DRIVKRAFT #2 - Oktober 2015

10/15

MAGASINET OM PRODUKTION

PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER: ER I KLAR TIL FREMTIDEN? JONAS DAL SKABER DET FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB

NÅR PLIGTEN BLIVER EN PASSION TEMA TALENTER & KOMPETENCEUDVIKLING

Medarbejderne er afgørende Fremtidens konkurrencekraft afhænger i højere grad end tidligere af de rigtige kompetencer og de rigtige medarbejdere. De er begge afgørende for vækst. Politisk opbakning er en nødvendighed, men der skal gøres meget mere end det. Det handler om ansvarlighed, og hvad du bør gøre for at styrke netop din virksomhed.

Medarbejdermanglen skyldes små årgange på arbejdsmarkedet, nedgang i antallet af unge, der vælger en faglig uddannelse, kombineret med en meget stor gruppe, der går på pension. Produktionsvirksomheder skal nu for alvor til at lære kunsten at markedsføre sig som attraktive og spændende arbejdspladser.

Når man så har de gode medarbejdere, hvordan holder man så på dem? Svarene findes i spændende jobmæssige udfordringer, mulighed for indflydelse, høj grad af jobsikkerhed samt en fornuftig løn.

Og så skal der naturligvis sørges for, at medarbejderne gennem spændende og relevante efteruddannelser bliver ved med at udvikle sig — og fortsat kan understøtte virksomhedens udvikling. Faglært som ufaglært.

Vi sætter i dette nummer af DRIVKRAFT spot på talenter, kompetencer og medarbejdermangel.

God læselyst!

Henrik Sørensen, adm. direktør, Dansk Produktions Univers A/S

Samarbejdspartnere UDGIVER Dansk Produktions Univers udgiver magasinet

DRIVKRAFT som et led i at fastholde og udvikle

produktionsarbejdspladser i Danmark. DRIVKRAFT

har som målsætning at nå alle i Danmark, der har

interesse i produktion. DRIVKRAFT udkommer

10 gange om året. www.danskproduktionsunivers.dk

Dansk Produktions Univers er et center for inspiration, produktion og viden.

Et nationalt kraftcenter for produktion, som er etableret med det ene formål at fastholde og udvikle produktionsarbejdspladser i Danmark.

Dansk Produktions Univers har etableret et stærkt og godt samarbejde med organisationer, som bidrager med viden og netværk. Et samarbejde, der kan styrke produktionen i Danmark.

Produktion First Purple Publishing, www.firstpurple.com Ansvarshavende Redaktør Henrik Sørensen, direktør for Dansk Produktions Univers Redaktør Karen-Maria Dixen, karen-maria.dixen@danskproduktionsunivers.dk Projektledelse Tine Presterud Design/layout Trine Natskår Forsidefoto Jonas Dal Foto Lars Just, Ida Schmidt & Claus Bonnerup Tekst Anne Møller Kristensen, Ud med ordet Tryk Scanprint Annoncesalg Kristian Dickow, kd@firstpurple.com, 3068 0740 Oplag 7.500 Kontakt First Purple Publishing: 3119 4000 Abonnement

3 stk. 175,- TILBUD bestil resten af 2015 (1 stk.) og hele 2016 (10 stk.) for kun 499,- (rabat 279,-) Henvendelse vedr. abonnement rettes til drivkraft@danskproduktionsunivers.dk

DRIVKRAFT 2

INDHOLD 05 ER DU ATTRAKTIV? Hvad gør man, når man ikke kan få de medarbejdere, man har brug for?

08 HVIS DE KAN I KENYA SÅ KAN VI OGSÅ I LØSNING Det kan være svært at finde de helt rigtige folk. Men direktøren har alle antenner ude.

09 DEN FRIE FUGL

12

Portræt: Han har glade kunder i sit kølvand. Men allervigtigst er fællesskabet.

11

14 ER I KLAR TIL FREMTIDEN? Hvis I ikke er inde i kampen om arbejdskraft, er her nogle tal, der fortæller, hvorfor det er en rigtig god idé.

18 NÅR PERSONLIGHEDEN TÆLLER Det er de personlige egenskaber, der er med til at skabe succesfulde ansættelser.

20 KAMPEN OM TALENTER ER STARTET – men hvad tænker de selv?

24 DA DET UMULIGE SKETE DRIVKRAFT har spurgt Jonas Dal, hvordan han skabte succes i Hobro IK.

28

48

EKSEKVER DIN STRATEGI! Masser af strategier bliver aldrig ført ud i verden – få inspiration til eksekveringen.

30 BLIV KLOGERE Bliv lidt klogere på siden med korte nyheder. Og få overblik over nogle af de arrangementer, der afholdes om produktion.

DRIVKRAFT 3

ER DU ATTRAKTIV?

For at producere en dims, skal du bruge råvarer, maskiner og mennesker. De to første kommer fra underleverandører og taler samme sprog som dig selv. Men den tredje, mennesker, er straks sværere at arbejde med: Nogle lever ikke op til forventningerne, nogle finder andre veje, og nogle findes overhovedet ikke. Hvad gør du så?

TEKST: ANNE MØLLER KRISTENSEN / FOTO: LARS JUST

P

å papiret er det et simpelt regnestykke at producere, ja, egentlig hvad som helst. Der skal noget ind i den ene ende, og så kommer der noget andet ud i den anden ende. Men sådan er virkeligheden ikke for de fleste produktionsvirksomheder i Danmark: Kriseårene er blevet brugt til at omstrukturere, og nu, hvor væksten er begyndt at melde sig, er udfordringen for mange at få nok hænder til at producere de varer, kunderne efterspørger. Men hvorfor er det svært at få de unge til at vælge en vej inden for f.eks. produktion? Det skyldes flere faktorer, mener erhvervsskolerne selv.

- Erhvervsuddannelserne har haft brug for et imageløft, hvor vi sender et klart signal om, at det kræver noget at tage en erhvervsuddannelse. Derfor er det også vores mål, at vi skal tiltrække flere af de elever, som i dag pr. automatik vælger en gymnasial uddannelse, siger Per Påskesen, formand for Danske Erhvervsskoler-Bestyrelserne, ifølge danskeerhvervsskoler.dk som en del af forklaringen på, at 11 pct. færre elever har valgt at begynde på en erhvervsuddannelse i år i forhold til sidste. En anden forklaring er EUD-reformen og adgangskravet på mindst 02 i karakter.

"VI SKAL TILTRÆKKE FLERE AF DE ELEVER, SOM I DAG PR. AUTOMATIK VÆLGER EN GYMNASIAL UDDANNELSE" KNYT SYLTEN, MOR En ting er image – noget andet er mangel på viden om de mange muligheder, der er med en faglig uddannelse. F.eks. det nyere eux-forløb, hvor eleverne både får et svendebrev og en gymnasial eksamen og på den måde holder flere muligheder åbne.

- For at løse problematikken med at få unge mennesker til at vælge en erhvervsuddannelse er det nødvendigt med en holdningsændring: at skabe motivation for uddannelserne. Det er helt afgørende i en tid, hvor

DRIVKRAFT 5

"FOR AT LØSE PROBLEMATIKKEN MED AT FÅ UNGE MENNESKER TIL AT VÆLGE EN ERHVERVSUDDANNELSE ER DET NØDVENDIGT MED EN HOLDNINGSÆNDRING" gymnasiet for mange er det eneste rigtige – i hvert fald for mor, der tit er den ”studievejleder”, der påvirker den unge mest, siger John Vinsbøl, udviklings- og VEU-chef ved Selandia, et af Danmarks største uddannelsescentre. Og det kan være lidt af et problem, da mor ofte synes, gymnasiet er den bedste og mest sikre vej, siger han.

- Der er mange ting, der skal spille sammen, hvis vi skal leve op til de krav, der er på fremtidens arbejdsmarked. F.eks. bør vi diskutere, hvorfor man skal tage en bestemt uddannelse, hvis den ikke fører til job? Vi skal kigge nærmere på, hvad det er for nogle opgaver, der skal løses i fremtiden – kigge på virksomhedernes behov og spille på deres banehalvdel. Her i Slagelse, hvor jeg sidder, er der f.eks. stor mangel på industriteknikere. Arbejdet foregår foran en computer, og mange gange starter de nyuddannede på mere end 30.000 kr. i løn om måneden. Det er der mange, der ikke ved, siger John Vinsbøl om den generelle samfundsholdning til, at det bedste er en længerevarende uddannelse.

Tema DRIVKRAFT har i denne udgave valgt at sætte fokus på den mangel på faglært arbejdskraft, som størstedelen af de danske produktionsvirksomheder oplever lige nu, hvor væksten begynder at vise sig i ordrebøgerne rundt omkring. Du kan læse om:

→ → → → → → →

UDDANNELSE TALENTPLEJE MOTIVATION EN DYGTIG MEDARBEJDER KOMPETENCESTRATEGI HVAD SIGER DE UNGE? FAKTA

DRIVKRAFT 6

IL VÆKSTE

Hedenstederne – for alle der vil vækste

Gode grunde til at flytte til Hedenstederne • Erhvervsjord til fornuftige priser ved E45 – og samtidig tæt på Midtjyske Motorvej • Kommunale kontaktpersoner, der taler dit sprog • Ingen dækningsafgift samt lave grund- og ejendomsudgifter

Frister det? … så vil vi invitere dig til at drive virksomhed i Hedenstederne.

Hedensted Kommune blandt landets fire bedste erhvervskommuner for femte år i træk Her vil du blandt andet opleve: • Handlekraft og nærhed • Fælles ansvar for udvikling og vækst • Fokus på produktionsvirksomheder • Er stort opland med adgang til kvalificeret arbejdskraft

Besøg os på www.hedenstederne.dk/erhverv

HVIS DE KAN I KENYA - SÅ KAN VI OGSÅ I LØSNING

KJELD GADE, DIVISIONSDIREKTØR VED AUTOMATIONSVIRKSOMHEDEN KJÆRGAARD I LØSNING, HAR ALLE ANTENNER UDE, NÅR DET KOMMER TIL AT LEDE EFTER DYGTIGE MEDARBEJDERE. VIRKSOMHEDEN STILLER STORE KRAV TIL SINE ANSATTE, OG DET KAN VÆRE SVÆRT AT FINDE DE HELT RIGTIGE FOLK. TEKST: ANNE MØLLER KRISTENSEN / FOTO: CLAUS BONNERUP

Kenya er kendt for at levere mange verdensmestre og guldmedaljevindere i løb.

Især en enkelt stamme i Nandi-bjergene i Iten, kalenjin-stammen, stikker ud som noget helt særligt: den udgør kun 0,005 pct. af verdens befolkning, men en forsker har anslået, at en gennemsnits - kalenjin kan løbe fra 90 pct. af verdens befolkning. Det er der mange grunde til: gode gener, hård træning og livet i den tynde luft i 2.300 meters højde er alle bud på de hurtige ben.

Men motivation er også en faktor, der arbejdes meget konkret med.

SYMBOL PÅ SEJR I skolegården ved St. Patrick Secondary School, der har fostret mange løbetalenter, herunder vores egen Wilson Kipketer, plantes et træ for hver mester, skolen har produceret. Det er efterhånden ved at udvikle sig til en lille skov og står som et motiverende symbol på sejr for de kommende talenter. Den idé har den danske automationsvirksomhed overført til egne breddegrader.

- I al beskedenhed har vi hos Kjærgaard ladet os inspirere af den kenyanske kost-

DRIVKRAFT 8

skole og startet det, vi kalder ”Kjærgaard Lunden”. Her planter vi et træ, hver gang en af vores lærlinge får et svendebrev med et 12-tal på. Indtil videre har vi kun plantet et enkelt, men det virker motiverende på de unge mennesker at vide, at vi fejrer deres flotte resultater med en symbolsk handling, fortæller Kjeld Gade, der er divisionsdirektør ved Kjærgaard.

- For et par år siden inviterede vi skoleledere i lokalområdet til en snak om, hvad vi kan gøre for hinanden, og det har faktisk ledt til, at de unge har fået øjnene op for

VI TROR PÅ UDVIKLING

"DET ER SIMPELTHEN IKKE LÆNGERE SANDT, AT ALLE KAN BLIVE HÅNDVÆRKERE. DET KRÆVER, MAN ER MEGET GOD TIL BÅDE MATEMATIK OG FYSIK" en karriere et sted som vores virksomhed.

Vi har igennem de seneste to år haft mere end 200 7. og 8. klasses elever på besøg hos Kjærgaard – og formået at skabe interesse om faget samt fremtidsmulighederne. Problemet er større, når det kommer til at få fingre i allerede udlærte automationselektrikere, -teknikere og -ingeniører.

Der er simpelthen ingen ledige at tage af, og hvis vi ikke lykkes med at stjæle dem fra andre arbejdspladser, så forsøger vi at lede efter folk i egne rækker, som vi kan videreuddanne. Vi er i øjeblikket i gang med at udvikle et kompetenceudviklingsprogram, så det bliver en fast del af vores medarbejderudviklingsindsats, siger Kjeld Gade.

PLEJE AF TALENTERNE For nogle år siden tog virksomheden konsekvensen af, at det var svært at få især automationselektrikere til at køre langt, ved at opstarte en afdeling i nærheden af en eksisterende kunde, der lå bedre geografisk. Men der skal mere og mere til.

- Jeg bruger 10-15 pct. af min tid på at sondere netværket i forhold til at rekruttere nye medarbejdere, vil jeg tro. Jeg holder mig opdateret gennem kunder og leverandører – og naturligvis også LinkedIn. Og så gør vi meget ud at pleje de talenter, vi allerede har. Her får man lov til at lave det, man er god til, og hvis man har både viljen og evnen, er der gode muligheder for

DRIVKRAFT 10

at stige i graderne. Kigger man på vores hjemmeside, vil man også se, vi altid søger fem personer. Vi kan altid bruge nye folk, hvis de er dygtige nok, siger Kjeld Gade og punkterer samtidig myten om, at alle kan blive håndværkere.

- Det er simpelthen ikke længere sandt, at alle kan blive håndværkere. Det kræver, man er meget god til både matematik og fysik – har man f.eks. ”kun” et 4-tal (svarer til 7-8 på den gamle skala, red.) på sit eksamensbevis, så skal der være andre kvaliteter hos den kommende lærling, der kompenserer i den rigtige retning. Når vi leder efter uddannede medarbejdere, vil jeg langt hellere have en dygtig automatiktekniker end en halvdårlig ingeniør. Og så handler det også om attitude. Vi overlever på vores høje grad af kundeservice, og vores medarbejdere er meget dedikerede til deres job, så det kræver også en vis portion faglig stolthed og nysgerrighed at være her, afslutter Kjeld Gade.

Der er forskel på løb i Kenya og automation i Danmark. Men når det kommer til udvikling af talenter, kan de to verdener godt smelte sammen.

Mød dine nye naboer At arbejde i en forskerpark er ikke som at arbejde andre steder. 62 % af virksomhederne oplever vækst.

53 % lancerer nye produkter. 54 % samarbejder med DTU, og 67 % mener, at Scion DTU bidrager positivt til deres vækst. Alt det kan du blive en del af. Vi har stadig få ledige m2 i forskerparken i Hørsholm, der ligger nemt tilgængeligt i skønne grønne områder.

Vi er en samling af videntunge virksomheder. En del med hardware-fokus, da faciliteterne er perfekte til det. Du er velkommen til at kigge forbi og hilse på.

For mere information ring 4586 4100.

sciondtu.dk

DEN FRIE FUGL HAN ER EL-INSTALLATØR OG STOLT AF SIT FAG. STOLT AF AT VÆRE HÅNDVÆRKER MED GLADE KUNDER I SIT KØLVAND. ALLERVIGTIGST I HVERDAGEN ER FÆLLESSKABET BLANDT KOLLEGERNE OG TILLIDEN FRA TOPPEN TIL, AT DE BESLUTNINGER, HAN TAGER, ER DE RIGTIGE. OG SÅ BETEGNER HAN SIG SOM EN FRI FUGL, DER ALTID ER GLAD. TEKST: ANNE MØLLER KRISTENSEN / FOTO: CLAUS BONNERUP

DRIVKRAFT 12

J

eg møder Jacob Weile, serviceleder ved Kjærgaard i Løsning, en formiddag i september. Han har travlt og sidder med mobilen fremme, mens han undskyldende forklarer, at han lige har en kunde, der måske ringer med noget, han skal tage hånd om med det samme. Jeg får hurtigt det indtryk, at sådan er det altid.

At kunderne kommer i første række. I alt, han gør.

JEG ER NOK LIDT ÆREKÆR Måske er det derfor, at han er en eftertragtet arbejdskraft. I hvert fald havde Kjærgaard længe snøren ude efter ham, inden han endelig sagde ja til jobskiftet for halvandet år siden.

"DET ER VIGTIGT FOR MIG, AT VI ER LOYALE OG FLEKSIBLE OVER FOR HINANDEN – LOYALE OVER FOR HÅNDVÆRKET, DEN FAGLIGE STOLTHED, OG FLEKSIBLE OVER FOR KUNDERNE" - Da jeg efter længere tids dialog blev ansat her, gjorde jeg det fra starten helt klart, at jeg vægter lighed, sammenhold og frihed meget højt. Jeg vil ikke arbejde et sted, hvor der bliver stillet spørgsmålstegn ved det, jeg laver. Jeg er en fri fugl. Det vigtige for mig er at opnå noget hver dag, og jeg bliver glad, når vi har lavet et flot

DRIVKRAFT 14

stykke arbejde. Jeg er nok lidt ærekær og kan godt blive sur, hvis nogen tvivler på noget, jeg har sagt, gør Jacob Weile det klart.

Samme tilgang har han i øvrigt til sine 3040 medarbejdere, han sammen sin kollega Henning hver dag har ansvaret for at matche med de kundeopgaver, der ligger på skrivebordet.

i fællesskabet, og det er faktisk samme filosofi, jeg bruger i mit arbejdsliv, fortæller han, mens engagementet stråler ud af øjnene og bliver understreget af et åbent og positivt kropssprog. Jeg er ikke i tvivl om, at samme engagement har en motiverende virkning på kollegerne omkring ham.

LAURA, DEN NYE ARBEJDSDRENG At få unge til at se lyset i at tage en håndværksuddannelse i dag kan være op ad bakke. I hvert fald kommer de ikke altid af sig selv. Det har Jacob Weile oplevet på egen krop, da han på et tidspunkt manglede en ny arbejdsdreng og tog udfordringen meget konkret op i stedet for at opgive.

- Jeg ved ikke, hvorfor det ikke er populært at blive håndværker i dag. Der er så mange muligheder med en håndværkeruddannelse, og vi har brug for dygtige folk, der f.eks. er gode til matematik. Da jeg konkret manglede en ny arbejdsdreng, tog jeg ud til de lokale folkeskoler og holdt et lille oplæg for 8. klasserne om, hvad vi laver hos Kjærgaard. Efterfølgende meldte Laura sig som interesseret, og hun er nu i gang med EUX automatiktekniker-uddannelsen, hvor hun både får et svendebrev og en gymnasial uddannelse, når hun er færdig, siger Jacob Weile, mens han udtrykker sin glæde over, at den ekstraordinære formidlingsindsats har båret frugt i et godt samarbejde med et ungt menneske, der måske ikke selv var kommet til samme valg af fremtidig karriere.

Da interviewet er slut, går der ikke længe, inden Jacob Weile har fat i sin mobil for at svare på alle de opkald og beskeder, der er tikket ind undervejs. Den frie fugl spreder sine vinger ud og flyver videre.

Blå bog - Det er vigtigt for mig, at vi er loyale og fleksible over for hinanden – loyale over for håndværket, den faglige stolthed, og fleksible over for kunderne. Og tillid er også vigtigt. Jeg skal vide, hvad der sker. Det betyder meget for mig, at man bakker op om sine kolleger. Vi er sammen om det her.

Vi peger ikke fingre ad nogen, men giver et stort ansvar ud fra devisen om, at hvis der er noget, man skal have hjælp til, så skal man sige det. Vi er her for at hjælpe hinanden. Man skal turde tage chancen, men også kende egne grænser. Har man svært ved det, passer man ikke ind her, uddyber el-installatøren, der understreger, at der selvfølgelig også skal være plads til sjov og ballade i en travl arbejdsdag.

SPEJDER I BLODET At have det sjovt går igen i fritidsinteressen, der er en del af hele familiens dna; nemlig spejderlivet. Han er spejderleder i KFUM for 2.-4. klasse og 6.-8. klasse, og det samme er hans kone. Begge børn er naturligvis med på holdene.

- Når jeg er spejder, er jeg barn igen. Det er så sjovt. Alt kan blive til en leg, også det kedelige. Jeg bruger min kreativitet meget og får mange skøre ideer – det er fedt.

F.eks. lavede vi en 100 meter lang snor med tøj på for at lære morsealfabetet. Jeg kan virkelig godt lide at have med mennesker at gøre – kan godt lide at kunne give noget igen. I spejderverdenen er der plads til alle

DRIVKRAFT 15

→ NAVN Jacob Weile → ALDER 37 år → CIVILSTATUS Bor i Hedensted med sin kone og to børn, en pige på otte år og en dreng på ti år → UDDANNELSE El-installatør i 2002 → STILLING Arbejder som serviceleder ved Kjærgaard i Løsning, der er totalleverandør inden for automation og installationer til den producerende industri. Leder sine 30-40 medarbejdere ud fra værdier om fællesskab, loyalitet, fleksibilitet og tillid. → FRITID Frivillig spejderleder ved KFUM i Løsning

ER I KLAR TIL FREMTIDEN?

Hvis I ikke allerede er godt inde i kampen om kvalificeret arbejdskraft, er her nogle tal, der underbygger, hvorfor det er en rigtig god idé at have en langsigtet plan for tiltrækning af talenter.

TEKST: ANNE MØLLER KRISTENSEN

Kun 51 procent af de elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse, ender med at blive udlært inden for deres fag.

51%

”Vi har brug for flere dygtige faglærte, og derfor skal vi have flere til at gennemføre deres uddannelse. Tallene bekræfter, at det er nødvendigt med et karakterkrav, så de unge, der kommer ind, også er uddannelsesparate. Jo højere karakterer eleverne har med fra folkeskolen, jo lavere er frafaldet. Der er ingen grund til at påføre unge det nederlag, det er at måtte springe fra sin uddannelse,” siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

11%

48

Tilgangen af elever til erhvervsuddannelsernes grundforløb efter sommerferien er faldet med 11 procent i forhold til sidste år.

Det skyldes indførelsen af adgangskrav.

KILDE: UVM.DK

DRIVKRAFT 16

Mangel på faglært arbejdskraft � Der vil mangle 44.000 faglærte om ti år, hvis det nuværende uddannelsesog beskæftigelsesmønster fortsætter.

”Erhvervsuddannelserne har haft brug for et imageløft, hvor vi sender et klart signal om, at det kræver noget at tage en erhvervsuddannelse. Derfor er det også vores mål, at vi skal tiltrække flere af de elever, som i dag pr. automatik vælger en gymnasial uddannelse,” siger Per Påskesen, formand for Danske ErhvervsskolerBestyrelserne.

� Manglen omfatter primært tekniske områder som elektrikere, værktøjsmagere og industriteknikere. � Til gengæld bliver der uddannet for mange inden for blandt andre pleje og omsorg og frisørområdet.

KILDE: DI

KILDE: DANSKEERHVERVSSKOLER.DK

Er du industritekniker?

Ellers er det en god idé at blive det!

Cirka 900 industriteknikere forlader arbejdsmarkedet hvert år, og der bliver kun uddannet 300-350 nye – samtidig med at efterspørgslen stiger.

KILDE: INDUSTRIKTEKNIKER.NU

DRIVKRAFT 17

35

36

NÅR PERSONLIG Er I blandt de danske produktionsvirksomheder, som har svært ved at få fat i nye medarbejdere med de rette faglige kompetencer?

Så er der håb forude. Ifølge en rekrutteringsspecialist er det i lige så høj grad de personlige egenskaber, der er med til at skabe succesfulde ansættelser.

TEKST: ANNE MØLLER KRISTENSEN

D

u kender problematikken: Du ved, I inden for tre-fem år automatiserer så meget i jeres produktionsflow, at der er brug for flere medarbejdere, der snakker robotternes sprog. Og de hænger ikke på træerne.Faktisk bliver manglen på faglært arbejdskraft ofte angivet som svar på, hvad der i værste fald kan hæmme en virksomhed i at nå sine mål.

Og kan man ikke producere det, der bliver efterspurgt, finder kunderne andre leverandører, og du står der tilbage som en afvist teenagerdreng, der ikke forstod, hvorfor pigen ikke faldt for en tur på din flotte, nye cykel - med syv gear og blankpoleret stel.

Hvad gør du så?

LAV EN KOMPETENCESTRATEGI Du planlægger. Du laver en sammenligning af de kompetencer, du får brug for i fremtiden, med de kompetencer, du allerede har til rådighed blandt de nuværende medarbejdere. Du finder hullerne og lægger en langsigtet plan for, hvilke kurser der er brug for at opkvalificere internt, og du bliver mere proaktiv i din rekruttering, så det ikke længere lugter af brandslukning. Det kalder man en kompetencestrategi.

- Kompetencestrategien er et vigtigt ben i virksomhedens overordnede strategi, hvor man udelukkende kigger på medarbejdersiden og ser på, hvad der skal til af kompe-

DRIVKRAFT 18

GHEDEN TÆLLER

"Vi ser faktisk mest succes i de ansættelser, hvor virksomhed og medarbejder matcher på de personlige kompetencer og værdier" tencer for at nå de mål, virksomheden har.

Den nemme del er at kigge på de faglige kompetencer – f.eks. at kunne håndtere computerstyrede maskiner – men det er ikke nok. Vi ser faktisk mest succes i de ansættelser, hvor virksomhed og medarbejder matcher på de personlige kompetencer og værdier, fortæller Michaela Otto, partner og konsulent i Kromann Connect, der bl.a. har specialiseret sig i rekruttering til tekniske virksomheder.

Derfor er hendes klare råd, at virksomheder i lige så høj grad som de faglige indskriver de ønskede personlige kompetencer i kompetencestrategien.

DEN RETTE INDSTILLING Grunden til at huske de personlige kompetencer er klar: Hvis du har brug for medarbejdere, der er udviklingsorienterede, er det en dårlig idé at beholde eller ansætte

dem, der trives bedst med rutineopgaver.

Eller, som Michaela Otto siger det: - Hvis en af virksomhedens værdier er høj kundeservice, nytter det ikke at ansætte en sur receptionist, der ikke forstår, at kunderne er hele grundlaget for forretningen.

Og ja, de findes. Derfor rådgiver vi altid de virksomheder, vi hjælper med rekruttering, til også at prioritere kandidaterne til en given stilling ud fra personlige kompetencer.

Faglige kompetencer kan en medarbejder tilegne sig – de personlige er meget sværere at ændre.

Så når det ser sort ud med manglen på faglært arbejdskraft hos jer, er et godt råd at skele til, hvad I har behov for, medarbejderen besidder af personlige værdier. Finder I en kandidat, der matcher det, kan det faglige bygges ovenpå.

DRIVKRAFT 19

KAMPEN OM DE KOMMENDE TALENTER ER STARTET

Men hvad tænker de selv?

Der kan være mange grunde til, at man vælger en karriere i produktionsverdenen. For nogle er det tilfældigt, for andre er det naturligt.

Fælles er, at deres valg ikke nødvendigvis stod på side 1 i studievejlederens håndbog. DRIVKRAFT har mødt fire studerende ved Syddansk Erhvervsskole til en snak om, hvad de tænker om fremtiden.

TEKST: ANNE MØLLER KRISTENSEN

SØGER LÆREPLADS!

FRA LÆGESEKRETÆR TIL TEKNISK DESIGNER

JOB SOM REJSEMONTØR BANEDE VEJEN TIL EN LÆREPLADS

MINNA NOVAK, 45 ÅR, TEKNISK DESIGN – BYGGETEKNISK LINJE FLEMMING AAGAARD HANSEN, 20 ÅR, SMED

- At jeg er landet på en erhvervsskole i en alder af 45 år, har absolut ikke altid ligget i kortene. Det er faktisk min tredje uddannelse - først var jeg advokatsekretær, og siden blev jeg lægesekretær. Det har jeg arbejdet med i 17 år, inden jeg for nogle år siden ramlede ind i en stressperiode. Det fik mig til at stoppe op og mærke grundigt efter, hvad jeg egentlig godt kunne lide at lave. Jeg har altid haft en kreativ åre og kan godt lide at tegne, så jeg begyndte at google mig frem til, hvad der var af muligheder, og det var helt tilfældigt, at jeg opdagede uddannelsen til teknisk designer her på Syddansk Erhvervsskole. Da jeg læste nærmere om det, lå det lige til højrebenet, at det var den vej, jeg skulle. Jeg er rigtig glad for det, fordi det kombinerer mine personlige interesser med et håndværk, jeg kan bruge arbejdsmæssigt.

- Efter HF var jeg en smule skoletræt og fik ved en tilfældighed job som rejsemontør ved JMT i Grindsted. Jeg ville gerne have en uddannelse og fik en læreplads som smed samme sted – jeg havde egentlig aldrig set det som en levevej, men har altid brugt meget tid i værkstedet på mine bedsteforældres gård, så det virker faktisk helt naturligt for mig. Når man svejser, er der altid mulighed for at rette til, og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg laver mange forskellige ting og har f.eks. lige færdiggjort en lille grill her på skolen. Ved JMT laver vi mange filterkasser til industrikunder. Så det er ret all-round. Jeg drømmer om at blive selvstændig en gang – købe mine bedsteforældres gård og have virksomhed i en af bygningerne der.

En teknisk designer fra den byggetekniske linje arbejder typisk med konstruktion, tegning, beregning, illustration og planlægning i bygge- og anlægsvirksomheder. Uddannelsen tager to år og 5-11 måneder.

En smed arbejder typisk med svejsning, bukning, fræsning osv., men også med avanceret teknologi som f.eks. robotteknologi i den moderne jern- og maskinindustri. Uddannelsen tager fire år.

DRIVKRAFT 20

SØGER LÆREPLADS!

12 11

KUN FANTASIEN SÆTTER GRÆNSER

JEG VIL GERNE SKABE SAMMENHÆNG

OLIVER STAVNSBO, 19 ÅR, INDUSTRITEKNIKER

POUL RØNDE, 47 ÅR, TEKNISK DESIGN –MASKINTEKNISK LINJE

- Jeg havde en kammerat, der fik en læreplads, som sagde, det her var noget for mig. Så allerede i 9. klasse kom jeg i erhvervspraktik for at smage på det, og nu har jeg så et år tilbage af uddannelsen til industritekniker. Jeg er i lære ved LJ Maskinteknik i Vester Nebel, og vi er underleverandør til mange slags virksomheder, bl.a. LEGO, slagterier og printerproducenter. Det fede er, at man næsten kan lave alt – at det kun er fantasien, der sætter grænser. Både store og meget små emner, og jeg synes, det er sjovt med den afveksling. Programmering var svært i begyndelsen, men det er bare om at komme i gang, så er det let nok. Er man kreativ og har en faglig stolthed, får man lov til at få nogle gode udfordringer. Når jeg er færdig på skolen, skal jeg arbejde nogle år, og muligvis skal jeg læse videre på et tidspunkt, f.eks. til produktionsteknolog. Så kan jeg blive værkfører og selv køre projekter.

- Jeg er oprindeligt udlært værktøjsmager og har arbejdet med meget forskelligt, inden jeg startede på Syddansk Erhvervsskole. Jeg har fremstillet dele til specialmaskiner, været montør og reparatør. Til sidst kunne kroppen ikke klare det hårde arbejde, og jeg fik en diskusprolaps, som har sendt mig her tilbage til skolebænken. Jeg kan virkelig godt lide arbejdet med at fremstille dele og finde på, hvordan de skal designes, og det er min drøm en dag at bruge min faglighed i et job, hvor jeg hjælper produktionen med at finde løsninger på de udfordringer, der kan opstå med maskinerne. Gå i produktionen og få ideen til en specialløsning, tegne det op, aflevere det til værkstedet og få det op at køre. Det er det, jeg vil. Det sjoveste at tegne er noget, der giver sammenhæng – tegne alle dele og så sætte det sammen.

En industritekniker arbejder typisk med fremstilling af maskindele af metal på metalfabrikker, skibsværfter eller maskinfabrikker. Uddannelsen tager fra fire år og op til fem år og seks måneder afhængigt af sammensætning.

En teknisk designer fra den maskintekniske linje arbejder typisk med konstruktion, tegning, beregning, illustration og planlægning i produktionsvirksomheder. Uddannelsen tager to år og 5-11 måneder.

DRIVKRAFT 21

PRODUKTIO EN BY I RU (ELLER KIN Er du med til at styrke produktionen i Danmark?

Hold dig opdateret p책 branchens aktuelle udfordringer og muligheder med et abonnement p책 DRIVKRAFT. Lige nu f책r du udgivelserne i resten af 2015 samt hele 2016 (i alt 11 magasiner)

FOR KUN 499 KR. Bestil nu p책: drivkraft@danskproduktionsunivers.dk

ON ER IKKE USLAND NA) Næste magasin DANSK PRODUKTION ANNO 2025 DRIVKRAFT tager fremtidsbrillerne på og undersøger, hvordan produktionsbranchen ser ud om 10 år. Udkommer den 30. november 2015

DRIVKRAFT magasinet til den danske produktionsbranche DRIVKRAFT distribueres målrettet til små og mellemstore produktionsvirksomheder i Danmark.

DA DET UMULIGE SKETE I EFTERÅRET 2014 SKETE ET MIRAKEL I DANSK FODBOLD. NYOPRYKKEDE HOBRO IK FODBOLD KRAVLEDE LANGSOMT, MEN SIKKERT OP AD RANGSTIGEN I SUPERLIGAEN. DET ER EN HISTORIE OM DAVID, DER TÆSKER GOLIAT, OM AT TRO PÅ SIG SELV TRODS SVÆRE ODDS. KAN DANSKE PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER LÆRE AF BEDRIFTEN, DER SIDEN ER GÅET OVER I HISTORIEBØGERNE? DRIVKRAFT HAR MØDT TRÆNER JONAS DAL TIL EN SNAK OM, HVAD MAN GØR, NÅR KONKURRENTERNE I HVERT FALD PÅ PAPIRET SER UOVERVINDELIGE UD. TEKST: ANNE MØLLER KRISTENSEN & KAREN MARIA DIXEN / FOTO: IDA SCHMIDT

DS Arena er under ombygning, så den kan komme til at rumme alle de tilskuere, som et stadion med et superligahold skal.

Mødelokalerne er fuldt bookede, så Jonas inviterer indenfor i det lokale, der under kampe huser filmhold. Og nok den plads på stadion, der giver allerbedst udsyn over den lige nu helt tomme bane.

SPØRGSMÅL I sæsonen 2013/2014 rykkede Hobro IK Fodbold til de fleste fodboldeksperters overraskelse op i Superligaen.

Hvad var det, der gjorde, det lykkedes?

SVAR Ja, Jonas griner lidt, – for det første er det jo en eller anden tilfældighed, i og med at vi var nogle mennesker, der mødtes på det helt rigtige tidspunkt. Og vi var også nogle mennesker, der var gode til at få det bedste frem i hinanden.

Hvis jeg så skal kigge lidt på, hvad det var jeg gjorde … Jeg vidste, at når kampen er i gang, og jeg står dernede, Jonas peger mod sin vanlige plads under kampene, så kigger folk ned fra tribunen på mig og tænker, det er hans ansvar. Så jeg besluttede mig for, at jeg ville være en leder, der er så inddragen-

DRIVKRAFT 24

de som muligt. Og kun i de allermest nødvendige situationer ville jeg træde ind og sige: 'Nu er det altså mig, der bestemmer’.

Min filosofi er, at jo flere vi er, der er enige om, hvordan vi skal gøre det her, jo større engagement er der også fra spillerne.

Spillerne skal byde ind med, hvad de har af ideer, motivation og kompetencer. De skal drives af indre motivation, og ikke fordi jeg befaler det. De skal have et mål. Et mål, der gerne må være et fælles mål, men ikke kun et mål, der lever inde i mig.

E "ALLE KAN HYLDE MÅLSCOREN. MEN HVOR MANGE HYLDER HAM, DER LIGE LAVER DET RIGTIGE TILBAGELØB? OG DET ER LIGESÅ VIGTIGT – ELLERS VINDER VI IKKE"

Jeg ville skabe et ejerskab, og det lige fra hende, der gør rent, og til ham, der scorer alle målene i weekenden. Til direktør og sportschef. Alle skal have en fornemmelse af, at det, vi gør hér, skaber en fælles succes.

Jeg tror, at det er vigtigt, at en leder fortæller sine medarbejdere: 'Jeg kan se, at du har gjort en forskel, jeg kan se, at du gør noget

til et nyt liv som fodboldspillere i landets bedste række?

SVAR Jeg gav forskellige folk en masse ansvar. Så de kunne få lov at sætte deres mærker på, hvordan de synes det skal være.

Sammenholdet og fællesskabet var noget af det, der skulle holde os sammen. Den åbne dialog, ærlighed – at vise sig som dem, man er, og ikke så meget som dem, man godt kan tænke sig at være. Det var nogle temaer, der blev vigtige for os, og vigtigt, at det er den måde, vi skal være sammen på.

Jeg er helt sikker på, at drengene løber en meter eller to længere, hvis de selv har været med til at finde ud af, hvordan vi skal gøre det – end hvis de er blevet det dikteret.

SPØRGSMÅL Hvis du var leder i en produktionsvirksomhed og havde svært ved at få fat i de helt rigtige kompetencer for at kunne levere, hvad ville du så gøre for at få succes alligevel?

SVAR Jeg havde jo ikke dem, som individuelt er de bedste, og det har jeg stadig ikke.

Andre klubber har så mange penge, at de individuelt kan købe sig til de rette spillere til den rette position – det kan vi ikke. Der er en verden til forskel.

Vi kan ikke gøre det med individuelle kvaliteter på banen – vi er simpelthen nødt til at arbejde sammen.

Hvis jeg var leder i en virksomhed, ville jeg

"DET ER LEDERNE, DER SKAL SKABE PASSIONEN HOS MEDARBEJDERNE" nu, der rykker organisationen i den rigtige retning’. Alle kan hylde målscoreren. Men hvor mange hylder ham, der lige laver det rigtige tilbageløb? Og det er lige så vigtigt – ellers vinder vi ikke. Det dér med, at man har en fornemmelse af, at man virkelig er med til at flytte noget – og den fornemmelse får man kun, hvis éns overordnede giver klap på skulderen.

Så det gør jeg rigtig meget ud af.

Så hvis jeg skal bestemme – så bestemmer jeg, at vi alle sammen skal være med til at bestemme. Lidt finurligt sagt.

SPØRGSMÅL Hvad gjorde du som træner for at forberede dine spillere bedst muligt

DRIVKRAFT 26

tage nogle mennesker ind omkring mig, som var gode til at samarbejde – det her med at være gode til at få det bedste frem i hinanden. Så har man måske ikke de dygtigste medarbejdere, men man har nogle medarbejdere, der kan fungere sammen. Nogle medarbejdere med godt humør, som sørger for at det er sjovt, spændende, udviklende.

At man kan mærke, når man har været på arbejde, at man har gjort en forskel.

Jeg ville prøve at skabe det forpligtende fællesskab. Få alle til at forstå, at når de træder ind over dørtærsklen til arbejdet, er det en pligt at byde ind. Og den dag, den pligt bliver en passion for én - så spiller det. Det er lige før, jeg vil sige, at jeg hellere ville vælge dén person med den største passion for arbejdet, end den med de bedste kompetencer.

Og det er lederne, der skal skabe passionen hos medarbejderne. Det er altid lederen, der har ansvaret. Så er der én, der går og mistrives her, så peger pilen lige mod mig.

Hvis spillerne og mit trænerteam mistrives,så retter du bare henvendelse herovre, Jonas peger på sig selv. Det tager jeg ansvar for.

SPØRGSMÅL I dine øjne, hvad er så vigtigst: Talent eller vilje?

SVAR Klart vilje. Men jeg synes ikke altid, at det er modstridende parametre. Man kommer ingen steder uden vilje, så kan man have nok så stort et talent.

Se mulighederne Bliv erhvervskunde i danskernes foretrukne bank*

*CEM Institute – Voxmeter, januar 2015

Layland Barker, TITAN Containers A/S

Find nærmeste erhvervscenter på al-bank.dk/erhvervscenter

Eksekvér din strategi

Det hele handler om eksekvering - også når det gælder strategi.

Masser af strategier, visioner og gode intentioner bliver aldrig ført ud i verden, fordi virksomheden ser alt for ensidigt på eksekveringen.

DRIVKRAFT giver dig her indsigt i, hvad der skal til for at eksekvere din strategi.

TEKST: THORSTEN KRÆGPØTH, PRODUKTSPECIALIST, DANSK PRODUKTIONS UNIVERS

Strategien skal ses fra flere vinkler og som en proces. Man kan ikke bare investere alle pengene i en dyr strategikonsulent og så tro, at lykken er gjort. Som hvis produktionen køber en robot; så er elementerne rundt om robotten lige så vigtige som robotten. Så det bliver ført ud i livet EKSEKVERET! Det er oppe i tiden. De største forskere og praktikkerer inden for strategi har fokus på det. Det som diskuteres er Bossidy og Charans bog med citatet:

"Det svære i eksekveringen ligger i de tre centrale processer: Den menneskelige proces, den strategiske proces og den operationelle proces" DEN MENNESKELIGE PROCES Menneskene er dem, som skal udleve strategien. De skal involveres så tidligt som muligt, og kommunikationen til de forskellige niveauer i virksomheden skal styres knivskarpt. Medarbejderne skal have eller få de kompetencer, der skal til for at kunne udleve strategien. Både de faglige og de menneskelige kompetencer skal opbygges.

Hertil kan der være behov for nogle mellemfaser, som integrerer ”people-processen” eller sikre andet behov rundt om de fire processer.

Rigets tilstand 360-graders analyse som beskriver både virksomheden og omgivelserne (markeder, kunder, konkurrenter, ect.)

DEN OPERATIONELLE PROCES Opfølgningen skal sikre eksekveringen, altså at de ”daglige” mål nås. Vær hele tiden i kontrol, og tag aktion, hver gang man er off target på målene, der sikrer strategien.

Dette kræver kontinuerlig overvågning. Et hint er, at processen bliver automatiseret, så der ikke tabes værdifuld tid på opfølgning og møder.

Helt kort handler det om at investere i alle tre områder til en sådan grad, at der ikke er en proces, som er flaskehals for de andre.

Holistisk implementering sikrer resultatet!

Retning Der opsætte det præcise værdigrundlag som skal skabe grundlaget for virksomhedens forretningsmodel ud fra 360-graders analysen.

Mål For at virksomheden lykkes, skal der opsættes mål, der sikrer forretningsmodellen. Disse skal nedbrydes i delmål ned gennem organisationen.

"Når virksomheden ikke formår at gøre plan til handling, hæmmes virksomhedens konkurrencekraft og vækst" MCKINSEY"

DEN STRATEGISKE PROCES Om der skal udvikles en ny strategi, eller den eksisterende skal tilpasses. Er det essentielt, at der udvikles et velfunderet strategiindhold, som bygger både på fakta og forretningssans. Dette kræver, at der sammensættes et tværfagligt team, hvor lederen/facilitator skaber et forum, som stimulerer forskellige opfattelser og diskussioner.

Virksomheden skal forholde sig åben og ikke lægge en fast kurs for tidligt i processen.

Processen består af fire faser, som skaber en virkelig og håndterbar strategi.

Aktivitetsplan Der skal tilføres arbejdsopgaver med ejerskab, dato, ect. til de enkelte mål, så alle medarbejdere præcist ved, hvad de skal gøre i hverdagen for at realisere strategien.

DRIVKRAFT 28

"60-80 pct. af samtlige forretningsstrategier føres aldrig ud i livet" BØRSEN"

Kære producent √ Vil du sikre Danske arbejdspladser ? √ Vil du have høj produkt kvalitet ? √ Vil du kunne levere hurtigt ? √ Vil du have en lavere kostpris ?

Så kan vi hjælpe dig

MOTOMAN - Verdens største robotproducent Vi og vores systempartnere hjælper dig hele vejen fra analyse til installation, oplæring, support og efterfølgende service og vedligehold.

I dag er en industrirobot let at programmere, har ekstrem høj oppetid og er sikkert billigere end du tror.

Kontakt os nu på 70 22 24 77 eller info@robotcenter.dk Mere info på www.motoman.dk

VORES KOMPETENCER V – Skæring – – – – – – – – – – –

Kantpresse betjening Slibning Maskinbetjening Håndtering Svejsning Limning Maling Test Måling Palletering Afgratning

– og meget andet

Robotcenter Danmark A/S info@robotcenter.dk info@robotcenter.dk 70 22 24 77 70 22 24 77 www.motoman.dk www.motoman.dk

Kort Nyt

MIR TRILLER MED DIRA

AUTOMATISERINGSPRIS 2015

I september måned trillede den lille robot MiR af sted med årets DIRA Automatiseringspris.

Blandt 50 indstillede valgte juryen den lille MiR, som allerede triller rundt i virksomheder og hospitaler. MiR sparer dagligt medarbejdere for rigtig mange kedelige timer op og ned ad gange og rundt i produktionshallerne.

KILDE: DIRA.DK

NÆSTE NUMMER

drivkraft@ danskproduktionsunivers.dk.

DATE DIG TIL ET JOB

I USA kan man date sig til et job med app’en Switch. Som jobsøgende opretter man sig med en offentlig eller anonym profil.

Virksomheder slår ledige job op.

Og så kan man henholdsvis som arbejdsgiver eller -søger browse kandidater og få en hurtig kontakt via chat.

KILDE: METAL-SUPPLY.DK

REGNSKABSMANDEN TIL DIREKTØREN ...

- "VI HAR EN KUNDE, SOM HAR BETALT SIN REGNING TO GANGE. HVORDAN HÅNDTERER VI DET?" - "PRØV AT RYKKE HAM EN GANG TIL ..."

EFTERLYSNING

HAR DU EN MENING OM F.EKS. HØREVÆRN, KAFFE ELLER TING TIL GRILLEN? OG VIL DU FORTÆLLE OS OM DEN? SÅ ER DET DIG, VI HAR BRUG FOR TIL VORES HELT NYE TESTPANEL! FÅ MERE INFO VED AT SKRIVE TIL

S

DRIVKRAFT tager fremtidsbrillerne på og kigger ind i, hvordan tingene kan komme til at se ud, når vi siger Dansk produktion anno 2025.

Det kommer til at handle om robotter, automatisering og om, hvordan du som menneske skal forholde dig til det.

DRIVKRAFT 30

2014 ROBOTREKORD-ÅR

I 2014 blev der installeret hele 608 industrirobotter i Danmark.

130 robotter eller en relativ stigning på cirka 27 % i forhold til 2013. Tallene er opgjort af International Federation for Robotics (IFR)

Arrangementer

28 oktober

03 november

05 november

12 november

18 november

25

kl. 9.00 / Fredericia

→ DDV / SEMINAR Robotter og automatisering set ud fra et vedligeholdelsesperspektiv

november

25

kl. 12-15.30 / Vejen

→ FORCE / TEMADAG Dokumentation af metaller i fødevarekontakt

kl. 12-14.45 / Vejen

→ FORCE / TEMADAG EU's Guidelines til Plastforordningen

november

02 december

20

kl. 9-14.30 / Odense

→ ROBOCLUSTER /

SEMINAR

Automation der skaber arbejdspladser

januar 2016

Skjern

21

→ VÆKSTHUS

MIDTJYLLAND / FINANSIELT TJEK 55 effektive minutter med et panel af finansieringseksperter

januar 2016

DRIVKRAFT 31

kl. 9-13 / Århus

→ VÆKSTHUS

MIDTJYLLAND / VÆKSTCAMP

Neuromarketing

kl. 13-1630 / Hedensted

→ DDV / IT I PRODUKTIONEN (Sammen med Dansk Produktions Univers)

Fredericia

→ DDV / SEMINAR Fordi vedligehold er mennesker

kl. 10-17 / Lyngby

→ CENSEC / INTERNATIONAL SEMINAR Drones and Space

kl. 14-1630 / Skanderborg

→ ROBOCLUSTER Robotter i dag og i fremtiden (Sammen med Dansk Produktions Univers)

PROFESSIONAL

DET RIGTIGE VALG TIL HÅRDT ARBEJDE

Find din forhandler på www.fristadskansas.dk

FÅ STYR PÅ ARBEJDSTØJET MED WORKWEAR SHOPPEN En let måde at håndtere bestilling af arbejdstøj, er ved hjælp af Fristads Kansas Workwear shop. Gennem din forhandler kan din virksomhed oprettes med eget sortiment og de ekstra services, der er aftalt, f.eks. tryk, broderi, speciallommer, ekstra reflekser m.v. Har I flere afdelinger, er det muligt at styre forskellige sortimenter fra samme Workwear shop.

MED WORKWEAR SHOPPEN FÅR I JERES EGEN WEBSHOP MED: • Jeres specifikke tøjsortiment • Håndtering af sortimenter for flere afdelinger • Medarbejdere oprettet med egne størrelser • Styring af selvbetjening blandt medarbejderne • Bestilling døgnet rundt • Minimale fejl i ordreprocessen Læs mere på www.fristadskansas.dk

Blangstedgårdsvej 66 • 5220 Odense SØ • Tlf.: 70 10 70 74