FDF LEDEREN - August 2020 - OLD

03 AUGUST 2020

LEDEREN Oplevelser i fællesskab

NYE MÆRKER KLAR

Udviklingsmål

HVORDAN ER DET GÅET? Sammen hver for sig

MØDER PÅ NYE MÅDER

Lederens redaktion

FDF på nye måder Velkommen til en ny sæson i FDF! En ny sæson står for døren i FDF. En sæson, der følger oven på et anderledes forår, hvor kreativitet, opfinderi og nytænkning spirede i kredsene og viste andre veje for fælles oplevelser og samvær i en ny virkelighed. Den omstillingsparathed hos ledere over hele landet var med til at sikre fællesskab og oplevelser for tusindvis af børn og unge i en tid, hvor de i særdeleshed behøvede det. Hvad tager vi

så med os fra foråret? Det spørgsmål stiller vi os selv i dette nummer af FDF LEDEREN, ligesom vi også dykker ned i FDFs nye mærker, som nu er klar til brug. Vi tager med den nye sæson hul på et travlt år, der byder på både landsmøde og landslejr, som begge dele vil sætte retning for de fælles oplevelser, vi får sammen i årene, der kommer.

b Masser af børn og unge fik gode oplevelser på sommerlejre også denne sommer.

Mia Fanefjord Hansen

Emilie Sunekær

Thomas Heie Nielsen

Kim Horsevad

BY Hedehusene

BY Odense

BY København

BY Østervrå

MAIL miap@fdf.dk

MAIL esc@fdf.dk

MAIL thomas.dj@cool.dk

MAIL kim@horsevad.dk

ALDER 33

ALDER 23 år

ALDER 46

ALDER 45

PROFESSION Redaktør

PROFESSION Journaliststuderende på SDU samt

PROFESSION Fængselsbetjent

PROFESSION www.naturundervisning.dk

GØR MIG KLOGERE PÅ... at lave gourmetmad på bål.

studentermedhjælper i kommunikation ved FDF.

GØR MIG KLOGERE PÅ... hvordan man laver en god sovs.

Rasmus Lind

Andreas Egholm Nielsen

Jasmin Sørensen

Rikke Nord

BY: Herlev

BY Bagsværd

BY Aarhus

BY Jyllinge

MAIL rasmuslind@fdf.dk

MAIL andreasnielsen@fdf.dk

MAIL jasmins@fdf.dk

MAIL rikke@nord.dk

ALDER: 32

ALDER 21

ALDER 27

ALDER 35

PROFESSION: Projektmanager

PROFESSION Studerer bygningsdesign ved DTU

PROFESSION Oplevelsesøkonomistuderende

PROFESSION Folkeskolelærer

GØR MIG KLOGERE PÅ... hvordan man imprægnerer G1000-stof uden

GØR MIG KLOGERE PÅ... hvordan man tager på overnatning i det fri

at blive fedtet.

med helt små børn.

Cecilie Kruse

Maria Mølholm

BY Aarhus

BY Lyngby

MAIL Cecilie09@live.dk

MAIL nikhitamaria@gmail.com

ALDER 20 år

ALDER 26

PROFESSION Journaliststuderende ved Danmarks Medie- og

PROFESSION Studerende ved RUC samt international

Journalisthøjskole.

­s tudentermedarbejder ved DUF

GØR MIG KLOGERE PÅ... hvordan jeg binder andet end et råbåndsknob.

2 FDF LEDEREN august 2020

NOR DI

MILJØMÆR SK

541

ING KN

Udgiver FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V, Telefon: 33 13 68 88 Layouter Morten Haake, mh@FDF.dk Forsidefoto Jakob Sørensen, js._photo, Idé Clara Troensegaard Tryk GP/ZEUNER A/S ISSN 1398-3121 FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge- og Pige-Forbunds blad til samtlige medlemmer over 18 år i landsforbundet.

Bladet udtrykker ikke ­n ødvendigvis FDFs officielle holdning. Det udkommer i 6.550 eksemplarer fire gange årligt og ekspederes af FDFs forbundskontor.

Tryksag

006

”

Det er vigtigt, at der hele tiden er nogen, der gerne vil være med til at præge FDF, også i fremtiden. Landsmødet er det sted, vi skal udvikle FDF – dér hvor vi kan mærke, hvad der sker ude i landet som helhed, og reagere på det.

BIRTE RISTORP CLAUSEN, FDF TÅRNBY, OM LANDSMØDER

INDHOLD 03 august 2020

04 SIDEN SIDST. NYHEDER FRA FDF 05 HELT ÆRLIGT. NYE MÆRKER KLAR

Oplevelser i fællesskab

09 NYT TIL HYLDEN. MÆRKER

Fire nye mærker til skjorten 10 TESTEN. REGNTØJ

Bliv klædt på til regnfulde møder 12 DE KÆRE BØRN. PÅ EFTERSKOLE

Hvad giver et efterskoleår?

16 FOTOREPORTAGE. FÆLLESSOMMERLEJR

Sommerlejr med afstand

20 FRILUFTSLIV. SIKKERHED

5

Helt ærligt

Sikkerhed til vands, til lands og i luften 24 PROFIL. GARVET LANDSMØDEDELTAGER

Refleksioner om landsmøde 26 TRO. MØDESTEDER

Kan man møde Gud? 30 10 TING. MØRKE

Beredt til FDF i mørke 32 REJS UD. VÆBNERLEJR

Da afstand blev en del af legen 36 TÆT PÅ FDF. UDVIKLINGSMÅL

Hvordan er det gået?

39 LANDET RUNDT. HISTORIER FRA FDF-LANDET

10.000 mærker, Grøn Kreds og mindeord 40 LEG. LEGEUDVALGET

Ledere er eksperter i at lege 42 DEN BLÅ KASSE. MØDER PÅ NYE MÅDER

Hvad tager vi med fra foråret?

10 Testen

32 Rejs ud FDF LEDEREN august 2020 3

Siden sidst Grøn kreds i vækst Projekt Grøn Kreds, der er sat i gang af GLOBUS, har nu hele 12 kredse med i samarbejdet.

I alt 12 kredse har taget GRØN KREDS-konceptet til sig og arbejder nu med fokusområderne 'Kredsen i lokalmiljøet', 'Den legende kreds' og 'Kredsens levevej'. FDF Varde skriver således om deres arbejde med GRØN KREDS: - Vi vil i FDF Varde gerne være Grøn Kreds og arbejde med verdensmål og bæredygtighed. Vi er allerede gået i gang. Vi forsøger at gøre verdensmålene sjove og spændende gennem leg og aktiviteter – dette stræber vi efter at kunne gøre endnu bedre som Grøn Kreds. ”Grøn kreds” giver kredse mulighed for at arbejde med FNs verdensmål – både blandt ledere og børn. Formålet er, at kredsen i løbet af sæsonen skal blive mere ”grøn” og få værktøjer til at sætte bæredygtighed på dagsordenen i kredsen. Kredse vælger selv, hvordan de vil at arbejde verdensmålene, så det er meningsfuldt. Læs mere om samarbejdet og tilmeld kredsen på Grønkreds.dk

FDFs formand takker af FDFs formand, Jonas Kolby Laub Kristiansen, har meddelt hovedbestyrelsen, at han ikke genopstiller til det kommende landsmøde. FDF skal dermed have ny formand efter det kommende landsmøde i november.

Jonas Kolby har været formand siden 2012 og har i den periode, sammen med forskellige hovedbestyrelser, været med til at fokusere FDFs organisation og kernefortælling: - FDF er en unik dansk opfindelse, der igennem tiden er kommet rigtig mange børn og unge til gavn. Det har alle dage været en vanskelig opgave at formidle den mangfoldighed, FDF rummer. Jeg har som formand været meget optaget af at tegne en fælles retning for hele FDF, der favner bredden og samtidig sætter ord på det produkt, vi tilbyder

10

.000

så mange ­”Sammen hver for sig”-mærker fra FDF Lind blev der bestilt af kredse over hele landet.

21.

Landslotteri start

28.

Medarbejder PLANweekend Seniorkursus Sletten

September 18. – 20.

Landslejrkursus ØST og VEST

25. – 26.

HB-møde

Oktober 10. – 17.

Seniorkursus Sletten

10. – 17.

Seniorkursus Vork

10. – 16.

Seniorvæbnerkursus

10. – 16.

7.-8. klasseskursus

30.

Landslotteri slut

4 FDF LEDEREN august 2020

Tre nye giv-et-år-medarbejdere er startet på Rysensteen.

I starten af august kunne FDF byde velkommen til tre nye giv-et-år-medarbejdere: Sarah Amfelt fra FDF Nivå, Nikolaj Vinther Sørensen fra FDF Vestbjerg og Anna Cecilie Skinnerup Nielsen fra FDF Arnborg. De skal det kommende år hjælpe med den daglige drift af Rysensteen, planlægge og afvikle arrangementer i FDF, udvikle og forny aktiviteter samt arbejde med FDFs medier. Velkommen til!

Lege sammen på afstand

Lige nu bliver mange kredse spurgt til råds af skoler, som vil vide, hvordan de kan lege med børnene med afstand. FDFs legeudvalg har derfor i samarbejde med FDF K27 lavet otte lege, som kredse kan give til skoler, der spørger. /39.926

August HB-møde

Nyt kuld GEÅer

3 Mest læste på Facebook...

Kalender 2020 21. – 22.

børn og unge, som svar på, hvorfor FDF stadig er et yderst relevant fritidstilbud anno 2020, siger Jonas Kolby.

Det er ifølge FDFs vedtægter hovedbestyrelsen selv, der konstituerer sig med en formand. FDFs næstformand, Dorte Fog, har meddelt, at hun stiller sig til rådighed som formand, når den kommende hovedbestyrelse træder sammen efter landsmødet.

Nødpulje

”

Det er vigtigt, at børn og unge i FDF får et sommertilbud og mærker det fællesskab, de er en del af.

JONAS KOLBY LAUB KRISTIANSEN, FORMAND

Kredse kan fra i morgen kl. 10 søge DUFs nye nødpulje, der støtter lokale børne- og ungdomsforeninger, som er trængt økonomisk på grund af corona-nedlukningen.

Puljen er åben for ansøgninger frem til 10. maj. /4806

Nye retningslinjer

Flere grupper á 10 personer må opholde sig adskilt på samme facilitet. Vi må overnatte i shelters og telte - og gå på toilettet, så længe kravene om afstand og hygiejne overholdes. I dag har Kulturministeriet udstedt nye retningslinjer for udendørs foreningsaktivitet i fase 2. /4785

i facebook.com/FDFerne

Helt ærligt

TEKST EMILIE SUNEKÆR FOTO RIEKE POPPE

De nye mærker skal opleves I 2018 blev en ny mærkefilosofi vedtaget. Filosofien er baseret på, at mærkerne skal tage udgangspunkt i FDFs ambition. En arbejdsgruppe har sidenhen arbejdet målrettet med mærkerne – ikke for at skifte dem ud, men for at nytænke dem på en fællesskabsgivende måde.

I FDF har det senest været muligt at fylde den blå mærkearm med 25 mærker i 10 niveauer, men snart bliver det til 22.

Nogle mærker bliver slået sammen, andre gentænkt – og mest af alt er det måden, mærkerne tages på, der bliver lavet om.

Heidi Bak, der er en del af mærke-arbejdsgruppen, fortæller: - De nye mærketråde er mere inspire-

rende end instruerende. De nuværende mærker er tænkt sådan, men bliver ikke brugt sådan. Det er derfor vigtigt, for os, i denne omgang at give inspiration. For det er lederne, der er de bedste til at planlægge møderne.

Med inspiration for øje har Heidi Bak og resten af mærke-arbejdsgruppen arbejdet frem mod de nye mærketråde. Mærke-

tråde, der er mere 2020.

I arbejdet med de nye mærker Mærkerne er sidste led i arbejdet med FDFs profil, identitet og udtryk – hvor man har arbejdet med at skabe sammenhæng, mellem det FDF står for, og hvordan FDF ser ud. 3

FDF LEDEREN august 2020 5

Helt ærligt

2 FDFs ambition fokuserer på, at man i FDF skal blive til ”nogen” frem for ”noget” – og DÈT skal mærkerne også afspejle.

Heidi Bak forklarer: - Vi skal kigge på de aktiviteter, vi laver, når vi siger, at vi danner, mere end vi uddanner, i FDF. Og mærkerne er det eneste sted, vi har retningslinjer for vores aktiviteter. Vi har derfor kigget på, hvilke kriterier vi deler mærker ud fra.

Heidi Bak tilføjer, at de har kigget på de aktiviteter, der er særligt FDFske.

I arbejdet med at finde de særligt FDFske aktiviteter tog arbejdsgruppen udgangs6 FDF LEDEREN august 2020

punkt i de fire ambitionsben: Relationer, tro, leg og samfundsengagement. Og det stod klart, efter ét enkelt blik, at tre ud af fire ben ikke var at finde som mærketråde.

Derfor er Relationsmærket, Trosmærket og Samfundsengagementsmærket også blevet en del af den nye mærkepakke sammen med to nye mærker: Modsmærket og Turmærket.

Mærker der passer til FDF i 2020 Selvom nye mærker er kommet til, og nogle er forsvundet, gælder det, at indholdet fra de mærker, der er forsvundet, blot

er blevet omstruktureret, så mærketrådene nu taler ind i ambitionen.

Heidi Bak ved, at de har været benhårde, men i arbejdsgruppen har de været enige om at gøre dét, der var nødvendigt for at få oplevelser i fokus, - Faktum er, at FDF i 2020, betragter friluftsliv mere som en metode frem for et mål. Det betyder, at vi har fjernet aktiviteter, hvor man ”bare” transporterer sig eller sover i telt. Metoder er fjernet – for metoder er ikke en god oplevelse i sig selv, men man kan vha. af metoderne få en god oplevelse.

TEKST EMILIE SUNEKÆR FOTO KASPER HENRIKSEN, THOMAS GRINDERSLEV

b Alle fire pinde i FDFs ambition har nu fået et mærke.

a Det nye mærkesystem fokuserer på at få gode oplevelser i fællesskab.

Heidi Bak forklarer, at det ikke betyder, at friluftsliv og natur er fjernet fra mærkerne, men at det er tænkt ind som metoder i alle mærkerne – metoder frem mod den gode oplevelse.

Med én ambition om at inspirere Arbejdsgruppen har i udarbejdelsen af de nye mærketråde brugt tid og tanke på mærkebeskrivelserne – så de forhåbentlig kan inspirere ALLE ledere.

- Vi har i virkelig forsøgt at lave differentiering, for der er stor forskel på ledere i FDF. Og hvordan laver man mærkebe-

skrivelser, der favner alle leder-typer og FDF-grupper? Det er noget helt nyt, at der i hver eneste mærkebeskrivelse, altså i alle 220 beskrivelser, både er noget, der taler til den nye leder, men der er også noget, der kan pirre fantasien i en erfaren leder.

Og for at sikre, at flere kan se sig selv i mærkerne, har 50 forskellige frivillige været inde over udviklingen.

Heidi Bak har i hele processen spurgt sig selv ved hver enkel beskrivelse – ”ville min mor kunne lave det her i sin kreds?”.

Målsætningen er nemlig, at beskrivelserne skal være et sted, hvor ledere kan finde

inspiration til at lave netop dét med kredsens børn og unge, som de brænder allermest for at videreformidle. Mærkerne skal nemlig tale ind i, at FDF er et fællesskab, hvor vi laver rigtig fede aktiviteter styret og inspireret af ledere.

Og mærkerne de lever, hvis nogen bliver inspireret til at gøre noget til et møde, de aldrig har prøvet før. 5

FDF LEDEREN august 2020 7

Helt ærligt

TEKST EMILIE SUNEKÆR FOTO THOMAS GRINDERSLEV

Redaktionen har fået lov til at bringe en af beskrivelserne fra arbejdsbordet.

Formål Vandring er af de klassiske aktiviteter i FDF. Når vi går sammen, skaber vi et rum, hvor hyggelige snakke og gode fortællinger skaber en grobund for relationer og nærvær. Vandring kræver ikke meget udstyr, og alle kan deltage, uanset hvilken baggrund man kommer fra.

Vandringsmærke niveau 1 Oplevelse

Byvandring/lokalhistorisk vandring

Hvorfor tager vi mærket?

Vi bevæger os til fods i det nærmeste område og lærer det at kende.

Grundlaget for ethvert samfundsengagement er kendskab til samfundet.

Aktivitetsforslag 1

Indgå i et optog i din by .

Aktivitetsforslag 2

Lav et stjerneløb eller et fotoløb med gamle mindesmærker eller specielle steder i byen/nærområdet.

Aktivitetsforslag 3

Foretag en guidet byvandring.

Inspiration

Turistinformationen i nærheden.

Vandringsmærke niveau 6 Oplevelse

Toptur og fantastisk udsígt

Hvorfor tager vi mærket?

For at gå i højden og lære om Danmarks toppunkter.

Aktivitetsforslag 1

Gå til de tre højeste punkter i dit nærmiljø.

Aktivitetsforslag 2

Fyld en dag ud med toppunkter i et afgrænset område.

Aktivitetsforslag 3

Planlæg en vandretur, som går omkring nogle af Danmarks toppe.

Vejledning

Man bør absolut vurdere at koble noget lokalviden, skrøner eller naturkendskab til disse oplevelser, særligt hvis man skal uden for sit lokalmiljø.

Inspiration

Danskebjerge.dk

8 FDF LEDEREN august 2020

Nyt til hylden

TEKST CECILIE KRUSE

De helt nye mærker I denne udgave af ”Nyt til hylden” præsenterer vi tre helt nye mærker: Modsmærket, Relationsmærket og Samfundsengagementsmærket. Det nye mærkesystem tager udgangspunkt i at opleve. Meningen er, at børnene og de unge skal kunne gå fra FDF med et nyt mærke. Og mærket – dét

skal være en oplevelse, FDFerne sammen kan se tilbage på.

Der gælder for det nye mærkesystem, at der er 22 mærketråde i alt. I hver mærketråd er der 10 forskellige oplevelser, hvortil der er tre aktivitetsbeskrivelser. Et eksempel på en mærkebeskrivelse i det

nye mærkesystem lyder: Oplevelsen er at gøre noget for andre. Aktiviteterne kunne være at hjælpe til ved en sogneindsamling, bage småkager til naboerne eller glæde et andet menneske på anden vis.

Modsmærket et betyder d Men hvad en . m n , e e m ll a m a r ne og s mme fo både ale is det sa kan være dvendigv re modig ø selv. Det æ n v ig e s n k a å ik k p r e re e ig Man ller blive g d e o lo k jr odig? M å en le og blive p m r t e e re s it n æ v v ti ræ t k a eg en a m at bryd engagere velser. handler o stå for at n gennem tillidsø g o r a v s n e a d e n g a in ta h t a og å sig selv klogere p

Relationsmærket nset relatio gså have er o i ls v e l v a le k s p o er, derfor og unge n o g rn ti ø lo la b ia re e går at giv en god d bition ind dler om e an vi har k rd ik o r v e h d I vores am tionsmærket han , , å fokus p ed nogle la r e m e R r f n . e a e e l D m e . rk d m n mæ mme ære en være sa t være sa e esskab, v det er at ll jd n e a fæ rb t rd a e om det a o d m v h r, et an p til sa nden, og lægger o så er alde med hina . Mærket – om det e lv rd e e s fj n lt é ligner noget he rre eller noget stø r. le amta og dybe s

Samfundsengagementsmærket F. ition i FD lles amb t fæ e d s n re a o del af v ve, hvord også en i en skal ople r e e e g g t a n n lt u e e e m d rald, e og d sengage samle sk t børnen ndsenSamfund ler om, a det er at d et. Samfu ngan d m a n O h fu t. t e e m d a n ls se a fu d k Mærk m n lo a fu s i ad sam lpe til i køkken ve på, hv er at hjæ r et folke e rø ll p s e g t a a m b sde å en s samfund t er alts tsmærke gagemen r. gement e

FDF LEDEREN august 2020 9

xxx

Regntøj – en uundværlig beklædning Vi kender alle sammen det danske vejr, og vi kender alle sammen situationen, hvor vi står på enten sommerlejren, weekendturen, eller kurset – og lige pludselig begynder det at regne.

Men hvad findes der af muligheder for at holde sig tør - både på langt sigt til heldagsregnen, men også det hurtige alternativ til bygen der er væk om to minutter? Hvad er godt at bevæge sig i, og hvad er praktisk på en vandretur eller cykelhike? Vi har undersøgt sagen.

Helly Hansen

INNERGY Regnsæt

Pris 999 kr.

Regndråber: 3,5

Pris 800 kr. på tilbud som sæt.

Regndråber: 4

Bedømmelse

Bedømmelse

Afviser alt vand selv i større mængder.

Kan foldes sammen, så det ikke fylder ret meget. Har desværre ingen lommer i selve bukserne. Kan med tiden blive længere tid om at tørre.

Dette sæt er en kæmpe fordel på vandreturen og cykelturen, da refleksjakken gør det nemt at blive set i trafikken. Bukserne har ingen ”rigtige lommer”, men har en åbning i højre side, så man kan komme til sine egne bukselommer – eller bare blive kølet lidt ned. Sættet afviser alt vand og tørrer hurtigt.

Købt i Friluftsland.

Komfort Regnsættet sidder godt på kroppen og er meget åndbart. Bukserne kan justeres ved fødderne, og det er godt at løbe og bevæge sig i.

10 FDF LEDEREN august 2020

Købt i Fri Bikershop.

Komfort Sættet sidder godt ind til kroppen. Det kan justeres, men det kan være svært at ånde i. Praktisk.

MARIA NIKHITA MØLHOLM FOTO THOMAS HEIE NIELSEN MED HJÆLP FRA HENRIK BARFOED LARSEN

Crivit Outdoor

Poncho

Affaldsposen

Pris 399 kr.

Regndråber: 5

Pris 30 kr.

Regndråber: 2

Pris 10,95 kr. for rulle med 10 stk.

Regndråber: 1

Bedømmelse

Bedømmelse

Bedømmelse

Et rigtig godt regnsæt, der kan det hele.

Meget vandafvisende, sidder godt og kan pakkes meget kompakt sammen.

Kan bruges, hvis man ikke har et sæt regntøj. Den kan tage det værste regn, der rammer overkroppen. Desværre vil man opleve at blive våd fra knæene og ned.

Ligesom ponchoen tager affaldsposen kun den værste regn på overkroppen. Det er upraktisk at anvende en affaldspose, da den skal klippes eller rives i stykker, inden man kan anvende den.

Købt i Lidl som spotvare.

Komfort Sidder rigtig godt og er supernemt at bevæge sig i. Er godt på hike, da det er let at pakke kompakt sammen og let at pakke hurtigt ud.

TESTVINDER

Købt i Flying Tiger.

Komfort Kan passes af næsten alle størrelser + en rygsæk. Giver ikke så meget frihed til at løbe rundt i, hvis man er ude på løb.

Dog kan den være nyttig en sommerdag, hvor det bare er en enkelt byge, der skal passere.

Købt i Kvickly.

Komfort Til gengæld kan den passes af de fleste børn, så det er et godt alternativt, hvis et barn har glemt regntøjet på en lejr. Kan ikke anbefales til voksne.

FDF LEDEREN august 2020 11

De kære børn

b Med tilskud fra Center Sjælland kunne Annika udleve sin drøm om et år på efterskole.

` Annika er ikke i tvivl om, at efterskolen har givet hende en masse, hun kan bruge videre i livet.

Her møder du ægte mennesker Det kan være en dyr post på budgettet at sende sit barn på efterskole. Derfor var Annika Håkansson og hendes mor lykkelige, da de blev ringet op af kredslederen i FDF Hedehusene, der kunne fortælle, at man nu kunne søge om tilskud til et efterskoleophold.

I 2015 blev Center Sjælland sat til salg. Bestyrelsen besluttede sig for, at formuen på 1,1 mio. kroner skulle gøre godt ude i kredsene ved at give tilskud til blandt andet efterskoleophold, uddeling af March & Lejr, deltagelse i lederuddannelse og landsmøde. Èn af de FDFere, der har modtaget tilskud, er Annika Håkansson fra FDF Hedehusene. For hende var tilskuddet altafgørende for, at hun kunne udleve drømmen om ét år på Midtsjællands Efterskole – MSE.

Den spirende drøm Vennerne fortalte, hvor fedt det var at være på efterskole – at lærerne nærmest blev som forældre for én, og at fællesskabet 12 FDF LEDEREN august 2020

var helt unikt. Med disse beretninger fra netværket begyndte drømmen om et år på efterskole at spire i Annika Håkansson. Det var en drøm, som Annikas mor, Nicoline, også lagde mærke til.

For hende var drømmen også at give sin datter muligheden for at komme på efterskole, men som enlig mor til tre børn, var det en drøm, der var umulig at opfylde.

Annika Håkansson

Alder 16 år Kreds FDF Hedehusene Efterskole Midtsjællands Efterskole

TEKST RIKKE NORD FOTO KRISTJAN LØK

”

Der er et helt særligt bånd mellem folk på MSE. Alle har respekt for hinanden, og man har tålmodighed omkring hinanden.

ANNIKA HÅKANSSON, ELEV PÅ MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE

Det var dog kun indtil den dag, hvor kredslederen fortalte, at man nu kunne søge tilskud til efterskoleophold i en ny fond.

Ansøgningen blev sendt afsted, og efter kun få uger kom der positivt svar tilbage, fortæller Annika.

- Jeg blev helt vildt glad. For det gav også min mor mulighed for at give mine søskende en ordentlig hverdag, mens jeg tog på efterskole.

hun tilbage på et år fuld af oplevelser og et helt nyt fællesskab, der har sat evige spor i hende: - Der er et helt særligt bånd mellem folk på MSE. Alle har respekt for hinanden, og man har tålmodighed omkring hinanden. På MSE er der bare en helt særlig ånd. Det er en følelse af at høre hjemme. At man er én stor familie. Man ser hinandens følelser, fortæller Annika.

Fællesskabet der satte spor

Overraskende mange vil på efterskole

Efter noget tid i uvished, på ventelisten til en plads på MSE, fik Annika hen mod sommeren 2019 endelig svar på, at hun havde en plads på drømme-efterskolen. Et år senere kigger

Det er kommet bag på Center Sjællands bestyrelse, hvor mange FDFere fra landsdelen, der rent faktisk tager på efterskole – og særligt efterskoler med FDF-værdier, fortæller FDF LEDEREN august 2020 13

De kære børn

Jesper Kejlhof, der er formand Center Sjællands bestyrelse. Han er da heller ikke i tvivl om, hvorfor de i bestyrelsen vægter de unges muligheder for et efterskoleophold højt.

– Vi har valgt særligt at sætte fokus på efterskoler for at kunne understøtte, at FDFere kommer afsted, fordi vi tror på, at efterskolelivet giver de unge mennesker værdier og et ståsted for resten af deres liv, siger han.

Med hjem i rygsækken Annika er da heller ikke i tvivl om, at efterskolen har givet hende en masse med videre i livet. Og det er ikke blot praktiske færdigheder som tøjvask og rengøring. Det er også selvstændighed og modenhed.

14 FDF LEDEREN august 2020

- Jeg tager med mig, at det er vigtigt at hjælpe andre; at andre kommer før én selv. Og at vi alle er forskellige, og det er vigtigt, at give plads til alle, fortæller hun glad.

Også Annikas mor, Nicoline, oplever at have fået en datter hjem, der har udviklet sig meget i løbet af året på efterskolen og er blevet mere selvstændig.

- Det er som at få en anden pige hjem. Hun har fået mod til at træffe de vigtige beslutninger. Og det har været vigtigt for hende også at få nogle andre rollemodeller at spejle sig i, end hun har herhjemme, mener Nicoline Håkansson.

Nicoline er glad for, at tilskuddet til efterskoleopholdet gav Annika mulighed for at dyrke fællesskabet og sine interesser. Og hun er overbevist om, at efterskoleopholdet har været den største

TEKST RIKKE NORD FOTO KRISTJAN LØK

”

Vi tror på, at efterskolelivet giver de unge mennesker værdier og et ståsted for resten af deres liv.

JESPER KEJLHOF, FORMAND FOR BESTYRELSEN I CENTER SJÆLLAND

b Annika har i løbet af sit efterskoleår blandt andet brugt tid på sin interesse for udeliv. a Med linjen 'Verdensborger' var Annika på en rejse til Palæstina.

I retningslinjerne for uddeling af midlerne fra salget af Center Sjælland: Midlerne skal være brugt inden udgangen af 2021.

Der gives tilskud til:

gave, hun kunne give datteren, da man på efterskolerne knytter helt særlige bånd til hinanden.

- Når man er på en efterskole, er man tvunget ud i at vise sit sande jeg. Man kan ikke gemme sig bag en facade. Derfor møder man ægte mennesker, uddyber hun.

Efter et fantastisk år på efterskole starter Annika på gymnasiet, men der er ingen tvivl om, at hun vil anbefale alle at tage på efterskole.

- Det giver bare så meget positivt, og det gør en klar på livet.

Der er da også stadig mulighed for at søge om tilskud til efterskoleophold. Hele formuen fra salget af Center Sjælland er ikke brugt endnu. Jesper Kejlhof regner dog med, at de sidste 600.000 kroner bliver uddelt inden udgangen af 2021. 5

• Efterskole- og højskoleophold • Sangbøger til medlemmer i kredsene • Landsmødedeltagelse • Lederuddannelse og -kurser • Deltagelse i FDF Landslejr 2021 og fortræning inden da Der gives primært tilskud til ­ kredsaktive medlemmer i FDF Landsdel 7

Indtil videre er der givet tilskud til: • March & Lejr til alle i landsdel 7, i 2019 • 3 deltagere på landsmøde 2018 • 15 deltagere på Blå Port, lederuddannelse i landsdel 7 • 2 højskoleophold • 16 efterskoleophold • 8 seniorkurser

FDF LEDEREN august 2020 15

Fotoreportage

På sommerlejr med afstand

I lang tid måtte ledere og børn vente på klart svar fra myndighederne om, hvordan de kunne tage på sommerlejr.

Trods skærpede afstands- og hygiejnekrav har tusindvis af børn og unge heldigvis også denne sommer fået gode sommeroplevelser i FDF. Tag med på Fællessommerlejr på Sletten.

I MINDRE GRUPPER

kunne deltagerne på fællessommerlejren lave aktiviteter.

OPVASKEN

lignede sig selv.

16 FDF LEDEREN august 2020

TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO

LEGEN fyldte på årets fællessommerlejr, hvor 110 FDFere fra FDF Skanderborg-Stilling, FDF, Viby J., FDF Alsønderup, FDF Egeris, FDF Nørre Uttrup og FDF Jegindø var med.

LEJRHYGGEN

fejlede ikke noget.

HELT TIL TOPS

på klatrevæggen. Deltagerne kunne melde sig på forskellige aktiviteter, som Sletten stod for.

FDF LEDEREN august 2020 17

Fotoreportage

MADEN BLEV LAVET

af den enkelte kreds.

GRIN OG LATTER

til underholdningen.

18 FDF LEDEREN august 2020

TEKST XXXX

AKTIVITETERNE SPÆNDTE

vidt. Her er det bue og pil.

DER VAR OGSÅ TID

til kreative udfoldelser i Æblegårdens værksted.

STOLPER I JORDEN

angav, hvor bordholdene hørte til.

FDF LEDEREN august 2020 19

Friluftsliv

Sikkerhedsarbejde for friluftsaktiviteter Som en opfølgning på det digitale modul om sikkerhed, undertegnede lavede til FDFs online lederkursus under corona-nedlukningen, er jeg blevet bedt om at udfolde emnet yderligere i denne artikel. Af samme grund vil artiklen være holdt i en mere personlig og involverende skrivestil end den mere formelt oplysende facon, ­friluftsartiklerne normalt er skrevet i.

Jeg synes, det er en forfejlet tilgang, når sikkerhed altid associeres til forsikringer, jura og papirnusseri. Sikkerhed er handlingsbaseret – og sikkerhed er først og fremmest et udslag af handlinger, man aktivt foretager sig, og/eller handlinger man undlader at gøre.

Sikkerhed handler om at undgå, at uheldet sker. Forsikringerne giver ikke sikkerhed. De bevirker muligvis, at man ikke bliver ramt på sin personlige økonomi, hvis man laver en fejl, der giver tab af liv eller førlighed hos en deltager; men forsikringerne er ikke sikkerhed. Forsikringer kan ikke forebygge uheldet! Sikkerhed er aktiv og kompetent handling for at undgå uheld!

Vattæpper og bobleplast eller kompetent sikkerhed?

Vi kan pakke alle ind i vattæpper og bobleplast og lade dem sidde i gummiceller på skumgummipuder, mens de ser reality-tv på en 20 FDF LEDEREN august 2020

tablet. På den måde vil vi være meget sikre på, at ingen kommer til skade, skærer sig på en kniv eller falder ned fra en raftekonstruktion. Men hvilket liv er der tilbage, hvis man vil undgå enhver tænkelig fare?

Her er selve grundkernen i sikkerhedsproblemet. Vi vil gerne lave meningsfyldte, udviklende, udfordrende og sjove aktiviteter.

Vi vil gerne give deltagerne gode oplevelser. Men alt dette indebærer én eller anden form for risiko.

Prøv at tænke dig om: Kan du komme i tanker om blot én meningsfyldt, udfordrende og udviklende aktivitet, som er fuldstændig risikofri? De findes ikke. Enhver handling, som muliggør udvikling, indebærer samtidig en risiko. Det er grundlaget for sikkerhedarbejdet – at man accepterer, at risikoen er til stede og derefter arbejder systematisk på at udvikle aktiviteten i en

XXX

1

a Stenen "Sten" sidder fast – redningsaktion iværksættes.

2

3

b Julie påbegynder klatring ad redningsrebet. Den viste teknik kaldes DdRT og er standardmetoden for rebklatring for arborister.

retning, hvor de positive aspekter bibeholdes, mens risikoen kontrolleres og mitigeres i så høj grad som overhovedet muligt.

Sikkerhed er ikke frihed fra stormen – sikkerhed er frihed til at føle ro midt i stormen!

Sikkerhed kan opnås på forskellige måder • Sikkerhed kan være knyttet til, at man har mulighed for at tilkalde hjælp.

• Sikkerhed kan være knyttet til. at man bruger det rigtige udstyr til en given aktivitet.

• Sikkerhed kan være knyttet til, at man har den rigtige viden til at bruge naturens ressourcer til at imødegå risici.

• Sikkerhed kan være knyttet til, at man har de rigtige færdigheder til at imødegå risici.

b Julie har nået samme højde som Sten og kan nu lave en stabiliserende sikring vha den ene mastegjord (mastegjorde bruges i arboristklatring – hvis man ikke klatrer med mastegjorde, ville man bruge en slynge eller tilsvarende).

Jeg vil gerne eksemplificere ovenstående i forhold til nogle af de aktiviteter, der kunne være relevante i FDF.

Sejlads Alle ved, at vand afkøler langt hurtigere end luften, og alle ved tilsvarende, at vandet giver risiko for, at folk kan drukne. Alligevel sker ulykker som Præstø-ulykken!

Hvis man laver vandaktiviteter – uanset om det er en tømmerflåde i Halkær Bredning, kajaktur til Æbleø, kanosejlads på Gudenåen eller anden sejlsport – så er rigtigt grej og ufejlbarlig kommunikationsmulighed til redningstjenesten altafgørende. 3

FDF LEDEREN august 2020 21

4

Friluftsliv

b Der gøres klar til nedfiring. En 8-tal-rebbremse med efterfølgende sikringsprusik (kleimheist) anlægges.

2 Drukning mitigeres med en redningsvest (som bevirker, at en bevidstløs person vil vende "rigtigt" i vandet, således at ansigtet er oven vande). Afkøling mitigeres med en tørdragt, som giver adskillige timers yderligere margin før livstruende nedkøling end almindeligt tøj (eller almindelige våddragter for den sags skyld).

Når først uheldet er sket, og personen ligger i vandet, er der ikke ret meget, vedkommende selv kan gøre. Her er man afhængig af udefrakommende hjælp! Muligheden for at tilkalde hjælp skal derfor være effektiv og virke under alle forhold. For seriøse vandaktiviteter betyder det mindst en vandtæt VHF-radio og gerne derudover en satellitbaseret nødsender.

Fjeldvandring: Fjeldmiljøet rummer faktisk ganske mange ressourcer og muligheder i forhold til nødsituationer, men her er det afgørende, at turlederen har tilstrækkelig viden og færdigheder. Viden giver mulighed for at kende miljøet så godt, at det er realistisk, at intervenere, allerede inden uheldet sker, idet man har indset en risikofaktor andre måske ikke opfatter som alvorlig (eksempelvis tæt tåge). Færdigheder giver mulighed for at bruge naturens ressourcer til at afhjælpe eller mitigere en risikosituation (eksempelvis støtte en krævende vadning eller en luftig etape med et sikkerhedsreb).

Klatring: Klatring rummer muligheden for fald. Alt sikkerhedsgejlet i forbindelse med klatring er derfor fokuseret på enten at undgå at falde – eller at undgå, at folk får skader, når de falder.

Der er to forskellige former for klatring, som er sikkerhedsmæssigt meget forskellige.

Den første metode kender alle. Jeg kalder det bjergklatringsmetoden, fordi den er udviklet til bjergbestigning – og stort set er den eneste klatremetode, som bruges i bjergene. Her bruger man 22 FDF LEDEREN august 2020

udstyret til at forhindre skader ved et fald – man bliver altså grebet af rebet, når man falder. Man klatrer over eget sikringspunkt, men rebet er meget elastisk, så selv om man falder langt, er det ikke nødvendigvis særligt alvorligt, idet rebet optager faldenergien (faldets alvorlighed afgøres ved faldfaktoren, som er faldlængden sat i forhold til den samlede længde reb i sikkerhedskæden).

Den anden metode er der dog færre, der har stiftet bekendtskab med. Det er arboristklatring, som benyttes i professionel træklatring (og er den eneste træklatringsteknik, som har arbejdsmiljøtilsynets godkendelse). Her bruges udstyret til at forhindre et fald, idet der er risiko, for at man støder ind i grene, når man falder. Et fald på blot en meter (som ville være fuldstændig uproblematisk på en bjergvæg eller en flad klatrevæg) kan ende i et spiddet mareridt. Man klatrer derfor aldrig over egen sikring. I mindre omfang bruges tilsvarende metode også inden for teknisk bjergklatring (artificiel klatring).

Danmark er mig bekendt det eneste land, der har udviklet sig en tradition for at bruge bjergklatringsmetoden til træklatring.

Alle andre steder i verden bruges arboristklatringens teknikker til rekreativ træklatring. At bruge bjergklatringsmetoden i træer kræver virkelig omhyggelig sikkerhedsmæssige overvejelser, blandt andet i forhold til udvælgelse af egnede træer og eventuel modifikation af grengeometrien (afsavning af risikofyldte grene).

Klatring er således et område, hvor både den rigtige viden (hvilken klatremetode bruges til hvilke træer), det rigtige udstyr (dynamisk reb til at optage faldenergien) og de rigtige færdigheder (indbinding med korrekte knob) alle kan have afgørende indflydelse på sikkerheden i aktiviteten.

Et andet centralt aspekt i klatring er muligheden for at kunne hente en tilskadekommen eller panikslagen deltager sikkert ned.

Efter min opfattelse er viden og færdigheder i redningsklatring fuldstændig afgørende for at kunne lave klatreaktiviteter sikkert.

Hvis en person hænger bevægelsesløst i en sele, kan der nemlig

5

6

LDRIJTNBDI

b Herefter monteres en talje i en redningsprusik bundet om redningsrebet (kleimheist). Taljen gør det muligt at løfte Sten fri af hans eget klatresystem og over i Julies mastegjord. a Der rapelles roligt og forsigtigt mod jord. Mastegjorden indstilles i længde således at redderens ben kan støtte den tilskadekomnes hoved/overkrop på turen ned gennem trækronen. Rapellingen er sikret med en kleimheist efter 8-tallet. Rebet ligger stadig dobbelt i DdRT-rigning, så 8-tallet og sikringsprusikken ser kun 3/5 af den totale vægt.

meget hurtigt opstå en livstruende situation, hvor blodet samles i benene uden at kunne komme derfra, fordi selen presser på blodårene. Det franske arbejdsmiljøinstitut forsøgte at undersøge fænomenet nøjere for en del år siden, men opgav, fordi deres første forsøgsperson besvimede efter kun fem minutter og den næste allerede efter tre minutter!

Når man laver klatrearrangementer er det derfor altafgørende vigtigt, at man har et uafhængigt redningsreb installeret i træet, således at man så hurtigt som muligt kan komme op og stabilisere/redde en tilskadekommen. Redningsklatring er det eneste i træklatring, som virkelig skal gå hurtigt! Når jeg laver kurser i redningsklatring, er det mit mål, at deltagerne gerne skal kunne

effektuere en redning på under 20 minutter (fra jord til jord) i et træ under 20 meter, men man skal meget gerne være oppe ved den tilskadekomne og kunne stabilisere vedkommende med et Purcell-loop allerede efter få minutter. Når først man har lært teknikken, kan det gøres betydeligt hurtigere – når jeg selv træner, vil jeg gerne under 10 minutter for hele redningen (fra jord til jord).

I fotoserien på disse sider viser Julie Tornvig fra Treegirl.dk, hvordan en redning kan udføres. For tydelighed er der anvendt en kampesten som "figurant". Stenen vejer 103 kg!

Stenen hænger i fri luft (hvilket er den sværeste form for redningsklatring), den skal løftes fri fra sit eget klatresystem og skal dernæst rapelles ned kontrolleret.5 FDF LEDEREN august 2020 23

Profil

�

Det vigtigste er debatten. Der mangler nogle gange noget nyt, og det kan man med debatten skabe rum for.

24 FDF LEDEREN august 2020

TEKST EMILIE SUNEKÆR FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

Når der går et sus igennem salen Birte Ristorp Clausen fra FDF Tårnby har deltaget i landsmøder siden 80erne og har ikke længere tal på, hvor mange gange hun har været afsted. Hun har stemt om alt fra Rysensteen og distriktnedlæggelse til strategier og ambitioner. Og det står klart, at de landsmøder, hun særligt husker, er dem, hvor debatten er trukket ud, og udfaldet har været uforudsigeligt.

Birte Ristorp Clausens første landsmøde var i 80erne – en oplevelse hun sent glemmer. For de var to unge ledere fra FDF Tårnby og en kredsleder, der skulle afsted, men kredslederen kom aldrig.

Og dér, på et stort landsmøde blandt en masse garvede FDFere, stod to unge ledere, der ikke vidste det fjerneste om at være på landsmøde.

- Vi sad bagerst, os to piger, og vi var helt hægtet af. Alle grinede af os, fordi vi ikke anede, hvad landsmøde var for noget. For der er altså mange ord og ting, man ikke ved, hvad er, fortæller Birte Ristorp Clausen.

Men oplevelsen gav hende alligevel blod på tanden – for med hjælp fra sidemakkere i salen fandt de alligevel frem til ”hvad dét der, landsmøde var for noget”.

”Et rigtigt landsmøde” Et rigtigt landsmøde er ifølge Birte Ristorp Clausen et landsmøde fuld af meninger og møder med FDFere fra andre dele af landet.

Det er, når der bliver rykket ved de ting, som man – før man tog afsted – ikke regnede med ville være den ”store” debat. Birte Ristorp Clausen fortæller: - Det bedste, jeg har oplevet, var dengang, man skulle stemme om Rysensteen. Der var en hel nat, fra lørdag til søndag, hvor der blev debatteret. Det var en af de der spændende debatter, hvor man får gåsehud, fordi udfaldet først afgøres, når der bliver stemt.

Det er ifølge hende det uforudsigelige, der nogle gange skaber debatter og tiltrængte overvejelser.

- I FDF ved vi ofte det hele på forhånd, fordi vi er så fælleskabsparate, og så er det sjovt, når der er lidt spænding. Man kan næsten høre et sus i salen, hvis nogen går hovedbestyrelsen imod. Men det er nogle gange i modgangen, at vi finder den bedste løsning.

Når debatten får frit spil Og de bedste løsninger – de bliver fundet gennem debat mellem alle landsdelene. Derfor er det vigtigt, for Birte Ristorp Clausen, at

kredse fra hele landet deltager. For på landsmødet skal alle ”bare” være FDFere – ikke jyder, fynboer eller sjællændere.

- Det vigtigste er debatten. Der mangler nogle gange noget nyt, og det kan man med debatten skabe rum for. Jeg synes, det er spændende, hvis der kommer en fremtidsplan, hvor det virkelig er nytænkning – hvor vi virkelig rykker, siger Birte Ristorp Clausen.

Kredsenes møde For virkelig at rykke kræver det, at kredse fra hele landet deltager på landmødet. Også i debatten. Birte Ristorp Clausen uddyber: - Jeg synes, alle kredse skal deltage, især de unge – da det er vigtigt, at der hele tiden er nogen, der gerne vil være med til at præge FDF, også i fremtiden. Og landsmødet er det sted, hvor vi skal udvikle FDF; dér hvor vi kan mærke, hvad der sker ude i landet som helhed, og reagere på det.

Hun tilføjer, at det desuden er vigtigt, fordi landsmødet er til for kredsene – så de kan blive styrket lokalt. Og hun håber, at der på det kommende landsmøde vil være debatter, nye indfaldsvinkler og spændende tiltag fra kredsenes side også.

Selvom Birte Ristorp Clausen synes, at landsmøderne i dag stort set ligner dem, der var i 80erne og 90erne, så giver de stadig mening for Birte Ristorp Clausen – og hun er altid kommet glad hjem til kredsen med en masse på hjerte.

Birte Ristorp Clausen

Alder 70 år Barndoms- og nuværende kreds FDF Tårnby År i FDF Birte Ristorp Clausen startede i 1960, da hun var 10 år og er stadig aktiv leder i FDF Tårnby.

Antal landsmøder Hendes første landsmøde var engang i 80erne. Fra da og indtil 2010 deltog hun i alle landsmøder. I 2018 var hun med igen.

Yndlingssang i Mach & Lejr ”Når solen går sin vej”.

FDF LEDEREN august 2020 25

Tro

Kan man møde Gud? – om gudstjeneste og andagt

Man kan møde det guddommelige mange steder. I naturens storhed, stilhed, skønhed og vildskab. Men også i kunst, arkitektur, litteratur, poesi og musik.

Eller i fællesskab og mellem mennesker som åbenhed, imødekommenhed, omsorg og ­kærlighed. I andagter og gudstjenester samles flere af disse "mødesteder" for at ­iscenesætte et møde med Gud.

26 FDF LEDEREN august 2020

TEKST GUNDER GUNDERSEN FOTO KASPER HENRIKSEN

FDF LEDEREN august 2020 27

Tro

b Nadver til gudstjenesten på Aktiv Lejr i Landsdel 2. a Naturen kan danne ramme om andagter, gudstjenester og andre møder med Gud. Her på seniorvæbnerkursus.

Grundhistorie: Emmaus-beretningen Lukas fortæller om to disciple, som påskemorgen forlader Jerusalem for at gå til byen Emmaus. En mand, de ikke (gen-)kender, slår følge med dem. De er kede af det pga.

Jesu korsfæstelse og død – men også foruroliget, fordi kvinderne har fortalt, at graven er tom. Manden forklarer, at det, som er sket, er forudsagt i Det Gamle Testamente. Da de når til Emmaus, får de manden til at blive, og da de skal spise, tager manden brødet, og bryder det – og da ser de to pludseligt, at det er Jesus. I samme øjeblik forsvinder han.

Begejstret bryder de op, går tilbage og fortæller de andre disciple, hvad de har oplevet. (Luk 24,13-35)

”

For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem” (Matt 18,20)

Hele menneskets møde med Gud – krop-sind-ånd-krop Vandringen til Emmaus tur/retur omfavner hele mennesket med krop, sind og ånd. De tre personer mødes på rejsen i hver sin krop. De taler sammen og finder næring til sindet med intellekt, følelser, indsigt, tro og håb. Ved bordet brydes brødet og formidler nærvær og forening med det guddommelige – det er den åndelige føde. Tilsidst sender oplevelsen de to disciple med krop tilbage til Jerusalem med besked: Jesus lever! Krop-sind-ånd-krop.

Gudstjenestens mønster – liturgi Gudstjenesten har en firdelt grundstruktur. Det mønster kan genkendes og genfindes på tværs af tider, kulturer og kirkesamfund.

Krop/samling står for at mødes geografisk og fysisk – eller at indrette sig et 'andagtsrum', hvor man sidder godt og måske har tændt et lys, klar til en digital andagt eller gudstjeneste.

28 FDF LEDEREN august 2020

Sind/ordet er fællesskabet om bibeltekst/genfortælling, bøn og liturgiske led med formuleringer fra bibelen og prædiken, der kan foregå som samtale, og/eller at man lytter (med hjertet). Ånd/måltidet er nadverens hellige handling (sakramente), hvor vi i fællesskab deler brød og vin.

Krop/udsendelse er at blive sendt tilbage i verden og dagligdagen – med Guds velsignelse – for at virkeliggøre Guds kærlighed.

Sprog og formidling I gudstjeneste og andagt bruges flere forskellige sprog. Der tales både til fantasi, følelse, krop, sind og ånd. Der er poesi og bøn, bibelsk sprog og hverdagssprog. Der er bevægelser, der samler os og påvirker os; vi kommer, sidder, beder, står, knæler, spiser og går. Handlingerne er et tavst sprog. Liturgien samler disse sprog, der virker i krop og sind og ånd.

Der er mange muligheder for at møde Gud. Hvor møder du Gud? • Ord/tale – poesi/bøn/bibel-sprog/salme-sprog/prædiken • Musik – der er mange forskellige genre!

• Kroppen – sidde – bede – synge – stå – rejse/sætte sig – gå til/fra nadver – knæle – spise/drikke • Fællesskab – fælles sang, fælles bevægelse, fælles bøn, fælles lytten • Rummet – arkitektur og kunst (naturen)

Gudstjeneste-musik Alt musik, alle musik-genre og alle instrumenter kan bruges til gudstjenesten i Folkekirken. Traditionen med orgel og klassisk musik er sejlivet – og mange tror, at det er sådan, det skal være.

TEKST GUNDER GUNDERSEN FOTO CHRISTIAN KYED, HENRIK PEDERSEN, RIEKE POPPE

b Forkyndelse på FDF Landslejr 2016.

Mødet med det fremmede i det kendte Gud er ”det andet sted”. Gud er anderledes. At møde Gud er at møde det, som er anderledes – fremmed – midt i det kendte.

Gudstjeneste og andagt er mulighed for at møde Gud i blandingen af kendt og fremmed – af gammelt og nyt. Gudstjeneste og andagt er et iscenesat møde, som har et mønster (som kaldes liturgi) af læsning, tale, ord, musik, sang, tegn, symboler og handlinger (som kaldes liturgiske led). De liturgiske led kommer fra forskellige tider og kulturer fra de gammeltestamentlige ritualer til nutidens. Hvert liturgisk led åbner for et muligt møde med Gud. Liturgi er det rituelle mønster og det faste forløb af liturgiske led i gudstjeneste og i de kirkelige handlinger som fx dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Liturgien indeholder forskellige liturgiske led: Bibeltekster, salmer, bønner, fadervor, velsignelse, trosbekendelse og prædiken.

De ældste liturgiske leds alder Den aronitiske Velsignelse – ca. 2650 år Fadervor – ca. 2000 år Den apostolske Velsignelse – ca. 1970 år Den apostolske trosbekendelse – ca. 1800 år

En bred vifte af muligheder De mange sprog i gudstjenestens liturgi rummer alle mulighed for at møde Gud. Det er forskelligt, hvor man ser, hører, føler eller oplever Guds nærvær. Men i fællesskabet passer vi på hinanden, så der også er plads til det, som jeg synes er kedeligt eller intetsigende – fordi det betyder noget for andre. Sådan bliver gudstjeneste og andagt fællesskabets

sted – fordi vi med tro, håb og kærlighed passer på hinanden – og giver hinanden mulighed for at møde Gud.

Andagtens mønster – liturgi Andagten har lige som gudstjenesten også et firdelt ­mønster: Krop - Samling – til andagt med lystænding, sang eller andet Sind - Bibeltekst/fortælling/samtale/reflektion Ånd - Bøn/Fadervor Krop - Udsendelse – tit med en aftensang.

Gudstjenestens præg Gudstjenesten har både noget kendt og noget fremmed over sig. Den har et kendt præg, der er tidsbundent og lokalt, fordi gudstjenesten er præget af det samfund og fællesskab, hvor gudstjenesten foregår. Den har et både kendt og fremmed præg, fordi gudstjenesten er tidløs og universel, så den har noget genkendelig som en kristen gudstjeneste på tværs af kulturelle grænser i tid og rum. Gudstjenestens fremmede præg handler om at Kristus er gudstjenestens centrum og omdrejningspunkt og derfor altid tilbyder et alternativ til tidens lokale kultur – som en rettelse/justering eller som en modsigelse.

Til videre overvejelse: Er andagten/gudstjenesten en fest? En tradition? En relation? Et drama? Kan mønsteret af ord, musik og tegn være frisættende?

Hvilken rolle spiller rummet, og hvordan opleves fællesskabet?

Hvordan bliver gudstjenesten/andagten et rum, hvor vi møder Gud?

FDF LEDEREN august 2020 29

Ti ting

Mørke kan skabe rammen om mange sjove aktiviteter og lege.

Sanserne skærpes, og opgaver må løses på nye måder i mangel på lys og sigtbarhed. Her er ti sjove ideer til aktiviteter i mørke.

10 2 KLATRklatrevæg i mørke!

Klatr på nd for Giv klatreren bi n eller hun ha s en m , øjnene en god og klatrer. Dette er ende id kr grænseovers t skal være de is Hv ak tivitet. man løse lidt vildere, kan ld. ak tiviteten i ho lemmer går To-tre holdmed er væk, et minimum 20 m , en te lyg en holder en og en , rt ke kik en holder n. Klatreren guider klatrere til brikken, skal klatre hen på er som hæng og vise klatrevæggen, ld, så ho sit til et tegn kikkerten personen med . Fort sæt et gn kan tyde te il holdet har ak tiviteten, indt e kode. skaffet den fuld

30 FDF LEDEREN august 2020

1 SERVER MAD I MØRKE

Prøv at spise i mørke! Dæk borde op, så I sidder to og to over for hinanden – så bliver op levelsen mere intim.

Mørklæg dere fter rummet to talt, og byd jeres gæst er velkommen på jeres restaurant . De skal nu have se rveret en tre-rettersmenu, som de skal spise i mørke.

Det bliver noge t af en oplevelse, for man får ak tiver et sanserne på he lt nye måder.

ting man kan lave i mørke

3 BRUG MORSEKODER

Morsekode! Gå ud i en skov og stil jer 100 met er fra hinanden , mors nu en ko de fra den en e ende til den an den ved hjælp af en lygte. Man kan også gøre det fra bygnin g til bygning fo r at gøre komm unikationen endnu sværere . Med denne ak tivitet får bø rnene mulighe d for at bruge m orse i praksis.

4 LAV FIREgamBAleLLvisS kestykker,

Indsaml e riv stoffet i lang la gener m.m., ne nd bu t stram strimler og form lerne, læg nu rim st of st af bolde og and med sprit boldene i en sp m so rit så meget sp lad dem suge n te rit sp lig ge i muligt , lad dem . Du har nu gn dø to um minim en bold og til fireballs, sæt ild n. begynd lege nden, bolden til hina Man kan kaste – ld og håndbo spille rundbold en lege. Hvis bold ld bo e dr eller an at t, de es yld bliver varm, sk at være helt d ve er n te rit sp id da bolden på sm fordampet, en ny. Sørg altid jorden og tænd nd spand med va for at have en ls. al eb fir ed m r med, når I lege

TEKST CECILIE SØRENSEN

5 TÆND FAKLER

Alle kredse ha r en yndlingsak tivite t eller -leg, som altid blive r ta get godt imod. Prøv lege n af i mørke oplyst af fakler . Leg petit , rodeo eller læ s en uhyg gelig gyserhistorie op i cirklen af fakler, og ople v din yndlings leg i helt nye omgi velser.

6 LEG MEDrtREalFLlereEKdeSERen hel

I har sikke reflekser i kasse fyldt med dem, når det ug Br kredshuset . er mange ting, er mørkt – der reflekser til . man kan bruge n de udgøre et Blandt andet ka lge, eller man fø al spor, man sk r finder flest . kan se, hvem de

7 BAG I MØRKE

Del børnene op i mindst to hold og lad dem dyste i at bage den bed ste kage. Giv dem et stor t udvalg af ingr edienser og læs opskrif ten op punkt for pun kt. Lad dem finde de rigtige ingrediense r ved at sma ge sig frem. Bedøm til sidst kag erne på forkellige parametre. Du kan også variere aktiviteten med andre retter, og hvis tiden er knap, kan man eventuelt lave smørrebrød m.m.

Tip: Gå ind og se DR ULTRAs store kagedyst og få mere inspirat ion.

ING 8 SKAB STEMNeke ndlejr kan altid nå

Enhver god we teaktivitet . sit højdepunk t ved en nat og lav det Oplys en arena med fakler giver den Det ! endelige opg ør i mørke . per fek te stemning

9 LEGnNINvildJAesERte ninjabane og

Lav de dem ed UV. Lad oplys den m gang og m ar ed m er prøve kræft andet dt g. Brug blan balancegan n af te ek eff det giver hvidt garn, ter ek eff ge an så m . lasers. Tilføj på de r du kan fin og ak tivitete

10 BYG EN KATAPULT

Lav en katapu lt, der kaster med ildkugler mod et bål. Du kan lave det i mini-udgave, køb eventuelt et “mini-pionerin gssæt” i 55No rd og byg en katapult, dy p derefter en sukkerknald i sprit og aff yr den mod et mini-bål .

Men du kan og så lave dette i kæmpeudgave , hvis du føler dig sikker nok i de t. Byg en kata pu lt ud af rafter og ka st med firebal ls mod bålet.

FDF LEDEREN august 2020 31

Rejs ud

Da afstand blev en del af legen Svævebaner på kryds og tværs, madlavning over walkie-talkies og kodeløsning med distance. ­Løsningerne var kreative, da FDF Snedsted i foråret tog på weekendtur med væbnerne – og gjorde afstandskrav og hygiejneregler til en del af legen.

I hver deres firkant på en plæne sidder seks væbnere med skrattende walkie-talkies. Det er med at lytte godt efter – for det er lyden af opskriften på en pastaret, der går igennem. Dampen fra seks trangiasæt stiger til vejrs, og snart er der aftensmad. Ingredienserne til pastaretten har væbnerne fået via det komplekse svævebanesystem, der forbinder firkanterne, de hver især sidder i. Det er i disse firkanter, de skal sove, spise og lave de fleste 32 FDF LEDEREN august 2020

aktiviteter de næste to døgn, mens de er på weekendlejr med kredsen.

Mens afstandskrav og hygiejneregler fyldte i foråret, tog FDF Snedsted på weekendlejr med væbnerne. På plænen lige uden for kredshuset – og med en fantasiramme og et program, der gjorde overholdelse af sundhedsmyndighedernes anbefalinger til en del af legen. Oprindeligt skulle væbnerne have slået sig løs

TEKST MIA FANEFJORD HANSEN OG EMILIE SUNEKÆR FOTO FDF SNEDSTED

b Med plænens 350 kvm per deltager var der god plads til at holde afstand i lejren. ` Våde væbnerfødder er sat til tørre ved bålet efter et vådt løb på andendagen.

til Væbnermesterskabet i København netop dén weekend i maj, men så vendte corona-situationen op og ned på alle planer. Da Væbnermesterskabet blev aflyst, ønskede kredsens ledere fortsat at give børnene en oplevelse – sammen. Og så opstod idéen til en lejr, hvor afstand ikke skulle begrænse, men netop være omdrejningspunktet for aktiviteterne undervejs.

Børnene ankom første dag til en hemmelig bootcamp for agentaspiranter – udtaget til at komme til optagelsesprøve ved den

prestigefyldte FDF-terretningstjeneste. De fik ved ankomst udleveret et festivaltelt, et trangiasæt, en lille flaske håndsprit – og så en håndbog for agent-aspiranter. Herefter blev alle indlogeret på plænen ved kredshuset i hver deres firkant markeret med minestrimmel. Telte blev rejst og svævebanen bygget.

Undervejs skulle agent-aspiranterne huske at spritte deres hænder af, hver gang de rørte ved noget, der skulle sendes videre med svævebanen. En alarm annoncerede med jævne 3 FDF LEDEREN august 2020 33

Rejs ud

SVÆVEBANE

Et system af svævebaner forbandt lejrens telte, så væbnerne kunne sende materialer og proviant rundt mellem teltene uden at være i kontakt med hinanden.

mellemrum, at det nu var tid til at vaske hænder på skift.

På andendagen var agent-aspiranterne på løb i nærområdet – med poster der alle var udtænkt til at kunne løses med afstand.

Weekendlejren blev afsluttet med den store agent-prøve, hvor børnene skulle bevise, at de havde lært at samarbejde på afstand og var blevet skrappe til at tænke logisk og løse koder. Agentprøven bestod i at gennemføre et escape-game, hvorefter de officielt blev medlemmer af FDF-terretningstjenesten.

2

34 FDF LEDEREN august 2020

Selvom weekendlejren var i betydeligt mindre skala end Væbnermesterskabet med dets godt 1600 deltagere, var det en vigtig oplevelse for de seks væbnere, der var med. Lejren kom nemlig i forlængelse af perioden, hvor kredsens medlemmer kun kunne mødes online, og selvom dét også gav gode oplevelser, er der noget særligt ved at mødes og være fælles. 5

TEKST MIA FANEFJORD HANSEN OG EMILIE SUNEKÆR FOTO FDF SNEDSTED

MADLAVNING

Børnene havde hver deres trangia-sæt til madlavning og modtog ingredienser til dagens måltider via svævebanen. Opskriften læses op på walkie-talkie, og alle lytter med.

AKTIVITETER

Banko og hyggesnak over walkie-talkien Løb med afstand Escape-game – der blev løst koder som befandt sig i hver lejr Kodeløsning sammen – hvert barn løser en del af koden og sender videre til den næste.

FDF LEDEREN august 2020 35

Tæt på FDF

Nye udviklingsmål – hvordan er det gået?

FDFs landsmøde vedtog i 2018 to nye udviklingsmål. Forud for landsmødet til november gør FDF LEDEREN status og spørger HB-medlemmerne Kim Koch Rasmussen og Christian Bjerre, hvordan det er gået.

De to udviklingsmål 'Fortællingen' og 'Børn og unge i naturen' blev begge vedtaget af landsmødet i 2018. Hovedbestyrelsen havde stillet forslag om begge udviklingsmål, men hvor Fortællingen blev vedtaget uden nævneværdige ændringer, førte en debat i salen til, at Børn og unge i naturen fik en ordlyd med større fokus på konkrete aktiviteter, end HB oprindeligt havde formuleret.

36 FDF LEDEREN august 2020

Både Christian Bjerre og Kim Koch Rasmussen mener, at Fortællingen i vid udstrækning er blevet realiseret i tråd med de oprindelige tanker.

- Vi har været gennem en længere proces, der begyndte med ambitionen, hvor vi har gjort hinanden bevidste om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Der er Fortællingen kommet på som endnu en byggesten. Vi giver et ståsted, og nu snakker

vi også om, hvordan og hvorfor vi gør det.

Overordnet synes jeg, at det er lykkedes, siger Christian Bjerre.

Kim Koch Rasmussen uddyber, at Fortællingen er blevet vakt til live gennem en hel serie af forskellige tiltag.

- Både i HB og blandt de ansatte har der været fokus på, hvordan vi fortæller FDF, når vi står over for forældre ude i kredsene. Mange udvalg har tænkt For-

RASMUS LIND FOTO THOMAS HEIE NIELSEN, KASPER HENRIKSEN

”

Vi giver et ståsted, og nu snakker vi også om, hvordan og hvorfor vi gør det.

tællingen ind i arbejdet, der har været afviklet workshops, Trykkeriet.FDF.dk er opdateret, og i kommunikationen fra FDF – i nyheder på hjemmesiden, på landsforbundets facebookside og også her i FDF LEDEREN – har Fortællingen levet, siger Kim Koch Rasmussen.

Begge HB-medlemmer peger desuden på, at det først rigtigt vil vise sig, om Fortællingen har været et succesfuldt

CHRISTIAN BJERRE

udviklingsmål, når vi kan se, om den lever videre i kredse, landsdele og udvalg.

Ændret af landsmødet Når det kommer til udviklingsmålet om Børn og unge i naturen, er der også stor enighed mellem de to HB-medlemmer, men tonen er mindre positiv.

- Vi kom hjem fra landsmødet med et udviklingsmål, som var meget mere

aktivitetsbaseret end vores oprindelige forslag. Derfor skulle vi i HB gentænke det, og for at være ærlig kom det bagerst i prioriteringen, siger Kim Koch Rasmussen.

Christian Bjerre gengiver en lignende beskrivelse af forløbet, og han forklarer samtidig, at HB så det oprindelige forslag i meget tættere sammenhæng med Fortællingen, end det kom til udtryk i den

FDF LEDEREN august 2020 37

Tæt på FDF vedtagne formulering.

- Forud for sidste landsmøde så vi i HB en generel tendens i samfundet til at fokusere på at komme ud i naturen.

Mange kredse bruger naturen som rum, men vi har ikke italesat det på den måde.

HBs oprindelige forslag var mindre håndgribeligt, og vi ønskede egentlig bare at skabe fælles opmærksomhed på noget, vi allerede er gode til. Det har vist sig, at vi så rigtigt i forhold til samfundstendensen, men vi skulle have tænkt os mere om og fundet ud af, hvad vi faktisk ville med det.

Få initiativer Ved redaktionens slutning (primo juni, red.) er der endnu ikke igangsat initiativer i forbindelse med Børn og unge i naturen, men der har været planlagt en spørgeskemaundersøgelse, som skulle afdække

38 FDF LEDEREN august 2020

kredsenes forhold til naturtemaet, samt et inspirationsmateriale til kredse. Sidstnævnte udkommer dog til september og har til hensigt at hjælpe kredse, der ikke har så meget naturaktivitet i gang, samt give en ny planlægningsmodel til ledere og kredse, der har godt fokus på aktiviteter i naturen.

Tidligere udviklingsmål er blevet forlænget med nye to-årige delmål, men om det er på tegnebrættet for de to udviklingsmål vedtaget i 2018 er endnu uvist.

- Jeg stod selv på talerstolen i 2018 og sagde, at Fortællingen kunne udvides til børnene og til forældrene. Om vi fra HB foreslår det, ved vi ikke endnu, fordi vores møder i foråret har været helt begrænsede til ren drift på grund af corona-virussen. Vi har slet ikke talt om udviklingsmål endnu, slutter Kim Koch Rasmussen.

Nye udviklingsmål vedtaget af landsmødet 2018 Fortællingen

FDF omsætter ambitionen til målrettede fortællinger, så både børn, unge, ledere og forældre har sprog for, hvad FDF er. : Delmål for 2019-2020: Lederen fortæller FDF. Ledere og unge omsætter ambitionen til fortællinger om FDF. :

Børn og unge i naturen

FDF ønsker, at flere børn og unge oplever, undres, glædes ved og passer på naturen. : Delmål for 2019-2020: Flere børn og unge i naturen. FDF skal være et attraktivt og lettilgængeligt fællesskab, hvor børn og unge oplever naturen gennem betydningsfulde og nyskabende aktiviteter. :

Landet rundt

God idé blev til 10.000 mærker En god idé fra ledergruppen i FDF Lind om at gøre noget samlet for hele kredsen blev ikke blot til oplevelser for kredsens egne børn og unge - men for FDFere i hele landet under coronanedlukningen.

Sammen hver for sig blev titlen på det koncept, som kredsens ledere i fællesskab udtænkte. Hver uge lagde lederne opgaver ud til børnene online. De designede et stofmærke, som børnene kunne få, når de mødtes igen. Bitten Stage, som er formand i kredsen, fortalte i foråret om tankerne bag: - Det var vigtigt for os at holde kontakten til børnene og vise dem nærhed i denne tid. De skal vide, at deres ledere savner dem og glæder sig til, de kommer tilbage.

Ideen greb dog hurtigt om sig, da kredse fra hele landet henvendte sig for selv at få mærker og være med – og snart løb den samlede bestilling op i 10.000 mærker.

meget for at undgå madspild. På lejre kan det ske, at der bliver købt for meget mad. Hvis det er tilfældet, er lederne bevidste om at gemme det overskydende mad i fryseren. Et simpelt råd, som gør, at kredsen tit har mad til en kommende lejr i fremtiden.

Mindeord for Kaj Teinholt

60-års-jubilæum i FDF Tårnby Birte Ristorp Clausen har d. 10. oktober 2020 været medlem af FDF Tårnby i 60 år. Birte startede som FPFer og har i årenes løb udvist stort engagement både i og uden for kredsen. Her kan nævnes Birtes indsats som distriktsleder i Amager Distrikt, landsdelssekretær i landsdel 10 og 11 fra 1985-1992, stævneleder for det første Piltelandsstævne i 1988 samt som medlem af FDFs hovedbestyrelse fra 2002-2010. Som landsdelsekretær deltog Birte i alle FDF Frederiksbergs kredsledermøder og i alle stabsmøder i Frederiksberg Distrikt. Hun deltog desuden flittigt i et hav af arrangementer, f.eks distriktrunden og lederskolen.

Birte var desuden meget engageret i etableringen af Bycenter Rysensteen og var blandt andet med, da der blev arbejdet "hele" natten inden indvielsen. Vi ønsker Birte stort tillykke med jubilæet.

Birte ønskes stort tillykke med jubilæet.

FDF Hals er "grøn kreds" FDF Hals er blevet 'grøn kreds' gennem FDFs internationale projekt, GLOBUS og arbejder med projektet gennem naturoplevelser kombineret med sjove og lærerige aktiviteter for kredsens børn og unge. Det er vigtigt for lederne, at kredsens børn og unge får et godt indblik i den jord, vi bor på. Klasserne har lavet forskellige aktiviteter i naturen. De mindste har f.eks. været på bondegårdsbesøg, hvor de har lært om dyr, økologi og landbrug, de større har lavet egne insekthoteller, og de ældste har været på løb med FNs Verdensmål som tema. Under Væbnermesterskabets netdel var et af temamøderne GLOBUS, og her lærte kredsens seniorvæbnere bl.a. om landbrug i Nepal. Kredsen gør desuden rigtig

Søndag d. 24. maj sov Kaj Teinholt stille ind. Kaj kæmpede desværre en unfair kamp med kræft. Kaj har altid været noget helt særligt – ikke kun her ved os i kredsen, men for mange mennesker. For mange af os der er medlem i kredsen – og har været det i lang tid – har Kaj altid været der. Kaj var leder helt tilbage fra dengang, det hed FDF Svanninge, og fungerede som kredsleder frem til 80erne sammen med Inger og Hans. Før han kom til Svanninge, var Kaj leder i FDF Svendborg. Kaj har altid været en af vores ildsjæle og utroligt aktiv. Han har i mange år fungeret som formand for vores Venneforening, hvor han stod for papirindsamlinger og vores årlige loppemarked og i det hele taget arrangementer, som bidrog økonomisk til kredsens arbejde. Penge der i sidste ende har været med til, at vi har kunnet holde priser for bl.a. sommerlejr nede, så alle kunne være med.

Kaj hjalp altid til, hvor han kunne, særligt hvis der var noget, der skulle repareres eller ordnes. Da vi flyttede fra vores gamle lokaler i Svanninge Sognegård, havde vi et gammelt bord, som i den grad trængte til en kærlig hånd. Vi spurgte i den forbindelse, om det var noget Kaj kunne friske lidt op – i dag står det i vores nye kredshus på Saugstedlund og kan holde i mange år fremover. Kaj har også været formand for vores lejr på Hovborg. Hvor han sammen med bestyrelsen har gjort et kæmpe stykke arbejde med opbygningen af det nye Hovborg, efter det brændte. Vi vil altid huske Kaj som en foregangsmand – når vi var afsted på vores Familieweekender, som vores Venneforening arrangerede, var det altid Kaj, der var først på pletten med at deltage i de forskellige aktiviteter. Når vi havde løb – så løb Kaj forrest. Det kan godt være, han ikke kom først over målstregen, men han var altid klar med en sjov kommentar, når vi legede og havde aktiviteter. Kaj var altid klar med en god historie, og som han altid sagde “en sand historie”. Flere af os startede med at høre disse historier, da vi selv var små – og det var nok først, da man kom lidt op i årene, man begyndte at tænke “var de nu også helt sande de historier?”. Når Kaj fortalte, så var alle stille, og alle lyttede. Vi vil savne Kaj, og vi vil savne Kajs energi, hans historier og hans kæmpe hjerte, der bankede for det frivillige arbejde. Men vi vil altid huske ham, når vi ser på bordet i kredshuset, når vi holder loppemarked, når vi er på familieweekend, og når vi selv fortæller “en sand historie” videre. Æret være Kajs minde.

På vegne af FDF Svanninge-Faaborg, Henrik Heidtmann og Mads Rasmussen

FDF LEDEREN august 2020 39

Leg

b Hviskeleg under en andagt på FDF Hundiges sommerlejr i 2019.

For hvad nu hvis du glemmer, hvor sej du allerede er?

Den her artikel kommer til at handle om leg! Nøøjj, hvor har vi i FDF snakket meget om leg de sidste mange år.

Der var en landslejr med leg, det blevet skrevet ind i vores ambition og vores værdisæt, vi oprettede Legens Dag, Legedatabasen, og endda en antologi om, at ”Leg gør os til mennesker”. På nuværende tidspunkt kan der faktisk ikke være nogen tvivl om, at vi i FDF rent faktisk mener, at LEG, DET ER VIGTIGT! Vi i FDFs legeudvalg har fået til opgave at opkvalificere og dygtiggøre lederne i FDF til at blive bedre til leg! Så vi har gennemtrevlet HBs positionspapir om leg, og vi er nu fuldkommen sikre på, at vi forstår den akademiske forskel på den frie, den rammestyrede og den regelstyrede leg! Vi ved nu alt omkring den fundamentale dannelse, som opstår ude på vores klassemøder og kan fortælle til hele verden, hvorfor det er så utroligt vigtigt, at vi uge efter uge, år efter år, leger ståtrold i øsende regnvejr med 28 hyperaktive pilteunger!

Nu var der bare én vigtig mission for os i Legeudvalget, og det var at fortælle det til DIG ude i den almindelige FDF-kreds! Men 40 FDF LEDEREN august 2020

midt i alle disse utroligt flotte ord og næsten profetagtige mission var der en eller anden idiot i Legeudvalget, der rakte hånden op og indskød: - ”Men er lederne i FDF ikke allerede ret gode til at lege med deres børn ude i kredsen?

Hvad er det helt præcist, vi skal fortælle dem, som de ikke allerede gør derude?”

DA var det, at det gik op for os – at FDFs officielle legeudvalg, der var særligt udvalgte til at vide alt og kunne alt inden for leg, i bund og grund ikke havde nogen eksistensberettigelse!

For du, min kære LEDER, der sidder dér med korslagte arme og

TEKST LEGEUDVALGET FOTO RIEKE POPPE, JACOB WARRER, CHRISTIAN KYED

b Spændingen stiger inden næste træk i evolutionsleg. a Øverst. i FDF er ledere er eksperter i at lege.

Nederst. Leg blev for alvor sat på dagsordenen med sidste landslejr i 2016.

læser dette blad, du, der uge efter uge og år efter år netop leger ståtrold i øsende regnvejr med 28 hyperaktive pilteunger – hvad kan vi egentligt lære dig om leg, som du ikke allerede ved?

Èn ekspert i LEG Vi kan da nemt gå i dybden, med hvorfor det er vigtigt at lege ståtrold, som er en regelstyret bevægelsesleg, der styrker en grundlæggende kompetencedannelse hos dine pilteunger.

Vi kunne da sagtens fortælle dig, hvor vigtigt det er med den rammesatte leg, når du tager et langt hvidt skæg på og leger druide til den store temasommerlejr.

Og vi kunne helt sikkert gå ind i et større foredrag om, hvorfor siestaen på sommerlejr er et af de vigtigste tidspunkter i et barns opdragelse, når de finder en tilfældig pind i skoven og bliver uvenner med Lukas, over hvem der først fandt det gode klatretræ nede ved bækken!

Men vi er efterhånden blevet ret sikre på, at det ingen indflydelse har på, om du reelt gør nogle af disse ting ude i din FDF-kreds.

For hvad er det, en FDF-leder egentligt er ekspert i? En FDFleder er ekspert i at lege!

En FDF-leder er altså IKKE ekspert i at fortælle, formidle og holde foredrag omkring legens betydning, og hvordan vi gør børn til bedre mennesker ved at skabe meningsfyldte oplevelser!

En FDF-leder bør nok heller ikke være en foredragsholder, men i stedet være det voksne menneske, der har modet til at MØDE barnet i øjenhøjde og skabe leg!

Legeudvalget opgave Vores fornemste opgave er derfor som FDFs legeudvalg at indsamle alle de evner, al den viden, al den inspiration, vi overhovedet kan fra dig ude i landet. Så vi på den måde kan fremvise til

hele FDF, hvor gode vi allerede er til at lege, og minde hinanden om det, der allerede sker derude!

For hvor inspirerende er det ikke at høre om den kreds, der engang brugte en hel eftermiddag på at smugle agurkeskiver fra den ene ende af lejren hen til skålen med eddike i den anden ende af lejren. Bare for at kunne overvinde den onde superskurk ”Snylteren”, der kun kunne besejres med syltede agurker?

Hvor meget giver det dig ikke lyst til at gøre det samme, når du hører om kredsen, der brugte en hel siesta på at lege en fjollet toiletbørsteleg, som ingen rigtig vidste, hvad gik ud på, men som gav latterkramper helt ned i maven, og hvor man så så dum ud, med en toiletbørste på hovedet, at der kunne snakkes om det resten af lejren?

Og hvor stor er stoltheden ikke, når man ser en gruppe tumlinge, der har pisket så meget sæbe i opvaskevandet, at de kan lege snelandskab på julelejren, bare fordi deres leder har sagt, at det kunne være sjovt at gøre?

Videre læsning Henover de næste par numre af FDF LEDEREN vil vi prøve at fremvise nogle af de fantastiske ting, vi allerede gør i FDF. Vi vil dykke ned i den leg, der opstår, når vi sammen tager på temasommerlejr, laver lejrbål, tager på natløb, holder siesta, opfinder skøre maskiner og synger sammen.

Har du nogle gode historier eller nogle gode eksempler på måder, DU allerede leger på ude i kredsen. Så send dem til os på Leg@FDF.dk, så vi kan lade os inspirere af hinanden!

For hvad nu hvis du glemmer, hvor sej du allerede er?

FDF LEDEREN august 2020 41

Den blå kasse

Møder på nye måder Nye tider, nye rammer og nye retningslinjer kræver nye måder af afholde FDF-møder på. I FDF er vi heldigvis vant til at vende det hele lidt på hovedet og bryde eksisterende og kendte aktiviteter op for at stable dem sammen på nye måder, så de bliver til nye møder. Det har den seneste tid KUN sat to streger under. I facebookgruppen ”FDF – Leder til Leder”, på Instagram og på diverse online-platforme er der blevet delt, liket og hentet inspiration – vi har samlet lidt her i den blå kasse.

ZOOM Mange kredse har benyttet sig af ZOOM, Teams eller andre onlineplatforme for at bibeholde mødeaftener sammen, hver for sig, under nedlukningen. Herunder kommer et par ideer til aktiviteter: Ideer til online-aktiviteter Løs koder i fællesskab, fold papirkopper, bind knop, få klaret førstehjælpsteorien, løs krydsord, hold andagt, afhold SKUM, spil banko, bag kage sammen, læs højt, byg et tårn sammen, vandr ”sammen” via Strava eller leg ”find først …”.

På lejr med afstand Gør afstand til en del af legen, når I er på lejr – ligesom FDF Snedsted.

Ideer til afstandslejr Vælg et oplagt tema for lejren, fx agentlejr. Byg svævebaner mellem teltene, som kan bruges til at sende materialer og proviant rundt, og kommuniker på afstand med koder og signalering med fx lys og lyd. Lav samarbejdsøvelser, hvor

Aktivitetskasser Flere kredse har leveret aktivitetskasser ud til deres medlemmer med forskelligt materialer alt efter klasse.

Ideer til indhold Karsefrø og vat. Marmorkugle så man kan bygge en kuglebane.

Bordtennisbolde til at konkurrere om, hvem der kan holde den 42 FDF LEDEREN august 2020

i luften i længst tid. Æg til æggevæddeløb. Materiale til at bygge en drage. Melblanding til snobrød. Papir til origami. Morsekoder.

Forskellige materialer til at tænde bål med på alternative måder.

Ingredienser til kokkeskole. Engangskamera til fotokonkurrence.

Frø til køkkenhave.

Live Hvorfor ikke sende live fra kredshuset? Det har flere spurgt sig selv om og lykkedes med.

Ideer til livesending Afhold kredsmøde for forældre, børn og ledere – del skærm om nødvendigt. Send live fra lejrbålet i kredsen – syng sange, afhold andagt og lav underholdning. Lav live andagt en gang om ugen.

Døde poster Poster rundt i nærområdet er en aktivitet, som både medlemmer og lokale familier kan få gavn af.

Ideer til poster Sæt et par poster op med opgaver og lad den ene post give koordinaterne eller pejlemærkerne for den næste. Send ark ud til medlemmer med første post og information. Husk at bede om et selfie, når løbet er afsluttet, og posterne er klaret.

Udlån af udstyr I kredsene ligger en masse udstyr, som lige nu ligger ubrugt hen.

TEKST EMILIE SUNEKÆR FOTO

Q&A Hvad gør vi nu?

Sådan spurgte FDF Snedstrup sig selv, da Danmark lukkede ned og FDF-land blev online. Men det tog ikke lang tid, før ideerne fløj gennem den virtuelle sfære og snart blev til virkelighed. Vi har taget en snak med Rasmus Knudsen, der er leder i FDF Snedsted, om, hvordan det er at gå ”online”.

Q: Hvilke metoder har i benyttet jer af?

A: Vi har både afholdt ZOOM-møder, sendt kasser ud, afholdt live-møder og været på weekendtur.

b Koder og andre opgaver løses med afstand.

Hvorfor ikke låne det ud til medlemmerne? Lav en bookingliste og ”lej” udstyr ud en uge ad gangen. Husk at sørge for, at du ved hvem, der låner hvad, så det hele kan samles igen.

Ideer til udlejning Udlån trangia-sæt, bålpandekagepander, spil, idebøger og snitteknive ud.

Venne-aften Inviter venner med til online-mødeaftner – aldrig har det været nemmere at sende invitationer ud til venner. Send et link og få venner, familie eller andre til at være med til en sjov aften over ZOOM. Ideer til venne-aften Præsenter hinanden over ZOOM – leg navneleg og benyt eller saktiviteterne fra ZOOM-listen.

Q: Hvad har virket særligt godt?

A: Zoom-møderne har fungeret godt med den ældste gruppe, det har været godt lige at tjekke ind ved hinanden. De første par gange løste vi opgaver, men nu er det mere hyggesnak – og det er helt OKAY. Kasserne har fungeret godt ved de små, mindre godt ved de større. Jeg tror, de små, og forældrene har nydt, at der var noget at tage sig til, som man ikke selv skulle finde på. Men det har været vigtigt fra vores side af, at der ikke er et krav til, at man skal lave alle opgaver – men man skal tage det, der passer ind.

Q: Hvad har ikke virket?

A: Jeg har svært ved at vurdere, hvor mange der har set med på live-ting ifh. til arbejdsindsatsen, vi har lagt i det. For det har krævet, at vi ledere skulle lære det helt fra bunden.

Vi har holdt ét lejrbål og ét kredsmøde.

Q: Har I nye alternative møder på programmet?

A: Alle nye møder bliver på en eller anden måde lidt alternative. Vi holder møder med afstand og har delt dem op, så man er under ti. Vi er heldigvis en lille kreds, så det lader sig lidt nemmere gøre.

Q: Er der noget, I vil holde fast i?

A: Jeg regner med, at vi kommer til at lave ZOOM-møder igen, fordi der er tre seniorer, der tager på efterskole. Det er en måde, vi kan holde fast i dem på – og så er det hyggeligt.

Q: Hvilke tanker har I gjort jer i planlægningen?

A: Jeg synes, det har været skægt at blive ved med at tænke nyt. At få noget sjovt ud af de restriktioner, der nu engang er. Vi har udnyttet, at vi allerede havde sat en masse datoer til VM og andre ture – dem kan vi bruge på nye måder.

Q: Har du nogle råd til andre, der vil prøve nye alternativer af?

A: Man skal huske på, at det ikke er anderledes end at planlægge alt mulig andet i FDF. Det handler egentlig bare om at have en temaramme, og så skal man finde aktiviteter, der kan lade sig gøre på afstand. Man planlægger jo altid ud fra det, man har til rådighed og de omstændigheder, der nu engang er. Er afstand og hygiejne omstændighederne – så må man tage det med i sine overvejelser. Man kan jo f.eks. bruge walkie-talkies til kokkeskole eller lave dåsetelefoner.

FDF LEDEREN august 2020 43

TEKST JASMIN PALANDER SØRENSEN GRAFIK JASMIN PALANDER SØRENSEN VIA IMGFLIP.COM

Status på 2020

Sikke år det allerede har været! Ordet “Corona” har fyldt mere i medierne end nogensinde, og pandemien har også sat sine spor i, hvordan vi i FDF-landet mødes. Her på bagsiden har vi derfor foretaget en grundig analyse af de implikationer, som virussen har haft på måden, vi mødes på. Resultaterne præsenteres nedenfor i form af avanceret infografik.