Fællesskab og ansvar Stor betydning for lokalsamfundet
Som det største lokale feriehusudlejningsbureau på den Jyske Vestkyst har vi i Esmark en stor betydning for de lokalsamfund, vi er en del af. Vi elsker vores hjemegn og føler et stort ansvar for at handle ordentlig og ansvarsbevidst samt for at bidrage positivt til vores lokalområde, fx ved at skabe lokale arbejdspladser. Vores værdier afspejler dette ansvar, og derfor er vores arbejde med sociale forhold og god ledelsesskik, også noget, vi har fokus på.
Arbejdet med god ledelsesskik i Esmark er i store træk dybt forankret i vores måske lidt stilfærdige, men grundige vestjyske tilgang. Vi vil gerne være ordentlige.
Store udfordringer kræver vilje og ansvar for den fælles opgave Hos Esmark har vi et bæredygtighedsambassadørkorps med repræsentanter fra hvert lokalkontor. Korpset gør en stor indsats for at holde fokus på alle vores tiltag, der tilgodeser vores natur og omgivelser. Den vigtigste opgave er at følge op på tiltag, der skal implementeres i organisationen og på lokalkontorerne samt at opsamle og afprøve nye initiativer blandt de øvrige medarbejdere. Korpsets tilstedeværelse på alle kontorer er en vigtig brik i at sikre, at der kommer handling bag ordene.
Vores medarbejdere brænder for at give vores husejere og gæster en service ud over det sædvanlige. Derfor betyder esmakkernes trivsel meget for os. I vores driftsmanual har vi bestræbt os på at skabe en naturlig sammenhæng mellem vores ansvarlighed over for vores omgivelser, og hvordan det viser sig i den interne drift og hverdag. Den beskriver, hvordan vi gerne vil have løst vores opgaver i det daglige. Det er alt fra vores måde at tage imod vores gæster, vores kørselsadfærd, hvordan vi håndterer sygefravær, principper for indkøb og så videre.
24
Esmark we love-rapport 2024
Esmarks bæredygtighedsambassadørkorps. Bagerst fra venstre: Thomas, Stine, Camille Jens og Uffe. Forest fra venstre: Kasper, Jenny, Chalotte, Christin, Gert og Pia