Issuu on Google+

Europa2020 vejen mod løsningen Fotograf: Andreas Bergmann Steen

Fotograf: Andreas Bergmann Steen

Fotograf: Andre Fotograf: Andreas Bergmann Steen

Fotograf: Andreas Bergmann Steen


Europabevægelsens fotoudstilling Med det danske EU-formandskab i 2012 ville Europabevægelsen sætte fokus på EU og gøre det mere nærværende for den danske befolkning. De danske politikere blev i debatten om EU kritiseret for ikke at have nok fokus på vigtigheden af formandskabet og for ikke at gøre det forståeligt for borgerne. Europa 2020- strategien afløste den tidligere Lissabon-strategi, der udløb i 2010. Strategien skal sikre, at EU bliver en videnbaseret bæredygtig økonomi, der kan levere arbejdspladser, et højt produktionsniveau samt skabe social samhørighed blandt det europæiske folk. Men hvordan kunne man sikre, at EU-formandskabet blev en succes politisk, men også en succes i inddragelsen af borgerne? Landsformand for Europabevægelsen Erik Boel udtrykte, at ”EU’s 2020- mål har stor betydning for alle EU’s borgere. Men hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om at opfylde målene, er EU’s borgere nødt til at stå sammen og gøre en fælles indsats. Men for at det kan lade sig gøre, er borgerne nødt til at forstå, hvad EU2020 går ud på”. Derfor var formålet med fotoudstillingen at vise, på en kreativ og æstetisk måde, hvad EU2020-målene ville betyde for den almene dansker. Fotoudstillingen skulle også vise danskerne, hvor vigtig Danmarks rolle er i EU, og hvorfor Danmark skal være et fuldbyrdet medlem.

Europa2020

vejen mod løsningen


Udstillingen besøgte Aalborg, Sønderborg, Aarhus, Odense, Bornholm og København. Til hver udstilling i de forskellige byer var der inviteret en række folketingspolitikere og medlemmer af Europa-Parlamentet til at debattere og holde oplæg. Under sloganet ”Vilje til Ændring” udviklede Europabevægelsen fotoudstillingen, der viste Europa2020-målene i konkrete hverdagssituationer. I samspil med virksomheder og organisationer blev der taget en række kreative fotografier for at oplyse danskerne om, hvordan EU påvirker deres liv. Målene er: • • • • •

75 % af befolkningen mellem 20-64 år skal være i beskæftigelse 3 % af EU’s BNP skal investeres i F&U ”20/20/20”- målene på klima- og energiområdet skal være opfyldt(herunder en emissionsreduktion på 30 %, hvis betingelserne er til stede) Andelen af unge, der forlader skolen tidligt, bør reduceres til under 10 %, og mindst 40 % af den unge generation skal have en uddannelse på tertiært niveau Der skal være 20 millioner færre mennesker, som risikerer et liv i fattigdom


Forskning spiller en central rolle i løsningen af EU’s store samfundsudfordringer. Ved at stimulere forskning og innovation i et samfund, styrker vi væksten på lang sigt. Med en investering på hele 3 % af EU’s samlede BNP, satser EU på at holde på de innovative virksomheder og dermed højne regionens konkurrenceevne, og i sidste ende vores levestandard. Ved at investere i forskning og udvikling, vil EU kunne tilbyde virksomhederne den dygtigste arbejdskraft, på trods af højere lønninger, og dermed forhindre at virksomhederne og deres arbejdspladser rykker til østen.

Europa2020

vejen mod løsningen


Det er generelt svært at definere fattigdom i en region som EU. FN opererer med en fattigdomsgrænse på $1,25 for lande med meget lave indkomster, og $2,15 for lande med en middelindkomst. Man arbejder med to begreber af fattigdom: Absolut fattigdom, der er manglen på husly, mad og vand, og relativ fattigdom, der er manglen på sociale behov som information, uddannelse og tryghed. Den finansielle krise har været med til at sætte et ekstra perspektiv på fattigdom, med en ændret holdning til, hvad det vil sige at være fattig, såvel som hvem der er fattige. Efter finanskrisens begyndelse er relativ fattigdom blevet begrebet, man i højere grad end tidligere bruger om fattigdom i den vestlige verden. Almindelige mennesker, både med erhvervserfaring og nyuddannede, står i dag uden arbejde og uden adgang til sociale behov, som at sende deres børn på lejerskole, eller give dem julegaver. Dette er mennesker, der gerne vil arbejde og forsørge sig selv, men som er forhindret på grund af nedskæringer i både den offentlige og private sektor. Blandt de hårdest ramte grupper i Danmark ligger ufaglærte, den erhvervsfaglige gruppe og folk med mellemlange uddannelser som professionsbachelorer*. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Statistik, okt. 2011

Europa2020

vejen mod løsningen


Fotograf: Andreas Bergmann Steen


Gennem simpel logistik, er det muligt at mindske transportsektorens CO2-udslip på vejtransporter med op til 9 % på 5 år. Økonomisk vækst og transport hænger uløseligt sammen, og transportsektoren er derfor en afgørende forudsætning for det industrialiserede samfund og nutidens levestandard. Transport medfører imidlertid udledning af CO2, som påvirker miljøet omkring os og udgør en vigtig udfordring for transportsektoren. Det kan virke svært at se, hvordan transportsektoren skal kunne mindske sit CO2-udslip for at opnå EU’s 2020 mål. CO2-udledning fra lastbilerne afhænger direkte af, hvor meget brændstof lastbilerne forbruger pr. km. Men derudover har faktorer som vægt af gods, kørselsmønstre, hastighed, terræn, vejr og rullemodstand også indvirkning på lastbilernes forbrug af brændstof. DSV er, som en global transportvirksomhed, et eksempel på hvordan alternativ tænkning kan mindske CO2-udledningen. DSV ECO er en metode, der går ud på, at kunderne giver DSV lov til at være længere tid om at transportere varerne fra A-B. Den ekstra transporttid bruger DSV til at optimere lastbilernes ruter og dermed oftere opnå fuldt lastede biler. Med bedre tid til planlægning og udnyttelse af kapaciteten slipper DSV for at have mange halvtomme biler kørende rundt og sparer derfor en del brændstof.

Europa2020

vejen mod løsningen


Samfundets økonomiske omkostninger, som følge af støjrelaterede følgevirkninger alene, er steget med 50 % siden 2003. Luftforurening forårsaget af transport er en af de mest negative faktorer på folkesundheden i den vestlige verden. Forureningen fra brændstofdrevne bilers udstødning er den mest sundhedsskadelige luftforurening, fordi udledningen foregår på gadeniveau, hvor vi færdes dagligt. Luftforurening forårsager lungekræft, hjertekar-sygdomme, astma og bronkitis og regnes for at være skyld i 3400 for tidlige dødsfald i Danmark om året. Men udover luftforureningen, har støjniveauet fra brændstofdrevne biler ligeledes en sundhedsskadelig effekt på mennesker. Den stressoptimerende støj kommer fra motorstøjen, når hastigheden ved bykørsel holdes under 50 km i timen, og når biler holder i kø eller ved lyskryds. Fordi elbiler hverken udleder udstødning eller støj, bidrager de til en sundhedsmæssig forbedring af den vestlige folkesundhed, og dermed en økonomisk gevinst for samfundet. Better Place er et eksempel på et alternativ til den almindelige benzinbil. Med ny teknologi vil det snart være muligt at udbrede brugen af elbiler blandt EU’s borgere. Teknologien er allerede en kendsgerning i Danmark, fordi Better Place har etableret et landsdækkende netværk af batteriskiftestationer.

Europa2020

vejen mod løsningen


Samfundet fungerer som en stor organisme, hvor vi hjælper hinanden og løfter i samlet flok. Det er derfor vigtigt at have flest mulige, både unge og ældre, på arbejdsmarkedet som muligt. EU kommer i fremtiden til at mangle arbejdskraft, og kæmper samtidig med en demografisk udvikling med flere ældre end yngre borgere. Det er vigtigt at få de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet, og de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet. Gennem videreuddannelse og omfordeling af arbejdskraften til sektorer, hvor der mangler arbejdskraft, kan vi bibeholde folk længere på arbejdsmarkedet og dermed løfte byrden fra de unges skuldre. Hvis samfundet skal kunne bære opgaven med at forsørge det stigende antal ældre, er det af altafgørende betydning, at flere bidrager til arbejdsmarkedet i flere år end tidligere.

Europa2020

vejen mod løsningen


Flere unge i EU skal gennemføre en grunduddannelse. Uddannelse er en vej ud af den finansielle krise, og gennem en uddannet befolkning kan EU sikre en varig levestandard. Derfor skal antallet af unge, der skal have en videregående uddannelse, øges. EU er udfordret af og har svært ved at hamle op med de lave lønninger i Asien, når det kommer til produktion. Vi må i stedet satse på at være et videnssamfund, der hvor ideerne og løsningerne skabes. Erasmus giver mulighed for at øge kvaliteten af de europæiske universitetsuddannelser. Ordningen giver europæiske studerende mulighed for et studieophold eller praktik i et andet europæisk land. Udlandsopholdet øger de studerendes internationale horisont og styrker sammenholdet mellem de europæiske uddannelsesinstitutioner og lande. På den måde bliver de studerende bedre rustet til at varetage de opgaver, der ligger på tværs af landegrænser, i en globaliseret verden, og kan hjælpe med at forbedre EU’s konkurrenceevne.

Europa2020

vejen mod løsningen


EU’s 2020-mål indebærer en 20 % CO2-reduktion i 2020, 20 % vedvarende energi i 2020 og 20 % energieffektivisering i 2020. Danmarks udledning af CO2 er høj, trods vores lands ringe størrelse. En reduktion af vores energiforbrug er derfor nødvendig. Omstillingen fra fossil til vedvarende energiforsyning har allerede sat sine spor. Siden 2006 er vores kulforbrug reduceret med en tredjedel, svarende til to mio. tons - fra ca. seks mio. tons i 2006 til fire mio. tons i 2010. Én metode er at gå fra kul til biomasse i produktionen af kombineret el og varme. DONG Energy vil med sit ”85/15” projekt reducere udledningen af CO2 pr. produceret kWh til 15 pct. af niveauet i 2006, over de næste 30 år. På den måde vil DONG Energys omstilling til biomasse bidrage til, at fremtidens varmeforsyning i de store, danske byer kan baseres på vedvarende energi.

Europa2020

vejen mod løsningen


Layout: Lance Brædder Foto: Andreas Bergmann Steen Fotograf: Andreas Bergmann Steen

Fotograf: Andreas Bergmann Steen

Fotograf: Andreas Bergm Fotograf: Andreas Bergmann Steen

Fotograf: Andreas Bergmann Steen

Europa2020

vejen mod løsningen


Europa2020