Tilegnet mine tre fornuftige mĂŚnd og Muffi
Lis e Sø el und
Benyt øjeblikket med fornuft Kejser Marcus Aurelius’ filosofi
Eks istensen
Lise Søelund Benyt øjeblikket med fornuft Kejser Marcus Aurelius’ filosofi
© Forfatteren og Eksistensen 1. udgave, 1. oplag 2016
ISBN 978 87 410 0009 1
Omslag og sats: Claus Nielsen Omslagsbillede: Dennis Jarvis/Flickr Sat med Chaparral Pro og Calibri Tryk: Bookmaker, Graasten
Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C 3324 9250
www.Eksistensen.dk
INDHOLD FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
1
DEN ØJEBLIKKELIGE HISTORIE . . . . . . . . . . . . 15 Filosof og kejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Krige, kampe og konflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Blot et enkelt værk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 En stoisk ro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
2
LIGE ET ØJEBLIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Koncentration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Tid til tanker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Et eftertænksomt liv i haven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Enkelhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
3
SJÆLDNE ØJEBLIKKE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Tænk på døden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Tidens fylde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 En prik i evigheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Fyldt af evighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
4
DET FILOSOFISKE ØJEBLIKSBILLEDE . . . . . . 61 Aristotelisk lykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Tilbage til sig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Kejserlig lykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Verdens lykkeligste folk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
5
FOR ØJEBLIKKET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Undlade at bekymre sig for fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . 78 En ikke-kristen kejsers kristne adfærd . . . . . . . . . . . . . . 83 Enten-Eller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Fra æstetik til etik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
6
DEN ØJEBLIKSBESTEMTE HANDLING . . . . . 91 Statsborger eller verdensborger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 En global landsby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Et liv i sandhed og retfærdighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 I harmoni med samfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104
7
MED ØJEBLIKKELIGT VARSEL . . . . . . . . . . . . . 107 Bestandighedens ubestandighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Flyder alting? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Et fælles mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Livets flygtighed, hurtighed og hastighed . . . . . . . . . . . 119
8
ET ØJES BLIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Kardinaldyder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Fra synder til dyder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 Et menneskes rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 Eftertidens eftertænksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133
AFSLUTNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 MARCUS AURELIUS’ BIOGRAFI . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 PERSONOVERSIGT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 LITTERATUR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145
Forord
Filosofi er kærlighed til visdom, men også kærlighed til livet
I byen Rom møder man kejserlige monumenter og bygningsværker overalt, men der er navnlig en kejsers søjle og statue, som gør et stort indtryk: Marcus Aurelius. Filosofkongen tænkte og skrev om alt det, som en leder altid burde være optaget af, og det vil sige menneskerettigheder, fattiges vilkår, social ansvarlighed og omsorgsfuldhed. Han brugte ikke de betegnelser, men i dag kan vi tilskrive ham mange af de gode tanker, der ligger til grund for humanismen og synet på mennesket som et værdigt, fornuftigt og ligeværdigt samfundsvæsen. Selvom Marcus Aurelius ikke fik gennemført sine etiske ideer i hele Romerriget, så gjorde han, hvad han kunne for at forbedre folks retssikkerhed og begrænse de voldelige gladiatorkampe, hvilket var et stort skridt dengang. Han var den filosof, Platon i teorien kunne have ønsket sig på tronen, fordi kun en filosof efter Platons mening kan lede et rige redeligt, ordentligt og forsvarligt. Desværre måtte den stakkels filosof bruge de fleste af sine kræfter på at kæmpe i 7
felten imod utallige ydre fjender, så der ikke levnedes megen tid til filosofiske kontemplationer. Ét værk blev det til, om end han udelukkende skrev det til sig selv som en slags åndelig dagbog. Det bekræfter mig blot i, at en platonisk filosofstat næppe kan realiseres på jorden, og Platon mener da også, at den snarere er at finde i himlen. Det betyder, at den er et ideal eller en utopi, og så er vi tilbage ved filosofiens væsen, for den vil altid stræbe imod godhed, sandhed og skønhed. Det vil den vel vidende, at det er urealistisk at få alle de gode elementer indført i et samfund, hvor mennesker handler på godt og ondt, men det skal aldrig afholde os fra at gøre vores bedste. Idealer er pejlemærker selv på en mørk himmel. Den filosofiske kejser Marcus Aurelius gjorde sit bedste, og det fik mig til at beskæftige mig indgående med ham og hans etiske bestræbelser. Hans biografi og historie vil ikke fylde meget, for det har mange andre beskæftiget sig med. Jeg vil derimod gå i dybden med hans filosofiske værk, og kæde tanker, teorier og temaer sammen med filosoffer både før, under og efter Aurelius’ regeringstid. Jeg formidler hans filosofi med henblik på at afdække, hvordan den stadig kan gøre gavn, for filosofi er kun filosofi, hvis den har en nytte i vores dagligdag og liv, om end den filosofiske stat desværre endnu kun findes i himlen. Men som Aurelius siger, så kan man være tilfreds med blot et lille skridt frem. I mange henseender kom kejseren tæt på kristendommen, skønt han forfulgte de kristne. Han anbefaler ikke ligefrem at vende den anden kind til, men han går ind for, at man behandler alle sine medmennesker omsorgsfuldt – herunder ens modstan8
Benyt øjeblikket med fornuft
dere. Det er mit håb, at jeg kan bringe en indsigt i og forståelse for, hvorfor kejser Marcus Aurelius ikke blot er højt til hest på verdens ældste rytterstatue i Rom, men også højt anset i filosofiens verden. Alle de indledende aforismer er mine egne. God fornøjelse, Lise Søelund, 2016
Forord
9
Indledning
En stor mand må ikke glemme sin lidenhed
Bogen sigter mod et bredt publikum, i den forstand at folk af ren og skær interesse for filosofi og store personligheder i historien, kan læse den uden forkundskaber, men den kan endvidere bruges på uddannelsesinstitutioner, hvor historie, filosofi og politik er en del af pensum. Derfor er der klare og afgrænsede kapitler med hver sit tema, som kan læses hver for sig. Der er fokus på stoicisme, enkel livsførelse, tidsfylde, lykke, kristendom, livsstadier, forandring og menneskerettigheder. Kapitel 1 er historien om Marcus Aurelius, og hans kamp med at få tid til både at være kejser og filosof. Der er opmærksomhed på de krige og kampe, der udkæmpes med henblik på at bevare det store Romerrige, og filosofkejserens optegnelser præsenteres. Den stoiske tradition, som han er optaget af bliver tillige analyseret. Kapitel 2 behandler de åndelige forhold som koncentration, fordybelse og sjælefred, og det bliver klart, at sådanne værdi11
er ikke kan opnås, hvis mennesker har for travlt med at skrabe materielle goder til sig eller lægger for meget vægt på de ydre og sanselige forhold. Kapitel 3 kigger på de sjældne øjeblikke, hvor sjælen er ganske uforstyrret, eller tiden er fyldt af noget særligt og uforklarligt. Der drages paralleller til Søren Kierkegaard, der også har en forkærlighed for begrebet øjeblikket, ligesom den kristne tilgang til tidens fylde præsenteres. Kapitel 4 inddrager den lykkerekord, som danskerne engang var indehavere af, men som nu er overladt til andre. Muligvis fordi vi har glemt, hvad lykke er, eller simpelthen har glemt at bevare vores genius, der efter Marcus Aurelius’ mening er en forudsætning for at blive lykkelig. Aristoteles er toneangivende i henseende til lykkeanalyser, så han får også et ord med. Kapitel 5 forklarer, hvorfor Marcus Aurelius på de fleste områder tænker og agerer kristent, selvom han er imod kristendommen. Det har med den stoiske baggrund at gøre, som kristendom og kejserfilosofi har fælles. Man kan enes om, at omsorgsfuldhed, næstekærlighed og medmenneskelighed er en forudsætning for det gode liv i et fællesskab. Kapitel 6 gennemgår den stoiske filosofi om verdensborgerskabet, kosmopolismen eller verdenssamfundet, og går tillige frem i tiden til det begreb, man kalder den globale landsby, for at se på den fælles identitet, som mennesket bygger på. 12
Benyt øjeblikket med fornuft
Kapitel 7 er tid til forandring, og Heraklit må endnu en gang forsøge at træde ned i den samme flod, hvorefter Marcus Aurelius kan konstatere, at det eneste bestandige i tilværelsen er ubestandigheden, og det bliver oplægget til diskussionen, om alting flyder? Kapitel 8 bliver meget dydigt, for kardinaldyderne bliver set efter i sømmene og nutidens dyder, der er fortidens synder, bliver gennemgået. Endelig samles der op på, hvad kejser Marcus Aurelius har givet os alle i eftertænksomhedsgave – ikke mindst en påpegning af menneskets rettigheder. Bagest i bogen findes en oversigt over Marcus Aurelius’ biografi, en personoversigt af de forfattere og filosoffer, der nævnes, og naturligvis en litteraturliste, der kan inspirere til yderligere fordybelse i hovedpersonen Marcus Aurelius og de temaer, som bogen beskæftiger sig med.
Indledning
13