Folkeskolen 5 2026

5 · 2026

Heste vender elevers mistrivsel

Tema

Overlevelsesguide: Sådan bliver du en god klasselærer

Færre bakker op om skolens dannende fællesskab

Bare giv dig hen til følelsen af god dækning.

Ahhhhh, det føles godt....

Der er ikke noget som følelsen af god dækning. Den følelse elsker vi at give videre hos Lærerstandens Brandforsikring. Og det kan vi, fordi vi som medlemsejet forsikringsfællesskab er sat i verden for medlemmerne. Det betyder, at pengene arbejder til fordel for medlemmerne og bruges på det, der betyder noget for dig, når du har en forsikring – fx god dækning til gode priser. Det er da meget fornuftigt, ikk? I fornuftigt selskab

GA262_01_2602

3

Indhold

5 · 2026

6 Kort nyt 8 Explainer: Ny national læsetest

Inspiration

10 Reportage: En temadag i uenighed 18 Anbefalinger til madkundskab

side 26

Tema

Mens aktiviteter som morgensang og musical forsvinder fra nogle skoler, har Kildevældsskolen skruet helt op for fællesskabet.

20 Guide til klasselæreren 25 Nyt fra fagene

Fordybelse

26 Tema: De fællesskabs­ fremmende aktiviteter mister opbakning 40 Trivsel: Små mirakler i stalden 48 Forskning: Deltagelsesdilemmaer i kristendomskundskab side 20

54 Anmeldelser: Trivsel og chatbots

Overlevelsestip til den nye klasselærer fra to, som elsker jobbet.

Job

56 Kender du jobbet? Mød Kim Stahl Johnsen

Debat

61 DLF mener 62 Debat: "Det nye lærersyn" 64 Kronik: Skolen er noget andet end hjemmet 66 Leder: Kære Magnus Heunicke

side 40

Kirke Hyllinge Skole har skiftet klasselokalet ud med stalden. Her finder elever med udfordringer hjælp.

4

Anbefalinger

side 18

Madkundskab

Når eleverne skal arbejde med æstetiske læreprocesser i madkundskab, kan man tage en snak om foodstyling og kigge på foodporn på Instagram, foreslår Christian Bunk Svane, Folkeskolens faglige rådgiver i madkundskab.

side 56

Forskning

Kristendomskundskab er fuld af deltagelsesdilemmaer

Kender du jobbet? Hvorfor har du ikke gjort det noget før? Det tror jeg, du vil være god til! Sådan lød nogle af bemærkningerne til Kim Stahl Johnsen, da han fortalte kolleger om sin videre­ uddannelse. Hvad har den erfarne lærer kastet sig ud i?

side 48

Mere end nogensinde er der brug for at kunne afkode og forholde sig til religion, lyder det fra ph.d. Marlene Printz Jellesen. Hun kommer med forslag til, hvordan lærere kan inkludere alle elever i kristendomskundskab.

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitets­journalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.

Cvr-nr: 36968559

Læsertal: 132.000 (årgang 2025) Index Danmark/Gallup Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS 143. årgang, ISSN 0015-5837

Fagbladet Folkeskolen siden 1883

folkeskolen.dk

Fagblad for undervisere

Udebliver magasinet, kan du klikke på "Levering" nederst på folkeskolen.dk Ved adresseændring kan du sende en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00 Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

folkeskolendk

@folkeskolendk

folkeskolen

VA

N E M Æ R KE

Tryksag 5041 0004

Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, engagementsredaktør, krki@folkeskolen · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Mattias Wohlert, art director · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Dagmar Jespersen, journalistpraktikant, daje@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk · Andreas Dyhr Jensen, mediekonsulent, adj@folkeskolen.dk

T

Kontrolleret oplag 66.514 – årgang 2025 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Abonnement på magasinet kan bestilles på folkeskolen.dk/abonnement

S

Fagbladet Folkeskolen Kompagnistræde 34 · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf.: 33 69 63 00

5

Attraktivt tilbud til DLF-medlemmer

Medlemslån Danmarks Lærerforening udbyder et fordelagtigt lån eksklusivt til dig som medlem. Lånet tilbydes på baggrund af en kreditvurdering foretaget af Lån & Spar Bank A/S. Læs mere og ansøg under medlemsfordele på vores hjemmeside www.dlf.org

Låneeksempel Lånebeløb: Løbetid: Månedlig ydelse:

kr. kr.

300.000,00 8 år 3.798,00

kr. kr. kr. kr.

1.800,00 64.606,08 2.496,00 367.102,08

Omkostninger Stiftelsesgebyr*: Renter i lånets løbetid: Gruppelivspræmie i lånets løbetid: Samlede omkostninger:

Renter og ÅOP Pålydende rente: Debitorrente: Årlige omkostninger i procent: *) Stiftelsesgebyr fratrækkes i lånebeløbet

5,00 % 5,09 % 5,49 %

53.300

6

Kort nyt

Sidste udkald! Kom med input til fagplanerne

Ja, eleverne er blevet dårligere

Lærerkritik åbner politikeres øjne

Anden afprøvningsrunde af de nye fagplaner er i gang, og end­ nu kan man nå at komme med input. Alle lærere har nemlig mulighed for at komme med de­ res feedback til Undervisnings­ ministeriet indtil 15. september.

Den er god nok, hvis du har oplevelsen af, at dine elever er blevet dårligere til matematik. Forsker har kigget på data fra over to millioner elever på tværs af mere end 70 lande, og bille­ det er entydigt: Nedlukningerne under coronapandemien har efterladt et globalt læringstab.

En håndfuld undervisningsord­ førere fra Christiansborg gik på sommerferie med et 7-tal i ka­ rakter. De havde prøvet kræfter med læseprøven til folkeskolens afgangsprøve – og syntes, at prøven var overraskende svær at få en høj karakter i.

”Lige nu er der faktisk en reel mulighed for, at vi kan påvirke noget. Det er vigtigt, for på et tidspunkt bliver de her fagplaner jo lovstof, som vi skal følge,” siger Anne Hammer, lærer på Sejs Skole i Silkeborg. Hun har siddet med i rådgiv­ ningsgruppen bag de nye fagplaner og er begejstret for de seneste udkast til de 21 nye fagplaner: ”Vi vil bevæge os væk fra den her meget målstyre­ de tankegang og få et større fokus på undervisning. Det er fantastisk.”

Medlemstallet i Danmarks Lærerforening (DLF) er faldet de seneste ti år. Fra omkring 58.900 medlemmer i 2015 til cirka 53.300 i 2025. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Ifølge Lærerforeningen er det ikke tegn på et fald i organisationsgraden blandt dem, der arbejder som må­ nedslønnede lærere – den var i 2025 på 87,1 procent. Udviklingen hænger sam­ men med et fald i antallet af lærerstillinger i folkeskolen, oplyser DLF.

Foto: Kristian Knudsen Ib, pressefoto, privatfoto, Sven Jansson, privatfoto, Jesper Knudsen

En række skoler skal nu i gang med at afprøve udkast til de nye fagplaner, før de endelige planer skal tages i brug af alle fra august 2027.

-> På folkeskolen.dk/fag kan du læse mere om de seneste udkast til nye fagplaner.

Afhængigt af klassetrin svarer tabet til mellem et halvt og et helt skoleår – og det er vel at mærke mere end tre år efter, at pandemien startede. Men gennemsnittet dækker over noget endnu mere alvorligt; de svageste elever har mistet op til dobbelt så meget læring i forhold til resten. Det oplyser en af forsker­ ne bag undersøgelsen, Christian Christrup Kjeldsen, som er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, og leder af Nationalt Center for Skoleforskning. Undersøgelsen er baseret på Timss-undersøgelserne, hvor elever i 4. og 8. klasse hvert fjerde år deltager i en måling af deres dygtighed i matematik og natur/teknik. Begge klassetrin præsterede dårligere i under­ søgelsen i matematik og natur/ teknologi end forventet.

Prøven består af en del tekst, 50 spørgsmål og skal besvares på 30 minutter, og igen i år har læ­ rerne kritiseret prøven. Eleverne skulle svare rigtigt på 28 ud af læseprøvens spørgsmål for at få bestået-karakteren 2. ”Jeg har ikke nogen kollegaer, der kan se meningen med den måde, vi tester på, hvor gode eleverne er til at læse,” lød kritikken fra udskolingslærer Rasmus Schøler fra Rønbæk­ skolen i Hinnerup ved Aarhus. Flere politikere er nu inde på, at der måske er noget om lærernes frustrationer. Undervisningsminister Magnus Heunicke (Socialdemokratiet) kalder det ”bemærkelsesvær­ digt, hvor få fejl der er udslags­ givende for relativt store spring på karakterskalaen”. En ekspertgruppe skal senere i år komme med forslag til en revision af folkeskolens prøver.

7 Redigeret af Mette Schmidt

Svenske lærere sikret deres forberedelsestid ”Det er en historisk reform, århundredets vigtigste, som både giver os bedre betingelser for at undervise og børn og elever bedre muligheder for at få succes,” siger forperson for Sveriges Lärare Anna Olskog til de svenske læreres fagblad Vi Lärare. Samtlige partier i den svenske rigsdag har stemt for en æn­ dring til skoleloven, så de sven­ ske læreres arbejdstid fremover er reguleret af staten. Det glæ­ der den svenske lærerforening sig over efter 30 års forgæves kamp ved overenskomstbordet. De nye regler betyder, at under­ visningstiden er begrænset for de fleste lærere og børneha­ veklasseledere, samtidig med at der indføres et minimumsni­ veau for tid til planlægning og overvågning af undervisningen. Der er ingen nedre grænse i reglerne for undervisningstid eller en øvre grænse for tid til planlægning og overvågning. De nye arbejdstidsregler træder i kraft fra skoleåret 2027/2028.

Optur/Nedtur

”Jeg har gennem årene talt med tusindvis af elever. Ingen af dem er endt i skolevægring.” Lærer og AKT-vejleder Sisse Gertsen forebygger mistrivsel på Bavnebakkeskolen i Støvring gennem skemalagte samtaleti­ mer med eleverne enkeltvis.

Eleverne skal løftes fagligt i de 100 danske skoler, hvor de klarer sig dårligst i dansk og matematik. Det er en af de første opgaver, regeringen vil kaste sig over efter sommerferien. Projektet skal være klar til at begynde om et år, og undervisningsminister Magnus Heunicke (Socialdemokratiet) vil blandt andet sætte ind med flere lærere og flere ressoucer til de 100 skoler.

Under halvdelen af folkeskolerne lever op til kravet om, at en lærer med undervisningskompetence i faget skal stå for undervisningen i dansk og matematik. Det viser Rigsrevisionens analyse, der kalder Undervisningsministeriets overvågning af minimumstimetal og lærerdækning "meget utilfredsstillende". På cirka hver anden skole får eleverne ikke det lovpligtige antal timer i dansk og matematik.

8

Explainer

Ny national læsetest er klar Her er det vigtigste, du som lærer skal vide om den nye nationale færdighedstest i læsning. Kan lærere bruge testen til noget?

❶

Ja. Noget afgørende nyt ved den endelige version af den nationale færdighedstest i læs­ ning er, at den faktisk kan bruges af lærerne til at afgøre den enkelte elevs læseniveau. Det vurderer Bettina Buch, der er forperson for den kommission, der har stået bag udviklingen af testen. Ud fra elevernes præstation i testen bli­ ver de inddelt i kategorier, der beskriver, hvilke læseudfordringer de kan forventes at have. Færdighedstesten er desuden inspireret af den samme forståelse af læsning som i Pisa og Pirls-testene, og lærerne vil derfor blandt an­ det få et konkret indblik i, hvor gode eleverne er til at afkode information, fortolke indholdet, reflektere over betydningen og navigere i tekstgenren. Testen afvikles desuden i starten af skoleåret, så der er tid til at sætte ind over for eventuelle læseudfordringer.

Er testen mere børnevenlig? Ja. Noget tyder på, at læsetesten bliver mere behagelig at gennemføre end sin forgænger. Den nye test er nemlig lineær, hvilket betyder, at alle elever tager den samme test. Det adskiller sig fra den tidligere test, der justerede sig selv løbende, afhængigt af hvordan eleverne klarede sig, og dermed altid blev oplevet som svær. Antallet af spørgsmål og testens varighed lægger des­ uden op til, at eleverne skal fordybe sig i læsningen. Ud over en indledende afkodningstest på fire minutter er der sat god tid af til, at eleverne kan læse, reflektere og svare, fortæller forpersonen for kommissionen. Der er desuden blevet lagt et stort arbejde i at få skrevet nye skønlitterære tekster af høj kvalitet og i at finde brugstekster, der kan vække elevernes interesse. Og så har den nye læsetest fået en grafisk overhaling med blandt andet humoristiske tegninger til de små elever og et layout på brugsteksterne, der ligner de originale tekster så meget som muligt.

Ord: Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk

Er der brug for at forberede eleverne?

❸

Nej. Fordi testen bygger på en klassisk og flerspo­ ret læseforståelse, behøver lærerne ikke frygte at spilde tiden på testforberedelse i stedet for reel undervisning, mener Bettina Buch. ”Man kan ikke spilde tiden ved at undervise frem mod denne her test, for gør man det, underviser man dem bare i at blive bedre til at forstå og fortol­ ke gode og relevante tekster.” Til gengæld lægges der op til, at lærerne følger op på den enkelte elevs udfordringer efter læsetesten. Derfor vil kommissionen på et senere tidspunkt offentliggøre noget inspirationsmateriale med råd til, hvordan lærerne med udgangspunkt i testens resultater kan hjælpe elever med deres specifikke læseudfordringer.

Foto: Jesper Knudsen, pressefoto

❷

Lån & Spar Bank A/S, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl. 2026.06 · 1506-1

% Få 5 i rente på *

din studiekonto

Derfor vælger medlemmer af DLF/LL Danmarks bedste studiekonto:

Ansøg i appen om at blive kunde

• 5 % i rente på de første 20.000 kr.

– det tager 10 minutter, og så får du adgang til alle studiefordelene

• Mulighed for at købe bolig, allerede mens du studerer • En fagforeningsejet bank, der arbejder for dig og for fællesskabet • En personlig rådgiver, der kender dit studie og dine vilkår Book møde på 3378 1930 eller på lsb.dk/ll-studie – så kontakter vi dig Vilkår *Du er medlem af DLF/LL og samler hele din privat økonomi hos os. Du får 5% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0,1%. Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt. Du får Lønkonto StudieKunde på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 8. august 2025.

Sådan gør du: • Download appen Mobilbank Lån & Spar • Ansøg om studiekontoen – det tager 10 min. • Du får svar inden for 24 timer

10

Uenighed

11

Sådan gør Birkhovedskolen På Birkhovedskolen i Nyborg prøver elever og lærere kræfter med et forløb, hvor eleverne lærer at være uenige på en ordentlig måde. Det handler både om folkeskolens formål og om elevtrivsel, mener skolen.

”De får noget med, som de vil huske i mange år” Det var de store spørgsmål, eleverne talte om, da 8. klasse på Birkhovedskolen havde temadag om frisind, uenighed og demokratisk dannelse. Men der var også plads til grin og teenagesmarthed imellem alle argumenterne.

Ord: Stine Grynberg Foto: Kristoffer Juel Poulsen

Camilla Møller er nødt til at hæve stemmen en smule. ”Hey folkens! Kom lige tilbage til midten her,” råber hun ud over multibanen i Birkhovedskolens skolegård. Eleverne har samlet sig i banens ene ende som udtryk for, at de alle sammen er uenige i udsagnet: Det er spild af tid at diskutere med folk, der mener noget helt andet end en selv. Øvelsen er en del af opvarmningen til klassens temadag, hvor eleverne skal blive bedre til at være uenige på en god måde, både om de små dagligdags skær-

...

12 Uenighed

↑ Temadagen starter med, at dansklærer Nanna Funder gennemgår begreber som ekkokammer, åndsfrihed og demokrati.

...

Måske er man i tvivl om, hvad man mener, og det er selvfølgelig helt okay. Nanna Funder, lærer på Birkhovedskolen

mydsler og om de helt store spørgsmål om demokrati, religionsfrihed og den slags. Så det er heldigt, at alle eleverne helt bogstaveligt tager afstand fra påstanden om, at det ikke er værd at diskutere med dem, hvis holdninger ligger langt fra deres egne. Eleverne samles omkring deres lærere på midten af multibanen og får et nyt udsagn, de skal tage stilling til: Man skal sige sin mening, selv om det krænker andre. ”Hvis I er helt enige, går I ned i den ende,” forklarer Camilla Møller, der er

klassens matematik- og kontaktlærer. ”Hvis I er helt uenige, så går I ned i den anden ende. Hvis man er lidt enig, kan man gå halvvejs derned. Prøv at mærke efter inde i jer selv, hvad I egentlig synes, og lad være med bare at gå derhen, hvor jeres venner stiller sig.” Denne gang tager nogle af eleverne sig lidt bedre tid, inden de beslutter sig for, hvor de vil stå. Det er åbenlyst et af de sværere dilemmaer, klassen skal tage stilling til. ”Måske er man i tvivl om, hvad man

13

↓ På boldbanen deler eleverne sig efter, om de er enige eller uenige i, at man godt kan forsvare nogen uden at forsvare deres holdninger. Er man i tvivl, stiller man sig i midten.

Skolens 3 argumenter for at sætte uenighed på skemaet

1.

mener, og det er selvfølgelig helt okay. Så kan man blive stående her på midten,” siger Nanna Funder, der er klassens dansk-, idræts- og kontaktlærer. Eleverne fordeler sig nogenlunde jævnt over banen, og ingen af dem går hele vejen til banens ender. Lærerne begynder at spørge ind til, hvorfor de har stillet sig der, hvor de har. ”Jeg synes ikke, man skal sige sin mening, hvis det bare er for at provokere, men man må gerne gøre det,” siger en af eleverne, der er blevet på banens midte.

Den demokratiske samtale er truet af polarisering og ekkokamre i den offentlige debat. Den hårde tone får mange til på forhånd at opgive at deltage. Eleverne kan øve sig i respektfuld samtale i skolen.

2. Kontroversielle emner er noget, lærere kan føle det svært at undervise i, blandt andet fordi det skaber splittelse i elevgruppen. Eleverne har brug for at lære, at det er okay at være uenige, og at man godt kan tale sammen alligevel. 3. Trivslen i klassen bliver bedre, hvis eleverne lærer at behandle hinanden med respekt. Det kan være svært at få især store elever til at tale sammen om indbyrdes konflikter, men når de taler om noget uden for dem selv – for eksempel samfundsmæssige problemer – reflekterer de også deres egen adfærd. Det smitter af på deres omgangstone.

...

14 Uenighed

← Camilla Møller sætter gang i gruppearbejdet. Eleverne vælger selv, for det er vigtigt for diskussionen, at de er trygge i gruppen.

...

”Altså, du synes ikke, at det er okay at provokere andre?” spørger Nanna Funder. ”Nej, men hvis de spørger om ens mening, må de jo finde sig i, at man siger den, også selv om de ikke kan lide den,” uddyber han. Dannelse og trivsel følges ad 8.-klassens temadag tager udgangspunkt i materialet ”Et ordentligt skænderi”, som er udarbejdet med det eksplicitte formål, at skoleelever skal lære at skændes. Bag materialet står Foreningen Åndsfrihed, Grundtvigsk Forum og Center for Karakterdannelse, som mener, at den

Tip til at bruge materialet Lærerne Camilla Møller og Nanna Funder er begge glade for materialet ”Et ordentligt skænderi”. De gør opmærksom på følgende, hvis andre skoler vil benytte forløbet: • Visse af øvelserne er lidt teksttunge. Det kan være et problem i nogle klasser, men man kan sagtens tage de samme emner op uden at bygge på materialets tekster. Det vil kræve mere forberedelse. • Materialet lægger op til meget gruppearbejde. Her er det vigtigt at oprette grupper, som eleverne føler sig trygge i. Ellers bliver det svært at få dem til at sige noget i diskussionerne. Lad dem eventuelt selv vælge gruppe. • Til den afsluttende debat anbefaler de to lærere at finde et emne, der relaterer sig til elevernes eget liv og egen hverdag. På den måde er der ingen elever, der føler, at de ikke kan byde ind med noget, fordi de mangler viden om emnet.

demokratiske samtale er truet af polarisering og ekkokamre. Materialet kan bruges enten til en temadag eller som et forløb, der strækker sig over tre-fire lektioner. De ni udsagn, som eleverne skal tage stilling til ved at placere sig og bagefter argumentere for deres standpunkt, er bare opvarmning. En byge driver ind over skolen i Nyborg, så elever og lærere søger indenfor. Når Birkhovedskolens elever skal lære at kunne have et ordentligt skænderi, er det på den helt store klinge. Et af folkeskolens formål er netop at ”forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”. Men det har også en mere jordnær dimension, fortæller afdelingsleder Peter Due. Han er en af initiativtagerne til temadagen, som også handler om trivsel. For i enhver klasse vil der af og til opstå konflikter mellem eleverne, uanset hvor velfungerende klassen er, forklarer han. ”Når de når den her alder, er det svært at få dem til at tale sammen eller med en lærer om den konkrete konflikt. Men de kan tale om et fælles tredje og ad den vej gøre sig nogle overvejelser om, hvordan man bør opføre sig. Det vil smitte af på den måde, de faktisk agerer over for hinanden på. På den måde hænger den demokratiske dannelse og trivselsarbejdet meget tæt sammen.” Sociale medier på godt og ondt Indenfor har eleverne delt sig i grupper og er i gang med at diskutere konsekvenserne af at udelukke visse synspunkter fra den offentlige debat. Camilla Møller og Nanna Funder går rundt mellem grupper-

15

xx ne, som har fordelt sig i klasseværelset og på gangen udenfor, for at høre om deres overvejelser. Samtalerne kommer vidt omkring, fra diktaturstater til homoseksualitet, som en elev mener er ”blevet mere populært” med sociale medier. Og det er en god ting, understreger han, for det er ikke noget, man skal være flov over – altså at være homoseksuel. På den anden side skaber sociale medier urealistiske forbilleder, som skader børn og unge, mener en anden i gruppen. I en gruppe glider samtalen om de store emner over i snak om nogle sammenstød mellem et par af eleverne i klassen. Den samler Camilla Møller op, da hun kommer forbi og spørger ind til konflikten. ”Hmm, det lyder da som noget, jeg skal følge op på,” forsikrer hun gruppens medlemmer, inden hun kalder klassen til samling og sender dem til spisepause. Mere højskole i folkeskolen ”Det handler om at komme tilbage til noget af det, vi er stolte af i den nordiske skoletradition. Vi vil gerne have mere højskole ind i folkeskolen og har valgt at have en strategi, hvor vi har meget stort fokus på dannelse, fordi vi tror på, at det gavner vores elever på mange måder. Både deres trivsel, deres faglighed og deres, i mangel af bedre ord, robusthed,” siger skoleleder på Birkhovedskolen Lars Busk Svendsen. Temadagen er et element, men skolen gør også andre ting, der skal styrke elevernes dannelse, blandt andet gennem fællessang og aktiviteter, der styrker fællesskaberne mellem ældre og yngre elever samt arbejder med elevernes karakterdannelse generelt i hverdagen.

XXk, XX

↑ Lovligt eller ulovligt? Eleverne undersøger de juridiske rammer for ytringsfriheden. Flere mener, at det burde være ulovligt at sige, at man hader kanelsnegle.

...

16 Uenighed

Jeg har faktisk været lidt spændt på, hvordan I ville klare det i dag. Camilla Møller, matematiklærer på Birkhovedskolen

...

Birkhovedskolen har, ligesom flere andre skoler, et samarbejde med Center for Karakterdannelse, som også er en af afsenderne af materialet til temadagen. Lars Busk Svendsen har bemærket, at centeret i visse kredse bliver opfattet som kontroversielt, men sådan ser han det ikke, og sådan opleves samarbejdet ikke, fortæller han. ”Vi har hele tiden opfattet det her som et projekt, der skal få os tættere på folkeskolens dannelsestradition, og vi har ikke oplevet andet. Det, der er grundlæggende for folkeskolen, er, at vi har fokus på både uddannelse og dannelse – og det

er faktisk det, der gør, at vi er stolte af at være en del af folkeskolen.” ”Alt bliver sjovere med alkohol” I 8. klasse er det ved at være tid til dagens sidste øvelse. Der skal findes et emne, der kan argumenteres for eller imod. Men det er, som om elevernes hjerner lige skal op i gear efter frokostpausen. Så det bliver lærerne, der kommer med de første forslag. AI er Nanna Funders bud, mens Camilla Møller byder ind med børneopdragelse og fri abort. Så kommer eleverne på banen med emner som feminisme, transkønnethed og alkohol. Langsomt bliver tavlen

Om ”Et ordentligt skænderi” Undervisningsmaterialet er rettet mod udskolingselever og har til formål at klæde dem på til at indgå i den demokratiske samtale – også når der opstår uenighed. Materialet er tilrettelagt, så det kan bruges både til en temadag eller som et forløb over tre til fire lektioner. "Et ordentligt skænderi" er udarbejdet i fællesskab af Foreningen Åndsfrihed, Grundtvigsk Forum og Center for Karakterdannelse. Det er gratis tilgængeligt på nettet.

fyldt op med forslag, og da der ikke er enighed om, hvilket man skal gå videre med, skal der stemmes om det. Alkohol løber med flest stemmer, og lærerne formulerer det spørgsmål, eleverne skal debattere: Må unge under 18 år drikke alkohol? To elever tager plads midt i klasselokalet over for hinanden. Debatten kan begynde. Eleven, der skal argumentere for, at unge under 18 gerne må drikke alkohol, lægger ud med at sige, at alkohol styrker fællesskabet og gør det lettere at få nye venner. Det skal unge under 18 år også have glæde af, mener hun. ”Men det kan da ikke være nogle ret sunde fællesskaber,” lyder modargumentet, som prompte bliver afvist: ”Det kan det sagtens være. Man kan mødes efter festen, hvor man drak, og så er den akavede fase allerede overstået.” ”Men alkohol får folk til at miste deres hæmninger og kaste sig ud i slåskampe,” forsøger modstanderen. ”Der er love mod vold, og de gælder også, selv om man er fuld. Desuden skal man lade være med at drikke, hvis man ikke kan styre det.” Sådan kører debatten frem og tilbage, indtil Nanna Funder spørger, om det er muligt at finde et kompromis. Fortaleren foreslår, at man begrænser sit alkoholindtag, men mener i øvrigt, at det primært må være op til forældrene at bestemme, hvornår deres barn må drikke, inden hun sætter sit synspunkt på spidsen: ”Alt er sjovere med alkohol,” siger hun og får resten af klassen til at smågrine lidt. ”Men du kan da ikke nægte, at alkohol får folk til at gøre dumme ting,” indvender modstanderen. ”Det er en del af det at være ung, at man begår fejl,” siger alkoholens fortaler, inden hun ikke længere kan holde den alvorlige mine og bryder ud i grin. De to lærere afbryder debatten, da de mener, at emnet nu er uddebatteret.

17

↓ Alkohol skader hjernen, siger den ene. Man kan sagtens tåle at drikke lidt, siger den anden. Dagens højdepunkt er debatten om, hvorvidt unge under 18 år skal have lov til at drikke alkohol.

”Kan vi lige give duellanterne en hånd?” spørger Nanna Funder, og det kan eleverne selvfølgelig godt. Skoledagen er ved at være slut, så lærerne samler op på dagens læring og stiller dagens sidste spørgsmål: ”Hvad tager I med jer fra i dag?” ”At det er okay at være uenige, bare man er det på en god måde,” svarer en elev. ”Jeg synes, det var fedt, at vi skulle tage

stilling til noget fra vores egen hverdag,” siger en anden. ”Jeg har faktisk selv været lidt spændt på, hvordan I ville klare det i dag,” indrømmer Camilla Møller og roser eleverne: ”I var virkelig gode til at argumentere for jeres holdninger. Sejt.” •

sga@folkeskolen.dk

18

Anbefalinger Fortalt til Pernille Aisinger Illustration: Sidsel Sørensen

Madkundskab Christian Bunk Svane er lærer på Klokkerholm Skole i Brønderslev Kommune og Folkeskolens madkundskabsrådgiver på folkeskolen.dk/madkundskab

Tag et kig på #foodporn

Bliv klogere på ultraforarbejdet mad

Vælg dansk i sæsonen

Der bliver sagt meget dårligt om sociale medier i forbindelse med mad, men man kan også bruge dem på en god måde. Når vi skal arbejde med æstetiske læreprocesser i madkundskab, kan man tale om borddækning og anretning og klassiske dyder, men man kan også snakke om foodstyling. Og så beder jeg eleverne gå på Instagram og søge på #foodporn.

Jeg synes, at alle madkundskabslærere skulle tage at læse Chris van Tullekens bog ”Ultraforarbejdet” om ultraforarbejdet mad. Den handler om, hvorfor vi spiser mere og mere, som ikke er mad, og hvorfor vi ikke kan lade være.

Madtanken (et initiativ under Madkulturen, der skal fremme dansk frugt og grønt, redaktionen) er lige kommet med en ny rapport, hvor man lægger op til, at vi skal undervise mere i bæredygtighed. Det vil jeg godt slå et slag for, at vi tager til os.

Det er en anderledes måde at arbejde med kreativitet på, for det handler både om, hvordan man anretter maden, og om, hvordan vi tager billeder af den. Hvis du ved, at du skal tage et billede, så begynder du at gøre en dyd ud af at gøre maden pæn. Det bliver tit diskuteret, om det tæller til prøven. Jeg siger til mine elever, at uanset om de får en censor, der mener, at det tæller, eller ej, så spiser både censor og alle andre, de skal servere for, 50 procent af maden med øjnene. Jeg har lavet et forløb om foodstyling, som ligger på min hjemmeside domesticscience.dk. Og vil man som lærer nørde videre i madens fysiologi, så er bogen ”Gastrophysics: The New Science of Eating” af Charles Spence stedet.

Han beskriver meget fint, hvordan man nedbryder mad til molekyler for bagefter at sætte dem sammen igen, og hvordan det rent ud sagt fucker vores krop op. Masser af undersøgelser viser det, og der er selvfølgelig også en my af konspirationsteori om, hvorfor dette bliver gjort. Men i sidste ende er det også bare et virkelig godt argument for, at børn lærer at lave mad fra bunden, så de ikke bliver fede og syge. I Canada er det faktisk nu et kostråd at lave mad fra bunden. Hellere lave usund mad selv end at spise ultraforarbejdet. Det er god baggrundsviden. Og det giver dig baggrundsviden til at gå ind og sige: Jeg gør faktisk en forskel, når jeg lærer børn at lave rigtig mad. Jeg har selv været inde over forløb ved Life Fonden om ultraforarbejdet mad, men jeg synes, der burde laves et stort forløb.

Lige nu kan man lave rabarbersaftevand eller rabarbertrifli. Til september kan man lave æblekage. I madkundskab har vi et ansvar for, at folk vælger dansk frugt og grønt. De danske landmænd og madforhandlere går konkurs, hvis vi bare køber det udenlandske, fordi det er billigere. Jeg vil anbefale madkundskabslærere at læse rapporten fra Madtanken som baggrundsviden. Og så vælge et af de seks-syv forskellige forløb om bæredygtighed. Jeg ved godt, at budgettet ikke rækker til, at man altid kan købe danske varer. Men man kan stadig sige det til eleverne. Og man kan også få lov til at gå på æble-, bær- eller grøntsagsrov i forældrenes haver og smide det i fryseren. Hvor jeg arbejder, tager eleverne gerne kød med hjemmefra, fordi deres forældre selv har dyr.

19

Tag klassen med ud i verden!

Storby eller natur?

Berlin Skolerejse til storby

Paris Skolerejse til storby

Cesky Raj og Prag Aktiv skolerejse

Island Aktiv skolerejse

fra kr. 1.285,-

fra kr. 2.950,-

Se flere ture her: fra kr. 2.395,-

fra kr. 3.495,-

Ring til os på 65 65 65 63 Eller skriv til group@benns.dk Læs mere på www.benns.dk/studietur

På skolerejse med BENNS Få din egen personlige rejsekonsulent Skræddersyet pakkeløsning til jeres behov Stort udvalg af faglige studiebesøg Fuld tryghed - vi har 24/7 nødtelefon Vi står for det praktiske og tidskrævende

20

Guide

At være klasselærer er det fedeste – men du skal prioritere benhårdt

21

Skoleåret er begyndt, og nogle skal måske være klasselærer for første gang. Den funktion kan være hård, men det er det hele værd, fortæller to erfarne klasselærere.

Ord: Stine Grynberg Illustration: Anna Parini

”Helt ærligt, at være klasselærer er bare det fedeste. Man er den tredje forælder for alle de her skønne unger eller unge mennesker,” siger underviser på UC Syd Simone Sibille Holbæk. ”Prøv at tænke dig, hvilken gave det er at være det i børns liv.” Det er ved at være mange år siden, Simone Sibille Holbæk havde sin daglige gang i folkeskolen. Nu underviser hun lærerstuderende på UC Syd. Men når hun går gennem Koldings gader, bliver hun jævnligt genkendt af tidligere elever, som stopper op og får en snak med hende om deres liv.

Hun modtager også af og til sms’er fra tidligere elevers forældre, som lige synes, de vil fortælle, at deres barn nu er kommet ind på drømmeuddannelsen eller lignende. Simone Sibille Holbæk er overbevist om, at det er, fordi hun var de elevers klasselærer i sin tid. Den dynamiske duo Ditte Gottfredsen Grammagnat står midt i jobbet som klasselærer. Hun underviser i blandt andet dansk og engelsk på Skovlunde Skole, og også hun er glad for funktionen. Ballerup Kommune, hvor hun arbejder, har valgt at prioritere klasselærerfunktionen højt. På hendes skole er de to om opgaven, fortæller hun. Der er afsat 120 timer om året til opgaven, som de deler. ”Det er, som jeg ser det, en helt vildt værdifuld ting. Min makker og jeg kalder os selv ’Den dynamiske duo’. Det er sådan, vi underskriver vores beskeder, og det er sådan, vi tænker om os selv,” fortæller hun grinende. Den delte klasselærerfunktion betyder, at der altid er en kollega at vende udfordringerne i klassen med. Ligesom der altid er én, som står klar til at tage over, hvis

hun får influenza og er ’ude af drift’ i 14 dage, som hun siger. Det giver tryghed for både hende selv, eleverne og deres forældre. Det var en kæmpe drivkraft at få ansvaret for en hel klasse, fortæller Ditte Gottfredsen Grammagnat om sin start som klasselærer, da hun var nyuddannet. Men hun blev hurtigt opmærksom på, at det kan tage overhånd. ”Jeg har det med at blive superinvesteret i mine elever og vil nogle gange gerne hjælpe dem lidt for meget. Så er det rart at have en makker, som lige kan tage én i skulderen og sige: ’Nu synes jeg, vi skal overdrage det her til nogle andre’ eller ’Nu tror jeg, vi er uden for vores kerneopgave’.” På skemaet på læreruddannelsen Simone Sibille Holbæk var uddannet pædagog, inden hun blev lærer. Derfor troede hun, at det ville være let at klare de udfordringer, som klasselærerrollen bød på, fortæller hun. Men skole-hjem-sam-

Jeg brugte simpelthen så meget af min fritid på at læse om alt det, en klasse­ lærer skal kunne, før jeg fandt mine ben i det.

Simone Sibille Holbæk, underviser, Professionshøjskolen UC Syd

...

22 Guide

…

arbejdet viste sig for eksempel at være en større mundfuld, end hun havde forudset. ”Og så ramte jeg i den grad en anden virkelighed. Alle de fejl, man kan begå, dem har jeg selv begået. Jeg brugte simpelthen så meget af min fritid på at læse om alt det, en klasselærer skal kunne, før jeg fandt mine ben i det og kunne gøre det på en god måde,” siger hun i dag. Så da hun begyndte at undervise på læreruddannelsen i Haderslev, ville hun hjælpe sine studerende med at få en bedre start på klasselærerlivet. Hun fik lov til at oprette et valgfag om klasselærerfunktionen. ”Jeg tænkte, at hvis der ikke var nogen, der var interesseret, så var det jo heller ikke obligatorisk, og så kunne de studerende bare lade være med at vælge det. Men på de første hold var der 80 eller 90, som ønskede at have faget. Det var helt vanvittigt,” husker hun. Især var de studerende bekymrede over, at de som klasselærere ville komme til at stå for en stor del af samarbejdet mellem skole og hjem og have hovedansvaret for klassens trivsel. Men så blev læreruddannelsen ændret, og muligheden for at tilbyde valgfag forsvandt. ”Så sad jeg der og tænkte, at mange lærerstuderende har bare en fed person-

lighed. De vil de her børn. Men det er ikke nok at have en god personlighed, når du står i lort til halsen. Og jeg havde set de studerende vokse af at have noget fagligt at stå på i forhold til klasselærerrollen. Så jeg følte, at jeg var nødt til at skrive en bog, hvor jeg kunne hjælpe de nye lærere med de problemstillinger, de efterlyser svar på.” Udfordringerne som klasselærer Som tænkt, så gjort. I foråret udkom ”Klasselærerbogen”. Her har Simone Sibille Holbæk taget de otte problemstillinger, der fyldte mest for hende selv og for de studerende, og skrevet et – kort – kapitel om hver udfordring. ”Jeg har for eksempel taget et emne som mobning og læst al den nyeste forskning og har så kogt det ned til en bouillonterning.

For man læser altså ikke lige 100 sider om skilsmissebørn, når man har et barn i sin klasse, der er i mistrivsel på grund af skilsmisse. Så jeg har skrevet 20 sider, som er rimelig nemme at gå til,” fortæller Simone Sibille Holbæk. Og ja, det er tidskrævende at være klasselærer, istemmer Ditte Gottfredsen Grammagnat: ”Klasselærerrollen, eller måske bare lærerrollen generelt, er blevet en flydende størrelse. Hvor langt skal vi strække os for trivslen? Hvor langt skal vi strække os for at sikre barnets tarv? En klasselærer i dag er også terapeut og it-support og læge og advokat og alt muligt andet.” •

sga@folkeskolen.dk

En klasselærer i dag er også terapeut og it-support og læge og advokat og alt muligt andet. Ditte Gottfredsen Grammagnat, Lærer på Skovlunde Skole

Skolerejser 2027 Hvert år arrangerer vi mere end 1.100 sociale og faglige skolerejser. Tag os med på råd - Vi står for det!

Ring 70 22 88 70 Se alle rejser på www.alfatravel.dk - info@alfatravel.dk. Danmarks mest erfarne skolerejserådgivere.

23

Sådan bliver du en god klasselærer Ditte Gottfredsen Grammagnat er klasselærer, mens Simone Sibille Holbæk uddanner lærere. Her får du deres tip til, hvordan du bliver en god klasselærer – for eleverne og for dig selv.

❶

Sæt grænser for dig selv, og respekter dem Du er deres klasselærer, men du kan ikke klare alt for dine elever. Du har nogle kerneopgaver, bevæg dig ikke alt for langt væk fra dem.

❷

Spørg ind til dine elevers liv – og følg op Det betyder så meget for jeres relation, hvis du husker, at William har fået en hamster, og at Amalie var til mosters bryllup i weekenden. Når eleverne deler den slags med dig, er det ikke bare høflig smalltalk. Det er, fordi de rent faktisk har lyst til at dele det med dig.

❸

Invester tid i gode relationer til forældrene Skriv hjem til dem, når deres barn har lavet en fed fremlæggelse eller vist sig at være en god ven. Det betaler sig, den dag der skal kommunikeres om noget mindre behageligt.

❹

Brug telefonen, når der så skal kommunikeres med forældrene om noget ubehageligt Det kan føles lettere at skrive, men det er basis for så mange misforståelser.

❺

Tænk over, hvordan du og dine kollegaer taler om børn og forældre Når I sidder til et teammøde, nytter det ikke at give hinanden ret i, at Sofies mor skriver godt nok hele tiden, og det er irriterende. Hvad er årsagen til, at Sofies mor er sådan?

❻

Det er ikke ligegyldigt, hvad du gør – det har virkelig en stor betydning for børnene Så husk at være glad for alt det, du gør godt.

24

HVOR SKAL JERES NÆSTE LEJRSKOLE VÆRE? Find ud af det på Lejrskolekataloget.dk

25

Fra fagene Redigeret af Mette Schmidt

HÅNDVÆRK OG DESIGN

håndværk og design. Træstøvet

”Lærere skal ikke gøre rent i

skal fjernes med udsugning eller

faglokaler eller på gange eller

en særlig støvsuger, fordi det kan

andre steder. Rengøring er ikke

være kræftfremkaldende.

en læreropgave.”

Foto: Horsens Kommune, no_limit_pictures (red. Folkeskolen)

Rengøring er ikke en læreropgave

Men ikke alle skoler har det

Så klar er beskeden fra Thomas

nødvendige udstyr, og derfor siger

Andreasen, formand for arbejds-

den almindelige rengøring nogle

miljø- og organisationsudvalget

steder fra på grund af arbejds-

i Danmarks Lærerforening. Han

miljøsikkerheden. Og så ender

kommenterer, at lærere nogle

opgaven med at gøre faglokalet

steder bliver bedt om at gøre

klar til det nye skoleår derfor

faglokalet i håndværk og design

nogle steder hos håndværk og

MATEMATIK

tegn på talblindhed, og hvordan

rent.

design-lærerne.

Selv om der nu er udviklet en test

særlige prøvevilkår efter konkret

for talblindhed, skal testen først

vurdering kan komme på tale.

Det er ikke tilladt at feje i faglokaler med træstøv. Det fremgår

→ folkeskolen.dk/ håndværkogdesign

Foto: Pernille Aisinger

af branchevejledningen for

Kommune går forrest mod talblindhed

afprøves i tre år. Det kan skolerne

”Jeg ved ikke, hvor mange ele-

ikke vente på, synes Rasmus

ver der er gået til afgangsprøve

Ulsøe Kær, der er matematikkon-

på særlige vilkår på basis af en

sulent i Horsens Kommune.

mistanke om talblindhed, men jeg

Så han har udarbejdet en

er overbevist om, at det ikke er i

vejledning til kommunens mate-

nærheden af en-to procent (den

matiklærere og skoleledere om,

skønnede andel, redaktionen).

hvad de kan gøre, hvis de står

Og hvis der endda er op mod

med en elev, de tænker måske

tre-seks procent med tegn på

kan være talblind.

talblindhed, er det potentielt tu-

I vejledningen præsenterer

sindvis af elever hvert år, hvor det

Rasmus Ulsøe Kær blandt andet,

bør vurderes, om de har behov for

hvad der kendetegner talblind-

særlige prøvevilkår,” siger han.

hed, hvilke indsatser der kan være relevante for elever med

→ folkeskolen.dk/matematik

Hjælp til at forstå de nye fagplaner Kurset har fokus på engage-

på universiteternes sproglinjer er

De nye fagplaner kommer til at

rende sprogundervisning og vil

næsten halveret de seneste 20 år.

fylde meget, og det vil Sprog-

netop tage udgangspunkt i de

”Det er en meget konkret og

lærerforeningens nye formand,

nye udkast til fagplaner, fortæller

meget stor udfordring, som der

Anna Bruun, der til daglig un-

Anna Bruun.

skal arbejdes for at løfte,” siger

Foto: Privat

SPROGFAG

derviser i dansk, engelsk og tysk

Højt på hendes og foreningens

i udskolingen på Katrinebjerg-

liste er også den ”nationale sprog-

nogen lærere, der kan undervise

skolen i Aarhus, gerne hjælpe

fagskrise”, som Det Nationale

i tysk eller fransk, så har vi ingen

sproglærerne med.

Center for Fremmedsprog har

fremmedsprog i skolen om x antal

Formanden håber derfor, at

gjort opmærksom på. Centerets

år. Så det er meget presserende,

mange af foreningens medlem-

fremskrivninger viser stor mangel

at der handles på det.”

mer vil tilmelde sig foreningens

på sproglærere både i folkeskolen

årskusus.

og på gymnasierne, og optaget

Anna Bruun. ”Hvis vi ikke har

→ folkeskolen.dk/sprogfag

26

Fællesskabet Tema

27

→

Eleverne sivede fra Kildevældsskolen, og på sigt ville den ikke overleve. Så skolen satte alt ind på at styrke fællesskabs­følelsen gennem den musik, som allerede fyldte. Og tiltagene virker, siger lærere og forældre i dag.

Satser på fællesskabet: Skole har hævet trivslen markant Ord: Malou Frejdahl Marker og Maria Becher Trier Foto: Sara Galbiati

28 Fællesskabet

Morgensangen er blot en af en lang række fællesskabsskabende indsatser, som skolen har iværksat for at øge trivslen og gøre skolen mere attraktiv i skoledistriktet. De fleste tiltag har et musisk islæt, for skolen går efter at få en musisk profil. Forældre har igennem en årrække fravalgt Kildevældsskolen til fordel for områdets øvrige folkeskoler og privatskoler. En satsning på trivsel og fællesskab igennem musikken var det, som skoleleder Birgitte Pilgård lovede, da hun for tre år siden var til ansættelsessamtale. I dag vælger en større andel af distriktets forældre skolen til. Og noget bemærkelsesværdigt er sket, når man ser på, hvordan børnene trives på Kildevældsskolen.

”Det er min lillesøster.” En lille pige fra børnehaveklassen har et godt tag i en endnu mindre piges hånd. ”Min far hoster, så han bliver udenfor, men min søster vil med til morgensang,” lyder det resolut fra den ældste, mens hun sørger for, at den yngste får en plads i multihallen på Kildevældsskolen på Østerbro i København. Hver tirsdag er der morgensang for eleverne i indskolingen. Forældre og søskende er også inviteret, og salen fyldes langsomt op med både forældre, elever og nogle få søskende.

Eleverne trives bedre Sidste år viste trivselsmålingen, at eleverne trives bedre end forrige skoleår, på samtlige spørgsmål. Forrige skoleår oplevede 33 procent af eleverne, at læreren havde svært ved at skabe ro, men det tal faldt sidste skoleår til 19 procent. Forrige skoleår havde 34 procent af eleverne svært ved at koncentrere sig. Her faldt tallet til 21 procent. Skolelederen har endnu ikke fået de nyeste tal – men hun mener, at trivslen igen står til at stige en lille smule. ”Der er ingen tvivl om, at vores fælles indsats på Kildevældsskolen gør en forskel,” siger Birgitte Pilgård og roser personalet: ”Det skyldes ikke mindst de dygtige og engagerede lærere og pædagoger, der er ansat på Kildevældsskolen. Uden dem var denne positive udvikling ikke sket.” Forældre bakker op I multisalen er klokken blevet 8, og på slaget fanger korlærer Sofie McQueen hele salens opmærksomhed. Hun sidder bag klaveret og får hurtigt indskolingselevers og forældres snak til at forstumme. På en bænk sidder Kasper Myding. Han er forælder til en elev i 2. klasse og en i 6. klasse, og han prøver så ofte som muligt at være med til morgensang.

29

→ Morgensang på Kildevælds­skolen i København er også åben for elevernes forældre og søskende. Det bidrager til, at flere familier i dag vælger folkeskolen til.

”Fællesskab skal hænges op på noget. Og her er det sangen, det bliver hængt op på. Det styrker også fællesskabet mellem forældrene. Man ser ansigterne flere gange og genkender dem. I stedet for at alt skal gå gennem Aula, kan man sige det her – og med et glimt i øjet,” siger han. De fleste elever synger med. De kan sangene udenad. Kasper Myding følger fagterne, men sangene kan han ikke. ”Vi forældre kender jo ikke alle sangene. Jeg har faktisk også fået at vide af mine børn, at jeg ikke behøver at synge helt igennem,” siger han. Da forældrene blev præsenteret for skolens fokus på kor og musik for tre år siden, var han først en anelse skeptisk: ”Jeg tænkte, at det er mange resurser,

man bruger på det. Både undervisningstid og penge. Man kunne jo også have investeret i et læseløft, men jeg må sige, at det her virker.” Didaktik på tværs Sofie McQueen er en af to korlærere, som skolen har ansat. Alle elever i børnehaveklassen får en lektion kor om ugen, mens 1. til 4. årgang har to lektioner kor om ugen. Korlærerne er uddannet fra konservatoriet og har modtaget undervisning i den særlige metode, som bruges i programmet ”Alle kan synge”. ”Det er gennemplanlagt. Der er ikke noget overlagt til tilfældighederne. Vi har brugt et halvt år på at øve, så eleverne ved, hvor de skal være, og hvad de skal synge.

Man kunne jo også have investeret i et læseløft, men jeg må sige, at det her virker. Kasper Myding, far til to elever på Kildevældsskolen

...

30 Fællesskabet

...

Det handler om at være tryg, så man kan performe og få den oplevelse sammen,” siger Sofie McQueen. Anne Skovmark har været lærer på skolen i tre måneder. Hun er imponeret over, hvad det strukturerede fokus på musik betyder på hele skolen. Lærerne er med, når deres klasser har kor. ”Det er så gennemført. Man tager det med i klassen. Alle elever kommer jo i forbindelse med de teknikker, som man bruger til kor. For eksempel bruger jeg det her, når jeg vil regulere lyden,” siger hun og demonstrerer med armen, hvordan hun ved at føre fingrene fra hånden og ned mod albuen viser eleverne, at nu skal de skrue ned for lyden. ”Når man er til kor, har man en kormakker, og det er aldrig den samme. Vi har det motto, at man kan være kormakker med alle, så jeg bruger de didaktiske greb, som de er vant til fra kor, i klassen,” siger Anne Skovmark. Musical er tilbage Korsangen står ikke alene. Skolen har indført flere fællesskabsskabende tiltag på tværs af årgange og klasser, fortæller lærer Rasmus Ring Ibsen, der er musikkoordinator for den musiske profil på skolen. ”Det handler om, at vi vil prøve at starte en kultur på Kildevældsskolen og blive Østerbros musiske skole. Det kræver tiltag som morgensang, musical og Orkester Mester i vores specialklasser. Det betyder noget, at alle kan synge,” siger han. Ikke alle lærere er musikalske, men alle byder ind, hvor de kan, fortæller Rasmus

Jeg bruger de didaktiske greb, som de er vant til fra kor, i klassen. Anne Skovmark, lærer på Kildevældsskolen

I et tæt samarbejde med lærere, pædagoger og resten af ledelsesteamet har skoleleder Birgitte Pilgård sat en tydelig retning for Kildevældsskolen: fællesskab og trivsel via musik.

Ring Ibsen, der også er tillidsrepræsentantsuppleant. Han understreger, at man tager én ting ad gangen, så alle kan følge med. Sidste år genindførte skolen en musicaltradition, som var forsvundet fra skolen, fordi skolen har været fordelt på to matrikler under helhedsrenoveringen, hvilket ikke gjorde det lettere, da corona ramte. ”5. klasse er første generation, som har deltaget i ’Alle kan synge’. Det bliver spændende at se, hvad det kommer til at betyde for musicalen, når de går i 6.,” siger Rasmus Ring Ibsen. Fokus på næste generation Kor er også en del af samarbejdet med de børnehaver, som leverer elever til skolen. ”Uanset om de skal gå på Kildevældssko-

len eller ej, kommer vores børnehaver ind i et førskoleforløb, hvor de også er med i ’Alle kan synge’. De bliver gode, og forældrene kommer på skolen for at se dem synge, og så ser de også vores skole,” fortæller afdelingsleder for indskolingen Line Rask. ”Jeg ved ikke, hvor mange der tilvælger skolen på grund af det, men vi håber, det virker,” siger hun. Det har i hvert fald virket for en lillesøster. Efter syv minutters morgensang på skolen bliver hun afleveret til far uden for skolen og er klar til børnehaven. •

mfma@folkeskolen.dk mbt@folkeskolen.dk

31

Smid ikke klassens FÆLLESSKAB i skraldespanden Kære lærer Det ved vi godt, at du aldrig kunne finde på. Men vi sender dig en pakke med undervisningsmaterialer, der sætter fokus på trygge fællesskaber, BørneTelefonen og HØRT. God fornøjelse.

Læs mere på børnsvilkår.dk/fællesskab

32 Fællesskabet

Fællesskabet i skolen er vigtigt, alligevel daler opbakningen Godt hver tredje lærer oplever mindre opbakning til fællesskabsfremmende aktiviteter i dag end for fem år siden, viser en undersøgelse. Både elever, forældre og kolleger bakker ud. Men de dannende aktiviteter er godt for elevernes trivsel og lærernes arbejdsglæde.

Ord: Malou Frejdahl Marker og Maria Becher Trier

En skoledag med udflugt til et spændende museum. Et skema, der bliver ryddet for en hel årgang for at holde temauge på tværs af fag og klasser. Eller den oplevelsesrige lejrskole i nye omgivelser. De fællesskabsfremmende aktiviteter i folkeskolen har svære vilkår. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Fagbladet Folkeskolen blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening (DLF). Undersøgelsen bygger på svar fra 1.704 folkeskolelærere. Godt hver tredje lærer oplever, at opbakningen til sociale og dannende aktiviteter er mindre i dag end for fem år siden, og det gælder både fra elever, forældre og kolleger. Mens kun fem procent samlet set oplever, at opbakningen er blevet større.

Halvdelen oplever samme opbakning som tidligere. I undersøgelsen beskriver en lærer fraværet af de fællesskabsfremmende sociale aktiviteter således: ”Især udskolingen er blevet meget boglig (…) For 15 år siden havde man mange flere lejrskoler og teaterprojekter, som blev vist for forældre og andre elever. De elever, der ikke er til det boglige, mangler noget, der taler til dem. (…) På mellemtrin og i indskolingen er det også meget vigtigt med de dannende og fællesskabsdannende aktiviteter og forløb. Det giver store oplevelser, og eleverne oplever, at det, de har lært i fagene, kan sættes i anvendelse i disse uger med teater, projektuger og så videre.” Den dalende opbakning er uheldig, mener Regitze Flannov, forkvinde i Lærerforeningens undervisningsudvalg. ”Der er blevet skabt en misforståelse om, hvad der er undervisning, og hvad der ikke er. Selvom man ikke sidder og løser matematikopgaver, kan der stadig godt være tale om undervisning,” siger hun og fortsætter: ”Et museumsbesøg eller en musical er også undervisning, for lærerne gør jo alt med fagligheden for øje. Så det

handler faktisk om at kunne undervise på en mere mangfoldig måde.” Alligevel kan hun godt pege på, hvorfor opbakningen svigter: Aktiviteter, der fremmer fællesskab på skolerne, er nemlig forberedelsestunge og kræver ofte flere lærere. ”Det er rigtig ærgerligt, når lærerne ikke oplever at kunne løfte de her undervisningsaktiviteter. Men jeg forstår godt, at man også er nødt til at have en tryghed i at kunne tage en hel klasse med ud af huset og på udflugter, uden at det går helt galt, fordi man står alene med opgaven,” siger hun. I undersøgelsen kommenterer flere lærere på den svigtende interesse således: ”(…) nogle forældre holder deres børn hjemme (...), da de vurderer, at det ikke er vigtigt at møde op til ikkefaglige dage,” lyder det i en af kommentarerne. Mens en anden skriver: ”Mange kan ikke magte dem, melder sig syge, og det gælder både børn og voksne.” Aktiviteter belaster forældre Den faldende opbakning er størst blandt forældrene, viser tallene i undersøgelsen. Her svarer 38 procent af lærerne, at de op-

...

33

Hvordan oplever du opbakningen til fællesskabsfremmende sociale aktiviteter i dag i forhold til for fem år siden? 5%

Større opbakning Samme niveau

Fra forældre

48 % 38 %

Mindre opbakning Ved ikke

10 %

Større opbakning

5%

Samme niveau

Fra elever

53 %

Mindre opbakning

35 %

Ved ikke

6%

Større opbakning

5%

Kommentar fra lærer i undersøgelse om vigtigheden af fællesskabsfremmende aktiviteter i skolen

Samme niveau

Fra kollegaer

Vi er en dannelses­ institution og ikke en uddannelses­ institution.

54 %

Mindre opbakning

36 %

Ved ikke

5% 0%

25 %

50 %

Giv dine elever en inspirerende skoledag – i Danmarks største klasselokale

FAGLIGE DAGE

FOR 7.- 10. KLASSE 10. AUGUST - 18. SEPTEMBER

KUN 89 KR.

PR. ELEV/LÆRER INKL. ENTRÉ OG TURPAS Giv dine elever en lærerig dag, hvor teori bliver konkret, og naturvidenskab opleves i praksis gennem eksperimenter, målinger og ture i forlystelserne. – Glæd jer til oplevelsesrig læring i Tivoli! TILMELD DIN KLASSE OG LÆS MERE PÅ WWW.TIVOLI.DK/SKOLER

34 Fællesskabet

Jeg savner helt vildt en skole med traditioner, men det er lykkedes for os at stable en årlig skolefest på benene, og det er dejligt. Kommentar fra lærer i undersøgelse om vigtigheden af fællesskabsfremmende aktiviteter i skolen

... lever mindre opbakning. 36 procent mærker mindre opbakning blandt kollegerne, og for eleverne er tallet 35 procent. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.704 lærere og børnehaveklasseledere i den almene folkeskole inklusive specialrækkerne. I skolebestyrelsernes forening, Skole og Forældre, fornemmer formand Regitze Spenner Ishøy en mæthedsfornemmelse blandt forældre. ”Måske har vi nået vores maksimumkapacitet for sociale aktiviteter på skolen. Måske skal man overveje, hvor meget der skal ske uden for skolen,” siger hun og peger blandt andet på legegrupper som pædagogisk redskab: ”Det kan man bruge i skolen, men man kan ikke nødvendigvis forvente, at det sker uden for skolen, for det kan være udfordrende.” Regitze Spenner Ishøy peger også på, at hytteture og lejrskoler ofte belaster forældre. Ikke kun fordi skolen nogle gange forventer, at forældre deltager, men også fordi der er forventninger om kørsel, kagebagning eller andet. Udflugter i skoletiden, lejrskole og fejring af højtider ligger i top-3 over aktiviteter, som lærerne betragter som vigtige for at styrke fællesskab og trivsel for eleverne. Men også motionsdag, morgensang, temauger på tværs af skolen og studieture i udskolingen er vigtige fællesskabsfremmende aktiviteter, mener lærerne.

Øger trivslen og arbejdsglæden Selv om mange i undersøgelsen oplever, at opbakningen til aktiviteter, der styrker fællesskabet, daler, så er det generelle billede samtidig, at aktiviteterne spiller en vigtig rolle i at styrke fællesskab, relationer og sammenhold på tværs af elever, klassetrin og lærere. Otte ud af ti lærere oplever, at elevernes trivsel øges gennem disse aktiviteter. ”Oplevelser uden for klasselokalet, der er rammesat af en lærer, er meget gavnlige for klassetrivslen og dermed den individuelle trivsel,” står der i en kommentar, mens en anden skriver: ”Når vi oplever sammen, så skaber vi noget sammen, og det tror jeg på fremmer fællesskab, trivsel og derudover motivation for at lære sammen.” Samtidig svarer ni ud af ti lærere, at de fællesskabsfremmende aktiviteter bidrager til deres egen arbejdsglæde. ”Jeg savner helt vildt en skole med traditioner, men det er lykkedes for os at stable en årlig skolefest på benene, og det er dejligt,” skriver en af lærerne i undersøgelsen, mens en anden svarer, at ”det gør det sjovt og levende at være lærer”. Økonomien spænder ben Et tema, der går igen i lærernes kommentarer i undersøgelsen, er elever med særlige behov. Gentagne kommentarer nævner nemlig, at dage, hvor rutinerne brydes, er

særligt udfordrende for elever med særlige behov. Og set med inklusionsbriller er sådanne elever ikke indtænkt i disse dage, skriver en lærer. ”Noget af det er spild af tid eller direkte dårligt, fordi der er så mange elever, der ikke trives, hvis de normale faste rammer ændres,” lyder det fra én. I en anden kommentar står der: ”Jeg oplever, at vi får flere sårbare elever, der har svært ved at være i (for mange) store fællesskaber. De bliver utrygge, når der skal være holddeling, og vi skal deltage i aktiviteter på tværs af klasser/årgange. Flere og flere børn har brug for en stram struktur og at vide, hvad der skal ske, for at kunne fungere i fællesskabet.” Andre skriver, at de og deres kolleger ikke har overskud til at prioritere aktiviteterne, fordi de mangler forberedelsestid. Manglende økonomi går også igen i lærernes frustrationer. Derfor ender fagdage og temauger ofte med at blive rodede og uden stort udbytte for eleverne. Formand for Skolelederne Dorte Andreas tror, at det er helt rigtigt, at økonomien mangler: ”Der er skåret ind til benet. Mange steder eksisterer lejrskoler ikke længere. Det er jo ikke bare udgiften til selve lejrskolen. Det handler også om timer til lærerne. Derfor er det sådanne aktiviteter, man skærer væk.” Det er en tendens, der ærgrer Dorte Andreas. For hun er sikker på, at skolelederne ønsker at bakke op om de dannende aktiviteter. ”Det er brandærgerligt. Det er de aktiviteter, der er med til at styrke fællesskaberne blandt eleverne, så det har stor betydning. Viljen og lysten er i hvert fald til stede, men økonomien til det er benspændet.” •

mafa@folkeskolen.dk mbt@folkeskolen.dk

SERGNOK KONGRES SERGNOK KONGRES

6 2 0 2 2026 6202 2026 35

lit redlaHvordan kdni gnipåvirker nerofreræL skramnaD fællesskabsfremmende aktiviteter .6202 rebotko .12-.02 ned sergnok rænidro elevernes trivsel? lit r.e dlakdni gninerofreræL skramnaD 03.01 .lk rebotko .02 ned renbå nessergnoK De har ingen væsentlig .6202 rebotko .12-.02 ned sbetydning ergnoforktrivslen rænidro røf regu ert tsenes sednesdu nedr11os%gad egiledne neD .0t3d.e0v1 d .lkem reb om .0e 2tn deDe rreemindsker nvboåi netrivslen ssergnoK senretgæ eo sltekm ssen k 1% .6 .kts ,02 § Ved ikke 4 % røf regu ert tsenes sednesdu nedrosgad egiledne neD senretgæ dn eivlddneam vfoni engelsøsferkgknæoR k fatg heebslsenmem sseetrsgsnnoekrero De øger trivslen .krtestk,0n2up § .enretnegiridsergnok dem selatfa.6en 84 %

fa gnildnaheb sneesn se eo kkhæ gregvnsonkersolfernyetgsldøefv åR P .enretnegiridsergnok dem selatfa enretknup

I hvilken grad ebidrager ngev sneslerytsdevoh åP fællesskabsfremmende aktiviteter nesdaM voksrØ nodroG til din arbejdsglæde? dnamroF I meget høj grad 24 %

Ved ikke 1 %

nesådpasMedvloohkfsarnØesnsoed rgrnooGK 2 % Slet ikke H dnartS grd obnyaNmlertooF groI b yN 008 lav grad 75%,2 jevøretsØ åp sedlohfa nessergnoK dnartS grobyN letoH grobyN 0085 ,2 jevøretsØ

I høj grad

35 %

Danmarks Lærerforening indkalder til Danmarks Lærerforening indkalder til ordinær kongres den 20.-21. oktober 2026. ordinær kongres den 20.-21. oktober 2026.

Kongressen åbner den 20. oktober kl. 10.30. Kongressen åbner den 20. oktober kl. 10.30. Den endelige dagsorden udsendes senest tre uger før Den endelige dagsorden udsendes senest tre uger før kongressen i overensstemmelse med vedtægternes kongressen i overensstemmelse med vedtægternes § 20, stk. 6. § 20, stk. 6. Rækkefølgen for kongressens behandling af Rækkefølgen for kongressens behandling af punkterne aftales med kongresdirigenterne. punkterne aftales med kongresdirigenterne.

På hovedstyrelsens vegne På hovedstyrelsens vegne

Gordon Ørskov Madsen Gordon Ørskov Madsen Formand Formand Kongressen afholdes på Kongressen afholdes på Hotel Nyborg Strand Hotel Nyborg Strand Østerøvej 2, 5800 Nyborg Østerøvej 2, 5800 Nyborg

I nogen grad

nedrosga31d%gibøleroF

retnegirid fa glav go gninbå stedøM .1 nedrosgninterroF .2 nelokseklof i ereræl edennaddU .3 retgætdev sgninerofreræL skramnaD fa eled fa gnirdnÆ .4 retnegirid fa glav go gninbtålesuttendeøvM E ..15 nedrosgninterroF .2 nelokseklof i ereræl edennaddU .3 Undersøgelsen af Fagbladet Folke­ retgætdever sg:foretaget n i n e r o f r e r æ Lnsæ krsatm natd Defvaeestltkolen eædsfm a egrnf itra dnroÆf ts.i4rF galsrofsgnird gæ via spørgeskema blandt 9.000 DLF-medlemmer, t l e u t n .00.61 .lk rebmeevtE pes.5.8 der arbejder som lærere i den almene kommunale folkeskole (inklusive specialrække). 1.704 :retknupsn edromedlemmer gad ettæsmerf ta rof tsirF har gennemført undersøgelsen i perioden 23. .0april 0.61 .til lk rebmetpes .9 :gsvarprocent alsrofsgnirdnpå æs19. tgætdev ettæsmerf ta rof tsirF 8. maj. Det giver en 6d 1 n.le k srm ebem gro.fld@sergnok .l0it0s.e rfegtp alessro.8 F

nedrosgad gibøleroF

Om undersøgelsen

:retknupsnedrogad ettæsmerf ta rof tsirF .00.61 .lk rebmetpes .9 gro.fld@sergnok lit sednesmerf galsroF

Foreløbig dagsorden Foreløbig dagsorden 1. Mødets åbning og valg af dirigenter 1. Mødets åbning og valg af dirigenter 2. Forretningsorden 2. Forretningsorden 3. Uddannede lærere i folkeskolen 3. Uddannede lærere i folkeskolen 4. Ændring af dele af Danmarks Lærerforenings vedtægter 4. Ændring af dele af Danmarks Lærerforenings vedtægter 5. Eventuelt 5. Eventuelt Frist for at fremsætte vedtægtsændringsforslag: Frist for at fremsætte vedtægtsændringsforslag: 8. september kl. 16.00. 8. september kl. 16.00. Frist for at fremsætte dagordenspunkter: Frist for atkl. fremsætte 9. september 16.00. dagordenspunkter: 9. september kl. 16.00. Forslag fremsendes til kongres@dlf.org Forslag fremsendes til kongres@dlf.org

36 Fællesskabet

”Det er en nødløsning at holde min søn hjemme” Helle Bjerregård holder nogle gange sin søn hjemme fra skole, når det faste skema ændres. Han har autisme, og udflugter og temauger kan være svære for elever med særlige behov.

Ord: Malou Frejdahl Marker Foto: Sara Galbiati

”Jeg kan tydeligt mærke en skepsis hver gang.” Sådan siger Helle Bjerregård, der er mor til et barn med autisme, og som dermed også har særlige behov. Hun kender alt for godt den utryghed, der opstår, hver eneste gang skemaet ser anderledes ud end normalt for hendes søn, der går i 7. klasse i en mellemform. De første seks ud af elleve uger i dette skoleår var anderledes uger for Helle Bjerregårds søn. ”Hver uge skulle vi forholde os til, hvad der nu skulle ske. Der var ingen rutine, og helt små ændringer eller uklarheder kan bare have enormt stor betydning,” siger hun. Det kan være, at der ikke er helt klare informationer om, hvilken koncert de helt præcis skal til, hvordan de kommer fra A

til B, eller hvilke voksne der skal med på turen. ”For mange er det nok ikke et problem, men han har brug for at vide det. Og jeg vil gerne kunne være støttende i, at det er trygt og rart at tage af sted,” siger hun. Til tider medfører de ekstraordinære aktiviteter, at nogle af sønnens yndlingsfag, som egentlig er med til at motivere ham, aflyses, fortæller Helle Bjerregård. ”Reelt set ender de her aktiviteter jo med at blive mere ekskluderende end fællesskabsfremmende for ham. Det er helt sikkert skidesjovt for mange af de andre. Men det er det bare ikke for ham.”

Når han hele tiden skal forholde sig til afvigelser, så falder trivslen tydeligt. Helle Bjerregård, mor til et barn med autisme

Afvigelser fra skemaet er svært I en undersøgelse foretaget af Fagbladet Folkeskolen blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening nævner flere, at dage med fællesskabsfremmende aktiviteter netop er specielt udfordrende for elever med særlige behov. I en kommentar skriver en lærer for eksempel, at bemærkelsesværdigt mange elever ofte er ”syge” eller ikke kommer i skole de dage, hvor der er fællesskabsfremmende aktiviteter planlagt. Helle Bjerregård kan sagtens finde på at holde sin søn hjemme fra skole på de anderledes dage. Hvis hun ikke gør det, risikerer hun nemlig, at han ikke kommer af sted den næste dag eller må droppe sine fritidsaktiviteter. ”Hvis en hel uge er anderledes, lægger vi en plan for, hvilke dage han skal møde op, og hvilke dage han må holde fri. Det er ikke noget, vi eller han har lyst til. Men det er nødvendigt. For ellers ved vi godt, at det er umuligt for ham at komme igennem resten af ugen,” siger hun.

37

Hun nævner blandt andet et madkundskabsforløb, hvor eleverne skulle lave mad til hinanden på tværs af årgangene, som meget udfordrende for sønnen. Blandt andet fordi det foregik i en større forsamling og med en masse andre elever, han normalt ikke er sammen med. Men det kan også være helt små ting, som at han ikke lige ved, hvordan man laver den mad, eleverne skulle lave, der kan give ham lyst til at blive hjemme. ”Det er en nødløsning for os forældre at holde dem hjemme, men vi bliver nødt til det for at holde energien oppe og for at undgå for mange dårlige oplevelser. Min søn kan faktisk godt lide at gå i skole, han trives i sin klasse og er meget social med sine klassekammerater. Men når han hele tiden skal forholde sig til afvigelser, som skolen vel at mærke selv har lagt ind hen over året, så falder trivslen tydeligt.” ”Børnene skal kunne rumme skolen” Helle Bjerregårds søn går til daglig i en mellemform. Her er der mulighed for, at hans skema kan tilpasses til ham, eller at han kan undervises delvist uden for almenklassen. Det er dejligt, at der kan tages individuelle hensyn, men det løser ikke problemet, mener hun: ”Som han selv siger, så er det jo ikke det, han vil. Han vil gerne inkluderes i klassefællesskabet, og han har faktisk også kapaciteten til det langt hen ad vejen. Men det kræver overblik og overskud fra lærerne. Som forældre må vi godt kræve det på vores børns vegne. Skolen skal kunne rumme alle børn. Men børnene skal hellere kunne rumme skolen.” •

mfma@folkeskolen.dk

38 Fællesskabet

Uddannelse uden dannelse er en tom skal En lærer, en psykolog og en forsker forklarer, hvordan den lærings­målstyrede skole har presset elevernes dannelse ud af lærernes opgave. Ord: Malou Frejdahl Marker og Maria Becher Trier

Vagn Strandgaard, læreruddannet og psykolog

Fællesskabet er et fundament

Hvad er det gode argument til lærerne for at få tid, plads og mulighed for at lave disse aktiviteter? ”Mit argument til lærerne er enkelt: I skal ikke forsvare lejrturen og temaugen som en undtagelse. I skal turde sige, at det er der, fundamentet

bygges. Og I skal bede jeres ledelse og forældrene om at stå bag jer, når I gør det. Fællesskabet er en kerneopgave, ikke pynt. Det kræver, at lærerne får ejerskab, så det bliver noget, vi er sammen om. Det kræver, at forældrene inviteres med ind i samtalen, så de forstår, at en lejrtur også er læring.” Hvorfor har vi bevæget os mod det uddannende frem for dannende? ”Vi har glemt, at uddannelse uden dannelse bare er en tom skal. Fokus er i dag på det, vi kan måle og veje, og det viser sig også i, hvordan vi prioriterer i folkeskolen. Men et barn, der ikke har udviklet et menneskeligt fundament – sit moralske kompas, troen på sig selv, fornemmelsen af at høre til og forståelse for fællesskabets værdi – har ikke noget at lære ind i. Og så bliver den faglige viden blot hængende i luften, når der ikke er et menneske til at bære den.” •

Rasmus Alenkær, lærer og psykolog

Danske børn har aldrig haft mere brug for lærere Hvordan går det med de fællesskabsfremmende aktiviteter? ”Der er ingen tvivl om, at lærere og elever faktisk gerne vil. Men de her aktiviteter bliver til tider betragtet af eleverne som noget, der forståelsesmæssigt er adskilt fra den fagfaglige undervisning. De bliver set som hyggeaktiviteter, man gør for sjov. Og når eleverne ikke forstår værdien af dem, er det klart, at motivationen bliver begrænset.

Foto: Jette Schrum, Jesper Knudsen og Kim Lykke Jensen

Hvordan går det med de fællesskabsfremmende aktiviteter? ”Mange steder går det desværre stille og roligt den forkerte vej. Det bekymrer mig. Børnene skal lære at være sammen, håndtere konflikter og finde sig selv i mødet med andre. Det sker netop på vandreturen, i dramaugen og i fællessangen. Når opbakningen daler, er det sjældent, fordi nogle er direkte modstandere. Men rammen omkring skolen har i mange år signaleret og prioriteret, at det rigtige arbejde foregår i fagtimerne, og alt det andet må komme ved siden af, hvis der er tid. Lærerne mangler i den grad luft, opbakning og mandat til at prioritere, at eleverne lærer at være i og udvikle fællesskabet. Derfor ender vi i en individualiseret præstationskultur med pressede børn, og så vælges det fælles fra af ren nødvendighed.”

39

Det kan være en helt basal udfordring for lærerne overhovedet at tage eleverne med ud af skolens fysiske miljø, fordi en del elever har svært ved at deltage i aktiviteter her. Men en del af læringen ligger altså også i det, der for eleven kan synes anderledes.” Hvad er det gode argument til lærerne for at få tid, plads og mulighed for at lave disse aktiviteter? ”Der findes ikke en one size fits all. Så det handler om den enkelte skole og måske endda den enkelte klasse. Deltagelse i skolens fællesskab handler i høj grad om, at man tager hensyn og påtager sig et ansvar, relativt til alder og evne med mere. I dag synes det til tider, at nogle elever endnu ikke har lært dette, og det er ganske enkelt svært at sidde sammen rundt om lejrbålet og hygge, uden at man tager hensyn til hinanden. Derfor kan det være svært at få disse aktiviteter til at fungere i praksis.” Hvorfor har vi bevæget os mod det uddannende frem for dannende? ”Den danske barndom og ungdom har aldrig haft mere brug for lærere og pædagoger, end de har i dag. Vi har aldrig før været i en verden med så øgede behov og så øget kompleksitet. Samtidig blev al læring efter folkeskolereformen hængt op på synlige, målbare kriterier. Derfor handler langt det meste i dag om læring i klassisk faglig forstand. Så når det ser ud, som om lærerne nedprioriterer dannelse til fordel for uddannelse, er det faktisk udtryk for en nødstrategi. Ikke særligt mange elever forpligter sig til fællesskabet. Og når der samtidig er så mange særlige behov at tage højde for hos eleverne, har lærerne ikke tid til alt det, der ikke er fagfaglig undervisning. Det betyder ikke, at det fagfaglige skal pakkes væk, men vi skal også huske alt det andet.” •

Nikolaj Elf, professor og centerleder for Center for Grundskoleforskning ved Syddansk Universitet

Elevernes dannelse er gledet ud af lærernes opgave Hvordan går det med de fællesskabsfremmende aktiviteter? ”Når opbakningen svinder ind, ser jeg det som det ultimative resultat af de afgrænsede læringsmål og det ret snævre skolesyn, vi har haft indtil nu. Vi er nødt til at åbne for nye og flere undervisningsformer. Det positive er, at det inviterer fagfornyelsen og de nye fagplaner i den grad til. Elevernes kundskaber handler ikke kun om deres intellekt, men om alsidig udvikling, om at opleve med kroppen og gøre sig æstetiske erfaringer. Det er for eksempel at kunne engagere sig i en musikalsk oplevelse. I sidste ende handler det om at lægge mindst lige så meget vægt på dannelsesopgaven som på uddannelsesopgaven. Og vi ser heldigvis, at vindene er ved at vende.” Hvad er det gode argument for at få tid, plads og mulighed for at lave disse argumenter? ”Det gode råd må være at turde træde et helt andet sted hen og eksperimentere. Det handler om at rydde op i sine vaner, rutiner og faste mønstre i undervisningen, og det behøver ikke at være enormt ressourcetungt. Man

kan starte med at tage udgangspunkt i det lokale miljø. Måske tage klassen med ud på fodboldbanen for at måle afstande op i matematik eller bidrage med mere biodiversitet på den lokale kirkegård i naturfagene. Det er vigtigt at få opbakning fra ledelsen og afstemme forventninger med både elever og forældre. Det afgør, om det lykkes eller ej.” Hvorfor har vi bevæget os mod det uddannende frem for dannende? ”Folkeskolen er i lang tid blevet anskuet som blot en trædesten til at komme videre til det næste trin i uddannelsesmøllen. Det har ført til nogle negative mekanismer. Eleverne bliver bange for ikke at kunne præstere, og lærerne kan ikke se meget af meningen med professionen, fordi elevernes dannelse netop langsomt er gledet ud af lærernes opgave. De tendenser forsøger vi at gøre op med nu.” •

mfma@folkeskolen.dk mbt@folkeskolen.dk

40

Heste og hemmeligheder

Trivsel Særaftaler

En gang om ugen bytter udvalgte elever fra Kirke Hyllinge Skole klasselokalet ud med en stald. Arbejdet med heste er med til at styrke elevernes trivsel, deres relationer og evne til at sætte grænser.

41

→

42 Trivsel

Ord: Maria Becher Trier Foto: Valdemar Ren

→ Pigerne går uden et ord ind i stalden. To har cykelhjelme dinglende i hånden, som spændes på, inden de nærmer sig hestene. De to andre låner ridehjelme. På få sekunder har de fordelt sig ved hestene og fundet strigler frem. Bevægelserne virker erfarne og rolige. Norah bøjer sig ned ved den lille minishetlandspony Anders og tager fat om hans hov. Med en hovrenser skraber hun jord og småsten væk fra undersiden. Rutineret og koncentreret. Men pludselig smutter hoven ud af hendes hånd. ”Var det dig eller ham?” spørger lærer Liv Elmark-Fich. ”Det var ham,” svarer Norah og griber resolut fat om hoven igen. På en gård på Tuse Næs ved Holbæk er det torsdag formiddag, og mens klassekammeraterne sidder i klasseværelserne, står fire piger fra 4. til 7. klasse i en hestestald. Lugten af hø, kattepis og heste river i næsen på en helt anden måde end madpakker og hengemt gymnastiktøj, og dagens undervisning handler hverken om matematik eller dansk. I dag handler det om hemmeligheder, heste og trivsel.

Forløbet I to år har Kirke Hyllinge Skole i Lejre Kommune arbejdet med et særligt trivselsforløb, hvor elever med forskellige udfordringer får mulighed for at tilbringe en dag om ugen sammen med heste. Bag initiativet står skolens viceskoleleder, Rikke Strange. Hun ejer hestene, som bruges i forløbet. Sammen med lærerne Mia Djurhuus Larsen og Liv Elmark-Fich har hun udviklet et tilbud, hvor eleverne i 12 uger ad gangen arbejder med relationer, grænser, selvværd og fællesskab gennem samværet med hestene. Eleverne har forskellige udfordringer. Det

er elever, som skolen vurderer har brug for et ekstra boost i forhold til deres udvikling. Grupperne, som kommer til stalden, er nøje sammensat, så de kan få gavn af fælles temaer og mulighed for at knytte venskaber på tværs af klasser. ”Det handler ikke bare om at være sammen med en hest,” siger Rikke Strange. ”Det handler om at give eleverne mulighed for at være sammen på en anden måde end gennem samtale.” Forløbet samler elever på tværs af alder og udfordringer. På det aktuelle hold er pigerne fra 4. til 7. klasse. ”Det gør, at de kan møde hinanden på tværs af problematikker og aldre. De får et fælles tredje i det her program,” siger Mia Djurhuus Larsen. Hver torsdag kører de to lærere eleverne ned til stalden i ungdomsskolens minibus. Køreturen tager en god halv time hver vej. Tidligere forsøgte man at lade hestene komme til skolen, men det fungerede ikke optimalt. ”Det er noget andet, når eleverne kan arbejde med hestene, uden at andre elever ser på. Det er klart meget bedre herude,” siger Rikke Strange.

43

Hesten Sally er stor og rolig og følger eleverne, fortæller viceskoleleder Rikke Strange.

44 Trivsel

45

Fornemmelser Efter strigling og madpakker bevæger de fire elever og to lærere sig over i ridehuset. Det store rum er støvet og stille. Her skal dagens tema foldes ud: hemmeligheder. To og to stiller pigerne sig tæt på hestene. En hånd hviler mod en varm hestekrop. Øjnene lukkes. Mia Djurhuus Larsen taler lavmælt. ”Så mærker I varmen fra hestene. Mærk den gennem underarmene. Mærk den hele vejen ind i kroppen. Gennem maven. Træk vejret.” Hverken elever eller heste siger noget. Kun lærerens messende stemme bryder stilheden i den store hal. ”Luk tankerne ned, hvis I har brug for det.” Et øjeblik står børn, voksne og dyr næsten ubevægelige. Da øvelsen er slut, åbner pigerne øjnene igen.

↓ For lærerne Liv Elmark-Fich og Mia Djurhuus Larsen er heste ikke fremmede. Begge har erfaring med ridning.

”Hvad fik I ud af det?” spørger Mia Djurhuus Larsen. ”Det er meget rart,” siger eleven Liv. ”Man bliver lidt mere blødere,” siger Norah. Vera trækker på skuldrene: ”Jeg kunne ikke rigtig mærke ham.” ”Jeg kunne godt mærke, at du havde opmærksomheden andre steder. Næste gang skal du måske prøve at give dig selv lov til at være i det,” svarer Mia Djurhuus Larsen.

Hemmeligheder Eleverne og hestene har været sammen i et par timer nu. Som det sidste skal pigerne trække hestene rundt på banen og fortælle dem en hemmelighed. ”Hvis I har en hemmelighed, så er det en god idé at fortælle den til Anders,” siger Mia Djurhuus Larsen. Hestene svarer ikke igen. De vurderer ikke. De afbryder ikke. Men de spejler de mennesker, der har ansvaret for dem. Ifølge Rikke Strange handler arbejdet med hestene om langt mere end dyrene selv. ”Eleverne arbejder med deres individzone, og her er hesten helt fantastisk, da den ikke forstår ord, men reagerer på elevernes kropssprog. Derfor er den god at øve sig på, når eleverne arbejder med deres egne grænser.” Det er den overførselsværdi, Rikke Strange leder efter. ”Så kan man bruge det, hvis man har brug for, at den irriterende elev fra klassen skal holde afstand til en. Man bliver klar over, hvordan man verbalt og kropsligt sætter grænser.” Vera er meget glad for at være med i stalden. ”Man slapper af og lærer samtidig noget om, hvordan man er mod heste,” siger hun. Efter denne dag har eleverne to gange tilbage. ”Er der noget, I har lyst til at prøve?” spørger Mia Djurhuus Larsen. ”Jeg vil meget gerne ride,” siger eleven Liv og griner, fordi hun godt ved, at det ikke kommer til at ske. Men så bliver hun mere realistisk: ”Hvad med at gå rundt med den og få den til at dreje? Jeg snakker rigtig meget. Så sidste gang sagde jeg, at jeg gerne ville lade være med at snakke og bare gå rundt med den. Og det var godt at prøve.”

46 Trivsel

Erfaringen Målet er hele tiden, at erfaringerne fra stalden skal kunne bruges hjemme på skolen. ”Det, vi gør med hesten, skal være en parallel til det, der sker i skolen,” siger Rikke Strange. Forløbet kræver tid. Lærere på skolen peger på elever, som de tror vil have gavn af tilbuddet. Forældrene skal spørges som det første, dernæst eleverne. Lærerne i forløbet skal sammensætte grupper, tale med klasselærere og udvikle øvelser, der passer til elevernes aktuelle udfordringer. ”Det er vigtigt, at vi tager de rigtige temaer op, så de passer til de udfordringer, den enkelte gruppe har,” siger Liv Elmark-Fich. Selv om nogle af lærerne på skolen har haft lidt betænkeligheder ved, at elever skulle hives ud af undervisningen, så oplever de også, at forløbet gør en forskel for den enkelte elev. ”Elevernes lærere kan godt se, at det gavner, når eleverne har været gennem projektet. De kan mærke, at eleverne flytter sig,” siger Rikke Strange. Tilbage på ridebanen står en af pigerne klar med Sally. ”Ved du, hvad du vil?” spørger Liv Elmark-Fich. ”Har du tjek på det? Har du en plan for, hvor du vil hen?” Norah nikker og tager med et godt tag fat i hestens reb og guider hesten ud på ridebanen. • mbt@folkeskolen.dk

Heste kan være en vej tilbage til skolen Kan heste være med til at styrke trivslen hos børn og unge, der mistrives i skolen? Det spørgsmål undersøger forskningsprojektet ”Hest på skoleskemaet”. De første observationer, som bygger på casestudier i Odense og Aalborg, tyder på, at heste kan hjælpe børn tilbage til skolen, fortæller lektor på professionshøjskolen University College Nordjylland Camilla Finsterbach Kaup, som deltager i projektet. Arbejdet i stalden er meget struktureret, og børnene i studierne oplever, at de får ansvar og vokser med opgaven, så de udvikler sig fra at skulle have hjælp til at være nogle, der kan hjælpe andre. Begge dele ser ud til at bidrage positivt til børnene og de unges trivsel. Projektet er støttet af Nationalt center for forskning i udsathed blandt børn og unge (Nubu) og forventes at være færdigt ved udgangen af 2027.

47

Tag med på eventyr i Kammeraterne fra Kalkriget Vi har glædet os til at præsentere Kammeraterne fra Kalkriget: Vores helt nye mangainspirerede børneunivers, der kombinerer spændende lydfortællinger med aktiviteter, der understøtter trivsel, fællesskab og andre værdier, som eleverne møder i hverdagen.

Lyt jer gennem historien

Universet udfolder sig gennem 10 lydfortællinger på cirka otte minutter, som med fordel kan afspilles i spisepausen eller som et roligt pusterum i løbet af dagen. I fortællingen begiver Flint og Solsikke sig ud på en færd, hvor de undervejs begår fejl, tager ansvar og opdager, at man vokser gennem det, man oplever – præcis som i den virkelige verden.

Lær og leg sammen

Børneuniverset indeholder også samleplakater til klassen, samtalekort og lærerige print selv-opgaver. Materialer, der åbner op for de gode samtaler og fælles refleksion. Alle materialer er gratis og er udviklet til indskolingen.

Nyt børneunivers fra Skolemælk

48

Forskning

Deltager dine elever aktivt i kristendomskundskab? Faget kristendomskundskab spiller en afgørende rolle i skolens dannelsesopgave, men det kan knibe med at få engageret eleverne, mener lektor Marlene Printz Jellesen. I ph.d.-afhandling undersøger hun, hvordan lærere kan arbejde med deltagelsesmuligheder.

Ord: Eva Frydensberg Holm Illustration: Simon Væth

I en 9. klasse står der kristendomskundskab på skemaet. Temaet for dagens undervisning er ondskab, og lektionen er knap gået i gang, før fingrene ryger i vejret. Hvorfor gjorde Anders Breivik, hvad han gjorde? Hvordan kan det være, at nogle mennesker bliver terrorister? Og hvorfor handler mennesket i det hele taget ondt? ”Eleverne syntes virkelig, det var et interessant emne, og kunne byde ind med mange forskellige vinkler og associationer,” fortæller Marlene Printz Jellesen, der er cand.theol. og lektor på læreruddannelsen i Aalborg.

...

49

50 Forskning

...

I forbindelse med sin ph.d.-afhandling ”Religionskonstruktioner og deltagelsesmuligheder i kristendomskundskab” fulgte Marlene Printz Jellesen undervisningen i udskolingen på tre forskellige folkeskoler: En byskole med høj socioøkonomisk kapacitet, en forstadsskole, der var karakteriseret af en multietnisk elevsammensætning, og en landskole, hvor elevsammensætningen var etnisk meget homogen. Hendes ambition var at finde ud af, hvad der sker med religion i klasserummet: Hvordan taler vi om den? Og hvad skal der til, for at eleverne deltager aktivt i undervisningen? ”Engang var kristendomskundskab et grundlæggende fag i folkeskolen, men er i dag på flere måder forsømt, selv om det har politisk bevågenhed. Det er samtidig et fag med mange muligheder, men også med paradokser og dilemmaer,” siger Marlene Printz Jellesen og uddyber: ”Det er et kundskabsfag, men det er også et livsfilosofisk dannelsesfag. Og så er det formet af en sekulariseringshistorie, der på den ene side har gjort mange fremmede

Det er et fag, der ofte bliver brugt som ’skemakit’. Man placerer det hos den lærer, der mangler en time, og det er ikke altid en lærer, der har under­ visningskompetence i faget. .Marlene Printz Jellesen, ph.d. og cand. theol

over for religion. På den anden side vender religion tilbage i flere sammenhænge og indgår i værdipolitiske debatter, derfor er der mere end nogensinde brug for at kunne afkode og forholde sig til religion.” Elevernes undren og refleksion Når forløbet, der satte fokus på kristendommens, islams og buddhismens tanker om ondskab, engagerede eleverne, skyldtes det ifølge forskeren flere faktorer. Blandt andet at det gav plads til elevernes egen undren og refleksion. Og så var der en

En didaktisk refleksionsmodel til læreren Marlene Printz Jellesen har skabt en didaktisk model, der viser, hvordan elevernes deltagelsesmuligheder er knyttet til en pædagogisk-didaktisk praksis. Modellen kan bruges som redskab til at planlægge og reflektere over sin undervisning i kristendomskundskab. • • • • •

Adgang: Hvordan kan læreren sikre, at alle elever kan identificere det faglige indhold og se relevansen? Kollaboration: Hvordan kan læreren understøtte den interaktive og fælles meningsskabelse? Anerkendelse: Hvordan kan læreren give plads til elevernes forskellighed, og hvordan håndteres sensitivitet? Hierarki: Hvordan forvaltes kontrollen, så læreren fremstår som faglig garant, mens eleverne får rum til at være aktivt medskabende? Fagsprog: Hvordan støttes eleverne systematisk i at mestre de fagbegreber, der giver dem "magt" til at tænke nyt?

klar og kontinuerlig rammesætning. ”Faget kan synes meget abstrakt, og lærerens understøttende indgang og kontinuerlige dialogiske støtte spillede en afgørende rolle for elevernes deltagelsesmuligheder,” siger hun. Også brugen af æstetiske virkemidler var vigtig for at skabe deltagelsesmuligheder. I forløbet om ondskab kunne eleverne skabe en tegneserie, et rollespil eller en tegning, der illustrerede islams syn på ondskab. I et forløb på en af de andre skoler om de syv dødssynder var brugen af æstetiske virkemidler mere stilladseret. Her skulle de vælge genstande ud fra hver dødssynd. ”Der var forskellige artefakter, som eleverne kunne vælge imellem, blandt andet et spejl, penge og en pels. Det var med til at konkretisere nogle ret abstrakte begreber, og det gjorde, at eleverne fik en eksistentiel samtale, hvor alle i gruppen kunne være med,” fortæller Marlene Printz Jellesen. Et eksistentielt samtalerum Marlene Printz Jellesen identificerede undervejs fire diskurser, der kom til udtryk på alle tre skoler, og som tilbød forskellige deltagelsesmuligheder: den livsfilosofisk-eksistentielle diskurs, den vidensbaserede diskurs, den medborgerrettede diskurs og den kulturhistoriske diskurs. Forløbet om ondskab var et eksempel på den livsfilosofisk-eksistentielle diskurs, som ifølge Marlene Printz Jellesen generelt åbnede for elevernes deltagelsesmuligheder og engagerede dem meget. ”De syntes, det var en spændende måde at tale om religion på. Særligt eleverne på byskolen gav udtryk for, at det var helt af-

51

Om forskeren Marlene Printz Jellesen er ph.d. og cand.theol. Hun har desuden en master i interkulturel pædagogik og medborgerskab og underviser på læreruddannelsen i Aalborg og UCN. Ph.d.-afhandlingen ”Religionskonstruktioner og deltagelsesmuligheder i kristendomskundskab – Et etnografisk inspireret klasserumsstudie” sigter mod at bidrage til et nyt vidensgrundlag for religionsdidaktikken og styrke inkluderende undervisning i faget. Empirien er indsamlet på tre danske folkeskoler med differentieret socioøkonomisk elevgrundlag og består af observation af 40 lektioner i 8. og 9. klasse med brug af videooptagelser og feltnoter. Derudover er der gennemført interview med syv lærere og i alt 23 elever.

gørende for dem at arbejde med nogle af de store livsspørgsmål. At der var et eksistentielt samtalerum, hvor man kunne blive klogere på, hvad man selv står for. Den slags samtaler havde de ikke andre steder,” siger Marlene Printz Jellesen. Den vidensbaserede diskurs oplevede hun kom til udtryk på to måder: På byskolen var undervisningen styret ret stramt ud fra en religionsfaglig analysemodel. Læreren fortalte, at det handlede om at opbygge et fagsprog, som eleverne senere kunne trække på. På de to andre skoler kom den vidensbaserede diskurs til udtryk gennem produktorienterede forløb, hvor eleverne i grupper skulle holde oplæg om forskellige religioner. ”I et af disse forløb var det nogle få elever, der lavede arbejdet. Der opstod en situeret ulighed, der blandt andet handlede om, at stoffet var meget fremmed for nogle af eleverne,” siger hun og fortæller, at eleverne her gav udtryk for, at deltagelsen var bedst, når lærerne var indeover. Lærer at være uenige I den medborgerrettede diskurs bliver religion gjort til noget samfundsmæssigt relevant, og særligt på den multietniske

skole var den gennemtrængende, observerede forskeren. ”Det var en skole, der havde arbejdet med det at være en multietnisk skole og på at sikre god integration gennem mange år. De arbejdede for eksempel hele tiden med perspektivskifte for at lære eleverne at se tingene fra forskellige perspektiver. På den måde var undervisningen meget eksemplarisk, men også potentielt konfliktfyldt,” forklarer Marlene Printz Jellesen. Hun refererer til et undervisningsforløb, hvor tv-serien ”Skam” udgjorde det æstetiske virkemiddel, og hvor eleverne ud fra nogle klip skulle debattere kulturreligiøsitet og sammenstød mellem samfundets dominerende værdier og religiøse positioner. To af pigerne fik en konflikt om, hvordan man er en god muslim. Skal man være traditionel muslim? Eller kan man være kulturmuslim og have islam som en form for etisk rettesnor? Her valgte læreren at gribe ind og indtage en medierende rolle. ”Bagefter sagde læreren, at det vigtigste for hende var, at de to piger ikke fik en fornemmelse af, at den måde, de var muslimer på, var forkert. Hun brugte altså situationen til at vise, at det er okay at være uenige – og som en lejlighed til at sige: Husk nu,

...

52 Forskning

…

at religioner også internt er uenige,” siger Marlene Printz Jellesen. Den kulturhistoriske diskurs var på alle tre skoler den mindst dominerende og indgik ifølge Marlene Printz Jellesen oftest ved, at lærerne knyttede viden om en religion til historiske bygninger, billeder, steder og symboler. ”På den mangfoldige skole havde de et forløb, hvor de kom ind på, hvilken effekt reformationen havde haft i forhold til

Man må transformere viden om religioner ind i en pædagogisk kontekst. Marlene Printz Jellesen, ph.d. og cand. theol

Hvad skal der til? Lad dine elever komme med ideer og forslag til love, som kan løse samfundsproblemer.

dansk kultur. De besøgte også en protestantisk og en katolsk kirke. På landskolen undersøgte de i en lektion, hvordan begravelsesritualer havde ændret sig rent historisk, gennem en tekst med visuel støtte,” siger hun. Begge forløb gav gode deltagelsesmuligheder, fordi emnet blev sat omd i en genkendelig kontekst. Fagets strukturelle barrierer Marlene Printz Jellesen oplevede, at lærerne på de tre skoler havde gode muligheder for at fremme elevernes deltagelsesmuligheder gennem bevidst valg af diskurser, stærk rammesætning og gennem dialogisk støtte og æstetiske virkemidler, men de strukturelle barrierer var sværere at overkomme. ”Da jeg interviewede lærerne, nævnte de alle fagets strukturelle barrierer. På papiret

53

er det et stort fag med 300 timer, men det er spredt ud over 1.-9. klasse med én time om ugen. Det oplevede lærerne som en barriere, fordi de ikke kunne arbejde så varieret, som de gerne ville. Og netop det stod i vejen for at fremme elevernes deltagelsesmuligheder,” fortæller Marlene Printz Jellesen og peger på endnu en udfordring: ”Det er et fag, der ofte bliver brugt som ’skemakit’. Man placerer det hos den lærer, der mangler en time, og det er ikke altid en lærer, der har undervisningskompetence i faget,” siger hun og fortæller, at 44,9 procent af de lærere, der underviser i faget på landsplan, ikke er uddannet i det. ”Det nævnte lærerne også som en udfordring.” Marlene Printz Jellesen fremhæver, at har man arbejdet med faget i to år på læreruddannelsen, kan man noget andet i forhold

til valg af diskurser og i forhold til at bygge bro mellem elevernes erfaringsviden og den religionsfaglige skoleviden. ”Den lærer, der medierede i konflikten mellem de to piger, havde uddannelsen med. Jeg vil påstå, at det er svært uden. Det kræver en indsigt i fagets sigte og den fortolkningsdiversitet, alle religioner rummer,” siger hun. Kristendomskundskab er netop et fag, hvor der ofte opstår det, Marlene Printz Jellesen kalder deltagelsesdilemmaer, fordi samspillet mellem elevernes egne refleksioner og faglige viden står så centralt. ”Det kan være et dilemma, hvor meget man skal trække på elevernes egne erfaringer. Det kan også være et dilemma, hvornår man som lærer skal gribe ind, hvis der opstår uenigheder mellem eleverne. På den ene side vil man gerne have et åbent

klasserum, og på den anden side har man folkeskolens formåls værdier, ligeværd, åndsfrihed og demokrati, som gerne skulle præge undervisningen,” siger hun og fremhæver en sidste pointe: ”Kristendomskundskab har været kritiseret for ikke at være religionsvidenskabeligt nok, men skal man skabe en god undervisning med deltagelsesmuligheder i kristendomskundskab, må man også trække på viden om pædagogik og didaktik og transformere viden om religioner ind i en pædagogisk kontekst.” •

folkeskolen@folkeskolen.dk

LEJRSKOLE Bliv klassens favoritlærer Giv dine elever den fedeste lejrskole

Vi har over 20 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere lejrskolen til København.

Tæt på det hele: Hos os bor I i gå afstand til

Tivoli, Strøget og Hovedbanegården.

Alt under ét tag: Vi koordinerer alt fra buskørsel og madpakker til de bedste sightseeing-tips. Tryghed i højsædet: Store, lyse værelser og plads til fællesskab i sikre rammer.

Book nu! gb@cphhostel.dk +45 3318 8338

Psst...!

Book uden for sæson og få en ekstra god pris.

TILMELD NYHEDSBREV FOR GRUPPER

Billedet er delvist AI-genereret

54

Anmeldelser

Her får du letlæselig inspiration til trivselsarbejdet Folkeskolens anmelder Flemming Platz, der er specialklasselærer og PD i psykologi, har kigget på tre bøger om trivsel og fundet noget brugbart i dem alle.

LÆS DEN FORDI

Den er kort og klar. Men du skal selv stå for at omsætte dens ideer til noget, du kan bruge i klasseværelset.

I skolen handler det om at flytte fokus fra præstation til læringsprocesser. Vi skal lære eleverne udholdenhed, koncentration, opmærksomhed, selvregulering og at søge hjælp, når det er nødvendigt.

klart for mestring. De leverer et godt blik på, hvorfor elever kan være udfordret i forhold til at præstere i skolen.

Det, jeg godt kan lide ved bogen, er det korte format, og især det at forfatterne ikke kaster om sig med udenlandske fagbegreber, men kalder det godt og Mestring i skolen – muligheder og udfordringer Forfattere: Einar og Sidsel Skaalvik 253,75 kroner, 96 sider Forlag: Dafolo

BRUG DEN HVIS

Du savner en metode, der kan få eleverne til at "falde ned", når de er oppe at køre, og live op, når de er kørt trætte.

Low arousal og neuropædagogik er kendte begreber, men denne bog kobler de to ting, og det er nyt i folkeskolens praksis. Jeg synes, det virker godt til indskoling og mellemtrin, og jeg bliver som specialklasselærer inspireret af øvelserne, som er tilpasset de tidspunkter på dagen, hvor udfordringerne kan opstå.

ro- play-metoden. Men det er også muligt at nøjes med at plukke lidt i øvelserne i den lille øvelsesbog.

Det kræver noget omstrukturering og vilje fra lærerteamet, hvis man vil gå all in på neuNeuroplay Forfatter: Rikke Gaardsdal 492,19 kroner, 80 sider + supplerende materiale Forlag: Dafolo

ER NYTTIG FORDI

Den vil hjælpe dig med at skabe håb for de af dine elever, som er i mistrivsel.

Bogen kommer omkring både de teoretiske perspektiver og anvendelsesmulighederne i ICDP (International Child Development Program). Den er mere teoritung end de to foregående bøger, men kommer også ind på, hvad vi som fagpersoner kan gøre i praksis. Kapitlerne om basale behov, at høre til, læring, mestring og selvfølelse er skrevet med udgangspunkt i en case, hvilket gør det praksisnært. ”Resiliensguiden” præsenterer en model og et system, som det kræver samarbejde i hele personalegruppen om, hvis man skal opnå fuld effekt. Når det er sagt, kan man sagtens hente inspiration i materialet og bruge bogen som en opslagsbog.

Resiliensguiden Forfattere: Ida Skytte Jakobsen & Anne Linder 356 kroner, 180 sider Forlag: Dafolo

55

Kunstig intelligens for begyndere Ord: Flemming Platz, dansklærer

”Kunstig intelligens i dansk” er en kort bog om, hvordan AI kan omsættes til praksis i danskfaget. Den kommer især omkring sprogmodeller – hvordan bruger vi dem, hvordan vurderer vi svaret, også i praksis? Målgruppen er lærere i udskolingen, danskvejledere og studerende på læreruddannelsen. Bogen lægger ud med et par teoretiske kapitler om, hvordan det, vi kalder sprogmodeller, faktisk er matematiske algoritmer. Det gennemgås på en forholdsvis let forståelig måde, så jeg som dansklærer også er med. Det er rigtig god baggrundsviden at få en forståelse for, hvordan de forskellige bot'er arbejder. Det har reel betydning, Kunstig intelligens i dansk Forfatter: Jeppe Bundsgaard 123,75 kroner, 56 sider Dansklærerforeningens Forlag

Annonce

når vi arbejder med kritisk tænkning. Der er forskel på bot'en Deep seek, som understøtter den kinesiske stats verdensopfattelse, og Grok, der er erklæret ”anti-woke”. Forfatteren nævner fire områder, der er vigtige, når vi taler om at bruge sprogmodeller i danskundervisningen: At kunne interagere med modellen (prompte). At kunne vurdere svaret At være kritisk At forholde sig til konsekvensen af egne og andres brug af sprogmodeller. Det er guld værd, at der i slutningen af hvert kapitel findes en side, som fortæller, hvordan det helt lavpraktisk kan gribes an. Og stor ros til forfatteren, fordi han forholder sig til, hvordan undervisning i og med kunstig intelligens hænger sammen med folkeskolens formål om at opøve elevens evne til selvstændig vurdering og stillingtagen. •

56

Kender du jobbet? Kim Stahl Johnsen er lærer på Brændkjærskolen i Kolding. Han er i gang med at tage en diplomuddannelse i ledelse på professionshøjskolen Via ved siden af sit job som lærer.

”Det at være lærer har sindssygt meget med ledelse at gøre”

57

Ord: Dagmar-Kirstine Gellert-Jespersen Foto: Michael Drost-Hansen

Efter 18 år på den samme skole og en masse erfaring at trække på er lærer Kim Stahl Johnsen begyndt at drømme om at blive leder. Derfor er han nu et år inde i en treårig lederuddannelse: Lærer til Leder. ”Altså der foregår jo sindssygt meget ledelse i hverdagen for en skolelærer, så kan man lige så godt prøve at gå videre. Jeg synes, det kunne være spændende.” På diplomuddannelsen, som Kolding Kommune betaler som led i at rekruttere ledere til kommunens skoler, har Kim Stahl Johnsen fået øjnene op for kompleksiteten i lederskabet. Men det har også givet ham en stor lyst til at sætte sit præg på skolens retning og skabe en positiv udvikling. ”Jeg er ikke nervøs. Jeg er spændt. Jeg er 43 år, og jeg befinder mig et sted i livet, hvor jeg ikke har noget at miste ved at gøre det. Jeg har forholdsvis store børn og har tid til at tage uddannelsen nu ved siden af mit arbejde. Og så kender jeg meget til den her verden, jeg er i.” Hvorfor er det ikke nok for dig at være lærer? ”Det er bestemt også nok for mig at være lærer. Det at være folkeskolelærer er verdens bedste job, og jeg vil heller aldrig forlade arbejdet med unge mennesker. Men jeg kunne godt tænke mig at prøve at gøre det fra et mere formelt ledelsesperspektiv på sigt. Man skal heller ikke underkende, at det at være lærer har sindssygt meget med ledelse at gøre. Man tænker nok umiddelbart klasserumsledelse, men der foregår

CV Kim Stahl Johnsen (1983)

jo ledelse alle mulige steder. Det er ikke et ukendt felt, og jeg tror egentlig, at det kan falde mange folkeskolelærere ret naturligt at gå den her vej.” Har du turdet sige højt til dine kolleger, at du er taget på lederuddannelse? ”Ja, det gjorde jeg relativt hurtigt. Der er ikke nogen grund til at gå og holde det hemmeligt, og jeg har fået super god opbakning. Nogle kom og sagde: ’Hvorfor har du ikke gjort det for længe siden?’ Enkelte har undret sig over, hvorfor jeg gør det. Og det har også været interessant at se, hvordan nogle faktisk på nogle områder ser en lille smule anderledes på en. De siger det ikke højt, men man kan godt føle det en lille smule. Måske de tænker over, om jeg er på ledelsens eller medarbejdernes side.” Hvad har overrasket dig mest ved lederfunktionen? ”Det er nok, hvor komplekst det felt, jeg er gået ind i, er. Når man er folkeskolelærer, så ved man godt, at der er nogle ting, der kan være komplicerede, og der foregår meget i dagligdagen. Men at komme ind i det her maskinrum og finde ud af, hvor komplekst det faktisk er – man finder ud af, hvordan snorene skal styres og påvirker hinanden gensidigt nærmest som i et marionetteater. Så det giver rigtig gode perspektiver i forhold til at forstå ledelse.” Hvad er det bedste ved at blive leder? Og hvad er det værste? ”Det bedste ved at blive leder vil nok være at kunne sætte sit præg på skolen. At kunne udvikle og motivere andre, tale ind i de gode fortællinger, have et positivt,

2026- Diplomuddannelse i ledelse: Lærer til Leder, Via University College. 2008- Lærer på Brændkjærskolen, Kolding Kommune (tre år på mellemtrinet – herefter i udskolingen). 2006-2008 Lærervikar på Vittenbergskolen, Ribe. 2004-2008 Læreruddannelse på Ribe Statsseminarium.

åbent mindset og forfølge nogle retninger og strategier, som man lægger. Få folk til at koble sig på ens ideer. Arbejde med noget udviklingsarbejde, som de kan se mening i, og måske flytte skoler og klasser i en bedre retning. Jeg frygter nok mest, om jeg risikerer at drukne i drift. Alle, der bliver ledere, gør det jo for at lave en god skole og udvikle skolen i en mere positiv retning med elevernes trivsel og faglighed for øje. Så kan jeg godt være bange for, at det er svært inden for de rammer, der er, og at de gode intentioner bliver udvandet. Det ville være ærgerligt. Men jeg har også set på egen skole, at hvis man holder fokus og ikke har alt for mange projekter i gang på samme tid og giver visionerne tid og er vedholdende opmærksom, så kan der ske udvikling inden for flere områder – for eksempel med vores bevægelsesindsats.” Har kurset så givet dig mere lyst til at blive leder? ”Ja, det har det. For jeg har også både set og hørt om, hvor meget der egentlig fungerer, rundtom i landet. Jeg har som del af uddannelsen fået en mentor heroppe på skolen og kender også andre rundtom i skolevæsenet, så der er jo mange, jeg kan læne mig lidt op ad og spørge til råds. Som leder står man ikke alene med det. Der er altid nogle, du kan arbejde sammen med og sparre med. Og jeg skal jo heller ikke starte med det overordnede ansvar. Jeg skal begynde på et mellemlederniveau, hvis jeg skal være leder.” •

daje@folkeskolen.dk

58

Jobannoncer DM I FAGENE BRINGER – fra lærerjob.dk VIRKELIGHEDEN IND I KLASSELOKALET Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen

Eksempel på kviknummer:

LJA-913

DANMARKS STØRSTE KONKURRENCE I SKOLEFAG FOR ELEVER I 7. - 9. KLASSE.

Lederstillinger Lærerstillinger og øvrige job

LJA-6749

LJA-6651

LJA-6715

Tømmerup Fri- og Efterskole, 4400, Kalundborg

Grønnevang Skole, 3400, Hillerød

Natur/Teknologi, matematik - og hvad du ellers kan byde ind med

er 2 lærere tilJeg Kompetencecenter Grønnevirkelighedsnær vang (KCG) Udskolingen i Hillerød

Ansøgningsfrist: 11. maj 2026

Ansøgningsfrist: 18. maj 2026

LJA-6608

Marie Mørks Skole, 3400, Hillerød

Geelsgårdskolen, 2830, Virum

Marie Mørks Skole søger dygtig læsevejleder og specialkoordinator i dansk

Geelsgårdskolen søger lærer med interesse i specialområdet

Ansøgningsfrist: 11. maj 2026

Ansøgningsfrist: 22. maj 2026

LJA-6757

Frederiksberg Kommune, 2000, Frederiksberg

Grønnevang Skole, 3400, Hillerød

Faglig leder i indskoling og SFO

Lærer til Kompetencecenter Grønnevang (KCG), indskolingen i Hillerød

Ansøgningsfrist: 12. maj 2026

Ansøgningsfrist: 29. maj 2026

LJA-6605

Københavns Kommune, 1670, København V

Matematik- og fysik-/kemilærer til kommende 8. årgang på Tove Ditlevsens Skole LJA-6763

Ansøgningsfrist: 12. maj 2026

Den lille Skole, 2800, Kongens Lyngby

Lærer/barselsvikar til Den lille Skole LJA-6768

Ansøgningsfrist: 12. maj 2026

Giv dine elever mulighed for at arbejde med virkelighedsnære cases, hvor faglighed, kreativitet og innovation er i centrum. Eleverne kan deltage individuelt eller i hold og konkurrere i fagene Dansk, Matematik, Engelsk og Naturfag samt Hold Tværfaglig og Hold Naturfaglig. Halsnæs kommune, 3370, Melby

Scan og læs mere

KonkurrencenMelby starter d. 24. august. Find dette års casevirksomheder og læs meget Skole søger lærere ... og 240 andre job på lærerjob.dk mere om DM i Fagene via QR-koden. Vi håber, I har lyst til at være med. LJA-6764

Ansøgningsfrist: 14. maj 2026

En ting er i hvert fald sikkert — der er noget for alle, og det bliver det bliver

seriøst sjovt.

*Denne annonce er skabt uden brug af AI

59

Den danske Lærerstands Begravelseskasse

Vil du annoncere i Folkeskolen?

Birkevej 11, Lem, 7860 Spøttrup

Vil du indrykke en annonce på print i magasinet eller digitalt på folkeskolen.dk? Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Vi optager lærere, lærerægtefæller/samlevere og pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Forsikringer kan tegnes på op til 25.000 kr. Kontakt formand Jørgen Mejlgaard på tlf. 9756 8057 eller mail: jmejlgaard@mail.tele.dk. Søg på www.ddlb.dk for nærmere oplysninger vedr. optagelse.

Vil du indrykke en stillingsannonce? Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, det største jobsite for skoleprofessionelle. Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller tlf. 60 43 60 86.

GOD STEMNING REN AFSLAPNING KVALITETSOPHOLD

SCAN KODEN OG SE MERE

Deadlines 2026 ↓ Udgivelse

Annonceordre

Materiale

Magasin 6

15. sept.

27. aug.

27. aug.

Magasin 7

20. okt.

2. okt.

6. okt.

Magasin 8

10. nov.

2. okt.

6. okt.

ER DET SEJT AT SIDDE I ELEVRÅDET PÅ JERES SKOLE?

Den sjoveste lejrskole

Lej en af vores 29 kolonier i hele Danmark – med naturen og vandet lige uden for døren og plads til store oplevelser. Booking: Tlf.: 33 25 44 25

Valgugen er en elevdemokratisk emneuge, der styrker elevernes demokratiske dannelse og selvtillid og skaber rammen om det årlige elevrådsvalg. Tilmeld jeres skole på valgugen.dk og få fat i vores gratis undervisningsmaterialer.

Den sjoveste lejrskole

Scan og læs mere

Scan og læs mere

www.lejrskolesønderborg.dk

ER DU HJEMME? - fortællinger om økonomisk mistrivsel

Et samarbejde med Egmont Fondens mærkesag ‘Færre afsavn for børn i fattigdom’ Book en gruppe professionelle fortællere der generøst deler ud af deres erfaringer med en barndom og et hjem formet af økonomisk mistrivsel. Fortællingerne efterfølges af formidlingsworkshops for 2 klasser. Gratis turné i hele landet. Kontakt helena@contact.dk for booking.

60

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har aktuelt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlings­tilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku Danmarks Lærerforening har længe forhandlet med Dansk Erhverv Arbejdsgiver om at lande overenskomster for lærerne på disse skoler. Men da det ikke er lykkedes, har DLF siden 2020 haft en blokade mod skolerne. Blokaden betyder, at du som medlem af DLF ikke må søge job eller lade dig ansætte ved ovenstående skoler. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

DANMARKS LÆRERFORENING Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale. SEKRETARIATSCHEF Magne Vilshammer SEKRETARIATET Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30 SERVICELINJEN telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre. MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems­administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse. KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

SKOLELEDERFORENINGEN

LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS Vandkunsten 12, 1467 København K Telefon: 3393 9424 Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: ll.dlf.org Forperson: Anthon René Berentzen Telefon +45 3092 5515 | Email: anrb@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

Snaregade 10 A, 1205 København K Telefon: +45 7025 1008 Email: skolelederne@skolelederne.org Hjemmeside: skolelederne.org

esjereloks

Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredagre 9-14 sjer edeysreddærks %001

osreptkatnok tsaF Formand: Dorte Andreas l næstformand Kristian DissingnOlesen Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org

resirp egitgydecnerruknoK

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold litmv. xf sjeR åp so lit gniR

garP

arf nosrep .rp

-,094.1 .rk

kd.tsiruotorue åp dublit te åf relle erem sæL

åp tgyrt sjeR

22 07 21 89

61

DLF mener

En spændende tid Regitze Flannov,

formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening

Skolestarten er over os, hvilket altid er en spændende tid for både små og store på skolerne. I år synes jeg endda, at den er ekstra særlig. Før sommerferien kom nemlig det nye regeringsgrundlag, der var meget glædelig læsning med mine lærerbriller. Regeringen vil for eksempel styrke folkeskolen med milliardinvesteringer, en ny finansieringsmodel for skolen og et partnerskab for flere uddannede lærere. Alt i alt er der lige nu nogle politiske erkendelser og ambitioner om at skabe en bedre folkeskole. Det er noget, vi har kæmpet hårdt for i lang tid – og som det er lykkedes os at få på

dagsordenen ved folketingsvalget og den efterfølgende regeringsdannelsesperiode. Det handler dybest set om, at vi skal sende eleverne bedre ud i livet efter folkeskolen. Hver niende elev består ikke dansk og matematik, hvilket svækker deres uddannelses- og livsmuligheder. Samtidig sidder der andre steder i klassen mere fagligt stærke elever, der ikke bliver udfordret tilstrækkeligt. Løsningen er helt klar – vi skal styrke undervisningen – og vi ved heldigvis, hvad der virker: • Flere uddannede lærerkolleger med tid til at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen. • Flere tolærertimer og bedre mulighed for holddeling. • Generelt flere lærere på skolerne, så vi får en mere stabil drift, der for eksempel muliggør, at kollegerne kan gå fra til efteruddannelse med videre uden det alt for store brug af vikarer.

• Styrke klasselærerrollen og sikre, at der er tid, rum og råd til lejrskoler, ekskursioner, teateruger og andre gode faglige oplevelser, der styrker fællesskaberne. • Skabe bedre rammer for stærke fagudvalg på skolerne. Det sidste bliver mildt sagt ikke mindre vigtigt, når nu de nye fagplaner skal godt ud at leve – og hvor AI’s indtog i både lærernes og elevernes hverdag skal håndteres. DLF oplever en klar anerkendelse hos regeringen om, at folkeskolen har brug for et løft. Og at lærerne spiller en helt afgørende rolle her. Vi står derfor over for en spændende tid for vores folkeskole – og vi kommer i DLF til at arbejde benhårdt for at sikre, at regeringens gode ambitioner og investeringer rent faktisk materialiserer sig i forbedringer, der kan mærkes på skolerne og i klasselokalerne. •

Rejs trygt på

skolerejse 100% skræddersyede rejser

Fast kontaktperson

Konkurrencedygtige priser

Ring til os på

98 12 70 22

Rejs fx til Prag

pr. person fra

kr. 1.490,-

Læs mere eller få et tilbud på eurotourist.dk

62

Debat Lad mig introducere: ”Det nye lærersyn” Dennis Ahle Wegeberg, lærer

Mens vi venter på, at regeringen med vores nye undervisningsminister i front får fordelt de lovede milliarder til folkeskolen, kan vi passende bruge tiden på at introducere ”det nye lærersyn”. De seneste pædagogiske vinde har blæst en positiv tese ind over os: Børn gør aldrig modstand; de er blot i udviklingsmæssige udfordringer. Kernen i det moderne børnesyn er som bekendt, at børn gør det godt, når de kan. Hvis det kikser, er det altid de voksnes og rammernes skyld.

Vi må indse, at total tavshed på Aulai virkeligheden er en sund mestringsstrategi.

Det er på høje tid, at vi lader de pædagogiske vinde blæse i lærernes retning og vender det helt på hovedet. Lad mig introducere det nye lærersyn, hvor omverdenen må indse en række sandheder: For det første findes der ikke dårlige lærere, kun lærere i vanskeligheder. Hvis en lærer mod forventning skulle finde på at tabe det pædagogiske overskud, skælde ud eller ty til en stribe AI-genererede opgaver for at overleve den sidste time fredag eftermiddag, må vi for alt i verden ikke kalde det manglende forberedelse eller dovenskab. Læreren vil jo dybest set gerne lykkes. Adfærden er blot et symptom på et uforløst potentiale i læringsmiljøet, og ansvaret ligger aldrig hos den enkelte lærer. Dernæst må vi indse, at total tavshed på Aula i virkeligheden er en sund mestringsstrategi. Hvis en lærer ikke svarer

Mest læste

Mest kommenterede

Lærer: Jeg bliver aldrig månedens medarbejder, men jeg bliver noget for nogen.

Nåle i karameller er farligt. Men fællesskabet må ikke blive den egentlige straf.

Mia Lodberg Nielsen, lærer

Regitze Spenner Ishøy, formand for Skole og Forældre

63

på beskeder klokken 21.30 fra forældre, der forsøger at diktere, hvem deres barn partout skal sidde ved siden af i tysk, er det ikke uansvarlighed. Det er blot læreren, der beskytter sit eget pædagogiske nervesystem mod overload. Endelig må vi forvente, at vores egne systemer udviser den rette, strukturelle omsorg. Det er efterhånden blevet en udbredt mestringsstrategi at gå ned i tid og acceptere en lavere løn blot for at kunne overleve i jobbet. Men det kan simpelthen ikke være rigtigt, at læreren skal betale for sin egen overlevelse af egen lomme, hvorefter systemet i øvrigt modregner i de hårdt optjente pensionskroner. Det nye lærersyn må fordre, at vi finder de manglende midler til trivselskrisen et andet sted. Lad et nyt skoleår begynde – hvor lærerne gør det godt, hvis de vel at mærke kan. •

Jeg forstår sagtens det fristende i at lade AI udføre nogle af ens opgaver. Vi lærere er trods alt spændt hårdt for, og forberedelsestiden er kritisabelt lav. Alligevel vil jeg opfordre kraftigt til, at vi ikke ukritisk lader kunstig intelligens tage over.

Jesper Bering,

lærer, cand.phil. og forfatter

Spørgsmålet er ikke kun, hvad folkeskolen har brug for. Det er også, hvilke rammer lærerne skal have.

Jan Christian Hansen, lærer på Nordre Skole, Ikast

Deltag i debatten på folkeskolen.dk/debat Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

64

Kronik

I det nye skoleår skal vi nedkøle relationen mellem skole og hjem Merete Riisager,

selvstændig, forfatter og tidligere undervisningsminister

Jeg har tænkt nøje over det, og jeg tror, det vigtigste at fremhæve i disse år er, at det er gennem skolen, eleverne lærer at blive borgere i Danmark. Vi har andre skoletyper, men folkeskolen er ”grundstolen” og det fundament, hele vores uddannelsessystem hviler på. Folkeskolen er en port, børn går igennem på deres vej ud i samfundet. Det er utroligt positivt, at mange folkeskoler i disse år er i færd med at genopdage kulturelle pejlemærker, der bidrager til at byde eleverne velkommen i skolen og få dem til at opfatte sig som en del af et levende fællesskab. Morgensang er sådan et pejlemærke. Når vi synger, står vi med næserne samme vej. Vi følger melodien, finder ordene og falder ind i en takt, der giver oplevelsen af at høre til. Skolen skal være et sted, hvor der er rart at være, og hvor man som elev oplever, at man hører til. En dygtig lærer, jeg kender, fortalte mig om en tradition, de har på hendes skole, med at tage til havet en gang om året med

Vi må tilbage til det gode samarbejde mellem skole og hjem, hvor man ikke forlanger urimeligheder af hinanden.

de ældste elever. Det er en særlig dag, hvor eleverne skal lave fysiske øvelser på havet med havkajakker og både. De anstrenger sig, bliver måske lidt utrygge og hepper på hinanden. Alle skal holde tungen lige i munden. Inde på stranden bliver der sat boder op. Eleverne hjælper med det hele – også at rydde op. Det er en dag, de yngre elever ser frem til at deltage i, når de bliver store. Sådan er skolen, når den er bedst. Den inviterer ind i et fællesskab, der kræver noget af den enkelte, og som giver en oplevelse af at være en del af noget vigtigt. Inden for pædagogikken hedder det ”legitim perifer deltagelse”. Man deltager – og det er meningsfuldt i sig selv. Vi skal huske at hejse flaget for skolen og alt det, den kan. Men vi skal også huske at være ærlige om, hvad skolen er, og hvad den ikke er. Skolen er noget andet end hjemmet, og skolen skal ikke yde service, som var eleverne hjemme. Derfor bliver en af de vigtigste opgaver i det kommende skoleår at få revurderet samarbejdet mellem forældre og skole. For tingene er flydt sammen, og kravene er blevet for høje. Det var aldrig meningen, at forældrene skulle deltage i ti eller 14 skolerelaterede aktiviteter på et år, og det var aldrig meningen, at lærerne skulle holde sig orienteret om en hvilken som helst hændelse, stemning eller ændring, der har med hjemmet at gøre.

Vi må tilbage til det gode samarbejde mellem skole og hjem, hvor man ikke forlanger urimeligheder af hinanden. Forældre med mere end ét barn i skolen skal kunne komme igennem et skoleår uden at blive slidt ned af digitale beskeder, legegrupper og deltagelse. Omvendt skal lærerne bruge deres tid på at undervise – ikke på at efterkomme en strøm af krav og henvendelser fra hjemmet. Skolen og hjemmet skal arbejde sammen, men posen skal rystes, og relationen skal nedkøles – for alles skyld. Syvstjerneskolen i Furesø Kommune har formuleret et pædagogisk grundsyn, der skal sætte en klar ramme for samarbejdet mellem hjem og skole. De skriver blandt andet: ”Skolen har en opgave, der rækker ud over den enkelte elevs behov – sammen retter vi blikket mod et fælles tredje.” Vi kan lade os inspirere af Syvstjerneskolen, for de har fat i noget vigtigt. Der er behov for at beskrive skolens opgave og roller og ansvar mellem skole og hjem på ny. Debatten kan tages på nationalt niveau, men der er ræson i, at det er de enkelte skoler, der sætter pen til papir. Jeg tror, det er vigtigt at huske hinanden på, at når børn træder ind i skolen, bliver de til elever. For mange børn er det forbundet med både stolthed og spænding. Der ligger da også en forpligtelse i det, når barnet går fra børnehave til skole.

Man skal gøre sig umage – både fagligt og socialt. Det er anstrengende, og det er vigtigt, at der også er plads til pauser, leg og grin. Børn er netop børn, og de skal mødes med gennemskuelige rammer og forventninger – ikke abstrakte krav, de ikke kan gennemskue. Men forældrene skal også huske at give slip ved skolens port, så børnene kan vokse ind i skolens fællesskab. Når forældrene med deres adfærd viser, at skolen er et godt sted at være, får barnet tillid til, at det kan træde ind i skolen i egen ret. Måske vil det kommende skoleår byde på mere holddeling? Det vil være godt for mange børn. Måske vil de store skærme blive lukket ned i flere timer? Det vil også være godt,

for Las Vegas har altid åbent, når pc’en er tændt. Måske vil flere skoler oprette specialklasser, der kan give en fleksibilitet, som den almene klasse ikke kan? Det vil også være godt, for når nogle larmer, stopper undervisningen for både den, der larmer, og dem, der lytter. Der er meget at tage fat på. Men skolen skal ikke løse alle problemer for hverken samfund eller familie. Skolen har allerede den vigtigste opgave: Den skal lære eleverne om verden gennem fagene, og den skal bidrage til den personlige myndighed, der vil gøre dem i stand til at træffe fornuftige valg og deltage som demokratiske borgere, når de engang bliver voksne. Den opgave er så vigtig, at vi slet ikke behøver at lægge mere til. •

Illustration: Carmen Casado

65

66

Leder

Kære Magnus Heunicke

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen

Velkommen til som ny minister for folkeskolen – den måske vigtigste institution i vores velfærdssamfund. Og på mange måder den mest pressede. ”It was the best of times, it was the worst of times,” skrev Charles Dickens. Det passer nok meget godt på det momentum, du arver. Du kan blive ministeren, der reddede folkeskolen. Jeg blev kisteglad, da jeg på Folkemødet på Bornholm hørte dig beskrive dine politiske ambitioner som ny undervisningsminister for første gang. Ikke kun fordi du fortalte, at du er vokset op i et lærerhjem, hvor Folkeskolen blev læst og lå fremme. Men også fordi du med lidt festrusten stemme fik beskrevet dit projekt: ”Folkeskolen er en maskine til at knække uligheden. Det er tanken. Men lige nu er

Jeg vil gerne invitere dig til spørgetime med vores læsere, når du kommer tilbage fra sommerferie.

der noget galt med den maskine. Det er lige før, den forstærker uligheden, og så er der noget galt.” Du har ret. Folkeskolen er under pres, og det er først og fremmest et politisk ansvar. I et uskønt krydspres af overregulering og underfinansiering har skiftende regeringer ikke løftet ansvaret for den institution, som skaber sammenhængskraften i kommende generationer. Mere end hvert fjerde barn undervises uden for folkeskolen. Vi har brug for et fundamentalt løft af folkeskolen, og det kræver en permanent investering i milliardklassen. Heldigvis er det, præcis hvad flere partier lovede i valgkampen. Og der er gode takter i regeringsgrundlaget. Du sagde på Folkemødet, at du vil ”lytte til dem, der ved, hvor skoen trykker”. Derfor vil jeg gerne invitere dig til spørgetime med vores læsere, når du kommer tilbage fra sommerferie. Det vil være et godt sted at starte. Ingen kender skolen bedre end dem, der har deres hverdag i den. •

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

67

Tag på mission i det nye skoleår

Hvad fylder i dit klasseværelse – kærlighed, penge, fællesskab? Send dine elever på mission på tværs af historien. Alt I skal bruge er forestillingskraft, nysgerrighed og jeres sanser.

Se nye forløb

68

Skal jeres skole være med?

Saml ind til Knæk Cancer på Skolernes Motionsdag og vær med til at gøre en forskel – ét skridt ad gangen. Når jeres skole samler ind til Knæk Cancer, er I med til at gøre en reel forskel for dem, der er berørt af kræft – og deres pårørende. En indsamling på jeres skole handler ikke kun om at samle penge ind, men om fællesskab, bevægelse og mening.

Saml 12.000 kr. eller mere ind, og få jeres skoles navn vist under det store liveshow ’Knæk Cancer – et show for sagen’ på TV 2 lørdag i uge 43.

9. oktober 2026

Scan her og se, hvordan I kan være med!