Babysalmesang

Baby

salme sang med

mere Christine Toft Kristensen og Mette Christoffersen Gautier

Eksistensen

Baby

salme sang med

mere Christine Toft Kristensen og Mette Christoffersen Gautier

Eksistensen

Babysalmesang med mere af Christine Toft Kristensen og Mette Christoffersen Gautier © Forfatterne og Eksistensen 2019 1. udagve, 1. oplag Grafisk tilrettelæggelse: Tina D. Laursen Foto: Steffen Nørbygaard Tryk: Frederiksberg Bogtryk ISBN: 978-87-410-0633-8 Eksistensen Frederiksberg Allé 10 1820 Frederiksberg C www.eksistensen.dk

6

Indhold Forord............................................................................................... 9 Baggrund.......................................................................................... 11 Babysalmesang fra et forskningsperspektiv................................. 14 Babysalmesang med mere som en måde at gå i kirke på............. 18 En kirkelig aktivitet eller en aktivitet i kirken?.................... 20 Babysalmesang med mere fra nye vinkler..................................... 22 Som ritual ................................................................................. 22 Som liturgi................................................................................ 25 Som kasualie............................................................................. 27 Som menighed......................................................................... 28 Babysalmesang med mere opbygget liturgisk............................... 31 Kirkerummets muligheder..................................................... 31 Det liturgiske forløb................................................................. 33 Hvad gør man ved salmerne?........................................................ 40 Tegn........................................................................................... 40

Taktile tegn............................................................................... 42 Stimulastik................................................................................ 43 Sansestimulering...................................................................... 43 Dansetrin.................................................................................. 44 Liturgier, salmer og bønner............................................................ 45 Om liturgierne.......................................................................... 45 Om salmerne............................................................................ 46 Kirkeårets liturgier................................................................... 50 Advent................................................................................... 50 Jul........................................................................................... 52 Helligtrekonger.................................................................... 54 Faste....................................................................................... 56 Påske...................................................................................... 58 Pinse...................................................................................... 60 Trinitatis................................................................................ 62 Høst....................................................................................... 64 Allehelgen............................................................................. 66 Bønner.............................................................................................. 68 7

Forord Af Birgitte Graakjær Hjort, cand. theol. og ph.d., center- og afdelingsleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Sammen med børnekonfirmandundervisning bliver babysalmesang ofte omtalt som en af de største succeser i folkekirkens nyere historie. Og jeg deler betragtningen. Babysalmesang er en grøn og frodig gren på folke­ kirkens stamme. Med en historie, der ikke går længere tilbage end til 2003, taler udbredelsen i dag sit eget sprog. De nybagte forældre har taget initiativet til sig. De har fundet vej til deres lokale sognekirke og gør brug af kirkerummet på nye måder. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter finansierede for få år siden en undersøgelse af babysalmesang. Under­ søgelsen blev udført af Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet i samarbejde med Danmarks Kirkelige Mediecenter. Den pegede på, at 55-60 % af landets pastorater dengang havde babysalmesang. Langt hovedparten af babysalmesangsdeltagerne (98 %) kommer sjældent til gudstjeneste. Der er således tale om et nyt mødested mellem befolkning og kirke.

Undersøgelsen konkluderer, at babysalmesang på én og samme tid er værdsat og rummer et uudnyttet potentiale, idet mange af deltagerne ville sætte pris på flere religiøse elementer, at præsten i højere grad er til stede samt muligheden for at tale om eksistentielle og trosrelaterede spørgsmål.

Det er dette uudnyttede potentiale, bogens forfattere har reageret på. De opfordrer til, at babysalmesang bliver til mere end en aktivitet, der lige så vel kunne være foregået på musikskolen, men er henlagt til kirkens rum.

9

Derfor kalder de deres bud på en nytænkning af den nuværende praksis for Babysalmesang med mere. Dels ved at lade aktiviteten præsentere den kristne livstolkning ind i den særlige hændelse, som deltagerne er fælles om, nemlig at de har fået et barn. Dels ved at tilrettelægge aktiviteten efter et liturgisk forløb, der er inspireret af højmessen. Derigennem bliver Babysalmesang med mere en måde at gå i kirke på for forælder og barn.

Sognene og deres befolkninger er ikke ens. Kirkemusikere er ikke ens. Og præster er ikke ens. Derfor skal der være plads til forskellighed, også når det gælder babysalmesang. Alle skal ikke til at gå i takt, fordi nogle har reageret på et uudnyttet potentiale. Men for dem, der ønsker, at dåbsoplæring, salmetradition og kirkeligt indhold skal have øget fokus i babysalmesang, er der inspiration at hente gennem dette initiativ. Det sker på en måde, så den enkelte kirkemusiker og den enkelte præst kan vælge de dele af forløbet, som de kan se sig selv og deres deltagere i.

Da der i 2003 blev taget initiativ til babysalmesang, blev det mødt med hovedrysten og overbærenhed fra mange sider. Den kritik er i dag for­ stummet. Her 16 år senere har nogle nu taget det næste skridt og udviklet initiativet med inspiration fra højmessens liturgi. Initiativet stilles med denne udgivelse offentligt til rådighed for dem, som ønsker at udvikle arbejdet ud fra en liturgisk tilgang. Ikke ud fra en ’one size fits all’. Men med mulighed for at tilpasse lokalt.

10

Baggrund Det var tidligere sognepræst og stiftspræst i religionspædagogik Helene Dam, der i 2003 fik ideen til babysalmesang, da hun i et interview med Inge Marstal, professor i musikpædagogik på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, læste, at ”forældre i dag er så optaget af, hvad de putter i munden på deres børn, men at det er lige så vigtigt, hvad vi putter i ørerne på de helt små børn”. Hendes kongstanke var, ”at folkekirken har en guldgrube af musik og tekst, som på den her måde kan blive lagt som små frø i de helt små børn”.1 Babysalmesang er siden blevet varetaget af kirkens medarbejdere (organister, kirke- og kulturmedarbejdere og præster) eller af udefra­ kommende (musikpædagoger og frivillige).

Efter i flere år at have arbejdet med babysalmesang ønskede vi at nytænke aktiviteten ud fra refleksioner over den bestående praksis. For os at se har aktiviteten gennemløbet en udvikling, som har resulteret i to overordnede modeller: den ene ud fra et ønske om at gøre børn og forældre fortrolige med kirken, den anden ud fra et ønske om at styrke aktivitetens religiøse indhold.

Vi mener, at det er disse forskellige bevæggrunde for at tilbyde babysalmesang, som har givet aktiviteten to overordnede og forskellige udtryk. Noget karikeret kan man sige, at den ene model foregår i sognegården eller kirken, primært med verdslige børnesange/sanglege og med en musikpædagog som

1 Kirsten Weiss Mose: ”Hvad har du puttet i dine børns ører i dag?” i https://kirkenikbh.dk/ hvad-har-du-puttet-i-dine-boerns-oerer-i-dag, set 30. maj 2019.

11

den ansvarlige. Den anden model foregår i kirkerummet med blandt andet bønner, salmer og lystænding, forestået af en eller flere af kirkens medarbejdere. Begge aktiviteter betegnes og annonceres som babysalmesang.

Den opdeling, vi har skitseret, indeholder efter vores opfattelse hver for sig væsentlige forudsætninger for det, man kalder en kirkelig aktivitet – dels kirken forstået som en institution, der er åben for alle, dels kirken forstået som mødested mellem Gud og mennesker. Vi har imidlertid med vores udviklingsarbejde villet skærpe og kvalificere dette allerede eksisterende møde; babysalmesang er også en oplagt mulighed for at præsentere forældrene for kirkens egen praksis – som den finder sted i gudstjenestens ramme.

I dåbsritualets vejledende faddertiltale lyder det, at forældre og faddere skal lade barnet oplære ”i den kristne børnelærdom” eller blot ”i den kristne tro”. Ofte betones det endvidere, hvordan det kan foregå: ved at læse bibelhistorier for barnet, synge salmer sammen med det, bede fadervor med det, tage det med i kirke og lignende. Vi ser det som en naturlig følge af faddertiltalen, at kirken påtager sig et medansvar for dåbsoplæringen.

Derfor har det været konstituerende for vores nytænkning af babysalmesangsaktiviteten, at den skal være en hjælp til oplæring af barnet i den kristne tro og indøvning i kirkens (tros)praksis. Vi har valgt at kalde vores koncept Babysalmesang med mere for at understrege, at overvejelserne omkring og opbygningen af forløbet tager udgangspunkt i bestående praksis, men har resulteret i en justeret og decideret nytænkt udgave af aktiviteten.

Aktivitetens uudnyttede potentiale – altså at dens religiøse indhold i højere grad kan fremhæves – har vist sig at stemme overens med en af konklusionerne fra rapporten Tager du barnet ved hånden, tager du mode­ ren ved hjertet 2 (omtalt i forordet), hvor motivationsmønstre hos både deltagere og kirker blev undersøgt. Den peger nemlig på, at nogle forældre 2 Christina Skovgaard Iversen og Gitte Ranfelt Laugesen: Tager du barnet ved hånden, tager du moderen ved hjertet. Center for Samtidsreligion, 2014 (http://ebooks.au.dk/ index.php/aul/catalog/view/134/117/521-2).

12

stod tilbage med uopfyldte forventninger til babysalmesangsaktivteten.

I det følgende kapitel redegør den ene af rapportens to forfattere, Gitte Ranfelt Laugesen, for de væsentligste pointer fra rapporten.

Bogen er således opbygget, at de mere teoretiske afsnit følges af de praktiske. Først forsøger vi at indkredse, hvordan Babysalmesang med mere bliver deltagernes måde at ’gå i kirke’ på, og redegør for, hvordan der er en kvalitativ forskel på en kirkelig aktivitet og en aktivitet i kirken.

Med baggrund i forskningsindsigter og gudstjenesteteorier udfolder vi i de følgende afsnit, hvordan vi overfører babysalmesangsaktiviteten til en rituel, liturgisk og menighedsmæssig ramme. Herefter går vi over til at beskrive Babysalmesang med mere som en liturgisk opbygget aktivitet og kommer i den forbindelse også ind på, hvordan man kan agere i kirkerummet. Dette afsnit markerer overgangen til bogens mere praktisk prægede del, som indledes af en beskrivelse af forskellige måder at ledsage salmerne på. Endelig udgør sidste hovedkapitel en introduktion til de konkrete liturgier, salmer og bønner, som vi foreslår anvendt i årets løb.

I bogen har vi valgt at anvende musikalske og teologiske fagtermer for præcisionens skyld. Da vi mener, at aktiviteten optimalt set foregår på tværs af kirkens faggrupper, er det vores håb, at fagtermerne vil afklares i det samarbejde.

Bogen indeholder ikke information om babyer og deres udviklingstrin (og hvilke musikalske aktiviteter, det giver mening at præsentere for forskellige alderstrin), da der findes flere udgivelser om netop dette emne.

13