Skip to main content

Belinda finder vej til verdens ende uddrag

Page 1

Et udpluk af børnebøger af samme forfatter: Drillenisserne, Turbine 2015 Osvalds kompas, Høst & Søn 2011 Drengen der samlede på ord, Høst & Søn 2005


Belinda finder vej til Verdens ende Birgit Strandbygaard Cecilia Fiona Strandbygaard

Eksistensen


Belinda mellem himmel og jord Det var en kold og klar nat, da Belinda kom til jorden. Vandet frøs til istapper på tagrenderne, og gadekæret blev til grumset is. Selv rotterne var holdt op med at pile frem og tilbage mellem gadekæret og husene. Et kort øjeblik var der kun stilheden tilbage, og netop da kunne man se et klart og blændende lys på himlen. Da den nyfødte begyndte at skrige, forsvandt lyset igen, men selvom man ikke længere kunne se det, så fandtes det alligevel et eller andet sted. Det er bare sådan, at noget er synligt, og noget andet er usynligt. Belinda er et cirkusnavn, for det lugter af frisk savsmuld og sølvpailletter. Hvis man lukker øjnene, kan man se, hvordan Belinda svæver i trapezen under cirkuskuplen, mens pailetterne glimter og publikum klapper, og et par drenge sniger sig ind under teltdugen. Det ser ud som en leg. En leg mellem himmel og jord. Når månen er kommet frem på himlen, og de fleste børn for længst er kommet i seng, står hun oppe på de store heste, der igen og igen tegner cirkler i savsmuldet. Belinda har et ben på hver hest, en hvid

2


3


og en sort, og hun holder godt fast i tømmerne mens hun smiler til publikum. Der er også en spåkone, der hedder Belinda. Hun har rødt hår, spids næse og store runde øreringe, og hun bor i en af cirkusvognene. En stor plakat fortæller, hvad hun kan, og hvad det koster:

Belinda forudsiger din fremtid En lykkelig fremtid koster 100 kroner En god fremtid koster kun 50 kroner, og en dårlig fremtid er helt gratis.

Er du den heldige?

4


5


Når Belinda nu engang er et cirkusnavn, så er det underligt, at vores Belinda, der ikke har noget med cirkus at gøre, fik navnet. Det var hendes mor, der fandt på det, og hun holdt fast i det, også selvom faren var i tvivl. Og selvom hun normalt ellers ikke brød sig om noget, der var anderledes. – Hvad siger du til Emma? spurgte faren et par aftener før barnet skulle fødes. Han havde tændt op i brændeovnen, men stuen var stadig kold, og han skuttede sig. Moren rystede på hovedet. – Laura er også et rigtig pænt navn, fortsatte han. – Det er det, indrømmede moren. – Men det er nu engang ikke det, hun skal hedde. Belindas mor, der som sagt var meget almindelig, må have drømt anderledes drømme for sit lille barn. I alt fald anderledes end man ville forvente af hende. Måske havde hun selv glemt drømmene, men alligevel kan de godt have ligget og ulmet i hende, og hvis der blot er den mindste lille glød tilbage af en drøm, så kan den få alle mulige og umulige ting til at ske.

6


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Belinda finder vej til verdens ende uddrag by Eksistensen - Issuu