Issuu

ETIK OG AKTIONSFORSKNING I

SUNDHEDSVÆSENET

Anne Bendix Andersen, Rikke Buus Bøje, Nanna Ruengkratok Lang og Aase Marie Ottesen (red.)

FADL’S FORLAG

ETIK OG AKTIONSFORSKNING I SUNDHEDSVÆSENET

Anne Bendix Andersen, Rikke Buus Bøje, Nanna Ruengkratok Lang og

Aase Marie Ottesen (red.)

1. udgave, 1. oplag

ISBN 978-87-7625-063-8

Projektledelse og forlagsredaktør: Joachim Sømark

Principlayout: Julie Panton Studio

Grafisk tilrettelæggelse: Anne-Mette Thomsen, Grafiliokus

Tryk: ADverts SA

Printed in Latvia 2026

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Tekst & Node. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

FADL’s Forlag A/S

Blegdamsvej 26

2200 København N

Besøg os på fadlforlag.dk

Eller skriv til redaktionen på redaktion@fadlsforlag.dk

Etiske (ud)fordringer i dialogisk aktionsforskning

Casen: Fællesspisning som fællesskabende eksperiment i et relationelt etisk perspektiv

Forhandlinger om vidensproduktion i samskabende partnerskaber: mellem relationel og biomedicinsk orienteret etik

Implikationer for fremtidig samskabelse 67

Referencer .....................................................67

5 BORGERE I SOCIALT UDSATTE

POSITIONER SOM DELTAGERE I AKTIONSFORSKNING 70

Rikke Buus Bøje............................................70

Indledning 71

Empirien, aktionsforskningsper spektivet og den etiske teori 71

Planlægning af aktionsforskningsprojektet 74

Rekruttering til aktionsforskningsprojektet .........................................................76

Udførelsen af aktionsforskningsprojektet 78

Afslutning 80

Referencer .....................................................82

6 NÅR PERSONER MED DEMENS ER MEDFORSKERE 86

Aase Marie Ottesen ..................................86

Indledning 87

Sundhedsfaglig kontekst 88

Aktionsforskningstilgang, værdimæssig referenceramme og metodologi 89

Betydningen af demensfaglig viden og erfaring, når aktionsforskning forberedes, planlægges og afvikles 90

Praktisering af samskabende

Inddragelse af deltagere i sårbare positioner: Omsorg omkring deltagere ............................................................ 106

Inklusion og eksklusion i samskabelse af viden: Omsorg for deltagere ..................................................... 109

Tillid i gensidige relationer: Give omsorg til deltagere 111 Afslutning 113

Camilla Littau Nielsen og Kristian Alexander Jul Paaske 116

Indledning .................................................... 117

Patientinddragelse i retspsykiatrien 117

Compassion in childhood cancer care: The value and potential of human interconnectedness 118 Diskussion af etiske dilemmaer 120 Afrunding 127 Referencer .................................................. 127 9 NÅR MED-UNDERSØGERE OPDAGER TRÆDEMØLLENS UNATUR 130

Sine Maria Herholdt-Lomholdt........ 130

Aktionsforskningens mål om frisættelse .................................................. 131

Frisættelse som ideal ........................... 132

Når frisættelse bliver etisk set vanskeligt 133

Fænomenologisk og dialogisk aktionsforskning som tilgang 136

Når aktionsforskning igangsætter tænkning 137

Kan man forsvare at igangsætte frisættelsens form for tænkning i sundhedsvæsenet? 140

Referencer 141

10 ANSVAR, ROLLER, UDFORDRINGER OG ETISKE

DILEMMAER SOM INSIDERAKTIONSFORSKER ....................... 144

Mette Kjerholt og Elizabeth Rosted 144

Indledning .................................................... 145

Ansvar, roller, etiske forpligtelser og udfordringer som aktionsforsker ........................................................... 147

”Det kommer an på ... situationen som helhed” 152

Perspektivering 155 Referencer 155

11 TVÆRSEKTORIELLE

FORANDRINGER ............................ 158

Ditte Høgsgaard ................................ 158

Indledning 159

Kritisk utopisk aktionsforskning – en analytisk og metodologisk ramme ........................................................... 161

Tre praksisnære nedslag: Etiske dilemmaer i fælles udviklingsarbejde .................................... 163

Afslutning: Etik som drivkraft i samskabende forskning 168

Referencer 168

12 LÆGE OG AKTIONSFORSKER I EGEN ORGANISATION .............. 170

Henriette Bruun 170 Indledning 171

Aktionsforskningskontekst 171

Etisk teoretisk perspektiv 175

Relationel autonomi 175

Etiske udfordringer – når magtfulde strukturer udfordres ................ 176

Perspektiver for relationel autonomi i aktionsforskningen 180 Referencer 181

13 AKTIONSFORSKERENS ETISKE UDFORDRINGER I MØDET MED LEDERE OG ORGANISATIONER 184

Aase Marie Ottesen ............................... 184 Indledning 185

Sundhedsfaglig kontekst og aktionsforskningstilgang ................... 185

Når magten i rummet udspiller sig 186

Diskrepans i lederes opfattelse: hvad er realistisk og muligt? ............. 189

Afsluttende refleksioner og opmærksomhedspunkter 194 Referencer 195

..................................................... 199

FORORD

UFFE JUUL JENSEN

I 1978 publicerede Stephen Toulmin (én af det 20. århundredes mest indflydelsesrige filosoffer) en artikel med titlen “How medicine saved the life of ethics”. Etik og aktionsforskning er en vigtig bog, som er i tråd med Toulmins indflydelsesrige artikel. Den er et bidrag til at revitalisere forholdet mellem etik og forskning i vores tid.

Meget er sket i over de seneste næsten 50 år. De etiske udfordringer på behandlings- og forebyggelsesområdet er ikke blevet mindre. Det samfund, vi forsker, behandler og forebygger i, er blevet mere komplekst og modsætningsfyldt. Dette afspejles og bliver gjort til genstand for refleksion I bogen.

Etikken har været en central filosofisk disciplin lige siden Antikken. Den har været integreret I kulturel, kunstnerisk og religiøs praksis gennem hele vores civilisationshistorie. Hvordan kunne etikken have brug for kunstigt åndedræt i 1978 – og i dag?

Platon, Aristoteles, Kant, de engelske utilitarister og mange flere er blevet formidlet i kurser for universitets- og professionsstuderende i århundreder. Etikken er blevet udforsket og udlagt af filosoffer og teologer. Men i slutningen af det 20. århundrede skete der noget nyt. Toulmin og en række andre filosoffer mente, at etikken haltede bagefter den virkelighed, som mennesker stod overfor i et samfund præget af ny teknologi, nye handlemuligheder og dermed også nye dilemmaer; dilemmaer, som etikkens gamle store mestre af gode grunde ikke havde været udfordret af.

Det drejede sig bl.a. om etiske problemer i

tilknytning til klinisk behandling og omsorg og klinisk forskning på levende mennesker (genetisk forskning, organtransplantation, omsorg ved livets afslutning mv.). Man skulle til at finde den rette balance mellem videnskabelige fremskridt og respekten for menneskelig værdighed og borgernes rettigheder.

Etiske nytænkning og nyorienteringer gennem de seneste 30 til 40 år er sket sideløbende eller i sammenhæng med store ændringer i sundhedsvæsenet, sundhedspolitikken og interdisciplinært samarbejde i praksis og forskning. Gennem mere end 2000 år har lægestanden og den medicinske fagkundskab haft en enestående autoritet og magt i forvaltningen af sygdom og sundhed i samfundet. Dette medicinske hegemoni er nu udfordret og i et vist omfang brudt. Mange flere er blevet medspillere og medskabere i indsatser og forskning på sundhedsområdet. Det drejer sig ikke kun om sundhedsprofessionelle med anden uddannelse end den medicinske, men også om jurister, økonomer, antropologer, filosoffer, politikere, patienter og patientorganisationer. Etik og Aktionsforskning i sundhedsvæsenet afspejler og medreflekterer denne udvikling.

Den vidner også om den udvikling i etisk tænkning og synsvinkler på etik, som er sket siden Toulmin skrev sin artikel. I den forløbne periode har relationsetik og nærhedsetik bidraget til at ændre etiske diskussioner og engagement i den professionelle samtale og i samfundet. Bogen viser, hvordan etik og forskning er vævet sammen i metodisk tænkning og

forskningsmæssigt design, og den giver en lang række eksempler herpå.

Der er grund til at tro, at den således ikke blot bliver af betydning for praktikere i aktionsforskning, men også et potentielt bidrag til uddybning og udfoldelse – og mulige udfordringer af og dermed videreudvikling af – relations- og nærhedsetik.