Slotshaven Gymnasium

Page 1

HTX HHX

HANDELS- OG TEKNISK GYMNASIUM

Velkommen til Slottet!

2 Gymnasiet vi skaber sammen

Slotshaven Gymnasium

- et fællesskab med uddannelse, nærvær og oplevelser

Fællesskab På Slottet kender vi hinanden og vi har plads til dig, uanset hvem du er. Du får venner på tværs af klasserne i frikvarterne, til innovationsdagene, idrætsdagen, sprogdagen, i valgfagene og hvis du arbejder i værksteder på HTX. Du møder 2. og 3. g'ere gennem dine tutorer, elevudvalgene, til Slotsugen, festerne og i Slotscafeen. Underviserne er til rådighed og selv rektor giver hånd til alle 1.g'ere i introugen. Derfor kommer du til at opleve Slottet som et trygt og nærværende fællesskab.

Uddannelse Slotshaven Gymnasium er en uddannelse, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Vi afprøver og eksperimenterer i laboratorier og værksteder. Vi besøger virksomheder, deltager i Science Cup, paneldebatter, DM i erhvervscase, har oplæg udefra og tager på studie- og sprogrejser. Du undersøger forskellige temaer med fagenes teori og arbejder med data, argumentation, problemløsning, formidling og studieteknik. Slottet giver dig en uddannelse, der gør dig klar til at læse videre, finde elevplads eller starte i job efter studentereksamen.

Nærvær Du er i gode hænder, hvis du møder udfordringer i løbet af dine tre år på Slottet. Der er kort vej til dine undervisere, vores relationskorps eller dine studie-

vejledere. Slottet tilbyder også mentorer, 4.g'ere og elevtjenesten, der består af sundhedsplejerske, psykolog, ungeguide og SSP konsulent. Vi spørger dig hellere en gang for meget om du trives på Slottet.

Oplevelser På Slottet får du tre år med lærerige oplevelser. Vi har stærke bånd til lokallivet og når en virksomhed besøger os, er det elevernes faglige og kritiske blik, der tester om produktet, brandet og markedsføringen virker. Virksomhederne tager ideerne med hjem, hvor elevernes input kommer i spil. Vi hjælper også med produktudviklingen, når eleverne skaber hjælpemidler til handicappede brugere. Og så får eleverne oplevelser med at udvikle produkter og virksomheder.

På Slotshaven Gymnasium lærer vi lokalt, men det globale er med i undervisningen i dagligdagen. Og når undervisningen flytter ud i verden får du oplevelser og læring for livet. Vi tilbyder sprogrejser til England, Tyskland og Spanien. Vores studieretninger kan føre dig til Airbus i Hamborg, Maserati Italien eller oZara Spanien. Du kan selvfølgelig også komme på de helt store rejser til Asien og USA.

3
Vi glæder os til at møde dig på Slottet

Studieretningsfag

Obligatoriske

fag

ST

Eksempler på valgfag

Fysik, Kemi, Teknologi, Matematik, Afsætning, IØ, VØ - A-niveau. Samfundsfag, Kulturforståelse, Psykologi - B-niveau.

Studieretningsfag

Teknologi

Kemi

Biologi

Fysik

Teknik

Matematik

Dansk

Idéhistorie

Markedskommunikation, Finansiering, Innovation, Musik, Filosofi, Astronomi, IdrætC-niveau.

ST International Økonomi

Afsætning

Engelsk

Obligatoriske

fag

Dansk

Erhvervsjura

Virksomhedsøkonomi

Naturvidenskabelige grundforløb

Produktudvikling

Engelsk

Informatik

Samfundsfag

Økonomisk grundforløb

Almen sprogforståelse

Matematik

Samfundsfag

Historie

Informatik

Spansk/tysk

4
HTX
HHX

HTX og HHX - sådan er

de opbygget

Grundforløb

På alle gymnasier har du et grundforløb, før du vælger studieretning. Grundforløbet varer de første tre måneder. Du får indblik i den gymnasiale uddannelse, du har valgt, og du lærer Slotshaven og dine nye fag at kende. Et vigtigt formål med grundforløbet er at give dig den bedst mulige start på uddannelsen. En start, hvor du hurtigt kommer til at føle dig hjemme og tryg. Et andet vigtigt formål med grundforløbet er, at du skal prøve nye fag, der sætter dig i stand til at vælge studieretning. Det hjælper vi dig blandt andet med gennem undervisningsaktiviteter, vejledning og evalueringssamtaler.

Grundforløbet afsluttes med to prøver, som hver tæller 1/4 karakter på dit endelige eksamensbevis.

HHX har prøver i fagene almen sprogforståelse (AP) og økonomisk grundforløb (ØG).

HTX har prøver i fagene produktudvikling (PU) og naturvidenskabeligt grundforløb (NV).

Se studieretninger

HTX HHX

Studieretningsforløb

En studieretning er betegnelsen for resten af din uddannelsestid på Slotshaven og består af særlige fag og aktiviteter, som vi vinkler efter studieretningen. Du kan læse mere om studieretninger her i brochuren og på vores hjemmeside.

Obligatoriske fag

På HHX og HTX har du en række obligatoriske fag som dansk, matematik, samfundsfag og engelsk. Det er fag, som man har på alle de gymnasiale uddannelser. De obligatoriske fag udgør den største del af din uddannelse, og nogle af dem har du i alle tre år. Derudover er der profilfag, som er særlige for henholdsvis HHX og HTX (se side 12-13).

Valgfag

Efter 1.g kan du vælge valgfag, som du kan se her ved siden af.

5

En tryg start

Introugen - din første uge på Slottet I den første uge er der planlagt en række forskellige introaktiviteter, som skal hjælpe dig med at lære dine nye klassekammerater at kende og skabe tryghed. Du lærer at finde rundt på skolen, bliver introduceret til Lectio, vores kommunikationssystem, og du møder studievejledere, undervisere og alle de andre på skolen. Hvert år tager vi et dronefoto med alle elever og ansatte på skolen, og fejrer skolens fødselsdag med kage i kantinen. Og så sørger vi selvfølgelig også for, at du i introugen kommer ud af skolen og laver noget sjovt i fællesskab med dine nye venner.

Tutorerne er klar

Tutorerne er eksperter i hverdagen på Slotshaven. De hjælper dig i gang med alt det, du har brug for at vide, så du føler dig som en del af Slotshaven. Allerede i april går de i gang med at planlægge din start på Slottet. De finder på sjove ting både på Slottet sammen med dine nye kammerater, men også andre steder i byen, f.eks. is på havnen, padel i Sportsbyen, bål og skumfiduser i Naturpark Holbæk, pizza i strandparken og udfordringer i klatreparken.

4. g’erne

Hvert skoleår ansætter Slotshaven nogle 4.g'ere, som er vores egne studenter. De arbejder på Slottet et år og hjælper dig med studiestart, lektier, opgaver og til løs snak om festerne, elevudvalgene og underviserne. De har trods alt lige været igennem det hele.

Før sommerferien

Du bliver sammen med dine forældre inviteret til informationsmøde på Slotshaven i juni måned. Mens dine forældre hører om hverdagen på Slotshaven, får du mulighed for at møde dine nye klassekammerater og tutorer.

Rektortime

I løbet af de første måneder har alle klasser en rektortime. Her taler vi bl.a. om jeres ønsker og forventninger til skoleåret.

Studieretningsønske: Vi hjælper dig, du vælger I efteråret holder vi en messe, hvor undervisere og nuværende elever fortæller om studieretningerne. Vejlederne er også til rådighed for dine spørgsmål, hvornår de end måtte dukke op. Og så gør grundforløbet dig klogere på dine ønsker for studieretning.

Hvad rører sig på Slottet

Når skoleåret er i gang, har du hele tiden god adgang til viden. Slottet har fællesmøder i kantinen, nyhedsbreve fra rektor ca. hver 14. dag og relevant viden på slotshaven.dk, slotshaven-studieportal.dk og Slottets Facebook og Instagram.

6

Mød fire 1. g’ere

HHX Lasse, bor i Mørkøv, 17 år

Annika, bor i Mørkøv, 18 år

Hvorfor har du valgt HHX på Slotshaven?

Lasse: Jeg havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Og jeg valgte hhx, fordi der er nogle praktiske og business-rettede fag her, som passer til mig.

Annika: Jeg havde ikke lyst til at tage folkeskolefagene en gang til, bare på et højere niveau, som på stx. Jeg synes, det lyder spændende med nogle andre fag.

Hvordan har det været at starte her?

Lasse: Jeg synes det har været virkelig godt. Vi var i Sportsbyen med hele årgangen. Det har været hyggeligt at lære de andre at kende, og stille og roligt finde ud af, hvem man bedst kan sammen med.

Annika: Jeg er kommet i en god klasse, og det er kommet helt naturligt med at lære hinanden at kende.

Hvordan er undervisningen?

Lasse: Lærerne er fremragende og vildt søde, og fagene er interessante. International Økonomi og Økonomisk Grundforløb er spændende, fordi jeg kan se mig selv bruge det til noget ude i den virkelige verden.

Annika: Fagene er mere interessante, end vi er vant til fra folkeskolen. Lærerne gør det spændende at være en del af, og man sidder ikke bare og lytter. Man er en del af undervisningen.

Hvordan er det sociale liv på Slotshaven?

Lasse: Man kan mærke, at skolen lægger vægt på de sociale arrangementer. Slottet har en god størrelse, så man kan lære mange folk at kende, fra de andre klasser og årgange også.

Annika: Jeg har hørt om Fredagsbar og Fraggelfest fra mine venner, så det ser jeg frem til at opleve.

Monique, bor i Sønder Jernløse, 16 år Niels, bor i Holbæk, 17 år

Hvorfor har du valgt HTX på Slotshaven?

Niels: Fordi jeg er vild med naturfag og matematik. Jeg så, at man ikke skal have tysk på htx, men har tid til de fag, jeg interesserer mig for.

Monique: Jeg er mest til de tekniske fag og begge mine brødre har gået her, så jeg vidste, at der var noget jeg interesserer mig for.

Hvordan har det været at starte her?

Niels: Det er gået hurtigere, end jeg havde forventet med at lære hinanden at kende. Jeg tror, det er fordi os der har valgt htx har nogle fælles interesser, og så har vi altid noget at snakke om. Det hjalp også at vi htx'ere var i Klatreparken den første uge.

Monique: Jeg går i en meget fjollet klasse, men på en god måde. Alle kan med hinanden, og det hele kører bare.

Hvordan er undervisningen?

Niels: Vi laver både gruppearbejde, og lærer teori. Lærerne er meget dygtigere til de naturvidenskabelige fag her.

Monique: Det er rimelig godt indtil videre. I fagene lærer jeg noget, jeg ikke vidste i forvejen. Lærerne er gode til at forklare, og få mig med på det.

Hvordan er det sociale liv på Slotshaven?

Niels: Jeg har hørt om festerne og festudvalget og de andre udvalg. Der er et godt grundlag for at socialisere her på Slottet.

Monique: Jeg glæder mig til Fraggelfesten, det er et sted hvor alle klasserne samles, det bliver sjovt.

7
Lasse og Annika Monique og Niels
HTX

Elevudvalg - alt det eleverne finder på

Elevråd: Her har alle klasser adgang og diskuterer forbedringer til skolegangen i dialog med ledelsen. De stiller også med repræsentanter til bestyrelsen og arbejdsmiljø-gruppen.

SoMe: På Slottet bestemmer eleverne indholdet på Instagram og TikTok. Nogle af vores elever har mere end 250.000 visninger på TikTok, når de lægger noget op. Derfor er eleverne dygtigst til at styre de sociale medier, i deres eget udvalg. Vi giver dem selvfølgelig workshops og oplæg fra influencers som tak, så også eleverne kan dygtiggøre sig.

Event: Lan-, film- og NBA i biografen. Det er bare eksempler på eventudvalgets arbejde i løbet af året. 100 deltagere til LAN og ja, vi har faktisk biografsæder i vores biograf i kælderen, som kan have 30 gæster til arrangement. Hvis du har en god ide til en event, er det bare at melde sig ind i udvalget.

Studiecafe og 4.g'ere: Vi ønsker at hjælpe alle vores elever. Derfor har vi studiecafe for dem hvor lektierne og opgaverne trænger sig på, så de ikke bliver en uoverstigelig udfordring.

Pantudvalg: Rundt på Slottet står der spande til dåser og flasker. Dem samler og panter udvalget og donerer pengene til godgørende formål efter deres eget valg.

Fagudvalg: Alle elever kan starte et fagudvalg, hvis de har et særligt fag de brænder for. Når et fagudvalg kommer med forslag, så lytter underviserne.

Sport: Sportsudvalget har ført Slottet til Vejle til DM i indefodbold for handelsskoler og til skolehåndbold i Sønderjylland. Vi konkurrerer mod resten af landet. Så hvis du er vild med sport, så meld dig ind i sportsudvalget.

Fredagsbar: Eleverne har deres egen bar under jorden. Kun eleverne har adgang, så du kan ikke se nogle billeder fra den. Der er hyggelig stemning når der 6-8 gange om året starter fredagsbar efter skole.

Slotscafe og musik: Til slotscafeerne er der rolig stemning og scene for dem som vil vise noget. Du kan synge karaoke, læse højt, afprøve dit comedy materiale, rappe, lave et kemiforsøg, kun din fantasi skal sætte grænserne. Man kan også bare sidde og lytte og hygge. Musikudvalget optræder også her og kan i øvrigt altid bruge skolens øvelokale.

Galla: 3.g'erne holder deres store fest, underviserne er med, kjolerne er smukke og blazerne snorlige. Den klasse der vinder for at være ”mest galla”får refunderet sine billetter, så der bliver holdt på formerne.

Fest: Hvert år arrangerer festudvalget ca. fem fester på Slottet med tema og nogle med gæster. Fuldt hus til festerne giver dig en aften med 700 glade mennesker og samler årgangene på det samme dansegulv.

8

Det siger eleverne...

Stine Schou, htx student (2014): ”Første gang jeg stod som grøn htx-student i et laboratorium på min nye farmaci-uddannelse, oplevede jeg, hvor langt foran jeg var på viden om at lave forsøg i et laboratorium”.

Underviser Jørgen G: ”Nå Marius, nu går du i 2.g, men hvad husker du egentlig bedst fra 1. år?”

Marius 2.e: "Helt sikkert vores besøg på Airbus flyfabrikken i Hamborg, studieturen 1.g. Du havde jo fortalt det i undervisningen, men det var her jeg så og rigtig forstod, hvordan en global flyproducent er afhængig af sine internationale underleverandører, før de kan sende deres næsten færdige fly til Frankrig til sidste testflyvning.”

Camilla Gettermann, HHX student (2014): ”Jeg har startet virksomheden C-Social hvor jeg tilbyder sparring, vejledning og rådgivning til at få succes på de sociale medier for virksomheder.”

Jonas Boesen, HTX student (2014): ”Jeg valgte at bruge min HTX til at læse cand.merc.jur. på CBS og er i dag erhvervsjuridiskfuldmægtig i Bruun & Hjejle”.

Underviser Rikke: “Hvad husker I særligt fra studieturen sidste år, drenge?”

Kasper 3.r: “Der var selvfølgelig masser af sjov og ballade på vores tur til Budapest, men jeg husker helt sikkert bedst vores tur til Paks, atomkraftværket i Ungarn. “

Magnus 3.r: “Ja, det var en vild skoledag, bare lidt ærgerligt, at vi ingen billeder måtte tage, hvem skal nu tro på, at vi var der?”

9

Slotsuge

- en anderledes uge på Slottet!

Hvert år i januar fjerner vi dit normale skema i en uge. Her får du nemlig selv lov til at bestemme, hvad du vil. Under Slotsugen har vi haft elever, der har været på sprogrejser, lavet frivilligt arbejde i Sydafrika eller lært om kultur og samfundsforhold på rejser i Europa. Rejserne betaler man selv.

Du kan også blive på skolen og arbejde med VR, journalistik, matematik, skriftlig formidling og meget andet. Vil du afprøve dine fremtidsdrømme, kan du tage i praktik i en virksomhed. Mulighederne er mange.

Hvorfor har vi Slotsuge? Fordi vi tror på, at man lærer en masse, når man fordyber sig i noget, man selv har valgt. Og så er det i øvrigt smaddersjovt, og du lærer elever fra de andre klasser at kende.

Vi fjerner alt fra dit skema i slotsugen

Her får du nemlig selv lov til at bestemme, hvad du vil fordybe dig i.

10

Den virtuelle verden

Du kan både få lov til at opleve Virtual Reality og selv lære at skabe den. I vores VR-laboratorium får du adgang til VR-udstyr, som hjælper dig ind i en helt anden verden. Du kan få særlig VR-undervisning, men du kan også opleve at skulle bruge VR i den almindelige undervisning. I fritiden har du adgang til at lege med vores VR-udstyr.

På Slottet har du adgang til 3D print både i og udenfor skoletiden.

Innovation, konkurrencer og talent

Du får adgang til ca. 300 iBøger , så du kommer stort set ikke til at slæbe på tunge bøger.

®

Science Cup, DM i Erhvervscase og Teknologi, Company Programme, Georg Mohr. Hvis du er god til matematik, eller kan lide at arbejde innovativt, udtænke produkter, forretningsmodeller og koncepter, så har du mulighed for at afprøve dig selv i konkurrence med unge fra hele landet og måske endda internationalt.

Vi har også en række talenttilbud, for eksempel Akademiet for Talentfulde Unge.

11

HHX - tæt på erhvervslivet

HHX er for dig som er interesseret i business, investering, virksomheder, innovation og økonomi i samfundet. Det er for dig, som vil lære om markeder og afsætning af produkter, mens du også bliver klogere på sprog og kultur. Afsættet er erhvervsorienteret med både lokalt afsæt og internationalt udsyn. Du rustes til videregående uddannelser, eller et job inden for alt du kan forestille dig om erhverv og finans eller markeder og sprog.

I hverdagen vil du opleve, at du bliver klogere på samfundet og virksomhederne. Pludselig træder du ind i butikkerne eller handler på nettet med et helt nyt blik for kundeoplevelsen og tankerne bag. Du lærer også om hvordan man bedst markedsfører og afsætter et produkt. Og så er det ikke nogen hemmelighed, at Slottet havde iværksætteri og innovation på skemaet, inden Løvens Hule blev danmarkskendt, så det gør vi også godt.

Du kan selv vælge, via studieretningerne, om du særligt ønsker at blive klogere på handel, økonomi og kultur i et

Studieretningsfag

FINANS

Virksomhedsøkonomi A

Afsætning A

Studieretningsfag

INNOVATION

Afsætning A

Innovation B

globalt perspektiv. Eller du kan også få fokus på kommunikation, samarbejde og kultur mellem mennesker i hele verden. Du kan også dykke ned i den konkrete drift af virksomheder med afsæt i det økonomiske, matematiske og finansielle. Du kan altså blive stærk til investering og økonomistyring.

Er du mere en popcornhjerne, kreativ med mange ideer eller bare afklaret om den ene gode idé du har, så kan du vælge HHX og få en faglig tilgang til at udvikle og afprøve ideer til start-ups. Hvert år har vi iværksætteri på skemaet, når vi afholder innovationscamps og konkurrencer med inddragelse af erhvervslivet. Brænder du for de store linjer i samfundsøkonomien, bæredygtighed eller de globale magtkampe og virksomhedernes beslutninger og adfærd i en national, europæisk og global kontekst så kommer du også til at finde dit faglige ståsted på Slottet.

Alle studieretninger er på studierejse.

Studieretningsfag

GLOBAL

Studieretningsfag

INTERNATIONAL BUSINESS*

International økonomi A

Afsætning A

GRØN
OG
ØKONOMI
12
*Studierejse hvert år. Alle 3 rejser samlet pris 25.000 kr Profilfag Almene
Valgfag Afsætning B/A Matematik B/A Kulturforståelse C/B Innovation B* Tysk B/A eller Spansk A Psykologi C/B Virksomhedsøkonomi B/A Dansk A Finansiering C Organisation C Erhvervsjura C/B Historie B Musik C Informatik C/B International økonomi B/A Engelsk A Idræt C Samfundsfag C/B Markedskommunikation C Innovation C A
*
A,
Virksomhedsøkonomi A International økonomi A
fag
betyder,
at du har faget på højeste gymnasieniveau i alle 3 år. Et fag på B-niveau har du i 2 år og C-niveau er etårs-fag
Kun for studieretningen Innovation
B
og C angiver niveau

HTX - klædt på til fremtiden

HTX er for dig som vil arbejde naturvidenskabeligt og teknisk med at undersøge verden, analysere problemer og udvikle løsninger. Du veksler mellem teori og praksis i klassen, laboratorier og værksteder. Blandingen mellem naturvidenskab og teknik er særlig for HTX, og stimulerer din evne til at være kreativ og skabende i problemløsningen. Se bare når Slottets elever udvikler et personaliseret UV-armbånd, så du kender UV-indekset, der hvor du står. Eller den bakteriefrie sæbedispenser til sundhedssystemet. Eller dyrker alger for at udvikle olie til biodiesel. Eller et VR læringsspil om solsystemet, du kan bare træde ind. Og så kom Slottet på andenpladsen i landsfinalen i Science Cup 2022, fordi eleverne havde udviklet bionedbrydeligt engangsbestik.

HTX samler fagligheden fra naturvidenskaben og teknik og flytter det ind i de produkter du ønsker at udvikle. Fokus afhænger af dit valg af studieretning. Den naturvidenskabelige tankegang er afsættet når vi via teori,

observation og eksperimenter undersøger hvordan verden virker og påvirkes med fokus på matematik og fysik.

Naturvidenskaben er også tilgangen når vi arbejder med sundhed og miljø. Menneske, krop og miljø undersøges i laboratorierne med fokus på f.eks. mikrobiologi, gensplejsning, stamceller, fysiologi, DNA analyser eller hvordan alger kan dyrkes og bruges i biodiesel.

På HTX kan du også arbejde med den digitale virkelighed og den kommunikation, software og produktudvikling samt grafiske design som det digitale er udformet med. Det er også her, du kan lære om skridtet fra at være bruger til at være producent via kompetencer fra programmering. Så hvis du kan lide datadrevet kommunikation, grafisk design, IT produktudvikling, interaktive medieoplevelser og formidling af kampagner, finder du også det på HTX.

Studieretningsfag

MAT-FYS

Matematik A

Fysik A

Studieretningsfag

KOM-DES

Kommunikation/IT A

Design B

Studieretningsfag

PRO-KOM

Kommunikation/IT A

Programmering B

Studieretningsfag

MAT-BIOTEK

Matematik A

Bioteknologi A

13
Samfundsfag C/B Engelsk B/A Dansk A Idéhistorie B Informatik C/B Profilfag Almene
Matematik B/A Innovation C Bioteknologi A* Idræt C Teknologi B/A Fysik B/A Biologi C/B Kemi B/A Musik C Kommunikation/IT A* Filosofi C Programmering C Teknik A (3. år) Psykologi C/B
fag Valgfag
* Kun for studieretninger med disse fag
A, B
Samfundsfag C/B Engelsk B/A Dansk A Idéhistorie Informatik
A betyder, at du har faget på højeste gymnasieniveau i alle 3 år Et fag på B-niveau har du i 2 år og C-niveau er etårs-fag
og C
angiver niveau

Huen i hånden og din fremtid

Efter tre år på Slottet er du vokset som menneske. Du er blevet klogere og har lært at gøre tingene selv. Vi har fyldt din rygsæk med undervisning, studieture, virksomhedsbesøg, talentprogrammer, praktik, foredrag, karrieredage og gode venskaber som samlet set har bragt dig nærmere din egen drøm for fremtiden. Vi lover i hvert fald, at du står tilbage med følelsen af at være bedre rustet og klar til resten af dit liv. Det ved vi, fordi vi spørger vores tidligere elever.

14

Kreativitet og nytænkning er nøgleord på Slotshaven

Det kan du bl.a. opleve i undervisningen, rækken af innovationscamps og i de forskellige talenttilbud.

15
Vil du vide mere? Hanne Skovgaard Larsen (+45) 21 77 48 92 hsl@slotshaven.dk Peter Schroeder (+45) 29 66 01 39 pes@slotshaven.dk - så kontakt vores studievejledere Jeg håber vi ses på Slottet, indtil da følg med og mød vores elever på vores sociale medier. Rektor Brian Juul Slotshaven 1 4300 Holbæk 72 290 200 www.slotshaven.dk ReklameService.dk · 59516615 HANDELS- OG TEKNISK GYMNASIUM

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.