
2 minute read
Påskevandring mellem kirkerne
Mandag i påsken slår alle kirkerne på Frederiksberg dørene op og byder velkommen til en dejlig dag med motion, sjov jagt på påskeæg og godt samvær for store og små.
Traditionen fortsætter fra de sidste par år, hvor Påskevandringen med stor succes blev afholdt med over 300 deltagere pr. gang. I år er der som noget nyt mulighed for at begynde dagen i Emmauskirken, hvor du er velkommen til en andagt kl. 12.30 som optakt til Påskevandringen. En anden nyhed er et stop på børneruten i Lindevangsparken, hvor der i samarbejde med Frederiksberg Kommune er arrangeret æggejagt for børnene.
Advertisement
Kirkerne på Frederiksberg
Måske har du lyst til et gensyn med de kirker, du ikke besøger så tit – måske bliver det et helt nyt bekendtskab med fine, hyggelige og flotte kirker, som du ikke kender i forvejen. Kirkerne på Frederiksberg er: Døves Kirke, Emmauskirken, Flintholm Kirke, Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Slotskirke, Frederiksberg Hospitals Kirke, Godthaabskirken, Immanuelskirken, Lindevang Kirke, Mariendal Kirke, Sankt Markus Kirke, Sct. Thomas Kirke, Solbjerg Kirke og Sct. Lukas Kirke.
2. påskedag den 10. april kl. 13-16
Påskevandringen er for alle uanset alder og gangtempo. Der vil være forskellige ruter - 2 familievenlige ruter på ca. 3 km, 2 mellemlange ruter på ca. 6 km. og en andagtsrute, der begynder med en andagt i Emmauskirken kl. 12.30. Sidste år gik de mellemlange ruter fra øst til vest, i år går de fra nord til syd. Ru- terne er for dig, der foretrækker fastlagte ruter. Du er selvfølgelig også velkommen til at lægge din egen rute. Velkommen indenfor Hver kirke byder på gratis kaffe/te/vand til alle, som kommer forbi. I flere af kirkerne vil der være poser med frø til karse til børnene. Og i nogle af kirkerne kan børnene også få en malebog. I kirkerne finder du papirudgaver af ruter og spørgsmål, hvor svarene kan udløse lækre påskeæg. Spørgsmål og ruter findes også på folkekirken-frederiksberg.dk.
”I Mariendal Kirke holder vi normalt ikke åbent, med mindre der finder gudstjeneste, dåb, bisættelse eller en anden begivenhed sted. Men 2. påskedag vil kirken være fuldt åben for alle. Kirkerummet er smukt, og rundt om vil du kunne finde de spørgsmål, der kan udløse et påskeæg,” fortæller Karin Holm Andersen, menighedsrådsmedlem.
2 bøger gratis til dig
I kirkerne finder du også 2 bøger, som du efter først til mølle-princippet er velkommen til at tage med dig. Den ene er ”Kirkerne på Frederiksberg”. En fotobog med en kort bygningshistorisk gennemgang og om den kunstneriske udsmykning i kirkerne. Den anden er klummebogen ”Byen & Præsten” med en samling af klummer skrevet af provstiets præster i perioden juni 2021-juni 2022.
Vi glæder os ”Sammen med de øvrige kirker på Frederiksberg glæder vi os meget til at byde alle indenfor og til at du og dine kære får en hyggelig vandringsdag med besøg i vores dejlige kirker,” siger Karin Holm Andersen.
2. påskedag, mandag d. 10. april 13.00-16.00
Vælg mellem børne- og voksenruter eller sammensæt selv din rute. Svar på spørgsmål undervejs og vind op til 15 påskeæg, alt efter hvor mange kirker du besøger på din rute.
Ruter og spørgsmål findes på folkekirken-frederiksberg.dk eller kan hentes i papirformat i din lokale kirke.
Alle er velkomne - ingen tilmelding. www.folkekirken-frederiksberg.dk
