Skip to main content

Kirkeavis februar 2024

Page 1

Februar 2024

Ta’ ud og gem

Folkekirken på Frederiksberg

STRIKKECAFÉ

Kan du lide at strikke, så kom og mød andre med samme passion i et af strikke-tilbuddene i kirkerne på Frederiksberg. I Frederiksberg Sogns Menighedshus mødes de fx den første og tredje torsdag i hver måned fra 11.00 - 14.00 og strikker på livet løs. SE UNDER ARRANGEMENTER

NATKIRKE

MODSPROG

Sct. Lukas Kirke, fredag 23. februar 19.00 SE UNDER SÆRLIGE GUDSTJENESTER

Sankt Markus Kirke, torsdag 29. februar 19.30 SE UNDER ARRANGEMENTER

Mød den folkekære skuespiller Birgitte Raaberg, der fortæller om sit liv som skuespiller, performanceog livscoach. Aftenen indledes med en jazzgudstjeneste ved pianist Sanne Graulund, saxofonist Daniel Lindberg og sognepræst Bettina C. Tranberg.

Sankt Markus Kirke læser ny dansk poesi og inviterer til oplæsning og samtale med digteren Peter Laugesen, der har skrevet mere end 50 digtsamlinger og i 2023 var aktuel med digtsamlingen ”Det ligger på mit hjerte”.

Fastelavn er mit navn…

Søndag den 11. februar myldrer børnene frem i alle former for udklædninger for at slå katten af tønden. Og for at fejre fasten slår kirkerne på Frederiksberg dørene op for gudstjenester i børne­højde og sjove eftermiddagsarrangementer Kattene behøver heldigvis ikke længere at søge dækning, for i dag er tønderne fyldt med frugt og slik. I gamle dage var det derimod levende katte, der skulle slås af tønden. Kattene (især de sorte) var blevet et symbol på det onde, og de blev lukket inde i tønderne. Ved at slå tønden i stykker, løb katten væk som et billede på, at det onde var jaget væk. I dag viser vi det ved at male en sort kat uden på tønden. Fastelavn lægger, som navnet siger, op til faste. Ordet kommer af det plattyske ’vaste lavent’ eller ’fastelabend’. Begge dele betyder aftenen inden fasten. På Jesu tid var fastelavn de dage, man fyldte maverne, inden man indledte 40 dages faste som forberedelse til påsken. ”Den sidste dag inden fasten blev kaldt hvide tirsdag og var den dag, hvor man spiste hvidt brød. I dag faster vi ikke i 40 dage, der er heller ikke nogen, der forventer, at vi faster – og det hvide brød har vi konverteret til lækre, cremefyldte fastelavnsboller,” fortæller Frederik Teglberg Damm, ny sognepræst i Flintholm Kirke. Fastelavnsgudstjeneste for børn I Flintholm Kirke vil der om eftermiddagen søndag den 11. februar være gudstjeneste, hvor du kan høre fortællingen om Jesus, der bliver døbt af Johannes Døberen. Efter dåben går Jesus ud i ørkenen, hvor han faster i 40 dage, inden han begynder den rejse, der ender i Jerusalem, hvor livet vinder over døden påskemorgen. ”Til fastelavnsgudstjenesten i Flintholm Kirke er børnene velkomne til at tage deres forældre med; gudstjenesten er for hele familien,” siger Frederik Teglberg Damm og opfordrer til, at børnene kommer i deres sjove, festlige, fantasifulde, kreative og originale udklædninger. Gudstjenesten holdes sammen med FDF og De grønne Pigespejdere. Bagefter vil der være tøndeslagning, folkekirken-frederiksberg.dk

fastelavnsboller og kakao, maskeværksted og forskellige udendørsaktiviteter. Derfor klæder børnene sig ud Ifølge en ældgammel skik sværtede karlene på gårdene sig i ansigtet og gik på besøg på nabogårdene. Siden udviklede skikken sig til, at de voksne markerede fastens begyndelse med udklædninger i uhyggelige kostumer for at skræmme det onde væk. I dag er der mange, der ser fastelavn som en slags karneval med børn, der klæder sig ud som prinser, prinsesser, Batman, hekse og alt muligt andet. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Fastelavn i kirkerne på Frederiksberg Mange af kirkerne på Frederiksberg er med til at markere fastelavn med gudstjeneste og forskellige arrangementer, og du kan se en samlet liste over gudstjene­sterne på næste side. Tjek folkekirken-frederiksberg.dk, hvis du vil se et detaljeret program for den enkelte kirke.

Folkekirken på Frederiksberg februar 2024 // 1


FASTELAVNSGUDSTJENESTER FOR BØRN

Det er for børn

Kom til fastelavnsgudstjeneste med alt hvad der hører til en rigtig fastelavn: Kakao, boller, udklædning, tøndeslagning og kåringer af kattekonger og -dronninger. Se kirkernes hjemmesider for nærmere info Mandag 5. februar 17.30 FASTELAVNSGUDSTJENESTE Kom udklædt i kirken! Vi synger festlige sange og slår katten af tønden og spiser lækre fastelavnsboller. FDF og konfirmander deltager også. Alle er velkomne! SOLBJERG KIRKE

Søndag 11. februar 14.00 FASTELAVNSGUDSTJENESTE I skal møde en ganske særlig due, og en af personerne i Bibelen kommer på besøg. Kom udklædt! Efter kirken slår vi katten af tønden og spiser fastelavnsboller. SCT. THOMAS KIRKE

Onsdag 7. februar 17.00 MINIPUTFASTELAVN Vi leger os igen­ nem en festlig gudstjeneste med masser af udklædte børn, masker, sang og dans. Bagefter spiser vi sammen og slår katten af tønden inden­dørs med paptønder. Særligt for de 2-5-årige. Mad: 30 kr. for voksne. Børn spiser gratis. FLINTHOLM KIRKE

Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG KIRKE

Søndag 11. februar 14.00 FASTELAVNSGUDSTJENESTE Familiegudstjeneste med efterfølgende tøndeslagning og fastelavnsboller. Dramaholdet optræder med stykket ”Emma og katten”. Kom gerne udklædt! GODTHAABSKIRKEN

Søndag 11. februar 13.30 FASTELAVNSGUDSTJENESTE Frederiksberg Sogn fejrer fastelavn med børnegudstjeneste i Frederiksberg Kirke og tøndeslagning i og udenfor Frederiksberg

Søndag 11. februar 14.00 FASTELAVNSGUDSTJENESTE Kom til gudstjeneste og fastelavnsfest, hvor vi slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller. FLINTHOLM KIRKE

Søndag 11. februar 14.00 FASTELAVNSGUDSTJENESTE Hyggelig familiegudstjeneste med besøg af hamsteren Lukas. Fastelavnsboller, kakao og tøndeslagning efter gudstjenesten. SCT. LUKAS KIRKE

BØRN & FAMILIER

Søndag 11. februar 15.00 FASTELAVNSGUDSTJENESTE Fastelavn for børn og deres voksne. Efter gudstjenesten slår vi katten af tønden og spiser fastelavnsboller. SANKT MARKUS KIRKE

Det er for børn

Find et hold med babysalmesang, der passer til dit barns alder og få store oplevelser med musik og sansning. Her kan du se et udvalg af de nye hold, der begynder i februar. Resten af holdene finder du på www.folkekirken-frederiksberg.dk og kirkernes egne hjemmesider Mandage 10.00, 11.00 og 12.00 BABYSALMESANG Musikalsk tilbud til dig og dine mindste. Vi fylder kirken med sang på de smås præmisser. Ved Lene Fibieger. SCT. LUKAS KIRKE Mandage fra 15.00-15.45 og 16.00-16.45 BØRNEKOR Hyggeligt spire- og børnekor for børn i 0. til 2. klasse og 3. til 5. klasse. Alle er meget velkomne uanset erfaring. I korene leger og eksperimenterer vi med vores stemmer. Vi arbejder med noder, fler­stemmig sang og tekst. Åben tilmelding året rundt ved fremmøde på dagen. Korleder Lene Fibieger. SCT. LUKAS KIRKE Mandage 15.45 og 16.45 BØRNERYTMIK for børn fra 1-3 år: 15.45-16.30 og 3-5 år: 16.45-17.30. Iben Silberg underviser. Pris: 100 kr. Se mariendalkirke.dk for tilmelding. MARIENDAL KIRKE

Tirsdage 10.00 BABYSALMESANG i Sankt Markus kirke er både hyggeligt og sjovt. Vi synger skønne danske salmer og de bedste børnesange. Tilmelding på sankt-markus.dk. Hvert forløb er på 6-9 gange. Det er også muligt at hoppe på i midten af et forløb, hvis der er plads. Pris: 100 kr. for et forløb. SANKT MARKUS KIRKE Onsdage 15.45 BØRNERYTMIK for de 2-5-årige er en musikalsk oplevelse for børn og forældre. Musikpædagog Annika Hamann står for legen i Sct. Thomas Kirke. Tilmeld jer via sms på tlf. 6077 6663. Pris 250 kr. for ti gange. SCT. THOMAS KIRKE

Torsdage 10.00 og 11.00 BABYSALMESANG for børn fra 3-6 måneder: 10.00-10.45 og 6-9 måneder: 11.00-11.45. Iben Silberg underviser. Pris: 100 kr. Se mariendalkirke.dk for tilmelding. MARIENDAL KIRKE Torsdage 14.00 BABYSALMESANS Kirkens dygtige musikpædagog Annika Hamann leder sangen og legen, som skærper og udfordrer dit barns sanser i det dejlige kirkerum. For børn på 2-8 mdr. Pris 250 kr. for ti gange. Tilmelding via sms på 6077 6663. SCT. THOMAS KIRKE Torsdage 17.00 PIZZA OG FAMILIEFÆLLESSANG er et initiativ til børnefamilier på Frederiksberg, der ønsker sig en aktivitet at gå til sammen som familie. Det er tænkt som et tilbud til børn fra 0. klassetrin

SÆRLIGE GUDSTJENESTER

og deres familier, og små søskende er naturligvis velkomne. Vi spiser pizza først, og efterfølgende lærer vi nogle af vores danske sange og salmer. Vi holder vinterferie i uge 7. LINDEVANG KIRKE Onsdag 7. februar 16.15 PUSTERUMMET Musik og bibelfortælling for børn fra 3-6 år. Få et lille pusterum med dit barn på vej hjem fra børnehaven. Vi synger salmer, lytter til dagens bibelhistorie og slutter af med fadervor og velsignelse ved vores præst. I er velkomne fra 16.00, hvor vores organist spiller stille og afslappende musik. 16.45 siger vi tak for i dag og ønsker god aften med en lille gavepose til børnene. FREDERIKSBERG SLOTSKIRKE

I din kirke

Her er et par eksempler på de særlige gudstjenester, som kirkerne på Frederiksberg afholder i løbet af februar måned. En samlet oversigt over søndagens højmesser findes på www.folkekirken-frederiksberg.dk Fredage 10.00 KORTE GUDSTJENESTER Bemærk at de korte gudstjenester afholdes i Frederiksberg Slotskirke pga. renovering af orglet i Frederiksberg Kirke. FREDERIKSBERG SLOTSKIRKE Torsdag 1. februar 17.00 MUSIKGUDSTJENESTE med Rugsted & Kreutzfeldts sange. Denne torsdag hylder vi makkerparrets sangkatalog i musikalsk selskab med pianist Sanne Graulund og solist Nanna Bottos. Ved sognepræst Bettina C. Tranberg. SCT. LUKAS KIRKE

Fredag 2. februar 17.00-18.00 SKUMRINGSGUDSTJENESTE I den mørke tid - fra oktober til marts - er der skumringsgudstjeneste den første fredag i hver måned. Denne gang deltager Lindevang Kirkes rytmiske kor Vocalicious med dirigent Jakob Lau Grove og sognepræst Jonas Lucas Christy. Temaet er Kyndelmisse. LINDEVANG KIRKE Søndag 4. februar 16.00 KYNDELMISSE er er en lysgudstjeneste, hvor vi fejrer Jesus som verdens lys. Det er også den dag vi fejrer, at halvdelen af vinterhalvåret er gået. En stemningsfyldt gudstjeneste ved Frederik Damm. FLINTHOLM KIRKE

2 // Folkekirken på Frederiksberg februar 2024

Onsdag 7. februar 9.30 SPIS BRØD TIL Morgenandagt med efterfølgende morgenmad. Ved sognepræst Christina Mertz Fundrup. GODTHAABSKIRKEN Torsdag 8. februar 17.00 SORGSTUND Sorg er en del af menne­ skelivet, som er svær at bære. Den kan være forbundet med tab af et andet menneske, men kan også være bristede drømme eller tab af mening og håb. Sorgstund er et lille helle i hverdagen, hvor man kan komme med sin sorg - gammel som ny. En kort guds­ tjeneste formet som en mosaik af fælles­ sang, musik og ord til eftertanke. Efter gudstjenesten vil kirken byde på et glas vin

og muligheden for en snak. Ved hospice- og diakonipræst Charlotte Clante. GODTHAABSKIRKEN Fredag 23. februar 19.00 NATKIRKE med jazzgudstjeneste, tapas og foredrag. 19.00: Jazzgudstjeneste ved pianist Sanne Graulund, saxofonist Daniel Lindberg og sognepræst Bettina C. Tranberg. 20.30: Birgitte Raaberg fortæller om sit liv som skuespiller, performance- og livscoach. Birgitte vil krydre foredraget med et par sange akkompagneret af vores husorganist Sanne Graulund. Birgitte og Sanne har bl.a. arbejdet sammen i forestillingen ”Lillys Danmarks Historie”. SCT. LUKAS KIRKE


ARRANGEMENTER

Kom og vær med

Kirkerne har altid en række fællesskaber at byde på. Fx morgensang, strikkecafé og prædikenværksted. Enhver er velkommen, der hvor man finder et interessefællesskab. Langt de fleste tilbud er gratis Torsdag 1. og 15. februar 11.00 STRIKKECAFÉ Kan du lide at strikke, så kom og mød andre med samme passion. Vi strikker bl.a. dåbsservietter, som vi giver til forældrene efter dåben som en gave fra Frederiksberg Sogns menighed. Vi mødes i Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN

Peter Laugesen, der har skrevet mere end 50 digtsamlinger og i 2023 var aktuel med digtsamlingen ”Det ligger på mit hjerte”. SANKT MARKUS KIRKE Torsdag 22. februar 14.00-16.00 FLINTHOLM EFTERMIDDAG Sognepræst ved vores katolske nabokirke, Sankt Mariæ Kirke, Jesper Fich, vil fortælle om sit liv og virke og heriblandt sine mange opgaver som katolsk præst og dominikanermunk. FLINTHOLM KIRKE

Torsdag 1. og 29. februar 16.30 CAMPUS BREAK for dig, der har lyst til en pause fra krav og præstationer. Er du træt, eksamensblæst eller måske trist? Så kom og få en ”midvinter- nærværsindsprøjtning” gennem mindful yoga/blide bevægelser, kropscanning, meditation og bøn ved studiepræst og MBSR-lærer Dorte Thomsen. Alle er velkomne. Fri entré. SCT. THOMAS KIRKE

Fredag 23. februar 18.00 KIRKEHØJSKOLE I februar-maj 1945 kom flere end 200.000 tyske flygtninge til Danmark på flugt fra den sovjetiske fremrykning. Historiker og forfatter Thomas Harder fortæller om flygtningenes liv i Danmark og om det danske samfunds reaktion på denne ”anden invasion”. Køb billet til middag og foredrag på frederiksbergsogn.dk. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN

Fredage 2. og 16. februar 13.30 FREDAGSCAFÉ Vi hygger og drikker en kop kaffe/te og får lidt at spise til. MARIENDAL KIRKE Søndag 4. februar 12.00 KIRKEFROKOST MED FOREDRAG Efter gudstjenesten er der frokost i menighedssalen, hvor Nadia Kløvedal Reich holder foredrag med udgangspunkt i sin nye erindringsbog ”Det bedste man kan sige”. Derefter serverer vi en let frokostanretning, taler sammen og hygger os. LINDEVANG KIRKE

Tirsdag 20. februar 19.00 ANNE LISE MARSTRANDJØRGENSEN holder foredrag med udgangspunkt i sin bog “Natten åbner sig som en port – Roman over Det nye Testamente”. SOLBJERG KIRKE Mandag 26. februar 13.00-15.00 LITTERATURKREDS Vi diskuterer en bog over en kop kaffe, og aftaler en ny bog. Vi er max. otte, men man kan blive skrevet på venteliste. Se mere på solbjergkirke.dk. SOLBJERG KIRKE

Tirsdag 6. februar 14.00 TIRSDAGSTRÆF Direktør for teatret Betty Nansen, Eva Præstiin, tager os med på rundvisning i det historiske teater på Frederiksberg Allé. Her vil hun fortælle husets historie og om teatrets nye foyer. Tilmelding er nødvendig og sker efter først til mølle-princippet til Charlotte Falmer Hilbard: cmf@km.dk eller tlf. 2926 9820. BETTY NANSEN Tirsdag 6. februar 16.30-17.30 PRÆDIKENVÆRKSTED Vi lytter til søndagens evangelium og deler tanker, billeder, fortællinger og fortolkningsmuligheder. Det kræver ingen forkundskaber at deltage. Tilmelding og info: sognepræst Pia Nordin Christensen 3325 3353 eller mail pnc@km.dk. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN Tirsdag 6. februar 18.00-19.00 MEDITATIV TIME Kirken er åben hver tirsdag 18.00-19.00, hvor vi indbyder til en meditativ time. Denne tirsdag er der meditation over kærlighed i krop og sind. Se et mere detaljeret program for indholdet de enkelte tirsdage på kirkens hjemmeside: lindevangkirke.dk. LINDEVANG KIRKE Onsdag 7. februar 17.00-19.00 LÆSEKREDS om Selma Lagerlöf liv og værk. Oplæg ved Doris Ottesen om aftenens tema: ”Niels Holgersens forunderlige rejse”. Det kræver ingen forkundskaber at deltage. IMMANUELSKIRKEN

Kom til Kirkehøjskole og hør historiker og forfatter Thomas Harder fortælle om de tyske flygtninges liv i Danmark efter 2. verdenskrig.

Torsdag 8. februar 14.00 TORSDAGSMØDE ved Thomas’ venner. Henrik Fuglsang-Damgaard, der indtil for nylig var præst, er barnebarn af Københavns tidligere biskop Hans Fuglsang-Damgaard. Under krigen satte han livet på spil, da han tog initiativ til et hyrdebrev mod jødeforfølgelserne. Vi får barnebarnets fortælling om sin berømte farfar. Kaffe og kage for 20 kr. Sct. Thomas Huset, Rolighedsvej 29B. SCT. THOMAS KIRKE Torsdag 8. februar 14.00-16.00 FLINTHOLM EFTERMIDDAG Mikkel Wold, sognepræst i Marmorkirken, holder foredrag under overskriften: Du skal komme videre med dit liv - eller skal du? Der er så meget i vores liv, som gøres til et projekt, vi selv skal styre. Mange sørgende oplever denne mentalitet som en stor belastning. Når man befinder sig i en sorg, kan det føles krænkende at få besked på at ”komme videre med sit liv”. FLINTHOLM KIRKE

Torsdag 8. februar 19.30 LINDEVANGSAMTALER Samtale med Elisabeth Arendt, præst og forfatter til bogen ”Lysglimt - om forældretab i barndommen”. Bogen handler om tro og barndom, hvordan det er for børn at miste en forældre og om, hvordan barndommens sorg med tiden kan vendes til en styrke. Fri entré. LINDEVANG KIRKE Tirsdag 13. februar 14.00 TIRSDAGSTRÆF Med udgangspunkt i bogen ”Tresårig tristesse - Lad os tale om det. Du er ikke alene” sparker konsulent og forfatter Tina Theilgaard gang i ældredebatten på en humoristisk og givende måde. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN Torsdag 15. og 29. februar 19.30 LITTERATURAFTEN - MODSPROG Sankt Markus læser ny, dansk poesi. 15.2: Poesiredaktør, anmelder og forfatter Lars Bukdahl introducerer digteren Peter Laugesen. 29.2: Samtale og oplæsning ved

Tirsdag 27. februar 14.00 TIRSDAGSTRÆF Mød sognets nye præst, Benedikte Sommer, der vikarierer for sognepræst Michael Brautsch, og hils på vores kordegn Charlotte Christensen. Charlotte vil fortælle om sin vej ind i Frederiksberg Sogn efter en årrække i det private erhvervsliv. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN Onsdag 28. februar 15.00-17.30 MBSR FOR UNGE Mindfulnessbaseret stressreduktion (MBSR) består af 2,5 timers undervisning i otte uger samt en hel dag ved studiepræst og MBSR-lærer Dorte Thomsen. Tilmelding doth@km.dk SCT. THOMAS KIRKE Torsdag 29. februar 19.00 HØRT! er et oplæsningsarrangement for alle, både litteraturnørderne og de mindre erfarne læsere. Denne aften med forfatter Birgithe Kosovic som vil læse op af egne eller personligt udvalgte værker. Arrangementet afholdes i kirkens menighedssal på 1. sal. Fri entré. Dørene åbner klokken 18.30. GODTHAABSKIRKEN

Folkekirken på Frederiksberg februar 2024 // 3


KOR, KONCERTER OG SANG

Nyd musikken

Her finder du et udpluk af februars koncerter. På www.folkekirken-frederiksberg.dk finder du en oversigt med alle koncerterne og du kan tilmelde dig det månedlige nyhedsbrev med alt om koncerter i Folkekirken på Frederiksberg Onsdage 10.00-10.30 MORGENSANG Også for dem, der ikke kan synge. SANKT MARKUS KIRKE Torsdage 17.00-19.00 FOLKEKORET er åbent for alle, der har lyst til at synge. Koret mødes med to projektforløb om foråret og efteråret. Begge forløb afsluttes med en koncert, hvor Folkekoret optræder med diverse korsatser. SANKT MARKUS KIRKE Fredag 2. februar 17.00 AFTENMUSIK For første gang arrangerer Frederiksberg Sogn en koncert i anledning af Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling. Musikken vil være en blanding af nordisk og standard jazz med Camilla Marie Dahlgreen i front. I pausen mellem de to musikalske sæt byder vi på et glas rødvin. FREDERIKSBERG KIRKE Fredag 2. februar 20.00-22.00 MOTORPSYCH!!! (Trentemøller & TOM And His Computer DJ Set) Kom til et overflødighedshorn af kyndelmisse, når lydkunstnerne T.O.M og Trentemøller fylder kirkens smukke rum med meditative elektroniske lydflader og vækker lyset. Med hjælp fra Frederiksbergfonden byder God Goes Deep og Studiepræsterne på Frederiksberg endnu engang velkommen til

en særlig oplevelse. Dørene åbner 19.30. SCT. THOMAS KIRKE Søndag 4. februar 15.00 PLENUM SYMPHONIC ORCHESTRA opfører klassiske værker af Bethoven og Arutiunian og får til lejligheden selskab af den talentfulde trompet-solist Gunnar Kristinn Óskarsson. Program: Beethovens ”Overture in C minor, Op. 62 (Coriolan)”og ”Symphony nr. 1 in C major, Op. 21”. Alexander Arutiunian: ”Koncert for trompet og orkester”. Dirigent Eirik Haukaas Ødegaard. SCT. LUKAS KIRKE Onsdag 7. februar 19.30 KONCERT FOR HORN OG ORGEL Thorbjørn B. Gram er fast hornist hos Den Kongelige Livgardes Musikkorps, kammerensemblet Athelas Sinfonietta Copenhagen og blæserkvintetten Opus Zoo. Merethe Køhl Hansen er organist ved Sorø Klosterkirke og kunstnerisk leder for Sorø Internationale Musikfestival. Sammen spiller de værker af Kerry Turner, Pierre-Max Dubois, Lars- Erik Larsson, Olivier Messiaen og W.A. Mozart. Fri entré. SCT. THOMAS KIRKE

Onsdag 14. februar 14.00-15.30 SYNG MED Organist Rune Skov Thomassen sidder ved flyglet, når vi synger efter Højskolesangbogen og andre gode sangbøger. Der er kaffe og kage i pausen. SOLBJERG KIRKE Onsdag 14. februar 17.00-17.45 ONSDAGSKONCERT Trio Fantasma er en trio bestående af studerende på violin, cello og klaver fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Til dagens koncert spiller de Franz Schuberts ”Klavertrio nr. 2 i Es-dur, D.929; Op.100”. FREDERIKSBERG KIRKE Søndag 18. februar 15.00 KLAVERMATINÉ En lille koncertrejse gennem generationslagene mellem den store barokkomponist J.S. Bach og hans komponistsønner som fulgte moden og brød med deres berømte fars stil. Med pianist Petya Hristova. Fri entré. LINDEVANG KIRKE Søndag 18. februar 16.00 ORGELKONCERT med den prisvindende tyske organist Mona Rozdestvenskyte. SANKT MARKUS KIRKE

Kom til et overflødighedshorn af kyndelmisse, når lydkunstnerne T.O.M og Trentemøller fylder Sct. Thomas Kirkes smukke rum med meditative elektroniske lydflader.

4 // Folkekirken på Frederiksberg februar 2024

Lørdag 24. februar 12.30 ANDREAS TOPHØJ & RUNE BARSLUND er to af de stærkeste navne i dansk folkemusik. De to etniske jyder optræder med violin, accordeon, bratsch, whistle og vokal. I flere år har de på spillesteder og festivaler i hele Skandinavien, Storbritannien, Irland, og Tyskland lagt publikum ned for deres fødder. FLINTHOLM KIRKE Tirsdag 27. februar 17.30-19.30 OPERAKLUB Med Lilo Sørensen. Tema: Giuseppe Verdis liv og musik. Vi ser på Verdis betydning og udvikling og lægger ud med den unge Verdi. SOLBJERG KIRKE Tirsdag 27. februar 19.30 CARL PHILIPP EMANUEL BACH Tre kvartetter for fløjte, bratsch og hammer­klaver. Mai K. Mogensen, travers. Georgina M. Lodge, barok-bratsch. Gilbert Martinez, hammerklaver. Fri entre. SCT. THOMAS KIRKE Torsdag 29. februar 17.00 EDITH SÖDERGRANS digte i musikalsk fortolkning ved sangerinde Anna Kruse. Finlandssvenske Edith Södergran blev kun 31, men nåede at efterlade en masse vidunderlig lyrik, der hos Anna Kruse får musikalsk liv og genopstår i samtiden. SCT. LUKAS KIRKE


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Kirkeavis februar 2024 by Folkekirken på Frederiksberg - Issuu