Skip to main content

Kirkeavis december 2022

Page 1

December 2022

STRIKKECAFÉ

DET ER FOR BØRN

Kan du lide at strikke, så kom og mød andre med samme passion i strikkecaféerne. Kirkerne har altid en række fællesskaber at byde på – på s. 3 kan du læse nærmere om strikkecaféen og alle de andre fællesskaber i Folkekirken på Frederiksberg.

I december måned er der masser af arrangementer og gudstjenester for børnefamilierne. Kom fx til adventsgudstjeneste i Flintholm Kirke. Her tæller man sammen ned til juleaften og hygger i kirkens smukke rum med julelys og julesang. Flintholm Kirke, onsdag 7. december 17.00 BØRN & FAMILIE

Ta’ ud og gem

JULEKONCERTER Kalenderen bugner af julekoncerter og musikgudstjenester i december måned. Kom fx i den helt rigtige stemning, når Lindevang Kirke inviterer til stemningsfuld musikgudstjeneste med kirkens rytmiske kor Vocalicious Lindevang Kirke, søndag 11. december 10.30 SÆRLIGE GUDSTJENESTER

Nu bæres lyset frem… Vær med til at videreføre den hyggelige december-tradition og deltag i det festlige, smukke Lucia-optog fra Flintholm Kirke til Lindevang Kirke. Legenden om den unge Lucia fra Sicilien har forvandlet sig til en af de nyeste og mest livskraftige juleskikke i Danmark. Overalt i kirker, på plejehjem, skoler og andre institutioner holdes der Lucia-optog, hvor piger og drenge bærer lys og sang ind i både unge og gamle hjerter. Lucia var en ung kristen siciliansk kvinde, som blev født i slutningen af 200-tallet. Hun vovede sig ud om natten for at bringe mad til datidens forfulgte kristne, som måtte skjule sig for myndighederne. For at hun kunne finde vej i mørket, bandt hun en krans om hovedet og satte lys i den. Lucia døde senere som martyr og der opstod snart en Lucia-kult på Sicilien. I 500-tallet spredte myten om den unge pige sig gennem Tyskland til Skandinavien. Traditionen med af fejre hendes dødsdag fik især næring af, at hendes dødsdag, den 13. december, er en af årets korteste dage. I forvejen var der knyttet mange både kirkelige og folkelige traditioner til den dag. Efter reformationen forsvandt fejringen af Lucia officielt i Danmark og vi skal helt frem til besættelsesårene før de første danske Lucia-arrangementer blev genindført efter svensk forbillede. Især efter krigen, da det blev lettere at få fat i lys igen, fik traditionen et boom og bredte sig over hele landet.

Østergaard-Hansen, sognepræst Lindevang Kirke. En ny tradition på Frederiksberg Indtil nu er de fleste Lucia-optog foregået indendørs, men nu tager Folkekirken på Frederiksberg traditionen med udenfor, hvor optoget vil lyse hyggeligt op i december-mørket. ”Lucia-optoget er blevet til i samarbejde med Anne-Katrine Odgaard og Louise Rebsdorf Rostved, der er korledere i Flintholm Kirke, og så mig,” fortæller Marie Louise Østergaard-Hansen, som har fået ideen sammen med flere af sine præstekolleger. ”Vi håber og ønsker, at det er en tradition, der fremover breder sig til alle kirker på Frederiksberg,” siger hun.

LUCIA-OPTOG FRA FLINTHOLM KIRKE TIL LINDEVANG KIRKE Tirsdag 13. december 16.30-18.00 16.30: Gløgg og æbleskiver på kirkepladsen ved Flintholm Kirke: Kirkens børnekor synger. 17.00: Lucia-optog gennem gaderne via Peter Bangs Vej til Lindevang Kirke. 17.30: Kort gudstjeneste i Lindevang Kirke, hvor juleevangeliet læses højt. Alle børn og voksne er velkomne til at deltage i både festlighederne og optoget.

Et lys i mørket På Frederiksberg hylder vi Lucia med et optog gennem gaderne fra Flintholm Kirke til Lindevang Kirke, hvor ca. 60 børn går forrest i hvide kjoler med kranse og lys i håret. Optoget føres af to Lucia-brude. ”Særligt i denne tid er det vigtigt at tænde lys i mørket med budskabet om, at vi skal være lys for hinanden”, siger Marie Louise folkekirken-frederiksberg.dk

Folkekirken på Frederiksberg december 2022 // 1


I din kirke

SÆRLIGE GUDSTJENESTER

Julens traditioner er mange i kirkerne: Adventsfejringer og Luciaoptog er blot nogle af dem. Se også den samlede oversigt over juledagenes gudstjenester et par sider tilbage i avisen. Torsdag 1. december 17.00 SORGSTUND er et lille helle i hverdagen, hvor man kan komme med sin sorg - gammel som ny. En kort gudstjeneste formet som en mosaik af fællessang, musik og ord til eftertanke. Efter gudstjenesten vil kirken byde på et glas vin og muligheden for en snak. Ved hospice- og diakonipræst Charlotte Clante. GODTHAABSKIRKEN Torsdag 1. december 17.00 MUSIKGUDSTJENESTE. Traditionelle gamle amerikanske julesange. Ved Bettina C. Tranberg og organist og pianist Sanne Graulund. SCT. LUKAS KIRKE Søndag 4. december 10.30 ADVENTSHYGGE efter gudstjenesten med Karin Franijeur Znaider. Kirkekaffe med juleknas og godter. SOLBJERG KIRKE Søndag 4. december 14.00 JULEN SYNGES IND MED LUCIA OPTOG. Konfirmanderne lyser kirken op med lucialys og sang og vi synger de kendte julesalmer sammen. Vi byder på æbleskiver og gløgg efter gudstjenesten. SCT. LUKAS KIRKE

Onsdag 7. december 9.30 SPIS BRØD TIL. Morgenandagt med efterfølgende morgenmad. Ved provst Kirsten Jørgensen. GODTHAABSKIRKEN Søndag 11. december 10.30 MUSIKGUDSTJENESTE. Denne søndag er der mulighed for at opleve en stemningsfuld musikgudstjeneste med Lindevang Kirkes rytmiske kor ’Vocalicious’. LINDEVANG KIRKE Mandag 12. december 17.30 LUCIAGUDSTJENESTE med optog af kirkens konfirmander og FDFere. Vi synger Lucia-sangen og gode julesalmer. Efter gudstjenesten er der gløgg og knas. Alle er velkomne. Fri entré. SOLBJERG KIRKE Søndag 18. december 16.00 DE NI LÆSNINGER. Musikgudstjeneste med sognepræst Peter Friis. FLINTHOLM KIRKE

Adventskransen tændes

Det for børn

BØRN & FAMILIER

Vil du med til krybbespil eller dans om juletræet? Historien om det lille Jesusbarn fortælles i børnehøjde og en lang række af kirkernes forskellige børnegrupper deltager – fx med teater og sang. Onsdage 16.00-16.45 SPIREKORET er for drenge og piger i alderen 4-6 år. I Spirekoret synger vi salmer og sange, leger med stemmen og kroppen, lærer om noder, rytmer og toner i en legende atmosfære. Læs mere om koret og tilmelding på frederiksbergsogn.dk. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN Onsdage 17.00-18.15 BØRNEKORET er for drenge og piger fra cirka 1. til 4. klasse. Vi synger salmer og sange, leger med stemmen og kroppen, øver os i solmisation og flerstemmighed og lærer om noder, rytmer og toner i en legende atmosfære. Læs mere om koret og tilmelding på frederiksbergsogn.dk. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN Torsdage 14.00 BABYSALMESANG. Alle sanser skærpes, når musikpædagog Annika Hamann leder sangen og legen i kirkens dejlige rum. For børn på 2-8 mdr. Pris 200 kr. for ti gange. Tilmelding via sms på 6077 6663. SCT. THOMAS KIRKE

Torsdage 16.00-18.15 UNGDOMSKORET er for piger og drenge (hvis stemmer ikke er gået i overgang) fra cirka 12-22 år. Vi synger salmer og sange samt større værker for kor og instrumenter. Vi arbejder med stemmen og kroppen, lærer om noder, rytmer og toner, arbejder med det at synge sammen og optræde for et publikum. Læs mere om koret og tilmelding på frederiksbergsogn.dk. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN Onsdag 7. december 15.45 PUSTERUMMET: Musik og bibelfortælling for børn fra 3-6 år. Giv dit barn et pusterum med musik og en god historie på vej hjem fra børnehaven. Vi synger salmer, lytter til dagens bibelhistorie og slutter af med Fadervor og velsignelse. 16.45 siger vi tak for i dag og ønsker god aften med en lille gavepose til børnene. Fri entré. FREDERIKSBERG KIRKE Onsdag 7. december 17.00 BØRNEGUDSTJENESTE. Adventsgudstjeneste for hele familien. Kom og vær med, når vi tæller ned til juleaften og hygger i kirkens smukke rum med julelys og julesange. Efter gudstjenesten er der risengrød til alle. FLINTHOLM KIRKE

2 // Folkekirken på Frederiksberg december 2022

Fredag 9. december 17.00 BØRNEGUDSTJENESTE ved Bettina C. Tranberg. Oplev minikonfirmandernes sjove og overraskende juleforestilling. Bagefter spiser vi julepizzaer sammen. Børn spiser gratis, voksne 20 kr. SCT. LUKAS KIRKE Søndag 11. december 15.00 JUL for børn og deres voksne. Efter gudstjenesten er der æbleskiver, gløgg og julegaveværksteder. SANKT MARKUS KIRKE Mandag 12. december 12.00 BABYJULEGUDSTJENSTE med julelyd og sanselige musikalske oplevelser for de mindste og deres familier. Ved musikpædagog Ulla Abildgaard og sognepræst Bettina C. Tranberg. SCT. LUKAS KIRKE Fredag 16. december 17.00 KAKAOKONCERT. Det er tid for den årlige Kakaokoncert, hvor børn fra Musikhøjskolen Frederiksberg spiller op til julefest for og med andre børn. Efter koncerten serveres der kakao til alle, og koncerten indgår i Musikhøjskolens 90-års markering. Fri entré. LINDEVANG KIRKE

Søndag 18. december 15.00 JUL FOR BØRNEFAMILIER. Julegudstjeneste for hele familien med alt hvad der hører til: Krybbespil, juleevangelium, julesalmer, dans om træet, gløgg og julegodter! GODTHAABSKIRKEN Fredag 23. december 14.00 JULEFAMILEGUDSTJENESTE. Kom i julestemning med storslået julemusik, minikonfirmandernes julekrybbespil og forunderlig julemagi for hele familien. Ved Bettina C. Tranberg. SCT. LUKAS KIRKE


Kom og vær med

ARRANGEMENTER

Kirkerne har altid en række fællesskaber at byde på. Fx strikkecafé, litteraturaften og sorggruppe. Enhver er velkommen, der hvor man finder et interessefællesskab. Langt de fleste tilbud er gratis. Fredage 10.00-12.00 FREDAGSCAFÉ med kaffe/te i godt samvær. Fri entré. Sct. Thomas Huset, Rolighedsvej 23A. SCT. THOMAS KIRKE Torsdag 1. december 11.00 STRIKKECAFÉ. Kan du lide at strikke, så kom og mød andre med samme passion. Kontakt Lillian Schmidt Rasmussen for mere information på tlf. 3322 3736 eller mail: lillian.sr@gmail.com. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN Torsdag 1. og 8. december 18.00 STRIKKECAFÉ. Kom og vær med til en hyggelig strikkestund i kirken. Alle er velkomne - nybegyndere, strikkehajer, unge og gamle. Der er ingen tilmelding, vi har bomuldsgarn til dine første karklude og erfarne hjælpere. Arr.: Studiepræsterne, Sct. Thomas Kirke. SCT. THOMAS KIRKE

Tirsdag 6. december 14.00 TIRSDAGSTRÆF: Julebanko. Kom med og vær en del af julehyggen - og hvem ved, måske er du heldig at gå hjem med en af præmierne. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN Onsdag 7. december 11.00-12.00 FOREDRAG om ”De ni læsninger” ved Maria Fihl. SANKT MARKUS KIRKE Torsdag 8. december 14.00 FLINTHOLM EFTERMIDDAG. Kom forbi til en hyggelig eftermiddag, hvor vi skruer op for julehyggen med gløgg og æbleskiver. Kirkens præster og organisten sætter stemningen med julesang, julehistorie og dans om træet. Lad os ønske hinanden en glædelig jul og et godt nytår! Fri entré. Pris for gløgg 20 kr. FLINTHOLM KIRKE

Torsdag 1. december 19.30-21.00 LINDEVANGSAMTALER. Vi er også kirken! Det handler om feministisk teologi og queerteologi, når sognepræst Mia Rahr Jacobsen deltager i Lindevang Kirkes samtalesalon. Fri entré. LINDEVANG KIRKE

Torsdag 8. december 14.00 TORSDAGSMØDE. Gabriele WolffJacobsen har boet i Danmark i 50 år. Hun har været dansk gift, har børn og børnebørn og færdes hjemmevant i det danske. Hun er omgivet af bøger og ordbøger og har altid været optaget af sprog. Nu som en klog kvinde på vej til 80 år spørger hun sig selv, hvad det betyder at forlade sit modersmål og at tilegne sig et nyt dagligt sprog? Der er kaffe/te, kage og godt samvær for 20 kr. Sct. Thomas Huset, Rolighedsvej 23A. SCT. THOMAS KIRKE Fredag 9. og 23. december 13.30-16.00 FREDAGSCAFÉ. Der serveres kaffe/te. Kom og gå som det passer dig! MARIENDAL KIRKE Tirsdag 13. december 14.00 TIRSDAGSTRÆF: Juleafslutning. Vi får besøg af vores præster, der fortæller julehistorier. Vi synger også julesange sammen og får gløgg og æbleskiver. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN

Tirsdag 13. december 16.30 PRÆDIKENVÆRKSTED. Hvad opstår der i mødet med søndagens evangelium? Kommer det os ved? Hvad undrer, berører, inspirerer og udfordrer os? Vi lytter til teksten og deler tanker, billeder, fortællinger og fortolkningsmuligheder. Det kræver ingen forkundskaber at deltage, og værkstedet varer en time. For tilmelding og yderligere information kontakt sognepræst Pia Nordin Christensen, tlf. 3325 3353 eller mail: pnc@km.dk. Der er begrænset deltagerantal. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN Torsdag 15. december 14.00 MENIGHEDSPLEJENS JULETRÆSFEST. Gratis deltagelse, men medbring en gave til max 30 kr. og få en anden med hjem. Vi får kager og slik, går om juletræet, synger de gamle julesange og hører Juleevangeliet. Sct. Thomas Huset. SCT. THOMAS KIRKE Torsdag 15. december 19.00 LITTERATURAFTEN. Vi mødes og taler om Madame Nielsens værk ”Pentagon smeltet”. SANKT MARKUS KIRKE

Nyd musikken

KONCERTER, KOR & FÆLLESSANG

Koncertkalenderen byder på masser af koncerter i december måned. Se også næste side hvor du finder udvalgte julekoncerter i kirkerne på Frederiksberg. Mandag 12. december 20.00 JULEKONCERT MED KORET. Fri entré. SCT. LUKAS KIRKE Tirsdag 13. december 19.30 SANGAFTEN. Vi synger alle de kendte og elskede julesange og -salmer. Vi indleder aftenen med gløgg og æbleskiver til 35 kr. I pausen serveres en kop kaffe/te og julesmåkager. Ved klaveret: organist Peter Bjerregaard. Husk tilmelding til kordegnen: 3887 0351 eller godthaabs.sogn@km.dk. GODTHAABSKIRKEN

På disse sider finder du et udvalg af begivenheder i Folkekirken på Frederiksberg. Alle begivenheder i december finder du på www.folkekirken-frederiksberg.dk. Her er der også links til kirkernes egne hjemmesider med adresser, kontaktoplysninger mv. Onsdag 10.00-10.30 MORGENSANG. Også for dem, der ikke kan synge. SANKT MARKUS KIRKE Fredag 2. december 17.00 KONCERT MED MUSIKHØJSKOLEN. Eleverne ved Musikhøjskolen præsenterer et stort, blandet program. FREDERIKSBERG KIRKE Onsdag 7. december 14.00-16.00 SYNG MED. Organist Rune Skov Thomassen sidder ved flyglet, når vi synger efter Højskolesangbogen og andre gode sange. Der er kaffe og kage i pausen. SOLBJERG KIRKE

Onsdag 14. december 18.00 LIFE-KORET. Studerende fra Landbohøjskolen synger julestemningen frem med en masse af julens klassikere. Fri entré. SCT. THOMAS KIRKE Torsdag 8. december 21.00 KORKONCERT: Julefryd, stille fred. Har du brug for at genfinde den stille julefred, så kom og nyd en næsten meditativ ro fra skønne a cappella korsatser båret frem af Lindevang kirkes sangere. Programmet byder på nyklassikere af Geilo, Morten Lauridsen og Whitacre og klavermusik af Philip Glass (Metamorphosis), og du skal naturligvis heller ikke snydes for disse sangeres speciale - nye korimprovisationer over julens tekster. Fri entré. LINDEVANG KIRKE

Fredag 9. december 17.00 TANGOKONCERT. 3. advents koncert. En festlig rejse gennem tangoens univers med Ingeborg Børch, Victor Hugo Diaz og Rune Skov Thomassen. SOLBJERG KIRKE Fredag 9. december 17.00 ELEVER FRA MUSIKHØJSKOLEN på Frederiksberg giver koncert. Fri entré. SCT. THOMAS KIRKE Søndag 11. december 16.00 CBS INTERNATIONAL CHOIR giver koncert. Studerende fra over 30 lande synger dejlige julesange. Fri entré. SCT. THOMAS KIRKE

Fredag 16. december 17.00 ORIGINALERNE. 4. adventskoncert. Stor koncert med barokorkester på originalinstrumenter samt med sangsolister. SOLBJERG KIRKE Onsdag 21. december 20.00 JULEKONCERT. Syng julen ind sammen med Det Danske Kammerkor med toner fra mange landes juletraditioner. Efter koncerten er der mulighed for - over et glas portvin og en småkage - at ønske hinanden en god jul. Entré: 75 kr. betales med MobilePay i døren. LINDEVANG KIRKE

Folkekirken på Frederiksberg december2022 // 3


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Kirkeavis december 2022 by Folkekirken på Frederiksberg - Issuu