Juni-august 2022
FOLKEKIRKEN PÅ FRBDAGE
Døves kirke på Frederiksberg inviterer til drop-in-dåb på dansk tegnsprog, men hørende er også meget velkomne til at blive døbt på dagen. Der er ingen tilmelding, husk blot at medbringe billedlegitimation.
Folkekirken på Frederiksberg deltager med en række børnearrangementer på årets FRBDAGE fra 3.-5. juni. Oplev fx Fortællekirken i Aksel Møllers Have, hvor du bliver udstyret med et par høretelefoner og sammen med en stemme og en række rekvisitter vil nogle af Bibelens mest fantastiske fortællinger udspille sig lige foran dig.
Døves Kirke, lørdag 11. juni 11.00-15.00
Aksel Møllers Have, lørdag 4. juni 11.00-15.00
SÆRLIGE GUDSTJENESTER
BØRN & FAMILIER
DROP-IN-DÅB
Ta’ ud og gem
TEOLOGI FOR ALLE 5 lørdage i efteråret 2022 er der voksenundervisning for alle med lyst til at fordybe sig i tilværelsens store spørgsmål. Der undervises i teologiens klassiske fag på folkeuniversitets niveau. Formidlingen varetages af en række af de bedste undervisere inden for de enkelte fag. Læs mere og tilmeld dig på www.folkekirken-frederiksberg.dk
Hjerternes tid
Når to menneskers hjerter smelter sammen i ønsket om at dele livet med hinanden, dukker drømmene om det helt rigtige bryllup op. Men hvad er det rigtige bryllup, hvor skal det foregå og hvordan skal ceremonien være? Engang var et ægteskab noget, som familierne besluttede. Det handlede ofte om praktik og arbejde, der skulle gå op i en højere enhed. Sådan er det heldigvis ikke længere, og i Danmark har vi i dag mange traditioner og vide rammer for, hvordan to mennesker kan bekræfte deres kærlighed med en velsignelse og et bryllup. Kirken og kærligheden Bettina Christiansen Tranberg, sognepræst i Sct. Lukas Kirke, fortæller, at brudepar i dag gerne vil være med til at bestemme, hvordan lige præcis deres ceremoni skal foregå. Alt fra hvilke præludier, der skal spilles til hvilke salmer og højskolesange, der skal synges. Den store interesse for at være med i hele planlægningen er en styrke, synes hun. ”I Sct. Lukas Kirke sidder folk sammen på stole i stedet for bænke. Det giver en speciel form for fællesskabsfølelse og et meget intimt bryllup. Og så har Sct. Lukas Kirke en fantastisk akustik. Kirkerummet kan noget særligt, når det handler om at fejre kærligheden, og jeg gør meget ud af at skræddersy et perfekt bryllup i kirken,” siger Bettina Christiansen Tranberg. Andre rammer Der er mange, som netop vælger kirken som rammen for at fejre ægteskabet, men der er også nogle, som ønsker at ceremonien skal foregå et andet sted som Frederiksberg Have, i en privat have eller et andet sted, der har betydning for brudeparret. ”Det stiller dog nogle andre krav af hensyn til
folkekirken-frederiksberg.dk
vejret, akustikken og siddemuligheder,” siger Bettina Christiansen Tranberg, som også siger, at en plan B er en god idé, hvis vielsen skal foregå uden for. Tøjet passer til parret Brudekjolen har altid været en vigtig del af brylluppet. Siden middelalderen har den traditionelle brudekjole skiftet form og farve mange gange. Den har været rød, gylden, sort, overdådig, den lokale folkedragt og hvid. De fleste vælger den hvide kjole, men hvis et par har været gift før, eller bliver gift i en sen alder, vælger bruden gerne noget andet. ”I virkeligheden kan det tøj, brudeparret vælger, være alt fra det helt store skrud til hver-
dagstøj, og et bryllup kan finde sted på alle ugens dage”, siger Bettina Christiansen Tranberg. Kirkerummet På dagen for brylluppet bliver Sct. Lukas Kirke pyntet med blomster og stearinlys på alteret. ”Jeg foreslår altid, at gommen ankommer en halv time før vielsen og bruden ca. 15 minutter før. Og så opfordrer jeg gerne gommen til at sørge for chokolade og champagne til bruden, som hun kan nyde, mens hun sidder i et andet lokale og kan høre gæsterne ankomme,” fortæller Bettina Christiansen Tranberg.
Folkekirken på Frederiksberg juni-august 2022 // 1