Ta’ ud og gem
Januar 2024
Folkekirken på Frederiksberg NYTÅRSKONCERTER
BABYSALMESANG OG BØRNEKOR
Find et hold der passer til dit barns alder og få store oplevelser med musik og sansning. På side 3 kan du se et udvalg af de nye hold, der begynder i januar. Resten af holdene finder du på folkekirken-frederiksberg.dk og kirkernes egne hjemmesider. SE UNDER BØRN & FAMILIER
NYTÅRSGUDSTJENESTER Du kan komme til festlige nytårsgudstjenester både 31. december og 1. januar i Folkekirken på Frederiksberg. SE UNDER NYTÅRSGUDSTJENESTER
Traditionen tro er der indtil flere nytårskoncerter i byens kirker. Lyt fx sopranen Philippa Cold når Godthaabskirken inviterer til nytårskoncert med et spændende program fra operaens verden.
Godthaabskirken, søndag 14. januar 16.00 SE UNDER KOR & KONCERTER
Kasper, Melchior og Balthasar inviterer til fest Helligtrekonger er blevet fejret længe før, fejringen af jul opstod. Over tid er helligtrekongerfesten dog gået lidt i glemmebogen mange steder – men sådan er det ikke her på Frederiksberg For nogle slutter julen efter anden juledag, for andre varer den helt til påske og pinse, men det er faktisk på helligtrekongersdag den 6. januar, at julen officielt er ovre. Fra historierne ved vi, at det var tre vise mænd, som lod sig lede af Betlehemsstjernen til Jesu krybbe. Det står faktisk ikke i Biblen, at de var tre, men dengang kendte man kun til tre verdensdele: Europa, Asien og Afrika. Derfor antog man, at kongerne, de vise mænd, repræsenterede hver sin verdensdel, og tilsammen symboliserer de tre, at Guds kærlighed gælder for alle på hele Jorden. Ligesom Bibelen ikke fortæller, at der skulle være tale om tre mænd, siger den heller ikke noget om deres navne.
Historien om, at de skulle hedde Kasper, Melchior og Balthasar kender man faktisk først fra det 11. århundrede. Helligtrekonger er blevet fejret længe før, fejringen af jul opstod. Over tid er helligtrekongerfesten dog gået lidt i glemmebogen mange steder – men sådan er det ikke her på Frederiksberg. Lyser op i mørket ”I Lindevang Kirke inviterer vi til lys og glæde på en mørk, men helt særlig januar eftermiddag og byder indenfor til både sang, skumringsgudstjeneste og workshop for børnene, hvor de kan lave deres helt egen kongekrone,” siger sognepræst Marie Louise Østergaard-Hansen. Fortællingen om Østens vise mænd bliver fortalt i
børnehøjde, og efter skumringsgudstjenesten går vi i et fælles optog udenfor en tur rundt om kirken og hen til det smukt oplyste juletræ. Det udendørs optog stammer fra en tradition, vi har fra Tyskland, hvor Die Sternsinger - stjernesangerne - gik rundt fra hus til hus, mens de sang og velsignede husene og deres beboere. Helligtrekongerskage Her på Frederiksberg synger vi sammen med Det Danske Drengekors spire- og juniorkor Grundtvigs ”Dejlig er den himmel blå”. Vi kender den bedst som en af de elskede danske julesalmer, men det er i virkeligheden en helligtrekongerssalme om Østens vise mænd, der kom med gaver til det lille Jesusbarn,” fortæller Marie Louise Østergaard-Hansen. Arrangementet slutter ved juletræet med et stykke helligtrekongerskage og kakao. Andre steder i verden er det en folkefest at fejre helligtrekonger, og i Frankrig har man tradition for en særlig Kongens Kage. Den tradition bliver taget op af Lindevang Kirke. I kagen er der en indbagt bønne, og den som finder bønnen, vinder en præmie. Fredag den 5. januar kl. 16.00 bliver dørene slået op til den hyggeligste workshop i Lindevang Kirke, hvor børnene kan lave deres helt egne kongekroner, mens de nyder lidt at spise. Kl. 17.00 begynder gudstjenesten i kirken og der sluttes af med sang, kage og kakao ved det udendørs juletræ. Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.
Læs mere om helligtrekonger på folkekirken.dk Hør Det Danske Drengekors spire- og juniorkor synge Grundtvigs ”Dejlig er den himmel blå”, der oprindelig var en helligtrekongerssalme om Østens vise mænd
folkekirken-frederiksberg.dk
– her kan du bl.a. også finde opskriften til den franske helligtrekongerskage
Folkekirken på Frederiksberg januar 2024 // 1
NYTÅRSGUDSTJENESTER
I din kirke
Du kan komme til festlige nytårsgudstjenester både søndag 31. december og mandag 1. januar i kirkerne på Frederiksberg. Mange steder bydes der på et glas champagne og et stykke kransekage efter gudstjenesten Søndag 31. december 14.00 KONCERTGUDSTJENESTE med sognepræst Bettina C. Tranberg. SCT. LUKAS KIRKE
Søndag 31. december 15.00 FESTGUDSTJENESTE med sognepræst Michael Brautsch. FREDERIKSBERG SLOTSKIRKE
Mandag 1. januar 14.00 NYTÅRSGUDSTJENESTE med sognepræst Christina Mertz Fundrup. GODTHAABSKIRKEN
Søndag 31. december 14.00 NYTÅRSGUDSTJENESTE med sognepræst Lars Danner Madsen. SOLBJERG KIRKE
Søndag 31. december 15.00 NYTÅRSGUDSTJENESTE med sognepræst Dorte Thomsen. SCT. THOMAS KIRKE
Mandag 1. januar 14.00 NYTÅRSGUDSTJENESTE med sognepræst Jonas Lucas Christy. LINDEVANG KIRKE
Søndag 31. december 15.00 GALLAGUDSTJENESTE med sognepræst Peter Friis. FLINTHOLM KIRKE
Mandag 1. januar 10.30 NYTÅRSGUDSTJENESTE med sognepræst Birgitte Veit. MARIENDAL KIRKE
Mandag 1. januar 15.00 NYTÅRSGUDSTJENESTE med sognepræst Signe Danielsen. SANKT MARKUS KIRKE
SÆRLIGE GUDSTJENESTER
Mandag 1. januar 17.00 NYTÅRSGUDSTJENESTE med sognepræst Hannah Svinth-Værge. FREDERIKSBERG KIRKE
I din kirke
Her er et par eksempler på de særlige gudstjenester, som kirkerne på Frederiksberg afholder i løbet af januar måned. En samlet oversigt over søndagens højmesser findes på www.folkekirken-frederiksberg.dk Tirsdage 18.00-19.00 MEDITATIVE TIMER med tid til ro og meditativ fordybelse afholdes fra januar til marts. Der indledes med meditativ andagt i en halv time med mulighed for efterfølgende tid til samtale eller stilhed. Medlemmer af den meditative gruppe står på skift for andagterne, som har forskellige temaer - fx: Meditation over kærlighed i krop og sind med tekster af Simon Grotrian og meditation over tekster fra Annelise Marstrand-Jørgensens roman over Det nye Testamente. Den sidste tirsdag i hver af måned vil der være klangmeditation. Se lindvangkirke.dk for nærmere info. LINDEVANG KIRKE Onsdag 3. januar 9.30 SPIS BRØD TIL Morgenandagt med efterfølgende morgenmad. Ved sognepræst Martin Elvstrøm-Vieth. GODTHAABSKIRKEN Torsdag 4. januar 17.00 MUSIKGUDSTJENESTE Musik fra forskellige stilarter går i dialog med både bibeltekster, moderne digte og prosa. I det forgange år mistede vi Shuhada’ Sadaqat, tidligere kendt som Sinéad O‘Connor. Denne torsdag nyder vi sammen nogle af de store sange hun efterlod. Ved sognepræst Bettina C. Tranberg. Sangene fortolkes af Helle Henning. SCT. LUKAS KIRKE Torsdag 11. januar 17.00 SORGSTUND Sorg er en del af menneskelivet, som er svær at bære. Den kan være forbundet med tab af et andet menneske, men kan også være bristede drømme eller tab af mening og håb. Sorgstund er et lille helle i hverdagen, hvor man kan komme med sin sorg - gammel som ny. En kort gudstjeneste formet som en mosaik af fællessang, musik og ord til eftertanke. Efter gudstjenesten vil kirken byde på et glas vin og muligheden for en snak. Ved hospice- og diakonipræst Charlotte Clante. GODTHAABSKIRKEN
2 // Folkekirken på Frederiksberg januar 2024
Gå i Natkirken og hør Anja C. Andersen, professor i astronomi og astrofysik, fortælle om naturvidenskabens bud på en skabelsesberetning
Søndag 14. januar 10.00 RADIOTRANSMITTERET gudstjeneste med sognepræst Nikolaj Zeuthen. SANKT MARKUS KIRKE Søndag 14. januar 10.30 KULTURSØNDAG Højmesse, frokost og 12.00 besøg af ’Menneskebiblioteket’. I stedet for bøger udlånes her mennesker til personlige samtaler. Udgangspunktet for konceptet er, at vi alle har godt af at få udfordret vores fordomme. Derfor
skaber Menneskebiblioteket trygge rammer for samtaler, hvor udfordrende og ofte tabubelagte emner kan drøftes åbent og uden fordømmelse. Ved sognepræst Helle Bundgaard. SCT. LUKAS KIRKE Fredag 26. Januar 19.00 NATKIRKE 19.00: Jazzgudstjeneste ved pianist Sanne Graulund, saxofonist Daniel Lindberg og sognepræst Bettina C. Tranberg. 20.30: Foredrag om naturvidenskabens
bud på en skabelsesberetning med Anja C. Andersen, professor i astronomi og astrofysik. Betages du også af de impone rende billeder fra verdens største telesko per? Det gør Anja C. Andersen. I hendes nye bog ”Det gådefulde univers” guides vi via 265 fantastiske billeder gennem det uendelige univers. Denne aften tager hun os med på rejsen. Der serveres tapas i pausen. SCT. LUKAS KIRKE
BØRN & FAMILIER
Det er for børn
Find et hold med babysalmesang, der passer til dit barns alder og få store oplevelser med musik og sansning. Her kan du se et udvalg af de nye hold, der begynder i januar. Resten af holdene finder du på www.folkekirken-frederiksberg.dk og kirkernes egne hjemmesider Mandage 10.00, 11.00 og 12.00 BABYSALMESANG Musikalsk tilbud til dig og dine mindste. Vi fylder kirken med sang på de smås præmisser. Ved Lene Fibieger. SCT. LUKAS KIRKE Mandage 15.00 - 15.45 og 16.00 - 16.45 BØRNEKOR Hyggeligt spire- og børne kor for børn i 0. til 2. klasse. Åben tilmelding ved fremmøde på dagen. Korleder Lene Fibieger. SCT. LUKAS KIRKE Mandage 15.45 og 16.45 BØRNERYTMIK for børn fra 1-3 år: 15.45-16.30 og 3-5 år: 16.45-17.30. Opstart 8. januar Iben Silberg underviser. Pris: 100 kr. Se mariendalkirke.dk for tilmelding. MARIENDAL KIRKE
Torsdage 10.00 og 11.00 BABYSALMESANG for børn fra 3-6 måneder: 10.00 -10.45 og 6-9 måneder: 11.00-11.45. Opstart 11. januar. Iben Silberg underviser. Pris: 100 kr. Se mariendalkirke.dk for tilmelding. MARIENDAL KIRKE Torsdage 14.00 BABYSALMESANG Kirkens dygtige musikpædagog Annika Hamann leder sangen og legen. For børn på 2-8 mdr. Pris 200 kr. for 10 gange. Tilmelding via sms på 6077 6663. SCT. THOMAS KIRKE
Tirsdage og torsdage 10.00 - 12.00 KRAVLEKLUB Hyggelig drop in-legestue for børn fra 0 til 2 år. Ideelt for dig der barsler eller hjemmepasser. Vi synger 10.45. Fri kaffe, te og brød for 20 kr. Foregår i Falken, Frederiksberg Allé 40. Ved Michael Hedstrøm. SCT. LUKAS KIRKE
Mandag 8. januar 10.30 og 12.00 BABYSALMESANG – nye hold starter op. Babysalmesang er et musiktilbud til forældre med babyer i alderen 3-9 måneder og varetages af kirke- og kulturmedarbejder Lise Leiko Yoshida. Gennem sang, børneremser, leg og dans skaber vi et rum, hvor barnet får stimuleret sine sanser og hvor nærværet mellem barn og forælder er i fokus. Babyer 3-6 mdr.: 10.30, babyer 6-9 mdr.: 12.00. Pris: 270 kr. for 8 gange. Kontakt og tilmelding: lly@godthaabskirken.dk. GODTHAABSKIRKEN
Onsdage 15.45 BØRNERYTMIK for 2-4-årige med start 10. januar i kirkerummet. Tilmelding via sms til Annika Hamann på 6077 6663. 200 kr. for 8 gange. SCT. THOMAS KIRKE
Tirsdag 9. januar 10.00 BABYSALMESANG Vi synger skønne danske salmer og de bedste børnesange. Hvert forløb er på 6-9 gange. Det er også muligt at hoppe på i midten af et forløb, hvis der er plads. Pris: 100 kr. for et forløb, som
betales en af de første undervisningsgange via MobilePay Tilmelding på sankt-markus.dk. SANKT MARKUS KIRKE Tirsdag 9. januar 10.30 - 11.15 og 11.45 - 12.30 BABYSALMESANG Vi synger sange og salmer med fagter, leger med rim og remser og blæser magiske sæbebobler. 10.30: Hold for ca. 2-6 måneder, hvor der især er fokus på nærhed og sansestimulering og undervisningen foregår i et roligt tempo. 11.45: Hold for 7-11 måneder, hvor vi bl.a. leger med trommer og rasleæg. Der er mere fart over feltet, så børnenes nysgerrighed holdes fanget og deres udvikling stimuleres. Begge hold ledes af musikalsk medarbejder Anne-Katrine Odgaard. 8 gange koster 200 kr. Tilmelding og yderligere info på flintholmkirke.dk. FLINTHOLM KIRKE Onsdag 10. januar 10.00 og 11.00 BABYSALMESANG Så starter vi nye hold! Det er Louise Preisler, der gennem sang, rytmik og bevægelse stimulerer barnets sanser og giver god kontakt mellem forældre og barn. Tilmelding på lindevangkirke.dk eller kirkens kontor, prisen er 200 kr. for 10 gange. LINDEVANG KIRKE Torsdag 11. januar 10.45 - 11.30 NYT HOLD BABYSALMESANG Nyd en dejlig musikalsk stund med din baby i kirkens smukke rum. Musikpædagog
ARRANGEMENTER
Annika Hamann står for undervisningen, hvor vi synger, leger og spiller. Bagefter hygger vi med kaffe, te og kage. Pris 250 kr. for 8 gange. Tilmelding og betaling via solbjergkirke.dk. SOLBJERG KIRKE Torsdag 11. januar 15.45 - 16.30 NYT HOLD SALMERYTMIK Musikpædagog Annika Hamann står i spidsen for 45 minutter med salmer, sange, danse og fortællinger, der vil engagere både børn og forældre. Pris 250 kr. for 8 gange. Tilmelding og betaling via solbjergkirke.dk. SOLBJERG KIRKE Torsdag 11. januar 17.00 PIZZA OG FAMILIEFÆLLESSANG er et initiativ til børnefamilier på Frederiksberg, der ønsker sig en aktivitet at gå til sammen som familie. Det er tænkt som et tilbud til børn fra 0. klassetrin og deres familier, og små søskende er naturligvis velkomne. Vi spiser pizza først, og efterfølgende lærer vi nogle af vores danske sange og salmer. LINDEVANG KIRKE Søndag 14. januar 14.00 NYTÅRSKUR FOR BØRNE FAMILIER Vi byder året velkommen med en festlig gudstjeneste i børnehøjde - med sang, fortællinger og musik. Bagefter er der hygge, kransekage, saftevand, kaffe og stjernekastere. SOLBJERG KIRKE
Kom og vær med
Kirkerne har altid en række fællesskaber at byde på. Fx morgensang, strikkecafé og prædikenværksted. Enhver er velkommen, der hvor man finder et interessefællesskab. Langt de fleste tilbud er gratis Torsdag 4. januar 11.00 STRIKKECAFÉ i Frederiksberg Sogns Menighedshus. Kan du lide at strikke, så kom og mød andre med samme passion. Vi strikker bl.a. dåbsservietter, som vi giver til forældrene efter dåben som en gave fra Frederiksberg Sogns Menighed. FREDERIKSBERG SOGN
Søndag 7. januar 10.30 SOGNEDAG Vi begynder med højmesse i Frederiksberg Kirke, hvorefter der er skøn musikalsk underholdning i menighedshuset med Frederiksberg Sogns Børnekor, et lettere traktement samt menighedsrådsformandens årsberetning. FREDERIKSBERG SOGN
Torsdage 4. og 18. januar 16.30 CAMPUS BREAK for dig, der studerer og har lyst til en pause fra krav og præstationer. Er du træt, eksamensblæst eller måske trist? Så kom og få en ”midvinternærværsindsprøjtning” gennem mindful yoga/blide bevægelser, kropscanning, meditation og bøn v. studie præst og MBSR-lærer Dorte Thomsen. SCT. THOMAS KIRKE
Tirsdag 9. januar 14.00 TIRSDAGSTRÆF i Frederiksberg Sogns Menighedshus. Denne tirsdag inviterer præst Michael Brautsch og kulturmedarbejder Charlotte Falmer til revyeftermiddag. De vil synge flere af de gode gamle sange, som du helt sikkert kender, deriblandt sange med/ af Grethe Ingmann, Gitte Hænning og Otto Brandenburg. FREDERIKSBERG SOGN
Torsdag 4. januar 19.00 HØRT! med journalist, forfatter, præst og samfundsdebattør Sørine Gotfredsen, der vil læse op af egne eller personligt udvalgte værker. Arrangementet afholdes i kirkens menighedssal på 1. sal. Fri entré. Dørene åbner klokken 18.30. GODTHAABSKIRKEN Fredage 5. og 19. januar 13.30 FREDAGSCAFÉ Vi hygger og drikker en kop kaffe/te og får lidt at spise til. MARIENDAL KIRKE
Tirsdag 9. januar 16.30-17.30 PRÆDIKENVÆRKSTED Vi lytter til søndagens evangelium og deler tanker, billeder, fortællinger og fortolkningsmuligheder. Tilmelding og yderligere info: sognepræst Pia Nordin Christensen 3325 3353 eller mail pnc@km.dk. FREDERIKSBERG SOGN
Torsdag 11. januar 14.00 TORSDAGSMØDE med Thomas’ venner i kirkerummet. Vi viser filmen ”Idol” med indledning ved sognepræst Helle Poulsen. En rørende og løfterig spillefilm fra Gaza, instrueret af den israelske araber Hany Abu Assad, der er født i Nazaret. Filmen fortæller Mohammed Assads historie. Han er født og opvokset i Gaza og vandt Arab Idol, det arabiske svar på X-Faktor i 2013. Der er kaffe og kage for 20 kr. SCT. THOMAS KIRKE Torsdag 11. januar 19.30 LINDEVANGSAMTALE - tro og leg. Hvad gør vi, når vi lever i en verden hvor børn snart ikke leger mere? Skærme og computerspil tager over og fysisk leg og samvær med andre bliver mindre? Hvad med legens, fortællingens og fordybelsens rum? Hvad med fantasien og troen, som vi jo af gode grunde kun kan tro på, fordi den er usynlig? Vi får besøg af Ditte WintherLindqvist fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der bl.a. forsker i leg og legens betydning. Kom og vær med i en samtale om tro og leg. LINDEVANG KIRKE
Tirsdag 16. januar kl. 14.00 TIRSDAGSTRÆF Et liv i forsikringsbranchen - foredrag med Jørgen Lundblad. Med udgangspunkt i bl.a. branden på det fredede Holsteins Palæ fortæller den erfarne forsikringsmand om store og komplekse skadesager. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN Onsdag 17. januar 17.00 LÆSEKREDS om Selma Lagerlöf ved Doris Ottesen. Dagens emne er “Jerusalem”. Se hele programmet på kvvv.dk. IMMANUELSKIRKEN Torsdag 18. januar 10.00 SORGGRUPPE Har du mistet en ægtefælle, partner eller et andet nærtstående menneske, er du velkommen i vores sorggruppe. Har du spørgsmål eller ønsker at tilmelde dig, kontakt Astrid Schjødt Pedersen 2023 8907 eller mail: astridspedersen@hotmail. com. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN
Folkekirken på Frederiksberg januar 2024 // 3
ARRANGEMENTER FORTSAT Tirsdag 23. januar 14.00 TIRSDAGSTRÆF Hanna Lundblad har sammen med sin ægtemand, Stig Thorsboe, udviklet og skrevet tv-serien Badehotellet til TV 2. Men hvordan opstod ideen til Badehotellet? Hvilke tanker gjorde forfatter parret sig, da de udviklede karaktererne? Alt det og meget mere kan du høre Hanna Lundblad fortælle om til dette Tirsdagstræf. Foredraget krydres af scener fra serien. Frederiksberg Sogns Menighedshus. Fri entré. FREDERIKSBERG SOGN Torsdag 25. januar 16.00 SORGGRUPPE I sorggruppen er der mulighed for at mødes og tale med andre, der også har mistet. Det er et frirum, hvor man kan dele noget af det, der tynger efter
et dødsfald. Det er et trygt og omsorgsfuldt rum med respektfuld lydhørhed og plads til at fortælle. Gruppen varetages af sogne præst Marie Louise Østergaard-Hansen og hospitalspræst Birgitte Bjørn Stimpel. Sorg gruppen er åben for alle aldre og består af maks. 6 personer. Læs mere om bl.a. tilmelding på lindevangkirke.dk. LINDEVANG KIRKE Torsdag 25. januar 19.00 SET! er en aften med en dansk billed kunstner. Denne gang med kunstner Kathrine Ærtebjerg, der vil fortælle om egne og andres værker. Arrangementet afholdes i kirkens menighedssal på 1. sal. Fri entré. Dørene åbner 18.30. GODTHAABSKIRKEN
Kom og vær med Fredag 26. januar 13.30 EFTERMIDDAGSMØDE med gudstjeneste og foredrag ved Birgitte Veit. Denne gangs skal vi høre om maleren Theodor Philipsen (1840-1920). MARIENDAL KIRKE
Mandag 29. januar 13.00-15.00 LITTERATURKREDS Vi diskuterer en bog over en kop kaffe og aftaler en ny bog. Vi er max. otte, men man kan blive skrevet på venteliste. Se mere på solbjergkirke.dk. SOLBJERG KIRKE
Fredag 26. januar 18.00 KIRKEHØJSKOLE I årets første foredrag fortæller Jutta Bojsen-Møller og Jens Grøn om at finde kærligheden i en sen alder, og de synger de sange, som har betydning for dem. Køb billet til foredraget på frederiksbergsogn.dk. Billetten giver adgang til middagen 18.00 og foredraget 19.00. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN
Onsdag 31. januar 17.00-20.00 MANDEKLUB Hver anden gang tager vi ud og oplever noget, hver anden gang mødes vi i menighedshuset og spiser et måltid mad sammen. Deltagerbetaling til fællesspisning. Henvendelse til Thomas Knygberg på 2945 5845. SOLBJERG KIRKE
KOR, KONCERTER OG SANG
Nyd musikken
Her finder du et udpluk af januars koncerter. På www.folkekirken-frederiksberg.dk finder du en oversigt med alle koncerterne og du kan tilmelde dig det månedlige nyhedsbrev med alt om koncerter i Folkekirken på Frederiksberg Onsdag 10.00-10.30 MORGENSANG Også for dem, der ikke kan synge. SANKT MARKUS KIRKE Onsdage 13.00 DROP-IN JAZZ Kirkens unikke akustik lægger rum til en stemningsfuld lille time i jazzens tegn. Sangerinde og pianist Sanne Graulund tager os med ind i en verden af jazzstandards og blide jazzede fortolkninger af både klassikere, evergreens og nyere hits. SCT. LUKAS KIRKE Søndag 14. januar 16.00 NYTÅRSKONCERT Traditionen tro indleder vi det nye år med et brag af en nytårskoncert. Programmet består som tidligere år af musik fra operaens verden - i år med værker af Giuseppe Verdi, Giacomo Puccini, Jacques Offenbach m.fl. Medvirkende: Philippa Cold, sopran; Kristine Gether, alt/mezzo; Tor Lind, tenor; Michael Lindberg, basbaryton og Orsi Fajger, klaver. Fri entré. I pausen kan der købes et glas crémant til 10 kr. GODTHAABSKIRKEN
Tirsdag 16. januar 17.00-19.00 INGEBORG BØRCH Afslutningskoncert for efterårets operaklub. Ingeborg Børch, mezzosopran, synger og Rune Skov Thomassen akkompagnerer. Alle er velkomne! SOLBJERG KIRKE Onsdag 17. januar 18.00 - 21.00 OPTAGELSESPRØVE Nu har du chancen for at komme med i et skønt og dygtigt sangfællesskab! Gospelkoret GOOD HOPE søger sangere i alle stemmegrupper. Det forventes, at du har kor - og/eller sangerfaring og en vis rytmisk og musikalsk sikkerhed, da koret har et højt musikalsk niveau. Tilmelding til optagelsesprøven: skriv til goodhope.bestyrelsen@gmail.com. Du vil så få tilsendt forberedelsesmateriale og tid for din prøve, som varer 15 min. GODTHAABSKIRKEN Søndag 21. januar 16.00 SØNDAGSKONCERT Chopin og Fauré. Medvirkende: Kristoffer Hersnack Kaad, klaver og strygere fra Nightingale String Quartet. SANKT MARKUS KIRKE
Gospelkoret Good Hope holder optagelsesprøve for nye sangere i Godthaabskirken
4 // Folkekirken på Frederiksberg januar 2024
Tirsdag 23. januar 19.30 CARL PHILIPP EMANUEL BACH Tre Kvartetter for fløjte, bratsch og hammerklaver. Mai Kamstrup Mogensen, travers. Georgina McKay Lodge, barokbratsch. Gilbert Martinez, hammerklaver. Fri entré. SCT. THOMAS KIRKE Fredag 26. december 17.00 FAUST - PERFORMANCEKONCERT Organisten Hanne Kuhlmann og dukkeføreren og performeren Svend E. Kristensen har indledt et samarbejde om opførelse af Petr Ebens orgelværk FAUST. Der er tale om vaskeægte programmusik, hvor Petr Eben i yderst farverige tonesprog fremmaler hele Fausthistorien. Svend E. Kristensen bibringer det hele et stærkt, visuelt udtryk med brug af sine dukker i menneskestørrelse. Fri entré. LINDEVANG KIRKE
Søndag 28. januar 16.00 KONCERT med den efterhånden legendariske trio: Irene Becker, Pierre Dørge og Morten Carlsen. MARIENDAL KIRKE Mandag 29. januar 19.30 KONCERT FOR TO TROMPETER OG ORGEL Det bliver dobbelt festligt, når to af Danmarks dygtigste trompetister kommer og spiller både Vivaldis dobbeltkoncert for to trompeter og den deraf inspirerede koncert ”Vivaldissimo” af Enjott Schneider. Ved orgelet sidder Aeji Choi. Fri entré. SCT. THOMAS KIRKE Tirsdag 30. januar 18.30 SANGAFTEN Sognepræst i Vejleå Kirke, Asta Gyldenkærne vælger denne aftens sange. Husk tilmelding til kordegnen, kirkekontoret. Spisning 50 kr. og vin til 15 kr. pr. glas. GODTHAABSKIRKEN