Portræt: Headhuntet tilbage til folkeskolen Teenagere leger litteraturen ind med tinkering
6 · 2026
Tema
DE NYE LÆRERE HAR BRUG FOR DIG
FOKUS PÅ NORDEN Et filmbaseret undervisningsmateriale til mellemtrin og udskoling i dansk, historie og samfundsfag. Eleverne bliver klogere på blandt andet: – Nabosprog og filmsprog – Skandinavien og rigsfællesskabet – Fællesskab og fordomme Find film og undervisningsmateriale på filmcentralen.dk
Foto: TSUMU - Hvor går du hen med dine drømme? Instr. Kasper Kiertzner
3
Indhold
6 · 2026
6 Kort nyt 8 Explainer: NVE hvad for noget?
Inspiration
10 Reportage: Tekstanalyse med tinkering 20 Anbefalinger til dansk som andetsprog 22 Guide til feedback 27 Nyt fra fagene
Fordybelse
28 Tema: En god lærerstart, hvis bare ... 42 Portræt: Katrine Dalin Diduch er tilbage i folkeskolen 52 Forskning: Kanonlitteratur med alle sanser 58 Anmeldelser: Nye bøger om ordblindhed og højt begavede børn
side 22
side 28
Tema
”Det skal nok gå.” Som mentor snakker Pia Nielsen fast med Morten Skov Thomadsen om den svære lærerstart.
Job
60 Kender du jobbet? Mød Maria Roneklindt 62 Ledige stillinger
Debat
65 DLF mener 66 Debat: Afskaf dukseordningen 68 Kronik: De nye fagplaner skal bruges 70 Leder: Alle fortjener en mentorordning
side 42
Hun troede ikke, at det ville ske. Katrine Dalin Diduch er tilbage – og nu i et drømmejob – i folkeskolen.
Feedback kan tage toppen af elevernes karakterræs. Sådan gør Iben Odgaard Møller i sin praksis.
4
Anbefalinger
side 20
Dansk som andetsprog Sproglig vejleder Manar Hamid Salem er stor fan af at bruge spil i sin undervisning. Det gør eleverne trygge, og så tør de sige mere, selv om dansk ikke er deres stærkeste sprog. Folkeskolens faglige rådgiver anbefaler også CFU’s hjemmeside om dansk som andetsprog.
side 60
Forskning
Affektiv læsning i udskolingen
Kender du jobbet? Hun har klasser med kun 9 og 12 elever. Hun slipper for Aula, og hendes skole har vokseværk og en politik om ikke at bombardere forældrene med beskeder. Efter to årtier i folkeskolen har Maria Roneklindt skiftet job.
side 52
Teenagere, der bliver ramt følelsesmæssigt af litteraturkanonen, er ikke hverdagskost i folkeskolen. Nu har ph.d. og lektor Thomas Thurah fundet en måde at få eleverne til at sanse de gamle klassikere på.
Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.
Cvr-nr: 36968559
Læsertal: 132.000 (årgang 2025) Index Danmark/Gallup Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS 143. årgang, ISSN 0015-5837
Fagbladet Folkeskolen siden 1883
folkeskolen.dk
Forsideillustration: Eszter Marie
Fagblad for undervisere
Udebliver magasinet, kan du klikke på "Levering" nederst på folkeskolen.dk Ved adresseændring kan du sende en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00 Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.
folkeskolendk
@folkeskolendk
folkeskolen
VA
N E M Æ R KE
Tryksag 5041 0004
Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, engagementsredaktør, krki@folkeskolen · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Mattias Wohlert, art director · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Katrine Rosenbæk, kros@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Dagmar Jespersen, journalistpraktikant, daje@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk · Andreas Dyhr Jensen, mediekonsulent, adj@folkeskolen.dk
T
Kontrolleret oplag 66.514 – årgang 2025 (Danske Mediers Oplagskontrol)
Abonnement på magasinet kan bestilles på folkeskolen.dk/abonnement
S
Fagbladet Folkeskolen Kompagnistræde 34 · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf.: 33 69 63 00
5
6
85 %
Kort nyt
Beskyldninger: Stigende tendens bekymrer DLF
Nu kører de nye nationale test
Besværligt med mobilforbud for lærere
”Havde man spurgt flere af de elever, der var til stede, så var det måske ikke blevet til en sag, og belastningen på vores medlem kunne være blevet mindre.”
I disse uger gennemføres den nye folkeskolens nationale færdighedstest i matematiske færdigheder, hvor eleverne skal igennem tal, algebra og regnestrategier. Alle elever får det samme opgavesæt, og de bliver derved testet på opgavernes sværhedsgrad og på, hvor længe de er om at besvare opgaverne.
Sønderborg Kommunes forbud mod at bruge privatmobilen til arbejde gør hverdagen mere besværlig for lærer Bjarne Friedrichsen. Siden sommerferien har han ikke måttet bruge sin telefon til arbejdsrelaterede formål.
Sådan siger Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF, om sagen, hvor en lærer var for retten i Aarhus beskyldt for at have slået en elev i ansigtet. Læreren, som gennem hele forløbet benægtede at have slået, blev frifundet.
De fleste forældre vil gerne bakke op om folkeskolen. En undersøgelse, som foreningen Skole og Forældre har foretaget blandt 853 skoleforældre, viser, at 85 procent mener, at folkeskolen er vigtig for det danske samfund. I undersøgelsen bliver forældrene også spurgt om deres drømme for skolen. Her ønsker forældrene sig mindre klasser, mere personale, færre vikarer og flere ressourcer til børn med særlige behov.
Foto: privat, Jesper Knudsen, privat, privat, Morten Mossin, privat, Villads Kirk Thomsen
Danmarks Lærerforening har gennem de senere år set flere sager, hvor lærere er blevet politianmeldt eller mødt med sanktioner fra arbejdsgivere, uden at episoderne har været undersøgt tilstrækkeligt først. ”Vi ser det som en stigende tendens,” siger Thomas Andreasen Det var også tilfældet i denne sag. Da dommen blev afgivet, undrede dommeren sig over, at anklageren ikke havde sørget for, at andre i klassen var afhørt om episoden, da hele klassen var til stede, da slaget skulle have fundet sted. Folkeskolen har forsøgt at få en kommentar fra anklageren i sagen uden held.
Stine Dunkan Gents, der er forpersonen i testkommissionen og lektor på læreruddannelsen på Professionshøjskolen Absalon, håber, at de nationale færdighedstest kan reducere mængden af test, som lærerne giver deres elever. ”Jeg vil opfordre skolerne til at bruge resultaterne fra de nationale færdighedstest og overveje, om der fortsat er behov for at teste eleverne på samme klassetrin i et andet system,” siger hun. Efter testen kan lærerne klikke ind på opgaverne og se, hvilke færdighedstrin eleverne ligger på. ”Derefter kan lærerne bruge testene til at se på, hvad der er næste skridt for deres undervisning,” siger Stine Dunkan Gents. Tidligere på måneden blev eleverne i folkeskolen testet i den nye nationale test i læsning.
Allerede få uger inde i skoleåret har Bjarne Friedrichsen oplevet, at det giver udfordringer, når han ikke hurtigt kan tjekke Aula. For eksempel da en forælder havde skrevet, at barnets hund var blevet aflivet dagen før, og at barnet derfor var ked af det. Tidligere ville beskeden være dukket op på mobilen, inden han var gået til time. ”Ulempen var, at jeg ikke kunne give den omsorg til eleven, som han havde brug for, da jeg ikke havde mulighed for at læse beskeden før timen. Det går mig på, at jeg ikke kan være den omsorgsfulde lærer, jeg gerne vil være,” siger Bjarne Friedrichsen, der også kan fortælle om en udflugt, hvor han ikke fik beskeden om, at en elev var taget hjem efter aftale med moren. Indtil nu er svaret fra ledelsen på spørgsmålet om kontaktinformationer til forældre, når lærerne er på ture, at lærerne skal printe elevlister med kontaktinformationer ud og så makulere papiret, når de kommer tilbage til skolen.
7 Redigeret af Mette Schmidt
Læseforsker: Pisa-resultater er en eksplosion Danske elevers læsekompetence er faldet med næsten 30 point i ny Pisa-undersøgelse. Det er det største fald nogensinde, og det bringer for første gang danske elever under OECD-gennemsnittet. ”Hvis ikke det her får politikerne til at fatte, at de er nødt til at sætte massivt ind, så ved jeg ikke, hvad der gør. Jeg har sagt det, siden vi fik resultaterne af Pirls 2021, og det her er en trotyleksplosion i læsekrisen,” siger læseforsker Simon Skov Fougt. Han kalder på en national strategi, gerne inspireret af Norge, hvor man sender midler ud til kommunerne, som bør sætte ind både i skolen med efteruddannelse og mere forberedelsestid til lærerne, med flere bøger og skolebibliotekarer og mere fokus på læselyst end på afkodning. Og i forhold til forældrenes ansvar og til uddannelse af læsepædagoger til dagtilbud og klubber, foreslår forskeren fra Aarhus Universitet. Pisa-undersøgelsen finder komplekse sammenhænge mellem brug af skærme og kunstig intelligens og læsekompetencer. Den viser også øgede kønsforskelle i forhold til læsning.
Undervisningsloft
”Jeg er ikke imod test, men jeg er imod pålagte test, der ikke kan bidrage med noget givtigt til lærerens arbejde.” Mette Lindorff Hejn, tidligere lærer og nu bæredygtighedskonsulent i Friluftsrådet, som får fritaget sine børn fra de obligatoriske nationale test og trivselsmålinger ved simpelthen at skrive til lærere eller skoleledelse med ønsket.
Skoler sætter undervisningsloft – minister holder øje For første gang i seks år har Eva Ladegaard Pade dette skolår et skema på fuld tid. Hendes skole har valgt at sænke alle lærernes undervisningstimer, og nu kan hun se, at det bliver muligt at få et familieliv med tre børn og et fuldtidsjob som lærer til at hænge sammen. På Damhusengens Skole i København har alle lærerne nu et undervisningsloft på 23 lektioner om ugen. Også Tove Ditlevsens Skole i København har sat et loft på 22 undervisningslektioner. I en spørgetime med undervisningsminister Magnus Heunicke på Folkeskolens redaktion viste ministeren interesse i at se på erfaringerne med undervisningsloft – både herhjemme og i Sverige, der netop har fået et nationalt loft. ”Jeg er interesseret i at se på dels svenske erfaringer, dels danske kommuners erfaringer med et undervisningsloft for den enkelte lærer. Det vil jeg gerne blive klogere på. Men jeg har den største respekt for den danske model,” svarede ministeren på spørgsmålet fra en lærer.
8
Explainer
Børn og unge rekrutteres til voldelige onlinenetværk – derfor skal du vide, hvad ”NVE” står for Efter at tre teenagere blev sigtet for forsøg på terror på en skole, er der kommet fokus på NVE-netværk. Hvorfor taler man om NVE-netværk nu?
❶
Få dage før elever og lærere skulle vende tilbage til Hadsten Skole efter sommerferien, blev tre drenge sigtet for forsøg på terror på skolen, som ligger mellem Aarhus og Randers. Ifølge DR’s oplysninger har sagen muligvis sit udspring i NVE-netværk. NVE står for nihilistisk voldelig ekstremisme og er en samlebetegnelse for voldsfascinerede fællesskaber. De er relevante i skoleregi, fordi netværkene rekrutterer børn og unge online. De tre sigtede drenges planlægning foregik også online på platformene Discord og Telegram. Under grundlovsforhøret blev de tre drenge på 15 og 16 år sigtet for at have planlagt at såre eller dræbe flere personer på skolen. De nægtede sig alle skyldige.
Hvad sker der i netværket? NVE-netværk har en nihilistisk opfattelse af, at tilværelsen er meningsløs. De er drevet af had til menneskeheden og ideen om, at man bør fremtvinge et samfundsmæssigt sammenbrud. Det skriver Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme under Udlændingestyrelsen. De fleste unge bliver groomet ind i grupperne, hvor der deles store mængder af ekstremt voldeligt materiale. Gerningspersonen opbygger et venskab til sit offer og udnytter derefter offeret til for eksempel at dele nøgenbilleder eller billeder af selvskade. Det delte materiale bliver brugt til at presse offeret til at udføre grovere selvskade eller til selv at groome børn. Jo grovere forbrydelse du begår, jo højere status opnår du. Derfor dokumenteres al kriminalitet og deles online. Den ekstreme vold, både mod én selv og andre, opfattes som legitim og måske ligefrem nødvendig.
Ord: Katrine Rosenbæk, kros@folkeskolen.dk
Hvad skal du være opmærksom på hos dine elever?
❸
Netværkene, der strækker sig på tværs af lande, retter sig især mod børn og unge, som i forvejen er sårbare. Som lærer eller pædagog kan du være med til at spotte en elev, der er på vej ind i et NVE-netværk, ved at være opmærksom på ændringer i elevens adfærd. Det kan være, at eleven, der før var aktiv i timerne, bliver mere stille, får mere fravær, isolerer sig fra venner og familie og bruger mere tid på internettet. Det kan også være en elev, der begynder at gå i mere tildækkende tøj eller har bandager på for at skjule selvskade. Hvis en elev begynder at være fascineret af for eksempel våben, skoleangreb og true crime eller skriver tegn med forbindelse til nazisme eller satanisme, bør du også være opmærksom. Hvis du er bekymret for en elev, har du pligt til at underrette din kommune. Hvis du har brug for at tale med nogen, kan du også kontakte den nationale hotline mod radikalisering på telefonnummer 41 74 90 90.
Foto: Adobe Stock
❷
Lån & Spar Bank A/S, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl. 2026.08 · 1506-2
% Få 5 i rente på *
din studiekonto Derfor vælger medlemmer af DLF/LL Danmarks bedste studiekonto:
Ansøg i appen om at blive kunde
• 5 % i rente på de første 20.000 kr.
– det tager 10 minutter, og så får du adgang til alle studiefordelene
• Mulighed for at købe bolig, allerede mens du studerer • En fagforeningsejet bank, der arbejder for dig og for fællesskabet • En personlig rådgiver, der kender dit studie og dine vilkår Book møde på 3378 1930 eller på lsb.dk/ll-studie – så kontakter vi dig Vilkår *Du er medlem af DLF/LL og samler hele din privat økonomi hos os. Du får 5% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0,1%. Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt. Du får Lønkonto StudieKunde på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 8. august 2025.
Sådan gør du: • Download appen Mobilbank Lån & Spar • Ansøg om studiekontoen – det tager 10 min. • Du får svar inden for 24 timer
10
Tinkering
11
Sådan gør Højelse Skole På Højelse Skole i Køge Kommune breder tinkering- metoden sig. Skolen har et rum indrettet til legende læring og et lager fyldt med ting og sager, som lærere og elever kan plukke fra.
”Vi leger os igennem, men det er ikke for sjov” Dansklærer Rasmus Egede Dahl er god til at få sine udskolingselever i gang med legende læring. I et danskforløb lader han dem bygge løsninger på fiktive personers problemer. Det åbner for en anderledes tilgang til teksten – og så er det sjovt.
Ord: Stine Grynberg Foto: Thomas Nielsen
Hunden Robot er blevet opslugt af jorden. På overfladen står Simon og Jacques og kigger ned i mørket. De kan høre hunden klynke langt nede, og nu skal de finde ud af, hvordan de kan redde den. ”I skal forestille jer, at vi har en maskine, der kan skabe en portal gennem tid og sted, men den kan ikke sende levende væsner igennem, kun døde genstande. Nu skal I bygge en løsning, så drengene kan løse deres problemer.” Ordene kommer fra Rasmus Egede Dahl, lærer på Højelse Skole på Midtsjæl-
...
12 Tinkering
↑ Rasmus Egede Dahl sætter gang i den kreative proces og lægger benspænd ind undervejs.
↑
...
Det er en anden måde at gå til faget på, men den er ikke mindre gyldig end de traditionelle tekstanalyser. Rasmus Egede Dahl, lærer på Højelse Skole
land. Han er ved at instruere sin 8. klasse. Simon og Jacques er hovedpersoner i billedromanen ”Grotten”, og eleverne skal hjælpe de to drenge videre i historien som en del af et såkaldt novel engineering-forløb. Rasmus Egede Dahl er også koordinator af Køge Kommunes Play@Heart-projekt, som har til formål at styrke en legende tilgang til teknologiforståelse. Men tankegangen har bredt sig til andre fag også, fortæller han, og derfor står klassen nu i en dansktime i skolens såkaldte tinkering-lokale.
Et stort bord i midten af lokalet er fyldt med opskårne papkasser, malertape i forskellige bredder og legoklodser i alle farver. På den ene væg hænger hultavler med små save og andre redskaber til at omforme pappet med samt små motorer, der kan sætte legokreationer i bevægelse. ”I må bruge alt herinde, det er teknologien, der skal tilpasses jeres ide, ikke omvendt,” understreger Rasmus Egede Dahl over for eleverne, der har delt sig i grupper og taget plads ved mindre borde. ”Og husk, at I også kan bruge vores skramlotek, hvis I ikke synes, I kan finde de rigtige materialer her.” Kan en hund gå op ad en stige? Eleverne går i gang med at bygge deres løsninger. Legoklodser blandes med bølgepap og grillspyd af bambus i forskellige variationer af kraner og stiger, der enten skal kunne hejse den (formentlig) sårede hund op af hullet i jorden eller give bogens hovedpersoner mulighed for at komme ned i hulen og hente hunden op. Indmaden i et gammelt kassettebånd
...
13
...
kan også bruges, når der nu ikke er noget snor lige ved hånden. ”Hunden kan nok ikke selv gå op ad stigen,” indvender Rasmus Egede Dahl over for en af grupperne. ”De kan bære den op,” svarer eleven med overbevisning. ”Så må vi da håbe, at det ikke er en kæmpestor rottweiler.” ”Nej, nej, det er en liiille biiiitte chihuahua,” griner hun, og det accepterer læreren så. Det fremgår jo ikke af teksten, hvad det var for en hund. Nogle elever er ikke helt tilfredse med udvalget af dimser og klodser i tinkering-lokalet, så de smutter en tur på skolens skramlotek. Det er et lille kælderrum fyldt med alt mellem himmel og jord, som måske en dag kan blive en del af et undervisningsforløb. Tekstiler, ledningsstumper og puslespilsbrikker ligger sorteret i kasser på reolerne, lige til at blive plukket ned i de indkøbskurve, der står ved indgangen. Efter lidt roden rundt på hylderne finder de to elever noget snor, de vil bruge til den rebstige, de planlægger at lave, og skynder sig tilbage. Et pædagogisk benspænd I tinkering-rummet arbejder eleverne upåvirkede af, at en vinduespudser er i gang på den anden side af glasset. En
Hvad er tinkering? Tinkering kan oversættes til "at rode med noget" eller sagt på en anden måde: At prøve sig frem, indtil man finder en løsning. Som pædagogisk metode udspringer tinkering af uformelle læringsmiljøer på for eksempel museer, men metoden har også fundet vej til grundskolen. Metoden forbindes ofte med naturvidenskabelige og praktisk-musiske fag, men kan også bruges i for eksempel fremmedsprogs- og danskundervisningen, for eksempel gennem "novel engineering", hvor elever "tinker" sig igennem et problem, som personer fra den fiktion, de arbejder med, har. Det danskfaglige indhold i et tinkering-forløb kan for eksempel være at bygge en slutning på en historie i steder for at skrive den. Det kan også være at bede eleverne kommunikere med personerne i historien, eller at de efterfølgende argumenterer for, hvilke valg de har truffet.
...
14 Tinkering
...
gruppe drenge har ladet sig inspirere af nogle film om bankrøverier, som de har set, og er gået i gang med at bygge en tunnelboremaskine af legoklodser. ”Så kan de bore sig ned og redde hunden,” forklarer én af dem, mens en anden forsøger at tilkoble en motor, så boret kan dreje rundt. ”Ja, det minder mig om noget,” siger Rasmus Egede Dahl og hæver stemmen, så han kan overdøve lyden af raslende lego og pap, der bliver savet i passende stykker. ”Hør lige engang, folkens,” siger han. ”I skal tænke på, at I kan sende jeres opfindelse gennem portalen til drengene i bogen, men I kan ikke selv komme igennem. I skal finde en måde, hvor I kan forklare dem, hvordan jeres opfindelse virker. Og de taler kun fransk.” ”Ej, men de kan vel regne ud, hvordan en stige virker,” udbryder en af eleverne, og det er der bred enighed om. Kran- og boremaskinebyggerne er mere usikre på, hvordan de skal få formidlet deres løsninger. Benspændet om, at eleverne skal finde en måde at kommunikere med de fransktalende romanpersoner på, er en del af pædagogikken i forløbet. Det er en måde at holde dem udfordret på gennem hele forløbet. ”Vi leger os igennem, men det er ikke for sjov. I hvert fald ikke kun for sjov,” fortæller Rasmus Egede Dahl om de pædagogiske tanker, der ligger bag tinkering. Mens eleverne arbejder, tager de en masse valg og fravalg. Dem skal de kunne argumentere for, når de præsenterer deres løsninger. Tanken bag tinkering som metode er blandt andet, at den åbner
↑→ I slutningen af timen viser eleverne deres kreationer frem: en tunnelboremaskine af lego og en hund af en korkprop.
teksten for eleverne på en anden måde end gennem for eksempel traditionelle miljø- eller personkarakteristikker. ”Når vi arbejder på denne her måde, åbner vi op for, at elever og lærere går på opdagelse i teksten sammen. Det er en anden måde at gå til faget på, men den er ikke mindre gyldig end de traditionelle tekstanalyser,” siger Rasmus Egede Dahl. Piktogrammer og monstre Benspændet får konsekvenser for den gruppe, der har valg at bygge en tunnelboremaskine. For hvordan forklarer man to franske drenge, hvordan de bruger sådan en, når ens eget franske ordforråd begrænser sig til baguette og croissant? ”Stop. Med. At være. Racist over for franskere,” udbryder en af eleverne, som er synligt irriteret over, at hans klassekammerat ikke har ret høje tanker om franskmænds evner til at afkode en piktogramvejledning til at betjene tunnelboremaskiner. De finder ikke en bedre løsning, så det ender med en simpel tegning: hånd + knap = hund – i håb om at det vil romanfigurerne kunne forstå. I den anden ende af rummet har en gruppe haft med i deres overvejelser, at der jo kunne være et monster i den hule, hunden er faldet i. Så de har bygget et monster ind i det diorama, de har lavet. Men en af eleverne i gruppen ved nabobordet er ikke imponeret over udførelsen. ”Lad være med at hate på vores monster. I har ikke engang selv et monster,”
I må bruge alt herinde, det er teknologien, der skal tilpasses jeres ide, ikke omvendt. Rasmus Egede Dahl, lærer på Højelse Skole
...
15
16
Fordele til dig, der er medlem af Danmarks Lærerforening
Snart får du din helt egen fordelsklub som medlem af Danmarks Lærerforening med oplevelser og tilbud i hele landet – skræddersyet til dig. Vi ses fra 17. september på folkeskolen.dk/plus
17
...
udbryder en af monsterbyggerne smågrinende og følger op 30 sekunder senere: ”I burde være stolte af mig.” Produktet er ikke vigtigt Lydniveauet i rummet falder mærkbart, efterhånden som spisepausen nærmer sig, og der skal lægges sidste hånd på kreationerne. Der snakkes lidt i grupperne, og de sidste stykker malertape sættes fast. Tunnelboregruppen diskuterer med en anden gruppe, om deres maskine risikerer at dræbe hunden i stedet for at redde den. Rasmus Egede Dahl kalder til samling, og en efter en præsenterer grupperne deres kreationer og redegør for, hvordan de løser Simons og Jacques’ problemer. Tunnelboregruppen fortæller, at de vil overkomme sprogbarrieren med deres piktogramvejledning. En elev fra en anden gruppe mener dog, at det er svært at afkode, at det tegnede firbenede væsen er en hund. I hans gruppe har de taget den legende tilgang helt til sig og leget, at de kunne tale fransk godt nok til at kunne skrive en manual til deres kran. Sådan kan man også løse problemet. Efter at have været alle grupperne igennem tager læreren ordet. Han roser dem for deres indsats og fantasifulde løsninger, inden han sætter dem til at rydde op, så de kan gå til pause. Stolene kommer op på borde, redskaber hænges op på væggene igen, og en stige bliver brækket midtover, så den kan fungere som våben i en venskabelig fægtekamp mellem to elever, der synes, at de har taget deres del af oprydningsarbejdet. Ingen gemmer det produkt, de har lavet, eller begræder, at de ikke skal gemme det. Produktet har på intet tidspunkt været det vigtigste af det, de har lavet i dag. •
sga@folkeskolen.dk
Sådan får du teenagere til at lege Det er ikke nødvendigvis helt enkelt at få elever i udskolingen i gang med legende læring. Her får du lærer Rasmus Egede Dahls fem bedste tip: • Hvis eleverne ikke har nogle eller kun få erfaringer med legende læring, nytter det ikke noget bare at give dem en kasse legoklodser og lade dem gå løs på det. De skal have stillet en opgave, der har nogle forskellige muligheder indbygget i sig. • Der er fagområder, som ikke egner sig til legende læring – og det er okay. Hvis det skal forceres, er det nok bedre at vælge en mere traditionel tilgang. • Vær forberedt på, at du som lærer kan komme til at skulle improvisere, fordi tingene udvikler sig på en anden måde, end du forudså. Det skal der være plads til, og det betyder ikke nødvendigvis, at læringsforløbet mislykkedes. • Eleverne i 8. og 9. klasse er ofte meget fokuserede på den kommende afgangsprøve. Så det er en god ide at tale med dem om, hvad de lærer i de legende forløb, som de kan bruge, når de skal til prøve. Det kan for eksempel være mundtlig fremlæggelse. • Det er også en god ide at tale med forældrene til de store elever om, hvad den legende tilgang lærer eleverne, så de ikke står med en følelse af, at der ikke er noget fagligt udbytte af det, deres barn arbejder med i skolen.
18 Tinkering
← I skramloteket i kælderen finder eleverne materialer til deres opgave i novel engineering. Også noget, der bare skal prøves for sjov, som det gamle stetoskop.
Ord: Stine Grynberg Foto: Thomas Nielsen
Skramloteket – elevernes yndlingsrum ”Vi ville have et skramlotek, så det var nemt for alt personale at finde ting til vores legende og eksperimenterende undervisning. Det skulle ikke være en hindring, at vi ikke havde nogen materialer,” fortæller Irene Koza, der er lærer og har ansvaret for skramloteket på Højelse Skole. Skolen havde et kælderrum, som allerede var propfyldt med skrammel. Irene Koza fandt nogle reoler og kasser, så det kostede ikke noget at komme i gang med at indrette rummet. Hun sendte en besked til elevernes forældre og spurgte, om de ville give skolen ting og sager, som alligevel skulle smides ud. Det ville de rigtig gerne, og så var skramloteket i gang. I dag er skramloteket et af elevernes yndlingssteder på skolen, fortæller Irene Koza: ”Ungerne elsker at komme dernede. Så tager de en af vores indkøbskurve og går på opdagelse.”
Der er mest efterspørgsel efter garn, stof, træstykker, æsker, cd’er og gammelt legetøj, fortæller hun og tilføjer, at hun bruger cirka en times tid om ugen på at holde orden på skramlet. Det varierer i sagens natur, hvad man kan finde i skramloteket, så hvis det er meget vigtigt, at man for eksempel har præcis 30 mælkekartoner eller paprør fra toiletruller til et forløb, så skal læreren selv sørge for at samle det ind. ”Hele skolen hjælper med at holde skramloteket fyldt, for eksempel sætter pedellen altid tomme papkasser derned. Indimellem skriver jeg til forældrene, at rummet er ved at være tomt, og så vælter det ind med ting igen,” siger Irene Koza. •
sga@folkeskolen.dk
19
Tag med på eventyr i Kammeraterne fra Kalkriget Vi har glædet os til at præsentere Kammeraterne fra Kalkriget: Vores helt nye mangainspirerede børneunivers, der kombinerer spændende lydfortællinger med aktiviteter, der understøtter trivsel, fællesskab og andre værdier, som eleverne møder i hverdagen.
Lyt jer gennem historien
Universet udfolder sig gennem 10 lydfortællinger på cirka otte minutter, som med fordel kan afspilles i spisepausen eller som et roligt pusterum i løbet af dagen. I fortællingen begiver Flint og Solsikke sig ud på en færd, hvor de undervejs begår fejl, tager ansvar og opdager, at man vokser gennem det, man oplever – præcis som i den virkelige verden.
Lær og leg sammen
Børneuniverset indeholder også samleplakater til klassen, samtalekort og lærerige print selv-opgaver. Materialer, der åbner op for de gode samtaler og fælles refleksion. Alle materialer er gratis og er udviklet til indskolingen.
Nyt børneunivers fra Skolemælk
20
Anbefalinger Fortalt til Mette Schmidt Illustration: Sidsel Sørensen
Dansk som andetsprog Manar Hamid Salem, lærer og sproglig vejleder på Kirstinebjergskolen i Fredericia og Folkeskolens rådgiver i dansk som andetsprog på folkeskolen.dk/dsa
Giv plads til elevernes egen stemme
Brug vidensbaser og digitale netværk
Spil sætter gang i sproget
Jeg vil gerne slå et slag for SkoleTube og især WeVideo (onlinebaseret videoredigeringsprogram). Jeg bruger det selv med mine flersprogede elever, fordi det giver virkelig gode muligheder for at kombinere sprog, skrivning og kreativitet.
Jeg vender ofte tilbage til Center for Undervisningsmidlers hjemmeside om dansk som andetsprog, når jeg søger ny inspiration til min undervisning. Her finder man både faglig viden og konkrete idéer til arbejdet med flersprogede elever blandt andet om ordforråd, læsning, skrivning, nyankomne elever og vejen fra hverdagssprog til fagsprog.
Jeg er stor fan af at bruge spil i min undervisning i dansk som andetsprog, men der skal selvfølgelig være et sprogligt formål med det. Et af mine favoritter er Hvem er hvem? fordi eleverne helt naturligt får trænet ordforråd, beskrivelser og spørgende sætninger igen og igen. De skal for eksempel spørge: ''Har din person brunt hår?'' eller ''har personen briller?'' og samtidig lytte og forstå for at kunne spille videre.
Jeg kan for eksempel give eleverne et emne som: Min sommerferie. Først skriver de om deres oplevelser på deres stærkeste sprog. Herefter arbejder de videre med deres tekst på dansk, inden de får lov til at være kreative i WeVideo. Her kan de fortælle deres historie med billeder, tekst, lyd og med deres egen stemme – og kun fantasien sætter grænser. Til sidst ser vi videoerne i plenum, og vi giver feedback på både indhold og sprog. Jeg oplever, at det skaber en helt anden motivation for at skrive, når teksten ikke bare ender på Word eller Docs. Samtidig får eleverne brugt alle deres sproglige ressourcer og arbejdet med både skriftlighed, mundtlighed, ordforråd og digitale kompetencer.
Jeg kan især godt lide, at siden er praksisnær og samler mange relevante dansk som andetsprog-ressourer ét sted. Det er en side, jeg vil anbefale alle, især nyuddannede lærere. Et andet sted, jeg også holder øje med og finder inspiration, er i facebookgruppen Via CFU – dansk som andetsprog.
Kahoot bruger jeg især til at repetere og fastholde nye ord og begreber efter et forløb. Her kan billeder, ord og sætninger nemt tilpasses det emne, vi arbejder med. Lad også eleverne lave deres egen kahoot og eget spil sammen derefter. Det styrker sproget og fællesskabet. Jeg oplever, at spil skaber en tryg og motiverende ramme, hvor eleverne tør bruge sproget mere. Det behøver ikke altid at være særlige materialer til dansk som andetsprog, helt almindelige spil kan blive stærke sproglige redskaber, når vi tænker et tydeligt sprogligt mål ind i dem.
Sex ed krop, køn og idealer Juni 2026 – august 2029
Tag din klasse med på KØN og oplev en sanselig udstilling om samtykke, normer, nydelse, krop og identitet.
Ny
e
under
visnin gs
Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C
fo r
lø
b
21
22
Guide
Feedback kan trække dine elever væk fra karakterræset
23
”’Hvad fik du at vide, at du gjorde godt?’ og ’Hvad handlede din tekst om?’ Så eleverne havde en øget nysgerrighed på det faglige i stedet for på selve præstationen,” fortæller hun.
Iben Odgaard Møller har prøvet at give sine elever feedback i stedet for karakterer. Det skabte god trivsel, men det var tidskrævende for læreren. Forsker foreslår en kombination af formativ feedback og karakterer. Ord: Stine Grynberg Illustration: Anna Parini
Da Iben Odgaard Møller for tre år siden sagde ja til at være med i et forsøg med karakterfri hverdag i danskfaget, var det for at undersøge, om det kunne øge trygheden og trivslen i hendes 8. klasse på Tåsingeskolen. ”Jeg kan mærke gennem mine 16 år som udskolingslærer, at eleverne er blevet meget rettet mod at præstere og meget optagede af, at der kommer et tal på deres opgave. Uagtet at man giver dem både en karakter og feedback, så kigger de på karakteren,” siger hun. Så hun gik med i forsøget, i håb om at feedbacken ville få eleverne til at tænke – ”for at tænke er at lære”, som hun udtrykker det. Skaber karakterfrihed trivsel? Otte folkeskoler var i skoleårene 2023/24 og 2024/25 med i Børne- og Undervisningsministeriets forsøg med karakterfrihed og skriftlig formativ feedback i 8. og 9. klasse. Formålet var at undersøge, hvordan et karakterfrit læringsmiljø og skriftlig
formativ feedback kan skabe motivation og trivsel. Eleverne modtog hverken faglige standpunktskarakterer eller ”hverdagskarakterer” for diverse opgaver og afleveringer. Til gengæld fik de skriftlig feedback på deres faglige udvikling. Iben Odgaard Møller havde en 8. klasse, som ikke var med i forsøget, samtidig med en karakterfri 9. klasse. Så hun kunne sammenligne de to klasser. ”Det blev meget tydeligt, at de elever, som fik karakterer, ledte mere efter ’det rigtige svar’. De tænkte: ’Hvad er det, jeg skal sige? Hvad vil hun gerne høre, for at jeg får en høj karakter?’ Hvorimod den klasse, som ikke fik karakterer, blev mere nysgerrige og modige. De udfordrede måden, de gik til undervisningen på, fordi de ikke var bange for, om det ville koste dem noget på karakteren. Det var faktisk et fund at opleve, synes jeg.” Iben Odgaard Møller understreger, at det ikke er noget, der er målt i forsøget, men hendes oplevelse. Hun bed også mærke i, at eleverne stoppede med at spørge til hinandens karakterer. Til gengæld spurgte de så dybere ind til hinandens arbejde.
Normalt at sammenligne sig Pia Vedel Ankersen er forskningskoordinator på professionshøjskolen Via og en af forfatterne bag evalueringen af et forsøg, Aarhus Kommune for nogle år siden gennemførte på en række skoler. Forsøget handlede om ”karakterfri hverdag”, og i dag er Pia Vedel Ankersen stor tilhænger af feedback – men karakterfrihed synes hun er en dårlig ide. ”Vi har brug for en ramme, så vi kan forstå feedback. Ellers forstår vi den typisk for positivt,” siger hun og forklarer: ”Det er en meget menneskelig ting, at vi alle sammen opfatter os selv som ’lidt over middel’. Man kan kalde det ’optimistisk realisme’. Hvis man ikke direkte får at vide, at det, man har lavet, ikke er godt nok, vil de fleste have som udgangspunkt, at det er det.” På den anden side er nogle elever meget selvkritiske og præstationsorienterede, og de vil være tilbøjelige til at høre feedbacken
Der er bare noget pædagogisk i at sige: ’Du er begynder’ i stedet for at give 00 eller 02.
Iben Odgaard Møller, udskolingslærer, Tåsingeskolen
...
24 Guide
…
mere negativt, end den er ment. Så i begge tilfælde er karakteren den forankring, der gør, at eleven kan få et godt udbytte af netop feedback, mener Pia Vedel Ankersen. ”Karakterer er brutale, hvis de står alene. Derfor skal vi bruge begge ben – både karakterer og feedback,” siger hun og understreger, at karakterfrihed ikke nødvendigvis er en genvej til trivsel blandt eleverne. ”Karakterfrihed at skabt af folk med gode hjerter. Men vi skal ikke glemme at bruge de gode hoveder også. Eleverne måler sig stadig mod hinanden. Det bliver bare mindre tydeligt for læreren. Og så kan det også godt være sundt for nogle elever at lære, at man ikke dør af at få et 4-tal.” God feedback tager tid Selv om Iben Odgaard Møller ser mange positive ting ved at give den grundige feedback til eleverne i stedet for karakterer, var det ikke nogen helt nem øvelse at omstille sig, fortæller hun. ”Nu har jeg gennem mit lange lærerliv rettet mange opgaver, og jeg skulle også lære ikke at tage de briller på, som hedder ’det er et 7-tal’. Som lærer skal man også omstille sig til at sige: Jeg skal give noget feedback.” Og så kunne hun konstatere et stort praktisk problem: Det er meget mere tidskrævende at give feedback end karakterer.
Også fordi den skriftlige feedback i forsøget blev fulgt op af elevsamtaler. Men i hele feedbackopgaven ligger der en stor udfordring i forhold til folkeskolens hverdag, mener hun. Det blev dog lidt bedre, efterhånden som hun udviklede skabeloner til den skriftlige, formative feedback. ”Jeg gjorde mig umage med at være meget konkret i min feedback, sådan at jeg udvalgte tre ting – eller to, hvis jeg vurderede, at eleven bedre kunne overskue det – og forklarede: ’Det her skal du ændre til næste gang.’” Samtidig udviklede hun en alternativ skala med trinene ’begynder’, ’under udvikling’, ’kompetent’ og ’ekspert’. På den måde fik eleverne også en fornemmelse af, hvor de lå. ”Der er bare noget pædagogisk i at sige: ’Du er begynder’ i stedet for at give 00 eller 02,” siger hun. ”For det betyder jo ikke, at du er dårlig. Det betyder, at det er nyt for dig, og at du skal blive bedre.”
Pia Vedel Ankersen mener, at Iben Odgaard Møllers model sagtens kan bruges: ”Den kalibrerer elevens selvforståelse og er en god kontekstafklaring. Mere af den slags.” På Tåsingeskolen har Iben Odgaard Møller fået en mere legende tilgang til undervisning af at være med i forsøget: ”I takt med at eleverne udfoldede sig og blev mere modige og nysgerrige, fik jeg et lidt andet syn på undervisningen, som jeg faktisk har taget med mig. Mine elever fik lige så gode karakterer som parallelklasserne, og jeg kunne se, at eleverne nåede i mål og klarede det, de skulle, selv om min tilgang til undervisningen var mindre målstyret.”
sga@folkeskolen.dk
Karakterer er brutale, hvis de står alene. Derfor skal vi bruge begge ben – både karakterer og feedback. Pia Vedel Ankersen, forskningskoordinator på professionshøjskolen Via
Skolerejser 2027 Hvert år arrangerer vi mere end 1.100 sociale og faglige skolerejser. Tag os med på råd - Vi står for det!
Ring 70 22 88 70 Se alle rejser på www.alfatravel.dk - info@alfatravel.dk. Danmarks mest erfarne skolerejserådgivere.
25
Sådan kommer du i gang med formativ feedback Udskolingslærer Iben Odgaard Møller og lektor Pia Vedel Ankersen har nogle råd til den lærer, der vil prøve at give sine elever formativ feedback.
❶
Det er meget tidskrævende at give god feedback til eleverne. Læg en plan for, hvordan du finder den nødvendige tid.
❸ ❷
Det er til stor hjælp at søge viden andre steder. Find ud af, hvem der har erfaringer, du kan trække på, og om der findes feedbackmodeller, du kan tage udgangspunkt i. Du kan altid tilpasse eksisterende modeller til dit eget behov.
Hvis du vil forsøge dig med karakterfri hverdag, så start med at gå i en dialog med eleverne om det. Fortæl, hvorfor du synes, det er en god ide, og hvordan du har tænkt dig, at eleverne skal bruge feedback i stedet for karakterer.
❺ ❹
Når du giver feedback på en aflevering, så sørg for, at en del af feedbacken kan bruges generelt. Det er ikke sikkert, at feedback, der er givet på for eksempel et essay, kan bruges, når der skal laves billedanalyse. Men en del af feedbacken kan handle om sætningsstrukturer, indledninger eller andet mere generelt.
Bed eleverne om at genopfriske, hvilken feedback de fik tidligere, inden de går i gang med en ny opgave. Ellers vil en del af dem have glemt det.
❻
Sørg for at være meget tydelig om, hvorvidt eleverne har løst opgaven tilfredsstillende. Hvis du ikke giver en karakter sammen med din feedback, så gør det klart på anden måde. Ellers er der stor risiko for, at eleverne ikke opfatter feedbacken, som du forestiller dig, at de gør – og formentlig mere positivt, end du tror.
26
Tag klassen med til en skoledag bygget på læring gennem leg i LEGO® House I LEGO® House lærer eleverne gennem leg, kreativitet og aktiv deltagelse. Vores skoleprogram for 1.-6. klasse er udviklet med afsæt i Fælles Mål og giver eleverne en læringsoplevelse, de husker længe efter besøget.
Leg er hjernens foretrukne måde at lære på. I LEGO House udforsker eleverne verden gennem byggeri, samarbejde, problemløsning og kreativitet i inspirerende omgivelser fyldt med LEGO® klodser. Alle vores skoleforløb bygger på principperne for Læring gennem Leg. Forløbene styrker elevernes kreative, sociale, kognitive og emotionelle kompetencer, og understøtter dermed kernekompetencer vi bruger i vores dagligdag. Vælg imellem 4 undervisningsforløb målrettet 1.-6. klasse Faciliteret af LEGO House Play Agents Fri adgang til LEGO House resten af dagen Op til 30 elever og 3 lærere inkluderet Læring gennem leg, kreativitet og samarbejde Et skolebesøg i LEGO House skal bookes forud for ankomst. Skoleprogrammet koster 3.000 DKK pr. klasse. Denne pris dækker op til 30 elever og op til 3 lærere; yderligere lærere vil blive opkrævet 239 DKK hver.
Giv dine elever en lærerig oplevelse
©2026 The LEGO Group.
27
Fra fagene Redigeret af Mette Schmidt
IDRÆT
undervisning i praksis. Liselotte
Nye nationale anbefalinger til
Christensen bakkes op af Maria
sikkerhed i vand får indflydelse
Jæger, bestyrelsesmedlem i Rå-
på svømmeundervisningen.
det for Større Bade- og Vandsik-
Tidligere lærer og skoleleder
kerhed, og som har undervist på
Liselotte Christensen, der i dag
Foto: Pernille Aisinger
Svømmelærere skal sprede vandglæde
svømmelæreruddannelsen:
er vandkompetenceunderviser,
”Det, anbefalingerne mangler,
er glad for, at undervisningen
er en tydelig plan for implemen-
ikke kun skal handle om at øve
tering. Hvordan uddanner og
bestemte svømmeteknikker, men
opkvalificerer vi lærerne? Anbefa-
også om at give eleverne mod og
lingerne kan jo ikke stå alene. De
nysgerrighed til at færdes sikkert i
er stærke, men nu skal vi sikre, at
forskellige vandmiljøer.
de også bliver til virkelighed.”
”Jeg blev simpelthen så glad” BILLEDKUNST
underviser på,” siger hun, der ud
Hun savner dog et svar på,
”Jeg tror, at nogle af folkene bag
over billedkunst også underviser i
hvordan svømmelærerne skal
portalerne ryster i bukserne, for
dansk og historie.
omsætte de nye anbefalinger til
→ Læs mere om de nye anbefalinger på folkeskolen.dk/idræt
de her fagplaner lægger op til, at
kunst hæfter hun sig ved, at
bage og selv tilrettelægger vores
eleverne igen er kommet i fokus:
undervisning.” Det er femte gang, billed-
”Det er tydeligt, at de skal afprøve og have fingrene ned i
kunstlærer Laila Jensen, der har
materialerne, de skal have prak-
undervist i 31 år, står med nye
tisk erfaring. Det kan jeg godt
planer for sit fag i hånden. Men
lide. Stort fokus på det kreative
denne gang er hun begejstret,
og praktiske, så det ikke bliver et
som hendes ord viser.
rent teoretisk fag. Billedkunst må
”Det har en længde og en form,
Foto: Privat
I den nye fagplan for billed-
vi tager vores faglige stolthed til-
ikke være efter skabeloner. Jeg
som jeg kan se mig selv i. De er
synes, det rammer fagets kerne
skrevet i et forståeligt sprog, vi
så fint.”
kan diskutere dem i fagteamet, og de passer til den måde, jeg
→ folkeskolen.dk/billedkunst
Historiefaget skal opleves mere HISTORIE
eleverne skal møde, og hvordan
der har udarbejdet fagplanen
Eleverne skal i højere grad opleve
de kan arbejde med det.
og forklarer, at en af tankerne
historien og ikke kun læse om
”Fagplanen peger på fortidigt
bag fagplanen er at skrue ned
den. Det siger andet udkast til de
indhold på en helt anden måde
for abstraktionsniveauet og i
nye fagplaner, der fremover skal
end den gamle. Den beskriver,
stedet lade eleverne møde for-
sætte retningen for historieun-
både hvordan eleverne skal
tiden mere direkte. Det skal ske
dervisningen.
arbejde med fortiden, og hvilket
gennem de fire indholdsområder:
indhold de skal møde. Den er
”Fortællinger og spor”, ”Verdens-
fagplanen bliver mere beskriven-
simpelthen blevet mere konkret,”
billeder og fællesskaber”, ”Hver-
de. Hidtil har den i høj grad været
siger Loa Ingeborg Bjerre.
dagsliv og vilkår” samt ”Magt og
Foto: Privat
En af de største ændringer er, at
bygget op omkring kompetence-
Hun er lektor ved UCL Erhvervs-
mål, men den nye fagplan går
akademi og Professionshøjskole
mere på, hvilket historisk indhold
og forperson for fagudvalget,
frihed”. → Læs mere om den ny fagplan på folkeskolen.dk/kulturfag
28
29
→
Lærerstart Tema
Mentorer kan stoppe lærerflugt, hvis bare ... Mentorordninger for nyuddannede lærere bidrager til at fastholde dem i folkeskolen. Desværre kniber det mange steder med at få ord fra en aftale omsat til skolevirkelighed, viser undersøgelse. Lærerkredse ønsker sig tid og uddannelse til mentorer.
Ord: Stine Grynberg og Mette Schmidt Illustration: Eszter Marie
30 Lærerstart
”Vi ved, at det er vigtigt for den nye lærer at have en mentor, som ikke bare er en makker, man spiser frokost med. Mentoren skal vide, hvordan man er en god mentor, så vi ser gerne, at det bliver meget mere professionaliseret.” Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, er ikke ene om at ønske sig gode mentorordninger i folkeskolen. Også kommunerne har anerkendt behovet for at give nyuddannede en bedre start på arbejdslivet. Med forårets overenskomst lover de kommunale arbejdsgivere at iværksætte ”lokale initiativer”, som understøtter en god start på lærerlivet. Skolens parter blev også enige om, at lærere fremover kan søge mentorkurser i Den Kommunale Kompetencefond. I disse år breder mentorordningerne sig på folkeskolerne. 77 procent af lærerkredsene i Danmarks Lærerforening fortæller, at der er mentorforløb for nyuddannede i
de kommuner, de er tilknyttet. Det viser en kredsrundspørge om lærerstartsordninger, som Folkeskolen har foretaget. Da DLF for to år siden undersøgte det samme, var andelen 74 procent. Men undersøgelsen, som Folkeskolen har foretaget i juni i år, viser desværre, at mange mentorordninger frister en mager tilværelse, når de rammer skolevirkeligheden. Det ærgrer de lokale kredsformænd, for både forskning og erfaringerne fra skoler med velfungerende mentorordninger viser, at de er med til at forebygge praksischok og lærerflugt. Varierer fra skole til skole Folkeskolens kredsrundspørge om lærerstartsordninger er sendt til DLF’s 75 lokale lærerkredse. 62 kredse har valgt at svare på spørgeskemaet. Deres svar viser, at det er svært at få omsat ord på papir til en effektiv hverdag i skolen for mentorer og mentees.
Det står i overenskomsten OK26 indeholder ikke en decideret aftale om en national lærerstartsordning. Men aftalen forpligter kommunerne til at iværksætte initiativer, som understøtter en god overgang fra lærerstudie til lærerprofession. Der skal på kommune- eller skoleniveau være beskrevet en ramme for, hvordan nyuddannede lærere introduceres til professionen, og skoleledelsen skal drøfte med tillidsrepræsentanten, hvordan man bedst tilrettelægger introduktionen. Hvis et mentorforløb er en del af skolens introforløb, kan Den Kommunale Kompetencefond yde støtte til kurser for mentorerne. Kilde: DLF's gennemgang af OK26-forliget
For eksempel er det kun hver tredje kreds, der kan bekræfte, at mentoren har fået afsat tid specifikt til sin mentoropgave. Halvdelen har ikke. Det presser den lærer, som har påtaget sig opgaven. Kun få kredse giver udtryk for, at der er udarbejdet en opgavebeskrivelse, som mentoren kan støtte sig til, og mange skriver, at der ikke er sat timetal på opgaven. En kreds fortæller i undersøgelsen: ”Det er en øvrig opgave på en opgaveoversigt, og da den ikke står anført med timer, er den under 60 timer på et år. I en travl hverdag kan det være ret svært at få til at hænge sammen.” En anden kreds skriver således: ”Mange skoler afsætter tid og udarbejder konkrete beskrivelser af opgaven, men ikke alle. Tiden og skolernes opfattelse af opgavens størrelse er desværre meget varierende.” Samme vilkår mange steder for de nyuddannede, der er omfattet af en mentorordning. 30 procent har ikke afsat tid til møder med deres mentor. Igen viser kredsenes svar, at det er op til den enkelte skole at finde tid og form til en mentorordning: ”Der findes kun lokale ordninger, som ikke er formaliserede. De fremgår ikke tilstrækkeligt i skolernes skoleplaner,” skriver en kreds. I undersøgelsen fortæller en fjerdedel af kredsene også, at de hverken har kommunale eller lokale funktionsbeskrivelser af mentorernes opgaver. Hver femte har for alle skoler. Igen er det noget, som lærerkredsene er opmærksomme på og presser på for at få: ”Det kommer der” og ”Det skal der laves”, svarer de i undersøgelsen. Hvor skal timerne komme fra? I Høje-Taastrups lærerkreds kender formand Heidi Yoma alt til udfordringerne ved at få en mentorordning op at køre. ”Vi er i gang med at bygge en lærerstartsordning op efter ikke at have haft en i mere end et årti. Desværre tager sådan en proces lang tid. Inden skolereformen havde vi en meget velfungerende mentorordning, men efter reformen blev det mere og mere decentralt, og det blev overladt til den enkelte
...
31
Er der afsat tid til opgaven hos mentor? Ja, på kommunalt niveau
Er der afsat tid til, at nyuddannede kan mødes med mentor?
4%
51 %
Nej Ved ikke
Ja, på kommunalt niveau
32 %
Ja, på skoleniveau
5% 25 %
Ja, på skoleniveau
57 %
Nej
13 %
Ved ikke
13 %
N = 43 N = 60
Er der en funktionsbeskrivelse af mentors opgaver? 21 %
Ja, på alle skoler
43 %
Ja, på nogle skoler
26 %
Nej Ved ikke
Har mentor kompetencerne til at varetage opgaven?
9%
N = 53
Ja Nej Ved ikke
N = 53
Om undersøgelsen Undersøgelsen om lærerstarts- og mentorordninger er gennemført via SurveyXact til de 75 lokale lærerkredse i Danmarks Lærerforening i løbet af juni 2026. 62 kredse har besvaret undersøgelsens spørgsmål helt eller delvist.
38 % 28 % 34 %
32 Lærerstart
...
skoleleder at se, hvad man kunne finde tid til,” siger Heidi Yoma. Hun fortæller, at kommunen har en stor personaleomsætning på skolerne. ”Det handler selvfølgelig ikke kun om den manglende mentorordning, men generelt er det meget sårbart, når det er den enkelte skoleleder, der skal lægge et puslespil, så der kan tages et fornuftigt hensyn til de nyuddannede. Kan skolelederen gennemskue budgetterne, tør man bruge midler på mentoruddannelse og attraktiv lærerstart?” For timerne til et mentorforløb kan jo ikke bruges på kerneopgaven, forklarer kredsformanden. ”Men vi mener, at det er godt givet ud, fordi det er så sindssygt dyrt at have personaleudskiftning. Alt det, man mister, når en medarbejder stopper, og al den tid, man bruger på ansættelsesproces og indkøring
af nye kolleger, som tager tid fra alle på en arbejdsplads,” siger Heidi Yoma. Kristian Dissing, næstformand i Skolelederforeningen, kan godt genkende undersøgelsens billede af, at skolerne gør det meget forskelligt, når de tager imod nye lærere. Men det er ikke kun skidt, mener han. ”Man kan godt lave nogle standarder for, hvordan man tager imod en ny lærer, men de må hverken blive en sovepude eller en spændetrøje. Den frihed skal skolen have, og så skal ledelsen forvalte friheden ansvarligt,” siger han og henviser til, at nogle nyuddannede har brug for mere støtte end andre i opstarten. Mentorordninger er vigtige, men Kristian Dissing understreger, at en mentor ikke gør det alene: ”Resten af lærerkollegiet har også et ansvar for at tage godt imod den nyuddannede. Der er også en stor ledelsesopgave i
Hjælper den aftalte mentorordning med at fastholde nyuddannede lærere? 12 %
I høj grad
54 %
I nogen grad
13 %
I mindre grad Slet ikke
4%
Ved ikke
N = 52
17 %
at skabe rammer, så alle kan være med, for eksempel sørge for, at den nye lærer får en god fagfordeling. Og tage samtalen med hele arbejdspladsen om, hvad opgaven er, når en nyuddannet træder ind ad døren. Det er ikke gjort med at give en mentor nogle timer i en opgaveoversigt.” Mentorer har brug for uddannelse Et godt mentorforløb kan være forskellen på, om den nyuddannede lærer kommer til at trives eller kæmper sig igennem praksischokket med risikoen for udbrændthed og ultimativt et farvel til jobbet. Det fortæller Line Husum Pedersen, adjunkt på Via University College og en af forfatterne til bogen ”En lærer bliver til”om lærerstartsog mentorordninger. ”Gode mentorer gør det, at de skaber en ramme for den nyuddannedes refleksion over pædagogisk og didaktisk praksis. Gode mentorer får den nyuddannedes ressourcer og kompetencer i spil og hjælper med at koble teorien, som den nye lærer kender fra uddannelsen, med praksis,” siger hun. Derfor er det vigtigt, at skolens mentor bliver ordentligt klædt på til opgaven, understreger hun med afsæt i forskning på området: ”For det er ikke noget, en erfaren lærer kan, bare fordi vedkommende har fået at vide af sin leder, at ’nu er du mentor’. Det kræver vejledningskompetencer, og derfor fungerer mentorordninger bedst, hvis mentoren er uddannet. Det viser al forskning.” Desværre tyder Folkeskolens kredsrundspørge på, at det nogle steder er ”resttid”, der definerer, om en lærer får tildelt mentoropgaven. Som en kreds beskriver det: ”Det bliver desværre tit den, der har lidt luft i skemaet.” Adspurgt, om kredsene vurderer, at mentorerne har de fornødne kompetencer, svarer en tredjedel ja, mens hver fjerde vurderer, at mentorerne savner de nødvendige kompetencer. Flere lærerkredse giver udtryk for, at der er stor variation i kompetencerne fra skole til skole, og at der er brug for uddannelse af mentorer. ”Vi har brug for et generelt kompetenceløft af mentoropgaven,” skriver en kreds.
33
Det er også DLF’s holdning: ”Vi skal se lærerstartsordninger som en investering, ikke endnu en udgift i et presset system. Vi har så meget viden om, hvad der batter, og det er ikke mindst uddannede mentorer,” siger Regitze Flannov. Kredsrundspørgen slår sømmet i. Her vurderer to tredjedele, at mentorordninger i nogen eller høj grad bidrager til at fastholde nyuddannede lærere. En kredsformand skriver: ”På de skoler, hvor der er aftalte vilkår og en beskrivelse af mentoropgaven, har det stor betydning.” •
Praksischok får nye lærere til at flygte Den første arbejdstid har sit eget ord – praksischok – og konsekvensen af en hård start på arbejdslivet dræner skolerne for arbejdskraft, viser undersøgelser. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste i 2024, at hver femte nyuddannede lærer har forladt folkeskolen tre år efter ansættelsen. En ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at en tredjedel af lærerne, der er uddannet inden for de seneste tre år, ikke ser sig selv arbejde i folkeskolen om fem år.
sga@folkeskolen.dk, msc@folkeskolen.dk
Gratis forløb om krop, trivsel og selvværd Spejlven er et gratis forløb for 4., 5. og 6. klasse. Forløbet består af: to elevworkshops i hver klasse
undervisningsmateriale til lærerne
forældremøde om krop, idealer og sundhed redskaber til at styrke trygge fællesskaber
Målet er at give børn og voksne et fælles sprog – og styrke elevernes selvværd og trivsel. Læs mere og tilmeld din skole på Spejlven.dk
34 Lærerstart
Morten Skov Thomadsen fik Pia Nielsen som mentor, da han begyndte i sit første lærerjob.
Pia Nielsen er mentor for alle nyuddannede, der bliver ansat på Skolen i Midten.
35
”Jeg har fået en god glidebane ind i faget” I Hedensted i Østjylland er kreds og kommune gået sammen om en plan, der skal tiltrække og fastholde de nyuddannede folkeskolelærere. Det faste forløb med mentorordning virker, siger en af kommunens lærermentorer og hende tidligere mentee.
Ord: Stine Grynberg Foto: Michael Drost-Hansen
Det kan være overvældende at begynde som nyuddannet lærer. Nye klasser, nye kolleger, nye systemer, nye forkortelser, samtidig med forventningen til sig selv om bare at kunne stå foran en klasse og få undervisningen til at fungere. For Morten Skov Thomadsen, der blev færdiguddannet for lidt mere end to år siden, er starten på lærerlivet nok gået lidt lettere end for gennemsnittet. Ikke at det har været problemfrit – i sin første undervisningstime blev han med egne ord ”kørt helt over” – men samtidig siger han, at han på intet tidspunkt har været ”ultrastresset eller presset”. ”Jeg har fået en god glidebane ind i faget. Så jeg har det godt,” siger han. Pia Nielsen har en del af æren for, at Morten Skov Thomadsen er kommet nogenlunde blidt igennem sine første to år som lærer. Hun arbejder, ligesom han, som lærer på Skolen i Midten i Hedensted Kom-
mune i Østjylland. Ud over sin almindelige lærergerning er Pia Nielsen mentor for alle nye lærere, der begynder på skolen. Hvis den nyansatte samtidig er nyuddannet, har skolen et rimeligt fast forløb, som de ”grønne lærere” kommer igennem i deres første to år. ”Min rolle som mentor har blandt andet været at sige til Morten: ’Pust ud. Det skal nok gå.’ Alle har stået som nyuddannet og følt, at en undervisningstime kørte af sporet. Det skal man tilgive sig selv, og det kan være rart at høre, at dels bliver man bedre, dels oplever selv garvede lærere indimellem, at det går galt.” ”Det virker at have en mentor” Næsten hver femte nyuddannede lærer, der får job i folkeskolen, forlader den igen inden for tre år. Knap hver fjerde forlader folkeskolen inden for fem år. Det billede kender Morten Skov Thomadsen fra sin omgangskreds. Flere af dem, han blev uddannet sammen med, er allerede stoppet som lærere. Ingen af dem havde en mentor, mener han. ”Men dem, jeg kender, som er her i kommunen, hvor alle nyuddannede har en mentor, er stadig i gang som lærere,” siger han og fortsætter: ”Jeg tænker, at jeg skal fortsætte som lærer mange år endnu. Ikke at jeg nød-
...
36 Lærerstart
...
vendigvis skal blive på Skolen i Midten for evigt, men jeg vil blive i faget.” Hans mentor og kollega Pia Nielsen griner: ”Evidensen er ikke så stor, men det tyder da på, at det virker at have en mentor.” Pia Nielsen vil på ingen måde tage hele æren for, at Morten Skov Thomadsen har fået en god glidebane ind i faget. Det er nemlig hele skolens ansvar at tage godt imod nye ansatte, understreger hun. ”Det er vigtigt, at skolen har en struktur for, hvordan man tager imod en ny kollega – nyuddannet eller ej. Det er vigtigt, at den nyuddannede får skabt relationer til lederne og til mentoren, så han eller hun ved, hvad man kan bruge de forskellige personer til.” Struktur på opstarten På Skolen i Midten indeholder lærerstartsforløbet også møder med leder og viceleder, observation af undervisning, og så har nyuddannede færre undervisningstimer end de mere erfarne kolleger. ”Strukturen er vigtig. Men det er lige så vigtigt, at der er så god en kultur på arbejdspladsen, at alle er med til at tage godt
Jeg får lov til at møde nye lærere i alle mulige livsfaser. Det gør, at jeg helt naturligt kommer til at reflektere over min egen undervisning. Pia Nielsen, lærer og mentor
imod den nye. Det er en fælles opgave, som alle bør tage på sig,” siger Pia Nielsen. Lærerstartsforløbet har gjort Morten Skov Thomadsen helt tryg ved, at der er flere kolleger, han kan gå til, end blot mentoren: ”Man skal ikke føle, at man ikke kan spørge andre, fordi det ikke er deres arbejde at hjælpe dig som ny,” siger han. Pia Nielsen er skolens faste mentor og får et lille løntillæg for den opgave. Tidligere har skolen forsøgt at parre mentor og nyuddannet ud fra, hvem de forestillede sig ville passe godt sammen. Men i dag har skolen en fast mentor, som opbygger erfaring i funktionen. For Pia Nielsen passer rollen godt sammen med, at hun også er arbejdsmiljørepræsentant. Og så oplever hun også, at det giver mere end god samvittighed at være mentor. ”Jeg får lov til at møde nye lærere i alle mulige livsfaser. Det gør, at jeg helt naturligt kommer til at reflektere over min egen undervisning,” siger hun. ”Jeg gør en del ud af at tale med dem, jeg er mentor for, om, hvad de har brug for fra mig, så jeg kan afstemme min rolle i
Lærerstart på Skolen i Midten Inden jobstart
Skolen sender en buket blomster til den nyansatte, og den nyansatte nyuddannede lærer inviteres til at besøge skolen. Kolleger, forældre og elever får besked om, at der er en ny lærer på vej til skolen.
Den første tid
Repræsentant fra skoleledelsen er med i den nye lærers undervisning tre-fem gange inden for de første to måneder af ansættelsen. Lærerforeningens lokalkreds og kommunen holder i fællesskab tre temaeftermiddage for nyuddannede lærere på tværs af kommunens skoler, så de får et netværk og kan tale med andre nyuddannede om livet som ny lærer.
Det første år
Den nyuddannede får tilknyttet en mentor, hvis opgaver og funktion er beskrevet i kommunens plan for introduktion af nye medarbejdere. Blandt andet får den nyuddannede mulighed for at observere sin mentors undervisning. Der gennemføres minimum fire mentor-mentee-møder i det første skoleår.
37
↓ Morten Skov Thomadsen og Pia Nielsen skruer op og ned for deres mentorsamtaler alt efter Mortens behov.
forhold til deres behov. Når man lytter til folk på den måde, kan man ikke lade være med at tænke over, hvad man selv gør, og hvad man selv kan have brug for, og finde refleksion i det.” Andre kolleger træder til Konkret gør Pia Nielsen ofte det, at hun går ture med den nyuddannede, hvor de kan snakke om det, der nu er behov for. Der er ikke fastlagt et timeantal eller tidspunkter for snakken mellem mentor og den nyuddannede, for med Pia Nielsens ord bruger hun ”den tid, der er nødvendig”, på mentoropgaven. Og det kan variere meget. ”Hvis opgaven af en eller anden grund voksede meget i en periode, ville vi finde tiden til at tage os ordentligt af det. Det er jeg slet ikke i tvivl om.” I løbet af de første to år har Morten Skov Thomadsen haft brug for både at kunne læsse af og at udvikle sig sammen med sin mentor. ”Vi har blandt andet talt om, hvordan det er at stå foran en klasse, der er svær at kontrollere. Det er virkelig rart at kunne snakke om det i stedet for at gå og lukke det inde. Det hjælper også til, at man ikke tænker alt for meget over det svære ved jobbet, når man er gået på weekend. Det er nemmere at lægge fra sig, når man kan tale med en, der har stået i det selv.” Men den fagfaglige sparring ligger ikke hos mentoren. Det står Morten Skov Thomadsens andre kolleger for, forklarer Pia Nielsen. ”Jeg har overhovedet ikke snakket med Morten om matematik, for jeg er ikke matematiklærer. Andre må hjælpe den nye kollega med det fagspecifikke. Så det er endnu et eksempel på, at det er alles ansvar at tage godt imod den nye. En mentor kan ikke gøre det alene.” •
sga@folkeskolen.dk
38 Lærerstart
En god lærerstart er også i skolelederens interesse Ord: Stine Grynberg Foto: Michael Drost-Hansen
”Vi ved godt, at det er total overload at starte som lærer, og det er blandt andet derfor, vi har en fast plan for, hvad de nye skal igennem,” siger skoleleder på Skolen i Midten Troels Brogård Andersen. Han var en af initiativtagerne til skolens lærerstartsordning for omkring ti år siden. Siden er skolens erfaringer blevet brugt til en ordning for alle skoler i Hedensted Kommune, hvilket har betydet, at langt færre nyuddannede lærere forlader faget. Troels Brogård Andersen prioriterer fastholdelse af nye lærere højt, fortæller han. Både fordi det er dyrt og besværligt at ansætte personale og af mere principielle grunde: ”Hvis jeg skal anlægge et bredere perspektiv, synes jeg, det er vigtigt, at de, der er blevet uddannet som lærere, bliver ved med at have lyst til at være lærere. Vi må ikke tabe for mange af de nyuddannede
på gulvet. Og så er det også i min interesse som skoleleder, at der er mange gode lærere at vælge imellem i fremtiden.” Selv om hans skole i en del år havde en lærerstartsordning kørende på egen hånd, er han glad for, at forvaltningen er ”stemplet ind”, som han siger. Den kan nemlig noget andet. ”Opbakningen fra forvaltningen betyder ret meget. De har for eksempel sørget for
fælles introeftermiddage for alle nyuddannede lærere i kommunen. Det er meget værdifuldt og ikke noget, vi kan sætte i værk som skole,” siger han. •
sga@folkeskolen.dk
39
3 anbefalinger til mentor og skoleleder Skoleledere og mentorer skal se lærerstartsforløb som et led i den løbende udvikling af skolen, opfordrer lektor. Ord: Stine Grynberg
Et godt mentorforløb kan gøre en reel forskel for den nyuddannede lærer. Men det kan også gå galt, hvis mentor møder mentee med en holdning om, at den nye lærer skal gøre, som man plejer på skolen. Oplever den nyuddannede lærer tilmed at blive presset ind i sin mentors måde at gøre tingene på, mister vedkommende måske lysten til at blive i lærerfaget, advarer lektor Line Husum Pedersen, adjunkt på Via University College og en af forfatterne til bogen ”En lærer bliver til”. Hun kommer med disse tre anbefalinger til et gensidigt udviklende mentorforløb: 1. Se ud over din egen måde at være lærer på Mentorer skal være opmærksomme på ikke at falde i det, der kaldes judgementoring. Det sker, når mentorens egne erfaringer, holdninger og løsninger bliver styrende for samtalen, og når den nyuddannede primært får råd om, hvad ved-
kommende bør gøre, frem for hjælp til selv at undersøge og reflektere over sin praksis. Risikoen er, at den nyuddannede efterligner mentors måde at være lærer på i stedet for at udvikle sin egen professionelle dømmekraft og lærerfaglighed. ”Den største faldgrube er, at mentorens erfaringer kommer til at fylde så meget, at den nyuddannede lærer lærer at gøre som mentoren frem for at tænke selv. Så risikerer vi at reproducere eksisterende praksis, hvor mentorordninger i stedet burde være en mulighed for både professionel udvikling og fornyelse af skolen.” 2. Mentoring skal være en fælles læreproces Mentorordninger rummer et stort potentiale for skoleudvikling. Når mentoren møder den nyuddannedes spørgsmål, perspektiver og erfaringer med nysgerrighed, kan det også give anledning til refleksion over egen praksis og åbne for nye måder at forstå undervisning og lærerliv på. ”Vi skal væk fra forestillingen om, at mentoring handler om at overføre viden fra den erfarne til den nyuddannede. God mentoring er en samskabende praksis, hvor mentor og nyuddannet bidrager med forskellige erfaringer og perspektiver, lærer af hinanden og udvikler sig sammen.”
3. Mentoring kræver uddannelse og organisatorisk prioritering At være en god mentor kræver mere end mange års erfaring. Mentoren skal vide, hvordan man understøtter refleksion, stiller undersøgende spørgsmål og hjælper den nyuddannede med at udvikle sin egen lærerfaglighed. Derfor bør mentorer tilbydes målrettet kompetenceudvikling. Samtidig er det en fordel, at mentorfunktionen ikke går på skift mellem mange forskellige lærere. Arbejder skolen med en mindre gruppe af uddannede mentorer, bliver det lettere at opbygge erfaring, kvalitet og kontinuitet i indsatsen. ”Mentoring er en professionel praksis, der kræver viden og træning. Derfor bør mentorrollen betragtes som en særlig funktion, som skolen investerer i og bygger op over tid, frem for en opgave, der tilfældigt går på skift mellem forskellige lærere.” •
God mentoring er en samskabende praksis. Line Husum Pedersen, lektor og forfatter til bog om mentorordninger
40 Lærerstart
DLF: Nye lærere skal have bedre vilkår Undersøgelse afslører, at lærerstartsordningerne svinger i kvalitet fra skole til skole.
Ord: Stine Grynberg og Mette Schmidt
De fleste kommuner i dag har en form for lærerstartsordning, som dækker de første to år som ny lærer. Det svarer næsten ni ud af ti lokale lærerforeninger i en ny undersøgelse, som Folkeskolen har foretaget. Men de vilkår, som er aftalt for nyuddannede lærere, svinger voldsomt i kvalitet, alt efter hvor i landet man får job. Fra ingenting til den fulde lærerstartspakke med færre undervisningstimer, ekstra tid til forberedelse, et mentorforløb med fælles refleksion over egen praksis og undervisningsobservation. Selv inden for den samme kommune kan der være vidt forskellige vilkår fra folkeskole til folkeskole, viser rundspørgen til Danmarks Lærerforenings lærerkredse. Som en kredsformand skriver i undersøgelsen: ”Der er enorme forskelle fra skole til skole. Kommunen insisterer på, at det er noget, der skal løses lokalt på den enkelte arbejdsplads.” En anden noterer: ”Vi ville gerne gøre det mere ens på skolerne.” Et kludetæppe af aftaler Folkeskolen har undersøgt, hvilke aftaler nyuddannede lærere har i folkeskolerne, ved at spørge Danmark Lærerforenings 75 lokale kredse. 54 kredse oplyser, at de har en lokal arbejdstidsaftale eller anden form for aftale med særlige vilkår for nyuddannede i deres kommune/kommuner. Otte kredse har meldt tilbage, at de ikke har aftale vilkår, mens 13 kredse ikke har svaret.
Indholdsmæssigt har næsten alle kommuner med en lærerstartsordning nedsat antallet af undervisningstimer for nyuddannede, ligesom mentorordninger er udbredt. 79 procent angiver, at der er aftalt færre undervisningslektioner, og 77 procent har mentorordninger. Alt efter postnummer er forskellene mærkbare, oplyser kredsene. Fra formuleringen: ”Det tilstræbes i planlægningen, at nyuddannede lærere i de første to skoleår ikke underviser mere end 780 undervis-
ningstimer” til en fast nedskrevet norm på et maksimalt undervisningstimetal på 750 eller helt ned på 720 timer de to første år. Undersøgelsen viser også, at selv om der er aftalt en lærerstartsordning med kommunen, kan den være løst og uforpligtende formuleret. Kredsene skriver: ”En opmærksomhed på nedsat undervisningstid i opgaveoversigten.” Eller: ”Hensyn er formuleret som en kommunal hensigtserklæring, der skal udmøntes konkret på den enkelte skole.” Hver fjerde lærerstartsordning indeholder også ekstra forberedelsestid for nyuddannede lærere. For eksempel i en faktor 0,55 eller 0,53 i forhold til øvrige læreres forberedelsestid på faktor 0,5. Igen oplyser flere kredse, at ekstra forberedelsestid sker ved lokale aftaler ude på skolerne, og derfor varierer det fra skole til skole og fra skoleår til skoleår. Kredsformand: Det batter noget I Hedensted Lærerkreds mærker man effekten af en god lærerstartsordning. Her
Hvilke vilkår har I aftalt med kommunen for nyuddannede? Maksimalt undervisningstal (færre undervisningstimer)
79 % 25 %
Ekstra forberedelsestid
77 %
Mentorordning Tolærertimer Andet
N = 54
6% 21 %
41
DEN DANSKE LÆRERSTANDS BEGRAVELSESKASSE Stiftet 1891
Meld dig ind i Den danske Lærerstands Begravelseskasse så du på denne måde kan sikre dine nærmeste en økonomisk hjælp til dækning af de ret betydelige udgifter, der altid vil være i forbindelse med død og begravelse. Fra alle skoleformer optages lærere og lærerægtefæller/samlevere samt ligeledes pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Annonce
var formand Carsten Bjødstrup Nielsen for en håndfuld år siden med til at indgå en aftale med kommunen, så der i dag er nogenlunde ens vilkår på alle skolerne. ”Vi får meget for få penge. Men det har også taget ti år at bygge op. Samarbejdet med forvaltningen er virkelig nøglen til at få det til at lykkes bredt. Man er nødt til at have en imødekommende forvaltning, som er med på at betale løn til de nyuddannede, når der for eksempel er temadage for dem her på kredskontoret, eller at de kan møde hinanden på tværs af skolerne. Kredsformanden er ikke i tvivl om, at lærerstartsordninger er en kæmpe økonomisk gevinst. ”Jeg kan ikke huske, at vi har haft nogle nyuddannede, som har forladt lærerfaget, de sidste tre-fire år. Bevares, der er nogle, som har skiftet til en anden kommune af forskellige grunde, men vi har ikke haft nogle, som er endt med at give op på lærerfaget.” Med forårets overenskomst forpligter de kommunale arbejdsgivere sig på, at der bliver beskrevet et introduktionsforløb for nyuddannede. ”Alle nyuddannede lærere skal fra 1. januar næste år have en ramme, der blandt andet beskriver, hvordan der skabes rum for refleksion over egen og andres praksis, og for KL er det et stort fokus, at kommunerne bliver klar til at levere det,” siger kontorchef i KL Lisbet Langbjerg Sørensen og fortsætter: ”Kommunerne vil rigtig gerne tage godt imod nyuddannede lærere, og derfor vil vi sammen med kommunerne i den kommende tid skrue op for arbejdet med den nye ramme, og hvordan kommunerne sikrer, at vores nye medarbejdere får en god overgang fra lærerstudiet og ud i klasseværelserne.” Hos Danmarks Lærerforening har bedre lærerstartsordninger høj prioritet: ”I dag er kvaliteten af lærerstartsordninger meget forskellig. Det skal der rettes op på. Overenskomsten er en overordnet ramme, som siger, at der skal gøres noget, men ikke hvad. Vi har været rundt i alle DLF’s kredse for at formidle, hvad der ligger af forskning på området. Det er for at klæde kredsene på, så de bedre er i stand til at forhandle det her på plads i kommunerne,” siger Regitze Flannov, forkvinde for Lærerforeningens undervisningsudvalg. •
Der kan tegnes forsikringer på op til 25.000 kr. Når man er fyldt 70 år, bliver man præmiefri. I forbindelse med udbetaling af begravelseshjælpen vil der blive tillagt en bonus, som kan udgøre et ret betydeligt beløb. Jo yngre man er ved indmeldelsen, des lavere er præmien. Kontakt undertegnede formand for indmeldelse - tlf. 2328 2019 eller pr. mail lonemejlgaard62@gmail.com. Søg på vores hjemmeside www.ddlb.dk eller scan QR-koden for nærmere oplysninger vedr. indmeldelsen.
sga@folkeskolen.dk, msc@folkeskolen.dk
Lone Fink Mejlgaard, Gramsvej 11, 7700 Thisted
42
Arbejdsliv
”Jeg anede ikke, Ord: Pernille Aisinger Foto: Iben Gad
43
→
Da Katrine Dalin Diduch lukkede døren til den skole, hvor hun havde elsket at arbejde i 14 år, troede hun aldrig, at hun skulle tilbage til et job i folkeskolen. Men en dag fik hun en invitation.
at man kunne blive headhuntet som lærer”
44 Arbejdsliv
Hun har naturbingo med i dag. Yogamåtter under armen og en kurv med te og kiks i hånden. To af drengene har været med i udeskolen længe, og de ved, at det bliver hyggeligt. Den tredje er ny, men har længe ønsket sig at komme med. Måske kan de finde en frø og en regnorm. Og måske kan de også finde en måde at omgås hinanden på, som kan gavne dem, når de er tilbage i deres klasser. Lærer Katrine Dalin Diduch kan noget særligt med de lidt skæve børn. Og med kreativitet og håndværk. Og med at få børn til at elske at lære. Alt sammen kompetencer, som politikerne efterspørger. Men det var tæt på, at folkeskolen havde mistet hende. For ligesom tusindvis af andre lærere forlod hun for tre år siden folkeskolen med knust hjerte, sikker på, at hun ikke ville vende tilbage.
”Det her er jeg god til” Lærer var næppe det, nogen forestillede sig, at Katrine Dalin Diduch ville blive, da hun selv gik i skole. Det boglige interesserede hende ikke særligt, det gjorde til gengæld fodbold, gymnastik og alle de kreative fag. ”Min far er skovarbejder, og min mor har altid haft en symaskine kørende. Vi boede i en skovløberbolig, til jeg var 12. Der var altid
noget at reparere, sylte eller høste, og jeg var med til det hele,” fortæller Katrine Dalin Diduch. Hun gik på efterskole med gymnastik og krealinje, så på en fri, rejsende ungdomsuddannelse, på en beklædningsfagskole, var skibums, arbejdede i børnehave. Hun prøvede også at være lærervikar på den skole, hvor hendes mor arbejdede som ikkelæreruddannet i de praktiske fag. ”Der fandt jeg ud af, at jeg var god til det. Jeg kan godt lide relationen til børnene. At hjælpe dem til aha-oplevelser. Den glæde man kan se i deres øjne, når de pludselig opdager, at noget ikke var så svært, som de troede. En gnist, jeg mærkede, at jeg kunne tænde specielt i de kreative fag.” Så da hun hørte om en læreruddannelse, hvor hun kunne undervise to dage om ugen og selv blive undervist tre dage om ugen, var hun klar. Og det var Skælskør Skole, hvor hun var vikar, også. Det blev starten på en 14-årig ansættelse, hvor Katrine Dalin Diduch ikke en eneste gang overvejede, om hun skulle lave noget andet. ”Der var en god og stabil ledelse, som lyttede og sørgede for, at vi underviste i det, vi hver især brændte for. Det synes jeg er den fornemste opgave for en ledelse – at få vores faglighed i spil på en måde, så børnene kan mærke, at vi brænder for det, vi gør. Jeg tror, det ville gøre en kæmpe forskel for lærere i folkeskolen, hvis man generelt gjorde sig umage for at tilgodese det.” ”Der var stabile og rummelige kolleger med et glimt i øjet og hjertet forrest i mødet med børnene. Og der var stor diversitet. Skolen havde kæmpe fokus på det praktiske og kreative, og på vores
...
45
↑ Katrine Dalin Diduch faldt aldrig helt til på den private skole: ”På friskolen var jeg Katrine med eleverne og lærer på lærerværelset. Her kan jeg være Katrine hele tiden.”
46 Arbejdsliv
47
...
↑ Vi trives, når vi kan få lov til at være os selv som hele mennesker, mener Katrine Dalin Diduch – og det har hun fundet på Frederiksberg Skole i Sorø.
kunstlinje arbejdede jeg sammen med professionelle musikere og kunstnere. Vi havde virkelig et fedt og spændende arbejdsmiljø,” mindes Katrine Dalin Diduch. Hun begyndte også at blogge om håndværk og design på folkeskolen. dk, og hun blev inviteret til debatter om de praktiske fag, som stod højt på den politiske dagsorden. På vej hjem fra en debat på Folkemødet på Bornholm blev hun endda fristet til at melde sig ind i SF. ”Jeg kørte med Jacob Mark i bil til flyet, og han var simpelthen sådan et behageligt menneske, at jeg blev helt forblændet. Da jeg kom hjem, tog jeg en snak med vores lokale SF’er. Det var en fin snak. Indtil han afslutningsvis fortalte mig om den her idé, han havde med at lægge alle skolerne i Skælskør sammen. Så kunne vi få en helt fantastisk skole.” Katrine Dalin Diduch stopper op i sin fortælling og snøfter højt: ”Jeg husker, at jeg med ret klar tale sagde, at det forslag ville han aldrig få min støtte til. Jeg kendte de andre skoler, havde selv gået på den ene. Det var en helt
anden kultur. Fokus på det boglige. Sikkert rigtig for deres elever og lærere, men helt forkert for vores elever, mine kolleger og for mig.” Læreren på Skælskør Skole gik uden at melde sig ind i partiet, men det skulle vise sig ikke at være slutningen på den historie.
”Jeg knækkede fuldstændig sammen” Katrine Dalin Diduch kan ikke nøjes med at give 80 procent af sig selv. Og hvis hun ikke passer på, giver hun 110 procent. Hun er lige fyldt 45, og hun har stadig ikke rigtigt lært at skrue ned. Men det er okay, så længe hun arbejder med det, hun brænder for, og får mulighed for at være meget ude i naturen, mener hun. Tiden på Skælskør Skole ser hun kærligt tilbage på. Også selv om der var fuld fart på med en kandidatuddannelse, barn nummer tre og kæmpe engagement i fagene. Lige indtil den dag, kommunen præsenterede en sparerunde. En sparerunde, som inkluderede det forslag, som hun tydeligt havde forklaret lokalpolitikeren var en dårlig ide. ”Hele lærerkollegiet var enige, og forældre og elever havde det på samme måde. Vi skrev høringssvar, vi kæmpede, vi fortalte, hvor vigtigt det var for både børnene og lokalsamfundet og os som lærere. Jeg var sikker på, at hvis vi bare fortalte dem om vores fantastiske skole, så ville de lytte.” Hun stopper og får blanke øjne. ”Men det gjorde de ikke. Og det føltes simpelthen så uretfærdigt.” Det forår, hvor Katrine Dalin Diduch skulle flytte med over til den nye sammenlagte skole, gik hun ned med et brag. ”Jeg knækkede fuldstændig sammen. Alle de projekter, jeg havde sat i søen, kuldsejlede. Jeg kunne ingenting. Og jeg
...
48 Arbejdsliv
...
var syg så længe, at jeg blev fyret. Det var faktisk godt, for så havde jeg et helt år med løn. Og jeg vidste, at jeg aldrig skulle tilbage.”
”Friskolen lignede et drømmejob” Katrine Dalin Diduch satte farten helt ned. Hun tog en naturterapeutuddannelse. Ni weekender, hvor hun boede i et telt, alene. Ingen forventninger fra omverdenen og ingen forventninger fra hende selv. ”Jeg var nødt til at komme helt væk fra alle mine forestillinger om, hvad jeg skulle og kunne.” Lige så stille kom hun op til overfladen igen. Hun mærkede, at hun var ret god til at være naturterapeut, og at det spillede fint sammen med hendes lærerkompetencer. Hun startede sin egen lille virksomhed med naturterapi, og efter et år ringede hendes gamle viceskoleleder og spurgte, om hun ville tage nogle håndværk og design-timer på en lille landsbyskole. ”Jeg var nervøs for at komme tilbage og undervise. Men det var okay, fordi det bare var nogle timer og i mit fag. Et halvt år efter sendte han mig så et screenshot af et stillingsopslag: et deltidsjob i billedkunst og håndværk og design på en friskole. Det lignede mit drømmejob, for jeg skulle kun undervise i mine fag, og det var deltid, så jeg kunne køre min naturterapeutvirksomhed ved siden af.” Katrine Dalin Diduch ser sig selv som folkeskolelærer, og hun overvejede aldrig at skifte til en privatskole, da hun var på Skælskør Skole. Men med skuffelsen over kommunen og bevidstheden om, at hun ikke ville være på en stor upersonlig
↑ ”Jeg var nødt til at komme helt væk fra alle mine forestillinger om, hvad jeg skulle og kunne,” siger Katrine Dalin Diduch.
folkeskole, virkede det som det eneste rigtige at gøre. ”Det er ikke mit indtryk, at det er nemt at få et deltidsjob i folkeskolen. Jeg havde brug for friheden, og det tænkte jeg, at jeg i langt højere grad ville få på friskolen.” Den lille friskole var da også et godt sted at være. Få timer i de rigtige fag. Søde børn, fine kolleger. Mindre fleksibilitet, end hun havde forventet, hvilket hun særligt mærkede, da hendes barn skulle udredes. Og ikke så meget kollegaskab, for alle forberedte sig hjemme. Men hun slog sig til tåls med, at det bare havde været Skælskør Skole, der var noget helt særligt.
”Det boostede totalt min selvtillid” En dag så Katrine Dalin Diduch, at en tidligere kollega fra kunstlinjen på Skælskør Skole havde fået nyt job som afdelingsleder på en folkeskole i Sorø. Hun lykønskede ham. Han skrev tilbage på Messenger, at hun bare skulle sige til, hvis hun ville høre mere. Hun svarede i sjov: Hvis I kan tilbyde et skema kun med billedkunst og håndværk og design, så måske. En måned senere inviterede han hende til kaffemøde sammen med skolens leder. ”Jeg tog derhen; ikke fordi jeg var på udkig, men fordi jeg var nysgerrig, for tænk, hvis græsset duftede bedre der. Og så boostede det da totalt min selvtillid og mit selvværd at blive inviteret på den måde. Jeg føler jo ikke selv, at jeg har forsøgt at skabe en profil. Jeg anede ikke, at man kunne blive headhuntet som lærer.” Efter mødet var hun helt høj. Det havde føltes, som om de var oprigtigt nysgerrige på, hvordan hun tænkte læring. De havde fortalt om mellemformer, som hun aldrig havde hørt om, og hun havde fortalt om sit arbejde med naturen. Samme eftermiddag skrev de og bad hende sende en officiel ansøgning. Hun blev kaldt til samtale, og her ventede en ny speciel oplevelse. ”Det var en ægte samtale om et rundt bord. Ikke som jobsamtaler kan være, hvor man sidder for enden og skal svare på
...
Hej skolelærere. Forestil jer et rart klasselokale. Hvad ser I?
Gode relationer og stærke fællesskaber er afgørende for livskvaliteten. Også for børn og unge. I Realdania ønsker vi at bidrage til børn og unges trivsel, men først skal vi blive klogere på, hvordan steder kan understøtte trivsel og fællesskaber. Derfor begynder vi at lytte. Både til børn og unge – og til jer, som er tæt på deres hverdag. Jeres viden og erfaringer kan gøre os klogere på, hvordan fremtidens steder skal se ud. Del dine tanker og billeder med os på hej@realdania.dk eller 40404838.
49
50 Arbejdsliv
...
spørgsmål som til en prøve. Det her var en samtale mellem mennesker. Jeg følte mig set og værdsat som menneske.” Da hun gik fra samtalen, var hun endnu mere begejstret. Hun kørte hjem til sin mor, og midt i kaffen ringede skolelederen. Hun sagde intet om, at hun havde fået stillingen, for det gav sig selv. Men talte alene om, hvordan de kunne finde et tillæg, der gjorde, at de kunne matche hendes løn. ”Det var en vild følelse. Jeg har aldrig nogensinde følt mig så set som menneske, som jeg gjorde til den samtale. Det, at det ikke var mig, der valgte noget fra og forsøgte at få et andet job, men at de aktivt havde søgt mig for det, jeg kan, og ville tilrettelægge en stilling i forhold til det, jeg kan. Det er en ret stor menneskelig anerkendelse.”
”Jeg bliver mødt som det menneske, jeg er” Den frihed, hun havde håbet at finde på friskolen, den har hun fundet på Frederiksberg Skole i Sorø. Også til at tage sig af sin familie, når de har brug for det, eller af sig selv, hvis hun en dag skranter. Hun underviser kun i håndværk og design og billedkunst og så i mellemformer, hvor hun har små grupper af elever med i naturen. Nogle gange er det store piger, der trænger til et break og til at finde en måde
CV: Katrine Dalin Diduch
2026-nu: 2025: 2024-2026: 2024: 2024-nu: 2023-2024: 2019-2022: 2019-2020: 2017-2023: 2016-2017: 2014-2024: 2010-2014:
at snakke om det svære på, mens de sidder med tæerne begravet i en sandkasse. Andre gange er det yngre drenge med store armbevægelser, der har brug for at bruge kroppen ved at bygge huler i skoven eller at mærke sig selv ved at holde en snegl. ”Jeg har intet dårligt at sige om friskolen. Men når jeg tænker tilbage, kan jeg se, at jeg kun var mig selv i mødet med eleverne. På lærerværelset var jeg på arbejde. Jeg gjorde mere ud af min fremtræden og tog ikke på arbejde uden makeup. Jeg følte mig som den eneste af min slags på det lille lærerværelse, for der var ingen diversitet.” Hun savnede samtidig dynamikken og sparringen med kolleger, for hver passede sit eget fag. Den nye skole er stor og slet ikke det, hun på papiret troede var rigtigt. ”Men jeg trives. Jeg bliver mødt som det menneske, jeg er, og ikke kun som fagperson. Jeg tror på, at de to ting skal kunne smelte sammen, når man er lærer, for hvis eleverne ikke kan mærke, at jeg også er mig, så når jeg ikke til kernen af relationen. Det samme gælder ledere og medarbejdere, vi trives, når vi kan få lov til at være os selv.” •
pai@folkeskolen.dk
Lærer, Frederiksberg Skole i Sorø, underviser på mellemform og i håndværk og design og billedkunst. Lærer, Dalmose Skole i Slagelse, førte et håndværk og design-valghold til prøven. Lærer, Landsgrav Friskole i Slagelse, underviser i håndværk og desig i 5.-8. klasse og billedkunst i 2.-6. klasse samt støttefunktion for en elev i 7. klasse. Lærer, Dalmose Skole i Slagelse, fast vikariat med undervisning i billedkunst, håndværk og design og madkundskab på mellemtrinnet og i udskolingen. Iværksætter i virksomheden Rod i Naturen, som tilbyder naturterapi og naturworkshops for familier. Naturterapeutuddannelse, Human Education Group. Cand.pæd. i didaktik (materiel kultur), DPU, Emdrup, Aarhus Universitet, speciale: ”Praktisk dannelse i en onlinetid”, hvor det blev undersøgt, hvordan man laver god onlineundervisning i de praktiske fag. Undervisningsudvikler, Gyldendals håndværk og design-portal. Faglig rådgiver for håndværk og design-faget på folkeskolen.dk. Meningsdanneruddannelse for lærere, Cevea og Danmarks Lærerforening. Lærer samt koordinator for Kunsttalentklasserne, Skælskør Skole, underviser i kunst, håndværk og design, historie, madkundskab og natur/teknologi. Koordinator og underviser for Kunsttalentklasserne på 7.-9. klassetrin. Den skolebaserede læreruddannelse, Campus Vordingborg, linjefag i dansk, natur/teknologi, håndværk og design.
51
Få 20% rabat i 12 måneder
Scan mig!
Tilbuddet gælder Premium-abonnementet og er tilgængeligt for både nye Mofibo-kunder og tidligere kunder, der ikke har haft et abonnement inden for de seneste seks måneder. Prøv det gratis i 14 dage (begrænset til 100 timer). Når en af disse grænser er nået, vil du blive opkrævet 103,20 kr. hver 30. dag i 12 måneder. Du kan til enhver tid opsige dit abonnement.
52
Forskning
Litteraturen skal ikke kun tænkes, den skal sanses og føles Lektor Thomas Thurah udvikler med sin ph.d. nye måder at engagere elever i litteraturkanonen på gennem affektiv læsning. Han roser sidste udkast til den nye fagplan i dansk for at vise retning uden at ville styre for meget.
Ord: Pernille Aisinger Illustration: Hanneke Rozemuller
”Oh, my goodness! Oh, my fucking goodness! Det rimer så dårligt. Åh, hør på den, altså! Jeg skal udslette den nu!” Drengen, der taler, er mildest talt ikke imponeret over Grundtvigs salme. Næppe den reaktion, man som dansklærer håber på i et forløb om litteraturkanonens store salmedigter. Men lektor Thomas Thurah, som er aktuel med en ph.d. om kanonlitteratur og affektiv læsning, er begejstret. Han har bedt eleverne i små grupper vælge en af fire salmestrofer. Det udvikler sig til en ren salmebattling. Og det er netop den form for ægte reaktion på litteraturen, han er på jagt efter hos eleverne. En
...
53
54 Forskning
Det her er ikke læring, vi kan måle, den kan vi kun sanse. Thomas Thurah, ph.d. og lektor på Københavns Professionshøjskole
...
affekt eller reaktion udløst af sansning, af forvandling eller som her af vrede. ”Litteraturen skal være relevant for eleven som menneske. Som en eksistensmæssig ressource, der gør, at man kan opleve verden med større intensitet. Det er for mig at se det, der giver litteraturen berettigelse i skolen,” forklarer han. I sin ph.d. har Thomas Thurah observeret undervisning i kanonlitteratur i de ældste klasser på to folkeskoler. Det var kompetente lærere og dygtige elever, men undervisningen kom hurtigt til at bestå af det, han kalder faglige antagelser og svarrutiner. ”Man har for eksempel om Det Moderne Gennembrud, og så bliver teksterne læst i det lys. Eleverne leder efter de markører, som de har lært hører til den periode, så de kan svare rigtigt. Det er der ikke noget
galt i, men de overser en masse andet, og de oplever ikke at erfare, sanse eller mærke teksten,” siger han. Ofte vil svarene også have stor sproglig afsmitning fra lærebogen eller læreren, og analysen bliver instrumentel. Derfor har Thomas Thurah, der til daglig underviser på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, i anden del af sin afhandling valgt at gå til kanonlitteraturen ad en anden vej. På fire folkeskoler gennemførte han fremtidsværksteder med eleverne og udviklede nye måder at arbejde med kanonlitteraturen på: åbent, sansende, erfarende og oplevende. For det kan man godt inden for folkeskolens rammer og mål, mener han, når man ser på de nye fagplaner for danskfaget, som kom i sidste udkast før sommerferien.
Hvad er affekt og sansesprog? Affekt er et stærkt og personligt følelsesmæssigt kropsligt og/eller sprogligt udbrud som reaktion på noget i det tekstuelle eller med direkte sanselig forbindelse til det. Sansesprog er sprog og vendinger, som indfanger og formidler et sanseligt indtryk af en tekst eller en tekstlæsning og de følelser og tanker, som knytter sig til indtrykket.
”Den nye plan har en fin balance mellem at sætte rammer for faget, men ikke give direkte anvisninger på, hvordan man skal gøre. Jo mere instrumentel en plan er, jo større risiko er der for, at forlagene kan udgive bøger, der sætter undervisningen på formel. Og så ender elever og lærere i svarrutiner,” siger han og fortsætter: ”For det spændende og gådefulde ved den affektive læsning er netop, at den skal komme bag på læseren.” Dejlige farver i indvolde Thomas Thurah placerede eleverne i små grupper. De skulle ikke forberede noget, og de fik ingen lektier for. De skulle ikke foretage en formel analyse, lede efter ordformer eller lave personkarakteristik. I stedet fik eleverne et kort uddrag af ”Kongens Fald”, hvor en slagter skærer en hest op i sneen. Ved siden af fik de fotografier af fire malerier. Opgaven var at læse teksten og diskutere sig frem til, hvilket af malerierne der passede bedst med teksten. Eleverne diskuterede i fred, uden at deres lærer eller forskeren lyttede med. Da Thomas Thurah og læreren talte med eleverne efter gruppediskussionerne, virkede det ikke, som om der var kommet noget særligt ud af det. Men båndoptagerne, der lå på hvert elevbord, fortalte noget andet. På båndet siger en af drengene: ”Forestil dig ham her – syg i hovedet, psykopatisk – stå udenfor i sneen og skære den her hest op og snakke om ...” Drengen gør sin stemme hæs og fortsætter: ”... de dejlige farver, indvolde, der kommer ud af den.” Han gnægger med slagterens hæse latter. Hans makker udbryder næsten som en diagnose: ”Han ser nogle ting, som han ikke burde se.” Lige her er der noget af det, som Thomas Thurah ønsker skal ske i litteraturundervisningen: ”Det er svært at redegøre analytisk for, hvad de henter ud af teksten, men der er i hvert fald tale om en indlevelsesmæssig affekt, og det er baseret på nogle meget stærke sanseoplevelser.”
55
Om forskeren Thomas Thurah er lektor ved læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole. Han er oprindeligt mag.art. i litteratur og filosofi og har arbejdet som jour nalist på en række danske aviser. Han har skrevet en lang række bøger, både fiktion og lærebøger om litteratur, tekstanalyse og specifikt kanonlitteratur. Siden 2003 har Thomas Thurah også undervist på læreruddan nelsen i dansk. Han forsvarede sin ph.d. ”Jeg kan høre duer over mig – Kanonlitteratur og affektiv læsning i skolens ældste klasser” i marts 2026.
Ud fra de mange optagelser, Thomas Thurah har fra de 21 workshops, har han kategoriseret affektformerne. Her er der tale om en forvandlingsaffekt, hvor eleven anerkender fiktionstekstens påstand om det mærkelige individ, og eleverne lander Johannes V. Jensens tekst i splattergenren. ”Det var aldrig sket, hvis jeg havde bedt dem analysere teksten ud fra et skema,” siger Thomas Thurah og uddyber: ”Det handler om at anerkende de grundlæggende stærke følelses- og tankeoplevelser, eleverne har, når de læser. Det er ikke bare identifikation, det er en sansemæssig forvandling.” ”Jeg kan høre duer over mig” En af udfordringerne ved litteraturkanonen er det gamle sprog. Så i nogle af workshoppene lyttede eleverne til teksterne som berigede podcast – det vil sige oplæsninger med små lydeffekter. Thomas Thurah fortalte også eleverne lidt om forfatteren. At Martin A. Hansen ikke levede ret længe. Han var skrøbelig og udmattet, da han lå på Rigshospitalet og som noget af det sidste skrev den tekst, de skal høre. Igen bliver eleverne bedt om at diskutere
teksten i grupper. Nogle går ind i teksten, andre går mere ind i sig selv. Nogle er hurtige til at udtrykke noget, der viser en affekt. En pige udbryder: ”Jeg har været igennem børn, der løber og skriger, og jeg kan høre duer over mig, og mine søstres fingre kommer også på besøg og banker på døren.” Hun er gået over i en egentlig affektiv fortolkning af teksten, forklarer Thomas Thurah, og oplever både chokaffekten og forvandlingsaffekten. ”Jeg syntes, det var fuldstændig fortryllende. Det er både et gyserbillede og et kristent symbol, og søstrene er hendes egne følelseserfaringer. Det siger noget om, hvor meget hendes oplevelse er forankret i hendes sanser.” Ikke alle elever kan gå ind i det rum, og det er okay, for man skal have lov til at afvise en tekst, hvis den ikke siger én noget, mener Thomas Thurah. ”Det er en kompetence hos eleverne, en evne, som vi kan gøre større. Man kan godt øve sig i at blive mere modtagelig for tankeog sansemæssige indtryk,” siger han. Frihed i den nye fagplan Det er en vigtig pointe hos Thomas Thurah, at eleverne får lov til at opleve og
...
56 Forskning
…
Gode råd til kanonlitteratur • Vælg korte, sprogligt tilgængelige tekster med stråling. • Præsenter teksterne formidlet i berigede podcast. • Lad teksterne være det primære sanse impuls, de skal ikke pakkes ind i lag af artefakter. • Lad elever tale om teksterne i små grupper uden lærerovervågning. • Lad det foregå i elevernes hverdagssprog og uden krav om analyse.
reagere på teksterne i deres eget rum uden lærerens overvågende blik. Han kalder rummet for ”overdrevet”, for det er renset for forventninger og svarrutiner. Og ”så kommer de hulter til bulter-svar, som er formuleret ud fra elevernes egne sansemæssige og associationsbestemte oplevelser”. Han er helt med på, at det kan være specielt at give diskussionerne så meget fri, at læreren ikke engang lytter til eleverne, mens de diskuterer. ”Det er en enorm udfordring, at vi ikke kan stå og se på, at læringen finder sted. Men det her er ikke læring, vi kan måle, den kan vi kun notere os.” Her er vi så tilbage ved de nye fagplaner, som ikke længere indeholder målbare mål. Til gengæld er ”sanse” nævnt tre gange for eksempel i fagets formål: ”Undervisningen
Smarturet, der respekterer skoledagen. Flere børn får smartwatches på håndleddet. Men det behøver ikke betyde forstyrrelser i undervisningen. Med Xploras skoletilstand kan forældrene på forhånd indstille, hvornår urets funktioner skal sættes på pause. I skoletiden viser uret kun klokken, og barnet kan ikke selv ændre indstillingerne.
Hvad er skoletilstand? Scan og se, hvordan Xplora fungerer i skoledagen.
Når skoledagen er slut, vender funktionerne automatisk tilbage, så barnet igen kan ringe og sende beskeder til familien. Helt uden sociale medier, internet og forstyrrende apps. Tryghed på vej til og fra skole. Ro, når undervisningen begynder.
57
skal levendegøre tekster og situationer, hvor der kommunikeres gennem sprog, krop, sanser, steder og teknologier.” Ville det så ikke have været godt, hvis planen havde opfordret direkte til den mere affektive litteraturundervisning, som du har arbejdet med? ”Nej tak! Min bekymring har netop været, at de ville gøre det så konkret, at det blev en opskrift. Det ville bare føre til nye svarrutiner, og til at forlagene udgiver bøger, der sætter den del på formel, og så er vi lige vidt,” udbryder Thomas Thurah. Han mener i stedet, at både politikere og lærere skal have tillid til, at eleverne lærer mere af netop at få lov til at bearbejde litteraturen i deres egne systemer. Og så kommer han med endnu et eksempel fra sit forskningsprojekt.
Erkendelse om egen dødelighed På en workshop skulle eleverne læse et essay af J.P. Jacobsen om verdens undergang. En gruppe på seks piger snakkede en del og udefra set mere om deres egne sager. Men da Thomas Thurah lyttede til båndet hjemme, havde pigerne diskuteret deres egen dødsangst. ”Det at erkende sin egen forgængelighed kunne man tale længe om i en klasse som faglige antagelser og svarrutiner, men de ville ikke fatte det. Her fatter de det i en grad, så jeg næsten blev bekymret for, om jeg havde overladt dem for meget til sig selv. Men det interessante er, at de formår at tage sig af hinanden, fordi de netop diskuterer teksten sammen uden os voksne.” Så for at holde stilen giver vi det sidste ord til pigerne på båndet: ”Det sker jo på et tidspunkt.”
”Det lover jeg, at det ikke kommer til.” ”Det sker om tre-fire milliarder år.” ”Det kan fandeme godt være på grund af klimakrisen, er du sindssyg!” ”Det værste er, når man ligger om aftenen i sin seng og tænker på sådan der, når man faktisk dør. Tænker I ikke nogle gange på det?” ”Prøv lige at tænke på: På et eller andet tidspunkt er der en af os, der sidder inde i det her lokale, der bare dør.” ”Det er også bare – det er så trist.” ”Fucking trist.” ”Der er så mange ting, der betyder så meget, og så lige pludselig er jeg bare ligegyldig.”
pai@folkeskolen.dk
MERE END KOSHER OG KALOT Få gratis undervisning til din klasse om dansk-jødisk kultur, historie, religion og identitet Vores jødiske undervisere tager udgangspunkt i deres egne liv og erfaringer for derved at give et helt unikt perspektiv på levet jødisk liv. Vi tilbyder: • Undervisning til gymnasieklasser i hele landet* • Online undervisningsmaterialer • Gratis undervisning i synagogen i København Vi tilpasser undervisningen til din klasses læreplan, niveau og ønsker. Vil I vide mere, kontakt os gerne. * Kontakt os ved rejser over 2 timer fra Aarhus/København
Læs mere og book os her
joediskinfo.dk
København jic@mosaiske.dk Tel: 53 77 00 52
Aarhus jic-aarhus@mosaiske.dk Tel: 31 16 68 40
58
Anmeldelser
Når skam slår rod i børn med ordblindhed Ny fagbog giver dig en fornemmelse af, hvordan elever oplever nederlag og usikkerhed i forbindelse med deres læseudfordringer.
De seneste års litteratur om ordblindhed og skriftsprogsvanskeligheder viser en interessant udvikling: Hvor ordblindhed tidligere ofte blev behandlet som et afgrænset læseproblem, anlægger nyere faglitteratur et langt bredere perspektiv. Dette ses tydeligt i ”Emotionelle følger af ordblindhed og andre skriftsprogsvanskeligheder” og tre andre nye bøger om læsevanskeligheder, som Folkeskolens anmelder har kigget på i anledning af ordblindeugen. De tre andre anmeldelser kan du læse på folkeskolen.dk. Læsning, identitet, læring, fællesskab og undervisning kan ikke adskilles. Så hvordan skaber vi gode udviklings- og læringsmuligheder for børn og unge med skriftsprogsvanskeligheder? ”Emotionelle følger af ordblindhed og andre skriftsprogsvanskeligheder” sætter eleven i centrum. Forfatterne retter opmærksomheden mod de følelsesmæssige konsekvenser af at have vedvarende vanskeligheder med læsning og skrivning. Bogen undersøger, hvordan erfaringer med nederlag, skam, usikkerhed og lave forventninger kan blive en del af elevens selvforståelse. Et særligt stærkt element er de personlige fortællinger fra børn, unge og voksne med ordblindhed. Her får læseren indblik i, hvordan skriftsprogsvanskeligheder opleves indefra. Vanskelighederne beskrives ikke blot som problemer med bogstaver og ord, men som erfaringer, der påvirker identitet, relationer og fremtidsdrømme. Bogens bedste bidrag er arbejdet med dialogcaféer som pædagogisk metode. Forfatterne argumenterer overbevisende for, at elever har brug for strukturerede rum, hvor de kan dele erfaringer og tale om både fordomme, frustrationer og håb. Samtalen bliver dermed ikke blot et supplement til undervisningen, men en professionel indsats i sig selv. Forfatterne udfordrer forestillingen om, at ordblindhed alene kan forstås som et individuelt problem. De ser tværtimod elevens udvikling som noget, der formes i samspillet mellem undervisning, relationer, fællesskaber og konkrete læringsaktiviteter. •
Det er relevant læsning for både læsevejledere, ordblindelærere, lærerstuderende, undervisere og skoleledere. Anmeldt af Sofia Esmann Busch, cand.pæd., ph.d. og lektor på Professionshøjskolen Absalon
Emotionelle følger af ordblindhed og andre skriftsprogsvanskeligheder Forfattere: Birgit Dilling Jandorf og Kirsten Friis Larsen 300 kroner, 184 sider Akademisk Forlag
59
En bog, der går i dybden med høj begavelse Nogle gange er man heldig at få fat i en bog, der bare fanger, som går i dybden, er reflekterende og ikke mindst en bog, som bygger på forskning. En sådan skøn bog er ”Høj begavelse og talent”. Bogen er målrettet brug i undervisning af lærere og psykologer. Jeg tænker også, at bogen er relevant for vejledere og kompetencepersoner, som har elever med høj begavelse på deres skole som en af deres arbejdsopgaver. Bogen gennemgår forskellige syn på intelligens og de banebrydende undersø-
gelser, der er inden for området. Herefter forklares grundigt om højtbegavede menneskers egenskaber og udvikling ud fra de kendetegn, som forskningen beskriver. Her er især et rigtig godt afsnit om overexcitability, som er de højt begavede personers særlige modtagelighed og sensibilitet. Slutteligt berettes om indikation og vurdering af høj begavelse, samt hvilke støttemuligheder i skolen og i førskoleundervisningen som anvendes, og hvad forskningen viser herom. •
Helt klart en bog, som anbefales varmt til dem, som vil et spadestik dybere i deres viden og forståelse inden for området. Anmeldt af Pernille Wulff, lærer på Uglegårdsskolen i Solrød, forfatter og talentvejleder med særligt fokus på højtbegavede elever
Høj begavelse og talent Forfattere: Franzis Preckel, Miriam Vock og Paula Olszewski-Kubilius 420 kroner, 296 sider Forlag: Hogrefe
Annonce
Lær udenfor klasselokalet! Gratis tilbud efter jeres budget Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger Tryghed på rejsen Find flere
destinationer
Få et gratis tilbud: 65 65 65 63 group@benns.dk
Populære skolerejser
Berlin 3 dage/ 2 nætter
London 5 dage/4 nætter
Prag 6 dage/3 nætter
Barcelona 5 dage/4 nætter
fra kr. 1.285,-
fra kr. 2.595,-
fra kr. 2.650,-
fra kr. 2.695,-
60
Kender du jobbet? Efter 20 år som folkeskolelærer har Maria Roneklindt fået job på en friskole. Fra start af har hun mærket et nyt overskud til sine elever.
”I min 4. klasse er der ni elever”
61
Ord: Sebastian Bjerril Foto: Claus Bech
Hvorfor har du valgt at skifte fra folkeskolen til en friskole? ”Det var ikke som sådan bevidst, i hvert fald ikke at det skulle ske nu. Men så blev jeg kontaktet af en tidligere kollega, der har været med til at starte en relativt ny friskole i den landsby, hvor jeg bor, og jeg vidste, at de nu var ved at etablere en udskolingsafdeling. Det pirrede mig, fordi jeg var ved at føle mig ret kvalt i folkeskolens bureaukrati og manglende tid til kerneopgaven.” Hvad var det, du var træt af? ”Jeg var på en virkelig stor folkeskole med fem spor. Vi brugte de samme forløb på tværs af klasserne, og det var tit genbrug fra tidligere år og portalforløb. Så jeg underviste i forløb, jeg egentlig ikke syntes var superspændende. Det var ikke, fordi jeg ikke måtte lave mit eget, men det var bare blevet kulturen. Faktisk så meget, at eleverne indimellem satte spørgsmålstegn, hvis jeg lavede noget andet end parallelklassen. Til sidst følte jeg mig som en robot, der gjorde, hvad andre sagde, og jeg kunne mærke, at det også prikkede til en usikkerhed i mig, selv om jeg har 20 års erfaring som lærer, fordi jeg følte, at jeg skulle forsvare mine valg.”
CV Maria Roneklindt (1981)
Hvordan var det ikke at få mulighed for at sige ordentligt farvel til eleverne? ”Jeg sendte mine elever på sommerferie en fredag. Lørdag var jeg så til samtale, og her var kemien der bare. Så allerede om mandagen måtte jeg meddele min leder, at jeg havde fået nyt job, for jeg skulle nå at sige op inden 1. juli. Det gik enormt hurtigt. Det var ikke særlig rart. Jeg skrev en hilsen til eleverne på Aula om, at mit jobskifte ikke havde noget med dem at gøre, men at det var noget, jeg blev nødt til at gøre for mig selv. Der var flere, der skrev sødt tilbage, men det var selvfølgelig ikke alle, der var på Aula i sommerferien.” Hvordan har du det med at forlade folkeskolen? ”Det har ikke været let. Jeg har altid støttet og talt varmt om, at vi har en skole for alle. Men da jeg besluttede mig for at skrive min fireårige datter op til friskolen, af frygt for at hun kunne ende som en af dem, der sidder i en klasse uden at blive set, tog jeg mig selv i, at så måtte jeg også selv give det en chance på et tidspunkt.” Betyder det noget, at du slipper for Aula? ”Ikke som sådan. For vi har en anden løsning, der minder om Aula. Den store forskel er til gengæld, at skolen har en politik om, at vi ikke bombarderer forældrene med opslag om alt muligt. Der kommer et nyhedsbrev én gang om måneden, hvor de fleste informationer samles. Hvis forældrene vil vide noget specifikt, må de skrive og
spørge. Vi bruger heller ikke meget krudt på at beskrive de forløb, eleverne skal igennem. Her nøjes vi med at informere forældrene i overskriftsform.” Nu er du godt i gang som friskole lærer, hvad er så den største forskel? ”Det er helt klart antallet af elever, jeg skal forholde mig til. I min 7. klasse er der 12 elever, og i min 4. klasse er der ni. Det gør en enorm forskel for mit overskud. Normalt gik jeg nærmest altid fra undervisningen med en følelse af, at jeg ikke havde gjort det godt nok, fordi der var elever, jeg ikke havde nået at hjælpe, støtte eller udfordre.” Dit jobskifte betyder også et farvel til dit lærerliv som Folkeskolens faglige rådgiver for engelsk. Hvad har den funktion betydet for dig? ”Jeg har lært så meget om mig selv og min måde at være lærer på. Jeg er blevet tvunget til at reflektere og sætte ord på min undervisning, og det har ofte ligget i baghovedet, om noget eventuelt kunne bruges i et indlæg. Jeg har nogle gange frygtet negative reaktioner fra elever, forældre eller kolleger på noget, jeg har skrevet. Men jeg har nærmest kun fået positive tilbagemeldinger. Det har også været stort for mig at kunne bruge min lærerstemme. For jeg synes, at det er vigtigt, at vi lærere er med til at præge debatten om skolen.” •
bje@folkeskolen.dk
2026-nu: Lærer på Flakkebjerg Friskole, Slagelse 2025-2026: Medlem af Ekspertgruppen for folkeskolens prøver 2024-2026: Lærer på Antvorskov Skole, Slagelse Kommune 2020-2024: Lærer på Byskovskolen, afd. Benløse, Ringsted Kommune 2019-2024: Medlem af faggruppen for engelsk, der blev nedsat under daværende undervisningsminister Merete Riisager 2018: Meningsdanneruddannelsen for lærere, Cevea og Danmarks Lærerforening 2017-2026: Folkeskolens faglige engelskrådgiver 2015-2020: Lærer på Fløng Skole, Høje-Taastrup Kommune 2008-2015: Lærer på Dalmose Skole, Slagelse Kommune 2004-2008: Læreruddannelse i Holbæk, linjefag i dansk, engelsk, kristendomskundskab og geografi
62
Jobannoncer – fra lærerjob.dk
Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen Eksempel på kviknummer:
GoTutor
Erfarne undervisere søges til privat lektiehjælp ved GoTutor
LJA-913
Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026
LJA-5678
Lederstillinger GoTutor
Lærerstillinger og øvrige job
Private lektiehjælpere søges i København og på hele Sjælland Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026
LJA-5679 Syvstjerneskolen, 3500, Værløse
Kan du få børn til at tro på, at de kan? Bliv lærer i indskolingen på Syvstjerneskolen – Genopslag
GoTutor
Lærerstuderende søges til privat lektiehjælp ved GoTutor
Ansøgningsfrist: 25. september 2026
LJA-7863
LJA-5680
Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026
GoTutor
Private lektiehjælpere søges i hele Jylland Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026
LJA-5674
... og 207 andre job på lærerjob.dk GoTutor
Private lektiehjælpere søges på hele Fyn LJA-5675
Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026
Snart får du din helt egen fordelsklub som medlem af Danmarks Lærerforening med oplevelser og tilbud i hele landet – skræddersyet til dig. Vi ses fra 17. september på folkeskolen.dk/plus
63
Den danske Lærerstands Begravelseskasse
Vil du annoncere i Folkeskolen?
Birkevej 11, Lem, 7860 Spøttrup
Vil du indrykke en annonce på print i magasinet eller digitalt på folkeskolen.dk? Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.
Vi optager lærere, lærerægtefæller/samlevere og pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Forsikringer kan tegnes på op til 25.000 kr. Kontakt formand Jørgen Mejlgaard på tlf. 9756 8057 eller mail: jmejlgaard@mail.tele.dk. Søg på www.ddlb.dk for nærmere oplysninger vedr. optagelse.
Vil du indrykke en stillingsannonce? Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, det største jobsite for skoleprofessionelle. Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller tlf. 60 43 60 86.
eurotourist.dk
Vi er eksperter i skolerejser! Ring på 98 12 70 22
Alvildas
Deadlines 2026 ↓ Udgivelse
Annonceordre
Materiale
Magasin 7
20. okt.
2. okt.
6. okt.
Magasin 8
10. nov.
23. okt.
27. okt.
98 12 70 22
LÆRINGSUNIVERS
Scan og opdag
GRATIS MATERIALER OG INSPIRATION TIL DANSK
Hvad fylder rent faktisk i elevernes skoledag?
Den sjoveste lejrskole Mobilpolitik? - Det troede vi også, men så blev vi klogere. Center for Elevrådgivning har spurgt elever og elevråd fra hele landet – og svarene udfordrer nogle af de antagelser, vi voksne går rundt med. Læs rapporten og bliv klogere på jeres elever.
Den sjoveste lejrskole
Scan og læs mere
Scan QR-koden og læs rapporten
Scan og læs mere
www.lejrskolesønderborg.dk
Husk at følge Folkeskolen på Instagram
@folkeskolendk
64
Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har aktuelt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:
• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku Danmarks Lærerforening har længe forhandlet med Dansk Erhverv Arbejdsgiver om at lande overenskomster for lærerne på disse skoler. Men da det ikke er lykkedes, har DLF siden 2020 haft en blokade mod skolerne. Blokaden betyder, at du som medlem af DLF ikke må søge job eller lade dig ansætte ved ovenstående skoler. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.
DANMARKS LÆRERFORENING Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org
FORMAND Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale. SEKRETARIATSCHEF Magne Vilshammer SEKRETARIATET Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30 SERVICELINJEN telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre. MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse. KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk
SKOLELEDERFORENINGEN
LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS Vandkunsten 12, 1467 København K Telefon: 3393 9424 Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: ll.dlf.org Forperson: Anthon René Berentzen Telefon +45 3092 5515 | Email: anrb@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)
Snaregade 10 A, 1205 København K Telefon: +45 7025 1008 Email: skolelederne@skolelederne.org Hjemmeside: skolelederne.org Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14 Formand: Dorte Andreas l næstformand Kristian Dissing Olesen Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.
65
DLF mener
Flere uddannede lærere er en afgørende del af løsningen
Niels Jørgen Jensen,
næstformand for Danmarks Lærerforening
Der er brug for flere uddannede lærere i folkeskolen. Det har været et centralt budskab for Danmarks Lærerforening i mange år. Nu står behovet også tydeligt på Christiansborg, i takt med at overskrifter om folkeskolens udfordringer – inklusion, skolefravær, manglende faglige resultater og lærernes arbejdsmiljø – har taget til. I forårets valgkamp, regeringsgrundlaget og i den nye regerings arbejdsprogram er milliardinvesteringer i folkeskolen en topprioritet. For undervisningsminister Magnus Heunicke (Socialdemokratiet) er flere uddannede lærere samtidig helt centralt, hvis folkeskolens udfordringer skal løses.
Vi står klar til at bidrage. Derfor bliver ”Flere uddannede lærere” også overskriften på vores kongres i DLF i næste måned. For der er en tydelig sammenhæng mellem folkeskolens udfordringer og manglen på uddannede lærere. Vi har gennem flere år vist, at op mod 20 procent af undervisningen ikke dækkes af uddannede lærere. Samtidig har vi påpeget, at lærernes opgavemængde er for stor, hvilket er med til at presse mange lærere væk fra folkeskolen. Det er svært at finde tid til skoleudvikling, kvalificeret forberedelse og efterbehandling af undervisning. Netop de opgaver, der ellers kan gøre en forskel for skolens udfordringer. Aktuelt har konsulentfirmaet HBS Economics sandsynliggjort et samfundsøkonomisk tab på otte-ni milliarder kroner årligt grundet et af tidens mest omtalte skoleproblemer: langvarigt fravær hos eleverne. Her ser vi i Lærerforeningen flere konkrete eksempler, hvor det lykkes dygtige uddannede lærere med målrettet arbejde at få elever til at vende
tilbage i skole – og deres forældre tilbage på arbejde. Med andre ord er flere uddannede lærere med rammerne i orden en helt afgørende del af løsningen. Og de milliardinvesteringer, politikerne arbejder for, skal bindes som en ressource til skolen, sådan at pengene rent faktisk bliver til flere lærere ude på skolerne. Det er afgørende! For samtidig står ambitionerne om disse milliardinvesteringer i skærende kontrast til det store antal kommuner, som nu forventer besparelser på de kommunale skolebudgetter grundet udgiftspresset på det specialiserede område for både børn og voksne. En velkendt mekanisme, der gennem flere år har flyttet mange midler væk fra den almene undervisning. Pengene skal ud, hvor de kan skabe bedre undervisning, stærkere fællesskaber og et bedre arbejdsmiljø for lærerne – og dermed flere muligheder for alle elever. •
Lej en af vores 29 kolonier i hele Danmark – med naturen og vandet lige uden for døren og plads til store oplevelser.
Booking: Tlf. 3325 4425 · www.kolonierne.dk/lejrskole
66
Debat Afskaf dukseordningen – klasselokalet kommer ikke til at sejle i rod og skidt
Rasmus Christoffer Jürgensen-Beck, lærerstuderende
Vi kender alle den klassiske dukseordning: To elever trækker det korteste strå i en uge, mens resten af klassen slipper ansvaret og i værste fald lader skraldet sejle, fordi ”det er duksenes opgave”. Det skaber en kultur af ansvarsfraskrivelse, og måske er det på tide at gøre op med den selvfølgelighed, som dukseordningen har haft gennem generationer i den danske folkeskole. Det betyder naturligvis ikke, at landets klasselokaler skal sejle i rod og skidt. Når det gælder det faglige, er vi i den danske folkeskole ikke bange for at hente inspiration i Asien. Vi kigger i stigende grad mod Singapore og Japan for at styrke matematikundervisningen.
Dukseordningen skaber en kultur af ansvarsfraskrivelse, og måske er det på tide at gøre op med den selvfølgelighed.
Men hvorfor stopper vi inspirationen ved fagfaglige metoder? Japan har en anden kerneværdi i deres skolesystem, som vi med stor fordel kunne adoptere Soji og O-Soji, traditionen, hvor eleverne selv tager et kollektivt ansvar for at holde deres klasselokaler og skolesamfund rene. Ved at gøre rengøring og oprydning til et fælles, dagligt anliggende for hele klassen kan vi opnå fire væsentlige gevinster: For det første kan vi styrke dannelsen og respekten for fællesskabet. Når eleverne selv fejer gulvet og tørrer bordene af, udvikler de en dybere bevidsthed om deres omgivelser og modparten i fællesskabet. For det andet kan vi tage et opgør med ”ikke mit problem”-kulturen. I et ansvarsfællesskab forsvinder den velkendte dynamik, hvor skylden skubbes over på duksene eller pedellen. Når alle er med til at rydde op efter skoledagen, skabes der
Mest læste
Mest kommenterede
Det er sikkert velmenende, men lærere, psykologer og forældre siger alt for ofte ”overbelastet”
Hvis KL ikke vil drøfte et maksimalt undervisningstimetal, må de også være ærlige om konsekvenserne
Anni Mackenhauer, logopæd og neuropædagogisk konsulent, PPR, lærer
Mads Lerche Møller, medlem af overenskomstudvalget og hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening, formand for Skole og Forældre
67
et reelt medejerskab over klassens fysiske rammer. For det tredje kan vi tage et skridt hen mod ”luksusklassen”. Louise Klinge har fremhævet, at elever trives og udviser større ejerskab, når de oplever deres klasselokale som trygt og indbydende – dét, nogle elever selv har kaldt en luksusklasse med bløde møbler, læsehjørne, mikroovn og farver på væggene. For det fjerde og sidste kan vi opnå en bedre ressourceudnyttelse. Når eleverne overtager den daglige grovoprydning og overfladerengøring, kan skolens rengøringsressourcer enten aflastes eller omfordeles til mere grundlæggende vedligeholdelse og bedre udstyr til skolerne. Lad os i dette nye skoleår vove at kigge mod Japan. Ikke kun for deres matematikresultater, men for deres evne til at opdrage samfundsborgere, der tager ansvar for de rum, de deler med andre. •
Hvis skolerne under alle omstændigheder må rekruttere uden for gruppen af læreruddannede, hvorfor har man så ikke arbejdet langt mere målrettet på at tiltrække, fastholde og uddanne de bedst kvalificerede blandt dem?
Jesper Snedker,
ikkelæreruddannet lærer, men kandidat i litteraturvidenskab og filosofi, om ikke at have samme løn og vilkår som læreruddannede kolleger med samme anciennitet.
Vi må ikke blive vindbøjtler, der blæser os væk fra den retning, formålsparagraffen giver os, hver gang nogen får en god ide.
Maja Rømer,
lærer på Gilbjergskolen, om at lærere skal tage deres faglige myndighed på sig.
Deltag i debatten på folkeskolen.dk/debat Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk
68
Kronik
Fagfornyelsen må ikke ende som et sæt intentioner, der langsomt visner Anne Hammer,
lærer på Sejs Skole i Silkeborg Kommune
Nu nærmer det sig. Andet og sidste udkast til de nye fagplaner er blevet offentliggjort, og alle lærere har haft mulighed for at læse udkastene og give feedback, inden de endelige fagplaner færdiggøres frem mod næste skoleår. Og nu begynder så arbejdet med at få fagfornyelsen til at leve ude på skolerne. Jeg har haft fornøjelsen af at følge arbejdet tæt, både som den ene af to lærerrepræsentanter i rådgivningsgruppen for folkeskolens fagplaner og som medlem af fagudvalget for håndværk og design. Det har været enormt meningsfuldt at opleve, hvordan fagfornyelsen og de nye fagplaner langsomt tager form. Samtidig har det givet mig et, for lærere, sjældent indblik i en proces, hvor lærerne rent faktisk har en plads og en stemme i arbejdet med at udvikle en del af fundamentet for undervisningen i folkeskolen. Der er selvfølgelig mange involveret, når nye fagplaner skal blive til virkelighed. Og heldigvis for det. Forskere, fagdidaktikere, organisationer, skoleledere, elever, politikere og mange andre perspektiver sidder
Vi skal insistere på, at lærernes stemme og faglighed bliver hørt, når folkeskolen udvikles. Det kræver også, at vi tager ansvar for den fagfornyelse, som vi nu har været en del af.
omkring bordet. Men jeg har hele tiden oplevet, at lærerstemmen er blevet taget alvorligt. Arbejdet med fagfornyelsen har derfor gjort indtryk på mig. Der er nemlig lagt op til didaktisk dialog, øget lokal frihed og større tillid til lærernes professionelle dømmekraft. Noget, jeg virkelig har længtes efter i hele mit lærerliv. Det betyder, at lærerne i langt højere grad får mulighed for at bruge og udfolde deres faglighed og gøre en reel forskel, uden at koncepter, utallige læringsmål eller fikse idéer sætter retningen. Fagfornyelsen er derfor en unik mulighed for, at vi langt om længe får en folkeskole, hvor undervisningen er tæt forbundet med folkeskolens formål og opleves som mere meningsfuld og inspirerende for både lærere og elever. En undervisning, der giver plads til faglig fordybelse, stærke fællesskaber, elevinddragelse og praksisorienterede arbejdsformer. I mange år har vi lærere ønsket at blive hørt, og derfor synes jeg også, at den brede inddragelse er afgørende for fagfornyelsen. Både for de skoler, der lige nu er en del af afprøvningen og kommer med deres bud på, hvad der fungerer i undervisningen set med deres knivskarpe lærerblik, og for de mange lærere og andre interesserede rundt om i landet, som har bidraget med deres perspektiver. De perspektiver skal nu bidrage til udviklingen af den endelige version af de
fagplaner, der skal bruges af lærerne i deres hverdag. Lærernes stemme er vigtig, når der skal ses på fagplanernes anvendelighed. Kan fagplanerne inspirere, når undervisningen skal planlægges, når nye idéer til en mere praksisorienteret undervisning skal afprøves, og når der skal findes plads til både fordybelse og elevinddragelse, som fagplanerne lægger op til? Det er jo spørgsmål, som kun kan besvares af de lærere, der hver dag underviser i fagene i skolen. Det er vigtigt at slå fast, at fagplanerne ikke i sig selv sikrer god undervisning eller ændrer folkeskolen med et trylleslag. Fagfornyelsen handler mindst lige så meget om det, der skal ske ude på skolerne. Både i den kommende tid for fagplansskolerne i forbindelse med afprøvningen – og særligt på den lange bane. Det handler om de faglige diskussioner. Om den didaktiske kultur. Om at skabe en skole, hvor undervisningen har sit afsæt i folkeskolens formål, hvor eleverne udvikler sig både fagligt og socialt, og hvor lærerne får større frihed til at udfolde deres faglighed. Fagfornyelsen er på mange måder også en påmindelse om, at skolen ikke kan stå stille. Den er nemlig også en anledning til at gentænke, hvad det vil sige at undervise i både matematik, madkundskab og musik i en verden med kunstig intelligens, klimakrise og krig i Europa.
Sammen med fagfornyelsen skal vi insistere på, at det er læreren, der skaber den gode undervisning. Og vi skal insistere på, at lærernes stemme og faglighed bliver hørt, når folkeskolen udvikles. Det kræver også, at vi tager ansvar for den fagfornyelse, som vi nu har været en del af. Fagfornyelsen kommer nemlig med så meget meningsfuldt, og derfor må fagplanerne ikke ende som endnu et pdf-dokument på en hjemmeside, som ingen læser, eller et sæt intentioner, der langsomt visner under presset fra en travl hverdag og ”det, vi plejer”. Og så kommer fagfornyelsen altså heller ikke med et 30-minutters oplæg en torsdag eftermiddag klokken 16.25 efter to fagteammøder. Det kræver til gengæld vedholdenhed.
Fagfornyelsen fornyer nemlig intet, hvis ikke den bliver virkeliggjort ude på skolerne. Hvis ikke den bliver forstået, fortolket og forankret i praksis. Det kræver tid. Og det kræver, at vi som lærere tager arbejdet på os og bruger fagplanerne som afsæt for de faglige og didaktiske diskussioner, de er tænkt til. Fagfornyelsen må altså ikke ende som en hengemt spegepølsemad i skoletasken efter sommerferien. Den skal ud at leve. I forberedelseslokalerne, i klasseværelserne og i de faglige diskussioner mellem lærere. Det sker kun, hvis vi læser fagplanerne, diskuterer dem, udfordrer dem og omsætter dem til god undervisning. Den mulighed håber jeg, at lærerne griber. •
Illustration: Carmen Casado
69
70
Leder
Alle fortjener en mentorordning Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen
Jeg så den nye film ”Odysseen” i biografen forleden. Historien er fuld af drabelige monstre og kålhøgne krigere – og så er der Mentor. Odysseus’ gamle ven, som også bliver læremester for Odysseus’ søn. Jeg kom til at tænke på Mentor under arbejdet med Folkeskolens artikler om lærerstartsordninger. For det er ham, der har lagt navn til ordet ”mentor”, som spiller en hovedrolle i en god lærerstart. Det, som Mentor gør rigtigt i ”Odysseen”, er at vise tålmodighed. Han åbner Odysseus’ søns øjne for verden, men lader ham selv erkende den, begå sine egne fejl og finde sin vej. Sådan er en god mentor også i arbejdslivet. OK26 lægger op til, at kommuner og skoler tager mere ansvar for at sikre en god overgang fra lærerstudiet til det første
Jeg har selv både haft en mentor og været mentor. Begge dele er noget af det mest lærerige, jeg har gjort.
lærerjob. Det er en vigtig del af fastholdelsen og arbejdsglæden for nyuddannede kolleger. Mentorordninger er en vigtig brik i den opgave. Derfor ærgrer det mig, at betingelserne ikke er gode nok for, at nyuddannede lærere kan få en mentor. I en rundspørge, som Folkeskolen har foretaget blandt 62 lærerkredse, svarer 51 procent, at de ikke oplever tid til, at kollegerne kan være mentor. 57 procent svarer, at der heller ikke er afsat tid til, at nyuddannede kan møde en mentor. Det giver svære betingelser for en mentorordning. Jeg har selv både haft en mentor og været mentor. Begge dele er noget af det mest lærerige, jeg har gjort. Når man skal forklare sine beslutninger til en ny kollega, er det som at træffe dem igen. Det skaber refleksion og læring for mentoren – for ikke at tale om den fantastiske start, man får som nyuddannet, når en erfaren kollega deler sin viden, sit nærvær og sine fejltagelser med dig. Alle fortjener en mentorordning – både de nye og de erfarne. Nu må det være op til kommunerne at skabe rammerne for, at det kan ske. •
Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.
71
SIDSE BABETT KNUDSEN
SOFIE GRÅBØL
A S TA K A M M A A U G U S T
INSTRUERET AF AMALIE NÆSBY FICK
I B I O G R A F E N 2 4. S E P T E M B E R OFFICIAL SELECTION
TORONTO O INTERNA INTERNATIONAL FILM FESTIVAL TIV 2026 TIVAL
Kontakt din lokale biograf og aftal nærmere om en visning af DOBBELTFEJL for lærer, fagpersoner og foreninger
72
Bare giv dig hen til følelsen af god dækning.
Ahhhhh, det føles godt....
Der er ikke noget som følelsen af god dækning. Den følelse elsker vi at give videre hos Lærerstandens Brandforsikring. Og det kan vi, fordi vi som medlemsejet forsikringsfællesskab er sat i verden for medlemmerne. Det betyder, at pengene arbejder til fordel for medlemmerne og bruges på det, der betyder noget for dig, når du har en forsikring – fx god dækning til gode priser. Det er da meget fornuftigt, ikk? I fornuftigt selskab
GA262_01_2602