Kirkeavis maj 2024

Page 1

Folkekirken på Frederiksberg

GODTHAABSKIRKEN PÅ GRÆS

Foråret er over os og du kan bl.a. komme til morgenandagt i haven foran Frederiksberg Hospitalskirke. Efter andagten bydes der på en kop kaffe og en croissant. Frederiksberg Hospitalskirke, onsdag 1. maj 10.00

BABYSALMESANG

Find et hold med babysalmesang, der passer til dit barns alder, og få store oplevelser med musik og sansning.

BØRN & FAMILIER

ALLETIDERS ORGEL

I maj måned kan du både komme til indvielse af Frederiksberg Kirkes nyrenoverede orgel, og høre orgelkoncerter i Lindevang og Solbjerg Kirke.

KOR, KONCERTER OG SANG

Menighedsrådsvalg på Frederiksberg

Du har nu chancen for at støtte din lokale kirke og få spændende, udviklende oplevelser og opgaver samtidig med, at du er i godt selskab. Stil op til menighedsrådsvalget 2024 !

Det er lysten til at gøre en aktiv indsats i det lokale demokrati til gavn for den lokale folkekirke, der er drivkraften for mange menighedsrådsmedlemmer. Du indgår i et værdifuldt fællesskab og aktivt rådsarbejde, hvor du får et bredt netværk, som også giver dig mulighed for at bringe dine kompetencer og interesser i spil i lokalsamfundet.

Som menighedsrådsmedlem får du en unik mulighed for at engagere dig i din lokale kirke - og for at tage ansvar for dens drift og fremtid. Dine kompetencer og ideer er med til skabe en kirke, der er relevant og meningsfuld for samfundet.

Du får en vigtig stemme i dialogen om retningen for din kirke om alt fra kirkeliv og aktiviteter til kirkens økonomi og vedligeholdelse. Du vil opleve, at:

• få ind ydelse og sætte retningen for din kirke

• gøre en forskel for andre

• blive en del af folkekirkens lokale demokrati

• bruge dine kompetencer og få nye

Sæt dit eget præg på menighedsrådet Bygning, ledelse og økonomi er rammen om det, der er essensen; det kirkelige liv. Meget af tiden i menighedsrådene går med konkret arbejde i forbindelse med kirkens bygninger, økonomi og lokal ledelse.

Derudover er det blandt andet også menighedsrådets opgave at planlægge, hvilke aktiviteter der skal være i kirken, og her er mulighederne mange.

”I menighedsrådene på Frederiksberg får du mulighed for at arbejde med mange forskellige områder. Hvis du er interesseret i arkitektur, vil du måske synes, at det er spændende at arbejde med kirkens bygninger. Hvis du synes, det er vigtigt at tage hånd om en sund økonomi i kirken, kan du være med til at bestemme, hvad pengene skal bruges til. Eller hvis det at skabe et godt arbejdsmiljø

gennem god ledelse, hvor du er med til at videreudvikle dygtige og dedikerede medarbejdere er sjovt, så kan du gøre en forskel for fremtidens kirker på Frederiksberg,” siger provst Kirsten Jørgensen, som ser frem til det gode samarbejde.

Det praktiske

Du skal være over 18 år og medlem af Folkekirken for at kunne blive valgt ind i et menighedsråd.

Menighedsrådsmedlemmer sidder typisk i 4 år ad gangen

og mødes ca. en gang om måneden på hverdagsaftener for at drøfte aktuelle temaer og projekter i kirken.

Kom til orienteringsmøde

Tirsdag den 14. maj 2024 er der orienteringsmøder om menighedsrådsvalget i alle kirkerne. Du kan se tid og sted på s. 3 i dette indstik eller på www.folkekirken-frederiksberg.dk, hvor der også er yderligere info om menighedsrådsvalget i 2024 og links til kirkernes egne hjemmesider.

Maj 2024 Ta’ ud og gem folkekirken-frederiksberg.dk Folkekirken på Frederiksberg maj 2024 // 1
Som menighedsrådsmedlem får du en unik mulighed for at engagere dig i din lokale kirke - og for at tage ansvar for dens drift og fremtid. (Modelfoto).

SÆRLIGE GUDSTJENESTER

Her er et par eksempler på de særlige gudstjenester, som kirkerne på Frederiksberg afholder i løbet af maj måned. En samlet oversigt over søndagens højmesser findes på folkekirken-frederiksberg.dk

Onsdag 1. maj 10.00

GODTHAABSKIRKEN PÅ GRÆS Morgenandagt i haven foran Frederiksberg Hospitalskirke ved provst Kirsten Jørgensen. Der tilbydes en kop kaffe/te efterfølgende samt en croissant. I tilfælde af regnvejr afholdes gudstjenesten så vidt muligt i hospitalskirken. Frederiksberg Hospitalskirke ligger Nyelandsvej 64 D. Du finder den på grunden i krydset mellem Vej 5 og Hovedvejen.

FREDERIKSBERG HOSPITALSKIRKE

Torsdag 2. maj 17.00

MUSIKGUDSTJENESTE med fortolkninger af Depeche Modes sange. Musik fra forskellige stilarter går i dialog med både bibeltekster, moderne digte og prosa. Denne torsdag hylder vi Depeche Mode i musikalsk selskab med pianist Sanne Graulund og sanger Mads Lumholt. Ved sognepræst Bettina C. Tranberg. SCT. LUKAS KIRKE

BØRN & FAMILIER

Mandag 20. maj 10.30

HØJMESSE 2. pinsedag kan du komme til højmesse med kirkens nye sognepræst Andreas Riis Damgaard. MARIENDAL KIRKE

Fredag 24. maj 19.00

NATKIRKE med jazzgudstjeneste, tapas og foredrag 20.30 med teolog og forfatter Joakim Garff om hans værk “Solisterne“, der omhandler en fiktiv rejse mellem Søren Kirkegaard og H.C. Andersen. Til foredraget

vil Joakim Graff tale om fiktionalisering som litterært værktøj, og om de muligheder fiktionen giver os for at komme nærmere de mennesker der beskrives. Musik ved pianist Sanne Graulund og saxofonist Daniel Lindberg. Gudstjeneste ved sognepræst Bettina C. Tranberg.

SCT. LUKAS KIRKE

Det er for børn

Find et hold med babysalmesang, der passer til dit barns alder og få store oplevelser med musik og sansning. Her kan du se et udvalg af de nye hold, der begynder i maj. Resten af holdene finder du på folkekirken-frederiksberg.dk og kirkernes egne hjemmesider

Tirsdage 15.45 og 16.45

BØRNERYTMIK for børn fra 1-3 år: 15.45-16.30 og 3-5 år: 16.45-17.30. Iben Silberg underviser. Pris: 100 kr. Se mariendalkirke.dk for tilmelding.

MARIENDAL KIRKE

Onsdage 15.45

BØRNERYTMIK for de 2-4-årige er en musikalsk oplevelse for børn og forældre. Musikpædagog Annika Hamann står for legen. Tilmeld jer via sms på 6077 6663. Prisen er 250 kr. for ti gange.

SCT. THOMAS KIRKE

Torsdage 10.00 og 11.00

BABYSALMESANG for børn fra 3-6 måneder: 10.00-10.45 og 6-9 måneder: 11.00-11.45. Iben Silberg underviser. Pris: 100 kr. Se mariendalkirke.dk for tilmelding.

MARIENDAL KIRKE

Torsdage 14.00

BABYSALMESANG Kirkens dygtige musikpædagog Annika Hamann leder sangen og legen, som skærper og udfordrer dit barns sanser i det dejlige kirkerum. For børn på 2-8 mdr. Pris 250 kr. for ti gange. Tilmelding via sms på 6077 6663.

SCT. THOMAS KIRKE

Onsdag 1. maj 16.00

PUSTERUMMET Musik og bibelfortælling for børn fra 3-6 år. Vi synger salmer, lytter til dagens bibelhistorie. I er velkomne fra 16.00, hvor vores organist spiller stille og afslappende musik. 16.45 siger vi tak for i dag og ønsker god aften med en lille gavepose til børnene. Fri entré.

FREDERIKSBERG SLOTSKIRKE

Onsdag 1. maj 17.00

TIL KAMP FOR DE BLÅ

ANEMONER 1. maj har i over 100 år været Arbejdernes Internationale Kampdag. Der er masser at kæmpe for, og kirken kæmper med for en bedre verden og planter nyt som symbol på håbet, lyset og livet, der vokser frem igen efter vinterens kulde og mørke. Børnegudstjeneste for hele familien med fællesspisning: 20 kr. for voksne - børn spiser gratis. Vi slutter af med at plante frø og løg, som børnene får med hjem. Kirkens børnekor medvirker med

korleder Idil Aplsoy og præsten hedder Peter Friis.

FLINTHOLM KIRKE

Søndag 5. maj 13.30-16.00

BØRNEKONCERT med Suzukiinstituttets klaverbørn. Suzukimetoden kaldes også modersmålsmetoden, da der lægges vægt på at bruge børns fantastiske evner til at lære deres eget modersmål ved at lytte, imitere, repetere, få ros og bygge et repertoire op, så børnene føler sig trygge ved at spille til koncert, og endda spiller med stor overbevisning og spilleglæde.

LINDEVANG KIRKE

Tirsdage 7. maj 10.00

BABYSALMESANG - NY HOLDSTART

Vi synger skønne danske salmer og de bedste børnesange. Hvert forløb er på 6-9 gange. Det er også muligt at hoppe på i midten af et forløb, hvis der er plads. Pris: 100 kr. for et forløb, som betales en af de første undervisningsgange via MobilePay.

Tilmelding på sankt-markus.dk.

SANKT MARKUS KIRKE

Onsdag 22. maj 17.00

BØRNEGUDSTJENESTE Pinse for børn og deres voksne. I pinsen fejrer vi Helligånden - men hvad er det egentlig for noget med den? Efter gudstjenesten tænder vi grillen og byder på aftensmad. Alle er velkomne!

SANKT MARKUS KIRKE

Torsdag 30. maj 10.45-11.45

NYT HOLD BABYSALMESANG Nyd en dejlig musikalsk stund med din baby i kirkens smukke rum. Musikpædagog Annika Hamann står for undervisningen, hvor vi synger, leger og spiller. Bagefter hygger vi med kaffe, te og kage. Pris 160 kr. for 5 gange. Tilmelding og betaling via solbjergkirke.dk.

SOLBJERG KIRKE

Torsdag 30. maj 15.45-16.45

NYT HOLD SALMERYTMIK

Musikpædagog Annika Hamann står i spidsen for 45 minutter med salmer, sange, danse og fortællinger, der vil engagere både børn og forældre. Pris 160 kr. for 5 gange. Tilmelding og betaling via solbjergkirke.dk.

SOLBJERG KIRKE

Fredag 31. maj 17.00

MUMITROLDENS SOMMEREVENTYR Eventyrlig børnegudstjeneste. Børneteater med Mumitroldene og mulighed for selv at smage på Mumidalens fantastiske sommermad. Hvordan skal en mumitrold sove når der er lyst midt om natten? Tag med Mumitroldene på et magisk midsommereventyr med sommerfugle i maven og små væsner i skovbunden. Ved sognepræst Bettina C Tranberg.

SCT. LUKAS KIRKE

2 // Folkekirken på Frederiksberg maj 2024 I din kirke
Nyd en dejlig musikalsk stund med din baby i kirkens smukke rum.

KOR, KONCERTER OG SANG Nyd musikken

Her finder du et udpluk af maj måneds koncerter. På folkekirken-frederiksberg.dk finder du en oversigt med alle koncerterne og du kan tilmelde dig det månedlige nyhedsbrev med alt om koncerter i Folkekirken på Frederiksberg

Onsdage 10.00-10.30

MORGENSANG Også for dem, der ikke kan synge.

SANKT MARKUS KIRKE

Onsdage 13.00

DROP-IN JAZZ En stemningsfuld lille time i jazzens tegn. Sangerinde og pianist Sanne Graulund tager os med ind i en verden af jazzstandards og blide jazzede fortolkninger af både klassikere, evergreens og nyere hits.

SCT. LUKAS KIRKE

Onsdag 1. maj 19.30

UNGE SANGERE Anna Hjortkjær, sopran, Berte Lyneborg, mezzosopran, Joseph Mossop, tenor, William Terrach, baryton og Aeji Choi på orgel. Fri entré.

SCT. THOMAS KIRKE

Torsdag 2. maj 19.00

KORENES FORÅRSKONCERT

Koncert med Sankt Markus Kirkes Kor og Folkekor under ledelse af David Bendix Nielsen og Sara Amalie Heise.

SANKT MARKUS KIRKE

Fredag 3. maj 17.00

KONTIKI BAND Kom til jazzkoncert, når vi får besøg af den dansk-svenske sekstet Kontiki. Kontikis lydunivers kan beskrives som både sprudlende og melankolsk. Med inspiration fra den amerikanske 60’er jazz’ innovative harmonik byder bandet på egne kompositioner såvel som skræddersyede arrangementer af introverte standarder. Når de seks musikere træder op på scenen, indhylles amerikansk avantgarde i nordisk vemod – resultatet er Kontiki.

FREDERIKSBERG KIRKE

Lørdag 4. maj 15.00

ORGELKONCERT: FILMMUSIK

Oplev orglet fra en helt anden vinkel, når Mads Høck spiller musik fra bl.a. Star Wars, Indiana Jones, og Jurassic Park. Mads Høck er en af Danmarks fremmeste koncertorganister og har en stor kærlighed til filmmusik.

SOLBJERG KIRKE

Lørdag 4. og søndag 5. maj

RUED LANGGAARD KONKURRENCE i Skt. Markus Kirke og i Koncertkirken på Nørrebro. Her vil deltagerne spille sig igennem Langgaards værker for orgel, liedduoer, violin/klaver-duoer og strygekvar tetter, hvilket vil blive foran en yderst kompetent jury af Langgaard-kendere og fortolkere af hans musik. Læs mere om Langgaard Festival på langgaard.dk og Langgaard Festival på Facebook og Instagram.

SANKT MARKUS KIRKE

Tirsdag 7. maj 17.00

LÆR AT SYNGE for Gud og hver mand. Med afsæt i sin teoretiske viden, praktiske erfaring og store musikalitet fortæller sanglærer, korleder og cand.mag. i musikvidenskab, Jon Hollesen om de ressourcer, der ligger i at synge.

SOLBJERG KIRKE

Onsdag 8. maj 14.00-15.30

SYNG MED Kom og syng med i Solbjerg. Organist Rune Skov Thomassen sidder ved

flyglet, når vi synger efter Højskolesangbogen og andre gode sangbøger. Der er kaffe og kage i pausen. Alle velkomne!

SOLBJERG KIRKE

Torsdag 9. maj 17.00

FÆLLESSANG fra Højskolesangbogen med pianist Sanne Graulund og en gæstesolist der synger for. Læg dine ønsker i hatten og knyt et par ord til dit ønske. Vi byder på et glas vin og snacks i pausen.

SCT. LUKAS KIRKE

Fredag 10. maj 17.00

KIRKEKORET fra Dvůr Králové i Tjekkiet synger bl.a. værker af tjekkiske komponister såsom Smetana, Dvořák og Skroup. Smetana vil blive repræsenteret ved en vuggevise for sopran, kor og orgel fra operaen ”Kysset”. Af Dvorak synges ”Zezhulice”, hvis tekst stammer fra syv skrifter, som blev fundet i 1700-tallet i byen, som koret kommer fra. Desuden har koret valgt en dansk salme. Fri entré.

SCT. THOMAS KIRKE

Fredag 10. maj 17.00-18.00

FYRAFTENSKONCERT med organiststuderende Isak Soewarta Birkemose med samme soloprogram, som han skal aflevere til bacheloreksamen senere i juni ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Isak er fungerende 2. organist ved Lindevang Kirke og studerer orgel hos domorganist fra Aarhus domkirke, Kristian Krogsøe.

LINDEVANG KIRKE

Søndag 12. maj 16.00

SOPRAN KRISTINA HANZEN

Værker af Antonín Dvořák, Johann Sebastian Bach, Bohuslav Martinů m.fl.

Kristina Hanzen – sopran; Michaela Curillova – akkordeon; Marcel Curilla – guitar; Tuomas Korhonen – klaver. Fri entré.

GODTHAABSKIRKEN

Fredag 24. maj 17.00

ORGELINDVIELSE Indvielse af kirkens nyrenoverede orgel. Værker af bl.a. Léon Boëllmann, François Couperin og Felix Mendelssohn Bartholdi. FREDERIKSBERG KIRKE

Fredag 24. maj 19.30

RENÆSSANCE - REFLEKTION Hvornår er musik gammel? Tidspunktet, den er skrevet på, giver os et fingerpeg, men når den spilles, sker det altid i nutid. Det spørgsmål udforsker messingkvintetten North Atlantic Brass ved at spille musik skrevet for 500 år siden ved siden af musik skrevet i går. Der bliver både friske renæssancedanse og langmodige klagesange tilsat helt nye krydderier. LINDEVANG KIRKE

Lørdag 25. maj 12.30

SOMMERKONCERT MED VOX

ABSONA. Traditionen tro er det koret Vox Absona, der runder årets koncertrække af med et velkommen til foråret og sommeren! En buket af danske og nordiske sange, der hylder netop disse skønne årstider, vil fylde kirkerummet med varme og velklang. Koret dirigeres af kirkens organist, Louise Skonberg. Efter koncerten bydes der på et glas på kirkepladsen - rigtig god sommer! FLINTHOLM KIRKE

Lørdag 25. maj 16.00

CBS SPRING CONCERT Traditionen tro synger studerende fra mere end 30 nationer foråret ind. Fri entré. SCT. THOMAS KIRKE

Søndag 26. maj 16.00

KONCERT med to af Danmarks ypperste musikere: Bjarke Mogensen (akkordeon) og Toke Møldrup (cello).

MARIENDAL KIRKE

Søndag 26. maj 16.00

GOSPELKONCERT med Gospelkoret

GOOD HOPE under ledelse af korleder Lise

Leiko Yoshida. Søren Baun - klaver; Dan Rasmussen - bas; Rasmus Lund - trommer. Fri entré. GODTHAABSKIRKEN

Tirsdag 28. maj 18.30

SANGAFTEN ved pastor emeritus

Anette Sørensen. Anette har siden 2001 haft en omfattende foredragsvirksomhed og vælger denne aftens salmer og sange. Husk tilmelding til kordegnen, kirkekontoret. Spisning 50 kr. og vin til 15 kr. pr. glas. GODTHAABSKIRKEN

Tirsdag 28. maj 19.00

SOMMERKONCERT med koret

Smooth Operators. Glæd dig til en aften med snorlige og stilsikre soulbaskere, R&B og smukke ballader hvor samklang og budskaber om fællesskab er i fokus. Koret ledes af Susanne Ørum og Nana Rashid. SCT. LUKAS KIRKE

Tirsdag 28. maj 19.30

FORÅRSKONCERT med Sct. Thomas kammerkor. Fri entré.

SCT. THOMAS KIRKE

Fredag 31. maj 19.30

KONCERT med Duo Cæcilia. Nina Smidth Brewer, sopran, Maria Lundbak, obo, spiller værker af bl.a. R. Vaughan Williams, Marcello, Erik Højsgaard og Vivaldi. Fri entré.

SCT. THOMAS KIRKE

4 // Folkekirken på Frederiksberg maj 2024
Alletiders orgel. I maj måned kan du komme til indvielse af Frederiksberg Kirkes nyrenoverede orgel.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Kirkeavis maj 2024 by Folkekirken på Frederiksberg - Issuu