FDF LEDEREN - 02 2024

02 JUNI 2024

NYT INTERNATIONALT PROJEKT TANZANIA

KLAR TIL SIESTA FORBEREDELSE TIL SOMMERLEJREN

GODE RÅD OM FÆLLESSANG

MERE SANG I KREDSEN STOR DONATION FRA A.P. MØLLER FONDEN

NYT OM LEGEDATABASEN

Foto: Henrik

Barfoed La

rsen

INDHOLD

02 JUNI 2024

18 RELATIONER Den gode siesta på sommerlejren

32 ENGAGEREDE VOKSNE Forældrene ind i fællesskabet

04 FÆLLESSANG Bring sangen ind i kredsen

20 LEGEDATABASEN En direkte vej til mere og bedre leg for alle

36 INTERNATIONALT PROJEKT Til Tanzania med Danmission

08 ANNONCE Plussortiment hos Eventyrsport

23 ANNONCE Logovarer hos Eventyrsport

09 FLERE PUSLINGE Min første gang til FDF

24 KREDSUNDERSØGELSEN Kredsens arbejde med data

12 TRO At se hele mennesket

28 LEG Hvordan har vi delt vores idéer med andre?

02 ­INDHOLD 03 FORMANDENS KLUMME

16 MENIGHEDSRÅDSVALGET Tag ansvar for lokalområdet

FDF LEDEREN JUNI 2024

39 LANDET RUNDT 40 BAGSIDEN Ombygning af Rysensteen

30 KONTAKT TIL FORBUNDSKONTORET Nye muligheder med flere kontaktpersoner

Forsidefoto: Thomas Heie Nielsen Redaktører: Rasmus Lind og Julie Søndergaard Fotoredaktør: Thomas Heie Nielsen FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge-og Pige-Forbunds medlemsblad til landsforbundets medlemmer over 18 år.

Bladet ekspederes af FDFs forbundskontor.

2

38 ANNONCE FDFs efterskoler

FRAVALG AF FDF LEDEREN PÅ TRYK På din profil i Medlemsservice kan du fravælge at modtage FDF LEDEREN på tryk.

Du modtager fortsat magasinet per mail.

Indkaldelse til FDF Landsmøde 2024

I henhold til paragraf 14, stk. 5 indkaldes hermed til ordinært landsmøde på Hotel Nyborg Strand fredag den 15. til søndag den 17. november 2024.

Kredse og landsdele opfordres til senest syv uger før landsmødet at foreslå kandidater til hovedbestyrelsen jævnfør landsforbundets vedtægter paragraf 13, stk. 2a.

I henhold til paragraf 14, stk. 5 skal øvrige forslag til landsmødets dagsorden være hovedbestyrelsen i hænde senest syv uger før landsmødet.

For både kandidatforslag og øvrige forslag gælder det altså kl. 12.00 fredag d. 27. september 2024.

en

Foto: Henrik Barfoed Lars

Vedtægterne paragraf 14 stk. 1 og paragraf 14 stk. 4a henviser til deltagelse i landsmødet.

N E D N A M FOR T E D R O HAR KÆRE MEDLEDERE FDFs medlemstal er desværre endnu engang gået tilbage. Det gør ondt på alle os, der elsker FDF og vil noget med børn, unge og vores fælles forbund. Medlemsnedgangen må og skal vendes.

Det skal den, fordi bag hvert medlemsnummer gemmer der sig et barn, en ung eller en voksen af kød og blod. Et menneske, der i FDF får mulighed for at vokse og få et ståsted at møde verden fra i et nærværende fællesskab, hvor de møder evangeliet, og hvor de udvikler sig og dannes til at engagere sig i verden.

Da jeg selv var barn i FDF Kragelund, blev jeg mødt i øjenhøjde af ledere, som ville mig noget – de ville lære mig noget og de ville give noget videre til mig og mine kammerater. Gennem en hel FDF-sæson lærte de os en masse nye ting; at lave mad over bål, at slå telt op, at optræde for hinanden, at bede fadervor, at hjælpe hinanden, være sammen og meget mere. Når vi så kom til årets højdepunkt; sommerlejren, brugte vi alt det, vi havde lært, mens vi sammen lod os rive med af sommerlejrmagien og fællesskabet. Vi mærkede stoltheden over alt det, vi selv og vores forældre ikke troede, vi kunne, men som vi pludselig kunne mestre i det trygge FDF-fællesskab.

Det er nogle af de livsforandrende oplevelser, vi som ledere og voksne i FDF giver videre til børn og unge. Det er især noget

Foto: Thomas Heie Nielsen

af det, der driver mig som formand for FDF. Vi skal være flere medlemmer, fordi vi tror på, Danmark bliver et bedre sted at leve, når flere børn og unge vokser op i FDFs trygge fællesskab, hvor kristendommen er vores fælles klangbund for fælles oplevelser og personlige bedrifter. Dét er en opgave, vi skal løfte med stolthed og en gave, vi skal være stolte af at give.

I den kommende tid håber jeg, du vil tænke over og tale med dine medledere om, hvad du er stolt over at give videre til børn og unge i FDF, og hvorfor du synes, vi skal være flere?

Jeg håber, I alle må få en helt fantastisk sommerlejr, og at den må blive optakten til endnu en god FDF-sæson, hvor vi sammen skal give flere børn og unge et ståsted.

Dorte Fog, Formand

FDF LEDEREN JUNI 2024

3

FÆLLESSANG TEKST LISE PILTOFT JØRGENSEN, FORMAND FOR MARCH OG LEJR-UDVALGET FOTO TOBIAS BRO KLINDT

BRING SA IND I KRE Musik og sang har altid været en af FDFs helt centrale aktiviteter. I FDF er der både født orkestre og bands – og derudover er der et utal af sange og salmer skrevet af FDFere til FDFere. Men sådan en sangtradition opretholdes ikke af sig selv. Den skal værnes og keres om, så vi alle kan få den fællesskabende oplevelse af at synge sammen.

Hvis man ønsker at styrke sangkulturen i sin kreds, kan det kræve, at man sætter særligt fokus på at synge mere i en periode. Nedenstående artikel er en inspiration til netop dét projekt.

4

FDF LEDEREN JUNI 2024

ANGEN EDSEN I

vil gerne have mere musik og sang i kredsen, men hvordan kommer man i gang – og hvem skal drive det? Vi spørger da Lone, tænker I så, for hun er jo god til det med musik, og så kan hun vist også spille lidt klaver.

Men hvad nu, hvis det var dem, der ikke opfatter sig selv som synderligt musikalske, der bringer emnet på banen? Hvis det nu er Katrine, der er god til at lave bål, der taler højt om projektet: Vi vil synge mere! Mon ikke det vil sende et signal til børnene om, at musik ikke er for de særligt udvalgte, og at det i hvert fald ikke handler om at synge godt eller at have rytme i kroppen. Det handler blot om at gøre noget sammen, der styrker fællesskabet.

Det kan også være, at de ”musikalske typer” har brug for at vide og mærke, at der også er andre end dem, der synes, at det er vigtigt og dejligt at synge sammen.

HVEM SKAL SPILLE TIL? Selvom der måske både er en Lars og en Lone i kredsen, der kan spille lidt guitar eller klaver, er det ikke ensbetydende med, at de er gode til at spille til fællessang. De kan selvfølgelig lære det, men det er en meget specifik disciplin at spille til fællessang, også selvom man er god til sit instrument. Der findes guitarister og pianister, der har spillet i årevis, som stadig bliver nervøse, når de skal spille til fællessang.

Man må derfor forvente, at hvis Lars og Lone skal lære at spille til fællessang, så har de brug for forberedelse. De skal kende sangen i god tid, og den skal ikke være for svær at spille til. Der er heldigvis mange trygge fællesskaber i FDF, hvor det er oplagt at prøve noget nyt af.

Hvis du er musiker, skal du vide, at det er helt normalt at være nervøs. Og hvis du er medleder til en musiker, skal du vide, at det kan være hårdt og overvældende at kaste sig ud i fællessangs-disciplinen. Anerkend gerne det store arbejde,

FDF LEDEREN JUNI 2024

5

FÆLLESSANG

og gør dit til, at musikeren får de bedste forudsætninger for at forberede sig.

DEN NEMME – OG HELT LEGITIME – LØSNING Man behøver ikke en, der kan spille et instrument, hvis man gerne vil synge lidt mere i kredsen. Tænk på, hvor mange du kender, der har en pianist til at akkompagnere julesangene, når de går rundt om juletræet juleaften. Det er nok ikke flertallet. Faktisk er der mange March og lejr-sange, man kan synge helt uden akkompagnement. Det kan være en fordel, at den der synger for – dig selv eller en medleder – har en nogenlunde fornemmelse af hvor lyst eller dybt, sangen skal synges. Men ellers er det ikke værre, end at I bare kan starte forfra.

Pas på med at omtale sange som ”svære”. At synge er noget af det første, børn lærer – selv før de kan regne og læse.

Hvis vi voksne først fortæller dem, at noget er svært, risikerer vi meget nemt, at de adopterer den opfattelse. Og nu vi er ved dét, så er der ikke nogen, hverken børn eller ledere, der ”ikke kan synge”. For fællessang handler heldigvis slet ikke om skønsang, men om fællesskabet ved at synge sammen.

FYLD SOMMERLEJREN MED FÆLLESSANG Hvis I gerne vil synge mere i kredsen, er sommerlejren det helt rigtige sted at komme i gang.

Når I midt i den skønne lejrstemning synger sammen, kan I ikke undgå at forbinde fællessangen med noget godt, som I kan bygge videre på til møderne efter ferien.

Og hvis nogle dage på sommerlejren bliver lidt lange, kan I hive March og lejr frem og hjælpe humøret på rette vej med en frisk melodi, som I alle kan lide.

6

FDF LEDEREN JUNI 2024

Sådan kommer du i gang med at spille til fællessang Du kan allerede spille lidt på et klaver eller en guitar, så hvad gør du nu?

KLAVER OG GUITAR FOR BEGYNDERE Først finder du en sang, hvor du kun skal bruge 3-5 akkorder. På guitaren er det en fordel at tage nogle af de letteste, for eksempel D, G og A. (Husk, at du kan finde en akkordoversigt bagerst i March og lejr.)

Når du spiller til fællessang, behøver du ofte ikke at kunne alle akkorder. Specielt hvis der er mange hurtige skift, kan du faktisk springe de fleste over, hvis du blot husker dem, som takten i noden starter med. Vær desuden opmærksom på, at hvis der står et tal efter akkorden (D7, D9 osv.), så kan du bare spille D. Derudover bør du tænke på et forspil og et efterspil. Et forspil er det, du vælger at spille inden hele flokken skal begynde at synge. I nogle sange findes der et forspil og/eller efterspil i noden, som du kan tage udgangspunkt i, men andre gange skal du selv tage stilling – og hér kan det være en god idé, at forspillet består af det allersidste stykke af sangen.

Det svarer til, at du i Du som har tændt millioner af stjerner spiller akkorderne til tekstdelen ”os, så vi sover i tryghed og ro”.

For at komme godt i gang med sangen er det et godt tip, at du på forhånd laver en aftale med en anden om at synge for.

KLAVER FOR ØVEDE Nu kan du begynde at øve dig på at få melodien med. Når melodien skal i fokus, lægges den øverst

i akkompagnementet. På den måde bliver den mest tydelig. Derfor skal der ikke være nogle toner, der er længere oppe end melodien. Det betyder, at det nogle gange kan være nødvendigt at omvende nogle akkorder, så meloditonen ligger øverst. Når først du har lært det, er det meget nemmere for sangerne at være med – især når I skal lære nye sange sammen.

GUITAR FOR ØVEDE Hvis du allerede har styr på forskellige akkorder, handler det om at udvikle mere på højre hånd (eller venstre, hvis du har en venstrehåndet guitar). Du kan enten lære dig selv fingerspil til de rolige sange eller lære at bruge plekter. Når man bruger plekter, lyder guitaren højere, hvilket der kan være god brug for, hvis man skal spille et stort rum op med sangglade FDFere op. Og så skåner det dine fingre. Plektre fås i bløde og hårde materialer, så prøv dig frem.

Du kan også gå i gang med at lære at sætte melodien lavere eller højere. Det kan du både lære ved at skifte akkorder eller ved at bruge en capo, som sættes på gribebåndet. Capoen omsætter på den måde dine akkorder fra en halv til en hel tone højere. Sæt den eksempelvis på første bånd og spil et E – så vil du reelt spille et F. Sidst men ikke mindst er det en kæmpe fordel at bruge guitarrem og nodestativ, så guitaren ikke skal holdes/løftes. Så har du også meget bedre overblik over papirerne.

5 gode begyndersange fra March og lejr: • • • • •

Dampen er oppe (nr. 10) Livets store spørgsmål (nr. 36) Nu samles alle her ved lejrens bål (nr. 42) Opvaskeblues (nr. 81) Du satte dig selv i de nederstes sted (nr. 23)

FDF LEDEREN JUNI 2024

7

Sommerstemning på pakkelisten Køber du dit udstyr hos Eventyrsports PLUSsortiment, går en del af overskuddet tilbage til jer i FDF. Lad dit udstyr åbne døren til endnu flere FDF-oplevelser.

Sov godt i sommervarmen

3 bud fra PLUSsortiment til pakkelisten

Vælg soveposen DØS +7 fra TLT, hvis du går op i at have en lille, let og sommervenlig sovepose. Soveposen er fremstillet med RDS-certificerede dun, der ligger i gennemsyede kanaler, så den holder sin form. Det er nemt at regulere din temperatur takket været soveposens tovejs-lynlås. Soveposen vejer kun 520 gram, og der medfølger både opbevaringspose og en praktisk kompressionspose, så den ikke optager unødig plads i rygsækken.

TLT DØS +7, vejledende pris fra 1.299,-

Underlaget er grundlaget for en god nats søvn

Luftmadras med isolerende fyld, der sikrer høj komfort. Luftmadrassen er anvendelig hele året med en R-værdi på 5,8. Der er silikoneprint på top og bund, og vægten er kun 890 gram. Pakpose, pakstrop og reparationssæt medfølger.

TLT SNORK Alphaloft Lux luftmadras, vejledende pris 1.199,-

Plads til det hele

Tip!

Sådan plejer du dit sovegrej efter lejren

Luft soveposen og tør underlaget af, så du fjerner fugten inden opbevaring. Har du et oppusteligt liggeunderlag, kan du puste det igennem, inden du opbevarer det. Opbevar din sovepose og liggeunderlag et fugt-frit sted. Opbevar soveposen i en opbevaringspose, læg den i en løs bunke eller hæng den op. Liggeunderlag skal opbevares udfoldede og med åben ventil.

En oplagt turmakker med polstret, åndbart rygpanel, polstret hoftebælte og polstrede bæreseler. Ryglængden kan justeres. Der er nem adgang til hovedrummet via den U-formede frontåbning og et særskilt rum til soveposen. Der er lommer til drikkeblære og værdigenstande og strækbare sidelommer. Der er stropper til vandrestave og liggeunderlag. Regnslag medfølger. Fås i 50 L og 70 L. TLT PAK III, vejledende pris fra 1.299,-

Husk: Med koden FDF10 får du 10% rabat på eventyrsport.dk og i Eventyrsport butikker 8

FDF LEDEREN JUNI 2024

Forbehold for prisændringer og udsolgte varer

Min første gang til FDF En fiktiv førstehåndsberetning fra en pusling

TEKST ANNE KATHRINE ØSTERBY MULDBJERG, FORENINGSUDVIKLER FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

Kender du Alle vi børn fra Bulderby? Så kan du måske genkende fortælleformen og nogle af formuleringerne. I denne artikel har vi digtet, hvordan mødet med FDF kan se ud for en ny pusling.

Kredsen her gør det meste på en rigtig god måde, og vi håber derfor, at det kan være til inspiration. Mens du læser, vil du støde på forskellige pointer og spørgsmål til refleksion.

FDF LEDEREN JUNI 2024

9

Hej. Jeg hedder Lisa. Jeg er en pige, jeg er 6 år gammel, og jeg går til FDF. Den første gang jeg var til FDF var noget helt særligt. Jeg fulgtes med min ven Ole. Vi kender hinanden i forvejen, for vi har gået i børnehave sammen. Vi går også på samme skole, selvom han går i 1. klasse, og jeg går i 0. Ole er forresten også min nabo, derfor kender vi selvfølgelig også hinanden. Jeg er tit inde i hans have og hoppe på trampolin.

Nå, men jeg ville jo fortælle om den første gang, jeg var i kredshuset. Kredshuset, det er der man mødes til FDF. Jeg ved ikke helt, hvorfor det hedder et kredshus, men det må jeg spørge om en dag.

Det skal være nemt og legitimt for nye medlemmer og forældre at stille spørgsmål. Tænker I over det indforståede sprog i FDF? Jeg var lidt træt, for jeg havde været i skole.

Skolestartsbørn er trætte, når det bliver eftermiddag, for deres dag har været i gang i mange timer. Hvordan tager I højde for de trætte børn i planlægningen?

Vi havde om bogstavet F i skolen den dag. Jeg kunne allerede ret mange bogstaver, dengang jeg startede i skole, og jeg vidste godt, at F er det første bogstav i Far og Fredagsslik, men jeg vidste ikke så meget om FDF. Mine forældre havde sagt, at jeg skulle prøve at gå til FDF. Jeg har gået til gymnastik med min far, men jeg havde ikke prøvet FDF før.

De sagde, at det var noget med at være udenfor og lege med sine venner.

Min mor fulgte mig over til FDF. Lige ved døren stod Lene, hun er FDF-leder, og hun er vældig sød.

Vi skal vise vej, lige fra børnene ankommer til kredshuset.

Hvordan giver I børn og forældre en tryg velkomst?

Hun havde en lyseblå skjorte på med mange perler på armen og en masse mærker i flotte farver. Hun pegede på en lille ting med en luftballon på og spurgte mig, om jeg kan lide at tage på eventyr, for FDF er nemlig fyldt med eventyr.

Vi var en masse børn ude i kredshusets have, mindst 15.

Der var mange, der kendte hinanden, de gik vist også til FDF sidste år, men vi var også en del, der ikke kendte så mange.

Der var nogen fra min skole, men også fra andre skoler. Ole sagde, at jeg hurtigt ville lære dem alle sammen at kende.

Min mor og Oles far og en masse andre forældre skulle være ind i huset, hvor der var kaffe. De skulle til noget de kaldte “forældremøde”.

Nye forældre skal introduceres til kredsens liv med en forventningsafstemning. Hvad forventer de af deres børns fritidsaktivitet, og hvordan håber I, at de vil være en del af FDF-livet?

Min mor fortalte bagefter, at det var nogle af de voksne, der fortalte om, hvad FDF er for noget. De snakkede også om. hvordan min mor og de andre forældre kunne hjælpe til med, at det er rart for os børn af være til FDF. De voksne havde blandt andet sagt, at forældrene ikke behøvede at købe en skjorte til os med det samme, for der hang nogen ude i gangen, som vi gerne måtte låne.

Indgangsbarrieren skal gøres så lav som muligt, måske med en byttebørs eller en udlejningscentral for skjorter.

Har I måske låneskjorter til nye børn og voksne?

Mens de voksne var indenfor, skulle vi på løb. Det betyder, at man skal rundt til nogle forskellige opgaver. Vi fulgtes alle sammen rundt om kredshuset. Jeg holdt Lene i hånden, for jeg var lidt genert. Først skulle vi lege sækkeløb, det betød, at vi skulle være tre børn i en stor sæk, og så skulle vi hoppe ned omkring det store træ og tilbage igen, og så gjaldt det om at komme først. Vi faldt mange gange, men det gjorde ikke ondt, kun i maven fordi vi kom til at grine.

Da jeg havde prøvet, ville jeg gerne over til Lene igen. Selvom det var sjovt, blev jeg nemlig genert igen bagefter. Når man bliver genert, kan man godt glemme, det når man har det sjovt. Men så kommer man i tanke om det igen lige bagefter.

Det er som om mit hoved bliver helt propfyldt med tanker.

Så er det rart at holde en voksen i hånden.

10

FDF LEDEREN JUNI 2024

Der er stor forskel på børnenes behov for voksenkontakt.

Har I en bestemt leder, som ser de børn, der har brug for en hånd til at føle sig trygge?

Ovre ved redskabsskuret skulle vi danse til en sang, hvor man skulle danse som en sæk kartofler. Det var egentlig lidt sjovt, at det var noget med en sæk igen. Den blev sat på en højttaler, og lederne dansede også. Det var nok dem, der dansede vildest. Jeg tror aldrig, jeg har set en voksen danse så skørt før.

I FDF leger voksne med, fordi det er sjovt. Hvordan kommer FDFs legesyn til virke i din kreds?

Ved køkkenvinduet lå nogle store poser, og på skift måtte vi stikke hænderne ned i dem og prøve om vi kunne gætte, hvad det var, vi kunne mærke dernede. Da var jeg blevet ret modig, og jeg var slet ikke bange for om der var noget levende i dem.

Jeg behøvede heller ikke at gå sammen med Lene længere.

Min mor og far synes, at det er godt, når jeg er modig.

Ved bålpladsen skulle vi sidde ned. Der var tændt et bål, og så fortalte en af lederne en historie om at have en masse ting i sin rygsæk, og at det især er godt at have gode venner i rygsækken. Jeg ved altså ikke helt, hvordan jeg skulle få Ole ned i min skoletaske. Bagefter bad vi Fadervor.

Og så var det hele lige pludseligt slut. Vi mødtes med vores forældre ude på græsplænen og så sang vi ”Nu går solen sin vej”. Den kunne min mor faktisk også godt, så jeg spurgte hende, om hun vil synge den som godnatsang for mig. Det ville hun heldigvis godt.

I kan hjælpe med at få FDF-livet til at sive ind i børnenes øvrige liv på mange måder. Har I for eksempel overvejet at dele en playliste med den musik, I har brugt på møderne, med forældrene?

Jeg har været til FDF mange gange nu. I julegave ønsker jeg mig min egen skjorte, så mine stofmærker kan blive syet på, og så mine perler kan blive flyttet fra den, jeg har lånt i kredshuset. Så kan et andet barn jo låne den og prøve at gå til FDF sammen med mig og Ole og Lene og alle de andre.

FDF LEDEREN JUNI 2024

11

Tro

KROP, SJÆL OG ÅND

At se hele mennesket Gud ser hele mennesket. Da Gud var Jesus, var Gud selv et helt menneske – med krop, sjæl og ånd. Derfor er vi som kristne bundet til også at se hele mennesket i enhver, vi møder. Det kalder på nærvær og opmærksomhed – fysisk, psykisk og socialt – for det styrker og øger livslyst og livsglæde.

TEKST GUNDER GUNDERSEN, MEDLEM AF TROSUDVALGET FOTO SEBASTIAN FABER, HENRIK BARFOED LARSEN OG THOMAS HEIE NIELSEN

12

FDF LEDEREN JUNI 2024

FDF LEDEREN JUNI 2024

13

H

vorfor er det vigtigt at blive set? Ikke bare blive registreret, men set som menneske?

Fordi det har afgørende betydning for vores livsduelighed – både fysisk, psykisk og socialt. Det begrænser og amputerer os at blive puttet i en kasse som tyk, tynd, køn, grim, sød, sur, fræk eller lignende. For vi er altid mere, end der kan være i kassen.

MENNESKET ER KROP, SJÆL OG ÅND I Bibelen er krop, sjæl og ånd tre sider af mennesket. Ingen af de tre kan stå for sig selv. En krop uden sjæl og ånd er død.

En sjæl uden ånd og krop findes ikke. En ånd uden sjæl og krop er et spøgelse. Et menneske er krop, er sjæl og er ånd – samtidigt.

I skabelsesberetningen beskrives mellem krop, sjæl og ånd:

denne

sammenhæng

Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen. (1. Mos. 2,7) Kroppen er knyttet til jorden – materien, det fysiske stof som jorden og alt stofligt består af. Ånden er knyttet til åndedrættet som udtryk for den livgivende vekselvirkning gennem den usynlige luft – med den allesteds­nærværende Gud (skabermagten) og alt andet levende. Og sjælen er knyttet til blodet, som bringer liv fra luften/ånden/Gud som livskraft rundt i kroppen.

De tre sider er tæt forbundne, så vi kan ikke se bort fra en af siderne. Men for at forstå mere om mennesket er det nødvendigt at udfolde, hvad der ligger i begreberne krop, sjæl og ånd.

ÅND ER LIVGIVENDE Den usynlige og stofløse ånd holder os i live, når vi ånder.

Mennesket er ånd – men kun fordi ånden hele tiden bliver fornyet og gentaget. Den gentagne udveksling (af luft) med alt det skabte og med Skaberen er samhørigheden med alt. Denne samhørighed er kærlighed, den livgivende kraft, som giver mening og/eller formål i hjertet/kernen af ethvert menneske og i enhver skabning. Ånd er den sociale side af mennesket, den konstante udveksling og samhørighed med andre, venner og fjender, familie og fremmede.

KROP ER FORBINDELSEN TIL JORDEN Med den synlige og stoflige krop er vi fælles med alt fysisk materielt som findes – fra de mindste fysiske partikler til de største stjernesole, fra de simpleste encellede organismer til de mest avancerede bevidstheder. Med kroppen er vi celler, nerver, organer, sanser og hjerne. Kroppen sanser og bevæger sig. Vi er i verden og i live, fordi vi er krop.

SJÆL ER PERSONLIGHEDEN Sjælen er den synlige og stofløse personlighed med alt dét, som personligheden omfatter. I sjælen er viljen og sindet.

Sindet rummer bevidstheden med både den logiske og kreative tænkning, men også med de bevidste og underbevidste overbevisninger og holdninger, minder og følelser.

Også nervesystemet med sansning, hormonsystemet og immunsystemet indgår i sindet. Alt dette inddrages med forskellig vægt i viljen, når vi vælger – både vores bevidste og ubevidste valg.

Kroppen er troens forbindelse til verden. Vi er i verden, fordi vi er krop.

14

FDF LEDEREN JUNI 2024

Åndelig forkyndelse sker i fæl lesskab, når vi synger samme n, når vi beder Fadervor sammen, når vi holder andagt og gudstjeneste sammen.

ENHEDEN AF KROP, SJÆL OG ÅND ER MENNESKET I den gamle kristne opfattelse indgår krop, sjæl og ånd på lige fod i mennesket. Når man har det fysisk dårligt, smitter det af på både sjæl og ånd: Humør og psykisk velbefindende bliver dårligere, og vores livslyst, livsglæde og livsmod svækkes. På sammen måde svækkes kroppen, når sjælen for eksempel rammes af stress, eller når ånden rammes af mobning eller anden social udstødelse. Krop, sjæl og ånd er vokset uadskilleligt sammen, og hver af delene har samme værdighed og betydning for menneskelivet. Kroppens sundhed og helse er lige så vigtig som sjælens sundhed og helse, og begge dele er lige så vigtige som åndens sunde samhørighed og vekselvirkning med Gud og skaberværket.

DEN KROPSFORNÆGTENDE KULTUR Dén opfattelse står i modsætning til antik græsk opfattelse, hvor krop og sjæl er adskilt som to forskellige og modstridende dele. Her er der ingen ånd, som binder det sammen, men krop og sjæl er adskilt: Sjælen er det egentlige, gode, sande og skønne. Men sjælen er bundet i kroppen, som er mindreværdig, dårlig, falsk og grim. I den tankegang er det livsmålet at slippe ud af og slippe af med kroppen og undslippe til en sjælelig verden.

Når denne opfattelse får indflydelse på kristendommen, har det ført til en kropsfjendsk holdning med forsagelse af det kropslige og det fysisk behagelige og glædelige: god mad, sundhed, varmt og blødt tøj, en varm og behagelig seng, opvarmede huse, seksuelt samliv, dans og lignende.

AT VISE TRO MED KROP, SJÆL OG ÅND

med. Et plaster på såret, mad i maven, ro til at sove. Du forkynder i den fysiske omsorg, du viser.

Med sjælen forkynder du, når du med nærværende og kærlig omsorg lærer fra dig, snakker om det svære, opmuntrer, trøster og støtter. Åndelig forkyndelse sker i fællesskab. Når vi kærligt og nærværende fortæller om oplevelser af Gud (det livsbekræftende og kærlige), når vi synger de salmer, som rører os, når vi beder Fadervor sammen, når vi holder andagt og gudstjeneste sammen.

Og så kan det jo ikke skilles ad, for krop, sjæl og ånd er vokset sammen til ét – i ethvert menneske og i vores kærlige nærvær hos hinanden.

Det kærlige nærvær i krop, sjæl og ånd formidler troen på den kærlighed, som altid kommer til os. Når kærligheden bliver virkeliggjort i krop, sjæl og ånd, da virkeliggøres Guds nærvær nu.

Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme! (1 Thes 5,23) (hellige=fylde med kærlighed, lydefri=fejlfri)

Kristendommen fortæller, at Gud blev hudløst nærværende som menneske i Jesus fra Nazaret. Gud blev født ligesom os, Gud levede et vanskeligt liv ligesom os, Gud døde (en offentlig død, så ingen var i tvivl), ligesom vi også skal dø engang, og Gud trådte døden ned og førte de døde ud og op til evighedens rige.

Hver gang dette gudsnærvær formidles og opleves er det andagt.

FORKYND MED KROP, SJÆL OG ÅND Du forkynder Guds nærvær med kroppen, hver gang du er fysisk opmærksom med kærlighed til dem, du er sammen

FDF LEDEREN JUNI 2024

15

TAG ANSVAR FOR LOKALOMRÅDET

Stil op til menighedsrådet

TEKST RASMUS BACH OTTOSEN, FORENINGSUDVIKLER FOTO TOBIAS BRO KLINDT

TEKST RASMUS BACH OTTOSEN FOTO THOMAS HEIE NIELSEN OG TOBIAS BRO KLINDT

Når der træffes beslutninger i lokalområdet Anna Korsgaard Berg, FDFs hovedbestyrelse, svarer på spørgsmål om, hvorfor vi som FDFere skal engagere os i lokalsamfundet.

HVORFOR ER DET VIGTIGT, AT VI SOM FDFERE TAGER AKTIV DEL I LOKALOMRÅDET, FOR EKSEMPEL GENNEM MENIGHEDSRÅDET? - Det er vigtigt, at vi som FDFere engagerer os i det samfund, der er omkring os, det kan være gennem menighedsrådet, lokale samråd, byråd eller lokale bylaug.

Det er for mig at se en del af FDFs DNA, og det kan være med til både at sætte den lokale kreds på landkortet og påvirke dagsordenen lokalt til glæde for børn og unge. Man kan også være en rollemodel for børn og unges fremtidige engagement i samfundet.

HVORFOR ER DET VIGTIGT, AT DER SIDDER FDFERE MED OM BORDET, NÅR DER TRÆFFES BESLUTNINGER I LOKALOMRÅDET? - Jeg mener, at vi som FDF må insistere på børn og unges stemme i de beslutninger, hvor de ellers ikke bliver hørt. I menighedsrådet kan FDFeren være med til at påvirke den lokale folkekirke og beslutningerne til fordel for børn og unge. Derudover er det også muligt at gøre opmærksom på FDFs rolle som en stor del af det kirkelige børne- og ungdomsarbejde.

16

FDF LEDEREN JUNI 2024

I ethvert lokalsamfund er der nogen, der må bære ansvaret for at forme og udvikle det fælles samfund, man ønsker. De lokale menighedsråd er en af de lokale demokratiske aktører som bør være med til at skabe og udvikle. Ikke alene er menighedsrådet ansvarlig for kirkens aktiviteter og udvikling, men de lokale råd kan og bør spille en afgørende rolle i lokalsamfundet som helhed og skabe muligheder for borgerne og være kirke for alle.

- Folkekirken er en meningsfuld ramme om mange danskeres tro og store livsbegivenheder. Også danskere, som ikke er medlemmer af folkekirken, oplever, at folkekirken giver mening, bl.a. når den tager hånd om de svageste i samfundet og om vores fælles kulturarv. 2024 er et valgår i folkekirken.

Menighedsrådsarbejdet handler om at engagere sig og gøre en aktiv indsats til gavn for den lokale folkekirke og lokalsamfundet, opfordrer Anton Pihl, formand i landsforeningen af menighedsråd Tine Hvidberg Pedersen fra Hedehusene Sogn stillede netop op til menighedsrådet og mødte et fællesskab med samme lyst som hendes egen til at skabe og påvirke lokalsamfundet.

Som en del af menighedsrådet er der, ligesom i FDF, mange der ønsker at gøre en forskel og være med til at skabe noget nyt.

- Jeg møder i menighedsrådet et netværk og fællesskab, som både giver gejst og mulighed for at skabe forandringer i vores lokalområde, fortæller Tine, medlem af menighedsrådet i Hedehusene Sogn.

Menighedsrådet bestemmer ikke kun, hvad der sker i kirken; det har også indflydelse på lokalsamfundet som helhed. Fra at omlægge kirkegården til parkområder til at åbne væresteder for hjemløse, er menighedsrådets beslutninger med til at forme det lokale miljø. Det er et nærdemokrati, hvor lokale stemmer kan gøre en synlig forskel og skabe et lokalområde i vækst.

Hvorfor skal du som FDFer overveje at stille op til menighedsrådet?

Udover at bidrage til lokalsamfundet giver en plads i menighedsrådet også en unik mulighed for at udtrykke sine visioner og værdier. Som medlem af FDF, og dermed en del af folkekirken, har man allerede en tæt tilknytning til kirken. Når du engagerer dig i menighedsrådet, kan du være med til at sikre, at kirkens budskab når ud til børn og unge på en relevant og meningsfuld måde.

S

om FDFer får Tine Hvidberg Pedersen, der udover at sidde i menighedsrådet også er leder i FDF Hedehusene, skabt et større engagement og samarbejde mellem kirken og kredsen. Hun peger på, at de nemt bruger hinandens ressourcer og får skabt gode sammenhænge mellem kredsen og kirken.

Du kan også være med at sikre gode praktiske forhold for kredsen enten gennem lån af lokaler eller økonomiske bidrag.

Ikke mindst sikrer det også det gode samarbejde mellem kreds og kirke.

Man skal som menighedsråd også række ud til dem, der måtte have brug for en særlig omsorg; børn, unge, voksne og ældre kan på forskellige tidspunkter i livet være i sårbare positioner, som kræver støtte og omsorg. Her kan du og din kirke spille en vigtig rolle.

Sammen kan vi forme fremtiden for vores lokalområde og sikre, at det fortsat er et godt sted at leve og være en del af.

Så tag ansvar, vær med til at skabe forandring, og stil op til menighedsrådet i dit lokale sogn.

Du kan kontakte din lokale præst eller menighedsrådsformand for at finde ud af, hvordan du kan bidrage.

DER ER OGSÅ PLADS TIL DIG I MENIGHEDSRÅDET Menighedsrådet søger både nye og erfarne kræfter, der tilbyder mange forskellige kompetencer. Der er plads til alle, uanset baggrund eller erfaring. Du kan endda bruge mange af dine FDF-erfaringer i menighedsrådet. Du har også mulighed for at fokusere på tematikker, der optager dig mest; er det klima og bæredygtighed, unges trivsel eller måske det sociale arbejde. Der er gode muligheder for at skabe positive forandringer og styrke sammenhængskraften i lokalsamfundet og gøre en indsats på netop dét tema, man selv brænder for.

At være en del af menighedsrådet er nemlig ikke kun at tage ansvar for kirken, men også for lokalsamfundet og borgerne, som bor der. Det er det lokale menighedsråd, der forvalter sognets budget, har personaleledelse over kirkens medarbejdere samt fordeler midler til kirkelivet, kulturarven og kirkegården. Man kan altså være med til at træffe beslutninger om, hvordan kirkeskatten skal fordeles for at støtte det kirkelige liv bedst muligt.

- Det, der har givet mig størst glæde som menighedsrådsmedlem, er at være med til at passe på kirken og fællesskabet og skabe noget nyt, at skabe noget for andre. Jeg har arbejdet meget med at styrke samarbejdet, fortæller Anton Pihl.

•

Menighedsrådsvalget foregår ved en valgforsamling.

•

Alle sogne holder valgforsamling tirsdag den 17. september 2024.

•

Der skal vælges mellem fem og 15 medlemmer til et menighedsråd, afhængigt af sognets størrelse.

•

Det nyvalgte menighedsråd begynder deres periode 1. søndag i advent.

FDF LEDEREN JUNI 2024

17

TEKST HEIDI BAK NIELSEN, FORMAND FOR RELATIONSUDVALGET FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

DEN GODE SIESTA PÅ SOMMERLEJREN

18

FDF LEDEREN JUNI 2024

Siestaen er et tidsrum i det daglige sommerlejrprogram, som kan give børn og ledere en velkommen pause, men det kan også være en konfliktfuld tid med gråd, frustrationer, skænderier og kedsomhed. Relationsudvalget giver her nogle perspektiver til overvejelse.

FDF er ikke skole, og vi mener i Relationsudvalget, at børn i FDF skal have tid helt uden program eller voksenindblanding. Den tid får de blandt andet i sommerlejrens siesta.

Når børn leger uden voksnes indblanding, udvikler de sig. De mærker sig selv, og hvad de kan – og de oplever måske at være i en konflikt og at håndtere konflikten. Når vi voksne får kriblen i fingrene for at blande os for at undgå gråd eller skænderier, så fratager vi børnene den mulighed. Den påvirkning af børnene skal vi gemme til de styrede aktiviteter, hvor vi som voksne kan påvirke sproget og kulturen på en måde, som kan trække spor over i den tid, hvor børnene er alene med hinanden.

Men fri tid kan være paradoksal, da den kræver voksne med overskud til at undgå at blande sig. En idé er dog på forkant at facilitere en makkerordning, så børn med overskud inviteres til at tage dem, som ikke naturligt finder ind i en gruppe, med i legen.

Helt praktisk kan man som leder også forberede en kasse med kridt, puslespil, bolde, snitteknive og andre ting, som kan inspirere de børn, der ikke med det samme selv finder på en aktivitet. Det er et af de greb, man kan bruge for at rammesætte en god pausetid eller siesta med plads til fantasi og udvikling.

TAG SNAKKEN INDEN LEJREN Som med alt andet er den bedste forberedelse til en god siesta-oplevelse for børnene, at I på forhånd i lederflokken overvejer og forholder jer til nogle centrale spørgsmål om siestaen.

Hvordan kan vi I på og tale om siestaen, så den stemmer overens med den måde, I gerne vil dyrke og pleje fællesskabet i FDF-kredsen?

Hvordan ser siestaen ud i jeres FDF-kreds? Er børnene totalt overladt til sig selv med alle muligheder for at sprudle af kreativitet og vild leg? Er et par af lederne udpeget til “gårdvagter”, eller holder lederne også pause?

Måske har I ikke erfaringer med at holde siesta, men så kan I tænke på et andet tidspunkt på lejrdagen eller børnemødet, hvor børnene fra fri tid, uden at I voksne har bestemt, hvad der skal ske.

Som forberedelse til sommerlejren anbefaler vi fra Relationsudvalget, at I overvejer og taler om følgende i lederflokken: Hvad er det gode ved fritid uden program i siestaen?

Hvornår kan siestaen være hård for fællesskabet?

Hvordan kan vi imødekomme de udfordringer, der kan gøre siestaen svær?

Hvordan hænger vores tilgang til siestaen sammen med vores øvrige tanker om børnefællesskabet i FDF?

Læs mere om den frie leg i siestaen i FDF LEDEREN 02 2023, s. 34-35.

FDF LEDEREN JUNI 2024

19

e r e m l i t j e v e t k e En dir e l l a r o f g e l e r d e b og NYT PROJEKT MED FDFS

20

FDF LEDEREN JUNI 2024

LEGEDATABASE

En arbejdsgruppe under FDFs legeudvalg skal udvikle et nyt materiale om legens pædagogik.

Det har en donation fra A.P. Møller Fonden sikret til et toårigt udviklingsprojekt med FDFs legedatabase.

TEKST JULIE SØNDERGAARD, FORENINGSUDVIKLER FOTO HENRIK BARFOED LARSEN OG MARK SKOVBO

P

rojektet med titlen Legedatabasen: en direkte vej til mere og bedre leg for alle løber fra august 2024 til august 2026. Det bliver et projekt, der udvider Legedatabasen og udvikler nye materialer, og det hele kulminerer med et stort legearrangement på landslejren i 2026.

FDFs legeudvalg har med det nye projekt gjort sig mange tanker om, hvilke behov for udvikling de ser i Legedatabasen, både for FDFere og andre legeglade brugere. Legeudvalget har længe søgt et materiale, der kan inspirere og oplyse om legens pædagogik for at give mere viden om lagene rundt om den konkrete legeinspiration, der lige nu findes på Legedatabasen. Det er altså ikke reglerne til specifikke lege, men et pædagogisk og analyserende værktøj, der skal gøre os klogere på, hvordan vi gør leg. Sådan et helt nyt materiale skal tage form gennem dette projekt, som også er et samarbejde mellem FDF og Gerlev Center for Leg og Bevægelse.

- Med bevillingen fra A.P. Møller Fonden kan vi udleve drømmen om at skabe et helt nyt materiale om leg. Vi kan gøre det baseret på frivilliges kræfter til at udvikle og skabe og derudover samarbejde med Gerlev Center for Leg og Bevægelse, hvis legesyn ligner vores i FDF, om at udvikle noget der skaber konkret forandring for brugerne af Legedatabasen, siger projektleder Peter Randorff.

Han peger ligeledes på, at de erfarne og drivkraftige frivillige i udvalget og arbejdsgruppen kommer til at være de centrale skabere i projektet. Det er vigtigt for projektets succes, at det frivillige fællesskab om leg finder sammen om at skabe et nyt digitalt koncept til Legedatabasen. De frivillige har engagement, mod til og mulighed for at rykke projektet og idéen om et nyt digitalt materiale derhen, hvor det bliver konkretiseret og brugbart for frivillige selv såvel som folk, der arbejder professionelt med leg.

PROJEKTETS PARTER FDFs Legeudvalg vidste med den idé, de havde fået og dét de ønskede sig, at de skulle række ud til nogle at lege med. Der er flere forskellige institutioner og organisationer i Danmark, der arbejder med leg på den ene eller anden måde. Valget af Gerlev Center for Leg og Bevægelse var let for udvalget at tage, da de har et syn på leg lignende FDFs. Her er den regelstyrede fællesskabende leg for legens skyld i centrum for, at vi kan lege ligeværdigt mellem børn og voksne. Derfor er Peter Randorff glad for samarbejdet med Gerlev Center for Leg og Bevægelse.

- Gerlev Center for Leg og Bevægelse er virkelig dygtige, også til formidlingen af leg, som er udgangspunktet for projektet. De er meget optaget af den fysisk aktive leg og glæden ved at bruge kroppen. Her nyder man idrætten for idrættens skyld – det er en legende tilgang, der passer rigtig godt sammen med FDF, siger han.

FDF har ansat Peter Randorff som projektleder fra 1. august for midler fra fondsdonationen fra A.P. Møller Fonden. Med Peter Randorff som formand nedsættes en arbejdsgruppe under FDFs legeudvalg bestående af frivillige FDFere, der kommer til at udvikle konkrete materialer og workshops samt sparre med Gerlev Center for Leg og Bevægelse om projektet og dets indhold.

MÅLSÆTNINGER FOR PROJEKTET Projektet indeholder flere målsætninger, alle sammen nogle der er med til at styrke Legedatabasen og legens tilgængelighed for både FDFere og andre, der finder det vigtigt at lege. I løbet af de to år, projektet pågår, fordeler målsætningerne proportionalt over årene startende fra august 2024.

Du kan være med i arbejdsgruppen Er du blevet nysgerrig på projektet og har erfaring med leg i mødet mellem børn og voksne, så har du mulighed for at være med i arbejdsgruppen for projektet. Som en del af arbejdsgruppen kan du blandt andet være med til: • • •

Arbejde med leg på en analyserende og udviklende måde Skabe noget helt nyt i fællesskab med andre legende mennesker Spille ind med din egen erfaring med leg

FDF LEDEREN JUNI 2024

21

Legedatabasen har lige nu 2000 ugentlige brugere, fordelt på både aktive FDFere og andre, der arbejder professionelt med leg. Én af målsætningerne med projektets indsatser, er at øge antallet af brugere med 50 pct., det vil sige til 3000 ugentlige brugere. Gennem workshops og vidensdeling skal arbejdsgruppen komme frem til, hvordan flere kan få mere glæde af Legedatabasen. I løbet af de næste to år vil der blive afholdt fem workshops, hvor mange forskellige legende mennesker bliver budt ind til at teste og udvikle på det nye materiale om legens pædagogik og fremtidens Legedatabase.

PROJEKTETS AFSLUTNING I samarbejdet med Gerlev Center for Leg og Bevægelse vil Legedatabasens indhold blive udvidet fra 380 til 450 lege.

Tilføjelserne er ny lege-inspiration fra Gerlev Center for Leg og Bevægelse, som flere kan få glæde af gennem Legedatabasens platform.

Projektet bliver afsluttet med et stort legearrangement for alle deltagere på Landslejren 2026

Peter Randorff peger på, at Legedatabasen har et formål og en platform, der strækker sig ud over FDF og inviterer andre målgrupper ind. Det skal vi leve op til og udvikle på. Sådan får flest muligt gavn af de tanker og den skabertrang, vi har gjort os i FDF. Efter en undersøgelse af de besøgende på Legedatabasen blev det tydeligt for Legeudvalget, at det ikke udelukkende er aktive frivillige FDFere, der besøger platformen. Projektet inviterer derfor også folk, der arbejder professionelt med leg, ind i udviklingen. Det vil også skabe ekstern opmærksomhed på FDF, hvor vi kommer ud til nye målgrupper.

22

FDF LEDEREN JUNI 2024

- Projektet bliver afsluttet med et stort legearrangement for alle deltagere på Landslejren 2026, hvor man kommer til at opleve og mærke på egen krop noget af det, projektet kommer til at bære med sig.

Til det store legearrangement skal vi alle 10.000 deltagere være sammen i legen, siger Peter Randorff.

Det er dog ikke helt på plads, hvordan det kommer til at foregå, men man får glæde af det uanset om man er barn, ung eller voksen. Håbet er desuden, at det bliver muligt at få noget konkret legemateriale med hjem til kredsen efter legearrangementet.

Efter projektets afslutning efter to år vil det indsamlede materiale og nye vidensgrundlag blive overdraget til FDFs legeudvalg, som skal videreudvikle og føre det ud i livet. Projektets fokus og formål fortsætter derfor efter de to års intense udvikling af tilgangen til leg både i og uden for FDF.

Nye logovarer Snart er det tid til at pakke rygsækken og tage afsted på sommerlejr, mødes rundt om bålet eller snøre vandreskoene og få nye naturoplevelser. Her finder du FDF-klassikere og spændende nyheder til alle sommerens oplevelser.

Vandflaske med FDF-logo Sluk tørsten i en særlig FDFudgave af Nalgenes vandflasker.

Vandflasken fås i to udgaver: Den ene kan rumme 500 ml og har en bred åbning, den anden kan rumme 700 ml og har et låg, der kan låses. Flaskerne er fri for BPA og BPS. Nalgene FDF-vandflaske, vejledende pris fra 159,-

Praktisk bomuldspose

Bomuldsposen med FDF-logo har flere miljømærker, blandt andet OEKO-TEX® Standard 100 og Fairtrade. Den er lavet i slidstærk twill af økologisk bomuld, den er forstærket på udsatte steder, og den har kiler i bunden, så du kan udnytte pladsen optimalt.

Robust stålkrus

Hvidt stålkrus med emalje der er forsynet med to flotte FDF-logoer. Et praktisk og robust krus, der rummer 3,5 dl.

Stålkrus FDF, vejledende pris 119,-

Sæt stemningen med fællessang March og lejr nr. 101 er klar med nye sange og gamle kendinge til lejrbål, morgenandagt og alt derimellem.

Sangbogen fås både med spiralryg eller limryg.

March og lejr 2024 med limryg, vejledende pris 75,-

FDF bomuldspose, vejledende pris 119,-

Husk: Med koden FDF10 får du 10% rabat på eventyrsport.dk og i Eventyrsport butikker Forbehold for prisændringer og udsolgte varer

FDF LEDEREN JUNI 2024

23

Kredsens arbejde med data TAL ER BARE TAL, MEN DE KAN FÅ OS TIL AT TALE SAMMEN, OM DET DER BETYDER NOGET

24

FDF LEDEREN JUNI 2024

TEKST ANNE KATHRINE ØSTERBY MULDBJERG, FORENINGSUDVIKLER FOTO THOMAS HEIE NIELSEN GRAFER KREDSUNDERSØGELSEN

Hvad vil være den bedste fremtidige FDFvirkelighed for jer, hvad drømmer I om? For at I kan beskrive, hvordan I kommer hen til drømmeverden, har I brug for at vide hvor I er, ellers er ruteplanen ikke til at lægge. Ved at se på kredsens data; medlemstal, udmeldelsesårsager og så videre, kan I finde den rette vej mod det sjoveste FDF. Med den rette vej sætter vi ind der, hvor det giver mest værdi, og hvor det får den største betydning. Når kredsen tager udgangspunkt i viden og baserer samtaler om kredsudvikling på data, bliver det de kloge beslutningers holdeplads.

AT SE DATA SYNLIGT FOR SIG Når Lars Guldager Ardal, der er kredsleder i FDF Balle, skal sige noget om tal og data, er det helt andre ord, der kommer ud af munden på ham: Han taler om børn der smiler, voksne der engagerer sig, om dengang ”slibe knive”-mødet blev den største succes og om en leder med særligt skøre idéer. På den måde viser han, hvad data gerne skal: Det skal inspirere os til at tage handling i det virkelige liv. Hvis data, undersøgelser og tal står alene, kommer vi ikke videre fra “Neeej hvor interessant”. Vi skal derhen, hvor vi siger “Og hvad vil vi så bruge det til?”. Det er dér, vi kan give os til at rykke ved den virkelighed, vi lever i.

Mens kredshuset summer, fordi resten af lederflokken er ved at pakke til lejr i Kristi Himmelfart, beslutter Lars og jeg, at vi skal bygge kredsens medlemstal. Vi har hverken Duplo eller Click-mix, vi tager derfor en stak servietter. Hurtigt får Lars tænkt over, hvor mange tumlinge, pilte, væbnere og seniorvæbnere, samt hvor mange ledere og voksne der er i FDF Balle. Vi lægger servietterne op; 20 tumlinge er lig med fire servietter, 15 pilte er tre servietter og så videre. For at sætte de rette handlinger i gang, kan indsigt i kredsens data være gavnligt.

- Nogle gange har vi brug for at få rettet kompasset ind, så det vi taler om, også er det, der sker, fortæller Lars.

FDF LEDEREN JUNI 2024

25

TÆTTERE PÅ DEN ØNSKEDE VIRKELIGHED Efterhånden som serviet-søjlerne vokser, begynder Lars at stille spørgsmål.

- Der står jo i Medlemsservice, at vi er 100 medlemmer.

Jeg kan se omtrent 60 medlemmer på bordet. Der må være nogen, jeg ikke lige tænker over – eller også er min forestillede virkelighed ikke det samme som den faktiske virkelighed, undrer han sig.

Søjlen med seniorvæbnere består kun af en enkelt serviet, for der er kun fem unge på holdet.

- Men der er tre ledere ved dem, for det er en prioritet for os. Vi skal gøre os umage med aktiviteterne, hvis vi skal lykkes med at få nye ind på holdet, siger han.

Lars viser her, at når virkeligheden ser ud på en bestemt måde; at der ikke er mange seniorvæbnere; skal der sættes ind med en handling, som kan få dem tættere på den ønskede virkelighed – at der er mange unge mennesker i kredsen. Kredsen kan ikke gøre alt i hele verden på en gang, og derfor skal man vælge, hvor man vil lægge sine ressourcer.

DET KALDER PÅ HANDLING Udviklingen i medlemstallet over tid kan også kalde på handling.

- Hvis man ser, at medlemstallet falder, så skal man se ind ad. Tal er bare tal, men de kan få os til at tale sammen, om det der betyder noget. Og så skal man også se på, om det her er den kreds, vi gerne vil drive, for hvis det ikke er det, så skal man gøre noget ved det, iagttager Lars, mens vi afslutter serviet-søjlebyggeriet.

48 procent af kredslederne fortæller i kredsundersøgelsen, at de ikke er tilfredse med udviklingen af deres medlemstal. Der kan være mange grunde til, at man ikke er tilfreds:

26

FDF LEDEREN JUNI 2024

En ny kreds havde forventet at være flere medlemmer på nuværende tidspunkt, der er ikke kommet så mange nye ind som der plejer, en stor gruppe er stoppet for i stedet at gå til noget andet.

Jeg spørger Lars, hvad der skal til, for at de på et ledermøde har datasnakken. Han peger på, at det der virker, er at de får det ‘smidt i smasken’, som han kalder det. Altså at det bliver helt tydeligt og klart for dem, så kan de lettere snakke om det. Nogle mennesker er gode til at se tal for sig, men de fleste af os har meget lettere ved at forstå, hvad tallet repræsenterer, hvis vi gør tallene fysiske for os. At lave bunker af slik eller bygge et tårn med Duplo, for at se, hvor mange medlemmer der er på hvert hold, kan blive bindeleddet, der får samtalen om kredsens udvikling ind på ledermødebordet.

Kredsundersøgelsen belyser FDFs tilstand med udgangspunkt i kredsene. Som grundlag for undersøgelsen er medlemstal fra Medlemsservice, spørgeundersøgelse gennemført i foråret 2024 samt befolkningstal fra Danmarks Statistik.

Kredsundersøgelsen bliver anvendt bredt: • Udvalg og arbejdsgrupper får indsigt i arbejdsområder, for eksempel mærker, musik og tro.

• Hovedbestyrelsen får grundlag for strategisk ledelse, herunder blandt andet struktur evaluering og udviklingsmål.

• Ansatte benytter indsigterne til at kvalificere blandt andet kredsservice.

• Kredse får et tilpasset dataindblik i egen kreds.

• Landsdelsledelser får et indblik i egen landsdel.

KOM GODT I GANG MED DATASNAKKEN I KREDSEN Her er en vejledning til at bygge kredsens medlemstal. Det kan enten gøres hjemme i kredsen sammen med de andre ledere, i bestyrelsen eller sammen med nabokredsene på et netværksmøde.

2. Ønsket fremtid Giv hver deltager 5-10-20 nye ’medlemmer’, alt efter nuværende kredsstørrelse, og spørg hvor de skal placeres.

Hvor ville de ønske, at de havde større hold? Hvorfor?

Der sker noget, når tallene bliver til virkelighed. Når vi skal tælle stykkerne med slik, kan vi nemmere forestille os at have lidt flere eller lidt færre. Det er vigtigt, når vi skal finde ud af, at tallene repræsenterer børn og unge i kredsen.

3. Afledte handlinger Hvad skal der til, for at I kan skabe denne forandring?

Tid: 30 minutter på et netværks- eller ledermøde.

Materialer: Nogle poser Haribo ClickMix eller LEGO-klodser.

Derudover skema med medlemsfordeling for netværket, som er sendt til alle kredsledere og kredsens bestyrelse i maj.

FØLG PUNKTERNE I RÆKKEFØLGE: 1. Visualisering af data Bed alle deltagerne bygge et søjlediagram, der viser hvordan kredsens medlemmer fordeler sig på forskellige hold. Hver klods eller slikstykke kan repræsentere eksempelvis to eller fem medlemmer.

Små informationer at dele i snakken om afledte handlinger: • Jo yngre børnene er, når de starter, jo længere tid er de medlemmer. Statistikken viser, at starter man som pusling, bliver man gennemsnitligt i fire år. Starter man som pilt, er det kun 2,6 år. Måske sætter det gang i interessante samtaler om, hvornår kredsen giver de bedste FDF-oplevelser, hvad ledernes interesser er for, om det er muligt at igangsætte mere FDF-liv i de yngste klasser.

• Indsatser virker desværre ikke altid på den ønskede måde, men ved at tale med et udgangspunkt i data, kombineret med værdier, mavefornemmelser og erfaringer, står beslutninger på et solidt grundlag.

FDF LEDEREN JUNI 2024

27

TEKST MARIA ILUM ANDERSEN, FORMAND FOR LEGEUDVALGET INSPIRATION OG RESEARCH HISTORISK SAMLING FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

HVORDAN HAR VI DELT VORES IDÉER MED ANDRE? Et kig på FDFs inspirationsmateriale gennem tiden

Harald Østberg skriver i “Idebog for poge- og pilteføreren” følgende om at lege: “Naar man leger med børn, skal man selv være barn indenfor Rimelighedens meget vide grænse.

Man maa, hvis man da selv leger med, og det synes børnene er det allermorsomste, give sig hen i Legene; gaa op i dem med samme Iver som børnene, det er den allerførste Betingelse.

28

FDF LEDEREN JUNI 2024

Skulde De føle Dem for voksen til at lege, må De hellere lade børnene lege alene. Ellers ødelægger De bare det hele. Har De det sådan, at De synes, børn ikke skal lege ret meget, bør De overveje at holde op med børnearbejde, for saa forstaar De ikke børn.

Børn elsker at lege, og Børn skal have Lov til at lege.”

I FDF har vi en stolt tradition for at dele vores idéer med hinanden og lade os inspirere af omverdenen. De idéer, vi som forbund har udgivet og delt med omverdenen, har været præget af, hvilket fokus forbundet har haft på det pågældende tidspunkt, og det har derfor også ændret sig gennem tiden.

1930’ERNE Den første store udgivelse fra FDF var "Førerens bog om væbneridræt”; en bog på 300 sider, der udkom i 1936. Selvom disse udgivelser har mange år på bagen og oftest kun kan findes i en støvet udgave bagerst på loftet i kredshuset, indeholder den syn på leg og aktiviteter, som vi også kan genkende i dagens FDF. Den blev i 1947 fulgt af en bog med inspiration til de yngre aldersgrupper; ”Idebog for poge- og pilteføreren” af Harald Østberg. En bog, der ligeledes indeholder et syn på leg, vi genkender i nutidens FDF.

1940’ERNE - 1960’ERNE I løbet af 1940’erne til –60'erne udkom meget af inspirationsmaterialet i små håndbøger og hæfter, der dækkede alt fra prøvelser for at kunne rykke op til træningsprogrammer og mærker.

1970’ERNE I 70erne skete der et skift i aktiviteterne. Her vandt primitivt friluftsliv og gamle håndværk frem blandt aktiviteterne i FDF. Idéerne hertil udkom kontinuerligt i blade og mindre hæfter.

1980’ERNE I løbet af 80’erne begyndte mængden af inspirationsmateriale at blive uoverskuelig. Det var derfor nødvendigt at samle alle gode idéer i et samlet værk, der var let at finde rundt i. Det kender mange som “Den Blå Kasse”. Den udkom i 1989 og blev omdelt til alle kredse i hele landet. ”Den Blå Kasse” var en samling af 300 kort med nøje beskrevne aktiviteter til møder og lejre, som var opdelt i kategorier og aldersgrupper, der gjorde det nemt for lederen at finde relevant inspirationsmateriale. Mange kredse har stadig den dag i dag den blå trækasse stående på loftet eller i depotet af kredshuset. Det kan stærkt anbefales stadig at tage et kig i den, hvis man mangler inspiration til et møde.

1990’ERNE I 1997 oprettes hjemmesiden www.FDF.dk og Blånet, hvilket skaber et rum for idéudveksling online. Sidenhen er FDF. dk løbende blevet udbygget til et digitalt rum for inspirationsmateriale i mange afskygninger. Den nyeste opdatering af FDF.dk er gået i luften i denne måned.

2000’ERNE Siden oprettelsen af FDF.dk er der også kommet andre online inspirationsplatforme til. Her kan Legedatabasen især fremhæves, der kom til i 2001. Legedatabasen er i dag en af de mest brugte inspirationsportaler for regelstyrede lege både i og udenfor FDF.

2020’ERNE I dag foregår det meste af idéudvekslingen online gennem fora som Legedatabasen, Løbsdatabasen, Mødedatabasen m.fl.

I omlægningen af FDF.dk kommer disse databaser til at mangle et samlet hjem, selvom de lever videre på deres egne platforme.

FDFs legeudvalg arbejder på at skabe et nyt fælles hjem til dem og de mange aktivitetstyper, de indeholder. Et fælles hjem, der kommer til at lade sig inspirere af ”Den Blå Kasse” i et online format

FDF LEDEREN JUNI 2024

29

TEKST JULIE SØNDERGAARD, RUNE KLØVE JUNGE OG ELISABETH RISCHEL, FORENINGSUDVIKLERE FOTO AMANDA HERTZ OG KASPER HENRIKSEN

Nye muligheder med flere kontaktpersoner I december 2023 trådte en større omorganisering af FDFs ansatte i kraft, den giver nye udviklings- og kontaktmuligheder. Målet er at kunne yde målrettet og udviklingsorienteret understøttelse af frivillige på alle niveauer af organisationen på en opdateret og hensigtsmæssig måde.

Ansatte foreningsudviklere er nu fordelt i to teams; lokalt og nationalt engagement, med hver sine specialer. Det betyder konkret for dig som frivillig, at understøttelsen er flyttet ud på flere hænder, hvilket giver en specialiseret sparring, rådgivning og inspiration til den udvikling eller udfordring, du står med.

KONTAKT EN FORENINGSUDVIKLER Har du brug for at kontakte forbundskontoret, men er i tvivl om hvilken foreningsudvikler, du skal tage fat i?

Du er altid velkommen til at ringe på hovedtelefonen 33 13 68 88 eller sende en mail til FDF@FDF.dk.

Kredsens udvikling Landsforbundet har stor fokus på kredsens udvikling, især med udgangspunkt i FDFs strategi om, at vi skal være flere i FDF. Her kommer foreningsudviklerne med sparring og rådgivning i forhold til udviklingsmålene; herunder flere engagerede voksne og opstart af nye puslinge-klasser. Denne udvikling kan enten foregå alene i kredsen med materiale tilsendt fra foreningsudviklere, det kan foregå med besøg fra en foreningsudvikler for eksempel til netværksmøder.

Helt konkret udarbejder foreningsudviklerne løbende materialer og tiltag, der gør det muligt for jer at blive klædt på til at udvikle kredsen efter jeres egne behov samt dele inspiration blandt andre kredse. Hvis I oplever udfordringer i kredsen,

30

FDF LEDEREN JUNI 2024

er vi også klar til at hjælpe jer med relevant sparring og rådgivning.

Teamet for lokalt engagement understøtter også kredsens ledelse i både administrative og udviklende opgaver, herunder samtaler med nye kredsledere og bestyrelsesformænd.

Du kan kontakte foreningsudvikler med speciale i kredsens udvikling og ledelse: Simon Fauerskov, sfa@fdf.dk / 41 73 11 86 Julie Søndergaard, js@fdf.dk / 41 73 11 88

Fælles udvikling i netværkene Foreningsudviklere understøtter netværkene med mange af de tilbud, én kreds tidligere kunne få. Nu foregår det i netværket, sådan får flere glæde og gavn af den fælles udvikling og sparring, og der er bedre muligheder for at inspirere hinanden. På den måde bruges landsforbundets ressourcer også effektivt.

Netværkene kan for eksempel få sparring på kredsens fortælling, sæsonplanlægning, lederfællesskabet, medlemsservice, samværsregler, eller få FDFs Arena til at komme med oplæg om eksempelvis leg, forkyndelse eller mærkesystemet. Det er netværkene selv, der sørger for at række ud med en idé eller konkret behov i netværket.

Det betyder, at netværkene bliver operationelle på en ny måde, hvor ledelsen af netværket kommer mere i spil og den fælles udvikling i netværket skal være med til at skabe større engagement lokalt blandt kredsene.

Du kan kontakte foreningsudviklerne med speciale i netværk: Anne-Kathrine Østerby Muldbjerg, akm@fdf.dk / 41 73 11 83 Rune Kløve Junge, rk@fdf.dk / 41 73 11 82

Strategisk sparring i landsdelsledelserne To foreningsudviklere har fokus på udvikling af landsdelsledelserne. De kommer til at understøtte med løbende følgeskab, sparring på dagsorden, orientering i referater, sparring ved kriser og konflikter samt ved arbejdet med samværsregler, udviklingsmål eller netværk i landsdelen.

Konkret deltager foreningsudviklerne to gange årligt på landsdelsledelsens møder med aktuelle udviklingspunkter, samt online ved enkelte punkter eller orienteringer, ligesom en foreningsudvikler er til stede ved landsdelsmødet.

Af administrative værktøjer tilbydes: Et Google Drev, en fælles

mail, et årshjul med landsforbundets datoer og deadlines samt et nyhedsbrev med opsamling fra hovedbestyrelsens møder og relevante nyheder fra landsforbundet.

Desuden udarbejdes en håndbog til landsdelsledelserne, så alle nye og nuværende medlemmer af landsdelsledelser altid har et sted at finde hjælp og svar på spørgsmål.

Du kan kontakte foreningsudviklerne med speciale i landsdelsledelser: Henriette Løgstrup, hl@fdf.dk / 41 73 11 85 Rune Kløve Junge, rk@fdf.dk / 41 73 11 82

Specialiseret hjælp til Arenaen FDFs Arena består af de nationalt engagerede frivillige.

Arenaen understøttes af foreningsudviklerne i teamet for nationalt engagement. Foreningsudviklerne har fokus på at understøtte de enkelte arenaenheder der, hvor de er i deres udvikling. På den måde har foreningsudviklerne også blik for den enkelte arenaenheds behov og ønsker.

Hver arenaenhed har en fast foreningsudvikler som ansattekontakt. Vedkommende hjælper med at understøtte arenaenhedens udvikling og bistår med administrativ hjælp, når det er nødvendigt. Foreningsudviklerne har forskellige specialer

og alt efter arenaenhedens behov, så formidler foreningsudvikleren kontakt til den bedst kvalificerede.

To gange årligt inviteres medlemmer fra arenaen til Arenasamling, som er en begivenhed over en weekend, hvor arenamedlemmer har mulighed for at mødes på tværs af arenaenheder for at sparre med hinanden og erfaringsudveksle. Der er samtidig moduler, der giver mulighed for at arbejde konstruktivt med at imødegå udfordringer og interesser på tværs af arenaenheden. Indholdet på arenasamlingerne er defineret af arenaenhedernes behov.

FDF LEDEREN JUNI 2024

31

Engagerede voksne

FORÆLDRENE IND I FÆLLESSK 32

FDF LEDEREN JUNI 2024

TEKST RUNE KLØVE JUNGE, FORENINGSUDVIKLER FOTO BERNT NIELSEN

I FDF er vi afhængige af, at frivillige har lyst til at være en del af vores kredsfællesskaber. Et oplagt sted at skaffe de frivillige er forældreflokken, men hvad spørger man til og hvordan?

To kredsledere fortæller her, hvad de gør for at tiltrække og fastholde forældre som frivillige i deres kredse.

Der kan være mange årsager til, at man er tilbageholdende med at invitere forældrene ind i kredsen. Som rutineret FDFer kan det være forstyrrende at skulle åbne sig for nye voksne, der stiller uforstående spørgsmål til de helt almindelige rutiner. Og nogle har måske også kun blik for deres eget barn. Men hvis kredsen skal lykkes med at invitere flere frivillige voksne ind, er der et kæmpe potentiale i de forældre, der uge efter uge står lige udenfor kredshusets dør.

Den gode nyhed er, at der på trods af de mange forskellige barrierer, som står i vejen for at invitere forældrene ind, er en helt simpel løsning: Snak med forældrene. Invitér dem indenfor. Byd dem på en kop kaffe. Og find ud af, hvad de brænder for.

I FDFs materiale om engagement af voksne findes en model kaldet ”engagementstrappen”. Den illustrerer blandt andet den trinvise vej fra tilskuer til deltager, og for alle, der ønsker at involvere nye frivillige, handler det om at gøre overgangene fra trin til trin så små som muligt. Jo bedre det lykkes, desto lettere vil forældrene kunne se sig selv i de opgaver, de spørges om hjælp til at løse.

FIND DE RIGTIGE OPGAVER I FDF Vester Hornum fungerer denne metode rigtig godt, for kredsen ligger i en landsby, hvor alle kender alle og ved, at byens overlevelse afhænger af det frivillige fællesskab, og af at man hjælper til, hvor man kan.

ABET

Det er en erfaring, som Henrik Petersen, kredsleder i FDF Vester Hornum, også har, når de rekrutterer forældre til opgaver i kredsen.

- Sidste år skulle vi skifte 14 vinduer, og der fik vi fundet tre fædre, der var tømrere, som godt ville hjælpe med at sætte de her vinduer i, og så fik vi fundet nogle andre forældre, der ville hjælpe med at pille de gamle vinduer ud og få dem kørt væk.

På den måde fik vi skiftet vinduerne helt gratis, fortæller han.

FDF LEDEREN JUNI 2024

33

H

vis kredsen ikke ligger i en landsby med stor lokal ansvarsfølelse, er der heldigvis også hjælp at hente. FDFs team for lokalt engagement har i materialet Metoder til engagement udviklet et idékatalog med fire tilgange til kredsens arbejde. Her kan du blandt andet læse mere om, hvordan I kan bruge spørgeskemaer, bidragsbingo, ”Rød-gul-grøn-møder” og vagtplaner til at gøre trinnet mindre og lettere flytte forældrene fra tilskuere til deltagere.

for os, at vi også kunne bruge de her forældre som ledere, fortæller Kirstine Mejlvang Risager, kredsleder i FDF Strandby.

Når så forældrene er indenfor døren, gælder det om at finde den rigtige opgave til dem. I FDF Vester Hornum taler de sammen i ledergruppen om, hvem af forældrene der kunne være gode til praktisk arbejde, bestyrelsesarbejdet eller som klasseledere, og så går de ud og ”håndplukker” personen og fortæller lige præcis, hvorfor kredsen har kigget på dem.

- Det mødte vi bare helt enormt meget velvilje ved, for vi har også tidligere haft et ry for at være en forening, der tog hele armen, hvis man rakte en lillefinger. Det ville vi gerne gøre op med og vise, at vi var nødt til at løfte det her på lyst. Vi kan ikke trække ned over hovedet på folk, som de ikke har lyst til. Og der er vi jo nødt til bare at sige: “Det er helt okay”, siger Kirstine Mejlvang Risager.

- Det handler også meget om at få skabt en god kemi mellem de frivillige. Der er ingen grund til at gå ud og spørge nogen, som man på forhånd tænker, at man ikke vil have kemien med, siger Henrik Petersen.

“Forældrene bliver ambassadører for vores arbejde.”

Start fra bunden I FDF Strandby stod de for et par år siden med en fremgang i børnetallet, men en lederflok der ikke var fulgt med.

Derfor drøftede de i lang tid, om de skulle lave ventelister på klasserne, men besluttede sig for at gå en anden vej.

- Vi var meget kritiske og ikke så gode til at kigge bredt ud.

Nogle forældre havde vist interesse, men vi havde ikke fået spurgt dem om mere end, om de kunne køre til klatreparken.

Men da daværende forbundssekretær Ditte Hartnack spurgte os, om det var nødvendigt, at alle tre ledere på en klasse kunne holde en andagt, eller om det var nok, at én kunne, og at alle derfor havde forskellige kompetencer, gik det op

34

FDF LEDEREN JUNI 2024

Sammen med kredsens anden kredsleder, Claus Mejlvang, gik hun i gang med at spørge forældrene og holde introsamtaler med dem om, hvad forventningen var til dem som ledere i kredsen. Og sammen med de nye ledere lavede de en forventningsafstemning ud fra kredsens samværsregler, hvor ofte de nye ledere havde planer om at deltage, og om deres drømme for FDF Strandby.

I FDF Strandby har det altså været afgørende, at nye frivillige får mulighed for at give det, de kan og har lyst til, for ellers brænder de ud.

Men flere nye frivillige stiller også krav til lederfællesskabet og de aktiviteter, der foregår dér, og at de ”gamle” ledere formår at integrere de nye, så de nye frivillige får lyst til at blive en del af kredsen.

Både i Vester Hornum og i Strandby peger kredslederne på, at der er en stor grad af stolthed og en værdi for børnene i at vide, at deres forældre er ledere i kredsen.

- Det skaber en tillid mellem børnene og os, at de ved, vi kender deres forældre og omvendt. Og børnene oplever, at forældrene taler godt om FDF-arbejdet. Forældrene bliver ambassadører for vores arbejde, siger Henrik Pedersen, og Kirstine Mejlvang Risager bakker op: - Det har da en kæmpe værdi! Det giver børnene en stolt-

Initiativtagere

hed, og mange af forældrene tager også FDF-aktiviteter med hjem og laver dem i baghaven sammen med børnene, ligesom de tager af sted som familie på lejr.

Medudviklere

ER VI BERØRINGSANGSTE? Hvorfor spørger vi så ikke bare forældrene, om de vil være med i vores fantastiske fællesskab, når vi gladeligt spørger deres børn? Hvad er det, der gør, at vi nogle gange tror, at vi besværer forældrene ved at byde dem ind i vores fællesskab?

Deltagere Tilskure

For Kirstine Mejlvang Risager handler det om en berøringsangst overfor vores værdigrundlag.

- Meget sat på spidsen kan børnene nemmere acceptere præmissen for FDF, end vi tror, deres forældre kan. Og så må vi jo vende pilen ind mod os selv og få en forståelse for, hvordan vi ser på os selv. For når man brænder for noget, er det jo svært ikke at tale højt om det, siger hun.

Og ifølge Henrik Petersen handler det også om, hvad vi spørger forældrene til at hjælpe med.

- Vi kommer nok til at skyde med spredehagl i forhold til, hvad vi spørger folk om. Det gør, at man som leder tænker, at der nok ikke er nogen, der gider hjælpe. Men hvis man går ud og spørger en forælder til en specifik opgave, som vedkommende er god til, så vil de gerne. I FDF er vi helt generelt dårlige til at række ud og spørge om hjælp. Hvis man spørger, får man oftest et ja, siger han.

De to kredsledere har en opgave til alle, der gerne vil arbejde med at rekruttere forældre og nye frivillige i det hele taget: Find ro i, hvem vi er som forbund, og hvad vi kan tilbyde børn og unge. Og fokusér så indsatsen på de forældre, som efter din forventning kan og vil løfte opgaven.

Nysgerrighed

Frivillighed

Pligtvillighed

MATERIALE TIL ENGAGEMENT AF VOKSNE I materialet finder du en introduktion til værktøjer, som I kan bruge i kredsen, når I vil i gang med at finde flere voksne til kredsens frivilligfællesskab.

Materialet indeholder den nyeste viden om frivilligtendenser, værktøjer til at afdække jeres behov og metoder til rekruttering.

Materialet kan findes på FDFs uddannelsesplatform: FDF.thinkific.com

FDF LEDEREN JUNI 2024

35

36

FDF LEDEREN JUNI 2024

e l a n o i t a n r e FDFs nye int a i n a z n a T l i t r e g a t t k e j o pr n o i s s i m n a med D ed Danmission, m n e m m sa t k je lt pro t nyt internationa saftale. Projektet afløser e i g n a g r e tt sæ FDF rbejd t en 4-årig sama e . å g d in p to e n r a dgangen af 2023 vi h u d ve e d e tt u sl r t, de GLOBUS-projekte SUDVIKLER

N, FORENING

TOSE US BACH OT TEKST RASM

ON

ISSI FOTO DANM

ET NYT PROJEKT SKAL TAGE FORM FDF skal blandt andet arbejde med på et af Danmissions helt nye projekter i Tanzania. Projektet, kendt som "UWAKILI", der betyder forvalterskab på swahili, sigter mod at fremme bæredygtig forvaltning og anvendelse af naturressourcer til gavn for lokalsamfund både i Tanzania og i Danmark.

- Vi er glade for at kunne præsentere et spændende partnerskab mellem FDF og Danmission. Dette partnerskab åbner døren til en unik mulighed for at styrke vores samfundsengagement og vores internationale engagement. Samtidig får vi mulighed for at give vores medlemmer et internationalt udsyn og sammen med dem at udleve FDFs kristne værdier i praksis gennem et projekt, der giver mulighed for handling og håb, siger Jakob Harbo Kastrup, generalsekretær i FDF. Det fælles arbejde, gennem indsamling, formidling og mere, tager udgangspunkt i et eksisterende projekt i Tanzania, som vi i FDF kan tage del i. Sammen med lokale partnere som Den Evangelisk Lutherske Kirke i Tanzania (ELCT) og Tanzania Forest Conservation Group (TFCG), skal vi arbejde på at løse konflikter og udfordringer forårsaget af mangel på naturressourcer.

i projektet UWAKILI, er oprettelse og støtte af landsbykomitéer samt udvikling af en øko-teologi for at fremme det bæredygtige forvalterskab. Desuden skal vi i FDF være med til at udvikle en ungdomsdimension i UWAKILI-projektet, hvor unge får mulighed for at engagere sig i fællesskaber og opbygge relationer. Især arbejdet med børn og unge ser generalsekretær i Danmission, Julie Koch, som en vigtig del af projektet med FDF. - Jeg er meget begejstret for samarbejdet med FDF. Danmission har dybe rødder i Tanzania og store ambitioner om sammen med vores partnere at gøre en forskel for lokalbefolkningen, som er ramt af konsekvenserne af klima- og miljøkrisen. FDF har et godt tag i tusindvis af børn og unge i Danmark og er derfor godt placeret til at give dem en deres forståelse for helt almindelige unge tanzanianeres virkelighed. Sammen kan vi skabe forståelse og solidaritet mellem unge i Danmark og Tanzania, inspirere dem til at handle og indgyde håb for, at det nytter noget, siger hun.

”Dette partnerskab åbner døren til en unik mulighed for at styrke vores samfundsengagement og vores internationale engagement"

Den overordnede tematik for det nye projekt bliver ‘bæredygtigt forvalterskab’, som er et af Danmissions fokusområder.

Dette fokusområde handler om, hvordan vi gennem fortalervirksomhed, uddannelse, dialog og mægling kan tage fælles ansvar for at beskytte vores fælles verden, for at vi alle kan leve et bæredygtigt og værdigt liv. Det gør vi blandt andet ved at støtte organisationer og kirker i deres fortalervirksomhed.

Ved at arbejde med bæredygtigt forvalterskab og retfærdig forvaltning af naturressourcer vil vi sammen forsøge at skabe varige resultater og meningsfulde erfaringer gennem oplysning og aktiviteter i Danmark, samt understøttelse og udvikling af projekter i Tanzania.

ET NYT PARTNERSKAB MED FÆLLES MÅL Hvad der skal ske i det fælles arbejde, er stadig på tegnebrættet mellem FDF og Danmission, men noget af det, der indgår

Gennem fælles aktiviteter, volontørarbejde og projektarbejde i samarbejde med lokale kirker og organisationer, vil FDFere kunne få indblik i og forståelse for den virkelighed, som mennesker i Tanzania står over for. Projektet har også potentiale til at engagere FDF-kredse i samfundsengagerende aktiviteter og skabe relationer på tværs af landegrænser. Danmission har netop startet et samarbejde med Silkeborg Højskole om lignende projekter i Tanzania, og derfor ser vi også ind i et koordineret samarbejde mellem FDF, Danmission og Silkeborg Højskole i årene, der kommer. Det vil blive muligt for unge FDFere at engagere sig både i Danmark og gennem rejser til Tanzania.

Det er håbet, at dette projekt også skal sætte tydelige spor i Danmark og FDF. Derfor skal en del af projektet også være med til at åbne for lokale samarbejder. Vi skal sammen udforske, hvordan vores organisationers bagland kan bruges og arbejde sammen om projektet. Det er planen, at man som FDF-kreds skal kunne møde projektet i de kommende sæsoner og særligt i 2026, hvor projektet indgår som en betydelig del af FDFs Landslejr, hvor vi bl.a. arbejder på at få besøg af Danmissions partnere fra Tanzania. 

FDF LEDEREN JUNI 2024

37

n!

e er

AG r D S e

nd E e l a mb N k e i R t

E p s yd O L . se r k K 9

t S 2 Sæ T E R g d.

E F ønda S

Kom og be

søg os til

Å BENT HU

Læs mer

S

e på sko hjemmes lernes ider

Vidste du, at der findes fire FDF-efterskoler?

På en FDF-efterskole får man et unikt fællesskab, minderige oplevelser, nye venskaber og et solidt ståsted for livet.

HARDSYSSEL

KONGEÅDALENS

MIDTSJÆLLANDS

Hjælp os gerne med at sprede budskabet til forældre og børn i din kreds, så de kan komme forbi og opleve stemningen.

TOMMERUP

Midtsjællands Efterskole

hardsyssel.dk 38

FDF LEDEREN JUNI 2024

tommerup-efterskole.dk

kongeskole.dk

mse.dk

Landet rundt Journalistøvelse i Aars En fredag i marts stillede seks redaktioner bestående af i alt 28 unge på 11-15 år op til den traditionsrige journalistøvelse arrangeret af FDF Aars.

De unge, der kom fra Aars, Salling, Nørre Tranders, Hobro og Vester Hornum, fik en simpel men krævende opgave. Inden kl. 03.00 den kommende nat skulle producere en elektronisk avis på minimum otte sider. For at hjælpe nyhedsstrømmen på vej havde seniorerne fra FDF Aars arrangeret forskellige events i og omkring byen.

Redaktionerne mødte blandt andet demonstrerende landmænd, et Formel 1-sæbekasseløb, indbrud på et kunstmuseum og fundet af et velbevaret lig i en museumsudgravning.

Jakob Vium Dyrman, medlem af Kultur- og Fritidsudvalget i Vesthimmerlands Kommune, bedømte redaktionernes aviser sammen med de tidligere FDFere Mette Vestergaard og Linda Larsen, og han havde stor ros til arrangementet.

- Jeg er imponeret over det setup, som FDF har stablet på benene. Det er fantastisk at se, hvor umage de unge journalister gjort sig med deres aviser, siger han.

Vinderen af Journalistøvelsen 2024 blev De Søvnløse Journalister fra FDF Nørre Tranders.

En syngende succes i Brorsons Kirke Musik og tro gik hånd i hånd, da mere end 200 deltagere fra syv forskellige kredse midt i april fyldte Brorsons Kirke på Nørrebro med tonerne fra nye som gamle sange fra March og lejr, og den lokale præst Nikolaj Stubbe Hørlyck sluttede aftenen med en andagt.

Kalvebod-Fælled Netværk inviterede for første gang til en livlig Sing In-aften. Idéen til arrangementet kom, at at FDF K 2 sidste år havde lavet sit eget Sing In, men i år ville invitere flere ind i det musikalske fællesskab. Det mødte opbakning i netværket, hvor syv ledere fra tre forskellige kredse satte sig for at planlægge aftenen.

- Brorsons Kirke har heldigvis gode faciliteter til rytmisk musik. Stemningen var høj blandt både børn og ledere. Det var tydeligt, at mange havde glædet sig til at synge sammen, så alle var i godt humør fra start til slut, siger Sofie Dammeyer Sørensen fra arrangørgruppen.

Netværket har allerede besluttet at gentage den syngende succes til næste år.

60-års jubilæum i Nordals FDF-orkester Musik og sang har altid været en del af FDF – og særligt i de kredse, der har et orkester. Så heldige er de i FDF Nordals.

Orkesteret blev startet 2. april 1964 af daværende kredsformand Willy Sørensen, som gennem mange år også underviste og dirigerede orkestret.

Det er almindeligt, at orkestermedlemmerne er med i mange år, og det giver en stemning af at være en stor familie. Et enkelt medlem – nemlig grundlæggerens søn Erling Sørensen – har været med gennem alle 60 år.

GIV DIN MENING TIL KENDE Vil du have et læserbrev bragt i FDF LEDEREN?

Så send din tekst på maks. 125 ord til laeserbrev@FDF.dk senest d. 15. august.

Hvert år deltager orkesteret i De Danske Årsmøder i Sydslesvig, og derudover har der gennem årene været koncerter i England, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Skotland. Vigtigst vægter orkesteret dog arrangementer i lokalområdet.

Nordals FDF-orkester glæder sig til mange flere år med samspil, samvær og nærvær.

FDF LEDEREN JUNI 2024

39