Issuu on Google+

Grænsekontrol og Schengensamarbejde

Pund, pesetas og pauseknapper Leder af Ditte Staun Side 2

EU og verdens fattige

Schengen handler også om overvågning, registrering og politisamarbejde Side 4

Kampagne for britisk EUafstemning

Replik af forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke Trine Pertou Mach Side 5

Tværpolitisk kampagne kræver folkeafstemning om EU-medlemskab Bagsiden

FOLK i BEVÆGELSE o g

d e b a t

o m

u n i o n e n

U d g i v e t

a f

F o l k e b e v æ g e l s e n

m o d

E U

Nr. 4. August–september 2011

Foto: Henrik Sørensen. Fotocollage

D o k u m e n t a t i o n

Sæt EU på dagsordenen ved folketingsvalget! Folkeafstemning om EU-undtagelser, EUs stigende indflydelse og europagten er nogle af de spørgsmål, der trænger sig på Af Ib Roslund n ”EU rammer den danske valgkamp 2011”, konstaterede ugebrevet Mandag Morgen i slutningen af juni. Og for en gangs skyld tegner det til, at EU-tilhængerne ikke slipper udenom ved det kommende folketingsvalg. Sidste folketingsvalg fandt sted den 13. november 2007. Da en regering højest kan sidde i fire år, skal det kommende valg finde sted senest fredag den 11. november. Traditionelt udskriver landets statsminister valget fra Folketingets talerstol til afholdelse tre uger efter udskrivelsen. Og Folketinget åbner officielt den første tirsdag i oktober – hvilket er den 4. oktober. Men Folketinget samles allerede ekstraordinært tirsdag den 6. september til førstebehandling af regeringens forslag til finanslov for 2012, som offentliggøres den 23. august. Men statsministeren kan i

princippet udskrive valg hvor som helst og når som helst. For eksempel udskrev daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen et valg den 31. oktober 2001 på et pressemøde i Statsministeriet. Bookmakerfirmaer som f.eks. Betsafe vurderer, at Lars Løkke Rasmussen udskriver valget til afholdelse senest muligt. På Christiansborg har gættene svinget frem og tilbage. Men regeringen har meget længe været langt fra meningsmålinger, der kunne friste dem.

Europagt svækker valgets betydning ”Vi ønsker, at EU skal ind i den kommende valgkamp”, skrev EUparlamentarikerne Dan Jørgensen (S) og Bendt Bendtsen (K) i en fælles kronik i Berlingske den 26. juli. – Det lyder som en god idé. Helt anderledes forholdt det sig i valgkampen i 2007, hvor der var

larmende tavshed om emnet fra EU-tilhængerne på Christiansborg, da Folkebevægelsen foreslog debat om Lissabon-traktaten, konstaterer Folkebevægelsens parlamentariker Søren Søndergaard som reaktion på kronikken og tilføjer bl.a.: – De to forsvarer i fællesskab den europagt, som deres partier i Folketinget i foråret fik Danmark hængt op på. Resultatet er, at det desværre betyder mindre, hvem der vinder regeringsmagten ved det kommende folketingsvalg. For fremover skal forslaget til finanslov til diskussion og forhandling i EU, før det bliver sendt til godkendelse i Folketinget. Og med de seks nye EU-love om EUs økonomiske styring, er der oven i købet mulighed for sanktioner, hvis ikke vi følger taktstokken i Bruxelles.

Undtagelser til afstemning Vinder regeringen det kommende folketingsvalg, så kommer euro-

undtagelsen til folkeafstemning, inden Danmark overtager EU-formandskabet ved årsskiftet. Det fortalte formanden for Det Konservative Folkeparti Lars Barfoed i Politiken den 21. juni. Samme dag offentliggjorde Danske Bank en meningsmåling med et rekordstort nej til euroen. 56,7 pct. siger, at de vil stemme nej eller måske nej, hvis der var afstemning i dag. Konservativ Ungdom (KU) reagerede straks ved at sige ja tak, lad os gerne få et nyt nej. Enhedslisten meddelte, at de ville stille forslag om en euroafstemning med samme motiv som KU. Men opbakningen til en euroafstemning forsvandt som dug for solen fra såvel Barfoed som Det Radikale Venstres partileder Margrethe Vestager, der ellers har kritiseret S og SF for ikke at have det på dagsordenen. Tilbage står S og SFs for længst nedskrevne plan om en afstem-

ning, der skal afskaffe den retlige og den militære EU-undtagelse. Rygter på Christiansborg siger, at Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal ikke forventer at kunne nå det inden årsskiftet, samt at de vil udskrive den med mindst tre måneders varsel. Men rygter er rygter.

EU-modstanden i valget Folkebevægelsen vil sætte fokus på aktuelle emner i valgkampen, hvor når den så end starter. Selvom Folkebevægelsen principielt mener, at EU ikke skal bestemme, om der skal være toldkontrol ved den danske grænse, så bliver det nok snarere spørgsmål som europagten, EUs økonomiske styre og stigende indflydelse samt de danske EU-undtagelser, som bliver centrale for EU-modstanden. Et er sikkert: Folkebevægelsen vil gøre en reel indsats for at få EU ind i valgkampen.


2

Folk i Bevægelse nr. 4/2011

LEDEREN

Pund, pesetas og pauseknapper – Europa efter euroen Af Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen mod EU n Min egen meningsmåling siger, at 99,9 pct. af irerne er imod euroen. I skrivende stund befinder jeg mig i Dublin. Det koster 1 euro for 8 minutter på hotellets computer, så kladden til denne leder er skrevet i hånden. Som i de gode gamle dage. Dengang en pc var noget, der var de færreste forundt at tage med til skriftlig eksamen på Skive Gymnasium. Dengang vi skulle fylde pungen med pesetas til Interrailturen til Spanien. Og irske pund, hvis rejseplanen sagde Guinness, irsk musik og irsk højland til hest. Ifølge min meningsmåling foretaget på pubs, i butikker, ved turistattraktioner, på restauranter og cafeer i Dublin, så er de gode gamle dage nogle, der gerne må vende tilbage – hellere i dag end i morgen. Selvom det naturligvis er en stor skam, at det sker efter, at Grækenland, Italien, Irland (og en del andre lande!) i mere eller mindre eskalerende fart er på et økonomisk lavpunkt ikke set siden – ja, man tør næsten ikke sige det højt – 1920’erne, så er euroens forståelige og forudsigelige fiasko ikke en katastrofe. Slet ikke på lidt længere sigt. En tilbagevenden til ét land – én valuta vil for det første betyde, at befolkningerne i Euroland igen kan få deres berettigede indflydelse på den førte økonomiske politik. Skal der spares eller investeres for at komme ud af en krise? Eller skal vi gøre begge dele? Og præcist hvordan? Hvordan skal samfundskagen fordeles – uanset størrelse. Med andre ord: Der bliver mere demokrati i de enkelte lande uden euro. Det er og vil fortsat være Folkebevægelsens hovedpointe – og hjerteblod. For det andet betyder ét land – én valuta, at den medicin, som skal til for at bringe lige præcis Grækenland, Italien eller Irland ud af krisen, kan målrettes og doceres korrekt. Den nyvundne økonomiske frihed kan naturligvis også

NYT FRA PARLAMENTET Af Astrid Østergaard Andersen, Troels Juel, Mads Barbesgaard og Maj Aslett-Rydbjerg

Adfærdskodeks skal strammes n I marts blev tre EU-parlamentarikere afsløret i at ville modtage penge for at stille forslag om deregulering af finansindustrien. Siden Sunday Times bragte afsløringen, har en arbejdsgruppe i EU-parlamentet arbejdet på et sæt interne spilleregler for EU-parlamentarikere. I det netop offentliggjorte udkast står der blandt andet, at EUparlamentarikere forbydes at have jobs, der involverer lobbyvirksomhed i forhold til EU-politikker, mens de er valgt til Parlamentet. Samtidig indeholder udkastet en

bruges til at dumme sig. Til at tage de forkerte belutninger. Men dels vil dette så kunne straffes af befolkningerne på valgdagen. Og dels vil omverdenen (“markederne”) reagere. I Grækenlands tilfælde ville der være sket det, at drachmeren ville være blevet devalueret af markedet. Og det ville være sket tilpas tidligt til, at politikerne ikke kunne lukke øjnene. I tilgift ville landet have fået en konkurrencefordel af en svækket valuta, fordi de græske varer og serviceydelser så var blevet billigere. n Da vi i år 2000 i Danmark skulle stemme om euroen, fik vi at vide, at så ville det være slut med spekulation og usolidariske devalueringer. Vi ville være sikre bag euroens brede ryg, i ly af en stor fælles valuta ville alt være fryd og gammen. Men virkeligheden har vist, at godt nok kunne den græske økonomi stå i ly af euroen et stykke tid. Men da hammeren så faldt, ramte den det hårdere. Vel at mærke uden mulighed for at kunne reagere. Pengepolitikken er overladt til Den Europæiske Centralbank (ECB), som først og fremmest skal tage højde for prisstabilitet. ECB er en centralbank med en umulig opgave. Nemlig at skulle ramme en rente, der på den ene side begunstiger den store tyske økonomi, der klarer sig forholdsvis godt her i krisen. På den anden side står så lande som Grækenland med behovet for en lavere rente og en svagere valuta for at kunne få gang i økonomien. Løsningen bliver: Nedskæringer. Finanspolitikken er den eneste hane tilbage at skrue på, og EU har dikteret nedskæringer i forbindelse med de såkaldte hjælpepakker. Det rammer både hårdt og skvævt. Og det i lande, der jo ikke ligefrem er i førerpositioner på velfærd. Er det solidarisk? Nej, euroen tilbyder ikke ly og en solidarisk politik – hverken landene imellem eller internt i det enkelte medlemsland. “You have your own Denmark money”, siger den 18-årige ekspedient med store beundrende øjne. “You are so lucky. I voted yes to the Nice Treaty and have regretted it”, siger

bestemmelse om, at MEP’ere forpligtes til at oplyse andre indtægtskilder end deres parlamentarikerløn. ALTER-EU (en organisation, der arbejder for gennemsigtighed i EU-systemet) påpeger i en pressemeddelelse, at udkastet til regelsættet er et skridt på vejen. Men ALTER-EU kritiserer, at det stadig er tilladt at blive lobbyist, lige efter at man stopper som MEP’er. Ligeledes er der intet forbud mod, at EU-parlamentarikere bijobber – heller ikke selv om der er en interessekonflikt med arbejdet som MEP’er.

STATSMINISTEREN

Handler Bendtsen for shippingindustrien? n Den 30. juni behandlede EUparlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) EUs fremtidige politik med hensyn til adgang til Grønlands råstoffer. Organisationen Corporate Europe Observatory (CEO) har i den forbindelse offentliggjort en rapport, hvori tre parlamentarikere anklages for at “forfølge en aggressiv dagsorden” på grund af lobby fra virksomheder. Et af dem er det danske konser-

Foto: Karl-Johan Hjertström

advokaten ved nabobordet på restauranten, mens konen og sønnen nikker. Jo, min egen meget uvidenskabelige meningsmåling i Dublin understøtter fint de mere officielle: Befolkningerne har luret euroens konsekvenser. EU-politikerne holder krampagtigt fast i “deres” valuta lidt endnu. Men i takt med, at landenes skiftende regeringer ikke formår at balancere mellem befolkningernes krav og finanspolitiske ditto fra EU, så må erkendelsen slå igennem inden længe. Måske vil det – denne gang – føre til, at der rent faktisk trykkes på den der pauseknap i EU. n Vi skal i Folkebevægelsen fortælle om alle de demokratiske og økonomiske fordele ved et Europa uden euro. Om hvordan ligeværdighed og forskellighed er vejen frem. Som det altid har været. Endnu engang er det os, der skal tage teten og berolige ved at vise de mange andre veje for Europa. Men denne gang er vi flankeret af nye grupper – ikke mindst Konservativ Ungdom (som vil ud af EU!) og Venstres Ungdom (som er modstandere af euroen). Ja, for ikke at tale om stort set hele befolkningen i stort set alle EU-lande – om de har euro eller ej. Pund, pesetas og pauseknapper. Det er – også – det de andre landes befolkninger og de unge vil have! Nyd sommeren. Og husk: Modstanden mod euroen smitter af til en generelt stigende skepsis og modstand mod EU. Det er et godt udgangspunkt, når vi med stor sandsynlighed bliver sat over for et forsøg på at afskaffe rets- og forsvarsundtagelsen til efteråret. Så gem ikke arbejdstøjet alt for langt væk...

vative medlem Bendt Bendtsen (K), som arbejder for mindst to danske shippingvirksomheder: Esvagt og SeaMall. Sidstnævnte sidder Bendtsen i bestyrelsen for. “Bendtsen ønsker at gennemgå det eksisterende partnerskab mellem EU og Grønland med henblik på at sikre, at EU-virksomheder får ’prioriteret adgang’ til Grønlands udvundne råmaterialer og ’finansiel støtte til minedrift’ fra EU”, skriver CEO bl.a. i rapporten. Bendtsen “har koncentreret sit bidrag til råstof-debatten om ad-

gangen til Grønlands ressourcer. I ITRE-udvalget har parlamentsmedlemmet fremsat tilføjelser, der understreger behovet for forhandlinger mellem EU og Grønland om adgang til landets depoter af mineraler”, fortsætter rapporten. I sommeren 2010 deltog Esvagt i boringerne ud for Grønland vestkyst. “En kamp for Grønlands råstoffer og flere EU-penge til at udvinde råstofferne, som Bendtsen har arbejdet for, vil ubetinget være i Esvagts interesser”, konstaterer CEO.

af Carsten Graabæk


Folk i Bevægelse nr. 4/2011

3

Ajour Terrorangreb på demokrati

“Six-pack” om EUs økonomiske regering

s EU-præsident Rompuy og kommissionsformand Barroso vil styre medlemslandenes finanslove. Foto: Rådet

Fremover kan Danmark få sanktioner, hvis henstillinger omkring finansloven ikke efterleves… Af Troels Juel, Bruxelles n EUs seks love om økonomisk regering (også kaldet økonomisk styring) betyder en ny ramme for medlemsstaternes økonomiske politikker. Til september samles EU-parlamentet igen, og lovene kan vedtages. Rådet kan stadig nå at ændre indholdet af lovene, men essensen ser ikke ud til at blive forandret: Fremover kan EU med lovene i hånden pålægge sanktioner til medlemsstater, der ikke efterlever henstil-

linger fra Kommissionen og Rådet. De seks love fjerner ikke suverænitet fra Danmark i ordets traditionelle betydning. Men Danmark har – ligesom andre EU-lande, der deltager – valget mellem at følge EUs henstillinger eller blive pålagt sanktioner. Henstillingerne bliver dermed en måde, hvor EU kan få stor indflydelse på medlemslandenes økonomier. Lovene, som bygger oven på EUs stabilitets- og vækstpagt, indeholder mange elementer. Blandt de væsentligste er, at Kommissio-

nen laver henstillingerne om sanktioner (deponeringer eller bod), og skal de standses, skal Kommissionen have et kvalificeret flertal imod sine henstillinger i Rådet (mindst 55 pct. af medlemsstaterne, som repræsenterer mindst 65 pct. af befolkningerne i EU). Rådet skal sige fra inden for ti dage – ellers betragtes Kommissionens henstilling som vedtaget. Resultattavler er med til at sikre overvågningen af de lande, som har tilsluttet sig den økonomiske regering. Overskrider et land

grænseværdierne, så udsættes det for et check af Kommissionen, og derefter udarbejdes henstillinger. Opbygger en medlemsstat en “makroøkonomisk ubalance” f.eks. i form af uforholdsmæssigt store underskud på over 3 pct. per år, kræves en hurtig gældsnedbringelse på 0,5 pct. per år. Dermed lægges rammer for landenes økonomiske politik og lægger store begrænsninger på landenes mulighed for eksempelvis at føre en ekspansiv finanspolitik, der går videre, end EUs rammer tillader.

GMO-føde og ko-kannibalisme på menuen – Kommissionen vil gøre borgerne til forsøgskaniner mod deres vilje, siger MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen Af Astrid Østergaard Andersen n På plenarsamlingen i juli afviste EU-parlamentet to gange EU-kommissionens forsøg på at gamble med fødevaresikkerheden. Først afviste Parlamentet et GMO-forslag, hvor Kommissionen forsøger at gennemtvinge genetisk modificerede fødevarer (GMO) i medlemsstaterne ved at flytte kompetencen til at vurdere miljøog sundhedsrisikoen ved de enkelte GMO’er fra medlemsstaterne over til Kommissionen. Imens kan medlemslandene kun forbyde GMO’er ud fra religiøse, etiske og samfundsøkonomiske hensyn – altså ikke ud fra de egentlige problemer forbundet

med GMO’er, som netop er miljøog sundhedsrelaterede. Det betyder, at det vil blive sværere for medlemslandene at forbyde GMO’er. Ministerrådet har flere gange afvist Kommissionens forsøg på at åbne markedet for GMO’er, og den folkelige modstand mod genmodificerede fødevarer er stor blandt forbrugerne i EU. Dernæst afviste EU-parlamentet et forslag fra Kommissionen om at lempe kravene til fodersikkerheden til drøvtyggere. Kravene til fodersikkerhed blev indført i 2001, i forbindelse med udbruddet af ko-galskab (BSE). Ko-galskaben, som når den overføres til mennesker hedder Creutzfeldt-Jakob sygdom, blev spredt til de europæiske forbrugere via køer, som var blevet fodret med TSE-kontamineret animalske proteiner. Epidemien nåede sit højdepunkt i 1997/1998, og man lavede herefter et totalforbud mod ani-

malske proteiner i foder. Kommissionen ønsker at lempe totalforbuddet mod animalske proteiner i foder. Yderligere ønsker Kommissionen, at EU-støtten til forskning inden for TSE skal reduceres, samt at alderen for, hvornår drøvtyggere skal testes, skal sætte op fra de nuværende 48 måneder.

EU-parlamentets holdning til Kommissionens GMO-forslag er nu sendt til Ministerrådet. Da der er stor uenighed i Ministerrådet forventes sagen først at komme tilbage til Parlamentet i slutningen af året. Det er endnu uvist, hvordan Kommissionen vil reagere på Parlamentets holdning til TSE-forslaget.

Efterårstur til Alsace Tag på besøgstur i EU-parlament og fransk vinland n Folkebevægelsen tilbyder en medlemsrejse til Alsace den 25.–29. september. Turen koster 3.000 kr. inkl. busrejse, hotel og halvpension. På turen besøges EU-parlamentet, hvor man møder MEP Søren Søndergaard og oplever parlamentet fra tilhørertribunen. Turene omfatter også en tur på ”Route de vin” i Alsace og tid til at opleve den smukke, gamle by Strasbourg. Vil du vide mere, så kontakt Winnie Lind på telefon 40 25 05 29. IR

– Angrebet er et direkte angreb på demokratiet, udtaler Folkebevægelsens landssekretær Poul Gerhard Kristiansen i forbindelse med bombesprængningen mod regeringskontorerne i Oslo og massakren på AUFs sommerlejr på Utøya i Norge den 22. juli, som har kostet mindst 76 mennesker livet. AUF, DSUs norske søsterorganisation, er en af de stærke organisationer i den norske EUmodstand. Norsk Nei til EUs næstformand Torunn Kanutte Husvik deltog på lejren, men overlevede. Kilde: folkebevaegelsen.dk

Norge: 64 pct. nej til EU 64 pct. af vælgerne ville stemme nej til EU-medlemskab, viser seneste norske meningsmåling foretaget for dagbladene Nationen og Klassekampen. ”Målingen ligger lige midt i det leje, målingerne har vist gennem mere end et år nu. Denne måling viser, at det norske nej-flertal har stabiliseret sig, og det er glædeligt”, siger formanden for Nei til EU i Norge Heming Olausen. Kilde: Nationen og Klassekampen

Island: 57 pct. nej til EU Midt i juni offentliggjorde det islandske dagblad Morgunbladid en Gallupundersøgelse, som viste, at 57,3 pct. ville stemme nej til EU-medlemskab, hvis der var folkeafstemning i Island i dag. To uger efter offentliggjorde Folkebevægelsens søsterorganisation Heimssyn en Gallup-undersøgelse, som viste, at 51 pct. ønsker, at man trækker ansøgningen om medlemskab tilbage. Kilde: Morgunbladid og Heimssyn

Sverige: Vil ændre Laval-lov Et flertal i det svenske parlament Riksdagen vil ændre den svenske Lavaldom for at sikre den svenske arbejdsmarkedsmodel, som den gældende lov undergraver efter pres fra EU-domstolen. Kilde: Eufagligt.dk


4

Folk i Bevægelse nr. 4/2011 Foto: Chili Foto og Arkiv

Den danske aftale om grænsekontrol og Schengen-samarbejdet Schengen-samarbejdet handler ikke kun om fri bevægelighed for borgere i EU-landene. Det handler i høj grad også om overvågning, registrering og politisamarbejde Af Mette Tonsberg n Den 11. maj i år indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om skærpet kontrol ved de danske grænser. Aftalen betyder kort sagt, at der sættes en række ekstra toldere ind ved Danmarks grænser til Sverige og Tyskland. De nye toldere skal både kontrollere folk, der rejser ind og ud af Danmark. Sandsynligheden for at blive stoppet ved grænsen er dog stadig ret lille, da der alene vil være tale om stikprøvekontrol. Reaktionerne var mange: “Den 11. maj 2011 vil for mig fremover stå som et af de helt store og lykkelige øjeblikke i mit politiske liv!”, skrev eksempelvis folketingsmedlem Søren Espersen fra Dansk Folkeparti i sin blog fra samme dato, der havde fået titlen ”En glædens dag: Danmarks grænser atter sikre!”. I den anden ende af det politiske spektrum hævdede Villy Søvndal derimod, at grænsekontrollen bestemt ikke var genindført ved at indsætte ”Fire tykke toldere ved Kruså”.

Reaktioner fra andre lande Aftalen fik hurtigt EU-politikere, og ikke mindst en række fremtrædende politikere fra vores nabolande Tyskland og Sverige, til at rette heftig kritik af den danske af-

tale om skærpet kontrol. “Rejsefriheden er en af de tydeligste landvindinger i Europa. Den, der indskrænker den, navnlig her i ferietiden, smadrer den europæiske idé”, lød et bl.a. fra den hessiske justits- og Europaminister, JörgUwe Hahn i Jyllandsposten den 5. juli, som var dagen, de ekstra toldere indtog deres arbejdsplads. Ministeren gik endda så langt som at anbefale sine landsmænd at holde ferie i Polen eller Østrig i stedet for Danmark. Mere dæmpet var kritikken fra den svenske EU-kommissær, Cecilie Malmström, som var “bekymret”. Den tyske udenrigsminister, Guido Westerwelle, krævede derimod, at den danske regering måtte ”komme med forklaringer”. HansPeter Uhl fra det tyske konservative CSU-parti kaldte ligefrem aftalen for “skør” og en indrømmelse til højrefløjs-ekstremister. Kommissionsformand, Jose Manuel Barroso, fik hurtigt et brev af sted til den danske regering, hvor han opfordrede den til at leve op til “Danmarks forpligtigelser” i forhold til den frie bevægelighed. Rådsformanden – den polske, liberale Donald Tusk – kom også op af stolen med skarp kritik af Danmark, da han den 6. juli holdt sin tiltrædelsestale som formand for Rådet i Europa-Parlamentet i Stras-

bourg direkte adresseret til Danmark: “I forhold til nogle af de ting, vi har hørt på det sidste EU-topmøde (om Danmark, red.), der må jeg sige, at jeg er imod enhver barriere mod intern fri bevægelighed i unionen med henvisning til forsvar mod migration. Det, Danmark har gjort, kan opmuntre alle, der forestiller sig, at den fri bevægelighed skal begrænses yderligere”. Mange danskere blev nok en smule forbavset over så stærke udmeldinger, at man fristes til at spørge, hvorfor vores naboer og EU-institutionerne reagerer så kraftigt? Det gjorde de nok først og fremmest, fordi den danske aftale sætter spørgsmålstegn ved noget så helligt som Schengen-samarbejdet, særligt den dertil hørende frie bevægelighed for EU-borgere, der af de fleste EU-tilhængere opfattes som en af de største sejre for europæisk integration. Man kan selvfølgelig diskutere, om de ekstra toldere vil få en reel betydning, og hvorvidt aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti virkelig dæmmer op for det, den er lavet til: kriminalitetsbekæmpelse. Det bliver næppe tilfældet, men det må tiden og analyser afgøre.

Hvad betyder Schengen? Mere interessant er derimod

spørgsmålet om, hvad Schengensamarbejdet betyder for borgernes (rejse)frihed? Den mest åbenlyse fordel ved Schengen-samarbejdet er, at EU-borgere som udgangspunkt ikke længere skal standse op ved EUs interne grænser og vise pas, som påpeget af bl.a. JörgUwe Hahn. Det er således uomtvisteligt, at selve grænseovergangen er lettet for mange. Men denne frihed har sin pris. Når EU åbner sine interne grænser, bliver den eksterne grænsekontrol logisk nok intensiveret. Schengen har således medført en voldsom registrering og et forstærket samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende krimina-

litet, illegal indvandring m.m. For at styrke landenes samarbejde herom er der oprettet et fælles informationssystem – Schengen Informations Systemet eller SIS, som det kaldes i daglig tale. SIS består dels af en national del med en database i hvert medlemsland (kaldet N-SIS) og en central database (C-SIS), som er placeret i den franske by Strasbourg. De nationale myndigheder indberetter to kategorier af oplysninger i SIS: personer og genstande. Det drejer sig særligt om: – personer, der ønskes udleveret – uønskede udlændinge, der nægtes indrejse – forsvundne personer eller perso-

Om grænsekontrol-sagen n Aftalen om permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) er indgået af Regeringen og Dansk Folkeparti med støtte fra kristendemokraten Per Ørum Jørgensen. Aftalen opfattes af mange som Dansk Folkepartis “betaling” for at støtte forringelserne af efterlønnen. I første omgang kommer der 50 ekstra toldere. – 30 skal bemande den dansk-tyske grænse. – 10 skal bemande færgeterminalerne ved Rødby og Gedser. – 10 skal bemande Øresundsbroen og Helsingørfærgen. Grænseaftalen betyder, at der på sigt skal være i alt 98 ekstra toldere ved grænserne. Målet er ifølge Skat at stoppe illegal og ulovlig indførsel af blandt andet narkotika, våben og større pengebeløb. Skat oplyser samtidig, at der ikke vil blive tale om systematisk kontrol.


Folk i Bevægelse nr. 4/2011

ner, der af hensyn til deres egen sikkerhed m.v. midlertidigt bør tages i varetægt – vidner eller personer, der er indstævnet for en domstol, eller som skal have forkyndt en strafferetlig dom eller skal tilsiges til afsoning af en frihedsstraf – personer eller genstande, der skal overvåges eller kontrolleres – Derudover indberettes eftersøgte genstande, som skal beslaglægges eller bruges som bevismidler i en straffesag. Herefter kan Schengen-landene udveksle oplysninger om personer og genstande registreret i SIS. Danske politi- og toldmyndigheder kan således få adgang til indberetninger fra de øvrige Schengen-lande om for eksempel udviste eller eftersøgte personer, stjålne biler og våben m.m. De seneste statistikker viser, at der i 2010 var i alt 35.690.000 millioner gyldige indberetninger i SIS. Der var i 2010 91.351 “hits”, hvoraf langt de fleste drejede sig om nægtelse af indgang/ophold i EU til udlændinge (40,56 pct.), mens hits i forhold til stjålne køretøjer udgjorde 18,30 pct. I forhold til hits på genstande drejer det sig særligt om mistede eller stjålne identitetspapirer (12,17 pct). Der er desuden meget stor forskel på, hvem/hvor meget de enkelte Schengen-lande indberetter. Således står Frankrig og Italien tilsammen for langt størstedelen af indberetningerne om uønskede udlændinge. Men når først ét Schengen-land har indberettet en person som uønsket hos dem, betyder det rent faktisk, at vedkommende vil blive nægtet adgang til alle de lande, der deltager i Schengen-samarbejdet, også selvom de

5

andre lande ikke betragter vedkommende som uønsket.

Schengen rammer fredsaktivist Et meget veldokumenteret eksempel på dette er newzealandske Stephanie Mills, der hverken var illegal immigrant, dømt eller mistænkt for nogen kriminel handling. Men Frankrig havde registreret hende som en “trussel mod den offentlige orden” i SIS, fordi hun havde organiseret en kampagne imod de franske atomvåbensprængninger ved Mururoa. Så da hun senere forsøgte at rejse til Amsterdam, sendte de hollandske myndigheder i Schipol lufthavn hende tilbage. En sådan registrering betyder altså, at Frankrig har bestemt, at Stephanie Mills ikke kan komme ind i noget Schengen-land. Dermed er Mills også forhindret i at besøge Danmark. Selv om hun havde den samme holdning til franske atomprøvesprængninger som de fleste danskere. Kun Frankrig kan slette registreringer, der er lagt ind af Frankrig. Samtidig er den reelle demokratiske kontrol med, hvordan udvekslingen af informationer sker, og hvordan de bruges, stor set ikke eksisterende. EUs egen kontrolmyndighed, den fælles tilsynsmyndighed, har eksempelvis ikke offentliggjort en årsrapport på deres hjemmeside siden 2008.

Prüm-aftalen Schengen-samarbejdet er siden blevet udvidet med den noget oversete Prüm-aftale, hvoraf dele heraf siden er blevet integreret i EU-regelsættet. Reglerne betyder, at andre EU-lande vil kunne søge efter matches i de danske DNA- og

fingeraftryksregistre. De vil kunne søge i DNA-registret som led i efterforskningen af en forbrydelse og i fingeraftryksregistret som led i efterforskning eller for at forebygge forbrydelser. Reglerne indeholder få begrænsninger i forhold til proportionalitet. Prüm indeholder samtidig bestemmelser om betingelserne for udlevering af oplysninger i forbindelse med store arrangementer med en grænseoverskridende dimension, f.eks. i forbindelse med politiske top-møder, fodboldkampe etc. Det er også i Prüm-reglerne, man finder de såkaldte “air marshalls”, som er politifolk eller trænede sikkerhedsfolk fra et medlemsland, der efter aftale med de implicerede stater kan placeres ombord på fly og i begrænsede sikkerhedsområder i lufthavnen. Air marshalls kan være bevæbnede.

Frontex Bevogtningen af EUs ydre grænser foretages af medlemslandene i samarbejde med EUs grænseagentur, Frontex. Frontex er et af de mest cenrale redskaber i EUs grænsekontrol og har eksisteret siden 2005 med hovedkvarter i Warszawa i Polen. Frontex koordinerer arbejdet med at holde uønskede mennesker ude af EU i samarbejde med nationale politi-, grænse- og efterretningsmyndigheder, med overnationale myndigheder som Europol og med myndigheder i lande uden for EU. Frontex er med til at udføre operationer på land og på havet over for flygtninge og uønskede indvandrere. Med biler, fly og både udrustet med avanceret radar og kameraudstyr overvåges

de ruter, flygtninge og indvandrere ventes at benytte. Derudover er Frontex med til at opbygge et egentligt grænseover vågningssystem i EU kaldet European Surveillance System (EUROSUR). Schengen-samarbejdet handler altså ikke kun om fri bevægelighed for borgere i EU-landene. Det handler i høj grad også om overvågning, registrering og politisamarbejde.

Derfor holder EU godt øje med Danmark Det er altså ikke “bare” en af EUs grundpiller, den frie bevægelighed, Danmark i de andre medlemslandes øjne sætter spørgsmålstegn ved, når der indføres skærpet grænsekontrol. Indirekte sender Danmark nemlig også et signal til

de andre om, at hele det fælles system og samarbejde enten er ineffektivt eller slet ikke virker. Derfor udtrykker Kommissionsformand Barroso bekymring for og holder nøje øje med Danmark, selvom Danmark ad flere omgange har forsøgt at forvisse ham om, at man overholder alle Schengen-regler til punkt og prikke. Derfor skyder rådsformand Donald Tusk med skarpt mod Danmark. Og derfor vedtog EU-Parlamentet i starten af juli en resolution indeholdende kritik af de medlemslande, der har genindført visse former for grænsekontrol, uden dog at nævne nogen med navn. Læs også Søren Søndergaards blog fra uge 20 på www.sorensondergaard.dk

Om Schengen-samarbejdet fra EU-oplysningen n Siden den 25. marts 2001 har Danmark sammen med de øvrige nordiske lande deltaget fuldt ud i Schengen-samarbejdet. Schengen-samarbejdet er et samarbejde mellem en række europæiske lande med det formål at skabe et fælles område uden indre grænser. Udgangspunktet for Schengen-samarbejdet er ophævelse af personkontrollen ved de fælles grænser inden for Schengen-området suppleret med fælles regler for passage af Schengen-områdets ydre grænser og ens visumregler for tredjelandsborgere. Derudover indebærer Schengen-samarbejdet også en styrkelse af landenes samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, illegal indvandring m.m. Schengen-samarbejdet omfatter 22 EU-lande samt Norge, Island og Schweiz. Som borger i et af Schengen-landene kan man frit bevæge sig på tværs af grænserne mellem de 25 lande, et område som i alt dækker cirka 4 millioner kvadratkilometer. Storbritannien og Irland deltager kun i visse dele af Schengen-samarbejdet nemlig det politimæssige og retlige samarbejde om straffesager, bekæmpelse af narkotika og etableringen af informationssystemet SIS. Bestemmelserne om ophævelse af grænsekontrollen mellem de gamle Schengen-lande og nye EU-lande finder ikke anvendelse endnu for Cyperns, Rumæniens og Bulgariens vedkommende. Det vil sige, at EUs fælles eksterne grænsekontrol indtil videre stadig opretholdes ved f.eks. den ungarske-rumænske grænse.

REPLIK REPLIK Når Folkebevægelsen mod EU siger, at Verden er større end EU, så handler det ikke mindst om de fattige ulande, som EU reelt ikke gør meget for at hjælpe. På nogle områder gør EU ligefrem skade. Derfor er ulandsorganisationer også langt fra tilfredse med EU, som denne kommentar forklarer:

EU og verdens fattige Af Trine Pertou Mach, forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke n EU har med Lissabon-traktaten fået et klart udviklingspolitisk sigte: Udviklingspolitikken er traktatfæstet som selvstændigt politikområde. Målet er at ’nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen. Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene’. Med andre ord, så har EUs udviklingsbistand et klart fattigdomsorienteret mål. Også i ’Den Europæiske Konsensus om Udvikling’ (2005) er fokusområderne i overensstemmelse med kampen for at opfylde FNs 2015-mål. Samtidig kan EU bryste sig af at være verdens største bistandsdonor – lidt over halvdelen af den samlede globale bistand kommer fra EU. Så hvorfor er det, at udviklingsorganisationer alligevel ind imellem brokker sig? For det første dækker topplaceringen

som donor over en fordeling, der peger i en lidt anden retning end verdens fattigste. Eksempelvis er Tyrkiet den største enkeltmodtager af bistand. Kosovo er også i top ti, og i det hele taget går kun knap en tredjedel af EU-Kommissionens bistand til de mindst udviklede lande (alle 2009-tal). For det andet presser EU u-landene i forhandlingerne om de såkaldte økonomiske partnerskabsaftaler, som skal fremme den regionale frihandel til gavn for fattigdomsbekæmpelsen, men hvor det er oplagt, at hensyn til europæisk erhvervsliv spiller en vigtig rolle. Det bekæmper bare ikke fattigdom i u-landene. For det tredje er EUs landbrugspolitik med til at fastholde u-landene i fattigdom. Mange kender historierne om mælkepulver produceret i et EU-land med landbrugs- og eksportstøtte, der sælges til fattige lande og dér prismæssigt konkurrerer med den friske mælk leveret af fattige bønder – som i øvrigt taber dén konkurrence. Eller de frosne kyllinger eksporteret

fra EU, der truer den lokale kyllingeproduktion og dermed livsgrundlaget for en række familier. Landbruget udgør livsgrundlaget for 3⁄4 af verdens fattige, og konsekvenserne for dem, når EU fastholder milliardstøtten til den europæiske landbrugssektor, er fatale. Og absurde, fordi reel fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande i høj grad kan og bør ske gennem investeringer i landbruget, frem for at den udenlandske valutaindtægt fyres af på import af fødevarer. Også den handelspolitik, som (blandt andet) EU fører, er med til at fastholde en international magtstruktur, som gør det vanskeligt for u-lande at bryde ud af den fattigdomsspiral, de plages af. Simpelthen fordi, at en anden global handelspolitik er en forudsætning for at skabe de rammer, der vil gøre udviklingslande i stand til at klare sig. For det femte mangler EU at levere, når det kommer til betaling af klimagæld, midlertidigt stop for satsning på biobrændstof

og til bekæmpelse af multinationale selskabers skatteunddragelse. n Der er grund til at være glad for Lissabon-traktatens artikel om udviklingspolitikken. Ikke blot fordi den giver os, der vil have EU-landene til at bekæmpe den globale fattigdom og ulighed, en krog at hænge kravet – og kritikken af EUs mangler i så henseende – op på. Men ikke mindst fordi det står klart, at der skal tænkes i sammenhænge. EU skal tage hensyn til målene om fattigdomsbekæmpelse osv., når man iværksætter andre politikker, der kan påvirke u-landene. Det er, som ovenstående ganske tydeligt fortæller, hér, at det i høj grad halter. Udviklingsbistand gør det ikke alene. Rammebetingelserne skal være i orden – og her har vores del af verden stadig ikke vist den nødvendige villighed til at rykke.


6

Folk i Bevægelse nr. 4/2011

NAVNE En ildsjæl er udslukt mod Amsterdam-traktaten, Nicetraktaten og euroen. Svend var en ildsjæl, som kastede sig ud i mange projekter og har givet inspiration ikke blot til sine venner og kampfæller – men også håb og varme til dem, der skal føre kampen videre. Svends liv kan udtrykkes med Jeppe Aakjærs kendte ord: Du være den fattiges Værner du være den riges Ris! Da faar du ej Ordner og Stjærner, men bævende Læbers Priis. Ole Stenberg (stærkt forkortet af redaktionen)

Verden er større end EU Folkebevægelsens efterårskampagne vil sætte fokus på EUs globale rolle n I august-september har Folkebevægelsen planlagt at gennemføre en kampagne, der vil vise, at EU ikke er en positiv aktør på den internationale arena – og især ikke over for de fattige lande. Kampagnen vil bl.a. sætte fokus på EUs samarbejde med

afrikanske diktaturstater, EUs grænseregime Frontex, EUs folkeretsstridige fiskeriaftale med Marokko og EUs negative rolle i forhold til borgerkrigen i Sri Lanka. Til kampagnen vil der blive lavet en folder til uddeling, en særlig kampagne-hjemmeside og en særlig Facebook-side. Det er også planen at afholde debatmøder forskellige steder i landet. Følg med på bl.a. www.folkebevaegelsen.dk

Intranet Lukket forum på nettet for alle Folkebevægelsens medlemmer n Alle mennesker på hele kloden med adgang til internettet kan se alt på Folkebevægelsens hjemmeside. Alt, hvad der ligger på hjemmesiden, er beregnet til det. Men der er nogle ting, der ikke nødvendigvis er hemmelige, men som er mere beregnet til Folkebevægelsens medlemmer. Derfor er der

også et lukket forum på hjemmesiden til medlemmerne. Et såkaldt intranet. På intranettet finder du bl.a. samtlige numre af det mere interne og organisatoriske blad Komitenyt, formularer til ansøgninger til Folkebevægelsens komitefond og et dokument om, hvordan du betaler via betalingsservice. Adgang til intranettet kræver login og password, som du kan få ved at kontakte sekretariatet på fb@folkebevaegelsen.dk eller telefon 35 36 37 40. IR

Giv flere penge… Med udsigt til undtagelsesafstemning efter et snarligt folketingsvalg har vi brug for mest mulig økonomisk støtte n Selvom Folkebevægelsen er meget taknemmelig for de mange økonomiske bidrag, der allerede er givet, så må vi bede om flere penge. Hullet efter det krævende EUvalg i 2009 er godt på vej til at være fyldt op. Men 2011 er igen et valgår. Selvom det er et folketingsvalg, hvor vores rolle er mindre, så kan det hurtigt få krævende konsekvenser, hvis en ny regering ud-

Foto: Granizo

MINDEORD: Svend Agger døde grundlovsdag 2011. En ildsjæl er udslukt. Svend voksede op i et hjem, hvor man åbent diskuterede folkestyrets ånd. Han var søn af en officer, som deltog i jernbanesabotagen i Sønderjylland. Og Svend blev selv officer. Han knyttede sig til venstrefløjen, var aktiv i DKP og senere KPiD og var i tidens løb med til at starte bl.a. Dansk-Cubansk Forening og De danske Vietnamkomiteer. I 80’erne flyttede han til Vesterbro og lagde bl.a. et stort stykke arbejde i Vesterbrokomitéen mod EU. Han var en af de drivende kræfter i arbejdet

Sæt landsmødet på dagsordenen

skriver undtagelsesafstemninger, sådan som S-SF f.eks. har varslet. Derfor skal vores økonomi styrkes mest muligt. I 2010 fik vi indsamlet i alt 540.389 kroner, hvilket er pænt. Og i år er der frem til 30. juni kommet 269.000 kroner ind. Det er godt, men der er som nævnt behov for mere. Du kan støtte Folkebevægelsen mod EU direkte. Anskaf dig et girokort f.eks. på et posthus. Pengene skal indsættes på giro 2 33 77 11. Du kan desuden overføre til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg reg.nr. 9860, konto nr. 0000025100. PG/IR

Folkebevægelsen mod EU afholder ordinært landsmøde 29.–30. oktober 2011 på Stengård Skole i Gladsaxe. Sæt landsmøde og valg af delegerede på dagsordenen i din komité n Landsmødet vil komme med Folkebevægelsens krav i forbindelse med det danske EU-formandskab i første halvår af 2012, forberede Folkebevægelsens kampagne ved en folkeafstemning om retsog forsvarsundtagelserne og diskutere nordisk samarbejde. I det fremadrettede arbejde vil der blive sat fokus på udviklingen af komiteernes arbejde og at få

knyttet de kollektive medlemmer tættere til Folkebevægelsen. Forud for landsmødet er en række ”mærkedage”, som komitéer og organisationer skal have sig for øje. Der skal indkaldes til møder i komitéerne, så der kan vælges delegerede, og har man forslag, skal de indsendes inden for tidsfristerne. Endelig bedes bemærket, at forslag til kandidater til landsledelsen skal være sekretariatet i hænde senest torsdag den 22. september. Tilmelding kan ske ved kontakt til sekretariatet på telefon 35 36 37 40 eller via hjemmesiden (www.folkebevaegelsen.dk), hvor du kan finde flere oplysninger om landsmødet – og hvor beretninger og lignende vil blive offentliggjort, når de er klar.

Tidsfrister Forslag til kandidater til landsledelsen: Udsendelse af kandidatliste: Indkomne forslag: Ændringsforslag til vedtægter: Frist for tilmelding af delegerede og gæster:

Torsdag den 22. september Mandag den 3. oktober Lørdag den 15. oktober Lørdag den 15. oktober Torsdag den 20. oktober

Husk at holde møde i komitéerne for at vælge delegerede. Alle komitéer har ret til mindst 4 delegerede. Komitéer med mere end 100 betalende medlemmer har derudover ret til 1 ekstra delegeret for hver påbegyndt 50 betalende medlemmer. Tilsluttede organisationer har ret til 2 delegerede. Herudover er gæster uden stemmeret meget velkomne – men til samme pris som delegerede.

Komitenyt – blad for aktive medlemmer LANDSSEMINAR om grænseaftale og Schengen I forbindelse med møde i Folkebevægelsens landsledelse afholdes et åbent landsseminar om Schengen, grænseaftale og grænseoverskridende kriminalitet: Lørdag den 10. september kl. 14.00–16.00 hos Malernes Fagforening i Byggefagenes Hus, Lygten 10, 2400 Kbh. NV med oplæg ved bl.a. MF og retsordfører Line Barfoed. Se mere på www.folkebevaegelsen.dk Tilmelding senest 8. september på fb@folkebevaegelsen.dk eller tlf 35 36 37 40.

n Udover bladet Folk i Bevægelse, som udkommer til alle Folkebevægelsens medlemmer, udgiver organisationen også et mindre blad rettet mod kontaktpersoner og aktive medlemmer af Folkebevægelsen og dens komiteer. Bladet hedder Komitenyt og redigeres af Sven Erik Christensen fra Folkebevægelsens komite-

udvalg. Komitenyt rummer bl.a. kortfattede referater fra møder i landsledelsen, artikler om komiteernes arbejde, artikler fra organisationshåndbogen og artikler om aktuelle kampagner og aktiviteter. Lyder det som noget for dig, så kontakt Folkebevægelsens sekretariat på telefon 35 36 37 40 eller fb@folkebevaegelsen.dk

FOLK i BEVÆGELSE Dokumentation og debat om unionen

Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dk Redaktion: Lave K. Broch og Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk Ansvarshavende: Luise Hemmer Pihl. Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 19. september 2011. Vi vil helst have stoffet fremsendt som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.


Folk i Bevægelse nr. 4/2011

7

KALENDEREN

Deadline til kalenderen i næste nr.: 19. september

KØBENHAVN Brønshøj Torsdag den 29. september kl. 20.00 er der offentligt debatmøde om de fire undtagelser og aktuelle EUspørgsmål på Café Staalvand, Brønshøjvej 6 i Brønshøj (ved Brønshøj Torv). Oplæg ved bl.a. MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen. Arr.: Folkebevægelsen mod EU Brønshøj-Husum/Vanløse m.fl.

Gladsaxe Lørdag den 20. august kl. 13-18 deltager Folkebevægelsens komité i Gladsaxe, Lyngby og Gentofte i Gladsaxedagen med en bod. Stedet er Søborg Hovedgade foran Rådhuset. Alle er meget velkomne. * Tirsdag den 4. oktober kl. 19.30 holder Folkebevægelsens komité i Gladsaxe, Lyngby og Gentofte møde med valg af delegerede til landsmødet. Mødelokale 6, Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220.

Indre by Tirsdag den 6. september kl. 19.30 afholder Folkebevægelsen mod EU på Christianshavn og i Indre By medlemsmøde. Mødested: Folkebe-

SJÆLLAND vægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., København K. Kontaktperson: Birte Pedersen tlf. 28 82 01 11 og e-mail: birteuhre@ gmail.com Folkebevægelsen mod EU på Christianshavn og i Indre By besøger Nationalbanken med oplæg ved fuldmægtig Lars Lüth Mikkelsen tirsdag den 13. september. Mødested og tidspunkt er kl. 15.15 hos Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th. 1055 København K. Besøget slutter kl. 17.30. Mødet er åbent for alle medlemmer af Folkebevægelsen. Men tilmelding er nødvendig og senest 6. september kl. 10 til Birte Pedersen birteuhre@gmail.com, tlf. 28 82 01 11 eller til Hanne Micheelsen, email: hanne.micheelsen@gmail.com, tlf. 23 96 26 81.

Nordvest * Tirsdag den 20. september kl. 19.30 afholder Nørrebro og Nord-Vest komiteerne medlemsmøde med valg af delegerede til landsmødet. Mødested: Nord-Vest Bogcafe, Frederikssundsvej 64 i København.

FYN

Haslev

Roskilde

Odense

Folkebevægelsen mod EU Haslevkomitéen holder medlemsmøde mandag den 29. august kl. 19.30 på Haslev bibliotek, Jernbanegade 62 i Haslev.

Folkebevægelsen mod EU deltager med taler og bod på Roskilde Minifestival lørdag den 3. september kl. 11–18 i Strandengen 11 i Roskilde.

Helsinge Nordkysten mod EU indkalder til komitemøde tirsdag den 6. september kl. 19.30 i Kulturhuset, Skolegade 43, Helsinge.

* Onsdag den 5. oktober kl. 19.00 er der medlemsmøde i Folkebevægelsens Roskilde-komite hos Erling Gørges, Strandengen 11 i Roskilde. På dagsordenen er landsmødet og valg af delegerede hertil.

* Regionalt møde med valg af delegerede for ”komiteløse” områder på Fyn lørdag den 17. september kl. 14.00-16.00 i Odense. På programmet er også debat med oplæg ved MEP Søren Søndergaard. Flere oplysninger om sted kommer på www.folkebevaegelsen.dk. Kontakt evt. sekretariatet på tlf 35 36 37 40 / fb@folkebevaegelsen.dk

Helsingør

Slagelse

* Helsingørkomitéen holder medlemsmøde i Det Blå Hus, Lundegade 17, Helsingør, lokale D torsdag den 1. september kl. 19.00-20.45. På dagsordenen er bl.a. Folkebevægelsens landsmøde den 29.-30. oktober.

Folkebevægelsen mod EU i Vestsjælland holder generalforsamling med valg af delegerede til landsmødet mandag 3. oktober kl. 19.30 i Slagelse Biblioteks mødelokaler i Stenstuegade 3 i Slagelse.

Hillerød

Vordingborg

* Hillerød mod EU holder medlemsmøde tirsdag den 30. august kl. 19.00 i Røde Hus, Holmegårdsvej 2, Hillerød. På dagsordenen er bl.a. Folkebevægelsens landsmøde, valg af delegerede og aktiviteter fremover.

* Regionalt møde med valg af delegerede for ”komiteløse” områder i Sydsjælland og Lolland-Falster søndag den 25. september kl. 14–16 i Vordingborg. På programmet er også debat med oplæg ved MEP Søren Søndergaard. Flere oplysninger om sted kommer på www.folkebevaegelsen.dk. Kontakt evt. sekretariatet på tlf 35 36 37 40 / fb@folkebevaegelsen.dk

Nordsjælland mod EU holder debatmøde om EU og de unge tirsdag den 7. september kl. 19.00 i Røde Hus, Holmegårdsvej 2, Hillerød.

* Møder med valg af delegerede til landsmødet oplyst

JYLLAND Brønderslev

Esbjerg

Folkebevægelsen mod EU er igen i år på Store Brønderslev Marked fredag den 2. september kl. 18 til søndag den 4. september kl. 17. Adressen er Markedspladsen, stand nr. 382 i Brønderslev.

* Medlemsmøde i Folkebevægelsen mod EU Esbjerg-komiteen onsdag den 5. oktober kl. 18 med valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde. Offentligt debatmøde fra kl. 19. Flere deltaljer om bl.a. sted – se www.folkebevaegelsen.dk eller www.vilviludaf.eu

* Regionalt møde med valg af delegerede for ”komiteløse” områder i Nordjylland lørdag den 1. oktober kl. 13.00-15.00 i Brønderslev. På programmet er også debat med oplæg ved MEP Søren Søndergaard. Flere oplysninger om sted kommer på www.folkebevaegelsen.dk. Kontakt evt. sekretariatet på tlf 35 36 37 40 / fb@folkebevaegelsen.dk

240

nye medlemmer Fra Folkebevægelsens landsmøde den 30.–31. oktober 2010 og frem til 15. juli er der kommet 240 nye medlemmer: SJÆLLAND & ØER 124 Alberslund 1 Bagsværd 2 Ballerup 1 Birkerød 2 Boeslunde 1 Brøndby 3 Brøndby Strand 1 Brønshøj 2 Charlottenlund 1 Dragør 2

Fredericia / trekantsområdet * Vejle, Kolding og Fredericiakomiteen afholder medlemsmøde torsdag den 4. august kl. 19 og tirsdag den 6. september kl. 19 (det sidste med valg af delegerede

Dronningmølle Eskebjerg Farum Frederikssund Frederiksberg Gentofte Greve Gørlev Helsinge Havdrup Hellerup Helsinge Helsingør Herlev Hillerød Holbæk Hvalsø Hvidovre Karlslunde Kastrup København K

1 1 1 2 5 2 2 1 2 1 1 2 2 3 5 1 1 2 1 2 3

København N København NV København S København SV København V København Ø Lynge Nakskov Nivå Nærum Næstved Ringsted Roskilde Rødby Rødovre Skævinge Slagelse Sorø Stenløse Store Fuglede Svebølle

til landsmødet). Mødested: I.P. Schmidtgården, Vendersgade 4, 1.sal, Fredericia

Silkeborg * Regionalt møde med valg af delegerede for ”komiteløse” områder i Midtjyllland søndag den 18. september kl. 14–16 i Silkeborg. På programmet er også debat med oplæg ved MEP Søren Søndergaard. Flere oplysninger om sted kommer på www.folkebevaegelsen.dk. Kontakt evt. sekretariatet på tlf 35 36 37 40 / fb@folkebevaegelsen.dk

4 5 7 3 2 4 1 2 2 1 1 1 4 2 2 1 1 1 1 1 1

Søborg Tune Tåstrup Valby Vallensbæk Vanløse Vejby Værløse Øster Ulslev

3 1 1 4 1 3 1 3 1

FYN & ØER Faaborg Hesselager Kerteminde Middelfart Nyborg Odense N Odense C Odense S Skårup Svendborg

15 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1

FAGLIGT UDVALG Hvordan styrkes fagbevægelsens indsats mod EUs angreb? Folkebevægelsens faglige udvalg inviterer til konference lørdag den 3. september kl. 11.00–15.00 hos Dansk Metal Horsens, Smedetorvet 7 i Horsens. Velkomst ved Kim Holm fra Folkebevægelsens landsledelse og oplæg ved MEP Søren Søndergaard, formand for Metal Horsens Bjarne Sørensen og murersvend Lars Jensen. Tilmelding til: Kim: kim_holm@post.tele.dk eller Eva: evahallum@gmail.com

Skive

Aalborg

* Folkebevægelsen mod EU holder medlemsmøde tirsdag den 11. oktober kl. 19.30 i Aktivitetscentret Ny Skivehus, Odgaardsvej 15A i Skive. Dagsorden iflg. vedtægterne – herunder valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde.

* Folkebevægelsen mod EU i Aalborg holder medlemsmøde onsdag den 12. oktober kl. 19.30 på adressen Søndergade 12, 9000 Aalborg med valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde.

Århus

Viborg * Folkebevægelsen mod EU Viborg Lokalkomite indkalder til medlemsmøde med valg af delegerede til landsmødet på dagsordenen tirsdag den 19. september kl. 19 i Gothersgade 27, kld., i Viborg.

Søndersø Vester Skerninge Ærøskøbing JYLLAND Brabrand Brande Branderup Bøvlingbjerg Ebeltoft Esbjerg Flemming Fredericia Grenaa Haderup Hammel Hasselager Herning Hinnerup Hjortshøj Hobro

1 1 2 99 1 1 1 1 5 6 1 2 4 1 1 1 2 1 1 1

Horsens Hovedgaard Højbjerg Højslev Hørning Lemvig Lunderskov Malling Mørke Nibe Nørre Aslev Nørre Nebel Odder Oksbøl Padborg Pandrup Randers Ringkøbing Silkeborg Skagen Skive

* Folkebevægelsen mod EU, Århus Komiteen afholder medlemsmøde tirsdag den 23. august kl. 19.30 på Brobjergskolen, Lokale 104 (A-bygningen) Frederiks Allé 20 i Århus. På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde.

2 1 3 1 1 2 1 1 1 2 1 1 1 1 2 1 5 1 4 1 2

Spentrup Storvorde Sæby Tønder Vejle Vemb Viborg Viby J Vojens Ørsted Ørum Djurs Åbyhøj Aalborg Aars Århus C Århus N Århus V

1 1 1 1 1 1 4 2 2 2 1 1 7 1 1 6 1

UDLAND 2 Malmø, Sverige 1 Dalton in Furness, UK 1


Sol og nye medlemmer!

n Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.) n Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale nyhedsbrev (husk e-mail adresse) Navn

Adresse

Underskrift Dato

0893 Sjælland USF B Ved indmeldelse:

+ + + 10435 + + + E-mail Tlf.nr.

Folkebevægelsen mod EU By Postnr.

n Den hårde og langvarige vinter lagde tilsyneladende en dæmper på medlemshvervningen. Men når solen nu lejlighedsvis titter frem gennem sommerens gråvejrsskyer, må det bane vej for en sommer med masser af nye medlemmer. Omkring 2 millioner stemmer nej ved folkeafstemninger, og omkring 170.000 stemte på Folkebevægelsen ved EU-valget i 2009. Hvorfor har vi så kun omkring 3.000 medlemmer? Folkebevægelsen er grundpillen i

oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon 35 36 37 40.

nister, studerende og arbejdsløse)

Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen

n Har du brug for hvervemateriale,

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Jeg vil med!

n Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-

EU-modstanden, og medlemmerne er grundpillen i Folkebevægelsen. Vær med til at styrke den. Skal EU bestemme alt? Skal EU forringe sundheden, velfærden og folkestyret? Er dit svar nej, og er du ikke medlem, så bliv det. Hvis folk i din vennekreds, familie, på din arbejdsplads eller studiested siger nej, så er der grund til at spørge, om ikke de vil gå med i den organiserede tværpolitiske EU-modstand. Tag en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud.

Kender du ikke mindst én, der kan overtales til at gå med i den tværpolitiske bevægelse, som ønsker noget helt andet end EU?

Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Maskinel Magasinpost Bladnr. 42463

d e b a t

o m

F o l k e b e v æ g e l s e n

o g

m o d

E U

u n i o n e n

Læs mere på www.peoplespledge.org

tral Hall, Westminster i London. Flere meningsmålinger i de senere år har vist et flertal imod det britiske EU-medlemskab. Den seneste var analysevirksomheden YouGovs fra 13. september sidste år, hvor 47 pct. ville ud af EU, mens 33 pct. ville blive. Det britiske dagblad The Daily Express gennemførte sidste år en underskriftsindsamling for udmeldelse, som blev afrundet 31. januar i år, da avisen sammen med fem parlamentsmedlemmer afleverede 373.000 underskrifter i sække til premierminister David Camerons adresse i Downing Street.

s Folk fra Peoples Pledge-kampagne ved markering af kravet om folkeafstemning – her i forbindelse med EUs vedtagelse af lånepakker til Grækenland. Foto: Peoples Pledge

Nr. 4. August–september 2011

FOLK i BE VÆGELSE a f

D o k u m e n t a t i o n U d g i v e t

kampagnen. ”EU planlægger nu at give sig selv nye vidtrækkende beføjelser i form af endnu en pagt i forhold til krisen i eurozonen. Valget om vores forhold til EU er nu klar: enten accepterer vi, at vi primært og i stigende grad styres fra Bruxelles, eller også beslutter vi at opgive medlemskab og forhandle et nyt forhold til EU baseret på handel og, hvor det giver mening, af frivilligt samarbejde”, forklarede initiativtagerne på deres hjemmeside. Kampagnen samler underskrifter og forsøger intenst at påvirke partier og politikere i det britiske parlament. Og til efteråret – den 22. oktober – er der planlagt en stort anlagt kongres for EU-folkeafstemning i Methodist Cen-

Kampagne for britisk EU-afstemning Tværpolitisk kampagne kræver folkeafstemning om Storbritanniens EU-medlemskab Af Ib Roslund n Finansfolk, fagforeningsledere og politikere fra flere politiske partier er gået sammen i en fælles offensiv for en folkeafstemning om Storbritanniens EUmedlemskab. ”The Peoples Pledge” hedder kampagnen, som blev søsat allerede i midten af marts samtidigt med offentliggørelsen af en meningsmåling, hvor 61 pct. ønsker en sådan folkeafstemning. EUs vedtagelse af europagten i foråret var det, der fik sat endeligt skub i


Folk i Bevægelse 4 - 2011