FDF LEDEREN - 04 2021

04 NOVEMBER 2021

LEDEREN

Kurs mod landslejren

MOD I BØRNEHØJDE 10 ting

Ny viden

JULEAFSLUTNING

FLERE PUSLINGE

Redaktionen

Kursen er sat Efterårets veloverståede landslejrkursus pustede ikke bare liv i landslejrdrømmene, men også i det store FDF-fællesskab igen. For lige dér i samlingsteltet på Sletten mærkede mere end 800 ledere atter at være en del af noget større. Den helt særlige landslejrstemning skal de nu og frem mod næste sommer bære hjem i kredsene og puste liv i på børnemøderne.

De fælles oplevelser, vi som

ledere gerne vil give – på landslejren såvel som på kredsens ugentlige møder – skal flere børn og unge have del i. Her giver nye undersøgelser os unik viden til gavn for kredsenes puslingearbejde. Det kan du læse mere om i dette nummer, ligesom du også kan blive klogere på mod i børnehøjde og finde inspiration og mødeideer til vinterens oplevelser ude og inde. God læselyst!

b Efteråret har budt på et længe ventet gensyn med de store arrangementer i FDF. 2000 FDFere og spejdere var i september på eventyr i galaksen i Tivoli Friheden.

Mia Fanefjord Hansen

Stina Lykke Hyllested Volf

Thomas Heie Nielsen

BY Hedehusene

BY Ishøj

BY København

MAIL miap@fdf.dk

MAIL slhv@fdf.dk

MAIL thomas.dj@cool.dk

PROFESSION Redaktør

PROFESSION Redaktionssekretær

PROFESSION Fotoredaktør og fængselsbetjent

Rasmus Lind

Kim Horsevad

Sebastian Faber

BY: Herlev

BY Østervrå

BY Odense

MAIL rasmuslind@fdf.dk

MAIL kim@horsevad.dk

MAIL sebbefh@gmail.com

PROFESSION: Oversætter og projektkoordinator

PROFESSION Naturundervisning.dk

PROFESSION Produktionsmedarbejder

Cecilie Kruse

Maria Mølholm

Sarah Kamilla Amfelt

BY Aarhus

BY Lyngby

BY København

MAIL Cecilie09@live.dk

MAIL nikhitamaria@gmail.com

MAIL sarah@amfelt.dk

PROFESSION Journaliststuderende ved Danmarks Medie- og

PROFESSION Studerende ved RUC samt international

PROFESSION Studerende

Journalisthøjskole

­s tudentermedarbejder ved DUF

2 FDF LEDEREN november 2021

NOR DI

MILJØMÆR SK

541

ING KN

Udgiver FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V, Telefon: 33 13 68 88 Layouter Morten Haake, mh@FDF.dk Forsidefoto Thomas Heie Nielsen Tryk GP/ZEUNER A/S ISSN 1398-3121 FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge- og Pige-Forbunds blad til samtlige medlemmer over 18 år i landsforbundet.

Bladet udtrykker ikke ­n ødvendigvis FDFs officielle holdning. Det udkommer i 6.550 eksemplarer fire gange årligt og ekspederes af FDFs forbundskontor.

Tryksag

006

”

Man skal helst kunne mærke sangen. Det er en sang, man gerne må få på hjernen.

SARA RANDORFF, HAR SKREVET TEKST OG MELODI TIL LANDSLEJRSANGEN

INDHOLD 04 november 2021

02 REDAKTIONEN. 04 SIDEN SIDST. NYHEDER FRA FDF 05 NYT TIL HYLDEN. HØJTLÆSNING

Nærværende læsestunder 06 KREDSSTART. DAGBOG

De første børnemøder 10 TESTEN. LYS

Lys til kredspladsen 12 DE KÆRE BØRN. MOD

Mod i børnehøjde

36

Flere puslinge i fællesskabet

16 FOTOREPORTAGE. LANDSLEJRKURSUS

Landslejrdrømme i glimt 20 FRILUFTSLIV. KULDE

Vinterovernatninger

24 PROFIL. LANDSLEJRSANG

Mød sangskriveren

26 TRO. TROSBEKENDELSEN

Troen samler os 30 10 TING. JUL

Aktiviteter til juleafslutningen 32 REJS UD. ROLLER

Generationsskifte i kredsen 36 TÆT PÅ FDF. NY VIDEN

Flere puslinge i fællesskabet 40 LANDET RUNDT. STORT OG SMÅT

Historier fra hele FDF

42 DEN BLÅ KASSE. KRIBLE KRABLE

Et levende møde

6

Kredsstart: Børnene kommer

42

Kriblekrablemøde

FDF LEDEREN november 2021 3

Siden sidst Arenasamling 2021 På årets Arenasamling i august mødtes frivillige fra FDFs forskellige Arena-udvalg og -fora på Friluftscenter Sletten. Her mødtes de bl.a. med FDFs hovedbestyrelse og landsdelsledelser til en samtale om arbejdet med FDFs udviklingsmål og strategi i de forskellige dele af FDF. - Når vi i FDF gerne vil arbejde efter samme strategi, mål og vision, er det vigtigt, at vi, uden selvfølgelig at blive helt ens, arbejder samme vej i alle de forskellige dele af FDF. Arenasamlingen gav en mulighed for at tale om, hvordan vi kan gøre det bedst muligt, fortæller Maria Rytter, der er formand for Uddannelsesforum.

I løbet af weekenden var der afsat tid til en åben spørgerunde, hvor udvalgene kunne bringe egne emner på banen. På den måde fik udvalgene lejlighed til at drøfte konkrete spørgsmål eller udfordringer og lade sig inspirere af hinandens svar: - Det gav nye øjne på, hvordan man kan gå hjem og arbejde videre med og måske løse nogle af de udfordringer, man oplever i sit eget udvalgsarbejde, fortæller Kathrine Fisher, der er formand for FDFs Trosudvalg, og som også deltog i Arenasamlingen.

Da landslejren lettede Humøret var højt og gensynsglæden stor, da mere end 800 ledere i september mødtes til Landslejrkursus på Sletten. Her skulle de over en weekend udforske landslejrens tema, mod, dele ideer i ekspeditionerne, møde landslejrens mange udvalg og leve sig ind i temafortællingen. Sæbebobler, sangstemmer og landslejrdrømme lettede i hundredvis i samlingsteltet, hvor landslejrstemningen hurtigt indfandt sig. Formålet med landslejrkurset var gennem leg, samtale og praktisk planlægning at ruste lederne til at være både medfortællere og medskabere af FDF Landslejr 2022 i deres egne kredse frem mod næste sommer. En lang række indslag-

600

kursushungrende unge var i efterårsferien på kursus for første gang i to år.

”

Nu kan vi være sammen igen, og nu kan vi få landslejren til at lette!

SIMON STAGIS, LANDSLEJRCHEF

Du kan selv vælge, om du ønsker at modtage den trykte udgave af FDF LEDEREN med posten.

Log ind på din profil i FDFs medlemssystem, Carla, på Carla.FDF.dk. Her kan du fravælge FDF LEDEREN på tryk. Du modtager fortsat magasinet per mail.

4 FDF LEDEREN november 2021

Søg FDFs medlemspulje Kredse og landsdele kan gennem FDFs medlemspulje søge støtte til medlemsfremmende initiativer. Puljen støtter initiativer, der i tråd med FDFs strategi medvirker til, at vi sammen giver flere børn og unge et ståsted. Har I en ide til et initiativ i jeres kreds, kan I læse mere om ansøgningskriterier og -procedurer på FDF.dk.

3 Mest læste på Facebook...

Ledere på Landslejrkursus

Der er højt humør, glade gensyn og gode snakke på weekendens landslejrkursus, hvor 800 ledere lige nu er samlet for at udforske 'mod', dele ideer i ekspeditionerne, møde landslejrens udvalg og leve sig ind i temafortællingen. /8646

Et år mere til GLOBUS

Fravalg af FDF LEDEREN på tryk

gav på forskellig vis stof til tale og eftertanke om de mange former og udtryk, mod kan have. Nu skal landlejren ud at leve i kredsene, inden vi alle mødes på Sletten til juli.

FDFs internationale projekt, GLOBUS, der arbejder med FNs Verdensmål i både FDF og Nepal, er forlænget med ét år til 2023.

Projektet er et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp om at sætte en bæredygtig dagsorden for verden – fra handlinger i det daglige kredsarbejde til projekter i Nepal.

-Med forlængelsen håber vi at kunne udbrede projektet til endnu flere kredse; noget der generelt har været en stor udfordring under coronanedlukningen, siger medlem af GLOBUS Sofie Dammeyer Sørensen.

Alder for seniorer på landslejr

Der er mange oplevelser og stjernestunder i vente for kredsens seniorer på landslejren næste sommer. Nu er alderen for, hvornår man kan deltage som senior på landslejren, på plads. /7038

To nye forbundssekretærer

Byd varmt velkommen til Elisabeth og Rune, der 1. september starter som forbundssekretærer i landsdel 1 og 2, hvor de sammen skal understøtte kredse og netværk. Velkommen til! /5203

i facebook.com/FDFerne

Nyt til hylden

TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO FORLAGET MELLEMGAARD, BIBELSELSKABET OG CARLSEN

Højtlæsning for de yngste Tre bud på højtlæsningshistorier til en nærværende læsestund på puslinge- og tumlingemøderne.

Der skabes et helt særligt rum, når voksne læser højt for børn.

Et rum med nærvær og tryghed, hvor opmærksomheden er rettet mod noget fælles. Børnenes fantasi og kreativitet hjælpes på vej med livlige forestillinger, når historien folder sig ud – måske endda med stemmer og fagter til. Højtlæsningen kan motivere til leg med andre, der har hørt og levet sig ind i samme fortælling. Genstande, karakterer og handlinger fra historien går igen i børnenes senere leg.

Med højtlæsning kan du som leder skabe et nærværende rum med børnene til jeres møder. Her er tre bud på historier til højtlæsning for puslinge og tumlinge i de mørke måneder.

BE JOHANS JULEKRYB 2021 Forlaget mellemgaard,

finder rt er det jul. Hans mor Johan glæder sig, for sna og samm, fre rer figu dte ken julekrybben med alle de angeliet. de sig igennem Juleev men snakker og leger g, hvor llin tæ for sød de og Bogen er en nærværen barnet logisk samspil mellem legen udvikles i et dia vis ste fine på ber ns budska og den voksne, og jule . tår ops der r, træder frem i det nærvæ Forfatter: Bodil Sangill

TOBIAS OG TRINE SLÅR KATTEN AF TØNDEN Bibelselskabet, 2020

er, der Trine består af små bøg Serien om Tobias og ioner i dit tra og er tid skaber, høj formidler kristne bud Tobias og ste bog bliver Trine børnehøjde. I seriens nye symn tte ska avn ager, at fastel overraskede, da de opd der op hol n ste præ at og , den boliserer det onde i ver avn. i fyrre dage efter Fastel med at spise chokolade ud, sig de klæ at d me e noget For er Fastelavn ikke bar en giver Bog ? slik sse ma en se slå til en tønde og spi nene til gode snakke med bør efterfølgende anledning er. ion dit tra es vor for nd til gru om de tanker, der ligger -Grøndahl Forfatter: Malene Fenger

DEN LILLE PRINS – GENFORTALT FOR BØRN Carlsen, 2020

lioner kendt og elsket af mil Historien er allerede slitden ver i rk rvæ et meste verden over og står som ien om tor his kan se vel dgi nyu teraturen. Med denne sesrejse s forunderlige dannel den lille prins og han sekstil ned t hel n bør lles til rundt i universet fortæ med ab en stifter bekendtsk årsalderen, som på rejs liv, b, ska ven , hed hed, kærlig tematikker som ensom l. rgsmå død og livets store spø Saint-Exupéry Forfatter: Antoine De FDF LEDEREN november 2021 5

Kredsstart

b Sjov og ballade kan man lave alle steder. Her afprøves en helt ny leg for første gang.

En ny kreds bliver til de første børnemøder Der er nu gået lidt mere end et år, siden de første tanker om en ny kreds på Frederiksberg opstod på et netværksmøde. Efter et langt forår med mange for­ beredelser har FDF F 10 Solbjerg siden august været i gang med børnemøder.

Fuldt fokus på kredsstart

I november 2020 blev udviklingsmålet ”Flere nye kredse” vedtaget af FDFs landsmøde, og derfor er kredsstart et centralt fokus på tværs af FDF de kommende år. FDF LEDEREN følger udviklingsmålet tæt i en artikelserie i foreløbigt fire dele.

I denne artikel kan du læse om, hvordan den nystartede FDF F 10 Solbjerg har holdt de første børnemøder, rekrutteret ledere, samlet erfaringer om at være en udekreds, opfundet en kaffeszone og skabt et økonomisk grundlag.

6 FDF LEDEREN november 2021

I en nystartet kreds er det nødvendigt at overveje, om man med det samme skal satse på at samle børn i forskellige aldre, så man kan starte flere klasser. Alternativt kan man begrænse sig til kun at invitere børn i et bestemt aldersspænd eller en helt tredje løsning.

De to kredsledere i FDF F 10 Solbjerg, Daniel Bjerre Svendsen og Clara Troensegaard, besluttede i løbet af foråret, at de første møder skulle være fællesmøder for alle børn, og så måtte det siden vise sig, hvor mange børn der ville møde op, og hvordan holdene skulle fordeles.

- I løbet af vores idéfase var vi enige om, at fem børn til første møde ville være fint, 10 ville være godt, og 15 ville være helt vildt.

På det første møde stod vi med 22 børn. Over de næste par møder var der lidt udskiftning i børnene, men mellem 15 og 20 fremmødte hver uge. Efter de første seks møder [ultimo september, red.] ligger vi nu stabilt omkring 15 børn, der møder fast op, siger Daniel Bjerre Svendsen.

Antallet af børn var ikke det eneste, der kom som en overraskelse, for aldersforskellen på børnene var også større end forventet.

Derfor blev de nødt til at ændre i planerne, fordi det viste sig nødvendigt at opdele klasserne hurtigere, end de havde forestillet sig.

- Vi forventede, at de fleste børn ville være fem-seks år, men det

KAFFEZONE

Når alle møder foregår udendørs, er der ikke et oplagt sted for forældrene at opholde sig. Det gav noget uro i begyndelsen, men et skilt, en stribe krus og to termokander løste problemet.

Nu mødes forældrene i "Kaffezonen", når de har afleveret eller venter på at hente deres børn.

TEKST RASMUS LIND FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

”

Som nystartet kreds har vi brug for at finde vores egne rutiner og traditioner.

DANIEL BJERRE SVENDSEN, KREDSLEDER

På vej mod en ­bæredygtig økonomi Et gennemarbejdet og solidt arbejde med fondsansøgninger har sikret FDF F 10 Solbjerg et godt økonomisk fundament. Kredsen har netop fået støtte fra FrederiksbergFonden og DUFs lokalforeningspulje.

- I denne uge (ultimo september, red.) er vi blevet cirka 90.000 kroner rigere, fordi to af vores fondsansøgninger er gået igennem, siger Daniel Bjerre Svendsen.

På nuværende tidspunkt har den nye kreds ikke behov for en stor økonomi, fordi de blandt andet ikke har udgifter til et kredshus. Men medlemmernes kontingent og det kommunale tilskud dækker ikke indkøb af materialer såsom dolke, telte og lignende, så de to kredsledere har sammen med kredsbestyrelsen været gennem en længere proces, hvor ønskerne til nyt udstyr er blevet vendt og drejet.

- Kort efter, at vi havde stiftet kredsen, gik Daniel og jeg ind i en brainstorm-proces, hvor vi noterede alt det, vi gerne ville købe ind til kredsen. Det var telte, dolke og alt muligt andet. Og så fandt vi bagefter de præcise produkter og priser, forklarer Clara Troensegaard.

En prioriteret ønskeliste

spredte sig mere, så vi nu har børn på helt op til ni år. Allerede efter vores første intromøder var vi derfor nødt til at dele os i en tumlinge- og en pilteklasse, siger Clara Troensegaard.

Nye rutiner og traditioner Fra begyndelsen har det været vigtigt for den nystartede kreds, at der var fast struktur på møderne. Det har både hjulpet på planlægningen og på at sætte rammerne om fællesskabet mellem børn og ledere.

- Som nystartet kreds har vi brug for at finde vores egne rutiner og traditioner. Indtil videre holder vi fast i, at hvert møde starter og slutter med et fælles kvarter, forklarer Daniel Bjerre Svendsen. 3

Det næste skridt var at prioritere ønskelisten. Den blev udvidet, så den også viser, om materialerne skal bruges nu, lidt senere eller bare på et ubestemt tidspunkt. Og dernæst blev de forskellige kategorier markeret som "mødebrug" eller "lejrliv".

- Da vi havde udbygget ønskelisten og prioriteret den, gav vi den videre til vores kredsbestyrelse. Vi bad dem kort og godt om at skaffe tingene, og så tog særligt ét af medlemmerne virkelig teten, siger Daniel Bjerre Svendsen.

Det grundige forarbejde gav pote, da ansøgningerne skulle skrives. Og det viste sig, at arbejdet med ansøgningerne også førte til, at de to kredsledere fik overvejet deres kredsstart fra ny vinkler.

- Vi fik en masse spørgsmål fra vores bestyrelsesmedlem, da han arbejdede med fondsansøgningerne. Men i takt med, at vi svarede på dem, blev vi også selv meget klogere på vores kredsprojekt. I sidste ende gjorde det os bedre til at fortælle vores historie til fondene, siger Clara Troensegaard.

FDF LEDEREN november 2021 7

Kredsstart

b Domhusgården er en utraditionel, men smuk ramme om møderne i FDF F 10 Solbjerg.

Clara Troensegaard uddyber, at fællestiden på møderne har været et vigtigt element lige fra begyndelsen.

- På vores intromøder delte vi os i to hold med to aktiviteter, og så mødtes vi også til fællesleg. Nu har vi så fællestid først og sidst på mødet. Jeg synes godt, vi kan rose os selv for at have holdt fast i det, siger hun.

Altid udenfor I løbet af foråret, hvor de to initiativtagere overvejede, diskuterede og satte de første streger på skitsen til den nye kreds, blev de enige om særligt én ting: FDF F 10 Solbjerg er en udekreds.

Inden de første børnemøder var det kun en vision, men da først børnene mødte op, måtte visionen stå sin prøve i virkeligheden.

- Vi har faktisk ikke evalueret det, men vi er helt sikkert glade for, at vi altid er udenfor. Det har vi ikke fortrudt. Der er et halvtag, 8 FDF LEDEREN november 2021

vi kan go ind under, men det udfordrer da vores planlægning lidt, at vi er så afhængige af vejret, siger Daniel Bjerre Svendsen og fortsætter: - Da vi lavede tre-retters-menu på Trangia stod vi lige et øjeblik og tænkte over, at det havde været et noget andet møde i kraftigt regnvejr. Clara Troensegaard er helt enig i, at det var en god beslutning at være udekreds, men hun mærker også, at det kræver mere energi at lave FDF i de nye rammer, fordi hun ikke kan trække på så meget erfaring fra sin tidligere kreds.

- Drømmen om at være udekreds lever i bedste velgående. Vi vil lave brændenældesuppe, ikke perleplader. Men jeg skal koncentrere mig mere om FDF, for det er en stor forandring altid at være udendørs. Både vi og børnene har en stejl læringskurve her i begyndelsen. Vi er nødt til at gentænke det FDF, vi kender, men det er sjovt, siger hun.

TEKST RASMUS LIND FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

b Det er intet problem at være udekreds midt i Nordeuropas tættest befolkede område.

”

Drømmen om at være udekreds lever.

Vi vil lave brændenældesuppe, ikke perleplader.

CLARA TROENSEGAARD, KREDSLEDER

Samtidig peger hun også på, at der hele tiden opstår nye, små problemer, som de ikke havde forudset: - I et kredshus går børnene selv på toilettet, men her hos os kan der være ti minutters gang til kirken, hvor døren i øvrigt også er låst. Så skal der både en leder og en nøgle med, og pludselig er det et helt projekt, der skal løses.

Byrum skal bruges Frederiksberg er Nordeuropas tættest befolkede område, så den nystartede kreds har været på jagt for at finde egnede steder til udendørsaktiviteterne.

- Samtidig med at vi indgik aftalen om at bruge lokaler i Solbjerg Kirke, inviterede vi også os selv til møde med den ejendomsansvarlige hos Retten på Frederiksberg. Han åbnede mødet med at sige, at byrum jo er til for at blive brugt, og så gik vi rundt og så

på deres områder, og han viste, hvor vi kan tænde bål, forklarer Clara Troensegaard.

- Vi måtte bare love at passe lidt på Domhusgården, fordi den er fredet, supplerer Daniel Bjerre Svendsen.

Med adgang til kirkens og rettens områder er de grundlæggende rammer på plads, og selvom vejret kan drille, har der allerede vist sig uventede fordele og sjove oplevelser til møderne, fordi de foregår midt i byens øvrige liv.

- Der ligger sådan et brugerdrevet innovationshus, som vi nogle gange har lavet aktiviteter foran. På et af vores møder stod jeg med vores pilte og legede med fireballs. Indenfor kunne jeg se, at nogle af husets brugere stod og kiggede på, så jeg vinkede dem ud. Vi havde fireballs nok, og de endte med at have det lige så sjovt som os, slutter Daniel Bjerre Svendsen. 5

FDF LEDEREN november 2021 9

Testen

Lys på ­kredspladsen

Valget af lys til kredspladsen kan tit og ofte blive en bekostelig affære. Lyskilden skal både kunne lyse pladsen op og samtidig være af god kvalitet. FDF LEDEREN tester her tre bud på lanterner, som kan lyse lejren op i mørket.

Robens Kirk Lantern

Primus Easylight-gaslampe

Feuerhand-petroleumslygte

Pris 245 kr.

Pris 549 kr.

Pris 139 kr.

Bedømmelse

Bedømmelse

Bedømmelse

Denne kraftfulde lanterne er ikke alene en alsidig lanterne med tre forskellige lysstyrker. Den kan også bruges som både lommelygte. Med det indbyggede 2000mAh-batteri kan den snildt lade mange ting op. Løber den tør for strøm, kan man med det medfølgende USBladekabel tilslutte den til en stikkontakt.

Et smart alternativ til den klassiske flagermuslygte. Denne gaslampe lyser særdeles godt op om lejrbordet med en justerbar lysstyrke på op til 80W. Brugen af gas frem for petroleum gør den nem at håndtere. Gasbeholderen monteres nemt under selve lanternen.

Denne lanterne er af den gamle skole, her bruges der nemlig petroleum. Selve lanternen lyser godt op og har en brændetid på ca. 20 timer. Den er både prisvenlig og brugervenlig. Den er af kraftig kvalitet i sølvfarvet aluminium, som giver den en vægt på ca. 520g. Lanternen har også et praktisk håndtag, som gør den nem at transportere rundt.

Set hos 55NORD

En alternativ lanterne som er praktisk på mange måder. Lysstyrken er fantastisk, og lanternen kan uden problemer lyse kredspladsen op. Er der behov for det, kan den nemt og bekvemt lade andre enheder op. Den er også særdeles velegnet som lampe inde i patruljeteltet.

TESTVINDER 10 FDF LEDEREN november 2021

Set hos 55NORD

En særdeles god og praktisk lanterne med en god forbrændingstid på op til 36 timer. Lysstyrken er virkelig god, gasbeholderen kan nemt skiftes, og her kan alle gasbeholdere bruges. Selve lampen fylder ikke ret meget under transport, og der følger en holdbar opbevaringsboks med. Dog er selve lampen af glas, hvilket netop især stiller krav til håndteringen under transport.

Set hos 55NORD

Petroleumslygten er en god og prisvenlig lanterne til kredsen. Her er der en lanterne med en lav indkøbspris, hvor man ikke går på kompromis med kvaliteten, og som samtidig giver et godt lys over kredsbordet. Lygten har også en rigtig god størrelse, som både er til gavn ved bordet og i patruljekassen. Alt i alt en særdeles god lanterne til en skarp pris.

TEKST SEBASTIAN FABER FOTO THOMAS GRINDERSLEV

FDF LEDEREN november 2021 11

De kære børn

b Landslejrchef Simon Stagis på scenen til landslejrkurset i september 2021

Mod i børnehøjde Frem mod landslejren til sommer vil temaet mod fylde i FDFs kredse. Men hvordan foldes temaet ud i kredsen, og hvad forstår børn ved begrebet mod?

Det er lørdag morgen på landslejrkurset. Landslejrchef Simon Stagis indleder dagens lange strøm af landslejrinformationer med sætningen: - Ja, jeg har taget den samme bluse og skjorte på som i går.

Det håber jeg er i orden.

De mange ledere i fællesteltet giver et grin, inden Simon fortsætter: - Ja, den skulle jo bruges på et tidspunkt!

Om han her refererer til landslejrblusen, forbundsskjorten eller joken, må man selv tænke sig til. Ikke desto indleder joken implicit det tema om mod, som vi de næste mange måneder skal beskæftige os med ude i kredsene. Hvad vi forstår ved mod, og hvordan temaet mere konkret kan foldes ud sammen med kredsens børn, er landslejrchefen klar til en længere snak om, da landslejrkurset er veloverstået.

Hvad er din rolle som landslejrchef i forhold til lejrens tema?

Jeg skal være bindeled mellem alle de mange FDFere, der skal være med til at planlægge landslejren, og det er en kunst, da det er en landslejr, som vi alle sammen gerne vi lave. Man 12 FDF LEDEREN november 2021

både sætter rammerne og er medskubber i de overvejelser og drømme, der er hos rigtig mange ledere i FDF. I forhold til temaet mod, vil vi gerne lave en landslejr, der er til glæde for børn og unge, vores kredse og i vores store dejlige landsforbund.

At lave landslejr i tiden – og nu er det 2022 – det kræver også lidt mod, for nogle gange skal man, også som ung FDFer, kunne gå forrest i beslutninger, koncepter, eller hvad man nu har fingerene i ift. det store planlægningsarbejde. Det gælder også mig selv – det kræver mod, og hvor der er tilvalg, er der også fravalg, så man kommer til at lukke nogle døre bag sig.

Hvilke døre lukker man?

Det er eksempelvis, hvis man vælger, at vi skal have noget bestemt at spise – så er der noget andet, vi ikke skal have at spise. Eller hvis vi laver programmet om, eksempelvis med det store lejrbål, hvor vi har rykket et lejrbål fra om aftenen til om formiddagen, hvilket man aldrig har gjort før. Det kræver lige lidt mod at gå den vej, og så kan vi ikke samtidig gå en modsat vej og gøre, som vi plejer.

TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF FOTO MAGNUS DAHL JENSEN OG THOMAS HEIE NIELSEN

”

L ot Som te Juul stem holdl Damg e ren, ning i der er aard, F D l insp og det ederflo det min F Kar lslu h k i r ro k a a eng age tion til, r jeg få en omk lle at s nde e k r dem re le h dere erund t en he ing lan abe , at d e l d t ska l bru er er la i stede r hvord masse slejt a n g go fo n har, d e båd det te slejr, o r bare man k d a g m e ov a er fo a og d så er d t fortæ n en lle e r ove r fo børnen fortæl t det. V r led i l e erne , men ing, vi ogs . å

Hvordan vil I ­arbejde med ­temaet mod i ­kredsen?

Henrik T

”

hoftga ar d N Aulum ielsen, FDF Vi har al lige m lerede nu pl ø med p der for de anlag t forsk led å la elrig tig ndslejr, og ere, der ska ma det l være e nge. De ska er heldig vis l n del a med in f i ­planl maskinrum d og ægnin met gen.

Hvad er ’mod’ i en FDF-sammenhæng?

Mod har mange forskellige forgreninger og facetter. Det kan være mod på livet, altså at være nysgerrig på livet og have mod til at tænke i, at jeg er et menneske, og jeg er på den her måde, men samtidig kigger jeg også op og prøver at se mine medmennesker i øjnene. Forstået på den måde, at jeg indgår i samtale og dialog med de mennesker, der er omkring mig, hvor nogle er med dem, jeg kender, mens andre kan være med nogle, jeg ikke kender. Endnu.

Det kræver mod at turde sige, hvad jeg tror, hvad jeg tænker, og hvad jeg mener, men også turde give mig tid til at lytte og høre, hvad andre tænker og tror på, for det kan være det, der er med til at rykke mig som menneske. Hvis man bliver i FDFs sprogbrug, er det her, vi snakker ståsted.

Jeg står jo et sted, indtil jeg møder dig, som lige skubber mig lidt i en eller anden retning. Enten fordi du giver mig ret, modspil, eller du tager mig i armen og viser mig en anden måde at betragte tingene på.

b Børns mod udvikles igennem leg.

”

p Taastru , at F D F , rg på Nordbe somme Jasmin ere opmærk en pilte- og vet m som e Vi er ble al se børnene e dele børnen er sk vi ikke ruppe, men m ser. g r e ter s væbne efter in

Og det kan være om alt fra tro og tvivl fra forkyndelsesverdenen, syn på bæredygtighed, ungdomsliv, pædagogik og alt muligt andet, men det kræver lidt mod at være klar til at gå andre veje end det, jeg faktisk selv havde tænkt. Det er også den personlige udfordring, jeg får sammen med andre, som typisk er den, vi kender i FDF. Her er det mig og min FDFklasse eller mig og min lederflok, der sammen skal få noget til at fungere eller sammen skal på en post, hvor vi skal sejle i kano med bind for øjnene.

Alle de udfordringer kræver også noget mod, noget vovemod og en lyst til at kaste sig ud i det på egen hånd eller sammen med andre og ikke gå over sine grænser, men udfordre sine grænser for at rykke sig som menneske, ift. hvad jeg kan alene og ikke mindst, hvad jeg kan sammen med andre.

Hvordan kan kredsene arbejde med begrebet ’mod’ op til landslejren?

Kredsene i FDF er vidt forskellige, gudskelov for det, og set FDF LEDEREN november 2021 13

De kære børn

”

Det er når børn leger, at de udvikler mod ANNEGRETHE AHRENKIEL

med lederbrillerne på, synes jeg, det er et fantastisk tema til at kigge på hinanden i lederflokken og sige: "hvordan er vi modige nu?" Så vi ikke bare gør, som vi plejer, selvom der ikke er noget galt med plejer. Der er bare lidt mod i at italesætte, at det vi plejer er fint nok, men at vi måske kan give stafetten videre til enten lidt yngre kræfter eller nogle af de ledere, der ikke plejer at stå for landslejren.

Der er gode muligheder i temaet for at minde hinanden om at være modige sammen. Så kan det godt være, at lejrpladsen ikke kommer til at ligne det, den gjorde sidste gang, eller at vi skal bo på en anden måde. Samtidig kan vi tale og tænke sammen derhjemme om, hvad mod er for noget – hvordan tager man mod til sig, og hvordan giver man mod til hinanden?

Det er én ting, hvad jeg som Simon kan, tør og tror, jeg kan, men når jeg så tager dig i hånden, en tryg ven eller en, hvor jeg føler, at her er et menneske, der vil mig noget, så kan jeg tit gå lidt længere. Jeg kan lidt mere, fordi mod jo på den måde er noget, vi giver hinanden.

Hvordan starter man samtalerne med børnene om ’mod’?

Til foråret, i halvåret op til landslejren, kommer et forberedelsesmateriale, som på forskellige niveauer kan gøre en kreds klar. Det ene er nogle snakke og samtaler, man kan gøre sig 14 FDF LEDEREN november 2021

omkring lederbordet. Noget andet er nogle konkrete aktiviteter, samtaler og andagter, som sætter mod på spidsen i børnehøjde. Her er det fantasifortællingen om at være opdagelsesrejsende, og det kræver mod og nysgerrighed på livet at bevæge sig ud i ukendt land.

Hvad vil landslejren fortælle med temaet ’ mod’?

Den vil fortælle om det FDF, som vi alle sammen kender; det at være menneske her på jorden er, at man har et ståsted og et udgangspunkt, hvor man står lige nu. Det er ikke statisk og ikke en betonklods, hvor mine fødder står på. Det vil altid være dynamisk, i bevægelse og blive præget af andre mennesker og af de gode venner, jeg har eller får.

Det kræver lidt mod at udfolde sit ståsted og udfordre det. Det er nemt nok bare at være mig og lukke mig ind i mit kredshus og tænke, at jeg har forstand på livet nu. Men det kræver mod at åbne døren og udforske det, med opdagelsesrejserne her in mente, og udforske det med mod, og hvad livet er for mig og for dig.

TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF FOTO MAGNUS DAHL JENSEN OG THOMAS HEIE NIELSEN

Forskerens bud Annegrethe Ahrenkiel er leder af Center for Daginstitutionsforskning på RUC og har blandt andet forsket i pædagogik og børns venskaber. Vi har spurgt hende, hvad børn forstår ved begrebet mod.

Børn leger sig til mod

Til spørgsmålet svarer Annegrethe Ahrenkiel, at børn ikke går rundt og forholder sig til et så abstrakt begreb som mod. Det kræver ikke mod at lege med – det er, når børn leger, at de udvikler mod.

- Se på det barn, der klatrer op i et træ, og se, hvor langt det tør klatre op med troen på, at det sagtens selv kan komme ned igen. Efterhånden tør det kravle højere og højere op, siger Annegrethe og fortsætter: - Det er enormt vigtigt for børns udvikling, at de først og fremmest får tillid til sig selv, og at de får lov til at prøve kræfter med, hvor langt tør jeg gå? De klatrer jo allerede op på ting, fra de er helt små, så det at tro på sig selv er faktisk noget af det vigtigste at kunne, for at kunne indgå i forskellige sammenhænge, siger hun.

Fra ”jeg tør godt” til ”jeg er modig”

Annegrethe Ahrenkiel fortæller, at børn bruger sætninger, som ”jeg tør godt” mere, end de direkte bruger begrebet mod. De siger ”jeg tør godt, du tør ikke”, hvor de provokerer hinanden til at turde mere. Senere kan de godt bruge ordet ”jeg er modig nu”, men det er sjældent, at børn sætter sig ned og definerer et begreb. De gør det bare.

- For børn er det meget mere learning-by-doing. Små børn i en blandet børnegruppe står tit i periferien og ser, hvad de store gør, og på den måde afkoder de, hvad det er, man skal her, siger hun.

På den måde får de ifølge Annegrethe Ahrenkiel inspiration til at turde gøre tingene selv senere. De afkoder spillereglerne for at kunne gå ind og være med i legen.

- Her kan det være betydningsfuldt, at der er voksne i nærheden, som de er trygge ved. Det er vigtigt, de er der som nogen, børnene kan gå hen til, hvis det bliver lidt for farligt.

Der sker meget i samspil børn imellem, de udvikler sig sammen og lærer meget af hinanden, som er svært for dem at lære af voksne. De voksne er en tryg base, som er udgangspunktet for, at børnene kan gå ud og udforske verden, siger Annegrethe Ahrenkiel.

FDF LEDEREN november 2021 15

Fotoreportage

Efter en times musikalsk opvarmning byder landslejrchef Simon Stagis alle ledere velkommen på landslejrkursus.

Et samlet landslejrudvalg svævede op på scenen i hjemmebyggede luftballoner for at hilse på alle lederne.

Landslejrstemningen bredte sig hurtigt i fællesteltet fredag aften, hvor lederne blandt andet sang den nye landslejrsang for første gang.

Da landslejren lettede 800 ledere fik i fællesskab landslejren til at lette, da de midt i september mødtes til landslejrkursus på Sletten.

Foran os ligger nu opgaven om at bære alle de gode ideer hjem i kredsene, som frem mod næste sommer selv skal skabe rammerne for deres landslejroplevelser.

16 FDF LEDEREN november 2021

TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

Der var gang i de kreative sysler i Æblegårdens naturværksted, mens lederne holdt møder.

FDFs to giv-et-år-medarbejdere sørgede for gode lege og aktiviteter for de børn, hvis forældre deltog i møder og moduler.

Lederne fik undervejs mulighed for at holde møde i de ekspeditioner, de skal bo i på landslejren.

Landslejrbandet Jamministeriet fik flere gange teltdugen til at lette, når de spillede op.

Foredragsholder og TV-vært Mikkel Beha Erichsen gæstede landslejrkurset lørdag aften for at fortælle om mod.

FDF LEDEREN november 2021 17

Fotoreportage

I en række uddannelsesgrupper søndag formiddag kunne ledere tale om mod set fra forskellige perspektiver. Her er det "Mod på scenekanten" i Slettens gymnastiksal.

Landslejrens forkyndelsesudvalg inspirerede på deres kursusmodul "Mod til Gud" ledere til levende forkyndelse hjemme i kredsen og på landslejren.

Forbundethed i sin bogstaveligste form på et af kursusmodulerne.

Det længe ventede samvær med andre ledere var et af landslejrkursets helt store højdepunkter.

18 FDF LEDEREN november 2021

Et øjeblik når at blive foreviget med mobilen lige inden gudstjenestens start.

TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

En nærværende stund til gudstjenesten med udsigt over Julsø.

Det var rørende og stort, da 800 ledere i fællesskab sang den nye landslejrsalme.

Et Sletten i efterårsklæder dannede en naturskøn ramme om gudstjenesten.

Lederrevy eller "læderrevy" i fællesteltet efter en lørdag fyldt med informationer, ekspeditionsmøder og landslejrbazar.

Ledere sad tæt i Kløften til gudstjeneste i det fri inden nedpakning og hjemtur fra et fantastisk landslejrkursus.

FDF LEDEREN november 2021 19

Friluftsliv

Overnatning i ­vinterkulden for små og store Vi går de mørke og kolde måneder i møde, og forude venter alle de fantastiske friluftsoplevelser, vinteren har at byde på. Overnatning i vinterkulden er en intens oplevelse, der med den rette forberedelse lagrer sig i alle kroppens sanser hos små og store.

20 FDF LEDEREN november 2021

TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO THOMAS GRINDERSLEV

b Når kulden omslutter os, kan det være ekstra tiltrængt med hyggelige stunder omkring ilden eller i soveposerne.

Et knitrende bål, en varm sovepose og en stjerneklar nattehimmel. Det er i sig selv en stor oplevelse at sove udenfor – i telt, shelter eller under åben himmel. I vintermånederne tilføres et ekstra element, der øger oplevelsens intensitet: Kulde.

For børn og unge kan en overnatning i vinterkulden give en anderledes særlig friluftsoplevelse, som de ikke er vant til. Når kuldegraderne kommer snigende i vinterhalvåret, og jorden måske tilmed dækkes af sne, kræver det mere planlægning og forberedelse at gøre oplevelsen god for alle størrelser. Til gengæld er der rig mulighed for at inddrage børnene allerede i planlægningsfasen og således gøre både forberedelse og selve overnatningen til et fælles projekt for ledere og børn.

- Friluftsliv om vinteren rummer fantastiske oplevelser. Her giver de lave temperaturer os nye vilkår, når vi skal planlægge ture og lejre. Med den rette forberedelse kan en overnatning udenfor på denne årstid være en ny og anderledes måde at opleve naturen for både børn og ledere i kredsen, siger FDFs naturvejleder, Tomas Vilstrup.

Kulde i kroppen Når kroppen udsættes for kulde, starter en lang fysiologisk proces. Hudens nerveceller sender signal til hjernen om tempera-

turændringen, og som respons vil kroppen forsøge at producere varme ved at få musklerne til at sitre. Når vi ”ryster af kulde”, klaprer tænder eller får gåsehud, er det kroppens naturlige forsvar mod kuldepåvirkningen. Menneskers kuldetolerance er individuel, og kulde kan opleves meget forskelligt. Netop dét er vigtigt at tage højde for i forberedelserne af en vinterovernatning. Grundforudsætningen for en god oplevelse er nemlig først og fremmest, at alle kan holde varmen.

En del af oplevelsen Kulden som tilstedeværende faktor ændrer rammerne for den oplevelse, der skabes, og stiller nye krav til de forholdsregler, vi må tage undervejs. I stedet for at se kulden som en forhindring for at overnatte ude, kan den gøres til en integreret del af oplevelsen og tænkes som et vilkår, der giver nye muligheder.

Et eller flere døgn udenfor på denne årstid lader børnene opleve en anden form for sanselighed i naturen. Mørket falder hurtigere og varer længere, kulden kan føles mild eller bidende, et snedækket landskab indgyder på samme tid ro og indbyder til leg. Det giver samtidig anledning til gode snakke om årets gang i naturen.

FDF LEDEREN november 2021 21

Friluftsliv

Tips til at holde varmen

Det kræver ekstra forberedelse at sove ude, når det er koldt. At holde varmen er et helt basalt krav, der skal opfyldes for at skabe en god oplevelse for alle. Følgende råd kan hjælpe jer til at holde varmen, når I sover ude om vinteren.

1

Skærm af for vinden

Sov et sted, hvor I er skærmet mod vinden. Her er teltet, shelteren eller bivuakken en stor hjælp. Sover I i hængekøjer, er en underquilt nødvendig.

2 Tænd bålet straks

Det er en god ide at tænde bålet, så snart I ankommer til overnatningspladsen. I vil hurtigt få brug for bålet som varmekilde, når I først har slået jer ned, står eller sidder.

3 Isoler jer fra jorden

Kroppens vægt presser soveposens isolering sammen, så jordkulden kan trænge op. Brug derfor et liggeunderlag, der isolerer godt. Jo højere R-værdi, des bedre isoleringsevne.

Alternativt kan flere liggeunderlag stables oven på hinanden.

4 Brug soveposer i flere lag

En varm vintersovepose med en lav komforttemperatur er en god ide, men bliver hurtigt en dyr investering.

Mindre kan heldigvis også gøre det.

Put flere soveposer ind i hinanden med den største yderst og læg ekstra tæpper over – det holder effektivt på varmen. En lagenpose kan også give nogle ekstra varmegrader i soveposen.

7 Undgå for meget tøj

For meget tøj på kroppen kan paradoksalt nok gøre det sværere at få varmen i soveposen. Det er nemlig den varme, kroppen afgiver, der skal opvarme soveposen og ikke omvendt.

Dog kan et sæt tyndt svedtransporterende uldtøj være en god ide, da det forhindrer kroppen i at blive fugtig, hvis man får det varmt.

8 Hav tørt tøj på

Vand er langt mere varmeledende end luft. Sov ikke i det tøj, du har haft på i løbet af dagen. Det indeholder en smule fugt, som ikke skal med ned i soveposen. Skift derfor til tørt tøj inden sovetid.

9 Sov med hue og varme sokker

Meget af kroppens varmetab sker fra hovedet. Samtidig er hovedet ofte mere kuldefølsomt end andre dele af kroppen. Det er derfor en god ide at sove med hue. Samtidig vil et sæt varme sokker og vanter bidrage yderligere til at holde på varmen. Put sokkerne til næste dag ned i bunden af soveposen – så er de varme, når de skal i brug.

10 Luk soveposen helt

Sørg for at lukke soveposen helt til, så den holder på den varme luft.

5 Vær varme, inden I hopper i sove- 11 Gør brug af varmeelementer poserne

I kan med fordel få pulsen op med en leg eller en løbetur rundt om lejrpladsen – og tage varmen med ned i soveposerne. En kop varm kakao kan også gøre tricket.

6 Tis af inden sovetid

Det virker banalt, men er ikke desto mindre et rigtig godt råd at få klaret toiletbesøg, inden I går i seng. Det kræver meget energi for kroppen at holde væsken i en fyldt blære varm en hel nat. Energi som er bedre brugt på at holde øvrige legemsdele varme.

Vågner man om natten og er tissetrængende, er det derfor også bare med at få det overstået. Brrr!

22 FDF LEDEREN november august 2021 2021

Du kan få ekstra varme ved at bruge forskellige varmeelementer. Det kunne fx være kogende vand i en (helt tæt!) varmeflaske med isolering omkring.

12 Hav tålmodighed

Det kræver øvelse at være godt forberedt til kulden. Planlæg overnatningen på en måde, så chancen for at skabe en god oplevelse for alle er stor. Første overnatning kan fx være tæt på kredshuset, i tilfælde af at det bliver nødvendigt at komme ind.

Kilde: Friluftsrådet

TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO THOMAS GRINDERSLEV

Tænk kulden og mørket med i aktiviteterne SNELANTERNER Med sne-lanterner kan I skabe ekstra aftenhygge i lejren. Form snebolde og byg små pyramider af dem, som er hule indeni og høje nok til, at et stearinlys kan placeres i dem.

MØRKETUR Sluk lommelygter og pandelamper og gå en tur i mørket. Hvilke lyde kan I høre, og hvor meget kan I se? Snak om det undervejs, eller fortæl en uhyggelig historie.

AFTENSAFARI

På en tur i det snedækkede landskab kan I lede efter spor i sneen og tale om, hvilke dyr der kan klare sig i vinterkulden, og hvilke der går i hi eller trækker sydpå.

- Når børnene oplever, at en aftensstund om bålet ikke kun er ren og skær hygge, men en helt nødvendig kilde til varme, kan det give dem en anden forståelse af naturen, og hvordan den ændrer sig med årstiderne, siger Tomas Vilstrup.

Fælles indsats

Overnatningen bliver en udfordring, I ved fælles indsats overkommer. Denne følelse forstærkes hos børnene, når forud for turen inddrages i forberedelserne og fx er med til at udforme pakkelister og planlægge indretningen af overnatningspladsen. Hvilket udstyr er nødvendigt at medbringe for at holde kulden ude af kroppen? Hvor rammer solens stråler om morgenen, og hvor er det derfor hensigtsmæssigt at placere telt eller bivuak? Hvordan sikrer vi mest læ for natten? Alt sammen overvejelser, hvor børnene kan tænke med. 5

Book en overnatningplads Der findes hele 1500 primitive overnatningspladser i den danske natur, som bare venter på jer og jeres soveposer.

Det er tale om teltpladser og sheltere på private grunde, markarealer, højskoler, efterskoler, ved institutioner, på vandreruter og på skovpladser. Overnatningspladserne er tilgængelige året rundt og meget populære – også i vinterhalvåret. Sørg derfor for at booke jeres overnatningsplads på forhånd. Det kan gøres på Naturstyrelsens hjemmeside eller via appen Shelter.

FDFFDF LEDEREN LEDEREN november august 2021 23

Profil

”

Mod er både det at turde selv, men måske i endnu højere grad at turde noget, når man får hjælp, opbakning eller støtte fra andre.

En modig l­ andslejrsang bliver til Sara Randorff har haft fornøjelsen af at skrive landslejrsangen. En sang, der både skal skabe en stemning i os, når vi hører den, men som samtidig giver et bud på, hvad mod er for en størrelse. Nemlig hvordan vi tør mere sammen.

Da 32-årige Sara Randorff fik tilbudt at skrive landslejrsangen, var det et tilbud, hun ikke kunne sige nej til.

Sangen hedder "Tag min hånd", fordi det passer godt til landslejrens tema, mod.

- Mod er både det at turde selv, men måske i endnu højere grad at turde noget, når man får hjælp, opbakning eller støtte fra andre, fortæller Sara Randorff.

Hun har skrevet både teksten og melodien til "Tag min hånd", men har fået input fra et udvalg i form af tanker, stikord og tematik.

Sangen blev skrevet under første coronanedlukning i foråret 2020, men selvom det i lang tid var "forbudt" at tage en andens hånd, har valget om at bevare titlen ikke været svært. For sangen handler i høj grad om at turde sammen. "En rejse begynder med modet", lyder eksempelvis en linje i omkvædet.

Sangen bliver til Mange skriver først teksten og får efterfølgende melodien til at passe hertil. For Sara Randorff er det omvendt. Hun sætter sig ved klaveret, går i gang med at spille 24 FDF LEDEREN november 2021

og hører, hvad der fungerer. Inspirationen kan komme fra et groove eller feeling fra en eller flere popsange.

- Det handler meget om stemningen.

Den stemning jeg ønsker, at sangen skal vække, når den synges, fortæller Sara Randorff.

Når selve teksten skal skrives, begynder hun ofte med at skrive omkvædet, der gerne må være en energiudladning. Måske der også opstår en optakt til omkvædet – som et forsøg på, at nu sker der noget stort i sangen.

- Der må gerne være høj fart i sangen, og man skal kunne skråle med på den.

Konkrete billeder For Sara Randorff har det været vigtigt at skrive konkret, da det giver klarere billeder, end metaforer gør – især når det er børn, der skal synge sangen.

- Jeg kan godt lide, at teksten er nede på jorden, samtidig med at sangen gerne skal bringe minder frem fra tidligere landslejre, fortæller hun.

Det konkrete plan kommer eksempelvis til udtryk i sangens første vers: "Skjorten er

ren og rygsækken fuld, der er gummistøvler, solcreme og uld", hvor sangen er helt simpel, og derfor kan de fleste danne billeder i hovedet af, hvordan det ser ud, når vi trækker i skjorten og gummistøvlerne.

En kæmpe ære For Sara Randorff har det været en kæmpe ære at skrive sangen til FDF Landslejr 2022.

- Det er den største sangskriveropgave i FDF, man kan få. Jeg er meget beæret over at få lov til at skrive den, siger hun.

Når man har hørt sangen et par gange, bliver man fanget af tekst og melodi, hvilket også er meningen. For som Sara Randorff siger: - Man skal helst kunne mærke sangen.

Det er en sang, man gerne må få på hjernen.

Nu er der kun at se frem til, at vi sidder 12.000 mennesker samlet til det store lejrbål på Sletten til sommer. Måske nogen endda får kuldegysninger eller en tåre i øjenkrogen over endelig at være samlet til det største fællesskabssus, vi kender i FDF.

TEKST CECILIE KRUSE FOTO SARA RANDORFF OG FREDERIK ANDREAS JØRGENSEN

Tag min hånd

Landslejrsang - FDF Landslejr 2022 Er du klar? Vil du med?

På et eventyr ved Julsø et sted.

Skjorten er ren og rygsækken fuld, der er gummistøvler, solcreme og uld.

Fuld fart frem og pløk i bardun, vi rejser vores rafteby.

Skulderen bli’r rød eller brun.

Vi er her til lejr påny!

Bøgeskov og hornmusik, vandstafet er lejr på Sletten - na na na Bålmagi og kuldegys, fællessang er lejr på Sletten - na na na En rejse begynder med modet.

Tag min hånd, så ved jeg at vi kan!

Solopgang, hornets klang Sætter soveposevækning i gang Alle er klar på ekspedition Efter sko-og-strømper-find-mig-mission Morgenhår og gab i din grød en opvask og vi er på vej Dagen funkler dugfrisk og sprød Tør du godt? Og tror du på mig?

Bøgeskov og hornmusik...

Er det her, hvor det sker?

I et turbo-tumle-tonseholdsgear.

Spise en is og lege tagfat Kravl til tops i træet dag eller nat.

Can you feel the thrill and the joy?

Together this is where we stand.

If you trust a girl or a boy, just look up, and give them your hand

Bøgeskov og hornmusik...

Aftenklang - solnedgang Bålet samler os i tusmørkesang Uanset hvad vi tænker og tror kan vi plante lejrminder, der gror.

Ser du over teltenes lys vi samles under stjerneskær.

Mærker du fortællingens gys?

Vi er her - uendeligt nær.

Bøgeskov og hornmusik...

Sara Randorff

Alder 32 år

Antal landslejre Har deltaget på alle landsl ejre siden 1991.

Yndlingssang i March

og Lejr Tusinde slægte

r

Har skrevet flere sange til March og Lejr, eksem pelvis "Lejrkærestesang" og "Skal du med".

Sammen mærker vi suset En stjernstund ved bjergets fod Venskab vokser med modets bånd pladsen til at være lige netop dem vi er!

Bøgeskov og hornmusik...

Tekst og musik Sara Randorff Skrevet til FDF Landslejr 2022 FDF LEDEREN november 2021 25

Tro

Trosbekendelsen er et rundt ­samlingstelt

Et af de her flotte store orange himmelsejl godt funderet med en stærk høj midtermast og med sidestænger og spændestropper hele vejen rundt, fastholdt af solide pløkke. Et mastesejl med andre ord. Forestil dig det næsten uden sider, kun med spidsen søgende mod himlen. Et mastesejl er et åbent mødested i ly for sol, regn og vind, hvor du kan være at finde helt inde i centrum, eller hvor du måske er en af dem, der helst vil stå ude i kanten.

en opremsning af fakta. Tænk den som det uundværlige samlingstelt, vi søger ind under, når vi har brug for at mærke, hvem vi er, og hvad det er, der samler os. Hør den som de første kristnes rørende og oprigtige forsøg på at række det bedste videre. Hør den som en invitation til at komme indenfor i et altfavnende rummeligt livsfællesskab.

Hvem er det nu, vi er?

Den trosbekendelse, der oftest bruges i den danske folkekirkes gudstjenester, er den apostolske. Den kaldtes sådan, da den fandt sin faste form, fordi man gerne ville føre den tilbage til Jesus’ følgere, som efter hans død og opstandelse kom til at hedde apostle. Det lader sig nu ikke underbygge historisk, men

Trosbekendelsen er sagt af mange, muligvis foragtet af en del og i hvert fald forstået af de færreste, hvis den overhovedet skal forstås. Trosbekendelsen er ikke kristendommens stregkode eller en varedeklaration. Den skal ikke opfattes bogstaveligt eller som

26

FDF LEDEREN november 2021

Hvad tror du på? Hvor står du?

TEKST BIRGITTE REFSHAUGE KJÆR, SOGNEPRÆST FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

sikkert er det, at den har rødder helt tilbage i den første kirkes tid, det vi kalder oldkirken. Og sikkert er det, at den er opstået som dåbsformel. Dåben blev fra begyndelsen indgangen til livet som en af Jesus’ følgere, og trosbekendelsens ord voksede efterhånden frem til brug ved dåben.

bevægelse, den kristne kirke er, på tværs af tid og sted. Og vi får mulighed for at hægte os på andres tro. På den kristne tro, som ikke står og falder med, hvad vi selv kan stille op med hver især.

Fuldstændig som vi helt overordnet hægter os på Jesus’ egen tro.

Må jeg låne lidt af din tro?

Trosbekendelsen prøver at sige det uudsigelige uden at kramme luften ud af det. Den prøver med menneskelige ord at rumme et mægtigt uudgrundeligt mysterium, som man aldrig må gøre sig færdig med. Hør selv, hvilke paradokser trosbekendelsen udtrykker i sætninger, der følger lige efter hinanden ofte kun med et komma imellem:

Trosbekendelsen bliver til liv for os, når den udtrykkes i et fællesskab af menneskelige stemmer. Mennesker der kan den udenad, fordi den bor i hjertet. Og selv når den bruges som tilspørgsel ved dåb, giver det mest mening, hvis vi lige forud alle sammen har sagt den i kor. For så bliver vi alle mindet om vores egen dåb. Vi bliver mindet om vores plads i den store organiske dynamiske

Ord for det man ikke kan sige

3

FDF LEDEREN november 2021 27

Tro

Gud er far og samtidig almægtig og skaber.

Jesus er Guds søn og samtidig født af kvinden Maria.

Jesus farer ned og farer samtidig op.

Kirken er hellig og samtidig almindelig, for alle.

Jesus er død og samtidig levende.

Gud er 1 og samtidig 3.

Vi forsager Djævelen og alt hans væsen og alle hans gerninger Sådan lyder de første ord, vi siger, før vi vender os mod det, vi tror på. Det led er et særligt dansk fænomen, opfundet af Grundtvig i første del af 1800-tallet. Og jeg må tilstå, at det led har jeg det svært med. Af flere grunde. Hvorfor ikke bare bekende, hvad det er, vi tror på? Det er dertil nærmest alt for banalt. Det siger sig selv, at vi ikke vil have med den onde og det onde at gøre. Og selvom det er et grundvilkår for mennesket at ende der igen og 28

FDF LEDEREN november 2021

igen, bliver det ualvorligt, som det er formuleret her. Endelig er det problematisk i forhold til alle de andre kirker, der ikke har forsagelsen med.

Simon Peters trosbekendelse Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn. (Matthæusevangeliet kap. 16)

Alt det der ikke er med Man kan godt undre sig over, at hele Jesus’ liv ikke nævnes i trosbekendelsen. For eksempel bare hans dåb. Men fuldstændig

TEKST BIRGITTE REFSHAUGE KJÆR, SOGNEPRÆST FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

”

Trosbekendelsen prøver at sige det uudsigelige uden at kramme luften ud af det. Den prøver med menneskelige ord at rumme et mægtigt uudgrundeligt mysterium, som man aldrig må gøre sig færdig med.

BIRGITTE REFSHAUGE KJÆR, SOGNEPRÆST

parallelt med evangelierne er opstandelsen det krystal, alt ses igennem. Og derfor har man vel tænkt, at hele hans liv var rummet i denne dåbsformel, når man havde nævnt hans fødsel for så at ile til hans død og opstandelse.

Sagt med nye ord Formuleret til et P1-program i 2017 af Ida Auken, teolog og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet: Død, mørke og ondskab - bliv os fra livet.

Vi tror på Guds søn, Jesus Kristus, som hver dag giver os en ny chance. Jesus, som har sagt god for os og holder hånden over vores hjerter, når vi går til angreb på os selv. Jesus som har ofret sig for, at vi altid skal kunne leve vores liv frit og taknemmeligt uden skam og skyld.

Og vi tror på Helligånden, den stærke kraft der binder os sammen og skaber fællesskab blandt mennesker. Helligånden, der giver os inspiration, opfindsomhed og mod på tilværelsen. Helligånden, der ånder sin sandhed ind i hver af os og holder os i live. 5

Vi tror på Gud Fader, som har skabt verden og formet os i sit billede. Gud som har givet livet skønhed og mening. Gud, i hvis hænder vi kan læne os tilbage og give slip. Gud, som omslutter os med sin kærlighed og tænder lys i vores mørke.

FDF LEDEREN november 2021 29

Ti ting

10

1 Spil Mus

rn i lave med alle sine bø ig aktivitet, man kan gel hyg llerne. en spi er s an Mu for t Spille 15 pebernødder på , at man lægger 10eren mm do og n, de kredsen. Mus går ud e skal spille med i run ikk som er, ne mm do Man vælger en Deref ter tager spiller som bliver ”musen”. d, rnø be n pe ere en lge mm do væ må derfor sen er fundet, og illet for tsætter, til mu Sp ft. ski på d rnø be én pe råber ”MUS”.

10 ting til juleafslutningen 2 Lav julesangsmaraton

Se hvor mange julesange, I ka n synge på et m øde. I kan brug e Spotify eller en anden musikstreamni ng tjeneste elle r spørge medle mmer i jeres kreds, om de kan spille nogl e instrumenter.

, I kan have i munden 4 Se hvor mangenebruognkase,gerhve m i kredsen der

Få gang i kæber i munden på én gang. kan have flest brunka ger

5 Lav jeres egne julegaver

Brug et møde på at lave jere s egne julegave r til mor, far og andre familiem edlemmer. De t kan f.eks. være en flot snittet pind, figur elle r ske, en striukket hue, tegninger elle r perleplader.

6 Leg ”Den demokratiske julefrokost”

Vil I peppe seniorkan I lege juleafslutningen op, frokost".

"Den demokratiske jule n skal ma Legen går ud på , at nuen skal me jule d finde ud af, hva ttere og bestå af ved at deba den. Hver an hin d me ere diskut l med en de delta ger får en sed sedlen På lle. spi rolle, de skal er, en ret et livr s len rol d står, hva , de ikke ret de godt kan lide og en om re me se vil have. Du kan læ på ort lek rol de loa legen og down .dk sen ba Legedata

30 FDF LEDEREN november 2021

3 Flet FDF-ejullideht jertidteogr koncentration på at

I kan brug er te til eget FDF-julehj flette jeres helt ing her på dn jle finde en ve juletræet . I kan bbelt, klip do t re pi lægge pa siden. Husk at l øverst . og flet højre de de blå felter ud

TEKST SARAH KAMILLA AMFELT FOTO MAGNUS DAHL JENSEN

8

7 Lav et pølse-krybbespil

Få gang i krea-kassen fra skabet , og giv jeres pølser udklædning og tøj på, så det passer til karaktererne i juleevangeliet. I kan efterføl gende put te pølsern e på pinde og lave et dukketeater.

Skriv et bre

v til julem

a nden

r ing elle en tegn e n g , te n nde Alle kan l julema st t brev ti allerme ig s skrive e r ønske e d d a v d om h else me ak forbind e en sn v a til jul. I h I n a k e ls e r fork ynd lighed fo nemme r e om tak g ”Je n, f.eks. familie juletide r at min fo g li e m taknem er sig”. og hyg g samles

9 Lav juvelemetadbåovlmerødbåle, hvor I laver alt julemaden over I kan la ilden.

10 Lav hjemmelavet sne

Ja , du hørte rig tig t, man kan lave sin egen sne! Det enes te, det kræver, er vand, bleer (ikke brug te) og en skål . Man skal bruge de små vandsugende perler, der er i bleen, hvis man sprætter den op. Hæld indh oldet i en skål , og bland det m ed vand – så har I sne. Da de t er syntetisk , må man desv ærre ikke give hinanden vask ere med det.

FDF LEDEREN november 2021 31

Rejs ud

Det handler om at give de

Leif Sonntag har levet det meste af sit liv i FDF. Efter 66 år har han valgt at give stafetten videre og stoppe som formand for FDF K9. Kredsen er blevet overladt til yngre kræfter, så den kan leve videre oven på den fremgang, den har oplevet de seneste år.

Man kan mærke at Leif brænder for børnene og arbejdet med dem og er en ildsjæl i FDF, men det kan også være svært, at stoppe med noget, man har gjort stort set hele sit liv.

og med en stab af unge ledere under sig. I denne periode er han på Skjold næsten hveranden weekend, hvor arbejdet med FDF er meget anderledes end arbejdet inde på Nørrebro.

Tiden i K9

Kredsleder som 22-årig

Leif Sonntag er ti år gammel, da han starter i FDF K9 på Nørrebro.

Der er to møder ugentligt, onsdag og fredag, og Leif møder glædeligt op til hvert eneste af dem. Til gengæld er han ikke rigtigt til at tage på ture til kredsens hus, Skjold, i Hareskoven. På det her tidspunkt er kredsen kæmpestor, og hver klasse består af omkring 30 børn, nogle seniorer og en leder.

Da Leif rykker op og bliver det, vi dag kalder senior, finder han glæden ved at tage på weekend til Skjold og på sommerlejr, hvor han videregiver glæden ved lejrlivet til børnene.

Før han får set sig om, er han blevet klasseleder med 30 børn

Leif Sonntags forgænger hedder Svend Konggaard, præst i Anna kirke, og da Svend bliver kredsfører – det vi i dag kalder kredsleder – fortæller han, at han kun vil være det i ti år. Det er denne mand, Leif vokser op under, en mand der ifølge Leif var moderne i sin tilgang og skulle stå op imod det gamle K9, hvor Mads "Manden" Grue, der havde været kredsfører før Konggaard, havde været kredsfører i 43 år. Hele menigheden stod bag Mads Grue, og K9 var vokset på grund af ham.

I 1968 er de 10 år gået. Leif Sonntag bliver rørt, når han tænker tilbage på begyndelsen af hans liv som kredsfører.

32

FDF LEDEREN november 2021

TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF FOTO JESPER NORD OG LEIF SONNTAGS PRIVATFOTO

et godt videre

b En ung Leif Sonntag foran huset "Skjold".

- Jeg var jo kun 22 år, og på det tidspunkt var jeg den yngste kredsleder i landet, men han (Konggaard, red.) synes, det skulle være mig. Han var endda hjemme og tale med mine forældre, om det overhovedet kunne blive til noget, fortæller Leif Sonntag.

Leif var aldrig i tvivl om svaret, for "det kunne man ikke være".

Det var bare noget, man gjorde, og kredslederposten sad han på indtil 1984, hvor posten blev overdraget til et hold yngre ledere. I stedet tiltrådte han som formand.

- Det vil sige, at jeg siden 1968 og frem til i onsdags (29. september 2021, red.) har været en del af ledelsen – det der afgør, hvad der er K9. Det er en del af mig, og det har bragt mange glæder og en udvikling for mig som menneske, fortæller Leif Sonntag.

Bump på vejen I sin tid som kredsleder og formand har Leif Sonntag været vidne til både op- og nedture i kredsens historie. Der har været nogle bump på vejen, og i 90erne blev kredsen i princippet lukket. På dette tidspunkt var der kun en bestyrelse, men ingen børn. Tidligere havde kredsen i flere år haft over 100 mennesker på sommerlejr på Klinteborg i 14 dage med Leif Sonntag som lejrchef.

Men i 80erne bliver de færre. Ifølge Leif Sonntag hænger det sammen med, at kirken ikke længere er interessant, og at det ikke er

populært at være kristen. Samtidig flytter lederne i kredsen væk fra Nørrebro. Børn var der nok af – det undersøgte kredsen – men det var stadig ikke populært.

Huset Skjold bliver lejet ud til en børnehave, og det dækker vedligeholdelsesudgifterne og giver bestyrelsen mulighed for at ombygge og modernisere Skjold.

I 2011 fylder kredsen 100 år, og selvom der ikke har været ugemøder længe, kommer der alligevel over 120 mennesker til fest i Skjold. Det er de gamle drenge og menigheden fra Anna Kirke.

- Jeg kan jeg tydeligt huske, at det var for ringe, at der ikke var en FDFer, der skulle hejse flaget. Heldigvis var en af pædagogerne oppe på Skjold FDFer, så jeg bad ham om at komme og tage nogle FDFere med, der kunne hejse flaget. Det er her, jeg besluttede mig for, at der skulle gøres noget. Jeg tager en beslutning om, at nu vil jeg prøve at starte noget op igen, fortæller Leif Sonntag.

Beslutningen kommer ikke helt ud af det blå, da Leif stadig har kontakt til Anna Kirke, hvor kredsen har deres mødested og har haft de ugentlige møder. Der er stadig konfirmander og juniorkonfirmander i kirken, og det var nærliggende at spørge, om de havde brug for hjælp. I efteråret efter 100-års-fødselsdagen bliver de første seks meldt ind i K9, og sådan går der halvandet år. Det er spændende, men også tæskehårdt, fordi Leif Sonntag er alene

FDF LEDEREN november 2021 33

Rejs ud

b Leif med børnene i Anna kirke ` FDF K9's hus "Skjold"

om det. Selvom det er et sejt træk, beslutter Leif sig for, at der skal være mere FDF, og han opgraderer til et møde om ugen i stedet for et om måneden. Leif elsker det, men i længden er det for hårdt.

Han kontakter forbundet og aftaler med den lokale forbundssekretær at mødes og tale om kredsens fremtid. Med en siddende bestyrelse og penge på lommen er der allerede et godt fundament for at genopbygge kredsen og tiltrække flere børn og ledere.

I samarbejde med forbundssekretæren findes tre kandidater til kredsledelsen, og pludselig vælter det ind med børn.

Leif Sonntag fortæller, at hvis de ikke havde taget børnearbejdet

34

FDF LEDEREN november 2021

op igen, havde kredsen ikke eksisteret i dag.

- Jeg helt sikker på, at Anna (daværende forbundssekretær, nu udviklingschef, red.) også kan huske det, for det var en stor dag for os begge to. Jeg kan næsten fornemme, hvordan vi sad der, og hun var sikker på, det var det, vi skulle gøre. I dag har kredsen 135 medlemmer, siger Leif Sonntag.

Den gode overdragelse Hans rejse ud af rollen som formand er egentlig noget, der er blevet arbejdet på længe. For det er ikke nemt at give noget videre, man har været en del af så længe, som det er tilfældet med Leif.

TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF FOTO JESPER NORD OG LEIF SONNTAGS PRIVATFOTO

”

Jeg tager en beslutning om, at nu vil jeg prøve at starte K9 op igen LEIF SONNTAG

LEIF SONNTAG

Alder 76 Uddannelse Cand. Scient. i Matematik og Idræt Barndomskreds og nuværende kreds FDF K9 År i FDF 66 år Rolle i FDF Har været alt fra 1.pilt til formand

b Leif Sonntag var i en periode med til at skrive siden "Trim" i FDF-bladet Glimt.

Kredsen vidste godt, at Leif ville trække sig, men overdragelsen har været skudt ad flere omgange. Undervejs kom også coronapandemien, som satte projektet på hold. Det har til tider været hårdt, fordi den overdragelse, man vidste ventede forude, og som kredsen skulle forholde sig til, blev rykket.

En overdragelse handler om at give det, man har opbygget, godt videre. Derfor er det heller ikke lige meget, hvordan det foregår.

- Det har noget at gøre med det rigtige tidspunkt og det rigtige sted. Der er mange ting, der skal spille sammen, siger Leif Sonntag.

Hans endelige farvel til børnene bliver til det årlige afslutningsmøde i Nørrebroparken, hvor Leif egentlig ikke havde tænkt sig at komme, men i en kærlig tone får at vide, at det skal han. Hans officielle farvel fandt sted på kredsens bestyrelsesmøde i september.

Der har været god tid til overdragelsen af den tunge post, og Leif Sonntag har derfor kunnet give så meget som muligt videre til den nye formand, Lasse Nicky Nybo-Andreasen – samtidig med at han er overbevidst om, at K9 er i gode hænder.

FDF LEDEREN november 2021 35

Tæt på FDF

Veje til flere puslinge

Hvordan tiltrækker vi flere af de yngste medlemmer i FDF? To nye under­søgelser gør os klogere på barrierer og potentialer for mere ­puslingearbejde i FDF. Hvad er egentlig på spil, når forældre til børn i puslingealderen vælger fritidsaktiviteter for deres børn? Hvad afgør, om valget falder på fodbold eller kor, FDF eller karate? Og hvor stor indflydelse har børnene selv på, hvilket foreningsfællesskab de træder ind i? Hvornår på året får kredse mest ud af at række ud til nye forældre lokalt, og hvad skal der til for, at flere kredse ønsker at oprette en puslingeklasse?

Indtil for nylig har svarene på ovenstående spørgsmål været ukendte. Vi har i kredsene gjort os vores egne erfaringer, men der er ikke tidligere indsamlet systematisk viden om puslingearbejde i FDF. Når vi med strategien over de næste år sammen skal arbejde for at få flere med i FDFs fællesskab, er det imidlertid helt centralt at se nærmere på de yngste målgrupper. Vi ved fra tidligere analyser af medlemsudviklingen, at FDFs medlemsfald primært skyldes et for lille optag af puslinge og tumlinge i kredsene. Derfor er det også særligt relevant med strategiske indsatser, der sigter mod øget optag af de yngste børn.

36 FDF LEDEREN november 2021

Nu giver to nye undersøgelser os mere viden om de barrierer, kredsene møder for at oprette puslingeklasser, samt forældrenes indflydelse på valget af børnenes fritidsaktiviteter.

Mønstre på tværs Et af de tre udviklingsmål, FDFs kredse vedtog på landsmødet, handler netop om

Fakta om udviklingsmål

Et udviklingsmål er et mål, som kredse, landsdele og landsforbund arbejder med i fællesskab ved at gøre forskellige indsatser over to år mellem to landsmøder.

På seneste landsmøde i 2020 vedtog FDFs kredse tre nye udviklingsmål, der alle tager udgangspunkt i FDFs strategi om, at vi sammen giver flere børn og unge et ståsted. Udviklingsmålene hedder ‘Flere kredse’, ‘Tiltrække og fastholde flere’ samt ‘Kredsen fortæller FDF’. Flere indsatser under de enkelte udviklingsmål er som noget nyt funderet i viden indsamlet fra undersøgelser.

TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO RIEKE POPPE OG CHRISTIAN KYED

Indsigter fra undersøgelserne

1

2

Analysen er gennemført i foråret 2021 på baggrund af interviews og fokusgrupper med ledere og kredsledere fra 17 kredse. Fælles for kredsene er, at de har max tre medlemmer fra årgang 2015, der forventes at gå i 0. klasse i 2021. I undersøgelsen er ikke medtaget oplevede barrierer fra kredse med puslingearbejde. Undersøgelsen munder ud i en række analytiske konklusioner baseret på mønstre i ledernes svar, herunder: • Nogle kredse fravælger aktivt puslingearbejdet, andre ville gerne have det, men har ikke overskud til at tiltrække børn og ledere.

• Puslingeforældre er særlige: For mange puslingeforældre er det første gang, deres barn går til en fritidsaktivitet, og det betyder, at de også skal læres op. De vil gerne høre, at barnet har haft en god oplevelse og elsker at se billeder fra aktiviteterne. Godt forældresamarbejde starter, når forældrene første gang møder kredsen.

• Ledere er nøglen til alt slags FDF: Ledermangel er den overvejende barriere for at have en fast puslingeklasse. Det kan være mangel på ledere med fleksible arbejdstider, ledere med interesse for puslingemålgruppen eller slet og ret hænder nok til at man kan forestille sig at udvide aktivitetstilbuddet i kredsen.

• Puslingemøder kræver særlige rammer: De bør ligge tidligere end andre møder, og det gør det svært for flertallet af ledere at nå efter arbejde. Samtidig er der behov for lidt flere ledere, for børnene kan lidt mindre selv. Der skal helst være et toilet i nærheden af aktiviteten.

Lederne skal have mod på at lade den gode planlægning ligge og i stedet gribe stemningen.

Der blev i efteråret 2021 gennemført 305 online webinterview med forældre til børn i alderen 4-9 år. Undersøgelsen afdækker, i hvilket omfang forældre præger børns valg af fritidsaktiviteter, og hvad der har betydning for valget.

Stikprøven er repræsentativ for danske børn på køn og region i aldersgruppen.

Centrale konklusioner er: • 72 pct. af alle børn i alderen 4-9 år går til fritidsaktiviteter mindst en gang om ugen. Andelen af børn, som ikke går til noget (28 pct.), falder, jo ældre barnet bliver.

• Svømning, fodbold og gymnastik er de mest udbredte fritidsaktiviteter.

Dernæst følger FDF/spejder.

• Aktiviteten FDF/spejder er mere udbredt blandt de ældre børn.

• Når forældre gerne ser, at barnet går til FDF/spejder, begrunder de det især med fællesskabet, udelivet/ naturen, de gode værdier, og at det giver barnet gode kompetencer.

• De forældre, som ikke har præference for det, begrunder det med, at barnet ikke viser interesse for det, og at man som forældre har et manglende kendskab til FDF og spejder.

• Et lidt dårligt image, f.eks. opstået via egen dårlige erfaring og en opfattelse af, at FDF/spejder-aktiviteten ikke indeholder motion, ses også af få som barrierer for aktiviteten.

• Forældrene har stor indflydelse på valget og er dermed en vigtig kommunikations-målgruppe. 8 ud af 10 har således meget stor/rimelig stor indflydelse på barnets valg.

• Forældrenes indflydelse varierer afhængig af aktivitetstype. Børn er især initiativtagere til fodbold, håndbold og kampsport, mens forældre i højere grad tager initiativ til svømning og musik. Spejder/FDF er den aktivitet, som har den højeste andel ”fælles beslutning”.

• Ved valg af aktiviteter lægger forældrene absolut størst vægt på, at barnet selv ønsker at gå til aktiviteten.

• Den endelige beslutning træffes typisk i juli/august, hvorfor kommunikationsindsatsen bør ligge før og efter sommerferien.

Barriereanalyse af kredse uden puslingeklasser

b Flere børn skal opleve det ståsted, FDF giver. Derfor skal kredse de næste år arbejde med at tiltrække og fastholde flere.

at tiltrække og fastholde flere medlemmer – for flere børn skal opleve det ståsted, FDF giver.

- Der er brug for at styrke den måde, vi sammen fastholder eksisterende medlemmer og tiltrækker nye. Vi arbejder for, at flere børn starter til FDF som puslinge og tumlinge og understøtter kredsene i at oprette flere puslingeklasser og gøre dem mere tilgængelige for målgruppen, siger udviklingschef i FDF Anna Buur Vistesen.

De to undersøgelser er med til at afdække, hvor kræfterne er bedst givet ud, når opgaven med at tiltrække flere puslinge skal løftes i kredse og landsdele. For selvom FDFs kredse er forskellige, og hver kreds har egne potentialer og udfordringer, er der alligevel mønstre og fællestræk, der går igen. 3

Forældreperspektiv på børns fritidsaktiviteter

Begge undersøgelser findes i deres fulde længde under udviklingsmål på FDF.dk FDF LEDEREN november 2021 37

Tæt på FDF

Tydelige mønstre trådte fx frem i den ene undersøgelse, “Barriereanalyse for kredse uden puslingeklasser”, hvor ledere og kredsledere fra 17 forskellige kredse deltog i en række fokusgruppeinterviews.

Formålet var at afdække, hvilke barrierer kredsene oplever for at oprette puslingeklasser, og fælles for de medvirkende kredse var, at de havde meget få eller ingen børn i puslingealderen. Undersøgelsen viser, at den overvejende barriere for at have en fast puslingeklasse for de kredse, der deltog, var ledermangel. Samtidig pegede lederne i undersøgelsen på, at puslingemøder kræver særlige rammer og hensyn, der kan være vanskelige at få til at gå op med fx ledernes arbejde eller andre strukturelle forhold.

Selvom puslingemøder ifølge lederne i 2

38 FDF LEDEREN november 2021

kræver særlige rammer, viser undersøgelsen også, at måden puslinge og deres ledere er sammen på ikke adskiller sig fra andre klasser i FDF. - Det er de samme tematikker, der er i spil når det kommer til at give børn i puslingealderen et ståsted at møde verden fra, som for resten af FDF: Børn vil lege og møde den voksne, og de voksne vil skabe et fællesskab for og med børnene, siger forbundssekretær Anne Kathrine Østerby Muldbjerg, som har stået for rækken af fokusgruppeinterviews.

Vigtige forældre Til gengæld peger lederne fra fokusgruppeinterviewene på, at puslingeforældre er særlige sammenlignet med forældre til ældre børn. For mange puslingeforældre

er det første gang, deres barn går til en fritidsaktivitet. De skal selv lære, hvad det vil sige at indgå i et forpligtende foreningsfællesskab. De har brug for tryghed og vished om, at deres barn har haft en god oplevelse til FDF. At denne gruppe af forældre er særlig og skal tænkes med, når kredse vil tiltrække puslinge, understreges yderligere i den anden undersøgelse, "Forældreperspektiv på børns fritidsaktiviteter”, som FDF har gennemført i dette efterår. Undersøgelsen er den første af sin art i foreningsregi, og den giver svar på, i hvor stort omfang forældre har indflydelse på deres børns fritidsaktiviteter, samt hvad der er afgørende for valget.

Otte ud af ti forældre til børn i puslingealderen har enten meget stor eller rimelig

TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO RIEKE POPPE OG CHRISTIAN KYED

b Til sæsonopstart for alle klasser i FDF Virum. a Ledere oplever, at puslingemøder kræver særlige rammer.

stor indflydelse på valget af fritidsaktivitet.

- Vi skal holde os forældrenes vigtige rolle for øje, når vi ønsker at tiltrække flere yngre børn til FDFs fællesskab. Forældre har afgørende indflydelse på valget af børnenes fritidsaktiviteter, og det gør dem til en vigtig målgruppe at række ud til, siger udviklingschef Anna Buur Vistesen.

Samme undersøgelse viser også, at hele 28 pct. af børn mellem 4-9 år slet ikke går til en fritidsaktivitet.

Fælles indsatser Til sammen giver de to undersøgelser nogle pejlinger i forhold til, hvordan kredse kan arbejde med at skabe mere puslingearbejde.

- Det, der træder frem på tværs af undersøgelserne, er, at det ville være interessant

netop at arbejde med at kunne bryde de traditionelle rammer og forståelsen af, hvad FDF skal være for de yngste årgange.

Derved kan vi imødekomme nogle af de strukturelle behov, som kredsene selv peger på, siger Anne Kathrine Østerby Muldbjerg og uddyber: - Det kunne eksempelvis være at arbejde med lørdags-FDF for puslinge-aldersgruppen. Vi kunne også med fordel se på puslingeforældrene som en særlig målgruppe, der endnu ikke er vant til at sende deres børn til fritidsaktiviteter, og som derfor skal oplæres i foreningslivet for første gang.

På baggrund af den viden, undersøgelserne giver os, har FDFs hovedbestyrelse på deres oktobermøde fastlagt en række indsatser, der i den kommende tid skal

”

Børn vil lege og møde den voksne, og de voksne vil skabe et fællesskab for og med børnene.

ANNE KATHRINE ØSTERBY MULDBJERG, FORBUNDSSEKRETÆR

løftes i kredse og landsdele. Indsatser som på sigt skal tiltrække og fastholde flere.

Dem kan man læse mere om på FDF.dk under udviklingsmål. 5 FDF LEDEREN november 2021 39

Landet rundt

På hverdagslejr med FDF Hvidovre

I uge 36 var FDF Hvidovre på hverdagslejr med deres væbnere og seniorvæbnere. Om søndagen blev børnene indkvarteret i kredsens hus, hvor de skulle være i en lille uge. Ungerne var spændte og glædede sig til nogle dage med non-stop FDF. Selvom mandagen først stod på skole, stod eftermiddagen og aftenen i FDFs tegn. En masse kreative projekter blev sat i gang: Der blev formet ler, som senere skulle brændes, der blev lavet mad og "leget med ild". Tirsdag blev væbnerne og seniorvæbnerne udfordret med klatring på Frederiksholm Kirke. For børnene var det vildt at opleve, at man kunne klatre på et kirketårn, og mange nåede op på alle sider. Efter en cykeltur hjem blev der holdt fødselsdag for en af lederne, og derefter stod den på sovning, for alle var godt trætte. Onsdag eftermiddag blev brugt på kagebagning og hygge, før lejren blev afsluttet med møde om aftenen. De glade, – men trætte – børn var alle enige om, at det kunne vi sagtens gøre igen.

Mindeord om Jørgen Mathiesen

FDF har taget afsked med et menneske for hvem vilkår for børn og unge var et centralt omdrejningspunkt gennem hele livet. Søndag den 30. maj sov Jørgen Mathiesen stille ind efter længere tids sygdom. Jørgen vil blive husket for sit livslange engagement i FDF og det kæmpestore aftryk, som han har sat dels i FDF Hedehusene, dels i Landsforbundet og ikke mindst i Ansgarkirken, hvor han som medlem af menighedsrådet gennem mange år arbejdede for en folkekirke, der henvendte sig til alle aldersgrupper.

Jørgen startede sin tid som dreng i FDF K28 på Amager. På et tidspunkt mødte han Hanne fra Hedehusene. De blev gift og flyttede til Nørrebro. I 1978 drog de videre og slog sig ned i Hedehusene, hvor de i fællesskab genopbyggede den lokale FDF-kreds til et sted, hvor de fleste af byens børn og unge på et eller andet tidspunkt stiftede bekendtskab med FDF. I de efterfølgende 20 år steg kredsens medlemstal til over 200. Der blev bygget nyt kredshus, FDF-Hedehusene fik etableret et tamburkorps, og der blev indkøbt en weekendhytte på en naturskøn grund i Roskilde.

Jørgen og Hannes hjem stod altid åbent for kredsens unge mennesker, uanset om deres vej ”bare” faldt forbi, eller det var forbundet med en dagsorden i forhold til kredsarbejdet. Der er spist meget mad og drukket mange kopper kaffe på adressen.

På et tidspunkt kaldte Landsforbundet, og Jørgen blev valgt ind i FDFs hovedbestyrelse, hvor han over to valgperioder løftede den tunge post som Hovedkasserer og deltog i en lang række udvalg.

Selv om arbejdet som Landsforbundets Hovedkasserer var tidskrævende, bibeholdt han opgaverne som kreds- og seniorvæbnerleder. Det var i det nære kredsarbejde, at han hentede inspiration til sit arbejde i Landsforbundets forskellige udvalg.

Jørgen blev 74 år og var FDFer med hud og hår til det sidste.

Der er rigtig meget i FDF, som vi kan takke Jørgen for. Hans visionære udsyn, kreativitet og gå-på-mod og et stort humanitært hjerte, der bankede under den blå skjorte for børn og unge. Æret være Jørgens minde.

Farvel som forstander

Efter ti år som forstander på Silkeborg Højskole takkede Jacob Zakarias Eyermann af ved udgangen af oktober, efter at have fået ny stilling som forstander på Diakonhøjskolen i Aarhus per 1. november.

- Det er en stor og ambivalent beslutning. Min familie og jeg har haft ti utroligt gode år her, jeg har kolleger, jeg virkelig værdsætter, jeg holder meget af højskolens ånd og frihed, eleverne, studierejserne, kaffepauserne, revyerne, elevstævne, den høje kvalitet i kunst, musik, diskussioner osv. Det har været ti år, hvor jeg har levet og åndet for det her sted alle døgnets timer. Der er meget, jeg vil savne, og jeg vil forsøge at tage så meget med mig af SHånden som muligt. Tusind tak for de ti år, hvor jeg har fået lov til at bidrage til Silkeborg Højskole og de mange tusinde skønne unge mennesker, som jeg har fået lov til at skabe højskole med, siger Jacob Zakarias Eyermann.

Vil I have jeres historie i FDF LEDEREN?

Så send en tekst på maks. 200 ord og tilhørende billede til miap@FDF.dk 40 FDF LEDEREN november 2021

te r e j h å p t e g e m u d Har t e d e l e d t a l i t t s y l og med FDFs lederes?redaktion!

DEREN

LE – Vær med i FDF

nse nu nye redaktio lig r ge sø n io kt reda lk fra hele FDF LEDERENs redaktion med fo ig el gg hy en er s, i medlemmer. V m har det til fælle so e, nd ru gg ba llige landet med forske le. skrive og formid at r fo er nd æ br vi at eller , kommunikation tik lis na ur jo du t erfaring?

Måske studerer lyst til at få noge r ha og b ka ns medievide råde som for et særligt om du er nd æ br ke einspiration?

Mås ling, leg eller mød ik dv su ed kr k, gi pædago at formidle til lyst til og mod på ve ha ot bl al sk Du andre på skrift. med afsæt i alsidigt blad, der et er EN ER D godt FDF LE æder FDFs ledere kl n tio bi am og FDFs strategi bund. edse og landsfor kr i en av pg ro de på til le es vi for at ktionsmøder mød da re e lig år e fir old.

På e magasinets indh gg læ an pl og le ideudvik e, og vi ler efter interess tik ar es el rd fo er H e, indtil Genstart rocessen hjemm ejs ­fortsætter skrivep rv de un er er D . s til tryk magasinet ­sende daktionens sparring med re rig mulighed for lerne godt i er for at få artik m m le ed m e rig øv mål.

LEDEREN

HOLDET SA Kre ML SJOV MED

Uh

GRÆSKA

GANG I LEDE RFÆLLESSK ABET

Skriv til os jer om dig ? Skriv nogle lin ed m re væ du il V med i du gerne vil være selv, og hvorfor deren@FDF.dk redaktionen, til le Vi glæder os til at

møde dig!

Den blå kasse

Møder med kriblekrable-dyr Bænkebidere, regnorme, biller og snegle. Det kribler og krabler udenfor. Gå på opdagelse og mød dyrene på et kriblekrable-møde.

Skovbunden er en evig kilde til nye opdagelser for både børn og voksne. Her gemmer sig året rundt et mylder af liv, hvis man tager sig tid og kigger godt efter. I efterårsmånederne er der stadig mange smådyr i jorden, som kan opleves,

udforskes og undersøges. Med et kriblekrablemøde kan I som ledere være med til pirre børnenes nysgerrighed for naturen og tidligt give dem en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at passe på den.

Tip

Mere materiale og inspiration til kriblekrable-aktiviteter kan findes på Kriblekrable.dk.

Det landsdækkende naturprojekt Krible Krable løber til og med 2022 og er udviklet af Naturvejleder Danmark i samarbejde med DR Ramasjang med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

42 FDF LEDEREN november 2021

TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO KASPER HENRIKSEN, BERNT NIELSEN OG MAGNUS DAHL JENSEN

Fang kriblekrable-dyrene Det kan udgøre et helt møde i sig selv at være på opdagelse og lede efter kriblekrable-dyr. Børnene kan bruge lang tid på at finde de gemmesteder, dyrene foretrækker: Løfte sten og stubbe, fjerne bark fra stammer, rode rundt i nedfaldne blade og grave i jorden. Husk at have syltetøjsglas eller bakker med, som de fundne dyr kan puttes i.

Eksperimenter og lege Når I har fanget en masse kriblekrable-dyr, kan I udforske dem gennem forskellige eksperimenter og lege. Husk altid at slippe dyrene fri igen, når I er færdige med at udforske dem. Det er med til at vise børnene, at vi skal passe på naturen.

Lyt til en regnorm

En regnorm siger ikke så meget, men man kan alligevel høre den. Læg den på et stykke madpapir og lyt efter.

Regnorme har nemlig små børster, som man kan høre, når de skraber mod madpapirets overflade.

Tæl tusindbenets ben

Hvor mange ben har et tusindben egentlig? Tæl dem sammen – har de lige mange?

I kan også – med lidt forberedelse – hjælpe processen med at fange kriblekrable-dyrene lidt på vej – gerne sammen med børnene. Dæk et stykke jord til med en måtte, en plade eller noget presenning. Hvis overdækningen består af et let materiale, kan I med fordel lægge sten rundt i kanten, så det ikke blæser væk. Lad overdækningen ligge i flere dage, fx frem til næste møde. Placeres overdækningen uden for kredshusets grund, fx i skoven, kan det være en god idé at sætte et lille skilt, der fortæller, hvem der har lagt det ud, og hvornår det fjernes igen.

Løft overdækningen af sammen med børnene og sørg for at være klar til at fange dyrene.

I kan også lave en fælde til kriblekrable-dyrene. En kartoffelfælde er både sjov at bygge og effektiv til at tiltrække smådyr. Skær nogle kartofler over i halve og udhul de halve stykker med en ske. Herefter bores små huller, som dyrene kan kravle ind ad. De halve kartofler sættes sammen igen med fx tandstikker eller søm, så der nu er en hulning inde i midten. De samlede kartofler graves lidt ned, så hullerne er i jordhøjde. I løbet af nogle dage vil dyrene finde vej ind ad hullerne for at mæske sig.

Hold en edderkop

En edderkop i hånden er nyt for mange. Hold den forsigtigt og lad den kravle fra hånd til hånd. Med et stykke sort karton kan I fange edderkoppens spind. Spray det evt. med lidt hårlak, så det bliver siddende.

Lav et sneglevæddeløb

Hvilken snegl er hurtigst? Tegn en stor cirkel på et stykke plastik eller pap, og tegn mindre cirkler indeni den store.

Slip sneglene løs midt på banen, og se hvilken snegl, der først når ud til den yderste cirkel. Måske hepper I på hver jeres snegl? Inden I sætter sneglene fri igen, kan I tegne tal eller bogstaver på deres huse med en tusch. Hvor mange af de samme snegle kan I finde igen på næste møde?

Løft som en myre

En myre er bomstærk. Den kan løfte 30-50 gange sin egen vægt. Brug en vægt og find ud af, hvor meget kan børnene løfte – hver især og sammen.

Gå som en bille

Sæt et dyr en ad gangen på en gennemsigtig plade, fx af plexiglas. Børnene skal lægge sig på ryggen og se på undersiden af pladen. Hvad sker der, når dyret kravler?

Hvordan kommer det fremad?

Byg et bænkebidder-bo

I kan bygge et bo til jeres bænkebidere. Put jord, kviste, bark og visne blade i et syltetøjsglas, og lad bænkebiderne flytte ind i nogle dage. Husk at fugte jorden og fodre med nye visne blade undervejs.

FDF LEDEREN november 2021 43

Landslejr-ABC noit deps kE

tsope k alF

nol ab fuL

reba ksd M

do M

a N an an

esj r l gadpO

dnutse r j S

suS

tef a sdn V