FADL’s Forlag udgiver nu et trebindsværk målrettet sygeplejerskeuddannelsens seneste bekendtgørelse, og det store værk har fokus på klinisk beslutningstagning, klinisk lederskab og patientinvolvering. Lærebogen i tre bind kan anvendes gennem hele uddannelsen. Målgruppen er sygeplejestuderende, sygeplejersker, kliniske vejledere og andre som ønsker en opdateret sygeplejefaglig viden.
I andet bind tages der afsæt i klinisk lederskab i relation til sygeplejefaglige udfordringer og sygepleje til specifikke patientgrupper. Sygeplejerskens kliniske lederskab skal sikre høj kvalitet i pleje, behandling og patientsikkerhed. Kapitlerne i andet bind har fokus på teori og forskningsbaserede områder, som eksempelvis patientrettigheder, patientsikkerhed, patientforløb på tværs af hospitalsafdelinger og sektorer, interkulturel sygepleje og sygepleje i borgerens hjem.
Kapitlerne formidles en stor forskningsbaseret viden om sygdomslære og sygdomsinterventioner i relation til eksempelvis kræft, hjerte- og karsygdomme, neu