

Folkekirken på Frederiksberg

MØDE MED DE DØDE
Allehelgensdag 3. november 16.00 kan børn fra 6 år komme på en stemningsfuld kirkegårdsvandring og opleve skuespillere levendegøre både kendte og ukendte, der ligger begravet på Solbjerg Parkkirkegård.

HØJSKOLEDAG
Lørdag 2. november 10.00-14.00 inviterer Sankt Markus Kirke til Højskoledag med teolog og lektor Mickey Gjerris, der fortæller om de etiske aspekter ved aktiv dødshjælp.

KONCERTER
I DIN KIRKE
Koncertkalenderen bugner i november måned. Søndag 3. november 16.00 kan du fx i Mariendal Kirke lytte til blæserkvintetten Atlas CPH, der har specialiseret sig i ny kompositionsmusik.
Ud med stress, ind med flow og ro
Når du arbejder med et håndværk, vil du opleve, at det kan give dig en mental ro. CRAFT-instruktør
Betina Køster og studiepræsterne hjælper unge med at få et bedre fokus på trivsel og sundhed
Flow, der modvirker stress
Når du skaber noget med hænderne, er det også godt for dit hoved. Det kan være alt fra at strikke, hækle, lave collager, upcycle til at tegne, male, sy, brodere eller en anden interesse, der optager dig, og hvor du udfordres. Når du fordyber dig i noget, du elsker at lave og også udfordrer dig selv, bliver din bevidsthed beslaglagt. Du glemmer dig selv for en stund og mister tidsfornemmelsen. Så er du kommet i flow, og din krop producerer automatisk bl.a. dopamin, hvilket giver dig en følelse af glæde og tilfredsstillelse og samtidig modvirker stress.
Du er i gode hænder, når diakonikonsulent Betina Køster fra Menighedsplejen i Danmark i samarbejde med Sct. Thomas Kirkes studie- og sognepræster Charlotte Cappi Grunnet og Dorte Thomsen inviterer til hyggelige workshops, hvor der arbejdes bæredygtigt med strik, hækling, syning, redesign af tøj og andet håndværk.
Samtidig fortæller Betina Køster om CRAFT-psykologien og hvordan det at arbejde med hænderne er med til at skabe mental trivsel og sundhed. ”I hver workshop arbejder vi med forskellige temaer. Både fælles og egne projekter. Alt sammen med selvfordybelse, der giver ro i kroppen. Hver gang slutter vi af med at spise sammen,” fortæller Betina Køster.
Du er ikke alene
Det kan være svært at være i et fællesskab, hvis det kun handler om faglighed. Derfor er der flere unge, som vælger fællesskabet fra. I Sct. Thomas Kirke har du mulighed for at komme med i et kreativt fællesskab, der også øger din trivsel.
”I mødet med andre unge på 20-35 år vil du opleve en mindfulness, hvor stress og tankemylder forsvinder, når vi sidder sammen med hver vores håndværk. Vi slukker

mobilerne og både taler og tier sammen,” siger Charlotte Cappi Grunnet.
Frembring noget meningsfuldt
I CRAFT-psykologien bliver håndværk og psykologi koblet sammen gennem psykologiske teorier og det at frembringe noget fysisk med hænderne, som har en gavnlig virkning for vores sundhed og trivsel.
Begrebet er opfundet af den danske kunsthåndværker og psykolog Anne Kirketerp, som er solidt uddannet indenfor begge områder.
Gennem CRAFT-aktiviteten vil du opleve, at din passion, hobby eller blot interesse har en afgørende indflydelse på øget trivsel i din hverdag. Når du glemmer alt omkring dig og fordyber dig helt i dit håndværk, kommer du i flow, der tager dig væk fra dig selv for en stund og ind i skabelsens
univers. Her finder du ro, øger din evne til at præstere og oplever glæde og optimisme.
CRAFT - workshops - hvor og hvornår
Hvornår : Onsdag i ulige uger, foreløbig frem til og med 4. december 2024, kl. 16.30 - 20.00
Hvor : Sct. Thomas Huset, Rolighedsvej 29B.
Hvem : CRAFT-instruktør Betina Køster og studiepræster Charlotte Cappi Grunnet og Dorte Thomsen
Pris : Gratis
Læs mere på sanctthomaskirke.dk
SÆRLIGE GUDSTJENESTER
Her er et par eksempler på de særlige gudstjenester, som kirkerne på Frederiksberg afholder i løbet af november måned. En samlet oversigt over søndagens højmesser findes på folkekirken-frederiksberg.dk
Onsdage 19.00
PRÆDIKESTOL 6.11: Skuespiller Thure
Lindhardt. 13.11: Forfatter Nadia Kløvedal Reich. 20.11: Økonom og lektor på CBS Birthe Larsen. 27.11: Radiovært Christoffer Emil Bruun.
SCT. THOMAS KIRKE
Fredag 1. november 17.00
SKUMRINGSGUDSTJENESTE I den mørke tid - fra oktober til marts - er der skumringsgudstjeneste den første fredag i hver måned. De forskellige kor, som holder til i Lindevang Kirke, medvirker på skift ved disse aftengudstjenester. Denne gang deltager Solsikkekoret under ledelse af Asker Hvidepil.
LINDEVANG KIRKE
Søndag 3. november 16.00
MINDEGUDSTJENESTE Ved gudstjenesten allehelgensdag mindes vi dem vi har mistet.
FREDERIKSBERG KIRKE
Onsdag 6. november 9.30
SPIS BRØD TIL Morgenandagt med efterfølgende morgenmad. Ved sognepræst Martin Elvstrøm-Vieth.
GODTHAABSKIRKEN
Torsdag 7. november 17.00
MUSIKGUDSTJENESTE med fortolkninger af Amy Winehouse sange. Med pianist Sanne Graulund og solist Hannah Kier. Ved sognepræst Bettina C. Tranberg.
SCT. LUKAS KIRKE

Gå i Natkirke og lyt til samtaleforedrag med teoretisk fysiker og professor emeritus, Holger Bech Nielsen. Foto: Sofus Graae
Torsdag 14. november 17.00
SORGSTUND er et lille helle i hverdagen, hvor man kan komme med sin sorg - gammel som ny. En kort gudstjeneste formet som en mosaik af fællessang, musik og ord til eftertanke. Efter gudstjenesten vil kirken byde på et glas vin og muligheden for en snak. Ved hospice- og diakonipræst Charlotte Clante.
GODTHAABSKIRKEN
BØRN & FAMILIER
Onsdag 6. og 20. november 17.00
SLOTSVESPER Et rum til fordybelse og ro, hvor der veksles mellem poesi og visdom i musikalske rammer. Slotsvesper er for alle.
FREDERIKSBERG SLOTSKIRKE
Fredag 29. november 19.00
NATKIRKE Jazzgudstjeneste og foredrag. 20.30: Samtaleforedrag med teoretisk fysiker og professor emeritus, Holger Bech Nielsen og journalist og chefredaktør på Illustreret videnskab, Jonas Kuld Rathje. Samtaleforedraget vil kredse om Holger Bech Nielsens teorier og menneskets placering i universet. Musik ved pianist Sanne Graulund og saxofonist Daniel Lindberg. Gudstjeneste ved sognepræst Bettina C. Tranberg.
SCT. LUKAS KIRKE
Det er for børn
Find et hold med babysalmesang, der passer til dit barns alder og få store oplevelser med musik og sansning. Her kan du se et udvalg af de nye hold, der begynder i november. Resten af holdene finder du på folkekirken-frederiksberg.dk og kirkernes egne hjemmesider
Mandage 10.00, 11.00 og 12.00
BABYSALMESANG er et musikalsk tilbud til dig og dine mindste. Vi fylder kirken med sang på de smås præmisser. Vært: Nanna Bottos.
SCT. LUKAS KIRKE
Mandage 16.00 og 17.00
LILLEKOR OG FAMILIEKOR 16.00: Lillekoret er for dig, der er mellem 4-8 år. Vi leger, synger og har det sjovt med vores stemmer. 17.00: I familiekoret er alle velkomne - børn, forældre, bedsteforældre. Vi hygger os og møder hinanden gennem sangen. Vært og korleder: Clara Bjerregaard Graversen.
SCT. LUKAS KIRKE
Tirsdage 10.00
BABYSALMESANG Vi synger skønne danske salmer og de bedste børnesange. Hvert forløb er på 6-9 gange. Det er også muligt at hoppe på i midten af et forløb, hvis der er plads. Pris: 100 kr. for et forløb. Tilmelding på sankt-markus.dk.
SANKT MARKUS KIRKE
Torsdage 10.00 og 11.00
BABYSALMESANG for børn fra 3-6 måneder: 10.00-10.45 og 6-9 måneder: 11.00-11.45. Iben Silberg underviser. Pris: 100 kr. Se mariendalkirke.dk for tilmelding.
MARIENDAL KIRKE
Torsdage 14.00
BABYSALMESANG med Annika Hamann. For børn på 2-8 mdr. Pris 250 kr. for ti gange. Tilmelding via sms på 6077 6663. Nyt hold 14. november.
SCT. THOMAS KIRKE
Tirsdage 15.45 og 16.45
BØRNERYTMIK for børn fra 1-3 år: 15.45-16.30 og 3-5 år: 16.45-17.30. Iben Silberg underviser. Pris: 100 kr. Se mariendalkirke.dk for tilmelding.
MARIENDAL KIRKE
Søndag 3. november 15.00
ALLEHELGEN For børn og deres voksne. Efter gudstjenesten laver vi bivokslys og huskedimser.
SANKT MARKUS KIRKE
Søndag 3. november 15.00
ALLEHELGEN Familiegudstjeneste hvor vi mindes de døde og tænder lys for dem, vi har mistet. Dramaholdet opfører stykket ”Beskeden”. Efterfølgende halloweenaktiviteter ved FDF F4. Kom gerne udklædt! GODTHAABSKIRKEN
Søndag 3. november 16.00
MØDE MED DE DØDE. Allehelgensdag er den dag, hvor vi mindes vores døde og i skumringen inviterer Folkekirken på Frederiksberg til en stemningsfuld kirkegårdsvandring. Undervejs kan du opleve skuespillerne Kristine Nørgaard og Thomas Knuth-Winterfeldt levendegøre både kendte og ukendte, der ligger begravet på Solbjerg Parkkirkegård. Tilmelding på folkekirkenfrederiksberg.dk. SOLBJERG PARKKIRKEGÅRD
Onsdag 6. november 15.45
PUSTERUMMET Få et pusterum med musik og en god historie på vej hjem fra børnehaven. Vi byder velkommen 15.45, men vores organist spiller stille og
afslappende musik fra 15.30. Kom med og nyd det rolige og fredfyldte kirkerum. FREDERIKSBERG SLOTSKIRKE
Onsdag 6. november 17.00
MINIPUT HALLOWEEN Vi leger os igennem en gudstjeneste om at være modig. Vi uhygge-hygger i kirkerummet med det farligste vi ved og tænder lys for dem vi savner midt i alt det lidt uhyggelige. Kom og vær med i dit allerfarligste skrud. Uhyggeniveauet er tilpasset alderen 2-5 år. Varm aftensmad to-go for 30 kr. pr. voksen, børn spiser gratis.
FLINTHOLM KIRKE
Torsdag 7. november 11.45-12.30
NYT HOLD BABYSALMESANG
Musikpædagog Annika Hamann står for undervisningen, hvor vi synger, leger og spiller. Bagefter hygger vi med kaffe, te og kage. Tilmelding og betaling via solbjergkirke.dk.
SOLBJERG KIRKE
Find et hold med babysalmesang, der passer til dit barns alder og få store oplevelser med musik og sansning. Her kan du se et udvalg af de nye hold, der begynder i november. Resten af holdene finder du på folkekirken-frederiksberg.dk og kirkernes egne hjemmesider
Torsdag 7. november 15.45-16.30
NYT HOLD SALMERYTMIK Musikpædagog Annika Hamann står i spidsen for 45 minutter med salmer, sange, danse og fortællinger, der vil engagere både børn og forældre. Tilmelding og betaling via solbjergkirke.dk.
SOLBJERG KIRKE
Torsdag 14. november 16.30
BAMSEKONCERT og godnathistorie. Kom i kirke med din bamse, lav børnerytmik med Annika, og hør kirkens kor synge smukke godnatsange og sange om engle. Der er pizza og saftevand bagefter.
SOLBJERG KIRKE
Torsdag 14. november 17.00
PIZZA OG FAMILIEFÆLLESSANG
Vi er fuld gang med det populære Pizza og familiefællessang, der er et tilbud til børn fra 0. klassetrin og deres familier, og små søskende er naturligvis velkomne. Vi spiser pizza først, og efterfølgende lærer vi nogle af vores danske sange og salmer.
LINDEVANG KIRKE

ARRANGEMENTER
Torsdag 21. november 17.00
MUMITROLDEN & den mystiske julegave. Børne og familiegudstjeneste. Aftensmad efter gudstjenesten: Børn spiser gratis. Voksne 20 kr.
SCT. LUKAS KIRKE
Allehelgensdag kan børn fra 6 år komme på en stemningsfuld kirkegårdsvandring, og opleve skuespillere levendegøre både kendte og ukendte, der ligger begravet på Solbjerg Parkkirkegård.
Kirkerne har altid en række fællesskaber at byde på. F. eks. strikkecafé, tirsdagstræf og kirkehøjskole. Enhver er velkommen, der hvor man finder et interessefællesskab. Langt de fleste tilbud er gratis
Mandage 11.00
KIK IND Alle er velkomne til åben café i Falken på Frederiksberg Allé 40. Vi står klar med friskbrygget kaffe og ostemadder på økologisk franskbrød. Tid og plads til gode samtaler og hyggeligt samvær. Vi glæder os til at se dig.
SCT. LUKAS KIRKE
Fredag 1. november 19.00
LIVET TÆT PÅ DØDEN musikalsk samtaleaften med Bodil Jørgensen. Med bidrag fra scenekunst, musik og lægevidenskab vil skuespiller Bodil Jørgensen, komponist og sanger Anna Kruse, overlæge på Rigshospitalets kræftafdeling Benedikte Hasselbalch, pianist Nicholas Kingo og journalist Rie Hammer udforske aftenens emne.
FREDERIKSBERG KIRKE
Lørdag 2. november 10.00-14.00
HØJSKOLEDAG Livet er udskudt død etiske aspekter af aktiv dødshjælp ved teolog (ph.d.) og lektor Mickey Gjerris. Foredraget beskriver dødens rolle i vores liv, de muligheder som vi i dag har for at hjælpe døende og de vigtigste argumenter for og imod aktiv dødshjælp. Tilmelding til kirkekontoret på tlf. 4031 3161. Pris 50 kr.
SANKT MARKUS KIRKE
Tirsdag 5. november 14.00
TIRSDAGSTRÆF Skuespiller og menighedsrådsmedlem Katja Holm fortæller om sin interesse og opdragelse i og inden for folkekirken, og om hvordan livet som menighedsrådsmedlem og skuespiller er. Fortællingen krydrer hun med oplæsning af nogle af sine yndlingsforfattere. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN
Torsdage 7. og 21. november 11.00
STRIKKECAFÉ Kan du lide at strikke, så kom og mød andre med samme passion. Vi strikker bl.a. dåbsservietter, som gives til forældrene efter dåben som en gave fra Frederiksberg Sogns Menighed. Frederiksberg Sogns Menighedshus
FREDERIKSBERG SOGN
Fredage 8. og 22. november 13.30
FREDAGSCAFÉ Vi hygger og drikker en kop kaffe/te og får lidt at spise til.
MARIENDAL KIRKE
Tirsdag 12. november 16.30
PRÆDIKENVÆRKSTED Vi lytter til teksten og deler tanker, billeder, fortællinger og fortolkningsmuligheder. Det kræver ingen forkundskaber at deltage, og værkstedet varer en time. Frederiksberg Sogns Menighedshus.
FREDERIKSBERG SOGN
Onsdag 13. november 17.00
TEOLOGI FOR VOKSNE Hvem er Gud? Hvad tror jeg selv på? Hvornår begynder livet og hvornår slutter det? Hvilken rolle spiller kristendommen i samfundet? Det og meget andet er emnerne når vi mødes udvalgte onsdage fra 17.0018.30. FLINTHOLM KIRKE
Torsdag 14. november 13.00
REVYFEST med Annette og Michael Molin Brautsch. Hør de bedste sange og duetter fra den danske filmskat og alle de gode med bl.a. Nina og Frederik, Grete og Jørgen Ingemann.
FLINTHOLM KIRKE
Torsdag 14. november 14.00
THOMAS’ VENNER med sognepræst Otto Lundgaard. Året 1924 er Chariots of Fire, viljen til sejr. Der var olympiade, det gjaldt om at komme først i mål. Nogle tabte. Fortællingen handler om dem og om os. Sct. Thomas Huset, Rolighedsvej 29A.
SCT. THOMAS KIRKE
Fredag 15. november 18.00
KIRKEHØJSKOLE Billedkunsten og kirken deler en næsten 2000 år lang historie, og det ville være svært at forstå kirkehistorien uden billedkunsten, ligesom det ville være tomt at beskrive kunsthistorien uden kirkekunsten. Martin Erik Andersen dykker ned i dette spændende emne.
Frederiksberg Sogns Menighedshus.
FREDERIKSBERG SOGN
Tirsdag 19. november 17.30
THOMAS’ VENNER Kirke & Pub. Aftensang i kirken før middag på London Pub 18.00. Tilmelding til kirkekontoret senest 16.11. Først til mølle.
SCT. THOMAS KIRKE
Tirsdag 19. november 19.00
SØREN KIERKEGAARDS ”EntenEller”. Kierkegaard tager livtag med begreber såsom det flygtige overfor det varende, det tidslige overfor det evige. Foredrag af sognepræst Lars Danner Madsen.
SOLBJERG KIRKE
Onsdag 20. november 19.30
LITTERATURSTUDIEKREDS Det er cand.mag. i dansk, Vibeke Bruun Arildsen, der står for aftenerne, hvor vi dette efterår læser nordisk litteratur. Denne aften er det norske Jon Fosses ”Morgen og aften”, der er på programmet.
LINDEVANG KIRKE
Torsdag 21. november 19.00
HØRT! er et oplæsningsarrangement, hvor vi får besøg af en af Danmarks dygtigste forfattere, som vil læse op af egne eller personligt udvalgte værker. Denne aften er med litteraturforsker og kritiker Thomas Bredsdorff.
GODTHAABSKIRKEN
Lørdag 23. november 10.00
STORE JULEBAGEDAG Deltag i forskellige værksteder, hvor du kan lave juledekorationer og bage lækre julesmåkager som brunkager, klejner og havregrynskugler. Underholdningen vil være i top med sang, drama og historielæsning og så vil der være mulighed for at nyde sandwich og andre lækkerier i caféen. Frederiksberg Sogns Menighedshus.
FREDERIKSBERG SOGN
Torsdag 28. november 13.00
GILGAMESH verdens ældste historie om venskab. Sognepræst Signe Danielsen udgav i foråret 2024 en genfortælling af Gilgamesh og vil i sit foredrag tale om, hvad vi kan få ud af at læse et kileskrift i år 2024. Og om vigtigheden af venskaber.
FLINTHOLM KIRKE
KOR, KONCERTER OG SANG Nyd
Her finder du et udpluk af november måneds koncerter. På folkekirken-frederiksberg.dk finder du en oversigt med alle koncerterne og du kan tilmelde dig det månedlige nyhedsbrev med alt om koncerter i Folkekirken på Frederiksberg
Onsdage 10.00-10.30
MORGENSANG Også for dem, der ikke kan synge.
SANKT MARKUS KIRKE
Onsdage 13.00
DROP-IN JAZZ Sangerinde og pianist Sanne Graulund tager os med ind i en verden af jazzstandards og blide jazzede fortolkninger af både klassikere, evergreens og nyere hits.
SCT. LUKAS KIRKE
Fredag 1. november 19.00
UNGE TALENTER Yvette Trans Guitar
Concert. I rækken af koncerter med unge talenter fra Musikkonservatoriet er det denne aften den internationale studerende Yvette Guo, som fylder kirkerummet med smukke klassiske værker for guitar. Fri entré.
SCT. THOMAS KIRKE
Søndag 3. november 16.00
ATLAS CPH er en blæserkvintet med speciale i ny kompositionsmusik. Ensemblet fik sin officielle debut i 2023 som deltager i Københavns Musikhus’ nye projekt, Vækst, men har mange koncerter i bagagen.
MARIENDAL KIRKE
Fredag 8. november 17.00
ORGELMATINÉ På denne anden af tre fredage indtages orgelbænken ved det store Marcussen & Søn-orgel af Kristian Krogsøe, domorganist ved Aarhus Domkirke og orgelprofessor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Fri entré.
LINDEVANG KIRKE
Fredag 8. november 17.00
ORGELKONCERT med Elena Koukhar. Hovedværket på programmet er Louis Viernes imponerende 1. orgelsymfoni op. 14 fra 1898. Aftenens organist er Elena Koukhar, som til daglig er organist i Frederiksberg Sogn.
FREDERIKSBERG KIRKE
Søndag 10. november 15.00
DIVERSUM er et nyt ensemble grundlagt i 2023, der spiller både originale værker og arrangementer. Ambitionen er at spille værker for forskellige kombinationer af blæsere og strygere deriblandt også værker for endnu større besætning end nonet samt rene blæser- og strygerværker. Fri entré.
LINDEVANG KIRKE
Søndag 10. november 16.00
SØNDAGSKONCERT Arte Divine er et nyetableret ensemble med fokus på opførelse af tidlig og nyskrevet kirkemusik. Koncerten har temaet ”A New Song”.
SANKT MARKUS KIRKE
Mandag 11. november 19.30
SOIRÉ Vi dykker ned i Fanny Mendelssohns smukke duetter, og du er velkommen til at tage dit håndarbejde med. Soiréen er en afslappet koncertoplevelse, hvor vi også vil tale om musikken undervejs. Frederiksberg Sogns Menighedshus
FREDERIKSBERG SOGN
Tirsdag 12. november 19.30
OKNA Koncert med Victor Koch Jensen, trompet og Aeji Choi, orgel, som opfører værket OKNA af den tjekkiske komponist Petr Eben. Fri entré.
SCT. THOMAS KIRKE
Onsdag 13. november 14.00-15.30
SYNG MED Organist Rune Skov Thomassen sidder ved flyglet, når vi synger efter Højskolesangbogen og andre gode sangbøger. Der er kaffe og kage i pausen. Alle velkomne!
SOLBJERG KIRKE
Onsdag 13. november 17.00-19.00
OPERAKLUB for alle med Lilo Sørensen. I denne sæson ser vi på 1800-tallets kærlighedsoperaer, og denne onsdag er temaet ”Tysk drama og død”.
SOLBJERG KIRKE
Onsdag 13. november 17.00
ONSDAGSKONCERT med de dygtige studerende fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Glæd jer til at høre to spændende og meget forskellige strygekvartetter: Rebecca Clarke: Strygekvartet i to satser og Beethoven: Strygekvartet op. 18 nr. 4 i c-mol. Varighed ca. 1 time. Fri entré.
LINDEVANG KIRKE
Torsdag 14. november 17.00
FÆLLESSANG fra Højskolesangbogen. Pianist Sanne Graulund og aftenens gæstesolist synger for. Læg dine ønsker i hatten og knyt evt. et par ord til dit ønske. Vi byder på et glas vin og snacks i pausen.
SCT. LUKAS KIRKE
Fredag 15. november 17.00
TRIOKONCERT Denise Beck, sopran, Tobias van der Pals, cello og Pål Eide, klaver. Musik af Leopold van der Pals og Julius Johannsen. Operauddrag og sange. I samarbejde med Musika Polaris.
SOLBJERG KIRKE
Onsdag 20. november 17.00
ONSDAGSKONCERT Studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium gæster Frederiksberg Kirke med et klassisk program.
FREDERIKSBERG KIRKE
Søndag 24. november 16.00
MUSIKKORET KØBENHAVN
Medvirkende: Maria Klingsholm Gillet, violin, Samira Dayyani, cello, Sven Verner Olsen, klaver, Aeji Choi, orgel og Ole Reuss Schmidt, dirigent. Fri entré. SCT. THOMAS KIRKE
Fredag 29. november 17.00
KATRINE GISLINGE 1. adventskoncert med Katrine Gislinge markerer overgangen til adventstiden og temaet er: Nat. Nocturner af Bent Sørensen, Beethovens måneskins-sonate samt musik af Chopin. SOLBJERG KIRKE
Fredag 29. november 17.00
ORGELMATINÉ med Sven-Ingvart Mikkelsen, orgelprofessor emeritus. Fri entré. LINDEVANG KIRKE
Fredag 29. november 17.00
JOSEPH MOSSOP synger ”Ten Blake Songs” af Ralph Vaughan Williams. Fri entré. SCT. THOMAS KIRKE
Lørdag 30. november 12.30
F-NØGLEN Cembalokoncert med organist Søren Gleerup, der bl.a. spiller musik af Buxtehude, Sweelinck og Couperin. FLINTHOLM KIRKE

Lyt til pianist Katrine Gislinge i Solbjerg Kirke, hvor hun bl.a. spiller Beethovens måneskins-sonate.