
1 minute read
Som tømrerelev er Kasper med til at skabe undervisningen
På trods af sine kun 26 år har Kasper Holm-Henriksen prøvet meget i sit liv, når det kommer til uddannelse og arbejde. Først tog han en HHX, så rejste han rundt i verden for en hjerneforskningsvirksomhed, inden han var med til at bygge en fitnesskæde op. Og nu er han i fuld gang med uddannel-sen til tømrer i Holbæk:
”Tømrer kommer egentlig fra barnsben af, da både min oldefar og tipoldefar var tømrere, og gnis-ten for faget kom for alvor, da jeg hjalp nogle kammerater med at bygge hus. Jeg fandt ud af, at jeg ikke er til kontorjob - jeg skal bruge mine hænder til at produ-cere noget. Dét giver mening for mig.”
Det får han mulighed for i virk-somheden Canbyg, hvor han er i lære, og hvor han arbejder med klimavenlige materialer. Noget, han har taget med tilbage på skolen. For her sker den gode læring i samspil mellem elever og lærere:
”På hovedforløbet spurgte jeg min lærer, om jeg kunne få lov at lave min opgave i klimavenlige materialer som i virksomheden. Jeg fik et ja og gik i gang. De andre elever blev hurtigt nysgerrige på mit arbejde, og det var bare fedt at være med til at tage uddannelsen et nyt sted hen og ændre lidt på det traditionelle,” forklarer Kasper, som ser frem til et spændende arbejdsliv som tømrer.
”Lige nu er min plan at blive svend og fortsætte med at arbejde i Canbyg, inden jeg senere skal være selvstændig og have mit eget - og måske læse til bygningskonstruktør. Og så glæder jeg mig bare til at se, hvordan faget udvikler sig i fremtiden. Og være med til det,” slår den afklarede tømrerlærling fast.