FDF LEDEREN – November 2020

04 NOVEMBER 2020

LEDEREN Landslejr i 2022

TID TIL SAMTALER OG SAMARBEJDE

Fællestræk og forskelle

KREDSKULTURER MØDES Testen

TELTE TIL SOMMERLEJREN

Lederens redaktion

Mere tid Det vigtigste er det, vi sammen bruger tiden på.

Hvad bruger vi tiden på, når vi pludselig har ekstra af den?

Hvad giver et helt år af nye muligheder for samarbejde, samtaler og planlægning med hinanden? Den tid, der nu er blevet mere af frem mod landslejren i 2022, åbner nye muligheder for kredsens ledere og børn. Hvordan vi sammen kan bruge ventetiden konstruktivt, ser vi nærmere på i dette nummer af FDF LEDEREN.

I en tid, hvor omskiftelige retningslinjer ændrer vilkårene for vores frivillige arbejde, er det særligt relevant at sætte fokus på motivation. Ledere fortæller, hvordan de oplevede at miste motivationen – og hvordan de genfandt den igen.

Læs også om de mange muligheder for overnatning i det fri, og bliv helt klar til lejre i det nye år med vores test af telte.

b Mange kredse har med midler fra DUFs sommerpulje givet oplevelser til endnu flere børn og unge. Her til sæsonstartfest i FDF Thyholm.

Mia Fanefjord Hansen

Stina Lykke Hyllested Volf

Thomas Heie Nielsen

Kim Horsevad

BY Hedehusene

BY Ishøj

BY København

BY Østervrå

MAIL miap@fdf.dk

MAIL slhv@fdf.dk

MAIL thomas.dj@cool.dk

MAIL kim@horsevad.dk

ALDER 33

ALDER 27

ALDER 47

ALDER 45

PROFESSION Redaktør

PROFESSION Studerer Kommunikation og Performancedesign på RUC

PROFESSION Fængselsbetjent

PROFESSION www.naturundervisning.dk

Rasmus Lind

Andreas Egholm Nielsen

Jasmin Sørensen

Rikke Nord

BY: Herlev

BY Bagsværd

BY Aarhus

BY Jyllinge

MAIL rasmuslind@fdf.dk

MAIL andreasnielsen@fdf.dk

MAIL jasmins@fdf.dk

MAIL rikke@nord.dk

ALDER: 34

ALDER 22

ALDER 28

ALDER 35

PROFESSION: Projektmanager

PROFESSION Studerer bygningsdesign ved DTU

PROFESSION Studerer oplevelsesøkonomi

PROFESSION Folkeskolelærer

Cecilie Kruse

Maria Mølholm

Sebastian Faber

BY Aarhus

BY Lyngby

BY Nyborg

MAIL Cecilie09@live.dk

MAIL nikhitamaria@gmail.com

MAIL sebbefh@gmail.com

ALDER 20 år

ALDER 27

ALDER 27

PROFESSION Journaliststuderende ved Danmarks Medie- og

PROFESSION Studerende ved RUC samt international

PROFESSION Produktionsmedarbejder

Journalisthøjskole.

­s tudentermedarbejder ved DUF

2 FDF LEDEREN nevember 2020

NOR DI

MILJØMÆR SK

541

ING KN

Udgiver FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V, Telefon: 33 13 68 88 Layouter Morten Haake, mh@FDF.dk Forsidefoto xxxx Tryk GP/ZEUNER A/S ISSN 1398-3121 FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge- og Pige-Forbunds blad til samtlige medlemmer over 18 år i landsforbundet.

Bladet udtrykker ikke ­n ødvendigvis FDFs officielle holdning. Det udkommer i 6.550 eksemplarer fire gange årligt og ekspederes af FDFs forbundskontor.

Tryksag

006

”

Nu har vi alle et år mere, til vi skal på landslejr sammen i ekspeditionerne og dermed et år mere til at opbygge relationer mellem os ledere og ligeledes mellem børnene i kredsene. De relationer og fællesskaber bliver guld værd, når vi mødes på landslejren den første dag.

SIMON STAGIS, LANDSLEJRCHEF

INDHOLD

04 november 2020

04 SIDEN SIDST. NYHEDER FRA FDF 05 HELT ÆRLIGT. MOTIVATION

Den tid vi giver

12

Landslejr i 2022

09 NYT TIL HYLDEN. LEG

Bøger om legens betydning 10 TESTEN. TELTE

Klar til lejre i det nye år 12 DE KÆRE BØRN. LANDSLEJR I 2022

Fordriv ventetiden konstruktivt 16 FOTOREPORTAGE. SÆSONSTART

Glædelige gensyn og nye ansigter 20 FRILUFTSLIV. SOV UDE

Muligheder for overnatning i det fri 24 TRO. DÅBEN

Hvad ligger bag?

28 10 TING. JULEØNSKER

Få styr på ønskesedlen 30 TÆT PÅ FDF. KREDSKULTURER

Møder mellem kredskulturer

34 LANDET RUNDT. NYHEDER FRA FDF-LANDET

28 Dåben

36 Kredskulturer mødes FDF LEDEREN november 2020 3

Siden sidst Nyt værktøj til ­sæsonplanlægning Et nyt sæsonplanlægningsværktøj skal gøre det nemmere for ledere at planlægge den gode sæson.

Det nye sæsonplanlægningsmateriale, ”Den gode sæson”, guider ledere for de enkelte klasser til at tænke FDF-sæsonen som en helhed. I FDF er vi gode til at lave spændende, lærerige og veludførte aktiviteter for børn og unge. Men aktiviteterne er ikke det eneste, der gør møder i FDF til noget særligt. Det er måden, vi er sammen på, og de mennesker vi møder til FDF. I materialet bliver ledere ført igennem forskellige faser i planlægningen af sæsonen. I stedet for at starte med aktiviteterne, vil man som leder skulle forholde sig til sammenhæng og rammer og efterfølgende, hvordan det kommunikeres til blandt andet forældrene til kredsens børn og unge.

Håbet er, at materialet kan være et solidt udgangspunkt for kredsens sæsonplanlægning mange år frem. Materialet er udsendt til alle kredse i august og kan også findes på Kredsservice.fdf.dk

Kalender November 13.-14.

FDF Landsmøde 2020 (online)

28.

HB-møde

28.

UNG 3 - Sidste omgang

Landslejr udskudt til 2022 FDFs landslejr blev tidligere på efteråret udskudt fra næste sommer til sommeren 2022.

Det var FDFs hovedbestyrelse, der efter indstilling fra landslejrudvalget tog beslutning om udskydelsen. Det skete som en konsekvens af coronasituationen og en længere periode med tiltagende usikkerhed om, hvorvidt det overhovedet ville være muligt at gennemføre en landslejr i FDFs ånd i 2021.

med uforglemmelige oplevelser for FDFs børn og unge. En landslejr hvor vi i fællesskab skaber stjernestunder sammen, i tråd med FDFs formål, ambition og værdier. Det er vores vurdering, at vi ikke kan planlægge og gennemføre den landslejr, vi drømmer om, i 2021 med den usikkerhed, Covid-19 bringer med sig, siger landslejrchef Simon Stagis.

FDFs landslejr afvikles i stedet d. 6.-15. juli 2022 på Friluftscenter Sletten.

- I landslejrudvalget har vi en drøm om at skabe en landslejr sammen med alle ledere i hele FDF - en landslejr fyldt

596

dage er der til næste landslejr på tidspunktet for magasinets udgivelse.

”

Naturmateriale til kredse Et nyt materiale om kredsenes praksis med oplevelser i naturen er udkommet.

Et nyt materiale, som udkom i oktober, skal hjælpe kredse til at analysere egen praksis med skabe oplevelser i naturen.

Materialet indeholder værktøjer, refleksionsøvelser og henvisninger til konkrete inspirationssider med naturaktiviteter. Alle kredse modtager et eksemplar af materialet, ligesom det kan findes i digitalt format på FDF.dk.

Der skal lyde en kæmpe 3 Mest læste på Facebook... tak til de over hundrede frivillige instruktører og Landslejren udskydes FDFs landslejr udskydes til sommeren kursusledere for det 2022. Det har FDFs hovedbestyrelse enorme stykke arbejde, besluttet efter indstilling fra landslejrudLandslejren afvikles i stedet den de har lavet midt i en valget.

6.-15. juli 2022 på Sletten. /26.916 turbulent og omskiftelig FDFer med i tid.

JONAS KOLBY LAUB KRISTIANSEN, FORMAND Den Store Bagedyst

Så du med på DR i aftes, da Caroline fra FDF Hedehusene i Den Store Bagedyst fortalte om at få et ståsted gennem FDF - og nu som ung leder at give oplevelser videre til andre børn og unge? /7343

Kurser i efteråret aflyst

FDF aflyser alle kurser i efterårsferien på grund af coronavirus. Aflysningen sker efter mange ugers arbejde med at forsøge at tilpasse kurserne de skærpede retningslinjer for aktiviteter under corona. /6211

Januar 22.-23.

HB-møde

4 FDF LEDEREN november 2020

i facebook.com/FDFerne

Helt ærligt

TEKST MARIA MØLHOLM OG STINA LYKKE HYLLESTED VOLF FOTO KASPER HENRIKSEN

e l a t e d r u t l "Vi ska " n o i t a v i t om mo Har du som leder oplevet at miste motivationen til at lave FDF? Føles det af og til som en pligt at skulle planlægge det ugentlige møde? Du er langtfra alene. Vi kan alle miste motivationen, men det vigtige er at komme tilbage på sporet og italesætte problemet. To ledere fortæller om at miste motivationen – og genfinde den.

FDF LEDEREN november 2020 5

Helt ærligt

To ledere deler i det følgende deres egen oplevelse med at miste motivationen – og deres vej til at finde den igen.

Maria, 26 år, FDF Bagsværd-Stengård Puslinge-/tumlingeleder og næstformand i FDFs samfundsengagementsudvalg.

- Det har aldrig været sjovt, de gange min motivation for FDF-arbejdet har været svingende. Når min motivation svigter, skyldes det gerne en eller flere af følgende ting: Jeg kan have for travlt med ting, som ikke kan skæres fra, som f.eks. studie eller betalt arbejde. I FDF-sammenhæng kan det også skyldes, hvis jeg er blevet uddelegeret en opgave, såsom at planlægge et løb, uden at have tilstrækkelig viden eller sparring undervejs. Nogle gange har jeg ikke sagt ja til den pågældende opgave, og det i sig selv kan være demotiverende.

Når ovennævnte ting ikke spiller sammen, kan det være svært for mig at finde motivationen, og tiden for den sags skyld, til at kunne engagere mig tilfredsstillende 6 FDF LEDEREN november 2020

i FDF-arbejdet.

Jeg lægger den tid og energi i FDFarbejdet, som jeg føler mig respekteret for. Jeg har været FDFer de sidste 20 år, og det er derfor en stor del af mig, som jeg vægter meget højt. FDF er noget, jeg prioriterer – især når jeg har en følelse af gensidig respekt i FDF-arbejdet. Selvfølgelig er der også tidspunkter, hvor jeg på forhånd ved, at jeg ikke kan lægge så meget tid og energi i det, som jeg gerne vil. Hvis jeg er forberedt på disse tider, og jeg kan finde tiden til det, så motiverer det mig også mere.

Der er også "de uforudsete" episoder i livet. Det kan tage tid at indse, at jeg står i en travl eller hård periode, især hvis det skyldes noget, jeg ikke selv kan ændre på.

Eksempler kan være, ændringer i eksamenerne, flyttede forelæsninger, sygdom i familien, dødsfald osv.

Jeg har lært af alle de værst tænkelige motivationsscenarier igennem min tid som FDF-leder. Det er både, hvordan det har været at starte som leder i en ny

kreds og skulle falde til og opnå en følelse af at passe ind. Men også situationer, hvor det har været svært at forberede et givent møde, hvis der har været travlt i privaten.

Derudover har der også været de episoder, hvor følelsen af at gøre alt, man kan, ikke har været modtaget tilfredsstillende. Alle ting er noget, der påvirker motivationen – i hvert fald hos mig.

Heldigvis er livet én stor erfaring, og det betyder meget for mig at kunne se (langt) ud i fremtiden og planlægge både studie, arbejde, det sociale og FDF-livet. Det gør nemlig, at det har været nemmere for mig at planlægge FDF-møder, weekendture og forventningsafstemme med mig selv, hvad jeg kan finde tid til.

Det er altafgørende for mig at have en følelse af, at det er noget, jeg kan tale med lederflokken om. At man har en medleder eller to, man fortroligt kan gå til og fortælle, hvordan landet ligger, og så tage den derfra. Det er det bedste råd, jeg kan give videre – ud over at forventningsafstemme med sig selv. Det er bedre at planlægge få

TEKST MARIA MØLHOLM

”

Det er altafgørende for mig at have en følelse af, at det er noget, jeg kan tale med lederflokken om.

MARIA MØLHOLM, FDF BAGSVÆRDSTENGÅRD

b Kredsens lederfællesskab kan have afgørende betydning for ledernes motivation, og mange kredse arbejder derfor målrettet for at opbygge og bevare et godt lederfællesskab. ` Det er vigtigt at skabe rum for samtaler med andre ledere.

ting uden for ugemøderne på en sæson, men så at få planlagt dem godt og sjovt.

Det er bedre end at måtte melde fra på grund af travlhed, eller mangel på hjælp eller viden.

Stina, 27 år, FDF Karlslunde Seniorvæbnerleder og kredsleder i FDF Karlslunde.

- Jeg holder meget af arbejdet i FDF, og dette er mine tanker om det ugentlige arbejde i klasserne og at havne i hverdagens trædemølle.

Jeg har været leder i FDF i ti år og har ad nogle omgange mistet motivationen for at organisere og udføre de daglige møder. Jeg kan nu se, at der har været flere grunde til, at jeg mistede den. Jeg har selv arbejdet med motivation af frivillige via mit studie og har kunnet se tilbage på min egen mangel på samme.

I min kreds følger man typisk et hold, fra de er tumlinge eller pilte, og til holdet selv bliver assistenter. Man har gerne børnene i flere år ad gangen og kommer hurtigt

igennem de fleste mødeideer, der er på repertoiret. Jeg har ofte følt, at jeg skulle opfinde den dybe tallerken til møderne, for at vi kunne holde på børnene og dele de gode budskaber, vi har i FDF. Vi kan som ledere kan af og til glemme, at børn er glade for gentagelser og for at have et frirum, hvor de ikke skal præstere hele tiden. For dem gør det ikke altid noget, at der bliver bygget raftetårne flere møder i træk – eller at et helt møde går med at hoppe i mudder. Det er jo også noget af det, FDF kan. Alligevel var det her, jeg som leder oplevede at miste motivation og overvejede, om mine frivilligkræfter var bedre brugt et andet sted.

I min kreds er vi privilegerede, ift. at de fleste børn og unge kommer fra bedre stillede familier. De kommer typisk fra et godt grundlag. Det har i perioder fået mig til at overveje, om mit engagement nyttede mere andre steder som fx i en organisation, der arbejder med flygtninge eller udsatte børn.

Jeg vil altid gerne yde mit bedste, når jeg

går ind i et projekt. Til gengæld har jeg også en tendens til at involvere mig i for meget og derfor blive stresset eller nedslået over, at jeg ikke får gjort tingene ordentligt.

Jeg startede sent i FDF som senior og blev hurtigt assistent på et tumlingehold, hvor jeg ikke skulle andet end at lege med børnene og komme til møderne. Nu er jeg i gang med at følge mit andet hold op fra pilte, hvor jeg er hovedansvarlig for holdet, og selvom vi har en god kemi i ledergruppen, har den her demotivation sneget sig ind fra tid til anden.

I stedet for at stoppe har jeg taget pauser fra klassearbejdet og engageret mig i kredsledelsen og FDF-arbejde uden for kredsen som fx i et udvalg til landslejren.

Jeg har også accepteret, at jeg har haft brug for pauser, og at jeg ikke behøver at lave verdens mest opfindsomme møde hver gang. Vi skal turde tale om motivation lederne imellem og bruge hinanden, når det er svært. Det har for mig været vigtigt for at genfinde lysten.

FDF LEDEREN november 2020 7

Helt ærligt

TEKST EMILIE SUNEKÆR FOTO THOMAS GRINDERSLEV

b Sparring med andre ledere er med til at holde motivationen oppe.

”

Jeg har accepteret, at jeg har haft brug for pauser, og at jeg ikke behøver at lave verdens mest opfindsomme møde hver gang.

Gode råd til at arbejde med motivation Hvis man selv har mistet motivationen, er der mange tiltag, der kan anvendes for at få motivationen op igen.

Et af de vigtigste råd er at italesætte, når manglen på motivation opstår og sparre med sine medledere, så de ved, at der er noget, der ikke fungerer. Trivselssamtaler kan her være et essentielt redskab at implementere i kredsarbejdet.

En andet råd kan være at prøve en anden kreds af, hvis det er kemien i kredsen, der ikke fungerer. Her kan man undersøge, om der er en anden kreds, der fungerer bedre i forhold til de værdier, der er vigtige for en selv. Selvom vi har de samme grundværdier i FDF, kan kredsene have deres fokus liggende forskellige steder.

Motivation på skemaet Dennis Jim Frederiksen fra FDF Kærby har tidligere afholdt et modul, der hed ”FDF-

8 FDF LEDEREN november 2020

STINA HYLLESTED, FDF KARLSLUNDE

lederens motivation” på FDFs eget lederkursus på Sletten.

Han underviste efter modellen KIS – Kompetence, Interesse og Selvbestemmelse. Det er hans egen danske oversættelse af den kendte motivationsteori, self-determination theory, udviklet af to amerikanske forskere, Edward Deci og Richard Ryan, som skelner imellem indre og ydre motivation.

Indre motivation er, når vi udfører en aktivitet for aktivitetens egen skyld. Vi gør det altså ikke for at "få noget ud af det", men fordi aktiviteten i sig selv tiltaler os. Deci & Ryan har undersøgt, hvad det egentligt kræver, for at en aktivitet kan blive oplevet som indre motiverende, og de peger på, at mennesket har nogle grundbehov, som skal udfyldes, for at en aktivitet (i denne sammenhæng FDF) kan være indre motiverende.

1) Vi skal for det første føle os kompetente, når vi udfører aktiviteten. Det er vigtigt, at man føler, at man er god til en aktivitet, for at den kan være indre motiverende.

Den oplevelse (eller mangel på samme) får man ofte fra det fællesskab, man er en del af. Komptencefølelsen er tæt forbundet med, at man kan føle sig anerkendt som en, der har noget værdifuldt at bidrage med til det fællesskab, man er en del af.

2) Der skal også være noget grundlæggende ved selve aktiviteten, som interesserer en. Den kan være spændende, bringe mig glæde, opleves som dybt meningsfuld, smuk, noget nyt, anderledes osv.

3) Endeligt er det vigtigt at man oplever autonomi eller selvbestemmelse, hvis aktiviteten skal være indre motiveret. Det handler om, at man oplever en tillid til, at man selv kan tage gode beslutninger og lave spændene aktiviteter. Denne peger også tilbage på lederfællesskabet.

Nyt til hylden

TEKST RIKKE NORD

Bøger om leg Leg er en af grundstenene i FDF. Det gør os glade, og det styrker fællesskabet. FDF LEDEREN anbefaler her tre nye titler om leg.

Titel: Om leg Forfatter: Poul Henningsen

Bogen er skrevet af Poul Henningsen, der også var manden bag de kendte PH-lamper. Det er en samling af tekster, han har skrevet i sin levetid. Her fortæller han blandt andet om, hvordan mange af hans eksperimenter, opfindelser og kunst udsprang af legen. At det er gennem legen, at vi udforsker og opdager nye vinkler.

Bogen er en lille sag på knap 60 sider, der nemt kan klemmes ned i selv den mindste taske.

Citat fra bogen: “Det viser mig, at spørgsmålet om leg er ved at blive til dødelig alvor.

Tager vi legen fra mennesket, er det ude med al kultur”.

Titel: Leg Forfatter: Marc M. Andersen

I bogen stiller Marc Malmdorf Andersen skarpt på voksenleg, som der hverken bliver forsket særligt meget i eller skrevet særligt meget om. Han kommer omkring, hvordan vi som voksne helst kun leger med andre voksne, som vi kender i forvejen og stoler på. Helt anderledes end børn, der uden forbehold bare går over til et andet barn og leger. Bogen peger også på, at leg er vigtigt, hvis vi skal lære om og blive klogere på verden. Også denne bog er en lille sag på 60 sider.

Citat fra bogen: “Legesyge mennesker har nemlig en større naturlig tilbøjelighed til at undersøge verden omkring sig og dermed lære mere om den”.

Titel: Fremtiden, leg til debat Forfatter: Børn&Unge Podcast

Denne podcast er produceret i forbindelse med, at Danmarks Institut for Pædagogik & Undervisning og Interacting Minds Center sammen har afholdt konferencen ‘Fremtiden leg’. I podcasten sætter Paul Harris, der er professor på Harvards institut for pædagogik, fokus på, “Hvad lærer børn af at have det sjovt udover at lære at have det sjovt?”. Han fortæller blandt andet om, hvad børn kan lære af leg – og hvad vi voksne også kan lære af legen.

FDF LEDEREN november 2020 9

Testen

Test af ­telte til ­turen Mange kredse ligger inde med slidte og gamle telte, der trænger til en udskiftning. Dog kan det være svært at vælge mellem de mange ­varianter. FDF LEDEREN har testet fire ­forskellige telte, så du kan finde det rette til jeres behov.

10 FDF LEDEREN november 2020

Det billige Beskrivelse

Navn: Nakano Thy Iglo Pris: 367 kr. hos Harald Nyborg Vægt: 4,3 kg.

Antal personer: 4

Fordele : Let at transportere rundt. : Nemt at sætte op.

Ulemper : Dårlig holdbarhed. : Pladsmangel.

Samlet Vurdering Overordnet er dette telt god til en kort overnatning for få personer eller flere grupper, der har brug for et billigere og mindre holdbart telt. Vi vurderer, at hverken kabinen eller apsis indeholder nok plads til fire personer, da der hurtigt kan føles trængt i teltet.

TEKST OG FOTO ANNA CECILIE SKINNERUP NIELSEN OG NIKOLAJ VINTHER SØRENSEN

Det lette

Det praktiske

Det holdbare

Navn: Cobra 4 Tunneltelt Wolf Camper Pris: 2.499 Kr. Hos 55nord Vægt: 3,9 kg.

Antal personer: 4

Navn: Letvægt Patruljetelt xxl Pris: 7.495 Kr. I 55nord Vægt: ca. 14 Kg Antal personer: 10-12 personer

Navn: Kit-kat Patrol Telt Pris: 7.499 Kr. Fra Spejdesport Vægt: ca. 52 Kg Antal personer: 5-6 personer

Fordele

Fordele

Fordele

: Stormsikrede pløkker. : Nemt at transportere rundt. : Simpelt at sætte op.

: Stor kabine og apsis : Kan fungere som både sovetelt og samlingstelt

: Robust materiale : Meget holdbart : Nostalgisk

Ulemper

Ulemper

Ulemper

: Der kan blive trangt.

: Tungt at transportere : Kompliceret at pakke sammen

: Besværlig opsætning : Tungt, samt besværligt at transportere

Samlet vurdering

Samlet vurdering

Dette er et telt, som passer godt til de store lejre. Teltet kan være besværligt at medbringe på vandreture, da det både er tungt og fylder forholdsvis meget. Derimod kan teltet både bruges som overnatningstelt og samlingstelt grundet dets gode plads.

I mange år har dette telt eksisteret på markedet og været et populært telt blandt kredse. Dog er teltet både tungt og besværligt at bære rundt på såvel som at sætte op. Det kan dog være hele besværet værd at investere i teltet, da det er vandtæt og ikke blot holder gennem flere lejre, men også gennem flere generationer.

Beskrivelse

Samlet vurdering Overordnet er det et stabilt telt til en længere tur i få eller mange grupper. Der kan placeres fire personer i teltet, dog kan pladsen føles en anelse trang. Til gengæld er teltet både let at transportere, såvel som at sætte op.

TESTVINDER

Beskrivelse

Beskrivelse

FDF LEDEREN november 2020 11

De kære børn

b På de ugentlige møder er ledere med til at opbygge modet i kredsens børn og unge.

` Mod kommer i mange former – også i børnehøjde.

Samarbejde og samtaler om mod Med landslejrens udskydelse til 2022 har vi som ledere fået ekstra god tid til at forberede vores alle sammens fælles sommerlejr. Ventetiden kan bruges konstruktivt på nye samarbejder, samtaler om mod og planlægning sammen.

Det var efterårets helt store nyhed, da landslejren næste sommer blev udskudt med et år. I kølvandet på den svære, men set i lyset af corona også helt nødvendige beslutning, har der åbnet sig nye muligheder frem mod 2022.

I stedet for at ærgre os over, at vi skal vente endnu et år, er der god grund til at 12 FDF LEDEREN november 2020

overveje, hvordan vi kan bruge den ekstra tid frem mod 2022 på en konstruktiv måde.

- Nu har vi alle et år mere, til vi skal på landslejr sammen i ekspeditionerne og dermed et år mere til at opbygge relationer mellem os ledere og ligeledes mellem børnene i kredsene. De relationer og fæl-

lesskaber bliver guld værd, når vi mødes på landslejren den første dag., siger landslejrchef Simon Stagis.

Konstruktiv ventetid Meget forarbejde var gjort, da vi ved sæsonstarten i august stod på tærsklen til landslejråret. Forarbejde som kredse nu

TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF OG CLARA TROENSEGAARD FOTO CLARA TROENSEGAARD

FDF LEDEREN november 2020 13

De kære børn

har god tid til at drage nytte af. Landslejrens ekspeditioner er allerede dannet, og der er nu blevet rigtig god tid til, at børn, unge og ledere i kredsene kan lære hinanden at kende inden landslejren. Det kan ske ved, at kredse i løbet af de næste to år på forskellig vis bygger bro til de andre kredse, der er en del af deres ekspedition.

Ekempelvis kan det være, at kredsene kan få en forsmag på lejrlivet sammen ved at planlægge en fælles sommerlejr til sommer.

- Nogle kredse kender allerede hinanden godt, mens andre aldrig har været sammen, men de kredse har nu et år ekstra til 14 FDF LEDEREN november 2020

at opbygge gode venskaber til hinanden.

Lad os se landslejren som en stor finale på det, vi har brugt lang tid på at bygge op, siger Simon Stagis og fortsætter: - Piltene fra kredsene i den enkelte ekspedition kan måske mødes til en sjov piltelørdag, så de lærer hinanden at kende.

Eller seniorerne, der skal bo sammen i ekspeditionen, kan samles til et skørt og godt natløb hjemme hos en af kredsene.

drømme for landslejren til virkelighed. Tid til at udbygge lige netop den fantastiske ide, lederne havde udtænkt sammen – eller udvikle endnu vildere koncepter, end den tidligere tidshorisont tillod.

Måske opstår der hos flere ledere en ny lyst til at engagere sig i et af landslejrens mange udvalg, når arbejdet atter kickstartes til foråret.

Tid til vilde ideer

Det er heller ikke for tidligt at arbejde med landslejrens tema om mod. På den følgende side er et oplæg til refleksion over, hvordan vi kan forstå mod som begreb.

Ud over bedre mulighed for samarbejde i ekspeditionerne har kredsene nu fået mere tid til at gøre deres egne ideer og

Samtaler om mod

TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF OG CLARA TROENSEGAARD FOTO CLARA TROENSEGAARD

Refleksioner om mod Hvad er mod? Er det, når der råbes op, når noget er uretfærdigt? Er det når man klatrer lidt højere op i træet, selvom man har skingrende højdeskræk?

Mod kommer i mange udgaver og hjælper til, at vi som mennesker udvikler os.

Modige mennesker. Vi mennesker er modige. Det er vi på vidt forskellige

måder. Og i FDF er vi modige sammen, når vi bevæger os ind i leg, samtale og relationer. Når børn, unge og voksne i FDF sammen finder modet til at være nysgerrige på livet – så er vi på vej mod et ståsted.

Modet skal udfordre. Vi kan udfordre og udfolde modet i os mennesker, når

vi leger, når vi taler sammen, og når vi handler og gør ting sammen. Når vi på den måde indgår i relationer med andre mennesker og derigennem er nysgerrige på os selv og hinanden, så dannes vi som mennesker. Og det kræver mod at træde ind i det rum, hvor man udforsker, hvem man er.

Modet vækkes til live. Så børn og voksne møder modet i FDF, i sig selv og

i hinanden.

Vi mennesker er modige, og vi er det på utallige forskellige måder. Det kræver mod at udforske, udfordre og udfolde sit ståsted. Mod er iboende i os mennesker. Vi er modige.

Modet i hinanden. Sammen må vi finde modet og drage på opdagelse ind i

os selv, med hinanden og ud i verden. I alle børn og voksne skal vi fremtrylle nysgerrighed, eventyrlyst og modet til at begribe i det uopdagede.

Refleksionsspørgsmål • Er det at være modig det samme som at være frygtløs?

• Hvad betyder det at være modig som barn?

• Hvad betyder det at være modig som voksen?

• Hvis du var mere modig, hvad ville du så gøre?

• Tør du? Jeg tør ikke, men jeg gør det alligevel!

• Skal man være bange for noget, før man kan være modig?

• Mod kan da ikke måles. Vel? • Kan dit mod flytte dine grænser?

Ny landslejr-kalender

Den nye landslejr-kalender er klar. Den giver dig og din kreds overblik over tiden frem mod FDF Landslejr 2022. Skriv datoerne ind i kredskalenderen.

2021 17.-18. april 2021: Landslejrudvalget holder sit første opstartsmøde

Som ledere er vi med til at opbygge mod i andre mennesker – nemlig i de børn og unge, vi er ledere for. Ved starte samtaler om mod med hinanden og i fællesskab udfolde begrebet bliver vi mere bevidste om modet i dets forskellige former og udtryk. Vi har i egne kredse og på tværs af kredse mange samtaler om mod til gode i tiden frem mod landslejren i 2022.

- Det er oplagt at lade lederne i ekspeditionerne mødes og drøfte, hvad mod egentlig er, og hvorfor vi vil opbygge det i vores børn og unge – samtidig med at de kan lave mad sammen og hygge over en kop kaffe, slutter Simon Stagis.

7.-10. juni 2021: Ekspeditions-Kick-Off i hver landsdel. I hver landsdel samles ekspeditionerne til en fællesaften og har her de første møder for lederne. Der vil også være fælles info om FDF Landslejr 2022. Dato for din landsdel kommer senere.

17.-19. september 2021: Landslejrkursus på Sletten. Et kursus for alle ledere, der har lyst til at skabe god landslejr hjemme i kredsen i FDFsæsonen op til lejren.

2022 22.-24. april 2022: Fortræningsweekender i alle 36 ekspeditioner. En lejr, hvor alle børn og unge i jeres kreds får de første landslejr-oplevelser sammen med de andre kredse i ekspeditionen. Sammen møder jeres børn og unge landslejrens temaramme, program, forkyndelse og mange muligheder.

6.-15. juli 2022: FDF Landslejr 2022. FDFs fælles landslejr for pilte, væbnere, seniorvæbnere, seniorere, ledere, familier, tanter, onkler, forældre, internationale venner – og alle andre.

FDF LEDEREN november 2020 15

Fotoreportage

En god start på efteråret Starten på efterårssæsonen var noget særligt i mange kredse oven på et forår med nedlukning og onlinemøder.

Tag med FDF LEDEREN til sæsonstart.

FDF Hals

FDF Hals holdt fællesopstart for flere klasser. Der blev hygget med at lave små selvportrætter af forskelligt farvet karton, og der blev ristet skumfiduser over bålet. Piltene huggede brænde, mens puslingene snittede.

16 FDF LEDEREN november 2020

TEKST XXXXXX

FDF Klim Thorup Vust

Både velkendte og nye ansigter var med, da FDF Klim Thorup Vest skød sæsonen i gang med oprykning af klasser, forskellige samarbejdslege og bål.

FDF LEDEREN november 2020 17

Fotoreportage

FDF Thyholm

Med midler fra DUFs sommerpulje fik FDF Thyholm arrangeret en stor sæsonstartfest med forlystelser og aktiviteter. Op mod 200 lokale børn lagde vejen forbi, og de kunne mæske sig i pandekager, pølser og popcorn – når der altså blev tid mellem turene i karussellen, på klatrevæggen og i hoppeborgen.

18 FDF LEDEREN november 2020

TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO MAGNUS DAHL JENSEN, FDF KLIM THORUP VEST, FDF THYHOLM OG CHRISTIAN KYED

FDF Virum

I FDF Virum mødtes klasserne til fælles glædeligt gensyn. Dagen bød på masser af leg, smil, sang – og god afstand.

FDF LEDEREN november 2020 19

Friluftsliv

Så er det ud!

Nogle tænker måske, at efteråret og vinteren er perioden for at gå i hi og vente på forårets komme, men tværtimod: Efteråret og vinteren er det perfekte tidspunkt for primitivt friluftsliv!

Ingen allemandsret I Danmark har vi – desværre – ikke allemandsret som i Sverige og Norge. Men Naturstyrelsen og Friluftsrådet gør alligevel meget for at gøre skovene tilgængelige for de friluftsfolk, som søger fred og ro ved muligheden for vildcamping.

Overnatningsmuligheder i det fri Friteltningsskove Der er 278 skove, som er udpeget som friteltningsområder. Listen kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside. I de skove, man må lave fri teltning, må man højst slå to trepersonerstelte op og overnatte én nat. Man vælger selv stedet, sǻ længe det er i den 20 FDF LEDEREN november 2020

skovbevoksede del af pågældende friteltningsområde. Teltene skal dog være uden for synsvidde fra bygninger, naboer og veje.

Fri overnatning i skovbunden Naturstyrelsen har gjort det muligt for den stille skovgæst at overnatte i skovbunden i alle Naturstyrelsens skove – så længe det sker uden telt.

En vandtæt Bivy Bag, hvor både sovepose og liggeunderlag kan ligge i, giver rigtig god mening til sådanne overnatninger!

Hængekøjer Naturstyrelsen tillader også, at man hænger hængekøjer op i alle Naturstyrelsens skove.

TEKST OG FOTO KIM HORSEVAD

De nævner dog samtidigt, at hvis man vil sætte "et regnslag eller en Tarp op, så den får samme funktion som et telt må det kun ske i skove med fri teltning". Hvordan man præcis definerer, hvornår en Tarp har "funktion som et telt" tror jeg ikke, der er nogen fast fortolkning af. Set fra et empirisk perspektiv, har jeg aldrig mødt problemer fra skovdistrikternes ansatte ved overnatning i skovene med en Tarp, hængekøje eller Bivy Bag. Stranden Overnatning direkte på stranden – uden telt eller teltlignende konstruktioner – er tilladt. I en tidligere kommunikation med Naturstyrelsen definerer de "teltlignende" som noget, der "har

lynlås". Om den fortolkning gælder i alle distrikterne, kunne der ikke gives en fast garanti for.

Primitive lejrpladser Nogle af disse pladser er ikke primitive. Her kan være både shelter, bålplads, multtoilet, vandhande, borde/bænke, brændeskur, osv. Andre er deciderede primitive, hvor pladsens eneste facilitet er den pæl, der markerer, at man er kommet til det rigtige sted.

Alle pladserne kan findes på hjemmesiden Udinaturen.dk Store lejrpladser Naturstyrelsen har også etableret større pladser. De kaldes nogle FDF LEDEREN november 2020 21

Friluftsliv

”

I friteltningsskovene må man slå højst to trepersonerstelte op og overnatte én nat.

- KIM HORSEVAD

gange for "spejderpladser", fordi de er beregnede til større grupper fra eksempelvis spejderorganisationer, skoler, foreninger og institutioner. På disse pladser er der generelt mange faciliteter og på nogle, er der ordentlige toiletter i stedet for et multtoilet. Fælles for pladserne er, at de skal bookes i forvejen.

Bål, stormkøkkener og åben ild Generelt er Naturstyrelsen ret restriktive angående åben ild i skovene. Det er forståeligt nok, eftersom et lille uheld kan udvikle sig til en stor brand, hvor værdier for adskillige millioner kroner kan gå op i flammer, og menneskeliv kan udsættes for fare.

Det er tilladt at bruge stormkøkkener med en indelukket brænder. Naturstyrelsen nævner selv Trangia som et eksempel på et 22 FDF LEDEREN november 2020

stormkøkken med en indelukket brænder. Ud fra de kriterier må man gå ud fra at de forskellige ”Bush Box” eller ”Ghillie Kettle”brændekomfurer, med indelukkede brændere, også må være tilladte.

Bål er tilladt ved Naturstyrelsens etablerede bålsteder – og kun der! I forbindelse med brandfare kan kommunen eller Naturstyrelsen lukke helt for muligheden for at bruge åben ild. I de tilfælde gælder det både for bål og stormkøkkener.

Find mulighederne Du kan få overblik over alle Naturstyrelsens faciliteter på Udinaturen.dk.

På hjemmesiden Booking.naturstyrelsen.dk kan du finde Natur-

styrelsens større sheltere, lejrpladser/spejderpladser og booke en plads.

Der findes desuden en app, som hedder "Shelter". Den er beregnet til at booke shelters over hele Danmark – og ikke kun de shelters, Naturstyrelsen stiller til rådighed. Der findes i skrivende stund over 2000 forskellige shelterpladser registreret i appen.

I enkelte tilfælde er der lavet lokale løsninger for booking af shelters.

FDF LEDEREN november 2020 23

Tro

b Vand har symbolsk betydning i dåben. Det er på én gang livsnødvendigt – og livgivende.

` Ligesom vand renser, renser dåben også. Her ved en døbefont i Marstal Kirke.

Stemmen ­ fra evigheden Ved dåb lyder en stemme fra evigheden, som siger: ”Du er mit barn, jeg elsker dig, jeg vil altid være med dig!” Det er ikke en stemme, man kan høre med det fysiske øre. Men hvis man lytter til alt det, der bliver sagt og gjort, kan man med troens øre høre stemmen – Guds stemme. Og Gud holder det, han lover. Ham kan man tro på!

Dåbens nåde: At du er elsket, fordi du er til Det fantastiske ved dåben er Guds kærlighedserklæring. Den kommer, inden vi har sagt noget, tænkt noget, gjort noget eller ejet noget. Gud erklærer sin kærlighed til barnet, som bare ER. Gud elsker ethvert menneskebarn, fordi det eksisterer. Så er det lige meget, hvad vi tænker, siger, mener eller gør – Gud elsker os alligevel. Det hjælper ikke at være gode, søde og ordentlige – ja, ikke engang at være perfekte – Gud elsker os, fordi vi er til. Det hjælper heller ikke at være onde, dumme og modbydelige – Gud elsker os, fordi vi er til.

Gud er glad, når vi viser næstekærlighed, hjælper og passer godt på hinanden og på alt det, som er til. Og Gud bliver ked af det, når 24 FDF LEDEREN novembert 2020

vi er ligeglade, ødelægger og er onde, dumme og sure. Men Gud elsker os, fordi vi findes og er født.

Dåben er døren ind i kirken Siden de første kristne har dåben været indgangen og begyndelsen til at være kristen og være en del af kirken. Ved dåben begynder det kristne liv – livet, hvor vi følger Kristus og forsøger at ligne ham: At være kærlig og tjene ligesom han var kærlig og tjente.

Dåben er en hellig handling – et sakramente Dåben er et sakramente, fordi (A) Jesus har sagt, at vi skal døbes: ”Gå ud – gør til disciple – idet I døber og lærer” (se Matt. 28,18-

TEKST TROSUDVALGET FOTO BERNT NIELSEN, RIEKE POPPE OG THOMAS HEIE NIELSEN

FDF LEDEREN november 2020 25

Tro

b Dåben er døren ind i kirken – og begyndelsen på livet som kristen i kirkens fællesskab.

20), og fordi (B) der er en ydre handling med et fysisk materiale, nemlig vandet, som øses over hovedet (det andet sakramente i Den Danske Folkekirke er nadveren).

Det livgivende vand – det rensende vand og det farlige vand Vand er fantastisk. Det har tre vigtige egenskaber. To, er vi grundlæggende afhængige af – det tredje er et vilkår i vores verden.

Uden vand – intet liv, siger vi. Og som tegn på liv leder vi efter vand på planeter i verdensrummet. Menneskekroppen består af 50-60 procent vand, og hjernen består af cirka 80 procent vand, så vand er faktisk livsnødvendigt. Vand er livsgivende.

Endelig bruger vi vand til at gøre rent. Vi vasker os selv, tøj og ting med vand. Vi bruger vand til at vaske madvarer og de redskaber, vi bruger til at lave mad med og spise med. Hvordan skulle vi vaske og gøre rent, hvis der ikke var vand?

Men vand er også farligt. Drukneulykker, flodbølger, tsunamier, oversvømmelser og skibe, der går ned. Vi ved, at vand er farligt, og at vi skal passe på, når der er rigtig meget vand. Vand er dødsensfarligt.

Både det at vand er livsnødvendigt, rensende og farligt, bliver brugt som billeder i dåben.

Dåbens død og liv – skæbnefællesskab med Jesus Kristus Dåben er en tegnhandling, hvor vandets egenskaber bruges til at 26 FDF LEDEREN novembert 2020

binde den døbtes liv sammen med Jesu liv. Først modtager man korsets tegn. Tegnet, der viser, hvordan Jesus døde. Oprindeligt blev man, derefter dyppet ned under vandet (nu øser vi vand på hovedet), som et billede på at dø – at drukne. Man forsvinder ned under vandet ligesom Jesus forsvandt ned i jorden. Men så stiger man op af vandet, ligesom Jesus steg ud af graven påskemorgen.

Når man bliver døbt, bliver man bundet til Jesus Kristus, ved i en tegnhandling at dø med korsets tegn og opstå til liv. Det evige liv. Det evige liv begynder ved dåben og fortsætter efter vores død, for i det evige liv er døden allerede overstået.

Dåben renser Ligesom vand renser og gør rent, sådan renser dåben også. I dåben bliver vores inderste kerne vasket ren for smålighed, egoisme og selvoptagethed. Det kan vende tilbage ligesom skidt, men det det kommer aldrig til at forurene vores inderste kerne.

I dåben knyttes vi sammen med Gud I dåben bindes vores liv sammen med Jesu liv. Vi vokser sammen med Jesus Kristus. Jesus har en plads i Gud. Jesus har som Guds Søn en plads i treenigheden som en side af den kærlige treenighed. I dåben vokser Gud og mennesket sammen i Gud, med kærlighedens kraft og styrke. Vi døbes i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Dåben er vores vej ind i Gud, det er kærlighe-

TEKST GUNDER GUNDERSEN FOTO BERNT NIELSEN, RIEKE POPPE OG THOMAS HEIE NIELSEN

b Oprindeligt blev man i dåben dyppet ned under vandet som et billede på Jesu død – for så at stige op igen.

”

Dåben er vores vej ind i Gud, det er kærlighedens vej.

GUNDER GUNDERSEN, TROSUDVALGET

dens vej. Det er den kærlighed, som er Gud, og som omslutter os: At vi er Guds elskede børn, fordi vi er til.

Derfra sender dåben os afsted på kærlighedens vej. Vi bliver redskaber for Gud, som er kærlighed, så vi elsker, tager til nåde og tilgiver fjender og venner. Tændt af Guds hellige ånd, usynligt og mærkbart, af kærlighedens ånd.

Sådan er det også med Gud. Gud elsker hvert eneste menneskebarn, og ved dåben bliver det sagt højt og tydeligt. Barnets faddere får den opgave at fortælle det til barnet, når det bliver større. Du er døbt og hører til hos Gud, som elsker dig. Hvis man ikke er døbt, har man ikke beskeden og modtager ikke Guds kærtegn i dåben.

Forskellen på at være døbt og ikke at være døbt

Inspiration om tro

Hvis alle er Guds børn og elskede af Gud – hvorfor skal vi så døbes? Og hvad er så forskellen? Hør historien om bedstemorens kærlighed:

FDFs trosudvalg kommer gerne ud og laver workshops om andagt både i kreds, netværk og landsdel. Trosudvalget kan kontaktes på tro@FDF.dk

Der var engang en bedstemor. Hun og hendes datter var blevet så uvenner, at de ikke talte sammen. Datteren var så vred og såret, at hun ikke ville tale eller høre noget om sin mor. Hun ville ikke se hende eller have noget med hende at gøre. Datteren blev da mor til en lille dreng. Men da hun var så vred på sin mor, fortalte hun ikke drengen om hans bedstemor, og han vidste ikke, at han havde en bedstemor. Men bedstemoren elskede sit barnebarn, lige så højt som sine andre børnebørn også selv om drengen ikke fik det at vide.

Gennem dødens dybe vand kom du her til livets land, druknet, død og stået op som en del af Kristi krop, som en knop på livets træ, – lille stump på voksenknæ!

Hans Anker Jørgensen 1981-82

FDF LEDEREN november 2020 27

Ti ting

Nu må man gerne snart begynde at glæde sig til jul! Hvis du ikke ved, hvad du skal ønske dig i julegave, kommer der her 10 forslag til ønsker, der kan forsøde din næste sommerlejr.

10

1 Fjällräven-bukser

Noget af det yp perste, du kan ønske dig, er et par bu kser fra det anerkendte fir ma Fjällräven.

De fås i utallige udgave r såsom lange bukser, shor ts og zippoff. Zipp-off er et par lange bukser, hvor underben ene kan lynes af, så de bliver til et pa r shor ts.

Dette er en fo rdel om somm eren.

Pris: Ca . 1.800 kr. i 55Nord

julegaveønsker der gør dig klar til sommerlejren 4 Vangedal Junior Dolk m. sikring

2 Asivik Basic 195

Denne sovepo se fra Asivik er et godt valg til en som merlejre i Danm ark, hvor der både kan være høj sol og regn. Sovepose n har et blødt og beha gelig t fib er fyld og både yder- og indersiden er af nylonstof, so m gør, at soveposen tørrer hurtig t.

Den kan vaskes ved 30 grader.

Pris: 299 kr. ho s Spejderspo rt

3 Outwell Sleeping selvoppustelig t unde3 cm rlag For at

få en god natt esøvn er det også vig tig t, at man lig ger på et ordentlig t unde rla g. Det er he r, det selvoppustelige underla g fra Ou twell kommer ind. Un derla get har et moderne desig n, og den har en bruger venlig pl astventil , så de t er nemt at puste op. Foruden de t er ydersiden robu st og i et slidst ærk t materiale.

Pris: 235,95 kr . hos Outwell.d k

28 FDF LEDEREN november 2020

Er der noget, der er uundvæ rligt for de fleste, er de t en god kniv.

Kniven er udført i klas sisk dansk de sig ni rust frit stål m ed et håndta g i hårdt palisandertræ og stålholk , så fingrene ikke gl ider ud over kl ingen.

Knivskeden er fremstillet i sl id stærk t læder med en sikringsstrop, der er med til at hind re kniven i, at falde ud.

En udmærket begynderkniv til børn og unge.

Pris: 299 kr. ho s Friluftsl and

5 Skechers Relaxed Adwin Waterproof Fit Relment

TEKST SEBASTIAN FABER

Godt fodtøj er vig tig t på en sommerlejr. Di sse sko er udfø rt i offroad-stil og har god komfo rt .

Indersålen er med air cooled memor y foam , der husker en s fodsål . Skoens overdel er vand tæt med syntet-ski nd, stødabsorb er ende mellemsål og fleksibel gumm i ydersål med et godt mønster .

Pris: 999 kr. ho s Skechers.d k

6 Fjällräven Abisko Frilu

ft 45 Lækker og vent ileret vandrery gsæk.

Den er perfek t til ture, der kr æver meget udst yr. ”Friluf t”bæresystemet , som løfter ry gstykket væk fra ryggen , giver mulighe d for luftcirkulation mellem ryg og tasken.

Systemet sørg er for god kom fo rt og ventilation.

7 Fjällräven Kånken

Klassisk Kånk en-r ygsæk fra Fjällräven i slid stærk t vinylon .

Rygsækken er forsynet med et smar t udta gelig t sid deunderla g, en kle skulderremm e og hanke fo roven.

Den er også ve legnet som skoletaske.

Pris: 699 kr. ho s 55nord.dk

Pris: 1.699 kr . hos Eventyrs port

8 Mug 3,5 dl i flere farv

er En mug er prak tisk og har et væld af anvendelsesm uligheder som kop, tallerken, skål etc. Den fås i flere farver og kan indeholde 3,5 dl .

Pris: 7 kr. hos 55Nord

9 Light My Fire Lunchk

it Funk tionelt og prak tisk spise sæt til både friluft slive t, sommerlejre n eller som madkass e. Sættet best år af tallerken, dyb tallerken, lille vandtæt boks, større va ndtæt boks, sp ork og gummi-strop.

Pris: 169 kr. ho s GrejFreak.dk

10 The North Face Sangro

Sommerlejr ka n foregå i alt sl ags vejr, og derfor er de nne regnjakke fornuf tig. Jakk en er 100 pct. vandtæt, og hætten kan gemmes væk i kraven.

Pris: 999 kr. ho s Friluftsl and

FDF LEDEREN november 2020 29

Tæt på FDF

Når kredskulturer FDF er et mangfoldigt forbund, med mange måder at gøre tingene på, mange måder at tale om tingene på og mange måder at tænke om tingene på.

“Kultur er vaner”. Da Hartvig Frisch i 1928 formulerede denne velkendte definition i den markante udgivelse af Europas Kulturhistorie, havde FDF allerede i et par årtier haft fælles ritualer, som var på vej til at blive til traditioner, og et fælles sprog. Vaner og traditioner har siden haft tid til at udvikle sig i mange forskellige retninger fra kreds til kreds.

Om Frischs definition er retvisende og dækkende er nok en politisk sag, som bedst behandles i andre medier end dette, men ikke desto mindre er der i disse spalter plads til at undersøge, hvad der sker, når kulturer i forskellige FDF-kredse mødes.

I det daglige FDF-arbejde er en kreds’ særlige kultur ikke så synlig, fordi alle i og omkring kredsen er vant til at være i den. Det bliver synligt, når en leder skifter kreds, to kredse tager på fælles sommerlejr, et boområde på en landslejr skal fungere, eller når to kredse sammenlægges. Her kommer kulturforskellene til syne og bliver vigtige for et vellykket samarbejde.

Der er meget at opnå, hvis der er opmærksomhed på kredskulturer, som bedre aktiviteter og større lederglæde. Det hele begynder med en kortlægning, så både ledere og bestyrelse kan sætte ord på det vigtige for lige netop dém. Her er der mange relevante spørgsmål, som hver enkelt kan stille sig selv;

30 FDF LEDEREN novembert 2020

Hvilke af vores arrangementer, giver det mig energi at deltage i?

Hvor vigtigt er det for mig, med faste traditioner i løbet af sæsonen?

Gør andre kredse noget, som jeg gerne vil afprøve?

Hvad synes jeg om vores omgangstone i kredsen?

Hvad er vi særligt stolte af i kredsen?

Spørgsmålene kan fortsætte i det uendelige, men de vigtigste kan være meget forskellige fra kreds til kreds.

Når kredsen først har fået sat ord på, hvad der er særligt ved deres kredskultur, er det ikke svært at finde frem til det vigtige.

Det alle er enige om at holde fast i og gøre mere af – og til det, der kan forbedres.

Når en ny leder så kommer med idéer til et helt nyt arrangement, når programmet for sommerlejren med nabokredsen skal lægges, landslejrforkyndelsen afholdes i boområdet, eller når lederne i to kredse skal finde et fællesskab efter en sammenlægning, er det lettere at være åben for nye tiltag.

TEKST RASMUS LIND FOTO FDF HERNING NORD, KASPER HENRIKSEN

mødes

Succesfuld sammenlægning I foråret 2017 stod FDF Gullestrup uden kredsleder, og nøglen til kredsens overlevelse blev en sammenlægning.

Da FDF Gullestrups kredsleder i foråret 2017 stoppede, startede en proces, som førte til sammenlægning med den nærtliggende kreds, FDF Herning 2. Ud af sammenlægningen opstod det nuværende FDF Herning Nord, som nu har to kredshuse og møder begge steder.

Susanne Jensen og Thomas Ø. Lauritsen blev kredsledere i den nye, sammenlagte kreds, og de var fra begyndelsen opmærksomme på, at de havde en særlig opgave i, at sammensmelte to kredskulturer.

Hvordan opstod idéen til en sammenlægning af kredsene?

- I foråret stoppede kredslederen ude i Gullestrup, og så blev vi indkaldt til et krisemøde. Der blev spurgt om vi ikke bare kunne sende en kredsleder og et par ledere derud, men det ville aldrig være gået. Så vi brugte noget tid på at forventningsafstemme og her faldt det på plads. Det var vigtigt for os, at der fortsat skulle være børnelatter i Gullestrup.

Hvordan forberedte I sammenlægningen? b Susanne Jensen, kredsleder i FDF Herning Nord c Thomas Ø. Lauritsen, kredsleder i FDF Herning Nord

- Det hele gik ret hurtigt. I marts/april blev det besluttet, og fra august var vi én kreds. Vi var opmærksomme på at kommunikere klart ud om sammenlægningen og lagde ansvaret hos bestyrelsen, så alle ledere ikke behøvede at tale om det.

- Vi lagde en masse kræfter i en stor sammenlægningsfest, og lederne kendte jo også hinanden fra sommerlejre og landslejre.

Men hvis vi havde haft mere tid, skulle vi have gjort mere ud af noget ”leder-dating”.

Hvilke udfordringer har I mødt undervejs?

- Det største issue for os er at få de to kredse koblet helt sammen. Det døjer vi med. Der er ildsjæle begge steder, som orienterer sig mod deres tidligere kreds. De hører til, hvor de hører til.

De ville nok komme til at mangle en relation til det nye sted og måske til de nye ledere. Men der er også ledere fra Gullestrup, som er fulgt med væbnerklassen ind til Herning, og de er faldet godt til, så det er ikke helt sort og hvidt.

- Vi har kunnet mærke forskel på kulturene i kredsene. I Herning 2 har der været tradition for at aftale ting på ledermøderne, mens man i Gullestrup bare har aftalt ting efter mødeaftenerne.

Det giver situationer, som er svære at forstå fra begge sider.

Hvad er blevet resultatet af sammenlægningen?

a Gode samtaler om kredskultur og lederfællesskab.

- Vi har centraliseret al administration i Herning, men ledermøder og bestyrelsesmøder flytter rundt hver anden gang. Børnene kendte allerede hinanden fra fælleslejre, så de fandt sammen på tværs af kredsene. Det var fedt at se.

- Vi er heldige med vores ledere, for der er ingen, som bremser nye tiltag. I Gullestrup har de en fed juleafslutning, og den har vi krydret med nogle ting fra Herning. Vi har gentænkt sæsonstart og -afslutning ved at tage det bedste fra begge steder og finde nye koncepter. Vi har lært, at man skal være villig til at prøve, selvom et nyt arrangement kan lyde underligt. Derfor er der stadig børnelatter i Gullestrup.

FDF LEDEREN november 2020 31

peoplez.dk

Tro

ståsted gåsted

I FDF får unge et ståsted at møde verden ud fra.

På FDFterskolerne møder de verden mere end nogensinde.

Gør kredsens unge opmærksomme på de tre efterskoler, der bygger på de samme værdier som FDF. De unge kommer tilbage til kredsen med udsyn og lyst til at gøre en forskel.

Hardsyssel

Kongeådalens

Hardsyssel Efterskole

Kongeådalens Efterskole

Midtsjællands Efterskole

www.hardsyssel.dk

www.keskole.dk

www.mse.dk

Tlf. 7485 5333

Tlf. 4649 6096

Tlf. 9746 4733 32 FDF LEDEREN novembert 2020

Midtsjællands

Landet rundt

Stor opstartsfest i FDF Thyholm

FDF Aabenraa fylder 1 år som kreds

Kredsen FDF Aabenraa afholdt deres første møde i november 2019 og runder i denne måned et år.

Kredsleder Charlotte Heidemann har selv været FDFer fra barnsben, og siden hun forlod barndomskredsen i FDF Fredericia Vejlby, har hun både været vidt omkring i FDF-landet og også holdt en længere pause fra det frivillige arbejde. Flere af hendes medledere i FDF Aabenraa kan fortælle lignende historier om deres tid i FDF, og ledergruppens samlede brede viden om forskellige måder at lave, drive og være frivillig i FDF på har været en fordel i arbejdet med få Aabenraa-kredsen på benene.

Der har været en varm velkomst i netværket og kredsen har kunne trække på lederne i kredsene omkring dem, til arrangementer, hvor deres egne lederressourcer ikke har kunne række.

Det har også været vigtigt, at kredsen selv har turde række aktivt ud efter, samarbejder og sparring med andre kredse. Selvom man er nystartet, er man heldigvis ikke alene i FDF.

Med hjælpemidler fra DUF’s sommerpulje, hvor der er blevet bevilget 22.000 kr., kunne FDF Thyholm afholde en stor opstartsfest i kredsen. I samarbejde med de lokale KFUM/KFUK, menighedsrådet og lokale firmaer i området blev det et coronavenligt arrangement for børn og unge i lokalsamfundet.

Det hele løb af stablen fredag d. 14. august med kæmpetrampoliner og forskelligt udbud af mad og aktiviteter. KFUM/KFUK stillede op med pandekagemaskine og popcorn, og FDF Thyholm bidrog med grillede pølser og brød.

Arrangementet blev en kæmpe succes, hvor 150-200 børn fra nærområdet mødte op, og det hele levede op til de gældende covid-19-restriktioner.

Hardsyssel Efterskoles jubilæum udskudt

Hardsyssel har grundet corona-situationen måttet udskyde skolens 50-års-jubilæumsfest, der skulle have været holdt i efteråret, til maj i 2021, hvor den glædelige begivenhed forhåbentligt kan gennemføres uden alt for mange restriktioner.

I 1970 bød Hardsyssel Efterskole velkommen til det første elevhold. Det bliver i 2021 fejret med et brag af en jubilæumsdag for alle tidligere elever, lærere og samarbejdspartnere.

Vil I have jeres historie i næste nummer af FDF LEDEREN? Så send historie på max 200 ord og tilhørende billede til lederen@FDF.dk senest 23. september 2019.

FDF LEDEREN november 2020 33

Den blå kasse

En ny kasse af oplevelser Den nye mærkefilosofi blev vedtaget for to år siden, og de nye mærkebeskrivelser været ude i knap et halvt år. Men hvordan er det lige, det skal forstås alt det her med at “oplevelsen skal være i fokus”? Hvordan kan vi som ledere sørge for at have børnenes oplevelse i fokus, når de jo også fik en oplevelse med de gamle mærkebeskrivelser?

Når vi i FDF vedtager store ændringer i vores mærkesystem, medfører det selvfølgelig en tilvænningsperiode, hvor man som leder skal sætte sig ind i en ny måde at “læse” mærkerne på.

Vi er et halvt år inde i den nyeste tilvænningsperiode, og ved at have noget så “fluffy” som oplevelser som formål kan det være ekstra udfordrende. Derfor skal vi nu tage et kort blik på oplevelsesbegrebet.

Hvad er en oplevelse?

Inden for oplevelsesøkonomien interesserer man sig for de merværdier, som bliver skabt i oplevelsesindustrien og i samfundet.

Her betragter vi skabelsen af oplevelser ud fra tre vendinger: 1. Iscenesættelse 2. Samskabelse 3. Selvstyring 1. Iscenesættelse foregår, når nogen skaber noget for nogen andre (top-down). 2. Ved samskabelse inddrages børnene i planlægningen af aktiviteten, hvorved en ejerskabsfornemmelse opstår (en delvist styret proces). 3. Selvstyring foregår, når grænsen mellem 34 FDF LEDEREN november 2020

skaber og bruger er udvisket – eksempelvis når vi overordnet laver FDF helt frivilligt, fordi det skaber en fællesskabsværdi (buttom-up).

Vi dissekerer lige en oplevelse Mærkedatabasen skriver: “Hver mærkebeskrivelse har en oplevelse som overskrift. Det er den oplevelse, man som ledere skal skabe for sine FDFere for at tage mærket.”

Men hvordan gør vi så lige det? Hvordan kan vi være bevidste om forskellige aspekter af oplevelser?

Jo, ser du! Nu hvor vi kender forskellige perspektiver, kan vi begynde at dykke ned i dem. Samskabelse og selvstyring er gode beregber, men først og fremmest skal vi have styr på, hvilke aspekter der gemmer sig i iscenesatte oplevleser – så det vil vi fokusere på her. Pine & Gilmore er pionererne inde for første vending – godt nok har de et kommercielt udgangspunkt, men deres model over oplevelsessfærer giver os et sprog for, hvad der er i spil i de aktiviteter, vi laver. For dem handler oplevelser ikke om at blive underholdt, men at være engageret og inddraget. Det er

TEKST JASMIN SØRENSEN FOTO MAGNUS DAHL JENSEN

Oplevelsessfærerne

Tilegnelse

Uddannelse

Æstetik

Eskapisme

Aktiv deltagelse

Passiv deltagelse

Underholdning

Opslugt b 1. På opdagelse i den nærliggende natur. En aktivitet med stor deltagelse og mulighed for at relfektere over de ting vi finder. b 2. Vi kan lade os opsluge af aktiviteter på mange måder - her ved at blive fanget i et spind af blå snor.

”

Modellen er skabt af B. Joseph Pine II og James H. Gilmore. De blev anset som værende pionerer inden for oplevelsesøkonomisk tænkning med udgivelsen af bogen: "The experience economy – work is theatre & every business a stage; goods and services are no longer enough" i 1999.

Mens oplevelsen i sig selv ikke er håndgribelig, sætter folk i høj grad pris på dette produkt, fordi dets værdi er en del af dem selv – mindet om oplevelsen bliver ved med at være i dem i lang tid efter selve oplevelsen.”

PINE & GILMORE, 1999 (2014)

nemlig gennem de begivenheder, som vi deler med hinanden, at vi har en oplevelse (!).

Ved at dissekere de aktiviteter, vi laver, kan vi blive mere bevidste om, hvad vi praktiserer i kredsen i forvejen, og hvilke ting vi skal justere på for at ændre de oplevelser, vi ønsker at give børnene.

Ifølge Pine & Gilmore er der fire sfærer i en oplevelse. En oplevelse består oftest af alle fire, men der vil altid være en eller flere, som fylder mere end andre.

En oplevelse ændrer sig afhængigt af graden af deltagelse (se den horisontale akse i modellen ovenfor) og i hvor høj grad, man bliver opslugt (se vertikal akse). Underholdningsoplevelser skal her opfattes som begivenheder, hvor børnene forholder sig overvejende passive og lader oplevelsen ‘sive ind’ – eksempelvis når man ser film.

Forestil dig så at stå – helt stille – ude i en stor skov. Bare stå der, betragte de høje træer og lytte til rislen i bladende. I dette scenarie er du forholdsvis passiv, men æstetikken/omgivelserne

spiller en helt særlig rolle, og du bevæger dig her fra blot at tilegne dig underholdning til at blive opslugt af skovens stemning.

Når det drejer sig om at lære (i modellen: uddannelse) tilegner børnene eksempelvis kompetencerne, at kunne håndtere en økse, ved at deltage aktivt og øve sig i at stå korrekt og hugge brænde.

Vi er hovedsageligt i den eskapistiske sfære, når vi i FDF skaber en fantasiramme, hvori børnene er aktive medskabere og leger med for fuld drøn. Det er derfor nok den sfærer, vi forbinder med de vildeste oplevelser, vi har haft, da den indebærer en noget større opslugthed.

Man kunne være fristet til at tænke, at de opslugende oplevelser er dem, vi altid bør stræbe efter. Det er dog, når vi bevæger os i den uddannende sfære, at vi har de gode samtaler med børn og unge, som også er med til at skabe det gode fællesskab i kredslivet.

FDF LEDEREN november 2020 35

TEKST JASMIN SØRENSEN

Landsmødet - hver for sig Stjernebaren

*Stiller sig op på talerstolen* [*Tænder for kameraet og håber, ingen kan se, at jeg sidder i ­underbukser*]

[Nostalgisk tilbageblik på de gode gamle dage, hvor vi måtte dele bakterier]

Vedtægtsændringer

Slikskålen

Grønt kort løftes

[Det nye flotte skilt på min toiletdør]

Hotel Nyborg Strand

[Så det vist frem med strikketøjet!]

[1 kg virker pludseligt som meget, når man kun er én person]

[Nu må min nabo være ved at synes, jeg ser småskør ud]

“Hjemme i vores kreds...”

Mærkeforslag

Live-stream

[I vores kreds, på 20 personer, har vi selvfølgelig løst alle problemer]

[Vi bliver aldrig tilfredse!]

[Yes! Jeg kan råbe ad talerne, uden de kan høre det]