FS7-2026-online

Efter Pisa-chokket: Hvad gør vi nu? Guide til ro: Ryd op i klassen 7 · 2026

Tema

Elevernes grove sprog

Bare giv dig hen til følelsen af god dækning.

Ahhhhh, det føles godt....

Der er ikke noget som følelsen af god dækning. Den følelse elsker vi at give videre hos Lærerstandens Brandforsikring. Og det kan vi, fordi vi som medlemsejet forsikringsfællesskab er sat i verden for medlemmerne. Det betyder, at pengene arbejder til fordel for medlemmerne og bruges på det, der betyder noget for dig, når du har en forsikring – fx god dækning til gode priser. Det er da meget fornuftigt, ikk? I fornuftigt selskab

GA262_01_2602

3

Indhold 6 Kort nyt 8 DLF holder kongres

Inspiration

7 · 2026

Strynø Skole overlevede dette efterårs kommunale sparerunder. Skolen har to lærere og ti elever. side 44

10 Reportage: Heppa! Valgfag sætter cirkus på skemaet 18 Analyse: Efter Pisa-chokket – hvad gør vi nu? 24 Guide til oprydning i klassen 28 Nyt fra fagene

Fordybelse

30 Tema: Elevers grove sprog skader skolen 44 Portræt af en skole: Tag med til Strynø 54 Forskning: Hvad siger forskningen om elevers skrivelyst?

Job

60 Kender du jobbet? Mød Débora Elsborg

På Horsens Byskole prøver eleverne kræfter med scenekunst. Tema

62 Ledige stillinger

Emilie Ølgaard Langdahl føler sig ramt på sin lærerautoritet, når elever taler grænseoverskridende til hende.

Debat

65 DLF mener 66 Debat: Ja til overvågning i klassen

side 30

68 Kronik: Den store styringsfest er slut 70 Leder: Ord kan også være vold

side 10

4

Præcisering

side 20

Ikke flere pattegrise i naturfag Naturfagslærer Anders Palsgaard Slotved kan ikke længere bruge selvdøde pattegrise i sin undervisning. Efter at hans forløb om dissekering havde være omtalt i Folkeskolen, fik han et opkald fra Fødevare­ styrelsen. Selv om grisene er dødfødte eller ligget ihjel af deres mor, må de ifølge reglerne ikke bruges i skolen.

side 60

Forskning

8 anbefalinger om skrivelyst

Kender du jobbet? Hun arbejder som folkeskolelærer og underviser desuden to hold elever uden for skoletid. Hun har læst til lærer på universitetet, og hendes ekstrajob ligger hendes sprog, kultur og hjerte nær. Hvad arbejder Débora Elsborg som?

side 54

Med en ny forskningsoversigt viser postdoc og ph.d. Stine Heger, hvordan du som lærer kan motivere og engagere eleverne i at skrive gennem hele deres skoletid.

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitets­journalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.

Cvr-nr: 36968559

Læsertal: 143.000 (årgang 2026) Index Danmark/Gallup Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS 143. årgang, ISSN 0015-5837

Fagbladet Folkeskolen siden 1883

folkeskolen.dk

Forsideillustration: Eszter Marie

Fagblad for undervisere

Udebliver magasinet, kan du klikke på "Levering" nederst på folkeskolen.dk Ved adresseændring kan du sende en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00 Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

folkeskolendk

@folkeskolendk

folkeskolen

VA

N E M Æ R KE

Tryksag 5041 0004

Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, engagementsredaktør, krki@folkeskolen · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Mattias Wohlert, art director · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Katrine Rosenbæk, kros@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Dagmar Jespersen, journalistpraktikant, daje@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk · Andreas Dyhr Jensen, mediekonsulent, adj@folkeskolen.dk

T

Kontrolleret oplag 66.514 – årgang 2025 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Abonnement på magasinet kan bestilles på folkeskolen.dk/abonnement

S

Fagbladet Folkeskolen Kompagnistræde 34 · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf.: 33 69 63 00

5

900 mio.

6

Regeringens første finanslov afsætter 900 millioner kroner ekstra til folkeskolen. Heraf skal 500 millioner fordeles mellem alle folkeskoler til et generelt løft. 200 millioner vil gå til 100 skoler, som regeringen udpeger, hvor eleverne klarer sig ”dårligst” i dansk og matematik. Og 200 millioner skal gå til at holde liv i små skoler i landdistrikterne.

I regeringsgrundlaget har regeringen lovet i alt fem milliarder kroner til hele børne- og ungeområdet. Beløbet skal gradvis indfases frem mod 2030.

Foto: privat, privat, Tomas Bertelsen, Maria Becher Trier

Kort nyt

En ekstra undervisningsdag til lærerstuderende

Underviser mere og får tolærerordning

To voksne virker mod vold og uro

Der var sparet så meget på den tidligere læreruddannelse, at mange studerende ikke opfattede den som et fuldtidsstudium. Men nu viser en opgørelse, at de studerende får flere timer med den nye læreruddannelse, der blev rullet ud i 2023.

Lærer på Skovbrynet Skole Lars Bo Thuesen er glad. For der skal ansættes 70 ekstra lærere i Gladsaxe, når kommunen fra næste skoleår indfører to lærere i alle fag i indskolingen og i alle dansk- og matematiktimer på mellemtrinnet og i udskolingen.

”Der er ikke en tryllestav, der kan få børn til at sidde stille. Men der er ting, vi kan gøre for at mindske konflikter.”

Forskellene på tværs af professionshøjskolerne er samtidig blevet markant mindre. I 2024 ligger timetallet på alle seks professionshøjskoler mellem 94 og 100 undervisningstimer per ti ECTS-point. Ét semester er 30 ECTS-point.

Gladsaxes prioritering kommer til at koste i omegnen af 52 millioner kroner, og en del af dem skal findes ved, at alle kommunens lærere skal undervise lidt mere, end de gør i dag. 17 timer om året, for at være helt præcis.

For lærerstuderende Anders Licht, der går på 5. semester på professionshøjskolen Absalon i Roskilde, betyder det en hel undervisningsdag mere om ugen dette semester.

”Jeg er gået fra at have tre hele dage på skolen til at have fire. Det giver tid til mere fordybelse. Det passer mig rigtig godt. Jeg vil gerne studere, når jeg er på uddannelse. For mig virker flere lektioner virkelig godt,” siger Anders Licht, men tilføjer, at det ikke er alle hans medstuderende, der har det på samme måde. På Absalon har man prioriteret at give de studerende mere undervisning på små hold, mere feedback og større fokus på praksis.

Sådan siger lærer Bilal Osman, der tidligere har arbejdet på Grønnevang Skole. Her havde skolen så store problemer med elever, der slog, sparkede, kastede med ting og kom med verbale trusler mod lærere og elever, at de i starten af 2023 fik et påbud fra Arbejdstilsynet.

Lars Bo Thuesen mener ikke, at det bliver et problem at undervise, hvad der svarer til 25 minutter mere om ugen. ”Det er hårdt at undervise i folkeskolen, så derfor er udsigten til at være to om det en virkelig god situation,” siger han og håber, at ideen vil brede sig til andre kommuner og gøre det nemmere at rekruttere lærere:

I dag arbejder Bilal Osman på Egedal Skole i Ølstykke, og her har han erfaret, at to voksne i klassen virker. Det giver mere struktur i undervisningen og mere ro. Det er også nemmere at dele eleverne op, for eksempel for at adskille de elever, der ofte opstår konflikter imellem. Samtidig giver det mulighed for, at den ene voksne kan håndtere en konflikt, mens den anden fortsætter undervisningen.

”Jeg forestiller mig, at det bliver nemmere at lykkes med opgaven, når man er to, så man kunne forestille sig, at der var flere, der har lyst til at være lærer.”

”Når vi er to, står man ikke alene med 28 børn, og derfor kan man bedre rumme alle eleverne og deres behov,” siger Bilal Osman. Han peger også på, at færre elever i klassen og bedre fysiske rammer kan være med til at dæmme op for uro og voldelig adfærd blandt eleverne. Lokaler med op til 28 elever bliver hurtigt trængte, og det kan let skabe uro og konflikt.

7 Redigeret af Mette Schmidt

Flere elever undervises uden for folkeskolen Færre og færre danske børn bliver undervist i den almene folkeskole, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Hvor det for knap 20 år siden kun var hver femte elev, der blev undervist uden for folkeskolen, er det i dag mere end hver fjerde. Tænketanken har kigget på andelen af elever, der går i henholdsvis en af folkeskolens almenklasser, sammenlignet med elever, der undervises på en fri grundskole eller går i specialklasser eller -skoler. Udviklingen er mere eller mindre landsdækkende, selv om der er store kommunale forskelle på, hvor voldsom den har været. Kun i sølle seks ud af 98 kommuner er der sket en øget tilslutning til folkeskolen. Omvendt har hele 20 kommuner oplevet en stigning på mere end ti procentpoint siden 2011 i andelen af elever, der bliver undervist uden for folkeskolen.

Fakta

Det siger lovforslaget om fysisk indgriben

”Det sker både for at passe på børnene og os selv. Eleverne ved, at hvis de bryder reglerne, så har det konsekvenser.” Lærer og inklusionsvejleder Kathrine Windahl er glad for adfærdsreglerne på Hastrupskolen. Når en elev overskrider skolens grænser med vold, trusler eller grove skældsord, bliver eleven taget ud af undervisningen og i visse tilfælde sendt hjem.

”Forud for enhver form for afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse vil personalet skulle afsøge alle muligheder for at opnå elevens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.” Sådan står der i lovforslaget til Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, der har undertitlen: ”Udtrykkelige bestemmelser om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben, herunder en udvidet hjemmel til magtanvendelse mv.” Lovforslaget er regeringens bud på, hvilke regler der skal gælde for, hvordan og hvornår lærerne må gribe fysisk ind over for elever. Fremover skelnes der mellem fysisk guidning og magtanvendelse. Fysisk guidning refererer til situationer, hvor eleven ikke modstrider sig lærerens forsøg på at guide eleven væk, mens lærerne skal kunne bruge fysisk magtanvendelse i tilfælde, hvor eleven: • skader ting eller ejendom • fysisk krænker andre • udsætter sig selv eller andre bevidst eller ubevidst for fysisk fare • psykisk krænker andre • væsentligt forstyrrer undervisningen for andre. Fysisk indgriben må kun ske undtagelsesvist, være så skånsom og kortvarig som muligt og må aldrig erstatte lærernes omsorgsansvar og pædagogisk indsats. Forældrene skal have besked i tilfælde af magtanvendelse, og skolen skal indberette episoden til kommunalbestyrelsen. Skolerne skal ikke registrere fysisk guidning af en elev. Lovforslaget ventes førstebehandlet 10. november.

8

DLF-kongres Følg kongressen på folkeskolen.dk

Varmt emne på årets lærerkongres I årevis har Danmarks Lærerforening peget på problemet, alligevel bliver flere og flere timer i folkeskolen varetaget af unge uden læreruddannelse. Det er det store emne på DLF’s kongres.

Tre år i træk har OECD peget på Danmark som landet, der skiller sig ud internationalt ved i meget stort omfang at lade nyudklækkede studenter stå for undervisningen i folkeskolen. ”20 procent af undervisningstimerne bliver varetaget af ikke­ læreruddannede, og det har været stigende i årevis,” siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen forud for DLF’s kongres den 20.-21. oktober. ”Det er jo noget, vi har gjort opmærksom på i masser af år, men jeg synes ikke, vores arbejdsgiverpart har været tilstrækkeligt villig til at finde løsninger. Også i forhold til, at der jo findes en bestemmelse i loven, der siger, at man skal have en læreruddannelse for at undervise i folkeskolen.” Derfor er emnet for dette års kongres uddannede lærere i folkeskolen. Lærerforeningen har inviteret både undervisningsminister Magnus Heunicke og Peter Rahbæk Juel, formand for de kommunale arbejdsgiveres forening, KL, som gæstetalere på kongressen i Nyborg. Håbet er, at netop målet om uddannede lærere i alle elevernes timer får en vigtig plads, når skolens parter snart skal i gang med at forhandle en såkaldt trepartsaftale. ”Jeg oplever faktisk et momentum nu. Regeringen har rejst dagsordenen i sit regeringsgrundlag, og på vores kongres sidste år lagde den daværende skoleudvalgsformand fra KL også op til at gøre en indsats sammen med os for at rekruttere og fastholde lærere,” siger Gordon Ørskov og understreger, at lærernes arbejdsvilkår er et vigtigt element i at tiltrække uddannede lærere til skolen og skal være en vigtig del af trepartsdrøftelserne. • Ord: Karen Ravn, kra@folkeskolen.dk Arkivfoto: Villads Kirk Thomsen

Vil spare millioner på færre kongresser Foruden det store dagsordenspunkt om flere uddannede lærere i folkeskolen og gæstetalere skal DLF-kongressen på Hotel Nyborg Strand også tage stilling til flere forslag til ændringer i Danmarks Lærerforenings vedtægter. Hovedstyrelsen foreslår blandt andet, at DLF fremover kun holder kongres i ulige år – medmindre der skal opstilles overenskomstkrav i et lige år, som der faktisk skal i 2028. De år, der ikke holdes kongres, vil man kunne spare otte-ti millioner kroner, som vil kunne bruges til andre indsatser i foreningen. Der har tidligere været flertal i kongressen for toårig kongresfrekvens, men ikke de to tredjedeles flertal, som en vedtægtsændring kræver.

Lån & Spar Bank A/S, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl · 2026.09 · 1570-1

Mindre støj. Mere overskud. Som lærer ved du, at tingene skal hænge sammen. I klasseværelset. I økonomien. Og i det fællesskab, vi alle er en del af. Det kræver en bank, der forstår dig, din hverdag og din virkelighed. I Lån & Spar får du: • 5 %* i rente på din lønkonto • Gratis kort og konti • En personlig rådgiver, der kender dit fag og dine vilkår • En bank ejet af DLF, der arbejder for dig og for fællesskabet Udnyt dine medlemsfordele i banken – Ring 3378 1930 eller læs mere på lsb.dk/dlf

*Vilkår Du skal være medlem af DLF og have afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Lønkonto MedlemsKunde er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra. De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 0,00 %. Derefter er renten 0,50 %. Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt. Rentesatserne er variable og gælder pr. 8. august 2025. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

10

Lokale valgfag

11

Sådan gør Horsens Byskole Horsens Byskole har samlet de lokale valgfag i en såkaldt kulturprofil, hvor 55 elever har valgt at have enten kunst, musik eller teater fire timer om ugen i 7., 8. og halvdelen af 9. klasse.

”Både jeg og eleverne oplever, at vi bliver en del af noget ægte” På Horsens Byskoles kulturprofil bliver teater, kropssprog og leg til mere end scenekunst. Lærerne får konkrete metoder til at skabe deltagelse, fællesskab og læring, der kan flyttes fra scenen og ind i den almindelige undervisning.

Ord: Maria Becher Trier Foto: Michael Drost-Hansen

”Heppa.” Lærer Kathrine Kay laver et hoppende spjæt og strækker armene overdrevent ud for at modtage et imaginært cirkusbifald. ”Jeg har et trick. Hvis man glemmer, hvad man skal gøre, så siger man bare: Heppa!” siger hun til eleverne på teaterholdet. Det er tirsdag. Den dag i ugen, hvor elever fra fire forskellige 7.-klasser fra Horsens Byskole kommer til Kulturstationen. Byskolen har netop oprettet en kulturprofil. Det betyder, at 55 elever i 7. klasse de næste

...

12 Lokale valgfag

↑ Kathrine Kay er den faste voksne på valgfagsholdet teater, for underviserne på Kulturstationen skifter. Hun er en rollemodel, et tryghedsanker og oversætter for de tre-fire elever på holdet, som endnu ikke helt forstår dansk.

...

Jeg kommer ikke til at tvinge jer til at være her i to et halvt år, men jeg vil gerne have, at I prøver. Andreas Damgaard Sørensen, afdelingsleder på Horsens Byskole

to et halvt år har tilmeldt sig valgfag i enten scenekunst, kunst eller musik. Så i stedet for at møde op i skolens lokaler indfinder eleverne sig i teatersal, øvelokale eller atelier på Horsens Kulturstation. Kathrine Kay er fast tilknyttet lærer på teaterholdet, som holder til i Komediehuset, hvor forskellige undervisere byder ind med forløb. I dag har holdet afslutning på en cirkusforestilling, som de kun har haft otte timer til at komme i mål med. Men når man er 13 år og meget optaget

13

→ Opvarmningen til teaterstykket er leg med cirkusartefakter.

af, hvad andre tænker om én, kan det være svært at kaste sig ud i cirkuskomik og optræde foran hinanden. I den første time har eleverne svært ved at leve sig ind i den høje energi, som cirkusforestillingen kræver. Derfor slår Kathrine Kay gerne selv en kolbøtte eller trækker et tørklæde ud af øret. ”Mange af de her øvelser laver jeg allerede i undervisningen på skolen, men jeg har ikke haft en krog at hænge dem op på. Her får metoderne en snert af virkelighed. For eksempel ved vi, at gentaget læsning virker, men det kan godt nok være kedeligt. Her gentager eleverne ikke replikkerne, fordi jeg siger, at det er godt at gentage dem syv gange, men fordi det bliver et indre styret

ønske om, at replikkerne sidder lige i skabet,” siger Kathrine Kay. Sceneskræk er okay I dag er det Nikolaj Reinholdt Madsen fra Komediehuset, som skal hjælpe lærer og elever med at sætte cirkusforestillingen op. Hans ranglede krop står ikke stille, når han underviser. Han er i bevægelse, mens han giver opvarmningsinstrukser til eleverne. ”Det vigtigste er, at I hele tiden holder energien oppe,” siger han. ”Der kommer 200 publikummer i eftermiddag. Borgmesteren kommer!” ”Er det rigtigt? 200?” spørger en elev. ”Det er gas,” svarer en anden.

”Nej, den er god nok. Der kommer 200 i dag,” siger instruktøren med et glimt i øjet. Nogle elever forsøger at hjælpe hinanden med at stå på hænder, og overraskelsen er så stor, da det lykkes, at elevernes parader falder. Blikkene vækkes, og de, som læreren oplever kan være svære at nå i den almindelige undervisning, høster anerkendende highfives. Midt i de farverige vimpler og jonglørboldene bemærker Kathrine Kay, at to elever mangler. Selv om man selv har valgt det, kan det være så grænseoverskridende at skulle bruge kroppen og optræde, at man får lyst til at stikke af. Kathrine Kay finder eleverne og får dem med ind i backstagerummet. Afdelings-

...

14 Lokale valgfag

...

Fakta om kulturprofilen ↑ Nikolaj Reinholdt Madsen fra Komedieskolen hjælper eleverne med at skabe en cirkusforestilling.

Horsens Byskole har samlet de lokale valgfag i en såkaldt kulturprofil med kunst, musik og teater. Dette skoleår har 55 elever i 7. klasse således undervisning fire timer om ugen i atelier, øvelokale eller teatersal, og det fortsætter de med i 8. og halvdelen af 9. klasse. Kulturprofilen er blevet til i et tæt samarbejde mellem Horsens Byskole, afdeling Fussingsvej, og kommunens tre kulturskoler. Samarbejdet bygger videre på erfaringerne fra afdeling Kildegade, hvor de yngste elever allerede i dag har mulighed for at vælge kulturfag – også kaldet K-fag – som en del af skoletiden. På kulturprofilen betyder samarbejdet, at eleverne bliver undervist af både folkeskolelærere og professionelle undervisere med kunstnerisk baggrund – og at undervisningen foregår på Kulturstationen, hvor de tre kulturskoler Billedskolen Horsens, Musik- og Balletskolen og teatret Komediehuset holder til.

leder Andreas Damgaard Sørensen er på besøg på holdet i dag, så han sætter sig ned og tager en snak med dem. ”Jeg synes ikke rigtigt, det er mig,” siger den ene lidt fåmælt. Andreas Damgaard Sørensen nikker. Det er ikke de første elever på kulturprofilen, der har villet skifte hold eller helt holde op. Skolen er blot fire uger inde i forløbet, og målet er, at alle bliver ved til efterårsferien, fortæller han. ”Man giver noget en chance,” siger han til eleverne. ”Jeg kommer ikke til at tvinge jer til at være her i to et halvt år, men jeg vil gerne have, at I prøver. Vi skal nok hjælpe jer, når det bliver svært.” Afdelingslederen er ikke i tvivl om, at den store satsning på kulturprofilen er en god ide. ”De får noget ud af de kunstneriske læringsprocesser. Vi skaber et rum her, hvor det er muligt at fokusere på processen. Hvor der ikke er prøvepres,” siger han og tilføjer, at børn lærer forskelligt, og at det derfor er vigtigt, at der også er tilbud til dem, som trives bedst, når de udfolder sig kreativt. Et andet mål er, at lærere og elever, som er på skolens tre kulturprofilhold, tager metoderne med tilbage til skolen. ”Jeg håber, der sker en masse, som vi ikke har forudset. Målet er, at både lærere og elever udfordrer os, så vi også kommer til at gøre noget anderledes på skolen,” siger Andreas Damgaard Sørensen. Pigerne får lov til at sunde sig backstage, mens de andre øver. Kropssprog skaber samvær I salen er eleverne ved at pakke cirkusremedierne sammen. Der er spisepause. Kathrine Kay går ud i gården, så hun kan holde øje med eleverne.

15

↓ Nogle elever forsøger at hjælpe hinanden med at stå på hænder, og overraskelsen er stor, da det lykkes.

”Når I kommer tilbage, skal I have hvide skjorter på. Det er jeres grundkostume. Er man løvetæmmer eller stærk mand, får man noget ekstra. Det giver meget, når I har ens tøj på,” siger Komediehusets underviser Nikolaj Reinholdt Madsen. En af eleverne, Ana, har taget sin teaternotesbog med spanske notater med ud i spisepausen. Hun kom til Danmark fra Venezuela for to et halvt år siden. ”Jeg har gået til teater før. Derfor valgte jeg kulturprofilen. Her lærer vi, hvordan vi bruger kroppen som et sprog.” Vlada, som kommer fra Ukraine, er enig: ”Vi kommunikerer på en anden måde her. Når vi laver en præsentation, bliver jeg genert, men her lærer jeg at præsentere for andre.” De to elever, der ikke vil være med, bliver mere afslappede i frikvarteret. Måske er de lidt nervøse for, om de toneangivende elever i klassen vil drille dem, hvis de begår fejl på scenen. Det kan Kathrine Kay i hvert fald godt være lidt nervøs for. ”Nu har de andre jo øvet. Og de to har meldt sig lidt ud. Men der er også en læring

...

16

Hej skolelærere. Forestil jer et rart klasselokale. Hvad ser I?

Gode relationer og stærke fællesskaber er afgørende for livskvaliteten. Også for børn og unge. I Realdania ønsker vi at bidrage til børn og unges trivsel, men først skal vi blive klogere på, hvordan steder kan understøtte trivsel og fællesskaber. Derfor begynder vi at lytte. Både til børn og unge – og til jer, som er tæt på deres hverdag. Jeres viden og erfaringer kan gøre os klogere på, hvordan fremtidens steder skal se ud. Del dine tanker og billeder med os på hej@realdania.dk eller 40404838.

17

↑ Hvide, ens skjorter og en rød jakke er effektfulde detaljer til at skabe illusionen om en fuldendt cirkusforestilling på få timer.

...

i, at der er et tog, der kører, og man ikke altid kan komme på det igen,” siger hun og overtaler pigerne til at være med blandt publikum, når cirkusforestillingen om lidt skal opføres. Ellers synes hun faktisk, at det er lettere at håndtere uventede situationer på valgholdet. ”Det er lettere for mig at have den jedi-funktion, hvor man skal parere afbrydelser. Her skal man ikke bremse de udadreagerendes energi, man skal lede den videre. Man kan ikke forvente 100 procent ro, men her får de rekvisitter eller bevægelser, hvor de kan placere deres uro. Det vilde er, at det giver ro,” siger Kathrine Kay. Ægte lærertårer Lyset i salen slukkes. Projektørerne blænder gulvet op. Eleverne er trukket i hvide skjorter, der ikke sidder helt så pænt, som de kunne

drømme om. Rollerne er udpeget. En pige skal være den stærke mand. Ballerinaen er klar. Løvetæmmeren. Klovnen, der skal sætte skamlen op. Alle kender deres pladser, og selv om de 200 publikummer udebliver, er koncentrationen til stede, da Nikolaj Reinholdt Madsen med et tryk på computeren lader cirkusmusikken fylde rummet. De to elever, som hoppede af dagens cirkustog, sidder på første række med notesbøger klar. Katrine Kay har bedt eleverne om lov til at filme forestillingen. Der er et par prøver, og så kører det. Illusionen er hel Det ser virkelig ud, som om en kvinde bliver savet over. Det er tårepersende smukt, når ballerinaen danser sin dans mellem de skjorteklædte elever. Det ser virkelig ud, som om den stærke mand vælter en halv klasse, da de har en imaginær tovtrækning.

Da cirkusdirektøren med den røde jakke træder ind på scenen og siger tak for i dag, er der tårer i Kathrine Kays øjne, og de to elever, som meldte sig ud, klapper ad de andre. Selv Nikolaj Reinholdt Madsen, hvis forudsætning for at bygge forestillingen op er, at han selv har gået på kulturskolen Komediehuset, siden han var 11, virker oprigtig imponeret. ”Det er vildt godt gået,” siger han og tilføjer, at der dog godt kunne være lidt mere ro backstage. Kathrine Kay pakker sammen og smiler stille, da hun hører, hvordan to af dem, som ofte er på kanten af klassens fællesskab, bliver inviteret med ned i byen efter skole. •

mbt@folkeskolen.dk

18

Analyse

Efter Pisa-chokket – hvad gør vi nu? Den seneste Pisa-undersøgelse viste de dårligste danske resultater nogensinde i læsning, naturfag og matematik. Men inden vi afskriver det som en ligegyldig test eller griber til snuptagsløsninger, var det måske værd at se på, hvad vi rent faktisk kan lære af rapporterne.

❶

Hvor galt står det til med de danske elever? Danske elever har, i de 25 år vi har deltaget i Pisa-undersøgelsen, aldrig klaret sig dårligere. Danmark begyndte med at ligge over gennemsnit i matematik og lige under i læsning og naturfag. Højdepunktet var i 2015, hvor Danmark lå på eller over gennemsnittet i alle tre fag. Siden er det gået ned ad bakke. I dag ligger Danmark på 460 i læsning, 471 i matematik og 478 i naturfag. Hvad betyder det så på menneskesprog? Spørger man læseforsker Simon Skov Fougt fra Nationalt Center for Skoleforskning og forskningsleder på den internationale læseundersøgelse Pirls, siger han: ”Et fald på næsten 30 point, det er fandenfløjtemig alvorligt.” For faldet i læsning er så stort, og det svarer til, at eleverne læser to hele skoleår dårligere, end de gjorde i 2022. Det er også værd at bemærke, at Danmark har fået flere elever i den tungeste læse- og matematikklasse. Der er nu 29,2 procent i gruppen af lavest præsterende elever, det er dobbelt så mange som for ti år siden. Her taler vi altså om, at næsten en tredjedel af de danske elever har så lave læsefærdigheder, at de ifølge Pisa ikke kan fungere i uddannelse og job. Også i naturfag er der Ord: Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk Fotos: Adobe Stock

kommet flere i den lavest præsterende gruppe. Samtidig er der nu kun halvt så mange elever, der toppræsterer i læsning – her er vi nede på 3,8 procent, som kan sammenlignes med et OECD-gennemsnit på 5,5 procent. Ser man på de andre landes udvikling, er det tydeligt, at Danmark ikke står alene med udfordringerne. Eleverne i to tredjedele af deltagerlandene er faldet signifikant i et eller flere af de tre områder. Ser man på gennemsnittet af OECD-landenes Pisa-resultater, er de også faldet på alle tre områder gennem de seneste godt ti år. Er børn så generelt blevet dummere? Tja, de er i hvert fald blevet dårligere til læsning, naturfag og matematik. Og fordi der har været et generelt fald, har konsortiet bag Pisa undersøgt, om der kan være forskelle i metoder eller test. Det er ikke tilfældet, og der er da også lande, hvor resultaterne er gået op. Skal man så bare slå sig til tåls med, at Danmark fortsat ligger nogenlunde i midten? Ikke hvis man spørger formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen: ”Nej. Det er ikke godt nok. Det er skidt, når alle ligger på et lavt gennemsnit.” Pisa-rapporten peger også på, at det er mindst lige så vigtigt at sammenligne et lands egne resultater over tid som at sammenligne med andre landes resultater.

19

❷

Men er Pisa ikke bare endnu en ubrugelig test? Man kan altid diskutere, hvad det giver at veje grisen. Om ikke de 24 millioner kroner, som 2025-testen kostede Danmark, var bedre brugt på 100.000 bøger, en million skolemåltider eller 1.700 høvlebænke, som lidt hurtig gymnastik med lommeregneren anslår, at det kunne blive til. Det økonomiske aspekt har Pisa overvejet. Fremover skal der nu gå fire i stedet for tre år mellem hver test. Hvad så med selve indholdet af Pisa-testen, er det bare endnu en dyr multiple choice-test? Mens man på læseområdet hurtigt kan finde læseforskere, som er kritiske over for de nationale test eller læseprøven i den danske afgangsprøve, så er eksperternes syn på Pisa et andet: Den her test siger faktisk noget om det, vi gerne vil måle det danske skolevæsen på. Pisa-testen lægger nemlig større vægt på kritiske og refleksive aspekter af læsning end de nuværende Fælles Mål for dansk, som lægger større vægt på tekniske og færdighedsorienterede aspekter af læsning, viser en analyse, som forskerne Jesper Bremholm og Jeppe Bundsgaard gennemførte for nogle år siden. ”Hvis danske børn klarer sig middelmådigt i internationale test, vendes kritikken udad mod Pisa. Men i virkeligheden er det omvendt – for Pisa tester på et langt højere niveau i forhold til kritisk tænkning, end det danske skolesystem gør,” konstaterer Jeppe Bundsgaard, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Han vil faktisk gå så langt som til at sige, at hvis lærerne praktiserer teaching to the test mod de nationale test og afgangsprøven i læsning, så kan det være medvirkende til, at danske elever klarer sig dårligt i Pisa-testen i læsning. Da Pisa blev skabt af den økonomiske samarbejdsorganisation OECD i 1997, var begrundelsen, at man havde brug for at vide, hvad unge kunne bruge deres skoleviden til, og for at skolesystemer i hele verden kunne få pålidelige data at sammenligne sig med. Kan man bruge det til noget som lærer? Ja, det mener Jeppe Bundsgaard og Jesper Bremholm godt, at man kan. ”Pisa kan hjælpe lærerne til at forstå, hvad det betyder at have læsekompetencer på forskellige niveauer. Resultaterne deles i rapporten ind i syv kompetenceniveauer, som er beskrevet ganske præcist. De giver dermed et godt billede af, hvad en rigtig god læser kan i udskolingen, hvad en habil læser kan, hvad en meget svag læser kan – og hvad

de ikke kan. På den måde har lærerne et ret godt redskab til at forstå deres elever som læsere,” siger Jesper Bremholm, tidligere seniorforsker ved Nationalt Videncenter for Læsning, i dag leder af Norges Nasjonale Lesesenter. Pisa-testene kan altså ikke bare afskrives som ligegyldige. Men resultaterne skal selvfølgelig ikke bare ædes råt. Nogle forskere er for eksempel kritiske over for opgave­ typerne. Og fordi testene er såkaldt low stakes, det vil sige, at de ikke har betydning for elevernes karakterer eller videre muligheder i livet, er det blevet anført, at de danske elever måske sjusker sig igennem opgaverne. Ser man på, hvor mange elever der har gennemført testen på meget kort tid, kan kritikerne have en pointe. Det forklarer dog ikke, hvorfor danske elevers resultater er blevet dårligere over tid.

20 Analyse

❸

Hvordan forklarer Pisa faldet i elevernes resultater?

Helt grundlæggende kan Pisa ikke svare på, hvorfor der er et fald i læsning, matematik og naturfag. Men rapporterne peger på en række faktorer, som har ændret sig i negativ retning hos de elever, som klarer sig dårligere. De faktorer kan det være værd at skrue på. Det er et irriterende og komplekst svar, men måske netop derfor passer det til skolens virkelighed. Danske elever er generelt nysgerrige, men den nye Pisa viser både et fald i forhold til at være nysgerrig i forhold til mange ting, i at vide, hvordan ting fungerer, og et fald i lysten til at lære nyt. Samtidig synes flere af de 15-årige, at det er kedeligt at lære nye ting. Elevernes vedholdenhed er også faldet. Færre siger, at de slutter det, de begynder på. Flere stopper med opga-

Pisa-chokket Niende gang blev ikke lykkens gang for Danmark i den internationale undersøgelse Pisa, der blev offentliggjort 8. september. Efter fremgang fra 2012 til 2015 er det gået ned ad bakke, og de nye 2025-resultater viser et markant fald. Pisa-undersøgelserne tester et repræsentativt udsnit af 15-årige elever i nu 91 lande i læsning, naturfag og matematik. Man kan se Danmarks udvikling over tid og de danske elevers placering på en rangliste i forhold til de andre lande. Præstationerne måles på en skala, der tager udgangspunkt i gennemsnittet fra de første Pisa-undersøgelser, som er fastlagt til 500 point. Danmarks nye resultater er 478 point i naturfag, 471 i matematik og 460 i læsning. Aldrig før har de danske elever scoret lavere, og det gælder i alle tre områder læsning, matematik og naturfag. Der er et generelt fald i kompetencer på tværs af landene i Pisa. Så Danmark er fortsat lige akkurat på gennemsnittet i læsning, men under gennemsnit i naturfag og lige over gennemsnittet i matematik.

ver, hvis de bliver udfordrende eller kedelige, eller hvis det tager for lang tid at lave lektier. Holdningen til skolen har også ændret sig. Færre elever svarer, at skolen har lært dem ting, der kan være nyttige i et job, eller at skolen har gjort dem klar til voksenlivet. Danske elevers oplevelse af deres klassemiljø har ikke ændret sig nævneværdigt, men det har de øvrige landes elevers holdninger i positiv retning. Så når hver tredje danske elev fortæller, at der er støj og uro, og at de øvrige elever ikke hører efter, hvad læreren siger, så placerer det Danmark i den fjerdedel af lande i undersøgelsen, hvor klassemiljøet vurderes mindst positivt. De fleste danske elever oplever, at deres naturfagslærer støtter dem og viser interesse, men også her er der færre end tidligere. Igen i modsætning til en international tendens med stigende oplevelse af støtte. Danske elever oplever mere mobning og føler sig i mindre grad hjemme i skolen end eleverne i de øvrige nordiske lande. Samtidig er der sket en voldsom stigning i elevernes fravær fra skolen, både for sent fremmøde og hele dages fravær. Også denne stigning gælder internationalt, men danske elever har det største fravær i Norden. Pisa viser også, at i forhold til tidligere spørger færre danske forældre til deres børns skolegang mindst en gang om ugen. Og så er der skærmene, hvor danske elever fortsat ligger i top, når det gælder mængden af digital undervisning. Men Pisas fund i forhold til digitale forstyrrelser er langtfra så klokkeklare, som man kunne tro ud fra politikernes nye forbud mod mobiltelefoner i skolen. Pisa viser nemlig, at samtidig med at flere skoler har fået forbud mod mobiltelefoner og restriktioner på skærmbrug i undervisningen, så er andelen af danske elever, der oplever distraktioner i undervisningen, steget. Eleverne oplever på den ene side, at digitale apparater og medier hjælper dem til at forstå, men på den anden side føler de sig presset til at være online og føler ubehag, hvis de ikke har deres mobiler på sig.

21

Luk computeren. Åbn verden.

Udforsk nye destinationer

Berlin eller Bremen? Skolerejse til storby

Paris eller Nice? Skolerejse til storby

Prag eller Cesky Raj? Aktiv skolerejse

Island eller Færøerne? Aktiv skolerejse

fra kr. 1.285,-

fra kr. 2.950,-

Se flere ture her: fra kr. 2.395,-

fra kr. 3.495,-

Ring til os på 65 65 65 63 Eller skriv til group@benns.dk Læs mere på www.benns.dk/studietur

På skolerejse med BENNS Få din egen personlige rejsekonsulent Skræddersyet pakkeløsning til jeres behov Stort udvalg af faglige studiebesøg Fuld tryghed - vi har 24/7 nødtelefon Vi står for det praktiske og tidskrævende

22

Vil du på kursus? Få overblikket på Lærerkursus.dk og find det kursus, som passer til dig. Vi har 262 kurser lige nu. Lærerkursus.dk er ejet af Folkeskolen. Formålet er at gøre det nemt for lærere og andre skoleprofessionelle at søge i kurser og efteruddannelse. Du kan også finde guides og gode råd til lærere og skoleledere, så I finder det helt rigtige kursus.

23

❹

Så hvad gør vi nu? Politikerne har været hurtigt ude. Lige fra den første Pisa-undersøgelse i 2000 har politikerne lovet løsninger, når de danske elever bevægede sig for langt under gennemsnittet på den medfølgende rangliste. Over tid er indførelsen af de nationale test, flere dansktimer, længere skoledage og meget andet blevet begrundet i behovet for at reagere på dårlige Pisa-resultater. Et par bredsider til lærerne er det også blevet til. Kritikken af lærernes undervisning er udeblevet i denne omgang. I stedet peger statsministeren på mobiltelefoner, sociale medier og skærme, Venstre peger på mistrivsel, skærm og uro, og SF vil have inddraget lærerne mere. Spørger man de danske læseforskere, som har nærlæst Pisa-rapporten, så peger Stig Toke Gissel på, at danske elever ifølge rapporten pjækker langt mere end tidligere, og mere end de gør i de øvrige nordiske lande. Og næsten 22 procent svarer, at skolen er spild af tid. Visse typer af AI-brug kan forbindes med de dårlige Pisa-resultater. Derfor giver det ikke mening alene at skyde skylden på skærme, siger Stig Toke Gissel, der er docent på professionshøjskolen UCL og en af forfatterne til den danske Pisa-rapport: ”Der har været kørt et korstog mod brugen af skærme og generelt digital teknologi, men vi ser faktisk ikke en negativ sammenhæng i forhold til elevernes læsescore, nærmere tværtimod.” For i Pisa 2025 er det faktisk de elever, der angiver, at de bruger digitale ressourcer til læring i skolen mellem fire og fem timer om dagen, der scorer bedst i læsning. Læseforsker Simon Skov Fougt understreger, at elevernes læsekompetencer ikke kan løftes med en enkelt indsats som boggaven, hvor regeringen har afsat godt 500 millioner kroner til indkøb af flere fysiske skøn- og faglitterære bøger til landets skoler. ”Der er brug for skolebibliotekarer, efteruddannelse, regulering af sociale medier, opdragelse af forældre, læsepædagoger i klubber og dagtilbud. Politikerne er nødt til at fatte, at der er brug for en massiv national indsats her,” siger han. Og skoleforsker Christian Christrup Kjeldsen, leder af Nationalt Center for Skoleforskning, som har været med til at analysere de danske resultater, hæfter sig ved, at der er uforholdsmæssigt meget uro i de danske klasser ifølge elevernes egne svar. ”Der ligger et kæmpe potentiale, hvis vi blot får nedbragt uroen og får eleverne til at lytte efter i samme grad som eksempelvis Finland,” siger han. Spørger man Mr. Pisa, Andreas Schleicher, den tyske matematiker, statistiker og forsker, som står bag den internationale Pisa-undersøgelse, er det mest foruroligende ikke de dalende resultater. Men at eleverne er ved

at tabe evnen til at skelne mellem holdninger og fakta, til at håndtere komplekse informationer, til at reflektere og tænke kritisk. Kompetencer, de får endnu hårdere brug for i en fremtid med AI. Andreas Schleicher understreger i OECD’s uddannelsespodcast, at det ikke betyder, at vi skal fjerne alle skærme, men en af forskellene på de lande, der klarer sig godt, og dem, der ikke gør, er måden, man bruger teknologi på, og hvordan eleverne forholder sig til teknologien. Groft sagt, jo mere de bliver passive modtagere af information, jo dårligere klarer de sig, og jo mere de tager kritisk stilling og bruger teknologierne til at stille spørgsmål, udfordre og undersøge, jo bedre. Hvordan gør man så det? Ifølge Andreas Schleicher handler det ikke om mængden af penge, man bruger, men om samfundets opbakning til skolen, som går videre til forældrenes opbakning. Ifølge Mr. Pisa skal politikerne ikke bruge pengene på mindre klasser, men på at uddanne de bedste lærere og få dem til at undervise de elever, som har det sværest.

❺

Hvor efterlader Pisa de danske lærere? Indtil videre har regeringen – ud over mobilforbuddet – lovet penge til flere lærere og mindre klasser. Og så vil de bringe respekten for læreren tilbage. Det vil regeringen gøre gennem en trepart med lidt flere end tre medlemmer, nemlig lærere, skoleledere, forældre og elevorganisationer samt selvfølgelig folkeskolernes ejere i KL. Og et nydannet Pisa-sekretariat i Undervisningsministeriet skal understøtte arbejdet. Måske er det allermest positive, man kan sige om hele Pisa-chokket, at undervisningsminister Magnus Heunicke (Socialdemokratiet) på et samråd lovede, at det er slut med snuptagsløsninger: ”Vi kan ikke sidde her og bilde hinanden ind, at der er et håndtag, vi kan hive i, og så er skolens problemer løst. Det kan vi ikke. Skolen har komplekse udfordringer, som kræver meget af mange – af lærere, af ledere, af forældre og elever. Og af os politikere.” •

24

Guide

Uro i klassen? Måske trænger dine elever til at rydde op

25

Oprydningen i klasselokalet er ikke bare godt for det fysiske undervisningsmiljø, det kan også være med til at dæmpe elevernes urolige opførsel, mener forskere og fagfolk. Ord: Jesper Knudsen Illustration: Anna Parini

”Der, hvor læringsmiljøet er markant udfordret af uforudsigelighed, nedsat trivsel og forstyrrende uro, der er der almindeligvis også relativt rodet og beskidt.” Sådan skrev psykolog og tidligere lærer Rasmus Alenkær på sin facebookprofil. Han bliver flere gange om året inviteret ud på skoler, hvor han som konsulent hjælper lærere og skoleledere med at få skik på de allermest urolige klasser, og hans betragtning bygger ifølge ham selv på journalnotater fra mange kaotiske læringsmiljøer i rodede klasselokaler. Rasmus Alenkær er langtfra den eneste, der ser en kobling mellem rod og læringsmiljø. Lærer Mette Roden, der underviser i udskolingen på Sønderrisskolen i Esbjerg, har været lærer i tredive år. For hende er det tydeligt, at særligt nogle elever bliver påvirket, hvis borde og stole er skubbet i alle retninger, og klasselokalet flyder med halvspiste madpakker, juicekartoner og krøllede opgaveark. ”Der er jo ingen elever, der siger, at de ikke kan skrive en stil, hvis ikke der er ryd-

det op. Men i alle klasser har vi elever med særlige behov og nogle, der er lidt mere sensitive, og for dem er det virkelig forstyrrende med et lokale, der sejler,” siger Mette Roden og understreger, at udskolingselevers evne til at rode et klasseværelse til ikke er til at spøge med. ”Hvis man har set sådan et rodet teenageværelse, kan man gange det med tyve,” siger hun og fortæller om gardiner, der igen og igen bliver trukket ud af skinnen i loftet, gamle plakater, der hænger i én tegnestift på opslagstavlen, og klatter med juice eller kakaomælk på gulvet. Lærer: Sæt ord på rodet På Sønderrisskolen bruger Mette Roden ofte de første minutter af undervisningen på at få eleverne til at sætte skik på klasselokalet. ”Mine elever ved godt, at jeg ikke underviser i rod og skrald. Så når jeg kommer ind efter en pause, sætter jeg ord på rodet på en venlig måde og siger: ’Skal vi ikke lige hjælpe hinanden med at få sat bordene på plads og puttet skrald i skraldespanden?’ Og når alle hjælper, tager det jo kun fire minutter,” siger Mette Roden.

Om den regelmæssige oprydning har en afgørende betydning for mængden af uro i klassen, tør læreren dog ikke svare skråsikkert på. Hun synes generelt, at der er roligt i hendes timer, når opgaven kalder på det. “Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med, at der ikke ligger en tom juicekarton eller en pind, som nogen har taget med ind fra frikvarteret, som man kan sidde og slå med ned i bordet. Jeg forestiller mig, at der måske kunne være en sammenhæng,” siger Mette Roden. Lektor Lisa Rosén Rasmussen fra DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, er derimod ikke i tvivl om, at oprydning har en betydning for elevernes adfærd i læringssituationen. ”I forskningen har man længe haft en ide om, at arkitekturen, indretningen og indeklimaet på skolerne påvirker eleverne og undervisningen. De senere år har man også været optaget af, hvordan de forhold spiller sammen og er en slags medskaber af hinanden,” forklarer lektoren, der blandt andet forsker i samspillet mellem skolens fysiske rammer og pædagogik, didaktik og elevernes trivsel.

Mine elever ved godt, at jeg ikke underviser i rod og skrald.

Mette Roden, lærer, Sønderrisskolen i Esbjerg

...

26 Guide

…

Forsker: Oprydning virker I forbindelse med et forskningsprojekt forrige år blev det tydeligt for Lisa Rosén Rasmussen, hvordan selve oprydningsprocessen kan være med til at forme elevernes måde at være sammen i klassen på. ”Elevernes oprydning bliver en ansvarsgivende proces, hvor de lærer at kere sig om rummet og hinanden. På den måde bliver arbejdet med indeklimaet i klassen også en vej til at arbejde med elevernes sociale trivsel,” siger hun. Et velorganiseret, ryddet og udluftet lokale afspejler derfor ofte et undervisningsmiljø, hvor man går op i at vise hensyn til hinanden og tage fælles ansvar, forklarer forskeren. Hun anerkender, at lærerne i folkeskolen ofte har mere end rigeligt med opgaver, og at sådan noget som rum, ryddelighed og indretning kan opfattes som sekundært i forhold til undervisningen og de sociale aspekter i klassen. ”Jeg vil meget nødig lægge en ekstra opgave over til lærerne,” siger forskeren, men peger samtidig på, at oprydning kan være et godt fælles projekt, hvor man kan opnå store sociale landvindinger med meget små midler. Den pointe møder opbakning fra Mette Roden på Sønderrisskolen. ”Det er de voksnes opgave at få eleverne

til at tage ansvar for, at det er til at være i klasselokalet. For det handler jo også om, at man viser, at man har respekt for hinanden, når man ikke bare efterlader sin halvspiste sandwich på en klassekammerats bord,” siger hun. Psykolog: Skab et trygt rum Som konsulent bruger Rasmus Alenkær ligefrem oprydning som en metode, når han skal hjælpe lærere med at skabe et godt undervisningsmiljø i urolige klasser. ”Når vi intervenerer i hårdt ramte klasser, er det ikke ualmindeligt, at vi reorganiserer klasselokalet som noget af det første. Altså stiller møblerne mere hensigtsmæssigt og tager alt det overflødige ud af lokalet,” fortæller psykologen. For når man vil have elever til at forstå vigtigheden af at ændre adfærd og tage

hensyn til fællesskabet, har oprydning og indretning stor symbolværdi, mener han. ”Det er så konkret, og når man går ind i et lokale, kan man meget hurtigt fornemme, om det føles som et sted, hvor man tager ansvar for rummet og for hinanden, eller om det virker sådan lidt tilfældigt.” Når først eleverne er trygge ved, at der bliver passet på møbler og ting i lokalet, er det også muligt at spørger eleverne, hvordan de kunne tænke sig at bidrage til rummet, forklarer Rasmus Alenkær: ”Man gider jo ikke købe blomster eller male en væg, hvis man ved, at der ikke bliver passet på tingene.” •

jkn@folkeskolen.dk

Elevernes oprydning bliver en ansvarsgivende proces, hvor de lærer at kere sig om rummet og hinanden. Lisa Rosén Rasmussen, lektor, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU)

Skolerejser 2027 Hvert år arrangerer vi mere end 1.100 sociale og faglige skolerejser. Tag os med på råd - Vi står for det!

Ring 70 22 88 70 Se alle rejser på www.alfatravel.dk - info@alfatravel.dk. Danmarks mest erfarne skolerejserådgivere.

27

Sådan får du eleverne til at rydde op Udskolingslærer Mette Roden, forsker Lisa Rosén Rasmussen og psykolog Rasmus Alenkær kommer med deres bedste tip til at få ro og orden i klasselokalet.

❶

Giv tingene faste pladser

”I min klasse har alting en fast plads, for ellers kommer det til at rode. Det er ligesom hjemme i køkkenet. Når tingene har deres egen plads, er det meganemt at rydde op,” siger Mette Roden. Lisa Rosén Rasmussen bakker op. Hun oplever, at mange lærere har et godt blik for, hvad der skaber rod, og at lærere ofte er gode til at organisere rummet, så eleverne ved, hvor de skal gøre af alt fra skrald til bøger, sutsko og tuscher.

❷

Ryd op, før det roder

Det betaler sig at rydde op jævnligt sammen med eleverne. På den måde bliver de trænet i at holde orden, og bunkerne hober sig ikke op, lyder rådet fra alle tre ”eksperter”. ”Jeg rydder ikke op dagligt, men typisk en gang om ugen. Ofte er det op til weekenden, hvor jeg har eleverne i deres sidste lektion,” fortæller Mette Roden.

❸

Indfør faste rutiner

Hvis man vil holde rod og skrald nede, kan det være godt at indføre nogle faste rutiner, så man kommer på forkant med rodet. De fleste skoler har dukseordninger, hvor ansvaret for at holde orden uddelegeres. Det er en god model, understreger Lisa Rosén Rasmussen. Forskeren foreslår også at indføre faste oprydningspauser i løbet af ugen eller at sætte tid af i undervisningen til at sætte skik på klasselokalet.

❹

Få fælles fodslag

”Det er en god ide, hvis alle lærere sørger for at efterlade lokalet rent og ordentligt efter hver lektion.” Sådan lyder anbefalingen fra psykolog og tidligere lærer Rasmus Alenkær, der opfordrer til solidaritet og fælles fodslag i lærerteamet, når det kommer til oprydning. For det er alt andet lige nemmere at indføre nye vaner og ændre på kulturen i klassen, hvis rammerne og lærernes indstilling er ens i alle lektioner, påpeger han og tilføjer: ”Hvis man efterlader klasselokalet på en måde, som eleverne reagerer negativt på, går det jo ud over kollegaerne.”

28

Fra fagene Redigeret af Mette Schmidt

SPECIALPÆDAGOGIK

dervisningen to dage om ugen og

Nogle mennesker med autisme

bruger sine personlige erfaringer

føler sig mere trygge og intuitivt

som autist til at støtte eleverne og

forstået, når de kommunikerer

til at hjælpe dem til at acceptere

med andre autister. Det har fået

deres diagnose.

Region Midtjylland til at uddanne

”Autister er som alle andre for-

24 autistiske såkaldte peermed-

skellige, men jeg ved, hvilke træk

arbejdere. De er nu ansat på

der går igen, og så er det nemt at

arbejdspladser, som på forskellig

relatere til eleverne,” siger Nikoline

vis støtter autister.

Knopp Hansen.

Nikoline Knopp Hansen er

Autismeafdelingens lærere og

Foto: Privat

Peermedarbejder hjælper elever med autisme

Storylineforløb gør historie konkret HISTORIE

havde svært ved at komme i gang

Det kan være svært at forstå

med at skrive, fik pludselig langt

tilknyttet autismeafdelingen på

pædagoger inddrager peer-

formålet med en akvædukt, hvis

mere fra hånden. For nu havde

Niels Ebbesen Skolen i Skan-

medarbejderens iagttagelser på

man kun ser den på et billede el-

de en konkret oplevelse at tage

derborg og er den ene af to

ugentlige teammøder.

ler læser om den i en historiebog.

udgangspunkt i, fortæller Zella

Men hvad nu, hvis man selv skal

Grøndahl Brink-Nybye, der er læ-

få vandet til at løbe?

rer og læsevejleder på Nivå Skole.

peermedarbejdere, som er ansat på en folkeskole. Hun er med i un-

→ folkeskolen.dk/specialpædagogik

Foto: Henrik Stanek

Det var en af de opgaver,

Storylinemetoden går helt

eleverne på Nivå Skole blev stillet

grundlæggende ud på at bygge

over for, da lærerne lod Romer-

undervisningen op omkring en

riget brede sig ud over skoleske-

fortælling, som eleverne selv er

maet i et ni uger langt storyline-

med til at skabe med læreren

forløb. Med en haveslange skulle

som guide. Forløbet om Romerri-

eleverne forsøge at skabe den

get begyndte derfor med, at ele-

rette hældning, så vandet kunne

verne fik tildelt forskellige roller

løbe fra den ene ende til den an-

som legionær, patricier, plebejer,

den. Bagefter skulle oplevelsen

gladiator og præstinde.

nedfældes i deres logbøger. Flere af de elever, der normalt

folkeskolen.dk/kulturfag

Foto: Privat

Eleverne taler engelsk som orker, dværge og drager ENGELSK

Game Master eller Dungeon

bruge igen og igen, og som stræk-

”Dungeons and Dragons fungerer

Master. Det vil sige den, der leder

ker sig over mange lektioner.

godt i engelsk, fordi det ikke

spillet og blandt andet guider

er sådan noget med at række

spillerne undervejs. Nu har hun

har klassen først læst bogen

hånden op og blive tvunget til at

lavet en skoleversion af det

”Fantasy” fra Center for Under-

sige noget. Eleverne kommer ind

populære fantasyspil til sin egen

visningsmidler og løst nogle af

i en anden verden, hvor de spiller

undervisning på mellemtrinnet.

de opgaver, der er i den. Det giver

en rolle, og derfor slipper de nogle

Det kræver lidt at sætte sig ind

dem en vigtig forforståelse i for-

hæmninger og taler mere frit.”

i spillet, men alle kan gøre det, og

hold til fantasygenren, understre-

Engelsklærer Mie Thagaard

tiden er godt givet ud, lover hun.

ger læreren fra Lindbjergskolen i

Roberts har selv spillet Dunge-

For har man først gjort det, har

Hammerum uden for Herning.

ons and Dragons i mange år – de

man et undervisningsforløb med

seneste fire-fem år som såkaldt

mange facetter, som man kan

De gange hun har spillet det,

→ folkeskolen.dk/engelsk

29

MERE END KOSHER OG KALOT Få gratis undervisning til din klasse om dansk-jødisk kultur, historie, religion og identitet

Vores jødiske undervisere tager udgangspunkt i deres egne liv og erfaringer for at give et helt unikt perspektiv på levet jødisk liv. Vi tilbyder: • Undervisning til folkeskoler i hele landet • Undervisning i synagogen i Krystalgade • Online undervisningsmateriale Kontakt og book

Vi tilpasser undervisningen til din klasses læreplan, niveau og ønsker. Skriv til os for at lave en aftale.

joediskinfo.dk

København jic@mosaiske.dk Tel: 53 77 00 52

Aarhus jic-aarhus@mosaiske.dk Tel: 31 16 68 40

30

31

→

Elevernes grove sprog Tema

Hver tredje lærer har oplevet krænkende sprog fra elever i den seneste uge, viser undersøgelse. Elevernes sprog er blevet grovere, og det ødelægger lærernes arbejdsmiljø.

32 Elevernes grove sprog

Ord: Jesper Knudsen Foto: Michael Drost-Hansen

”Hold din kæft, din fucking dårlige lærer. Jeg får dig fyret.” ”Hvis du skriver hjem, så smadrer jeg dig!” Sådan lyder to ud af mange eksempler på, hvad elever kan finde på at sige til deres folkeskolelærer i løbet af en skoledag. Eksemplerne stammer fra en rundspørge blandt 1.901 medlemmer af Danmarks Lærerforening (DLF) om elevers sprog, som foreningen har foretaget for Folkeskolen. Undersøgelsen afslører, at der tit bliver talt groft til lærerne. Hver tredje lærer har oplevet at blive mødt med krænkende

Hvilke former for krænkende sprog oplever du? Autoritetsnedbrydende kommentarer

100%

84%

Nedladende kaldenavne, der går på køn

33%

Nedladende kommentarer om udseende eller fysisk funktion

26%

sprog fra elever inden for den seneste uge. Og af dem oplever fire ud af ti lærere det dagligt eller flere gange om dagen. ”Jeg oplever, at elevernes sprog er blevet meget mere hårdt, og de er ligeglade med, hvordan de taler til andre. Hvis du så irettesætter dem, bliver man mødt med ting som: ’Er du racist?’, ’er du PMS?’, ’er du kommet i overgangsalderen?’, ’fuck, hvor er du åndssvag’, ’du er inkompetent til dit arbejde’,” skriver en lærer i en af fritekstfelterne i undersøgelsen. ”Eleverne har ikke den samme autoritetstro og respekt som tidligere,” skriver en anden. Den oplevelse går igen i undersøgelsen: Seks ud af ti svarer, at elevernes sprog er blevet grovere inden for de seneste fem år. Og næsten halvdelen af lærerne oplever, at de oftere bliver udsat for krænkende sprog fra elever end for fem år siden. Det grove sprog udgør et stort problem for lærernes arbejdsmiljø. Det vurderer psykolog Lars Peter Sønderbo Andersen, der er seniorforsker ved Arbejds- og Miljømedicin på Regionshospitalet Gødstrup og adjungeret lektor ved Aarhus Universitet. I mere end et årti har han beskæftiget sig med lærernes arbejdsmiljø og ikke mindst deres oplevelser med chikane og krænkelser. ”Det er et højt tal, når over halvdelen af lærerne oplever, at der bliver talt krænkende til dem et par gange om måneden. Det er mange,” siger Lars Peter Sønderbo Andersen. For knap ti år siden undersøgte han og en række kolleger lærernes oplevelser af chika-

Trusler

17% Seksualiserede kommentarer

15% Andet

12%

Om undersøgelsen Folkeskolens spørgeskemaundersøgelse er sendt til 10.000 medlemmer af DLF, der arbejder som lærere eller børnehaveklasseledere i den kommunale folkeskole. 1.901 medlemmer har gennemført undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 19. Data er indhentet via e-mail i perioden 26. august til 14. september 2026.

33

ne, og dengang forekom det langtfra lige så hyppigt som nu. Dengang fandt forskerne, at omkring 25 procent en gang om måneden eller oftere blev kaldt nedværdigende ting som for eksempel kælling, idiot eller luder. Udviklingen bekymrer Lars Peter Sønderbo Andersen. For når lærerne oftere oplever, at de bliver mødt med krænkende bemærkninger, og bemærkningerne

Det bekymrer mig, at groft sprog og krænkelser er blevet en del af en lærers hverdag. Det er blevet mere regel end undtagelse, et vilkår, vi accepterer. Kommentar fra lærer i undersøgelsen

samtidig er blevet grovere, så rammer det lærerne både personligt og fagligt. ”Vores arbejdsidentitet fylder mere og mere i vores opfattelse af os selv, og det gælder også for lærere. Og hvis man ofte får at vide, at man ikke er god til sit arbejde, eller oplever ikke at blive anerkendt som den, man er, så går det ud over ens tro på sig selv og dermed også ens arbejdsglæde,” forklarer Lars Peter Sønderbo Andersen. “Du bestemmer ikke over mig” Hvis man kigger på, hvilke grove bemærkninger lærerne skal stå model til, stikker særligt en kategori voldsomt ud. 84 procent lærerne rapporterer nemlig, at de har oplevet såkaldte ”autoritetsnedbrydende kommentarer” fra eleverne. Blandt lærernes eksempler er: ”Din undervisning er kedelig”/“Du bestemmer ikke over mig”/“Du er fandeme

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER til hytteture, lejrskoler og meget mere...

Lej en af vores 29 kolonier i hele Danmark – med naturen og vandet lige uden for døren og plads til store oplevelser. Ring for booking på tlf. 3325 4425 og se mere på kolonierne.dk

...

34 Elevernes grove sprog

...

en idiot”/”Din fucking dårlige lærer”/”Du kan rende mig”. En lærer beskriver også, hvordan elevernes modstand kommer til udtryk gennem kropssproget, når de for eksempel ruller med øjnene, hvisker sammen om læreren eller griner ad læreren i krogene. Andre fortæller om elever, der rækker fuckfinger, eller elever, der går deres vej, når læreren prøver at tale med dem. En lærer føler sig ”drænet af de autoritetsnedbrydende kommentarer”, også selv om de ikke altid optræder i form af skældsord: ”Alt er en diskussion, og der rulles virkelig meget mere med øjne end tidligere,” lyder det. Hver tredje lærer oplever desuden nedladende kaldenavne, der går på deres køn, mere end hver fjerde oplever nedladende kommentarer om deres udseende eller fysiske funktion, og mellem hver syvende og

hver sjette lærer har været udsat for trusler eller seksualiserende kommentarer. Det er skældsord og forhånelser som: ”Fucking bitch!”/”Bøsselærer”/”Møgluder”/”Pedo”/”Skrid – du lugter”/”Fede kælling”/”Dræb dig selv”. ”Jeg skal skælde ud hver dag over grimt sprog. Det er godt nok anstrengende at skulle være sur og irettesættende hver dag,” skriver en lærer. Mens en anden svarer således: ”Jeg får helt ondt i maven over, at dette er min dagligdag.” Særligt svært i de små klasser Hvis man forestiller sig, at det er eleverne i de store klasser, der står bag de fleste tilsvininger, kan man godt tro om igen. Tværtimod viser en opdeling af besvarelserne på klassetrin, at lærerne i udskolingen oplever lidt færre tilfælde af groft sprog end dem i de mindre klasser.

Det kom blandt andet bag på en af lærerne, der skriver: ”Mine kolleger og jeg er blevet forskrækkede over, hvor mange børn der allerede nu viser udfordrende adfærd, bruger grimt sprog, nægter at høre efter og så videre,” skriver en lærer, der netop har overtaget en 1.-klasse efter at have haft skolens ældste årgang sidste år. Selv om tallene og undersøgelsens kommentarer viser et tydeligt billede af et forrået – og indimellem direkte kræn-

90 procent af eleverne er skønne og ordentlige. Kommentar fra undersøgelsen

Hvordan har elevernes sprog mod dig udviklet sig de seneste fem år?

100%

50%

60% 21% 1%

Ved ikke

17%

Ved ikke

46% 20% 11% 23%

35

kende – sprog, angiver flere lærere, at det grove sprog kommer fra en mindre gruppe elever. De fleste elever taler pænt til deres lærer. ”90 procent af eleverne er skønne og ordentlige. De sidste fem-ti procent fylder med upassende sprog og adfærd,” skriver en lærer. Mens en anden skriver: ”I min erfaring er det elever, der har brug for mere hjælp, end jeg selv og mine kolleger kan tilbyde dem.” Følelsen af ikke at lykkes Når eleverne udfordrer lærernes autoritet med grove kommentarer eller nægter at gøre, som lærerne siger, truer det den rollefordeling, der er nødvendig, for at folkeskolen kan fungere, og lærerne risikerer at stå med en oplevelse af ikke at lykkes, påpeger Lars Peter Sønderbo Andersen. Arbejdsmiljøforskeren har dog ikke en løsning klar på problemet med elevernes sprogbrug, som han kalder for ”særdeles komplekst”, men han peger alligevel på én ting, som skolerne kan gøre. ”Hvis man på skolen udarbejder nogle retningslinjer for, hvor grænsen for elevernes sprog går, og hvad konsekvenserne er, så vil det ofte have en god effekt. Det skal jo ikke være tilladt at kalde en lærer for ’en fucking luder’, uden at det har konsekvenser,” siger han. Ifølge forskeren har det nemlig en positiv indflydelse på de ansattes trivsel, hvis de oplever, at de ikke står alene med et problem, men at det derimod er arbejdspladsens problem, og at arbejdspladsen har en plan for at løse det. Samme reaktion kommer fra Danmarks Lærerforening (DLF), der også er bekymret for undersøgelsens resultater. ”Det er belastende for lærerne, at de bliver mødt med krænkende og truende retorik i hverdagen, og det skaber et rigtig dårligt arbejdsmiljø. Nogle af de her udsagn er ret voldsomme, og vi kan høre på de henvendelser, vi får, at det rammer lærerne, når der bliver talt sådan til dem,” siger Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF. Han mener, at skolerne bør formulere nogle klare fælles spilleregler for sprogbrug, ligesom det ville hjælpe med flere og faste lærere i klasserne. ”Der er brug for, at lærere og skoler har tiden, ressourcerne og redskaberne til at tage hånd om det her,” siger Thomas Andreasen. •

jkn@folkeskolen.dk

L I T E G N TJEN PE N E R U T R J E L R E D D O L E B A R K S G SÆL MED KLASSEN

SKOVV SKOLE EJENS 8.000TJENTE KR.

DET GODE LOTTERI Læs mere og tilmeld jer på detgodelotteri.dk eller ring på telefon 63 12 90 17

36 Elevernes grove sprog

Da jeg gik i skole, der strammede man den, hvis man sagde: ’Du er godt nok dum’ til sin lærer. I dag siger elever jo ’du skal fucking dø, din fucking psykopat’, ’mutant’, ’røvhul’ og ’fuck dig’. Jacob Bøje Braun Nielsen, lærer, Øhavsskolen i Faaborg

37

Når elever taler respektløst i klassen, skader det undervisningen og underminerer lærernes autoritet. Tre lærere fortæller, hvordan elevernes grove sprog rammer dem personligt.

Ord: Jesper Knudsen Foto: Michael Drost-Hansen

Det kan måske virke som en uskyldig flabethed, når elever taler grimt til lærerne i skolen; en naturlig afprøvning af grænser eller en forventelig sproglig udvikling, som man er nødt til at vænne sig til. Men det grove sprog har en række negative konsekvenser for både undervisningen og elever og voksnes trivsel i klasserne. Det

viser en undersøgelse blandt folkeskolelærere og børnehaveklasseledere, som Danmarks Lærerforening (DLF) har foretaget for Folkeskolen. 70 procent af lærerne oplyser, at elevers sprogbrug påvirker deres arbejdsglæde negativt. Af dem angiver seks ud af ti, at det grove sprog påvirker dem i høj eller nogen grad. Jacob Bøje Braun Nielsen er en af dem, der får et gevaldigt hak i arbejdsglæden af elevernes hårde tone. Han underviser på Øhavsskolen i Faaborg, hvor han dagligt må lægge øre til krænkende sprog. ”Jeg bliver trist og får en følelse af opgivenhed, når eleverne taler grimt til mig og til hinanden. Det er jo fundamentalt vigtigt for vores samfund, at vi kan tale sammen, selv om vi er uenige, men det kræver, at

kommunikationen ikke er afstumpet,” siger Jacob Bøje Braun Nielsen. Han har arbejdet som lærer i 25 år og har set, hvordan elevernes sprog er blevet mere råt med tiden. ”Da jeg gik i skole, der strammede man den, hvis man sagde: ’Du er godt nok dum’ til sin lærer. I dag siger elever jo ’du skal fucking dø, din fucking psykopat’, ’mutant’, ’røvhul’ og ’fuck dig’. Havde jeg sagt ’fuck dig’ til min lærer, havde jeg fået en skideballe, der kunne måles på richterskalaen, og bagefter ville han skrive i min kontaktbog, og så ville jeg få endnu en skideballe af mine forældre, når jeg kom hjem,” siger Jacob Bøje Braun Nielsen. 27-årige Emilie Ølgaard Langdahl er nyuddannet lærer på Hejnsvig Skole uden for Billund. Hun fortæller, at mødet med elevernes sprog har været voldsomt for hende. Nogle gange giver det hende følelsen af, at hun ikke er god nok, fortæller hun. ”Jeg synes, at det er nedslidende og svært, og jeg har grædt mange gange over elever, som jeg virkelig har kastet sjæl og krop efter at hjælpe, og så bliver jeg bare kaldt for en kælling.” Lærerens autoritet skrider I undersøgelsen bliver lærerne spurgt om, hvilken slags udsagn de hører fra eleverne. Det kan være kønsrelaterede nedladende kommentarer, kommentarer, der går på udseende, sexistiske, autoritetsnedbrydende og så videre. Den dag Emilie Ølgaard Langdahl bliver interviewet til Folkeskolen, kan hun ”tjekke af på dem alle sammen”, fortæller hun. ”De bruger mange skældsord. Det kan være alt fra ’din fede kælling’ til ’luder’ og ’lortelærer’. De er gavmilde med deres ord, og den midterste finger bliver også flittigt delt ud til højre og venstre,” siger hun. Emilie Ølgaard Langdahl underviser i tre forskellige klasser i indskolingen. ”Hver dag får jeg 1.000 kram,” siger hun og konkluderer, at den gode relation til eleverne

...

38 Elevernes grove sprog

...

er godt på vej. ”Men det smitter ikke rigtig af på min autoritet,” konstaterer hun tørt og fortsætter: ”Der er klasser, som jeg ikke har lyst til at gå ind i uden en støtte. Hvor jeg træder ind ad døren med en følelse af: ’Gad vide, hvor meget jeg skal høre på i dag?’” Hun står ikke alene med oplevelsen af autoritetstab. I Folkeskolens undersøgelse siger halvdelen af lærerne og børnehaveklasselederne, at elevernes krænkende sprog skader deres autoritet i klassen. Det kan Cecilie Trap-Hinge, der er lærer i udskolingen på Gladsaxe Skole på Sjælland, tale med om. Selv om hun ofte bliver stødt af elevers kommentarer, er det ikke så meget de konkrete ord, der rammer hende hårdest. Det er mere elevernes grundlæggende indstilling over for lærerne. ”For mig er problemet, at eleverne udfordrer skolens regler og rammer, og at de stiller spørgsmål til, hvem der har lederskabet i klassen. Det er lærernes autoritet, der skrider, og så er det svært at udøve god klasseledelse og dermed god undervisning,” siger hun og tilføjer: ”Nogle gange skal man jo stå og diskutere med elever, som om vi havde lige meget at skulle have sagt, og det kan godt blive ret ubehageligt. Det føles mærkeligt, at man som lærer skal stå og sige, at man skal tale ordentligt til voksne.” Går ud over undervisningen I Folkeskolens undersøgelse vurderer 58 procent af lærerne, at det går ud over undervisningen, når eleverne taler grimt til

Emilie Ølgaard Langdahl, lærer på Hejnsvig Skole, Billund

deres underviser. For Emilie Ølgaard Langdahl viser det sig ofte ved, at tilrettelagte forløb bliver slået i stykker: ”Man bruger meget tid på at forberede sig og planlægge undervisningen, man gør sig umage med sit arbejde, men man ser ikke frugten af det, fordi man ikke når til det punkt, hvor det bliver godt. Min faglighed går tabt, og det kan godt ærgre mig.” Ikke kun undervisningen bliver slået i stykker. 66 procent af lærerne og børnehaveklasselederne i undersøgelsen vurderer også, at det går ud over elevernes trivsel, når alle i klassen må lægge øre til respektløse kommentarer til læreren. ”Der er jo i virkeligheden ikke nogen, der synes, at den hårde jargon er rar, men

mange elever tør bare ikke sige fra,” siger Cecilie Trap-Hinge og understreger, at man som lærer er nødt til at påtale groft sprog: ”Man kan hurtigt komme til at rykke sine grænser for, hvad man vil acceptere, og det er farligt, for så bliver det pludselig normalt at tale grimt til sin lærer i folkeskolen. Men vi er nødt til at holde fast i, at lærere skal have et godt arbejdsmiljø, og uanset hvor man arbejder, skal man insistere på et pænt og anstændigt sprogbrug,” siger den 34-årige lærer, der også er arbejdsmiljørepræsentant på Gladsaxe Skole. Hun mærker selv, hvordan de daglige udfordringer af hendes autoritet kan skabe et mentalt pres. For det første fordi hun ”skal være meget skarp på, hvad hun siger”, når

39

en elev ikke vil acceptere, at det er læreren, der bestemmer. For det andet fordi hun ikke kan forudsige, hvornår presset fra en elev kommer, forklarer hun. Farvel til folkeskolen? I dette skoleår har Jacob Bøje Braun Nielsen og kollegerne på Øhavsskolen besluttet sig for i fællesskab at sætte ind over for elevernes grove sprog, og derfor reagerer alle nu konsekvent, når eleverne kommer med verbale udfald. ”Vi har besluttet, at sådan taler vi ikke til hinanden her, og når en elev for eksempel siger ’fuck’, siger vi venligt, men bestemt fra,” fortæller Jacob Bøje Braun Nielsen. På trods af den fælles indsats tvivler han dog på, at han kan holde til skolens hårde tone i længden. ”Hvis der er børn, der taler grimt, så tænker jeg meget over, hvad min egen aktie er i det. Var mit kropssprog afvisende, eller overså jeg et signal fra eleven? Jeg prøver at gøre mig meget umage,” siger han. Og de bekymringer tærer på de mentale kræfter. Han har fjorten år tilbage på arbejdsmarkedet, men lige nu regner han ikke med at bruge dem alle som skolelærer. Han spekulerer på, om han måske skal slutte sit arbejdsliv som buschauffør eller medarbejder i et byggemarked. ”Jeg har måttet lægge øre til så meget pis – altså grimt sprog – at jeg ikke gider høre på det mere. Der er ikke mere at give af, og sådan tror jeg desværre, at mange lærere har det,” siger Jacob Bøje Braun Nielsen. Hos Emilie Ølgaard Langdahl på Hejnsvig Skole har skolen en politik om, at alle skal tale ordentligt med hinanden og til hinanden. Den er blevet vendt på forældremøder og meldt ud i forældrebreve, og Emilie Ølgaard Langdahl slår ned på det, når elever bruger grænseoverskridende sprog. ”Jeg har elever, hvor jeg kigger på dem og tænker: Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at få vendt den måde, du taler på. Ofte prøver jeg noget af, men er i tvivl om, hvorvidt det vil virke. Det kan være at ignorere den dårlige opførsel eller sende eleverne hen i et pauserum eller indgå en aftale med

Hvilke konsekvenser har elevernes grove sprog? Det påvirker min arbejdsglæde negativt

100%

70%

Det påvirker elevtrivslen i klassen negativt

66%

Det ødelægger undervisningen

58%

Det skader min autoritet som lærer

51%

Det skader min relation til de øvrige elever

28%

Det har ingen konsekvenser for mig personligt

15%

Det går ud over mit fysiske helbred

12%

Ved ikke/andet

6%

forældrene om, at der bliver skrevet hjem, hver gang der er noget med deres barn.” Derfor går Emilie Ølgaard Langdahl indimellem med samme overvejelser som sin noget ældre kollega, fortæller hun: ”Jeg tænker ærlig talt ikke, at jeg skal være folkeskolelærer resten af mit liv. Jeg søger nok noget andet på sigt.” •

jkn@folkeskolen.dk

40 Elevernes grove sprog

Årsagerne til elevernes grove sprog er mange, mener lærerne. Vi har dykket ned i nogle af forklaringerne og spurgt, hvad løsningen mon kan være.

Hvad er efter din mening årsag til, at elever taler krænkende til dig som lærer?

61%

Dårlig opdragelse

57% 55% 45% 38% Lærerrollen har mistet sin autoritet

Sproget og omgangstonen udvikler sig

FORÆLDER: Skole og forældre skal sætte rammen 61 procent af lærerne i Folkeskolens undersøgelse mener, at dårlig opdragelse er en del af forklaringen på, at elever taler respektløst til deres lærere. Formand for foreningen Skole og Forældre Regitze Spenner Ishøy,er enig i, at det er et stort problem, når hver tredje lærer bliver mødt med groft sprog fra eleverne hver uge. ”Jeg synes, det er helt på sin plads, når en lærer siger til eleverne, at her går min

Inklusion

Afsmitning (sociale medier)

23% Afsmitning (computerspil)

grænse, og det skal vi forældre selvfølgelig bakke op om,” siger hun. Hvor meget af forklaringen der skal findes i hjemmet, stiller Regitze Spenner Ishøy sig undrende over for. For børn vokser op i et samfund, hvor de kan opleve

8%

5%

Andet

Ved ikke

voksne, der taler grimt til hinanden i medierne og på sociale medier, og en del af elevernes frisprog bliver også defineret af børnefællesskaberne i skolen, mener hun. ”Der er jo ingen forældre, der har lyst til at blive talt grimt til derhjemme. De fleste af os forsøger at lære vores børn at tale ordentligt til os og til andre mennesker,”

Jeg synes, det er helt på sin plads, når en lærer siger til eleverne, at her går min grænse, og det skal vi forældre selvfølgelig bakke op om. Regitze Spenner Ishøy, formand for foreningen Skole og Forældre

41

siger formanden for skolebestyrelsernes forening. Spørger man Regitze Spenner Ishøy, kan der mange steder være behov for, at skolerne er mere tydelige omkring deres forventninger til forældrene, hvis man vil det grove sprog til livs. ”Forældre kan være enormt usikre på, hvad der er det rigtige at gøre i forhold til deres barn. Der er skrevet hyldemeter af bøger om, hvordan man er en god forælder, men de siger desværre alle sammen noget forskelligt, og måske er det en del af problemet, at forældrene er overbebyrdede af gode råd,” siger hun og tilføjer: ”Måske skal vi i stedet træde et skridt tilbage og se på, hvilke værdier vi har derhjemme og i skolen,” siger hun. Hvis en skole har udfordringer med groft sprog blandt eleverne, er det ifølge Regitze Spenner Ishøy ”helt oplagt”, at skolebestyrelsen opdaterer sit værdisæt og ”får snakket om, hvordan de kan passe på både lærerne og eleverne”. ”Det er oplagt at tage det op i et forum, hvor både de fagprofessionelle lærere, ledelsen, eleverne og forældrene er til stede. De rammer, som skolebestyrelsen kan sætte, kan hjælpe lærerne og give forældrene noget at læne sig op ad,” siger hun. •

LEKTOR: Stop det grove sprog i opløbet ”Hold din kæft, du bestemmer ikke over mig.” Kommentarer, der i deres essens udfordrer lærerens rolle og autoritet, er den type af grænseoverskridende udsagn, som allerflest lærere hører fra eleverne. Spørger man Peter Brodersen, der er lektor på læreruddannelsen i Odense, kan han derfor godt forstå, at 57 procent af lærerne i Folkeskolens undersøgelse peger på ”lærerrollen har mistet sin autoritet” som en af ho-

Skolen som institution har mistet sin autoritet, og lærerne er derfor ikke længere beskyttet af skolens myndige aura.

vedforklaringerne på elevernes sproglige udfald. Han mener dog ikke, at lærernes autoritet er ved at forsvinde, men nærmere at den er under omdannelse. ”Skolen som institution har mistet sin autoritet, og lærerne er derfor ikke længere beskyttet af skolens myndige aura,” siger han. Den bevægelse har været undervejs i mange år, hvor lærernes opgave i stigende grad har været at vinde deres respekt i mødet med eleverne. ”Det betyder også, at forhandlingsrummet for, hvad vi taler om med eleverne, og hvordan vi taler om det, er blevet større, og det stiller lærerne over for en kompleks opgave,” forklarer han. Peter Brodersen er selv uddannet lærer og cand.pæd., og i 31 år har han undervist på læreruddannelsen. I foråret foretog han et pilotstudie af fem såkaldt ”myndige læreres” tilgang til klasseledelse og relationsarbejde. I fem gange fem timer interviewede han fem erfarne lærere, der alle nyder en høj grad af respekt fra elever og forældre. Han fandt ud af, at en særlig tilgang går igen hos alle fem, når det kommer til at holde ro i klassen. ”Forebyggende mikrointerventioner” kalder Peter Brodersen grebet. Det går kort

Peter Brodersen, lektor, læreruddannelsen i Odense

Klarskov pædagogiske møbler

Svanemærket Panuline® og Ergoret® Arbejdsstol funktion · leg · ergonomi · Sikkerhedstestede møbler. · Lak og lim uden skadelig kemi. · Fremstillet af certificeret træ fra ansvarlig skovdrift. · Dansk møbleproduktion på Fyn siden 1990. · Originalt Klarskov design af Hans Klarskov.

www.klarskov.dk | kontakt@klarskov.dk | tlf:. 6047 3383

...

42 Elevernes grove sprog

...

fortalt ud på, at de myndige lærere er særligt gode til at opdage og slå ned på adfærd hos eleverne, der kan true de værdier, der opretholder det gode undervisningsmiljø. Det kan for eksempel være, når elever taler til lærerne eller hinanden i en respektløs og sårende tone. ”Den autoritative måde at håndtere groft sprog på er at tage groft sprog i opløbet, så det ikke bliver almindelig tone og gangbar mønt at tale sådan i klassen,” siger Peter Brodersen. Lektoren understreger, at de myndige lærere er gode til at vælge deres kampe med omhu, til at fokusere på adfærden frem for at udskamme eleverne med ansigtstab til følge og dermed undgår at sætte den gode relation på spil. ”Den myndige lærer er god til både at sætte tydelige rammer og opretholde en god relation til eleverne,” siger han og fortsætter: ”De er faste i kødet, samtidig med at de er lydhøre og omsorgsfulde, og den balance er respektindgydende.” •

LÆRER: Indfør et fælles skolesprog Eleverne på Midtmors Skole taler pænt til hinanden og til lærerne. Det fortæller skolens leder, Elin Dorte Hove. Men sådan har det ikke altid været. For tre år siden fik skolen et påbud fra Arbejdstilsynet om at gribe ind over for blandt andet elevernes tone over for lærerne, fordi det påvirkede arbejdsmiljøet. Det satte gang i en proces, der har forvandlet skolen til et forbillede for god omgangstone. Ligesom 55 procent af lærerne i Folkeskolens undersøgelse mener Elin Dorte Hove, at sprogets udvikling er en del af forklaringen, når elever bruger et groft eller krænkende sprog i skolen, og derfor er en af måderne at komme det til livs på en slags løbende vedligeholdelse af den gode tone i skolen, forklarer hun. Men i stedet for at bruge en masse tid på at tale om problemet indførte

Vi tager en snak med eleverne om, hvad ordene egentlig betyder, og om det overhovedet er et skældsord. Gitte Bisgaard, lærer, Midtmors Skole

lærerne dengang begrebet skolesprog, og med opbakning fra ledelsen og forældre og deltagelse fra elevrådet brugte de mange timer i løbet af en uge på at tale med eleverne om, hvordan man taler pænt til hinanden, så man har det godt med hinanden, forklarer Elin Dorte Hove. ”Der er ingen af nutidens børn, der responderer godt på en løftet pegefinger, så vi gik efter at benytte en nudging-inspireret tilgang,” fortæller hun. Med inddragelse af alle lærere, forældre og elevrådet formulerede de nogle værdier for sprog og omgangsform, og eleverne på alle årgange blev sat i gang med at formulere udsagn, der understøtter et rart og trygt fællesskab. Og det har de gjort med jævne mellemrum lige siden. Lærerne oplever stadig, at en grov tone fra omverdenen konstant finder vej ind i klasselokalerne, fortæller lærer Gitte Bisgaard, der er en af ildsjælene bag skolesproget. ”Når eleverne sidder og spiller kort, kan de godt finde på at kalde hinanden for diverse ukvemsord, hvis de får nogle dårlige kort på hånden,” eksemplificerer hun. ”Så tager vi en snak med eleverne om, hvad ordene egentlig betyder, og om det overhovedet er skældsord, og så taler vi også om, hvad det egentlig var, eleverne ville sige, og hvordan de kunne sige det på en anden måde,” forklarer Gitte Bisgaard. Over årene har projektet udvidet sig til også at handle om skoleadfærd i bredere forstand, og i år er overskriften ”holdånd”. Fælles for alle skud på projektstammen er, at metoden tager udgangspunkt i dialog med eleverne, hvor de voksne hjælper dem med at forstå og forklare deres egne uhensigtsmæssige handlinger og vrede udsagn for derefter at formulere dem på en mere konstruktiv måde, forklarer læreren. •

jkn@folkeskolen.dk

43

På efterløn/pension og hvad så nu? Bliv lejlighedsvis rejseleder!

Har du humor, selvironi, overblik og kan du fortælle en god historie, så er jobbet som rejseleder for Riis Rejsers gæster helt sikkert noget for dig. Riis Rejser har tilknyttet ca. 80 rejseledere.

Om du kan byde ind med 4, 8 eller 15 rejser om året er ikke vigtigt, bare du er tændt og har ”rejselederen i dig”. Se meget mere og ansøg her: www.riisrejser.dk/soeg-rejselederjob

Tlf. 70 11 47 11 . www.riisrejser.dk

Godt rejseselskab

44

Landsbyskolen

På Strynø er der liv i den lokale skole – også selv om der kun går ti elever. For skolen bruger hele øen, og hele øen bruger skolen.

Ord: Stine Grynberg Foto: Kristoffer Juel Poulsen

45

→

Her står en hel skole

46 Landsbyskolen

→ Lone Anesen er den ene af Strynø Skoles to lærere, der underviser øens ti skole­ elever på 0.-4. årgang.

De kalder den selv Danmarks mindste skole. Men faktisk er skolen på Strynø rent administrativt en afdeling af Ørstedskolen, hvis hovedmatrikel ligger i Rudkøbing på Langeland. ”På den anden side,” som Lone Anesen kalder det med henvisning til farvandet Bredningen, der skiller Strynø fra Langeland. Vandet kan krydses på 35 minutter med den færge, der mandag til fredag sejler ti gange i døgnet mellem de to øer. Sejlturen bliver hverdag for Strynø-børnene, når de rammer 5. klasse. Indtil da har de deres skolegang i den fredede skolebygning i Strynø by, hvor lærerne Lone Anesen og Dorte Qvist Gregersen sammen med pædagogen Finn Jørgensen står for undervisningen af de ti elever, der går i 0. til 4. klasse, og som sædvanligvis undervises sammen. ”På nogle måder er det helt sikkert lettere at være lærer her end på en skole, hvor man har klasser med 25 elever,” siger Lone Anesen,

Landsbyskoler i farezonen Regeringen vil frem mod 2030 afsætte 500 millioner kroner til kommuner, hvor faldende elevtal og store geografiske afstande sætter lokale folkeskoler under pres. For folkeskoler i små landsbyer har det svært. Hvert år, når der skal aftales kommunale budgetter, kommer flere af dem i farezonen. Fra 2007 til 2025 er der nedlagt 339 folkeskoler. Knap tre ud af fire folkeskoler havde færre end 200 elever umiddelbart før nedlæggelsen. Tallet dækker dog over, at nogle skoler er blevet lagt ind under større skoler, så der stadig er en fungerende skole i landsbyen. På trods af mange skolenedlæggelser er antallet af relativt små folkeskoler fortsat højt. Knap hver fjerde folkeskole havde i 2025 færre end 200 elever, og hver tiende folkeskole havde færre end 100 elever. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

som blandt andet står for matematikundervisningen. En af fordelene ved at have den samme lille gruppe børn hele tiden er, at det giver stor frihed til at tilrettelægge undervisningen. ”Vi kan selv bestemme, hvornår vi vil holde frikvarter, for eksempel. Vi kan bytte timer indbyrdes, og vi har mulighed for at springe på en aktivitet, hvis chancen byder sig. Som da der kom nogle jægere til øen, og vi spurgte, om eleverne måtte være med til at flå dyrene. Det er skønt at have den frihed,” siger Lone Anesen. Men der er også nogle ting, som er sværere, fordi børnene er så spredt aldersmæssigt. ”Der er meget stor forskel på deres kognitive niveauer, og som lærer skal man finde ud af en måde at tale til klassen på, hvor man hverken taler hen over hovedet på de yngste eller ned til de ældste,” siger Lone Anesen. ”Ja, det kræver meget forberedelse,” siger Dorte Qvist Gregersen, som blandt andet underviser i dansk, engelsk og kristendomskundskab. ”Eleverne i 3. og 4. klasse nyder virkelig, når vi har dybe samtaler om for eksempel religion, og det skal der være plads til at have. Også selv om de yngste elever står lidt af imens. Generelt skal de yngste stå ret meget på tæer, uanset at vi gør, hvad vi kan for at undervisningsdifferentiere.”

Hele øen støtter op Strynø er hjem for cirka 220 mennesker. Øens eneste forbindelse til resten af Danmark er den føromtalte færge til Langeland. Derfra skal man videre over to broer for at nå til Fyn via Tåsinge. Men i modsæt-

...

47

48 Landsbyskolen

Wojtek Zochowski er Strynøs købmand, og han sælger blandt andet elevernes postkort. ”Børnene lærer at drive for­ retning. De kommer herned og henter pengene, og så regner de på, hvornår der er overskud, i forhold til hvad det har kostet at trykke kortene. Jeg er altid glad for at kunne hjælpe skolen på den måde.” Overskuddet fra salget går til et godt formål. I år har skolen indtil nu doneret 3.870 kroner til madpakker til skolebørn i Afrika. ”Selvfølgelig køber bør­ nenes forældre en del af kortene, men der er også turister, som vælger dem frem for mere almindelige postkort, når de hører om projektet,” siger Wojtek Zochowski.

49

...

↓ Færgen til Langeland er Strynøs eneste forbindelse til resten af Danmark.

ning til mange andre små lokalsamfund udgør aldersgruppen nul til ti år en langt større del af øens befolkning end landsgennemsnittet. Børnefamilier vælger Strynø til, og det skyldes i høj grad eksistensen af en skole. Det ved hele øen, og hele øen støtter op om skolen, både økonomisk og praktisk, fortæller de to lærere. ”Vi inddrager hele øen i vores undervisning. Vi besøger landmænd, som fortæller om deres produktion, vi får brændt vores keramik hos en privat keramiker, der bor på øen, vi holder loppemarked og juleteater og forårskoncert, og hver gang kommer ikke bare børnenes forældre, men alle mulige beboere fra øen,” siger Lone Anesen. Dorte Qvist Gregersen fik for eksempel nogle af øens mange udenlandske beboere til at hjælpe hende i engelsk, fortæller hun. ”Der bor en del på øen, som kommer fra forskellige engelsktalende lande. Dem fik jeg til at komme og fortælle om forskellige

slangudtryk fra deres hjemlande. Børnene syntes, det var megasjovt, at tis, for eksempel, kan hedde så mange forskellige ting på engelsk.” Relationen mellem øboere og skole går begge veje, understreger de to lærere. Skolens elever giver også tilbage til lokalsamfundet. De leverer artikler til lokalmediet Strønyt, de samler skrald på øens strande, og de åbner deres motionsdag for alle, der har lyst til at være med. ”Det mest bemærkelsesværdige er, at alle er klar til at stille op for skolen. I de fem år, jeg har arbejdet her, har jeg kun oplevet at få nej én gang – og det var et helt fair nej. Ellers har jeg kun oplevet, at folk er blevet glade for, at vi har spurgt, selv om det nogle gange er ret store tjenester, vi beder om,” siger Lone Anesen.

En politisk prioritering Faktisk er Strynø Skole så populær, at forældrene har arbejdet for, at den skal fortsætte til 5. klasse. Og det ser nu ud til at lykkes, idet det indgår i den budgetaftale, en enig kommunalbestyrelse netop har vedtaget. Skolen har ellers i en årrække været i fare for at lide samme skæbne som så mange andre landsbyskoler – at blive lukket. I 2022 var den i kikkerten i forbindelse med spareplaner i Langeland Kommune. Ligeså i 2018. Søren Ramsing fra Lokallisten Langeland er formand for Langeland Kommunes børne- og skoleudvalg. Han mener, at de små skoler er afgørende for kommunens udvikling: ”Uden skoler er der ingen børnefamilier, og børnefamilier er centrale for livet i lokalsamfund.” ”Jeg er meget glad for, at vi kan imødekomme Strynø-forældrenes ønske om at udvide skolen med en 5. klasse, hvilket også er aftalt i forhold til Nordskolen,” siger han og fortæller, at han er optaget af at udvikle de små skoler som en fast del af skoletilbuddene på Langeland og Strynø: ”Der ligger efter min opfattelse også i budgetaftalen et budskab om, at vi alle kan se vigtigheden af at bevare og udvikle

...

50 Landsbyskolen

Mette Meldgaard er indehaver af Strynø Frugthave, som producerer økologisk æblemost, og så er hun bedstemor til to af eleverne på Strynø Skole. Hendes får har været en del af et statistikprojekt, som skolens elever havde. ”De lavede en opgørelse over alle øens får, også mine, så de kunne lave op­ gørelser over deres farver og så videre,” fortæller hun. Ud over at lægge får til optællingen støtter Mette Meldgaard op om skolen ved at være ”bedstelæser”, det vil sige at dukke op på skolen til den årlige verdens læsedag, så hun kan få læst historier højt af eleverne. Og selv læse en retur for dem.

51

Jeremy Cosmo Davies ejer og driver Galleri Tegn med sin kone Donna Hur­ ford. Det er en fast tradition, at galleriet åbner sæsonen i maj med en udstilling af Strynø-elevernes værker. ”Jeg synes tit, at børnenes udstilling er den bedste, vi har. Det er altid skønt at se, hvor stolte de er af det, de har lavet. Skolen vælger selv tema og arrangerer også selv ferniseringen,” fortæller han. ”I år kom der omkring 80 mennesker. Det er da ret mange for en ø, hvor vi kun bor lidt flere end 200.”

52 Landsbyskolen

...

de mindre skoler, så vi også på længere sigt har Humble Skole, Strynø Skole og Nordskolen. Det er til gavn for både børn og lokalsamfund – og skal både fastholde børnefamilier og også meget gerne trække børnefamilier til Langeland Kommune.”

Bor tæt på eleverne Både Lone Anesen, Dorte Qvist Gregersen og deres pædagogkollega Finn Jørgensen har privatadresse på Strynø. Så de er en del af øens liv, også i deres fritid, hvor de støder på deres elever og elevernes forældre hos øens købmand. Det er en lidt særlig måde at være lærer på, mener de. ”Inden jeg kom her til øen, var jeg lærer på en stor skole i København, og dengang var jeg meget opmærksom på at holde lidt afstand til mine elever uden for skoletiden. Så det med at bo så tæt på var noget, jeg tænkte meget over, inden jeg tog jobbet her. Men det har vist sig at være et meget lille problem,” siger Dorte Qvist Gregersen. Lone Anesen arbejdede på en lille landsbyskole på Fyn, inden hun kom til Strynø. Hun vidste derfor, hvad hun gik ind til: ”Vi er rigtig gode til at skille arbejde og privatliv ad her på øen. Alle forældrene forstår, at bare fordi vi støder ind i hinanden hos købmanden eller morgensvømmer sammen, så skal vi ikke til at diskutere, hvordan det går med skolegangen, lige i den situation.” Øens månedlige fællesspisning i skolens gymnastiksal er næsten det sværeste, fortæller Lone Anesen. For den deltager hun i som privatperson, og så er det ikke hendes opgave at beordre børnene ned fra ribberne. Heller ikke selv om de sender

→ Dorte Qvist Gregersen er Strynø Skoles anden lærer. Begge lærere har halvtidsstillinger, som de supplerer med andre indtægter.

stjålne blikke i hendes retning, fordi hun jo i skoletiden kalder dem til orden. Til fællesspisning på skolen er det forældrenes opgave at opdrage deres børn. Dorte Qvist Gregersen er enig – og så alligevel: ”Jeg kunne jo godt finde på at sige noget til nogle børn, hvis jeg så, at de kravlede rundt på sæderne på færgen med støvler på. Men det ville jeg ikke sige som lærer,

det ville jeg sige som øboer. Jeg ville også sige det til børn, der ikke bor her på øen. Så det er en afvejning, man hele tiden foretager.” •

sga@folkeskolen.dk

53

HVOR SKAL JERES NÆSTE LEJRSKOLE VÆRE? Find ud af det på Lejrskolekataloget.dk

54

Forskning

Skal dine elever opleve skrivelyst, må du selv skrive med Ord: Eva Frydensberg Holm Illustration: Hanneke Rozemuller

Mange børn mister glæden ved at skrive i løbet af deres skolegang. Nu viser en ny forskningsoversigt vej til, hvordan man som lærer kan holde skrivelysten i live gennem medbestemmelse og mindre kontrol.

Det er ofte med stor begejstring, at de små nye elever tegner bogstaver på papir eller for første gang lader deres fingre løbe hen over computerens tastatur. Anderledes kan det se ud, hvis vi åbner døren til en udskolingsklasse. En stor del af eleverne vil nemlig ikke længere have den samme lyst til at skrive. ”Mange børn begynder i skole med en glæde for sproget og vil gerne udtrykke sig, men mister den efterhånden. Det er der en del undersøgelser fra andre lande, der viser,” fortæller skriveforsker og postdoc på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, Stine Heger. At vi er nødt til at skele til udlandet for at

...

55

56 Forskning

...

8 anbefalinger om skrivelyst På baggrund af forskningsoversigten har Stine Heger og Kristine Kabel identificeret otte anbefalinger, som lærere kan være opmærksomme på, hvis de vil fremme skrivelysten hos børn og unge. 1 Husk nuancerne. Det er afgørende at bygge på nuancerede forståelser af, hvad skrivning er, hvem eleverne er, og hvordan skrivelyst skal forstås. 2 Stærke fællesskaber. Sociale skrivefællesskaber er et vigtigt fundament. Ethvert klasserum rummer et potentiale til at udvikle sig til et skrivefællesskab; men det er ikke nok blot at sætte eleverne til at skrive. 3 En skrivende lærer. Det er utvetydigt i forskningen, at lære­ rens egen indstilling har afgørende og afsmittende betydning. Det er vigtigt, at man som lærer kan reflektere over sin egen skrivning og sine egne skriveerfaringer. 4 Relevant respons. Respons kan styrke skrivelyst, når eleven oplever den som relevant og opmuntrende, og når den under­ støtter elevens oplevelse af at være en kompetent og handle­ kraftig skriver. 5 Meningsfulde skriveopgaver. Skriveopgaver skal føre elever ind i fagets praksisser og måder at arbejde med viden og tekster på; men opgaverne skal opleves som meningsfulde for eleverne. 6 Balancer friheden. Det er centralt at sikre eleverne mulighed for selvudtryk og medbestemmelse. Det handler ikke om fuldstændig fri skrivning, men om at læreren finder en balance mellem støtte, rammer og frihed. 7 Skriv uden bedømmelse. Stram kontrol med elevers skrivning og karakterer kan svække lysten til at skrive. Især hvis der er uoverensstemmelse mellem bedømmelsen og elevens egen selvopfattelse eller forventninger. 8 Bred forståelse. Forstå skrivning bredt og ikke som en af­ grænset skolefærdighed. Skrivning i skolen kan bygge på en nysgerrighed over for både fagpraksisser og måder at skrive på i samfundet og kulturen bredt i dag.

få en ide om, hvordan det står til med børn og unges lyst til at skrive, skyldes, at vi herhjemme ikke måler, hvordan det ser ud, hverken med elevernes skrivekompetencer eller skrivelyst – som vi ellers gør med læsning. Dermed mangler vi, ifølge Stine Heger, konkret viden om danske børns skrivelyst. Sammen med lektor på DPU Kristine Kabel har hun skabt en forskningsoversigt, der som den første af sin slags giver et overblik over, hvad dansk og international forskning siger om børn og unges skrivelyst. Oversigten er baseret på et litteraturstudie, hvor i alt 135 studier er inkluderet. Forskernes mål har været at nuancere forståelsen – og derfra skabe anbefalinger til, hvordan man bedst fremmer børns skrivelyst i skolens praksis. Den frie skriveproces Så hvad kan forskningsoversigten sige om et hyppigt stillet spørgsmål: Er der en sammenhæng mellem lyst og kompetencer? Stine Heger svarer således: ”Elever, som på forskellige måder udtrykker eller udviser motivation for at skrive, vil ifølge disse studier ofte også skrive bedre tekster, men studierne viser ikke noget om, hvordan skrivelyst og skrivekompetencer påvirker hinanden.” Ser vi isoleret på skrivelysten, viser forskningen, at skrivelyst kan vise sig på mange forskellige måder. ”Det kan være meget situationsbestemt og påvirkes af undervisningsmiljø, skriveopgavens indhold og grad af frihed for eleven samt lærerens holdninger, tilgange til skrivning og støtte til eleverne,” siger hun. Helt overordnet peger en god del af studierne i forskningsoversigten på medbestemmelse og et positivt miljø som afgørende. Men elevernes engagement stiger også, når skriveopgaven opleves som meningsfuld. Flere studier viser, at hvis skriveopgaven åbner for, at eleverne kan folde deres egen verden og erfaringer ud, så fremmer det skrivelysten. Det gør det også, hvis eleverne oplever frihed i forbindelse med selve skriveprocessen.

57

Om forskeren Stine Heger er ph.d. og post­ doc i danskfagets didaktik ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, Aarhus Universitet. Uddannet cand.mag. i retorik og dansk med en master i børns litteratur og medier. Hendes ph.d.-afhandling handler om skrivelyst i forfatterskoler for børn, og hun er medforfatter til en forskningsoversigt i serien "Pædagogisk indblik" om børn og unges skrivelyst, der netop er udkommet.

Stine Heger fremhæver et australsk studie, hvor en 7.-klasse på en skole i et socioøkonomisk udfordret område havde en slags skrivebånd, hvor de skrev 15 minutter om ugen. ”Læreren stillede en opgave, der havde et personligt afsæt. For eksempel kunne en opgave lyde: Skriv om engang, hvor du var bange. Eleverne skulle ikke aflevere deres tekster. Til gengæld var der fælles drøftelser af indholdet, processen, og hvad der var svært eller let, samt hvorfor man skriver,” siger Stine Heger. Mening med opgaven Flere studier peger også på, at autentiske opgaver kan synes mere meningsfulde for nogle elever og dermed være befordrende for skrivelysten. For eksempel viser et kvalitativt studie fra USA, at det kan øge indskolingselevers positive opfattelse af at skrive, når de skriver til en autentisk modtager. Andre studier peger ifølge Stine Heger på, at fiktionsskrivning og det at bruge fantasien mere frit kan sætte gang i elevers skrivelyst. At indflydelse og frihed har stor betydning for børns lyst til at skrive, var noget, Stine Heger også kunne konkludere, da

hun fra 2021 til 2025 skrev ph.d.-afhandling om børns skrivelyst. Her undersøgte hun, hvordan børn, der frivilligt er tilmeldt en forfatterskole i deres fritid, finder glæde ved at skrive. ”Det, at de havde indflydelse på, hvad de skrev, og mulighed for at vælge at skrive noget andet end lige præcis det, underviseren lagde op til, var noget af det, børnene fremhævede som positivt. I skolen kan det selvfølgelig aldrig være fuldstændig frit, og det skal det heller ikke. Men man kan måske skabe en balance mellem rammer og det at kunne udfolde sig frit,” siger Stine Heger. En skrivende lærer Endnu et element, som har betydning for elevernes skrivelyst, er lærerens deltagelse i og refleksion over egen skrivning. ”Mange af os har svært ved at forestille os en dansklærer, der ikke læser, men en skrivende dansklærer taler vi ikke så meget om. Men det, at man som lærer gør sig erfaringer og reflekterer over dem, har, ifølge

...

58 Forskning

…

Mange af os har svært ved at forestille os en dansklærer, der ikke læser, men en skrivende dansklærer taler vi ikke så meget om. Stine Heger, ph.d. og postdoc ved DPU, Aarhus Universitet

flere kvalitative studier, positiv indflydelse på elevernes skrivelyst,” siger Stine Heger og tilføjer: ”Det kan måske synes overvældende, at man som lærer selv skal deltage i skrivning for at fremme elevernes skrivelyst, men det behøver ikke at være så omfattende. Det kan for eksempel være, at man bruger 20 minutter i forberedelsen på selv at afprøve skriveopgaven og så i undervisningen refererer til, hvordan man oplevede det,” siger hun. Respons på elevernes tekster – fra lærere eller andre elever – ser også ud til at have stor betydning for elevers lyst til at udtrykke sig på skrift. ”Det er med til at understøtte skrivelysten og elevernes oplevelse af agency,

Mistænker du, at din elev har en spiseforstyrrelse eller selvskader? Kom på gratis kursus

og få konkrete redskaber til at hjælpe eleven

59

når de får opmuntrende respons i trygge, støttende rammer. Omvendt kan fejl- og bedømmelsesorienteret feedback undergrave elevers skrivelyst,” fastslår Stine Heger. Sammen om at skrive Fællesskabet omkring skrivningen betyder meget – det fremhæves på tværs af mange studier. ”Nogle af studierne fremhæver specifikt elevernes følelse af at høre til i skrivefællesskabet som en vigtig faktor,” siger Stine Heger og forklarer, at det blandt andet handler om at skabe plads til, at eleverne kan udveksle ideer og erfaringer og tale om skrivningen og indholdet uden fokus på krav og fejl.

Hun opfordrer til, at man som lærer sætter mere fokus på skrivehåndværket og mindre fokus på færdige tekster. Igen refererer hun til sin ph.d.-afhandling og børnene på forfatterskolen: ”Her var et reelt fællesskab om skrivningen, hvor de udvekslede erfaringer og ideer. Og børnene oplevede, at det at skrive i sig selv var vigtigt, også selv om teksten måske ikke blev færdig eller særlig god. Børnene oplevede også, at der var plads til at vise sårbarhed omkring det at skrive. Flere af dem pegede på, at sådan var det ikke i skolen.” Endelig peger Stine Heger på, at kun hvis man prioriterer tid til skrivning og interesserer sig for elevers oplevelser med skrivning, er det muligt at fremme skrive-

lysten, og hun anerkender, at det kan være en krævende opgave. ”Det er en krævende opgave at skabe meningsfulde skriveopgaver, der kan tænde elevernes lyst, og samtidig skabe et rum, hvor det føles trygt at udveksle skriveerfaringer og udvikle sig som skrivende menneske. Men for mig er det et spørgsmål om at anerkende, at skrivning er en lige så vigtig del af danskfaget som læsning,” siger hun og tilføjer: ”Og særligt i en tid med AI er det vigtigt for børn at udvikle deres egen skrivestemme.” •

folkeskolen@folkeskolen.dk

Valg af årsmødedeltagere fra fraktion 4 I henhold til § 14 i Danmarks Lærerforenings vedtægter udskrives der hermed valg af 4 lokale årsmøderepræsentanter fra hvert af de 11 områder, hvori kredsene deltager i et forpligtende kredssamarbejde. Repræsentanterne vælges af og blandt medlemmerne af fraktion 4 inden for det pågældende forpligtende kredssamarbejdes område.

Valget skal finde sted i november måned. Det enkelte forpligtende kredssamarbejde har ansvaret for valgets gennemførelse og fastsætter de nærmere regler for den praktiske afvikling af valget.

60

Kender du jobbet? Débora Elsborg er modersmålslærer i brasiliansk-­ portugisisk på Modersmålsskolen i København. Hun er også folkeskolelærer på Strandskolen i Karlslunde.

”Her kan jeg undervise i mit hjertes sprog”

61

Ord: Pernille Aisinger Foto: Jonas Pryner Andersen

hold a to timer en gang om ugen, mens jeg stadig arbejdede i Matas og læste dansk.”

Hvordan fandt du ud af, at du skulle være lærer? ”Jeg har altid vidst, at jeg ville være lærer. Jeg kan huske, at jeg legede lærer, allerede da jeg gik i 2. klasse. Men det er ikke let at blive lærer i Brasilien, ligesom her. Jeg måtte arbejde for først at blive småbørnslærer, så videreuddanne mig til mellemtrinnet og derefter på universitetet for at kunne undervise de store. Men det har altid været det eneste, jeg ville.” Hvordan blev du modersmålslærer? ”Som 35-årig mødte jeg min mand, Kasper, og flyttede til Danmark. Jeg troede, at min uddannelse og mine 15 års erfaring som lærer i matematik, natur/teknologi og billedkunst, både fra privatskoler og folkeskoler i favelaen, kunne bruges. Efter halvandet år fik jeg godkendt min læreruddannelse hos Undervisningsministeriet, men sproget stod i vejen for, at jeg kunne få job som folkeskolelærer. Jeg var til mere end 30 samtaler. Så jeg arbejdede i Matas’ webshop med at pakke varer og læste dansk ved siden af. Jeg troede aldrig, jeg skulle få lov til at være lærer igen. Men efter fem år opfordrede en gruppe brasilianere i Roskilde mig til at søge job som modersmålslærer for deres børn. Jeg fik jobbet, og senere søgte jeg også her i København. Så i en periode havde jeg to

CV Débora Elsborg (1976)

Hvordan fungerer modersmåls­ undervisningen? ”Hvis man kan samle mindst 12 elever, hvor den ene eller begge forældre kommer fra et andet EU/EØS-land, har de krav på at få modersmålsundervisning. I København kan man også få undervisning i sprog uden for EU. Jeg har 21 elever på mit hold, som kommer her efter deres almindelige skoledag fra klokken 16 til 18 hver tirsdag.” Hvad er det sværeste ved at være modersmålslærer? ”Det er helt sikkert aldersspredningen og differentieringen. Mine yngste elever er fem år, og de ældste er 15, nogle har talt portugisisk med deres forældre og kan også skrive, mens andre ikke har brugt deres modersmål ret meget, fordi nogle stadig desværre tror, at det er bedre, hvis de kun taler dansk. Jeg deler dem op i tre grupper efter niveau og laver stationsundervisning, men forskellene inden for grupperne er jo alligevel store.” Hvordan motiverer du børn til at lære fra klokken 16 til 18? ”De er trætte og sultne efter en lang skoledag, så det skal være sjovt at komme til modersmålsundervisning. Vi starter altid med samtale på portugisisk, mens de spiser deres madpakker. Jeg får dem for eksempel til at fortælle en historie sammen ud fra billeder, jeg viser dem. Så skal de skrive og

læse og løse opgaver, mens de er friske. Og til sidst laver vi noget aktivt og hyggeligt, hvor vi gerne bruger billedkunst, for det elsker de. Mine elever er meget glade for at komme til undervisningen. Det er deres modersmål, de arbejder med, og det har en særlig plads. Det er hjertets sprog.” Hvad er den bedste oplevelse, du har haft i undervisningen? ”Det var nok, da jeg sidste år inviterede alle forældrene herover til et julearrangement. De skulle tage julemad med, vi lavede julepynt og hørte brasiliansk julemusik og dansede. De talte alle sammen om det, da jeg senere holdt forældremøde, for det havde betydet noget for dem at møde andre i samme situation som dem selv.” Hvordan kan du klare at have to lærerjob? ”I 2021 fik jeg mit første job som lærervikar i en folkeskole, og efter næsten tre år fik jeg min første faste stilling i Tårnby. I år har jeg endelig fået en fast lærerstilling tæt på, hvor jeg bor i Greve. Jeg er så glad og stolt, for jeg har kæmpet hårdt. Jeg ved godt, at der er mange, der ikke vil være lærer, i Danmark, men jeg elsker at være lærer. ”Mine to modersmålshold vil jeg aldrig give op. Der får jeg lov til at bruge min egen kultur og mit eget sprog og give det videre til. Her kan jeg undervise i mit hjertes sprog. Det betyder utroligt meget.” •

pai@folkeskolen.dk

2026-nu Lærer på Strandskolen i Karlslunde 2024-2026 Lærer på Skelgårdsskolen i Tårnby 2023 Barselsvikar som lærer på Nordregårdsskolen i Tårnby 2021-2023 Fast lærervikar på Strandskolen i Karlslunde 2019-nu Modersmålslærer i København 2017-2018 Modersmålslærer i Roskilde 2003 Uddannet udskolingslærer med fokus på læsning og skrivning på Universidade Federal de Rio De Janeiro, Brasilien 2001 Uddannet mellemtrinslærer på Universidade Federal de Rio De Janeiro, Brasilien 1995-2012 Lærer på privatskoler og folkeskoler i Rio de Janeiro, Brasilien 1995 Uddannet indskolingslærer på Universidade Federal de Rio De Janeiro, Brasilien

62

Jobannoncer – fra lærerjob.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen Eksempel på kviknummer:

GoTutor

Erfarne undervisere søges til privat lektiehjælp ved GoTutor

LJA-913

Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026

LJA-5678

Lederstillinger GoTutor

Lærerstillinger og øvrige job

Private lektiehjælpere søges i København og på hele Sjælland Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026

LJA-5679

Stenløse Privatskole, 3660, Stenløse

GoTutor

Dansklærer 0.-6.klasse

Lærerstuderende søges til privat lektiehjælp ved GoTutor

Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026

LJA-8329

LJA-5680

Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026

GoTutor

Private lektiehjælpere søges i hele Jylland Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026

LJA-5674

GoTutor

Private lektiehjælpere søges på hele Fyn LJA-5675

... og 330 andre job på lærerjob.dk

Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026

Husk at følge Folkeskolen på Instagram

@folkeskolendk

63

eurotourist.dk

Vil du annoncere i Folkeskolen?

Vi er eksperter i skolerejser! Ring på 98 12 70 22

Vil du indrykke en annonce på print i magasinet eller digitalt på folkeskolen.dk? Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86. Vil du indrykke en stillingsannonce? Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, det største jobsite for skoleprofessionelle. Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller tlf. 60 43 60 86.

98 12 70 22

EVA OG SVEND AAGE LORENTZENS FOND Eva og Svend Aage Lorentzens Fond uddeler i marts 2027 legater á kr. 10.000,- til uddannelse til børn af lærere, der er eller har været medlem af Danmarks Lærerforening Ansøgningsfrist: 1. december 2026

Deadlines 2026 - 2027 ↓ Udgivelse

Annonceordre

Materiale

Magasin 8

10. nov.

23. okt.

27. okt.

Magasin 1

9. feb.

21. jan.

22. jan.

Magasin 2

9. mar.

22. feb.

23. feb.

LÆS MERE HER

www.odenselaererforening.dk

Hold kursus, lejrskole eller fællesophold i naturskønne omgivelser

Et godt sted at mødes – med plads til både faglighed, fællesskab og overnatning Foreningen OPAD udlejer vores tre kolonier til lejrskoler, kurser, temadage og andre gruppeophold det meste af året – dog ikke i skolernes sommerferie.

Den sjoveste lejrskole OPAD Kolonierne egner sig blandt andet til pædagogiske kurser, personaledage, faglige seminarer, foreningsophold og lejrskoler, hvor der er behov for både overnatning, fællesfaciliteter og god forplejning.

Ønsker du at høre mere eller anmode om en reservation? Kontakt os på: Tlf. 40 42 64 83 | b_soerensen@mail.tele.dk

Den sjoveste lejrskole

Scan og læs mere

www.lejrskolesønderborg.dk

Scan og læs mere

64

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har aktuelt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlings­tilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku Danmarks Lærerforening har længe forhandlet med Dansk Erhverv Arbejdsgiver om at lande overenskomster for lærerne på disse skoler. Men da det ikke er lykkedes, har DLF siden 2020 haft en blokade mod skolerne. Blokaden betyder, at du som medlem af DLF ikke må søge job eller lade dig ansætte ved ovenstående skoler. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

DANMARKS LÆRERFORENING Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale. SEKRETARIATSCHEF Magne Vilshammer SEKRETARIATET Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30 SERVICELINJEN telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre. MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems­administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse. KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

SKOLELEDERFORENINGEN

LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS Vandkunsten 12, 1467 København K Telefon: 3393 9424 Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: ll.dlf.org Forperson: Anthon René Berentzen Telefon +45 3092 5515 | Email: anrb@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

Snaregade 10 A, 1205 København K Telefon: +45 7025 1008 Email: skolelederne@skolelederne.org Hjemmeside: skolelederne.org Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14 Formand: Dorte Andreas l næstformand Kristian Dissing Olesen Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.

65

DLF mener

Lærerne er svaret på faglighedskrisen Gordon Ørskov Madsen,

formand for Danmarks Lærerforening

For nylig kom en ny Pisa-undersøgelse, som var ganske alvorlig læsning. Danske 15-årige præsterer nu på det laveste niveau i undersøgelsens levetid. Tilbagegangen gælder både læsning, matematik og naturfag – og både de fagligt stærkeste og svageste elever. Jeg var desværre ikke så overrasket. Vi har set de her tendenser længe og hørt om presset på god undervisning fra medlemmer over hele landet. På den positive side blotlagde undersøgelsen behovet for handling på en måde, så selv dem på bagerste række forstod det. For mig er to ting helt afgørende nu: Vi skal have flere uddannede lærere i folkesko-

len – med bedre arbejdsvilkår. For vi kan ikke vende udviklingen uden dygtige lærere. Lærere, der har tid til at forberede god undervisning, følge eleverne tæt og skabe ro og faglig fordybelse i klasseværelset. Derfor er det også tankevækkende, hvad en ny medlemsundersøgelse fortæller os. Over halvdelen af lærerne og børnehaveklasselederne vurderer, at de ikke kan holde til et langt liv i folkeskolen. Samtidig svarer over 80 procent, at de faktisk gerne vil arbejde i folkeskolen hele arbejdslivet, hvis arbejdsforholdene bliver forbedret. Det fortæller noget vigtigt: Det er ikke lysten til lærerjobbet eller folkeskolen, der mangler. Det er rammerne, der får lærere til at søge væk. De fleste har sikkert haft en god kollega, der er en del af den kedelige statistik om at forlade folkeskolen. Måske har man selv overvejet at gøre det samme. Vi skal selvfølgelig uddanne og tiltrække flere nye lærere i folkeskolen. Men vi skal

også blive langt, langt bedre til at holde på de dygtige lærere, vi allerede har – og få mange af dem, der har forladt den på grund af et for hårdt arbejdsliv, tilbage. Regeringen har taget nogle gode skridt her. Det er vigtigt at få sagt. Fem milliarder kroner ekstra til børne- og skoleområdet, som er fuldt indfaset i 2030, er meget positivt. Det samme er løsningen om en trepart om folkeskolen, hvor vi som lærere skal sidde med ved bordet. Vi har selv foreslået netop sådan et forpligtende samarbejde. For det er vigtigt, at der kommer handling på nu. Som jeres fagforening kommer vi til at arbejde stenhårdt for, at der hurtigt kommer de nødvendige forbedringer for folkeskolen og lærernes arbejdsvilkår. For hvis vi vil vende udviklingen og løfte elevernes faglighed, skal vi have flere lærere. Bedre arbejdsvilkår. Mere tid til at forberede god undervisning. Det er en helt afgørende del af svaret på den faglighedskrise, som Pisa-resultaterne har gjort umulig at overse. •

NYHED! Faglige Dage til Jul i Tivoli

Levende læring på egen hånd i Tivolis magiske juleunivers

MELLEMTRIN – UGE 47 OG 48

KUN 89 KR. PR. ELEV/LÆRER INKL. ENTRÉ & TURPAS

Glæd jer til læring, der både udfordrer og engagerer ! TILMELD DIN KLASSE OG LÆS MERE PÅ WWW.TIVOLI.DK/SKOLER

66

Debat Lad os få videoovervågning på alle skoler Birk Kühl,

lærerstuderende

Jeg glæder mig til at komme ud og være lærer i den danske folkeskole. Men med den glæde følger der en frygt, jeg ikke kan slippe. For når jeg en dag lander mit første job, indebærer det også, at jeg for første gang er ”Palle alene i verden”. Det er ikke det såkaldte praksischok, jeg frygter. Til gengæld er det skræmmende, at jeg som lærer i fremtiden vil gå på arbejde med risikoen for, at der en dag lander en anklage på min leders bord: Birk har været krænkende eller udøvet vold mod en elev. I

Som det er nu, er det svært bare at skaffe én lærer til timerne. Derfor er vi nødt til at tænke i andre baner for at sikre lærerne mod uretfærdige anklager. De baner kan være videoovervågning.

sådan en situation vil det være ord mod ord fra et lukket klasselokale. Man behøver ikke at have set den Oscar-nominerede film ”Jagten” for at vide, at i den slags sager er man ifølge folkedomstolen skyldig, indtil andet er bevist. En uberettiget anklage kan altså ende med at ødelægge et helt liv. Hvis vi forlader fiktionens verden, kan man bare læse Folkeskolens historie om læreren Paul Hansen, der blev reddet fra en politianmeldelse, fordi han havde filmet en voldsom episode med sin egen telefon. Men hvad er løsningen så? Det skal ikke være den enkelte lærer, som skal hive telefonen frem, hvis der opstår en tilspidset situation. Derfor kan en løsning være at opsætte videoovervågning på alle vores skoler. Det er ikke hensigten med mit forslag, at rektor skal sidde med en masse skærme og klikke sig igennem alle vores undervisningslokaler. Det skal lagres på en server

Mest læste

Mest kommenterede

Det er på tide at afskaffe dukse­ordningen

Vi lærere pløkker os selv i foden, når vi ønsker os tolærerordninger

Rasmus Christoffer Jürgensen-Beck, lærerstuderende

Jesper Wulff, lærer

67

og kun findes frem, i tilfælde af at der bliver indgivet en klage, hvor et videobevis vil kunne kortlægge spørgsmålet om skyld eller uskyld langt hurtigere og mere retfærdigt. Jeg kan godt se, at det lyder voldsomt at indføre orwellske tilstande på de danske folkeskoler. Og hvis jeg skal være ærlig, er det langtfra en optimal løsning. Jeg vil da hellere have tolærertimer i al undervisning. Med to lærere i klasselokalet ville vi have mulighed for at hæve både trivsel og læring for eleverne – og give lærerne mere tryghed. Alle de ting vil et kamera trods alt ikke kunne. Så at indføre tolærerordning i alle timer ville være at slå mange fluer med ét smæk. Jeg må desværre bare erkende, at der er langt til to lærere i alle timer. Som det er nu, er det svært bare at skaffe én lærer til timerne. Derfor er vi nødt til at tænke i andre baner for at sikre lærerne mod uretfærdige anklager. De baner kan være videoovervågning. •

Seriøst, så dukker Magnus Heunicke op med ideen om Danmarks største forældremøde. For selvfølgelig, hvis folkeskolen har problemer, må løsningen være at samle en masse forældre i et rum og spørge dem, hvad de synes.

Camilla Garfort,

lærer på Fuglsanggårdsskolen, om at se politikerne gå i panik over Pisa-resultaterne

Hvor er det konkret, elever og forældre i dag mangler mulighed for at blive hørt eller få en sag undersøgt?

Kristoffer Høyrup,

hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening, om en klageinstans for læreres magtanvendelse

Deltag i debatten på folkeskolen.dk/debat Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

68

Kronik

Den store styringsfest er slut Christel Aulkær Moll, lektor, chefkonsulent , UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Finn Wiedemann,

lektor, Syddansk Universitet

I årevis har lærere, skoleledelse og forskere kritiseret styringen af folkeskolen. For mange mål. For mange test. For mange dokumentationskrav. Derfor burde begejstringen være stor, når politikere nu taler om frisættelse, frihed og professionel dømmekraft. Men hvad nu, hvis problemet ikke længere er mangel på frihed? Hvad nu, hvis problemet er, at vi har brugt de sidste 20 år på at indrette skolen efter en helt anden logik? Med kvalitetsprogrammet ”Frihed og fordybelse” er der fra 2024 sat en ny retning for folkeskolen. Ambitionen er mindre detailstyring, større professionelt råderum og mere lokal udviklingskraft. Mange vil med rette se det som et opgør med den styringslogik, der kulminerede med reformen i 2013. Men midt i begejstringen for den nye frihed overser vi et afgørende spørgsmål: Har vi i skolen de professionelle kapaciteter, der skal til for at udfylde friheden med indhold? Folkeskolen har gennem mere end to årtier været præget af stadig stærkere krav

Har vi i skolen de professionelle kapaciteter, der skal til for at udfylde friheden med indhold?

til indhold, dokumentation, evaluering og målbarhed. Nationale test, kvalitetsrapporter, læringsplatforme og læringsmål skulle sikre kvalitet og fremdrift. Skolen blev i metaforisk forstand gjort til en regnskabsbog, hvor sorte og røde tal udstak rammerne for udviklingsbehov. Påvirkningen var ikke kun organisatorisk. Den formede også de professionelle vaner. Lærere og skoleledere lærte gradvist at orientere sig mod mål, data og dokumentation. Professionel succes blev ofte målt på evnen til at levere på udefrakommende mål. Samtidig blev det i stigende grad forventet, at skoleledelsen loyalt omsatte politiske reformer og sikrede målopfyldelse for elevernes læring. Idealet om skolelederen som loyal embedsmand stod stærkt. Nu forventer vi noget andet. Nu skal skolerne i højere grad selv skabe retning, prioritere og definere. Det rejser et ubehageligt, men nødvendigt spørgsmål: Er lærere og skoleledelse rustet til at forvalte øget frihed, når deres praksis gennem årtier er blevet formet af styring? Paradokset er, at frihed stiller større krav end styring. Styring reducerer kompleksitet ved at levere svarene – frisættelse kræver, at skolerne selv håndterer den. Derfor er nøglespørgsmålet: Frihed til hvad? Det er et spørgsmål, der kræver lyst og evne til at eksperimentere, lære af sine fejl og leve med, at der i perioder mangler færdige svar og løsninger. Frisættelse er ikke en kamp mod bureaukrati, men en generobring af den professionelle dømmekraft. Et eksempel er skolens børne- og læringssyn, der bliver afgørende for skolens udvikling. Frisættelsesdagsordenen kommer i kølvandet på Barnets lov, der styrker børns ret til at blive hørt og inddraget i

69

at retning opgives. Indflydelse må deles, uden at ansvar fralægges. Det kræver dømmekraft. Ikke en dømmekraft, der leveres gennem centralt producerede koncepter og facitlister, men en dømmekraft, der udvikles og kvalificeres i skolens professionelle fællesskaber. For dømmekraft er ikke blot en gevinst ved frisættelsen. Den er selve forudsætningen. Når styringen træder et skridt tilbage, bliver det i højere grad lærere og skoleledelse, der må afgøre, hvad kvalitet er, hvordan undervisningen bedst kan organiseres og gennemføres, hvordan trivsel forstås, og hvordan barnets perspektiv kan omsættes til praksis. Det er også her, de vanskelige demokratiske afvejninger

Illustration: Julia Specht

forhold, der vedrører deres liv. Samtidig møder skolen en generation af børn og unge, som i stigende grad forventer deltagelse frem for blot tilpasning. Det kalder på vilje og evne til at udvikle didaktisk og pædagogisk fantasi og kompetence. Mange steder taler vi stadig om elevinddragelse som et pædagogisk redskab. Men måske er det mere præcist at forstå deltagelse som et demokratisk grundvilkår. Ikke fordi eleverne skal bestemme alt, men fordi en af skolens vigtigste opgaver er at danne mennesker, der kan tage del i fællesskaber, tage ansvar og tænke selv. Når børn i højere grad ses som deltagende, kan lærere og ledelse ikke længere læne sig op ad regler, skemaer eller standardløsninger. Der må træffes begrundede valg. Lytbarheden må skærpes, uden

mellem individ og fællesskab må foretages. Eller mellem hensynet til fælles rammer og mål og behovet for mere lokal og situationstilpasset udvikling. Frisættelse tager ikke kompleksiteten ud af skolen. Den placerer ansvaret netop dér, hvor hverdagen leves. Frisættelsen er et igangværende arbejde. Nye fagplaner er under udvikling. Praksisfaglighed søger fortsat sin form. Barnets lov skal omsættes til hverdagens skoleliv. Samtidig lever prøvetryk, testkultur og lokale, kommunale styringslogikker videre og udfordrer arbejdet med frisættelsen. Som professor Ulf Hjelmar peger på, kan frisættelse i billedlig forstand ses som en trappe. Vi er på vej op ad trappen, men ikke alle befinder sig på samme trin. Nogle skubber på, mens andre fortsat efterspørger og fastholder styring, ensartethed og kontrol. Det gør bevægelsen svær. Frihed kræver dømmekraft, men kan den professionelle dømmekraft genopbygges og generobres? Kan skoleledelse bevæge sig fra implementering og opfyldelse af eksterne krav hen imod større autonomi, fælles retning og meningsskabelse? Og er vi i skolen parate til at påtage os det ansvar, der følger med den frihed, vi selv har efterspurgt? Den store styringsfest, der karakteriserede skolen gennem 00'erne og langt ind i 2010'erne, er slut. Nu skal skolen i højere grad selv finde vej. Frihed er måske nok noget, man politisk får foræret i de her år, men det er også noget, man skal lære at udfylde. • Antologien ”På vej mod en ny folkeskole. Tendenser og perspektiver”, redigeret af Jakob Ditlev Bøje og Finn Wiedemann, udkommer 27. oktober 2026 på Syddansk Universitetsforlag.

70

Leder

Ord kan også være vold Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen

Man kan også slå med ord. Derfor får jeg ondt i maven af at læse de mange hæslige eksempler på respektløst sprog og skældsord, som lærere står model til hver dag i den danske folkeskole. Forestil dig enhver anden arbejdsplads, hvor det er en del af hverdagen at blive kaldt ”luder”, ”bøssesvin” eller ”fucking idiot”. Det ville vi som samfund aldrig acceptere. Hver tredje lærer har oplevet krænkende sprog fra elever i den seneste uge. Fire ud af ti af dem oplever det dagligt eller flere gange om ugen. Seks ud af ti lærere oplever, at sproget er blevet grovere de seneste fem år. Det er uhyrlige tal, vi dokumenterer i denne udgave af Folkeskolen. Det ødelægger lærernes arbejdsmiljø, når eleverne sviner dem til. Det kan man blive syg af. Og det skal være slut.

Lærernes autoritet er blevet nedbrudt. Den skal genrejses, før vi kan gøre op med det grimme sprog.

Hvordan løser vi så det problem? En del af løsningen er helt sikkert lokal. Et tæt samarbejde mellem skole og forældre, hvor forældrene tager deres del af ansvaret. Klare retningslinjer, så lærerne oplever, at det har en konsekvens, når en elev saboterer undervisningen. Ressourcer nok til at løse konflikter, før de vokser sig store. Men det er også et samfundsansvar. Når vi spørger lærerne, så fylder de autoritetsnedbrydende skældsord klart mest, for eksempel ”du bestemmer ikke over mig” eller ”hvis du skriver hjem, så smadrer jeg dig”. Det er tegn på det, lærerne allerede ved fra hverdagen: Lærerens autoritet er blevet nedbrudt. Den skal genrejses, før vi kan gøre op med det grove sprog. At være en myndig lærer, som eleverne respekterer og lytter til, er ikke autoritært. Det er autoritet, og det er nødvendigt for at skabe ro og orden i klasserummet. Det er nemt at pege på hinanden, når aben skal placeres. Det er forældrenes skyld, det er elevernes skyld, det er ledelsens skyld. Men det er et fælles ansvar at finde løsningen. Jeg tror, det er forudsætningen for at skabe et arbejdsmiljø, som lærerne fortjener, og som eleverne kan lære i. Sgu. •

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

Annonce

En roligere (spise)pause I en skoledag, hvor mange ting kæmper om børnenes opmærksomhed, kan de små pauser med ro og fælles fokus have stor værdi. Med det nye børneunivers, Kammeraterne fra Kalkriget, tilbyder Skolemælk et redskab til lærerne, der kan bidrage til netop det.

At sikre gode rammer i skoledagen er en stor opgave. Der skal findes plads til undervisning, måltider, relationer og alt det uforudsete, der følger med, når mange børn skal trives og fungere sammen. ”Skolemælk vil gerne bidrage til det arbejde med initiativer, der er nemme at tage i brug, og som bidrager positivt til børnenes skoledag,” siger Laura Roesgaard fra Skolemælk. Med det afsæt har Skolemælk skabt Kammeraterne fra Kalkriget: Et manga-inspireret børneunivers, der gennem lydfortællinger og andre materialer giver børnene noget at samles om. Skærmfri fortælling til spisepausen Gennem 10 lydepisoder à 8-12 minutter møder vi Flint, Solsikke, Nira og Hugi, som drager ud på en magisk færd. Historierne kredser om temaer som venskab, mod og

forskelligheder, og lydformatet er udviklet med spisepausen for øje: Læreren kan sætte et afsnit på, mens børnene spiser og lytter sammen. Det kan give børnene et fælles fokus og tilbyde et skærmfrit alternativ til en stund, hvor der gerne må falde ro over børneflokken. Udover lyduniverset findes der samtalekort, plakater og print selv-aktiviteter, som læreren kan bruge til at skabe en fælles samtale og arbejde videre med temaerne i klassen. Et univers tegnet fra bunden De fire hovedkarakterer til Skolemælks nye børneunivers er udviklet og tegnet i hånden af manga-illustrator, Koko Kimura. I en tid, hvor nyt indhold kan produceres hurtigere end nogensinde, har Skolemælk bevidst valgt at sætte tempoet ned

og investere i et originalt univers skabt fra bunden. Et univers med sin egen streg, personlighed og historie- og lydmæssige detaljer, som børnene forhåbentlig får lyst til at gå på opdagelse i. For Skolemælk handler det om mere end mælk: ”Vi har udviklet initiativer, der kan være et meningsfuldt bidrag til de voksne, der hver dag skaber rammerne for børnenes trivsel, læring og fællesskab,” forklarer Laura. Tag klassen med til Kalkriget Gå på opdagelse i universet på kalkriget.dk og lyt til fortællingen her:

Foto: Small Things Like These. Tim Mielants, 2024.

72

Store filmoplevelser på det brede lærred Ny sæson af biografordningen Filmmodulet ― særligt målrettet dansk, mediefag, religion, musik, samfundsfag og sprogfagene på ungdomsuddannelserne. Billetpris 20 kr. mitcfu.dk/filmmodulet Program og gratis undervisningsmaterialer filmcentralen.dk/filmmodulet

filmcentralen.dk /filmmodulet