At sætte ord på underviser

At sætte

or d ° pa på

hvad jeg tror

Signe Rørda m Tho msen, Lene Sande r,

Lars N y mark

Underviserens Bog

aros underviser

Forord Konfirmationsforberedelsen er et møde mellem den lokale kirke og præst og en bred skare af sognets 13-15-årige omkring det elementære i kristentroen og menighedens gudstjeneste. Der er noget i det møde, der er givet – med troen og traditionen. Men der er også noget, der er i stadig bevægelse og fornyelse. Konfirmationsforberedelsen skal være undervisning til tiden, hvis den skal nå sit mål: at styrke kristentroen i de unges liv.

Dette materiale til konfirmationsforberedelsen lægger op til en undervisning, der vil knytte en formidling af den kristne tradition og konfirmandernes aktuelle liv sammen.

Først og fremmest sker det ved at lade konfirmanderne selv arbejde. Erfaringsskabende undervisningsformer, refleksion og projektarbejde, der fokuserer kristendommens centrale stof og traditionen, er den røde tråd i materialet. Når konfirmanderne selv arbejder, og underviseren vejleder deres arbejder og tanker, opstår der i dialogen mellem konfirmanderne og underviseren en anden læring end den, som en klassisk undervisningstradition kan skabe.

Der skal lyde en tak til seminarielektor Peter Green Sørensen for god inspiration og engageret, faglig sparring ved udarbejdelsen af materialet, samt til sognepræst Hanne Davidsen for inspiration til materialets dramapædagogiske moduler.

Hermed er konfirmandundervisere indbudt til forhåbentlig at gøre sig en lang række gode erfaringer ved materialets hjælp.

Signe Rørdam Thomsen Lene Sander Lars Nymark

3

Indholdsfortegnelse Del I Baggrund

1. Materialets mål 2. Den aktuelle konfirmandgruppe 3. Underviserens situation og muligheder 4. Materialets opbygning og brug 5. Projektarbejde som metode i konfirmationsforberedelsen 6. Evaluering som kvalitetsudvikling af undervisningen 7. Arbejdsredskaber og produktformer

Del II Undervisningsvejledning

Grundforløb 1. Kirken og gudstjenesten 2. Gud 3. Jesus Kristus 4. Dåb og Bøn 5. Nadver 6. Kristent liv

Projektforløbet

1. Faser i et projektarbejde 2. Hvordan gribes projektarbejdet an?

5 5 7 9 10 13 15 17 23 24 29 37 45 54 60 69 69 70

Del I Baggrund

1. Materialets mål At sætte ord på, hvad jeg tror på „At sætte ord på, hvad jeg tror på – det lyder fedt, men er ret svært!“ En undersøgelse i 2007/08 blandt ca.1000 konfirmander i Roskilde stift har vist, at konfirmander (3/4) først og fremmest forventer at lære Fadervor og Trosbekendelsen i konfirmationsforløbet, og 2/3 deler den næststørste forventning: at lære at blive bedre til at sætte ord på, hvad de tror på. Tidens konfirmander har altså i høj grad forventning til et personligt udbytte af konfirmationsforberedelsen (9 % har i samme undersøgelse ganske vist slet ingen forventninger!). Forventningen går tydeligt i to retninger, nemlig at få noget med sig om Gud og Jesus og om den kristendom og kirke, de er døbt ind i, og at kunne bruge det i en personlig refleksion. Begge dele er en læreproces.

Den gudstjenestelige kontekst Konfirmationsforberedelsen har både en være- , en høre- og en gøre-sammenhæng. Være-sammenhængen er det eneste særligt kirkelige. Det er den, der adskiller konfirmationsforberedelsen fra enhver anden undervisning i folkeskolen og andre institutioner i samfundet. Gudstjenesten, bekendelsen, lovprisningen, bønnen, salmen udspringer alle af det centrum, hvor ingen – undtagen Vorherre – har noget for med konfirmanderne: dåbens gave og virkelighed. Det er derfor, at den gudstjenestelige indledning til konfirmationsforberedelsen er en afgørende, integreret del af forberedelsen og ikke bare et appendiks. Konfirmationsforberedelsen er forankret i dåben, bekendelsen og forkyndelsen.

Kristentro Kristentro og gudstjeneste er karakteriseret ved ikke at være ordløs, indre mystik kun for de indviede. De er båret af sansbare, almindelige ord, der hele tiden kalder på indsigt og forståelse og kritisk eftertanke med henblik på den kristnes liv og dagligdag i menighed og samfund. Være-sammenhængen kalder på høre-sammenhængen.

Høre-sammenhængen er bl.a. udfoldelsen af den kirkelige tradition. En barnedøbt eller en konfirmand på vej mod sin dåb kan med al ret kræve af forældre og kirke at blive indført i den kristne tros elementære praksis og indhold: den bibelske fortælling, Fadervor, Trosbekendelsen, dåb, nadver, kristent liv (etik), gudstjenestelig praksis. Kristendom er ikke noget, et menneske opdager ved at pille i egen navle, men noget, der kommer til én, formidlet i ord og praksis gennem forældre og menighed.

Kristenliv Kristendommen og den kirkelige tradition vil kun være til i kommunikation med mennesker. Til høre-sammenhængen svarer en gøre-sammenhæng. Konfirmationsforberedelsen handler om den døbtes egen kristentro og 5

-liv. Teologisk set er det afgørende, at den samtidig med traditionsformidlingen hjælper konfirmanderne til selv at se og leve deres liv i lyset af evangeliet. De individuelle, personlige erfaringer, konfirmandernes selvstændige refleksion over den kristne tradition, det livstydende og livsintegrerende for den enkelte er i lige så høj grad en opgave for konfirmationsforberedelsen.

Læringsrummet Konfirmationsforberedelsen har altså en gudstjenestelig forankring, ligesom gudstjenestelig praksis og erfaringer spiller en afgørende rolle. Derfor bliver kirkerummet et vigtigt læringsrum for forberedelsen. Samtidig peger den livsintegrerende side af konfirmationsforberedelsen ud over konfirmandstuen. Konfirmandernes daglige liv i skolen, hjemme og i samfundet er et andet vigtigt læringsrum, hvor det, som konfirmationsforberedelsen bringer i spil, lever i en autentisk kontekst.

Målsætningen Den kongelige Anordning om konfirmation fastlægger i §4 målet for konfirmationsforberedelsen i den evangelisk-lutherske folkekirke: „Konfirmationsforberedelsen skal styrke konfirmandens fortrolighed med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste“. „Fortrolighed“ handler om at få mulighed for at lade det elementære og evangelisk centrale i kristendommen blive en del af ens egen, daglige livshorisont. Det kan samtidig understøtte de pædagogiske læringsteorier, der peger på erfaringsskabelse, selvvirksomhed, refleksion og selvrefleksion som uadskillelige dele af læringsprocessen.

Forældresamarbejde I konfirmationsanordningen står endvidere, at det skal tilstræbes, at forberedelsestiden er et samarbejde mellem præsten og forældrene (§5). Forældrene leverer altså ikke bare konfirmander til kirken, ligesom de måske leverer kager og transport til særlige konfirmandarrangementer. Den dåbsopfølgende undervisning er en fælles opgave for forældre og kirke, jf. faddertiltalen ved dåben.

Til opbyggelse De mål prøver dette konfirmationsmateriale at hjælpe underviseren til at udmønte med projektarbejdet som omdrejningspunkt (se side 69ff). „At sætte ord på, hvad jeg tror på“ er ikke kun et materiale, konfirmanderne får udleveret, men et materiale, konfirmander og underviser i samarbejde med forældrene bygger op med gudstjenesten og bekendelsen som kontekst. „At sætte ord på, hvad jeg tror på“. 13-15-årige konfirmander har brug for det samme som deres kammerater, forældre og andre voksne: at finde ud af det i livet, som betyder allermest, så det er til at leve. Det kan blive tydeligt i fællesskab med hinanden i konfirmationsforberedelsen.

Litteratur: Rosenberg, Finn; Tange, Nina; Heilesen, Lars Nymark; Harbsmeier, Eberhard 2006: Konfirmationsforberedelse.

Formål – fagbeskrivelse – vejledning, Aros Forlag/ Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster Gleerup, Jørgen; Nymark, Lars 2000: Livsfornyelsens sted. Oplæg til samtale med konfirmandforældre, Unitas Forlag.

6

2. Den aktuelle konfirmandgruppe Religiøse konfirmander Vi har de konfirmander, som tiden kræver. Allerede folkeskoleloven af 1993 indvarslede, at vi igen var på vej ind i en religiøs tid med identitet og personlig udvikling som signalord i formål og vejledninger. Siden er Harry Potter, fantasy-fortællingen og -filmen blomstret op. Unge er igen blevet fortrolige med religiøst sprog, og med ganske stor selvfølgelighed integrerer de ikke mindst i leg og rollespil erfaringer, som ligger ud over, hvad der kan måles og vejes. Det religiøse rum er ganske vist indre, personligt og mest privat, men det kan alligevel aktiveres i fællesskab såvel omkring „Ånden i glasset“ med vennerne som omkring kirkerum, lys, salmer og ritual. Der er tydeligvis noget befriende for konfirmanderne ved at gå op i en religiøs fælleserfaring, hvor de slipper for sig selv et øjeblik.

Individualitet på godt og ondt Konfirmanderne har i høj grad et selv, der presser sig på i form af en udviklet individualitet, selvstændighed og selvfølelse. Unge lever i dag fra helt tidlig alder under et vilkår, hvor det gælder om at udvikle egne, selvstændige holdninger og synspunkter og tage personligt ansvar for sin udvikling for at kunne manøvrere på livets mange, forskellige arenaer. Hverdagen for unge er præget af konstante valg og dermed vurderings- og refleksionsprocesser lige fra banale, materielle til krævende og komplicerede, som involverer intellekt, følelse og handling. Det har hos flertallet udviklet: – stor info-viden, ikke specifikt om kirkelig kristendom, men i det hele taget – og en sikker fornemmelse af, at hvad de ikke ved, kan de finde ud af, om ikke andet så på nettet – kreativitet, ikke kun inden for billedkunst, musik og drama, men også mht. at undfange og strukturere ideer og projekter – lyst til performance, både i undervisningens dramaopgaver og gudstjenestens ritual, men også i personlig iscenesættelse i form af tøj, musik, stil og attitude – stigende samtalelyst, der ikke nødvendigvis fører til den kvalificerede samtale – høj grad af audiovisualitet, trænet gennem tv, film, computerspil – evne til selvstændige projekter (lige fra individuelle opgaver til egentlige projektopgaver) – behov for at udveksle i netværk, der i udstrakt grad er digitale, men alligevel ikke kan nøjes med at befinde sig et sted i cyberspace – krav på respekt, medindflydelse og medbestemmelse – en kritisk tilgang til det, som voksne, heriblandt deres undervisere, kommer med. Vis mig, hvad jeg får ud af det her, når nu tid er en efterspurgt vare – det er i rigtig mange sammenhænge en første præmis hos de unge

7

Et mindretal, som er repræsenteret på alle konfirmandhold, har af mange forskellige grunde til gengæld ikke lært samme individuelle selvstændighed af tiden, men bliver blot forvirret og tabt, når selvvirksomhedens krav bliver omfattende, ligesom de ofte må spejde langt efter deres netværk. Det er i en konfirmandstue både en pædagogisk, men også en teologisk udfordring. I et menighedsfællesskab skal alle agtes og regnes for det, de er og kan. De mindre selvstændige har samme ret til en god konfirmationsforberedelse som de andre.

Pædagogik til tiden Kammerater og venner spiller en helt afgørende rolle både i konfirmandernes prioriteringer og udviklingsproces. Sms’erne, Arto, Facebook og det daglige samvær med jævnaldrende.

Samtidig har 13-14-15-årige behov for at omgås engagerede voksne, ikke mindst i de år, hvor de tidligere fortøjninger er sluppet. En underviser, som har noget, han eller hun vil dem, og som kan skabe personlige relationer til dem, bliver respekteret og brugt som naturlig autoritet.

Der synes at være en tendens til, at nogle i aldersgruppen udvikler vanskeligheder med fællesskabet. En mere og mere ekstrem individualitet bliver usikker på fællesskabets krav og undsiger let den forpligtelse, der ligger i fællesskabet. Det skaber vanskeligheder for væsentlige sider af konfirmationsforberedelsen.

Der vil altid være en tilbøjelighed til at se de unges udvikling som et anslag mod traditionen. Men gennemgående handler det i undervisning om at prøve at udvikle det, som tiden kræver. Her er tradition, sammenhæng og indlevelse et uundværligt udgangspunkt. Opgaven i konfirmationsforberedelsen er at spille udfordringer og læringsformer ind, der møder de unge, hvor de er, og støtter dem i dannelsesprocessen.

Litteratur: Skårhøj, Rie Frilund; Østergaard, Søren (red.) 2005: Generation Happy? Et studie i danske teenageres hverdagsliv, værdier og livstolkning, Unitas Forlag, Køben­havn.

Sommer, Dion 1997: Barndomspsykologi. Udvikling i en forandret verden, Reit­zels Forlag, København.

Dencik, Lars; Jørgensen, Per Schultz; Sommer, Dion 2008: Familie og børn i en opbrudstid, Reitzels Forlag, København.

8

3. Underviserens situation og muligheder Konfirmandhold, sammensætning og tilrettelæggelse Konfirmationsforløbet er traditionelt tilrettelagt som dobbeltlektioner a 90 minutter. Hvor den ugentlige dobbeltlektion tidligere har været altdominerende, er alternative strukturer i de senere år – ofte efter ønske fra skolerne – vokset frem mange steder, så kun en del af forberedelsen foregår i ugeforløb, ofte i blokke, mens resten er samlet i større moduler. Det åbner for den form for projektorienteret konfirmationsforberedelse, som dette materiale lægger op til.

Det er forskelligt, hvordan forholdene omkring konfirmationsforberedelsen er tilrettelagt. Der er små og store hold, med konfirmander fra samme klasse eller sammensat fra flere klasser og måske endda forskellige skoler.

I forbindelse med projektundervisning kan store hold have brug for en ekstra hånd, eller det kan være nødvendigt at dele holdet i to.

Det er vigtigt, at præsten gennemtænker, hvilke forholdsregler og valg der skal tages, når der er et ønske om at arbejde projektorienteret i konfirmationsforberedelsen. I større sogne er der som regel ansat flere medarbejdere ved kirken end i små sogne, og præster i større sogne kan have lettere ved at skaffe hænder i forbindelse med gennemførelse af projektforløbet. I mindre sogne skal der i planlægningsfasen skabes rammer, der gør projektarbejdet muligt. Præsten kan fx henvende sig til lokale kunstnere, de lokale lærere, en studerende, kirkens frivillige, kirkens ansatte, menighedsrådsmedlemmer, forældre.

Det vante og det nye Præsten har i konfirmandstuen som nævnt en kontekst, der adskiller sig fra folkeskoleundervisning i syvende eller ottende klasse. En del af konfirmationsforberedelsen handler om, at konfirmander og præst kommer til at kende hinanden som mennesker, og at grundforholdet er et andet end mellem lærer og elev. Det er afgørende, at undervisningen forløber over tid, hvor præst og konfirmander lærer hinanden at kende via samtale, gudstjeneste, ritualer, salmer og bønner. Grundforløbene i materialet lægger op til at dække denne vante og væsentlige side af konfirmationsforberedelsen. Men allerede i grundforløbene øves både præst og konfirmander i en ny rolle, hvor præsten hovedsagelig er vejleder, og konfirmanderne arbejder selvstændigt med den kristendom, de er døbt eller døbes til. Det er dette selvstændige arbejde, der står i centrum i det egentlige projektforløb.

Pædagogisk hjælp i og uden for materialet Materialet tager udgangspunkt i, at præster har forskellig undervisningserfaring og kendskab til pædagogiske metoder. Det er struktureret, så undervisere med forskellige forudsætninger kan følge og fastholde den røde tråd i undervisningen. For at bruge en projektorienteret arbejdsform som omdrejningspunkt skal præsten imidlertid være fortrolig med elementer som blandt andet problemformulering og projektorienteret arbejde.

Afsnittet: „Projektarbejde som metode i konfirmationsforberedelsen“, side 13f, giver indblik heri. Afsnittet: „Projektforløbet“, side 69ff, beskriver nøjere underviserens rolle i projektarbejdet. Herudover skal underviseren vove at slippe konfirmanderne og sig selv løs i projektarbejdet. Det bliver både underviser og konfirmander trænet i gennem forskellige øvelser i grundforløbene.

Konfirmanderne er fortrolige med arbejdsformen fra folkeskolen, hvor den øves i forskellig udstrækning på alle klassetrin med henblik på den afsluttende projektprøve i 9. klasse. For mange undervisere vil projektarbejdsformen imidlertid være helt ny. De har hverken selv prøvet at arbejde efter den eller at stå for arbejdet. Her kan det være en stor fordel med en god kontakt til den lokale folkeskole, hvor lærere vil kunne være nyttige sparringspartnere og vejledere i begyndelsen.

9

4. Materialets opbygning og brug Materialet består af to bøger: Underviserens Bog og Konfirmandens Bog

Underviserens Bog Underviserens Bog er delt i to dele, hvor den første del, Del I, præsenterer materialets teologiske, didaktiske og metodiske overvejelser. Denne del indeholder målsætningsovervejelser, en karakteristik af den aktuelle konfirmandgruppe, en beskrivelse af underviserens situation og muligheder, indeværende afsnit om materialets opbygning og brug, en præsentation af projektarbejdsformen såvel ud fra en teologisk som en pædagogisk vinkel, samt forslag til brug af evaluering som kvalitetsudvikling af undervisningen. Endelig rummer Del I en kort præsentation af de arbejdsredskaber og produktformer, som indgår i grundforløbene med henblik på, at konfirmanderne kan bruge dem i deres projektarbejde.

Underviserens Bog, Del II, indeholder en undervisningsvejledning til materialets grundforløb og et projektforløb.

Grundforløb Grundforløbet består af forslag til undervisning ud fra 6 kateketiske basis-emner, der til sammen dækker det, der i den lutherske tradition udgør „troens fem hovedstykker“.

Trosbekendelsens 1., 2. og 3. trosartikel og kirkehøjtiderne jul, påske og pinse er indbygget i emnerne. Emnernes rækkefølge i materialet er vilkårlig; de vil kunne kombineres efter ønske. Emnerne danner basis for projektarbejdet, idet de både indholdsmæssigt og metodisk leder ind og frem til projektarbejdet. Sammenlagt dækker de 15 dobbeltlektioner. Den øvrige tid i konfirmationsforløbet kan bruges til andre temaer og aktiviteter, som underviseren finder relevante, eller anvendes på nogle af de ideer til udvidelse af grundforløbene, som er angivet i materialet.

Hvert grundforløb indledes kort med teologiske og pædagogiske overvejelser, og der gives konkrete forslag til et undervisningsforløb med en varighed på 75 min. Der kan være forslag til udvidet forløb, hvis man som underviser ønsker at bruge mere tid på et emne.

Fælles for grundforløbene er, at de alle på en eller anden måde lægger op til et oplæg fra underviserens side, samt en konfirmandaktiv del. Ofte vil den enkelte underviser finde det naturligt at udfolde det i en vekselvirkning. På denne måde øver både underviser og konfirmand sig i projektarbejdsformens selvvirksomme del. Men stadig er der i grundforløbene kun tale om en øvelse med de begrænsninger i forhold til fordybelsen, som bl.a. tidsfaktoren i den almindelige konfirmandlektion sætter.

Projektforløbet Undervisningsvejledningen til det egentlige projektforløb består af en pædagogisk fremstilling af de formale sider af projektforløbet, altså en instruktion til underviseren. Da det konkrete forløb er afhængig af konfirmandernes valg i situationen, lader forløbet sig af gode grunde ikke beskrive på forhånd. Projektforløbet tager 12-15 lektioner. De afvikles bedst i et samlet forløb over 2-3 dage, men kan også afvikles i almindelige dobbelttimer.

One-linere Vekselvirkningen mellem den konfirmandaktive del og input fra underviserens side kommer desuden til udtryk gennem brug af konfirmand-one-linere og undresætningerne.

10