2 minute read

LANDET RUNDT

Next Article
KREDSSTART

KREDSSTART

Pilte byggede cykelopladere i Sommerland Sjælland

Den 6. juni var fire friske piltedrenge og fire friske ledere fra FDF K 23 Valby i Sommerland Sjælland, hvor de byggede to cykelopladere. Der skulle både tages nogle dele af cyklen, bygges et stativ og laves kasser til stikdåserne. Der blev savet, skruet og banket – og i bedste FDF-stil blev stativerne bygget med reb og rafter, og en stor del af cykelopladerne var lavet af genbrugsmaterialer, herunder selve cyklerne og træet til stativerne. Der blev arbejdet hårdt, og undervejs blev cyklerne selvfølgelig også testet.

Da cyklerne var færdige, kom Sommerland Sjællands direktør forbi for at prøve de nye opladere. Der var også et par gæster forbi for at se, om de havde kræfter nok i benene til at få strøm på deres mobiler. Det blev da også til en procent eller to. Da cykelopladerne stod færdige, og de var velafprøvede, var det tid til at komme ud at lege i Sommerland Sjælland.

Ny kredsledelse i FDF Klovborg

Familier står i kø for at være med, når FDF Egedal Denne sommer er der kommet ny kredsledelse i FDF Klovborg, nemlig Mona Friis, der allerede har været med i kredsledelsen et års tid – og nu som nyvalgt også Line Hasselstrøm. Begge har været ledere i FDF gennem mange år og er derfor både kendt i kredsen og lokalt i byen.

Nuværende kredsleder Vagn Hougaard Sørensen stopper samtidig som del af kredsledelsen – en post, han har haft siden sommeren 2010. For kredsen har det helt klart været en fordel, at den ene kredsleder allerede har været med et år og har fået en del erfaring med rollen. Kredsen har ved samme lejlighed udarbejdet et årshjul og sørget for at opdele de opgaver, der hidtil at ligget hos kredslederen, i henholdsvis kredsleder- og bestyrelsesopgaver, for at gøre det nemmere for det nye hold at tage over.

Ny bålhytte til FDF Odense 3

I maj kunne FDF Odense 3 omsider indvie kredsens nye bål- og aktivitetshytte og dermed stille endnu bedre rammer til rådighed for medlemmer og besøgende. Indvielsen blev fejret med kaffe, saft, kakao og lækre kanelsnegle bagt på bålet. Projektet er kommet i stand ved hjælp af fondsstøtte og donationer, blandt andet fra Lokale- og Anlægsfonden, Den A.P. Møllerske Støttefond og DUF. - Vi har en frivillig lederflok med både erfarne forældre og energiske unge (…). I bestyrelsen er vi virkelig stolte over at kunne give dem gode rammer til at lave kreative aktiviteter i høj kvalitet, der giver børn og unge et ståsted at møde verden fra, fortæller bestyrelsesmedlem og projektleder Herman Bo Hermansen.

Den nye bål- og aktivitetshytte er otte meter i diameter med tre tilbyggede shelterrum, hvor der er plads til fire overnattende i hver.

This article is from: