Ta’ ud og gem
Januar 2023
BABYSALMESANG OG BØRNEKOR
NYTÅRSKONCERTER
Find et hold der passer til dit barns alder og få store oplevelser med musik og sansning. På side 2 kan du se et udvalg af de nye hold, der begynder i januar. Resten af holdene finder du på folkekirken-frederiksberg.dk og kirkernes egne hjemmesider.
Traditionen tro er der indtil flere nytårskoncerter i byens kirker. Lyt fx til messingkvintetten North Atlantic Brass og sangerinde Dagmar Skovgaard Boas, der byder på et festligt program med velkendte hits fra opera, operette og musicalens verden.
SE UNDER BØRN & FAMILIER
NYTÅRSGUDSTJENESTER Du kan komme til festlige nytårsgudstjenester både 31. december og 1. januar i Folkekirken på Frederiksberg. På s. 2 finder du en samlet oversigt med alle nytårets gudstjenester i kirkerne på Frederiksberg.
Lindevang Kirke, søndag 8. januar 19.30 SE UNDER KOR & KONCERTER
Samvær og strikkerier i 2023 Kærligheden til strikkeriet har for alvor ramt danskerne. Folkekirken på Frederiksberg tilbyder dig 3 forskellige strikkeklubber, som du kan være med i. Strik er blevet en national balsam for sjælen, og der strikkes overalt. I klubber, i toget, til konferencer og sågar i pauser til teaterstykker.Vi har haft nogle hårde år, men at strikkeriet er kommet ind højt på hyggelisten, er noget af det gode, der er kommet ud af det. I Sct.Thomas Kirke på Frederiksberg har de to studiepræster, Charlotte Cappi Grunnet og den nyansatte Dorte Thomsen, netop etableret en strikkecafé, der er åben for alle. Om du er 20 eller 75, er dansk eller udenlandsk, studerende, arbejdende eller pensionist gør ingen forskel - alle er hjertelig velkomne! Samtalerne opstår ”Vi ville lave et rum, hvor der er noget at mødes om.Vi har ikke nogen dagsorden, men samtalerne opstår, og der snakkes om hverdagen, livet, kultur og hvad der ellers optager os. Nogle snakker, andre sidder i dyb koncentration over garnet og pindene,” fortæller Charlotte Cappi Grunnet. I Sct.Thomas Kirke strikkes der i kirkerummet, hvor der hygges med stearinlys, kaffe/te, en småkage, lidt frugt og dejlig musik i baggrunden. Glæden ved håndværket Fordybelsen i strikketøjet giver en dybfølt ro og tilfredsstillelse ved at producere noget samtidig med, at du er en del af et fællesskab. Det er både hyggeligt og sundt at lade kroppen komme ned i gear, mens strikketøjet vokser. Er du nystrikker eller erfaren? I strikkecaféen gør det ingen forskel. ”Vi har to meget erfolkekirken-frederiksberg.dk
Der er hygge i Strikkecaféen på torsdage i lige uger med start 12.1. farne frivillige, som kommer og deler generøst ud af deres erfaringer og hjælper dem, som har brug for det. Desuden har vi masser af strikkepinde og garnrester til at begynde med for nystrikkerne. Vi har også nogle frivillige ildsjæle i sognet, som strikker dåbsservietter og trøstemus” siger Charlotte Cappi Grunnet og fortsætter: ”Strikkecaféen i Sct. Thomas Kirke er åben torsdag i lige uger med start d. 12. januar kl. 18-20.” Strik en dåbsgave I Frederiksberg Sogns menighedshus bliver der blandt andet også strikket fine dåbsservietter, som forældrene får efter dåben som en gave og et varigt minde. Også her bydes der på kaffe, mens snakken går over strikketøjet. Du er velkommen den første torsdag i hver måned kl. 11-14.
Velgørenhedsstrik Frederiksberg Hospitalskirke lægger rum til Nørklecafeen, hvor der bliver strikket, hæklet, syet og nørklet. Nogle af de færdige arbejder bliver solgt til fordel for Godthaabskirkens sociale arbejde. Du er velkommen i Nørklecafeen mandage kl. 14-15.30.
Strikkecafé, Sct.Thomas Kirke Torsdag i lige uger, start 12. januar 2023 kl. 18-20 Strikkecafé, Frederiksberg Sogns Menighedshus Første torsdag i hver måned kl. 11-14 Nørklecafeen, Frederiksberg Hospitalskirke Mandag kl. 14-15.30 Se yderligere info på www.folkekirken-frederiksberg.dk
Folkekirken på Frederiksberg januar 2023 // 1