4 minute read

Højskole i miniformat og Kulturhøjskolen

Se også foredrag med Stig Nielsen, Countrymusikken – nederlagets manual, på side 10.

Friheden på prærien

I generationer har det vilde vesten, dristige cowboys og modige nybyggere fanget vores fantasi og opmærksomhed

Sognepræst Nana Hauge tager os med ned i de dybe lag af forfatteren Laura Ingalls Wilders populære bøger om Laura og det lille hus på prærien. Sammen med musiker Stig Nielsen graver vi efter Western-heltens historiske og litterære rødder, mens historiker Christian Egander Skov kaster et blik på et Amerika anno 2022, hvor det vilde vesten er blevet til ”flyover country”.

3 mandage: 29/8, 26/9 og 20/11 kl. 19.00-21.00 Søren Frichs vej 36D, lokale D1 Pris: kr. 295,- Arr.nr. 6959 I samarbejde med Forlaget Munch & Lorenzen

Klassisk dannelse hos FOF Aarhus i Frichsparken

Gennem tre møderækker med tre foredrag i hver kaster vi lys over liv, kultur, historie og litteratur. Det er højskole i miniformat med masser af stof til eftertanke og perspektiv.

De sidste tider

Dystopien er utopiens mørke tvilling. Men hvad er det ved den, der griber os?

Vi kommer omkring klassiske litterære dystopier, går ind i den franske forfatter Michelle Houellebecqs mørke univers samt den politiske dystopi, som netop i disse år er blevet moderne. Oplev cand.mag. i filosofi og nordisk Nick Bo Madsen, ph.d.-stipendiat i teologi Mikael Brorson og redaktionschef Alexander Rich Henningsen fortælle om dystopiens mange facetter.

3 mandage: 5/9, 10/10 og 21/11 kl. 19.00-21.00 Søren Frichs vej 36D, lokale D1 Pris: kr. 295,- Arr.nr. 6958 I samarbejde med Atlas Magasin

Livsgejst

Hvad skaber livsglæde og livskvalitet? Hvordan værner mennesket sig mod meningsløshed og tomhed?

Med afsæt i begreber om kærlighed, døden og etik vil vi sammen med pædagogisk antropolog Mette Rosendal Strandbygaard undersøge litterære, filosofiske og psykologiske bud på livsgejstens kilder og betydning i hverdagslivet.

3 mandage: 3/10, 24/10 og 14/11 kl. 19.00-21.00 Søren Frichs vej 36D, lokale D1 Pris: kr. 295,- Arr.nr. 6957

KUNST- OG MUSIKDAG: Wien omkring år 1900

v. kunsthistoriker Ruth Christensen og musikhistoriker Leif V.S. Balthzersen

Vi skal dykke ned i Wien omkring år 1900, hvor byen er én af de centrale kulturmetropoler i Europa

Ruth Christensen og Leif V.S. Balthzersen gør dig klogere på billedkunsten og musikken i Wien, der i denne periode er stedet, hvor tradition og modernitet mødes og brydes, og hvor kunstmiljøet er præget af international orientering og intens skaberkraft. Wiens rige kulturliv har i perioden omkring århundredskiftet stor indflydelse på resten af Europa, både hvad angår filosofi, litteratur, musik, kunst, design og arkitektur. I kunsten ser vi på Gustav Klimt, der arbejder med det dekorative og symbolistiske, og Egon Schiele, der udforsker det erotiske og groteske. I musiklivet finder vi flere forskellige fløje: den traditionsbevidste musik, den senromantiske og den modernistiske.

Lørdag 5/11 kl. 10.00-15.30 Solsalen, Ingerslevs Boulevard 3, ved Svømmestadion Pris: kr. 245,- inkl. kaffe/te og sødt

Efterår 2022: d. 5/9-9/12

For pensionister og efterlønnere

Kulturhøjskolen i FOF Aarhus er for alle, der har tid og lyst til at fordybe sig i kulturelle fag og temaer. Den velkvalificerede lærerstab står for undervisning og foredrag, hvor både fagligt indhold og socialt samvær bliver højt prioriteret.

Du vælger selv dine fag, hvor du får 13 undervisningsgange og 13 fælles fredagsforedrag, der samler alle højskolens deltagere.

Kulturhøjskolen er kendt for kvalitet i sit programudbud og har været på banen mange år i Aarhus.

Kulturhøjskolen har sin faste base på N. J. Fjordsgades Skole og i Solsalen på Frederiksbjerg. Se program og læs mere på www.fof-aarhus.dk

Tilmeld dig på tlf. 8612 2955 eller i FOF Butikken, H. H. Seedorffs Stræde 7, 8000 Aarhus C.

Vi tilråder hurtig tilmelding.

NB: Programmet for foråret 2023 forventes klar primo december 2022 på www.fof-aarhus.dk

Historie – mandage

Kirker, kejsere og kættere

v. cand.theol., ph.d. Uffe Holmsgaard Eriksen

Musik – tirsdage

Spanien i musikhistorien

v. cand.mag. i musikvidenskab Peter Uldahl

Litteratur, kultur og filosofi – onsdage

Russisk litteratur, kultur og tænkning – mellem Pusjkin og Putin

v. cand.mag. Nick Bo Madsen

Natur og fugle – onsdage el. torsdage

De nye danske naturnationalparker – hvad betyder det for mangfoldighed og biodiversitet?

v. biolog og naturvejleder John Simoni

Samfund & horisont – torsdage

Hvad med folket?

v. historiker, ph.d. Christian Egander Skov

Kunst – torsdage

Bauhaus og Weimarrepublikken 1919-1933

v. cand.mag. i kunsthistorie Ruth Christensen

Læs meget mere om de enkelte fag og fælles foredrag på www.fof-aarhus.dk

To af vores faghold har i denne sæson fået nye undervisere. Vi byder velkommen til Uffe Holmsgaard Eriksen, som overtager historie, og Peter Uldahl, som tager over på musikholdet.

Læs mere om alle undervisere på Kulturhøjskolen på www.fof-aarhus.dk

Fælles foredrag – fredage

13 afvekslende foredrag, som afholdes i Solsalen, Ingerslevs Boulevard 3, Aarhus C, ved Svømmestadion.

Mød bl.a. folkekære Søren Ryge, skuespiller Susse Wold, pianist Vibeke Lundgren Nielsen, journalist, politisk kommentator og forfatter til Monark og menneske Thomas Larsen og jazzduoen Jazz med to, og tag med på en hyggelig tur til Flensborg.

This article is from: