Folkeskolen nr. 9, 2024

1

Så principiel er uroen på Blågård Skole

Folkeskolen 9·2024

Tema

Er detman lærerens Kan opgavelærer, at give eleverne være deres daglige når man ikke medicin? kan se sine elever?

Pænt goddag!

Vikaren er din nye kollega

LÆR AT TAGE GODT IMOD Arbejder du med børn på flugt?

En god og tryg hverdag er afgørende for børn der har været på flugt.

Få redskaber til at skabe trivsel i børnenes liv på vores gratis introkursus.

Læs mere og tilmeld dig her

taggodtimod.dk

“Alle har en god eller en dårlig dag. Men jeg tror, der er flere af de svære dage for børn, der er flygtet.”

- ALBERTE, 11 ÅR

Indhold

Folke skolen

9·2024

6 Kort nyt 8 Explainer

Inspiration 10 Reportage:

Her lever teatertraditionen 18 Anbefalinger

til samfundsfag 20 Guide: Sådan hjælper

du bedst din vikar 24 De bedste bachelor-

projekter er fundet

side 10

Fordybelse 26 Tema: Medicinering

Skovbrynet Skole har en tradition for teaterproduktioner med op til 100 børn på scenen.

af elever i skolen 40 Derfor bruger Niels

og Christina tid på DLF-kongres 48 Forskning:

Eksklusion virker modsat hensigten 54 Anmeldelser

35 gange har Niels Munkholm deltaget i DLF's kongres. Nu er det måske for sidste gang.

Job 56 Med Karen Damgaard

Nielsen på arbejde

side 40

58 Ledige stillinger

Debat 61 DLF mener 62 Lav en ny

elevfordeling side 26

64 For og imod lavere

klasseloft i børnehaveklassen 66 Leder

Tema

Hver tredje lærer har i dag til opgave at give eller overvåge elevers behov for medicin.

3

4

Anbefalinger

side 18

Samfundsfag side 56

Folkeskolens faglige rådgiver, lærer Lars A. Haakonsen, foreslår, at samfundsfagslæreren inddrager kendisser i sin undervisning. Hvad betyder det for det amerikanske valg, når popstjerner og tech-moguler melder ud om deres kandidat? Og hvad har Frederik d. 7., Jacob Haugaard og Vladimir Putin til fælles?

Forskning

Sendt uden for døren

Kender du jobbet?

Hun havde egentlig truffet en beslutning, men så manglede der noget. Noget, som Karen Damgaard Nielsen følte, hun i kraft af sin erfaring kunne give til unge, der har det svært.

Ved du, hvad Karen arbejder som?

Det begyndte med en indignation over, hvorfor vi ikke interesserer os for, hvad der ligger bag elevers uacceptable opførsel. Nu er Sigga Waleng færdig med sin ph.d.-afhandling om eksklusion i skolen.

side 48

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitets­journalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.

Fagbladet Folkeskolen Kompagnistræde 34, 3. sal · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf.: 33 69 63 00

Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00

Folkeskolen siden 1883

Læsertal: 134.000 (1. halvår 2024) Index Danmark/Gallup

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

folkeskolendk

@folkeskolendk

@folkeskolendk

VA

N E M Æ R KE

Tryksag 5041 0004

Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS 141. årgang, ISSN 0015-5837

folkeskolen.dk

Fagblad for undervisere

Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, debatredaktør (vikar), krki@folkeskolen.dk · Jennifer Skydt Andersen, engagementsredaktør, jje@folkeskolen · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Rasmus Fahrendorff, rafa@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Villads Kirk Thomsen, journalistpraktikant, vkt@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk

T

Kontrolleret oplag 69.427 – 1. halvår 2023 (Danske Mediers Oplagskontrol)

S

Cvr-nr: 36968559

Danmarks mest loyale bankkunder – for 3. år i træk.

Kilde: Loyalty Groups Brancheindex Bank 2023

Når du finder den rigtige, er du ikke i tvivl Er du i tvivl om du har den rigtige bank? Det er vores kunder ikke.

For tredje år i træk vinder Lån & Spar prisen for at have de mest loyale bankkunder i Danmark. Faktisk ville 86 pct. af vores kunder genvælge Lån & Spar, hvis de skulle vælge bank i dag. Det viser en uafhængig undersøgelse fra konsulenthuset Loyalty Group.

Er du medlem af DLF – men ikke kunde i Lån & Spar?

I så fald går du glip af en række fordele, du som medlem har adgang til. Som MedlemsKunde får du Danmarks højeste rente på din lønkonto, og du får en rådgiver med ekspertise i de forhold, der gælder for netop medlemmer af DLF. Hvorfor får du disse fordele? Fordi DLF er medejer af Lån & Spar og ønsker at give sine medlemmer de bedst mulige vilkår – også i banken.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af DLF – bliv MedlemsKunde i dag.

Gå ind på lsb.dk/dlf eller ring 3378 1930.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl

5

6

Kort nyt

Vil AI gøre hver fjerde lærer overflødig?

Når elever ikke følger ordensreglerne, skal det være tydeligt beskrevet, hvordan skolens ledelse og personale kan gribe ind. Det mener børneog undervisningsminister Mattias Tesfaye at have gjort med i alt otte justeringer af folkeskolens ordensbekendtgørelse. ”Folkeskolen skal kunne rumme alle børn, men den skal ikke acceptere al adfærd”, lyder det fra undervisningsministeren.

Justeringerne foreslår blandt andet oprydning i forbindelse med eftersidning, udelukkelse fra undervisningen mere end de nuværende to gange om året, og at det bliver lettere at overflytte en elev til en anden skole.

Høringsfristen til ændringerne i ordensbekendtgørelsen er 1. november.

Foto: Dansk Arbejdsgiverforening, Privat, Iben Gad, Andreas Brøns Riise, Dorthe Kirkgaard Nielsen

I fremtiden kan kunstig intelligens, såkaldt generativ AI, frigøre hver fjerde lærer i folkeskolen. Bag den udmelding står Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som har fået konsulentfirmaet Boston Consulting Group til at regne på, hvor mange personer der kan spares væk i den offentlige sektor, hvis mulighederne med kunstig intelligens udnyttes.

Administrerende direktør i DA Jacob Holbraad understreger, at selv om generativ AI kan effektivisere folkeskolelærernes dagligdag, skal den ikke tage helt over: ”Lærerne vil naturligvis stadig være den styrende kraft i ikke bare selve undervisningen af eleverne, men også forberedelsen og evalueringen”.

Men rapportens præmis bygger på en undervisningsform, der vil gøre undervisningen markant dårligere, advarer Regitze Flannov, forperson for undervisningsudvalget i DLF. "Rapporten peger på, at vi skal have mere platformsundervisning. Det er den forkerte vej at gå, for eleverne mistrives i det”, siger hun.

En gratis master­ uddannelse til lærere Bøvl med sprogtest i børnehaveklassen Et nyudviklet digitalt vurderingsredskab, som alle børnehaveklasseelever skal igennem, har de seneste uger givet børnehaveklasseledere over hele landet problemer. En it-fejl gjorde, at mange svar ikke blev gemt i systemet. ”Mangler at sende 49 besvarelser”, stod der på børnehaveklasseleder Malene Neergaard Fristrups skærm, da hun forsøgte at gennemføre den nye obligatoriske sprogtest af sine elever på Arden Skole i Mariagerfjord Kommune.

Men it-nedbruddet er én ting, noget andet er, at de små elever slet ikke er vant til at bruge computere, og derfor er det meget tidskrævende for børnehaveklasselederne at gennemføre den digitale sprogvurdering.

Styrelsen for It og Læring har arbejdet på at udbedre fejlen.

”Det er helt historisk, at der nu bliver åbnet op for, at folk, der har taget en læreruddannelse, får fri adgang til efter- og videreuddannelse”.

Anneline Larsen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds, er begejstret for, at regeringen vil oprette étårige (60 ECTS) professionsmasteruddannelser på professionshøjskolerne på samme niveau som universitetets kandidatuddannelser.

Helt konkret foreslår regeringen i sit nye reformudspil at etablere en psykologfaglig overbygningsuddannelse som en professionsmasteruddannelse.

Til gengæld er de lærerstuderendes forperson skuffet over, at uddannelsesudspillet ikke nævner uddannelse til praktiklærere på læreruddannelserne: ”Jeg havde håbet, at de havde lagt mere vægt på vejlederuddannede praktiklærere”.

7 Redigeret af Mette Schmidt

Lærere skriver de nye fagplaner 21 fagudvalg med en række lærere går snart i gang med at skrive fagplanerne for folkeskolens fag. Her er tre af dem.

Farvel og tak med en medalje Med 42 år som folkeskolelærer nåede Birgit Emmery at få Den Kongelige Fortjenstmedalje for 40 års lang og tro tjeneste. Hun understreger, at hun bestemt ikke blev i jobbet for at få en medalje, men at det var ret sjovt at møde kong Frederik og opleve hele setuppet på Christiansborg. ”Jeg er nummer fire her på skolen, der har fået en fortjenstmedalje. Ellers er tendensen umiddelbart, at folk ikke længere bliver i jobbet så længe”.

65-årige Birgit Emmery har arbejdet som lærer under 11 forskellige undervisningsministre og lagt ryg til et utal af ændringer, reformer og skift i både elever og forældre. ”Lærernes autoritet har været dalende i flere år, og samtidig er forældrenes usikkerhed om deres eget barn øget, og så ligger det nok også i tiden, at vi ikke finder os i hvad som helst”.

Hun har dog aldrig fortrudt, at hun blev lærer: ”Jeg har været utrolig glad for at være lærer, og det bedste er samværet med eleverne”.

Skolen er til for at vise, hvad eleverne kan – ikke hvad kunstig intelligens kan.

”Det bliver en stor opgave at slanke målene i faget, men det er også tiltrængt. Og det kræver noget mod til at bryde op og bryde ned”, siger Signe Kragh Matthiessen, lærer på Brønshøj Skole i København og medlem af fagudvalget for tysk.

Digitaliseringskonsulent i Vallensbæk Kommune Christoffer Dithmer om at være de første til at indføre retningslinjer for AI i undervisningen ”Jeg blev meget overrasket over at få at vide, at forbilledet er målene fra 1976, hvor selv de store fag som dansk og matematik er beskrevet på fem linjer”, siger Jan Henrik Barslund, lærer på Egebjerg Skole i Odsherred Kommune og medlem af fagudvalget for natur/ teknologi.

”Drømmen er, at vi kan ende der, hvor man har et fysisk eksemplar af læreplanen i sin taske, som man hiver frem. Både hvis man er i tvivl, og hvis man skal finde inspiration”, siger Lykke Østrup Andersen, lærer på Holbergskolen i København og medlem af fagudvalget for billedkunst.

vat

Pri Foto:

8

Explainer

Hjemsendelse på Blågård Skole – Er beskyttelsen af tillidsvalgte truet?

Sagen om en hjemsendt tillidsrepræsentant på en folkeskole i København bliver kaldt helt principiel og set som et angreb på den danske model.

Hvordan starter sagen?

1

Hvad sker der med ledelsen?

Den 23. august gør tillidsrepræsentanten på Blågård Skole på Nørrebro Københavns Kommune opmærksom på, at arbejdsmiljøet på skolen har været presset i lang tid. Den 16. september bliver han hjemsendt i sin funktion som lærer af skolens ledelse. Hjemsendelsen sker med den begrundelse, at ledelsesteamet mener at have oplevet krænkende handlinger fra tillidsrepræsentanten. I en klage til Arbejdstilsynet skriver de blandt andet, at han "kommer med stødende og latterliggørende bemærkninger til ledelsen" og "saboterer og vanskeliggør ledelsens arbejde ved at tilbyde kollegerne en oppositionsposition til ledelsen". 10. oktober vender tilidsrepræsentanten tilbage på jobbet, selv om at undersøgelsen ikke er slut.

2

Lærerne på skolen kan ikke genkende den måde, ledelsen beskriver deres tillidsrepræsentant på. Sidste uge i september klager den supplerende tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentanten på vegne af skolens lærere over, at dele af skolens ledelse har begået krænkende handlinger imod dem. Det fører til, at Børne- og Ungdomsforvaltningen den 3. oktober fritager tre af skolens ledere fra tjeneste. Kommunen indleder endnu en undersøgelse og påpeger, at det er fast procedure, at man i visse tilfælde sender folk hjem ved anklager om krænkelser.

3

Sagen er vigtig, fordi den handler om beskyttelsen af til­lidsvalgte. Forvaltningen i Københavns Kommune understreger, at tillidsrepræsentanten ikke er fritaget fra tjeneste for at rejse kritik af ledelsen og er hjemsendt i sin funktion som lærer. Formanden for Københavns Lærerforening, Katrine Fylking, frygter dog, at hjemsendelsen reelt handler om hans rolle som tillidsvalgt og kalder sagen for "helt principiel" og ”et angreb på den danske model”.

Sagen er desuden sat på dagsordenen i Forhandlingsfællesskabet, der repræsente­rer over en halv million offentligt ansatte. Forvaltningen kalder sagen ”meget trist for de involverede personer”.

Ord: Villads Kirk Thomsen vkth@folkeskolen.dk

Hvad er baggrunden?

4

Beskrivelserne om dårligt arbejdsmiljø på skolen i brevet til forvaltningen den 23. august bliver bakket op af to tidligere lærere på Blågård Skole. De beretter om årelange arbejdsmiljøudfordringer på skolen, herunder problemer med høj personaleudskiftning, en skrantende økonomi og en omfattende "turnaround"-proces, som skulle ændre skolens pædagogiske kultur og løfte det faglige niveau. Problemerne går dog længere tilbage. Allerede i 2018 sendte samme tillidsrepræsentant et brev til borgerrepræsentationen i København, områdechefen og den daværende skoleleder om problemer på skolen, herunder reduktioner i det pædagogiske personale og forflyttelser.

Foto: Jesper Knudsen, Johnny Madsen/Biofoto/Ritzau Scanpix, Privat

Hvorfor er sagen principiel?

9

Attraktivt tilbud til DLF-medlemmer

Medlemslån Danmarks Lærerforening udbyder et fordelagtigt lån eksklusivt til dig som medlem.

Lånet tilbydes på baggrund af en kreditvurdering foretaget af Lån & Spar Bank A/S. Læs mere og ansøg under medlemsfordele på vores hjemmeside www.dlf.org

Låneeksempel Lånebeløb: Løbetid: Månedlig ydelse:

kr. kr.

300.000,00 8 år 3.928,00

kr. kr. kr. kr.

1.800,00 77.072,64 2.496,00 377.072,64

Omkostninger Stiftelsesgebyr*: Renter i lånets løbetid: Gruppelivspræmie i lånets løbetid: Samlede omkostninger:

Renter og ÅOP Pålydende rente: Debitorrente: Årlige omkostninger i procent: *) Stiftelsesgebyr fratrækkes i lånebeløbet

5,90 % 6,06 % 6,47 %

10

Teater

11

SÅDAN GØR Skovbrynet Skole Mens mange skoler har svært ved at finde resurserne til teater og musicals, holder Skovbrynet Skole fast i store selvskabte teaterproduktioner. Forestillingerne har altid et fagligt indhold og går på tværs af fag og klasser.

”Ned på knæ! Hvis jeg gamle mand kan, så kan I også” Tre uger med teaterproduktion fire dage om ugen. Også i 9. klasse. Skovbrynet Skole tager teater alvorligt. Alle børn spiller med i en forestilling tre gange i deres skoletid, alle er på scenen og bryder grænser – også lærerne.

Ord: Pernille Aisinger

Foto: Bo Tornvig

→

Mikkel Thorn Jensen springer energisk omkring på gulvet i skolens sortmalede teaterkælder. Hans stemme gjalder op til de elever, der står bagerst på scenen og er for generte eller nervøse til at knæle med hånden tænksomt under kinden. ”Gentag efter mig”, råber han og bryder ud i fuldtonet sang: ”Smer-ten som jeg ken-der den …”. Kollegaen Martin Hermansen stemmer i på keyboardet, som havde de to lærere indbygget fælles metronom, og eleverne finder uden besvær ind i tonerne.

Eleverne har hørt forestillingens nykomponerede sange nonstop de seneste

…

12 Teater

…

uger, og det er langtfra første gang, at de står på scenen. På Skovbrynet Skole skal alle elever igennem mindst tre teaterforestillinger – en i indskolingen, en på mellemtrinnet og en i udskolingen. Sådan har det været siden 1960’erne, hvor skolen var såkaldt forsøgsskole. To entusiastiske lærere startede den eksperimenterende teatertradition med et utal af forestillinger i skoletiden og fra 1995 også en teaterskole efter skoletid. ”Efter reformen i 2013 blev der skruet ned for blusset, og man mente oppefra, at vi skulle ’koncentrere os om det faglige og ikke teaterpjat’. Men vi lærere holdt fast, for teater og faglighed er netop ikke modsætninger, vi har altid haft en meget faglig vinkel i vores teater. Nu har vi fået ny ledelse, som bakker 100 procent op, så nu kan vi virkelig give den gas igen”, fortæller Mikkel Thorn Jensen og fortsætter: ”Vil man lave teater, som vi gør, og med et så solidt fagligt indhold, handler det om at turde tage favntag med det politiske lag og skoleledelsen. Det kræver modet til at prioritere timer ind i det og ikke blot regne med, at lærerne kan gøre det i deres egen tid. Så ender vi nemlig tilbage ved skolekomedien, der helt sikkert også har sine kvaliteter, men som slet ikke har den samme faglige dybde og formål”.

Mikkel Thorn Jensen udgør sammen med Martin Hermansen og en tredje kollega, som lige nu er på barsel, skolens teaterteam. De underviser alle tre delvist på fritidstilbuddet Teaterskolen,og delvist på Skovbrynet Skole. De står for at udvælge, omskrive og iscenesætte alle skolens forestillinger i tæt samarbejde med faglærerne.

Lige nu gælder det forestillingen ”Den sorte Tåge”, som er en modernisering af en forestilling skrevet af skolens teaterlærerkoryfæer i 1990’erne på baggrund af en sci-fi-roman.

Lærere gik selv på skolen Eleverne har sunget færdig og begynder nu at bevæge sig rundt i vilkårlige cirkler på gulvet. Mikkel Thorn Jensen er på alle og hver enkelt med små ændringsforslag til positurer. I hånden har han manuskrip-

tet, så han kan læse replikkerne for de elever, som er til elevrådsmøde eller på et andet hold lige nu.

Hele udskolingen er med i denne opsætning, men eleverne er delt ind i hold på tværs af klasserne. Holdene roterer mellem teatersalen, håndværk og design/billedkunst-værkstedet og fagtimer i naturfag, livsfilosofi, samfundsfag, matematik og litteratur, der hænger sammen med forestillingen. Holdene har halvanden time i hvert

Vi gider sgu ikke spille 'Grease'.

Mikkel Thorn Jensen, lærer

13

værksted og roterer så selv efter et sindrigt skema, der er hængt op i klasserne. ”Det er så vildt, hvad eleverne kan, når man viser, at man forventer noget af dem.

De vokser og bryder deres egne grænser i de her teaterprojekter på en måde, som de slet ikke ville kunne i den almindelige undervisning”, siger Annsofie Reifling, som har eleverne i dansk, kristendom og historie. ”Jeg husker det også fra mig selv”, lægger hun til, for hun er nemlig en af de ti lærere,

som selv har været elev på skolen. ”Teatret er det, jeg husker bedst fra min skoletid.

Og ja, det var klart en grund til, at jeg kom tilbage – måske endda til, at jeg blev lærer”, siger hun.

Mikkel Thorn Jensen har det på samme måde. Han er også tidligere elev, og teater gør en kæmpe forskel i hans lærerliv. ”Men vi gider sgu ikke spille ’Grease’.

Vores forestillinger har altid et fagligt indhold. Sidste år var det en Dan Turèll-fore-

Sådan organiserer skolen teater …

Hvert år gennemfører Skovbrynet Skole tre teaterforestillinger – en i indskolingen, en på mellemtrinnet og en i udskolingen.

Om støj i skolen

Martin Hermansen er en af tre lærere i skolens teaterteam.

Skolens teaterteam består af tre lærere, som er ansat delvist på skolen og delvist i den lokale teaterklub. De tre lærere udvælger årets forestillinger, skriver manuskriptet og komponerer i mange tilfælde musikken. Tidligt i forløbet holder de et møde med faglærerne og fremlægger deres ideer, som lærerne så sparrer om og får fagfagligheden med.

Når de tre-fire teateruger løber af stablen, er alle lærere omkring de berørte klasser med og står for de forskellige værksteder. Tidligere fulgte lærerne med klasserne, men denne gang har de besluttet, at lærerne bliver i de værksteder, de har faglighed til, og så roterer eleverne selv.

Kulisser og eventuelle kostumer bliver fremstillet sammen med håndværk og design-lærerne, mens kostumer og rekvisitter findes i skolens kæmpe teaterkælder, der er bygget op gennem 60 år og løbende bliver suppleret af velvillige forældre.

14 Teater

…

stilling, hvor de lærte en masse om litteratur. I år har jeg så fået lov til at bestemme, at vi også har fokus på naturfaglige emner.

Jeg er ikke i tvivl om, at de lærer en hel masse både fagligt og om sig selv af vores teaterproduktioner”, siger han. ”I vores forestillinger er der ikke bare et par hovedroller, og så kan resten gemme sig. Vi har alle på scenen – nogle gange op til 100 børn – og alle har replikker. Så skal de også opleve at se deres lærere gå linen ud undervejs”, siger Mikkel Thorn Jensen.

Martin Hermansen har ikke selv gået på skolen. Han ville ønske, at han havde fået det med sig, de to andre beskriver fra deres skoletid, og han er vild med at undervise så meget i teater. ”Det er sindssygt fedt at have tid til at være kreativ som lærer. Mikkel og jeg har fælles forberedelse, og produktionerne betyder meget både for lærersammenholdet, for eleverne og faktisk også for forældrene,

Annsofie Reifling har selv gået på skolen, hvor hun i dag er lærer, og hun husker stadig sangene fra de forestillinger, hun var med i som barn.

15

Teater med faglige emner Tre eksempler på forestillinger på Skovbrynet Skole med en bred række faglige emner: "Mord på Assistensen" med 7. og 8. årgang. Omskrevet Dan Turèll-krimi med de faglige emner: Dan Turèlls forfatterskab, 80'er-samtidshistorie (herunder ungdomsarbejdsløshed, BZ'ere, rockerkrig, økonomisk krise, familiemønstre, gæstearbejdere), sandsynlighedsregning og bodegaspil, musik fra tidsperioden (punk, rock med mere), kristendom og livsanskuelser (herunder humanitært arbejde).

"Jorden rundt i 80 dage" med 5. årgang. Hele forestillingen spillet på engelsk, så især det engelske sprog er i fokus. Men også det britiske imperium som kolonimagt, forskellige transportformer og klimabelastning samt kønsrollemønstre i 1800-tallet. Desuden introduktion til forskellige kulturelle elementer som haka, Bollywood-dans og linedance.

"A Christmas Caroll" med 5. årgang. Hele forestillingen spillet på engelsk, så især det engelske sprog er i fokus.

Her også et fagligt fokus på britiske traditioner som for eksempel jul.

”Hvis ikke jeg havde haft eleverne i billedkunst og håndværk og design inden, så ville de slet ikke have kunnet lave de ting, vi laver i kulisseværkstedet”, siger Stine Larsen.

som vælger os til på grund af teaterdelen”, siger Martin Hermansen.

Et selvtillidsboost i 9. klasse Eleverne i teatersalen stopper op, for ind ad døren kommer tre drenge fra et andet hold slæbende på en to meter høj raket. De har den med fra håndværk og design-værkstedet, og de skal lige prøve af, om den passer i det hul, den skal stå i til forestillingen. ”Fedt, så tager vi den scene med eksplosionen med det samme”, siger Mikkel Thorn Jensen. ”Har I øvet den?” Han ser på elevernes naturfaglærer, Johan Mellerup, som normalt ville have været i gang med at forberede eleverne til sommerens naturfagsprøve, men som nu sidder her og følger tæt med i manuskriptet for at se,

hvor han kan hjælpe til med sin viden. Han har i fagtimerne lært eleverne om evolution, klimaforandringer og ellipser.

De seneste ti år har 9.-klasserne ikke deltaget i teaterproduktionerne, fordi ledelsen mente, at de havde for travlt op til afgangsprøverne. Men den nuværende skoleleder, Carsten Bott, er overbevist om, at teater kan noget, som 9.-klasserne netop har behov for. ”Det er jo ikke bare tre ugers lal med te og bløde kiks. Det har et fagligt ophæng hele vejen igennem, og det, de lærer her, husker de faktisk. Hvis vi skal fokusere på resultaterne, så er det at gå til eksamen jo også en slags performance, og her bliver eleverne formidlingstrænet og får et kæmpe selvtillidsboost – hvis man kan stille sig op og tale til 250 mennesker, vil jeg hævde,

…

16 Teater

…

at det er noget lettere bagefter at gå ind til eksamensbordet”.

Dertil kommer, at Carsten Bott er meget opmærksom på, hvor stressede mange elever er. ”Rigtig mange unge går ned på den elendige sammenlignings-, perfektheds- og præstationskultur. Jeg tror på alle måder, det er vigtigt, at vi viser dem, at skolen også handler om fællesskabet og trivslen.

Og der kan sådan en kæmpe teaterproduktion, som helt sikkert bliver en bragende succes, altså noget helt særligt”, siger han.

Mal det harmonisk grumset Raketten passer i hullet, og de tre drenge kan bære den tilbage, for selv om den ser færdig ud, skal den alligevel have en ekstra gang sort maling. De slæber den op ad trapperne og ind i skolens håndværk og design-værksted, som Stine Larsen styrer med hård hånd. Ved seks borde er elever i gang med at producere plakater til forestillingen. ”Fordi de skifter hele tiden, må de arbejde videre på hinandens værker. Det kan godt give noget modstand, men det giver også en frihed. Og det er en rar følelse, at der kommer en og tager over på ens ide”, fortæller hun.

Bagerst i lokalet sætter hun tre drenge til at snavse det tableau af håndbyggede mursten og skrald, som eleverne har bygget og omhyggeligt malet de seneste halvanden uge, til med sort maling. ”Det skal være harmonisk grumset. Forstår I, hvad jeg mener med det?” Drengene ser kort på hende og giver sig så til at klatte med penslen frem for at male. Stine Larsen nikker og går videre til det næste bord, som har brug for hjælp. ”Det er her, vi bygger alle kulisserne, det store bagtæppe og de rekvisitter, de skal bruge. Mikkel og Martin fortæller mig, hvad de har brug for, og så får jeg det til at give mening i håndværk og design og billedkunst, så de både lærer noget af det,

I billedkunstværkstedet arbejder eleverne på scenens seks meter lange bagtæppe.

vi laver, og det bliver fedt i forestillingen”, fortæller hun.

Hun inspicerer en af de laptops, eleverne har fremstillet i pap, og sætter så fart mod billedkunstlokalet, hvor hun skal tjekke op på produktionen af bagtæppet. ”En fed fællesskabsfølelse” Nogen har sat en stor højtaler ind i billedkunstværkstedet, så Eliza og Selin kan synge med på forestillingens sange, mens de ligger på det seks meter lange bagtæppe og maler. Eliza går i 9. klasse, og hun er ikke nervøs over, om de misser undervisning, de skulle bruge til afgangsprøven. ”Jeg synes faktisk, vi lærer mere, for man lytter mere efter, når man har det sjovt og ikke bare skal sidde på en stol hele dagen”, siger hun.

Selin, som går i 8. klasse, understreger det fede ved at få kammerater i de andre klasser. ”Og så kan jeg virkelig godt lide at

17

Kom i gang med teater Hvis man ikke som Skovbrynet Skole har en lang teaterhistorie, men alligevel gerne vil have noget teater ind i skolen, er der hjælp at hente i kulturlivet:

Om støj i skolen

I forestillingen "Den sorte Tåge" har eleverne haft undervisning i ungdomssprog, livsfilosofi med udgangspunkt i ”Hvad er et Menneske”, som er hele forestillingens omdrejningspunkt, samfundsstrukturer, demokrati, ellipsebevægelser i rummet, evolutionsteori, postapokalyptisk litteratur, hastighedsberegninger i rummet og klimaforandringer.

have så meget tid til at tegne. Jeg har Stine i billedkunst, og hun er så god til at vise, hvordan jeg kan bruge alt det, jeg har lært i valgfagstimerne, her på produktionen”.

Døren går op, og Malou fra 9. klasse træder ind. Hun giver sig med det samme til at synge med på sangen fra højtaleren og udbryder: ”Ej, den der røg altså bare direkte ind på min playliste, da jeg hørte den i går”.

Hun er en af de elever, som også går til teater i fritiden. ”Jeg syntes faktisk ikke, at det var så fedt, at vi skulle lave teater her i 9., for vi

har virkelig travlt. Og jeg synes godt, at fagundervisningen kunne være klasseopdelt, det vil jeg sige til dem, når vi evaluerer. Men på den anden side er det altså virkelig et selvtillidsboost at få før eksamen, og det giver simpelthen så fed en fællesskabsfølelse, når vi er sammen alle sammen om noget”. ˟

pai@folkeskolen.dk

· Hos Statens Kunstfond kan man søge tilskud via Huskunstnerordningen til hjælp til for eksempel et scenekunstforløb. Åben Skole tilbyder også forløb og samarbejder med teatre. · Dansk Teaterforlag har skoleforestillinger, man kan købe og bestille, ligesom Musiklærerforeningens forlag Dansk Sang har materialer om musicals og teaterforestillinger. · Vil man i teatret med sin klasse, kan man finde skoleforestillinger via for eksempel drb.teatercentrum.dk, teatertur.dk eller brugteatret.dk. Ligesom de store teatre har deres egne sider med undervisningsmaterialer til forestillingerne.

18

Anbefalinger

Samfundsfag Lars A. Haakonsen er samfundsfagslærer på Sindal Skole i Hjørring Kommune og faglig rådgiver for folkeskolen.dk/kulturfag.

Fortalt til Andreas Brøns Riise Illustration: Sidsel Sørensen

I Ohio spiser de hunde

Samfundsfagslærernes Dag – og historielærernes

Margrethe Vestager springer ud som forfatter

Den amerikanske valgkamp er i fuld gang, og sjældent har usandheder fyldt mere i mediebilledet. Således kunne man ved den seneste tv-debat mellem præsidentkandidaterne blandt andet høre, at illegale indvandrere spiser både hunde og katte.

Trods varsling om voldsomme besparelser for CFU (Center for Undervisningsmidler) kan samfundsfagslæreren allerede sætte et kryds i kalenderen: Samfundsfagslærernes Dag bliver også gennemført i 2025. I skrivende stund er det endelige program ikke helt færdigt, men dagen finder sted i Aarhus tirsdag den 18. marts og dagen efter i Roskilde.

Hvad har Frederik d. 7., Jacob Haugaard og Vladimir Putin tilfælles? Dette er ikke indledningen på en dårlig vittighed, men blot nogle af de personer, som eleverne kan møde i afgående EU-kommissær Margrethe Vestagers bog ”Politik, magt og stemmer, der tæller”.

Valget i USA fylder meget i mediebilledet, og i samfundsfagsundervisningen kan det med fordel inddrages. For eksempel kan det undersøges, hvilke samfundsøkonomiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser valget kan få for Danmark, ligesom en sammenligning mellem det danske og amerikanske valgsystem også er relevant i forhold til demokratiopfattelser.

En helt anden vinkel kan være at analysere, hvad der sker, når et globalt fænomen som popstjernen Taylor Swift med over 284 millioner følgere på Instagram offentligt støtter den ene kandidat.

Temaet for dagen er bæredygtighed og kritisk tænkning. På dagen vil der blandt andet være oplæg ved professor i klimaforandringer Sebastian Mernild, som vil give et bud på klodens tilstand. Ellers bliver der mulighed for at vælge forskellige workshops, hvor der for eksempel er fokus på kildekritik.

Underviser du som jeg også i historie, er der i år stadig plads på Historielærernes Dag i Jeling onsdag den 23. oktober og dagen efter i Roskilde. Et af årets temaer er for eksempel, hvordan man kan undervise i kontroversielle emner.

Ellers er der også mulighed for gratis at se et webinar om det amerikanske valg, som Efterskoleforeningen har produceret dette efterår

Du finder videoen på efterskolerne.dk, søg efter "Præsidentvalget 2024 – Harris mod Trump"

Du kan læse mere om dagene for samfundsfagslærere og historielærere på: cfu.via.dk/kurser-og-konferencer

Bogen er en del af forlaget Carlsens bogserie ”Er du rigtig klog?” På under 60 sider kommer læseren vidt omkring.

Bogen begynder med, hvordan Margrethe Vestager i starten af 5. klasse gik sammen med andre elever om at lave en bod i skolen, hvor der kunne købes minirugbrød og juice. Herefter går det stærkt med opslag om diktatur, demokrati, enevælde, grundlov, nye love, kommuner, EU og meget, meget mere – for eksempel det amerikanske valgsystem.

Bogen er ikke designet til samfundsfagsundervisningen, men noget af den kan sagtens bruges. Og den bør som minimum være at finde på skolebiblioteket. Her vil de kvikkeste af mellemtrinets elever helt sikkert blive ”rigtig kloge” og dermed være klar til samfundsfag i udskolingen.

19

Vil du og dine elever være mestre i genanvendelse?

Tilmeld dig allerede i dag!

I Kartondysten lærer børnene på en sjov måde hvordan mad- og drikkekartoner sorteres og genanvendes, samtidigt med at de konkurrerer om fine præmier.

Vuggestue, børnehave, børnehaveklasse, fritidshjem og folkeskoleklasser – deltag i Kartondysten!

www.kartondysten.dk

Illustration: Øivind Hovland

Guide

20

Guide

21

Tag godt imod de unge vikarer – det er hjælp til selvhjælp Ord: Stine Grynberg

sga@folkeskolen.dk

→

”Vi bruger mange penge hver måned på vikarer. Så vi skal sørge for at få det bedste ud af dem”.

Sådan siger Morten Korsbakke, der er lærer på Dybkærskolen i Silkeborg Kommune. Det er en stor skole med over 600 elever og tilsvarende mange lærere og derfor også et rimeligt stort behov for vikarer. Så skolen har lagt en strategi for at tiltrække og holde på vikarerne – også dem uden læreruddannelse – og det har virket, fortæller Morten Korsbakke.

Han mener, at de unge vikarer generelt gør det godt. Hvis de gennem nogle måneder kan holde til at blive smidt rundt mellem forskellige fag og klasser, har de potentiale til at blive meget dygtige lærere.

Og vikartimer behøver hverken at blive til aktivering med rundbold, passivisering

med film på smartboardet eller udarte sig til vikarens mareridt – en lektion, der går i opløsning i kaos og afprøvning af den uprøvede vikars grænser.

Gør man det op i fuldtidsstillinger, er antallet af lærerjob varetaget af timelønnede fordoblet fra 940 til lige under 2.000 på ti år, viser tal fra Danmarks Lærerforening.

Langt de fleste har ikke en læreruddannelse eller anden videregående uddannelse, mange er såkaldte 4.g’ere, der tager et sabbatår efter gymnasiet, eller lærerstuderende.

Det kan give frustrationer blandt de faste lærere, at vikarerne ikke har de faglige kvalifikationer, som de selv har. Omvendt kan vikarerne føle sig på tålt ophold blandt deres midlertidige kollegaer. Ofte er der også stor udskiftning i vikargruppen på den enkelte skole, hvilket igen fører til, at det faste personale ikke orker at opbygge relationer til vikarerne, som så er mere tilbøjelige til at søge andre job.

Tilde Mardahl-Hansen, adjunkt på Roskilde Universitet, forsker blandt andet

Potentielle vikarer kommer til samtale med en leder, hvor de får en lille pædagogisk case, de skal forholde sig til.

Morten Korsbakke, lærer på Dybkærskolen i Silkeborg Kommune

i læreres faglighed. Hun kan godt se de udfordringer, der knytter sig til hyppig brug af vikarer, der passerer gennem folkeskolen. ”Der er en grund til, at lærere har en uddannelse – det er ikke et let job, de har”, slår hun fast. ”Lærernes kendskab til elever og opbygning af praksis er helt afgørende for, at eleverne engagerer sig i undervisningen.

Derfor – og af mange andre gode grunde – er det selvfølgelig langt at foretrække, at børn har de lærere, de plejer at have. Det er jo bare ikke altid muligt”.

Tilde Mardahl-Hansen har i sin forskning observeret, at vikarer kommer i klasser, der i forvejen er udfordret: ”Det kan for eksempel være klasser, hvor læreren er gået ned med stress. Så har der været et forløb op til sygemeldingen, som ikke har været ideelt, og at bygge sådan en klasse op igen er ofte ikke en opgave, vikaren kan løfte. Det betyder igen, at der kan være et stort opsamlingsarbejde for den sygemeldte lærer, når hun vender tilbage, eller når en ny fast lærer på et tidspunkt overtager klassen”.

En vindende vikarstrategi Når det er sagt, er det heller ikke let at være lærervikar, mener Tilde Mardahl-Hansen. ”Man kan nemt komme ind i en klasse, hvor tre børn har særaftaler om, hvad de må og ikke må – det ved man ikke noget om som vikar – ligesom der er sociale dynamikker, rutiner og organiseringer, som kan være centralt at kende for at få hverdagen til at

…

22 Vikarer

…

fungere. Ideelt set bør vikarerne blive klædt på til opgaven af for eksempel skoleledelsen, men det sker langtfra altid”, siger hun.

Hun understreger også, at det kan være nødvendigt og relevant at bruge vikarer ved for eksempel midlertidig sygdom for ikke at skulle trække andre resurser i skolen væk fra deres planlagte opgaver for at agere vikarer. Afbrydelser i eksempelvis forebyggende indsatser og væsentlige igangværende aktiviteter varetaget af interne resursepersoner i skolen kan være en uhensigtsmæssig konsekvens af et ”vikarstop”.

På Dybkærskolen forsøger ledelsen at forberede de ofte uuddannede og unge vikarer på det, de skal i gang med, siger Morten Korsbakke. ”Før i tiden var en god ansøgning nok til, at vi ringede til vikaren om morgenen og så kastede dem ud i det uden mere forberedelse. Det gør vi ikke mere. Nu kommer de potentielle vikarer til samtale med en leder, hvor de får en lille pædagogisk case, de skal forholde sig til. Det betyder, at vi får en ide om, hvem de er, og om vi tror, at de vil gøre det godt som vikarer”, siger Morten Korsbakke.

Forberedelsen går videre end til en samtale. Dybkærskolen sørger også for, at vikarerne får en lille introduktion til skolen og en rundvisning, inden de bliver brugt som vikarer første gang.

Vikarerne får også en lille guide, hvor det bliver beskrevet, hvad skolen forventer af dem – for eksempel at de møder, 15 minut-

ter før undervisningen begynder, og ikke har mobilen fremme i timerne – og hvad de kan forvente af skolen – blandt andet at der bliver udarbejdet en vikarplan til dem, at de altid kan få hjælp på kontoret, og at der er gratis kaffe og te.

Vikarstrategien betyder også, at vikarerne aldrig er alene, den første gang de møder op, at de bliver præsenteret for eleverne på en morgensamling, og at skolens pædagogiske leder holder fællesmøder for de faste vikarer cirka hver tredje måned, så de kan få sparring og udveksle erfaringer.

Glade vikarer vender tilbage Morten Korsbakke mener, at det er med til at få de unge vikarer til at føle sig som en del af det kollegiale fællesskab på skolen.

”Vi sørger for, at deres billede kommer op i personalerummet, vi opfordrer dem til at være med som ledere på vores årlige sommerlejr, og vi prøver i det hele taget at se dem som kollegaer på lige fod med de fastansatte. Vi prøver at få vikarerne til at føle sig værdsatte og som en del af skolens fællesskab”.

Det er en strategi, der har virket, mener Morten Korsbakke. Den store gennemstrømning af vikarer er afløst af de seks faste, skolen har lige nu. Fire af dem har været tilknyttet længere end et år. ”Og så har vi flere, der vender tilbage, hvis de for eksempel har været ude at rejse i længere tid”, fortæller han. ”De kigger lige forbi skolen, dagen efter at de er landet, og melder sig klar til at træde til igen”. ˟

Ideelt set bør vikarerne blive klædt på til opgaven af for eksempel skoleledelsen, men det sker langtfra altid.

Tilde Mardahl-Hansen, adjunkt på Roskilde Universitet

Lad os stå for jeres næste

Skolerejse Med hjælp fra vores erfarne rejserådgivere er din genvej til en gnidningsfri planlægning og store oplevelser!

Find din rejserådgiver og start planlægningen:

Ring på 70 22 88 70

23

Sådan får vikaren en god oplevelse Vikarer uden læreruddannelse er et vilkår på de fleste skoler. Det kræver en indsats fra både ledelsens og lærernes side at gøre vikarjobbet til en god oplevelse for alle parter.

5.

Hvis eleve rne har be handlet en vikar dårlig t, så følg op på det. Fin d ud af, hvad der skete, tal med båd e elever og vikar om d et, og få eve ntuelt eleve rne til at gi ve vikaren en undskyldn ing.

3.

Sørg for, at der er en anden voksen med i klassen, den første dag vikaren er på arbejde.

Det må gerne være en anden vikar, men send dem ikke ud i klassen alene. Sørg også altid for, at de ved, hvor de kan hente hjælp, hvis en situation kommer ud af kontrol for dem.

6.

Skriv tin gene ne d. Hav gerne en vikarguid e med alt det p raktiske som for eksemp el Aula, printer og tilsyn spligter.

Sørg også for, at lærern e har en vikarp lan klar, som vikaren kan und ervise ud fra.

Guide

1. t al gå forres Ledelsen sk ak sn e rd hå og tage den e persomed det fast ville være et d , nale: Ja man kunne bedre, hvis annede få lærerudd det kan en vikarer – m altid. Vi må man langtfra ngenes tilacceptere ti mest muligt stand og få rer, vi får. ud af de vika

2.

Sørg for at tage et formøde med vikarerne, så de ved, hvad der forventes af dem, og skolen har en ide om, hvem de er, og hvad de kan.

4.

Sæt dig sam men med dem på lære rværelset, eller inviter dem til at sidde samm en med dig og dem, du normalt sidder samm en med. De skal føle, at de er en del af skolens fæ llesskab.

24 Lærerprofession.dk

Her er årets nominerede lærere og lærerstuderende →

”Det er et vanvittigt højt niveau i år. De studerende har været gode til at bruge deres bachelorprojekt til at undersøge et emne og blive klogere, og de overrasker i deres valg af originale emner”.

De rosende ord om de lærerstuderendes afsluttede projekter kommer fra lektor Sol-

veig Troelsen, projektleder på lærerprofession.dk, som hvert år offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og den pædagogiske diplomuddannelse. ”Ikke to projekter har været ens i år, og dommergruppen kunne have nomineret dobbelt så mange”, siger Solveig Troelsen.

Eksaminatorer og censorer har indstillet projekterne, hvorefter en uafhængig dommerkomité udvælger vinderne. I år finder prisfesten sted den 15. november.

Læs mere på: folkeskolen.dk/lærerprofessiondk

Frida Koustrup Palmgren: ”Eleven i teksten – resonanser i mødet mellem lærer, elev og tekst” B Joël Pascal Rombach og Sofie Lund: ”Funktionel social læring” B Stine Krarup Nielsen: ”Kan fagudvalget få problembaseret matematikundervisning til at blomstre?” PD Sandra Christensen: ”Naturfag i fremtiden” PD Mie Dalsgaard: ”Det tænkende klasserum” PD Mette Hejn: ”Undringsorienteret natur- og teknologiundervisning” PD Katrine Støve Skydsgaard: ”Forudsætninger for skoleudvikling på en folkeskole i Københavnsområdet” PD Christina Folkmann: ”Mobilpolitik og børneperspektiver” PD

Nuka Oldenburg Lynge: ”Dansk som andetsprog: Elevers motivation i danskfaget” SP

1 1

Grønlands Universitet

UCN Aalborg

1 Ann Timm og Benedikte Lynderup: ”Andetsprogselever i Det Tænkende Klasserum i matematik” SP

Anne-Line Kristensen og Frederik Lund Kjeldsen: ”Translanguagings plads i engelskundervisningen" SP

Via UC Nørre Nissum

1 Anne Sophie Hougaard Jensen og Louise Leth Jensen: ”En legende tilgang med fokus på mundtlighed og deltagelse i tyskundervisningen” SP

Via UC Viborg

9

Via UC Aarhus

3 Professionshøjskolen Absalon Roskilde

Emma Didriksen og Sofie Bak: ”Regnestrategier i procent” B Anna Hamborg Pedersen: ”Kreativitetsfremmende musikundervisning” B Casper Thaarup og Line Ramsing Nielsen: ”Frokostpausen i folkeskolen” B Katrine Bøndergaard Jensen: ”Humor i håndværk og design” B Anne Cecilie Kjær Bendtsen og Ida Staal Højer Christensen: ”Man er jo ikke kun ordblind i dansk” B Birgitte Vestergaard Frost: ”Lyst til lyd – æstetisk fonetik” B SP Lasse Vikkelsø Dvinge og Rasmus Sommer Simonsen: ”Måske ChatGPT faktisk godt kan hjælpe lidt” B SP Anton Tinghøj Honoré og Jacob Stochholm Wæhrens: ”SkoleGPT i engelskundervisningen” SP Helene Møller Kongsgaard og Jens Thestrup Toft: ”Guidet fælleslæsning med flersproget litteratur i engelsk” SP

8

Københavns Professionshøjskole

B = Bachelorprojekt PD = PD-projekt SP = Særpris om skolens sprog/sprog i skolen

Mette Klyver Jørgensen og Nicolaj Børager Jensen: ”Højt begavet og hvad så?” B Julie Hardbo Larsen: ”Hvordan klæder vi forældrene på?” PD Maria Christensen: ”Inddragelse af børneperspektivet i skriftsprogsundervisningen og skriftsprogsundervisningens udviklings- og dannelsespotentiale for elever med ASF” PD

25

Tag et aktivt valg(fag) Kan du li’ idéen om et valgfag, der igennem bevægelse og aktivitet får elever til at tage mere ansvar for fællesskabet – og bevæger andre? Så læs endelig videre Med DGI Træner-, Leder- og Eventspire får skolen et anderledes valgfag at tilbyde eleverne.

Forløbet udklækker elever, der kan agere rollemodeller og får redskaber til at være igangsættere og eventma-

gere af aktiviteter på skolen eller som trænere, hjælpetrænere og ledere i mange former for fællesskaber.

Dine elever lærer at

…tænke innovativt og kommunikere …planlægge og gennemføre events …være træner eller hjælpetræner …organisere, udvikle og lede

“

Det er skidefedt at være træner Rasmus, elev i 9. klasse

Scan og hør, hvad elever får ud af DGI Træner-, Leder- og Eventspire som valgfag.

Find folder og mere information på dgi.dk/spire

26

Medicin i skolen Tema

27

”Tænk, hvis jeg skulle være skyld i, at han lå der i kramper” Hver tredje lærer har i dag til opgave at give eller overvåge elevers behov for medicin, og mange er utrygge ved opgaven. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening.

De vil have et opgør med, at opgaven per automatik ender hos læreren.

Ord: Emilie Palm Olesen Illustration: Johan Nord

28 Medicin i skolen

→

Det er en umulig opgave.

Sådan tænkte Dorte Lindholm Kjær, da hun sidste år fik en 1. klasse på 28 elever, hvor en af eleverne havde diabetes. En kronisk sygdom, der gav læreren til opgave blandt andet at måle blodsukker og tælle kalorier for eleven.

Men opgaven var mere end bare dét. Det var også frygten for, at hun ville gøre noget forkert eller overse noget. At vikarerne ikke

per, det ville jeg aldrig kunne have det godt med”, siger Dorte Lindholm Kjær.

Indskolingslæreren er langtfra alene om at stå med pleje- eller medicineringsopgaver i løbet af en arbejdsdag. I en ny undersøgelse blandt folkeskolelærere siger lidt over hver tredje (35 procent), at de i skoleåret 2023/2024 mindst én gang måtte hjælpe elever ved at uddele for eksempel ADHD-medicin eller foretage overvågning i forhold til epilepsi og diabetes.

Det er første gang, Danmarks Lærerforening (DLF) har undersøgt, hvor udbredt pleje- og medicineringsopgaver er blandt 11.795 lærere og børnehaveklasseledere på kommunale folkeskoler og specialskoler.

Opgaven er mest udbredt blandt lærere på specialskoler; her har 67 procent udført opgaver i forbindelse med medicinering. I almene klasser har 29 procent stået med den type opgaver. var klædt på – og i det hele taget en følelse af, at hun ikke kunne magte det ansvar oven i undervisningen og alle sine andre opgaver på Brændkjærskolen i Kolding. ”Det er en kompliceret og dødelig sygdom, hvis noget går galt. Og det er ikke bare lige, når man er alene i en klasse med 28 børn, hvor flere har diagnoser. Tænk, hvis jeg skulle være skyld i, at han lå der i kram-

Skoleledere: Vi kan ikke frasige os ansvaret Dorte Andreas, som er næstformand i Skolelederforeningen, forstår godt, hvis lærere kan føle sig utrygge ved medicineringsopgaven. ”I sidste ende står man jo med et barns liv mellem hænderne”, siger hun.

Ledelsen spiller en nøglerolle i at sikre trygge procedurer, når elever har behov for pleje eller medicin, medgiver Dorte Andreas, og ”det er ikke af ond vilje”, hvis ledelsen ikke tager opgaven på sig i forhold til at sørge

for konkrete retningslinjer, forklarer hun, men ”det går rigtig stærkt ude på skolerne”.

Næstformanden fortæller, at pleje- og medicinkrævende elever er en velkendt udfordring for skolelederne, men at hun ikke ser, hvordan opgaven skal løses på andre måder end ved hjælp af lærerne. ”Det allervigtigste er selvfølgelig at afklare, om medicineringen kan klares

uden for skoletiden. Men hvis ikke den kan, så kan vi som skole ikke frasige os ansvaret for at hjælpe eleven”. ”Men selvfølgelig skal lærerne være klædt på til opgaven, og det er ledelsens ansvar at sørge for, at lærerne får den rette uddannelse og vejledning. Det er også vigtigt for lærerens tryghed at mærke, at ens leder har overblik og står bag en”.

Lærere bliver pålagt medicinske opgaver Tal viser, at stadig flere elever får en kronisk sygdom eller lidelse, som kan kræve overvågning eller behandling i løbet af skoledagen. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det en opgave, som skolerne skal påtage sig, i det omfang det er muligt.

ADHD-foreningen anslår, at omkring fem procent af alle børn i Danmark har ADHD, men kun omkring to til tre procent er blevet diagnosticeret. Omkring 23.000 børn fik i 2022 medicin for ADHD, hvilket er markant flere end i 2010, hvor tallet var cirka 15.000.

Antallet af personer med type 1-diabetes stiger også. I 2022 var der cirka 2.900 børn og unge under 18 år med type 1-diabetes.

Med hensyn til epilepsi får 0,5-0,7 procent af alle børn konstateret epilepsi.

Stigningen mærkes ude på skolerne, fortæller Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening. Han hører oftere og oftere om problemer, når han taler med tillidsrepræsentanter og lokale kredskontorer. ”Vi oplever, at lærerne får disse opgaver automatisk, selv om de ikke har bedt om det, og ofte er de ret alene med, hvordan de løser det. Det giver en enorm utryghed,

…

29

Har du inden for det indeværende skoleår skullet udføre nogle af følgende opgaver?

Måling af blodsukker

6% 2% 16 %

Medicinering med piller/flydende medicin

6%

78 % Ja, flere gange

12 %

Monitorering af elever, som tager medicin

5%

17 %

Udlevering af ordineret medicin Medicinering med kanyle

92 %

82 % 6%

77 %

0%

Ja, én gang Nej

99 %

Ja: 58 %

Ja: 67 %

Nej: 42 %

Nej: 33 %

Har du frivilligt påtaget dig opgaven med at hjælpe/assistere med medicinering?*

Har du fået den nødvendige vejledning og instruktion i sikker udførelse af opgaven?*

I hvilken grad føler du dig tryg ved at hjælpe/assistere med medicinering?* 30 %

I høj grad

43 %

I nogen grad

15 %

I lav grad

Slet ikke

Ved ikke

7% 4%

Undersøgelsen om medicinering er gennemført blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening i perioden 11. december 2023 til 15. januar 2024.

Spørgsmålene er gennemført online via et spørgeskema i SurveyXact og sendt til 45.247 lærere og børnehaveklasseledere, der arbejder i kommunale folkeskoler og specialskoler. I alt har 11.795 (*n=4.098) medlemmer besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 27.

30 Medicin i skolen

…

at de ikke føler sig godt nok klædt på. Det er især ansvaret, der fylder. Frygten for at glemme noget eller gøre noget forkert”, siger Thomas Andreasen.

Opgaven er nemlig ikke altid et frivilligt valg. Ifølge undersøgelsen er 42 procent blevet pålagt medicineringsopgaven af deres leder, mens 58 procent selv har sagt ja.

Thomas Andreasen peger på, at mange lærere er bekymrede for det juridiske ansvar. Ifølge Danske Lov 3-19-2 er arbejdsgiveren erstatningsansvarlig, hvis der går noget galt i udførelsen af en medicinsk opgave, som læreren har fået af lederen, og barnet lider skade. Men i princippet kan arbejdsgiveren forsøge at gøre ”regreskrav” gældende, hvilket vil sige, at læreren kan ende med at stå med erstatningsudgifterne.

Lærerforeningen anbefaler derfor, at man får en skriftlig og underskrevet dokumentation fra sin leder for, at det er en pålagt opgave at give injektion eller medicinere en elev. På den måde kan lærerne dokumentere, at det er efter lederens instruks, at de har udført opgaven, de ellers ikke er kvalificeret til.

Viden og tryghed går hånd i hånd I undersøgelsen fra Danmarks Lærerforening giver hver tredje lærer, som står med en medicineringsopgave, udtryk for, at de ikke er blevet klædt godt nok på. 33 procent svarer nej til spørgsmålet om, hvorvidt de har fået den nødvendige vejledning eller instruktion i sikker udførelse af opgaven.

Og der er en tydelig sammenhæng mellem, hvorvidt man har fået tilstrækkelig vejledning og instruktion i udførelse af opgaven, og i hvilken grad man som lærer eller børnehaveklasseleder føler sig tryg ved at have ansvaret for en elev med en kronisk og medicinkrævende sygdom.

Når lærerne føler sig godt klædt på til opgaven, svarer otte ud af ti, at de i høj eller nogen grad er trygge ved at udføre den. Blandt dem, der ikke har modtaget vejledning, føler kun halvdelen i høj eller nogen grad sig

trygge ved opgaven, og fire ud af ti svarer, at de i lav grad eller slet ikke føler sig trygge ved opgaven.

Der er også stor forskel på, hvor trygge lærerne er ved opgaven, alt efter om den er blevet dem pålagt, eller om de selv har valgt den. Af dem, der har påtaget sig opgaven frivilligt, er ni ud af ti trygge ved opgaven, mens det gælder cirka halvdelen af dem, der ikke har påtaget sig opgaven frivilligt.

Ud af dem, der hverken har fået vejledning i sikker udførelse af opgaven eller påtaget sig opgaven frivilligt, føler lidt over halvdelen sig utrygge ved medicineringsopgaven.

Opgaven blev flyttet fra lærer til pædagog På Dorte Lindholm Kjærs skole var det ikke en god løsning at give ansvaret til travle lærere. Hun følte sig ikke klædt på til opgaven og kunne derfor ikke udstråle den nødvendige tryghed over for børnene. ”For det ender jo med at gå ud over eleverne. De kan godt mærke, at man er stresset over det, og at der hele tiden er uklarhed.

Når der var frikvarter eller vikar, så vidste vi ikke, hvem der så gjorde hvad, og hvad hvis eleven endte med at stå helt alene med det?”

På Brændkjærskolen fik usikkerheden lærerteamet til at gå til deres lokale fagforening for hjælp. Kolding Lærerkreds fandt i samarbejde med ledelsen en anden løsning på opgaven, så en pædagog på skolen blev elevens støtteperson. Pædagogen har nu hovedansvaret for overvågning af eleven og skal også have overblikket over, hvilke andre voksne der kan træde til. ”Vi havde en oplevelse af, af mange af de her medicinske opgaver ofte landede hos lærerne, uden at det var noget, man rigtigt havde tænkt over. Det syntes vi ikke kunne være rigtigt, da det på ingen måde indgår i vores uddannelse. Jeg håber, at man fremadrettet ude på skolerne lige får genopfrisket den fælles forståelse, før opgaven ender hos lærerne. Foruden det arbejdsmiljømæssige aspekt er der også en juridisk vinkel på det ansvarsmæssige”, siger Ravi Willesen, formand for Kolding Lærerkreds.

På Brændkjærskolen fungerer løsningen, fortæller Dorte Lindholm Kjær. Hun er glad

Det bør din leder sørge for

Når medicin skal gives på tidspunkter, hvor børnene er i dagtilbud eller skole, bør personalet, i det omfang det er muligt, påtage sig opgaven, ifølge Sundhedsstyrelsen. Der bør som hovedregel være tale om en frivillig opgave, mener Danmarks Lærerforening (DLF), men ledelsen har ret til at pålægge en lærer pleje- og medicineringsopgaver.

Lærerforeningen anbefaler, at følgende procedurer aftales på skolerne: · Ledelsen udarbejder og opbevarer en samlet oversigt over de elever, der skal have medicin – og hvem der har ansvaret for udleveringen. Det er også ledelsens ansvar, at medicin opbevares forsvarligt på skolen. · Ledelsen skal give en skriftlig meddelelse om, hvilken elev det drejer sig om, hvilken medicin der skal gives, hvilket tidspunkt den skal gives på, og for hvilken periode forpligtelsen gælder. · Der skal være en plan for, hvem der tager over i klassen, hvis en lærer går fra med ”syg” elev, og hvordan personalet i øvrigt forholder sig, hvis der opstår en akut situation. · Lærerne skal have en skriftlig og underskrevet dokumentation fra lederen for, at det er en pålagt opgave at give injektion eller medicinere en elev. På den måde kan lærerne dokumentere, at det er efter lederens instruks, at de har udført opgaven, de ellers ikke er kvalificeret til, og at det juridiske ansvar, hvis noget går galt, ligger hos ledelsen.

31

for, at der nu altid er to voksne om eleven med diabetes. ”Det gør det meget tryggere, at en anden har overblikket. Vi lærere hjælper selvfølgelig til, hvis eleven har brug for noget, men udgangspunktet er, at pædagogen håndterer opgaverne”, fortæller Dorte Lindholm Kjær, der håber, at Brændkjærskolen holder fast i ordningen.

DLF ser det som en sundhedsfaglig opgave I Lærerforeningen ser man helst, at de medicinske opgaver kommer helt væk fra lærerens bord. ”Der er mange berettigede forventninger til en lærer i 2024, men det her mener jeg ikke bør være en af dem”, siger Thomas Andreasen. ”Når en elev med ADHD eller diabetes starter i klassen, så skal udgangspunktet

ikke være, at læreren bare lige tager ansvar for et medicinsk behov i løbet af skoledagen. Det er disrespekt for lærerens faglighed”, siger udvalgsformanden.

Han understreger, at børnene selvfølgelig skal hjælpes: ”Alle børn skal komme i skole og have en tryg og normal hverdag, også dem, der har diagnoser og sygdomme. Men der er desværre en udbredt opfattelse af, at ’den tager læreren lige’. Og det går altså ikke. Sundhedsfaglige opgaver kræver sundhedsfagligt personale, ikke mindst for barnets og forældrenes skyld”.

Thomas Andreasen peger på, at opgaven flere steder bliver varetaget af en sundhedsplejerske, en anden sundhedsfaglig støtteperson eller en til formålet ansat ekstra voksen, og at det setup er optimalt. Men når det ikke kan lade sig gøre, for eksempel på

grund af dårlig økonomi, må skolelederen tage ansvar: ”Det er ledelsens ansvar at sørge for, at der på skolen er klare retningslinjer for, hvem der har hvilke opgaver i forbindelse med pleje og medicinering af elever. Læreren skal ikke stå alene med at finde ud af, hvordan man gør. Ledelsen skal også facilitere møder mellem parterne og sørge for, at læreren føler sig så tryg i det som muligt og får den nødvendige instruktion”. ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

Skolekort til klasseværelset - 2024 udgaver.

Se skolekortene på scanmaps.dk

Vi har kort i mange forskellige størrelser

Tapet

Skolekortene fås også som plakater til opslagstavlen, tapet, duge m.m.

Duge

Nordisk korthandel, scanmaps - Ved Vesterport 4, 1612 København V. Email: post@scanmaps.dk - Tlf. (man-fre) kl. 09-16

32

33 Medicin i skolen

”Jeg står jo i sidste ende med hans liv i hænderne” Maria Krogh-Rosenberg var ikke sikker på, at hun kunne klare opgaven, da hun sidste år fik en elev med diabetes i sin børnehaveklasse. Hun og hendes kolleger måtte tænke kreativt, og skolen fandt penge i budgettet til ekstra støttetimer.

Ord: Emilie Palm Olesen Foto: Astrid Dalum

→

Maria Krogh-Rosenberg følte sig overvældet. Hun havde fået en ny børnehaveklasse med 24 børn – det havde hun prøvet mange gange før, men én af dem ville kræve noget helt andet, end hun var vant til. En dreng havde diabetes 1. En kronisk sygdom, hvor det livsvigtige hormon insulin skal indføres manuelt med en pumpe.

En opgave, der for et seksårigt barn skal håndteres af en voksen. ”Mit ansvar gik fra at være undervisning og at bygge et stærkt socialt fundament for børnene, til at jeg pludselig stod med en slags sygeplejerfunktion. Jeg tænkte: Hvad gør jeg, hvis det her går galt? Jeg står jo i sidste ende med hans liv i hænderne”, siger Maria Krogh-Rosenberg, der arbejder på Lemtorpskolen i Lemvig.

Børnehaveklasselederen var utryg ved opgaven. Både fordi hun ikke vidste noget om sygdommen, og hvad den indebar. Og

fordi hun var bange for, at den ville kræve mere af hende, end hun kunne give. ”Jeg kan huske i starten, hvor jeg var alene med de 24 børn og stod med telefonen i hånden, som overvåger hans blodsukker.

Det var lavt, og jeg var bare så splittet. Jeg havde hænderne fulde med at undervise en klasse, og samtidig var mit fokus på telefonen og hans sikkerhed”.

Støttetimer og farvede armbånd Heldigvis kunne Thøgers forældre være meget på skolen og hjælpe til i de første uger. Samtidig var ledelsen hurtig til at give ekstra støttetimer, der kunne supplere de ti ugentlige lektioner, som kommunen havde bevilget en ekstra voksen i klassen til. ”Det gjorde en kæmpe forskel med de ekstra støttetimer. At man kan være én voksen på Thøger og til at overvåge blodsukker og en anden til at holde styr på klassen. Det er alfa og omega at være to om det”, siger Maria Krogh-Rosenberg.

Problemet, især i frikvartererne, var at have personale nok. For selv om Maria Krogh-Rosenberg havde modtaget vejledning i, hvordan hun skulle hjælpe Thøger, havde mange af de andre voksne på skolen

det ikke. Derfor fandt teamet på et system, hvor de skiftedes til at bære en bred, farvet hårelastik, som signalerede, at man havde ansvaret for Thøger. Det gjorde også livet lettere for Thøger. ”Han kunne jo mærke, hvis vi var utrygge ved det eller ikke ’havde styr på ham’. At han kunne se, hvem der var på ham, gjorde alverden til forskel. Vi havde også skemaet hængende på væggen, så kunne han tjekke det om morgenen”.

Ifølge en ny undersøgelse er hver fjerde lærer, der skal hjælpe en elev med medicin, utryg ved opgaven, og det forstår Maria Krogh-Rosenberg godt. ”Spørgsmålet er jo også, om det overhovedet er fair at give os den kæmpestore opgave. Hvad hvis man ikke kan lide at have det ansvar på sig? Kan man overhovedet sige nej?” siger hun. ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

34 Medicin i skolen

”Vi lykkes med det i fællesskab” ADHD-medicin er en del af hverdagen på Kibæk Skole – også for lærer Henrik Borré.

Men selvom medicineringsopgaver kan virke som et skræmmende stort ansvar, står han ikke alene med det – det har ledelsen sørget for.

Ord: Emilie Palm Olesen Foto: Astrid Dalum

→

På Kibæk Skole i Herning er elevernes medicin, for eksempel til ADHD, opbevaret forsvarligt i bokse i de forskellige afdelinger.

Her er indlægssedlerne tydelige med doser og tidspunkter. Udenpå ligger en seddel med et skema, hvor de voksne skriver under, når de har udleveret medicin til en elev. Det gør, at skolens personale ikke skal være bange for at glemme det eller for at gøre noget forkert.

Samtidig har alle involverede lærere fået instruktion og vejledning i de mere komplicerede opgaver som for eksempel monitorering af blodsukker og generel assistance til elever med diabetes.

Ledelsen sørger også for at indkalde årgangsteam til fællesmøder, når der er

en ny elev med et medicinsk behov, som personalet skal være obs på. Og så bliver der løbende talt om, hvordan det går med de elever, der har en diagnose, som kræver medicinsk overvågning eller behandling i skoletiden.

Derfor føler udskolingslæreren Henrik Borré sig aldrig alene med ansvaret for en elev, der kræver særlig ”medicinsk” hjælp fra lærerne. ”Der er en stemning på skolen af, at vi er sammen om det, og at vi lykkes med det i fællesskab. Man står aldrig alene, det har ledelsen sørget for ved at være meget tydelig om, hvordan vi skal gøre, og at hver og en skal være godt instrueret, ikke bare klasselæreren”, siger Henrik Borré, der underviser i dansk, tysk og historie.

Viden er lig med tryghed Henrik Borré fortæller, at det sker ret jævnligt, at en elev har en diagnose eller sygdom, der kræver lærernes hjælp. ADHD-medicinen skal han eller en kollega for eksempel hjælpe med at udlevere til de rette elever

dagligt på bestemte klokkeslæt. Alligevel fylder det ikke specielt meget i hans hoved. ”Det fungerer bare, fordi der er styr på det. Der er nok andre ting, jeg ser som større udfordringer i løbet af en skoledag. Men jeg ville nok have det anderledes, hvis jeg følte mig alene om opgaven. Hvis jeg skulle stå der i klassen og have ansvaret for en elevs medicinering og sygdom, som de andre voksne ikke var blevet instrueret i. Så bliver det skræmmende og utrygt”.

Henrik Borré er glad for, at ledelsen har prioriteret at klæde lærerne godt på i forhold til elever med sygdomme og diagnoser, oftest ADHD eller diabetes. Og for ham er det naturligt, at skolen tager opgaven på sig. ”Medicineringen er der for at hjælpe barnet eller det unge menneske. Selvfølgelig skal man som lærer også hjælpe med det”, siger han. ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

35

36 Medicin i skolen

Patientforeninger: Situationen er uholdbar Det er nødvendigt med klare procedurer, når en elev har en behandlingskrævende sygdom. Men retningslinjerne mangler ofte, og det skaber utryghed for både forældre og elev, lyder det fra patientforeninger. De står derfor klar med hjælp til skolerne.

Ord: Emilie Palm Olesen

→

Selvom flere børn får ADHD og diabetes 1, er det langtfra altid sikkert, at barnet kan gå i skole i tryg forvisning om, at der er ”styr på det”. Det skyldes manglende resurser og nogle gange uenighed om, hvem der egentlig har ansvar for opgaven. Sådan lyder meldingen fra en række patientforeninger.

I ADHD-foreningen fortæller direktør Camilla Louise Ganzhorn, at selv om udlevering af medicin på mange skoler foregår problemfrit, får de nogle gange henvendelser fra frustrerede forældre, som oplever modstand fra skolen i forhold til hjælp til medicinering af deres børn. ”Vi har en gang imellem hørt om, at skoleledere skriver til forældrene, at de ikke vil tage opgaven på sig med at udlevere medi-

cin”, siger direktøren, og den reaktion forstår hun faktisk godt: ”Det er endnu et krav og en opgave, der tager tid. Men det er jo nødvendigt for barnets velbefindende og trivsel. Og for forældrene opleves det meget utrygt, når man har en fornemmelse af, at der er modstand fra skolens side”.

Det er uholdbart Også hos Diabetesforeningen oplever de, at uklarhed på skolen skaber utryghed for forældre og elever. Det fortæller Ida Astrup Jørgensen, der er børne- og ungekonsulent i foreningen. I den egenskab er hun i dialog med mange bekymrede forældre og rådvilde lærere. ”Type 1-diabetes er en alvorlig og kompliceret sygdom, der kræver grundig oplæring og gradvis overdragelse af ansvar fra forældre til skole. Men desværre oplever vi, at de voksne omkring barnet ofte mangler hænder og resurser til at løfte opgaven på

Desværre oplever vi, at de voksne omkring barnet ofte mangler hænder og resurser til at løfte opgaven på forsvarlig vis.

Ida Astrup Jørgensen, børne- og ungekonsulent, Diabetesforeningen

forsvarlig vis”, siger hun og understreger, at ”det er en uholdbar situation”.

Ida Astrup Jørgensen fortæller, at forældre til børn med diabetes er mest bekymrede for, hvis deres barn ikke får den nødvendige hjælp i skolen, fordi det kan føre til livsfarlige situationer. Et barn kan for eksempel gå i insulinchok ved akut lavt blodsukker. Barnet kan også få kortvarige kramper og blive bevidstløs, hvis ikke blodsukkeret håndteres rigtigt. ”Desværre ser vi alt for ofte, at resurserne fra skolens ledelse eller kommunen ikke står mål med opgaven, og det udfordrer også samarbejdet mellem forældre og lærere”.

Derfor er de i Diabetesforeningen meget enige med Danmarks Lærerforening i, at der burde være en ekstra voksen til stede, som har det fulde sundhedsfaglige ansvar for eleven. ”Vi anerkender, at det er en svær opgave at løfte for lærerne, der måske står alene med 25 andre elever i klassen og ikke altid har overskud til også lige at skulle håndtere en så kompleks sygdom som diabetes”, siger Ida Astrup Jørgensen. ”Derfor kæmper vi i Diabetesforeningen for, at alle børn med diabetes skal have en fast diabeteskoordinator på deres skole, der kan give udelt opmærksomhed, når sygdommen kræver det, så børnene kan have en hverdag på lige fod med deres kammerater i skole og dagtilbud”.

Mere viden og struktur Også hos ADHD-foreningen er der stor forståelse for lærernes til tider svære arbejdsforhold og mange opgaver. Og det bekymrer direktøren, når næsten hver fjerde lærer, der har stået med en medicinsk opgave, i en ny undersøgelse af Danmarks Lærerforening oplever utryghed ved det. For det smitter af. ”Som forældre kan det i forvejen være en omvæltning, når ens barn har behov for behandling. Der er en masse ting, man skal lære, og det sidste, man har lyst til, er at være til besvær”, siger Camilla Louise Ganzhorn. ”Der kan være meget skyld og skam forbundet med at have behandlingskrævende ADHD. Både for barnet, der skiller

37

sig ud, og for forældrene, der prøver ikke at gøre for meget væsen af sig”.

I Epilepsiforeningen oplever de også, at forældre ringer ind, fordi de er utrygge ved at sende barnet i skole. Men ofte går usikkerheden væk, når en sygeplejerske fra Epilepsiforeningen først har været ude og informere de relevante voksne om, hvad opgaven består i. Det fortæller Camilla Skødt Bonde, sygeplejerske og sundhedsfaglig rådgiver i foreningen. ”Det er klart, at det er skræmmende og utrygt, hvis man ikke ved, hvad der foregår. Krampeanfald kan være voldsomme, og det kan virke som en uoverkommelig opgave.

Nogle lærere bliver bange for, om barnet er ved at dø, hvis det får blå fingre og blå læber, men det er helt normalt ved et krampeanfald, da kroppen sørger for at bruge ilten til hjerne og hjerte under anfaldet. Men det skal lærerne jo vide”.

I Epilepsiforeningen anbefaler de, at skolen kontakter foreningen, hvis der er en elev med epilepsi. Foreningen har et informatørkorps, som er trænede i at hjælpe netop skolens personale. ”Og det allerbedste er jo, hvis den procedure går i gang næsten automatisk, så det ikke skal være tilfældigt, om lærerne bliver klædt ordentligt på”, siger Camilla Skødt Bonde.

Det samme budskab har Diabetesforeningen, der arbejder for, at der på alle skoler er et fast beredskab og et særligt netværksmøde i opstarten. På den måde kan skolen sammen med forældrene udarbejde en detaljeret handlingsplan: ”Her kan man for eksempel snakke om, hvad der gøres i spisesituationer, ved idræt, når klassen skal på tur, hvis den sensor, der bruges til blodsukkermåling, falder af, eller hvis der er vikar i klassen. Det er vigtigt at tale de forskellige scenarier igennem, da rigtig mange udfordringer kan foregribes med god planlægning og afstemning”, siger Ida Astrup Jørgensen. ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

Støt dine elever i sikker færden på nettet med to gratis undervisningsforløb

Indskoling Med dette forløb kan du tage snakken med dine elever om at passe på sig selv og hinanden, før de for alvor slippes løs på de digitale platforme.

Udskoling Med dette forløb kan du med klassen sætte fokus på, hvordan man bevæger sig sikkert rundt på nettet. Og fx undgår, at passwords eller billeder havner i forkerte hænder.

Find de gratis materialer på Forstå.dk/densikreside

38

Jeg er faktisk medejer af et stort foretagende.

I Lærerstandens Brandforsikring har vi ikke alle mulige aktionærer. I stedet har vi hinanden.

Og det er en god idé at være medlemsejet, hvis du spørger os. For på den måde arbejder pengene for medlemmerne selv – og for at gøre fællesskabet endnu bedre. Fx med bedre forsikringer, loyalitetsrabat og medlemsfordele. I Lærerstandens Brandforsikring har vi nemlig både hjerte og hjerne med. Og det har vist sig at være ret fornuftigt.

I fornuftigt selskab

39

GA262_01_1024

Så er vi to.

Eller måske nærmere over 302.142.

40

DLF-kongres ’24

NOVICEN En spritny og en meget erfaren.

To lærere fortæller, hvorfor de er med på kongres i Danmarks Lærerforening.

De går efter indflydelse – og undervejs bliver de selv dygtigere.

Ord: Maria Becher Trier

Foto: Kristoffer Juel Poulsen

41

OG VETERANEN

42

Hun er 44 år. Han er 72.

Lærer og tillidsrepræsentant på Munkebjergskolen i Odense Christina Bredo Alnor skal for første gang på kongres i Danmarks Lærerforening (DLF). Lærer og pensionist Niels Munkholm Rasmussen deltager for 35. gang på en ordinær kongres. De er to af cirka 300 kongresdelegerede medlemmer af Lærerforeningen, der mødes den 29. og 30. oktober i København for at udstikke retningen for foreningens arbejde det næste år.

Umiddelbart er de to meget forskellige, og så alligevel ikke. Begge sidder de som suppleanter i kredsstyrelsen i Odense Lærerforening, og begge er ramt af lysten til via fagpolitik at gøre en forskel for alle lærere i Danmark. ”Det er jo en kæmpebonus at blive kongresdelegeret. Nu kan jeg ytre mig om noget. Det kan godt være, at det ikke sker på den første kongres, men jeg har mulighed for det”, siger Christina Bredo Alnor.

Hos veteranen er der ikke på samme måde nerver på over at skulle tale til så stor en forsamling. Men det er altid forbundet med spænding at gå på talerstolen på en kongres. ”Jeg er spændt på, om de forslag, jeg vil stille, får opbakning, og om mine argumenter er gode nok”, siger Niels Munkholm Rasmussen.

42 DLF-kongres ’24

Kongresdelegeret ved et tilfælde Når Christina Alnor og Niels Munkholm ser på dagsordenen, er det punkterne lønstrategi og en stærk lærerprofession, der kalder på forberedelse. Dette års kongres er en såkaldt lille kongres på to dage – først næste år skal der over tre dage tages stilling til overenskomstkrav og arbejdstid.

Egentlig gik Christina Alnor ikke efter at komme på kongres. Men når man stiller sig frem i det faglige arbejde, følger der nogle gange andet med, end man forventer, fortæller hun. Hendes opgaver som tillidsre-

præsentant har givet hende mod og lyst til mere fagligt arbejde i Danmarks Lærerforening, og derfor stillede hun op til kredsstyrelsen i Odense Lærerforening. Hun kom ikke ind. ”Det var strategisk, for jeg regnede ikke med at komme ind. Men jeg er helt ny på den her scene, og ingen kender mig, så hvis jeg stiller op og får tilkendegivet nogle holdninger, så kan de huske mig, når der er valg næste år”, forklarer hun.

Hun fik dog mange stemmer og endte også med at blive valgt som kongresdelegeret. Nu glæder Christina Alnor sig til at sætte sig på rækkerne foran talerstolen i kongressalen.

Hun regner dog ikke med, at hun skal på talerstolen i år. Målet er at lytte, observere og blive klogere.

Missionen er lykkedes Anderledes ser det ud for Niels Munkholm.

Han var oprindelig elektriker, men tog siden en læreruddannelse og blev ansat ved Rosengårdskolen i Odense. Han har været på talerstolen mange gange. Han har også siddet i hovedstyrelsen, den øverste politiske ledelse i DLF, og været formand for Odense Lærerforening. Næste gang der er valg til kongressen, må han erkende, at han ikke

43

Lige nu står jeg med begge ben plantet i skolens hverdag. Jeg ved, hvor skoen trykker.

Christina Bredo Alnor, lærer og kongresdelegeret for første gang

længere er blandt de aktive lærere – og stiller han op, bliver det derfor i fraktion 4, hvor pensionerede DLF-medlemmer vælger deres kongresdelegerede.

Gennem alle årene har han påtaget sig at kæmpe for, at det sprog, der bruges på kongressen i Danmarks Lærerforening – og i samfundet – styrker lærerprofessionen. ”Mit hjerte banker for lærerprofessionen.

Det er helt fra det sproglige til holdninger.

Nu har vi 150-års jubilæum i år, og vi skal prøve at holde fast i de gode ting”, siger han.

Som eksempel på, hvad han har opnået på en kongres, nævner han en resolution om specialundervisning, som hovedstyrelsen sidste år bad kongressen om at tage stilling til. En resolution udtrykker DLF’s holdning til et emne og er rettet mod offentligheden. ”Hovedstyrelsen havde skrevet specialindsatser, men jeg foreslog ordet specialundervisning. Når du snakker om specialindsatser i skolen, så kan det være hvad som helst, men når det bliver knyttet til undervisning, bliver det lærerrettet”, siger Niels Munkholm.

Hovedstyrelsen accepterede Niels Munkholms ændringsforslag. ”Jeg føler, at jeg har en mission med at holde lærerprofessionen på sporet. Det synes jeg, at jeg lykkedes med der”.

Hverdagens stemme på kongressen Christina Alnor er enig i, at sproget er vigtigt. Men skal hun give et råd inden næste

…

44 DLF-kongres ’24

…

kongres til Niels Munkholm, så er det faktisk at lytte til en som hende. ”Lige nu står jeg med begge ben plantet i skolens hverdag. Det er nok forskellen på os to lige nu. Jeg ved, hvor skoen trykker. Jeg har kolleger, der står med fastholdelsesskemaer og riv-krads-skemaer. Det fylder. Jeg oplever desværre, at ikke alle forældre føler, at de bør tage til efterretning, hvad vi ser hos deres børn. Som lærere agerer vi professionelt i forhold til de elever, vi er omkring, mens forældre ofte agerer følelsesmæssigt”, siger Christina Alnor og fortsætter: ”Jeg er enig med Niels i, at vores professionalisme og dermed vores fagsprog er vigtigt, men jeg tror ikke, at jeg kommer til at gå så minutiøst og systematisk til værks, som du gør”.

Når Christina Alnor ser på dagsordenen til kongressen, tror hun ikke, at hun vil gå på talerstolen. De to store punkter er lønstrategi og lærerprofession. Vigtige emner, men ikke det, der fylder mest på hendes skole. ”Skolerne er underfinansierede. Der er ikke råd til at ansætte de lærere, der er brug

Jeg har en mission med at holde lærerprofessionen på sporet.

Niels Munkholm Rasmussen, pensioneret lærer og kongresdelegeret for 35. gang

45

Fakta om kongressen Kongressen er den højeste myndighed i Danmarks Lærerforening (DLF). Beslutninger, der tages på kongressen, udstikker retningen for DLF’s arbejde.

Hvert andet år vælges 242 lærere som delegerede til kongressen. Hver delegeret er valgt for to år ad gangen De delegerede vælges på generalforsamlinger i de enkelte kredse.

Hver kreds tildeles et antal delegerede efter medlemstallet i kredsen.

Skolelederforeningen vælger fire delegerede. Pensionisterne, børnehaveklasselederne og de lærerstuderende vælger hver ti delegerede på deres respektive årsmøder. Derudover er der to repræsentanter fra den grønlandske lærerorganisation, IMAK, og to fra Landskredsen, som dækker medlemmer, der ikke tilhører en geografisk kreds. I alt deltager omkring 300 personer i kongressen.

Vedtagelser og resolutioner vedtages på kongressen og udtrykker foreningens holdning. En resolution udtrykker foreningens holdning til et bestemt emne og er rettet mod offentligheden.

for i undervisningen. Specielt inklusionsområdet er udfordret. Jeg har mine holdninger og erfaringer, og jeg glæder mig til at høre, om man oplever det samme på de forskellige skoler og i de forskellige kommuner”, siger hun.

Niels Munkholm bakker Christina Alnor op. Hans bedste råd til hende er at bringe erfaringerne fra hendes skolehverdag med ind på kongressen. ”Jeg tror, Christina vil kunne bidrage med, at nu er vi simpelthen for langt væk fra lærerarbejdet her i 2024, i forhold til det der sker på kongressen”, siger Niels Munkholm.

Kongressen skal have magt Veteranen er sikker på, at han kommer på kongressens talerstol i år. Han vil nemlig slå et slag for, at kongressen skal være stedet, hvor de overordnede retningslinjer for Danmarks Lærerforening udstikkes. ”På denne kongres er der et forslag om, at lønstrategi skal fastlægges af hovedstyrelsen. Man udtynder kongressens funktion.

Kongressen skal ikke sidde og se på specialunderviseres konkrete løn, men hovedlinjerne for lønstrategien skal lægges på kongressen”, siger Niels Munkholm.

Han synes, at han oplevede meget mere politisk modspil og kamp på kongresserne i 80’erne og 90’erne, hvor der blev skrevet forslag og omformuleringer på gangene i pauserne. ”I dag er kongressen en tam forestilling, for der er meget få brydninger. De få, der er, bliver hurtigt klaret med et tilsagn fra hovedstyrelsen eller et andet løfte”.

Derfor har Niels Munkholm forberedt et forslag, der understreger, at det er kongressen og ikke hovedstyrelsen, der skal fastlægge Danmarks Lærerforenings lønstrategi.

Og det forslag er novicen umiddelbart klar til at støtte. ”Kongressen skal udstikke en retning, så kan der arbejdes på det, og så kommer der et udspil, som kongressen godkender. Det er et demokratisk organ. Min formodning er, at jeg kommer ind og har mulighed for at være med til at have en mening og deltage i af-

stemninger, der udstikker hovedretninger”, siger Christina Alnor.

Arbejdstid har fyldt for meget Spørger man Niels Munkholm om, hvad han er mindre tilfreds med i sit aktive virke i årene som kongresdelegeret, peger han uden tøven på arbejdstid. ”Vi har snakket arbejdstid i alle årene. Når man ser på, hvad DLF har opnået – og det har jeg også været med til, for jeg har stemt for det meste – så er det ikke meget, man har kunnet mærke på det enkelte lærerværelse.

Det skal vi sgu ikke være stolte af. Vi har haft enkelte sejre, men set i det lange perspektiv er arbejdsforholdene måske ikke blevet så meget bedre”, siger Niels Munkholm.

Christina Alnor nikker. Hun glæder sig til sin første kongres. ”Det bliver megaspændende at få chancen for at være med til at træffe beslutninger og sætte en retning. Det bliver måske ikke med de store armbevægelser første gang. Man skal have respekt for, at der er nogle, der har siddet med i mange år og har meget erfaring.

Jeg skal lytte og observere og få så meget med som muligt”, siger hun.

Niels Munkholm glæder sig også: ”Jeg har det på samme måde. Det er spændende, og det er dejligt at være sammen med kolleger. Nu har vi med DLF’s fremtid at gøre”. ˟

Næste kongres finder sted den 29.-30. oktober 2024 på Tivoli Hotel & Congress Center i København.

mbt@folkeskolen.dk

46 DLF-kongres ’24

Hvad taler de om på kongressen?

Arkivfoto

tidligere kongresser og beslutninger i hovedstyrelsen. Nu vil man have kongressen til at vedtage, at foreningen i stedet skriver én samlet lønstrategi for, hvordan man opnår de lønpolitiske mål, som kongressen har vedtaget i foreningens principprogram.

Lønstrategien kan så justeres, både efter hvad der sker i samfundet og efter ændringer i Lærerforeningens behov.

Når Danmarks Lærerforening den 29. og 30. oktober slår den årlige kongres sammen med fejring af foreningens 150-års jubilæum, er det med besøg af blandt andre statsministeren.

→

I 150 år har Danmarks Lærerforening (DLF) været professionsfællesskab for en lærerstand, der har taget ansvar for at udvikle folkeskolen som samfundsbærende institution. Når Lærerforeningen tirsdag den 29. og onsdag den 30. oktober holder sin årlige kongres, bliver jubilæet anledning til at minde omverdenen, ikke mindst politikerne, om værdien af en stærk og respekteret lærerprofession.

Lærerforeningens hovedstyrelse har kun sat to punkter på dagsordenen på

Ord: Karen Ravn kra@folkeskolen.dk

årets kongres, og det ene er simpelthen en drøftelse af, hvordan foreningen kan få politikere og andre beslutningstagere til at se, hvor vigtigt det er med uddannede lærere i folkeskolen.

Når kongressen er færdig med dagsordenpunkterne onsdag eftermiddag, fejrer Lærerforeningen så sit 150-års jubilæum, og en af de særligt indbudte gæster, som ovenikøbet har sagt ja til at gå på talerstolen, er statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet). Hun har tidligere talt for større respekt for læreren som den, der ved noget og kan noget.

Det andet punkt, hovedstyrelsen har afsat tid til på kongressen, er en ny lønstrategi for Lærerforeningen. I dag består lønstrategien af forskellige vedtagelser fra

Nemmere adgang til indflydelse Der kommer dog også et tredje punkt på kongressen, før de delegerede kan begynde jubilæumsfesten: To af kongressens deltagere har stillet forslag til vedtægtsændringer.

Henning Brusgaard, Egedal Lærerkreds, vil gøre det nemmere for delegerede at få et punkt på kongressens dagsorden. I dag skal 50 delegerede stå bag et dagsordenpunkt, og forslaget skal anmeldes seks uger før kongressen. Henning Brusgaard foreslår i stedet 15 delegerede og en frist på fire uger før kongressen. Hans forslag udspringer af, at han i år gerne ville have haft, at kongressen skulle diskutere arbejdstidsaftalen A20.

Det andet ønske om en vedtægtsændring kommer fra René Steenberg Olsen, Haderslev Lærerkreds. Han vil gerne sikre, at ikkelæreruddannede, der arbejder som lærere i folkeskolen, og løstansatte, der arbejder som vikarer i et år eller to efter studentereksamen, melder sig ind i Danmarks Lærerforening. Det vil han gøre ved at give dem mulighed for at melde sig ind som såkaldte ”særlige medlemmer ”, der betaler lavere kontingent. ˟

Jubilæet bliver anledning til at minde omverdenen om værdien af en stærk og respekteret lærerprofession.

ANNONCE 47

Dannelse og kreativitet gennem undervisning Dannelse handler om at etablere forbindelser mellem eleven og verden.

I skolen dannes eleverne gennem undervisningen, når dens emner åbner dørene ind til verden og viser vejen derind.

Forfatter: Henrik Juul, Forlagsredaktør, Hans Reitzels Forlag Dannelse udvikles via en ”mangesidet interesse” i verden, siger den tyske filosof Johann Friedrich Herbart i 1800-tallet. Man skal altså åbne ikke blot én, men mange døre ind til verden for at opnå dannelse. Den danske Herbartianer, Alexander von Oettingen, tilføjer, at den mangesidede interesse skal findes og udvikles gennem skolens mange fag. Fagenes emner åbner dørene til verden og viser vej til den del af verdenen, som de beskriver (fx kunst – ved at lære eleverne at analysere kunsten). Det gør, at eleverne kan deltage i den del af verden (ved at opleve, forstå og kommunikere om kunst) og derfra lære videre om emnet (kunst).

Fra den tyske didaktiker Wolfgang Klafki ved vi, at det mere præcist er fagenes kategorier, der leverer dannelse.

Vi kategoriserer verden for at få overblik over den og forstå den. Kategorier samler flere sammenlignelige fænomener i en gruppe. Fx kategorien bjerge, samler alle typer af bjerge i en kategori, så vi fokuserer på bjerge og intet andet. Vi kan da ordne bjergene i underkategorier, fx høje bjerge, stejle bjerge, osv. Og igen kan vi ordne kategorien ’stejle bjerge’ i Tour de France- kategorierne kategori 1-stigning, kategori 2-stigning osv. Alt sammen for at fokusere og forstå.

Forståelse af verden foregår således via kategorier.

Det er via kategorier, vi fokuserer på verden, og det er kategorierne, der åbner samtaler om verden, så vi forstår den, deltager i den og lærer videre om den.

Du er således dannet, når du har adgang til de mange sider af tilværelsen, som bl.a. fagenes kategorier har åbnet for dig. Men den adgang har du først, når du kan forstå, deltage og lære videre om de sider af tilværelsen.

Dannelse forekommer således også kun, når mennesket orienterer sig eller retter sig ud over sig selv. Den mangesidede interesse er ikke i én selv, men i omverden.

Denne forståelse er ret rodfæstet i dansk dannelsestradition. Vi spurgte en gruppe lærerstuderende, hvad det modsatte af dannelse er. Svarene var mange, men fælles for dem var, at det modsatte af dannelse retter sig indad som egoisme, asocialitet, amoral osv. Så det dannelsesideal, vi smykker os med i Danmark, er med til at danne eller forme eleverne til mennesker, der er demokratiske og uegennyttige. Et andet kendetegn ved dannelse er, at det kræver deltagelse. Du skal altså være aktiv. Faktisk kan du dannes yderligere ved at være kreativ og skabe noget nyt. Det udvikler også kulturen. Og hvis udviklingen er god, fordrer det, at andre forholder sig til det, du har skabt. På den måde er det kreative, eller skabelse af noget nyt og originalt, et dannelsesideal man bør stræbe efter. Når man skaber noget nyt og originalt, har man automatisk ophavsretten til det.

Blev du nysgerrig på dannelse og kreativitet gennem undervisning? Se denne samtale mellem førsteamanuensis i pædagogik Keld Skovmand, Maria Fredenslund fra RettighedsAlliancen og Dennis Johansen fra CopyDan der forklarer, hvordan læring, dannelse og ophavsret hænger sammen, og hvordan man kan bruge kulturelt indhold i undervisningen.

48

Forskning

Hvorfor interesserer vi os så lidt for, hvorfor de urolige elever forstyrrer?

Kaos i klassen bliver ikke løst ved at sende elever væk fra fællesskabet. Det er konklusionen i en ny ph.d.-afhandling fra Sigga Waleng.

Hun mener, at uroen delvist skyldes, at skolen er underlagt politiske krav, der gør det svært for lærerne at lave den mest hensigtsmæssige undervisning.

Ord: Stine Grynberg Illustration: Hanneke Rozemuller

→

”Jeg har aldrig været i et helt stille klasserum, hvor en elev pludselig giver sig til at skrige.

Aldrig. Jeg har én gang set en elev, der kastede med en stol, og det kunne måske se ud, som om det kom ud af ingenting, men det viste sig, at han følte sig holdt udenfor af de andre elever på en måde, som var svær for læreren at se”.

Psykolog Sigga Waleng har forsket i skoleeksklusioner – elever, der bliver sendt uden for døren, hjem på tænkepause eller er blevet tvunget til at skifte skole på grund af deres uacceptable, forstyrrende eller voldelige adfærd. Gennem halvandet år har hun fulgt en skoleklasse og observeret, hvad der sker, når en elev ekskluderes af lærerne. Hun har også gennemført kvali- …

49

50 Forskning

…

tative interview med lærere og skoleledere om eksklusionerne og talt med de ekskluderede elever, deres forældre og klassekammerater. Hendes forskning er samlet i ph.d.-afhandlingen ”Beyond ‘Disruptions’: A Critical Exploration of the Necessity of School Exclusions”, som hun forsvarede tidligere på måneden.

Undervejs i projektet gik det op for hende, at hun skrev om nogle processer, hvor marginalisering var på spil. ”Flere af de unge, jeg mødte, fortalte mig, at de var blevet smidt ud af en eller flere skoler. En var blevet smidt ud af fem skoler. Det fik mig til at tænke over den form for sanktioner. Hvis man har smidt et barn ud af fem skoler, så havde han nok lært ’lektien’, hvis han ellers kunne lære noget af at blive smidt ud. Det gjorde mig ret indigneret, for jeg kunne ikke forstå, hvorfor vi som samfund sender elever rundt på den måde, tilsyneladende uden at interessere os for, hvad der ligger bag deres måde at være på”.

Den oplevelse blev inspiration til Sigga Walengs ph.d.-afhandling, som derfor ikke bare handler om de ekstreme og sjældne tilfælde, hvor en elev bliver pålagt at skifte skole, men også de små eksklusioner, hvor en elev sendes uden for døren af en lærer.

Marginalisering fører til uro Sigga Walengs forskning viser, at når elever sendes uden for døren, er det ofte på baggrund af konflikter mellem eleverne og/eller lærerne. Og konflikterne kom til udtryk som forstyrrelser i timerne, observerede hun. ”Nogle gange trænger konflikterne sig på, og det betyder, at nogle elever føler, at de bliver nødt til at prioritere at håndtere de konflikter – også i timerne. De prøver så at ’genforbinde sig’ til deres klassekammerater, og det kommer til udtryk som forstyrrelser. Når de bliver sendt uden for døren, bliver det arbejde faktisk forstyrret og konflikten forlænget. Hvilket igen kan betyde,

at der bliver flere forstyrrelser i næste time.

Så er både elev, lærer og klasse i gang med en negativ spiral”.

Netop den negative spiral er grunden til, at Sigga Waleng er utrolig kritisk over for brugen af eksklusioner i skolen, uanset om det er en kort tur ud på gangen eller den helt store sanktion, som et tvunget skoleskift udgør. ”At sende en elev uden for døren kan være en fair nok udvej, hvis man føler, at man ikke kan mere som lærer. Men man skal ikke tro, at det er noget, der er til barnets bedste. Når lærere sender elever uden for døren, er det som regel i afmagt, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal gøre”, mener hun.

Som lærer kan man godt forebygge situationer, hvor elever forstyrrer så meget, at eksklusion kommer til at virke som den eneste løsning. Men det er svært, fordi lærerne er under stort politisk pres for at levere faglige resultater. Derfor vælger lærere ofte at lade eleverne arbejde på måder, der ikke fremmer klassefællesskabet – og dermed forstærkes konflikterne, argumenterer forskeren. ”Undervisningen består ofte af individuelle opgaver, som gør det umuligt for eleverne at forbinde sig med venner, samtidig med at de følger med i undervisningen. Det kan endda blive selvforstærkende, fordi lærere vælger at lade eleverne arbejde individuelt, netop fordi der er mange konflikter, og det bliver meget synligt, når de for ek-

Hvis børn får valget ’sid stille og hør efter, eller gå udenfor og larm’, vælger de aldrig at gå.

Sigga Waleng, psykolog og ph.d.

Hvad er der på spil for eleven?

Sigga Walengs bedste råd til lærere, der vil mindske forstyrrelser i klassen, er, at de ser ud over den problematiske adfærd og leder efter årsagerne til, hvorfor urolige elever forstyrrer.

Svaret skal ikke nødvendigvis findes i diagnoser eller i dårlig opdragelse. Det giver ifølge hendes forskning meget mere mening at kigge på de urolige elevers plads i klassens fællesskab, for den vil ofte være udsat. En uacceptabel adfærd vil derfor tit handle om, at eleven forsøger at "genforbinde" sig til klassekammeraterne.

51

Om forskeren Sigga Waleng er uddannet psykolog med specialisering i narrativ terapi og kritisk psykologi og arbejder som psykolog med egen praksis i København.

Hun har skrevet ph.d.-afhandling om skoleeksklusioner på Roskilde Universitet, Institut for Mennesker og Teknologi. Afhandlingen “Beyond ‘Disruptions’: A Critical Exploration of the Necessity of School Exclusions” blev forsvaret 4. oktober 2024.

sempel skal lave gruppearbejde. Der er en grundlæggende modsætning mellem den individuelle opgaveløsning og elevernes interesse i at forbinde sig med hinanden”.

En anden individuel løsning, som forskeren er kritisk over for, er forklaringer, der gør det forstyrrende barn til problemet, der skal løses. ”Mange af de elever, jeg har observeret i forbindelse med min afhandling, har været igennem et vredeshåndteringskursus. Det er løsningen på en urolig klasse med mange forstyrrelser. I stedet bør læreren arbejde med sin pædagogiske praksis og være i demokratisk dialog med sine elever. Det kræver selvfølgelig, at lærerne har et råderum i forhold til, hvad undervisningen skal handle om”.

Problemet er systemisk, ikke individuelt Sigga Waleng er ikke meget for at komme med gode råd til, hvad lærerne konkret skal gøre i stedet for at sende elever uden for døren. Primært fordi hun ikke vil give den enkelte lærer ansvaret for at løse et problem, hun opfatter som systemisk. Og at undervisningen er blevet så individualiseret, tilskriver hun en masse politiske reformer. ”Politikerne lægger rammerne for det, lærerne kan lave. Når politikerne lægger så meget vægt på akademiske krav, gode placeringer i internationale undersøgelser og så videre, bliver det sværere for lærerne at

have undervisning, der begrænser uroen”.

Løsningen skal i stedet findes et helt andet sted: mere fleksibilitet i lærernes arbejde, sådan at de kan engagere sig i en demokratisk dialog med eleverne om, hvad der er meningsfuldt at lære i skolen.

Sigga Waleng mener også, at der skal gøres op med kompetencekravet i skolen, så eleverne kan have færre lærere – og lærerne kan have færre elever. Kommer lærere og elever til at kende hinanden bedre, vil det nemlig betyde, at lærerne nemmere kan gennemskue, hvilke konflikter eleverne har med hinanden, og dermed bedre kan arbejde med at løse dem. Resultatet vil være mindre forstyrrende adfærd i klassen. ”Når jeg taler med lærerne, kan jeg høre, at de politiske krav presser dem. De skal forholde sig til, hvad hver enkelt elev skal lære. Det skaber en individualisering i klasselokalet, som gør det mere kaotisk at være lærer, fordi man forholder sig til eleverne som enkelte enheder i stedet for til klassen som helhed”, siger Sigga Waleng.

Hvad er der på spil for eleverne?

Ideelt set skal læreren forene elevernes behov for at føle sig forbundet med klassekammeraterne med undervisning med meningsfuldt fagligt indhold. Hvis læreren kan lykkes med det, vil behovet for at bruge tid på ”trivsels-” eller ”relationsarbejde” som noget adskilt fra den faglige undervisning blive markant mindre, mener Sigga Waleng. ”Hvis man skiller det faglige fra det sociale, risikerer man let, at det sociale bliver tomt, fordi det ikke rigtig handler om noget”, siger hun. ”Men der er masser af forskning, som peger på, at et ’fælles tredje’, for eksempel undervisningens indhold, kan organisere en måde at være sammen på og skabe relationer. Det er bare ikke noget, man kan etablere en gang for alle. Man er nødt til at være i dialog med sine elever hele tiden, og det er svært med det entydige fokus på fagligheden i dagens skole”.

Mest af alt håber psykolog og ph.d. Sigga Waleng på, at hendes forskning kan bidrage til, at lærere, skoleledere, forældre og politikere interesserer sig mere for, hvorfor der opstår kaos i et klasselokale, frem for auto-

…

52

52 Forskning

…

Typisk er det dem, der er længst væk fra eleverne, der helst vil løse problemer med forstyrrelser gennem straf.

Sigga Waleng, psykolog og ph.d.

matisk at gribe til eksklusion som løsning på forstyrrelser i skolen. ”Hvad er det egentlig, der er på spil for eleverne? Det skal vi tænke over i stedet for med det samme at konkludere, at det er barnet, der er noget galt med – eller at det er barnets forældre, der har opdraget deres barn dårligt”.

Eksklusioner sætter alle elever i et dilemma, mener Sigga Waleng: Skal de følge undervisningen og være ”gode elever”, eller skal de bruge deres energi på det, der fylder i deres hoveder, nemlig det sociale i klassen. ”Hvis børn får valget ’sid stille og hør efter, eller gå udenfor og larm’, vælger de aldrig at gå, uanset hvor uengagerede i undervisningen de virker”, siger hun. ”Så der må være noget andet på spil for de her børn, og det er, at de er i social panik. De har brug for fælles-

skabet, ikke at blive sendt væk fra det. Derudover kan man også se, at selv de elever, der ikke bliver ekskluderet, bliver meget negativt påvirket af eksklusioner. De bliver bange for, at det er dem, der bliver ekskluderet næste gang. Så det påvirker hele klassen”.

Det påvirker for så vidt også læreren negativt, mener Sigga Waleng. ”Typisk er det dem, der er længst væk fra eleverne, der helst vil løse problemer med forstyrrelser gennem straf. De, der er tættere på, for eksempel lærerne, forstår typisk, at der er mere på spil, og kigger efter andre måder at gribe ind på”. ˟

sga@folkeskolen.dk

Gode skolerejser til dejlige priser

Populære skolerejser

Berlin 3 dage/ 2 nætter

Gratis tilbud efter jeres budget Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger Tryghed på rejsen

London 5 dage/4 nætter

Prag 6 dage/3 nætter

Barcelona 5 dage/4 nætter

Få et gratis tilbud: 65 65 65 63 group@benns.dk

Find flere destinationer

fra kr. 1.175,-

fra kr. 1.998,-

fra kr. 1.995,-

fra kr. 2.475,-

53

Forsker: Coronaskolen var på sin vis en god tid Mens psykolog Sigga Waleng arbejdede på sin ph.d.-afhandling, ramte corona, og skolerne blev lukket ned for senere at blive genåbnet med diverse restriktioner. Det var på en måde held i uheld for hendes forskning, for coronaskolen kom til at fungere som en slags kontrol af nogle af hendes hypoteser. ”Coronaskolen, altså da eleverne vendte tilbage med alle mulige restriktioner, var faktisk en slags utopisk skole”, fortæller hun og forklarer: ”Der skete så mange gode ting, da de politiske krav om at fokusere

på det akademiske blev lempet.

Kompetencekravet blev også lempet, så det pludselig var den samme lærer, der var sammen med børnene hele tiden. Jeg kunne se, at både lærere og elever fandt mere meningsfulde måder at indrette deres skoledag på. Både lærere og elever taler om coronaskolen som en god tid”.

En af de lærere, Sigga Waleng interviewede til sin afhandling, fortæller, at hun var mindre stresset i den genåbnede skole, fordi hun havde færre elever og forældre at forholde sig til. Hun havde ikke

noget imod at holde pause sammen med eleverne, fordi der var færre konflikter imellem dem.

Læreren oplevede også, at hendes elever trivedes bedre, og at mange af dem endda forbedrede sig fagligt på grund af de særlige forhold i coronaskolen.

Coronaskolen, altså da eleverne vendte tilbage med alle mulige restriktioner, var faktisk en slags utopisk skole.

54

Anmeldelser

Fra praktikere til praktikere om co-teaching Ny bog om co-teaching deler ud af erfaringer og praksis fra Aalborg Kommune, der i to år har arbejdet med co-teaching som pædagogisk metode og udviklingsplatform.

→

Bogen ”Co-teaching og professionelt samarbejde – Erfaringer fra praksis” giver ikke et facit på, hvordan man skal udføre coteaching, men den er et praksisnært bidrag, der kan tjene som inspiration.

I bogens 19 kapitler opdelt i fem temaer præsenteres forskellige aspekter af arbejdet med co-teaching. I første del introduceres co-teaching og de seks organiseringsformer i praksis.

Anden del beskriver, hvordan Aalborg Kommune har grebet skoleudviklingsarbejdet med co-teaching an. I del tre stilles skarpt på skoleledelsens roller og opgaver i implementeringen af co-teaching. Resursepersoners praksiserfaringer udfoldes i fjerde del, og i bogens femte og sidste del gives eksempler på brug af co-teaching i konkrete undervisningsforløb og i specialpædagogiske indsatser.

De enkelte kapitler indeholder konkrete værktøjer som forberedelse- og samtaleark, arbejdsskabeloner, modeller, tjeklister og skemaer og afsluttes med en række anbefalinger til læseren.

Ud over bogens hovedforfatter er bogen skrevet af praktikere involveret i Aalborg Kommunes udviklingsarbejde: lærere, pædagoger, vejledere, konsulenter og ledere. Kapitlerne er mange, men korte, hurtigt læst og hurtigt forstået. Næste gang jeg tager bogen ned fra hylden, kan jeg vælge at genlæse lige præcis de kapitler, der er relevante for mig som lærer og vejleder.

Jeg kan med god samvittighed anbefale specifikke kapitler til skolens resursepersoner og andre til skolelederen, fordi indholdet er praksisnært, ærligt beskriver både succeser og barrierer samt giver helt konkrete anbefalinger til læseren.

Godt gået, Aalborg, og tak for at dele jeres co-teaching-erfaringer med alle os andre ude i grundskolen. ˟

Indholdet er praksisnært, beskriver ærligt succeser og barrierer samt giver helt konkrete anbefalinger til læseren.

Anmeldt af Christina Krolmer, skolekonsulent på Bornholm

Co-teaching og professionelt samarbejde – Erfaringer fra praksis Forfatter: Micki Sonne Kaa Sunesen 242 kroner 272 sider Dansk Psykologisk Forlag

55 Tre udvalgte fra redaktøren

Gode og gratis kunstforløb

Tekster er mere end tryksværte på papir

Maksimumpoint til meningsfuld matematiklæring

Platformen fra Statens Museum for Kunst henvender sig primært til danskog billedkunstlærere, men andre humanistiske fag vil bestemt også kunne hente inspiration i dens forløb og opgaver. For eksempel kan øvelserne ”sæt talebobler på et værk”, ”skriv automatdigt” og ”lav et interview med et kunstværk” sagtens bruges i fremmedsprogsundervisning.

Ud over de færdige forløb, hvoraf halvdelen henvender sig til udskolingen, har læreren også mulighed for at udfærdige sine egne forløb. Særdeles brugervenligt.

Der er stor forskel på, om de tekster, eleverne møder i skolen, er danskfagets ”litteratur”, eller om det er madkundskabsfagets ”opskrifter”.

Bogen ”Skolens tekster” har et fokuseret blik på den mangfoldighed af tekster – deres formål og struktur – som eleverne møder.

Udgivelsen giver læseren fem gode anbefalinger, som læsevejledere og andre kan bruge i fagteamenes arbejde med fagenes tekster.

Lad det være sagt med det samme: Jeg er vildt begejstret over dette læremiddel. Her er teori på bedste vis omsat til praktiske oplæg til konkret meningsfuld matematikundervisning, der kan være med til at skabe læring hos eleverne.

En af forfatterne, der er praktiserende lærer i indskolingen, fortæller, at hun underviser efter principperne bag ”det tænkende klasserum” i én ud af klassens fire ugentlige matematiktimer. Der skal nemlig også være tid til alle de andre vigtige aktiviteter som udematematik, bevægelsesaktiviteter med mere.

SMK Connect – Hvor kunst og undervisning mødes Gratis hjemmeside Udgiver: Statens Museum for Kunst

Skolens tekster Forfattere: Jesper Bremholm og Lene Cicilie Storgaard. 30 kroner, 72 sider E-og lydbog er gratis for DLF-medlemmer via minside.dlf.org, som også giver rabat på papirudgaven Serie: "Pædagogisk Rækkevidde" Aarhus Universitetsforlag

Klar, Parat Tænk – Indskoling 1-3 Forfattere: Lone Anesen og Nina Winther Se forlagets hjemmeside for priser Hver opgavesamling er på 80 sider Forlag: Alinea

KATRINE MUFF 02.10.24 AALBORG

BRIAN NYGAARD

Læs mere her

09.10.24 SILKEBORG

AYDIN SOEI

23.10.24 KØBENHAVN TILMELDING ÅBNER

D.02.09.24

ANDERS AGGER 06.11.24 ODENSE

BENTE KLARLUND 12.11.24 KOLDING

VI LIVE STREAM ALLE LÆ ER RER TALKS! -

56

Kender du jobbet?

Karen Damgaard Nielsen er pensioneret og lærer på STU Kerteminde.

”Det her er ikke et job, du kan sætte uuddannede til”

57

Ord: Dorthe Kirkgaard Nielsen

gen i samme kommune kunne se, at det ville være en fordel for STU at have deres egen underviser. Det er lettere for dem at planlægge, og jeg kan komme, når det passer dem. Samtidig animerer det andre STU-elever til at begynde undervisning hos mig, fordi de møder mig på skolen og ser andre af eleverne gå til undervisning”.

Foto: Michael Drost-Hansen

→

Beskriv dit job? ”Jeg arbejder på STU (særligt tilrettelagt undervisning) Kerteminde ni timer om ugen og har seks timers undervisning og tre timers forberedelse. Jeg underviser i dansk, matematik og har ordblindeundervisning.

Ud over selve undervisningen udarbejder jeg elevplaner, evalueringer, afdækker de unges læse-, skrive- og matematikfærdigheder, og så sørger jeg for, at eleverne kommer til eksamen under den forberedende voksenundervisning (FVU)”.

Hvorfor har du valgt at fortsætte med at arbejde efter din pensionering? ”Da jeg fyldte 67 år i januar 2023 og gik på pension, var jeg ikke helt klar til en pensionisttilværelse. Jeg havde ikke lyst til at slippe mit arbejde helt og ville gerne prøve nedsat tid. Jeg er ret glad for at undervise, og så kan jeg bruge de kompetencer og den erfaring, jeg har opbygget gennem årene.

Samtidig har jeg i mit job i Kerteminde Kommune altid følt mig godt behandlet, værdsat og haft en god ledelse. Havde det ikke været tilfældet, var jeg nok ikke fortsat med at arbejde”.

Hvordan fik du jobbet? ”Jeg foreslog det selv, fordi jeg qua mit tidligere job i Voksenspecialundervisnin-

Cv Karen Damgaard Nielsen (68 år)

2023 – nu: 2023: 2013-2023: 2015-2016: 2004-2012: 2003: 2003: 1982-2003: 1980-1982: 1979:

Hvor længe vil du blive ved? ”Det ved jeg ikke. Det taler jeg jævnligt med min arbejdsplads om. Måske indtil min mand stopper med at arbejde, nok engang næste år, hvor jeg også fylder 69 år. Jeg er dog ikke træt af arbejdet. Tværtimod. Jeg har en stjernestund, når fire unge sidder i klassen og arbejder ihærdigt med fire forskellige opgaver på hver deres niveau, men mine tre små børnebørn, venner og hobbyer trækker også”.

Hvad giver det at blive ved med at arbejde? ”Det giver mig utrolig meget. Der er noget helt specielt ved at være med til at få nogle unge mennesker, der har det svært, videre i deres liv. Så det giver mig glæde. Jeg kan rigtig godt lide at rykke ved nogle ting og grænser, opnå resultater indlæringsmæssigt, som ingen troede var muligt. Det er så livsbekræftende”.

Hvad er de vigtigste egenskaber i dit job? ”Man skal være tålmodig, rummelig, velforberedt og på forkant med den enkelte elev.

Man skal være forberedt på flere scenarier, for har en elev en rigtig dårlig dag, skal man lynhurtigt kunne finde noget andet og nemmere materiale. Har en elev omvendt en supergod dag, skal eleven fodres med

opgaver, så energien bliver brugt på det faglige og ikke til at skabe uro. Samtidig skal man finde den rigtige balance, hvor man lytter til eleverne, men ikke bliver terapeut for dem”.

Hvad betyder din erfaring for jobbet? ”Det betyder rigtig meget og gør det hele lidt nemmere. For jeg er tryg ved alle elever og de diagnoser, de har. Jeg er ikke utryg ved, at nogle af dem pludselig kan fare i flint. Det her er ikke et job, du kan sætte uuddannede til, så både min erfaring og min løbende efteruddannelse giver mig den nødvendige ballast”.

Hvor får du faglig sparring? ”Bare fordi man er gammel i gårde, betyder det ikke, at man ved alt. Så jeg sparrer løbende med mine kolleger om forskellige tilgange til eleverne. Både rent fagligt, hvilke opgavetyper er bedst at arbejde med, og i forhold til hvor meget jeg kan presse de enkelte elever. Jeg er kun på skolen i få timer om ugen, så jeg bruger også mine kolleger til at udvide mit kendskab til eleverne og deres familier”. ˟

Vær med i det faglige netværk for pensionerede lærere på folkeskolen.dk/lærersenior

folkeskolen@folkeskolen.dk

Ni timer ugentligt som lærer på STU Kerteminde med undervisning i dansk, matematik og ordblindeundervisning.

Pensionering i januar måned.

Lærer i Voksenspecialundervisningen i Kerteminde Kommune.

To moduler i PD i ordblindelære for voksne på UC Syd. Lærer på behandlingsskolen Kastaniely i Ulbølle.

PD i specialpædagogik fra CVU Fyn. Meritlæreruddannelsen på CVU Fyn med linjefag i matematik og hjemkundskab.

Lærer på Skårupskolen på Sydfyn.

Lærer på Marthakurset i ungdomsskolen i Nyborg.

Professionsbachelor i sundhed og ernæring fra Suhrs Seminarium.

58

Jobannoncer – fra lærerjob.dk

Lyngholmskolen, 3520, Farum

To stjernelærere til Co-teaching

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen Eksempel på kviknummer:

Ansøgningsfrist: 27. okt. 2024

LJA-1971

Vindinge skole, 4000, Roskilde

Dansklærer til Vindinge Skoles mellemtrin/udskoling

LJA-913

Ansøgningsfrist: 27. okt. 2024

LJA-1972 Lederstillinger

Esrum Kost- og Friskole, 3230, Græsted

Lærerstillinger og øvrige job

Lærere og pædagoger til skoledelen, herunder en lærer med læsevejlederfunktion Ansøgningsfrist: 31. okt. 2024

LJA-1833

Kolding Kommune, 6580, Vamdrup

Østagergård S/I, 4174, Jystrup

Viceskoleleder til Ådalsskolen

Visionær og handlekraftig viceforstander til nyoprettet stilling på Østagergård S/I.

Ansøgningsfrist: 25. okt. 2024

LJA-1928

Rudersdal Kommune, 3460, Birkerød

Sct. Joseph Søstrenes Skole, 2920, Charlottenlund

Elsker du at undervise i matematik- og idræt?

Visionær skoleleder, der kan konsolidere gennem udvikling og forandre for at bevare

Ansøgningsfrist: 25. okt. 2024

LJA-1938

LJA-1959

Ansøgningsfrist: 4. nov. 2024

LJA-1958

Rudersdal Kommune, 3460, Birkerød

Høje-Taastrup Kommune, 2630, Taastrup

Er du vores nye engelsk- og fransklærer?

Socialfaglig leder søges til en skole hvor faglighed, trivsel og fællesskab er i fokus

Ansøgningsfrist: 25. okt. 2024

LJA-1939

LJA-1969

Ansøgningsfrist: 3. nov. 2024

LJA-1962

Ansøgningsfrist: 5. nov. 2024

LJA-1953

Syvstjerneskolen, 3500, Værløse

Odense Kommune, 5320, Agedrup

Gruppeordningen på Syvstjerneskolen i Furesø Kommune, søger lærer med naturfaglig profil!

Skoleleder til Agedrup Skole

Genopslag

Ansøgningsfrist: 25. okt. 2024

Ansøgningsfrist: 7. nov. 2024

LJA-1934

Kalundborg Kommune, 4490, Jerslev Sj

Syvstjerneskolen, 3500, Værløse

Matematiklærer til Inklusionscenterets indskoling på Hvidebækskolen

Syvstjerneskolen i Værløse søger en relationel stærk og dedikeret leder til 0.-4. årgang

Ansøgningsfrist: 27. okt. 2024

LJA-1952

Greve kommune, 2670, Greve

Skoleleder til Arenaskolen i Greve LJA-1945

Ansøgningsfrist: 27. okt. 2024

... og 366 andre job på lærerjob.dk

Ansøgningsfrist: 7. nov. 2024

59

eurotourist.dk

Vi er eksperter i skolerejser!

Vil du annoncere i Folkeskolen?

Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?

Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.

Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Vil du indrykke en stillingsannonce?

Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.

Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Ring på 98 12 70 22

98 12 70 22

EVA OG SVEND AAGE LORENTZENS FOND Eva og Svend Aage Lorentzens Fond uddeler i marts 2025 legater á kr. 10.000,- til uddannelse til børn af lærere, der er eller har været medlem af Danmarks Lærerforening.

Ansøgningsfrist: 1. november 2024

LÆS MERE HER

www.odenselaererforening.dk

Deadlines 2024/2025 Nr.

Udgivelse

Forretningsannonce

Stillingsrubrikannonce

Magasin 10

21. nov.

5. nov.

12. nov.

Magasin 11

19. dec.

3. dec.

10. dec.

Magasin 1

23. jan.

7. jan.

14. jan.

Den danske Lærerstands Begravelseskasse Birkevej 11, Lem, 7860 Spøttrup

Vi optager lærere, lærerægtefæller/samlevere og pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Forsikringer kan tegnes på op til 25.000 kr.

Kontakt formand Jørgen Mejlgaard på tlf. 9756 8057 eller mail: jmejlgaard@mail.tele.dk.

Søg på www.ddlb.dk for nærmere oplysninger vedr. optagelse.

Den sjoveste lejrskole Scan og læs mere

Følg os på Instagram

@folkeskolendk

60

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlings­tilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dag­ behandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.

Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

DANMARKS LÆRERFORENING Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF Magne Vilshammer SEKRETARIATET Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30 SERVICELINJEN telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems­administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

SKOLELEDERFORENINGEN

LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS Vandkunsten 12, 1467 København K Telefon: 3393 9424 Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk Forperson: Anneline Larsen Telefon +45 3092 5515 | Email: ala@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

Snaregade 10 A, 1205 København K Telefon: +45 7025 1008 Email: skolelederne@skolelederne.org Hjemmeside: skolelederne.org Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14 Formand: Claus Hjortdal næstformand Dorte Andreas Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.

61

DLF mener

Styrk lærerprofessionen Der er et fornyet behov for at anerkende og styrke lærerprofessionen samt tydeliggøre lærernes og børnehaveklasseledernes arbejde. Et behov, som DLF har fokuseret på med fejringen af foreningens 150-års jubilæum, og som sættes højt på dagsordenen på årets kongres.

Da politikerne præsenterede deres folkeskoleudspil tidligere i år, fulgte der mange pæne ord med om lærerne, og statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) udtrykte stor tillid til lærerne i sin åbningstale i Folketinget i 2023. Det er vi glade for, men pæne ord skal altså følges op af handling for at anerkende og understøtte lærerprofessionen.

Et eksempel fra denne sommer har været DLF’s kamp for, at man skal være uddannet lærer, når man varetager undervisning i folkeskolen. Det ville regeringen pludselig gøre op med, så for eksempel pædagoger med loven i hånden kunne undervise de elever, der har det sværest, med ekstra undervisning i dansk og matematik.

Det lykkedes heldigvis DLF at overbevise alle parter om uddannelseskravets vigtighed,

men eksemplet viser behovet for at skabe en større forståelse for og tillid til lærerens arbejde.

At lærerne gennem undervisning løfter elevernes faglige udvikling. Skaber grundlaget for identitetsudvikling og højner den kulturelle forståelse. Det, vi kalder dannelse.

Og samtidig viser vejen til nære fællesskaber og forståelsen for de store fællesskaber.

At kunne lykkes med denne opgave spiller ind i løsningen af mange af tidens kriser. Alligevel har de seneste års fokus på mistrivsel blandt børn og unge betydet en højere grad af ”psykologisering” af folkeskolen og fokus på andre fagligheder i skolen. Den udvikling understreger behovet for at styrke synet på lærerprofessionen.

Heldigvis peger meget i den rigtige retning: Bevægelsen væk fra overstyringen af folkeskolen til et fokus på fagligt indhold og undervisning. Den nye læreruddannelses fokus på praktik med skolen og lærerne som meduddannere.

skolerne skal der findes tid og anledninger til den pædagogiske samtale.

Vi ser fagfornyelsen og udviklingen af nye fagplaner som en ny god anledning til, at vi som lærere formulerer vores ambitioner og forventninger til lærerrollen.

Vi skal gribe og forstærke mulighederne for at tale om undervisning og folkeskolens formål for at stå stærkt og tydeligt i forhold til omverdenen. Vi skal stå sammen og ikke lade os vælte omkuld af nye trends og udviklingsprojekter defineret uden for skolen, men insistere på, at løsningerne ligger i lærernes håndværk.

Politikerne skal – ud over tillidsfulde ord – understøtte lærernes arbejde med investeringer og handling, der er med til at styrke vores lærerprofession og danne grundlaget for en stærk folkeskole. ˟

Som lærere skal vi stå sammen kollegialt.

Begejstres, når vi lykkes med vores undervisning. Tale åbent med hinanden om det, der virker, og om det, der er vanskeligt. På

Af Gordon Ørskov Madsen og Niels Jørgen Jensen, henholdsvis formand og næstformand for Danmarks Lærerforening

Tag din klasse med til en magisk juleoplevelse – i Danmarks største klasselokale

UNDERVISNINGSFORLØB

FOR 0.- 3. KLASSE

KUN 99 KR.

PR. ELEV/LÆRER INKL. ENTRÉ & TURPAS Julemanden har mistet hukommelsen og kun med elevernes hjælp, kan han få den tilbage, så det igen i år bliver en dejlig jul.

TILMELD DIN KLASSE OG LÆS MERE PÅ WWW.TIVOLI.DK/DA/SKOLER

62

Deltag i debatten Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Debat Elevfordeling: Drop de geografiske kriterier →

Caroline Helene Hermansen, formand for Danske Skoleelever

Ingen folkeskole må være så presset på resurser, at integrations- og inklusionsopgaven ikke kan løftes tilstrækkeligt. Hvis vi vil skabe en mindre skæv elevfordeling rundtomkring på skolerne, bliver vi nødt til at se på skoledistrikterne.

Jeg er næsten lige gået ud af 9. klasse på NOVAskolen i Vejle, hvor jeg har gået hele min skoletid. Det er en folkeskole, der til tider er udfordret af en skæv social og etnisk fordeling. Men det er også en mangfoldig skole, hvor forskelligheden bliver omfavnet af lærere, forældre og os elever.

Skoledistrikter, der baserer sig på socioøkonomiske kriterier frem for geografiske,

De opdelte skoler er ikke skabt af os elever.

Det gør vores forældre.

kan sikre en mere mangfoldig elevfordeling på skolerne. Det vil gavne både os elever og skolernes økonomi. For hvis andelen af elever, der har øget støttebehov, spredes ud, vil det trække mindre på den enkelte skoles resurser, samtidig med at eleverne møder flere elevtyper, der afspejler det samfund, vi lever i.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at gevinsten for os elever ved mere mangfoldige skoler er stor nok til at opveje den lidt længere cykel- eller bustur til skole.

De opdelte skoler er ikke skabt af os elever. Det gør vores forældre. De vælger at flytte os fra den lokale folkeskole til en fri- eller privatskole, hvis udfordringerne på folkeskolen bliver for store. Det betyder desværre bare, at udfordringerne med opdelte skoler bliver endnu større, samtidig med at mulighederne for at løfte de

Vores panel af faste debattører

Anne Hammer

Anne Dræby Lünell

Lærer

Caroline Helene Hermansen

Lærer

Anders Peter Nielsen Skolekonsulent

Danske Skoleelever

Anneline Larsen

Lærerstuderendes Landskreds

Daniel Panduro

Adjunkt, samfundsfag

63

Det vil være et utilgiveligt tab for samfundet, hvis uddannelsesreformen medfører, at vi ikke understøtter alle unge til at gennemføre en uddannelse.

Lisbet Collett-Overgaard, skoleleder på Vestergårdsskolen, skoleleder på Vestergårdsskolen om regerings udspil om at afskaffe 10. klasse

svageste elever fagligt og socialt forværres på de fravalgte skoler.

Begreber som ”udsatte boligområder” og ”socioøkonomisk mangfoldighed” er som kinesisk for en indskolingselev. Her bruger man i stedet ord som ”venner”, ”leg” og ”sjov”.

Som elev er det ikke de ekstra kilometer i skole, der betyder noget, hvis bare man møder sine venner og har det sjovt i frikvarteret. I min folkeskoletid oplevede jeg konkret, hvordan vores forskellighed styrkede klassefællesskabet. Der var ikke en rigtig måde at være på, for vi kom med hver vores unikke baggrund.

Alle elever skal opleve, at skolen kan rumme dem og de fortællinger, de bærer med sig. Samtidig har folkeskolen også en lighedsskabende funktion i vores samfund. Det er i folkeskolen, at vi elever får mulighed for at møde hinanden på tværs af samfundsklasser og blive mere veluddannede end vores forældre.

Derfor mener jeg, at kommunerne bør leve op til deres sociale ansvar og udarbejde skoledistrikter på baggrund af socioøkonomiske kriterier frem for geografiske. ˟

Sænk klassekvotienten: Jeg har 26 muldvarpehoveder i min klasse Mia Lodberg Nielsen, lærer på Vitaskolen, Esbjerg

→

Jeg kommer tit til at tænke på spillet ”Whack-A-Mole”, når jeg sidder på lærerværelset og evaluerer min dag. Du kender sikkert spillet fra Tivoli, hvor man skal slå drilske muldvarper tilbage i hullet, når de popper op igen og igen.

Sådan kan det også føles i min 1. klasse. Her skal jeg slå op mod 26 elevers forskellige udfordringer tilbage i hullet, når de popper op, for jeg har ikke tid til at tage mig af dem. Og hver gang én udfordring er slået ned, så popper en ny op. Igen og igen. Alene det at få ro i et klasseværelse er en særlig disciplin.

Jeg forsøger mig med at klappe en særlig takt. Jeg tysser. Jeg lyner mine læber og kaster låsen væk, og jeg holder en hånd i vejret.

Til sidst brøler jeg: ”Så er der ro!”

Nu tænker du måske: ”Godt, vi har tolærerordninger i Danmark, så Mia har en kollega med i timerne”. Men her må jeg skuffe dig, for jeg er ganske alene med alle mine elever i indskolingen.

Det høje antal kombineret med en elevgruppe, der er diagnosticeret i hver sin retning, som er kommet for tidligt i skole, som er udadreagerende, som ikke taler sproget, og som ikke har lært at forholde sig til fællesskabet – fordi der også mangler pædagoger i børnehaverne – gør min opgave som underviser virkelig vanskelig.

Derfor er der behov for at sænke klassekvotienten.

Alternativt – inden alt for længe og inden kynismen tager fuldstændigt over – får jeg en lærerkollega med ind i klassen, som jeg kan lave undervisning sammen med. ˟

Jeg tysser. Jeg lyner mine læber og kaster låsen væk, og jeg holder en hånd i vejret. Til sidst brøler jeg: 'Så er der ro!'

Lene Tanggaard

Tine Mølgaard

Professor i pædagogisk psykologi

psykolog

Niels Christian Sauer Lærer emeritus

64

Debat

Maks. 24 elever Ja, tid til den enkelte elev er fuldstændig afgørende Thomas Medom (SF),

→

rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune

Jo flere børn i klassen, jo mindre tid har lærere og børnehaveklasseledere til at hjælpe det enkelte barn.

Skal vi have et klasseloft på 24 elever i børnehaveklasserne? Det korte svar er ja.

Det skal vi, fordi antallet af børn i klasserne har betydning for undervisningens kvalitet.

Det er et ret simpelt regnestykke: Jo flere børn i klasserne, jo mindre tid har lærere og børnehaveklasseledere til at hjælpe det enkelte barn.

Vi ved, at læreren er den absolut største enkeltstående faktor med betydning for undervisningens kvalitet. Derfor er det selvsagt afgørende for elevernes muligheder for faglig udvikling og god trivsel, hvor mange minutters opmærksomhed eleverne får fra læreren eller børnehaveklasselederen i løbet af en skoledag. De skal have den hjælp og støtte, de har behov for.

Desværre er det ikke tilfældet i dag, fordi antallet af elever i klasserne er alt for højt, og fordi andelen af elever, som har behov for ekstra støtte, stiger og har været stigende i årevis. Det sidste gør kun behovet for færre elever i klasserne endnu større.

Jeg var glad, da folkeskoleforligskredsen i 2022 besluttede at sænke klasseloftet fra 28 til 26 elever for folkeskolens 0.-2.-klasser.

Fordi der endelig blev gjort noget for at nedbringe det alt for høje antal børn i klasselokalerne. Og fordi beslutningen binder pengene til den enkelte folkeskole.

26 er stadigvæk for mange børn, men dog et skridt i retning af at give lærerne, børnehaveklasselederne og pædagogerne i

folkeskolen bedre muligheder for at udføre deres arbejde tilfredsstillende og ikke have en hverdag, hvor de er nødt til at bruge for meget af arbejdstiden på at slukke ildebrande og holde skibet flydende.

Min glæde var alligevel afdæmpet, fordi jeg synes, man burde gøre så meget mere. 26 børn er stadig rigtig mange. Også for mange.

Vi skal længere ned. Jeg ved, det koster mange penge, hver gang vi skruer på håndtaget og sænker klasseloftet, men forholder vi os udelukkende til spørgsmålet om størst mulig kvalitet i undervisningen og gode vilkår for, at børn og unge i folkeskolen skal have det godt, lære noget og udvikle sig, så er det min klare holdning, at jo færre elever i klasseværelserne, jo bedre.

Samtidig er det et stort problem, at det sænkede klasseloft ikke gælder for alle klassetrin, men stopper ved 2. klasse. Fordi det naturligt vil medføre, at der ved starten af 3. klasse vil ske klassesammenlægninger på flere skoler. For finansieringen følger jo ikke med efter 2. klasse, og skolerne har ikke råd til selv at finansiere et lavere klasseloft hele vejen op gennem alle klassetrin.

Derfor skal et klasseloft på 24 elever i klasserne gælde for alle klassetrin, så lærerne får mere tid til den enkelte elev. ˟

65

i børnehaveklasserne?

Nej, vi risikerer ufrivillige klassesammenlægninger Jakob Næsager (K), børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune

→

Som skoleborgmester i København mener jeg, at elevtrivsel skal vægtes højere end politisk fikserede klasselofter, og det er der flere grunde til.

Mit helt store fokus er, at vi i København skaber en folkeskole, hvor trivsel og faglighed er i top, og det mener jeg, at klasseloftet er med til at spænde ben for.

Noget af det mest afgørende for elevernes trivsel er gode børnefællesskaber. I nogle skoledistrikter i København er der mange små boliger, og det betyder, at der sker en stor fraflytning, når eleverne bliver større eller får mindre søskende, og familierne synes, at de har behov for at flytte til en større bolig.

Udflytningen udtynder elevantallet gennem skoleforløbet, hvilket kan gå hårdt ud over de gode børnefællesskaber. Det er derfor vigtigt, at børnehaveklasserne ikke bliver for små, så de svinder ind til det rene ingenting, når børnene når til udskolingen.

Desuden står mange børn over for en klassesammenlægning, når klasserne slankes. Det har betydning for fagligheden, når

Udflytningen udtynder elevantallet gennem skoleforløbet, hvilket kan gå hårdt ud over de gode børnefællesskaber.

eleverne ufrivilligt oplever at skulle skifte lærer, og en ny skal overtage undervisningsforløbet. Økonomien skal der også tages hensyn til. Et klasseloft vil presse vores skolers kapacitet i områder med fyldte skoler. I Københavns Kommune estimeres det, at klasseloftet vil medføre fem-ti skolespor mere per år. Et skolespor koster cirka 100 millioner kroner at opføre plus eventuelle udgifter til køb af grund. Jeg mener, at københavnernes penge kan bruges mere fornuftigt.

Hvis ikke det er muligt at fordele eleverne i eksisterende skolebygninger, vil dette medføre en betydelig anlægsøkonomisk byrde. Det er desuden meget svært i flere af de eksisterende bydele – blandt andet i de københavnske brokvarterer – at skabe plads til at opføre skolebygninger til ekstra skolespor.

I dag taler vi meget om frisættelse. Jeg vil mene, at det skal være op til den enkelte kommune, hvordan man ønsker at afsætte mere voksentid til den enkelte elev.

I København er der netop afsat midler til at indføre flere voksne per klasse. Det er vejen frem i vores kommune. Hvis andre ønsker at gøre det på en anden måde – for eksempel ved at indføre et klasseloft – så mener jeg, at de skal have frihed til at vælge det til i deres kommune. ˟

66

Leder

Derfor holder vi øje med Blågård Skole Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen

Folkeskolen folkeskolen.dk

→

Lige nu udspiller der sig en principiel kamp på Blågård Skole i København.

Sagen starter i august, hvor skolens tillidsrepræsentant på vegne af kollegerne gør opmærksom på dårligt arbejdsmiljø. I september tager sagen en voldsom drejning. Ledelsen har klaget til Arbejdstilsynet over tillidsrepræsentanten, som de mener har opført sig ”krænkende” over for dem. I klagen står blandt andet, at tillidsrepræsentanten ”kommer med stødende og latterliggørende bemærkninger til ledelsen”, ”at han anfægter vores rationelle og ledelsesmæssige dømmekraft ved at underkende vores hverdagsoplevelser” og ”saboterer og vanskeliggør ledelsens arbejde blandt andet ved at tilbyde kollegerne en oppositionsposition til ledelsen”.

På grund af klagen hjemsendes tillidsrepræsentanten. Og så bryder oprøret løs.

Lærerne skriver et fælles brev til forvaltningen, hvori de afviser de ”grundløse anklager” og kritiserer forløbet. Ugen efter er det medarbejdernes tur til at klage over ledelsen til Arbejdstilsynet. Derfor er tre ledere nu hjemsendt.

Sagen er vigtig, fordi den handler om, hvordan vi samarbejder i skolen. Her er

det gået helt galt på Blågård Skole. Efter en lang periode med dårligt arbejdsmiljø og kritik af ledelsen har skolen haft brug for at finde fælles fodslag og se fremad – sammen. Klagen fra ledelsen til Arbejdstilsynet har ført til det stik modsatte.

Fronterne er trukket skarpt op, samarbejdet sejler, og selve tillidsmandsbeskyttelsen – en kronjuvel i den danske model – er under pres. Derfor har også den øvrige fagbevægelse reageret skarpt.

Jeg er stolt over, at det er fagbladet Folkeskolen, som har afdækket konflikten på Blågård Skole – og stadig følger den tæt på folkeskolen.dk.

Tillidsrepræsentanten er stadig under undersøgelse, men han vendte tilbage til skolen i sidste uge. Det blev fejret med cola i 7.y, hvor han er klasselærer.

Nu har både lærere og ledelse brug for at vende tilbage til mere normale forhold. Det kræver et genstartet samarbejde. Jeg håber, det lykkes. ˟

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge?

Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

NYE GRAFISKE ROMANER

67

Melinda er ensom og isoleret efter en traumatisk oplevelse. Men fortidens spøgelser forsvinder ikke, og til sidst må hun konfrontere dem.

UDSKOLING

En sjov og rørende coming-of-ageroman om venskab og at finde ud af, hvem man er - både i forhold til sig selv og andre.

MELLEMTRIN

Mette Vedsø har i samarbejde med illustrator Sofie Louise Dam skabt en smuk og formmæssigt anderledes tegneserieroman om dynamikker i en børnegruppe; om venskaber og leg i naturen inspireret af tv-serier som Alene i vildmarken.

MELLEMTRIN

En forvandlingshistorie, om udvikling og overgang fra ung til voksen, løsrivelse fra forældre og det trygge barndomsland – og om at blive til den, man føler sig som.

MELLEMTRIN

SubWoolfer er en fantastisk tegneserie med gakket humor, hvor alt kan ske, og historien bare flyver derudad.

INDSKOLING

ANNONCE 68

GODE RAMMER OMKRING SKOLEMÅLTIDET FREMMER BØRNS SOCIALE OG FAGLIGE TRIVSEL Som dygtig faglærer tænker du måske ikke, at det er din opgave at sikre gode rammer om dine elevers spisepause.

Men forskning viser, at både børns faglige og sociale trivsel fremmes, når de har spist og drukket det, de har brug for.

Det fortæller docent og forskningsleder ved Københavns Professionsskole, Karen Wistoft. Hun har i flere år forsket i skolebørns trivsel og blandt andet sammenhængen mellem koncentration og mæthed.

”

Selvfølgelig er skolens vigtigste opgave at undervise, men det er en hjælp til selvhjælp at sørge for, at børnene får noget at spise – og ikke mindst drukket noget i løbet af skoledagen”, siger Karen Wistoft. ”Derfor er det vigtigt at etablere gode rammer om spisepausen .

”

Helle Brønnum Carlsen, der er lærer og ph.d. i mad og æstetik, har i mange år selv praktiseret at skabe gode rammer omkring spisepausen i de klasser, hun har haft ansvaret for. ”Det er en vigtig opgave for lærere og pædagoger at skabe et godt og trygt rum til de måltider, børnene skal have i løbet af dagen i skolen”, mener hun.

Hun har selv oplevet de positive effekter for både klassesammenhold og læringsparathed. Og selv om det kræver ekstra tid og indsats af læreren, er gevinsten stor.

”Ofte vil man i de små klasser bruge lidt af timen til at spise i, men det er vundet ind mange gange. Man kan som lærer tydeligt mærke, at børnene bliver oplagte til mere æring, når de får spist deres mad .

”

Karen Wistoft er helt enig: ”Mætte børn har både nemmere ved at koncentrere sig og har samtidig overskud til at være gode kammerater. Det er mindst lige så vigtigt for børnene at få energi – som det er at få brugt noget energi. Sultne børn har ikke nær så meget overskud til at være aktive og koncentrerede”.

Derfor arbejder de begge for, at der skal komme øget fokus på rammerne om måltiderne i skolen, så børnene bliver tilpas mætte til at være koncentrerede hele skoledagen. ”Den gode spisepause skal restituere eleverne både fysisk og socialt”, siger Helle Brønnum Carlsen. Og Karen Wistoft, som er helt enig tilføjer: ”Gode rammer om skolemåltiderne fremmer både den faglige og den sociale trivsel”.

3 VIGTIGE RÅD TIL GODE RAMMER OMKRING SPISEPAUSEN

1) Tid – det er vigtigt ikke at skynde på børnene. Det kan tage lidt tid fra undervisningen i de mindre klasser, men det kommer mange gange igen i form af mere veltilpasse og koncentrerede børn.

2) Etablér spisegrupper – det er hyggeligt, rart og forudsigeligt for børnene.

Spis som lærer gerne sammen med eleverne (navnlig vigtigt i de små klasser).

3) Hold fokus på maden – sæt ikke en film på. Eleverne kan ikke koncentrere sig om både at spise og se film.

Læs hellere en historie eller snak om maden eller måltidet, hvad man skal senere på dagen, eller i weekenden eller andre emner, som fremmer børnenes opmærksomhed på maden og hinanden.

DELTAG I VORES GRATIS SEMINAR hvor du kan møde Karen Wistoft og Helle Brønnum Carlsen, og hvor Charlotte Helbo Lund fra Skolestyrken også kommer og giver indsigt i, hvordan I kan skabe bedre trivsel på jeres skole.

TILMELD DIG I

København (25. november) eller Aarhus (26. november) ved at scanne QR-koden