At stå fadder uddrag

At st책 fadder

Fadderbrev

ER FADDER TIL

DØBT DEN

I

AF

VÆR NÆRVÆRENDE “Og sker det, at forældrene dør, før barnet bliver voksent, da skal I faddere, så vidt det står til jer, drage omsorg for, at barnet oplæres i den kristne tro.“ Sådan lyder ordene i dåbsritualets tale til fadderne. Det er en forfærdelig tanke, at et barn kan miste sine forældre. Men skulle det ske, er du forpligtet til at oplære barnet i den kristne tro.

Hvad forudsætter det? Først og fremmest må man tidligt sørge for at få et nært forhold til sit gudbarn. Fortrolighed kræver tid! En fadder fortalte, at efterhånden som hans gudbørn blev ældre, begyndte han at invitere dem på søndagsmiddag en gang om måneden. Det er med tiden blevet en fin tradition og en anledning til i trygt selskab at ordne verdenssituationen og drøfte livet mellem himmel og jord.

PIA NORDIN CHRISTENSEN SOGNEPRÆST

Som præst taler jeg med mange nybagte forældre og ser, hvordan glæden og stoltheden over barnet lyser ud af dem.

Samtidig fortæller mange om en sårbarhed og skrøbelighed, der er ny for dem. For det er så kostbart, det barn de har fået. Når man står med sådan et lille liv i hænderne

ger de barnet til jeres omsorg og beder jer om at tage del i deres liv. De betror jer det dyrebareste.

I er ekstra hænder omkring barnet. I skal være med til at vise jeres gudbarn, hvad det vil sige at høre Gud til. Hvad det vil sige at leve i tro, håb og kærlighed! At stå fadder indebærer derfor, at man følger barnet

En betroet gave

aner man, at man vil værne det med sit eget liv - men også, at der kan ske så meget, som man ikke selv er herre over. At bære barnet til dåb er en bøn om, at Gud vil velsigne det og se på det som sit eget.

Samtidig beder forældrene nogle af dem, de føler sig mest knyttet til, om at stå fadder.

Det er en betroet gave. Tillidsfuldt overdra-

og giver sig tid til at lære det at kende. Det kræver både omsorg og omtanke og vil være til stor glæde for alle parter livet igennem.

En provst sagde om børnene i sin tale til fadderne: ”Hold altid af dem. Pas altid på dem og tænk alle altid kun godt om dem.”

Så enkelt kan det også siges!

EVA JØRGENSEN JOURNALIST & FORFATTER

Det griber altså én om hjertet, når man bliver spurgt, om man vil være gudmor eller stå fadder! Jeg har hver gang oplevet det som en hædersbevisning og en tillidserklæring. Det betyder jo, at venskabet eller slægtskabet bliver bekræftet. Samtidig føler jeg også både som gudmor og som fadder, at jeg er forpligtet over for barnet.

Det er selvfølgelig noget specielt at være den person i fadderkredsen, der står og holder den lille, siger barnets navn og sva-

som en slags garant for, at barnet ville blive opdraget i den kristne tro. Det gav mig en åndelig eller sjælelig forpligtelse at have svaret på barnets vegne. Som gudmor er man mere end opdrager; man giver et livsgrundlag eller nogle livsværdier videre og sørger for, at barnet ikke kører af sporet.

Hvis man ikke tror på noget som helst, så er der kun én selv til at klare ærterne. Troen befrier os fra den byrde at skulle være almægtige. Det er vigtigt, at vi deltager i

Troen befrier os fra den byrde at skulle være almægtige rer for barnet. Før jeg stod ved døbefonten som gudmor, forberedte jeg mig. Jeg læste dåbsritualet igennem, så jeg vidste, hvad jeg gjorde. Præstens spørgsmål er jo ikke noget, man bare kan stå og sige ja til - det er jo ens egen tro, der kommer op at vende.

Vi har så travlt med at køre på overfladen, men ved dåben kan man gå i dybden. Ved selve dåben følte jeg helt klart, at jeg stod

væsentlige begivenheder i hinandens liv.

Store begivenheder uden vidner bliver næsten til ikke-begivenheder. Første gang jeg så Leonardo da Vincis kunstværk Mona Lisa stod jeg alene foran billedet og havde ikke nogen at dele det med! Som fadder er man vidne og har mulighed for at iagttage barnet. De indtryk kan man senere dele og genopleve med barnet.

BODIL JØRGENSEN SKUESPILLER

At have et gudbarn betyder for mig, at min dør altid står åben!

At stå fadder er et lille kald. Det er at give det, som ingen gave kan give: Et bånd mellem et barn og nogle voksne, der varer – også på tværs af skilsmisser, flytninger og afstand.

til ”at opdrage et barn i den kristne tro” er for mig i første omgang et spørgsmål om at ville det barn noget særligt, at jeg lærer barnet at kende, så vi skaber en fælles historie, hvori Gud findes.

Dette er en særlig forbindelse, og i tider, hvor ens gudbarn står foran en afgrund, da er det en gammel forbindelse, der holder fast

At have et gudbarn er at have et hjertebarn

Tanken om at knytte barnet til voksne, som allerede betyder noget for forældrene, og som de har tillid til, er et fint mellemmenneskeligt træk. At have et gudbarn er at have et hjertebarn. Et menneske, man lægger mærke til gennem opvæksten. At være med

i ham eller hende. Mit gudbarn, Christian Anker, sagde, da jeg spurgte ham om, hvad han troede, det ville sige at være mit gudbarn: ”At jeg kender dig altid og går ind uden at banke på!”

HENRIK HENRIKSEN CHEFSTRATEG

Da jeg som onkel blev bedt om at stå fadder til Malte, var det først og fremmest en stor ære: Det var et signal om, at nogen regner med én – at man vil være der som et holdepunkt både i gode og i svære tider. Det var derfor også et stort ansvar. Man bliver pludselig helt håndfast mindet om, at man er et led i en kæde og nu er nået dertil i livet,

jeg at gøre det meget konkret. Kan dét være med til at fastholde en form for barnetro, tror jeg, det er vigtigt.

De må også gerne se og vide, at man selv bruger kirken - og at højtiderne ikke kun handler om julegaver og påskeæg.

Man skal efter min mening passe på med at tage opgaven for let.

Som fadder skal man turde tale med barnet om tro

hvor man gerne skulle være et af de mere robuste led.

Men i fadderrollen ligger der jo også en konkret forpligtelse til at fortælle barnet, at det er døbt, og hvad det betyder. Når jeg i dag taler med mine nevøer om tro, prøver

Det er ikke sikkert, at man selv er et lysende eksempel, men som fadder skal man i det mindste turde tale med barnet om tro. Har man ikke mod på det, mister fadderskabet sin mening.

WINNIE OG SIGURD BARRETT OPERASANGER OG MUSIKER

Vi er blevet både glade og beæret de gange, vi er blevet bedt om at stå fadder. Særligt i de tilfælde, hvor det ikke var selvfølgeligt, at det skulle være os, fordi vi ikke tilhørte den nærmeste familie. Fadderskabet har forstærket det bånd, der er både mellem forældrene og os og mellem barnet og os.

Mange vil sikkert have erfaret, at det også medfører nogle alvorlige overvejelser. ”Er jeg nu kristen nok?” tænker man. Det er

Det dobbelte kærlighedsbud er meget væsentligt for os, altså: Tro på Gud og vær god ved næsten! Et menneske, der kan stå inde for de ord, er garant for, at vores børn aldrig kommer langt fra det vigtige i livet. En fadder, det er også en, der husker at bede Fadervor, når der passes og puttes! Og når ens gudbarn bliver ældre, er det rigtig godt at give sig tid til at tale sammen om de mere alvorlige ting i livet. En fadder til vores yng-

En fadder er sådan en der husker at bede fadervor når der puttes man, hvis man tør læne sig tilbage og være det. Det er en stor ære og et stort ansvar at være fadder! Men med børn er det jo sådan, at hvis man investerer noget, så får man også noget igen. Da vi skulle vælge faddere til vores børn, ledte vi efter nogle, der kunne være med til at tage vare på vores børn i overensstemmelse med de værdier, vi sætter højt.

ste forærede hende en rejsebog i dåbsgave.

Her havde hun skrevet, at de to med tiden skulle til Odense og besøge H.C.Andersen, til Vimmerby og opleve Astrid Lindgrens verden og til England og se Sherwood-skoven. Hun kunne jo bare have taget hende med på Bakken eller i Tivoli, men dét, hun får sagt, er meget flot, nemlig: ”JEG VIL DIG.” Man skal ville være fadder!

MIKKEL HØJHOLT SOGNEPRÆST

Mine to niecer blev døbt samme dag - jeg stod fadder til den ældste Josefine og var gudfar til den lille Naja.

Josefine svarede selv flot på alle dåbsspørgsmålene, og lige inden hun bøjede sig over døbefonten, så hun op på mig med et stort smil.

Naja sov fredeligt i mine arme, mens jeg svarede for hende. I tiden op til dåben havde

skægge og dejlige piger - Naja endda min egen datters bedste legekammerat. Senere har jeg tænkt, at jeg burde gøre noget mere for mine gudbørn, vise dem langt mere opmærksomhed, finde på nye og gode måder at tale med dem om livet, om Gud og Jesus.

Men ofte har magelighed og overfladiskhed fået mig bort fra det.

Selv har Josefine klart og tydeligt sagt, at hun tror på Gud, fordi hun har set en engel.

Mine niecer og jeg fik det allervigtigste til fælles – nemlig gud jeg tænkt på, hvordan jeg nu kunne være en god fadder og gudfar. Jeg skrev en aftenbøn på vers til dem. Som så meget andet her i livet er bønnen desværre senere gået tabt.

Jeg glædede mig til dåbsdagen og blev et lykkeligt vidne. Og jeg skulle få meget mere at se. Jeg skulle se dem vokse op og blive

Nu skal hun snart konfirmeres, og så hører mit fadderskab jo principielt op. Hun har fremover selv ansvaret for sin kristne tro.

Men jeg vil altid huske deres dåb som dagen, hvor mine niecer og jeg fik det allervigtigste til fælles – nemlig Gud. Det får man i kirken.

Moderens og datterens

FAKTA OM FADDERSKAB

• Faddere hører man om helt tilbage i det

2. århundrede. Så du indgår i en lang historisk tradition.

• Faddere har til opgave at være vidner ved dåben og drage omsorg for barnets opdragelse i den kristne tro, hvis forældrene dør, før barnet bliver voksent.

• Et fadderskab ophører formelt, når barnet når konfirmationsalderen.

• Som fadder skal man være døbt med en kristen dåb, men man behøver ikke at være medlem af Folkekirken.

• Der skal være mindst tre og højst fem faddere.

• En gudfar eller gudmor er den folkelige betegnelse for den fadder, der bærer barnet til dåb og svarer for det.

/ Maren Uthaúg

MAN KAN VISE SIT GUDBARN OMSORG PÅ MANGE MÅDER

• Børn nyder godt af at være tæt knyttet

til nogle voksne, der vil dem det godt og har noget andet at byde på end deres forældre.

• Send en kærlig hilsen på mærkedage som fødselsdag og dåbsdag.

• Tilbyd at passe barnet eller sæt et par timer af til en tur ud i det blå. Bare jer to!

• Gør noget særligt ud af de store højtider: jul, påske og pinse.

• Giv dig tid til at lytte og fortælle.

• Tag dit gudbarn med til familiegudstjeneste.

• Vær med til at formidle musik, bøger og film, der handler om de vigtige ting i livet - især dét med Gud og os.

• Tag barnet med i din aftenbøn.

At stå fadder TEKST Mikkel Højholt og Pia Nordin Christensen LAYOUT Lena Maria efter forlæg af Barbara Elbæk FOTOGRAF Finn Irs STRIBE Maren Uthaúg UDGIVET MED STØTTE FRA Ole Kirks Fond 2. udgave, 1. oplag ISBN 978 87 7495 250 3 COPYRIGHT Religionspædagogisk Forlag 2014 WWW.RPF.DK

Herren velsigne dig og bevare dig!

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!

Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!