Armeret med fjer

Helle S. Søtrup

Armeret med fjer

Eksistensen

3

4

Bøn no. 1

Du som kender mørkets gåde.

Du som gik lysende gennem den lange nat, såret, dog fuldkommen, hel.

Styrk alle os, hvis hjerter er armeret kun med fjer.

9

Taksigelse no. 4

Takket vĂŚre dig kan jeg leve uden dig.

26

Henvendelse no. 1

Da jeg var barn, løb jeg hurtigt, men tiden var langsom.

Nu er det omvendt.

Hver ny årstid lægger sig til alle mine årstider i styrke og skønhed; hvert forår endnu grønnere, hvert efterår endnu mere svangert.

Jeg græder, når børn synger.

Jeg genkalder mig min mors hænder.

Jeg er blevet sært optaget af fugle.

Jeg forsøger at afgøre, om ikke rødbøgens løv har den sprødeste raslen af alle blade?

Det er livet om at gøre at få plantet latyrus.

Nu er det for sent at dø ung.

37

MellemvĂŚrende no. 3

Vi har jo hele tiden vidst, at vores dage er talte.

Men nu er det ikke lĂŚngere bare sĂĽdan noget man siger.

53

Overgivelse no. 5

Nu har jeg fået formuleret min vision.

Jeg vil være et venligt menneske.

Jeg vil være venlig og nænsom.

Jeg vil være beleven og hensynsfuld og mild.

Jeg vil være rar.

Du kan sagtens snøre mig.

Snuppe den sidste chokoladeeclair lige for næsen af mig.

Du må gerne være den første.

Du må gerne overhale.

Komme hurtigere frem.

Hente al hæder.

Løbe af med alle gevinster og slagtilbud.

Avancere og accelerere, til du bliver blå i ansigtet.

69