

Folkekirken på Frederiksberg

KLANGMEDITATION
Hvad gør klangmeditation ved os, og hvad er det særlige ved klangskålene? Kom til udvidet klangmeditation i Lindevang Kirke med 45 minutters klangmeditation og efterfølgende fortælling om skålene.
Lindevang Kirke, tirsdag 26. marts 18.00 -19.30 SE UNDER ARRANGEMENTER

SOGNEINDSAMLING 2024
Søndag 10. marts samler Folkekirkens Nødhjælp ind til mennesker, som rammes af katastrofer. Af krig, konflikter og klimaforandringerne, der får større og større konsekvenser. Du kan tilmelde dig som indsamler hos Folkekirkens Nødhjælp på noedhjaelp.dk, hvor du også kan se hvilke kirker, der deltager i årets sogneindsamling på Frederiksberg.

PÅSKENS GUDSTJENESTER
Du finder alle påskegudstjenesterne på kirkernes fælles hjemmeside folkekirken-frederiksberg.dk og på de enkelte kirkers egne hjemmesider. Her kan du også læse om alle påskearrangementer for børn, hvor de bl.a. kan puste og male æg og klippe gækkebreve. www.folkekirken-frederiksberg.dk
Børnenes egen kulturnat
Den Lille Kulturnat på Frederiksberg er børnenes helt egen – og selvfølgelig er forældre også velkomne. Fredag den 15. marts 2024 går Folkekirken på Frederiksberg sammen med en række andre kulturinstitutioner for at skabe nogle spændende timer
Kultur, der gør nysgerrig og skaber kreativitet er årets tema, når Folkekirken på Frederiksberg, Biblioteket Frederiksberg, Bakkehuset og Teatret Riddersalen går sammen om at arrangere Den Lille Kulturnat. Kulturinstitutionerne er forskellige med forskellige sprog –nogle arbejder med billedsprog, bogsprog, fortællingssprog, mens andre mere gør sig i kropssprog, musiksprog eller et andet sprog.
Uanset hvilket sprog dine børn og du selv taler, og uanset hvilken tilgang I har til kultur, vil I opleve en lille kulturnat med rum, der inspirerer til fordybelse, og hvor børnene får mulighed for selv at opleve og skabe kultur. Under overskriften: At være anderledes, at være sig selv får børnene mulighed for at udforske deres egne udtryk sammen med kulturinstitutionerne og samtidig lade sig inspirere af andre.
FDF i storbyen
Selv om man bor i storbyen, kan man godt have en friluftsprofil. FDF 10 Solbjerg er en frivillig forening for børn og unge, som holder til ved Solbjerg Kirke.
”Vi er udenfor hele året hos os, og det er vi selvfølgelig også til Børnenes kulturnat. Hos os kan børnene komme og lære om dolkereglerne, og vi tænder op i vores bålfade, så du kan lave din egen toast og poppe dine egne popcorn over åben ild. Og så skal vi lege sjove lege ude på græsplænen. Det dejlige ved FDF er, at her leger de voksne også med. En af legene hedder Bombeleg, så kom forbi og leg med os i tusmørket,” fortæller kredsleder Clara Troensegaard.
Fredag 15. marts kl. 16 - 20
Den Lille Kulturnat foregår rundt om på Frederiksberg i tidsrummet kl. 16-20 og der er arrangementer både for de 2-5-årige og de 6-12-årige. Bakkehusets blomsterværksted bobler af forårsfornemmelser og blomsterfantasier, H.C. Andersens eventyr lægger op til

at skabe sine egne fortællinger og senere vil der være godnathistorier.
I Frederiksberg Kirke kan der synges på livet løs sammen med Spirekoret og Børnekoret under ledelse af Mette Bjærang Pedersen.
På Biblioteket Frederiksberg er der fjollede ordspil, kaglende aktiviteter og masser af hønsehumor fra magien i Marianne Iben Hansens billedbog ”Lille Frøken Pingelpot”. Teatret Riddersalen har fundet alt det frem, der skal til, for at børnene kan bygge deres egen sprællemand i pap. Vær med i dukkeværkstedet og skab din helt egen mekaniske dukke.
Vind præmier
Fra 1. marts kan du hente et kort i Frederiksberg Centret, i Bakkehuset, på Biblioteket Frederiksberg, i Solbjerg Kirke og Teatret Riddersalen. Kortet er en oversigt over nogle af de oplevelser, børnene og du kan glæde jer til. Hver gang I besøger et af stederne på kortet, får I et stempel, og når I har samlet mindst to stempler, får I en præmie. Tjek kulturnatten. dk for en samlet oversigt over alle arrangementerne på Den Lille Kulturnat.
SÆRLIGE GUDSTJENESTER
I din kirke
Her er et par eksempler på de særlige gudstjenester, som kirkerne på Frederiksberg afholder i løbet af marts måned. En samlet oversigt over påskens gudstjenester findes på www.folkekirken-frederiksberg.dk
Fredage 10.00
KORTE GUDSTJENESTER Bemærk at de korte gudstjenester afholdes i Frederiksberg Slotskirke pga. renovering af orglet i Frederiksberg Kirke.
FREDERIKSBERG SLOTSKIRKE
Fredag 1. marts 17.00-18.00
SKUMRINGSGUDSTJENESTE I den mørke tid - fra oktober til marts - er der skumringsgudstjeneste den første fredag i hver måned. Denne gang deltager Det Danske Drengekor - Koncertkoret med chefdirigent Emil Ritter og sognepræst Lotte Nielsen Forchhammer. Temaet er: Den første dag i marts.
LINDEVANG KIRKE
Onsdag 6. marts 9.30
SPIS BRØD TIL Morgenandagt med efterfølgende morgenmad. Ved sognepræst Martin Elvstrøm-Vieth.
GODTHAABSKIRKEN

BØRN & FAMILIER
Torsdag 7. marts 17.00
MUSIKGUDSTJENESTE Stevie Wonders sange. Vi hylder Stevie Wonder og dykker ned i en række højdepunkter fra hitmagerens sangkatalog. Det foregår som altid i musikalsk selskab med pianist Sanne Graulund og en spændende gæstesolist. Ved sognepræst Bettina C. Tranberg.
SCT. LUKAS KIRKE
Søndag 24. marts 10.00
FESTGUDSTJENESTE Palmesøndag er der festgudstjeneste i Godthaabskirken, hvor kirkens nye messehagel for første gang tages i brug. Det er kunstner Simon Bang og brodeuse Berthe Bramsen, der står bag det smukke motiv med flyvende gæs.
GODTHAABSKIRKEN
Palmesøndag er der festgudstjeneste i Godthaabskirken, hvor kirkens nye messehagel for første gang tages i brug.
Fredag 29. marts 19.00-22.00
NATKIRKE med koncert, tapas og foredrag. 19.00: Langfredags-filmkoncert og gudstjeneste. Arsis Trio spiller for, til billedsiden af storfilmen Passion of the Christ. Herefter følger aftenens musikalske hovedværk, en stemningsfuld opførelse af italienske Giovanni Pergolesis Stabat Mater. Efter gudstjenesten med sognepræst Bettina C. Tranberg serveres tapas og 20.30 er der foredrag ved sognepræst Henrik Winther Nielsen: Djævelsk ondskab?
SCT. LUKAS KIRKE
Det er for børn
Find et hold med babysalmesang, der passer til dit barns alder og få store oplevelser med musik og sansning. Her kan du se et udvalg af de nye hold, der begynder i marts. Resten af holdene finder du på www.folkekirken-frederiksberg.dk og kirkernes egne hjemmesider
Mandage 10.00, 11.00 og 12.00
BABYSALMESANG Musikalsk tilbud til dig og dine mindste. Vi fylder kirken med sang på de smås præmisser. Ved Lene Fibieger.
SCT. LUKAS KIRKE
Mandage 15.00-15.45 og 16.00-16.45
BØRNEKOR Hyggeligt spire- og børnekor for børn i 0. til 2. klasse og 3. til 5. klasse. Alle er meget velkomne uanset erfaring. I korene leger og eksperimenterer vi med vores stemmer. Åben tilmelding året rundt ved fremmøde på dagen. Korleder Lene Fibieger.
SCT. LUKAS KIRKE
Mandage 15.45 og 16.45
BØRNERYTMIK for børn fra 1-3
år: 15.45-16.30 og 3-5 år: 16.45-17.30. Iben Silberg underviser. Pris: 100 kr. Se mariendalkirke.dk for tilmelding.
MARIENDAL KIRKE
Tirsdage 10.00
BABYSALMESANG Vi synger skønne danske salmer og de bedste børnesange. Hvert forløb er på 6-9 gange. Det er også muligt at hoppe på i midten af et forløb, hvis der er plads. Pris: 100 kr. for et forløbtilmelding på sankt-markus.dk.
SANKT MARKUS KIRKE
Onsdage 15.45
BØRNERYTMIK for de 2-4-årige er en musikalsk oplevelse for børn og forældre. Musikpædagog Annika Hamann står for legen. Tilmeld jer via sms på tlf. 6077 6663. Prisen er 250 kr. for ti gange.
SCT. THOMAS KIRKE
Torsdage 10.00 og 11.00
BABYSALMESANG for børn fra 3-6 måneder: 10.00-10.45 og 6-9 måneder: 11.00-11.45. Iben Silberg underviser. Pris: 100 kr. Se mariendalkirke.dk for tilmelding.
MARIENDAL KIRKE
Torsdage 14.00
BABYSALMESANG. Kirkens dygtige musikpædagog Annika Hamann leder sangen og legen, som skærper og udfordrer dit barns sanser i det dejlige kirkerum. For børn på 2-8 mdr. Pris 250 kr. for ti gange. Tilmelding via sms på 6077 6663.
SCT. THOMAS KIRKE
Onsdag 6. marts 16.00
PUSTERUMMET Musik og bibelfortælling for børn fra 3-6 år. Vi synger salmer, lytter til dagens bibelhistorie. I er velkomne fra 16.00, hvor vores organist spiller stille og afslappende musik. 16.45 siger vi tak for i dag og ønsker god aften med en lille gavepose til børnene. Fri entré.
FREDERIKSBERG SLOTSKIRKE
Onsdag 6. marts 17.00
KLIMA GUDSTJENESTE for børn der sætter fokus på vores grønne jord. Lillekoret, Spirekoret og Juniorkoret sætter gang i festen. Efter gudstjenesten, der varer ca. en halv time, er der grøn og børnevenlig aftensmad. Pris: 30 kr. for voksne og børn spiser med gratis.
FLINTHOLM KIRKE
Torsdag 7. marts 17.00
PIZZA OG FAMILIEFÆLLESSANG
Et initiativ til børnefamilier der ønsker sig en aktivitet at gå til sammen som familie. Et tilbud til børn fra 0. klassetrin og deres familier - og små søskende er naturligvis velkomne. Vi spiser pizza først, og efterfølgende lærer vi nogle af vores danske sange og salmer. Hver torsdag.
LINDEVANG KIRKE
Mandag 11. marts 10.30 og 12.00
BABYSALMESANG - nye hold starter op. Gennem sang, børneremser, leg og dans skaber vi et rum, hvor barnet får stimuleret sine sanser, og hvor nærværet mellem barn og forælder er i fokus. Babyer 3-6 mdr.: 10.30, babyer 6-9 mdr.: 12.00. Pris: 270 kr. for 8 gange. Babysalmesangen varetages af kirke- og kulturmedarbejder Lise Leiko Yoshida. Kontakt og tilmelding: lly@ godthaabskirken.dk.
GODTHAABSKIRKEN
Mandag 18. marts 17.30
PÅSKE FOR BØRN Vi laver skattejagt og finder påskens historier. Sammen med FDF’erne laver vi mad over bål og hygger os. Alle er velkomne!
SOLBJERG KIRKE
Torsdag 21. marts 10.45-11.45
NYT HOLD BABYSALMESANG
Nyd en dejlig musikalsk stund med din baby i kirkens smukke rum. Musikpædagog Annika Hamann står for undervisningen, hvor vi synger, leger og spiller. Bagefter hygger vi med kaffe, te og kage. Pris 250 kr. for 8 gange. Tilmelding og betaling via solbjergkirke.dk.
SOLBJERG KIRKE
Torsdag 21. marts 15.45-16.45
NYT HOLD SALMERYTMIK
Musikpædagog Annika Hamann står i spidsen for 45 minutter med salmer, sange, danse og fortællinger, der vil engagere både børn og forældre. Pris 250 kr. for 8 gange. Tilmelding og betaling via solbjergkirke.dk.
SOLBJERG KIRKE
Søndag 24. marts 14.00
FAMILIEGUDSTJENESTE med teater og æselbesøg. Vi fejrer palmesøndag med fornemt besøg af to æsler, samt kirkens helt eget dramahold bestående af tidligere minikonfirmander, der opfører en selvskreven forestilling i børnehøjde, om påsken. Efter gudstjenesten kan børnene få en ridetur på vores to æsler og vi byder på boller og saft/kaffe. Ved Sognepræst Bettina C. Tranberg.
SCT. LUKAS KIRKE
Søndag 24. marts 15.00
BØRNEGUDSTJENESTE: L - I - V Store ord for små mennesker. Påskefejring for børn og voksne. Efter gudstjenesten puster vi æg, maler æg og klipper gækkebreve.
SANKT MARKUS KIRKE
ARRANGEMENTER
Kirkerne har altid en række fællesskaber at byde på. Fx læsekreds, strikkecafé og prædikenværksted. Enhver er velkommen, der hvor man finder et interessefællesskab. Langt de fleste tilbud er gratis Pop-up debat
SPÆNDINGSFELT Kristendommen taler ind i det samfund, vi som mennesker lever i - nogle gange direkte, andre gange reflekterende. SPÆNDINGSFELT er et nyt, åbent debatforum for alle, som ønsker at debattere et højaktuelt samfundstema med afsæt i kirke, tro og kristendom. Hold øje med annonceringen af næste arrangement på facebook.com/folkekirkenfrederiksberg og folkekirken-frederiksberg.dk.
FOLKEKIRKEN PÅ FREDERIKSBERG
Onsdage 19.00
PRÆDIKESTOL - hvor folk, der ikke er teologer, giver deres bud på en prædiken. 6. marts: Maj My Humaidan, samfundsanalytiker, forfatter til Ærø Manifestet. 13. marts: Claus Meyer, kulinarisk iværksætter. 20. marts: Isabel Bramsen, lektor og leder af freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet.
SCT. THOMAS KIRKE
Onsdage 14.00
SENIORTRÆF Hyggeligt samvær, med kaffe og kage, målrettet seniorer. Aktiviteter veksler mellem spændende kulturoplæg og fællessang fra Højskolesangbogen. Vores faste værter og foredragsholdere Michael Hedstrøm og Lenemarie Olsen udfolder spændende fortællinger fra nære og fjerne afkroge af verdenshistorien. Garanti for godt selskab, gode grin og hyggeligt samvær.
SCT. LUKAS KIRKE
Fredage 1. og 15. marts 13.30
FREDAGSCAFÉ Vi hygger og drikker en kop kaffe/te og får lidt at spise til.
MARIENDAL KIRKE
Mandag 4. marts
MBSR Mindfulness baseret stress reduktion består af 2,5 times undervisning i 8 uger, samt en hel dag. Meditation, mindful yoga, kropscanninger og korte oplæg. Det er gratis og kræver ingen forudsætninger at deltage. Tilmelding og info om tid og sted: Studiepræst og MBSR-lærer Dorte Thomsen: doth@km.dk. 12 pladser fordeles efter først til mølle-princippet.
SCT. THOMAS KIRKE
Tirsdag 5. marts 14.00
TIRSDAGSTRÆF Fællessang med pianist Elena Koukhar. Vi synger sange om den blomstrende årstid og fejrer, at foråret kommer. Elena vil desuden fortælle om og synge de sange, som hun holder af. Frederiksberg Sogns Menighedshus.
FREDERIKSBERG SOGN
Onsdag 6. marts 17.00-20.00
MANDEKLUB Hver anden gang tager vi ud og oplever noget, hver anden gang mødes vi i menighedshuset og spiser et måltid mad sammen. Deltagerbetaling til fællesspisning. Læs mere på solbjergkirke.dk.
SOLBJERG KIRKE
Onsdag 6. marts 17.00-19.00
LÆSEKREDS om Selma Lagerlöf liv og værk. Oplæg ved Doris Ottesen om aftenens tema: ”Køresvenden”. Det kræver ingen forkundskaber at deltage.
IMMANUELSKIRKEN
Torsdag 7. og 21. marts 11.00
STRIKKECAFÉ Kan du lide at strikke, så kom og mød andre med samme passion i Frederiksberg Sogns Menighedshus. Vi strikker bl.a. dåbsservietter, som vi giver til forældrene efter dåben som en gave fra Frederiksberg Sogns menighed.
FREDERIKSBERG SOGN
Tirsdag 12. marts 14.00
TIRSDAGSTRÆF Seniorforsker Anne Hedeager Krag og tekstilkunstner Vibeke Lindhardt har skrevet det illustrerede pragtværk ”Dronningens kirketekstiler”. Med udgangspunkt i dette værk fortæller de to forfattere om dronning Margrethes tekstile arbejder fra midten af 1970’erne og til i dag. Frederiksberg Sogns Menighedshus.
FREDERIKSBERG SOGN
Tirsdag 12. marts 16.30-17.30
PRÆDIKENVÆRKSTED Vi lytter til søndagens evangelium og deler tanker, billeder, fortællinger og fortolkningsmuligheder. Det kræver ingen forkundskaber at deltage. Tilmelding og info: sognepræst Pia Nordin Christensen 3325 3353 eller mail pnc@km.dk. Frederiksberg Sogns Menighedshus.
FREDERIKSBERG SOGN
Onsdag 13. marts 11.00-12.00
ADAM WOLF holder foredrag under titlen: “Skt. Markus Kirkes arkitekt, Carl Lendorf – fra råd- og domhuse til kirkebyggerier på Frederiksberg”.
SANKT MARKUS KIRKE
Torsdag 14. marts 14.00
TORSDAGSMØDE ved Thomas’ venner. Vores pensionerede kirketjener Ralf Andersson genopstår hos os, når han stemmer vores sind til påske ved at løfte sløret for det berømte ligklæde i Torino, der bærer et negativt aftryk af en mand med de samme sår, som Jesus fik ved korsfæstelsen. Der er kaffe og kage for 20 kr. Sct. Thomas Huset, Rolighedsvej 29B.
SCT. THOMAS KIRKE
Torsdag 14. marts 14.00-16.00
FLINTHOLM EFTERMIDDAG
Skoleleder ved Rådmandsgade Skole, Lise Egholm, elsker børn, men er ikke bange for at stille klare krav til dem - eller til deres forældre og lærere. Lise Egholm fortæller denne eftermiddag om børn og opdragelse, skolegang og integration. Gratis adgang. Kaffe og kage 20 kr. Tilmelding fra 14 dage før foredraget på flintholmkirke.dk.
FLINTHOLM KIRKE
Torsdag 14. marts 16.30
CAMPUS BREAK Få en ”midvinternærværsindsprøjtning” gennem mindful yoga/blide bevægelser, kropscanning, meditation og bøn med studiepræst og MBSR-lærer Dorte Thomsen. Alle er velkomne.
SCT. THOMAS KIRKE
Torsdag 14. marts 17.00
SORGSTUND er et lille helle i hverdagen, hvor man kan komme med sin sorg - gammel som ny. En kort gudstjeneste formet som en mosaik af fællessang, musik og ord til eftertanke. Efter gudstjenesten vil kirken byde på et glas vin og muligheden for en snak. Ved hospice- og diakonipræst Charlotte Clante.
GODTHAABSKIRKEN
Tirsdag 19. marts 14.00
TIRSDAGSTRÆF Skuespiller og menighedsrådsmedlem Katja Holm fortæller om sin interesse og opdragelse i og inden for folkekirken, og om livet som menighedsrådsmedlem og skuespiller. Frederiksberg Sogns Menighedshus.
FREDERIKSBERG SOGN
Tirsdag 19. marts 19.00
JENS SMÆRUP SØRENSEN fortæller om sin seneste roman ”Evigt i tiden”. En historisk roman, der foregår i tre forskellige tidsaldre, men personerne er altid de samme: Lone og Jakob, deres familie og andre folk i Skovby. De er evigt i tiden og det evige er i tiden.
SOLBJERG KIRKE
Torsdag 21. marts 19.00
SET! er en aften med en dansk billedkunstner. Denne gang med kunstner Per Arnoldi der vil fortælle om egne og andres værker. Arrangementet afholdes i kirkens menighedssal på 1. sal. Fri entré. Dørene åbner 18.30. Arrangementet filmoptages.
GODTHAABSKIRKEN
Tirsdag 26. marts
HEALING I FLINTHOLM KIRKE
Paul Bridgwater er kristen healer og fast kirkegænger i Lindevang og Flintholm Kirker. Hans ”varme hænder” kan give mennesker en særlig ro. Healingen er gratis og foregår i FDF-lokalet, hvor der er en trappe op. Booking og øvrige datoer: calendly.com/ paul-bu0/30min. Har du brug for en samtale, så kontakt meget gerne en af kirkens præster, som altid er klar til at lytte.
FLINTHOLM KIRKE
Tirsdag 26. marts 14.00
TIRSDAGSTRÆF Charlotte Falmer
Hilbard fortæller om udfrielsen fra Egypten, mens der serveres det klassiske jødiske sederfad - en tradition, der går tilbage til Det Gamle Testamente. Fortællingen bygger bro til vores nadverfællesskab og skærtorsdag, hvor Jesus indstiftede nadveren med sine disciple. Frederiksberg Sogns Menighedshus.
FREDERIKSBERG SOGN
Tirsdag 26. marts 18.00-19.30
KLANGMEDITATION Hvad gør klangmeditation ved os, og hvad er det særlige ved klangskålene? Kom til udvidet klangmeditation med 45 minutters klangmeditation, hvorefter Bodil fortæller om skålene. Der er Meditativ time hver tirsdag fra 18.00-19.00 - se et mere detaljeret program for de enkelte tirsdage på lindevangkirke.dk.
LINDEVANG KIRKE

KOR, KONCERTER OG SANG
Nyd musikken
Her finder du et udpluk af marts måneds koncerter. På www.folkekirken-frederiksberg.dk finder du en oversigt med alle koncerterne og du kan tilmelde dig det månedlige nyhedsbrev med alt om koncerter i Folkekirken på Frederiksberg
Onsdag 10.00-10.30
MORGENSANG Også for dem, der ikke kan synge.
SANKT MARKUS KIRKE
Torsdage 17.00-19.00
FOLKEKORET er åbent for alle, der har lyst til at synge. Koret mødes med to projektforløb om foråret og efteråret. Begge forløb afsluttes med en koncert, hvor Folkekoret optræder med diverse korsatser.
SANKT MARKUS KIRKE
Fredag 1. marts 17.00
EDVARD GRIEG Klavierkonzert
A-moll op. 16. Oplev solist Elena Koukhar i samarbejde med Ensemble Felix, der er en sinfonietta bestående af fem strygere og fem blæsere, som primært spiller originalværker. Koncertens dirigent er Piotr Gasior.
FREDERIKSBERG KIRKE
Lørdag 2. marts 15.00
PIANIST NIKLAS SIVELÖV er en international koncertpianist med over 30 CD-indspilninger på sit CV - senest Beethovens klaverkoncerter med Bogotas symfoniorkester. Musik af Bach, Beethoven, Skrjabin og Sivelöv.
SOLBJERG KIRKE
Søndag 3. marts 16.00
SPIRO KLAVERKVARTET består af Peter Andreas Nielsen (violin), Michael Andreas Grolid (bratsch), Theodor Lyngstad (cello) og Lana Suran (klaver) - kvartetten blev dannet i 2022.
SANKT MARKUS KIRKE
Tirsdag 5. marts 18.30
SANGAFTEN om Bjarne Haahr (19372025) med et udvalg af de mange sange han har komponeret melodier til. Anne Birgitte Haahr, datter af Bjarne, og Eva Skærbæk vil sammen fortælle og lede aftenen. Husk tilmelding til kordegnen, kirkekontoret. Spisning 50 kr. og vin til 15 kr. pr. glas.
GODTHAABSKIRKEN
Fredag 8. marts 17.00
POLARIS Efter en succesfuld koncert i Carnegie Hall, New York, gæster Tobias van der Pals og Pål Eide kirken med bl.a. Rachmaninovs sonate for cello og klaver. Gæstesolist: Nana Bugge Rasmussen. Koncerten er i samarbejde med Musica Polaris.
SOLBJERG KIRKE
Lørdag 9. marts 15.00
PERFORMANCE-FOREDRAG Ilden og sjælen Ord og jazz. Et performanceforedrag om håb med jazzsaxofonist Fredrik Lundin, guitarist Hasse Poulsen og sognepræst Xenia Dalgaard. Med udgangspunkt i teksterne fra duoens repertoire fra Louis Armstrong, Bob Dylan til Beethoven, trækkes tråde til Biblen, digte og litteratur og ikke mindst til vores erfaringer af håb.
LINDEVANG KIRKE

Søndag 10. marts 16.00
ORGELKONCERT Kirkens organist Svend Hvidtfelt Nielsen spiller Leif Kaysers Orgel-suiter nr. 2 og nr. 4.
MARIENDAL KIRKE
Mandag 11. marts 19.30
PULSAR 2024 Den DKDM-uddannede portugisiske accordeonist Jose Valente har som en del af sit forskningsprojekt bestilt fire værker af nuværende og tidligere studerende ved DKDM, som alle får deres uropførelse denne aften.
FREDERIKSBERG KIRKE
Tirsdag 12. marts 19.30
MINI-KONCERT OG
BOGRECEPTION Kom og deltag i markeringen af Svend Hvidtfelt Nielsens store pionerværk: Dansk musikteori og dens ophav. Svend Hvidtfelt Nielsen spiller orgelmusik fra den dur-mol-tonale periode, herunder bl.a. Buxtehude, J.S. Bach og Carl Nielsen. Derefter taler Jonas DamgaardMørch med Svend Hvidtfelt Nielsen om Dansk musikteori og dens ophav. Tilmelding senest 4. marts til: event@multivers.dk.
MARIENDAL KIRKE
Torsdag 14. marts 17.00
FÆLLESSANG fra Højskolesangbogen. Pianist Sanne Graulund og en gæstesolist synger for. Læg dine ønsker i hatten og knyt et par ord til dit ønske. Vi byder på et glas vin og snacks i pausen.
SCT. LUKAS KIRKE
Fredag 15. marts 20.00-22.00 (dørene åbnes 19.30) GOD GOES DEEP med JazzTronica duoen Cort Lunde og Morten McCoy fra Bremer/ McCoy. Den nyskabende duo Cort Lunde spiller live og vil præsentere nye kompositioner og genbesøge deres debutalbum, ”Flora Electronica”. Efter dette er der udsøgt vinyl DJ-sæt af Morten McCoy fra Bremer/ McCoy.
SCT. THOMAS KIRKE
Søndag 17. marts 16.00
BACH - JOHANNESPASSIONEN Kammerkoret Musica og Kammerorkestret Musica under ledelse af Filipe Carvalheiro. Det store evangelistparti synges af kirkens egen tenorsanger, Kristian Bordoy, der i 2023 er dimitteret fra Operaakademiet.
LINDEVANG KIRKE
Søndag 17. marts 16.00
SANKT MARKUS KIRKES KOR synger værker til Marie bebudelsesdag under ledelse af David Bendix Nielsen.
SANKT MARKUS KIRKE
Tirsdag 19. marts 19.30
SCT. THOMAS KAMMERKOR synger foråret ind. Fri entré.
SCT. THOMAS KIRKE
Onsdag 20. marts 19.00
PÅSKEGOSPEL: Hold mine øjne åbne. Påskemorgen gik Maria fejl af en gartner og Gud og forvekslede den ene med den anden. Hvordan kan du genkende Gud? Hvordan får du øjnene op for himlen på jorden? Kom til påskegospel med gospelkoret GOOD HOPE, korleder Lise Yoshida, pianist Søren Baun og provst Kirsten Jørgensen.
GODTHAABSKIRKEN
Fredag 22. marts 19.30
PRINSENS MUSIKKORPS præsenterer en unik oplevelse med et varieret repertoire af trompetkoncerter, der vil tage dig med på en musikalsk rejse gennem forskellige stilarter og epoker. Entré: 100 kr. (gratis u/18).
LINDEVANG KIRKE
Fredag 22. marts 19.30
UNGE NYE TALENTER Stemningsfuld koncert med den unge, talentfulde sangskriver og musiker Chiara D., som spiller sine lyriske sange i enkle akustiske versioner med piano og guitar. Kom og nyd releasekoncert for hendes debutalbum.
SCT. THOMAS KIRKE
Tirsdag 26. marts 17.00
MUSIK I DEN STILLE UGEKlagesange. Program: François CouperinLeçons de ténèbres. Medvirkende: Else Torp, sopran, Anna Caroline Olesen, mezzosopran og David Bendix Nielsen, orgel
SANKT MARKUS KIRKE
Lørdag 30. marts 15.00
MOZARTS REQUIEM Dette storslåede værk, der hylder livet og døden, opføres af koret Vox Absona, sangere med tilknytning til kirken, musikere fra de bedste orkestre og 4 fantastiske solister. Billetter á 175 kr. kan købes på flintholmkirke.dk en måned før koncerten.
FLINTHOLM KIRKE