VIRKELIGHEDEN SKAL IND I SKOLEN, OG SKOLEN SKAL UD I VIRKELIGHEDEN
Å B E N S K O L E -V I R K S O M H E D S S A M A R B E J D E
VED DU, HVOR LIDT DIN VIRKSOMHED SKAL BIDRAGE MED FOR AT GØRE STOR FORSKEL? FIND JERES FREMTIDIGE ARBEJDSKRAFT
HENSIGTEN MED ÅBEN SKOLE-SAMARBEJDE MELLEM SKOLER OG VIRKSOMHEDER I ROSKILDE KOMMUNE
Roskilde Kommune investerer i fremtiden for både vores skolelever og virksomheder. Derfor inviteres virksomheder til at indgå i et samarbejde med vores skoler til gavn for begge parter. Kommunes virksomheder inviteres til at byde ind med en udfordring – en case - som de ønsker elevernes syn eller alternative løsninger på. Virksomhederne får værdi af samarbejdet ved at få nye, udfordrende og unge blikke på
virksomheden og dens produkter. Undervisningen tilrettelægges af skolen, som sammen med virksomheden skræddersyr casen til den enkelte klasse. Udfordringen løses af elever på nye måder end virksomheden måske er vant til. Centralt for åben skole-samarbejdet er virksomhedens case, der skal udfordre eleverne, så de lærer om nye sammenhænge og i højere grad kan afprøve det, som de har lært i praksis. Med et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder i Roskilde Kommune udvikler børn og unge dé kompetencer, der giver mod og handlekraft til at blive fremtidens kompetente medarbejdere. DERFOR GIVER DET MENING:
Jeg frygtede, at jeg ikke havde tid nok til at gå ind i samarbejdet, men det var noget vrøvl. Det krævede kun en enkelt samtale med skolen at få de gensidige forventninger på plads. Børnene lærer nogle fag i skolen, som de måske kan have svært ved at se en mening med. Ude på arbejdspladserne er hver eneste arbejdsdag ét stort mix af læsning, matematik, sprog, fysik og en masse andre ting. Når børnene får lov at opleve hvordan skolefagene giver mening i arbejdslivet, kan det være, at de ser en endnu større mening med at gå i skole. OLE WITTHØFT Grundlægger og udviklingschef, System Audio
FÅ ELEVERNES BUD PÅ JERES UDFORDRINGER I EN KONKRET CASE
EKSEMPEL PÅ ÅBEN SKOLE-SAMARBEJDE 1. UDFORDRING FRA COMWELL TIL ELEVERNE: • Bæredygtighed på Comwell Hotel Roskilde - og Comwell koncernen
som helhed
• Hvordan kan vi som Roskilde virksomhed tænke mere bæredygtigt
med fokus på miljø, mennesker og økonomi?
• Lokale råvarer • Affaldshåndtering, herunder håndtering af plast • Hvordan får vi unge til at vælge vores branche? 2. ELEVERNE ARBEJDER MED UDFORDRINGERNE
- BÅDE SELVSTÆNDIGT OG I SAMARBEJDE MED COMWELL
3. ELEVERNE PRÆSENTERER DERES LØSNINGER FOR COMWELL
OG FÅR RESPONS
Et samarbejde kan forekomme på mange forskellige niveauer, men centralt for det gode samarbejde er en indledende og vellykket forventningsafstemning og rammesætning.
www.roskildeaabenskolevirksomheder.nemtilmeld.dk - her kan virksomheder og skoler hurtigt og effektivt komme i kontakt med hinanden samt finde inspiration til et fremtidigt samarbejde.
HVORFOR SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG VIRKSOMHED? GODE GRUNDE FOR VIRKSOMHEDERNE TIL AT SAMARBEJDE MED SKOLER: • Eleverne får indblik i virksomhedens arbejdsopgaver, metoder og produkter og ser muligheden for uddannelse og fremtidige job inden for virksomhedens felt • Samarbejdet skaber interesse for særlige uddannelser og faglige områder, når eleverne ser jobfunktioner og fagområder anvendt i praksis • Virksomheden skaber troværdige billeder af hverdagen og opgaverne på en arbejdsplads • Det lokale rekrutteringsgrundlag for virksomheden styrkes • Det skaber motiverede og glade medarbejdere at få lov til at fortælle om sit arbejde og sin uddannelsesbaggrund
Vi fik en spændende henvendelse fra skolen om at deltage i deres Åben Skole aktiviteter, og det sagde vi selvfølgelig ja til. Det viste sig, at eleverne var gode til at se på nogle af vores problemstillinger med andre øjne end vi måske selv gør. For os har det være rigtigt sjovt og lærerigt at høre nogle andre indfaldsvinkler fra folk ,der ikke arbejder i vores branche, og både vi og eleverne har brugt vores læring på andre måder end før. Ligeledes er vi stolte af at give de unge mennesker muligheden for at være voksen for en dag og komme ud i virkeligheden. BRIAN OLSEN Fagspecialist, FORS
Se film om Åben Skole-samarbejde med FORS på www.roskildeaabenskolevirksomheder.nemtilmeld.dk
RAMMESÆTNING • Virksomheden bestemmer selv omfanget af samarbejdet. • Virksomhedens case kan blive udfordret af så mange klasser og skoletrin, som virksomheder ønsker • Der vil af skolen blive udarbejdet en kontrakt om samarbejdet, hvor alt det praktiske vil blive anført og forventningsafstemt (varighed, indhold af forløb, kontaktperson mv.)
KONTAKTOPLYSNINGER Specialkonsulent Kristian Karstoft, Erhvervsafdelingen, Roskilde Kommune kristiankar@roskilde.dk, tlf. 20 46 00 35
GRAFISK OPSÆTNING: FILTENPLUS
Skolekonsulent Carsten Wolfgang, Skoleafdelingen, Roskilde Kommune carstenwo@roskilde.dk, tlf. 24 94 15 90