Issuu

Bernadette af Lourdes Lissie Lundh

Eksistensen

Bernadette af Lourdes Lissie Lundh Isbn 978 87 410 0124 1 © Forfatteren og Eksistensen 1. udgave, 1. oplag 2016 Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Sat med Plantin og Avant Garde Tryk: Bookmaker, Graasten Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C  3324 9250 www.Eksistenen.dk

Indholdsfortegnelse

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Første del .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Lourdes 1844–1866

Optakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Bernadettes barndom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Bernadettes visioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Første vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Anden vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Tredje vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Fjerde vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Femte vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Sjette vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 En dag uden vision. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Syvende vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Ottende vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Niende vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Ingen vision. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Tiende vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Ellevte vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Tolvte vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Trettende vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Fjortende vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87

Femtende vision. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Sekstende vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Syttende vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Sidste vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Visionernes temaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 En overgangsperiode . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Bernadette hos Kærlighedens Søstre af Nevers . . . . . . . . . . . 113 Anden del

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125

Nevers 1866–1879

Bernadette bliver novice i klosteret i Nevers . 127 Bernadette bliver ordenssøster . . . . . . . . . . . 135 Bernadette bliver sygeplejerske . . . . . . . . . . . 137 Bernadettes sidste tid som sygeplejerske . . . . 141 Sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Bernadettes åndelige liv . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Relationen mellem Bernadette og Moder Vazou . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Mørke og tåge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 De sidste fire måneder. . . . . . . . . . . . . . . . . . 169

Tredje del

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171

Tiden efter Bernadettes dĂ¸d

Bernadette bliver helgenkĂĽret . . . . . . . . . . . . 173 Lourdes som pilgrimssted . . . . . . . . . . . . . . 175 Nevers som pilgrimssted . . . . . . . . . . . . . . . 177 Bibliografisk note . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184

Forord

eget er skrevet og tænkt om Lourdes og om Marias åbenbaringer i Lourdes. I denne lille bog har forfatteren Lissie Lundh åbnet døre til en dybere forståelse af det enestående menneske Bernadette Soubirous. Gennem et stort researcharbejde i form af gennemgang af en række kildeskrifter, herunder autentiske citater, udgør bogen et fint vindue til at følge Bernadettes biografi, både i tid og i sted. Læseren indføres i viden om de personer, som udgjorde Bernadettes familiemæssige ophav, og på en enkel og nærværende måde oplever vi de ualmindelig svære og trange kår, under hvilke Bernadette voksede op fra barn til ung pige. De 18 åbenbaringer, som Bernadette oplever ved Grotten i Massabielle, omtales via en række kildeskrifter og citater, hvorved læseren næsten føler sig som en af de mange tilskuere, der var samlet omkring Bernadette i nysgerrighed og undren. Det har ikke været nemt for Bernadette at fastholde troen på, hvad hun så i Grotten, for modstanden omkring hende var total. På næsten detektivagtig måde dokumenteres, hvordan både familie, borgere, byens øvrighed og Kirken lagde den unge Bernadette store hindringer i vejen for at følge „Damens” ønske om, at Bernadette skulle besøge

Grotten i 15 dage. Så meget mere virker det stærkt forløsende, da pastor Peyremale med tårer i øjnene skal forholde sig til, at „Damen” havde sagt: „Jeg er den ubesmittede undfangelse.” Ganske forsigtigt inviteres læseren til at tænke i de temaer, som forfatteren udleder af åbenbaringerne og bringer videre ind i nutiden. Bogens anden del omhandler Bernadettes videre vej hos søstrene i Nevers, og via kildeskrifter kommer vi tæt på, hvad lidelse er, og i hvilke skikkelser lidelse kan optræde, nemlig både fysiske og åndelige. Bernadette blev ikke skånet for nogen af delene. Så meget mere stærkt står bogens valg af flg. citat af Bernadette: „O min Gud, jeg beder dig ikke om at tage lidelsen fra mig, men at være med mig i min lidelse.” Bogen dokumenterer også de modsatrettede holdninger, kirken dengang kunne have til det ideelle billede af en god kristen. Bernadette var ikke belæst, tværtimod, så hendes vej i klosteret blev præget af holdningerne fra hendes overordnede, moder Vauzou, som iflg. bogen har sagt: „Åh! Hun er en lille bondepige. Hvis den hellige Jomfru ønskede at vise sig et eller andet sted på jorden, hvorfor ville hun så vælge en almindelig bondepige, der hverken kunne læse eller skrive – i stedet for en dygtig og veluddannet nonne?” Hun må have glemt, at de folk Jesus udpegede var jævne fiskere, og gennem bogen erfarer vi, at Bernadette stod urokkelig i sin ærlige, enkle og troværdige levevis, – hun udførte sit arbejde i klosteret fra morgen til aften som sygeplejerske med præcisi-

on, perfektion og humor. Men hun gjorde det samtidig med, at hun havde en stærk relation til Gud og Jomfru Maria. Hele hverdagen med dens vanlige rytme blev derved bøn i sig selv. Sr. Marie-Bernard, som blev hendes navn, fik på forunderlig vis ordene „ora et labora” til at smelte sammen. I beretningen om tiden inden Bernadette dør, gør bogen rede for, hvordan hun endnu engang oplever et eksempel på kirkens ønske om undersøgelse og dokumentation, men, som forfatteren udtrykker det, Bernadette var nu et andet sted, hun var ikke længere i de faktuelle hændelser, åbenbaringerne og deres virkning var allerede indoptaget i hende og blev nu omsat i praksis. Jeg har i 80erne og 90erne besøgt Lourdes mange gange som formand for den komité, der arrangerer rejser fra Norden til Lourdes, en opgave, jeg har genoptaget i de senere år. Jeg har derfor et godt kendskab til Lourdes. Denne bog rører mig, fordi den på en enkel måde formidler et tættere kendskab til Bernadette og hendes liv og derved minder os om, hvad det hele handler om. Bogen inviterer næsten til et besøg i le Cachot for at reflektere over det liv, Bernadette levede, for derefter at gå en tur til Grotten, ikke med bare fødder i træsko som hun, men som civiliseret pilgrim. Endelig til foran Grotten at bede om, at vi kan få samme trosdybde og samme tillidsfulde relation til Gud, som Bernadette havde, for derigennem at udvise samme styrke og mod i forhold til omgivelserne.

I en senere stund kan man i taknemmelighed sætte sig ved Bernadettes sarkofag i Nevers og rette tankerne mod Bernadette og de øvrige helgener. De er mennesker som vi, og vi har derfor lov til at have dem som rollemodeller. Det lille menneske, som ligger så fredeligt i sin sarkofag, gjorde som Maria selv gjorde på bebudelsens dag, da hun blev kaldet til en opgave. Bernadette udførte i blind tillid, hvad Guds Moder bad hende om, uanset omkostninger, og de var mange. Dette lille menneske, som i 1933 på selve Immaculata-festen den 8. december blev helgenkåret, opnåede derved ægte storhed. I dag kommer 5 mio pilgrimme til Lourdes for med Bernadette som eksempel at søge hjælp og inspiration. Bogen er et godt bidrag til at blive mere „dus” med Bernadette, og det sker på meget enkel vis uden videnskabelige eller teologiske overtoner, et møde med Bernadette fra lille pige og frem til sin død som kun 35-årig nonne. Det Bernadette-citat, som efter min opfattelse bedst samler biografiens budskab er dette: „For Guds æres skyld er det ikke det vigtigste at udføre mange heroiske ting, men at udføre de små ting med stor kærlighed.” Georg Høhling Formand for Den Nordiske Valfart til Lourdes

Første del Lourdes 1844–1866

Optakt

året 1841 blev mølleren Justin Castérot dræbt på landevejen. Hans kærre med melsække forulykkede, og han blev dræbt på stedet. Hans enke, Claire, fandt ham i en blodpøl og bragte ham tilbage til møllen, der hed Boly og var beliggende uden for den lille bjergby Lourdes i Pyrenæerne. Claire havde fem børn at forsørge. Hun troede, at Justin ejede møllen, men det gjorde han ikke. For han havde ikke forstået de juridiske aftaler, som han havde skrevet under på. Claire skulle derfor betale en leje på 150 franc om året for møllen og møllerhuset, og det var et meget stort indhug i budgettet. Hun var nødt til at finde en løsning på familiens økonomi. På det tidspunkt var den ældste datter, Bernarde, 17 år, og det var nødvendigt, at hun blev gift så hurtigt som muligt, så der blev en mund mindre at mætte. Derfor gik Claire hen til François Soubirous, en 34-årig ungkarl og møller, der boede i nærheden. François boede sammen med sin mor, der var enke. Han var en flittig og dygtig møller, men også en drømmende natur, der ikke havde forstand på forretning. Om sommeren kunne han falde i staver over cikadernes sang, og tiden kunne stå stille for ham, når han betragtede floden Gave. Det var hans

mor, der tog sig af det administrative. Hun styrede både møllen og François, og derfor gik forretningerne på møllen godt. Claire besøgte François og hans mor, og hun inviterede François, så han kunne stifte bekendtskab med Bernarde. François indvilligede, men da han kom på besøg, ville han ikke giftes med hende, for han blev på stedet forelsket i Bernardes lillesøster, Louise, der var 15 år. Claire prøvede at overtale ham til at gifte sig med Bernarde, for det var skik, at den ældste altid blev gift først. Også François’ mor syntes, at han skulle gifte sig med hende: „Dette barn,” sagde hun om Louise og indskærpede over for ham, at Bernarde havde forretningssans. Men den ellers så føjelige François fastholdt, at han enten ville giftes med Louise eller slet ikke giftes. François og Louise blev derfor gift den 10. november 1843 – den dag, hvor Louise blev 17 år. De tog ophold på møllen Boly sammen med Claire og hendes børn. François og Louise kunne hverken læse eller skrive, og de var begge ubekymrede af natur og meget glade for hinanden. De arbejdede hårdt, men da ingen af dem havde hverken realitetssans eller forretningssans, var det Claire og Bernarde, der tog sig af det administrative og det forretningsmæssige. François gik ofte uden for møllerhuset, hvor der var en vidunderlig udsigt over et vidtstrakt landskab og en bjergtop. Møllen lå tæt ved floden Gave og ikke så langt fra den grotte, hvor Bernadette 14 år senere så Jomfru Maria i en række visioner.