FDF LEDEREN - 03 2022

03 SEPTEMBER 2022

BILLEDER FRA LANDSLEJREN

Fotograferne forkæler dig med pletskud fra piltedagen

Bag om kredsstart-projektet

INDBLIK I MASKINRUMMET FDF og Folkekirkens Nødhjælp

TÆT PÅ MANGEÅRIGT SAMARBEJDE FORSTÅ TIDENS TENDENSER I BØRNENES FRITIDSLIV

FASTHOLD PILTENE

REDAKTIONEN

Mod til mere FDF

Landslejrstøvet på Sletten har lagt sig, og en ny sæson er skudt i gang i FDF. En sæson hvor de stjernestunder, som børn og ledere sammen skabte over sommeren, har sat spor i os hver især, styrket relationer på tværs og givet energi og mod til mere FDF. Dette nummer af FDF LEDEREN viser nye sider af Sletten, der byder på store oplevelser, selv når der ikke er landslejr.

Mød også FDFs mangeårige samarbejdspartner i internationale projekter, og få et indblik i kredsstartprojektets maskinrum. Vi varmer også op til efterårets landsmøde med ti markante øjeblikke på landsmøder gennem tiden.

God læselyst!

En doven morgen ved raftebordet.

Foto: Henrik Pedersen

Mia Fanefjord Hansen Hedehusene miap@fdf.dk Redaktør

Kim Horsevad Østervrå kim@horsevad.dk Naturundervisning.dk

Rasmus Lind Valby rl@fdf.dk Redaktør

Sebastian Faber Odense sebbefh@gmail.com Produktionsmedarbejder

Stina Lykke Hyllested Volf Ishøj slhv@fdf.dk Redaktionssekretær

Sarah Kamilla Amfelt København sarah@amfelt.dk Studerende

Thomas Heie Nielsen København thomas.dj@cool.dk Fotoredaktør og fængselsbetjent

Udgiver FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V, Telefon 33 13 68 88 Layout Superego Holstebro Forsidefoto Amanda Hertz Tryk GP/ZEUNER A/S Oplag 6.550 ISSN 1398-3121 FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge- og Pige-Forbunds blad til samtlige medlemmer over 18 år i landsforbundet. Bladet udtrykker ikke n ­ ødvendigvis FDFs officielle holdning. Det udkommer fire gange årligt og ekspederes af FDFs forbundskontor.

2

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

Tryksag 541 006

”Vi må huske at minde hinanden om, at rum for fællesskab, dannelse og samtaler om tro giver det vigtigste ståsted for børn og unge.”

LASSE NICKY NYBO-ANDREASEN, PROJEKT- OG TEAMLEDER FOR KREDSSTART

INDHOLD

03 SEPTEMBER 2022

28 10 markante landsmødebeslutninger

16 Glimt fra landslejren 02 REDAKTIONEN 04 SIDEN SIDST Nyheder fra FDF 05 NYT TIL HYLDEN Podcast Friluftsliv i øregangene 06 KREDSSTART Systematik Indblik i maskinrummet 11 TESTEN Termokrus Den uundværlige ledergadget 12 DE KÆRE BØRN Fastholdelse Fokus på pilte 16 FOTOREPORTAGE Landslejr Stjernestunder på stribe

20 FRILUFTSLIV Nye muligheder Sletten i forvandling 24 TRO Taknemmelighed Skab lys i mørket 28 10 TING Tidslinje Markante landsmødenedslag 30 REJS UD Hånd i hånd Mangeårigt samarbejde

30 Mangeårigt samarbejde 38 DEN BLÅ KASSE Mødeinspiration Slim 40 BAGSIDEN

34 LANDET RUNDT Stort og småt Historier fra hele FDF 35 TÆT PÅ FDF Frivillighed Engagement i forskellige former

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

3

Siden sidst FDF FYLDER 120 ÅR I 2022 fylder FDF 120 år – og fejringen er godt i gang. På landslejren tog deltagerne forskud på den runde dag med fælles fødselsdagssang på lejrbålspladsen og forskellige festlige indslag på scenen. Og på alle kredspladser blev fødselsdagen fejret med lagkage.

FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

Til efteråret fortsætter fejringen lokalt, når alle kredse i dagene omkring fødselsdagen den 27. oktober spiller FDFs helt nye fødselsdagsspil. Fødselsdagsspillet er for alle i kredsen, og sværhedsgraden kan tilpasses alder og evner. Det består af en fantasifuld spilleplade samt sjove opgaver og koder, som børnene skal løse undervejs i spillet. Alt sammen i forsøget på at redde alle verdens fødselsdage fra evig glemsel. Spillet er sendt til alle med kredsforsendelsen i august.

Tre mest læste på Facebook FDF FEJRET PÅ LANDSLEJREN

UKRAINSKE DELTAGERE

FDFs 120-års-fødselsdag blev grundigt fejret med flag, balloner og sæbebobler på lejrbålspladsen mandag, hvor landslejrens 10.000 deltagere skrålede fødselsdagssang i kor. /15.664

For landslejrens 30 ukrainske deltagere har ti dage med nye venskaber og fællesskab haft særligt stor betydning.

DRs TV AVISEN besøgte deres ene værtskreds, FDF Hjortshøj, og fulgte kredsens børn på opdagelse. /11.231

JACINTA BYGGER LUFTBALLON

facebook.com/FDFerne

Sammen med Jacinta fra DR Ramasjang har børn på landslejren i fællesskab bygget en luftballon af skrald for at sætte fokus på bæredygtigt forbrug. /8.412

108.000

r lodsedler va stilt ved der i alt be dato riets start landslotte

PÅ VEJ MOD MEDLEMSSERVICE Overgangen fra Carla til det nye Medlemsservice er indtil videre gået helt efter planen. Siden juni har en frivillig testgruppe arbejdet på at registrere fejl og foreslå forbedringer, og nu er tilmeldingen til introkurserne åben for alle: FDF.dk/medlemsservice

FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

MOD TIL AT TRO På en let overskyet lørdag aften i juli, hvor vinden ruskede i bøgetræerne på skråningerne omkring lejrbålspladsen, var 10.000 børn, unge og voksne samt nogle tusinde gæster samlet til landslejrens store gudstjeneste. Det er en lang tradition, at alle deltager i en fælles gudstjeneste, og på de seneste lejre er den blevet afholdt om aftenen for at udnytte roen og tusmørkets særlige stemning.

Anni Albæk er til daglig sognepræst i Møllevangskirken i Aarhus, og hun fortalte, at FDF er grunden til, at hun blev præst, fordi hun som barn mødte

en kristendom, der talte til hende. I år var hun på scenen til landslejrens gudstjeneste for at give deltagerne modet til at tro.

FART PÅ KREDSSTART

”Mod er altid relativt i forhold til ens udgangspunkt. Mod er dér, hvor man bliver udfordret. Modet må komme indefra, og det er ikke en selvfølgelighed.”

CHRISTIAN HJORTKÆR, TEOLOG OG LÆRER PÅ SILKEBORG HØJSKOLE

I et stort telt på landslejrens torv inviterede kredsstart-projektet FDFere fra hele landet til en snak om, hvordan nye kredse bliver til. I løbet af landslejren kom 10 nye tilsagn fra mulige initiativtagere om at starte nye kredse.

FRAVALG AF FDF LEDEREN PÅ TRYK Du kan selv vælge, om du ønsker at modtage den trykte udgave af FDF LEDEREN med posten.

Log ind på din profil i FDFs medlemssystem, Carla, på Carla.FDF.dk. Her kan du fravælge FDF LEDEREN på tryk. Du modtager fortsat magasinet per mail.

4

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

TEKST SEBASTIAN FABER FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

Nyt til hylden

NATUROPLEVELSER I HOVEDTELEFONERNE Naturoplevelser kræver ofte planlægning, praktisk påklædning og en ivrig interesse for vejrudsigten flere dage i forvejen – men alt det kan du springe over, hvis du får dem fra podcasts.

Her får du fire bud på podcasts med inspiration til det næste store eventyr eller en udflugt med kredsen. Du kan også finde gode råd og vejledning til godt grej og uundgåeligt udstyr. Og måske lærer du et nyt naturtrick undervejs.

NATURPOD

UDEFOLK

Kæresteparret Rasmus Kjeldsen og Zenia Maltha taler om at tage på vandreture over hele verden som småbørnsforældre og anbefaler godt grej med den rigtige balance mellem pris og kvalitet.

De to værter Troels Matz og Bjørn Harvig har besøg af skiftende gæster. Gennem personlige beretninger kommer du som lytter med på spændende ture. Udefolk har et særligt fokus på nordisk frilufsliv.

SPEJDERLIV

UDELIV

Lyt med, når spejderne Steen og Kim fortæller historien om spejderbevægelsen. Undervejs har de særlige temaafsnit om fx morsekode og god lejrbålsunderholdning.

I denne relativt nye podcast taler værterne Carsten og Christian om deres passion for livet under åben himmel. Med en samlet erfaring på mere end 40 år diskuterer de nye tendenser og deler ud af turforslag og udstyrstips.

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

5

FULDT FOKUS PÅ KREDSSTART

I november 2020 blev udviklingsmålet ”Flere nye FDF-kredse” vedtaget af FDFs landsmøde, og derfor er kredsstart et centralt fokus på tværs af FDF de kommende år.

FDF LEDEREN følger udviklingsmålet tæt i denne artikelserie. Denne gang tager vi et nærmere blik ind i maskinrummet hos styre- og projektgruppe.

KREDSSTART INDEFRA TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

Nytænkning, systematiske analyser og værdifulde samtaler med frivillige er grundstenene i FDFs kredsstartprojekt. Kom med ind i maskinrummet hos styre- og projektgruppe.

D

er findes steder i Danmark, hvor børn og unge ikke kan blive en del af FDFs fællesskab. Hvor potentialet for en kreds er stort, men hvor der alligevel ikke er en at melde sig ind i. De huller i danmarkskortet arbejder frivillige og ansatte i FDFs kredsstartprojekt målrettet med at finde – for at skabe flere indgange til FDF. I halvandet år har FDFs kredsstartprojekt hjulpet nye kredse på vej i FDF-løse områder. Det er første gang i historien, at FDF i så stor skala og på så systematisk vis arbejder med at starte nye kredse.

Projektet organiseres af en frivillig styregruppe, der sætter retning for indsatsen, og en projektgruppe bestående af ansatte, der foretager områdeanalyser og understøtter initiativtagere og medudviklere, som ønsker at starte en kreds.

Jan Olav Skogøy er medlem af styregruppen for kredsstart. Han fortæller, at projektet i høj grad handler om at engagere frivillige på nye måder.

6

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

- Vi skal turde stille os selv spørgsmålet: Hvordan får vi FDF på dagsordenen i netop dette område? I styregruppen hjælper vi folk, der er klar på nyt og mere FDF, til at se muligheder og opdage, hvordan de kan være frivillige på flere niveauer og forløse den energi, der er i en kredsstart, siger han.

HULLER I DANMARKSKORTET Ved at kombinere mange forskellige data kan styre- og projektgruppe lettere identificere hullerne i danmarkskortet.

“Huller” dækker i denne sammenhæng over områder, hvor FDF ikke har en kreds i dag, men hvor potentialet for en kredsstart er til stede. Det kan være, at antallet af børn i området er stigende, at en ny skole er på vej til at åbne, eller at kirken ikke aktuelt har børnerettede tilbud. Når flere data lægges ind i samme kort, træder hullerne frem.

SAMTALEN ER VIGTIGST Data kan dog ikke stå alene. Når tallene peger på et specifikt område som særligt oplagt til en ny kreds, følges det op med samtaler med mulige initiativtagere og forskellige aktører i lokalsamfundet. Ofte handler det om at koble de rigtige mennesker sammen og minimere de administrative opgaver, der følger med at etablere en ny forening.

- Det er vores opgave at rydde brosten af vejen og gøre det nemt at være initiativtager og medudvikler, siger Jan Olav Skogøy og fortsætter:

FDF F 10 Solbjerg har fået godt gang i legen, efter at de identificerede en kirke med åbenhed overfor FDF og ledige lokaler.

KORTLÆGNING AF POTENTIALER - Det er vidt forskelligt, hvad initiativtagerne har behov for, og hvordan vi bedst understøtter dem frem mod en kredsstart. Måske oplever de, at det er svært at finde bestyrelsesmedlemmer, at kredsøkonomien er tung at starte op, eller at kommune og kirke skal hjælpes til at forstå, hvad FDF er, før et samarbejde kan etableres.

Hjælpen til de tungere opgaver i opstartsfasen giver holdet bag en kommende kreds mere luft til i stedet at tale om, hvad der driver dem som frivillige, og hvad der skal kendetegne det fællesskab, de er ved at bygge op sammen. Og dén selvfortælling er vigtig, når kredsen skal være en aktiv spiller i det lokale foreningsliv.

Ved at kombinere forskellige typer af data i programmet ArcGIS kan projektgruppen kortlægge de steder i landet, hvor der er potentiale for nye kredse. Det kan fx være medlemsdata fra Carla, kommune- og regionsgrænser fra Geodatastyrelsen, tal over befolkningsudviklingen fra Danmarks Statistik eller skoledistrikter fra kommunerne.

Når tallene kombineres på forskellige måder, er det fx muligt at se et områdes børnetæthed i forhold til medlemstallet i en nærliggende kreds.

NYE VEJE Takket være den systematiske tilgang har mange processer, der var tunge i starten, med tiden kunnet sættes i drift. Der er udviklet materialer, modeller, videoer og faste flows for mange af de trin, som frivillige gennemgår i en kredsstartproces.

”Det er vores opgave at rydde brosten af vejen og gøre det nemt at være initiativtager og medudvikler.”

JAN OLAV SKOGØY, MEDLEM AF STYREGRUPPEN FOR KREDSSTART

Det giver mere rum til at eksperimentere og til at tænke i nye løsninger for, hvordan vi kan udbyde FDF i andre og mere uvante sammenhænge.

- Vi har mange idéer oppe at vende. Kunne man forestille sig kredse med andre former for medlemskab, frivillighed og tilhørsforhold? Vi er i gang med at se på mulighederne med migrantmenigheder, og vi kunne godt tænke os at række mere proaktivt ud til kirker med koncepter for kirkeligt børnearbejde, siger Jan Olav Skogøy. 

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

7

FULDT FOKUS PÅ KREDSSTART I løbet af land slejren kom fra mulige in der 10 nye til itiativtagere på Danmarks sagn kortet.

VIL DU VÆRE MED? Du kan på FDF.dk/kredsstart læse meget mere om kredsstartprojektet, tippe projektgruppen med gode ideer og blive klædt på til rollen som initiativtager eller medudvikler af en ny kreds.

VI KAN ALLE VÆRE AMBASSADØRER FOR KREDSSTART TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

Det er et fælles projekt for hele FDF at starte nye kredsfællesskaber – og flere og flere løfter med.

8

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

E

n vigtig del af kredsstartprojektet er at fremme en kultur, hvor hele FDF arbejder med.

En kultur hvor unge ledere, der flytter til en ny by uden FDF, automatisk overvejer, hvordan det kunne startes op her. Hvor nabokredse opdager, at det også gavner deres kreds at hjælpe en ny godt fra start. Hvor andet foreningsliv i et område opfattes som en fordel frem for en barriere for at starte nyt op. Og hvor vi tør at åbne samtalen om at gøre tingene på andre måder end tidligere for at skabe mere FDF. Det fortæller Lasse Nicky Nybo-Andreasen, der er projekt- og teamleder for kredsstart.

lejrens torv kom 10 nye tilsagn fra mulige initiativtagere om at starte nye kredse.

I alt har projektgruppen – med hjælp fra både tips og områdeanalyser – indtil nu identificeret 120 mulige lokationer for kommende kredse på tværs af landet.

VIGTIGE AMBASSADØRER

Det er alt sammen tegn på, at kulturforandringen er godt i gang. Et af de tiltag, der skal sætte yderligere skub i den, er tilstedeværelsen af kredsstart-ambassadører rundt omkring i landet. Et officielt samarbejde omkring kredsstart-ambassadører er derfor lige nu under opbygning i alle landsdele.

MODIGE SAMMEN Ambassadørerne kan være med til at På mange måder handler det om at tænsynliggøre al den hjælp, man som initike FDF på nye måder, turde eksperimenativtager eller medudvikler får stillet til tere og se mulighederne for at skabe FDF rådighed af landsforbundet. Det er fx i områder, hvor der ikke er kredse i dag. væsentligt at vide, at man får refunderet - Vi må huske at minde hinanden om alle udgifter til mobilisering og opstart. at de rum for fællesskab, dannelse og Og at projektgruppen giver sparring på samtaler om tro giver det vigtigste ståkonceptet, så der kan lanceres stærkt, sted for børn og unge. Derfor skal vi have når forsøget skal gøres over 4-8 møder alle ideerne på bordet og sammen turde inden en potentiel stiftelse som ny FDFgå nye veje for at skabe flere kredsfælkreds. så det både passer til lokalsamLASSE NICKY NYBO-ANDREASEN, lesskaber, siger Lasse Nicky Nybo-Anfundets behov og de frivilliges motivatiPROJEKT- OG TEAMLEDER FOR KREDSSTART dreasen. on.

Men ifølge Lasse Nicky Nybo-Andreasen skal rollen som ambassadør – og hvem der kan påtage KULTURFORANDRING UNDERVEJS sig dén rolle – egentlig tænkes meget bredere.

Her to år inde i projektet oplever både styregruppe og pro- Vi kan alle være ambassadører for kredsstart. Nogle er jektgruppe, at flere selv henvender sig og byder ind med det officielt, og mange flere er det uofficielt, når de på forskellig vis byder ind byder ind med navne, låner udstyr til den ideer for at hjælpe projektet på vej. Det seneste år har projektgruppen modtaget 46 tips via tipformularen på FDF.dk/ nye nabokreds, opmuntre initiativtagerne og deler viden fra kredsstart – mod otte indtil da. I kredsstart-teltet på landsde nyeste kredse, siger han. 

”Vi kan alle være ambassadører for kredsstart.

Nogle er det officielt, og mange flere er det uofficielt, når de på forskellig vis byder ind, hjælper til, taler op og deler viden.”

Mange hundrede besøgende fik inspiration i kredsstart-projektets telt i løbet af landslejren.

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

9

OVERVEJER DU ET ÅR PÅ E F T E R S K O L E ?

Så vælg én af de tre FDFterskoler – det perfekte valg for dig med FDF i blodet.

Udover minderige oplevelser og fantastiske venner får du også et solidt ståsted for livet.

Hardsyssel

Kongeådalens

Midtsjællands

Midtsjællands Efterskole hardsyssel.dk 10

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

kongeskole.dk

mse.dk

Testen

KA’ KOPPEN HOLDE VARMEN?

Hvilken termokop holder bedst vandet fra din fetaost frisk? Og hvor mange timer kan din tomatsuppe holdes kold? FDF LEDEREN tester termokopper, så du ved, hvad du skal købe inden næste kredsweekend.

Alle de testede termokopper kan købes i 55Nord

TEKST SARAH KAMILLA AMFELT

VOLUMEN

0,5 LITER PRIS

225 KR.

SE HER

CAMELBAK TERMOKOP Hvis du ofte spilder ned af dig selv, er dette koppen for dig. For udover at holde en portion boller i karry kold i 10 timer eller varm i 5 har den også et særligt flow control-låg med en lille åbning, som indholdet kan løbe ud af. (Du skal dog nok tage låget af for at få bollerne med ud!) Den er termokoppens svar på en sumobryder med sit bastante look og solide kvalitet.

BEDØMMELSE

STANLEY EVERYDAY GO TUMBLER VOLUMEN

0,29 LITER PRIS

229 KR.

Denne termokop er specielt velegnet til dig, som ELSKER iskaffe, når du er på lejr.

Den holder kaffen kold i op til 5 timer. Med en kompakt form og et lille volumen er vægten også i bund, men dette gør den kun nemmere at have med i tasken – eller med i seng. Ligesom sin fjerne fætter fra Camelbak er GO Tumbler også udstyret med et låg, der modvirker pletter på trøjen. Du kan derfor trygt fylde både the og tomatsuppe i denne termokop.

BEDØMMELSE

STANLEY NEVERLEAK TRAVEL MUG VOLUMEN

0,35 LITER

Selvom denne termokop kun kan indeholde 0,35 liter blendet mazarintærte, kan den til gengæld holde den kold i 6 timer og varm i 5. Og produktnavnet taler for sig selv: Den spilder ALDRIG! Og det gør den ikke, fordi den er udstyret med et låg med tre positioner, som slutter helt tæt. Men denne kop får du aldrig kaffe (eller mazarintærte) i tasken igen.

PRIS

249 KR.

BEDØMMELSE

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

11

DE KÆRE BØRN

12

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

GODT FDF FOR PILTENE – HVORDAN? TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF FOTO RASMUS BERNT NIELSEN, AUGUSTA WIKBORG OG JIMMY DAMSGÅRD

Børn i piltealderen har flere og flere fritidstilbud, som vi i FDF skal konkurrere med.

F

ør i tiden var udvalget af fritidsinteresser markant mindre end nu, så det endte ofte i et valg mellem fodbold, svømning eller spejder – eller hvad der nu var populært i lokalområdet. I dag kan børnene vælge mellem alt fra speedstacking (kop-stabling på tid, red.) til kæphesteridning, og det giver FDF mange konkurrenter i et tætpakket børneliv.

Derfor er det værd at undersøge, hvad der skal til for at holde på børnene i piltealderen.

VENNERNE ER VIGTIGERE END AKTIVITETEN I piltealderen er det vigtigere, at vennerne også deltager i en fritidsaktivitet, end hvad aktiviteten er. Center for Ungdomsstudier (CUR) lavede i 2017 en undersøgelse af børn og unges fritidsliv, hvor denne pointe understøttes af en dreng i 3. klasse: - Det allervigtigste er, at mine venner er her. Hvis mine venner stoppede, ville jeg nok stoppe lige med det samme, siger han.

På et piltehold er det altså en risiko, at en enkelt stopper, fordi der hurtigt

kan følge en hel vennegruppe med. Det er en anden mekanisme end hos puslinge og tumlinge, hvor det i højere grad er forældrene, der fastholder børnene.

Hvor det hos puslinge og tumlinge er den ressourcestærke forældre, der er vigtige, er det hos piltene, det ressourcestærke barn, der kan trække holdet op. Samtidig er forældrene stadig en faktor i regnestykket, da det ofte er dem, der viser børnene vejen ind i fritidsaktivitetsverden.

FDF SKABER HELE MENNESKER I FDF er der vidt forskellige aktiviteter fra kreds til kreds, og lederne har kompetencer inden for stort set alt. Derfor kan det være vanskeligt for udenforstående at forstå, hvad børnene kommer til at lave på FDF-møderne. Går man til FDF eller er man FDFer? I mange sportsgrene er aktivitets­ indholdet og præmissen for at deltage indlysende, og derfor er det vigtigt, at vi som FDFere er gode til at fortælle, hvad vi kan, og hvad vi kan bidrage med. CUR-undersøgelsen citerer en FDF-leder fra FDF K23 Valby for, at alsidigheden i aktiviteterne bidrager til at gøre de unge til mere hele mennesker.

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

13

HVORDAN HOLDER VI PÅ PILTENE? En god måde er at se, hvad der gør at børn i den aldersgruppe bliver på en fritidsaktivitet og som før nævnt er det oftest vennerne, der er den vigtigste faktor. Spændene aktiviteter og noget at se frem til, som pilt, spiller også ind og her kan man som kreds, se på, om der mangler spændene aktivister til piltene.

Før sommerferien er et pilteudvalg begyndt at mødes, for at der kan komme fokus på, hvordan vi holder på piltene. Emnet har dog været oppe og runde i kredsene flere gange og givet anledning til initiativer, der skal holde på piltesegmentet.

I flere kredse har man piltemesterskaber – en pendant til Væbnermesterskabet – eller andre særlige piltearrangementer, men mere på kreds- eller netværksniveau. I FDF Karlslunde, har man holdt det ad flere omgange, hvor det i starten kun var selve kredsen, der deltog, men hen ad vejen er flere kredsen i nærområdet blevet inviteret, heriblandt Mosede, Karlstrup og Hundige. Det giver ikke kun sammenhold i kredsen, men lærer piltene, at der laves FDF uden for kredsen. Det er en investering i forbundet, for det leder til at de senere som seniorvæbner og seniorer, tør tage på kurser rundt om i Danmark.

”Det allervigtigste er, at mine venner er her.

Hvis mine venner stoppede, ville jeg nok stoppe lige med det samme.”

DRENG I 3. KLASSE, CUR 2017

14

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

Dette bekræftes af Christina Diamant, Leder i FDF Karlslunde og en af dem der startede Piltemesterskaberne. ”Vi kom på ideen efter et ledermøde, hvor vi kunne se at det primært var i piltealderen, at børnene stoppede til FDF. Vi synes selv at det store og fede FDF-liv, med alle aktiviteterne på landsplan, først startede når man blev væbner”, fortæller Christina.

For at prøve at holde på piltene i kredsen, startede de Piltemesterskabet og inviterede efter et velholdt arrangement netværket med til det næste. Det skulle minde lidt om Væbnermesterskabet og forberede piltene til de større arrangementer der holdes på landsplan. Det blev samtidig gjort til kredsens eget arrangement, med nogle andre regler og andre poststrukturer, der fungerede bedre i det mindre format.

I andre kredse har man inviteret piltene med på udenlandsture, for at der er noget større og vildere at se frem til, i stedet for at man skal vente flere år på alt de sjove, der sker når man er væbner og opefter.

Det at give børn og unge et ståsted og et sted hvor de bliver set, et sted hvor de skaber relationer, for det er det FDF kan og bidrager med i forhold til andre fritidsinteresser. 

CUR Center for Ungdomsstudier (CUR) er et forskningscenter, der beskæftiger sig med ungdomskultur, værdier og foreningsliv – med fokus på at kvalificere børne- og ungdomsarbejdet i frivillige foreninger, organisationer og kommuner.

Find den omtalte rapport og mange andre på CUR.nu

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

15

FOTOREPORTAGE

EN SÆRLIG DAG FOR PILTE TEKST RASMUS LIND FOTO AMANDA HERTZ OG THOMAS HEIE NIELSEN

Mens landslejren stadig var ved at rejse sig, tog piltene en pause fra teltslagning og raftebyggerier. Sammen med piltelederne tog de rundt til forskellige opgaver på den store piltedag.

16

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

1 Alle pilte tog deres ledere med til torvet for at gøre klar til deres helt egen dag.

2 Dagens oplevelser var spredt over he le Sletten, så et kort var nødvendigt.

3

ingens Forventn

glæde, ti

llid ti

aterne og l kammer

kepsis.

en sund s

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

17

4 5

Ingen skepsis her,

men stor tillid til

kammeraterne. M

åske lidt for stor?

Den hurtigste vej gennem skoven gik gennem røret.

FOTOREPORTAGE FORTSAT

Oplevelsern e fordøjes m ed en velfortje nt pause og e t kram.

10

9

r. ange måde ygges på m b n a t. k te r k e n je a Kugleb fter i pro der piltekræ Her lægges

18

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

6 Pilte i fris k boldene. kamp om (Der er 4 4, du må go dt tælle e fter!)

7

uldrene ene, fat i sk Bind for øjn nye eventyr. mod og fremad

8 Det kræver fuld koncentration og samarbejde at klare banen.

TAK FOR HØJT HUMØR! FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

19

Friluftsliv

På opdagelse på Sletten

20

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

Mærk roen under bøgebladene i Slettens Grønne Katedral.

TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF FOTO BERNT NIELSEN OG THOMAS HEIE NIELSEN

10.000 FDFere oplevede i sommer en masse forskellige aktiviteter, da der var landslejr på Friluftscenter Sletten. Men vidste du, at Sletten også har et stort udvalg af aktiviteter og tilbud, når der ikke er landslejr?

P

å næste lejr med kredsen kan I gå på opdagelse i de 50 forskellige aktiviteter og muligheder på Sletten og blive inspireret til at bruge og tænke naturen ind i jeres program.

SLETTENS GRØNNE KATEDRAL På landslejren blev Slettens Grønne Katedral individet af biskop i Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen. Indvielsen startede med et optog af præster og glade FDFere, der bevægede sig i procession fra den midlertidige lejrkirke på torvet og hen til Slettens Grønne Katedral.

Katedralen understøtter ”forundring og fordybelse” – et af Slettens tre programben, der alle har naturen som afsæt. Den skaber et særligt rum for børn og voksnes oplevelse af naturen i samspil med forkyndelse, og trækonstruktionen indrammer et rum til stilhed, fordybelse og refleksion, hvor forkyndelse vil opleves relevant og vedkommende.

Brug den i kredsen til at holde andagter og gudstjenester under åben himmel. Det smukke træværk og skovens stilhed giver en højtidelig stemning i et uhøjtideligt miljø.

LOW-ROPE-BANEN OG TRÆBASEN Low-rope-banen har 12 forskellige forhindringer, hvor du bliver udfordret på balance og samarbejdsevner. Forhindringerne kan ikke gennemføres alene, så det er en god aktivitet til at ryste en FDF-gruppe sammen eller udfordre venneflokken til at arbejde under pres.

Her kan både store og små være med.

Oplev træbasen – et kæmpe vendespil og en særlig træ-version af det velkendte Twister midt i skoven – hvor kredsen kan udforske og lære om mange forskellige træsorter. Her får I viden om naturen på en legende let måde.

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

21

Hvil ud i køjekredsen Douglas Okta.

Afslut mørkeak tiviteten ved at tænde lys i st enkredsen.

sorter med Lær om forskellige træ pil. des ven e mp kæ det

De to aktiviteter kan enten bruges som enkeltstående oplevelser eller inkorporeres i et større løb.

VANDKAMP Vandkamp er altid populært på sommerlejren. Sletten tilbyder udlån af store vandbaljer og 50 specialimporterede vandkanoner. Der er vandhaner flere steder på Sletten, hvor baljerne kan fyldes, op masser af oplagte områder til kampen. Tag for eksempel opstilling ved de røde bygninger ved Det ny Sletten, hvor I både kan finde dækning og tanke ny ammunition. Eller prøv en front-mod-front-kamp på den store plæne ved Gammel Sletten.

OVERNAT I TRÆTIPIEN, KØJEKREDSEN OG SHELTERNE På Sletten kan i overnatte mange steder – både inde og ude – og særligt de udendørs overnatningsmuligheder giver skønne naturoplevelser.

Trætipien er en stor 12-kantet tipi, der kan åbnes på ni af siderne. I kan sove med siderne oppe eller nede af-

22

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

hængigt af vejret, bruge tipien til aktiviteter og tilberede jeres mad på det tilhørende bålsted.

Køjekredsen – eller Douglas Okta, som den også bliver kaldt – er en overdækket soveplads til 24 personer. Her kan I prøve at sove i hængekøjer på en let og overskuelig måde. Konstruktionen har sit navn efter den ottekantede form samt douglastræet, den er bygget af.

”Jeg vil anbefale low-rope-banen som en fed aktivitetsplads med lettilgængelige og sjove legeaktiviteter for store børneflokke.”

TOMAS VILSTRUP, AKTIVITETSCHEF OG NATURVEJLEDER PÅ SLETTEN

ser. Der er 8-10 pladser i hver shelter.

Måske perfekt til et lille væbnerhold?

MØRKEOPLEVELSE En af Slettens nyere aktiviteter er en mørkeoplevelse. Her kan hver enkelt deltager afsøge mørket med deres egne sanser, og alle kan få en enten tryg eller udfordrende oplevelse, alt efter om de frygter eller elsker mørket.

Rundt gennem Slettens skove følger man et refleksspor, der viser, hvor man skal stoppe op og læse en post højt. Reflekssporet ender ved mørkebasen, som består af en stor stencirkel. Her kan man sætte sit eget lys op for at skabe en glidende overgang mellem lyset og mørket.

Mørkeoplevelsen er oplagt som afslutning på et natløb eller som element i en aftengudstjeneste.

RAM PLETTEN PÅ SLETTEN En tredje mulighed for udendørs overnatning i Slettens skove er de to shelterpladser med tilhørende bålplad-

I efteråret 2022 åbner Slettens nyeste aktivitet: Ram Pletten på Sletten. Her kan I udfordre hinanden i syv forskellige discipliner, der handler om at ramme

Slå trætipiens sider op, og leg med uderummet.

plet med en bold. De forskellige Installationer – eksempelvis en stor mini­ golfbane og kævlekast – vil indbyde til leg for store og små.

Installationerne etableres i skovkanten, så skovtursgæster og andre naturnydere kan krydre turen med lidt leg og konkurrence. Som lejer af Sletten kan man låne bolde til aktiviteten, mens andre gæster selv skal medbringe bolde på størrelse med en fodbold. 

Hvis du vil høre mere eller booke en af Slettens mange aktiviteter, kan du kontakte Tomas Vilstrup, der er aktivitetschef og naturvejleder på Friluftcenter Sletten eller læse mere på sletten.fdf.dk

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

23

Tro

TAK NEMME LIGHED

ET RIGTIG GODT STED AT VÆRE

TEKST SOGNEPRÆST BIRGITTE REFSHAUGE KJÆR FOR FDFS TROSUDVALG FOTO PER SPEEDY PEDERSEN, MADS STRØJER RASMUSSEN, HENRIK PEDERSEN OG THOMAS HEIE NIELSEN

24

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

En hyldest til fællesskabet til landslejrens store gudstjeneste.

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

25

T

aknemmelighed er et rigtig godt sted at være.

Måske er det endda sådan, at taknemmelighed gør os lykkeligere.

Vi ved det, hvis vi har mødt et af de mennesker, som bare ligesom udstråler taknemmelighed og glæde. Et af de mennesker, som ikke straks kommenterer, kritiserer og finder fejl hos sig selv eller andre, men bare siger tak! Og tager imod. Så ved vi også, at taknemmelighed kan sprede sig. Taknemmelighed er som midsommernattens lys, der er helt umuligt at holde ude af teltet eller soveværelset. Det bliver aldrig helt mørkt der, hvor man lader taknemmeligheden lyse.

TAKNEMMELIGHEDSFEST

at takke for, at vi får alt givet. Høstfest er fest for alt, hvad der er skabt – alt det, vi skal passe på.

UNDERSØG ALTING Taknemmelighed er et rigtig godt sted at være. Det vidste Paulus også, ham som har skrevet nogle af de tidligste ord i Det nye Testamente. Han blev forfulgt, kom i fængsel, og alligevel kunne han for eksempel skrive sådan her til en flok mennesker i byen Thessaloniki: I skal være taknemmelige, uanset hvad der sker. Det er sådan, Gud vil have, at det skal være med jer, der er kristne. Lad ikke Helligåndens gaver forsvinde fra jer, og vis ikke foragt for profetierne. Undersøg alting, og hold jer så til det, der er godt, og lad alt det onde ligge, uanset hvordan det viser sig.

1. Thess. 5, 18 - 22, 2020-oversættelsen

Vi kalder det høstgudstjenester og høstfester, det man stadig og forhåbentlig mange steder i landets sogne og forsamlingshuse Paulus peger her på noget vigtigt: Undersøg fejrer her i sensommeren. I virkeligheden er alting, siger han. Ja, for nysgerrighed og takdet jo takkefester på linje med amerikanernemmelighed hænger sammen. Hvis man nes store thanksgiving-højtid i november. møder andre mennesker med undren og Til høstgudstjenesten bliver vi sat på plads i spørgsmål, er god til at lytte og tager sig god skaberværket og bliver dejligt små. Høstfest BIRGITTE REFSHAUGE KJÆR, SOGNEPRÆST tid, så kommer taknemmeligheden af sig er tid til at anerkende, at rigtig meget i vores selv. Og så sker måske det allerbedste, man liv er ude af vores hænder at kontrollere og kan opleve som menneske, nemlig at man glemmer sig selv. Det have styr på. Høstfest er tid til at huske, at rigtig meget sker, er derfor, taknemmelighed er et godt sted at være. Fordi selvforuden at vi kan tage æren for det. Høstfester er tid til at mærke, glemmelse, nysgerrighed og taknemmelighed er tæt forbundne. at vi hænger sammen og hænger på hinanden. Høstfest er tid til

”Det bliver aldrig helt mørkt der, hvor man lader taknemmeligheden lyse”

En bøn bliver til på et hjerte.

26

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

nesten Lys i mørket til gudstje ejr. på sommerens landsl

H.C. A har sag ndersen t: T lighede aknemmen er hukom hjertets melse.

Venner p å lejrbålsp

ladsen.

TAKSIGELSE NO. 1 Tak for livet og fordi jeg må komme til dig med mit.

Tak fordi intet er ubønhørligt.

Tak fordi du giver mig et fællesskab at være menneske i.

Tak fordi jeg aldrig kan fare så vild, at jeg ikke kan finde dig.

Tak for dine engle.

Tak for sne og syrener og alle nådegaver.

Tak fordi der findes fryd.

Tak fordi jeg finder ting, jeg ikke søger.

Tak fordi der er et vi, der også er mig.

Helle S. Søtrup, Send flere engle, Eksistensen 2012

Det er let at sige tak, når alt er godt. Men der er altid noget at sige tak for. Man kan endda øve sig på det. Det vigtige er at forstå det som den grund, man lever hele sit liv på. Fordi alt er os givet. Det lille menneske, der bliver til inde i sin mors mave, er – naturligvis – et resultat af naturens forunderlige indretning og gener fra dets mor og far, men det er mere end det. Vi er villede og skabte. Vi er også åndelige væsener, forbundet til den, der har skabt os, Gud. Og derfor siger vi ikke bare, at det var vel nok heldigt, eller siger tak til hinanden, men vi siger tak til Gud.

ØV DIG I TAKNEMMELIGHED Der findes masser af mindfulness-øvelser i taknemmelighed. De er sommetider en del af den såkaldte positive psykologi, som

En far sagde altid tak for en gave, før han pakkede den op. Barnet udbrød: ”Jamen, far, du kan jo ikke vide, om du bliver glad for min gave, før du ser, hvad det er!”

Faren svarede: ”Jo, jeg er først og fremmest taknemmelig for, at du giver mig gaven!”

interesserer sig for det fremadrettede, potentiale- og ressourceorienterede i menneskets psyke. Jeg vil slet ikke afvise, at man kan have glæde af det. Den positive psykologi har bare ikke den afgørende dimension med, nemlig at se sig selv, andre mennesker, naturen, ja alt som skabt, givet og villet af en mægtig skaberkraft, som kommer til verden udefra. Det gør en forskel, om vi skal bære os selv og mener, at vi hver især har det afgørende ansvar for vores liv eller ikke.

Hvis man gerne vil leve mere taknemmeligt, er mit råd derfor at kontakte Gud hver dag. Bed en bøn og sig ham tak for livet og mulighederne, for hans nærvær og løfte om aldrig et øjeblik at forlade dig. 

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

27

E D Ø M LANDS R E G N I N T U L S E B T E V I K R FRA A 1921

1934

TEKST RASMUS LIND KILDE FDFS VISUELLE MUSEUM, JOMSBORG FOTO FDFS VISUELLE MUSEUM OG THOMAS HEIE NIELSEN

Landsmøder har været en del af FDF lige siden stiftelsen i 1902 – selvom de ikke har heddet sådan helt fra begyndelsen. Som opvarmning til efterårets landsmøde får du her 10 nedslag i arkivet.

28

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

1912

1936

Ti år efter, at han stiftede den første FDF-kreds, udnævnes Holger Tornøe til æresmedlem og livsvarigt medlem af hovedbestyrelsen. I 1964 beder han landsmødet om ophævelse af medlemskabet, men landsmødet vedtager i stedet, at han forbliver medlem af hovedbestyrelsen, men kun deltager i arbejdet i et omfang, som helbredet tillader.

Det besluttes, at alle hovedbestyrelsens seks medlemmer, vælges af det samlede landsmøde. I de efterfølgende år udvides antallet af hovedbestyrelsesmedlemmer, indtil det nuværende antal på 11 vedtages i 1970.

1921 FDF og KFUM-spejderne beslutter i april at gennemføre en sammenlægning af de organisationer. Det sker dels på KFUM-Spejdernes korpsrådsmøde den 17. april og på Landsforbundet FDFs landsmøde den 22.-24. april. I oktober samme år afholder den nu sammenlagte organisation et nyt landsmøde, hvor sammenlægningen opgives efter erkendelse af store forskelle.

1940 FDF-Depotet – en forløber for 55Nord – oprettes, og der indgås aftale om bortforpagtning til Carl Lønbergs butik i Gothersgade i København. Sidenhen skifter FDF-Depotet navn til Hjalmar og igen til FDF-Butikken, inden FDF og KFUM-spejderne i 2003 indgår aftale om den fælles butik 55Nord i Taulov ved Fredericia.

2016

1952

1952

1964

2000

Landsmødet giver hovedbestyrelsen en 2-årig dispensation til at udnævne kvindelige delingsførere (tidligere betegnelse for ledere, red.). FPF bliver stiftet samme år og anmoder FDFs landsmøde om tilladelse til at bære FDF-skjoldet med bogstaverne FPF. Forsalget falder ved afstemning, og FPF får i stedet sit eget skjold.

Landsmødet beslutter, at FDF skal opføre en højskole i Silkeborg. Forud for beslutningen gik en ophedet debat fra talerstolen, men opførelsen af Silkeborg Højskole blev vedtaget med 264 stemmer for og 82 imod. Højskolen stod klar til indvielse fem år senere.

Den nuværende struktur med netværk og landsdele vedtages. Forbundets struktur har været i konstant udvikling lige siden FDF i 1909 blev inddelt i fire centraler – én for Jylland, én for Fyn, én for Sjælland og én for København.

1960

FDF og FPF, der siden 1952 har været to adskilte forbund, sammenlægges. I forbindelse med sammenlægningen vedtages en ny grundlov for det nye fælles forbund, hvoraf det fremgår, at der skal vælges mindst fire mænd og fire kvinder til hovedbestyrelsen. Denne kønskvotering var gældende frem til landsmødet i 2020.

Førerbladet, som udkom første gang i 1909 og nu kendes som FDF LEDEREN, bliver obligatorisk for alle førere og bestyrelsesmedlemmer. Denne bestemmelse har været en del af FDFs vedtægter lige siden, selvom det nu er muligt udelukkende at modtage bladet digitalt.

1973

2012 FDFs målgruppe udvides til de 0-5-årige numlinge. Det er første gang siden 1974, hvor puslinge blev en del af FDF, at målgruppen ændres. Fra dette tidspunkt kan alle uanset alder meldes ind i FDF.

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

29

30

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

FDF OG FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP GÅR HÅND I HÅND TEKST IDA CLAUSEN, FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP FOTO DANIEL C. ØSTERGAARD OG KASPER HENRIKSEN

Siden starten af 1990’erne har FDF og Folkekirkens Nødhjælp samarbejdet om internationale projekter og den årlige sogneindsamling. I disse år har samarbejdet særligt fokus på klima og bæredygtighed.

I

1991 tog FDF kontakt til Folkekirkens Nødhjælp. FDF ønskede nemlig at hjælpe brasilianske børn, der levede i fattigdom i landets slumkvarterer, men de havde brug for nogen at gøre det sammen med. Det var vigtigt at slå sig sammen med nogen, der havde den rette viden og de nødvendige kompetencer og ressourcer til at starte et internationalt projekt op. Og det havde Folkekirkens Nødhjælp. Projektet blev døbt Vamos Brasil, og det blev startskuddet til et mangeårigt samarbejde mellem FDF og Folkekirkens Nødhjælp.

Det er siden blevet til mange internationale projekter rundt om i verden. Fælles for dem alle har været et mål om at gøre en forskel og et ønske om en større forståelse af den verden, vi lever i.

- Med ingen anden organisation i Danmark har vi haft et så trofast og langvarigt samarbejde som med FDF. Det er et helt uvurderligt partnerskab for os i Folkekirkens Nødhjælp. Sammen med FDF kan vi gennem leg og oplysning engagere tusindvis af børn og unge i en forståelse for globale forhold og de levevilkår, verdens fattigste møder hver dag. Samtidig får vi gennem partnerskabet med FDF helt andre muligheder for at samle midler ind til vores arbejde ude i verden, siger Lars Lindholm, engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp.

GLOBUS OG DE 17 VERDENSMÅL I dag hedder det internationale projekt GLOBUS, og det tager udgangspunkt i nogle lidt andre ting, end det gjorde i 1991 – nemlig FNs 17 verdensmål. Oplysning og dannelse er stadig et kernegrundlag, men med et nyt afsæt i klima og bæredygtighed.

- I FDF mener vi, at man skal være med til at danne børn.

Vi har et ansvar for at viderebringe den dagsorden, der er gældende. Og lige nu er det klimaforandringer og FNs verdensmål, siger Sofie Dammeyer, forperson for FDFs GLOBUS-udvalg.

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

31

Med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp blev det besluttet, at - Vores samarbejde hviler på en stor respekt for det arbejde, vi hver især laver. Vi taler det samme sprog, og vi forstår projektet skulle fokusere på Nepal og de klimaforandringer, hinanden. Det er også en af grundene til, at man kan lave et der hærger landet. Folkekirkens Nødhjælp var nemlig allerede etableret i landet og i fuld gang med projekter, der talte projekt som GLOBUS, siger Sofie Dammeyer. lige ind i en fælles dagsorden.

Det stærke samarbejde kommer også til udtryk i Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling. Det er en af de - Vores vigtigste opgave i GLOBUS er at sætte klima og vigtigste begivenheder for Folkekirkens bæredygtighed på dagsordenen i FDF. Klimaforandringerne rammer Nepal særligt Nødhjælp, og FDF har været med helt fra hårdt, og konsekvenserne er tydelige, siger begyndelsen.

Sofie Dammeyer.

- Fra den første sogneindsamling i 1999 GLOBUS-projektet har et udgangspunkt i til i dag har FDF mobiliseret indsamlingsledere og indsamlere overalt i Danmark. Det Nepal, men det handler også om at kigge er et partnerskab, som vi er utroligt takindad. Projektet vil have FDFerne til reflektere over, hvad de selv gør for klimaet, og nemmelige for, og som vi glæder os til at hvordan de kan være med til at gøre en forfortsætte i årene, der kommer, slutter Lars SOFIE DAMMEYER, FORPERSON I skel lokalt såvel som globalt.

Lindholm.

GLOBUS-UDVALGET - Det betyder noget, når vi står sammen Og FDFs deltagelse kan mærkes. Flere om verdensmålene og om at gøre en forskel, end 12.000 mennesker gik på gaden søndag siger Sofie Dammeyer. den 13. marts og samlede ind til ofrene for krigen i Ukraine og klimahjælp til verdens fattigste. Sammenlagt blev der samlet ”VI TALER DET SAMME SPROG” 17 millioner kroner ind i Folkekirkens Nødhjælps 100-års juFDF kan noget, som Folkekirkens Nødhjælp ikke kan. Og ombilæumsår, hvilket er det bedste resultat i indsamlingens 24 vendt. Og det er nok det, der gør, at samarbejdet stadig står år lange levetid.  så stærkt.

”Vores vigtigste opgave i GLOBUS er at sætte klima og bæredygtighed på dagsordenen i FDF.”

32

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

”Sammen med FDF kan vi gennem leg og oplysning engagere tusindvis af børn og unge i en forståelse for globale forhold.”

LARS LINDHOLM, ENGAGEMENTSDIREKTØR I FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

GLOBUS har været FDFs internationale projekt siden 2019. Projektet tager afsæt i FN’s 17 verdensmål, og for at holde et tydeligt fokus har udvalget peget på tre af verdensmålene som særlige fokusområder.

12 – Ansvarligt forbrug 13 – Klimaindsats 15 – Livet på land

Læs mere om GLOBUS på FDF.dk/inspiration/globus

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

33

Landet rundt Ny kredsledelse i FDF Klovborg

Pilte byggede cykelopladere i Sommerland Sjælland

Familier står i kø for at være med, når FDF Egedal Denne sommer er der kommet ny kredsledelse i FDF Klovborg, nemlig Mona Friis, der allerede har været med i kredsledelsen et års tid – og nu som nyvalgt også Line Hasselstrøm.

Begge har været ledere i FDF gennem mange år og er derfor både kendt i kredsen og lokalt i byen.

Nuværende kredsleder Vagn Hougaard Sørensen stopper samtidig som del af kredsledelsen – en post, han har haft siden sommeren 2010. For kredsen har det helt klart været en fordel, at den ene kredsleder allerede har været med et år og har fået en del erfaring med rollen. Kredsen har ved samme lejlighed udarbejdet et årshjul og sørget for at opdele de opgaver, der hidtil at ligget hos kredslederen, i henholdsvis kredsleder- og bestyrelsesopgaver, for at gøre det nemmere for det nye hold at tage over.

Den 6. juni var fire friske piltedrenge og fire friske ledere fra FDF K 23 Valby i Sommerland Sjælland, hvor de byggede to cykelopladere. Der skulle både tages nogle dele af cyklen, bygges et stativ og laves kasser til stikdåserne. Der blev savet, skruet og banket – og i bedste FDF-stil blev stativerne bygget med reb og rafter, og en stor del af cykelopladerne var lavet af genbrugsmaterialer, herunder selve cyklerne og træet til stativerne. Der blev arbejdet hårdt, og undervejs blev cyklerne selvfølgelig også testet.

Da cyklerne var færdige, kom Sommerland Sjællands direktør forbi for at prøve de nye opladere. Der var også et par gæster forbi for at se, om de havde kræfter nok i benene til at få strøm på deres mobiler. Det blev da også til en procent eller to. Da cykelopladerne stod færdige, og de var velafprøvede, var det tid til at komme ud at lege i Sommerland Sjælland.

Ny bålhytte til FDF Odense 3 I maj kunne FDF Odense 3 omsider indvie kredsens nye bål- og aktivitetshytte og dermed stille endnu bedre rammer til rådighed for medlemmer og besøgende. Indvielsen blev fejret med kaffe, saft, kakao og lækre kanelsnegle bagt på bålet. Projektet er kommet i stand ved hjælp af fondsstøtte og donationer, blandt andet fra Lokale- og Anlægsfonden, Den A.P. Møllerske Støttefond og DUF. - Vi har en frivillig lederflok med både erfarne forældre og energiske unge (…). I bestyrelsen er vi virkelig stolte over at kunne give dem gode rammer til at lave kreative aktiviteter i høj kvalitet, der giver børn og unge et ståsted at møde verden fra, fortæller bestyrelsesmedlem og projektleder Herman Bo Hermansen.

Den nye bål- og aktivitetshytte er otte meter i diameter med tre tilbyggede shelterrum, hvor der er plads til fire overnattende i hver.

Vil I have jeres historie i FDF LEDEREN? Så send en tekst på maks. 200 ord og et billede til rl@FDF.dk

34

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

Tæt på FDF

Én lejr, mange roller TEKST RASMUS LIND

En landslejr kan kun lade sig gøre, fordi en masse voksne frivillige løfter opgaver på lejren. Langt de fleste finder man på kredspladserne, hvor de som ledere og tanter sørger for, at børnene får en god lejroplevelse. Men nogle voksne har haft andre roller på lejren – for eksempel som holdledere, ekspeditionsledere, landsskabsforvaltere, medarbejdere og udvalgsmedlemmer.

Vi har talt med en holdleder, en udvalgsformand og et medlem af landslejrudvalget om deres landslejr.

Anders Jørgensen

Theiss N

ielsen

Louise nsen Holmslykke Je

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

35

NAVN

LOUISE HOLMSLYKKE JENSEN

Kreds Alder Rolle på landslejren

FDF Skovlunde 23 år Holdleder

HVORNÅR BEGYNDTE DINE FORBEREDELSER TIL LANDSLEJREN?

- De begyndte omkring landslejrkurset i september 2021, hvor jeg fik en idé om, hvad opgaven var. Løbende gennem sæsonen har jeg så holde lederne i kredsen informeret. Og i december og januar havde vi de første møder i ekspeditionsrådet, og derfra gik det rigtigt i gang – særligt frem mod ekspeditionsweekenden.

HVAD HAR VÆRET DINE VIGTIGSTE OG STØRSTE OPGAVER?

- Min vigtigste opgave har været at sørge for, at alle lederne er blevet informeret og har været opmærksomme på deadlines. Jeg har været informationskanalen ind i kredsen, og så har lederne klaret alt det, der skulle gøres, når jeg informerede om det. Min største opgave viste sig at være på selve landslejren, hvor jeg brugte meget tid og energi på at holde stemningen på lejrpladsen oppe og håndtere konflikter mellem børnene og mellem lederne. Det blev jeg overrasket over.

HVAD ER DU GLADEST FOR AT HAVE OPNÅET FØR OG UNDER LANDSLEJREN?

- Det var at kredsens børn og ledere havde en god lejr. Vi mødte nogle af børnenes forældre en uges tid efter lejren, og de fortalte, at deres børn var kommet hjem og havde haft den fedeste oplevelse – selvom de ikke helt havde kunnet fortælle, hvad der var sket.

HAR DU LÆRT NOGET AF DIN OPLEVELSE PÅ LANDSLEJREN?

- Det vigtigste, jeg har lært er, hvor vigtigt det er at forventningsafstemme. Det var jeg opmærksom på i forvejen, men vi kunne have haft endnu bedre stemning på lejren, hvis jeg havde gjort mere ud af, at vi skulle tale hinanden og med forældrene om, hvad der skal til for at få en god landslejr.

Til gengæld blev jeg bekræftet i, at vi gjorde det helt rigtige ved at printe en masse skemaer med dagsprogrammer og bordhold. Især piltene blev meget mere selvkørende, når de selv kunne følge med.

HAR DU TIDLIGERE HAFT EN LIGNENDE ROLLE I FDF?

- Jeg har ikke været holdleder før, men jeg har været med til at planlægge en sommerlejr i kredsen for ca. 70 deltagere.

Det gjorde jeg sammen med nogle erfarne ledere, som jeg kunne lære af. På forbundsniveau har jeg været instruktør på et par seniorvæbnerkurser, men ikke andet.

HAR DU ET GODT RÅD TIL ANDRE, DER OVERVEJER AT PÅTAGE SIG DEN ROLLE, DU HAR HAFT PÅ LANDSLEJREN?

- Jeg havde stor glæde af, at vi fik et godt samarbejde op at køre i ekspeditionsrådet. Jeg vil klart råde andre til, at de samarbejder om at få fællesopgaver såsom bustransport, andagter, lejrbål og grejtransport delt ud.

36

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

Jeg vil også råde dem til at bruge de erfarne kræfter i kredsen og netværket. Der er som regel nogen, der gerne vil hjælpe.

Jeg talte selv med tre tidligere holdledere for at høre deres erfaringer. Opgaven bliver meget lettere, hvis man rækker ud og spørger om hjælp.

ANDERS JØRGENSEN

THEISS NIELSEN

FDF Aarhus 2 34 år Formand for landslejrens forkyndelsesudvalg

FDF Nørre Uttrup 28 år Medlem af landslejrudvalget

- Mine forberedelser begyndte tilbage i starten af 2020, hvor min medformand i udvalget, Anna Berg, ringede til mig for at spørge, om jeg ville være med til at lave forkyndelse på LL. Og det tænkte jeg, ville være sjovt at prøve.

- Det faktiske arbejde begyndte i marts 2019, hvor vi holdt det første reelle møde i landslejrudvalget. Så det var cirka to og et halvt år før den oprindelige lejr (i 2021, red.). Men inden da var der en ansøgningsproces til udvalget i december 2018.

- Under selve lejren var jeg delansvarlig for afviklingen af den store gudstjeneste. Jeg havde en instruktørrolle, og det handlede om i samarbejde med folkene på scenen at sikre, at vores tanker med gudstjenesten blev tydelige i selve afviklingen. Det var min allerstørste opgave. Derudover holdt jeg løbende møder med præsterne og folk i landskaberne for at sikre, at forkyndelsesaktiviteterne kørte godt hver dag. Her var der også en hel del logistik med at sikre bemanding til poster og sådan noget.

- Jeg endte med at have ansvaret for programdagene, det vil sige fællesdagene, natoplevelsen og lignende. Og så stod jeg for at få internationale deltagere på lejren. Siden vi startede i 2019, har der været udskiftning i landslejrudvalget, så der er også blevet skiftet nogle kasketter. Derfor endte jeg ikke med at lave det, som jeg oprindeligt havde fået ansvar for.

- Det største øjeblik var, da vi stod bag scenen efter gudstjenesten. Afviklingen var lykkedes, og det var kæmpestort. Der var feststemning. Vi var alle sammen – musikerne, skuespillerne og os fra udvalget – helt oppe at køre over den store forløsning.

- Det var meget bekræftende at stå på lejren og mærke, at folk gerne vil hinanden. Især efter årene med corona var det fedt at mærke. Og så var jeg glad for, at organiseringen fungerede godt, men udvalgene løste også rigtig mange ting selv, så det er ikke kun min fortjeneste.

- Jeg er blevet mindet om, at i FDF laver man tingene sammen med andre, som også brænder for, at det skal lykkes. Så selvom det er en stor opgave at lave landslejr, og man flere gange undervejs tænker, at det er helt uoverskueligt og aldrig kommer til at gå, så kan man lægge frygten fra sig.

- Jeg har lært en del om, hvad der skal til for at motivere frivillige. Det er et løbende arbejde, hvor det er bedre at sende et par mails for meget og følge op en ekstra gang for at have fingeren på pulsen hos alle. Jeg gjorde mig umage for ikke kun at kontakte folk, når der var problemer. Jeg rakte også ud for at høre, hvor fedt det går.

Og så har jeg lært, at når man skaber en relation til sit udvalg og engagerer sig personligt i hinanden, så det ikke kun handler om praktiske opgaver, så bliver resultatet bedre. Man bliver nødt til at gøre noget ud af at have det godt sammen.

Spørgsmålet om, hvordan man sørger for at andre synes, at deres arbejde er indsatsen værd, det tager jeg med mig, nu hvor jeg lige er blevet kredsleder.

- Jeg har aldrig været i et formandskab før, og det her er den største opgave jeg har haft i FDF. Ellers har jeg lavet seniorkurser, og på en måde minder arbejdet op til landslejren om dét, for til seniorkurser planlægger man også et program, som skal afvikles på én gang for nogen, uden at man ved, hvordan de tager imod det. Landslejren er bare ganget med 100, fordi forberedelserne er meget længere.

- Nej, ikke noget i samme skala som landslejrudvalget. I femseks år har jeg sammen med en sammentømret flok arrangeret Sagaløbet – et natløb i landsdel 1 – med omkring 300 deltagere. Så det har været en helt anden størrelsesorden.

- Først og fremmest: Gør det! Det er en kæmpestor oplevelse, som jeg ikke kan forestille mig, hvor man ellers skulle få. Man kan godt træde ind i min rolle eller et andet udvalg uden at kende nogen eller at have lavet seniorkurser eller andet før. Man skal bare vælge at engagere sig i noget, man brænder for.

- Inden man træder ind i landslejrudvalget, skal man gøre sig klart, at man kommer til at bruge meget tid på det. Der er i snit et møde om måneden og derudover telefonopkald, mails og andet løbende. Det skal man kunne prioritere, samtidig med at huske sig selv og alle andre omkring sig, så man ikke forsvinder helt ned i det store projekt. Men så får man også skabt et hjertebarn. Det giver en stolthed både på egne vegne, men også over at hjælpe andre til at præstere. Man skal synes, det er sjovt at facilitere.

Og helt praktisk vil jeg anbefale, at man er foran i tidsplanen, så det ikke bliver to år med ondt i maven. Det skal være en god proces, og det får man med gode deadlines.

Jeg begyndte at overveje, om landslejrudvalget kunne være noget for mig, fordi jeg så et opslag, hvor man kunne melde sig. Jeg tænkte, at der sikkert stod en masse i kø foran mig, så jeg regnede slet ikke med at blive valgt. I sidste ende betød det nok mest, at jeg var engageret og klar på at gøre en indsats.

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

37

EKSPERIMENTÉR MED UDEN LIM TEKST JASMIN PALANDER SØRENSEN FOTO CHRISTIAN KYED

Det glider ud mellem hænderne, siger mærkelig lyde når man presser det sammen og er bare virkelig sjovt at pille ved. Slim er skørt og sjovt at eksperimentere med. Ved at eksperimentere med forskellige opskrifter, kan børnene afprøve forskellige slimede konsistenser.

DEN BLÅ KASSE 38

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

OPSKRIFT 1

SMØRSLIM Lav en station for hver type slim, så ingredienserne ikke blandes sammen. Ved hver station bør der være samme materialer til rådighed.

MATERIALER    

Spiseskeer Skåle Målebæger Slim-opskrift

Smørslim (også kaldet Butter Slime) er en simpel slim, som er både blød og elastisk. Det kræver fokus og nogle gange tålmodighed at lave denne slim, men det er tiden værd! For når I har æltet og æltet, står I tilbage med et fedt, klistret resultat.

INGREDIENSER OG BLANDINGSFORHOLD  Kartoffelmel – 1 del  Balsam – 2 dele Balsam og kartoffelmel blandes i en skål og røres godt sammen.

Tilsæt kartoffelmel, hvis det er meget vådt. Tilsvarende tilsættes balsam, hvis blandingen føles meget tør. Ælt massen godt igennem til konsistensen er blød og elastisk.

Del ligeledes børneflokken op i tre hold, som skal ud til alle tre stationer for at hjælpes ad med at lave forskellige typer slim.

HVAD MON DET KAN? Før I går i gang med at blande ingredienserne, laver I en gætteleg ud fra de opstillede ingredienser:  H vilken slim bliver mest slimet?  Hvilken slim er bedst at spille bold med?  Hvilken slim bliver blødest?

OPSKRIFT 2

SHAMPOO-SLIM Denne slim er blød som en sky og meget hurtig at lave.

Leg med denne slim kan grise en del.

INGREDIENSER OG BLANDINGSFORHOLD  Shampoo – 1 del  Barberskum – 2 dele Shampoo og barberskum blandes sammen til én samlet masse. Vil I tilføje frugtfarve, skal det røres ind i slimet sammen med shampooen.

TID TIL OVERS? KAST MED SLIM! OPVARMNING Stil jer over for hinanden to og to, og prøv at kaste med slimen lavet på maizenamel. Mon I kan gribe før slimet mister formen og splatter ud?

OPSKRIFT 3

FAST OG FLYDENDE PÅ SAMME TID Denne slim har en gummiagtig konsistens og kan trykkes sammen og formes til kugler. Men så snart slimen får lov at ligge for sig selv, bliver massen mere flydende og smattet.

SLIMDART

INGREDIENSER OG BLANDINGSFORHOLD

Tag et stort stykke pap, tegn en målskive på og stil den udenfor.

Markét et ståsted lidt væk fra pladen og stil jer i række. Nu gælder det om at ramme så tæt på midten med det slim I har lavet. Gad vide, hvilken slim der er nemmest at kaste med?

 Maizenamel – 1 del  Vand – 1 del Bland maizenamel og halvdelen af vandet, og rør indtil melet er vådt.

Tilsæt derefter vand lidt efter lidt til massen virker flydende, når du rører i den, men hærder hvis du slår på den. Da den færdige blanding virker hård, når man giver den et dask, er det vigtigt at røre massen langsomt sammen, så I får en fornemmelse af, hvornår den er klar.

FDF LEDEREN SEPTEMBER 2022

39

Landsmøde IDE OG TEKST THOMAS HEIE NIELSEN

Velkommen til landsmøde

Vi starter lige med en sang

Dronningen har sendt en hilsen

[ Det bli’r en laaang weekend ]

[ Teknikken er ikke helt klar ]

[ Dronningens sekretær har sendt en mail ]

Nu skal der stemmes

Skal du med i Stjernebaren?

[ Slip strikketøjet ]

[ Har jeg ikke set dig før? ]

[ Dirigenterne har brug for en pause ]

Skal vi snakke mærker igen?

Er der mere kaffe?

Det har været et godt landsmøde

[ Skal vi snakke mærker igen? ]

[ Jeg mangler ilt til hjernen ]

[ Jeg glæder mig til at komme hjem ]

Vi tager lige en leg