22 TEMATEORIER KAPITEL 1

2 2 T E M AT E O R I E R T I L K VA L I TAT I V F O R S K N I N G

KAPITEL 1

TEORI

I K VA L I TAT I V E

STUDIER

–

HVORFOR?

Som medicinere er vi vant til uforpligtende brug og omtale af teori uden at behøve at kvalificere det yderligere.

På medicinstudiet har vi måske karakteriseret nogle af fagene som teoretiske, bare fordi lærebøgerne var omfattende. Usikkerhed om, hvad teori egentlig er, kan føre til en insisteren på identiteten som praktiker, selv når man bedriver forskning. Som forskere støder vi på metodologisk litteratur, som rigtigt nok kan være teoretisk forankret, men som i højere grad bærer præg af procedurer og eksempler end af egentlig teori. Eller vi har foretaget en litteratursøgning om emnet, vi vil undersøge, og opdager, at der allerede er foretaget et stort antal empiriske studier om emnet. En sådan bunke artikler kunne nogen også komme til at omtale som teori, uden at forskeren gør sig bevidste refleksioner om det. Derudover har vi dagligdagsbetydningen af teoribegrebet, hvor vi som mennesker siger, at vi har en teori om noget – en uforpligtende hypotese, hvor vi har en forestilling om, at noget forholder sig på en bestemt måde. Denne bog handler imidlertid om brugen af videnskabelige teorier i en specifik kontekst.

12

T E O R I I K VA L I TAT I V E S T U D I E R – H V O R F O R ?

Teori kan tillægges forskellig betydning og er ofte genstand for forskellige forventninger inden for forskellige fagtraditioner, som anvender kvalitative forskningsmetoder. Teori er et samlet udsagn, som forklarer dele af vores virkelighed, forbinder dele af den og placerer de enkelte dele i en større sammenhæng. Al tænkning indebærer teorier i forskellige former og af forskellig kvalitet.

I daglig tale siges det ofte, at ét er teori – noget andet er praksis. Men videnskabeligt set er teori slet ikke det modsatte af praksis, da teori netop sammenfatter udsagn om verden (Alderson 1998). Når teorier er implicitte og ikke synlige for dem, der bruger dem, fungerer de alligevel, men dog kun i det skjulte. Der findes både private teorier og common sense-teori, men også professionelle og videnskabelige teorier.

En videnskabelig teori er et sammenhængende og velunderbygget sæt antagelser om et specifikt aspekt af verden, som forudsiger eller forklarer et særligt fænomen, mens en model er en forenklet fremstilling eller billede på en teori (Malterud 2016). Samfundsvidenskabelige og psykologiske teorier er mere optagede af at forklare sammenhænge og definere begreber end at forudsige lovmæssigheder. Videnskabelige teorier styrer, hvordan praktikere og forskere indsamler og fortolker data, og de har betydning for, hvilke mulige løsninger vi kan forestille os. Teori påvirker, hvor man leder efter forklaringer – om det for eksempel er på individni-

13

2 2 T E M AT E O R I E R T I L K VA L I TAT I V F O R S K N I N G

veau, i familien, på arbejdspladsen, i skolen eller i det omgivende miljø.

Et videnskabeligt paradigme er vores forståelse af de grundlæggende antagelser om verden og viden om verden (Kuhn 1962). Paradigmer er mere generelle og overordnede end teorier, og de refererer til de betingelser og forhold, vi tager for givet, som vi ikke føler behov for at sætte spørgsmålstegn ved. Ontologi er den videnskabsteoretiske betegnelse for virkeligheden – det som findes, sådan som vi oplever det. Epistemologi er erkendelsesteori – læren om forståelse og viden. En grundlæggende forudsætning for forskning og videnskabelig praksis er, at der er overensstemmelse mellem ontologi og epistemologi. Til daglig tager vi måske dette for givet, men i kvalitative studier inden for medicinsk forskning støder vi på dette som en central udfordring.

Biomedicin er forankret i det positivistiske paradigme, hvor verden forstås som solide og entydige fakta.

Objektivitet og generaliserbarhed på gruppeniveau, som minder om naturlove, er derfor centrale elementer i biomedicinsk forskning. Når man anvender kvantitative metoder, hvor det handler om at optælle og måle, som fx i spørgeskemaer, må man antage, at den verden, der undersøges, er relativt stabil. I videnskabsteoretisk terminologi omtaler vi dette som en stabil ontologi. Dette indebærer, at de kategorier, forskeren arbejder med, ikke ændrer sig, men netop er stabile og kan standardiseres.

14

T E O R I I K VA L I TAT I V E S T U D I E R – H V O R F O R ?

Man arbejder enten med formelle kategorier, der er videnskabelig konsensus om, eller antager, at vi forstår det samme ved common sense-begreber. Positivisme er et relevant og dækkende epistemologisk grundlag for en ontologi af strukturelle objekter som for eksempel lårbensknogler eller andre elementer, som vi finder i alle mennesker. Sådanne fænomener skal forstås og defineres på nogenlunde samme måde af enhver, der har autorisation som læge.

Den sociale og humanistiske virkelighed, som læger arbejder i og er en del af, er på den anden side socialt konstrueret og menneskeskabt. Ved analyse af medicinsk praksis kan vi derfor ikke nøjes med det positivistiske paradigme og den biomedicinske epistemologi og teori.

Vi har også brug for forståelse af og viden om patienters og lægers subjektivitet i forhold til værdier, mening, mangfoldighed og erfaringer. Det fortolkende paradigme giver epistemologiske forudsætninger for kvalitative forskningsmetoder. I kvalitative studier er forskeren interesseret i, hvordan mennesker selv ordner, kategoriserer og agerer i verden, og hvad den sociale kontekst betyder for dette. Her kan man derfor tale om en flydende ontologi (Tjørnhøj-Thomsen og Reventlow 2021). Forskeren må involvere sig i den verden, der skal undersøges, for at frembringe forståelse og viden. Det vil sige at etablere og indgå i relationer med dem, der udforskes, fx ved at interviewe dem, observere dem eller på anden vis tage

15

2 2 T E M AT E O R I E R T I L K VA L I TAT I V F O R S K N I N G

del i deres liv og færden. Subjektivitet, refleksivitet og fortolkning er således centrale videnskabsteoretiske præmisser i alle kvalitative forskningsmetoder.

Den praktiserende læge bør integrere viden fra begge disse forståelsesmåder – i praksis er dette ikke et spørgsmål om enten-eller. Den almenmedicinske forsker bør desuden have epistemologiske kompetencer til at udvælge den forskningsmetode, der bedst svarer til forskningsspørgsmålets ontologi. Paradigmerne udgør det overordnede videnskabsteoretiske grundlag for videnskabelig erkendelse og vidensudvikling. Enhver, der ønsker at benytte sig af kvalitative forskningsmetoder, bør have kendskab til sådanne videnskabsteoretiske forudsætninger, både for at forstå den kvalitative forsknings gyldighed og for at undgå at tage principperne bag den kvantitative forskningstradition med sig ind i den kvalitative uden at opdage det. Det er imidlertid ikke teori på dette videnskabsteoretiske niveau, som er hovedtemaet i denne bog.

Her vil vi præsentere og behandle teori, der har et relevant og specifikt match til konkrete spørgsmål og analyser i vores forskningsprojekter. Sådanne teorier kalder vi for temateorier (engelsk: substantive theories). Men for at forstå temateoriernes plads i det store billede, må vi først sige lidt om det videnskabsteoretiske grundlag.

Filosofiske retninger som hermeneutik, fænomenologi, socialkonstruktionisme og poststrukturalisme udgør vigtige platforme for kvalitative forskningsmetoder. Disse

16

T E O R I I K VA L I TAT I V E S T U D I E R – H V O R F O R ?

historiske forudsætninger indgår med varierende tyngde i det fortolkende paradigme og langt de fleste kvalitative forskningsmetoder, uanset hvad metoden kaldes. Selv føler vi forfattere os mest hjemme i en socialkonstruktionistisk position, hvor udgangspunktet er, at mening og viden konstrueres og rekonstrueres gennem menneskers fortællinger i interaktion og kontekst (Berger & Luckmann 1967). For os som læger står dette ikke i kontrast til en forståelse, som også kan rumme fænomener med en mere stabil ontologi og tilhørende epistemologi. En sådan position kan betegnes som moderat socialkonstruktionisme. Den medicinske forsker behøver dog ikke en omfattende filosofisk uddannelse for at kunne arbejde med kvalitative studier på et forsvarligt niveau. De filosofiske retninger befinder sig på et overordnet teoretisk niveau, hvor de kun bidrager med generelle principper for fortolkning af de empiriske data i et konkret forskningsprojekt. Den medicinske forsker behøver heller ikke et indgående kendskab til store og overordnede grand theories, såsom Freuds psykoanalyse, Batesons systemteori eller Webers magtteori.

Den socialkonstruktionistiske position indebærer, at vi anerkender forskerens medvirken i alle led af vidensudviklingen. Man kan betragte de samme data med forskellige erkendelsesinteresser. I fortolkningsvidenskab skal det være tydeligt, hvilke antagelser der benyttes i et forskningsprojekt, og fra hvilket ståsted forskeren ar-

17

2 2 T E M AT E O R I E R T I L K VA L I TAT I V F O R S K N I N G

bejder. Dette kalder vi refleksivitet (Steier 1991). Teori kan anvendes som en deklaration af forskerens blik og forforståelse, og på denne måde gøre det intersubjektivt.

At tage udgangspunkt i eller inddrage en teori er med til at knytte et forskningsprojekt til tidligere forskning. Teori er med til at synliggøre, hvordan forskeren positionerer sig, hvorfra man ser sine data, og hvordan viden således situeres (Haraway 1991). For at vi skal kunne udvikle viden fra data, sådan som dette ser ud for deltagerne i vores undersøgelser, og som ikke er afgrænset i foruddefinerede svarkategorier, skal vi også vise læseren, hvordan vores definitioner er, og hvilke strategier vi bruger til at organisere vores data med.

Teoretiske perspektiver kan løfte en kvalitativ analyse fra opsummering og genfortælling til fortolkning og syntese. Den kan bidrage til udvikling af robuste begreber og beskrivelser, som forbindes med og samtidigt udfordrer eksisterende viden. På denne måde kan vi udvikle ny viden, som kan gøre en forskel for praksis, og ikke bare rapportere hvad deltagerne fortalte, da vi talte med dem.

På denne måde kan vores forskningsresultater placeres i sammenhæng med tidligere forståelser og forskning, ved at vi eksplicit trækker på, hvad andre allerede har tænkt inden for det område, vi skal undersøge. Temateorier kan være med til at skærpe vores fokus på problemstilling og analyse, således at den viden, vi får, er mere end blot vores egen forforståelse og en deskriptiv analyse. Derved

18

T E O R I I K VA L I TAT I V E S T U D I E R – H V O R F O R ?

kan viden fra analysen hæves over det enkelte empiriske felt til begrebsmæssigt at blive anvendeligt på et langt større område, med overførbarhed der rækker ud over den specifikke kontekst, hvor det empiriske studie har fundet sted.

I almenmedicinske kvalitative studier kan vi låne teori fra andre fagområder såsom socialvidenskab, psykologi, litteraturvidenskab og filosofi. Det vil fungere i denne sammenhæng, fordi læger, patienter og sundhedsvæsenet også er en del af samfundet, og fordi læger og patienter også er tænkende og interagerende mennesker (Alderson 1998). Teori fra andre discipliner kan være et godt udgangspunkt for at udvikle teorier, som er mere specifikke for almenmedicin. Her mener vi forfattere, at der er et stort potentiale. På den anden side har vi mindre tro på, at det er muligt eller hensigtsmæssigt at arbejde med at udvikle en unik og omfattende teori for almenmedicinen, som skal favne alt det særegne ved vores medicinske fagområde og -tradition. I tråd med fagets natur har vi brug for forskellige teorier for at forstå og udvikle en bred vifte af viden, som skal være dynamisk og kunne ændre sig over tid.

19