Den perfekte bordplade er med til at fuldende et drømmekøkken. Men for os er det mere end blot en bordplade, da vi ønsker at udfordre og udvikle materialerne, så de bliver produceret mere ansvarsbevidst til glæde for dig, vores medarbejdere og miljøet.
Hos HORN koster det dig ikke ekstra at vælge en certificeret løsning
Bordplader med god samvittighed
For HORN er begrebet bæredygtighed og ansvarlighed en udviklingsrejse der aldrig stopper - En vedvarende rejse der vil indeholde dilemmaer og bump undervejs, men som vil være det hele værd, da vi har et ønske om at gøre en forskel og tage ansvar.
Vi ved udmærket godt, at vi ikke er perfekte. Selvom vi ikke har fundet løsningen på alt hvad bæredygtighed dækker over, så tror vi på at de små forandringer og tiltag, samt besværet og den ekstra indsats vil gøre en forskel på længere sigt.
Vi ønsker at gå forrest og inspirere andre til lave forandringer indenfor ansvarlighed udvikling, så vi sammen kan ændre vores adfærd og vælge flere bæredygtige løsninger.
Certificeringer
FSC® - Forest stewardship Council®
HORN forhandler og indkøber store mængder træbaserede produkter og med skovrydning som en af de største årsager til CO2-forurening og biodiversitet krise, er det vigtigt for os at minimere vores påvirkning heraf. Allerede i 2010 FSC® certificeredes det samlede HORN træsortiment derfor, for omend træ er en fornybar ressource, er vi nødt til at sørge for, at skovene forvaltes godt.
Certificeringen sørger for, at arbejderne har det rigtige udstyr til at udføre et sikkert arbejde og inkluderer et omfattende sporbarhedssystem, der kontrollerer træets oprindelse og at der ikke fældes mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Sporbarheden gælder alle led i værdikæden, for kun på den måde kan vores kunder have sikkerhed for, at det anvendte træ kommer fra en ansvarlig kilde.
Indoor Air Comfort Gold® HORN produkter må ikke skade vores slutbrugers indeklima.
Indoor Air Comfort Gold certificeringen sikrer, at vores produkter udleder endnu mindre end strenge markedskrav fra hele det europæiske marked. Derved er det et kvalitetsmærke, der beskytter brugerne mod kemikalier, der kan være potentielt sundhedsskadelige.
Indoor Air Comfort - Gold certificeringen dokumenterer, at vores produkter overholder krav til VOC udledning fra eksempelvis BREEAM, BREEAMNOR, LEED, M1 samt en række kriterier fra frivillige mærkningsordninger såsom EU-Ecolabel ”Blomsten” samt den internationale tyske ”Blaue Engel”.
Science Based Targets®
Science Based Targets initiativet (SBTi) definerer en retning for virksomheder til at reducere drivhusgasemissioner (GHG), og har til hensigt at støtte udviklingen af at forhindre de værste konsekvenser af klimaændringer. For HORN betyder vores forpligtelse til SBTi en tryghed i, at vi har fremtidssikret vores virksomheds vækstrejse til at overholde krav om CO2 minimering.
Virksomheders målsætning om CO2 minimering, anses som værende i overensstemmelse med SBTi, hvis de opfylder målene i Paris-aftalen om begrænsning af den globale opvarmning til 1,5°C over førindustrielt niveau.
Svanemærket
Svanemærket er et holistisk miljømærke, der certificerer hele produktets livscyklus. Mærket gives til produkter og producenter der, fokuserer på at begrænse deres energiforbrug, sikrer at produktionsfaciliteterne lever op til strenge miljø- samt arbejdsmiljøkrav, undersøger hvordan vi kan forlænge produktets levetid og i sidste ende, at produktet kan genanvendes sikkert.
Køb trygt igennem HORN
På godt vestjysk, vil vi levere bordplader uden bøvl.
Det skal være en god oplevelse at købe en HORN bordplade, hvor kvaliteten og levering er i top. Bordpladen er det sidste element og prikken over i’et der fuldender køkkenet, derfor skal udseendet passe til din unikke stil, men vær også opmærksom på, at bordpladen er det element i dit køkken, der er mest udsat for slitage.
Vi gør en dyd ud af at leve op til dine forventninger, og vil på de kommende sider guide dig til den overflade, der passer bedst til dig.
Din bordplade udgør en stor del af det samlede køkkenbudget, og da hver plade er unik, er det vigtigt at både mål og montering er korrekt hver gang. Ofte vil din køkkenforhandler sørge for pladens mål og levering, men HORN tilbyder også forskellige servicepakker, hvor vi står for opmåling og/eller montering, så du er sikret at vi har taget ansvaret for at bordpladen passer.
Bordpladens rejse
Valg af materiale
1 2 3 4 5 6
Når du har valgt din bordplade, modtager vi information fra din køkkenleverandør om materiale, mål, leveringstidspunkt mv. Dine plader vil herefter blive bestilt til/udvalgt på vores lager.
Opmåling
Ofte sørger din køkkenleverandør for målene på din plade. Ved specielle plader og/eller opbygning, anbefales det dog ofte, at vi foretager opmålingen. Vælger du HORN til opmåling, kommer vores montør når køkkenet er sat op, og foretager opmålingen, og fremsender præcise mål til produktionen.
Produktionstegning
Når opmålingen er færdig, sendes en bordpladetegning til HORN og køkkenleverandøren, hvorefter ordrebekræftelsen nøje gennemlæses og godkendes.
Pladen sættes i produktion
Efter godkendelse sættes pladen i produktion. Råmaterialet tages ud af rækkerne i vores produktionshal og føres videre til bearbejdning. Ved ordre hvor der kræves flere plader, vil vi sikre os at pladerne stammer fra samme batch nummer, for at minimere udsving i farvenuancer.
Der fortages de oplyste bearbejdninger på pladen samt illægning af vaske. Alt tjekkes igennem og klarmeldes.
Levering
Din bordplade leveres efter aftalte leveringsmetode med din forhandler.
Montering
Ofte vælges HORN til montering af plader i sten, eller mere komplekse opgaver. Din køkkenleverandør kan dog også vælges til montering. Vores montør sørger for korrekt understøtning og montering af bordpladen, fugning af planlimningskogeplader og bagkanter mod væg/skabe. Ved endt montering rydder vi pænt op, og vejleder i vedligehold, inden vi forlader dit hjem.
7
Bordpladen kan tages i brug
Din bordplade er nu klar til brug. Vi håber du bliver glad for den og vil passe godt på den i mange år. Husk at du altid kan søge information om korrekt vedligehold på vores hjemmeside.
Topmoderne stenproduktion
Med en ambition om at sikre de følgende tre fokuspunkter: Arbejdsmiljø, ansvarlighed og automatisering, kunne vi endelig åbne dørene til egne produktionsfaciliteter for stenbaserede materialer i juni 2023! Produktionen af egne stenbaserede materialer, har været genstand for mange års overvejelser, undersøgelser og planlægning, og vi er stolte af alles indsats i denne opgave, og ikke mindst repræsentationen af vores fokuspunkter.
Arbejdsmiljø:
Håndtering af stenbaserede materialer kræver tunge og potentielt farlige løft. Derfor blev »sikkerhed fremfor alt« hurtigt vores mantra. For at undgå manuelle løft, har vi derfor installeret løfteudstyr over hele produktionsområdet, mens det optimale flow for at minimere unødvendige løft i området er indtænkt.
Bæredygtighed:
Produktion af stenbaserede materialer kræver ekstremt meget vand, til både skæring og afkøling af maskinerne, hvilket på ingen måde er i overensstemmelse med vores overordnede ansvarlighedsstrategi.
Derfor har vi installeret en 50 kubikmeter tank til opsamling af regnvand, mens vi desuden recirkulerer og renser vand for at minimere vandforbruget generelt, det gør samlet set, at vi har et minimalt brug af drikkevand.
Automatisering:
Vi er en dansk producent - og det vil vi gerne blive ved med at være! Vi konkurrerer med lavtlønslande, når det gælder stenproduktion, og derfor har vi været meget opmærksomme på at installere de mest moderne og effektive maskiner, som håndteres af uddannede specialister for at sikre et minimum af manuelt arbejde.
Godt håndværk
Vi lever i en verden hvor meget automatiseres og laves af store maskiner og robotter. Det er også fint for at processoptimere, men hos HORN værdsætter vi samtidig et godt håndarbejde. Vi ser en dyd i at have føling med vores materialer og her mærker vi bedst med vores hænder, hvor der kan blive finpudset og udført en flot finish, om det er slibning af en massivtræsbordplade eller ilægning af vaske.
Alt vil bliver efterset og kontrolleret inden afsendelse, for at sikre at det lever op til vores ønskede kvalitetsstandarder.
Denwood by HORN
HORN oprettede i 2016 Denwood by HORN som et bud på, hvordan man kan integrere evnen til at arbejde med cirkulære forretningsmodeller, socialt udsatte kollegaer og ikke mindst sikre, at vores produktionsspild ikke ender som affald, men i stedet upcycles til produkter i høj kvalitet og design.
I 2022 vandt HORN Business Group Cabi CSR people prisen i kategorien: Grøn og social ansvarlig arbejdsplads.
I 2024 søsatte vi derudover projektet ”Aulum Milen”, hvor vi i samarbejde med andre lokale virksomheder, går en ekstra mil, for at hjælpe udsatte unge i lokalmiljøet ind på arbejdsmarkedet.
30 års garanti
Med mere end 30 års erfaring i at sikre og etablere høj produktkvalitet, er vi glade for at kunne tilbyde vores kunder og samarbejdspartnere 30 års garanti på bordplader.
Er 30 års garanti relevant på et marked, hvor køkkener i gennemsnit udskiftes hvert 11. år, tænker du måske? Vi mener, det er ekstremt vigtigt, da det kræver, at vi både som forbrugere og virksomheder gentænker, hvorfor produkter er bygget til at holde 3 gange så længe, som den nuværende forbrugstrend tillader, og hvad vi kan gøre for at ændre denne negative tendens.
Fotocredit: HTH
Hvert hjem er unikt
Skab et køkken og hjerterum, hvor din personlighed afspejles. Et rum hvor der er plads til fordybelse, og et samlingspunkt for gode snakke eller at udfolde kulinariske retter eller kreationer i flotte bagværk.
Vi ser hver kunde som unikke personligheder, der søger bordplader, hvor ønsker og behov er forskellige.
Vi vil gerne guide dig til at træffe det rigtig valg
Fotocredit: AUBO
Find den rette bordplade
Der er mange overvejelser og forventninger i forbindelse med valg af køkken og ikke mindst hjemmets arbejdsplads. For at finde det rette match af bordplader til dit nye køkken, er der en række overvejelser som der bør tages stilling til.
1. Design
Din køkkenforhandler vil hjælpe dig med at sikre mål og form på bordpladen, samt komme med gode inputs til f.eks. valg af stænkpanel, som også kan leveres i samme materiale som bordpladen.
Gør dig dog gerne nogle indledende overvejelser om hvilken stil og nuancer du ønsker at ramme, da det vil hjælpe forhandleren til at prioritere mellem vores hundredevis af farver, mønstre og overflader. Du kan selvfølgelig også besøge vores hjemmeside www.byhorn.com, hvor du kan dykke nærmere ned i både materialevalg samt se vores opdaterede sortiment.
2. Funktion
Det er vigtigt at tænke den daglige anvendelse ind i beslutningsfasen, og da bordpladen vil blive udsat for lidt af hvert, vil det også være en fordel at tænke lidt praktik ind.
Hvilke faktorer har størst betydning for digHoldbarhed, mulighed for reparationer, nemt at rengøre og vedligeholde? Eller har du særlige ønsker til varme- og ridsefasthed?
Fotocredit: Elkjøp
Fotocredit: Sapienstone
3. Budget
Der kan være et stort prisspænd imellem de forskellige materialer, og bordpladen kan udgøre en stor post i køkkenbugettet. Det kan derfor være en god ide på forhånd at vurdere, hvor meget man vil budgettere til en bordplade, for at køkkenkonsulenten lettere kan rådgive om materialernes egenskaber til prisen.
5. Bæredygtig valg
Vi udvælger alle vores materialer blandt leverandører, der har en ansvarlig tilgang til arbejdsforhold og miljømæssige udfordringer. Har du specifikke ønsker om bæredygtighed, skal du kigge efter vores certificeringer. Disse er din sikkerhed for, at en tredjepart har undersøgt konkrete forhold i frembringelsen af pladen som kemi, miljø, arbejdsforhold, indeklima og lignende. Vi har derudover foretaget livscyklus analyser på vores materialer, og kan indikere CO2 udledningen.
I valget omkring hvilket materiale der er mest ansvarligt, kan der være flere faktorer som spiller ind - Særligt holdbarhed og levetid, samt tanker om arbejdsforhold.
HORN er som virksomhed B Corp certificeret, og har dermed forpligtet os til at have et virksomhedsformål der rækker ud over indtjening, og søger at dække større samfundsudfordringer.
4. Vaske
Hos HORN monterer vi din valgte vask i bordpladen, for at sikre den pæneste og mest holdbare løsning. Alt efter materialevalg kan der være forskellige løsninger på, hvordan vasken monteres. Alle løsninger er af høj kvalitet, men kan have forskellig kosmetisk udtryk.
Vi har et bredt udvalg af vaske i vores sortiment fra flere anerkendte brands, og i forskellige materialer som stål og messing, samt komposit og PVD belagte hvor farvevalget er stort.
Fotocredit: Hybel
Sammenligning af materialer
CDF RIDSEFAST
LAMINAT KOMPAKTLAMINAT LINOLEUM
TÅLER VARME
VEDLIGEHOLD
MULIGT AT REPARERE
HOLDBARHED PRIS
MASSIVTRÆ KOMPOSIT KERAMIK CORIAN STÅL *
* Ikke gældende for polerede /X-Gloss overflader
Fotocredit: Aubo
Laminat
Forbedret laminat?
Laminat har længe haft et ry for at være kedeligt og uinteressant, men takket være nye produktionsmetoder og innovative designløsninger kan moderne laminat nu forveksles med materialer som sten, træ og skifer – selv ved et nærmere kig på overfladen.
HORN tilbyder et bredt udvalg af laminatløsninger med forskellige farver, overfladeteksturer og egenskaber.
Overfladen forbliver dog praktisk, prisvenlig og let at vedligeholde, hvilket gør laminat til et oplagt valg for dem, der ønsker en arbejdsflade, som kun kræver almindelig rengøring med varmt vand og en opvredet klud.
Hvad består laminat af?
Laminat fremstilles af komprimerede papirlag med dekorpapir og et beskyttende toplag. HORN anvender udelukkende højtrykslaminat af høj kvalitet, som pålimes en kerne efter kundens ønsker om form og tykkelse.
Certificeringer
Hos HORN vil vi være tredjepartsgodkendt for at gøre hvad vi siger, derfor arbejder vi med en række relevante certificeringer på vores materialer
- For laminat gælder:
Vaskeilægning
Vaske i vores program underlimes i laminat. Pladen udfræses således at vasken kan underlimes direkte under den 0,8-0,9 mm. tykke laminat. Limningen er så stærk, at vasken kan modstå et samlet tryk på op til 150 kg.
Underlimet vask i laminat
Mål og tykkelser
Vores standard laminat har en maks længde på 4090 og dybde på 1280 mm. Laminaterne tilbydes i disse tykkelser:
• 11 mm. (anvendes som backsplash)
• 20 mm.
• 30 mm.
• 40 mm.
Overflader
Fordelen ved laminatoverfladen er den lette rengøring og vedligehold. Derudover kan du i dag vælge imellem et stort udvalg af farver, designs og overfladestruktur der kan matche enhver stil. Vi har lyttet til vores underleverandører og deres erfaringer, og testet hvilke overflader vi finder mest autentiske og praktiske på hvert enkelt design, så du kan vælge overflader i et spænd fra mat og silkeblødt til mere struktur og trælook.
Vedligeholdelsesvenlig
Ønsker du en bordplade med nem rengøring, så er en laminat bordplade et oplagt valgt.
Stort udvalg af farver
Der er noget for enhver smag og stil, uanset om du er til det klassiske, romantiske eller farverige. Fotocredit: @villasoebakken
Prisvenlig
Et økonomisk attraktivt valg, hvor du får kvalitet for pengene og et slidstræk materiale.
Se det fulde sortiment og læs mere omkring pleje og produktegenskaber på byhorn.com
FiberCore
Materiale beskrivelse
FiberCore er en innovativ løsning, der kombinerer det bedste fra to materialer: laminatens mange designmuligheder og kompaktlaminatets robuste udtryk. FiberCore består af laminat pålimet en Compact Density Fibreboard (CDF) kerne.
Kernen er en højkomprimeret fiberplade fremstillet af genbrugte træfibre og bindemidler, presset under højt tryk og temperatur. Materialet giver en plade med højere densitet og øget slagstyrke sammenlignet med traditionelle spånplader.
Slank
plate med ABS kant?
FiberCore har et 12 mm slankt udtrykt og kan leveres med alle laminatoverflader fra sortimentet samt ABS-kanter. Løsningen er et prisvenligt alternativ til kompaktlaminat med forbedret robusthed og stabilitet end laminat med spånplade.
Certificeringer
Hos HORN vil vi være tredjepartsgodkendt for at gøre hvad vi siger, derfor arbejder vi med en række relevante certificeringer på vores materialer
- For FiberCore gælder:
Vaskeilægning
Vaske i vores program underlimes i FiberCore. Pladen udfræses således at vasken kan underlimes direkte under den 0,8-0,9 mm. tykke laminat. Limningen er så stærk, at vasken kan modstå et samlet tryk på op til 150 kg.
Underlimet vask
Ridsefasthed
Benyt aldrig skarpe genstande direkte mod laminatoverfladen, men brug altid skærebræt. Undgå at trække materialer som keramik og støbejernsgryder direkte henover bordpladen, da de kan ridse overfladen.
Slibende rengøringsmidler f.eks.: Skurepulver, ståluld eller ætsende rengøringsmidler må ikke anvendes. På glatte i overfladen kan ridser være mere synlige.
Varme
Anvend altid bordskånere. FiberCore tåler ikke direkte kontakt med varme gryder eller pander.
Elkedler, kaffemaskiner og lignende som afgiver konstant varme, bør ikke stå direkte på samlinger, da kondens kan forårsage opbuling eller at vand trænger ind. Ved varmepåvirkning over 60°C kan kanten slippe bordpladen.
Vedligeholdelsesvenlig
Ønsker du en bordplade med nem rengøring, så er kompaktlaminat et oplagt valgt.
Design
Den har et minimalistisk udtryk og en svævende fornemmelse, med dens tykkelse.
Slankt design med ABS kant
FiberCore har en elegant tykkelse på 12 mm og afsluttes med en ABS-kant, der giver en flot visuel profil
Se det fulde sortiment og læs mere omkring pleje og produktegenskaber på byhorn.com
Kompaktlaminat
Fotocredit:
Et let og svævende udtryk?
Med kompaktlaminat får man en praktisk & hygiejnisk bordplade, og materialet er derfor oplagt hvis man ønsker en arbejdsplads, som kan holde til at blive brugt uden særlig vedligeholdelse.
Kompaktlaminat er en alsidig bordplade der fås i mange farver og mønstre. Den har et minimalistisk udtryk, og en svævende fornemmelse med dens kun 13 mm tykkelse.
Hvad består kompaktlaminat af?
Kompaktlaminat består udelukket af sammenpresset papir, kernen er derfor stærkere og tåler vand og fugt.
Vær opmærksom på, at kernen er ensfarvet og printet kun vil være synligt som overfladedesign.
Fotocredit: Hybel
Certificeringer
Hos HORN vil vi være tredjepartsgodkendt for at gøre hvad vi siger, derfor arbejder vi med en række relevante certificeringer på vores materialer
- For kompaktlaminat gælder:
Vaskeilægning
Kompaktlaminaten udfræses, så vasken kan placeres under bordpladens overkant, med en faset kant der giver en både flot og holdbar overgang mellem laminat og vask.
Ved valg af vask kan det være en god ide, at tage højde for materiale- og pladetykkelse samt monteringsmetode, da vaskens flange og evt. bakke, kan optage plads under bordpladen.
Underfræst vask
Planlimede vask
Mål og tykkelser
Vores standard kompaktlaminat har en maks længde på 4090/4190* og maks dybde på 1290 mm. Kompaktlaminat er 12 mm. tyk, men på grund af opbygningen er det en plade der er yderst stærkt og hårdfør.
• 12 mm
*(se hvilke dekor i prislisten)
Design
Kompaktlaminatens tykkelse giver en diskret og elegant overflade. For at opnå en ‘svævende’ effekt kan bordpladen monteres på en liste på 16,19 og 28 mm.
Vedligeholdelsesvenlig
Ønsker du en bordplade med nem rengøring, så er kompaktlaminat et oplagt valgt.
Design
Den har et minimalistisk udtryk og en svævende fornemmelse, med dens tykkelse.
Fugtresistent
Den massive laminatopbygning gør pladen så fugtresistent, at den faktisk holder til udendørs brug
Se det fulde sortiment og læs mere omkring pleje og produktegenskaber på byhorn.com
Fotocredit: Elkjøp
Se det fulde sortiment og læs mere omkring pleje og produktegenskaber på byhorn.com
Linoleum
Retro naturprodukt
Linoleum er et designmæssigt smukt produkt fremstillet af naturlige materialer med linolie som base. Overfladen har en special behandling, der giver linoleumsbordpladen dens karakteristiske udseende og tekstur, samt gør at den er antistatisk og derudover minimerer fingeraftryk.
Linoleum har den egenskab, at uundgåelige småridser på overfladen med tiden vil reduceres og blot indgå som en naturlig patina. Vær dog forsigtig med materialet hvis det anvendes i arbejdszonerne i køkkenet. Da linoleum ikke er vand- eller varmefast, skal der skal anvendes afsætningsmuligheder for at skåne overfladen.
Linoleum er en overflade der kræver vedligehold og en vis ‘ømhed’. Daglig rengøring klares med en opvredet klud i rent varmt vand. HORN anbefaler linoleumsrens til grundig rengøring og pleje af overfladen. Anvend ikke almindelig opvaskemiddel og skrappere midler!
Fotocredit: Reform
Linoleum et naturligt valg
HORN har som B Corp certificeret virksomhed forpligtet sig til at leve op til høje standarder både socialt, miljømæssigt og i forhold til gennemsigtighed. Hos HORN vil vi være tredjepartsgodkendt for at gøre hvad vi siger, derfor arbejder vi med en række relevante certificeringer på vores materialer - For linoleum gælder:
Vaskeilægnings muligheder
I linoleum planlimer HORN vaskene. Vaske er ikke 100% plane, så der kan forekomme ujævnheder i vaskens flange.
Bemærk: Det er ikke er alle vaske som er fremstillet til planlimning, og derfor ikke en mulighed til linoleumsborde.
Vi fraråder at bore hanehuller direkte i pladen, da kernen er fugtabsorberende. Brydes overfladen skal den forsegles med silikone.
Linoleum opbygning:
A. Overfladen behandles med en mat lak, der hindrer lysreflekser og giver linoleums særlig udstråling.
B. Et lag linoleumsgranulat.
C. Imprægneret filtpap.
D. Pålimes en spånplade.
E. Kontralaminat på bagsiden.
Planlimede vask
Sæt farve på dit køkken
Naturlige materialer
Ønskes et farvestrålende køkken så giver linoleum dig mulighed for at lege med tidens nuancer. Elegant mat overflade
Fremstillet af ren vegetabilsk linolie og naturlig harpiks, tilsat træmel, kalk og farvepigmenter.
Står altid med et mat og naturligt udtryk og føles varm og behagelig at røre ved.
Massivtræ
Med en eksklusiv bordplade i massivt træ tager du et stykke natur med ind i køkkenet. Det massive træ giver varme og stemning – uanset om dit drømmekøkken er minimalistisk, romantisk eller traditionelt. Det er tidløst og æstetisk. Det skaber en fornemmelse af ægthed, og så er det både lunt og behageligt at røre ved.
På massivtræ er der stor designfrihed for at skabe en unik bordplader der matcher dine drømme. Hvor sammensætning af stave, tykkelser og oliering kan give vidt forskellige udtryk.
Tykkelserne spiller også en stor betydning for hvor rustikt et udtryk der ønskes, her kan der vælges imellem 20, 30 og 40 mm. I 40 mm eg er der mulighed for at vælge rustikke plader, hvor alle sunde og naturlige farver, strukturer, større og mindre knaster samt revner er tilladte.
At arbejde i træ giver også flere muligheder indenfor broløsninger, hvor fingertappede løsninger med blød eller skrap kant, giver et ekstra fint finish af flot snedker arbejde.
Fotocredit: Sigdal
Med passion for træ og godt håndværk
Håndværk og kvalitet går hånd i hånd i vores bordplader i massivt træ. Hver enkelt bordplade er fremstillet med stor omhu og passion for træet.
Massivt træ er et levende materiale, der ændrer sig med tiden. Det giver din bordplade en unik patina og karakter, der kun bliver smukkere med årene.
Ansvarlig fremskaffelse af træ
Vores primære indkøb består af træbaserede produkter, og med skovrydning som en af de største årsager til CO2 forurening, er det ekstremt vigtigt for os at minimere vores påvirkning heraf.
Allerede i 2010 FSC® certificeres det samlede HORN træsortiment derfor, for om end træ er en fornybar ressource, er vi nødt til at sørge for, at skovene forvaltes godt for at beskytte vores økosystemer. FSC®-certificeringen sikrer, at HORNs træbaserede produkter kommer fra ansvarligt forvaltet skovbrug.
Det betyder, at certificerede produkter ikke kun sikrer at voret ræbaserede varer ikke forårsager skovrydning - Certificeringen sørger også for, at arbejderne har det rigtige udstyr til at udføre et sikkert arbejde og at vi beskytter samfundet og områder af kulturel betydning.
Vedligeholdelse
Mange frygter massivtræ grundet påkrævet vedligehold, dog er træ et materiale som med løbende pleje har en utrolig lang levetid, fordi materialet stort set altid kan repareres.
Hyppigheden for løbende vedligehold afhænger af olieringtypen, men først og fremmest af brugen. Undgå at anvende sulfo baseret afrensning, da det virker udtørrende og vær opmærksom på at skiftende luftfugtighed kan påvirke træet.
Vaskeilægning
Vaske i massivtræ monteres ved underfræsning, hvor vasken fastgøres under bordpladens overkant med beslag og silikone mellem vask og træ. Vasken fastgøres så træet kan arbejde. Kanten fases for at give en flot og holdbar overgang mellem træ og vask, hvor en skarpkantet overgang hurtigt vil blive ødelagt.
Vi anbefaler vaske med bagplade og vaskebakke, ved køb af massivtræsbordplader.
Smarte detaljer
Underfræst vask
For at skabe en harmonisk og sammenhængende køkkenoplevelse, tilbyder vi også eksklusive bestikindsatse og skærebrædder, der matcher din bordplade. På den måde får du et køkken, der både er funktionelt og æstetisk tiltalende.
Naturligt og unikt materiale
Da det er et naturligt materiale er hver plade unik i sammensætning af stave, åre- og farvevariationer.
Nem at reparere og shine op
Kan slibes og olieres så overfladen fremstår smuk og som ny igen.
Giver rummet varme og sjæl
En træbordplade bringer liv og varme til et køkken, kræver kærlighed og vedligehold.
Se det fulde sortiment og læs mere omkring pleje og produktegenskaber på byhorn.com
Fotocredit: Tina K
Komposit
Komposit betyder sammensat, og historisk har kompositbordplader været sammensat af ca. 90% naturlig kvarts, der sammen med farvepigmenter og bindemiddel er støbt til en plade der design- og kvalitetsmæssigt ligner granitbordplader. I dag er det også muligt, at få kompositbordplader med højt indhold af naturlige mineraler samt genanvendt materiale som eksempelvis glas - Dog er udtryk og kvalitet fortsat at sammenligne med granit.
Uanset sammensætning er skabes en overflade, der er lukket og dermed modstandsdygtig overfor pletter og ridser, samtidig med, at det er et smukt materiale der fås i utroligt mange designs.
Vær opmærksom på at overfladen er kølig, så kan du godt lide at bage vil det have den fordel, at dej slipper lettere - Desuden er den lukkede overflade let at rengøre med vand eller almindelig rengøringsmiddel.
Fotocredit: Caesarstone
Tykkelser
Hos HORN har vi et stort udvalg standard sortiment fra flere underleverandør. Men har også mulighed på at kunne skaffe specifikke plader hjem, med forbehold for længere leveringstid og mer omkostning.
Afhængigt af farve tilbydes keramik i tykkelserne:
• 12 mm.
• 20 mm.
Solidt og massivt matriale
Kompositbordplader er ekstremt hårdt og massivt materiale. De solide plader er modstandsdygtig over for ridser, slag og stød. Derudover er de gennemfarvede igennem hele pladen, hvilket gør at du langs siderne også vil kunne se nogle af de nister eller årer som er synlige på overfladen.
Ansvarlig fremskaffelse af komposit
Vi ved at særligt sten kan være en udfordring ifht. vores ansvarlige profil. Der findes ingen gode certificeringssystemer på højde med eks. FSC® fra træ, der sikrer sporbarhed, ordentlige arbejdsforhold, sikkerhesudstyr og udvikling af oprindelsesområdet, derudover er sten tungt, fragtes over lange strækninger og har en høj spildprocent.
Som et led i vores strategi tilbyder vi derfor altid komposit eller keramik som alternativer, når der forespørges på natursten af ikke europæisk oprindelse.
Overflade
Overfladen fås i forskellige strukturer, hvor vi i vores standard sortiment har udvalgt hvad der bedst matcher looket fra natursten.
De forskellige overflademuligheder og betegnelser er afhængigt af leverandøren.
• Polished
• Suede
• Velvet
Certificeringer
Hos HORN vil vi være tredjepartsgodkendt for at gøre hvad vi siger, derfor arbejder vi med en række relevante certificeringer på vores materialer
- For komposit gælder:
Muligheder for vaskeillægning
Underlimning i komposit
Vasken monteres under bordpladens tykkelse. Udskæringen følger vaskens flangeradius. Kanten fases for at give en flot og holdbar overgang.
Planlimning i komposit
Vasken monteres oppefra således at vaskens flange er synlig. Bemærk: Vaske er ikke 100% plane, så der kan forekomme ujævnheder i vaskens flange. Det er ikke muligt at planlime støbte vaske i 12 mm.
Underfræsning i komposit
Ved en underfræst vaskemontering, fastgøres vasken ca. 10 mm. under bordpladens overkant.
Bemærk: Gælder kun 20-30 mm. Udskæringen følger vaskens flangeradius. Kanten fases for at give en flot og holdbar overgang.
Integrallimning i komposit
HORN integrallimer med en 45˚ samling som giver et unikt resultat hvor vask og bordplade går ud i et. Håndpoleret finish.
Modstandsdygtig overfor pletter
Overfladen er lukket og således modstandsdygtig overfor pletter.
Når naturen møder innovation
Fremstilles af naturlige materialer og fremstår som et naturprodukt kombineret med høje produktegenskaber.
Modstandsdygtig overfor ridser
Overfladen opnår styrke fra kvarts (knust granit) og er således modstandsdygtig overfor ridser.
Se det fulde sortiment og læs mere omkring pleje og produktegenskaber på byhorn.com
Fotocredit: Silestone®
Keramik
Med en bordplade i keramik får du en uovertruffen, eksklusiv arbejdsflade der holder til nærmest alt.
Keramiske bordplader er de mest ridse- og varmefaste materialer på markedet. Overfladen er nærmest uopslidelig, rengøringsvenlig, vedligeholdelsesfri og ekstrem modstandsdygtig som arbejdsflade.
Materialet består af forskellige mineraler og stenmel, som sammenpresses under højt tryk og efterfølgende sammensmeltes i en ekstrem varm ovn. Et print tilføjes på overfladen som et naturtro mønster.
Fotocredit: Sapienstone
Varme
Keramik er et af markedets mest varmebestandige materialer, da det under brændingen udsættes for meget høje temperaturer.
Det anbefales dog alligevel at anvende afsætningsmuligheder som bordskånere for at beskytte pladen. Markante temperaturforskellige kan udløse spændinger i materialet og i værste fald føre til revnedannelser.
Tykkelser
Hos HORN har vi et stort standard sortiment fra flere underleverandør. Men har også mulighed på at kunne skaffe specifikke plader hjem, med forbehold for længere leveringstid og mer omkostning.
Afhængigt af farve tilbydes keramik i tykkelserne:
• 12 mm.
• 20 mm.
Modstandsdygtig overfor ridser og stød.
Keramik er markedets mest ridsefaste overflade, når der vælges blandt matte/let strukturerede overflader.
Vær dog opmærksom på at populære, polerede/”High Gloss” overflader vil blive ridsede.
Materialer med højere hårdhedsgrad, kan dog forårsage varige skader, der ikke kan udbedres.
Det anbefales altid at anvende skærebræt, dette er også for at beskytte dine knive.
Certificeringer
Hos HORN vil vi være tredjepartsgodkendt for at gøre hvad vi siger, derfor arbejder vi med en række relevante certificeringer på vores materialer
- For keramik gælder:
Fotocredit: Sapienstone
Arbejdet med keramik
Vores medarbejdere har stor ekspertise indenfor håndtering af vores keramikplader, med en passion for at hver bordplade bliver til et særligt kunstværk i hjemmet.
Valg af vaske kan have stor betydning på det udtryk der ønskes, og findes i mange materialer og farver, for perfekt match til bordpladen.
Vaske illægningsmuligheder
Underlimning
Vasken monteres under bordpladens tykkelse. Udskæringen følger vaskens flangeradius. Kanten fases for at give en flot og holdbar overgang.
Planlimning
Vasken monteres oppefra således at vaskens flange er synlig. Bemærk: Vaske er ikke 100% plane, så der kan forekomme ujævnheder i vaskens flange.
Integrallimning
HORN integrallimer med en 45˚ samling som giver et unikt resultat hvor vask og bordplade går ud i et.
Håndpoleret finish.
Varmebestandige
Kan modstå moderate varme
Det anbefales dog at anvende bordskåner.
Vedligeholdelsesfri
Kræver ingen vedligehold udover rengøring og er modstandsdygtig overfor pletter.
Ridsefast
Husholdningsredskaber vil ikke ridse pladen og skærebræt anbefales for at beskytte redskaberne. *Gælder ikke poleret
Se det fulde sortiment og læs mere omkring pleje og produktegenskaber på byhorn.com
Corian®
Pladen med visuelle flotte samlinger
Den største fordel ved at arbejde med Corian®, er muligheden for at lave specialløsninger, da materialet gør det muligt at formestøbe og pudse samlinger, så de bliver optisk skjulte og givet et meget roligt og stilfuldt look.
Dette betyder også at overfladen kan repareres og overfladeridser kan poleres så det oprindelige udseende genskabes.
Da overfladen er helt lukket er materiallet også en ideelt til at anvende på et badværelse, hvor vi har flere forstøbte forme.
Corian® er en formbar bordplade og et alsidigt materiale med mange muligheder
Materialet tilbydes i mange tykkelser og et væld af farver og designs.
Se det fulde sortiment og læs mere omkring pleje og produktegenskaber på byhorn.com
Stål
Se det fulde sortiment og læs mere omkring pleje og produktegenskaber på byhorn.com
Stålbordpladen har for længst forladt industrikøkkenet, og er i dag et eftertragtet designvalg i moderne hjem. Den rå, industrielle æstetik skaber en markant kontrast til varmere materialer og tilfører køkkenet et unikt og eksklusivt udtryk. Ofte anvendes stål som et praktisk og holdbart element omkring kogeplade og vask, hvor materialets egenskaber kommer særligt til sin ret.
Den lukkede ståloverflade er ikke blot robust og hygiejnisk, men også modstandsdygtig over for de fleste husholdningsvæsker. Rustfrit stål er et tidløst materiale, der er praktisk i forbindelse med madlavning og bevarer sin funktion i årevis.
En bordplade i stål vil kunne leveres enten som en blankpoleret eller med “curlet” overflade. Efter ibrugtagelse vil der forekomme brugsridser som en naturlig patinering af overfladen. Dette er helt normalt og en del af at vælge stål som materiale. Ridserne vil være uden betydning for funktionaliteten og overfladen er uopslidelig.
I stål er det oplagt at få isvejst en stålvask, hvor samlingerne bliver helt lukket og vaske og bordplade går ud i et med hinanden.
Hos HORN finder du et bredt udvalg af stålbordplader, både massive og 1,5 mm rustfri stål der pålimes en kerne af spånplade. Uanset dit valg, får du en bordplade af højeste kvalitet og med enestående holdbarhed.