Folkeskolen nr. 14, 2023

at tabe folkeskolen, advarer lærernes formand.

DLF-kongres: Politikerne er ved

SIDE 30

TEMA SIDE 14

Bagdørsreform for fondspenge

Valg af delegerede fra Lærerstuderendes Landskreds til Danmarks Lærerforenings kongres

for perioden 1. februar 2024 – 31. januar 2025

Der udskrives herved valg af 10 kongresdelegerede fra Lærerstuderendes Landskreds til Danmarks Lærerforenings kongres for perioden fra den 1. februar 2024 til den 31. januar 2025, jævnfør § 10A i Danmarks Lærerforenings vedtægter.

Valg af 10 kongresdelegerede samt suppleanter for disse foretages på Lærerstuderendes Landskreds’ årsmøde, der indledes fredag den 3. november 2023.

Valgbare er alle almindelige medlemmer af Lærerstuderendes Landskreds, der på valgtidspunktet er godkendt som sådan over for kredsen. Stemmeberettigede er de delegerede til årsmødet samt medlemmerne af forretningsudvalget i Lærerstuderendes Landskreds.

Kandidatforslag kan fremsættes både forud for årsmødet og på selve mødet. Frist for kandidatur er 4. november 2023 kl. 12.00.

De gyldige kandidatforslag med eventuel skriftlig motivering, der er indkommet forud for årsmødet, udsendes sammen med den endelige dagsorden.

Kandidatforslag der ønskes udsendt forud for årsmødet, skal sendes til Lærerstuderendes Landskreds på mail llmail@dlf.org - og skal være Lærerstuderendes Landskreds i hænde senest 26. oktober 2023 kl. 12.00.

DANMARKS LÆRERFORENING

Gordon Ørskov Madsen formand

Money

Bagdørsreformer

sætter

Særlige lokaler indrettet til legende læring. Ambassadørkorps på læreruddannelserne og ude på skolerne. Forskningsprojekter for mange millioner kroner.

Lego Fonden investerer massivt i at udbrede legende læring i den danske folkeskole. Siden 2018 har fonden brugt over 300 millioner kroner på sit Playful Learning-program, og planerne er, at den legende tilgang globalt skal nå millioner af børn.

Umiddelbart er der ikke noget galt i det. Evalueringer viser, at de fleste lærere og elever er glade for projekterne.

Problemet er, at folkeskolen og læreruddannelsen er blevet afhængige af fondsmillioner. Når sparekniven igen og igen svinges over skolerne, så ender private midler med at være et tilbud, man ikke kan sige nej til.

“Folkeskolens dannelsesopgave kan ikke klare sig på finansiering fra staten”, som rektor på UC Syd Alexander von Oettingen konstaterer i denne udgave af Folkeskolen.

Det rejser spørgsmålet: Hvem skal styre indholdet i skolen? Hvem definerer den didaktik og pædagogik, vi bygger undervisningen på?

“Projekterne, som Lego Fonden og andre erhvervsdrivende fonde sætter i gang, er rigtig spændende og har mange gode elementer. Men vi risikerer at få et demokratisk underskud, fordi projekterne ikke er til diskussion blandt politikere, professionelle og borgere”, siger Hanne Knudsen, lektor ved uddannelsesvidenskab på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).

Når fonde kan påvirke de pædagogiske principper bag folkeskolen uden en åben debat, så får vi det, som en anden ekspert – ph.d.-studerende Lucas Cone – kalder “bagdørsreformer”. En tredje ekspert, kommunikationsrådgiver Kresten Schultz Jørgensen, kalder det “et tag selv-bord” for fondene.

Pædagogikken og didaktikken er fundamentet for den undervisning, som børnene dannes af, og dermed en del af fundamentet for fremtidens samfundsborgere. Intet mindre. Derfor skal folkeskolens indhold diskuteres, udfordres og besluttes af fagfolk i et åbent og demokratisk rum. Det må ikke være de ideer, som bakkes op af flest private penge, der vinder.

Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør

Derfor sætter Folkeskolen fokus på fondenes indflydelse i skolen. En debat, som fondene i øvrigt hilser velkommen. For det handler ikke om hverken Lego-bashing eller at finde hår i suppen. Det handler om at tilvejebringe viden, så skolens parter kan tage den nødvendige debat om pædagogik, penge og magt.

Andreas

Forskere advarer om, at de store fonde er begyndt at have ambitioner på folkeskolens vegne.

SIDE

LEGO FONDEN FORANDRER SKOLEN

SIDE 12

Marianne Hundebøl har mange elever, som har sat et aftryk i hende – og hun i dem.

SIDE 36

Visuel støtte kan hjælpe med at skabe struktur – og det giver ro i klassen.

46

50

HVAD VED DINE ELEVER OM VOLD?

• Prøv vores gratis online undervisningsmateriale

• Book et oplæg om vold til din skole (7. -10. klasse)

• Husk Kreativ Konkurrence (i år med fokus på drenge)

3 VIGTIGE

Over halvdelen af de nyanmeldte FRISKOLER er en reaktion på økonomisk pressede folkeskoler. 28 friskoler står potentielt klar til at slå dørene op fra næste skoleår. Af dem bunder 17 ansøgninger i, at en lokal folkeskole bliver nedlagt, er lukningstruet eller allerede er lukket. Det viser en opgørelse, som Folkeskolen har foretaget. Aalborg og Rebild er de to kommuner, som kan få flest nye friskoler til næste år. I begge kommuner er der anmeldt hele fire friskoler ved fristens udløb. Syv af de otte anmeldelser skyldes, at den lokale folkeskole kan blive nedlagt, mens den ottende har besparelser i folkeskolen som årsag, lyder vurderingen fra de lokale lærerformænd.

I ny undersøgelse fra Cevea, der har kortlagt EFTERUDDANNELSESBEHOV på baggrund af et spørgeskema blandt 2.000 af Danmarks Lærerforenings medlemmer, oplyser halvdelen af lærerne, at dårlig økonomi på skolen spænder ben for at føre ønskerne om efteruddannelse ud i livet.

”Det ærgrer mig helt enormt, at vi svigter så mange læreres ønske om faglig videreudvikling på grund af dårlig kommunal økonomi og manglende investeringer i folkeskolen. For i sidste ende bliver det folkeskolen og eleverne, der taber, når vi ikke investerer i lærerne”, siger DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.

En god økonomisk kompensation landede efter syv års ventetid hos et medlem af Danmarks Lærerforening – en ERSTATNING på 900.000 kroner. Hun slog i 2016 hovedet mod en betonoverligger i et cykelskur ved sit arbejde. Skaden gav hende hjernerystelse, og efter en sygemelding blev hun opsagt. Hun fik af Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring tilkendt 55 procent i tabt erhvervsevne og udbetalt erstatning fra arbejdsskadeforsikringen. Men DLF mente, at hun også var berettiget til en erstatning direkte fra kommunen for tabt arbejdsfortjeneste.

Mest læste:

Da Lone delte denne ide til forældremøder, blev hun blæst bagover af henvendelser

Mest debatterede:

Forskeren bag ny markant

analyse: ”Det lyder måske lidt højtravende, men jeg følte mig faktisk forpligtet til at skrive det”

Lektor i teknologiforståelse vinder stor pris

En drivkraft i udviklingen af teknologiforståelsesfaget på Københavns Professionshøjskole og har succes med at eksperimentere med nye formater, der engagerer de lærerstuderende. Lektor Lise Dissing Møller har fået en af årets undervisningspriser for videregående uddannelser.

Lærerstuderende fravælger undervisning for at arbejde

To ud af tre studerende har af økonomiske årsager fravalgt køb af bøger til undervisningen. Knap halvdelen har fravalgt undervisning til fordel for arbejde, og knap halvdelen har af økonomiske årsager fravalgt sociale arrangementer. Sådan lyder resultaterne i en studielivsundersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds (LL).

Engelsklærer har "co-teachet" med lærere i England

Vallensbæk Kommune og The Guardian Foundation har sammen udviklet et forløb om fake news. Engelsklærer Rikke Hoffmeyer på Vallensbæk Skole har været med til at redidaktisere forløbet til en dansk skoletradition. Et forløb, der åbnede hendes øjne for, at media literacy i dén grad hører hjemme i engelskundervisningen, fortæller hun. Co-teachingen med de engelske lærere var desuden god sparring i, hvordan hun formidler sproget til sine elever. Men det har også været en

udfordring at skulle reflektere over sin egen praksis, understreger hun.

”Deres undervisning er meget indholdsorienteret. I Danmark arbejder vi mere målorienteret. At skulle forklare, hvorfor vi underviser på en markant anderledes måde, gør, at man er nødt til at sætte ord på, hvorfor man egentlig gør, som man gør. Det er hårdt at få sat spørgsmålstegn ved, hvordan man gør tingene. Men det er også der, man udvikler sig som lærer”.

Lærer Lone Anesen og hendes kolleger på Strynø Skole ville undgå kedelige forældremøder. Derfor gav de forældrene aktiviteten ”Find en forælder …”, hvor de skulle spørge sig frem hos hinanden, til de fandt svar på spørgsmål som: ”Hvis barn har altid idrætstøj med?” eller ”Find en forælder, hvis barn kan klokken". Legen blev et kæmpe hit.

Privatfoto

Foto: Paul Clay

Rikke Hoffmeyer

Lærer og vejleder på Vallensbæk Skole

Eksperter: Nye nationale test bør droppes eller være en reel hjælp

Fremtidens testværktøj skal bruges til reelt at give et billede af, hvordan eleven klarer sig fagligt. Sådan lyder det fra en ekspertgruppe, der netop har præsenteret sine anbefalinger til fremtidens nationale test.

De nye Folkeskolens Nationale Færdighedstest skal give et reelt billede af, hvordan det går med elevernes faglige niveau.

Sådan lyder det fra den ekspertgruppe, der netop har afleveret sine 75 anbefalinger til børne- og undervisningsministeren forud for udviklingen af Folkeskolens Nationale Færdighedstest, der ifølge planen skal afløse de nuværende test i skoleåret 2026/27.

Men for to af forskerne i ekspertgruppen så man egentlig helst, at de nationale test blev skrottet helt.

“Min primære anbefaling er, at man overlader til lærerne at vælge, hvilke test de skal foretage. Det er ikke politikernes opgave at bestemme det”, siger Jeppe Bundsgaard, der er professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Jeppe Bundsgaard er ikke modstander af test, forklarer han, men når test bliver obligatoriske, og ikke mindst når de bliver brugt til at hjælpe ministerier, forvaltninger og ledere til at overvåge undervisningens kvalitet, så skaber det faktisk dårligere undervisning i sidste ende.

“Når man udvikler en test, som fungerer som styringsredskab eller 'kvalitetssikring', så kan man ikke undgå, at det kommer til at

Et ekspertråd på 16 personer har givet sine anbefalinger til udviklingen af Folkeskolens Nationale Færdighedstest.

styre, hvordan undervisningen foregår. Og det betyder, at man vil se en tendens til, at lærerne og skolerne underviser med testen som formål for ikke at blive udpeget som en dårlig lærer eller en dårlig skole”, siger professoren. Forsker og psykolog Tine Nielsen er enig.

”Jeg mener, at man helst skal lade være med at teste børn. Men hvis man absolut vil teste, så skal det være for elevernes og lærernes skyld, og ikke fordi man vil bruge testene som et styringsredskab”, siger Tine Nielsen. Pointen er særlig vigtig, fordi de nationale test tidligere praktisk talt kun har tjent som styringsredskab, forklarer hun.

kra@folkeskolen.dk, jkn@folkeskolen.dk

”Det vigtigste for mig er, at de nye test bliver et redskab, som lærerne kan bruge til noget, og ikke bare et styringsredskab. Og så er det meget vigtigt, at testen er børnevenlig".

Sådan lyder det fra lærer Hanne Sax Holm, der har siddet som repræsentant for matematikfaget i den ekspertgruppe, der netop har afleveret et katalog med 75 anbefalinger om fremtidens test til Børne- og Undervisningsministeriet.

"Jeg har desværre hørt om børn, der har følt sig pressede af de nationale test”, siger Hanne Sax Holm. Det kender mange andre lærere til, og derfor har opfordringen fra lærerne i udvalget været meget klar:

”Se det nu igennem børnenes briller. Det er jo børn på helt ned til syv år, der skal

hives gennem denne her proces. Det er dem, testen går ud over”, fortæller hun.

Det med børnevenligheden ligger i anbefalingerne 6, 14, 15 og 17, der beskriver anbefalinger til testenes varighed og særlige hensyn til visse elever.

Personligt har Hanne Sax Holm aldrig haft elever, der græd, når de skulle testes.

”Men jeg har også serveret kakao for dem og har sagt mange gange, at de har god tid til at gennemføre testen”, fortæller hun.

Alligevel håber hun, at anbefalinger fra ekspertgruppen kan være med til at udvikle nogle test, der kræver mindre kakao for at glide ned.

jkn@folkeskolen.dk

Foto: Sebastian Bjerril

Lærere vil have børnevenlige test

lærerstuderende fravælger at købe bøger til studiet på grund af presset økonomi.

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsens reaktion på, at hver anden

børnehave, børnehaveklasse og 1. klasse.

Skoleleder Bitten Maria Bendtsen, Søllested Landsbyordning, om gode overgange mellem

at regeringens finanslovsforslag vil fjerne 41 millioner kroner til CFU’erne.

Søren Grosen, formand for landets CFU'er (Center for Undervisningsmidler), om,

“Det er et kæmpe problem, fordi det viser, at studerendes økonomi får konsekvenser for kvaliteten af uddannelsen”.

Naturfag i spil

Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve

Onsdag den 29. november 2023 – Campus Aarhus C

Faglige oplæg og workshopper om de fællesfaglige fokusområder

Lars Brian Krogh – Motivation i klimaundervisningen – ængstelse og håb

Mathias Clausen – Bæredygtige fødevarer skal smage af noget

Prøverne i naturfag – Simuleringer i naturfaglige undersøgelser – Byg vindmøller – Bæredygtig madkultur – Turbovækst – Modellering i det fællesfaglige arbejde – Solcellebiler

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

viacfu.dk/naturfagispil

“Skolens elever og lærere taber en værdifuld resurse til at styrke børns læselyst i skolen”.

“Børnene er så trygge, at forældrene dårligt når at få taget et billede”.

”Jeg skal være en god lærer ligesom Marianne”

Da Sewa Sherwan Saleh blev

færdiguddannet lærer i sommer, takkede hun på Facebook sin folkeskolelærer Marianne Hundebøl for at være en rollemodel. Sewa Sherwan Saleh er dansker med en kurdisk-irakisk baggrund. Hun er vokset op i Nordjylland, siden hun var to. I dag bor hun i Malmø med mand, et barn og et til på vej. Drømmen er et lærerjob i København.

“Da jeg gik i folkeskole, havde jeg som tosproget svært ved at læse og skrive. Jeg kunne ikke få hjælp til at lave lektier derhjemme, men jeg ville rigtig gerne lære. Jeg bad om ekstraopgaver, og jeg fik ekstratimer.

Da jeg kom i 7. klasse, fik jeg Marianne som lærer. Jeg så hende som min rollemodel. Hun er virkelig dygtig til sit fag. I 7. klasse skulle vi læse Yahya Hassans digtsamling. Jeg gik helt amok. Jeg kastede bogen væk og sagde: Det gider jeg ikke. Han er racist. Han skriver om, at indvandrere stjæler og slår deres børn, sådan er jeg ikke.

Marianne sagde, at jeg skulle skrive et læserbrev i stedet for at råbe og skrige.

Så jeg skrev et læserbrev.

Marianne viste mig B.T. Jeg sad og læste hele artiklen, før det gik

op for mig, at det var mig, der havde skrevet det. Det kom også i Nordjyske. Så blev jeg bidt af genren. Uden at være kendt eller have magt kan man få indflydelse på, hvad der står i medierne. Jeg har skrevet mange læserbreve siden. Jeg havde det i mig – jeg skulle bare lige lære hvordan.

Jeg har været i “Go’ morgen Danmark”, og jeg har været ude at holde foredrag på skoler. Når de spurgte, hvordan jeg kunne være startet som 14-årig, pegede jeg på min lærer Marianne.

Derhjemme fortalte jeg ikke mine forældre, at jeg skrev læserbreve. Min far kan ikke læse og skrive på dansk. Men han var frisør, og hans kunder kom med gaver og breve til mig, fordi de havde læst, hvad jeg havde skrevet.

I dag holder jeg stadig kontakten til Marianne. Hun var med, da jeg fik min hue på i gymnasiet, og hun var den første, jeg ringede til på Messenger, da jeg blev færdiguddannet lærer.

Jeg skal være en god lærer ligesom Marianne. En lærer, der skaber en stor relation til sine elever. En lærer, der lærer eleverne om dansk kultur og litteratur. Men det er svært at få job, når man er i femte måned.

I et lærerliv er der elever, man husker, og elever, man glemmer. Jeg tror, jeg er en elev, Marianne husker”.

mbt@folkeskolen.dk

FOTO Andreas Haubjerg

“Jeg fik Sewa i 7. klasse. Dengang var Yahya Hassan stor, så jeg ville invitere ham til skolen. Sewa blev dybt fornærmet og spurgte, hvordan vi kunne give taletid til sådan en muslim. Jeg fortalte om ytringsfrihed og sagde, at hun skulle skrive et læserbrev om, hvor han kunne få taletid. Hun skrev læserbrevet, og det kom på forsiden af B.T. Lige pludselig vækkede jeg noget i hende.

Hun er en af de solstrålehistorier, som jeg har mange af. Hun kom

Sewa Sherwan Saleh er en af de elever, som Marianne Hundebøl har gjort en forskel for, i de 19 år hun arbejdede som lærer. Ønsket om nye udfordringer gjorde dog, at Marianne Hundebøl i 2022 sagde op og blev leder på Brønderslev Bibliotek. Men mange elever følger stadig med i hendes liv, og det føles så godt, når hun igen og igen mærker, at hendes lærergerning har sat livsændrende aftryk.

fra et hjem, hvor der ikke var nogen, der kunne hjælpe hende med skolearbejdet. Hun havde et kæmpeansvar. Hun var ikke en elev, der shinede i test, men hun var en elev, der virkelig kunne noget.

Sewa har altid fulgt med i mit liv. Det sker med nogle af mine elever. Mange år efter at hun gik ud af skolen, var hun med til mit kobberbryllup. Hun sagde: Du siger altid, vi skal blive integreret, men jeg har aldrig været til en dansk fest. Så inviterede jeg hende. Hun havde mange restriktioner hjemmefra, men når invitationen kom fra mig, fik hun lov. Jeg havde små børn på det tidspunkt, og jeg gav hende også tøj til lillesøsteren, bøger, og hun fik også en seng.

Der er mange som Sewa, der har sat aftryk i mig, og jeg har også sat et aftryk i dem – håber jeg. Det har været drivkraften i min klasselærerfunktion. Jeg vil se dem, som de er, på trods af deres særheder. Tanken om, at jeg har været med til at gøre en forskel, gør mig megastolt.

Vi følger med i hinandens liv via Facebook. Jeg var med, da Sewa fik sin hue på handelsskolen. Da hun blev lærer, spurgte hun, om jeg ville komme. Det kunne jeg ikke, men hun ringede mig op på Messenger, da hun gik ud af eksamenslokalet til sidste eksamen.

Tænk, at vi som lærere har en så stor andel i, hvordan det går med vores elever. Det skal vi huske, når vi har en sur gårdvagt eller kæmper med prøvekrav og noget af det, der ofte fylder alt for meget”.

mbt@folkeskolen.dk

”Tanken om, at jeg har været med til at gøre en forskel, gør mig megastolt”

LEGO LEGER MED HELE SKOLEDANMARK

På fem år har Lego Fonden brugt 340 millioner kroner på at gøre legende læring til en central didaktik i Skoledanmark.

I dag er alle professionshøjskoler, hundredvis af lærere, pædagoger, studerende og forskere og over tyve skoler involveret i Playful Learning-programmet.

Playful Learning på professionshøjskolerne

Forskning i Playful Learning

Daginstitutioner og skolefritidsordninger med Playful Learning

Skoler med Playful Learning

Playful Learning i Billund Kommune

ORD Caroline Schrøder og Sebastian Bjerril ILLUSTRATION Andrea Ucini

Egentlig var det en læsesal, hvor lærer- og pædagogstuderende kunne sidde ved hver deres skrivebord og fordybe sig i pensum og eksamensopgaver. Men i dag står der PLAY med store versaler på de meterhøje vinduer ud mod S-togsbanen, der løber lige ved siden af.

Det toetagers store PlayLab er et farverigt virvar med dukketeater, udklædningstøj, legoklodser og hængekøjer. Spredt omkring står runde borde, hvor én af bordpladerne er betrukket med kunstigt græs, mens en anden er forvandlet til en vaskeægte sandkasse. Som kontrast til den oprindelige læsero klimprer en ukulele, og man kan høre små bump fra en studerende, der skyder genvej til underetagen i lokalets store rutsjebane.

PlayLab på Campus Carlsberg hos Københavns Professionshøjskole er hjertet i uddannelsesinstitutionens samarbejde med Lego Fonden i programmet Playful Learning (P+L). Programmet blev i 2018 annonceret som et “enestående partnerskab” mellem Lego Fonden og alle landets lærer- og pædagoguddannelser med målet om “at udvikle en ny professionsdidaktik”.

En kortlægning, som Folkeskolen har foretaget, viser, at Lego Fonden har bevilget 40 millioner kroner til skolerelaterede projekter i Danmark siden 2018. P+L-programmet har fået størstedelen og har indtil videre modtaget 280 millioner kroner fra fonden.

Kortlægningen viser også, hvordan de kreativt indrettede lokaler på landets professionshøjskoler blot er en ud af mange brikker i en større strategi om at udbrede legende læring til børn, fra de begynder i børnehaven, og til de forlader grundskolen.

Lego Fonden og professionshøjskolernes ambition er, at P+L-programmet inden 2026 skal nå ud til over 10.000 lærer- og pædagogstuderende, over 10.000 pædagoger og lærere, og 2.000 kommunale interessenter såsom forvaltningschefer og kommunale konsulenter i Danmark. Globalt har Lego Fonden et mål om at nå ud til 75 millioner børn med sin legende tilgang.

Lego Fondens administrerende direktør,

Sidsel Marie Kristensen, skriver i et e-mailsvar til Folkeskolen, at fonden ikke har nogen konkrete målsætninger for, hvor meget legende læring skal fylde i den danske folkeskole.

“Men vi ved, at leg har en super positiv indvirkning på børnenes opvækst og udvikling, og derfor er det kun godt, hvis læring gennem leg integreres så meget som muligt i undervisningen – ikke kun i Danmark, men i hele verden”.

HVORDAN KAN MAN BRUGE LEG SOM LÆRING?

Lego Fonden er langtfra den eneste fond, der er begyndt at investere i den danske folkeskole. Danske fondes bevillinger til grundskoler i ind- og udland steg fra 700 millioner i 2020 til 2,4 milliarder i 2021. Den kæmpestore stigning skyldes især, at erhvervsdrivende fonde er begyndt at give milliarder af kroner til skoleområdet.

Det har fået kritikere til at blive bekymrede og frygte en demokratisk skævvridning af skolen, hvis fondspengene bliver styrende for undervisningen og skolens indhold. P+L-programmet har dog ingen intentioner om at styre lærernes undervisning, fortæller den nationale programchef Tobias Heiberg, der har sat sig til rette ved sandkassebordet på Københavns Professionshøjskole for at forklare, hvad P+L-programmet er for en størrelse.

“Vi er et landsdækkende udviklingsfællesskab, hvor underviserne får tid til at diskutere didaktik og pædagogik. Noget, som vi ofte hører, at de har savnet”, siger han.

Det, som underviserne har fået tid til at diskutere og udvikle, er legende læring. Kort fortalt handler det om at undersøge, hvordan man kan bruge leg som læring. Meget mere konkret bliver det ikke, fortæller Tobias Heiberg.

Inden Tobias Heiberg blev programchef, var han først lærer og siden underviser på læreruddannelsen i København. Han har ofte hørt lærere være skeptiske over for udefrakommende undervisningskoncepter. Han understreger derfor også, at P+L ikke er et koncept.

PLAYFUL LEARNING PÅ PROFESSIONSHØJSKOLER

Playful Learning-programmet P+L har bygget PlayLabs på 14 ud af 30 lærereller pædagoguddannelsessteder. De resterende uddannelser har enten mobile PlayLabs eller PlaySpots, der er mindre områder indrettet til legende læring.

Der er ansat seks projektledere, en for hver professionshøjskole. Projektlederne er undervisere fra lærer- eller pædagoguddannelsen, og de er frikøbt 40 procent af tiden.

45 undervisere, ni fra hver professionshøjskole, er desuden blevet P+L-ambassadører. De er frikøbt 20 procent af deres arbejdstid. Alle medarbejdere har fået tilbudt et kursus i Playful Learning.

P+L har et nationalt sekretariat på Københavns Professionshøjskole, med hvad der svarer til 5,5 fuldtidsmedarbejdere.

For eksempel har uddannelsesstederne selv bestemt udformningen af deres PlayLabs.

“Vi arbejder på at skabe et skarpt, fagligt sprog om legende læring. Men vi har fra starten sagt, at det ikke skal ende som en opskrift”, siger han og tilføjer, at han gerne vil rose Lego Fonden for den tillid, den har givet ved at lade undervisere og studerende arbejde med legende læring på deres egen måde.

“Lego Fonden har virkelig været et forbillede på en fond, der giver praktikerne frihed”, siger programchefen.

LÆRERUDDANNELSEN

LEGER SIG FREM

Ambitionerne for samarbejdet mellem Lego Fonden og professionshøjskolerne er høje, og P+L-programmet bliver i pressemeddelelser beskrevet som “et væsentligt og nødvendigt initiativ, der kan afhjælpe udfordringer som

eksklusion, manglende motivation, trivsel og lyst til at lære”.

Som et led i arbejdet med legende læring har P+L-programmet blandt andet bygget PlayLabs på ti ud af landets 18 læreruddannelser. De resterende steder har de studerende fået såkaldte mobile PlayLabs i form af trækvogne læsset med alt fra brætspil til tuscher og tæpper til hulebyg eller mindre fysiske områder, såkaldte PlaySpots, hvor det legende har plads i for eksempel gangarealer, hjørner i kantinen eller dele af undervisningslokaler.

Mens de legesyge lokaler er det fysiske bevis på, at uddannelsen af fremtidens lærere sker i samarbejde med Lego Fonden, er kernen i P+L de mange projektledere og ambassadører.

Hver professionshøjskole har udnævnt en projektleder og ni ambassadører blandt underviserne på lærer-/pædagog- og videreuddannelserne. Disse undervisere har haft et særligt ansvar for at udvikle og få den legende tilgang til at leve på uddannelsesstederne. Til den opgave har P+L frikøbt projektlederne 40 procent af deres tid, mens ambassadørerne er frikøbt til at bruge en femtedel af deres tid på projektet. Lærer- og pædagogstuderende kan også få et studiejob som Playguider, hvor de hjælper med at holde styr på tingene i professionshøjskolernes PlayLabs og vejleder medstuderende og undervisere i, hvordan man bedst kommer i gang med legende læring.

Alle landets undervisere på lærer- og pædagoguddannelserne er også blevet tilbudt et kursus i Playful Learning, hvor de har fået inspiration til at arbejde med legende elementer i deres almindelige undervisning.

En af dem er Margit Eva Jensen, der underviser i historie på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole I dag har hun taget sine studerende med i PlayLab for at lave korte videoer til grønlandske og færøske lærerstuderende i et forløb om Rigsfællesskabet.

“Det er blevet meget nemmere at tilrettelægge undervisning, hvor de studerende arbejder med forskellige kreative udtryk, efter at vi har fået et PlayLab”, siger hun og fortæller, at hun generelt har en oplevelse af, at lokalet bliver brugt af mange af underviserne.

“Det er i hvert fald ikke ualmindeligt, at PlayLabet allerede er reserveret, når jeg vil booke det”, siger hun.

Da det er op til den enkelte professionshøjskole og underviser at beslutte, hvordan man vil arbejde med legende læring, varierer det,

Legelaboratoriet på Københavns Professionshøjskole blev indviet i 2019 i begyndelsen af udviklingsprogrammet Playful Learning. Pressefoto: Asger Hunov/KP

hvor meget de enkelte lærerstuderende bliver eksponeret for programmet. Nogle steder skal de studerende forsøge sig med legende læring i et forløb som Margit Eva Jensens, mens andre har mulighed for mere systematisk at arbejde med didaktikken. I Roskilde kunne de studerende sidste år vælge Playful Learning som valgfag, og på Københavns Professionshøjskole har man oprettet faget BachelorLab, hvor studerende kan få vejledning til deres bacheloropgave gennem legende læring i det store PlayLab.

REKTORER KRÆVEDE ARMSLÆNGDEPRINCIP

Imens programchef Tobias Heiberg viser rundt i Københavns Professionshøjskoles PlayLab, fortæller han, at P+L-samarbejdet mellem professionshøjskolerne og Lego Fonden faktisk tog sin spæde start kun få meter væk i 2017.

På UCC, som Københavns Professionshøjskole hed dengang, var Tobias Heiberg underviser og havde sammen med et hold af kollegaer fået lov til at designe et innovativt undervisningsmiljø, hvor studerende og undervisere kunne arbejde med nyskabende pædagogiske tilgange til programmering, robotter og andre teknologiske værktøjer.

Lokalet kaldte de Future Classroom Lab. Og det fangede Lego Fondens interesse. Fonden henvendte sig til UCC med meldingen om, at man gerne ville til at investere på sin hjemmebane, fortæller den daværende rektor Laust Joen Jakobsen, med henvisning til at fonden indtil da mest af alt stod bag store investeringer andre steder på kloden.

“Lego Fonden kan ikke søges. De allerstørste fonde søger man ikke. Dér bliver man kontaktet”, fortæller Laust Joen Jakobsen, der hurtigt kunne se et potentiale i et samarbejde – så meget, at han luftede ideen om, at alle landets professionshøjskoler skulle være med.

“Det ville give en helt anden bund i projektet, hvis hele sektoren var med. Men det var samtidig også helt afgørende, at der var et tydeligt armslængdeprincip, så Lego Fonden ikke skulle bestemme, hvordan vi laver uddannelse”, siger han.

Herfra formulerede Laust Joen Jakobsen og Tobias Heiberg nogle klare tanker om, hvordan professionshøjskolerne kunne arbejde med at udvikle en legende didaktik. Ud over drøftelserne med fonden var der også grundige diskussioner professionshøjskolernes rektorer imellem, og inden den endelige aftale besøgte alle rektorerne Lego Fonden i Billund for at drøfte det mulige samarbejde.

“Lego Fonden havde naturligvis en række

FORSKNING I PLAYFUL LEARNING

Lego Fonden støtter med 24 millioner kroner fra 2019 til 2026

Playful Learning-programmet P+L har igangsat 12 ph.d.er i legende læring. De 12 ph.d.-studerende er tilknyttet professionshøjskolerne.

Professionshøjskolerne har også syv seniorforskere, der bidrager med forskningsviden til Playful Learning-projektet og er vejledere for de ph.d.-studerende.

Både Rambøll og fire forskere fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet står for at følge undervisernes og de studerende syn på legende læring.

I spidsen for hele forskningsprogrammet er professor på Designskolen Kolding Helle Marie Skovbjerg.

Som en del af finansieringen af forskningsprogrammet betaler professionshøjskolerne selv halvdelen af de 12 ph.d.er.

Målet med Lego Fondens Playful Learning-program på læreruddannelsen er blandt andet at styrke børns livslange motivation for legende læring. Pressefoto: Asger Honov/KP

målsætninger og forventninger til projektet – ikke mindst at få undersøgt og udviklet en legende tilgang til læring i en dansk pædagogisk kontekst. Et interessant bagtæppe, som vi drøftede indgående med fonden og internt, og som vi fik fastlagt en fælles ramme for”, siger han og tilføjer, at begge parter gennem hele forløbet har haft et “ønske om samskabelse”.

Således kom professionshøjskolerne med forslaget om projektledere og ambassadører på uddannelserne, mens Lego Fonden var meget optaget af ideen om PlayLabs.

FRA UDDANNELSE UD I PRAKSIS

Sidste år blev Playful Learning-programmet, der ellers var sat til at slutte i 2022, forlænget til 2026. I samme anledning søsattes programmet P+L Praxis, for næste skridt er nu, at erfaringerne skal udbredes til endnu flere kommuner, skoler og dagtilbud.

“Her fungerer professionshøjskolerne som et godt økosystem, når vi vil invitere rigtig mange af aktørerne fra skoleverdenen med i vores legende og nationale udviklingsfællesskab”, siger programchef Tobias Heiberg og fortæller, at lige nu er praksissamarbejdet i

opstartsfasen i P+L. Nogle skoler er allerede blevet introduceret til legende læring gennem lærer- og pædagogstuderendes praktikforløb, men planen er, at professionshøjskolerne i fremtiden skal have mere faste, lokale samarbejder med dagtilbud og skoler.

Der findes dog allerede skoler og daginstitutioner, der er i fuld gang med at udvikle og arbejde med legende læring. Siden 2021 har P+L-programmet haft gang i projekterne Play@Heart og Leg for Dig. I Leg for Dig arbejder medarbejderne på tolv daginstitutioner og skolefritidsordninger med legende læring, mens Play@Heart er et projekt, hvor 12 skoler kombinerer teknologiforståelse og legende læring. Leg for Dig er støttet med 17,3 millioner kroner, mens Play@Heart har fået 56 millioner.

LÆRERE FÅR TID OG EFTERUDDANNELSE I LEGENDE LÆRING

Ligesom på professionshøjskolerne har hver skole i P+L-projektet fået frikøbt medarbejdere, der kan være med til at undersøge og forankre legende læring. På Skovvangskolen i Aarhus er det lærer Rasmus Bilde Kjeldsen

PLAYFUL LEARNING I DAGINSTITUTIONER OG SFO’ER

Lego Fonden støtter med 17 millioner kroner fra 2021 til 2024

Leg for Dig er et Playful Learningprogram for daginstitutioner og SFO'er. Her er 12 profilinstitutioner udvalgt til at arbejde med legende læring. Alle medarbejdere i daginstitutionen eller skolefritidsordningen er involveret i projektet. Formålet er at udvikle efteruddannelser til pædagoger.

I dag har alle campusser på læreruddannelsen enten et stort PlayLab, mobile legelaboratorier eller såkaldte PlaySpots, som er mindre områder. Pressefoto: Inge Lynggaard

og pædagog Bjarke Himmelstrup Carstensen, der bruger en fjerdedel af deres arbejdstid på at være Play Pilots

Fordi det både er en lærer og en pædagog, der står i spidsen for projektet, kan Play@ Heart forankres både i skolen og i skolefritidsordningen, fortæller de.

“Jeg har været lærer i omkring 12 år, og det her er klart det bedste projekt, jeg har prøvet at være med i. Det her er virkelig meningsfuldt”, siger Rasmus Bilde Kjeldsen, der ud over at være Play Pilot er matematiklærer og it-vejleder.

Selv om det kun er de to og et team af yderligere fire lærere, der er frikøbt i ti procent af deres arbejdstid, fortæller de to pilots, at hele skolen er begyndt at arbejde med legende læring. Det ses især i emneuger og til skolens sommerfest, der indeholdt aktiviteter med sæbekassebiler, fiskeplakater og modeller af fremtidens huse med beskrivelser som QR-koder.

“Det føltes som en kulmination af vores mål om at få resten af skolen til at forstå, hvad Play@Heart handler om”, siger han.

Ud over Ramus Bilde Kjeldsens og Bjarke Himmelstrup Carstensens opgaver har Lego

Fonden også betalt for, at skolen har fået et PlaySpace, og at tre undervisere fra Via University College kan komme og hjælpe som konsulenter på Skovvangskolen.

Rasmus Bilde Kjeldsen og Bjarke Himmelstrup Carstensen har også taget et diplommodul på ti ETCS-point, som er udviklet i forbindelse med projektet.

“Vi har fået lang tid, uden at der er kommet krav om resultater fra Lego Fonden. Vi brugte næsten et år i teamet på at finde ud af, hvordan vi skulle få resten af Skovvangskolen med på vores tanker. Det har virkelig været fedt”, fortæller Bjarke Himmelstrup Carstensen.

OMFATTENDE FORSKNING

FØLGER LEGENDE LÆRING

I 2019 søsatte Lego Fonden gennem P+L et omfattende forskningsprogram, og for øjeblikket er tolv ph.d.er i gang med at undersøge legende tilgang til læring. Størstedelen af dem forventes afsluttet i år. Lego Fonden dækker halvdelen af udgifterne, mens professionshøjskolerne finansierer resten.

Derudover bidrager syv forskere fra professionshøjskolerne også med forskningsviden,

Professionshøjskolerne har selv indrettet deres PlayLabs, så alle lokaler ser forskellige ud – her et hjørne af legelaboratoriet på UCL's campus i Odense. Pressefoto: Inge Lynggaard

PLAYLFUL LEARNING I SKOLEN

Lego Fonden støtter med 56 millioner kroner fra 2021 til 2024

Play@Heart er Lego Fondens P+L-projekt i grundskolen. Her arbejder 12 skoler med at kombinere legende læring med teknologiforståelse. Hver skole har to medarbejdere, der er frikøbt 20 procent af deres arbejdstid til at være Play Pilots. Som Play Pilot får man et diplommodul i legende læring. Rundt om dem er et team på fem medarbejdere, der er frikøbt ti procent af tiden til Play@Heart-programmet.

Skolerne har også et samarbejde med professionshøjskolerne, hvor undervisere kommer ud som konsulenter og vejleder i legende læring.

mens både Rambøll og fire forskere fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet står for at følge undervisernes og de studerende syn på legende læring. Og i spidsen for hele forskningsprogrammet er professor på Designskolen Kolding Helle Marie Skovbjerg.

Jeppe Bundsgaard er en af de professorer på DPU, der følger P+L-programmet. Han roser Lego Fonden for at være “overraskende lidt involveret” og kalder det nærmest fri forskning.

“Man kan sammenligne det lidt med, når jeg søger hos Innovationsfonden. De lægger også nogle krav ned over mit projekt, for eksempel at det skal være i samarbejde med virksomheder. Det eneste sted, hvor vi måske kan sige, at vi har fri finansieret forskning, er Det Frie Forskningsråd. Men selv her er der også nogle, der har særlige interesserer”, siger han.

Men er det ikke mange forskningskræfter at bruge på ét område, som en fond har sat på dagsordenen?

“Nej, det synes jeg ikke. Jeg har været på besøg på læsecenteret i Stavanger i Norge. Der er 60 forskere, som kun forsker i læsning. I Danmark er vi i alt cirka 100 forskere, der skal dække hele den pædagogiske forskning i Danmark. Det er godt med tolv ph.d.er, der beskæftiger sig med leg, men vi burde også have mindst tolv, der beskæftiger sig med naturfag, kritiske kompetencer eller læsning og så videre. Det er ikke et problem, at der er tolv ph.d.er om legende læring. Problemet er, at vi har alt for lidt skoleforskning i Danmark”.

LEGEN BEGYNDTE I BILLUNDS SKOLER

Og så er der selvfølgelig også kommunen, hvor Lego-koncernen har hjemme. Med sloganet om at være børnenes hovedstad og et tæt samarbejde mellem lokalpolitikerne og Lego-virksomheden er Billund den første kommune med et direkte samarbejde med Lego Fonden om at inddrage Playful Learning på alle kommunens folkeskoler.

Her gik Vorbasse Skole forrest, og i skoleåret 2019/2020 fik alle skolens lærere og pædagoger reduceret deres undervisningstid med en time om ugen for at integrere legende læring. I dag er alle seks folkeskoler i kom-

munen en del af et Playful Learning-projekt –der på trods af navneslægtskabet med professionshøjskolerne er sit helt eget projekt.

I alt støtter Lego Fonden Billund-projektet med 25 millioner kroner frem til 2026, og på alle skolerne er der også blevet indrettet PlayLabs.

Den legende læring bruges især i de længerevarende projektforløb, som skolerne er begyndt at arrangere, fortæller Lone Hagelskjær, der er lærer i indskolingen på Vorbasse Skole og formand for Billund Lærerkreds.

Hun fortæller, at skolerne blev spurgt gennem kommunens medindflydelses- og samarbejdssystem (MED), om de havde lyst til at være en del af Playful Learning-projektet. Det sagde skolerne ja til – men til dels på baggrund af, at der med sikkerhed ellers ville komme et andet projekt, som de skulle takke ja til.

“Alle skolerne er ikke startet på Playful Learning samtidig. De, der ikke var med fra starten, har været lidt skeptiske og frygtet, at nu kom der igen nogen udefra og ville bestemme. Men jeg får tilbagemeldinger både på udfordringer og på begejstring, når de er kommet i gang”, siger Lone Hagelskjær.

“Playful Learning fylder rigtig meget. Især mentalt. Det er en ny tankegang og en ny, mere projektorienteret måde at gå til undervisningen på. Meningen er, at det skal være den naturlige måde at tænke al vores undervisning på”.

Derfor er hun også glad for, at Billund Kommune har sagt, at der ikke er flere nye projekter i sigte.

“På Vorbasse Skole er vi kommet så langt nu, at vi ikke længere skal have konsulenter på besøg. Det betyder, at vi kan begynde at sænke skuldrene og selv bygge videre på den legende læring”.

I Billund Kommune har Lego taget endnu et skridt i at udvikle og udbrede den legende læring. I august åbnede efterskolen Play i Grindsted med et eksamensfrit 10. klassetilbud, der blandt andet indbefatter et Lego Lab og et klodskammer med 2,6 millioner legoklodser.

csc@folkeskolen.dk, bje@folkeskolen.dk

PLAYFUL LEARNING I BILLUNDS FOLKESKOLER

Lego Fonden støtter med 25 millioner kroner fra 2020 til 2026

Billund Kommune er den første kommune i Danmark, hvor alle seks folkeskoler arbejder med Playful Learning. Alle skolerne har fået et PlayLab, og lærerne og pædagogernes undervisningstid er blevet reduceret med en time om ugen. Billund Kommune har konsulenter ansat, der er med til at vejlede skolerne i legende læring, og konsulentbureauet Imagine If følger projektet.

Mens skoler og læreruddannelser er glade for Lego Fondens Playful Learningprogram, advarer en gruppe forskere om, at fonde i stigende grad bedriver skole- og uddannelsespolitik ad bagdøren. Det har ikke været en demokratisk beslutning, at leg skal være pensum, lyder kritikken.

Forskere slår alarm:

Fondes skolepolitik er et demokratisk problem

Sebastian Bjerril og Caroline Schrøder FOTO Emil Jakobsen

Lokaler, der er indrettet til legende læring, ambassadørkorps, der er med til at forankre den nye didaktik på læreruddannelser og i skoler, samt forskning for mange millioner kroner. Lego Fonden har de seneste fem år investeret massivt i at få Playful Learning ud at leve i den danske skoleverden.

“Lego er ligesom mange andre store fonde begyndt at have ambitioner på folkeskolens vegne”, siger Hanne Knudsen, der er lektor ved uddannelsesvidenskab på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).

“De er begyndt at blande sig i skolepolitikken. Ikke i den formelle politik, men ved at sætte nye idealer og gå i partnerskaber med professionshøjskoler, skoler og kommuner for at fremme ‘legende læring’ og derigennem udfordre eksisterende strukturer”.

Danske fonde gav i 2021 2,4 milliarder kroner til skoler i ind- og udland. Men på

trods af det svimlende beløb er der stadig meget lidt viden om, hvordan pengene bliver brugt, og hvad skolerne egentlig får ud af projekterne.

Derfor har Hanne Knudsen slået sig sammen med DPU-kollegaerne Lisa Rosén Rasmussen og Lucas Cone. De er i gang med et forskningsprojekt, der skal kortlægge fondenes arbejde i folkeskolen og undersøge betydningen af de fondsstøttede projekter og donationer. Lisa Rosén Rasmussen er lektor ved uddannelsesvidenskab, og Lucas Cone er ph.d.-stipendiat og forsvarer sin afhandling den 22. september på DPU, hvor han får titlen som adjunkt i pædagogik på Københavns Universitet.

De tre forskere kigger især på Lego Fonden og Novo Nordisk-fonden Life Fonden, der er to af de største erhvervsdrivende fonde på skoleområdet. Lego Fonden har blandt andet

ORD

Lektorerne Hanne Knudsen og Lisa Rosén Rasmussen (til venstre) på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) er gået sammen med ph.d.stipendiat på Københavns Universitet Lucas Cone om et forskningsprojekt, der skal undersøge fondenes arbejde i folkeskolen.

givet 340 millioner kroner til skolerelaterede projekter i Danmark siden 2018.

“Projekterne, som Lego Fonden og andre erhvervsdrivende fonde sætter i gang, er rigtig spændende og har mange gode elementer. Men vi risikerer at få et demokratisk underskud, fordi projekterne ikke er til diskussion blandt politikere, professionelle og borgere, inden de bliver udrullet til skoler og læreruddannelser i hele landet”, siger Hanne Knudsen.

FONDENES FORMÅL

Gennem hele skolehistorien i Danmark har landets folkeskoler samarbejdet med virksomheder. Men de seneste ti år er arbejdsfordelingen begyndt at ændre sig, fortæller adjunkt Lucas Cone.

Tidligere støttede virksomheder og fonde typisk op om politiske tiltag. Hvis Folketinget for eksempel besluttede, at skoleelever skulle have bedre styr på reglerne i trafikken, kunne olievirksomheden Shell finde på at udarbejde undervisningsmateriale om færdselsreglerne.

“Fondene i dag vil hellere definere fremtiden. De går ud med deres svar på de helt store spørgsmål på uddannelsesområdet. For eksempel hvad det vil sige at lære”, siger han.

Hos Lego Fonden mener man, at svaret på god undervisning er legende læring, skriver fondens administrerende direktør, Sidsel Marie Kristensen, til Folkeskolen

“Fra vores stol er god undervisning legende undervisning. Og det er i princippet uafhængigt af, om du bor i Danmark eller befinder dig i en flygtningelejr i Bangladesh. Legen skaber dybere læring, større engagement og motivation hos den enkelte (…). Det er egenskaber, som børnene kan bruge nu, men også i deres voksne liv. Derfor vil vores donationer altid gå til projekter, der understøtter vores formål, som er at fremme læring gennem leg”.

Lucas Cone kalder fondenes nye investeringsstrategier for “bagdørsreformer”.

“Skoler og uddannelse er internationalt i stigende grad blevet et investeringsobjekt. I stedet for at skabe demokratiske mødepunkter handler skolen i højere grad i dag om at motivere til læring med henblik på fremtidens arbejdsmarked. Her er det mindre afgørende, hvem der udvikler skolen. Det vigtige er, om børnene lærer noget”.

STYRKER LEGOS LEGITIMITET

Playful Learning er dog ikke kun en investering i børns læring og trivsel. Med programmet får Lego også vist sine kunder, at virksomheden gør en god gerning, fortæller Kresten Schultz Jørgensen, administrerende direktør i brandingvirksomheden Schultz Jørgensen og ekstern lektor på Copenhagen Business School.

FAKTA OM FONDE

Fonde i Danmark kategoriseres i to grupper: almene fonde og erhvervsdrivende fonde.

Almene fonde dækker over fonde, der ikke driver erhvervsmæssig virksomhed, eller som ikke har indflydelse i en virksomhed.

Erhvervsdrivende fonde har ofte flere formål – et almennyttigt sigte og et erhvervsmæssigt ben. Det kan for eksempel betyde, at fonden kan have til formål at understøtte en af fonden helt eller delvist ejet virksomhed. En erhvervsdrivende fond kan også udelukkende have erhvervsmæssige formål.

De erhvervsdrivende fonde Lego Fonden, A.P. Møller Fonden og Novo Nordisk Fonden er de tre største, når det gælder støtte til skole- og uddannelsesområdet.

Den moderne forbruger forventer nemlig, at virksomheder blander sig i samfundet og har en politisk stemme. Det kan for eksempel være ved at støtte bæredygtige initiativer, fordømme krigen i Ukraine – eller ved at støtte op om det gode børneliv.

“Det handler om virksomhedernes legitimitet. Kan de ikke bevise, at de involverer sig i samfundet, får de ikke lov til at markedsføre deres produkter”, siger han.

Netop den form for branding er Lego ekstremt god til, roser Kresten Schultz Jørgensen. Det ses også i statistikkerne: For syvende år i træk er Lego på førstepladsen hos analyseselskabet Brand Finances årlige liste over Danmarks mest værdifulde brands.

Ifølge brandingeksperten er det også helt oplagt, at Lego har valgt at investere i legende læring.

“Hele Legos brand handler om børn, leg og læring. Derfor kan Lego opnå helt vildt stor legitimitet og magt ved at sidde med i det didaktiske og pædagogiske rum på læreruddannelsen”, siger Kresten Schultz Jørgensen og tilføjer, at lige nu har fondene et “tag selv-bord”, hvor de kan få lov til at prale med store donationer til offentlige institutioner, mens politikerne i høj grad er nødt til at spare og skære ned.

“Det er enormt positivt, at fondene er begyndt at give store beløb uden bindinger. Men efter min mening er de også nødt til at overveje, om de er ved at være for langt inde i samfundsmaskineriet, eller om deres uddelinger er transparente nok”, siger Kresten Schultz Jørgensen.

Lucas Cone mener også, at Lego Fondens engagement i læreruddannelsen er en “klassisk filantropisk strategi”.

“På den måde sørger Lego Fonden for, at fremtidige lærere og pædagoger har samme indgangsvinkel til legende læring som fonden. Det betyder ikke, at de manipulerer eller styrer læreruddannelsen. Men de ved, at uddannelserne er gode samarbejdspartnere”, siger han.

REKTOR: VI HAR IKKE RÅD TIL AT SIGE NEJ

En af dem, der har inviteret Lego Fonden med ind i det pædagogiske rum, er rektor for UC Syd Alexander von Oettingen. Han var som prorektor med til at godkende Playful Learning-programmet i 2018 – og for nylig var han også med til at forlænge samarbejdet mellem fonden og professionshøjskolerne til 2026. I dag er fonde nødvendige partnere for professionshøjskolerne og grundskolen, siger han.

“Folkeskolens dannelsesopgave kan ikke klare sig på finansiering fra staten. Vi er afhængige af fondenes resurser, men også deres viden. Når vi samarbejder om Playful Learning, kommer Lego Fonden med en kæmpe viden inden for æstetik, leg og innovation, som de kaster ind i projektet. Det kan vi ikke bare sige nej til”.

Ligesom andre skoleaktører, der har samarbejdet med Lego Fonden, roser han fondens armslængde til programmet. Men der er stadig ingen tvivl om, at Legos investeringer har betydning for skoleudviklingens retning:

“Lego Fonden har været med til at systematisere og synliggøre legen i dansk pædagogik”, siger Alexander von Oettingen og understreger, at han ikke er helt overbevist om, at legende læring er det, der skal redde børn fra mistrivsel.

I 2021 skrev han i en artikel til bogen “Pissedårlig Pædagogik”: “Pissedårlig leg for fondsmidler eller ny åbenbaring? Man ved det ikke, men tiden vil afsløre det. Og så er det for sent!”. To år efter

synes forfatteren stadig, at det er “pissegodt skrevet”.

“Den indeholder nemlig en grundlæggende kritik af, at leg kan professionaliseres. Leg modsætter sig jo helt grundlæggende den uddannelses- og læringstænkning, som vi ellers er tilbøjelige til at putte den ned i”, siger Alexander von Oettingen.

“Vi er stadig i en fase, hvor det vil vise sig, om det massive fokus på leg har befriet den eller gjort den dårlig”.

PÅVIRKER UNDERVISNINGEN

Generelt mener Alexander von Oettingen, at det er forkert at kritisere en enkelt fond.

“Problemet er ikke de enkelte fonde. De er udmærket klar over, at når de giver penge til skolen, skal de overholde armslængdeprincippet”, siger han og understreger samtidig, at det er vigtigt, at fondenes indflydelse på folkeskolen debatteres.

“Det står i loven, at folkeskolen skal have et bredt videns- og kompetencebegreb. Men lige nu er fondene med til at skævvride indholdet i undervisningen. Der bliver givet alt for mange penge til naturfag og alt for lidt til sprog, æstetik og litteratur, som er lige så vigtigt, hvis eleverne skal gå ud af skolen med en bred, almen dannelse”.

Uddannelsesforsker Hanne Knudsen stemmer i. Sammen med kollegaerne Lucas Cone og Lisa Rosén Rasmussen efterlyser hun også en debat om fondenes arbejde i folkeskolen.

“Jeg kan godt forstå, at skolerne er glade for Lego Fondens projekter”, siger Hanne Knudsen.

“Lego kommer med en fed energi og frikøber tid, så underviserne kan tænke didaktisk, uden at det skal ende entydigt ud i test og evalueringer. Problemet er bare, at Lego Fonden er forpligtet på fondens fundats og ikke på, hvordan projekterne påvirker undervisningen, uddannelsesforskningen og lærerprofessionen. På den måde øver de indflydelse uden at have ansvar”.

Evalueringer, der er foretaget i forbindelse med Playful Learning-programmet, viser, at lærere og elever er glade for projektet. Og det er rigtig godt, understreger forskerne, men problemet er, at Lego Fonden ikke er forpligtet til at evaluere, hvordan resten af skolen fungerer under projektet.

“Alt det, som er komplekst ved at drive skole, og som skolen skal stå til ansvar for

hos kommunen og Folketinget, behøver fondene ikke at tænkte på”, pointerer Hanne Knudsen og fortsætter:

“Internationale forskere synes, at Danmark er rigtig interessant, fordi vi stadig har en meget statsligt og kommunalt styret folkeskole. Men også her ser vi, at skole er ved at blive big business for fondene. Derfor følger de interesseret med i udviklingen”.

Hos Lego Fonden hilser man debatten om fondenes betydning for folkeskolen velkommen, skriver fondens direktør, Sidsel Marie Kristensen. Hun pointerer, at Lego Fonden ikke støtter konkrete undervisningsområder, men en legende undervisningsmetode, der kan bruges på tværs af alle fag og klassetrin.

“Det er en undervisningsmetode, der styrker både børnenes trivsel, udvikling og forskellige færdigheder, som de får gavn af nu, men også som voksne. Det koster mange penge at drive og udvikle en ordentlig uddannelsessektor, og i den sammenhæng udgør vores bidrag kun en lille andel. Men vi skal skabe den størst mulige forskel for de midler, vi har til rådighed. Det gør vi gennem tætte partnerskaber med for eksempel professionshøjskolerne – og vi er overbeviste om, at de bedste resultater bliver skabt ved, at vi lader det være helt op til lærerne, hvordan de i sidste ende integrerer leg i deres undervisning”.

bje@folkeskolen.dk, csc@folkeskolen.dk

"Folkeskolens dannelsesopgave kan ikke klare sig på finansiering fra staten".

Alexander von Oettingen, rektor på UC Syd

Anbefalinger

Fortalt til Pernille Aisinger/pai@folkeskolen.dk

Hjemmeside Fra lærer til lærer på Teachers Pay Teachers

Jeg vil anbefale websitet TPT – Teachers Pay Teachers, som jeg er blevet rigtig glad for at bruge. Det er lærere fra hele verden, der lægger deres egne materialer op i stedet for at sælge dem til portaler for en slik. Pengene går direkte fra lærer til lærer. Det meste koster under en halvtredser, og der er også masser af gratis forløb. Jeg lægger selv ting op, så i sidste ende går det lige op. Man kan søge på klassetrin, fag, type og pris. Jeg har hentet virkelig fede forløb derinde til musik. Man kan klikke på preview og se, hvad materialet indeholder. Det er kvalificerede lærere, der lægger op og køber, så man kan læse andre læreres kommentarer, og der er fortrydelsesret, så hvis det ikke er godt nok, kan man returnere eller skrive til læreren bag. Det eneste minus er, at det er på engelsk, men det har faktisk ikke været noget problem, for mange af eleverne er jo vant til at se YouTube-videoer. Der er ikke mange danske lærere derinde endnu, men det håber jeg, at vi kan lave om på.

teacherspayteachers.com

Forløb Et helt trommekursus på spande

Hvis man er parat til at betale lidt, så vil jeg fortælle om et megafedt forløb til bodypercussion, hvor man bruger kroppen. Forløbet har jeg købt på TPT – Teachers Pay Teachers. Det er det eneste, jeg har købt derinde, som var lidt dyrt – 60 dollars – men det har virkelig været pengene værd. Det er jo ikke alle, der har resurser til at have et trommesæt til alle elever, og det kan være frustrerende for eleverne at skulle vente for længe på at prøve. Det her forløb kommer fra en kreativ lærer, som har købt 25 blomsterspande og pinde, og så har han lavet et helt trommekursus på spande.

Det betyder, at man kan sidde og tromme med en hel klasse på en gang, og man kommer helt fra begynderniveau til, at de lærer fjerdedele og ottendedele og ender ved de mere komplicerede paradidler. Det er et fuldt materiale med over 200 arbejdssider, som eleverne kan lave, ud over videoer med rytmer, så læreren er virkelig godt hjulpet.

Søg efter "bucket drum curriculum" på teacherspayteachers.com

Af Arne Widding Nielsen, musiklærer på Jels Skole i Vejen Kommune og faglig rådgiver for folkeskolen.dk/musik

Foto: Michael Drost-Hansen

Materialer Find rytmekort og noder gratis

På TPT – Teachers Pay Teachers kan man også søge på gratis materialer, og der har jeg fundet Body Percussion Cards, som jeg har brugt i et fedt forløb. På kortene er der billeder af for eksempel knips og tramp, så da jeg arbejdede med det med eleverne, lagde jeg den første rytme op og gav dem så fire af hver slags kort i hver gruppe. Så fandt de selv ud af, hvordan de ville eksperimentere og skabe en rytme. Derfra prøvede vi at skrive rytmen ned med notation og så videre til at skrive den med rigtige trommenoder. Det kom alt sammen fra børnene selv, fordi vi arbejdede ud fra de simple kort.

Af andre gratis materialer, jeg har brugt, kan jeg nævne, at der findes superflotte ukuleleakkorder, kort med dynamikker, og jeg har også fundet flotte ark med sammenspil, for eksempel til All about that jazz. Man kan også finde et helt pdf-hæfte med et blokfløjtekursus.

Der er virkelig meget godt derinde, så det er bare om at browse rundt. Og jeg kan anbefale, at man søger på ordet "karate", det er blevet et udtryk blandt musiklærere for, at forløbet er progressivt – man går fra hvidt til sort bælte inden for et område.

Søg efter "body percussion cards" på teacherspayteachers.com

Farvel – og tak for nu

DLF MENER AF DORTE LANGE, næstformand i Danmarks Lærerforening

Illustration:

Hayley Wells

Dette er den sidste klumme, jeg skriver som næstformand i Danmarks Lærerforening og dermed som tillidsvalgt for alle jer, der er medlemmer af foreningen. Jeg har været så stolt af at have haft jeres tillid. Det at være tillidsvalgt er en stor ære – og et kæmpe ansvar.

Til de tillidsvalgte i Danmarks Lærerforening og til de af jer, der skal vælge foreningens kommende ledere, vil jeg låne nogle opfordringer fra en usædvanlig kant. Bertel Haarder holdt en tale ved Folketingets åbning i 2022, hvori han opfordrede sine folkevalgte kollegaer til at ranke ryggen og til at være autentiske politiske ledere. De råd mener jeg er meget aktuelle og vigtige. Det gælder både for folkevalgte i Folketinget og for ledere i fagbevægelsen.

Han sagde: “Insister på, at det er de folkevalgte, der skal bestemme”. Og han opfordrede til, at man som folkevalgt ikke lader sig stresse af de mange rådgivere: “Husk at få tid til at tænke. Husk at stå fast. Afvis kommunikationstaktik og udspekulering. Vær autentiske”.

De opfordringer vil jeg gerne give videre til de kommende politisk valgte i Danmarks Lærerforening, hvor rådgiverne ganske vist aldrig stresser de tillidsvalgte. De udgør et helt utroligt dygtigt sekretariat, uden hvilket foreningen slet ikke ville kunne varetage medlemmernes interesser ordentligt. Men uanset hvor dygtigt et sekretariat er, har det brug for politisk retning.

Populært sagt skal et sekretariat kunne se muligheder i de givne rammer – mens det er politikernes opgave at kæmpe for, at rammerne flyttes. Hvis vi kun maler inden for stregerne, kommer vi ikke videre, og det kræver politisk mod og indsigt at insistere på, at stregerne flyttes. Analyserne, vurderingerne og det politiske ansvar for retningen skal tages politisk.

I dag, hvor dette nummer af bladet Folkeskolen udkommer, er kongressen i gang med sit arbejde som foreningens øverste myndighed –og den skal blandt andet vælge ny ledelse.

Senere på året skal alle foreningens medlemmer være med til at vælge en ny hovedstyrelse, og jeg håber, at der vil blive valgt ledere, som selv kan og vil analysere, hvilke muligheder der er for Danmarks Lærerforening, og som kan tage ansvar for retningen ud fra det. Det er også vigtigt, at Danmarks Lærerforenings kommende ledelse har mod på selv at formulere politiske visioner for folkeskolen med dens enorme betydning for samfundet – og at det sker med andet og mere end “kommunikationstaktik og udspekulering”.

Fortsat god kamp.

“Overalt i kommunerne varsles der nedskæringer på områder, som den pædagogiske forskning peger på, at vi burde investere i, nemlig gavmilde organisatoriske betingelser, der kan sikre, at pædagoger og lærere kan arbejde med børn og unges trivsel og fællesskaber. Men sagen er selvfølgelig større end kommunernes hierarkiseringer og prioriteringer. I et mistrivselsforebyggende perspektiv burde regeringen derfor kigge kritisk på finanslovsudspillet”.

Uddrag af debatindlæg: “Tør vi skære mere på områder, forskningen viser, vi burde investere i?” af Sofie Sauzet, ph.d., lektor på pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole.

Se indlægget på folkeskolen.dk/debat

“Hvis vi kun maler inden for stregerne, kommer vi ikke videre, og det kræver politisk mod og indsigt at insistere på, at stregerne flyttes”.

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

De løstansatte vikarer skal med i fagforeningen

Fagbevægelsen er nødt til at opfinde kollektive løsninger for det voksende prekære arbejdsmarked.

På skolerne er brugen af løse vikarer vokset. Ofte er det unge på sabbatår eller dimittender, der er nødt til at have flere småjob på nultimerskontrakter for at kunne forsørge sig.

Prekariatet er klassen, der hænger yderst på arbejdsmarkedet uden udsigt til fast job og en stabil indtægt. Prekariatet har meget få eller slet ingen rettigheder. I kampen for ordentlige forhold til lærere og forsvaret af lærerfaget bliver de uforskyldte ofre og står alene tilbage på perronen.

I modsætning til vores kollegaer i de pædagogiske fagforeninger og FOA organiserer

Svar fra DLF

Vi deler i DLF’s hovedstyrelse til fulde ønsket om et organiseret arbejdsmarked med ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og vi arbejder for et arbejdsmarked med tydelige, faglige organisationer med bred tilslutning fra arbejdstagerne.

Vi ser med stor bekymring på den stigende brug af uuddannede løstansatte vikarer i folkeskolen, da vi har et klart mål om, at det skal være uddannede lærere, der underviser i folkeskolen. Vi følger derfor udviklingen tæt, blandt andet ved at undersøge omfanget af midlertidige ansættelsesforløb og ansatte med få timer –herunder organisationsgraden for disse grupper.

Folkeskoleoverenskomsten er en funktionsoverenskomst, der omfatter alle, som underviser i folkeskolen. Timelønnede lærere i folkeskolen – for eksempel tilkaldevikarer –

Rejs trygt på skoletur

Berlin m/bus

DLF ikke vikarerne. På trods af at de løser en opgave for skolerne og varetager undervisning, inviteres de ikke ind i det faglige fællesskab.

Måske vil det i udgangspunktet være en udgift at organisere vikarerne, men i længden vinder fagbevægelsen på, at organiseringsgraden samlet set vokser.

Derfor er min opfordring til Danmarks Lærerforening, at vi skal organisere de løst ansatte vikarer i folkeskolen. Hjælp dem med at danne klubber, hjælp dem med at kræve rettigheder som for eksempel løn under sygdom, hjælp dem til at mærke og forstå nødvendigheden af solidaritet. Hjælp dem ind i fællesskabet.

Prag m/bus

Paris m/bus

London m/fly

Barcelona m/fly

fra kr. 990,fra kr. 1.610,fra kr. 2.180,fra kr. 2.195,fra kr. 2.185,-

Ring på 98 12 70 22

eurotourist.dk • info@eurotourist.dk

I ugerne 1-3 2024 kan vi i samarbejde med resortet i Vrådal tilbyde en skitur til en helt speciel lav pris! Se mere på: www.alfatravel.dk/rejse/skirejse-til-vraadal

er i dag omfattet af læreroverenskomsten og derfor også berettiget til medlemskab af DLF. Vi kommer i DLF til at se nærmere på, hvilket fællesskab vi kan og skal være for disse grupper. Her vil vi tage Pia Thorsens perspektiver med i det videre arbejde.

Herudover arbejder vi på flere fronter med indsatser i forhold til rekruttering og fastholdelse af lærere i folkeskolen. I samarbejde med skolelederne opfordrer vi for eksempel vikarer til at påbegynde læreruddannelsen, og sammen i fagbevægelsen har vi en vigtig opgave i at styrke rekrutteringen til læreruddannelsen, professionsuddannelserne og den offentlige sektor.

Forkortet af redaktionen.

Oplev Vrådal 5 nætter, færge t/r, 4 dages liftkort og skileje

Fra kr. 1.848

Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70

alfatravel.dk

PIA THORSEN, medlem af DLF, Thy-Mors Lærerkreds

THOMAS ANDREASEN, formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening

Lærerformand:

Jeg har aldrig oplevet den økonomiske situation så alvorlig som nu

Fra talerstolen på Danmarks Lærerforenings kongres

appellerede DLF-formand Gordon Ørskov Madsen tirsdag direkte til Christiansborg om akut at prioritere økonomien, hvis Danmark skal have en fælles folkeskole i fremtiden.

“Jo mere vi sparer, des fattigere bliver vi. Hver gang vi som samfund trækker penge og indsatser ud af skolen, bliver vi et fattigere samfund. Både menneskeligt og samfundsøkonomisk”, lød det fra Gordon Ørskov Madsen på kongressens talerstol. Arkivfoto: Thomas Arnbo/Montage: Marine Gastineau

DLF-KONGRES ’23

Danmarks Lærerforening holder i år kongres den 19.-21. september i Tivoli Congress Center i København. Kongressen skal blandt andet vedtage krav til næste års overenskomst-forhandlinger og vælge ny næstformand efter Dorte Lange, der har sin sidste arbejdsdag på kongressen.

Du kan følge kongressen på folkeskolen.dk og også læse om beslutninger og debat i næste nummer af Folkeskolen.

“Jeg har arbejdet i og med folkeskolen i snart 30 år. Og jeg har aldrig oplevet den økonomiske situation være så alvorlig, som den er nu”.

Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, lagde ikke skjul på, at han var vred, i sin mundtlige beretning, da han gik på talerstolen på førstedagen af foreningens kongres i København.

“I Aalborg vil man nedlægge mere end 100 lærerstillinger”.

“I Rødovre har man ikke længere råd til vikarer, men vil sende eleverne hjem og undervise sig selv”.

“I Lejre budgetterer man konsekvent

med en lærerløn, der ligger 70.000 kroner for lavt. Og så må den enkelte skole finde pengene”.

“I Guldborgsund skal skolerne spare 29 millioner kroner næste år. Året efter 52 millioner. I 2027 62 millioner. Det er vanvittigt”.

Formanden rettede dog ikke først og fremmest sin vrede mod kommunalpolitikerne:

“Folkeskolen er sat i en økonomisk skrue- tvinge: Der kommer flere ældre, flere små børn og flere borgere med stigende behov for hjælp og støtte. Og pengene er slet, slet ikke fulgt med”, sagde Gordon Ørskov Madsen med henvisning til en frisk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd-analyse, der viser, at velfærden er underfinansieret med mere end 22 milliarder kroner siden 2015.

“Det sætter kommunerne i en umulig situation. For når man hverken kan spare på de ældre, på daginstitutionerne eller på specialområdet – hvor sparer man så? Alt for ofte peger pilen på den almindelige daglige undervisning. Dér, hvor de fleste af vores elever er – dér, hvor den brede opbakning til folkeskolen skabes”.

“I stedet for at sætte tidligt ind og gribe børnene, inden problemerne vokser sig store – så sparer man på de forebyggende indsatser. Tolærertimer bliver ikke til noget. Lærerstillinger nedlægges. Lærere står alene med en voldsom inklusionsopgave. I stedet bliver pengene brugt på dyre lappeløsninger og taxakørsel, når det først er gået galt. Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen på en kold vinterdag”.

Frihedssmilet er stivnet

Som formand for Lærerforeningen og ikke mindst i partnerskabet Sammen om skolen arbejder Gordon Ørskov Madsen tæt sammen med de politikere, der har indflydelse på folkeskolens økonomi. Og han er glad for samarbejdet og politikernes ambitioner om at sætte skolerne mere fri af den politiske og statslige styring.

“Men det er en udfordring af de helt store at sætte skolen fri, samtidig med at kommunernes økonomi er under voldsomt pres”, erkendte lærerformanden. “Lad mig give jer et eksempel: I Holbæk var glæden stor, da skolerne blev sat fri. Lærerne blev hørt og inddraget – de mærkede dét engagement, det giver at tage ansvar og sætte sit eget præg på tingene. Men nu er smilene stivnet. For i takt med at der kom-

mer pres på udgifterne, tvinges skolerne til at trække i land på alt det gode, man satte i gang”.

“Vi vil gerne øge friheden”, lød det fra talerstolen. ” Men det er ikke frihed, når det blot er indflydelse på, hvordan man sparer folkeskolen ned under gulvbrædderne!”.

“Politikerne skal tage ansvar for skolens rammer og økonomi – og her fejler skiftende regeringer big time! Vi skal have en fælles folkeskole – også om 5, 10 og 50 år. Det kræver, at regering og Folketing prioriterer den og tager ansvar for økonomien.

Også i Danmarks Lærerforening hæfter man sig ved, at regeringen flere gange de seneste måneder har fundet milliarder og fremhæver landets gode økonomi.

Kastebold

“Næste år er der afsat sølle 35 millioner til folkeskolen på finansloven! Det er sådan cirka 70 kroner per elev. Samtidig vil regeringen give skattelettelser for milliarder. Det er dybt uansvarligt”, lød det på kongressen.

Folkeskolen er blevet kastebold mellem Christiansborg og kommunerne, oplever Gordon Ørskov Madsen:

“I regeringens optik har man styrket folkeskolen. Man har givet en lærermilliard og nogle millioner til udskudt skolestart og nedsat klasseloft i de yngste klasser. Og så er folkeskolen jo i øvrigt kommunernes ansvar".

"Men ude i kommunerne står man med milliardstore regninger til inflation, demografi og specialområder, der bare vokser".

"Og mens politikerne kaster bolden frem og tilbage, taber folkeskolen. Og med den fremtidens generationer. Fremtidens samfund”.

Opgaven lige nu er derfor at få politikerne til at forstå, at folkeskoledrift ikke bare er udgifter, men en vigtig investering i fremtiden. Det arbejder Lærerforeningen centralt og ikke mindst lokalt for, og der var ros fra talerstolen for de lokale lærerkredses indsats:

“Men vi kan ikke klare det her alene. Vi er dybt afhængige af vores evner til at skabe forpligtende samarbejder og stærke alliancer. Vi skal stå sammen med forældrene, lederne og kommunerne for at sikre investeringer i skolen. Og vi skal stå sammen i fagbevægelsen, med økonomer, politikere og mange andre, så vi kan få

ændret Finansministeriets helt urimelige regnemodeller”, lød det fra formanden.

"Og skrot så den budgetlov!"

Vi skal ikke "sænke barren" En god bid af formandens beretning handlede om lærere, der forlader jobbet – og hvad der skal til for at stoppe den udvikling:

“Alt for mange søger andre steder hen. Jeg møder dem tit, og mange fortæller samme historie: De brænder for deres fag, men arbejdsvilkårene gjorde, at skulle de fortsætte lærergerningen, måtte det være et andet sted end i folkeskolen”, sagde Gordon Ørskov Madsen.

Han fortalte om en ny undersøgelse fra professor Lotte Bøgh Andersen:

“Én pointe, jeg har hæftet mig ved, handler om ‘moralsk stress’ – et begreb, som flere andre forskere også har peget på”.

“Moralsk stress er, når man godt ved, hvad der er rigtigt at gøre, men man har ikke rammerne til at gøre det. Hvis man alt for ofte oplever ikke at kunne lykkes – så bliver der for langt mellem den lærer, man gerne vil være, og den lærer, man er”, forklarede lærerformanden.

“Jeg hører fra mange lærere, at de bliver

bedt om at ’sænke barren’. Det ærgrer mig hver gang. Jeg ved godt, at ingen kan præstere 100 procent hele tiden, men ingen, der underviser børn og unge, skal blive bedt om at gå på kompromis med deres faglighed. Alle vores medlemmer bør kunne gå stolte på arbejde og gøre deres bedste. Det skal vi stræbe efter”, lød det.

Foruden arbejdet med at give den nye læreruddannelse luft under vingerne og DLF’s kamp for landsdækkende lærerstartsordninger fremhævede Gordon Ørskov Madsen også muligheden for at specialisere sig og udvikle sig undervejs i lærerlivet:

“Vi skal give muligheder for dem, der gerne vil fortsætte som vejledere, skolepsykologer, pædagogiske konsulenter eller ledere. Dem, som gerne vil arbejde med undervisningsmaterialer, med specialundervisning, voksenundervisning – eller i forvaltningen eller i ministeriet. Vi har brug for dygtige folk alle steder”, sagde han.

“Det handler også om, at man har tid og overskud til hinanden. At der er sammenhæng mellem tid og opgaver, så man kan gøre sit arbejde og bruge sin faglighed –

“Lærere står alene med en voldsom inklusionsopgave. I stedet bliver pengene brugt på dyre lappeløsninger og taxakørsel, når det først er gået galt”.

uden at brænde ud. At man kan gå hjem med følelsen af, at ’i dag, der lykkedes jeg!’”

God undervisning …

Men det handler også om selve undervisningsopgaven, som ifølge lærerformanden er præget af lange lister af temaer og emner, man skal nå igennem. Og Christiansborg-politikerne har taget imod DLF’s ønske om helt nye læreplaner, et arbejde, som ser ud til snart at gå i gang. Og det skal være en inddragende proces:

“Vi skal væk fra, at en gruppe såkaldte ’eksperter’ burer sig inde i fem år og til sidst kommer ud med nye læreplaner”, lød det: ”Ingen lærere skal opleve, at de har fået trukket nye Fælles Mål ned over hovedet”.

“Fornyelsen af læreplanerne løser ikke alt”, understregede Gordon Ørskov Madsen, ”men jeg tror på, at hvis vi lykkes her, så forbedrer vi folkeskolen og lærernes muligheder for at skabe god undervisning. Samtidig får vi mulighed for at få rykket fokus hen på pædagogikken og didaktikken. Og væk fra det snævre fokus på målbare færdigheder”.

“Eksaminer og prøver er i dag alt, alt for bestemmende for, hvordan undervisningen

foregår – ikke mindst i de ældste klasser. Både lærere og elever bliver målt på resultater ved prøverne – og en eksamenskarakter i 9. klasse viser ikke alt, hvad du kan – eller hvem du er”.

… kræver god forberedelse

Men god undervisning kræver ikke kun et godt rammeværk: “Lene Tanggaard siger det meget præcist: Læreren skal have det faglige overskud til at respondere på det, eleverne er optaget af. Hvis man er dårligt forberedt, er man ikke improviserende, og så kan man ikke ret godt inddrage eleverne. Simon Skov Fougt, der er forskningsleder på Pirls-undersøgelsen, fremhæver, at den afgørende årsag til de dårlige læseresultater er lærernes manglende forberedelse. Også undervisningsministeren erkender, at det kræver mere forberedelse at skabe den gode, varierede undervisning. Og som han formulerer det, vil han også gerne ‘til lommerne’. Det kommer vi til at holde ham op på”, lovede lærerformanden.

150 år i 2024

Danmarks Lærerforening har jubilæum til næste år, og det fik også nogle ord med fra formanden:

“I snart 150 år har lærernes fagforening været med, når skolen og samfundet har udviklet sig. Og historien har vist, at når vi engagerer os, så har vi potentialet til at ændre verden – til det bedre”.

Med henvisning til de seneste år, sagde han:

“Det er ikke uden stolthed i stemmen, at jeg kan sige, at Danmarks Lærerforening i dag står et stærkere sted. Vi har skabt en ny position – en position med potentialer. Vi bliver set som en respekteret skolepolitisk aktør. En indflydelsesrig samarbejdspartner. En troværdig aftalepart. Når vi taler, bliver der lyttet”.

“Kunne jeg ønske mig flere resultater? Flere konkrete forbedringer, der kan mærkes helt ude på arbejdspladserne? Ja, så absolut. Men vi har taget store skridt i den rigtige retning”.

kra@folkeskolen.dk

Denne artikel er skrevet før kongressen på baggrund af Gordon Ørskov Madsens manuskript. Det talte ord gælder.

På kongressen om et år kan de delegerede være med til at fejre Lærerforeningens 150-års jubilæum. Arkivfoto og montage: Marine Gastineau

Farvel til en lærer med stort L

“Dorte kan stoppe som næstformand med særdeles rank ryg”.

Sådan skrev tidligere lærerformand Anders Bondo Christensen i en kommentar på folkeskolen.dk, da det kom frem, at Dorte Lange ikke genopstiller til næstformandsvalget på årets kongres. Hendes sidste arbejdsdag i Danmarks Lærerforening bliver kongressens sidste dag den 21. september.

Over for Folkeskolen beskriver han den 62-årige nu afgående næstformand som en særdeles arbejdsom, iderig og ikke mindst vedholdende person, der har lagt en “formidabelt stor” indsats i Lærerforeningen.

Dorte Lange er uddannet lærer fra Aalborg Seminarium i 1995 med dansk og historie som linjefag. Hun blev ansat som lærer på Hjallerup Skole i Nordjylland og derefter på Ny Holte Skole i Søllerød Kommune i Nordsjælland, hvor hun blev tillidsrepræsentant i 1997. I 2001 blev hun formand for Rudersdalkredsen, og syv år senere blev hun valgt til hovedstyrelsen. Dér blev hun formand for Lærerforeningens skole- og uddannelsespolitiske udvalg – en post, hun bestred indtil 2011, hvor hun blev valgt som næstformand. Siden 2016 har hun desuden repræsenteret DLF som vicepræsident i den europæiske lærerforening Etuce.

Særligt én ting er gået igen i Dorte Langes foreningspolitiske karriere, fortæller DLF-formand Gordon Ørskov Madsen, der har kendt hende siden 2002.

“Dorte har lærerpersonligheden i sig, og det gennemsyrer alt, hvad hun har stået for som fagligt aktiv. Hun taler ofte om den betydning, som læreren har og skal have. Ikke bare for undervisningen og for børnenes udvikling, men også for skolen og samfundet”.

DLF-formanden beskriver også Dorte Lange som en omsorgsfuld og støttende samarbejdspartner, men hun udfordrer også.

“Når hun har ting, som hun gerne vil, så kan hun være vedholdende, ja, jeg vil faktisk gå så langt som til at sige stædig. Hvis ikke hun kommer igen-

nem med noget første gang, så tager hun det op en gang til og også gerne tredje gang”, siger Gordon Ørskov Madsen.

“Hun har for eksempel været meget vedholdende i forhold til, at bæredygtighed i en bred betydning skal være noget, som DLF beskæftiger sig med. Skolerne er jo optaget af klima og bæredygtighed, og Dorte har holdt fast i, at når det er nærværende for medlemmerne, skal det også være nærværende for DLF”, siger han.

Altid en positiv tilgang

De, der kender lidt til Dorte Lange, ved måske, at hun har en svaghed for islandske heste. Men det er nok de færreste, der kender til hendes svaghed for “hjemmestrikkede skemaer i Word”, som Anders Bondo Christensen kalder dem.

“Dorte har altid haft mange ideer til projekter, og når hun skulle præsentere dem for os andre, havde hun gerne medbragt et kæmpe skema med masser af kolonner og rækker, der strakte sig over adskillige A4-sider”, fortæller han.

Gordon Ørskov Madsen fortæller, at det med tiden blev noget, som de lavede sjov med til møderne.

“Skemaerne er Dortes måde at skabe overblik og sammenhæng på, tror jeg. De kan være meget komplicerede med mange elementer, og for os andre gav de ikke altid så meget værdi. Men for hende var de vigtige”.

Foruden sin vedholdenhed, læreridentiteten og de mange skemaer vil Dorte Lange blive husket for sit gode humør og positive tilgang, selv når modgangen er størst, mener DLF-formanden. Og hendes tidligere formand, Anders Bondo Christensen, understreger, at man ikke må underkende, hvor meget Dorte Lange har betydet for DLF.

“Når Dortes afløser skal findes, er det vigtigt at finde en næstformand, der kan videreføre hendes store indsats”.

jkn@folkeskolen.dk

Dorte Lange er kendt som en vedholdende kollega i Lærerforeningen, hvor hendes tiltag er anerkendt for “altid at have klangbund og være gennemtænkte”, fortæller DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.

Arkivfoto: Tor Birk Trads

En loyal, men stædig politisk makker og usædvanligt glad for hjemmelavede skemaer i Word. To formænd siger farvel til Dorte Lange, der takker af efter tolv år som næstformand i Danmarks Lærerforening.

ORD Jesper Knudsen

Få friske morgennyheder

Bliv klædt på til samtalen på lærerværelset med friske morgennyheder direkte i din indbakke alle hverdage. Her vælger vi det allervigtigste til dig, så du er opdateret på folkeskoleområdet.

Tilmeld dig på:

Piktogrammer kan hjælpe elever til at få overblik over, hvad de skal her og nu, og hvad der venter bagefter. Det kan skabe ro og koncentration i klassen, viser ny bog. Se her, hvad der skal til for at få succes med visuel støtte. ILLUSTRATION María Luque

Sådan bruger du visuel støtte til alle børn

SIGNE BADEN

Signe Søndergaard Baden er cand. psych. fra Aarhus Universitet. Har de seneste fem år arbejdet som PPRpsykolog i Syddjurs Kommune – primært på det almene dagtilbuds- og indskolingsområde. Arbejdet foregår ude i praksis i tæt samarbejde med forældre, pædagoger og lærere samt børne- og ungdomspsykiatrien og andre fagprofessionelle.

Skab struktur, forudsigelighed og genkendelighed med visuel støtte. Sådan lyder mantraet, når lærere skal have bugt med uro, konflikter og virvar blandt eleverne. Men hvordan gør man?

Det har psykolog Signe Baden skrevet en bog om med konkrete anvisninger til lærere i indskoling og på mellemtrin.

“Jeg anbefaler ofte lærere at anvende visuel støtte til at skabe ro og struktur, men når jeg har søgt efter inspiration, har jeg kun fundet materialer til børn med for eksempel autisme. Der er masser af hjemmesider, som sælger piktogrammer, men de fortæller ikke, hvordan man skal bruge dem”, siger Signe Baden, som er psykolog i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Norddjurs Kommune.

Børn har glæde af visuel kommunikation, fordi det er hurtigt at aflæse et billede.

“Elevernes hjerner er ikke færdigudviklede til at kunne planlægge, forstå konsekvenser og koncentrere sig i længere tid, så jo mere konkret vi kan gøre den ydre struktur, desto lettere får de ved at huske, hvad de skal”.

VISUEL STØTTE ER GODT TIL OVERGANGE

Signe Baden anbefaler, at man begynder i det små. For eksempel kan man prøve at bruge visuel støtte til at skabe morgenrutiner.

“Der kan være meget uro op til klokken otte, fordi børnene ikke ved, hvad de skal gøre af sig selv. Det gør det svært at få ro til at komme i gang med undervisningen. Hvis

ORD Henrik Stanek

Timetimer til vedholdenhed og fastholdelse i aktivitet

Piktogrammer til struktur og overblik

FASTHOLDELSE I INDIVIDUELLE OPGAVER

Eleverne i 4.b skal hver især løse opgaver i 20 minutter. Bagefter er der fælles gennemgang på tavlen. Undervejs spørger nogle af eleverne flere gange, hvornår de er færdige.

Næste gang sætter læreren en timetimer til 20 minutter og fortæller eleverne, at når det røde er forsvundet, og uret bipper, er de færdige. Han forklarer, at de hele tiden kan følge med i, hvor lang tid der er tilbage, ved at kigge på timetimeren.

Hvis en elev går i stå, henviser læreren til timetimeren og siger, at eleven sagtens kan nå lidt mere. På den måde retter han elevens opmærksomhed mod opgaven og hjælper eleven med at fastholde fokus.

RÆKKEFØLGE TIL INSTRUKTIONER

Matematiklæreren har tendens til at møde eleverne i 4.b med en masse instruktioner, når de kommer ind i klassen: “I skal sætte jer ned, så skal I finde blyant og viskelæder frem. Nej, ikke hele penalhuset, kun blyant og viskelæder, og så skal I tage matematikhæftet op af tasken og slå op på side 48, som vi gik i gang med i går”.

For eleverne er det en lang instruktion, som gør, at læreren er nødt til at gentage trinene flere gange, da nogle enten ikke hørte det første gang eller har glemt det næste trin. Det giver en masse uro, at flere elever spørger: “Hvad for en side var det nu?” eller “Er det hæftet eller bogen, vi skal bruge?”

Nu tegner læreren de forskellige trin på tavlen og kan blot bede eleverne om at se derop.

Støtte / Børn

Belønningsskema til øget motivation

ØVE AT KOMME IND I KLASSEN EFTER FRIKVARTER

I den sidste måneds tid er nogle elever i 4.b kommet for sent ind til time. Lærerne fornemmer, at det skyldes, at eleverne har gang i en leg, som de har svært ved at løsrive sig fra.

Lærerne taler med eleverne om, at det er rart for alle, når lærerne ikke skal ud at lede efter elever eller irettesætte dem, der kommer for sent. De aftaler med eleverne, at de i to uger skal øve sig i at gå ind, når klokken ringer, og lærerne gør det klart, at eleverne skal hjælpes ad med at huske at komme ind.

Lærerne laver et skema over ugedagene på tavlen. Når alle elever kommer ind fra frikvarter

klokken 10, tegner læreren en smiley på skemaet. Hvis klassen får mindst fire smileyer den første uge, tager dansklæreren flødeboller med om fredagen. Får de fem smileyer i uge to, klæder matematiklæreren sig ud til en morgensamling. Det gør opgaven motiverende og lystbetonet. Det betyder også, at der ikke er en decideret straf, hvis opgaven ikke lykkes.

Lærerne opmuntrer hver dag eleverne til at huske skemaet, og de får masser af ros for at komme ind til tiden. Lærerne ved godt, at to uger ikke nødvendigvis ændrer en dårlig vane, men udsigten til en belønning sætter fokus på udfordringen og skaber forhåbentlig positive associationer til at komme ind, når klokken ringer.

Piktogrammer til struktur og overblik

læreren kommer ti minutter i otte og hænger et piktogram op på tavlen, som viser, at eleverne enten skal tegne, læse eller spille et spil med sidemakkeren, ved de, hvad de skal”.

Det er svært for mange børn at skifte fra en aktivitet til en anden, så her kan visuel støtte også være en hjælp.

“Når læreren viser, hvad der venter, bliver følelsen af opbrud mindre. Det er især gavnligt, når eleverne er i gang med noget, de synes er fedt, og så skal skifte til noget mere kedeligt”.

Visuel støtte egner sig også til situationer, som er konfliktfyldte og præget af uro, og hvor lærerne kunne tænke sig, at de foregår på en anden måde. Det kan være, når børnene kommer ind fra frikvarter, eller hvis klassen skal på tur.

“Så kan man lave en oversigt med piktogrammer af destinationen, og at eleverne skal finde dyr, spise madpakker og lege, inden de skal hjem igen. Det kan også være af, hvem de skal sidde ved siden af i bussen”, siger Signe Baden.

ELEVERNE SKAL LÆRE AT TYDE PIKTOGRAMMER

Lærere kan ikke forvente, at eleverne i indskoling og på mellemtrin af sig selv går i gang med at følge piktogrammer.

PÅMINDELSE OM AT LYTTE

I 1.a har mange elever svært ved at være stille, når en klassekammerat taler. Lærerne vil gerne have, at eleverne øver sig i at lytte. Derfor laver de et stort lyttepiktogram, som de holder op, hvis der bliver for meget småsnak. Piktogrammet fungerer som en påmindelse, og de første mange gange henviser læreren til det ved at sige: “Hov, se lige på billedet her. Husk, at vi skal lytte nu”.

Henvisningen gør, at lærerne i mindre grad behøver at irettesætte elever. Samtidig er det en mindre afbrydelse for den elev, der taler, end når læreren selv begynder at tale ind over for at bede nogle om at være stille og lytte.

“Når børn har vænnet sig til visuel støtte, er det nemmere at implementere nye piktogrammer, men i begyndelsen tager det tid, fordi de skal lære, hvad et piktogram betyder. For viser et billede af en rutsjebane, at børnene skal ud at rutsje, at de skal på legepladsen, eller at de skal med ud at købe en ny rutsjebane?” forklarer Signe Baden og kommer med endnu et eksempel:

“Og handler det om mig, når madkassen på piktogrammet er gul, og min er blå? For voksne kan det være indlysende, at en gul madkasse betyder, at alle skal spise, men et billede kan aflæses på mange måder. Derfor kræver det lidt at komme i gang”.

Samtidig skal klassens lærere og pædagoger være rollemodeller og bruge den visuelle støtte konsekvent ved at italesætte den: “Vi ser lige på piktogramtavlen, hvad der skal ske i timen”. På den måde lærer eleverne, at de selv kan orientere sig mod tavlen.

“Lærerne skal vise engagement, og efterhånden som eleverne bliver ældre, kan de tage dem med på råd. Når elever i 4. klasse spørger, hvorfor de skal have visuel støtte, skal man fortælle, at det skyldes, at der er for meget uro, når de kommer ind fra frikvarter, og det kan piktogrammerne hjælpe dem med at lave om på”, siger Signe Baden.

LÆRERE SKAL GÅ SAMMEN

Visuel støtte virker, hvis den bruges konsekvent af alle klassens lærere og pædagoger.

“Hvis dansklæreren bruger visuel støtte, mens matematiklæreren ikke gør, ved børnene ikke, om de skal oriente-

EVA OG SVEND AAGE LORENTZENS FOND

Eva og Svend Aage Lorentzens

Fond uddeler i marts 2024 legater á kr. 10.000,- til uddannelse til børn af lærere, der er eller har været medlem af Danmarks Lærerforening.

Ansøgningsfrist: 1. november 2023

Motiveret ansøgning, der skal vedlægges nødvendig dokumentation for at komme i

betragtning, stiles til: Advokat Rita S. Simonsen på mail rs@kielberg.com

“Visuel støtte erstatter mange ord, så lærerne ikke behøver at gentage så meget”.

Signe Baden, PPR-psykolog

Betingelserne fremgår på www.odenselaererforening.dk

Aktive skoleture

re sig efter den eller ej. Det samme sker, hvis man kun bruger piktogrammerne nogle gange. Alle klassens lærere skal være med på at bruge støtten i en periode, så man skal blive enige om det og også om, hvordan man gør. Så kan det godt være, at én i teamet har ansvar for at finde billeder på nettet eller er god til at tegne”, siger Signe Baden.

Som ved andre pædagogiske indsatser er det nødvendigt at evaluere. Det kan være: “Har du også lagt mærke til, at det virker supergodt med visuel støtte?” “Ja, lad os blive ved med det”. Eller lærerne kan tage en snak efter tre uger: Har det den ønskede effekt? Hvad fungerer? Og hvad bør ændres?

Byglandsfjord

Salzburgerland

Gardasøen

group@benns.dk www.benns.dk/studierejser

Visuel støtte er ikke i sig selv et vidundermiddel, som kan løse alle skolens udfordringer, understreger PPR-psykologen. Men det kan være et supplement til god almenpædagogik, og man skal bruge hjælpemidlerne, så længe det giver mening.

“Når eleverne i en indskolingsklasse skal læse selv, og læreren sætter timetimeren til et kvarter, kan de se, at det ikke kan betale sig at gå i gang med næste kapitel, fordi der kun er et minut tilbage. Her giver det mening at blive ved med at bruge timetimer. Men hvis man bruger piktogrammer til at øve færdigheder, og

eleverne når til at mestre færdighederne, er piktogrammerne ikke længere nødvendige”, forklarer Signe Baden.

Jo ældre eleverne bliver, jo mere indre struktur får de. For eksempel kan de ældste elever huske deres skema i hovedet, og de kan selv planlægge og skabe egne systemer.

“Læreren skriver måske dagsordenen for timen på tavlen, og det er også visuel støtte. Den er bare på skrift. Men lærere kan godt lege med det. Jeg synes for eksempel, det er fedest at åbne en kogebog med store billeder af den mad, jeg skal lave”.

Visuel støtte er ikke endnu en opgave, lærerne skal have tid til i en forvejen travl hverdag. Det er hjælp til selvhjælp.

“Jeg har mødt mange lærere, som er trætte af at høre sig selv sige: ‘Ti nu stille’, ‘hold nu op’ og ‘sæt jer ned’. Med visuel støtte kan læreren pege på et fælles tredje. Så er det ikke længere hende, som siger, hvad eleverne skal. Visuel støtte erstatter i det hele taget mange ord, for når eleverne har vænnet sig til at orientere sig mod den, behøver lærerne ikke at gentage så meget. Eleverne kan selv se, hvad de skal, så visuel støtte gør dem selvhjulpne”, siger Signe Baden.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Elever får ukrainske bevægelsespennevenner

15 danske klasser mødes online med ukrainske og polske jævnaldrende for at bevæge sig

IDRÆT Trods den russiske invasion af landet fortsætter ukrainske elever med at gå i skole eller at modtage onlineundervisning. Gennem et nyt projekt får 15 2.- og 3.-klasser fra danske skoler mulighed for at få indsigt i den ukrainske hverdag – og at kommunikere med ukrainske elever gennem bevægelsens sprog. Active Sister Schools hedder projektet, der inspireret af det klassiske pennevensystem kobler en dansk, en ukrainsk og en polsk klasse sammen.

Klasserne mødes til og med januar online en gang om måneden og dyster i forskellige bevægelseslege. Første gang er fredag den 15. september. Eleverne fra de tre deltagende lande skal efterfølgende lære

noget om hinanden, når de gennem månedlige udfordringer bliver klogere på for eksempel hinandens kultur, traditioner og geografi.

"Projektet er opstået ud fra et ønske om at støtte de ukrainske skolebørn. At give dem en linje ud til resten af verden, selvom de måske modtager undervisning i et isoleret beskyttelsesrum eller hjemmefra, fordi deres skoler ikke eksisterer længere. At skabe noget glæde, trivsel og et frirum fra bekymringer", lyder det i en pressemeddelelse fra Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt, der står bag projektet sammen med de polske og ukrainske samarbejdspartnere.

folkeskolen.dk/idræt

Elever skal finde musik i hverdagen

MUSIK Eleverne i 3. klasse på Sortedamskolen i København har lige nu den lektie at lægge mærke til, hvor de hører musik i hverdagen. I supermarkedet, i tøjbutikken, i film. Abelone Hornum er lærer på Sortedamskolen, og hun bruger de små videoer, som tegneren Carl Quist-Møller skabte sammen med Aarhus Jazz Orchestra under coronanedlukningen for tre år siden. Videoerne handler om bien Bob, der opfandt jazzen. Og de har både tegneinstruktioner til billedkunst og viden og aktiviteter til musikundervisning.

”Pludselig går det op for dem, at der er musik overalt, og at den skaber stemning. Det er vigtigt at lære at lægge mærke til, hvad musikken gør ved os. Den viden fører direkte over i at tale om musikfortællinger, og der er videoerne om Bi Bob the Bee bare virkelig gode”, fortæller Abelone Hornum.

Nybagt lærer bruger drama i tysk

TYSK Trine Stoustrup Jakobsen brænder for at blive den tysklærer, som eleverne snakker positivt om, fordi hun har vist dem, hvor fedt faget kan være.

I sit bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College har Trine Stoustrup derfor både i teori og empirisk undersøgt, hvad en dramapædagogisk tilgang kan betyde i tyskfaget.

Hendes konklusion lyder, at dramapædagogik kan bidrage til en undervisning, hvor både elevernes sprogtilegnelse og motivation styrkes.

Gennem interview med elever og konkrete dramaforløb i både en 9. og en 10. klasse i forbindelse med hendes praktik oplevede den nybagte lærer, at eleverne udviklede deres kreativitet, samarbejdsevner og kommunikative færdigheder i tysk.

folkeskolen.dk/ tyskfransk

Fodboldhold for elever med særlige behov har stor succes

SPECIALPÆDAGOGIK Det nye fodboldhold Assens FC – Optimus består af børn og unge med særlige behov fra specialskolen Pilehaveskolen og STU i Assens Kommune. Viceskoleleder og initiativtager Christen Seerup regnede med fire-seks spillere, da han indkaldte til den første træning. Der kom hele 19 børn og unge, fortæller han: ”Spillerne har bestemt, at

holdet skal hedde Optimus, som betyder det bedste. De har også valgt, at alle skal spille med nummer 10 på ryggen ligesom de bedste fodboldspillere”.

Holdets fire trænere har ambitioner om at lære de unge spillere at aflevere bolden, for lige nu løber de selv med den, indtil de bliver trætte.

folkeskolen.dk/ specialpædagogik

folkeskolen.dk/ musik

Foto: Johnny Wichmann

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

Foto: Pilehaveskolen

Redigeret af emo@folkeskolen.dk

At undervise nyankomne ... ja, men hvordan?

Forfatteren besvarer de spørgsmål og italesætter den følelse af utilstrækkelighed, som de fleste, der har undervist nyankomne elever, vil kunne genkende. Man efterlades med mod på at udvikle sin egen undervisning.

At undervise nyankomne – Metoder, refleksioner og erfaringer

DANSK SOM ANDETSPROG

Forfatter: Anna Kaya

Danske fagkonsulenter: Christine

Worm og Lone Wulf

349,95 kroner

222 sider

Akademisk Forlag

Alle, der har undervist i modtagelsesklasser eller andre modtagetilbud, ved, at det er en kompleks opgave. Det er den udfordring, som forfatteren til den fine bog “At undervise nyankomne” adresserer.

Forfatteren har undervist i svensk som andetsprog i mange år, og hun lader hvert kapitel tage afsæt i sine egne erfaringer, spørgsmål og faglige frustrationer, både som ny andet-

sprogslærer og i sin fortsatte undervisningspraksis. For eksempel:

Hvad skal eleverne lære, og hvordan skal jeg undervise, så de lærer det? Hvordan skal jeg lære elever at læse på et sprog, de ikke behersker? Hvordan skal mine elever kunne læse og forstå teksterne i de lærebøger, der anvendes i de almene klasser? Hvordan skal jeg anvende alle elevernes sprog som resurse, når jeg ikke kan deres sprog? Hvordan ved jeg, om min undervisning er effektiv?

Ved at reflektere over og dele ud af

ANMELDT AF LOTTE SVANE STRANGE PETERSEN

sine mangeårige erfaringer og store viden om andetsprogstilegnelse forsøger hun at besvare sine egne spørgsmål og kommer derigennem rundt om de væsentligste aspekter af arbejdet med nyankomne elever med fokus på selve undervisningen.

De nyankomne elever har nemlig ikke tid til ineffektiv undervisning. De skal tilegne sig et nyt sprog og samtidig udvikle samme færdigheder som alle andre elever i skolen – på det nye sprog vel at mærke. Og bogens centrale budskab er da også klart: For at kunne undervise i og støtte eleverne i dette store arbejde må man vide, hvem de er, og hvad de kan. Undervisningen skal være fagligt og kognitivt udviklende for alle og forventningerne høje, og undervisningen må derfor bygge på elevernes allerede eksisterende erfaringer og viden, så alle deres sproglige og faglige resurser kommer i spil.

Fra dette perspektiv bliver de væsentligste aspekter af basisundervisningen udfoldet: Behovet for meningsfuld, struktureret og varieret undervisning, den afgørende betydning af stilladsering og modellering, læsning og skrivning, sprogudviklende fagundervisning, planlægning af sproglige mål og flettet ind i det hele: synet på flersprogethed som en resurse og vigtigheden af at inddrage elevernes samlede sproglige kompetencer til læring af både andetsprog og fag.

Ambitionen og passionen er stor, men aldrig på en måde, der tager pusten fra læseren. Det er tværtimod svært ikke at lade sig smitte af det store, faglige engagement og den samtidige ydmyghed over for opgaven, og forfatterens dialog med sit eget yngre, uerfarne lærer-jeg efterlader et trygt rum til masser af faglig tvivl og fejl undervejs.

Samlet fremstår bogen som en kompetent og troværdig indføring i god undervisning af nyankomne.

Forkortet af redaktionen.

Mellemform – forklaret, så det er til at forstå

Forfatterne

præsenterer ti velkendte og nye mellemformer i teori og praksis. En bog til inspiration og en hurtig, lettilgængelig håndsrækning ude på skolerne. Indrømmet! Anmelderen her, der holder meget af at putte ting i kasser, er udfordret, når det kommer til mellemformer: Et bredt begreb og en tilsyneladende endeløs række af eksempler på, hvad en mellemform kan være.

I bogen “10 mellemformer – Veje til bæredygtige og inkluderende læringsfællesskaber” forsøger forfatterne at give deres konkrete bud på det dynamiske begreb og inspiration til, hvordan “alle professionelle i grundskolen kan bygge mellemformer ind i læringsrummet som grobund for en inkluderende og bæredygtig pædagogik.”

Forfatterne præsenterer mellemformerne i kapitler om nest-pædagogik, co-teaching, fysiske rammer, faglig stolthed, forældresamarbejde, bære-, være- og læredygtighed, dialogiske kompetencer, kreativ mediation, den kreative platform og vedholdenhed.

De enkelte kapitler kan læses kronologisk eller efter interesse og er opbygget ens med en beskrivelse af mellemformen, dens baggrund, udbredelse og definition. Herefter følger en beskrivelse af, hvorfor denne pædagogik/tilgang er relevant i en mellemformstænkning, samt tilgange, metoder og øvelser til brug i egen praksis. Alle kapitler afrundes med en praksisbeskrivelse i form af en case hentet fra virkelighedens verden.

“10 mellemformer – Veje til bæredygtige og inkluderende læringsfællesskaber” er

INKLUSION

Forfatter: Stine Clasen og

Christina Baluna Hostrup

299 kroner

158 sider

Dansk Psykologisk Forlag

BOG

en lettilgængelig bog, der kan læses af alle aktører med tilknytning til grundskolen. Som forfatterne selv indleder, bygger nogle af bogens mellemformer “på velafprøvet pædagogik”, mens andre er disses bud på, “hvordan mellemformer kan forstås og videreudvikles”.

For mig er meget af indholdet velkendt, men det er dejligt med en bog, hvor forfatterne formår at beskrive hver mellemform på få sider med øje for det helt centrale og eksemplificeret for læseren via en case. Personligt var jeg mest optaget af kapitlerne om forældresamarbejde, dialogiske kompetencer og vedholdenhed som gode remindere i mit arbejdsliv lige nu.

10 mellemformer – Veje til bæredygtige og inkluderende læringsfællesskaber

ANMELDT AF CHRISTINA KROLMER

6 råd til at arbejde med AI

Kunstig intelligens er kommet for at blive, men fokus på mennesker, lærere og fællesskaber bliver vigtigere end nogensinde, skriver CFUkonsulent Mikkel Aslak Koudal Andersen.

Hvad stiller vi op med AI lige nu?

Der skrives bøger, udbydes kurser, oprettes Facebook-grupper, og snakken går i personalerummene og ledelsesgangene. Ekspertgrupperne er godt i gang med at udtænke fremtidens prøver og fremtidens undervisning. Jeg er selv med i et kommissorium under Undervisningsministeriet, hvor vi endevender prøver og undervisning i forhold til de nye teknologier. Det skal ende med nogle anbefalinger til undervisningsministeren til foråret.

Mit første budskab er: Bare rolig. I fremtidens skole bliver fokus på mennesker, lærere og fællesskaber vigtigere end nogensinde før.

Mit andet budskab er: Bare rolig. Der er mange muligheder for, at vi sammen kan skabe en endnu bedre folkeskole. Jo mere jeg ser på, hvilke forandringer der er nødvendige, jo mere tænker jeg, at det nok skal gå. De didaktiske greb og pædagogiske dagsordener, vi skal vende os mod, er gode gamle dyder, som vi kender i forvejen.

Mit tredje budskab er det mest centrale i dette indlæg: Hvad gør vi lige nu, mens vi venter på, at diverse udvalg, ekspertgrupper og politikere kommer med udmeldinger?

Først lige et par ord om, hvad du ikke skal gøre lige nu.

Vent ikke på, at det der AI forsvinder igen –det gør det ikke.

Vent ikke på, at der udvikles et program, som kan afsløre elevernes snyd med AI-modeller – det kommer der formentlig aldrig.

Men hvad gør vi så – lige nu og her?

1. Snak med hinanden i personalerummet og på teammøder om, hvad I tænker om kunstig intelligens. Del erfaringer, glæder, bekymringer og gode ideer.

2. Prøv at bruge ChatGPT (som umiddelbart er den bedste) eller SkoleGPT (som er

udviklet til brug i undervisningen) i forberedelsen. Få erfaringer.

3. Sæt dig ind i det basale (som kan virke meget fremmed, jeg ved det godt). Hvad er den generative kunstige intelligens for noget? Overlad det ikke til it-vejlederen at forklare eleverne, hvad det egentlig er. Det er vigtigt for alle at vide.

4. Snak åbent med eleverne om AI. Hør, hvad de tænker, og snak med dem om, hvad det kan og ikke kan.

5. Begynd at eksperimentere med generativ AI i undervisningen. Der er brug for erfaringer fra praksis, og du vil langsomt opbygge vigtige nye kompetencer sammen med dine elever.

6. Vend dit fokus på processer og mindre mod de færdige produkter – tænk i formativ feedback.

Generelt skal vi alle sammen være bevidste om, at vi står over for et nybrud, som vi alle er nødt til at forholde os til. Så derfor: Forhold dig til det.

Brug AI og få erfaringer i både forberedelsen og undervisningen. Og bare rolig: Det er stadig din relation til eleverne, der er afgørende.

“Mange lærere og skoleledere træder lige nu vande, og det kan være svært at vide, hvordan man skal forholde sig til kunstig intelligens”.

Af Mikkel Aslak Koudal Andersen, CFUkonsulent og medlem af regeringens ekspertgruppe, der skal rådgive om digitale hjælpemidler

Forkortet af redaktionen.

Bliv klog på ild, og lær om brandsikkerhed

Skal man bruge vand eller et grydelåg til at slukke ild i en gryde med olie? Hvordan undgår man, at et kærestebrev går op i røg, og hvordan er brandsikkerheden på skolen? ”Brandsmart” er et nyt, gratis undervisningsmateriale til 4.-6. klasse, hvor eleverne skal arbejde med brandsikkerhed på en sjov og vedkommende måde, så de nemmere husker det, de har lært.

Sæt fokus på genbrug og vind

Gennem korte film med vennerne Charlie og Martha står eleverne over for en række dilemmaer om ild og brandsikkerhed, som de skal udforske. Der er også praktiske øvelser. Materialet er lavet af Danske Beredskaber, TrygFonden, Beredskabsstyrelsen og Forstå.

Se mere om Brandsmart på forstå.dk/brandsmart

Spot ekstremisme blandt børn og unge

Skoleledere, SSP-lærere (skole, socialforvaltning, politi) og kommuner kan nu få hjælp til deres arbejde med forebyggelse af ekstremisme blandt unge via filmserien "Opmærksomhed på ekstremisme i skoler og uddannelser". Filmene har til formål at understøtte

lærere og andre fagpersoner omkring børnene og de unge i at sætte fokus på, hvilke bekymringstegn man skal være opmærksom på, samt hvilke rådgivnings- og handlemuligheder der er til rådighed. På denne måde skal indsatsen bidrage til et trygt og sikkert læringsmiljø for både lærere og elever.

Filmene er en del af en fælles indsats mellem Børne- og Undervisningsministeriet, Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, Rigspolitiet og SSP-Samrådet.

Find filmene på stopekstremisme.dk

Tilmeld din

"Kartondysten" og vær med i konkurrencen om 6.500 kroner til din klasse.

Emballagevirksomheden Tetra Paks skolekonkurrence sætter fokus på bæredygtighed og genanvendelighed, og sidste år deltog mere end 1.000 danske skoleelever i udvalgte kommuner for første gang i konkurrencen. I år inviterer Tetra Pak lærere i hele Danmark til at sætte genanvendelse på skoleskemaet for eleverne i 0.-6. klasse. Kartondysten består af tre dyster, der på forskellig vis aktiverer og lærer skoleeleverne i alderen 6-12 år om genanvendelse og bæredygtighed.

Læs mere på kartondysten.dk

klasse

Foto: Tetra Pak

Foto: Unsplash

Kvik-nr. LJA-573

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

Halsnæs Kommune, 3370 Melby

Melby Skole søger lærer til Basen

• Ansøgningsfristen er den 25. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-596

Skolen ved Bülowsvej, Frederiksberg Kommune, 1962 Frederiksberg

Vi søger samarbejdsorienteret matematiklærer til 2. årgang

• Ansøgningsfristen er den 25. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-578

Engelsborgskolen, 2800 Kgs. Lyngby

Matematiklærere til 3.-7. og 8. årgang på Engelsborgskolen

• Ansøgningsfristen er den 25. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-598

Kulturskolen Kolding, 6000 Kolding

Pædagogisk leder til Kulturskolen Kolding

• Ansøgningsfristen er den 2. okt. 2023

Kvik-nr. LJA-597

Gladsaxe Kommune, 2860 Søborg

Skoleleder til Gladsaxe Skole

• Ansøgningsfristen er den 27. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-574

Køge Kommune, 4632 Bjæverskov

Skovboskolen søger børnehaveklasseleder

• Ansøgningsfristen er den 25. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-582

Solvangskolen, 3520 Farum

Vi søger den helt rigtige børnehaveklasseleder til et vikariat i vores minimiljø

• Ansøgningsfristen er den 24. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-585

Vindinge Skole, 4000 Roskilde

Tre lærere søges til Vindinge Skole

• Ansøgningsfristen er den 29. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-589

Børne U.N.I, 1665 København V Børne U.N.I søger to lærere pr. 1. november 2023 eller snarest muligt derefter

• Ansøgningsfristen er den 25. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-583

Høje-Taastrup Kommune, 2630 Taastrup

AKT-vejleder og lærere til Sengeløse Skole

• Ansøgningsfristen er den 24. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-538

Ægirskolen, 2200 Kbh. N

Pædagogisk stærk lærer eller pædagog med skoleerfaring til Ægirskolens dagbehandling

• Ansøgningsfristen er den 22. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-568

Halsnæs Kommune, 3300 Frederiksværk

Basen på Magleblik Skole søger en passioneret, kreativ matematik- og geografi-/biologilærer

• Ansøgningsfristen er den 22. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-542

Holmeagerskolen, 2670 Greve Co-teachere til mellemtrin/udskoling (delvist genopslag)

• Ansøgningsfristen er den 22. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-547

Frederiksberg Kommune, 2000 Frederiksberg

Genopslag: Skal du være Søndermarkskolens nye fysik/kemi- og evt. biologilærer?

• Ansøgningsfristen er den 22. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-559

Ishøj Kommune, 2635 Ishøj Strandgårdskolen søger en dansklærer til 3. klasse.

• Ansøgningsfristen er den 22. sep. 2023

LEDERSTILLINGER LÆRERSTILLINGER ØVRIGE JOB

Kvik-nr. LJA-591

Ishøj Kommune, 2635 Ishøj Strandgårdskolen søger to speciallærere til gruppeordningen

• Ansøgningsfristen er den 22. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-557

Synscenter Refsnæs, Region Sjælland, 4400 Kalundborg Skolekonsulent til nationalt skoletilbud (barselsvikariat med mulighed for fastansættelse)

• Ansøgningsfristen er den 24. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-586

Københavns Kommune, 2720 København Engagerede lærere og pædagoger til Frederikshøj – dagbehandlingsskole

• Ansøgningsfristen er den 24. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-590

Frederiksberg Kommune, 1864 Frederiksberg

Passioneret for projektbaseret læring? Hjælp med at udvikle Skolen på Grundtvigsvej

• Ansøgningsfristen er den 22. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-493

Vindinge Skole, 4000 Roskilde

Læreruddannet AKT-/inklusionsvejleder søges til Vindinge Skole

• Ansøgningsfristen er den 5. okt. 2023

Halsnæs Kommune, 3300 Frederiksværk

Faglig koordinator for logopædteamet

• Ansøgningsfristen er den 26. sep. 2023

Ishøj Kommune, 2635 Ishøj Center for Børn og Forebyggelse søger en psykolog til et barselsvikariat

• Ansøgningsfristen er den 22. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-576

Vitaminer til din undervisning

Frederiksberg Kommune, 2000 Frederiksberg

Tre Falke Skolen søger naturfagsunderviser

• Ansøgningsfristen er den 25. sep. 2023

På er der 22 faglige netværk, som dækker fag og fagområder i folkeskolen. Her får du ny viden til din undervisning.

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

Kvik-nr. LJA-575

Kvik-nr. LJA-558

INFO TIL ANNONCØRER

ANNONCER OG RUBRIKANNONCER

Kontakt Mediapartners på annoncer@mediapartner.dk

Telefon +45 2967 1436 eller +45 29671446

STILLINGER PRINT OG ONLINE

FAGBLADET FOLKESKOLEN, LÆRERJOB.DK OG FOLKESKOLEN.DK

Kontakt stillinger@folkeskolen.dk

Telefon +45 60 43 60 86

ONLINE

ANNONCER

Kontakt annoncer@folkeskolen.dk

Telefon +45 60 43 60 86

NYHEDSBREVE

Kontakt annoncer@folkeskolen.dk

Telefon +45 60 43 60 86

DEADLINES FOR ANNONCER 2023

Blokade af skolerne

Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og

Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

Sorte Hest

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Rubrikannoncer

Modtager du ikke

fagbladet Folkeskolen?

Du kan klage over manglende bladlevering på: folkeskolen.dk/klag-over-bladlevering

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12

1467 København K

Telefon 3369 6300

dlf@dlf.org

www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Sekretariatet har telefontid

mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

SERVICELINJEN,

telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE

ELLER -FRITAGELSE

kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere. Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,lønogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+.

Lærerstuderendes Landskreds

Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk

Forperson

Anneline Larsen

+45 3092 5515, ALA@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LP PEN SION. DK

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Cvr-nummer: 36968559

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

140. årgang, ISSN 0015-5837

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal 132.000 helår 2022 (Index Danmark/Gallup)

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand

Morten Kvist Refskov

Book en aftale

Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

www.laka.dk

tlf. 70100018

Vores kontorer

Vi har fem kontorer rundt om i landet

Odense

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Esbjerg

Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Risskov

Ravnsøvej 6 8240 Risskov

Aalborg

Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg

København

Hestemøllestræde 5 1464 København K

Telefontider og åbningstider i København

Man - tors: 9.00-15.30

Fre: 9.00-14.30

Problemer med bladlevering?

Er dit blad ikke leveret eller modtager du et blad, som du ikke ønsker, kan du i bunden af folkeskolen.dk klikke på ’Klag over bladlevering – ved problemer med levering af fagbladet Folkeskolen’ og se, hvordan du kan kontakte os.

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk

Tlf: 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Lærerprofession.dk

De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Redaktionen

Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk

Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Naja Dandanell debatredaktør nada@folkeskolen.dk

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk

Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer Hawer Hassel Kommerciel chef hha@folkeskolen.dk

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk

Filip Wallfält key account manager fiwa@folkeskolen.dk

Ny undersøgelse: Lærere er forskellige

Ifølge en ny undersøgelse er lærere i den danske folkeskole forskellige. Det gælder ikke blot på velkendte parametre som køn, alder, socialgruppe, religion, etnisk herkomst og politisk anskuelse, men også med hensyn til blandt andet temperament, humør, dagsform.

Sidstnævnte er igen påvirket af faktorer som anerkendelse, kolleger, mails fra Valdemars mor, familie, pension, kaffe og den kæmpe idiot, der råbte i morgentrafikken. Hertil kommer vejret, årstider, tidspunkt på måneden, ugen, dagen,

økonomi, fladt dæk, sex, anerkendelse, dum P4-musik, rygsmerter, og hvorfor helvede printeren nu ikke virker igen.

Endelig kan der registreres indvirkning fra kategorier som dårlig hårdag, sms om hjemkommet GLS-pakke, tilfældigt smil i Netto, afsluttet Netflix-serie, glasur på klassenstimekage, sød tegning fra elev og anerkendelse. Lærere er forskellige, viser det sig, og den enkelte lærer er heller ikke den samme hele tiden.

Uskolet er Folkeskolen s bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

Bachelorprojekt:

Vi skal aldrig arbejde sammen

Nu kræver punktet Eventuelt oprejsning

igen

Et nyt professionsbachelorprojekt fra en læreruddannelse konkluderer, at den gruppe, der sammen udarbejdede projektet, ”aldrig, aldrig, aldrig skal arbejde sammen nogensinde mere”, som det formuleres af et gruppemedlem.

Projektarbejdet blev undervejs udfordret af forskelle i ambitionsniveau, uenighed om arbejdsindsats og mødetider, hensyn til privatliv og studiejob samt almindelig faglig udmattelse, og hvad der kaldes ”sære vaner”.

”Vi lavede nogle undersøgelser og observerede et eller andet, også noget spørgeskema og interview, tror jeg, men jeg orker faktisk ikke at snakke om det, vi var uenige om alt Bortset altså fra at vi aldrig, aldrig nogensinde – nå, det fik jeg vist sagt”.

Illustration: Ditte Lander Ahlgren

Lån & Spar er den bedste bank til andelsboliglån

Husk det, hvis du vil købe andelsbolig – eller have flyttet dit lån til os

Det er ikke tilfældigt, at lån til andelsboliger ligger os særligt på sinde. Som en bank, ejet af mere end 50 fagforeninger, ved vi nemlig, hvad fælles ejerskab kan.

Bor du i andelsbolig, er det vigtigt at få gennemgået dit lån med jævne mellemrum – tænk, hvis ’huslejen’ kan blive billigere. Du kan læse mere på lsb.dk/andelsbolig

Du får:

• En lav, konkurrencedygtig rente

• Hurtigt svar

Kontakt os og få en uforpligtende gennemgang.

, book møde på lsb.dk/dlf

– eller skriv til dlf@lsb.dk

Ring 3378 1930

I Kartondysten lærer eleverne på en sjov måde hvordan madog drikkekartoner sorteres og genanvendes, samtidigt med at de konkurrerer om fine præmier.

Kartondysten er åben for alle elever i folkeskolens 0.-6. klasse.

Tilmeld jer, så vi sammen kan sprede budskabet om at genanvende mad- og drikkekartoner.

Vil du og dine elever være mestre i genanvendelse?

Tilmeld din klasse allerede i dag!