Skip to main content

Kirkeavis december 2023

Page 1

December 2023

Ta’ ud og gem

Folkekirken på Frederiksberg

SÆRLIGE GUDSTJENESTER Julens traditioner er mange i kirkerne. I Frederiksberg Kirke kan du fx komme til De 9 læsninger - en særlig musikgudstjeneste med kormusik, solosang, orgelspil, oplæsning og salmer. Frederiksberg Kirke, søndag 3. december 17.00

FÆLLESSKABER

JULEKONCERTER

ARRANGEMENTER

Sct. Thomas Kirke, fredag 15. december 17.30 KONCERTER, KOR & FÆLLESSANG

Kirkerne har altid en række fællesskaber at byde på. Fx Stressfri have, Strikkecafé og Tirsdagstræf. Enhver er velkommen, der hvor man finder et interessefællesskab. Langt de fleste tilbud er gratis.

Kalenderen bugner af julekoncerter i december måned. Kom fx i den helt rigtige stemning, når Life-Koret synger julestemningen frem i Sct. Thomas Kirke.

Børnenes jul i kirkerne på Frederiksberg Julen er børnenes og hjerternes fest. Og nu er det igen tid til de mange dejlige og hyggelige juletraditioner, som kirkerne på Frederiksberg byder på for børnene og deres familier Julen er den tid på året, hvor vi fejrer Jesu Kristi fødsel. Det gør vi blandt andet med smukke dekorationer og julepynt, der lyser op i vintermørket allerede længe før den 24. december. Julen er fyldt med traditioner, og hver familie har sin tradition for, hvor juletræet skal hentes, og hvornår det skal pyntes. På Frederiksberg åbner folkekirken dørene og favner børnene og deres familier i et stort julehjerte fyldt med oplevelser, hygge og magisk julestemning. Gennem hele december vil der være dejlige og traditionsrige arrangementer – musik, sang, gudstjenester, fællesspisning, knas, fest og farver. Gudstjenester for børn og deres familier Julen er fyldt med hygge og gode fortællinger. Vi ved godt, at Jesus Kristus blev født julenat i en stald, men i Sankt Markus Kirke bliver hele historien om den allerførste jul fortalt. Og i Flintholm Kirke kigger julemanden måske forbi – mon han har hørt, at risengrøden står klar? Når spændingen næsten ikke er til at bære længere, byder Sct. Lukas Kirke lillejuleaften på minikonfirmandernes sjove juleforestilling. I alle kirkerne er det helt sikkert, at der er pyntet op til jul, at der synges julesange og at der bydes på lækkerier til maven. Luciaoptog Sammen med konfirmander og FDF’ere fejres Lucia i Solbjerg Kirke med det traditionelle optog. Traditionen kom til Danmark fra Sverige i 1943, hvor det første Luciaoptog efter sigende fandt sted på Th. Langs-skolerne i Silkeborg. Siden er det blevet en fast Luciatradition, hvor piger og drenge i lange hvide kjoler og med blomster og lys i håret synger ”Santa Lucia”. 2 // Folkekirken på Frederiksberg december 2023

I Godthaabskirken kan man også krybe indenfor til dejlig Luciahygge, krybbespil, sang og dans omkring juletræet. Koncert og fællessang Du kan også tage med til en eventyrlig julekoncert i Frederiksberg Slotskirke med Frederiksberg Sogns kor, der består af 80 børn fra Spirekoret, Børnekoret og Ungdomskoret. I krogene gemmer de små nisser sig – mon de titter frem? Det Danske Drengekor byder velkommen til en stemnings-

fuld julekoncert i Lindevang Kirke med de skønneste danske julesalmer og engelske carols samt enkelte nyere julehits. Koncerten dirigeres af Emil Ritter, og der afsluttes med en fællessalme, hvor publikum traditionen tro inviteres til at synge sammen med drengekoret. Foruden koret optræder Korskolens drenge også. Læs mere om alle de mange, spændende julearrangementer her på siderne og på folkekirken-frederiksberg.dk


SÆRLIGE GUDSTJENESTER

I din kirke

Julens traditioner er mange i kirkerne: Adventsfejringer og Luciaoptog er blot nogle af dem. Se også den samlede oversigt over juledagenes gudstjenester et par sider tilbage Fredag 1. december 17.00-18.00 SKUMRINGSGUDSTJENESTE I den mørke tid er der skumringsgudstjeneste den første fredag i hver måned. De forskellige kor, som holder til i Lindevang Kirke, medvirker på skift ved disse aften­guds­ tjenester. Denne gang deltager Lindevang Kirkes Vokalensemble, dirigent Lars Nielsen Sardemann og temaet er advent. LINDEVANG KIRKE Søndag 3. december 10.00 ADVENTMUSIK Vi velkommer det nye kirkeår med en halv times musik inden højmessen opført af Sankt Markus Kirkes Kor og Ensemble under ledelse af organist David Bendix Nielsen. SANKT MARKUS KIRKE Søndag 3. december 17.00 DE NI LÆSNINGER Musikgudstjeneste med kormusik, solosang, orgelspil, oplæsning og salmer. De ni bibeltekster fortæller om syndefaldet, Guds udvælgelse og frelse. Medvirkende: Sangere fra Frederiksberg Sogns Kantori, organist og oplæsere fra menigheden. FREDERIKSBERG KIRKE Tirsdag 5. december 18.00-19.00 MEDITATIV TJENESTE Kirken er åben hver tirsdag 18.00-19.00, hvor vi indbyder til en meditativ time. Denne tirsdag er der meditation over kærlighed i krop og sind. Se et mere detaljeret program for indholdet de enkelte tirsdage på lindevangkirke.dk. LINDEVANG KIRKE Onsdag 6. december 9.30 SPIS BRØD TIL Morgenandagt med efterfølgende morgenmad. Ved provst Kirsten Jørgensen. GODTHAABSKIRKEN

Adventskransen tændes

Torsdag 7. december 17.00 MUSIKGUDSTJENESTE Vokalgruppen KORET synger klassiske og traditionelle satser fra julerepertoiret. KORET er et lille, ambitiøst kor for lige stemmer under ledelse af Stefan Teilmann Laub Nielsen. Ved sognepræst Bettina C. Tranberg. SCT. LUKAS KIRKE Mandag 11. december 17.30 LUCIAFEST Gudstjeneste med optog af kirkens konfirmander og FDF’ere. Vi syn­ger Lucia-sangen og julesalmer. Efter gudstjenesten er der gløgg og knas. Alle er velkomne! SOLBJERG KIRKE

Torsdag 14. december 17.00 SORGSTUND er et lille helle i hverdagen, hvor man kan komme med sin sorg - gammel som ny. En kort gudstjeneste formet som en mosaik af fællessang, musik og ord til eftertanke. Efter gudstjenesten vil kirken byde på et glas vin og muligheden for en snak. Ved hospice- og diakonipræst Charlotte Clante. GODTHAABSKIRKEN

Søndag 31. december 15.00-16.00 NYTÅRSGUDSTJENESTE Musikalsk festgudstjeneste, hvor vi sammen runder året af med bobler og kransekage og ønsker hinanden et godt nytår. Efter gudstjenesten siger vi desuden farvel og på gensyn til sognepræst Michael Brautsch, som går på orlov. FREDERIKSBERG SLOTSKIRKE

Søndag 17.december 10.30 LITURGISK GUDSTJENESTE De ni læsninger. SANKT MARKUS KIRKE

BØRN & FAMILIER

Det er for børn

Vil du med til krybbespil eller dans om juletræet? Historien om det lille Jesusbarn fortælles i børnehøjde og en lang række af kirkernes forskellige børnegrupper deltager - fx med teater og sang Mandage 15.00-15.45 og 16.00-16.45 BØRNEKOR Spirekor for børn i 0. til 2. klasse. Åben tilmelding ved fremmøde på dagen. Korleder Lene Fibieger. SCT. LUKAS KIRKE Mandage 10.00, 11.00 og 12.00 BABYSALMESANG Vi fylder kirken med sang på de smås præmisser. Ved Lene Fibieger. Bemærk at babysalmesang d. 4.12 afholdes som babysalmesangsgudstjeneste kl. 12.00. SCT. LUKAS KIRKE Torsdage 14.00 BABYSALMESANG Alle sanser skærpes, når musikpædagog Annika Hamann leder sangen og legen i kirkens dejlige rum. For børn på 2-8 mdr. Pris 200 kr. for ti gange. Tilmelding via sms på 6077 6663. SCT. THOMAS KIRKE Søndag 3. december 13.30 FAMILIEGUDSTJENESTE med adventspil. Spejderne opfører et juleventespil instrueret af kirke- og

kulturmedarbejder Charlotte Falmer Hilbard og Frederiksberg Sogns Børnekor kommer og synger. Efter gudstjenesten er der juleboller, kakao til børnene og kaffe og te til de voksne. Liturg: Pia Nordin Christensen. FREDERIKSBERG KIRKE Onsdag 6. december 16.15 PUSTERUMMET Musik og bibelfortælling for børn fra 3-6 år. Vi synger salmer, lytter til dagens bibelhistorie og slutter af med fadervor og velsignelse ved vores præst. I er velkomne fra 16.00, hvor vores organist spiller stille og afslappende musik. 16.45 siger vi tak for i dag og ønsker god aften med en lille gavepose til børnene. Gratis adgang. FREDERIKSBERG KIRKE Onsdag 6. december 17.00 ADVENTSGUDSTJENESTE for hele familien. Kom og vær med, når vi tæller ned til juleaften og hygger i kirkens smukke rum med julelys og julesange. Bagefter er der risengrød til alle. Og hvem ved, måske julemanden kigger forbi … Kirkens Spire- og

Juniorkor synger julesange. Fællesspisning: 20 kr. for voksne. Børn spiser gratis. FLINTHOLM KIRKE Torsdag 7. december 17.00-18.00 PIZZA OG FAMILIEFÆLLESSANG Et initiativ til børnefamilier på Frederiksberg, der ønsker sig en aktivitet at gå til sammen som familie. Det er tænkt som et tilbud til børn fra 0. klassetrin og deres familier - små søskende er naturligvis velkomne. Vi spiser pizza først, og efterfølgende lærer vi nogle af vores danske sange og salmer. LINDEVANG KIRKE Søndag 17. december 15.00 BØRNEGUDSTJENESTE Hvorfor fejrer vi jul? Vi holder jul for børn med masser af julemusik, pynt og historien om den allerførste jul. Efter gudstjenesten er der æbleskiver, saftevand, gløgg og juleværksteder. SANKT MARKUS KIRKE

Søndag 17. december 15.00 JUL FOR BØRNEFAMILIER Familiegudstjeneste med alt hvad der hører julen til: Luciasang, krybbespil, julesalmer og juleevangeliet. Efter gudstjenesten danser vi om juletræet og får julegodter. GODTHAABSKIRKEN Lørdag 23. december 14.00 BØRNEJULEGUDSTJENESTE Kom med til en magisk og ekstra julet lillejuleaften, hvor kirken er pyntet med storslået musik og magisk julestemning. Få rørt lattermusklerne med minikonfirmandernes sjove juleforestilling og nyd julestemningen i godt selskab og hyggelige rammer. Ved sognepræst Bettina C. Tranberg. SCT. LUKAS KIRKE Lørdag 23. december 16.00 BØRNEJULEGUDSTJENESTE Fællessang i børnehøjde for børn og deres familier. Liturg: Lars Gustav Lindhardt. FREDERIKSBERG KIRKE

Folkekirken på Frederiksberg december 2023 // 3


ARRANGEMENTER

Kom og vær med

Kirkerne har altid en række fællesskaber at byde på. Fx Stressfri have, Litteraturstudiekreds og Campus Break. Enhver er velkommen, der hvor man finder et interessefællesskab. Langt de fleste tilbud er gratis Mandage 13.00 STRESSFRI HAVE Kom og mærk vinterens natur og få ro på i Stressfri Have. Det er et gratis tilbud til dig, der gerne vil finde ro i en travl hverdag. Vi mediterer sammen og laver naturkreative aktiviteter i menighedshaven. Her er plads til alle, og vi glæder os til at byde dig velkommen. FREDERIKSBERG SOGN

Torsdag 7. december 16.30 CAMPUS BREAK for studerende. Er du træt, eksamensblæst eller måske trist? Så kom og få en ”midvinter- nærværsindsprøjtning” gennem mindful yoga/blide bevægelser, kropscanning, meditation og bøn ved studiepræst og MBSR-lærer Dorte Thomsen. SCT. THOMAS KIRKE

Fredage 10.00-12.00 FREDAGSCAFÉ med kaffe/te i godt samvær. Gratis. Sct. Thomas Huset, Rolighedsvej 23A. SCT. THOMAS KIRKE

Fredage 8. og 22. december 13.30 FREDAGSCAFÉ Vi hygger og drikker en kop kaffe/te og får lidt at spise til. MARIENDAL KIRKE

Søndag 3. december 12.45-14.00 JULESTUE Vi slår dørene op i et julepyntet Falken til en magisk 1. søndag i advent for juleelskere i alle aldre. Gløgg, æbleskiver, fællessang og festlige indslag. SCT. LUKAS KIRKE

Søndag 10. december 14.00-18.00 ADVENTSFEST Vi begynder med gudstjeneste og derefter er der fælles­ spisning og underholdning. Begrænset antal deltagere. Gratis billetter: solbjergkirke.dk. SOLBJERG KIRKE

Torsdag 7. december 11.00 STRIKKECAFÉ Kan du lide at strikke, så kom og mød andre med samme passion. FREDERIKSBERG SOGN

Tirsdag 12. december 14.00 TIRSDAGSTRÆF Juleafslutning med æbleskiver, luciaoptog og besøg af tidligere leder af Frederiksberg Friskole Ingegerd Auken, der fortæller Legenderne af Selma Lagerlöf. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN Tirsdag 12. december 16.30-17.30 PRÆDIKENVÆRKSTED Vi lytter til søndagens evangelium og deler tanker, billeder, fortællinger og fortolkningsmuligheder. Det kræver ingen forkundskaber at deltage. Tilmelding og info: Sognepræst Pia Nordin Christensen tlf. 3325 3353 eller mail pnc@km.dk. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN Onsdag 13. december 17.00 LÆSEKREDS om Selma Lagerlöf ved Doris Ottesen. Dagens emne er “Gøsta Berlings Saga”. Se hele programmet på: kvvv.dk. IMMANUELSKIRKEN

KONCERTER, KOR & FÆLLESSANG

Torsdag 14. december 14.00 FLINTHOLM EFTERMIDDAG Sammen med kirkens præster og organist skal vi synge julesange, spille banko, spise æbleskiver og drikke gløgg. Og vi har altid et par overraskelser i ærmet, så kom og find julehyggen frem sammen med os. Gløgg og æbleskiver 20 kr. Tilmelding fra 14 dage før på flintholmkirke.dk. FLINTHOLM KIRKE Torsdag 14. december 14.00 TORSDAGSMØDE Niels Jørgen Poulsen fortæller om sine vandreture på Caminoen. Der er kaffe/te, kage og godt samvær for 20 kr. Sct. Thomas Huset, Rolighedsvej 23A. SCT. THOMAS KIRKE Torsdag 14. december 19.30-21.00 LITTERATURSTUDIEKREDS hvor vi læser tysk på dansk. Denne gang er det romanen ’Herkomst’ (2023) af Saša Staniši. Romanen er baseret på forfatterens egen historie som flygtning fra borgerkrigen i Jugoslavien, der førte ham til Tyskland som stort barn. LINDEVANG KIRKE

Nyd musikken

Koncertkalenderen byder på masser af koncerter i december måned. Se også næste side hvor du finder udvalgte julekoncerter i kirkerne på Frederiksberg Onsdage 10.00-10.30 MORGENSANG Også for dem, der ikke kan synge. SANKT MARKUS KIRKE

På disse sider finder du et udvalg af begiven­ heder i Folkekirken på Frederiksberg. Alle begivenheder i december finder du på www.folkekirken-frederiksberg.dk. Her er der også links til kirkernes egne hjemmesider med adresser, kontaktoplysninger mv.

Onsdage 13.00 DROP-IN JAZZ En stemningsfuld lille time i jazzens tegn. Sangerinde og pianist Sanne Graulund tager os med ind i en verden af jazzstandards og blide jazzede fortolkninger af både klassikere, evergreens og nyere hits. SCT. LUKAS KIRKE

Fredag 15. december 17.00 JUL, HIMMEL & HAV Mærk julens varme lyd i Musikhøjskolens traditionsrige julekoncert. I år danner elementerne himmel og hav rammen om koncerten, og de mange nuancer i temaet bliver smukt fortalt af koncertens seks forskellige ensembler. Fri entré. FREDERIKSBERG KIRKE

Fredag 1. december 17.00 1. ADVENTSKONCERT: KATRINE GISLINGE Musik af Schumann og Rachmaninov. Pianisten Katrine Gislinges tolkninger er præget af en sitrende følsomhed, hvor hver eneste detalje i musikken får stor betydning. SOLBJERG KIRKE Fredag 8. december 17.00 2. ADVENTSKONCERT: TRIOKONCERT Værker af bl.a. Franz Schuberts og Louis Spohr. Sopran: Marie Dreisig. Klarinet: Bue Skov Thomassen. Klaver: Rune Skov Thomassen. SOLBJERG KIRKE Fredag 8. december 17.00 MUSIKHØJSKOLENS BLÆSERE giver koncert. Fri entré. SCT. THOMAS KIRKE Søndag 10. december 16.00 CBS INTERNATIONAL CHOIR Studerende fra over 30 lande synger dejlige julesange. Fri entré. SCT. THOMAS KIRKE

Fredag 15. december 17.30 LIFE-KORET er studerende fra Landbohøjskolen, der synger julestemningen frem med en masse af julens klassikere. Fri entré. SCT. THOMAS KIRKE Søndag 10. december 16.00 NORDKLANG Julekoncert med koret, der består af 12 sangere, hvoraf en stor del er tidligere medlemmer af DR-pigekoret. MARIENDAL KIRKE Tirsdag 12. december 19.30 SANGAFTEN Tidligere biskop over Københavns Stift, Erik Norman Svendsen, vælger denne aftens julesalmer og sange under overskriften ”Julens genbrugssalmer”. Vi indleder aftenen med gløgg og æbleskiver til 50 kr. I pausen serveres en kop kaffe/te og julesmåkager. Husk tilmelding til kordegnen! GODTHAABSKIRKEN

4 // Folkekirken på Frederiksberg december 2023

Onsdag 13. december 14.00-15.30 SYNG MED Organist Rune Skov Thomassen sidder ved flyglet, når vi synger efter Højskolesangbogen og andre gode sangbøger. Der er kaffe og kage i pausen. Alle velkomne! SOLBJERG KIRKE

Mandag 18. december 19.00 DEJLIG ER JORDEN Rytmisk Center, Vesterbro synger vinterens og ikke mindst julens sange og invitere til fællessang under ledelse af Merete Sørensen og akkompagneret af Jesper Frank Christensen, piano. FREDERIKSBERG KIRKE

Torsdag 14. december 17.00 FÆLLESSANG fra Højskolesangbogen. Organist Sanne Graulund og gæstesolist synger for. Læg dine ønsker i hatten og knyt et par ord til dit ønske. Vi byder på et glas vin og snacks i pausen. SCT. LUKAS KIRKE

Fredag 22. december 17.00 4. ADVENTSKONCERT: ORIGINALERNE Barokorkestret ”Originalerne” spiller festlig musik fra før verden gik af lave. Hits fra bl.a. Händels Messias. SOLBJERG KIRKE


J U L EKO N CER T ER ET UDVALG AF JULENS KONCERTER I FOLKEKIRKEN PÅ FREDERIKSBERG

GODTHAABSKIRKEN

FLINTHOLM KIRKE

MANDAG DEN 4. DECEMBER KL. 20.00

LØRDAG DEN 9. DECEMBER KL. 16.00

Godthaabskorets årlige julekoncert Traditionen tro synger Godthaabskoret julen ind med en stemningsfuld julekoncert. Værker af Morten Lauridsen (f. 1943) og Johann Hermann Schein (1586-1630). Medvirkende: Godthaabskoret, dirigent Flemming Jensen. Fri entré.

Julekoncert med koret Vox Absona Oplev komponist Anders Öhrwalls suite “Gaudete” for fløjter, fagot og kor samt en buket af julens sange og salmer. Medvirkende: Pernille Petersen og Karina Agerbo, blokfløjte, Signe Haugland, fagot og dirigent Louise Skonberg. Fri entré.

SCT. LUKAS KIRKE ONSDAG DEN 6. DECEMBER KL. 20.00 Julekoncert med Lukaskoret Kom og syng med når Lukaskoret synger julen ind med et skønt repertoire af både danske, nordiske og engelske julesange. Der vil være både gamle kendinge og nyere toner – og ikke mindst fællessange. Medvirkende: Lukaskoret. Fri entré.

SCT. MARKUS KIRKE TORSDAG DEN 7. DECEMBER KL. 19.00 Korenes Julekoncert Årets julekoncert med Sankt Markus Kirkes Kor og Folkekor, der opfører satser af Pärt, Kodály, Victoria m.fl. Efter koncerten byder kirken på gløgg og æbleskiver. Medvirkende: Sankt Markus Kirkes Kor og Folkekor under ledelse af David Bendix Nielsen og Sara Amalie Heise. Fri entré.

FREDERIKSBERG KIRKE FREDAG DEN 8. DECEMBER KL. 17.00 Julekoncert med vokalensemblet Suona Suona består af en gruppe unge kvindelige sangere i alderen 22-35 år. Sammen vil de tage dig med på en rejse til julens hjerte og synge både klassikere og nyfortolkninger. Medvirkende: Vokalensemblet Suona. Fri entré.

FREDERIKSBERG SLOTSKIRKE SØNDAG DEN 10. DECEMBER KL. 15.00 Jul på slottet: Koncert og fællessang Julekoncert med Frederiksberg Sogns kor bestående af 80 børn fra Spirekoret, Børnekoret og Ungdomskoret, der glæder sig til at synge kendte og ukendte julesange. Medvirkende: Frederiksberg Sogns kor. Fri entré.

LINDEVANG KIRKE SØNDAG DEN 10. DECEMBER KL. 16.00 Jul med Det Danske Drengekor Glæd dig til en stemningsfuld julekoncert med de skønneste engelske carols, danske julesalmer og nyere julehits med både Det Danske Drengekors Koncertkor og Korskole. Medvirkende: Det Danske Drengekor, dirigent Emil Ritter. Entre: 100 kr./u. 12 år gratis. Billetlink: lindevangkirke.dk

MARIENDAL KIRKE MANDAG DEN 11. DECEMBER KL. 19.30 Julekoncert med Claudius-koret Koret synger værker af bl.a. Durufle, Elder, Elgar, Goodal, Britten, Rameau og kendte julesange. Medvirkende: Claudius-koret, dirigent Gustavo Cardinal. Fri entré.

SOLBJERG KIRKE FREDAG DEN 15. DECEMBER KL. 17.00 3. adventskoncert: Vigdís Koret Vigdis synger julekoncert med klassisk julerepertoire. Musik af bl.a. Holst og Carl Nielsen. Medvirkende: Koret Vigdis. Fri entré.

SANKT THOMAS KIRKE TIRSDAG DEN 19. DECEMBER KL. 18.30 Julekoncert med Sct. Thomas Kammerkor Koret giver deres bud på en julekoncert ud fra et bredt repertoire af rytmiske og klassiske salmer og sange. Medvirkende: Sct. Thomas Kammerkor. Fri entré.

Se alle julens koncerter og gudstjenester på www.folkekirken-frederiksberg.dk

Folkekirken på Frederiksberg december 2023 // 5


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Kirkeavis december 2023 by Folkekirken på Frederiksberg - Issuu