Bedste foreningsdrevne Golfklub i Danmark 2019, 2020
Denmark's Best Golf Course
2020/17
EST. 1921
INDHOLD 12
34
Da hele europa lærte at sige ”Marbæk”....................... 4 Klubbens nye formand vil vægte................................ 12 Da golfbolden slog ned i badmintonfamilien........ 18 De rejser med Esbjerg Golfklub til Tyrkiet ............... 22 Silkeborg Ry Golfklub i Silkeborg................................ 28 Stjerneregn over Morten og Marbækbanen .......... 34 Nyt køkken og flere retter på menuen ..................... 41
41
Nu sætter Jonas alt ind på golfen................................ 46 Greenkeeperne mister endnu et sprøjtemiddel.... 50 Tordenhytter på vej til banerne.................................... 53 Eventyrlig golf i Odenses nærhed............................... 56 Persongalleriet................................................................... 60 Tak til vore sponsorer....................................................... 61
4
FORORD
Årsskrift
Det går godt i Esbjerg Golf Klub.
Esbjerg Golfklub Sønderhedevej 11 6710 Esbjerg V Telefon Sekretariat, greenkeepergård, proshop og restaurant
Vi har en veldrevet forening baseret på kontingenter, loyale sponsorer samt støtte fra Esbjerg Kommune. 7526 9219
Vi hører til blandt landets bedste baner – noget vi særligt i 2019 er blevet belønnet for og som vi kan være stolte af.
Emails Sekretariat Greenkeeperhuset Restaurant Proshop
kontor@egk.dk mt@egk.dk restaurant@egk.dk info@bjbettergolf.com
I oktober 2019 modtog vores manager Johannes Eriksen på klubbens vegne World Golf Award 2019 – prisen som Danmarks bedste golfbane. En kåring som betyder at vores golfbane udover at være Danmarks bedste nu også rangerer blandt de bedste i Europa.
Klubens chefteam Trænermanager Greenkeeperchef
Johannes Eriksen Morten Terkelsen
Åbningstider 1. april – 14. oktober: Mandag-torsdag Fredag Lørdag-søndag+helligdage
kl. 8.30-18.00 kl. 8.30-16.00 kl. 8.30-15.00
15. oktober– 31. marts: Mandag-torsdag Fredag Lørdag-søndag Helligdage
kl. 9.00-16.00 kl. 9.00-14.00 kl. 9.00-13.00 Lukket
Redaktion Johannes Eriksen (ansvarlig) Ib Voss Redaktionens adresse Esbjerg Golfklub Sønderhedevej 11 6710 Esbjerg V Layout Ib Voss Produktion Oplag: 1.000 Forside Marbæk hul 15 Fotos Ib Corneliussen, m.fl.
Kun få uger senere modtog vores greenkeeper chef, Morten Terkelsen, af Danish Greenkeeper Association prisen som Greenkeeper of the Year. DGA´s bestyrelse udtalte sig i den forbindelse i meget positive vendinger om vores greenkeeperchefs engagement og kompetencer. Ydermere har vi i marts 2020 opnået endnu en kåring af det amerikanske golfmagasin Golf Digest. Esbjerg Golfklub er her rangeret som den bedste foreningsdrevne klub i Danmark. Udover til stadighed at sikre, at vi har et golfanlæg af høj klasse, er det vigtigt, at vore andre ydelser såsom træningstilbud, personlig betjening i receptionen, shoppen samt vores restaurant kan leve op til et højt niveau. Disse parametre måler vi løbende på via dialog med vores medlemmer og greenfee-gæster samt via en årlig spørgeundersøgelse – Golfspilleren i Centrum. Undersøgelsen er med til at udpege områder, hvor der er mulighed for forbedringer. Vi har i 2019 gennemført en omfattende renovering af klubbens køkken, som har givet vores restauratørpar væsentligt forbedrede vilkår. Rammerne og inventar er ført uptodate og skal være med til at sikre at vores medlemmer og gæster altid får en god oplevelse i restauranten. 2019 var også året, hvor vi påbegyndte forberedelserne til vores jubilæum i 2021. Vi har nedsat et jubilæumsudvalg, som har gang i mange initiativer for året. Vores ønske er at hele år 2021 skal være et jubilæumsår. Det skal fejres i forbindelse med alle vores arrangementer gennem året, og derudover har vi valgt at uge 31 skal være en særlig jubilæumsuge for alle vores medlemmer. Håber at mange af jer ønsker at deltage og I allerede nu sætter kryds i kalenderen. Starten af 2020 har været præget af Coronaen´s indvirkning på verden. Vi har måttet indføre et hav af restriktioner, men har heldigvis formået at kunne holde banen åben under det meste af krisen i modsætning til de fleste andre idrætsudbydere i Foreningsdanmark. Vi er næsten tilbage til normale tilstande igen og glæder os over vores medlemmers stigende brug af banen og vores øvrige faciliteter, ligesom vi oplever en stor tilgang af nye medlemmer. På bestyrelsens vegne Birgitte Møller Jensen, Formand
”MARBÆK” da hele europa lærte at sige
Euforiske indtager Esbjerg Golfklubs medlemmer deres nye mesterskabsbane i 1975, og den er stor og vild og fantastisk. Og bliver blot fire år efter indvielsen vært for Europamesterskabet. Men forandringen er ikke kun de nye svære greens og bunkers. Mens medlemstallet fordobles igen og igen op gennem 1970’erne og 1980’erne, kommer fællesskabet, klubfølelsen og de gamle traditioner på prøve.
Af Mai Møller Christensen
Det var hundekoldt og regnvejr. Sådan beskriver klubformand Jens Wester-Andersen den 10. maj 1975. Dagen, hvor Esbjerg Golfklub efter mange års ventetid og mere end fem års tovtrækkeri med Esbjerg Kommune flytter ind på sin nye golfbane i Marbæk. Med kommunalpolitikere, der adskillige gange har lovet igangsættelse af baneetableringen og dermed skabt jubel i klubben, for derefter at skuffe dybt med en kontramelding, og med en medlemsindsamling til et klubhus, som har set helt håbløs ud, kan lidt kulde og regn ikke slå nogen som helst skår i glæden for golffolket. Tværtimod er man ved at sprænges af glæde og iver efter at komme i gang på den nye bane i Marbæk, og der går da heller ikke mange minutter, fra borgmester Henning Rasmussen har holdt sin golf-rosende åbningstale og klippet den røde snor, til medlemmerne kåde strømmer ud i blæsten og regnen for at spille på den bane, som i årene efter skal gå hen og blive berømt og spillet af mange store golfnavne. Dog må medlemmerne lige vente, til banens arkitekt Frederik Dreyer ceremonielt har slået det første slag.
Åbningshøjtideligheden bliver en succes, og matchen får rekorddeltagelse, så alt i alt beskriver Jens WesterAndersen dagen som en dejlig dag. Også selv om vejrguderne lige giver spillerne et klart praj om, hvad der venter dem, når de nu har valgt at anlægge en bane i så blæsende og udsat et område. Og selv om flere bestyrelsesmedlemmer har sovet lidt uroligt op til åbningsdagen: ”Jeg kan godt røbe, at bestyrelsen havde set den 10. maj i møde med bange anelser. Man må ikke glemme, at det gjaldt om at få både en ny bane, et nyt klubhus færdig til samme dag og samtidig få begge dele til at fungere. Jeg er stolt over at sige, at det stort set er lykkedes, selv om der selvfølgelig har været visse indkøringsvanskeligheder i den forløbne periode”, skriver formanden i sin beretning senere samme år. Med indkøringsvanskelighederne tænker Jens WesterAndersen især på den kraftige rough og de mange sten i bunkers, som ved åbningen stadig mangler at blive udbedret. Og i klubhuset finder kloaksystemet på at strejke på nogle højst uheldige tidspunkter. Det til trods for, at netop etableringen af kloakken kom til at koste 87.000 kroner frem for de først afsatte 30.000 kroner.
”Men bortset fra disse fra disse ret beset små skønhedsfejl, må man sige, at baneanlægget er lykkedes til fuldkommenhed takket være Frederik Dreyer og unionens banekonsulent Werner Hansen. Det er vort lønlige håb, at medlemmerne vil forstå at værdsætte dette og derfor behandle banen med den respekt og omsorg, den fortjener”, skriver Jens Wester-Andersen.
Onsdagsmatcher på retur En ny æra er i gang. Esbjerg Golfklub har indtaget sin fjerde bane efter at have haft sine første år på en bane i Måde (1921-1944), sine næste år på Cirkuspladsen (1945-1952) og endelig en lang årrække på banen i Nørreskoven (1952-1975). Nu er man for første gang rykket ind på en stor professionelt tegnet golfbane, hvor man ikke er dumpet ned på en ko-mark eller i en skov og skal tilpasse sig omgivelserne. Denne gang er det omgivelserne, der er blevet tilpasset golfspillet, og Esbjerg Golfklub er med ét gået fra at være en lille intim klub i skoven med primitive møbler og bekymring over at invitere større golfnavne på besøg i de beskedne omgivelser, til at mønstre en mesterskabsbane af internationalt format. Den forvandling er noget af en omvendelse, både praktisk og mentalt, og de første år efter 1975 bliver år med
5
stor eufori og stolthed over de nye fine forhold, men også med en rekordvækst i medlemmer, som klubfællesskabet lige skal vænne sig til. Samt nye udfordringer som børnepasning, bunkers-flytninger og ”blaffer-beviser” til de unge, der tager den lange vej ud i klubben på stop. For eksempel konstateres det i 1974, at onsdagsmatcherne og deres efterfølgende hyggestund ikke længere har den store tilslutning, og at de ellers altid så populære klubmatcher måske er på vej helt ud. Silkeborg Golfklub må aflyse årets turnering, da klubhuset og dermed også pokalen er gået til i en brand, men aflysningen giver anledning til en refleksion i Esbjerg Golfklub: ”De sidste år har tilslutningen til matchen mod Silkeborg været ringe, og vi blev enige om at benytte lejligheden til helt at holde op med denne match. Man kan beklage dette, men må nok se i øjnene, at dette er udviklingen, og at de øvrige klubmesterskaber også vil ophøre med tiden. Disse matcher stammer fra en tid, hvor klubberne ikke var så store, og hvor den personlige kontakt medlemmerne imellem betød mere, end den gør i dag.”
Gyngestativ og legeonkler 500 er det magiske tal, som bliver gentaget igen i 1970’erne. Klubben har brug for at nå op på ”de stipulerede 500 medlemmer” – som man skriver i mødereferaterne – og også gerne endnu flere, for at økonomien kan hænge sammen. I januar 1975 har klubben 333 medlemmer, hvoraf 17 er passive, men tallet stiger stødt med en medlemsvækst på mellem 50 og 100 nye medlemmer hvert år, og bare tre år senere – i 1978 – er medlemstallet næsten fordoblet. 634 er nu meldt ind i klubben, og i 1980 er tallet steget yderligere til 733. Så hurtigt går det, at bestyrelsen i 1979 faktisk ønsker at bremse tilstrømningen lidt og derfor genindfører, at man skal betale indskud ved indmeldelse. I en årrække har klubben ellers kørt uden indskud for at lokke flere hen til indmeldingsskranken. De mange nye medlemmer skaber nye behov i Esbjerg Golfklub, som må øge antallet af begyndermatcher og anlægge en såkaldt ”børneparkering”. Børneparkeringen består i, at et område ved indgangen til klubhuset bliver indhegnet og nogle gynger sat op. Selve opsynstjansen må forældrene dog selv finde en løsning på, og måske er det derfor, at gyngerne aldrig rigtig kommer i sving. Hvilket
formand Jens Wester-Andersen kommenterer på generalforsamlingen i 1977: ”Derefter omtaltes den etablerede børneparkering og den manglende benyttelse af samme. Hvis ikke der gøres brug af børneparkeringen i den kommende sæson, vil faciliteterne blive fjernet igen, da de jo ikke pynter i naturen.” I 1981 bemærkes det, at forældre tilsyneladende snedigt er begyndt at melde deres børn til juniortræning blot for selv at få lejlighed til at spille golf. Der er i hvert fald noget galt med børnenes motivation, mener man: ”Når børnene er under 10 år, kniber det med at koncentrere sig. Det koster klubben penge, og det kan ikke være meningen, at det blot skal fungere som børnepasning, og det er måske også grunden til, at juniortræningen ikke har givet noget rigtigt resultat.” Juniorudvalget beslutter derfor at sætte en nedre aldersgrænse på 10 år for juniortræningen og desuden vil man ændre selve træningen, så den ”bliver mere effektiv for de, der selv yder noget”. Det føres også til referat, at man vil forsøge at finde forældre, som kan
fungere som legeonkler i juniortræningen, for det kræver ikke noget højt golfniveau at hjælpe til der. På den måde frigøres der kræfter til at give en særlig opmærksomhed til den del af juniorerne, der har viljen og evnerne. Man drømmer om et bruttohold på cirka 20 juniorspillere, som man kan stille krav til og sige ”Vil du vise, at du vil yder noget, vil vi også gøre noget for dig.”
”Et mareridt” For de mange nye spillere forsøger man sig med en såkaldt fadderskabsordning, hvor erfarne spillere går ud med nye, men det slår aldrig helt igennem. Så man lægger hovedet i blød omkring, hvordan golfetiketten kan komme helt ind under huden på de mange nye medlemmer. Og egentlig også på de eksisterende, mener klubmedlemmet Marker-Olesen, som i 1982 slår til lyd for en opsang omkring etikettereglerne, da han oplever trængsel på banen: ”Han og hans kone besluttede sidste år, at de ville spille golf. De havde hørt, at det var et dejligt afslappende spil, der foregik blandt kultiverede mennesker, men efter at have meldt sig ind i Esbjerg Golfklub, viste det sig at være et mareridt, som starter på første teested, hvor alle står og kigger på én. Inden man når 1. green, risi-
7
kerer man, at den næste bold ligger cirka ½ meter bagved. Formanden sagde i sin beretning, at begynderne skal lære golfreglerne. Det er ikke begynderne, der ikke overholder etikettereglerne. Golf skal være afslappet og behageligt. Han mente, at bestyrelsen skulle komme med et par borgerlige ord.”
ganen. Men der er uenighed om åbningstiderne, som medlemmerne finder for begrænsede, ligesom der indløber andre klager over restaurantens drift, og til sidst vælger bestyrelsen efter lange og alvorlige overvejelser at bringe samarbejdet med værtsparret til ophør 1. april 1978.
I 1979, bare fire år efter åbningen, betyder den store medlemstilstrømning, at klubhuset fattes plads. Der er ikke skabe nok, omklædningsfaciliteterne får kritik, og juniorerne skal have et lokale. Det besluttes at udvide underetagen af klubhuset med 167 kvadratmeter, primært til brug for opbevaring af udstyr, og udvidelsen kan alle blive enige om, men finansieringen på 250.000 kroner vækker splittelse. Klubben ønsker at opkræve et ekstrakontingent for 1979 i form af en engangsopkrævning på 300 kroner for seniormedlemmer og 600 kroner for ægtepar.
19. juni 1978 tiltræder Hanne og Kaj Madsen som det nye restauratørpar, og umiddelbart modtages de med glæde i klubben, og så velbesøgt er restauranten, at bestyrelsen må se på at få lydisoleret deroppe. Snakken går løs, mens der skåles og fortærres, nu hvor man har været rundt på hele 18 svære huller. Men kun to år efter ønsker værtsparret at stoppe i klubben igen, så på ny må man ud at lede efter egnede kandidater.
Men det er ikke mange år, siden medlemmerne sidst blev bedt – i kraftige vendinger – om at give bidrag til klubhusets opførelse, så lysten til at punge ud nu igen er ikke overvældende. 35 vælger at stemme mod, da sagen kommer til afstemning på generalforsamling, mens 111 dog stemmer for ekstraopkrævningen, så den bliver en realitet. De sidste penge låner man i banken. Antallet af skabe stiger med nybyggeriet fra 214 til 370 skabe – med 528 skabsenheder i. Forinden er der voldsomme diskussioner på generalforsamlingerne. Skoene vil være grønne af mug efter 14 dage, hvis der ikke indlægges varme i skabene og ventilation, lyder det blandt andet. Ligesom et forslag om at lade skabslejen stige med 100 kroner bliver forkastet. Næ nej, lejen fortsætter med at være 85 kroner for et skab i garderoben og 75 kroner for et skab i fyrrummet. Men bygget bliver der, og prisen stiger til 295.000, da restauranten også lige får en nybygget bar med i samme ombæring.
Stor udskiftning i restauranten Netop restauranten lever en yderst omtumlet tilværelse i 1970’erne og 1980’erne. Klubben formår stort set hvert andet år enten at blive forladt af sit værtspar eller selv at måtte opsige parret. Hvor det også i Nørreskoven en overgang drillede med at finde det rigtige match til klubben, er det peanuts i forhold til den farce, der udfolder sig efter flytningen til Marbæk. Klubbens meget afholdte ægtepar, hr. og fru Pedersen, vælger ikke at flytte med, da de med deres alder ikke rigtig kan overskue de nye store forhold med mange flere at bespise. Det er et tab for klubben, der ellers endelig havde fundet et yderst afholdt og stabilt bestyrerpar. Ved åbningen i 1975 er ægteparret Annelise og Poul Erik Schjødt blevet ansat som bestyrere af den nye restaurant. De får en flyvende start med pinsen som de første travle dage, og der er også fart på hen over sommeren, hvor medlemstallet bare stiger og stiger, og ingen golfrunde kan jo afsluttes uden lidt godt til
Det bliver Anne Marie og Steen Hommelgård, som 1. juni 1980 tager forklæderne på, men de følger statistikken og klarer kun to et halvt år, inden de vælger at sige op. Ifølge generalforsamlingen i 1982 er det ”divergenser mellem værtsparret og bestyrelsen”, der har ført til, at man har modtaget parrets opsigelse. Da restauranten ønskede priserne forhøjet, bad bestyrelsen om et regnskab, men i stedet for at aflevere dét, kom afskedsbegæringen. På bare syv år når Esbjerg Golfklub altså at have tre forskellige værtspar. Det giver uro og snak i klubben, for hvad er det med den restaurant? Er det klubmedlemmerne og bestyrelsen, som er bøvlede at danse med? Eller har man blot udvalgt de forkerte til at drive restauranten?
EM på Gyser-Henrys hjemmebane Langt mere stabilt er det med Esbjerg Golfklubs triumfer rundt om de danske og udenlandske baner. Søren Steffensen, Ole Wiberg, Henry Knudsen og Knud Skaarup er navne, der høres igen og igen i forbindelse med pokaloverrækkelser. Og også kvinderne stormer derudaf. For eksempel vinder Lise Jul sammen med Tina Pors Scandinavian Foursome foran hele den svenske elite i 1978, og samme år bliver klubbens damehold nummer ét ved de jyske mesterskaber for klubhold. Ellen Steffensen, Tove Nielsen og Bitten Bachmann udgør holdet, og derudover er Irma Mathiesen også en af tiden dygtige damer. Tilbage i 1974 har Henry Knudsen på grund af byggeri holdt et sabbatår fra golfen, men formåede dog alligevel at lave en del ravage i danmarksmesterskaberne, hvilket skaffede ham tilnavnet ”Gyser-Henry”. Så der skælves, når de hårdtslående vestjyder rykker ud, og også den nye hjemmebane i Marbæk får hurtigt ry af at være lidt af en gyser. Blændende smuk og fascinerende opbygget, men også krævende og svært tilgængelig. Ingen rose uden torne. Esbjerg Golfklubs formand, Jens Wester-Andersen, er stærkt involveret i den internationale golfverden, og
han får pludselig en lys idé. Europamesterskabet i golf i 1979 skal da foregå i Marbæk! Mange ryster på hovedet af forslaget. At en kun fire år gammel golfklub, der først er ved at finde sin endelige form, vil være vært for så stor en begivenhed, men Wester-Andersen holder fast og fortæller løs om den fine bane, indtil det til sidst lykkes. EM kommer til at foregå i Esbjerg. Hos klubbens tre greenkeepere bliver der travlhed. I forvejen er de mere end pressede med at passe banen, især efter at bestyrelsen har skåret staben ned fra fire til tre mand for at spare, men at nå at klargøre greens og fairways til et europamesterskab er en endnu større mundfuld, så der bliver ansat en langtidsledig og kaldt frivillige ind. Desuden råder klubben i 1979 kun over én eneste greenklipper, så man må ud at låne en ekstra, og de to maskiner kører og kører de fire medarbejdere så rundt på i dagene op til det internationale rykind. Der klippes tidligt om morgenen og så igen om aftenen, og midt i det hele bliver en af greenkeeperne påkørt i sin fritid og kommer i respirator i tre uger på sygehuset. Så man må hente en mand op fra Sønderjylland.
drende og spændende. ”Very quick greens” siger en englænder til en anden på 13. hul, netop da greenkeeper Svend Andresen kører forbi. Og ja, dengang som nu går det stærkt over græsset i Marbæk, og hullerne er udfordrende. Åbenbart en tand for udfordrende, selv for Europas bedste spillere, erkender bestyrelsen efter mesterskabet, og så får man endelig omlagt de huller, som i flere år også har mødt kritik fra spillerne, blandt andre Søren Steffensen. Banens arkitekt Frederik Dreyer havde nok allerede luret, at der ville komme ændringer, for flere år tidligere havde han allerede udtalt de legendariske ord om Marbækbanen: ”Den bane bliver jeg aldrig færdig med.”
Marbækbanen viser kløer Banen i Marbæk ligger på det tidspunkt nummer 20 på ranglisten i Europa, så udgangspunktet er godt, men man ved også, at forventningerne er tilsvaret skruet op hos golfeliten fra de andre lande. Og ikke mindst de engelske og skotske golfspillere kommer fra forhold med en langt større pengetank bag golfsporten – og både en maskinpark og en greenkeeperstab på et helt andet niveau end den foreningsdrevne klub i Esbjerg. Da der skal sættes huller til EM, opstår der problemer på 3. green. Denne forfærdeligt svære green er lavet ind på skråningen, og der er kun et enkelt sted oppe på toppen, hvor et fire kvadratmeter fladt område gav mulighed for at placere et flag. Men spillerne protesterer, for det er simpelthen for svært, og det ender med, at Arne Tinning tager ud og flytter hullet efter fyraften. Da dagen for EM endelig oprinder, betræder Europas topspillere da også en Esbjerg-bane i storform, men samtidig en bane, der giver dem kamp til stregen. Mesterskabet finder sted i dagene omkring sankthans, og de internationale besøgende får lov at smage ægte dansk sankthansvejr med masser af blæst, kulde og rusk. Så meget blæser det, at en ung caddie fra Silkeborg må sendes hjem. Han kan ikke klare den der vind susende om ørerne hele tiden. Syvende hul må cuttes af, for at spillerne kan nå fairway i den hidsige vestjyske storm, og desuden får de to greens på hul 3 og 4 så stor kritik af EM-deltagerne, at de besluttes omlagt efter mesterskabet. Mest af alt bliver EM dog en stor succes med ros til Esbjergs flotte og specielle golfbane. Den er udfor-
Esbjerg Golfklubs historie I en artikelserie med ét afsnit i hvert nummer af Årsskriftet fortæller vi historien om Esbjerg Golfklub, fra den spædestart i 1921 og til i dag. Dette er afsnit otte i serien, hvor vi nu er nået op sidst i 1970’erne og i 1980’erne. Historien er skrevet med udgangspunkt i skriftlige kilder, herunder de gamle forhandlingsprotokoller og referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger på Byhistorisk Arkiv i Esbjerg, samt tidligere klubblade, avisudklip og andre bevarede dokumenter. Til nærværende afsnit har også en række mundtlige kilder bidraget, heriblandt primært Svend Andresen, Merete Aalund, Henrik Søholt og Ib Nielsen. Sidstnævnte har desuden i 1994 udarbejdet et flot materiale med oversigt over og beskrivelse af klubbens fem baner gennem tiden samt af bestyrelserne gennem alle årene. Dette værk har også været en stor hjælp som grundlag for at skrive historien om Esbjerg Golfklub.
9
Denmark's Best Golf Course
KVAGLUNDVEJ 82 · 6705 ESBJERG Ø · WWW.SYDVESTA.DK
MHO-Co - bæredygtig service til offshorebranchen Hos Esbjerg-rederiet MHO-Co A/S har vi speciale i transport af mandskab og materiale til havvindmøllebranchen.
Interesseret i en økonomisk sejr? I Skjern Bank giver vi dig rådgivning med handlekraft. - kontakt os og få økonomisk overskud!
Vores driftssikre skibe har høj ydeevne og sikkerhed i top. Her går hensyn til miljø og brændstoføkonomi hånd i hånd.
Kongensgade 58 • Esbjerg • tlf. 9682 1500
Vissenbjerg tryk
www.mho-co.dk
Flotte
NYHEDER
SIRIUS ADAM LANTERNER med solceller
STOR 299,LILLE 249,
KOM OG BESØG VORES FLOTTE 500 M2 STORE BRUGSKUNST SHOP BRAINCHILD PLAKATER FRA 350,-
LOUISE ROE BALLON VASER FRA 899,-
FANEBÆRER FRA 499,-
Åbningstider Mandag - fredag 10.00-17.30 Lørdag 10.00-14.00 Søndag* 10.00-14.00 *Åbent 1. søndag i mdr.
Adresse Strandby Plads 7 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 88 66 www.bo-bedre.com
Jakob Gladbjerg Indehaver
Ove Dahl Jensen Indehaver
Danny Lindgren Butikschef
Paula Jakobsen Boligtilbehør
Mette Pontoppidan Boligtilbehør
Kaj Andersen Møbelhandler
Mikael Lokjær Møbelhandler
Anders Duus Møbelhandler
Lennart Borgvardt Møbelhandler
Morten Dam Møbelhandler
KLUBBENS NYE FORMAND VIL VÆGTE BÅDE TRADITION OG FORNYELSE
Hun vil værne om klubbens største aktiv, nemlig at have en kæmpestor flok aktive og glade medlemmer i en historisk velrenommeret klub med hædret mesterskabsbane. Samtidig har Esbjerg Golfklubs nye formand, Birgitte Møller Jensen, også udviklingsplaner undervejs. For det skal blive endnu mere attraktivt for medlemmerne at komme ud i klubben. Esbjerg Golfklub har fået sin første kvindelige formand. I marts 2019 blev Birgitte Møller Jensen valgt ind i klubbens bestyrelse, men måtte senere på året overtage tøjlerne, da den siddende formand måtte trække sig på grund af arbejdspres. På grund af corona-pandemien har det endnu ikke været muligt at afholde den årlige generalforsamling i 2020, men klubben forventer at
kunne gennemføre generalforsamlingen til august. Birgitte Møller Jensen håber på medlemmernes opbakning til sit fortsatte arbejde som formand. Den nu 54-årige hjertingenser er klar til at stå i spidsen for og arbejde hårdt med visionerne for sin klub. - Jeg er rigtig glad for og også en smule beæret over at være blevet formand for Esbjerg Golfklub. Det er jo ikke alene min egen og min families golfklub, men også nærmest et stykke danmarkshistorie – og i hvert fald et stort stykke esbjerghistorie – for Esbjerg Golfklub blev jo etableret som den blot tredje golfklub i Danmark. At spille i så gammel og traditionsrig en klub og nu også at være formand for den er noget særligt, og det forpligter, siger Birgitte Møller Jensen. Bestyrelsesarbejde er ikke uvant for hende. Hun har altid ivrigt taget en tørn, og det er lige fra tjansen som bestyrelsesmedlem i børnenes vuggestue og frivillig holdleder i børnenes fodbold- og håndboldklub, til det professionelle bestyrelsesarbejde i blandt andet Esbjerg-firmaet, Arctiko A/S. Firmaet leverer lavtemperaturfrysere til blandt andet medicinalindustrien og horeca-markedet.
Begge steder – i den frivillige foreningsverden og i de professionelle bestyrelser – får Birgitte udlevet sin lyst til at udvikle idéer, tage ansvar og få indflydelse. At være med, hvor det sner. Uanset om det drejer sig om at arrangere samkørsel til en håndboldkamp i Hejnsvig eller det handler om forretningsudvikling og vækststrategier på det internationale marked. Derfor sagde Birgitte også ja, da hun i 2018 blev spurgt af kasserer Steen Møbjerg Christensen, om hun ville overveje at stille op til bestyrelsen i Esbjerg Golfklub. Nu skal hun som frontfigur arbejde og agitere for den klub, hun selv er stolt af at være kommet med i for 10 år siden, og tilmed i en periode hvor et 100 års jubilæum står for døren. - Det er et spændende stykke arbejde, der ligger forude. Bestyrelsen skal i tæt samarbejde med klubbens ledelse sætte kursen for vores stolte, gamle klub, som har så meget at byde på og så mange traditioner og historie, men som samtidig hele tiden skal følge med tiden og udvikle sig. Og vel at mærke udvikle sig på en måde, der er i harmoni med klubbens værdier og i respekt for de første 100 år af klubbens levetid. Dét er spændende. Og om kort tid har vi et jubilæum, vi skal
fejre. Forberedelserne er vi allerede i fuld gang med, og vi glæder os.
Advokat og personalechef Birgitte Møller Jensen er helt klar over, at hun er blevet formand for en klub, som i de seneste fire år har været gennem store forandringer med både ny daglig ledelse, helt ny organisationsstruktur, større renoveringer og ikke mindst indførelsen af et stærkt omdiskuteret og i mange år uønsket tidsbestillingssystem. - Det, jeg oplever, er, at klubben er kommet et rigtig godt sted hen nu. Det er rigtigt, at der er sket meget de seneste år, men vi er landet på den anden side af det. Der er kommet ro på og styr på mange ting, og resultatet er rigtig positivt. Det synes jeg også, at de sidste års hele fire flotte kåringer af Esbjerg Golfklub vidner om. Dem kan vi være meget stolte af, siger Birgitte Møller Jensen med henvisning til, at Golfavisen i 2018 kårede Esbjerg Golfklub til årets golfklub i Danmark, at Marbækbanen i 2019 blev kåret som bedste bane i Danmark af World Golf Awards, at chefgreenkeeper Morten Terkelsen samme år blev Årets Greenkeeper, og ikke mindst at det amerikanske magasin GolfDigest i marts 2020 kårede Marbækbanen til Danmarks bedste foreningsdrevne golfbane.
13
- Vi har jo i Marbækbanen en gammel bane, som vi skal være enormt stolte af. Som bestyrelse påhviler der os derfor et kæmpeansvar, ikke mindst med de seneste kåringer. Vi vil arbejde for at fastholde banens høje standard, og det kræver dygtige medarbejdere og en solid økonomi. Det er ikke kun klubbens medlemmer, men også omverdenen, der er opmærksomme på niveauet, og det forpligter og er et ret stort ansvar at løfte, synes jeg. - Jeg er blevet gift med en mand, som har spillet golf hele sit liv. Lars Ole kommer fra en rigtig golffamilie, hvor begge hans forældre spillede. Så det lå lidt i kortene, at når jeg fik tid, skulle jeg også i gang. Jeg kommer ikke selv fra en familie, som spillede golf, men sjovt nok begyndte min mor faktisk også med golfspillet, så vi er efterhånden alle sammen ”ramt”, smiler Birgitte Møller Jensen. Hun er uddannet jurist og var i en årrække advokat i Esbjerg og siden personalechef ved Deloitte. Bestyrelsesarbejde har længe fyldt størstedelen af hendes hverdag, for ud over bestyrelsesposterne i Arctiko A/S og Esbjerg Golfklub, har hun indtil for nylig været bestyrelsesformand for virksomheden Marbella Part Time Invest i Spanien.
Nye tiltag på vej i Esbjerg Golfklub Muligheden for at kunne spille golf, uanset om man er børnefamilie, enlig, ægtepar, vennepar, ung eller gammel, eller man kommer som greenfee-gæst til klubben, har Birgitte og den øvrige bestyrelse i høj grad med i deres tanker og udviklingsplaner for Esbjerg Golfklub. Bestyrelsen følger nøje de årlige tilbagemeldinger, der kommer fra spillere og besøgende i analyseværktøjet ”Golfspilleren i Centrum”. Esbjerg Golfklub klarer sig generelt godt og er sluppet overordentligt vellykket igennem de seneste år med nedgang i medlemstallet i golfklubberne og i foreningsdanmark generelt. Klubben har ikke mistet medlemmer, som man har andre steder, tværtimod, men der er ikke plads til at hvile på laurbærrene. - Jeg kan ikke afsløre så meget endnu, men jeg vil sige, at vi arbejder på nogle spændende nye tiltag i klubben. Vi har mange visioner i bestyrelsen, og vores arbejde koncentrerer sig om at skabe rigtig gode faciliteter for vores medlemmer. Og da vi ligger i et fredskovsområde og dermed er omfattet af en række restriktioner, er der mange forhold at tage i betragtning ved projekter, der omfatter ændringer af bygninger eller anlægget i øvrigt, siger Birgitte Møller Jensen. Hun kan dog fortælle, at et håb er at skabe bedre forhold for medlemmerne og måske også at kunne få
endnu flere til at komme ud i klubben, også for andet end at slå til en golfbold. - Når du kigger rundt på golfklubber i Danmark, er det lykkedes for flere at skabe aktiviteter af anden karakter end golf. Noget, der kan skabe liv og aktivitet hele året, især også i vintermånederne, og som skaber omsætning, men samtidig går godt i spænd med golfaktiviteterne. Her kan vi godt være lidt udfordrede i Esbjerg
til at spille på for greenfee-gæster, fordi klubben ikke bare har mange medlemmer, men også mange aktive medlemmer, der gerne veksler mange af ugens timer til runder i Marbæk. Det er Birgitte og bestyrelsen kun glade for og vil på ingen måde forsøge at begrænse. Kunsten er, at få medlemmernes begejstring for deres klub omdannet til effektiv markedsføring. - I virkeligheden er vores medlemmer jo det allervigtigste aktiv i forhold til at tiltrække nye medlemmer og greenfeegæster. Det er dem, der er ambassadørerne, og som bedst kan fortælle andre om Esbjerg Golfklub og plusserne ved at være medlem hos netop os. Så jeg tænker, at klubbens fremtid allerbedst sikres ved at kræse for de nuværende medlemmer og fastholde dem. At vi hele tiden forsøger at gøre dem glade og at lytte til deres behov og ønsker – og indfri dem, så vidt det overhovedet er muligt. Vi må ikke kun være optaget af at få nye medlemmer. Sat på spidsen kan man sige, at de nye medlemmer nok skal komme, hvis de nuværende medlemmer er godt tilfredse, siger Birgitte Møller Jensen. - Corona-pandemien har endvidere haft den effekt, at klubbens egne medlemmer i højere grad spiller golf, ligesom tilstrømningen af nye medlemmer er usædvanligt høj – formentlig som følge af at mange holder ferien i Danmark, og nok også fordi golf kunne dyrkes, da mange andre sportsgrene måtte lukke ned under pandemien. Den nye formand glæder sig til at fortsætte arbejdet med at sikre Esbjerg Golfklub en god fremtid, både på kort og lang sigt. Økonomien må styres disciplineret, men til gengæld er der masser af guld at samle op gennem klubbens gode renommé og historie. - Vi er en medlemsdrevet forening, så vi har kun de midler til rådighed, der kommer ind gennem kontingent, greenfee samt fra den store opbakning, vi har fra vores loyale sponsorer. Alligevel er det lykkedes os at være i eliten blandt de bedste klubber i Danmark.
Golfklub, fordi vi ligger uden for byen, hvor golfklubber i mere bynære områder måske har bedre odds. Men vi prøver at tænke ud af boksen og se på, hvordan man også kunne bruge vores faciliteter til andre ting. Det ville kunne bringe endnu mere liv og økonomi til klubben.
Glade medlemmer trækker flere til Esbjerg Golfklub har i 2020 været sværere at komme
- Vi har en unik beliggenhed i Nationalpark Vadehavet, og vi hører til blandt de få klubber, der har to 18 hullers baner – en af helt ekstra ordinær høj kvalitet (Marbækbanen) og en, der er godt på vej til også at blive en bane med en meget høj standard (Myrtuebanen). Derfor har vi også hvert år besøg af landsholdsspillerne, som afvikler træningslejr hos os. - Vi har en historie, som vi skal pleje og værne om, fordi klubben går tilbage til 1921. Det skal vi huske på og bruge aktivt som et særligt islæt over vores klub, siger Birgitte Møller Jensen.
15
Brillianter isættes på eget værksted, f.eks. som dette stjernestøv. Design: Henrik N. Nielsen
Design og kunsthåndværk
Unikt design Vi er kunsthåndværkere. Vi skaber unikke smykker. Og gerne af dit gamle guld. Kom ind og få lavet en skitse af dit helt personlige smykke. Og måske med en sten der er fundet, eller arvet. En der betyder noget helt specielt for dig.
Design: Henrik N. Nielsen
Skæve streger og unikke overflader. Design: Henrik N. Nielsen Kirkegade 18 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 88 25 Email: butik@guldsmedien.dk www.guldsmedien.dk
DA GOLFBOLDEN SLOG NED I BADMINTONFAMILIEN
Det er ikke helt billigt, når fire familiemedlemmer starter til golf på samme tid, men for familien Hyttel fra Andrup viste det sig at være alle pengene værd. Efter kun et år som medlemmer er de allerede ”hårdt ramt” af den forheksende sport.
De griner alle fire, når de tænker tilbage på, hvor anderledes mange ting var for bare et år siden. Lasse havde besluttet, at han ville på en efterskole, som havde fokus på badminton. Storesøster Katrine tænkte, at golf måske var lidt en pensionistsport. Far Thomas havde sin uge så tæt fyldt op med jobbet, familien og de mange timer i badmintonklubben, at der ikke rigtig var nogen tid til overs. Og mor Marianne husker, hvordan hun rystede lidt på hovedet af genboen, som om onsdagen ser golf i fjernsynet.
- Jeg kan huske, at jeg tænkte ”Jamen så få dig dog et liv!” Tænk at sidde og se golf i fjernsynet. Jeg tænkte, at det var helt skørt. I dag har Lasse ringet og afmeldt sin plads på badmintonefterskolen og skal i stedet på idrætsefterskolen SINE, hvor der er en golflinje. Katrine har midt i et travlt forår som 3.g’er presset imponerende meget golf ind mellem eksamenslæsningen og ugens mange andre aktiviteter. Far Thomas har takket af efter en lang årrække som bestyrelsesmedlem i badmintonklubben.
Og mor Marianne …. Ja, hun ser golf i fjernsynet på livet løs. Og dertil diverse golfvideoer på nettet. Faktisk er hun misundelig på, at genboen opdagede denne forheksende syssel så meget tidligere. - Det er så fascinerende. Jeg er helt grebet, ler hun. Familien Hyttel meldte sig ind i Esbjerg Golfklub før sommerferien i 2019, alle fire på samme tid, og så slog lynet ned. Det magiske golflyn, som gennem tiden har vendt op og ned på prioriteringerne og weekendpla-
19
nerne for et utal af sine ofre. Nu har alle fire familiemedlemmer i huset på Februar i Andrup – ja, og faktisk også storesøster Camilla, der bor i København – fået golffeberen. Og de elsker det.
har kun roser til underviserne, trænerne og de mange medlemmer i klubben, der har taget varmt imod dem fra dag ét. Familien hæftede sig særligt ved de mange frivillige og deres store hjælpsomhed.
- Det er en genial sport. Vi kan være sammen om den som familie, selv om vi er på fire forskellige niveauer, og så får man en masse frisk luft og vildt mange naturoplevelser samtidig, siger 18-årige Katrine.
- Der er nogle pensionister derude, som har spillet golf i 100 år, og som gør et enormt stort arbejde. De var simpelthen så rare og tog så varmt imod os. De er simpelthen guld værd, siger Thomas Hyttel. Katrine nikker ivrigt.
- Ja, vi ser så mange dyr hele tiden. Harer og fugle – og sågar en ræv. Og rådyr! En morgen oplevede jeg først den smukke solopgang derude, og så lidt senere kom der tre rådyr i træk buldrende over greenen og fairway. Det var et ubeskriveligt syn. Men det kan jeg jo sagtens sige, for greenkeeperne sad nok på deres maskiner og tænkte ”Åh nej”, for der blev godt nok trampet igennem, ler Thomas. - Det kan jeg godt huske. Og i går var der den der fugl – musvågen! Sådan en har jeg ikke set før, siger 16-årige Lasse.
Fantastiske frivillige Det var far Thomas, der tog initiativet til familiens nye hobby. I et stykke tid havde han gået og sendt alvorligt lange blikke ud mod Marbæk. Flere af deres venner, også nogle af dem på vejen, havde slået sig på golfen, og de talte så varmt om det. Men egentlig var den sportsgale families ugeskema allerede fyldt helt ud. Lasse og Katrine spiller begge badminton på højt plan og træner hver uge, og ved siden af leder de selv nogle børnehold i badminton. Marianne går til svømning to gange om ugen og har tidligere danset og spillet teater. Og Thomas er som nævnt også meget engageret i Esbjerg Badminton Klub. Dertil kommer alle badmintonstævnerne, og familien løber også. Ja, de elsker bare at bevæge kroppen. Trods det højaktive ugeskema var de alligevel friske, da far foreslog, at de alle meldte sig ind og begyndte at spille golf. - Det var vigtigt for mig, at de andre også havde lyst til det. Golf er jo en tidsrøver, og det er ikke sjovt at gå rundt derude i mange timer og mest af alt føle dårlig samvittighed, fordi man er væk fra familien. Den dårlige samvittighed er til gengæld væk, når man har sin kone og børn med. Det er jo det fiffige ved det, og var faktisk min kone, der kom med den løsningsmodel, ler Thomas Hyttel. Familien oplever at have fået den bedste velkomst i klubben. De startede alle sammen til begynderundervisningen sammen, så de kunne få bagmærket, og de
- Ja, de er simpelthen så søde! For det er jo lidt specielt, når man plejer at være god til badminton, og så kommer man ud til en helt ny sport, hvor man ingenting kan. Trænerne er også bare søde. Man får et rigtig godt forhold til dem, siger hun. - Og så kan de ret hurtigt huske ens navn og sådan noget. Det er fedt nok, siger Lasse.
Mormorgolf blev filmet Thomas sætter pris på, at trænerne er med på lidt skæg og ballade ind i mellem, og pludselig husker Marianne en sjov kommentar, hun fik en dag. - Nu er vi jo nye og skal først lære tingene, og en dag stod vi så der på driving range og slog ud. Helt uopfordret kom Ben Tinning så hen til os og kiggede på mig og sagde: ”Hva’ eeh… Skal du blive ved med at spille mormorgolf, eller skal du lære at slå til den bold?” Og så tager han bare fat i én, og så skal han lige filme og vise, hvordan man skal gøre. Det synes jeg er megafedt. At de er så engagerede, siger Marianne. Ud over den gode stemning i klubben er familien også allerede blevet opmærksom på, at de er kommet i en helt speciel golfklub. Med den luksus, at der er hele to baner og ikke hvilke som helst baner. - Når man rejser rundt og prøver andre baner, bliver man for alvor klar over, at vi herhjemme går rundt på noget virkelig godt. Som mesterskabsbane er Marbækbanen jo sværere og mere tricky med sine mange bakker og huller og krav til, at man kan drive langt. Men den er bare så flot, velholdt og spændende. Jeg var lige ovre at prøve Lillebælt-banen for nylig, og det var smukt vejr, og det hele så godt ud. Men banen var altså lidt kedelig i forhold til vores. Man kan godt glemme lidt til daglig, hvor heldige vi er, men det bliver man mindet om, når man kommer ud, siger Thomas Hyttel.
Spiller golf i mørke Efter et lille års spil ligger familiens golfhandicaps på 24,5 (Thomas), 26 (Lasse), 37 (Marianne) og 56 (Katrine). Katrine ærgrer sig over, at hendes skolearbejde som 3.g’er har gjort, at hun ikke har kunnet træne golf lige så meget, som hun gerne ville hen over foråret, for hun
vil gerne længere ned i handicap. Men ligesom sin lillebror har hun også stadig badminton flere gange om ugen, så tiden har været knap, men nu gryr sommerferien, og så skal der udfyldes masser af scorekort. Familien er altid ude i golfklubben en af dagene i weekenden, men derudover også gerne flere gange om ugen. Selv om det tager tid at pakke bilen og køre de 20 minutter frem og tilbage, gør familien det gerne. De kan også finde på at tage derud på en hverdagsaften. - I stedet for bare at sidde derhjemme foran fjernsynet, får man ligesom meget mere ud af aftenen ved at komme ud i klubben. Især her i sommerperioden. Så kommer man måske træt hjem efter en lang og aktiv dag, men så spørger man de andre ”Det kunne være, at vi liiige kunne nå ni huller?” Og vupti, så er vi suset afsted, ler Marianne. Også tidligt om morgenen kan Thomas nogle gange stå op, før en hvis herre får sko på, og drøne afsted mod de lokkende huller. - Om vinteren var det så mørkt, at de to første bolde måtte vi lytte os til. Man kunne først begynde at se sine skud ved otte-tiden, men det forhindrede os ikke i at gå i gang. Så henne omkring hul 3 begynder man at kunne se noget, griner han. Høresansen er også i sving, hver gang han driver sin bold. - Man kan høre, når man rammer rigtigt. Det er sådan en god lyd. Marianne nikker. - Det er så fedt, når man laver det perfekte slag. Du tænker ”Neej, jeg har aldrig drivet så langt før”, og så går du pludselig banen i par. Det er lige til at blive helt høj af, smiler hun.
Gyldne dage og lortespil Sådan en af de helt gode dage har Lasse lige haft. Han fik 49 point på en runde. - Det var egentlig en meget god runde, siger han underspillet. - Ja! En sindssygt god én! udbryder mor. - Og vær du glad for det, siger far. - Nå, nu må vi ikke opildne ham. Der er vist ingen tvivl om, at den dag lever han højt på længe, ler mor. Så er der også de dage, hvor det hele ikke spiller på banen. Lige så gode familien Hyttel er til at rose hin-
anden over fremgang, lige så opmærksomme er de på at give hinanden plads og luft til ærgrelse, når der er modgang. - Hvis man har lidt et lortespil, så går man lige og ruger lidt. Så skal vi andre rumme, at nu er man lidt frustreret, og det synes jeg heldigvis, at vi er ret gode til, siger Marianne. Katrine oplever, at der har været fordele ved at have spillet badminton i mange år. Ikke bare i forhold til svinget, som kan minde lidt om hoftebevægelsen fra badminton, og som hun fik komplimenter for helt fra starten. Men også med det generelle boldøje og så den mentale indstilling til det at dyrke sport. - Man ved, at det tager lang tid at lære en sport. Mange, mange gentagelser. Måske 10.000, hørte vi en af trænerne sige. Når det driller, tænker jeg ikke ”Nej, det her kan jeg ikke finde ud af, så det gider jeg ikke”. Man bliver ved og ved og tømmer de der spande med bolde i. Fordi man ved, at gevinsten kommer på et tidspunkt. Det kræver tid og øvelse, men så sidder slaget der til sidst, siger hun. Mor nikker. - Man må bare blive ved, også selv om man har dårlige dage. Du kan jo have en dag, hvor du er helt til rotterne og synes, du slet ikke kan hitte ud af det, men så to dage efter spiller du den bedste runde golf nogensinde. Så det er bare med at klø på.
Han vil bo på Sønderhedevej Nu glæder familien sig til at nyde resten af året med masser af slag og samvær på deres nye yndlingsadresse i Marbæk. Far satser på at et godt hak længere ned i handicap, inden året er omme. Mor vil prøve at finde flere kvinder at spille med, og Katrine vil forsøge at lokke nabodrengen med ud i golfklubben. Og Lasse? Han vil allerhelst flytte ind i det lille hus, som han har fået øje på tæt på Esbjerg Golfklub, for så kunne han spille endnu mere, end han allerede gør. Faktisk drømmer familiens yngste medlem allerede om at blive pro en dag, og en af hans bedste julegaver i december var billetter til Made In Denmark. Mor Marianne smiler. Rent personligt kan hun også se en helt anden gevinst ved, at sønnike er blevet bidt af en gal golfbold. - Sådan en teenager kan jo være næsten umulig at vække om morgenen. Sådan er det ikke længere. Jeg skal bare vifte ham lidt om snuden med et scorekort, så er han pludselig lysvågen, griner hun.
21
DE REJSER MED ESBJERG GOLFKLUB TIL TYRKIET HVERT ÅR
Jerry Munch og hans hustru er blevet bidt af den årlige golfrejse til Belek i Tyrkiet, som Esbjerg Golfklub arrangerer for sine medlemmer. Her mødes man på kryds og tværs til en uge fuld af golf, solskin, lækker mad og med det sociale fællesskab i højsædet. Af Mai Møller Christensen Der er travlt på Jerry Munchs værkstedskontor på DSV sådan en fredag middag. Medarbejdere kommer ind for at vende deres arbejdsopgaver. Leverandører ringer op. Samarbejdspartnere skal kontaktes, og der skal træffes et væld af beslutninger. Midt i det hele kommer der en status hjemme fra privaten, hvor hustruen Susan Munch meddeler, at nu er børnebørnene ankommet til weekendovernatningen, og de glæder sig til, at bedstefar får fyraften.
”Det bedste af det hele er, at klubben har arrangeret det hele. Du skal INTET lave. Du skal bare stille ude i lufthavnen, så har de klaret og booket alt for dig. Så det er virkelig en ferie, hvor man får slappet af – og spillet golf.”
- Deres forældre skulle på en tur her i weekenden, så de satte børnene af hos os i dag og henter dem så på vej hjem på søndag. Det har de sørme regnet godt ud, ler Jerry Munch. Han er nu rigtig glad for det arrangement, for han nyder at have tid med børnebørnene. Ligesom han sætter pris på at have en handlekraftig kone, som får aftalt den slags besøg. Men lige sådan en rigtig travl og varm fredag som denne kan Jerry Munch nu også sende tankerne flere tusinde kilometer væk, helt ned til den tyrkiske by Beleks smukke golfbaner og iskolde øl. Kendskabet til Belek er også et udslag af Susan Munchs planlægningsevne og næse for gode oplevelser. Hun havde i 2018 opsnappet, at Esbjerg Golfklub barslede med en medlemsrejse til Tyrkiet, og inden længe var både hun og Jerry tilmeldt. Det blev en stor oplevelse. Som blev gentaget igen i 2019. Og nu tripper parret efter, at det bliver november og tid til dette års rejse, som de selvfølgelig er tilmeldt for længst. - Det er virkelig en god oplevelse og noget, jeg roser og anbefaler til alle, jeg kender. Man får mødt andre fra
23
golfklubben, og så spiller man på nogle helt fantastiske baner. Samtidig med, at man har tre trænere med, og dem får man virkelig meget tid med, når vi kun er knap 30 mand om at dele dem. Det er ren luksus, siger Jerry Munch.
Medlemmer sparer 3000 kroner Efter en årrække uden medlemsrejser, fordi man var i tvivl om opbakningen, kastede Esbjerg Golfklub sig i 2018 ud i at tilbyde en golfrejse til Belek i Tyrkiet. Det vakte nysgerrighed blandt klubmedlemmerne, og 22 tilmeldte sig. Året efter – i 2019 – var tallet oppe på 27 deltagere, så rejserne har fået godt tag i medlemmerne, og håbet er, at endnu flere vil få øjnene op for muligheden. Der er tale om otte dage på det femstjernede Gloria Verde Resort, hvor der er golfskole før hver runde og 24 timers all inclusive af mad og drikke på hotellet. Anlægget rummer tre golfbaner og desuden Beleks bedste og største træningsområder, og både Ben Tinning, Johannes Eriksen og Nicolai Klindt er med som trænere. ”Tag med klubbens trænere på en uges golfskole og kom tilbage som en ny og bedre golfspiller”, lyder opfordringen i trænernes beskrivelse af rejsen, som sidste år kostede 10.995 kroner for medlemmer af Esbjerg Golfklub og en dyrere pris for ikke-medlemmer. Prisen inkluderer fly, hotelophold, VIP transfer, velkomstrdrink, syv nætter i dobbeltværelse, all-inclusive inklusiv minibar, 1 a la carte middag og fem gange 18 huller, trolley og træningsbolde til alle runder samt undervisning med pro’erne. Alle, uanset niveau eller alder, er meget velkomne, og næste tur bliver formentlig i foråret 2021, om end det dog lige nu undersøges, om en tur i efteråret 2020 kunne lade sig gøre. For Jerry Munch er et af de store plusser, at alt er planlagt for én, så man skal slet ikke tænke på noget, men bare læne sig tilbage – eller rettere læne sig frem og ind over driveren. - Det er fantastisk at komme afsted og ikke skulle gøre noget selv. Du skal ikke selv ringe rundt og booke tider, men får bare at vide ”Klokken dét og dét skal du ud i morgen, og du skal spille mod dem og dem.” Det er det
sjove. Klubben har lavet hele det store arbejde med at sørge for billetter, booke os ind, lave spilleplan og sætte os sammen. Og så koster det faktisk ikke mere, end hvis man selv havde booket et tilsvarende ophold. Det er et genialt koncept, siger Jerry Munch.
Sådan er en dag på golfrejsen En typisk dag i Belek starter med morgenmad på hotellet. Derefter går man ud på banen ved 9.30-tiden og spiller cirka 4,5 timer. Dem, der bliver først færdige, sætter sig ofte og får en øl eller anden forfriskning, indtil alle er i mål, og så er det frokosttid. For nogle trækker hyggen ud helt til aftensmaden, mens andre tager ud og nyder naturen eller hotellets muligheder, og så er der ellers fællesspisning klokken 20. En stund, som Jerry Munch også sætter stor pris på. - Vi har meget fællesskab om aftenen, hvor vi alle spiser sammen på samme tidspunkt. Det er supergodt. Første år kendte vi stort set ikke nogen af de andre, som var med, men det kom vi hurtigt til, og der er en stor social stemning. Derudover er området også bare dejligt. Selv om man godt kunne tage på ture, har man nok i bare at være på det fine golfanlæg, som står virkelig velplejet og skarpt. Sidste gang tog vi en enkelt dag ind til byen Belek, fordi det regnede, og det var også fint. Men mest af alt hygger man sig på resortet, siger Jerry Munch. I november er det typisk stadig lunt i Belek, dog uden at være direkte hedt. Man kan godt gå i korte bukser, og man får lyst til at være udenfor hele tiden. Golfskole-rejsen slutter som regel af med en turnering og en lille prisoverrækkelse arrangeret af de tre trænere, dog mest for sjov og for hyggens skyld. - Den sidste aften kårer vi den bedste mand, den bedste dame og forskellige ting. Der er sådan nogle små turneringer undervejs, som er på et helt lavt plan og bare hygge og sjov, men de er faktisk skidespændende alligevel. Vi har det skægt med det, og så er det altså bare perfekt, at vi har de tre trænere helt for os selv hele ugen. Det burde man jo faktisk blive en bedre golfspiller af, ler Jerry Munch.
Han har selv spillet golf siden 2007 og har i dag et handicap på 18,5, om han har ligget på de sidste 4-5 år. - Så det er jo ikke sådan noget særligt, og jeg kunne måske godt komme længere ned, hvis jeg stoppede med at arbejde og spillede noget mere. Man bliver i hvert fald motiveret af de der golfrejser, og man kan virkelig få hævet sit spil. Eneste problem er, at tiden bare flyver afsted dernede. Før du ved af det, er ugen gået, griner han.
Hun vinder det hele Da Jerry Munch startede i Esbjerg Golfklub i 2007, startede han sammen med sin kone, og det anbefaler han alle at gøre – hvis de har en ægtefælle, der også er frisk på sporten. Ellers bliver det hurtigt alt for mange timer væk fra hinanden, vurderer han, og det kunne måske nok gøre ikke-golferen i forholdet lidt fornærmet, når man gang på gang drager ud i klubben og først kommer hjem efter kaffetid. Jerry Munch er dog også med i en herreklub, der spiller om torsdagen. Men i weekenden skal han og fru Susan helst ud i golfklubben enten lørdag eller søndag, hvor de nyder en dag sammen. Her får han kamp til stregen. For Susan har styr på sine slag. - Hun er virkelig god. Hun plejer også at vinde det hele nede i Tyrkiet, det er nok også endnu en grund til, at hun insisterer på at ville derned. Men vi siger begge to ”Det SKAL vi altså bare”. Lige nu går vi bare herhjemme og venter på, hvornår vi får oplyst datoerne, hvor vi skal afsted. For vi har ferien stående åben til det. Den rejse er noget, der bliver lagt ind i kalenderen. Så ringer Jerry Munchs telefon igen. Han bliver revet væk fra drømmene om Beleks grønne fairways og tilbage til virkeligheden. På hans skrivebord står et plastikkrus med kaffe, som han skubber lidt til side, mens han taler med en kunde og klaprer på computeren. Men om nogle måneder venter næste rejse. Så er kaffekruset skiftet ud med en fadøl. Telefonenrøret i hånden er skiftet ud med en golfkølle. Og i stedet for værkstedskontoret er der græs og golf og åbne vidder, så langt øjet rækker.
25
61231
kom og se vores nye udstilling af fliser og trægulve
Kvaglundvej 81 • 6705 Esbjerg Ø • Tlf. 7676 6666
EGK Erhvervsklub Golfsporten har bidt sig fast i det danske erhvervsliv. Mange aftaler knyttes sammen via miljøet, i og omkring golfklubberne og netværk skabes med udgangspunkt i lidenskaben for golfsporten. EGK Erhvervsklub er et initiativ, der arbejder for at styrke netværket mellem erhvervsfolk og samtidig yde støtte til junior- og elitearbejdet i Esbjerg Golklub. Som medlem af EGK Erhvervsklub bliver du og din virksomhed en integreret del af et netværk, hvor du får mulighed for at bakke op omkring en række ekstraordinære initiativer, der har til formål at styrke udviklingen af elitespillere. Udover de forretningsmæssige fordele ved medlemskabet sender man også et kraftigt signal om, at virksomheden støtter udviklingen af elitearbejdet i Esbjerg Golfklub. Men der er også en række konkrete modydelser i form af bla.: • • • • •
Navn+logo på sponsortavle i klubben Klubtrøje med logo Deltagelse i forskellige attraktive arrangementer Deltagelse i Elite-Am Årlig golfudflugt
Formål Erhvervsklubben i Esbjerg Golfklub har til formål at yde støtte til junior- og elitearbejdet i Esbjerg Golfklub Medlemskab og kontingent Ønsker du at blive medlem af EGK Erhvervsklub, koster det et årligt kontingent på 7.500 kr. + moms. Medlemskabet er ikke personligt, så netværksarrangementerne kan derfor benyttes af alle ansatte i medlemsvirksomheden. Fordeling af midler til junior- og elitespillerne Der er et tæt samarbejde mellem Sportsudvalget i Esbjerg Golfklub og Bestyrelsen i Erhvervsklubben. Midlerne fordeles fortrinsvis efter forud given indstilling fra Sportsudvalget og kan ydes til f.eks disse aktiviteter: • • • •
Træningslejre i ind- og udland Træningssamlinger Spilledragter Udstyr (eks. bolde til turneringer)
Kontakt info@egk-erhvervsklub.dk Mere information kan findes på www.egk-erhvervsklub.dk
EGK Erhvervsklub
SILKEBORG RY GOLFKLUB I SILKEBORG.
I dag har vi sat hinanden i stævne tidligt. Turen går nemlig til endnu en af de dejlige Top Nordic Golf klubber, Silkeborg Ry Golfklub. Humøret er højt, for hvad andet kan det blive når man er på vej op i det smukke landskab omkring Silkeborg. Vi har en aftale med klubbens manager, Mads Faber, om en lille samtale inden vi slår ud kl. 12. Den samtale blev til en meget lang en af slagsen, og alt for lang til at vi på disse sider kan referere den, om end den rundede rigtig mange interessante golfklubemner, men her får du et lille udpluk og vores oplevelser i kort form. Nyd billederne og glæd dig til en dag at lægge vejen forbi Silkeborg Ry Golfklub.
Da talen falder på Top Nordic Golf, forklarer Mads Faber at for ham og sikkert alle de andre managere i de tilknyttede klubber, er Top Nordic Golf i store træk er to ting: En platform for erfaringsudveksling mellem klubberne og en medlemsfordel for klubbernes medlemmer. ERFA-delen er indlysende. Når klubbernes managere mødes bliver der naturligvis udvekslet erfaringer og synspunkter om alt hvad der rører sig i klubberne, primært på den professionelle side, administration, greenkeeping osv.. Og her er det måske de svenske klubber der ligger lidt i førerselen, blandt andet fordi golf i Sverige blev en udbredt folkesport meget tidligere end i de øvrige nordiske lande. Mads Faber katagoriserer det således: Sverige forrest, derefter Danmark med Norge noget efter. Medlemsfordelen ved det nordiske samarbejde er at man, på nær nogle enkelte undtagelser kan spille en gratis runde hos hinanden. Dette skal ikke forstås som en fritspils ordning, som mange klubber ellers i disse år
29
opererer med, men en ordning der f.eks betyder, at skal du alligevel en tur til et område hvor der ligger en Top Nordic Golf klub, så kan du via hjemmesiden www.topnordicgolf.bokamera.se bestille en tid. Administrationen i den pågældende klub vil herefter fortage den videre fornødne reservation og give dig besked tilbage via mail. Som sagt spiller du så gratis som gæst i klubben, dog har man i nogle klubber været nødsaget til at indføre en lav greenfee overfor de klubber der ligger indenfor kortere afstand fra hinanden. Således har Silkeborg Ry, Esbjerg og Odense Eventyr indført en lav greenfee i forhold til hinandens medlemmer. Det er imidlertid også vigtigt at forstå at Top Nordic Golfs tilbud til medlemmerne af de tilknyttede klubber er til enkelt personer og kan derfor ikke benyttes af klubber i klubben. En strøtanke som vi også lige opholdt os lidt ved, var at Top Nordic Golf måske også kunne bruges til at man lavede én eller flere Top Nordic Golf Dage, hvor klubberne hver især kunne sende en busfuld glade golfspiller til en af de andre klubber og vise versa. Det for at yde et bidrag til klubberne sociale liv, som ellers i disse år i Danmark har trange vilkår. Nå efterhånden kom uret i betænkelig grad i nærheden af vores teetid og nu havde en dejlig dag vejrmæssigt forandret sig til nærmest kuling og piskende regn. Men
vi er vel vestjyder, så frem med bag’en. op i buggien og afsted til første hul. Så lagde vinden sig og solen skinnede resten af den dag. At sammenligne Silkeborgs golfbane med Esbjergs Marbæk er både helt forkert og helt rigtigt. To vidt forskellige landskaber, Marbæk med sine store vidder og Silkeborg med sine store skove med meget velvoksne løvtræer. Men layoutmæssigt er Silkeborg bestemt en udfordring som vi kender den, fair og svær, ikke mindst på grund af smalle fairways, 25 meter i gennemsnit. Man skulle egentlig tro at her gik det op og ned i en uendelighed, vi er jo i højlandet, men sådan er det ikke, kun enkelte huller byder på større højdeforskelle. Nogle enkelte huller ligger rundt om et vådområde med sø og grønne pæle. Her vokser den kødædende plante soldug. Den er fredet og meget sulten, som de siger deroppe, det sker at der er nogen der forsvinder der omkring, så om ikke andet af den grund, så husk at områder med grøn top på pælene ikke må betrædes, når du tager til Silkeborg og spiller golf. Faktisk er det en helt speciel oplevelse at spille hen over et fredet naturområde, hvor man end ikke må samle en synlig bold op, hvis den ligger udenfor den gangbro der går hen over området. Det må du ikke snyde dig selv for. Og inden turen så atter gik hjem ad skulle vi selvfølgelig også lige have lidt til maven i deres dejlige restaurant, som ligeledes kan anbefales.
31
33
STJERNEREGN OVER MORTEN OG MARBÆKBANEN
Bedste danske bane. Bedste danske greenkeeper. Esbjerg Golfklub sprang nærmest fra den ene kåring til den næste før jul, hvor Marbækbanen og dens kammertjener nummer ét, Morten Terkelsen, modtog hver deres flotte hæder. I Abu Dhabi fik Marbækbanen, via Johannes Eriksen, overrakt sin internationale førsteplads i Golf Awards. I Danmark Morten Terkelsen blev kaldt op, under klapsalver af greenkeeperkolleger fra hele landet.
Af Mai Møller Christensen
Han begyndte at få en mistanke, da de nævnte det med at være født ind i det. Kunne det mon være…. at det var ham, de mente?
det er vel ikke helt forkert at sige, at han blev født ind i det her. Og at han fra barnsben blev præget fra øverste hylde til at blive en af de bedste til sit fag.
Esbjerg Golfklubs chefgreenkeeper Morten Terkelsen deltog som altid i Danish Greenkeeper Associations (DGA) årlige uddannelsesuge i november, og her er kåringen af Årets Greenkeeper et særligt højdepunkt. I sin tid som medlem af bestyrelsen har Morten Terkelsen selv været med til at finde den rette danske greenkeeper til at modtage prisen. Men han har aldrig før prøvet at sidde nede på bænkerækkerne og selv få den der specielle fornemmelse, efterhånden som kåringstalen skred frem … Fornemmelsen af, at det var ham, der blev talt om.
Morten Terkelsens far, Terkel Terkelsen, havde været greenkeeper, så nu begyndte Morten Terkelsen at rette sig lidt forvirret op i sædet. Der var nogle ting, der passede. Men det kunne vel også sagtens være en af de andre greenkeepere, der sad i lokalet, som var flasket op med græsplejens ædle kunst.
- Det er i år en mand i sin bedste alder, vi har med at gøre, og rent geografisk tramper han rundt her på fastlandet i den jyske muld, læste Nicholas Juul Andersen, der er bestyrelsesmedlem i DGA, op fra sit papir. Og fortsatte: - Og til trods for det ser vi harm her og der og alle vegne i Danmark. Og det gør vi, fordi denne mand brænder som ind i helvede for det her grønne fag. Og
Nicholas Juul Andersen fortsatte sin tale. Snakkede om én, som var en god kollega, en god læremester og en god chef. En, der var ekstremt nysgerrig på viden og efteruddannelse, og som havde et godt tag på nye unge spirende greenkeeper-elever. Til sidst kom endelig afsløringen af, hvem det var, han talte om. Og det var såmænd Esbjerg-greenkeeperen, der måtte op og modtage diplomet og checken på 5000 kroner. Og ikke mindst hæderen og klapsalverne, for det er noget helt særligt at blive valgt som Årets Greenkeeper i DGA.
35
Han må ikke købe græsfrø - Jeg blev virkelig glad, da jeg blev kaldt op. Det må jeg sige. Jeg havde godt lige kort tænkt tanken, da han sagde det med at være blevet født ind i det. Der tænkte jeg lige ”Aaarj, det KUNNE jo være…”, men så slog jeg det lidt hen igen. Men minsandten, så var det jo mig, og jeg er simpelthen så taknemmelig, smiler Morten Terkelsen. - Det er jo altid rart at få ros, og når ens kolleger fra hele landet synes, man gør det godt, kan man da kun blive glad og stolt. Prisen er jo uddelt i forhold til helheden. De har set på både det med, at jeg er greenkeeper, men også at jeg er skuemester, censor, har elever og tidligere har lagt et stykke arbejde i greenkeeperforeningen. Sådan opfatter jeg det i hvert fald. Det var godt nok fornemt og en stor overraskelse, siger Morten Terkelsen. Nu hænger diplomet på væggen på hans kontor i greenkeepergården, og de 5000 kroner skal han finde noget privat selvfornøjelse at kaste i. De må ikke gå til hverken græsfrø eller gødning, som ellers er de varer, Morten Terkelsen oftest shopper løs af. Og trænermanager Johannes Eriksen kan kun bakke op om, at valget faldt på Morten Terkelsen. - Udnævnelsen som Årets Greenkeeper er fuldt fortjent, og det er i høj grad takket være Morten, at Esbjerg Golfklubs baner de sidste par sæsoner har haft et fantastisk højt niveau. Han sætter en stor ære i sit arbejde, og som kollega er det en fornøjelse at arbejde sammen med en person, der er så dedikeret og professionel. Jeg er utrolig glad på Mortens vegne, og prisen bekræfter, at vi har det helt rigtige setup omkring klubben og står godt rustet til fremtiden, siger Johannes Eriksen.
Nomineret for femte gang Men Morten Terkelsen var ikke alene om at sætte Esbjerg Golfklub på landkortet sidste år. 2019 bød på en anden flot 1. plads til klubben, og måske har de to priser ikke så lidt med hinanden at gøre. For ud af en dygtig chefgreenkeeper og hans flittige og dygtige stab kommer der smukke, velplejede golfbaner. Og Marbækbanen stod så flot, at den gik lige i hjertet på de golfspillere og journalister fra andre lande, som i løbet af 2019 gæstede Danmark og Esbjerg. Deres afstemning gav allerflest point til Marbækbanen ud af alle danske baner, og dermed blev Marbækbanen kåret som intet mindre end Danmarks bedste golfbane ved World Golf Awards. Det foregik i Abu Dhabi, hvor Johannes Eriksen tog ned og modtog prisen på scenen. Der var tale om, at Morten Terkelsen også skulle med, men af hensyn til klubbens økonomi blev det kun Johannes, der sprang på flyet. Og det var en stolt trænermanager, der gik på scenen i ørkenstaten, og som nu har kunnet stille statuetten ind i skabet på klubhusets 1. sal.
- Vi har de sidste fire gange været blandt de fem nominerede til denne pris, men vi har aldrig vundet. Bare det at være blandt de nominerede, har været stort for os. At vi skulle vinde denne pris i et stærkt felt af andre gode baner, er helt fantastisk og et stort klap på skulderen til vores greenkeepere. Med Morten i spidsen yder de en fantastisk indsats hver eneste dag året rundt, siger Johannes Eriksen. Han husker blandt andet, at en gruppe kinesiske golfspillere var på besøg i Esbjerg Golfklub i 2019 og udtrykte stor begejstring for det esbjergensiske anlæg. Om de har stemt, ved ingen, men afgørelsen taler sit klare sprog om, at mange gæster fra udlandet er kommet forbi Marbækbanen og har haft en god oplevelse. Og ikke mindst gør prisen nu, at endnu flere udenlandske golfere vil komme til for at ”se giraffen” og prøve den hædrede bane.
Førsteplads giver forventninger Udmærkelsen går overordentligt godt i spænd med målet om, at mesterskabsbanen skal være blandt de allerbedste i landet. Esbjerg Golfklubs bestyrelse har i de seneste fem-seks år haft blikket rettet skarpt mod, at Marbækbanen med sin popularitet skal blive endnu attraktiv og skal kunne trække både store danske og internationale turneringer til sig. - Vi er med denne kåring kommet på verdenskortet, og forhåbentlig vil det være med til at åbne nogen døre til golfspillere fra det store udland. Vi ved, at rigtig mange golfspillere fra andre lande gerne vil spille på de bedste baner. Og én ting er en god golfbane, men at den tilmed ligger i Nationalpark Vadehavet, er for rigtig mange turister noget helt specielt, siger Johannes Eriksen. Både han og Morten Terkelsen hæfter sig desuden ved, at Esbjerg Golfklub som forening har en hel del strammere økonomi og er mere låst i at lave de store armbevægelser end landets privatejede baner ofte er. Dét faktum gør kåringen som Danmarks bedste golfbane endnu mere imponerende. Morten Terkelsen er glad for og stolt over den internationale hyldest til banen, men tager det med vanlig ro og jordbundethed. Og humor: - Altså selve statuetten er ikke godt nok ikke specielt køn, hvis du spørger mig, så det er godt, at den skal stå ovre i klubhuset, ler han. - Nej, spøg til side. Jeg er rigtig glad for udnævnelsen. At så mange har stemt på Marbækbanen. Og jeg synes også i al beskedenhed, at banen har stået flot de seneste år, så det er dejligt, når golfspillerne fra andre lande lægger mærke til det. Jeg ved ikke, hvor meget vi får ud af prisen økonomisk, men jeg er da overbevist om, at folk forventer, at Marbækbanen skal stå knivskarpt,
når de kommer nu. Så man kan sige, at trykket på mine skuldre bliver jo ikke mindre efter den der statuette. Men så falder man da ikke i søvn. Morten Terkelsen smiler. Han er glad for, at hans mandskabs daglige slid giver genklang helt ned til Abu Dhabi. At morgen efter morgen med trofast slid og slæb af engagerede mænd og kvinder i beskidt arbejdstøj kan resultere i en statuette og projektørlys på en scene med prominente gæster. Og han er glad og stolt over sin egen pris fra greenkeeperforeningen. Men nu kan han ikke snakke mere, for der er nogle greens, der skal passes. Det er jo det, det hele handler om.
Sådan lød indstillingen af Morten Terkelsen som Årets Greenkeeper Så er vi nået til kåringen af Årets Greenkeeper, og igen i år har i fundet en yderst kompetent person. Beslutningen er igen taget ud fra grundlaget om bæredygtig greenkeeping, loyalitet, og ikke mindst flid igennem mange år. Personen, som vi har med at gøre, har i mange år gået forrest for at skabe de bedste rammer, for både klub, spillere, sit personale og ikke mindst sig selv. Det er i år en mand i sin bedste alder, vi har med at gøre, og rent geografisk tramper han rundt her på fastlandet i den jyske muld. Og til trods for det, ser vi ham her og der og alle vegne i Danmark, og det gør vi, fordi denne mand brænder som ind i helvede for det her grønne fag. Og det er vel ikke helt forkert at sige, at han blev født ind i det her. Og at han fra barnsben er blevet præget fra øverste hylde til at blive en af de dygtigste til sit fag. De fleste af jer, der er her i dag, vil nok kunne sige ja til, at vores hovedperson er en god kollega, respekteret af alle, yderst vellidt, et forbillede i Danish Greenkeeper Association, altid smilende, besidder en enorm nysgerrighed på viden og efteruddannelse, en god mentor, en god læremester, tålmodig, en god chef og har et godt tag på de nye unge spirende elever. Og jeg mener kun, det er fattige ord, når vi snakker om denne mand. Vi i bestyrelsen er ikke i tvivl om, at denne pris rammer fuldstændig rigtigt i år, og vi er stolte af at kunne give den til et endnu mere fantastisk menneske. Mine damer og herrer, prisen som Årets Greenkeeper går i år til – og jeg vil gerne bede jer alle sammen rejse jer og give ham en kæmpe hyldest – MORTEN TERKELSEN.
37
DIN OFFSHORE LEVERANDØR
Lokal ekspertise. Global rækkevidde. Uanset hvor du driver din forretning, er kravene til rådgivning det samme. Vores eksperter kombinerer lokal viden med global rækkevidde, så det styrker din gennemslagskraft præcis der, hvor du er. Se mere på deloitte.dk Dokken 8, 6700 Esbjerg, tlf. +45 79 12 84 44
ARSINOL ® TRÆBESKYTTELSE
En stærk partner! Høgholm A/S er en moderne dynamisk el-virksomhed. Dette kommer vores kunder til gode gennem: • En høj kvalitet i alt vores arbejde. • Stor fleksibilitet. • Konkurrencedygtige priser.
Udviklet på basis af planteolie i naturens egne farver
Vores kundekreds er alsidig og omfatter virksomheder, den offentlige sektor, boligforeninger samt private husstande. Vi dækker Esbjerg og Varde kommuner. Service og kvalitet til aftalt tid - dette er det vi lever af!
www.hogholm.dk
Med brugen af de nyeste værktøjer og teknologier, kan vi tilbyde vores kunder en optimal løsning i forbindelse med alle typer el-installation. Søger du en el-installatør med ovenstående kvaliteter, så kontakt os for mere information samt et godt og uforpligtende tilbud
ESBJERG FARVE & LAKFABRIK A/S · Energivej 13 · DK-6700 Esbjerg Tel. +45 7512 8600 · Email: info@esbjergpaints.dk · www.esbjergpaints.dk
Høgholm A/S
Dornen 4, Tarp · 6715 Esbjerg N · Tlf. 75 16 77 55
Skal der gang i byggeriet, så ring og få et slag tilbud
Med nyt komfur, induktion i stedet for gas, nye større fryser- og kølerum og nye anretterborde har restaurantens køkken været gennem en tiltrængt renovering. De bedre faciliteter fejres med to nye retter på menukortet, og der er grund til fejring oven på en kaotisk ombygningstid. Renoveringens forsinkelse har kostet søvnløse nætter, kreative løsninger på arrangementer – og hjælp fra Breinholtgård. Af Mai Møller Christensen
Restauranten i Esbjerg Golfklub fik en ansigtsløftning for tre år siden, da der kom nye stole, nye lamper, og de sorte lyddæmpere i loftet blev malet hvide. I år var turen så kommet til det interiør, som de færreste klubmedlemmer ser, men som danner rammen, når menukortets lækkerier bliver til: Komfuret, kølerummene, fryseren, ny stegeplade og de kolde anretterborde til at gøre maden klar på. Alt sammen er det blevet skiftet ud under en omfattende køkkenrenovering i januar og februar, og det betyder, at køkkenpersonalet nu får langt bedre arbejdsfaciliteter. Håbet er desuden, at renoveringen næste år kan blive fuldendt med indkøb af en ekstra ovn, for i dag laver Chi og hendes personale både fisk, kød, grønsager og alt andet i den samme ovn og ofte på samme tid. Men i første omgang glæder parret sig over den første runde og de forbedringer, den har medført. - Jeg er meget glad for det nye køkken. Det bliver dejligt med det hurtige induktionskomfur i stedet for det
NYT KØKKEN OG FLERE RETTER PÅ MENUEN
gaskomfur, vi havde før, og med den nye ekstraplads til både køle- og frysevarer. Jeg tør ikke love, om maden kommer endnu hurtigere end tidligere, men måske lidt. Vi får i hvert fald bedre muligheder i køkkenet nu, og på sigt skal det også gerne betyde flere nye retter på menukortet. For eksempel vil jeg gerne lave andesteg, når vi får en wok mere, fortæller Chi Nguyen. Allerede i år lancerer hun en ret med wienerschnitzel og en ny steak. To nye muligheder på det menukort, som golfspillerene kaster sig over før eller efter en runde på banen, og som flere udefra også gerne måtte nyde godt af. Det er fortsat Jan og Chi’s mål, at restauranten skal nå endnu længere ud og også lokke ikkegolfspillere ud til en aften med smuk udsigt og lækker mad.
Fødselar Anni fik et chok Men alt har ikke været lutter og gammen for restaurationsparret i år, for perioden under køkkenets renovering endte som et mindre mareridt. Ikke bare måtte gæster afvises i perioden, alle fryser- og kølervarer flyttes til midlertidig opbevaring flere gange – først til kælderen
og så ud på parkeringspladsen i en trailer – og indtægter mistes, mens alt var byggerod. Renoveringen trak desuden ud, og inventaret blev sent leveret, så en række planlagte arrangementer i restauranten i februar måtte dels aflyses, dels afvikles på en noget alternativ måde. - Der var et juniorarrangement en fredag og en fastelavnsbrunch, vi havde planlagt til en søndag formiddag, og begge dele måtte aflyses helt, fordi køkkenet endnu ikke var på plads. Det var selvfølgelig rigtig ærgerligt, fordi arrangementet var meldt ud, og folk havde tilmeldt sig, og vi gik glip af en indtægt, som vi plejer at have med i den lidt ellers hårde måned, som februar er, forklarer Jan Nielsen. Derudover fik to privatfester, som var booket ind til afholdelse i restauranten i februar, hver deres løsning. Den ene fest blev rykket over på Breinholtgård, hvor nogle af Chi’s familiemedlemmer står for køkkenet og gerne ville hjælpe. Ved den anden fest blev maden lavet på Breinholtgård, men kørt over til Esbjerg Golfklub i varmekasser og serveret dér.
41
- Jeg tror da nok, at Anni, der skulle holde sin runde fødselsdag, fik sig noget af et chok, da hun gik op til restauranten dagen før sin fest, og alt var byggerod og kaos i hele restauranten. Jeg kan huske, at hun udbrød ”Hold da op! Skal jeg holde min fest her?” Men vi havde fået mange personaler hyret ind til at hjælpe, og så var det bare at smøge ærmerne op, og det var hektisk, men vi nåede det. Alle køkkenting blev gemt inde bag foldedøren ind til den lille bar, og smeden arbejdede hårdt hele fredagen, og opvaskemaskinen kom Jens og satte til få timer før festen. Det var lidt vildt, men det endte rigtig godt. Folk hyggede sig opdagede ikke noget, og der var en god stemning, så det var en lykkelig slutning, ler Jan Nielsen. - Ja, heldigvis har værterne fra begge fester meldt tilbage, at de var meget glade og tilfredse. Også dem, der måtte flyttes til Breinholtgård. Så det er en lettelse, når det er, som det er. Men ingen tvivl om, at man så sætter særligt pris på det, når man har sit eget køkken tilbage. Der har også været en overgang, hvor vi stod og vaskede op i hånden. Jeg holder aldrig arrangementer under den slags forhold mere, griner Chi Nguyen.
Jernflittige greenkeepere Begge er de meget taknemmelige for det store stykke arbejde, som klubbens greenkeepere har lagt i køkken-
renoveringen. Da det gamle køkken skulle pilles ned i starten af januar, tømte Jan og Chi al mad og køkkenudstyr ud, inden de tog på ferie. Herefter kom greenkeeperne og brækkede ned og fik det gamle kølerum og det øvrige inventar ud. Greenkeeperne måtte blandt andet fjerne glasrækværket på terrassen, så noget af inventaret kunne komme ud den vej, for det var for stort til at kunne blive båret ned ad trappen og ud ad hoveddøren. På samme måde fik greenkeeperne det nye kølebord på 300 kilo hejst op og ind gennem terrassen. Og køleskabene kom samme vej. - De har virkelig haft travlt, de arme greenkeepere, og de og Johannes har gjort et virkelig godt arbejde. Vi er utroligt taknemmelige over for den indsats, de har leveret. De stiller simpelthen bare op, det skal de have, og det har ikke være nogen let opgave, siger Jan Nielsen og fortsætter: - De var også på pletten, da der pludselig opstod problemer med fryservarerne. Undervejs på ferie blev vi ringet op af Johannes, der forklarede, at håndværkerne skulle til omme bag den fryser i kælderen, som vi ellers havde lagt alle vores fryservarer i, mens køkkenets fryser blev skiftet ud. Så kælderens fryser skulle pilles fra,
og varerne måtte flyttes igen. Men eftersom vi ikke selv var der til at gøre det, klarede greenkeeperne også lige dén del. Så de har båret vores fryservarer fra kælderen og ud i en lejet frysertrailer på parkeringspladsen. Så greenkeeperne og Johannes skal altså have en kæmperos. Virkelig. Det har været samarbejde og velvilje på højeste plan, siger Jan.
Julefrokost gav mod på mere Inden det nye år med den store køkkenudskiftning var i gang, nåede restaurationsparret i december at afprøve en idé, som Chi har haft i mange år. Hun har længe talt om at lave en julefrokost i klubben, og selv om Jan var skeptisk og ikke troede helt på idéen, gik han med på at prøve den af i julen 2019. Og det var godt, at Chi endelig fik det trumfet igennem, for julefrokosten blev en stor succes. Cirka 70 tilmeldte nød en julefrokost med så høj stemning, at der undervejs blev danset på bordene. Der var da også alt mulig grund til at slå sig løs, med både en stor julefrokostbuffet, musikalsk underholdning med et band med to englændere – og, næsten vigtigst af alt, var der sørget for transporten hjem. Jan havde lejet en bus, som han kørte folk hjem i, med stop i Hjerting, Sædding og på Torvet.
- Uden at blære os for meget, kan vi vist godt sige, at det blev et brag af en fest. Det var en stor succes med den julefrokost. Mange af deltagerne gav udtryk for, at vi havde ramt helt rigtigt med maden, musikken og med hjemtransporten. Det er dejligt, for vi var meget spændte på det. Maden var traditionel julemad, og folk slog sig virkelig løs med både at spise og danse og hygge sig. Der blev danset på bordene og det hele. Dejligt! siger Jan Nielsen. Chi afslører, at succesen har fået dem til at overveje flere lignende fester, heriblandt måske en sommerfest en af dagene omkring midsommer: - Jeg havde ønsket mig den julefrokost i 10 år, og nu hvor den blev taget så godt imod, tænker jeg, at vi skal have lidt mere af den slags. Så vi gentager julefrokosten til jul, og inden da vil vi lave en midsommerfest. Ikke lige Sankt Hans-aften, for det har vi prøvet før, og der har folk ofte faste traditioner. Men en anden dag med en sommerfest, der har alt det gode i sig, som en rigtig midsommerfest har, siger Chi Nguyen.
43
www.valsemøllen.dk
Planteservice, frugt og grønt GIV DINE MEDARBEJDERE ET DEJLIGT ARBEJDSMILJØ
– lej planter til både inde og ude, og få leveret frugt og grønt.
Kontakt os og få et godt tilbud på mail@bjornkerhverv.dk – tlf. 24 94 42 94
KROGH ROGH AR RKITEKTER
Boliglån behøver ikke være sort snak
- ffra vision till re realitet... ealitet... l
Ring 4456 4900 og hør, hvordan vi gør det
- PRIVATE BOLIGER - ERHVERVSBYGGERI - OFFENTLIG BYGGERI - BYGHERRERÅDGIVNING - 3D VISUALISERING
enkelt for dig.
Stormgade 65 / 6700 Esbjerg / tlf. 4456 4900 esbjerg@handelsbanken.dk / handelsbanken.dk/esbjerg
Din medspiller siden 1946 Med erfaring og engagement laver vi skilteløsninger til kunder i hele landet. Besøg www.lundskilte.dk!
Dette payoff bruger vi ikke mere. kun www
professionel rådgivning
krogharkitekter.dk | Gl. Guldagervej 25 | 6710 Esbjerg V | 7546 1038
Ud af byen. Ind i eventyret. Den ny GLA. Essensen af den ny GLA, som med sin kompakthed finder plads overalt, men er rummelig nok til ethvert eventyr. bent-pedersen.dk/den-ny-gla
Arbejdstøj Profiltøj Fodtøj Værnemidler Faldsikring Overlevelsesudstyr Gasdetektion
GLA 200 aut. Advantage Kontantpris fra 439.900 kr. PrivatLeasing fra 4.295 kr./md.
p Shop Vi er din One Sto har – hvor og når du
brug for det…
comtecint.dk carlbacks.dk Autoriseret Mercedes-Benz forhandler Esbjerg · 75 14 03 55
Vi går ind for at handle lokalt – og det håber vi også, at du gør!
7512 0930
• Både store og små opgaver
• Tapetsering
• Maling indenfor og udenfor
• Renovering
• Maling af facader, vinduer og døre
• At vælge den rigtige farve
Medlemmer af Esbjerg Golfklub modtager 3 golfbolde ved bestilling af arbejde.
Tlf. 28 29 47 03 hj@kornvangensmaler.dk
ApS
FRA DRØM TIL VIRKELIGHED - Spa- og swimmingpools - Sauna og Damp - Pooloverdækning - Vandbehandling - Varmepumper - Service og reparation www.duoline.dk Markskelvej 4, 6840 Oksbøl
NU SÆTTER JONAS ALT IND PÅ GOLFEN Kammeraterne ved godt, at de ikke skal sms’e og spørge, om han vil med i byen fredag aften, og forældrene ved godt, at der skal være proteinrig mad i køleskabet, så han kan opbygge muskler til de helt lange slag. 21-årige Jonas Lykke Sørensen er efter sin studentereksamen i 2019 gået all in på golfen. Han træner seks timer hver dag og satser på at kunne starte karrieren som professionel golfspiller sidst på året. Af Mai Møller Christensen
Det ville sikkert være svært for mange 21-årige at mønstre selvdisciplin nok til at stå op, når vækkeuret ringer klokken 6.30 og køre ud på dagens arbejde, selv om ingen venter på én eller holder øje med, om man kommer. Eller at lægge sin kost om, så man styrer helt uden om McDonalds og pizzeriaerne, men står og fedter i køkkenet med salater og sunde kødudskæringer i stedet for. For ikke at tale om at sige nej tak til samtlige byture med drengesjakket, selv om de andre mødes stort set hver uge, og man er i sin bedste alder til at tage ud og slå til søren. Men for 21-årige Jonas Lykke Sørensen er det ikke svært. For det unge golftalent, der nu har 14 år på bagen i Esbjerg Golfklub, har en gulerod hængene foran næsen, som han har besluttet sig for at gå benhårdt efter nu, og den er det hele værd. Han er gået all in på golfen og bruger nu alt sin tid på at træne sig op til at kunne ”turne pro”, som det hedder. Blive professionel. Seks timer om dagen tilbringer han med golf- og styrketræning, for nu skal det være.
- Jeg tog beslutningen i foråret 2019. Der bestemte jeg, at når jeg havde fået studenterhuen i hus i juni, ville jeg kaste mig ud i golfen på fuld tid. Det er en overvejelse, jeg har gået med længe, for jeg har da godt kunne se, at jeg kunne et eller andet, men man ved jo aldrig, hvor langt talentet rækker, og om man vil trives med at lade golfsporten fylde det hele. Men jeg elsker jo simpelthen at spille og træne golf, og så besluttede jeg at give det nogle måneder og se, om jeg stadig følte, det var sjovt. Nu skal man jo bruge hele sit liv på det, hvis det er. Og jeg synes stadig, det er megasjovt. Og udfordrende og vildt. Så nu er det dét, jeg gør, siger Jonas Lykke Sørensen.
Vandt Varderama Open Efternavnet ”Lykke Sørensen” klinger givetvis velkendt hos de fleste, der er medlem i Esbjerg Golfklub eller følger med i klubbens aktiviteter og sejre. For familien Lykke Sørensen er en rigtig golffamilie, og begge de to sønner, storebror Jacob og lillebror Jonas, har fra barnsben vist sig at have mere end almindeligt flair for sporten. Jacob, har valgt at drosle ned de seneste år, men Jonas er bidt af tanken om at drive talentet helt ind i den professionelle verden. En drøm, der kun blev forstærket, da han i efteråret 2019 vandt Varderama Open i Varde. - Der, hvor det har kildet allermest i maven i hele min tid med golf, var nok, da jeg vandt ude i Varde i september sidste år. Der var jeg lige blevet færdig på gymnasiet i juni og var begyndt at træne intensivt flere dage om ugen, og så gik det stærkt lige pludselig. Det var bare fedt. Da jeg vandt Varderama Open, var det et boost, og det har nok også været medvirkende til, at jeg er kommet herud i Esbjerg Golfklub for at træne nogle af de dage, hvor det har været træls. I de kolde perioder og på de mest regnfulde eller blæsende dage. Dér hjælper det helt klart, at man så lige har sådan en succes i baghånden, smiler Jonas Lykke Sørensen. Det unge talent har Ben Tinning som sin faste træner, som han mødes med et par gange om ugen. Resten af tiden træner han selv. Men Ben Tinning er en anden vigtig faktor i, at Jonas Lykke Sørensen kan holde motivationen helt i top.
- Det er meget, meget fedt at have en, der har stået i det samme, som jeg står i nu, siger Jonas Lykke Sørensen med hentydning til, at Ben Tinning selv blev professionel golfspiller, mens han var i 20’erne, og nåede at opleve en solid karriere med både op- og nedturene ved at kaste sig ud i golfen 100 procent. - Ben kan give mig rigtig meget i form af sparring og viden omkring, hvordan man skal tænke golf. Både når det kommer til det fysiske og det mentale. Ben og jeg er forskellige, for hvor jeg nok er den lidt snakkende type, er han mere den stille og eftertænksomme, og dét er også godt. At blive trænet af en, der har en andre personlighedstræk end én selv. - Hvis jeg sammenligner mig med andre elitegolfere på mit niveau, så er nogle måske mere tekniske, end jeg er. Jeg har ikke det perfekte sving, men jeg kan godt få bolden rundt. Til gengæld er jeg forholdsvis stærk mentalt. Men jeg skal stadig blive bedre. Dem, der lige er lidt bedre end mig, er for som regel også lidt bedre mentalt, så det er et meget vigtigt område at træne, også selv om man synes, det kører meget godt, siger Jonas Lykke Sørensen.
To gange dum Ecco Tour Han husker i den forbindelse tydeligt tilbage på de to Ecco Tours i Esbjerg i henholdsvis 2018 og 2019. Han deltog i dem begge, men var ikke tilfreds med sin egen
”Jeg kan godt lide fleksibiliteten i mine dage. Jeg tager herud af egen drift og spiller, mens mine kammerater går i skole, men på de rigtig blæsende eller regnfulde dage, som vi havde i starten af året, kan jeg også lave en kort træningsdag og så tage en længere en anden dag. Afsted kommer jeg altid. Men når vejret er dårligt, kan motivationen virkelig dale, og man kan komme i et dybt hul. Så er det bedre at tage tidligt hjem.”
47
indsats nogen af årene og slet ikke det første år. Lige så glædelig som sejren i Varderama Open var i september, lige så ærgerlig var han efter Ecco Tour i 2018. - Begge gange havde jeg det sådan, at jeg slet ikke kunne finde mig selv på en eller anden måde. Det er svært at forklare, men det var virkelig ikke rart. I 2018 var den helt gal. Der kunne jeg knap nok ramme bolden. Jeg var oppe i hovedet og fandt slet ikke roen og forbindelsen ud til kroppen. I 2019 spillede jeg egentlig okay, og i begge runder var jeg i par og +1 efter 12 huller. Men så kollapsede jeg begge gange i begge runder. Måske har det også noget at gøre med, at du er på hjemmebane. Det er der, du virkelig gerne vil vise dig fra din bedste side, og det giver nerver. Men nu kommer Ecco Tour så til Esbjerg igen i år, og det er helt klart et af mine store mål at få det til at lykkes her tredje gang. At kunne præstere godt herude, siger Jonas Lykke Sørensen. Den ærlige og åbne tilgang, hvor han ikke er bange for at sætte ord på både alle styrkerne, men også nedturene og det svære, kendetegner den unge spiller. Det er kun med åbenhed og ærlighed, man kan rette op på tingene. Sådan er det også, når man mødes og taler med Ben Tinning. - Vi taler selvfølgelig om, hvordan man strategisk skal gribe de forskellige danske golfbaner an, men vi taler også rigtig meget om det mentale. Og om, hvad der sker i mit liv. Ben ved rigtig meget om mig personligt. Eller – han ved faktisk ALT om mig personligt. Jeg tror, det er vigtigt, at han kender til alt, hvad jeg går og laver, og hvordan jeg har det, og hvad jeg synes om tingene.
”Jeg har mange idoler. Tiger Woods er jo bare god, men jeg er også fascineret af unge spillere som amerikanske Matthew Wollf og norske Viktor Hovland, der begge er på min alder og helt imponerende i deres golfsving. Og så de to Højgaard-brødre fra Gyttegård Golfklub. Det er gået så vanvittigt stærkt for dem, at de vel næsten ikke engang selv kan følge med.”
Så han kan følge med. For at hjælpe mig, men også så han får lov at være med på min rejse, siger Jonas Lykke Sørensen.
Ben reddede studenterhuen Fortroligheden med Ben Tinning viste sig afgørende, da Jonas var meget tæt på at droppe ud af gymnasiet sidste forår. Jonas var blevet godt gedigent skoletræt, og da han samtidig baksede med svær ordblindhed og klart kunne mærke, hvordan golfsporten var lige ham, mens bøgerne absolut ikke var ham, var det svært at holde fast. Jonas ville bare væk. Stoppe med at sidde der og kæmpe i klasseværelset. Når de nu var noget andet, der var langt sjovere, og som han tilmed var ret god til. Men bedst som han skulle til at gå op på rektors kontor og indgive sin udmelding, lykkedes det Ben Tinning at få det unge stjernefrø på andre tanker. - Ben hev fat i mig og sagde, at godt nok var det mit eget valg, men det var altså ret vigtigt, at jeg fik den gymnasieuddannelse, hvis nu det andet mislykkedes. Han mindede mig om, hvor godt det er at have en uddannelse, og at en golfkarriere jo i øvrigt sjældent varer for evigt. Han støttede mig meget der. Endda selv om han så en golfspiller, der ville have godt af at træne sit talent frem for at gå i skole hver dag. Det synes jeg er stort. Og jeg endte med at bide tænderne sammen og få den studentereksamen, men hvis jeg ikke havde haft Ben der, så tror jeg, at jeg var droppet ud. Jeg var så dårlig i skolen. Helt vildt. Og jeg ville bare spille golf.
Fra sjov og ballade til landsholdet Jonas Lykke Sørensen var syv år, da han startede i
Esbjerg Golfklub. Hans far og storebror var startet nogle år før, og så en dag tog Jonas og hans mor også med ud i klubben. I de første år var det med Jonas’ egne ord ”bare hygge”. - Det, jeg husker fra mine første fem år med golf – fra jeg var 7 til 12 år – var, at jeg bare syntes, det var pissesjovt. Det er også derfor, man gider bruge så meget tid på det som lille. Der gider man ikke tænke på, om køllen skal sidde dér eller dér. Det skal ikke være så teknisk, det skal bare være sjovt. Og vi juniorer havde et fedt sammenhold, samtidig med at konkurrencelysten var helt intakt. Hvis jeg syntes, at én var bedre end mig, så skulle jeg komme ud i klubben og træne to gange mere end ham om ugen. Det kan jeg huske. Sådan var jeg også dengang, ler Jonas Lykke Sørensen. Efterhånden indså den ivrige spiller, at der måske alligevel var noget om snakken med den der tekniske træning. Han kvalificerede sig til Dansk Golf Unions udviklingstrup, og da han i 2014(?) blev inviteret til en casting til landsholdet, gik det op for ham, at han måske havde et potentiale at udfolde. Der var han 15 år. Han bestod både den tekniske, fysiske og mentale test ved castingen i Silkeborg og slap gennem nåleøjet til landsholdet, hvor han spillede tre år, indtil han var blevet for gammel til det. I 2017 lykkedes det i sidste grundspilsopgør i 1. division Jonas Lykke Sørensen og klubbens andre ungdomselitespillere at vinde den afgørende kamp på hjemmebane 10-8 over Odder, og de sikrede sig dermed pladsen i 1. division. Jonas Lykke Sørensen var sammen med Ben Tinning afgørende for sejren med singlesejre. Golftalentet begyndte for alvor at tage form. - Nu er mit mål at være en af Danmarks bedste amatører i 20’erne efter denne sæson. Jeg knokler sådan for det og træner cirka seks timer dagligt, så det synes jeg godt, jeg kan have af forventninger. Og hvis det lykkes, så er planen også, at jeg turner pro her til efteråret, siger Jonas Lykke Sørensen.
Slænget sms’er ikke længere Der er ikke rigtig andre unge i Esbjerg Golfklub, der er det samme sted som ham lige nu, men blandt vennerne fra de andre danske golfklubber er mange jævnaldrende netop blevet professionelle. Dem følger Jonas Lykke Sørensen nysgerrigt. Det er en helt ny verden, når man skal i gang med at lede efter sponsorer og rejse og leve af sin sport, og selv om esbjergenseren glæder sig, har han heller ikke noget imod lige at forberede sig nogle måneder mere, før han tager springet. - Det kræver også lidt tid, det med at tage skridtet og skulle til at tage ud og tale med folk. Være i kontakt
med virksomheder og andre mulige sponsorer. Jeg tror, det bliver hårdt, og der er jo ingen vej tilbage så. Derfor afventer jeg lige lidt endnu, hvordan det går, og jeg vil også gerne nå at blive endnu stærkere fysisk. Jeg lagde min kost om for et års tid siden, så nu spiser jeg konsekvent sundt og meget proteinrigt. Men jeg har tabt mig 17 kilo af det, og min personlige træner i Emcare ser gerne, at jeg spiser langt mere og får taget nogle muskler på. Så det er planen nu. Det er bare svært, når man har svært ved at få alt den mad ned, ler Jonas Lykke Sørensen. - Jeg er nødt til det. Med flere muskler kan jeg måske få bolden til at flyve lidt længere. Golf nu om dage handler om at slå langt. Virkelig langt. Sådan er det bare. Ikke bare har Jonas Lykke Sørensen set alverdens Youtube-videoer om sund mad og muskelopbygning og sat sig grundig ind i kroppens fordøjelse og restitution. Han har også måttet tage nogle klare valg omkring ungdomslivet og dets nærmest obligatoriske byture, fastfoodindtag og alkoholmængder. - Mine byture ligger næsten kun i december, for det er længst muligt væk fra min sæson. Selvfølgelig kan det hænde, at jeg skal til en rund fødselsdag på andre tider af året, men dér, hvor jeg virkelig har lyst til det og til at være social med mine kammerater, det er i december, siger Jonas Lykke Sørensen. Han er med i et slæng på 12 drenge, hvor ingen af de andre dyrker sport. Så de går ofte i byen, men har efterhånden lært, at Jonas Lykke Sørensen skal de ikke sende sms til og spørge. Og heller ikke ham fra slænget, der er Formel-3-racerkører. - Det er rart med ham racerkøreren, for så er der en ud over mig, som også er rimelig struktureret, og som jævnligt må fravælge det sociale. Da jeg for et år siden valgte, at nu ville jeg gå ”all in” med golfen, gjorde jeg op med mig selv, at så kræver det også, at jeg gør det rigtige med kost, søvn og træning, og det har mine kammerater heldigvis haft forståelse for. Ellers er ungdommen jo nu til dags, at man går i byen hver weekend. Og det med at få en besked hver fredag, hvor der står ”Skal du med i byen?”, er heller ikke sjovt, når man skal sige nej hver gang. Det giver dårlig samvittighed. Så de andre har efterhånden vænnet sig til, at de ikke skal skrive og spørge mig, men jeg er enormt glad for, at de ikke har afskrevet mig af den grund. Det er fedt. Virkelig stort. Der er jeg heldig, siger Jonas Lykke Sørensen. Så skal han videre med dagens træning. Udenfor er der spæd forårssol, så det er en af de rigtig gode dage. Og eventyret er kun lige begyndt for Esbjergs ambitiøse unge spiller.
49
GREENKEEPERNE MISTER ENDNU ET SPRØJTEMIDDEL Danmarks ønske om at være foregangsland på miljøområdet rammer golfklubberne hårdt. Fra 1. maj må et af Esbjerg Golfklubs favorit-ukrudtsmidler ikke længere bruges, og det er svært at finde en ikke-kemisk erstatning. Beslutningen er hysterisk, mener Morten Terkelsen, men han lader sig ikke slå ud. Heller ikke af klimaforandringer, svampeangreb og nedskæringer i staben.
Af Mai Møller Christensen
Bedst som Marbækbanen har modtaget den flotte udnævnelse som Danmarks bedste golfbane af det internationale Golf Awards, ser sorte skyer ud til at trække ind over Marbæk-anlægget fra flere kanter. Udfordringerne står i kø, men slår heldigvis ikke chefgreenkeeper Morten Terkelsen og hans folk ud, for de er fortrøstningsfulde og har før fundet løsninger, når vejret eller når politikerne på Christiansborg har stukket en finger i hjulet for golfsporten. Og det er netop de to, der er ”skurkene” igen. Vejret og Christiansborg. Hårdest er umiddelbart konsekvenserne ved det nye forbud mod sprøjtemidlet Ariane FGS, der træder i kraft 1. maj. Morten Terkelsen er enig i, at der skal passes på naturen og grundvandet, men han mener, politikerne burde laver andre regler for golfbaner, fordi de dækker så lille et område i forhold til Danmarks samlede areal:
- Det her middel bruger vi mod tokimbladet ukrudt, og det har været en, der var rigtig god og dækket rigtig bredt. Så det kommer vil til at kunne mærke. Jeg må indrømme, at jeg synes, det forbud er helt ude i hegnet. Golfbaner i Danmark dækker så lille et område, og vi bruger så lidt i forvejen, så jeg synes, det er fuldstændig hul i hovedet. Selvfølgelig skal vi også bidrage til at passe på vores grundvand, men om vi lige på golfbanerne bruger et middel mere eller mindre, tror jeg ikke gør udslaget, siger Morten Terkelsen. - Problemet er, at der ikke rigtig er fundet nogen alternativer endnu. Vi arbejder jo hele tiden på at finde noget ikkekemisk til at bruge i stedet for, men det er ikke lykkedes endnu. Uanset hvad bliver udfordringen ikke mindre, og på sigt kan det være, at golfspillere skal til at vænne sig til lidt mere ukrudt på banerne, siger Morten Terkelsen. Hvis det lykkes at skabe et ikke-kemisk sprøjtemiddel, af for eksempel bejdsede sukkerroer, vil der være tale om et såkaldt mikromiddel, det vil sige et middel, hvor belastningsgraden ikke er så stor, men hvor effekten samtidig er tilsvarende mindre. Man kan på den måde oversprøjte større arealer uden at overskride belastningsloftet. - 1. maj er jo lige om lidt, og det kommer til at gælde alle golfbaner i Danmark. Der er vi jo lidt hårdere ramt end i udlandet, og det kan godt føles uretfærdigt. Det handler nok om, at Danmark gerne vil være foregangsland på miljøområdet, og jeg går jo bestemt også ind for at beskytte naturen. Men her er miljøministeren altså ude på et sidespor efter min mening. Hun spiller vist for lidt golf, smiler Morten Terkelsen.
Klimaforandringer på golfbanen Han er dog fortrøstningsfuld som altid, for Esbjerg Golfklub har allerede været gennem mange sprøjteforbud gennem årene, og som regel finder man en løsning. Chefgreenkeeperen er også rolig i forhold til det i disse år noget turbulente og ”forstyrrede” danske vejr. Enorme nedbørsmængder, hedebølger, milde vintre med solskin i december, udebleven frost og en tilsyneladende forskubbelse af årstiderne.
- Det er rigtigt, at det er lidt noget mærkeligt noget, men jeg er nu ikke så bekymret for klimaforandringerne. Herude prøver vi i hvert fald at tage det med et gran salt, for vi har jo haft ekstreme perioder gennem de sidste 100 år, også selv om jeg godt vil erkende, at det ser ud til at blive mere vedvarende. Man kan sige, at de sidste tre år har været lidt ekstreme, men så kan det være, at vi nu får fem normale år, og så glemmer vi alt om klimaforandringer, siger Morten Terkelsen. - Uanset hvad kan vi jo hverken gøre fra eller til, men kun forsøge at tilpasse os. Der kommer nogle nye udfordringer og måske en anden måde at skulle passe en golfbane på. Heldigvis kan vores natur klare det meste. De træer og planter, vi har her i Marbæk, kan tåle både store mængder vand og frost. Vi har selvfølgelig nogle nåletræer, som har haft det hårdt under den høje varme, men egentlig er jeg ikke så bekymret, siger Morten Terkelsen. Han kunne dog godt have tænkt sig noget frost i vintermånederne. Den kom aldrig rigtig, i hvert fald kun i yderst korte perioder. Men frost renser og dræber nogle af de svampe og andre uønskede gæster, der ellers ankommer til græsset på golfbanerne. - Det konstante tøvejr gør, at vi har haft nogle svampeangreb på greens. Så jo, jeg ville godt have haft noget frost. Men nu, hvor det er blevet forår uden frost, så skal det helst heller ikke komme nu. Sidste år havde vi jo frost i marts, og det laver også lidt ravage, og folk vil jo også gerne ud på banerne, og de er meget sårbare under frost. Så nu skal det milde vejr bare fortsætte, og så må regnen gerne komme lidt mere jævnt fordelt hen over året i år, smiler Morten Terkelsen.
Klar til Ecco Tour og jubilæum Chefgreenkeeperen tænker tilbage på sidste års voldsomme regnskyl, som startede i september og bare blev ved og ved. Egentlig regnede det ikke mere end året før set over hele året, men det regnede meget og intenst i lang tid, hvorimod andre måneder var næsten helt tørre.
- 2019 var et dårligt år rent vejrmæssigt, det må man sige. Først havde vi en mild periode frem til februar, og så kom der pludselig frost. Herefter blev det egentlig ved med at være koldt helt frem til 1. maj, og da det så blev maj, var det helt stentørt, og tørken varede frem til september. Hvorefter vi fik vand, vand og atter vand i lang tid. Så det var et lidt træls år sidste år. I hvert fald et svært år at passe en golfbane i, siger Morten Terkelsen. Han er spændt på, hvordan vejrliget vil arte sig i år, og så er han spændt på, hvordan det bliver at gå en mand ned i antal. Klubben har desværre måttet beslutte at skære greenkeeperstaben ned med én mand for at spare. Så når de to lærlinge, Philip og Rune, stopper til september, vil der kun blive én ny lærling ansat i stedet for dem. - Det er da lidt træls, at vi skal blive en sæsonarbejder mindre. Det må jeg sige. Vi har en god sammentømret gruppe, hvor den, der har været her længst, er på sit 27. år. Og jeg synes da egentlig, at vi har brug for alle mand. Jeg kan ikke lige se, hvad det er, vi så ikke skal lave. Men vi må jo få det løst, siger Morten Terkelsen. Hverken sprøjtemiddel-forbuddet, det mystiske vejr eller slankningen af arbejdsstyrken kan dog tage det gode humør fra chefgreenkeeperen, og han ser med glæde frem til et 2020, som byder på Ecco Tour til sommer og på forberedelserne frem mod klubbens 100 års jubilæum næste år. - Vi ser frem til Ecco Tour, og her skal vi selvfølgelig holde et højt niveau, og det samme ved jubilæet næste år. Det er altid noget særligt, når der kommer mange golfspillere fra alverdens egne af Danmark og udlandet til vores baner. Og med jubilæet i 2021 følger jo givetvis en række turneringer. Det er altid en spændende udfordring at gøre banerne klar til sådan et stort, prominent rykind, siger Morten Terkelsen. Efter nedskæringen i staben vil der være i alt 11 greenkeepere inklusiv Morten Terkelsen, og derudover er der ansat en pedel på flextid til at passe området ved klubhus og udslagsbane.
51
Der kan være ”lang vej hjem”, hvis det pludselig buldrer og brager, eller regnen står ned ude i de fjerneste hjørner af golfbanerne. Derfor opfører Esbjerg Golfklub i år to såkaldte tordenhytter, så man kan krybe i ly for uvejret. Af Mai Møller Christensen Golfspillere er sædvanligvis naturmennesker og ikke pjattede, fordi der lige kommer en byge eller lidt frisk vind i ansigtet. Men de gange, hvor Kong Vinter pludselig kaster med hagl, eller Thor kører over himlen og skaber lyn og torden, kan selv den mest sejlivede savne et tag. Og det er præcis, hvad Esbjerg Golfklubs spillere har fået i år. Klubben har i samarbejde med Friluftsrådet fået opført to såkaldte tordenhytter - eller lynhytter, om man vil – som skal hjælpe spillere med at søge i dækning ved voldsomt vejrlig. Den ene hytte er placeret ved 4. green, femte teested på Marbækbanen, mens den anden hytte er placeret ude ved 14. green på Marbækbanen, som jo samtidig er tæt på Myrtuebanens 7. teested. Chefgreenkeeper Morten Terkelsen og hans folk har hjulpetmed at opføre og skal herefter vedligeholde tordenhytterne: - De er blevet placeret i de fjerneste hjørner, og jeg tænker, det er rigtig godt for golfspillerne, at de kan søge ly i hytterne, når vejret pludselig skifter og bliver rigtig dårligt. Så kan der jo være pænt langt ind til klubhuset. Hytterne har lynafleder, så de er helt trygge at være i under torden og lyn, fortæller Morten Terkelsen.
Naturmaterialer Hytterne er lavet af træ og træstammer, så det får samme naturstil og udseende som de hytter, der står andre steder i Marbæk Plantage. - Der skal jo være harmoni i tingene. Og det er da også skoven og Marbæk Plantage, der har været med til at bygge dem, ligesom vi fra Esbjerg Golfklubs side har lagt nogle frivillige kræfter i det. Herefter er det os greenkeepere, der skal vedligeholde hytterne, men der bliver forhåbentlig ikke tale om alt for meget vedligehold, smiler Morten Terkelsen. Tordenhytterne er udstyret med en række sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som er påkrævet, for at hytterne kan være til offentlig benyttelse.
TORDENHYTTER PÅ VEJ TIL BANERNE
53
Det virker Det virker ikke Det virker Det virker ikke... Vælg en IT-løsning, der virker. En IT-løsning, der er en god IT-oplevelse. Hos Mentor IT får du en sublim platform, et agilt setup og kompetent service. Hver dag.
Meget mere end revision
Din lokale sparringspartner, der arbejder ihærdigt på at tilføre din virksomhed størst mulig værdi og udbytte gennem løbende rådgivning.
Smedevej 33 6710 Esbjerg V Telefon 75 15 17 33 www.danskrevision.dk
EVENTYRLIG GOLF I ODENSES NÆRHED
Odense Eventyr Golf tager virkelig sit navn højtideligt. Ad sædvanlige kringlede fynske veje, ankommer man til en bane, der mest af alt leder tankerne hen på eventyr og den nordiske mytologi. En smuk sommermorgen går turen østpå til Fyn, nærmere bestemt Odense. Så hvem kan vare sig for ikke at lade fantasien løbe, når man nu er på vej til selve arnestedet for de smukkeste eventyrs faders fødested. Ja, forventningerne var skruet op i eventyrlige højder, da vi efter godt hundrede kilometer på varme dæk ankom til dagens oplevelser.
Venlighed ved modtagelsen Som vi også hjemmefra er vant til det hjemme fra, blev vi mødt af venlige mennesker. I sekretariatet modtog
en smilende dame os med ordene: Bo er lige ude at finde en buggy frem til jer – den, vi havde sat frem, var der åbenbart en anden der kunne bruge (stort smil). Bo Damgaard, er golfmanager i Odense Eventyr Golf og i parentes bemærket en af vores Johannes gamle elever. Nå ikke fordi det i sig selv skulle være et kvalitetsstempel, men han viste sig nu at være en flink fyr. På ægte fynsk, østjysk og vestjysk gik snakken om Top Nordic samarbejdet let og vi fik berørt mange emner: Banerne, klubber i klubben og udvekslinger var blot nogle få af de emner, vi nåede at berøre inden uret var ved at nå frem til vores tee tid.
En ældre herre viser vej Umiddelbart udenfor det store klubhus, der rummer alle faciliteter for gæster, medlemmer og administration ligger en rigtig fin putting green. Lad det være sagt, jeg er ikke den mest flittige gæst på den facilitet, men jeg nyder alligevel tit lige at aflægge visit her,
om ikke andet så for måske at slå en sludder af med andre golfspillere. Det slog heller ikke fejl her, efter de obligatoriske to, tre puts faldt jeg helt tilfældigt i snak en herre, der var ude at putte lidt, for det var nu hvad benene efterhånden kunne bære. Efter den næsten rituelle danske samtale om vejret, faldt snakken jo helt tilfældigt på de tre sløjfer Odense Eventyr Golf byder på. Vi skulle spille Nord og Syd, men hvor var lige starten på Nord. Min samtaleven var straks klar med forklaringer og fortalte også beredvilligt, om de store vidder der udgør Odense Eventyr Golfklub. ”Her har de langt slående, virkelig en fordel. Fairways er meget brede og rough er der stort set ingenting af.” Nårh ja, trods det at roughen er samlet i øer i respektfuld afstand fra fairway, lykkedes det mig at miste en enkelt bold undervejs. Men det slag var nu også så skævt at selv en flyveplads ikke havde kunnet fange den. Nu er hensigten med denne artikel jo ikke minutiøst at gennemgå banen hul for hul, men derfor skal enkelte huller alligevel have et par ord med på vejen.
57
Hensigten med besøget er ikke at anmelde banen, men at give et subjektivt indtryk af golfklubbens faciliteter, medlemmer og personale vi mødte. Vi håber på denne måde at kunne give dig lyst til at benytte dig af de medlemsfordele Esbjerg golfklub tilbyder medlemmerne.
Gravhøje og jættestuer Som min ven fra puttegreenen venligt fortalte, ligger hul ets teested lige nedenfor puttegreen, et mildt og venligt par 3 hul til at varme op på. Succes her, og det er virkelig indenfor rækkevidde, så er grunden lagt til en dejlig dag i venlig fynsk natur. Enkelte golfspillere har for vane at finde de negative sider ved en oplevelse og vi havde da også hørt om jernbanen inden besøget, men ærlig talt var det først efter at være hjemme igen, at vi kom i tanke om at den var der og først efter at en enkelt syntes, at han lige skulle fremhæve det. Så noget indtryk har den ikke gjort på os. Læren af det er: Hører du en golfspiller udtrykke negativitet om en bane, så spørg hvordan scorekortet havde det den dag på den givne bane. Men en anden ting der slog os og som alle vil kunne bemærke, når man spiller på Nordsløjfen, her er eventyrligt, gravhøje, jættestuer og alskens mytologi synes at vælte frem af jorden. Om du så bryder dig om det eller ej, må komme an på et besøg, som vi kun kan
anbefale. Den ene af os er har en livlig fantasi, så mit fynske eventyr fik bare en dimension mere. Sydsløjfen er bestemt også spændende, om end på en mere traditionel måde. Men smukt er det jo altid at kigge ud over det fynske landskab. Hulforløbet er logisk, med flere spændende og svære huller.
Restauranten er også et besøg værd Vi sluttede hele dagen af med et besøg i restauranten, der er stor og lys, delt op i tre områder, den indendørs restaurant, en meget stor terrasse og en mindre ditto på langs af klubhuset. Udbuddet på menukortet er som de fleste steder, stort og varieret, så hvad de helst ville lave til os, mente den unge mand i baren, var op til os selv. ”Jeg skal jo ikke lave det”, sagde han med et smil, som vi kun kunne gengælde efter en dejlig dag i det fynske eventyr.
59
PERSONGALLERIET BESTYRELSEN
Birgitte Møller Jensen Formand
Steen Møbjerg Christensen Næstformand
Jan Toustrup Kasserer
Birgith Andersen
Joan Hummelshøj
Morten Terkelsen Chefgreenkeeper
Kurt Frank Greenkeeper
Asger Lauridsen Greenkeeper
Hans Gregersen Greenkeeper
Odd Fogth Greenkeeper
Thorwald Pedersen Greenkeeper
Pouls B. Christiansen Sæsonansat
Philip Madsen Greekeeperelev
Rune Hovedskou Greenkeeperelev
Kim Weilkiens Greenkeeperelev
GREENKEEPERE
BOLDE OG VICEVÆRT
Mikael Thorup Boldopsamling
RENGØRING
Hanne Rasmussen Vicevært
Lidia Petersen Rengøringsass
Bjarne Christensen Sæsonansat
RESTAURANT
Ketty Gregersen Rengøringsass
Chi Nguyen Nielsen Forpagter
Jan Nielsen Forpagter
Charlotte Kenne Frontdesk assistent
Lars Kronborg Service medarbejder
Morten Mouritsen Frontdesk assistent
ADMINISTRATION, PRO’ER OG SERVICEMEDARBEJDERE
Johannes Eriksen Trænermanager
Ben Tinning Cheftræner
Nicolai Klindt Jørgensen Træner assistent
TAK TIL VORE SPONSORER 2doIT Esbjerg
5Stjernet Rengøring ApS
ArbejdsmiljøEksperten A/S
Bent Pedersen A/S
Bo Bedre Esbjerg A/S
Carl W. Reis A/S
Carlsberg
Claus Sørensen A/S
Comtech Int. & Carl Backs
Contea Forsikringsmæglerselskab
Dansk Revision
Deloitte Esbjerg
Den Røde Okse
Deres Blikkenslager
Duo Line ApS
EGK Erhvervsklub
Energimetropol Esbjerg
Globe Malerfirma A/S
Guldsmedien
Handelsbanken
Hans Espersen Holding ApS
HTH
Høgholm A/S
Haahr & Co
Irish Pub Blåvand
J. Lauritzens Eftf.
John Josefsen Esbjerg ApS
Kirk Thomsen Ure og Smykker
Kornvangens Maler ApS
Krogh Arkitekter ApS
Kurt Beier Transport A/S
LandSyd Landinspektører
Lund Skilte A/S
Lundens Bodega
M. I. Montage A/S
Marius Pedersen
McDonald’s Esbjerg
Mentor IT A/S
MH Consulting
MH-O & Co
Muffbyg A/S
N.P. Liltarp A/S
Nordea
Nordisk Sport og Betting ApS
PharmaMenta
Puma Bolig Univers
QASI ApS
Scandi-Roc ApS
ShareIT - Danmark A/S
Signpartner
Skjern Bank
Slagter Theilgaard
Sport og Event Park Esbjerg
SRI Sign Solution A/S
Star VVS A/S
STARK Esbjerg
Steff Byg A/S
Sydbank
Sydvesta
Søren Espersen Holding ApS
TEKT Arkitekterne A/S
Telesikring A/S
Total
TS Tech A/S
Ugeavisen Esbjerg K/S
Valsemøllen A/S
Vase & Hans AA A/S
Vestjylland Forsikring
West Diesel Engineering A/S
Würth Industri Danmark A/S
Restaurant JC Esbjerg Golfklub
- udsigt til noget godt
Velkommen
Fester, selskaber, middage og gode oplevelser Her er alle velkomne, om du er golfspiller eller ej, om du er medlem af Esbjerg Golfklub betyder heller ikke noget. Som sagt alle er velkommen til at nyde udsigten fra restauranten eller fra de store terrasser, der omgiver Esbjerg Golfklubs restaurant. Her kan du stresse af, få lidt godt at spise og drikke, og lade op til en ny dag i dit pulserende liv. Eller måske er det din næste festlige begivenhed, vi skal arrangere for dig. Vi er klar til alle udfordringer, intet er for småt og kun lokalernes størrelse sætter grænser for, hvor mange I kan være. Vi har alt fra dagens ret over et udsøgt menukort til det helt store menukort til din fest. Er du golfspiller eller bare har lyst til at nyde en stund midt i vores fantastiske natur fra en af vore terrasser eller vore store dejlige lyse restaurationslokaler, så er du altid velkommen i restaurant JC.
www. restaurantegk.dk eller www. http://esbjerggolfklub.dk/da/esbjerg-golfklub/restaurant-jc/ Restaurant JC, Esbjerg Golfklub, Sønderhedevej 11, 6710 Esbjerg V Telefon: 75269219 / 28870186
å p
Esbjerg Golfklub indgår samarbejde med lokalt forsikringsselskab - En gevinst for alle Medlemmer af Esbjerg Golfklub har måske lagt mærke til et nyt logo på golfanlægget på Sønderhedevej. Klubben har nemlig indgået et sponsorsamarbejde med Vestjylland Forsikring, som fra denne sæson bliver en aktiv medspiller på og uden for banen. - Der er tale om en gensidig aftale, som skal komme begge parter til gode. Vi hjælper Vestjylland Forsikring med at skabe synlighed og kendskab blandt vores spillere, og til gengæld får vi et større økonomisk råderum til at skabe endnu bedre forhold for vores medlemmer, siger Esbjerg Golfklubs trænermanager, Johannes Eriksen. Han glæder sig blandt andet over, at den nye aftale giver mulighed for at iværksætte nye, spændende projekter i klubben, som kan komme både junior- og sportsafdelingen til gode. Samtidig tror han på, at aftalen også kan styrke det vestjyske lokalsamfund.
- Vi er jo begge forankret i det vestjyske, og det er mit klare indtryk, at Vestjylland Forsikring har en seriøs og sund forretning ligesom os. Og hvis vi med et samarbejde kan gøre hinanden endnu bedre, så er det jo bare en gevinst for alle. Ikke kun for os og vores medlemmer og kunder, men også for lokalområdet generelt, siger Johannes Eriksen. Vil tættere på kunderne Hos Vestjylland Forsikring ser de også frem til det nye sponsorsamarbejde. - Esbjerg Golfklub har meget fokus på, hvordan klubben bliver bedst for medlemmerne. Og som kundeejet forsikringsselskab har vi samme tilgang, når det gælder vores kunder. Så der ser vi et stort fællesskab, som kan udvikle sig til et stærkt samarbejde, siger Vestjylland Forsikrings salgschef Torben Lyngvig.
Vestjylland Forsikring har i forvejen to assurandører tilknyttet Esbjerg-området. Med den nye aftale er Torben Lyngvig sikker på, at selskabet kan komme endnu tættere på de esbjergensiske kunder. - Vi vil gerne være tæt på kunderne, og det her er en god måde at komme tæt på lokalsamfundet i Esbjerg. Vi vil hellere støtte lokalforeninger end at bruge pengene på fx telemarketingselskaber. Det kommer du ikke tæt på nogen af, og du bidrager heller ikke til lokalsamfundet, siger Torben Lyngvig og uddyber. - Så vi håber, at vi får en fælles succes. Hvor vi ender med at have mange glade kunder i Esbjerg-området, samtidig med, at vi bidrager til, at Esbjerg Golfklub fortsat kan være en rigtig god klub for medlemmerne.
Billede: Vestjylland Forsikrings lokale assurandører i Esbjerg og omegn Tommy Lange (t.v.) og Karsten Egelykke (t.h.) samt Esbjerg Golfklubs trænermanager Johannes Eriksen (midt).
Vi sætter stor pris på vores samarbejde med Vestjylland Forsikring. De er lokale, og så støtter de lokale klubber i nærområdet. Johannes Eriksen, Esbjerg Golfklub
96 94 96 94 · vestjylland.dk
Støt Esbjerg Golfklub_annonce_artikel.indd 1
09-06-2020 10:55:46
Bredgade17-21 17-21 | 6920 Videbæk Bredgade | 6920 Videbæk Bredgade 17-21 | 6920 Videbæk
Støt Esbjerg Golfklub Vestjylland Forsikring Vestjylland Forsikring + + + 17578 + + + + + + 17578 + + + 7993 Sydjylland-Fyn USF B
7993 Sydjylland-Fyn USF B
DINE OPLYSNINGER
Vestjylland Forsikring
Navn: + + + 17578 + + +
Adresse:7993 Sydjylland-Fyn USF B
Tlf.: E-mail:
KUNNE DU TÆNKE DIG ET TILBUD Telefonmøde Videomøde med en lokal assurandør
- og bliv klogere på, om du kan være tryg ved dine forsikringer. Vestjylland Forsikring støtter gode lokale kræfter, der gerne vil gøre en forskel for børn og voksne i deres nærområde. Sammen sætter du, Esbjerg Golfklub og Vestjylland Forsikring de rigtige aftryk og skaber positive forandringer, der varer ved. Både vores kunder og medarbejdere er en del af sportsog kulturlivet i Midt- og Vestjylland. Derfor vil vi gerne støtte lokale klubber med lokale ildsjæle. Kunne du tænke dig at få et forsikringstjek, giver vi 250 kr. til Esbjerg Golfklub. Og vælger du at takke ja til at blive kunde hos Vestjylland Forsikring, udløser det i alt 500 kr. til klubben! * Er du allerede kunde, og henviser du en eller flere kunder, som har husforsikring, udløser det også 250 kr. til Esbjerg Golfklub ved et forsikringstjek. Og i alt 500 kr. til klubben, hvis den henviste bliver kunde. * *Kampagnen slutter 30. september 2020.
Besøg af en lokal assurandør
ER DU ALLEREDE KUNDE KAN DU HENVISE EN KUNDE DIN BEKENDTS OPLYSNINGER Navn: Adresse:
Tlf.: E-mail: Sendes ufrankeret med posten eller afleveres i vores postkasse hos Esbjerg Golfklub. Du deltager samtidig i lodtrækningen om greenfeebilletter til Holstebro Golfklub.
96 94 96 94 · vestjylland.dk
Støt Esbjerg Golfklub_annonce_formular.indd 1
04-06-2020 12:24:38