7 minute read

Fejøs Festival

Generalforsamling i Fejø Kammermusik Forening lørdag d. 20. marts 2021 kl. 16.00. Vi mødes på skolen ”Fejø Børne- og Kulturhus”, Herredsvej 192, 4944 Fejø. Kun medlemmer har adgang til generalforsamlingen. Dog kan man melde sig ind i Fejø Kammermusik Forening i døren.

Både medlemskab og festivalpas kan købes via Fejø Kammermusik Forenings hjemmeside www.fejoesfestival.dk under fanen ”Festivalpas, billetter m.m.” Festivalpasset koster 500 kr., men det forudsætter et medlemskab af Fejø Kammermusik Forening á 100 kr., så i alt 600 kr.

Advertisement

Det vil være muligt at give fuldmagt til et andet medlem i Fejø Kammermusik Forening. Der er ingen begrænsninger på, hvor mange fuldmagter, det enkelte medlem kan medbringe på generalforsamlingen. Kravet er blot, at begge skal være medlem i Fejø Kammermusik Forening jf. § 5, stk. 5 i vedtægterne.

Vi anbefaler, at I snarest køber jeres medlemskab og eventuelt jeres festivalpas til Fejøs Festival 2021, da vi ikke kan vide, hvor mange vi må samles til koncerterne under festivalen, som finder sted fra den 14. juli til og med den 18. juli 2021. Vi garanterer, at skulle det ske, at Covid-19 fortsat driller så meget, at festivalen må aflyses, eller antal publikum må begrænses, vil vi følge ”først-til-mølle princippet”, d.v.s. ud fra den dato, I har købt jeres festivalpas, vi I få det tildelt. I vil altid—inden festivalen—kunne få tilbagebetalt jeres penge for festivalpasset, såfremt I ønsker det.

På hjemmesiden www.fejoesfestival.dk finder I under fanen ”Om foreningen”

Dagsordenen for generalforsamlingen 2021

Foreningens vedtægter

Regnskabet for 2020

Formandens beretning

Fuldmagt

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formand Minna Raabo Larsen i hænde senest den 6. marts 2021. Evt. forslag kan sendes til vores mailadresse: abcm@webspeed.dk De kan også afleveres på adressen Brigetvej 6, 4944 Fejø.

Venlig hilsen Fejø Kammermusik Forening Minna Raabo Larsen,

Fotos: Hans Christian Nielsen

Herredsvej 190, kælderen, 4944 Fejø Arkivleder Søren N. Skou, tlf. 23 23 19 72 Formand John Larsen, tlf. 54 72 23 20 www.fejoelokalarkiv.dk E-post: fejoearkiv@gmail.com

Tekst og foto: Arkiv / Søren N. Skou

Vinderfoto 1957: ”En passager fra Fejø hjælpes om bord i M/S Smålandshavet: Havnefogden giver hånd til farvel.” Dette var teksten til det billede, der pryder forsiden af Handelsflådens blad Horisont fra maj 1957.

På billedet ses Carl Nielsen (th.), som var bådebygger og havnefoged. I baggrunden ses det yderste pakhus på Dybvig Havn, hvorfra der blev lastet grise til slagteriet i Masnedsund. De blev fragtet dertil med M/S Smålandshavet af Femø. Billedet blev fotograferet af Marie Christensen og det vandt og fik præmie i Horisont’s konkurrence. Medlemskab af støtteforening: Museums-køkken projekt: Vi er nu nået til slutfasen af projektet, som blev muligt, da vi fik tilbudt et ekstra rum i skolens kælder (det gamle toiletrum). Vi kan nu begynde at udstille de mange genstande, der relaterer sig til køkkenet. Det skulle gerne give lidt mere plads i udstillingen på museumsgangen.

Foruden køkkenet blev der også plads til et toiletrum for personale og gæster.

Begge projekter er blevet mulige takket være donationer fra: SkouPro v/Søren Grand Skou Fejø-Fonden Selve arbejdet er udført af Kasper Tøgern (murerarbejde), Fejø Smedje v/Steen Flugt (smedearbejde) og SkouPro v/Søren G. Skou (tømrerarbejde). Oprydning, maling og inventar er udført af arbejdsgruppen ved Arkiv & Ømuseum. Arkiv & Ømuseum takker alle, der har bidraget til realiseringen af begge projekter. Vi ser frem til snart igen at må holde åbent i Arkiv & Ømuseum.

Kontingent / indmeldelse til Arkiv & Ømuseets støtteforening koster 50 kr. årligt pr. person. Kan betales på følgende måder: 1) giro: (+01) <+16 637 661< 2) bank reg.1551 konto nr. 16 637 661 3) mobilepay: 23 23 19 72 (Søren N. Skou) 4) kontant i arkivet.

Fejø Havnelaug afholder ordinær generalforsamling søndag d. 7. marts kl. 10 i Café Dybvig. Dagsorden iflg. vedtægter: 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning 4) Fremlæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne kalenderår til godkendelse, og meddelelse af decharge til bestyrelsen 5) Behandling af indkomne forslag 6) Fremlæggelse af budget for indeværende regnskabsår samt fastsættelse af medlemskontingent for det efterfølgende regnskabsår 7) Valg: a) Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer (lige år) b) Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer (ulige år) c) Valg af 1 bestyrelsessuppleant (hvert år) d) Valg af 1 bilagskontrollant (hvert år) 8) Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, sendes senest 14 dage før generalforsamlingen til formand Søren Berthelsen på mail: smbmazanti@gmail.com eller afleveres skriftligt på Skaløvej 37. Kontingent for 2021 på kr. 100- kan indbetales på laugets konto i LOLLANDS BANK 6520-4162276. Kontingentet kan også betales ved indgangen til generalforsamlingen. Vandværkets generalforsamling og dato herfor vil blive annonceret, når Covid-19 situationen er afklaret.

Vi forventer ikke at kunne holde generalforsamling inden den 1. april 2021.

Mvh

Formand

Finn Iversen

Foto: Hans Christian Nielsen

På bestyrelsens vegne, Hans Christian Nielsen / Sekretær

Fejø jagtforening

Fejø Jagtforening aflyser alle planlagte rævejagter samt Jagtgudstjenesten i Fejø kirke som følge af restriktionerne i forbindelse med Covid-19.

PBV.

Efteråret 2020 Fejø Idrætsforening kom fornuftigt gennem efteråret med de Corona-restriktioner, som kom til at gælde for foreninger og kulturliv. Holdene har klaret det flot, og for en gang skyld var det en fordel med små hold med færre end 10 personer. Eneste aktivitet, der ikke kom i gang, var motionsboksning, hvor vi vurderede, at risikoen for tæt kontakt m.m. var for stor. Restriktionerne i december betød hel nedlukning, og sådan er det stadig. Vi håber, holdene kan komme i gang igen i løbet af foråret. For at indhente en lille smule af det forsømte, forventer vi at forlænge sæsonen med træning i hele april – altså indtil 1. maj.

Når restriktionerne en gang bliver lempet, er der på nogle hold stadig mulighed for at starte eks. badminton i hallen. Det er vigtigt at kontakte træneren og forhøre, om det er muligt at komme med. Tjek tider og træner på www.fejoe.dk /fritid/foreninger/Fejø Idrætsforening FIF program 2020-2021.

Aflysninger Vi kunne ikke holde sæsonafslutning i foråret 2020, og vi har heller ikke holdt julefest på skolen. Selv om det er let at undlade at arrangere noget, er der bare rigtig meget rart og festligt, som vi går glip af. Som situationen ser ud lige nu, kommer vi heller ikke til at holde fastelavn d. 14. februar.

Årets generalforsamling Idrætsforeningens ordinære generalforsamling finder sted tirsdag d. 2. marts kl. 19.00. Måske kan den gennemføres i skolens nye mødelokale, men det er nok mere sandsynligt, at den må finde sted virtuelt. Interesserede opfordres til at kontakte FIF for at modtage et link inden generalforsamlingen. Vi skriver mere via mailinglisterne og Facebook, når vi kender Coronaretningslinjerne i begyndelsen af marts. I år er Mikkel Hansen, Katharina Fredslund og Birgitte Pedersen på valg. Sidste år blev Anne Komind og Lene Hindsbo genvalgt til bestyrelsen. Aguila Troncoso og Kasper Tøgern er suppleanter. Charlotte Skou og Thomas Nielsen er foreningens revisorer, både suppleanter og revisorer vælges for et år ad gangen. Friske, idérige og handlekraftige medlemmer er som altid meget velkomne til at stille op.

FIF holder 4-6 bestyrelsesmøder årligt. Primært i forbindelse med planlægningen af vinterens program, inden julefesten, inden fastelavn og før sæsonafslutningen. Vi kommer let til at arbejde, som vi plejer – så ny energi og friske initiativer er meget velkomne.

Træner-spirer Så snart det bliver muligt, og DGI åbner for kurser igen, er FIF også klar til hjælpe potentielle trænere til at deltage i kurser i DGI-regi. DGI har et stort udbud af spændende trænerkurser, og er du bare lidt interesseret i at prøve at stå for et hold, så kontakt os endelig. Vi hjælper dig rigtigt gerne på vej. Husk, at hvis du brænder for at stå for en aktivitet og et hold, er der sikkert flere, der også er interesserede og gerne vil bakke op om den pågældende aktivitet.

Med venlig hilsen Fejø Idrætsforening Mikkel Hansen, Katharina Fredslund, Lene Hindsbo, Anne Komind og Birgitte Pedersen

Støtteforeningen for Fejø Børne– og Kulturhus

Støtteforeningen for Fejø Børne- og Kulturhus holder ordinær generalforsamling

lørdag den 13. marts kl. 13.00 i det nye mødelokale i Fejø Børne- og Kulturhus

- eller virtuelt, hvis der stadig er forsamlingsrestriktioner.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

I lyset af de skiftende Corona-retningslinjer vil vi meget gerne have, at I tilmelder jer inden, så vi ved, hvor mange vi bliver. Der er tilmeldingsfrist

onsdag d. 10. marts på mail: cgregersennielsen@gmail.com.

Med venlig hilsen

Danielle Pink, John Larsen, Michael Polny, Katharina Fredslund, Birgitte Pedersen og Cecilie Gregersen.

Suppleant og bestyrelse for Støtteforeningen for Fejø Børne- og Kulturhus.

This article is from: