Mariendal Kirke juni-august 2023

Page 1

MARIENDAL KIRKE

JUNI - JULI - AUGUST 2023
kirkebladet.nu

At leve er at gå

Jeg går ofte tur omkring Utterslev Mose. En smuk solskinsdag for nylig gik jeg der med min mand. I et sving på stien stod der en lille kaffevogn. Grebet af det dejlige vejr købte vi to kopper kaffe. “Sikke en god idé!” sagde kaffemanden muntert til os og fortsatte: “Så bliver en gåtur om mosen ligesom at nyde en film!” Jeg undrede mig over hans ord. Havde han mon ret?

Det er oppe i tiden at gå. Alle begyndte at gå under coronaepidemien. Vi kunne ikke så meget andet. Mange oplevede det gode ved at gå og er blevet afhængige. “Walk ’n talk” er det man gør, altså går og snakker både på kurser, med vennerne og i familierne. Vi er mange, der altid har vidst, at det gør godt at gå. Men nu udgives der stribevis af bestsellerbøger om det enkle at sætte den ene fod foran den anden og gå. Vi kan gå os til sundhed både fysisk og mentalt og jage bekymringer, stress og alskens dårligdomme på flugt. Der skal ikke en gang lange krævende vandringer til. Selv den lille daglige gåtur til købmanden, med hunden, til arbejdet eller hvor vi nu går hen, gør en forskel. Måske er ruten den samme, men ingen gåture er ens. Der sker små forskydninger. Årstid, vind og vejr og de mennesker, som vi møder, skifter.

Vi kan gå alene og ting, der knugede os på udturen, er borte, når vi når hjem. Vi kan gå sammen med en anden og mærke forbundetheden med gåmakkeren og med stedet. Man taler så godt, når man går sammen. På grus og fliser, på asfalt og strandsand. En verden bliver til omkring os. Måske er det den film, kaffemanden talte om? Vi kommer altid hjem og har det anderledes, end da vi gik ud. Ind i skyggen efter en gåtur en sommerdag eller ind i tørvejr, når det øser ned. Og i det øjeblik vandringen er til ende, sker forandringen. Gåturen bliver på en måde først rigtig til, når vi mærker, hvad den gjorde ved os.

I Det nye Testamente hører vi om en gåtur, der forandrede alt (Lukas evangeliet kapitel 24). To af Jesu disciple gik på vejen mellem Jerusalem og Emmaus. Det var påskedag. Samme morgen havde nogle kvinder, som havde kendt Jesus, været ude ved hans grav. Men graven var tom og Kristus var opstanden. Hvad skulle det betyde? De to disciple var rådvilde og på vej væk fra byen. De vidste egentlig ikke, hvorfor de skulle til Emmaus. Måske gik de bare for at gøre noget. Skridt for skridt bevægede de sig gennem uro og fortvivlelse. De havde

sådan håbet, at den Jesus, som de havde fulgt gennem lang tid, var frelseren, Messias. Men nu… tom grav og kvindesnak! De forstod ikke, at Kristus var opstanden og gået i forvejen for dem ud i verden. De genkendte ham end ikke, da han kom dem i møde på Emmausvejen. Blændede af tvivl og rådvildhed så de kun, hvad de ville se. Men Kristus slog følgeskab med dem og talte med dem, så deres hjerter brændte. Livets puls slog i deres bryst. Dunkede varmt af tro. Og da vejen delte sig, og de drejede af mod Emmaus, bad de ham gå med og spise med dem. Og da han brød brødet, sådan som han havde gjort det den sidste aften, før han blev korsfæstet, genkendte de ham og han forsvandt for deres øjne.

Emmausfortællingen er et opstandelsesbillede i flere scener. To mænd på en gåtur, der forandrer dem. Da de kom hjem til de andre disciple i Jerusalem, var intet som før. Graven var tom, men Kristus havde mødt dem derude i deres liv. Fortællingen ruller sig ud som en film. To mænd i tvivl og fulde af forvirrede tanker blev mødt af den opstandne. Han fulgtes med dem, talte og spiste med dem og forsvandt for øjnene af dem – for dermed at være med dem altid i det ordløse fravær, der hedder tro. Tro er dér, hvor ord ikke længere rækker. Men vi ved, at det er dét, som vi lever på.

En klog læge sagde en gang til mig: “Du må aldrig holde op med at gå!”. Kroppen er en gåmaskine og vi er i live i den. Vi går i livet alene. Vi går med hinanden. Vi går, og et sted derude møder vi den opstandne, for der er ingen vej noget sted, hvor Kristus ikke er gået i forvejen for os. Det må vi tro på og gå gennem livet på.

At leve er altså at gå. Imens tæller vores telefoner skridtene. Den teknologi ville virkelig have undret de to disciple på Emmausvejen. Men vi mennesker anno 2023 kan ikke have en mobiltelefon i lommen, uden at vi på en app kan se, hvor mange skridt vi gik i går, i sidste uge og de sidste flere år tilbage. Men ingen telefon kan tælle vores skridt i morgen. Derfor må vi tro. Sådan at vi kan gå frimodigt på stier og fortove eller helt til Emmaus, hvis det skal være. For Kristus er allerede gået i forvejen for os.

Tillad mig at tage et stort spring: Sidste år så jeg en film “Sneleoparden” af den franske naturfilmmager Vincent Munier (f. 1976). I de ufremkommelige bjerge i Tibet sad han i måneder

i sin lejr i det barskeste, iskolde vejr omgivet af sne og storm og ventede tålmodigt på at kunne filme den meget sjældne sneleopard. Den lever så isoleret i Himalayas bjerge, at den næsten aldrig ses af mennesker. I filmen ser man sjældne optagelser af det smukke hvide kattedyr med de sorte pletter.

Men det mest interessante øjeblik i filmen er dér, hvor Vincent Munier fortæller om en gang for år tilbage, hvor det ikke lykkedes ham at filme sneleoparden. Han havde set den gå ind i en klippehule uden at nå at fange det på film. Så slog han lejr i nærheden med udsigt til hulens indgang. Han ventede i mange dage. Den måtte jo komme ud før eller siden. Men det skete ikke og Vincent Munier måtte opgive. Han pakkede sin lejrplads sammen, men idet han forlod stedet, kom en smuk falk flyvende og satte sig på klippevæggen præcis ved indgangen til hulen. Skuffet og ærgerlig, som han var, tog han i stedet et billede af falken, som endte i hans billedarkiv. - Så en dag flere år senere, da han gennemgik sine gamle fotos fra Tibet, fandt han billedet af falken på klippen og så – hvad han ikke havde set, da han tog billedet – at langs klippekanten, i de samme hvidgrå farver som klippen, ses konturen af det øverste af sneleopardens hoved. Dens ører og dens øjne. Den går i ét med omgivelserne, men kigger lige frem fra kanten og har stirret lige direkte på ham, mens han tog billedet af falken, uden han lagde mærke til det. Sneleoparden havde nærmest kigget ham lige i øjnene. Ja, har nok hele tiden haft øje på ham og fundet en anden vej ud af hulen. Den var der, da han troede, at den ikke var. Fotoet er som et fikserbillede. Man ser ikke umiddelbart sneleoparden, for dens ører ligner et fremspring i klippekanten. Men har man først set, at sneleoparden kigger frem over kanten med sit katteblik, så er billedet ikke til at glemme. Det er smukt. Fotoet skal

ikke gengives her, for pointen er ikke æstetik – men dette, at vi sjældent ser og begriber alt. Vi er bittesmå i en verden, der er større, end vi aner. Vi ser toppen af isbjerget. Vi ser fragmenter af en helhed. Vi går på vores veje og stier. Vi ser måske en smuk rovfugl – men selv er vi altid allerede set af Gud.

Vi må tro, at opstandelse er Guds evige nærvær i vores liv. Graven var tom. Kristus er opstanden og gået i forvejen for os ud i livet. Ud på de veje, som vi farer vild på. Ud ad de stier, hvor vi snubler og falder. Ud til de ufremkommelige steder, hvor vores liv bliver kolde og ensomme, og vi er lige ved at give op. Derude er vi set med et vågent blik – Guds.

At tro er at sætte den ene fod foran den anden og gå. Gå sikkert og tillidsfuldt og aldrig holde op, fordi vi aldrig kan gå et sted hen, hvor Kristus ikke er gået i forvejen. Ja, Kristus er gået forud helt igennem døden og går med vores kære, der er døde, til det sted, hvorom vi intet ved. For jorden her er vores vandringssted nu. Og hvad enten vi ved det, lægger mærke til det eller tør tro det, så er vi fulgt på vej, set og velsignet.

Livet er ikke en film… og dog måske alligevel. Vi går på vores vej gennem de dage her på jorden, der er vores. Nogle dage alene og andre dage med hinanden – men hvis vi stopper filmen og ser godt efter – så er Kristus med i vores livsbilleder et eller andet sted i horisonten. Det er opstandelse!

PS: Hvis man gerne vil se Vincent Muniers billede: www.photoby.fr/en/tibet/2292-vmti-bd269-snow-leopard-andfalcon.html

OMTALE AF ARRANGEMENTER

KONFIRMATIONER 2024

Konfirmationen finder sted i 8. klasse. For at blive konfirmeret, skal man være døbt. De kommende konfirmander, der ikke allerede er blevet døbt, skal døbes inden konfirmationen. Det aftales nærmere med præsten.

En del af konfirmandforberedelserne foregår på fire søndage i løbet af efteråret og vinteren. Da det er vigtigt, at konfirmanderne deltager i disse søndage, kan de allerede nu noteres i kalenderen:

1. oktober, 12. november, 28. januar og 25. februar.

Der er en informationsaften om selve konfirmationen for både konfirmander og forældre onsdag den 6. marts med fællesspisning.

Ud over de fire temasøndage finder undervisningen sted en gang om ugen fra første uge i januar til konfirmationen. Tirsdag eftermiddag ved Preben Ulstrup og torsdag eftermiddag ved Birgitte Veit. Den 1. oktober (den første af temasøndagene) vil alle forældre blive inviteret til en kort velkomst efter gudstjenesten, hvor de vil kunne hilse på præsterne og høre nærmere om forløbet.

KONFIRMATIONSDATOER

2024:

Lørdag den 27. og søndag den 28. april ved Birgitte Veit

Søndag den 5. maj ved Preben

Ulstrup

Indskrivning på kirkens hjemmeside: www.mariendalkirke.dk fra 1. juni – 1. august.

Bemærk at begge forældre bedes give samtykke til konfirmationen via tilmeldingsboksen “Samtykke til konfirmation”.

MENIGHEDSREJSE TIL GRÆKENLAND FORÅR 2024

Sognepræst Sandra Kastfelt arrangerer i samarbejde med Mols Rejser en menighedsrejse til Peloponnes og Athen 22.-29. april 2024.

Foråret i Grækenland er grønt og frodigt, og den græske halvø Peloponnes vil være klædt i et smukt blomsterflor, når vi skal bevæge os i bus gennem landskaberne og besøge en række kulturhistoriske perler fra UNESCO’s verdensarvsliste. I Argolisbjergene ligger den mytologiske kong Agamemnons borgruin i Mykene. Der skal vi blandt andet beundre den verdenskendte løveport. I ruinerne af byen Korinth skal vi gå i apostlen Paulus’ fodspor og bagefter sejle på Korinthkanalen, som blev påbegyndt af romerne. Vi skal også se det antikke amfiteater i Epidaurus og en dag kører vi til den byzantinske ruinby Mistras, der kravler op ad en bjergside på det sydlige Peloponnes. Under opholdet på Peloponnes bor vi i den lille charmerende fiskerby Tolo på et 4* hotel med udsigt over havet og der vil være god tid til afslapning på hotellet. Rejsens sidste to dage bor vi i den græske hovedstad Athen i den gamle bydel Plaka for foden af Akropolisklippen. Vi skal se Akropolis og Akropolismuseet og på byvandring

ÅRSMØDE

Onsdag den 7. juni kl. 19.00

Efter gudstjenesten kl. 17.30 serveres et måltid mad. Derefter afholdes der årsmøde, hvor formanden for menighedsrådet aflægger beretning om arbejdet i

Mariendal Kirke i årets løb og fortæller om planerne for det kommende år. Efterfølgende aflægger formændene for hhv.

Mariendal Sogns Menighedssamfund og

Mariendal Sogns Menighedspleje beretning og de to foreningers regnskaber for 2022 fremlægges. To medlemmer vælges til Menighedssamfundets bestyrelse.

KIRKEKAFFE

Efter højmessen er der disse tre sommersøndage mulighed for at mødes til

og der vil være tid på egen hånd. Med os på hele rejsen har vi en autoriseret dansktalende guide.

PROGRAM

Dag 1: Direkte fly Kastrup-Athen. Ankomst Tolo på Peloponnes.

Dag 2: Klosterbesøg. Mykene med løveporten og fyrstegravene og teateret i Epidaurus.

Dag 3: Korinth. Besøg i den antikke by og derefter sejltur på Korinth-kanalen.

Dag 4: Heldagstur til Mistras.

Dag 5: Formiddag Nafplio. Eftermiddagen på egen hånd i Tolo.

Dag 6: Afrejse fra Tolo til Athen. Bussightseeing i Athen efterfulgt af guidet gåtur i bl.a. Plaka.

Dag 7: Guidet rundvisning på Akropolis og Akropolis-museet. Resten af dagen på egen hånd.

Dag 8: Hjemrejse, direkte fly Athen –Kastrup

Se detaljeret beskrivelse af rejsen på kirkens hjemmeside.

Rejsen er inklusive fly tur/retur til Athen, transport i turistbus, overnat-

ning i Tolo og Athen, ¾ pension, alle entréer og udflugter samt city-tax.

Datoer: 22.-29. april 2024. Pris: cirka 11.000,- kr. pr. person i dobbeltværelse. Enkeltværelsestillæg: cirka 1.500,- kr. Den endelige pris vil blive annonceret på kirkens hjemmeside hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger fås hos sognepræst Sandra Kastfelt.

Tilmelding: Der åbnes for tilmelding torsdag den 31. august. Deltagelse i menighedsrejsen er forbeholdt beboere i Mariendal Sogn, og tilmeldingen sker efter først-til-mølle-princippet.

Tilmelding direkte til Mols Rejser på telefon 75 87 12 12 eller pr. e-mail til: info@molsrejser.dk

Bekræftelse og faktura tilsendes ved tilmelding. Oplys ved tilmelding: Fulde navn, adresse samt telefonnummer, e-mail, fødselsdag og rejsenummeret 183.24.

kirkekaffe: den 11. juni, den 9. juli og den 13. august.

SKOVTUR TIL SKÅNE

Torsdag den 8. og den 15. juni Den store skovtur går i år over Øresund til Sverige, hvor vi kører østpå over Skånes smukke landskab til Kristianstad, hvor vi blandt andet skal se Trefoldigheds Kirken. Den er bygget af Christians den 4. som en søsterkirke til Trinitatis Kirke i København. I Kristianstad skal vi også se byens bastioner og spise frokost på Stadshotellet. Herluf Trolles borgruin Lillø og middelalderkirken i Vä er øvrige seværdigheder på turen, inden vi nyder kaffe og kage på gæstgiveriet i Hurva. Der er afgang kl. 9.00 fra kirken og forventet hjemkomst kl. 18.00.

Tilmelding til turene på kirkens hjemmeside eller ved personlig henvendelse på kirkekontoret (ikke telefonisk) fra hhv. den 25. maj og den 1. juni.

UDFLUGT TIL HØJSKOLEFORENINGENS HAVE VED DAMHUSSØEN

Fredag den 30. juni klokken 13.30 Vi holder af traditioner i Mariendal Kirke og også i år går turen ved midsommertid til Højskoleforeningens pavillon og have ved Damhussøen. Der serveres kage og kaffe og vi synger sommersange fra Højskolesangbogen. Afgang fra Mariendal Kirke med bus klokken 13.30. Tilmelding ikke nødvendig.

GUDSTJENESTER JUNI

Lørdag den 3. kl. 12.00

Dåbsgudstjeneste ved Preben Ulstrup

Søndag den 4. kl. 10.30

Trinitatis søndag

Højmesse ved Preben Ulstrup

Onsdag den 7. kl. 17.30

Gudstjeneste ved Birgitte Veit

Søndag den 11. kl. 10.30

1. søndag efter trinitatis

Højmesse ved Sandra Kastfelt

Søndag den 18. kl. 10.30

2. søndag efter trinitatis

Højmesse ved Preben Ulstrup

Søndag den 25. kl. 10.30

3. søndag efter trinitatis

Højmesse ved Birgitte Veit

ARRANGEMENTER

JUNI

Onsdag den 7. juni kl. 19.00 Årsmøde

Torsdag den 8. juni kl. 9.00 Skovtur til Kristianstad i Skåne

Søndag den 11. juni Kirkekaffe efter højmessen

Torsdag den 15. juni kl. 9.00 Skovtur til Kristianstad i Skåne

Fredag den 30. juni kl. 13.30 Udflugt til Damhussøen.

RÅDGIVNINGEN

JULI

Søndag den 2. kl. 10.30

4. søndag efter trinitatis

Højmesse ved Sandra Kastfelt

Søndag den 9. kl. 10.30

5. søndag efter trinitatis

Højmesse ved Preben Ulstrup

Søndag den 16. kl. 10.30

6. søndag efter trinitatis

Højmesse ved Birgitte Veit

Søndag den 23. kl. 10.30

7. søndag efter trinitatis

Højmesse ved Preben Ulstrup

Søndag den 30. kl. 10.30

8. søndag efter trinitatis

Højmesse ved Sandra Kastfelt

AUGUST

Søndag den 6. kl. 10.30

9. søndag efter trinitatis

Højmesse ved Preben Ulstrup

Søndag den 13. kl. 10.30

10. søndag efter trinitatis

Højmesse ved Sandra Kastfelt

Søndag den 20. kl. 10.30

11. søndag efter trinitatis

Højmesse ved Birgitte Veit

Søndag den 27. kl. 10.30

12. søndag efter trinitatis

Højmesse ved Sandra Kastfelt

JULI

Søndag den 9. juli Kirkekaffe efter højmessen

AUGUST

Torsdag den 3. august kl. 13.30 Udflugt til Charlottenborg Kunsthal

Søndag den 13. august Kirkekaffe efter højmessen

Tirsdag den 22. august kl. 9.00 Sensommerskovtur til Skælskør

Onsdag den 23. august kl. 17.00 Offentligt menighedsrådsmøde

Torsdag den 24. august kl. 9.00 Sensommerskovtur til Skælskør

SEPTEMBER

Fredag den 1. september kl. 13.3016.00

Fredagscafeen åbner igen efter sommerlukning

Mariendal Sogns Menighedspleje har sit eget rådgivningskontor på Borups Allé 117. Her kan man få hjælp hos socialrådgiver Jeanette Kaalø, hvis man er kommet i problemer. Der ydes ikke økonomisk hjælp, men vejledning til, hvordan man kan komme videre, hvis man for eksempel ikke kan få hjælp i det offentlige system, hvis man har brug for en bisidder, hvis der er offentlige skrivelser, som man ikke forstår, eller hvis man i det hele taget føler sig fastlåst i sit liv. Jeanette Kaalø har tavshedspligt og alle samtaler er fortrolige.

Aftaler kan træffes alle hverdage på telefon: 2029 5387 eller på mail: raadgivningen@raadgivningen-frb.dk

Der er åbent for personlig henvendelse uden aftale mandag kl. 10-12 og torsdag kl. 16-18.

ALEXANDER TOVBORGS UDSTILLING ”KIRKE” PÅ CHARLOTTENBORG KUNSTHAL

Torsdag den 3. august klokken 13.15 Udflugt til Kunsthal Charlottenborg med omvisningen på udstillingen Kirke af billedkunstner Alexander Tovborg. Der er ikke fælles transport på turen og man tager på egen hånd med bus eller metro ind til byen. Vi mødes på Kongens Nytorv ved indgangen til Charlottenborg klokken 13.15 og fordeles i to grupper, hvor den ene gruppe vises rundt på udstillingen, mens den anden får kage og kaffe på kunsthallens Apollobar. Senere bytter vi.

Tilmelding til turen fra torsdag den 20. juli på kirkens hjemmeside eller ved personlig henvendelse på kirkekontoret (ikke telefonisk).

SENSOMMERSKOVTUR TIL SKÆLSKØR

Tirsdag den 22. og torsdag den 24. august

På vores sensommerskovtur til Skælsør skal vi besøge det smukke Guldagergaard Keramisk Center, hvor vi får omvisning på værksteder og udstilling og der vil være mulighed for at se skulpturhaven. Guldagergaard – International Ceramic Research Center – er et internationalt velrenommeret center, der tilbyder keramikkunstnere fra hele verden logi og arbejds-/studieplads under opholdet. De smukke bygninger er fra 1910 og fungerede indtil 1990 som hovedbygning på en tulipan- og frugtplantage. I 1997 blev centeret etableret med det erklærede mål at tilbyde de bedste rammer for keramikkunstnere fra hele verden.

Efter frokost på et dejligt spisested i Skælskør sejler vi med båden “Skjeldskør V” ud over Skælskør fjord og nyder vandet, naturen og fuglelivet, mens der serveres kage og kaffe om bord. Der er afgang fra kirken kl. 9.00 og forventet hjemkomst kl. 18.00

Tilmelding til turene på kirkens hjemmeside eller ved personlig henvendelse på kirkekontoret (ikke telefonisk) fra hhv den 8. og den 10. august.

MALING AF KIRKERUMMET

Hen over sommeren vil Mariendal kirkes smukke, lyse kirkerum blive malet. Malerarbejdet sker i perioden fra midt i juni til midt i august. Der vil ikke kunne holdes gudstjenester og kirkelige handlinger i kirkerummet i perioden, da der vil blive opstillet stilladser, fjernet bænkerækker og ske en tildækning af alt inventar og orgel. Alle gudstjenester i perioden holdes i Store Sal i Menighedshuset. Store Sal vil blive indrettet som gudstjenesterum. Husk, at der er adgang til Store Sal også med elevator. Dåb og vielser kan finde sted i kirkens Store Sal, mens eventuelle bisættelser og begravelser i perioden vil finde sted fra Godthåbskirken men ved Mariendal Kirkes præster.

SOMMERHJÆLP

Beboere i Mariendal Sogn har mulighed for at søge sommerhjælp. Der ydes især hjælp til børnefamilier med kun én forsørger.

En kort ansøgning sendes sammen med en kopi af seneste årsopgørelse til: raadgivningen@raadgivningenfrb.dk eller sendes eller afleveres personligt til Rådgivningen, Borups Allé 117. Angiv på ansøgningen registrerings- og kontonummer.

Ansøgningerne behandles fortroligt af præsterne og socialrådgiver Jeanette Kaalø. Ansøgningsfristen er den 5. juni og man vil få hurtigt svar.

NÆSTE KIRKEBLAD OMDELES 21.-25. AUGUST 2023

Du kan altid blive opdateret på www.mariendalkirke.dk

ADRESSER

Mariendal kirke

Nitivej 17, 2000 Frederiksberg.

Sognepræst Sandra Kastfelt, Egernvej 29. Træffes tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-11, torsdag kl. 17-18 samt efter aftale.

Tlf. 2130 4445, mail: ska@km.dk

Sognepræst Preben Ulstrup, Solsortvej 69. Træffes mandag, onsdag og torsdag kl. 11-12, tirsdag kl. 18-19 samt efter aftale.

Tlf. 2964 8554, mail: pul@km.dk

Kirkebogsfører og begravelsesmyndighed, sognepræst Birgitte Veit, Egernvej 43. Træffes tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-11, onsdag kl. 16-17 samt efter aftale.

Tlf. 2360 2676, mail: bve@km.dk

Kirkekontoret, Menighedshuset, Nitivej 17 Kordegn Mette Schorebye

Træffes mandag-fredag kl. 10-13, torsdag tillige kl. 16-18.

Tlf. 5130 7355, mail: mesc@km.dk

Organist Svend Hvidtfelt Nielsen, Nebbegårdsbakken 18, 2400 Kbh. NV.

Tlf. 6165 6486.

Kirketjeneren træffes som regel i kirken kl. 9-12. Tlf. 3023 6475.

Formand for menighedsrådet: Karin Holm Andersen

Menighedsbørnehaven: Kong Georgsvej 40, Tlf. 3886 6662.

KIRKELIGE HANDLINGER

Dåb: Som hovedregel kan man få sit barn døbt ved gudstjenesterne (højmesserne) på søndage og ved de særlige dåbsgudstjenester den første lørdag i hver måned. Dåb anmeldes til kirkekontoret.

Vielser: Dag og tid aftales med kirkekontoret. Når papirerne er ordnet på Rådhusets ægteskabskontor, afleveres prøvelsesattesten til kirkekontoret.

Begravelser og bisættelser: Dag og tid aftales med den præst, der skal foretage handlingen. Sognets grænser følger fra Grøndal S-togsstation kommunegrænsen langs jernbanen til Hillerødgade, derfra langs Nordre Fasanvej, via midten af Ågade og Falkonér Allé op langs midten af Kong Georgs Vej til Kronprinsesse Sofies Vej, langs midten af denne ud til Godthåbsvej og endelig langs midten af denne op til udgangspunktet ved Grøndal S-togsstation.

FOTOGRAFERING

Fotografering og optagelse af video er ikke tilladt under gudstjenester og kirkelige handlinger i Mariendal Kirke. Man kan altid få en aftale om fotografering i kirkerummet umiddelbart efter en gudstjeneste eller kirkelig handling.

Tryk & layout: Strandbygaard a/s, Skjern. Ansvarshavende redaktør for dette kirkeblad: Sandra Kastfelt

Forsideillustration: Emily Gernild, Lemon and Grid

ID-nr.: 46879 213 40 mm Fri/hvid 213

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.