Klubblad 2019 by Esbjerg Golfklub

2019/15

INDHOLD

Årsskrift Esbjerg Golfklub Sønderhedevej 11 6710 Esbjerg V Telefon Sekretariat, greenkeepergård, proshop og restaurant

7526 9219

Emails Sekretariat Greenkeeperhuset Restaurant Proshop

kontor@egk.dk mt@egk.dk restaurant@egk.dk info@bjbettergolf.com

Klubens chefteam Trænermanager Greenkeeperchef

Johannes Eriksen Morten Terkelsen

Trænerjob i Esbjerg Golfklub trak Nicolai og hans

Åbningstider 1. april – 14. oktober: Mandag-torsdag Fredag Lørdag-søndag+helligdage

kl. 8.30-18.00 kl. 8.30-17.00 kl. 8.30-15.00

15. oktober– 31. marts: Mandag-torsdag Fredag Lørdag-søndag Helligdage

kl. 9.00-16.00 kl. 9.00-14.00 kl. 9.00-13.00 Lukket

Redaktion Johannes Eriksen (ansvarlig) Ib Voss Redaktionens adresse Esbjerg Golfklub Sønderhedevej 11 6710 Esbjerg V Layout Ib Voss Produktion Oplag: 1.000 Forside Thomas Bjørn gæstede Esbjerg Golfklub i 2018 Fotos Ib Corneliussen, m.fl.

Formandens klumme......................................................... 3 Ægte græs-nørder sover da under Champions League............................................................. 6 Forandringerne har været store – men gode......................................................................... 12 Restauranten er klar med nye retter, ekstra personale og lækre gourmet-aftener........... 19

familie til Sydjylland......................................................... 27 Nicolai Tinning træner i Esbjerg på sin vej mod stjernerne............................................................................. 34 Søren Steffensen vandt DM som 18-årig.................. 46 De skal dæmme op for bare maver og forbudte slag................................................................ 57 Nu skal hul 16 på Myrtue laves om............................. 65 Den nye formand vil satse på endnu mere service.......................................................... 69 Imponerende opbakning til Ecco Tour har givet mod på mere................................ 75 En mesterskabs bane bliver til...................................... 78 Et både tørt og frugtbart år........................................... 83

FORMANDENS

klumme

Det er med stor ydmygelse og glæde at kunne præsentere dette års klubblad som formand i Danmarks bedste golfklub. Endnu engang tak for jeres opbakning og tillid. Jeg kan forsikre, den nye bestyrelse vil gøre alt, hvad der er muligt for at følge den afgående bestyrelses retning, som jeg er meget imponeret af. Vi har en klub med et fantastisk anlæg, god struktur, rigtig god ledelse, super shop og trænings muligheder samt en god restaurant ikke mindst, så der er meget at være stolt over. Også en stor velkommen til vores nye ansatte både på kontor (Charlotte), restaurant (Victor, Max og Lena), samt vores nye træner Nicolai. Regnskabet som blev godkendt på generalforsamlingen, er fuldt ud tilfredsstillende, ligesom at vi holder medlemstallet. Der er dog sket et mindre skift i medlemsfordelingen, så vi har fået flere flex og passive medlemmer primært grundet alder og helbred, hvilket nok er naturligt. Det store tema i DGU 2019 er rekruttering af nye golfspillere, da medlemstallet på landsplan er dalende. Vi vil også i Esbjerg Golfklub forsøge at stille ind på det mål, som er endnu en opgave for vores nye bestyrelse. Medlems forslag er altid velkomne.

ses der på ændringer af hul 10 og 16, hvor greenkeeper teamet har gjort sig nogle gode tanker. Vores nye flotte hjemmeside er ligeledes et resultat af et stort stykke arbejde af teamet ledet af Johannes. Marbæk lægger igen græs til ECCO touren, ligesom nogle af vores faste samarbejdspartnere igen har booket company days, hvilket er meget tilfredsstillende. Vinteren har nok mest vist sig, som en slags forår og foråret som vinter indtil nu, men jeg er sikker på, at når du læser dette, er vi i fuld gang med endnu en god sæson. Vi er blevet lovet en dejlig varm og solrig sommer, så der er ikke andet at sige end nyd den på golfbanen og ikke mindst fællesskabet og hyggen med hinanden.

De bedste hilsner John S. Andersen Formand

2019 byder på nye spændende tiltag i Esbjerg Golfklub. Dels får vi 2 lynhytter op på Marbæk banen og dels ser vi på muligheden for et nyt lysanlæg på træningsbanen, så der kan trænes også i den mørke tid. På Myrtue

De nye definitioner

Røde er de udgåede fra Golfreglerne 2016 Adressere bolden (udgået) Alvorlig overtrædelse Amatørgolfspiller (udgået) Areal under reparation Banen Baneområder Bold i spil (Behandles nu under ”I spil”) Bunker Caddie Dommer Drop Dyr Dyrehul Ekstern påvirkning Erstatningsbold (Behandles nu under ”Erstatte”) Erstatte Fastsat runde (Udgået, kortere version ”Runde”) Fæstnet Flagstang Flytbar forhindring Flyttet sig (Behandles nu under ”Flyttet”) Flyttet Forbedre Forecaddie (udgået) Forhindringer (Behandles nu under ”Forhindring”) Forhindring Forhold, der påvirker slaget Forkert bold Forkert green Former for hulspil (Behandles nu under ”Hulspil”,”ThreeBall”, ”Par/Bogey”, ”Foursome”, ”Four-Ball”) Forkert sted Former for slagspil (Behandles nu under ”Slagspil”,”Par/ Bogey”, ”Stableford”) Forrige sted Four-Ball Foursome Generel straf Generelle område Genplacere Gravende dyr (Behandles nu under ”Dyrehul”) Grænsemarkering Greenen Hazarder (udgået) Honnøren (Behandles nu under ”Honnør”) Honnør Hullet (Behandles nu under ”Hul”) Hul Hulspil I hul I spil Ikke-flytbar forhindring Integreret genstand Kan, må, bør, skal (udgået) Kendsgerning eller så godt som sikkert Køllelængde Komiteen (Behandles nu under ”Komite”) Komité

Leje Lempelsesområde Løse naturgenstande Maksimum score Markere Markeringsmærke Markør Midlertidigt vand Mistet Modstander Nærmeste punkt for lempelse (Behandles nu under ”Nærmeste punkt for fuld lempelse”) Nærmeste punkt for fuld lempelse Naturkræfter Observatør (udgået) Område med spilleforbud Out of bounds Outside agency (fremmedelement) (Behandles nu under ”Ekstern påvirkning”) Par/Bogey Parallel vandhazard (Behandles nu under ”strafområde”) Partner Provisorisk bold Punkt for størst mulig lempelse Puttelinien (Behandles nu under ”Spillelinje”) R&A (udgået) Regel eller regler (udgået) Rub of the green (udgået) Råd Runde Scorekort Side Slag Slag, givne eller modtagne (udgået) Slag og afstand (Behandles nu under ”Forrige sted”) Slagspiller (udgået) Slagspil Spillehandicap (udgået) Spillelinien (Behandles nu under ”Spillelinje”) Spillelinje Stableford Stance Straffeslag (udgået) Strafområde Tabt bold (Behandles nu under ”Mistet”) Tee Teested (Behandles nu under ”Teestedet”) Teestedet Three-ball hulspil (Behandles nu under ”Three-Ball”) Through the green (Behandles nu under ”Det generelle område”) Tilfældigt vand (Behandles nu under ”Midlertidig vand”) Udstyr Udstyrsregler Unormale overfladeforhold (Behandles nu under ”Unormalt baneforhold”) Unormalt baneforhold Vandhazarder (Behandles nu under ”(Rødt) Strafområde”)

SPILLET, SPILLEROPFØRSEL OG REGLERNE Forestil dig forsvarsspilleren, der i en meget stor international fodboldkamp tager armen til hjælp i straffesparksfeltet. Dommeren står godt placeret, ser det, og peger på pletten. Det meste af stadion ser det, og det samme gør resten af verden på TV. Men spilleren gestikulerer og skriger hysterisk, at bolden ramte ham i brystet og slet ikke på armen. Det er fodbold. Samtidig spilles en mindre, men ikke ubetydelig hulspilsmatch i Danmark (der var fadøl på højkant). Den ene spiller flytter en mindre gren lige foran sin bold, inden han

slår sit andet slag på 8. hul. Uheldigvis flytter bolden sig derved en lille smule. Spilleren genplacerer bolden, og slår sit næste slag på green. Hverken hans modspiller eller andre fra resten af verden så, at bolden flyttede sig. Da han mødte sin modspiller længere fremme på hullet, forklarede han, at han desværre havde pådraget sig et strafslag og nu lå i 3. Det er golf.

SJOV SUND SERIØS Regel1 5

ÆGTE GRÆS-NØRDER SOVER DA UNDER CHAMPIONS LEAGUE Deres venner og familie forstår ikke, at man kan bruge så meget tid på noget græs. Eller at man kan elske et job, hvor man møder klokken seks, og hvor man er konstant udfordret af ivrige golfspillere, som helst vil lade deres bolde suse over banen uden afbrydelser. Men Esbjerg Golfklubs fire greenkeeper-elever er mere end tilfredse med deres arbejde. Det har nemlig nogle helt særlige plusser, som ikke findes i særligt mange andre jobs.

Kaffekopperne står på deres faste pladser rundt om bordet. Der er voksdug på, og man må godt være beskidt, når man sætter sig. Der er heller ingen poloer eller sneakers eller andet etikette-rigtigt golftøj her, faktisk er der ingen tøjpolitik overhovedet. Greenkeepergården i Esbjerg Golfklub er helt sin egen. Her holder arbejdsfolket til, og her findes de svedige t-shirts, de stærke hænder og de erfarne hoveder, der står for at holde Marbækbanen og Myrtuebanen flottest muligt i al slags vejr. En sand vidensbank om græsarter, klippeteknik og vejrligets indvirkning er samlet, når flokken i det sorte arbejdstøj sætter sig til bords. Heriblandt de fire greenkeeper-elever, som er i lære i Esbjerg Golfklub. 23-årige Philip Madsen, 26-årige Rune Hovedskou, 36-årige Kim Weilkiens og 47-årige Henrik Jørgensen. Fire ihærdige knoklere, som har fundet det drømmejob, hvor græsset – bogstaveligt talt – er lidt grønnere end andre steder. - At være greenkeeper er et helt fantastisk job. Den der morgenluft sådan en tidlig sommermorgen, det er bare noget særligt, og at man arbejder så tæt sammen med naturen og årstidernes skiften. Og så det, at man arbejder i en anerkendt klub som Esbjerg Golfklub, hvor der konstant skal være en meget høj standard, og hvor der afvikles store stævner og turneringer. Ecco Touren sidste sommer var virkelig fedt. Der hang sådan en helt særlig atmosfære i luften, mens vi arbejdede hen imod, at Marbækbanen skulle fremstå skarpest muligt under touren. Spillerne skal præstere, og derfor skal du som greenkeeper også selv præstere. Så giver man lige dét ekstra, det var helt vildt spændende, fortæller Phillip Madsen, da de fire elever har bænket sig ved bordet i greenkeepergården.

De andre nikker. - Ja, det er noget af det, der motiverer. Esbjerg Golfklub ligger jo så højt oppe, så hver dag er der næsten en ting, man skal opnå for at føre banen op til den stand, den har fået sin rangliste-placering efter. Der er ikke noget med at hænge i bremsen, man skal hele tiden oppe sig. Chefen ved, hvad han vil have. Bestyrelsen ved, hvad de vil have. Og spillerne, de er blevet vant til den høje standard, ikke? Så hvis noget ikke er, som det plejer at være – hvis greensene ikke er hurtige nok, eller der nogle steder ikke er klippet – så ved medlemmerne det bare med det samme, kan du tro, smiler Kim Weilkiens. Han har arbejdet i golfklubben i flere år som sæsonarbejder, inden han besluttede at tage uddannelsen til greenkeeper. På samme måde har Henrik Jørgensen en fortid som anlægsgartner. Begge er de glade for, at de tog beslutningen om at uddanne sig til greenkeeper – en uddannelse, der veksler mellem lange praktikperioder i Esbjerg Golfklub og kortere skoleforløb på cirka otte-tolv uger ad gangen.

”Er du en slags anlægsgartner?” Som greenkeeper-elev må man bare være forberedt på gang på gang at skulle forklare, hvad det egentlig er for noget, man er ved at uddanne sig til. - Det klassiske spørgsmål er, om det er en slags anlægsgartner, man er ved at blive. Eller ens venner undrer sig og spørger: ”Kan man virkelig uddanne sig i at slå græs?” Her plejer jeg så at begynde at nævne filtre og navne på græsarter og hvad deres evner er, og så kan de alligevel godt se, at der er en uddannelse i det, siger Rune Hovedskou. Der bliver også rystet på hovedet af, at de gider møde

på arbejde klokken seks om morgenen. Hvordan kan en ung mand egentlig ofre aftenhyggen og fodboldslutrunderne for at gå i seng? Svaret er, at den tidlige døgnrytme hurtig bliver en god vane, som har langt flere plusser end minusser, mener eleverne. - Jo tidligere du møder, jo tidligere kan du også få fri. Eftermiddagen og aftenen får du hjemme, eller du kan være sammen med vennerne. Det er perfekt. Og ja, så er der måske nogle sene udsendelser i fjernsynet, du går glip af, men helt ærligt, hvor vigtige er de egentlig at se, når det kommer til stykket? Jeg oplever, at jeg får mere ud af min dag på den her måde, siger Henrik Jørgensen. Champions League-kampene kan Kim Weilkiens da godt nogle gange savne, når han går til køjs frem for at trykke på play, men han mener, det havde været værre, hvis han var 18-19 år.

per eller går med Flymo’en en hel dag, eller man skal gå og rydde op i bunkers eller gå med buskrydderen. Så kan jeg altså godt mærke mine fødder, når jeg kommer hjem, ler han. Og det er ikke det eneste område, hvor ”de gamle” og ”de unge” i greenkeepergården har divergerende meninger: - Hvad jeg kan lytte mig frem til, har ”de gamle” ikke brug for lige så meget søvn som os unge. Eller – de får det i hvert fald ikke. Jeg vil godt have mine otte timer om natten, men det er det tydeligvis ikke alle, der får, siger Rune Hovedskou. - Otte timer?? Det er da frås. Fem-seks timer må være nok. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har fået otte timer, ler Kim Weilkiens.

Golf har fanden skabt

- Nu er jeg far til to børn, og så skal man alligevel op klokken 5, og faktisk er man godt træt, når klokken nærmer sig 21 eller 21.30 om aftenen. Jeg har ikke set den sene film i biografen, siden jeg fik job som greenkeeper og fik børn. Selvfølgelig kunne det da være rigtig hyggeligt at se Champions League om onsdagen og amerikansk fodbold om søndagen, men jeg sætter i stedet pris på, at jeg let kan nå til lægen og i banken og den slags, fordi jeg har tidligt fri, og det nyder mine børn også, siger Kim Weilkiens.

I det hele taget foregår der en masse jovial ping-pong mellem greenkeeperne, og det er også en af de store fordele ved jobbet. Der er et godt socialt miljø. Man hygger sig sammen, laver sjov og tager sig af hinanden.

Om sommeren møder greenkeeperne typisk fra klokken 6 til 14 og med variation i dagens længde, alt efter vejret og om der er en stor turnering på trapperne. Om vinteren hedder det fra klokken 8 til 15. Philip Madsen har mange kammerater, der først møder ind til første lektion på uddannelsen omkring klokken 9.30, men selv er han glad for at være tidligere i sving:

- Man ser Marbækbanen og Myrtuebanen på en helt anden måde, når man spiller golf, end når vi sidder på vores maskiner. Man kommer ned i øjenhøjde og kan pludselig mærke, hvad græslængden, jævnheden og buske og træer gør ved spillet. Alt det vi går og passer – hvordan opleves det egentlig som spiller? Det, tror jeg, er meget sundt, siger Rune Hovedskou.

- Så kommer man ligesom hurtigere i gang med dagen. Hvis man først møder senere, skal man ligesom først lige i gang, og før man ser sig om, har man pludselig den første pause. Så er det rarere at få noget fra hånden tidligt på dagen, siger han.

Otte timers søvn er frås Alle sover godt, for arbejdet som greenkeeper er ikke bare fyldt med masser af frisk luft, men også fysisk hårdt. - Især om vinteren er det fysiske arbejde udpræget, mens vi om sommeren sidder meget på klipperne. For eksempel er det hårdt, når vi skal skove det meste af en dag, og man får gået mange tusind skridt sådan en dag, siger Henrik Jørgensen. Philip Madsen smiler: - Altså nu siger de gamle her om bordet, at det kun er hårdt om vinteren, men jeg synes nu også, at vi får brugt vores kræfter om sommeren. Hvis man singleklip-

Som en del af deres kontrakt har greenkeeperne hver torsdag – hvis ikke banerne har akutte udfordringer – lov til at stoppe lidt tidligere med at arbejde og så tage en runde golf sammen. Det giver et godt kollegialt miljø og tilmed en anden indsigt i banerne.

Henrik Jørgensen nikker: - Jeg lærte først at spille golf her i efteråret, og det var, som om der faldt en brik på plads for mig. Som grøn anlægsgartner gennem 20 år har jeg faktisk haft det lidt mærkeligt med, at vi gik og klippede græsset så lavt. Egentlig tåler græs jo slet ikke at blive klippet ned i tre millimeters højde. Det stresser græsset helt vildt at blive klippet så langt ned hele tiden, men da jeg lærte at spille golf, forstod jeg det pludselig. Jeg vil dog stadig sige, at ud fra et rent gartnermæssigt synspunkt er golf noget, fanden har skabt, ler han. En anden social begivenhed er fællesspisningen for hele EGK’s personale i restauranten den første onsdag i hver måned. Det er med til, at der ikke bliver noget ”dem” og ”os”, men at alle føler sig som en enhed i klubben. Derudover tager greenkeeperne ud i skydeklubben, ud at bowle og ud at køre gokart sammen. Der er som regel også nogle stykker, der deltager i Vestkystløbet sammen.

Hold op det var sjovt at se Philip, da han opdagede, at han ikke var den første af os greenkeepere til at komme over målstregen. Kurt på 62 løb foran ham. Men han har også kondi som en 19-årig, for han har cyklet og løbet hele sit liv, siger Rune Hovedskou. Philip Madsen griner. Han er kendt for at være greenkeepergårdens yngste og mest sporty medlem. Han dyrker styrketræning på højt plan, og hver morgen cykler han på arbejde – fra Sædding til Marbæk. - Jeg anede ikke, at Kurt var foran mig. Så havde jeg da speedet op. Jeg var sikker på, at jeg var forrest, ler Philip Madsen.

Samspillet med golfspillerne Et andet plus ved livet som greenkeeper er – tro det eller ej – samspillet med golfspillerne. Selv om spillere og greenkeepere traditionelt har det sådan med hinanden, at det var meget rarere, hvis den anden part slet ikke var på banen, er der generelt en vældig god stemning mellem de to grupper i Esbjerg Golfklub. Greenkeeperne føler sig set og respekteret af spillerne, og de kender efterhånden mange spilleres navne, spilletidspunkter og sågar spillestil og tempo. - Det er også ret fedt, at spillerne engang i mellem kommer hen og spørger nysgerrigt til, hvad det egentlig er, vi er i gang med. Hvis vi render rundt og laver noget, vi ikke plejer, kommer folk hen og spørger, hvorfor der nu skal graves dér, eller plantes dér. Eller ”Hvad gøder I med?”. Eller ”Hvorfor sprøjter I nu derovre?”. Det er sjovt nok lige at svare på, og det er dejligt med den interesse for vores arbejde, siger Rune Hovedskou. Der er også spillere, som kommer med en sodavand, og næsten alle hilser og er venlige og flinke – og tålmodige – i forhold til greenkeeperne. Det er kun omkring 2-5 procent af golfspillerne, som kan være på tværs, og som ikke viser hensyn i forhold til greenkeepernes arbejde og sikkerhed, vurderer eleverne. - Det er sjældent, at spillerne ikke er opmærksomme og bare slår ud. Det er ret farligt, for vi sidder jo temmelig ubeskyttet på klippemaskinerne. Bliver man så anskudt som greenkeeper, plejer vi at tage en snak med golfspilleren bagefter: ”Altså det her, det var lige for tæt på.” Så kommer der typisk alle mulige forklaringer i retning af ”Nå, men jeg troede slet ikke, jeg kunne slå så langt, for det har jeg aldrig gjort før”, men det kan vi ikke rigtig bruge til noget. Når det er sagt, så skal vi som medarbejdere også sørge for, at spillerne ikke står i 10 minutter og venter på, at vi bliver færdige, siger Henrik Jørgensen. Philip Madsen synes, det er noget af det spændende og udfordrende ved jobbet, at man som greenkeeper hele

tiden skal lægge strategier og tænke flere skridt frem i forhold til det igangværende golfspil på banerne. I hvilken rækkefølge skal man klippe banen for at genere spillerne mindst muligt? Hvornår skal man fortsætte og gøre et område færdigt, selv om det betyder, at nogle spillere må vente lidt, frem for at man trækker sig væk og så til gengæld må forstyrre endnu flere spillere i endnu længere tid, hvis man vender tilbage senere? Her skal en dygtig greenkeeper konstant have øjne i både pande og nakke og hele tiden omstille sig og lægge nye planer, så klippearbejdet går i en slags pardans med spillet. - Det er taktik, og det er en sjov udfordring. Hele tiden at vurdere, hvor meget man kan nå, før man vinker spillerne frem. Samtidig skal vi kigge op hvert 2. eller 3. minut for at se, om nogen har nærmet sig, for vi kan ikke altid høre dem råbe ”Fore!”, når vi har høretelefoner på, eller vinden blæser kraftigt, siger Philip Madsen.

Det smukkeste job Allerede tidligt om morgenen møder de første golfspillere ind. Og selv om det kan være noget bøvl for greenkeeperne, der gerne vil i gang på ”tomt græs”, kan de ikke fortænke spillerne i at have lyst til at nyde det sandsynligvis smukkeste tidspunkt på døgnet. - Sådan en morgen, hvor man kører ud, mens mosekonen brygger, og tågebankerne gør dig lidt småvåd. Hvor der er en flot udsigt fra Myrtuebanen helt ud over Ho Bugt, og du møder hjorte, harer og mange andre dyr. Så har vi altså verdens bedste job, siger Henrik Jørgensen. - Ja, naturen bliver ved med at være betagende herude. For eksempel havde vi en hjortefamilie, som blev så tamme, at de på et tidspunkt kom helt hen til os. Det er så fascinerende, at Kurt og de andre, der har været her i 25 år, stadig kan finde på at trække mobilen frem og tage billeder af dyrene og naturen, siger Kim Weilkiens. Vejret gør selvfølgelig også sit til, hvor sjovt det er at møde på arbejde. Og vejret fylder i det hele taget meget hos greenkeeperne. Kim Weilkiens har for eksempel hele fem forskellige vejrudsigter på sin telefon. Der kører også en konstant vejrudsigt på en skærm på væggen i greenkeeper-frokostrummet. Og så bliver der snakket helt afsindigt meget om vejret rundt om bordet. Der bliver grinet. En god diskussion er i gang. Måske det ender med et væddemål, for her er der virkelig ære på spil. At kunne forudsige vejret er en ganske eftertragtet evne som greenkeeper.

BANEN Banen er opdelt i 5 forskellige områder, og der gælder særlige regler for hvert af disse 5 områder.

Alle bunkers. Glæd dig, også her er der nyheder, der gør livet lettere.

Det generelle område (denne betegnelse erstatter helt den gamle, og måske lidt svært forståelige ”through the green”). Det generelle område dækker således hele banen bortset fra nedenstående 4 specifikke områder:

Greenen på det hul du spiller. Fremover må du putte med flaget i hullet og ramme stangen.

Teestedet på det hul der spilles . Alle strafområder. Det er et nyt begreb, som omfatter alle de områder, vi hidtil har kaldt vandhazarder (både røde og gule), men også andre (evt. uden vand) områder på banen, som banekomiteen vælger at inddrage. Det kunne være områder der er svært tilgængelige, eller hvor spilleforholdene almindeligvis er meget ringe.

Du sparer tid fremover!! Her begynder de nye golfreglers røde tråd, som vil følge dig. Det skal være mindre kompliceret og dermed mindre tidsrøvende at spille golf. Ikke så mange dikkedarer.

Det generelle område dækker hele banen undtagen de fire specifikke baneområder, som er beskrevet i Regel 2.2b. Det kaldes det ”generelle” område fordi: • Det dækker det meste af banen, og det er derfra, en spillers bold for det meste bliver spillet, indtil bolden når greenen. • Det omfatter enhver type overflade og voksende eller fastsiddende genstande, som findes i det område, f.eks. fairway, rough og træer.

Regel2 10

TURNERINGEN Her er der ikke de store nyheder. De forskellige matchformer gennemgås.

Bid mærke i, at det er dit ansvar som spiller at kende dit handicap og antallet af tildelte slag.

Regel 3 forklarer også, for nogen lidt indlysende, hvorledes et hul eller en hel match vindes i hulspil. Lad os alligevel minde om, at man i hulspil på ethvert tidspunkt kan give sin modstander det næste slag, et hul eller hele matchen. Men man kan ikke give de næste 4 huller, hvis man lige bliver nødt til at ringe til chefen midt under runden.

Hvad skal jeg som markør? Du skal bl.a. notere bruttoscoren og ikke bekymre dig om eventuelle points ved stableford. Efter runden skal du kontrollere scoren på alle hullerne igen, og underskrive kortet.

Regel 3 dækker de tre centrale elementer af alle golfturneringer: • At spille enten hulspil eller slagspil, • At spille enten single eller med en partner som en side, og • At score enten som bruttoscore (ingen handicapslag tildeles) eller nettoscore (handicapslag tildeles).

Regel3 11

FORANDRINGERNE HAR VÆRET STORE – MEN GODE Esbjerg Golfklubs afgående formand, Per Fisker, kan se tilbage på fire år ved roret på et alt andet end vindstille hav. Det har været omvæltningernes tid, med indførelsen af tidsbestilling, udarbejdelsen af en visionsplan og den store omlægning af strukturen i klubben og de ansattes funktioner. Derudover er bestyrelsen blevet mindre, udvalgene færre og arbejdsgangen mere professionel. Og det er en tilfreds formand, der nu træder af. Der er nogle, der render skrigende væk, når de ser et hvepsebo, og så er der dem, der stikker armen ind i det for at undersøge det og se, om de kan flytte på det. Per Fisker hører til den sidste kategori. Den 74-årige tidligere skattechef og direktør for Borgerservice i Esbjerg Kommune var godt klar over, at han gik ind til lidt af en oprydningsopgave, da han i 2015 blev valgt som formand for Esbjerg Golfklub. Dels ulmede en konflikt i forhold til klubbens to trænere og deres ansættelsesog aflønningsmodel. Dels sakkede klubben på nogle områder bagud, for eksempel i forhold til redskabet tidsbestilling. Og dels var der brug for en mere forsigtig økonomisk tilgang og brug for at definere, hvad Esbjerg Golfklubs vigtigste formål egentlig var. - Jeg kan huske, at min kone rystede på hovedet og sagde ”Du er jo derude i klubben altid. Hvorfor får du dig ikke bare et job, hvor du bliver lønnet for alt dit arbejde i stedet for?”, ler Per Fisker. Og konen have helt ret. Der VAR meget at se til. Især de to første år i formandskabet, men Per Fisker nød det også, for det var rent faktisk muligt at lave forandringer,

og i dag er han godt tilfreds, når han ser tilbage på sine fire år som formand. - Jeg synes egentlig, vi i bestyrelsen er kommet i mål med langt de fleste af de ting, vi satte os for. Så det har været heftigt, men også tilfredsstillende, fordi vi kunne gennemføre forandringerne. Grunden til, at jeg nu vælger at stoppe som formand, er mit princip om, at jeg maksimalt skal være formand eller bestyrelsesmedlem 4-6 år et sted. Når de år er gået, ser man på, om man er lykkedes med de ting, man satte sig for. Og uanset om de er lykkedes eller ej, er det tid for nye kræfter at tage over. Det er sundt for organisationen, siger Per Fisker.

Uenighed er ikke dårligt Man kan sige, at en rød tråd for bestyrelsen i Per Fiskers formandsperiode har været begrebet ”forenkling”. Tingene skulle gøres mere smidige, mindre komplicerede, mere gennemskuelige og mindre ressourcekrævende. Der blev derfor kastet et blik på hele Esbjerg Golfklubs struktur og på de steder, hvor mange kokke nogle gange kunne fordærve maden. Fælles fodslag hen mod målet var vigtigt, og derfor startede man med at få lavet en såkaldt visionsplan for klubben, som medlemmerne blev inddraget i. ”Sund, sjov og seriøs” endte golfklubbens motto med at lyde, ligesom klubbens virke og mål på alt fra eliteområdet til banevedligeholdelsen er beskrevet i planen. Men vejen derhen var ikke ligetil. På de store fællesmøder for medlemmerne i processen med visionsplanen kom de divergerende holdninger til juniorer, greenfeegæster, priser og klubånd for alvor frem. Per Fisker er dog ikke bange for uenigheden, tværtimod: - Det er jo gennem uenighed, man skaber noget. For det er den måde, man afprøver synspunkter på, og bare fordi man er professionelt uenige, kan man stadig have det rigtig hyggeligt med hinanden. I bestyrelsen har vi heller aldrig bildt os ind, at vi kan opfylde alle medlemmers ønsker, men det har ligget mig meget på sinde, at medlemmerne skulle føle sig hørt og skulle have indflydelse, hvor det kunne lade sig gøre, siger Per Fisker. I forlængelse af visionsplanen kom den store organisationsændring i klubben. En ændring der i nuet kom

bag på mange, med tiden har vist sig som en helt rigtig beslutning. Per Fisker erkender, at det var en turbulent tid. Han ønsker ikke at ribbe op i fortiden, men hæfter sig ved, at historien for klubbens vedkommende endte lykkeligt. - Man kan sige, at den helt store overskrift for organisationsændringen var, at når man er ansat i Esbjerg Golfklub, så er det en livsstil. Det er vigtigt, at man er parat til at løse opgaver på tværs af organisationen, uanset om det lige er inden for ens fagområde. Sådan er det blevet struktureret i dag, med Johannes som trænermanager, og med en kombination af kontoret, shoppen og ekspeditionsskranken i stueetagen. Vi har for eksempel lige fået en ny træner, Nicolai, fordi Johannes i dag har så mange andre opgaver. Men hvis så Nicolai står nede ved skranken, og der kommer kunder ind, og der ikke er andre til at betjene dem, så skal han gøre det. Eller hvis nogen vil købe noget i shoppen, eller der skal ordnes noget på kontoret, så træder man til som ansat i klubben, uanset hvilken stillingsbetegnelse, man har, siger Per Fisker.

Tidsbestilling og færre udvalg Filosofien er, at den forbedrede tværfaglige tilgang vil give medlemmerne en større service og desuden skabe en god stemning i klubhuset, fordi alle er sammen om at løse en fælles opgave. Og så passer det godt sammen med en anden stor forandring i Per Fiskers tid som formand, nemlig indførelse af tidsbestilling. Den digitale booking, tidsbestillingen, var ellers blevet nedstemt på hele tre generalforsamlinger i træk, herunder i 2015, hvor Per Fisker blev valgt som formand, men i 2016 vendte folkestemningen. Selv har Per Fisker hele tiden været fortaler for tidsbestilling, men han er også obs på bekymringen i klubben og mener blandt andet derfor, at det er vigtigt, at man stadig møder et menneske ved skranken i klubhuset. Ikke bare en computer til tidsbestilling. - Da generalforsamlingen i 2016 vedtog, at klubben skulle indføre tidsbestilling, besluttede vi i bestyrelsen, at vi også fortsat ville bemande med et levende menneske. Mange er bange for at trykke på tasterne, og vi vil også gerne være garant for den service, at man møder hjælp og personlig betjening, når man kommer ud i klubben. Tidsbestillingen var i det hele taget en voldsom bekymring for mange, men heldigvis viste det sig at være unødvendige bekymringer. Langt hovedparten spiller den dag i dag stadig i samme tidsrum, som de altid har gjort. Nu er der bare en hel masse, typisk erhvervsaktive, som lettere kan komme til at booke sig ind og sikre sig en tid, der passer. Vi har lidt meget tryk på i primetime, så der er noget, der stadig skal løses, men i det store hele fungerer det rigtig fint, siger Per Fisker.

Et andet område, som blev gjort mere smidigt, var bestyrelsesarbejdet. Det blev besluttet at skære antallet af bestyrelsesmedlemmer ned fra 7 til 5, og man sløjfede den tidligere opbygning, hvor formændene for klubbens mange udvalg sad med i bestyrelsen. Bestyrelsen skulle kun bestå af bestyrelsesmedlemmer direkte valgt på generalforsamlingen, og udvalgsformændene har fremover to årlige møder med bestyrelsen og kan derudover indstille ønsker til vedtagelse af bestyrelsen.

Ny måde at være frivillig på Der er nu heller ikke mange udvalg tilbage i klubben. Begynderudvalget, baneudvalget og sportsudvalget er nedlagt, så nu er der kun junior-, regel- og turneringsudvalgene tilbage, hvoraf regeludvalget i store træk også er ændret til snarere et team af regelundervisere, som ikke længere har egen formand, men refererer til Træner manager Johannes Eriksen. Der er fokus på at gøre et stykke arbejde, snarere end det at sidde i et udvalg: - Det er en tendens hos frivillige i de her år, som vi prøver at komme i møde. Hvis du spørger nogen, om de vil sidde som medlemmer i et udvalg, siger mange nej, for det lyder tung og fuld af møder og meget arbejde. Men spørger du dem så ad hoc, om de vil komme og hjælpe til som frivillige til dén og dén opgave, så siger mange ja. ”Vil du med ud og rense ud i skoven?” eller ”Vil du hjælpe regeludvalget med en række undervisningsgange?”. Så siger folk ja. Det er noget psykologisk. Så derfor har vi skåret ned på udvalgene og fokuserer i stedet for på at bede om hjælp til enkeltopgaver, siger Per Fisker. Men Esbjerg Golfklub er jo en forening. Bevæger man sig ikke lidt væk fra foreningstanken ved at skære udvalgene og ved at tage udvalgsformændene ud af bestyrelsen? Det er jo netop de organer, som medlemmer kan få indflydelse på deres klub igennem? - Det er rigtigt, at Esbjerg Golfklub bevæger sig på en balancegang mellem foreningstanken og så den professionelle drift. Vi har valgt at drive tingene mere professionelt, fordi vi tror, det gavner klubben og passer til den tid, vi er i. Men det er bestemt stadig en forening, og det er medlemmerne, der vælger både formanden og resten af bestyrelsen på generalforsamlingen. Herefter

Per Fisker stopper efter fire år som formand for Esbjerg Golfklub. Inden da var han i et år menigt medlem af bestyrelsen. Bestyrelsen har nået mange af de mål, de satte sig for, og nye projekter er sat i søen. Som det første er der nu søgt om byggetilladelse til lynskurer placeret på hul 4 og 14 (Marbæk). Disse finansieres gennem fonde .

sætter bestyrelsen rammerne for klubben, men al forandring skal gerne starte nedefra, så vi håber meget, at medlemmerne præger deres klub med gode idéer og frivilligt arbejde. Meget gerne, siger Per Fisker. Og her er det ikke nødvendigt med udvalg, som man kan engagere sig i? - Ikke nødvendigvis, siger den afgående formand. Et andet fokusområde for bestyrelsen de seneste år har været at holde godt øje med økonomien og være meget varsomme med at bruge penge. Men selv om økonomien nu ser pæn ud, og selv om Esbjerg Golfklub i modsætning til andre golfklubber ikke taber medlemmer i øjeblikket – tværtimod – har bestyrelsen valgt at gå frem efter et forsigtighedsprincip. - Det har været et mantra fra dag ét, at økonomien skulle være i orden. En hvilken som helst investering skulle vi enten kunne finansiere direkte, eller også har vi haft en klar finansieringsplan for det. Vi har måttet punktere nogle af tidligere tiders luftkasteller omkring, hvad man kunne lave af store nye investeringer i klubben, og samtidig har vi hvert år sat kontingentet op med 100 kroner, og det samme foreslår vi på generalforsamlingen i år. Vores intention har været, at dybest set skulle Esbjerg Golfklub kunne drives alene for det kontingent, medlemmerne betaler. Og vi har så været i den heldige situation, at vores medlemstal ikke er faldet. Tværtimod har det aktive medlemstal aldrig været større end i dag. Men det er noget, man skal være meget obs på, for hvis det lige pludselig går den modsatte vej, så er det altså mange penge, der ikke er til rådighed, siger den afgående formand.

Drømmen om Made In Denmark Trods den varsomme økonomiske kurs har bestyrelsen dog ikke holdt sig fra nødvendige investeringer. Der er investeret store beløb i maskinerne til vedligeholdelse af banerne, restauranten har fået en ansigtsløftning, og også lobbyen, shoppen, udslagsområdet og terrassen har fået en overhaling. Det har kunnet gøres, samtidig med, at der hvert år var en lille halv million i overskud på omsætningen, som i alt ligger på 12-13 millioner kroner årligt. - Det allervigtigste i Esbjerg Golfklub er og bliver, at medlemmerne har adgang til at spille en masse golf på nogle rigtig flotte baner. Det er vores fokus nummer ét. Og jeg må sige, at der kan jeg blive ved med at være stolt af vores to utroligt velholdte og spændende golfbaner og det gode og brugervenlige anlæg, vi har. For mange golfspillere er det vigtigt, at der er kort og overskuelig vej til udslagsbane og træningsbane, og det

må man sige, at der er herude. Førstegangsbesøgende kan jo se udslagsbanen, allerede når de parkerer, og udbryder glade ”Årh, vi skal kun lige gå derover.” Desuden har vi nogle af de bedste træningsfaciliteter i Danmark, og derfor foregår DGU’s træningssamlinger for landsholdsspillere to gange om året på vores træningsanlæg. Det gør mig altså stolt, siger Per Fisker. Han hører til dem, som synes, både Marbæk og Myrtue designmæssigt er helt, som de skal være, og at det ville være synd at lave om på de historiske baner med deres flotte natur. Baner, han håber, der fortsat vil afholdes mesterskaber og store turneringer på, sådan som bestyrelsen har lagt op til: - Det har også været et mål for os i bestyrelsen. At vi hvert år skal være vært for noget stort. Her til sommer er vi igen værter for Ecco Tour, og det var jo en kæmpesucces sidste år, ikke mindst med revanchematchen mellem Thomas Bjørn og Ben Tinning. Jeg oplever også, at medlemmerne er stolte af, at vi kan den slags, og at vi bliver omtalt i golfverdenen som vært for sådan en stor begivenhed. Hvis man tager den overvældende opbakning fra frivillige kræfter sidste år, tyder noget i hvert fald på det. Vores bekymringer for, om der nu ville melde sig nok frivillige, blev gjort helt til skamme. Faktisk måtte vi skære vagterne kortere, så alle kunne komme til. Så er det jo ingen sag, smiler Per Fisker. Drømmen om at kunne være vært for Made In Denmark i Esbjerg Golfklubs 100 års jubilæumsår i 2021 lever stadig. Og Per Fisker er spændt på, om det lykkes. Per Fisker lyser op, når han taler om de store turneringer, som sætter Esbjerg Golfklub på landkortet. Men han lyser også op, når talen falder på, hvad han selv skal lave, nu hvor der ikke længere er bestyrelsesmøder i kalenderen. - Jeg skal da spille golf! Jeg skal ud og nyde vores dejlige anlæg. Golf er bare så godt. Og sundt. Både rent fysisk, men også mentalt, hvor du får renset lidt ud i øverste etage, når du går derude, siger Per Fisker og nævner den svenske undersøgelse, som konkluderer, at golfspillere lever hele 5-7 år længere end andre, og det lyder jo godt, så den har han valgt at sætte sin lid til. Og så er han særligt glad for, at hans kone ikke længere behøver at ryste på hovedet ad ham og hans mange timer i golfklubben. Faktisk er der i stedet sket det, at hun selv har besluttet at begynde til golf. Til maj starter hun og svigerdatteren på begynderundervisning, for så kan de også komme ud at spille. Når Per nu påstår, at det er så godt.

SPILLERENS UDSTYR I Regel 4 bliver du taget igennem de krav, der gælder for diverse hjælpemidler og udstyr. Meget af det er ikke noget, vi tænker på til dagligt. F.eks. gælder der krav til udformningen af golfhandsker og golfgrips, men de færreste behøver at bekymre sig om det.

Alle bolde og køller, vi spiller med, skal være godkendte. Så alle de, der i de mørke vinteraftener kreativt sysler med skistave, gasslanger og loddekolbe for at lave egne køller, bør finde alternativ beskæftigelse.

Nyt: I de tidligere regler skulle der en lokalregel til for at tillade brugen af afstandsmålere. Nu blevet en del af reglerne. Reglen om, at man maksimalt må have 14 køller i sin bag, gælder stadig. Den internationale forening af caddies har haft succes med deres lobbyarbejde for, at dette antal ikke blev øget.

Regel 4 dækker udstyr, spillere må bruge under en runde. Med udgangspunkt i det princip, at golf er et udfordrende spil, hvor succes bør afhænge af spillerens vurdering, færdigheder og evner: • Skal spilleren bruge godkendte køller og bolde, • Er spilleren begrænset til højst 14 køller, og må normalt ikke udskifte beskadigede eller tabte køller, og • Er spilleren begrænset i at bruge andet udstyr, som giver kunstig hjælp til spillerens spil.

Regel4 16

SPILLE RUNDEN En golfrunde består almindeligvis af 18 huller, men komitéen kan bestemme et andet antal. Må man før eller efter en runde øve sig på banen? Der er 2 svar: Ja og nej. I hulspil er der ingen begrænsning. Her kan man både teste greens hastighed ved at putte på banen, og man kan sågar have spillet på banen inden runden.

Lidt om tempo – den røde tråd En spiller må ikke uden god grund forsinke spillet unødigt (det kunne være på grund af sygdom, eller at der søges hjælp af en dommer). Straffen for at gøre dette er 1 strafslag. Sker det én gang til, får man yderligere 2 strafslag. Hvis det stadig ikke er feset ind, og man forsinker spillet en tredje gang, bliver man sendt i bad med besked om, at man først er velkommen igen en anden dag.

I slagspil er mulighederne meget begrænsede. Her må der ikke øves på banen inden runden. Men som noget nyt må man modsat tidligere godt øve sig på banen efter den sidste runde for dagen, selvom turneringen fortsætter dagen efter. Lad os her minde om, at stableford også er slagspil.

Uddrag af regel 5: 5.6b Hurtigt spilletempo. En runde golf skal spilles i et hurtigt tempo. Enhver spiller bør være klar over, at dennes spilletempo sandsynligvis vil påvirke, hvor lang tid det vil tage andre spillere at spille deres runde, og dette omfatter både alle i spillerens egen gruppe og alle i de følgende grupper. Spillere opfordres til at lukke hurtigere grupper igennem.

Tag ansvar-Luk igennem

Regel5 17

Først var det restaurantens fysiske indretning, der fik en ”makeover” sidste år. Nu er turen kommet til menukortet. Jan og Chi, der driver Restaurant JC, er i forårshumør og har udvidet både åbningstiderne, personalet og udvalget af mad, der nu byder på i alt 18 lækre retter. Planen er også at få grillet en masse på terrassen i år, og at få endnu flere lokket ud til en aften med selvforkælelse midt i nationalparken. En bestyrelsesgodkendelse er altid god at have i baglommen. Men det var ikke en godkendelse af de vanlige, da bestyrelsen i marts blev inviteret op i restauranten af Jan Nielsen og Chi Nguyen. ”Sagen” var nemlig en smagsprøve på de i alt 18 retter, som kommer til at udgøre årets menukort i golfklubbens Restaurant JC. - Vi syntes, bestyrelsen skulle prøvesmage og komme med deres mening om maden. Så vi valgte simpelthen at lave alle 18 retter på én gang og servere dem for bestyrelsen – som så kunne smage lidt af hver ret. Det var rigtig hyggeligt. Og rigtig meget mad, ler Chi. Og afgørelsen? Godkendt. Mere end godkendt, faktisk. Bestyrelsesmedlemmerne guffede glade maden i sig og kom med store roser undervejs, og ikke mindst den nye wok-ret med oksekød og de tre nye salater sendte begejstringen til tops. Lys og smart blev restauranten sidste år, hvor der blev malet og renoveret og skiftet møbler ud til nogle nye og flotte, der giver et mere let og moderne udtryk. I år besluttede restaurantens forpagtere, Jan Nielsen og Chi Nguyen sig så for at revidere menukortet og tilføje flere nye retter, især inspireret af de ønsker, golfklubbens medlemmer er kommet med i løbet af sidste år. - Nu er det nok farligt at kalde det ”pigemad”, for mænd er jo også blevet langt mere sunde og mindre grønsagsforskrækkede, men vi har i hvert fald udvidet

vores udvalg inde for det mere lette og grønne. Vi har for eksempel fået tre nye salater, så vi nu har en kyllingesalat, en rejesalat, en laksesalat og en salat med oksekød. Vi har også fået en ny vietnamesisk ret, nemlig wok med oksekød, en ny type burger, og så har vi fået et lidt større udvalg af børnemenuer, siger Jan Nielsen.

Gourmet-aftener på vej Det daglige menukort strækker sig fra lette måltider som en ostemad eller en omgang bruchetta, til danske klassikere som pariserbøf og stjerneskud, over vietnamesiske retter som forårsruller og kylling i rød karry, og til caféretter som de fire forskellige slags burger eller nachos med ost og kylling. Og meget mere. Men Jan og Chi vil også gerne have såvel golfspillere som andre i Esbjerg og Varde til at opdage, at man også kan tage ud og spise en tre-retters menu med vin i restauranten. Også uden at have spillet golf først, eller uden at spille golf i det hele taget. - Nogle har prøvet vores gourmet-mad, hvis de har været til et selskab herude, men nu vil vi til efteråret søsætte nogle deciderede gourmet-aftener, hvor man kan tage herud som par, eller som to eller flere venner, og så nye en aften med for eksempel både en vietnamesisk ret, en schnitzel eller steak og en ret mere, med vin eller øl til. Vi kunne godt tænke os, at der kom flere herud og spiste og nød de utrolig flotte rammer herude. Derfor sætter vi mere ind på restauranten nu, og så skal folk bare lære, at så er der altså heller ikke længere herud til Marbæk. Vi skal i hvert fald nok sørge for, at det er hele køreturen værd, smiler Jan, der regner med, at gourmet-aftenerne starter op i oktober.

Nye kræfter i køkkenet Han og Chi vil samtidig gerne være mere synlige i restauranten, og det kan de kun, hvis nogen kan hjælpe med at lave de mange retter. Derfor har parret ansat to unge mænd som køkkenassistenter, Victor og Max på begge omkring 20 år, som tidligere har arbejdet på blandt andet Posthuset, og som er meget engagerede i at lære at lave god mad og at prøve nye ting af. Desuden er Lena Due blevet ansat som kogekone. Hun har tidligere drevet Rådhuskroen i midtbyen og er dygtig til at lave mad, så hun vil få ansvaret for ”dagens ret”, som også er på menukortet hver dag. - Vi er meget glade for vores nye ansatte. Lena er den modne og erfarne, som aldersmæssigt er vores egen

RESTAURANTEN ER KLAR MED NYE RETTER, EKSTRA PERSONALE OG LÆKRE GOURMETAFTENER

generation, og som forhåbentlig kan give os noget modspil og inspiration omkring maden og hvordan vi udvikler restauranten. Victor og Max er så de unge, som vi måske kan forme lidt, og de er meget ivrige og ambitiøse omkring deres arbejde, så det bliver godt. Victor er desuden den store grillmester, så han regner med at hive vores gode trille en masse ud på terrassen og grille her til sommer, siger Jan Nielsen. Derudover har restauranten også medhjælperen Birthe, der især står for rengøring og den ”gamle Victor”, nemlig Victor Westeraa, som også hjælper til i køkkenet. Endelig er der to unge piger, som kommer og hjælper til en gang om ugen hver. Den udvidede personalestab giver Jan og Chi mere frihed til at kunne betjene kunderne, og Chi vil fungere

som et bindeled mellem kasselinjen og køkkenet, hvor hun også selv stadig vil stå for at lave mange af retterne. Og godkende, når de andre gør det. - Vi har fået tre nye folk, som virkelig gerne vil det her, men det er også vigtigt, at det kører i vores ånd herude. Det kan vi mærke, de er med på, så det er fantastisk. For eksempel er vi kendte for det, vi kalder ”Chi-mad”, altså vietnamesiske retter, for dem kan man ikke få så mange steder, og det er blevet lidt vores varemærke. Det er også derfor, vi har taget endnu en vietnamesisk ret – wok med oksekød – på menukortet. Så længe vi er herude, vil ”Chi-maden” også være herude, siger Jan Nielsen.

Ni konfirmationer Restauranten arbejder også tæt sammen med golfklubbens øvrige personale, så der kan laves særlige tilbud og tilpassede muligheder i restauranten. Blandt andet er der udviklet nogle pakker, hvor medlemmer af en klub-i-klubben får en særlig god pris på en sammensat menu, og ved Company Days og andre arrangementer i klubben bliver der lavet tag-selv-bord og/ eller mulighed for at bestille sandwich, som ligger klar, så spillerne kan tage dem med ud på banen fra morgenstunden. - Det er super for klubben med de Company Days, og det vil vi selvfølgelig bakke op om. Nu havde vi for eksempel lige en flok fra firmaet TOTAL herude, og nogle uger efter kom de såmænd herud igen. Så de må have haft en god oplevelse, og sådan noget gør os jo bare glade, siger Chi Nguyen. Når det kommer til store private fester som barnedåb og konfirmationer, er restauranten midt i naturperlen voldsomt populær. Faktisk er der i øjeblikket bookinger af konfirmationer i kalenderen helt frem til år 2026. I løbet af dette års forår er restauranten vært for ni konfirmationer Det er den slags dage vi har forberedt os på ved at ansætte flere medarbejdere. Så vi er helt rolige ved, at det nok skal gå. Men jo, vi har da travlt, og vi har måttet droppe vores årlige ferie i år, men vi er samtidig glade for alle de arrangementer i Restaurant JC. Det er godt, at mange benytter vores lokaler, og vi har jo heldigvis to rum, så det går ikke ud over golfspillerne. Faktisk har jeg det indtryk, at klubbens medlemmer har fuld forståelse for, at vi har de her arrangementer, og at de også glæder sig over, at klubben er så attraktiv, og at andre gerne vil komme i restauranten. Opbakningen fra medlemmerne betyder meget for os, siger Jan Nielsen.

Livsbekræftende kunder Bryllupper om sommeren må ægteparret til gengæld sige nej til, for her kan det pludselig vise sig, at bryllupsfesten ramler sammen med et golfarrangement.

- Folk booker jo ofte deres bryllupper i god tid, og havde vi nu for eksempel lagt et bryllup ind i starten af august 2018, så var det faldet sammen med afviklingen af Ecco Tour, og det havde jo været en katastrofe. Så vi må desværre sige nej til bryllupper i sommerperioden, selv om mange gerne vil herud og kommer med forespørgsler. Golfklubben kommer først, siger Jan, der sætter stor pris, at restauranten nu har fået adgang til klubbens kalender, så der kan koordineres helt tæt, ligesom klubbens hjemmesidemand, Sebastian, vil hjælpe restauranten med markedsføringen. I det hele taget føler Jan Nielsen og Chi Nguyen sig meget heldige med deres arbejdsplads i Esbjerg Golfklub, for de holder meget af samspillet og fællesskabet med golfspillerne, og dagene byder på mange gode snakke og sjov ping-pong med restaurantens gæster. - Golfspillere er jo som regel i rigtig godt humør, og så synes jeg, det er så livsbekræftende at høre fra alle de her mennesker på 75 og 80 år, eller ældre, hvordan de nyder deres tilværelse og tager på lange ferier til lande med gode golfbaner. Nogle af dem er jo ligefrem i Spanien i en hel måned eller mere. Det er fantastisk. Enormt bekræftende. Jeg håber, jeg også vil have helbredet til at få sådan et liv en dag, siger Jan.

Chi ser på sin mand og smiler: - Jamen Jan Nielsen, skal vi ikke tage ud og rejse så? Vi har jo slet ikke været på ferie i år. Jeg savner at rejse! udbryder hun spontant og ler. Restaurant JC valgte nemlig at holde åbent hele året i år, for at give medlemmerne den bedste service, også selv om det var vinter og med langt færre golfspillere i klubben. - Lige de her måneder har vi virkelig travlt, så det kan nok ikke lige lade sig gøre. Men jo, vi skal da ud at rejse på et tidspunkt igen. Man skal også passe på ikke at gå og tro, at man er uundværlig. Det er man jo i virkeligheden sjældent. Vi må afsted en dag, men lige nu glæder vi os over alle de spændende ting, vi søsætter i klubben, siger Jan Nielsen.

SPILLE ET HUL Det første slag til bolden på et hul skal slås fra teestedet. De fleste, men ikke alle, ved hvad der forstås ved teestedet. Teestedet er et veldefineret, firkantet område, som fremad og til siderne afgrænses af ydersiderne af teestedsmarkeringerne. Det strækker sig 2 køllelængder bagud. En bold er på teestedet, hvis noget af bolden berører eller er inden for den yderste grænse. Hvis du i hulspil kommer til at slå dit første slag uden for teestedet grænser, eller at du kommer til at slå fra et forkert teested, kan din modstander enten acceptere slaget eller forlange, at du slår slaget om fra det rigtige sted. Det får du ikke straf for.

Hvis det samme sker i slagspil, skal du rette fejlen ved at slå igen fra det rigtige teested. Det koster den generelle straf (2 strafslag), uanset hvor mange slag/strafslag, du havde med den første bold. Hvis du ikke retter fejlen, inden du slår ud fra næste teested, eller afleverer dit scorekort, hvis det var sidste hul, bliver du diskvalificeret. Nyt: Hvis du ved dit første slag kun strejfer bolden, så den falder ned af tee’en, men stadig er inden for grænserne af teestedet, tæller slaget, men du må tee’e bolden op igen uden straf, hvis du vil, og hvor du vil inden for teestedet.

Reglerne for teestedet gælder, hver gang en spiller skal eller må spille en bold inde fra teestedet. Dette omfatter, når: • Spilleren starter spil på et hul • Spilleren skal spille igen inde fra teestedet efter en Regel (se Regel 14.6), eller • Spillerens bold er i spil og inden for teestedet efter et slag, eller efter spilleren har taget lempelse. • Denne Regel gælder kun for teestedet, spilleren skal spille fra ved start af det hul, der spilles, ikke for nogen andre teesteder på banen.

Regel6 22

SØGNING EFTER BOLDEN Man må lede efter sin bold på en fair og rimelig måde. Hvad vil det sige? Det er tilladt på en forsigtig måde at flytte og bøje voksende græs, buske og grene med fødder og jern. Hvis en gren knækker under denne rimelige fremfærd, er der ingen straf. Men kun når du leder – ikke når slaget skal slås. Hvis du derimod farer voldsomt frem og går bersærk i brændenælderne med dit sandjern, så falder den ubarmhjertige hammer. Den generelle straf – nu ved alle vel, hvad det betyder? Her er noget nyt: Tidligere fik man straf, hvis man kom til at flytte sin bold, mens man ledte. Ret uretfærdigt synes mange – de der altid slog lige ned ad fairway, syntes det var en god ordning.

Nu er det straffrit at komme til at flytte bolden under fair søgning. Men husk dette. Bolden skal genplaceres, ellers indkasserer man den generelle straf. Hvis den lå usynligt under en gren eller i græsset, så skal den tilbage dertil. Nogen tror fejlagtigt, at man altid har ret til at kunne se bolden, når man skal slå. Sådan er det ikke. Læg mærke til dette udtryk GEN-placeres. Det betyder på præcis det samme sted. Ligesom på greenen. Hvis en bold kun skal placeres er præcisionen ikke så nøje – typisk inden for bredden af et scorekort. At droppe bolden er den tredje og sidste måde at få bolden i spil igen.

En spiller er ansvarlig for at finde sin bold i spil efter hvert slag. Spilleren må på en fair måde søge efter sin bold ved at foretage rimelige handlinger for at finde og identificere den: • Flytte sand og vand, og • Flytte eller bøje græs, buske, grene eller andre voksende eller fastsiddende naturgenstande, og derved også brække sådanne genstande, men kun hvis det at brække dem er et resultat af andre rimelige handlinger...

Regel7 23

Vissenbjerg Tryk

Planteservice, frugt og grønt GIV DINE MEDARBEJDERE ET DEJLIGT ARBEJDSMILJØ

– lej planter til både inde og ude, og få leveret frugt og grønt.

Kontakt os og få et godt tilbud på mail@bjornkerhverv.dk – tlf. 24 94 42 94

Din medspiller siden 1946 Med erfaring og engagement laver vi skilteløsninger til kunder i hele landet. Besøg www.lundskilte.dk!

Dette payoff bruger vi ikke mere. kun www

Boliglån behøver ikke være sort snak Ring 4456 4900 og hør, hvordan vi gør det enkelt for dig.

Stormgade 65 / 6700 Esbjerg / tlf. 4456 4900 esbjerg@handelsbanken.dk / handelsbanken.dk/esbjerg

KROGH ROGH AR RKITEKTER - f r a vi si on t i l re r e a li l tet... professionel rådgivning - PRIVATE BOLIGER - ERHVERVSBYGGERI - OFFENTLIG BYGGERI - BYGHERRERÅDGIVNING - 3D VISUALISERING

krogharkitekter.dk | Gl. Guldagervej 25 | 6710 Esbjerg V | 7546 1038

Interesseret i en økonomisk sejr? I Skjern Bank giver vi dig rådgivning med handlekraft. - kontakt os og få økonomisk overskud! Kongensgade 58 • Esbjerg • tlf. 9682 1500

ARSINOL ® TRÆBESKYTTELSE

Udviklet på basis af planteolie i naturens egne farver

Ny Golfsæson starter op – Det vælger MUFFBYG at fejre Bestil håndværker og få 10% Rabat

75 12 47 47 Tilbuddet gælder hele maj 2019

og gælder for timelønsarbejde – medbring denne annonce ESBJERG FARVE & LAKFABRIK A/S · Energivej 13 · DK-6700 Esbjerg Tel. +45 7512 8600 · Email: info@esbjergpaints.dk · www.esbjergpaints.dk

TRÆNERJOB I ESBJERG GOLFKLUB TRAK NICOLAI OG HANS FAMILIE TIL SYDJYLLAND

Esbjerg Golfklubs nye træner, den 29-årige Nicolai Klindt Jørgensen, tog sammen med sin kæreste en stor beslutning, da han sagde ja til det nye job på vestkysten. De og deres étårige datter boede nemlig i Vallensbæk ved København, men har nu startet en helt ny tilværelse i Holsted. Og Nicolai glæder sig vanvittigt til arbejdet i den klub, som han forbinder med kvalitet, stolthed og en imponerende aktiv medlemsskare. Der er 248 kilometer mellem Vallensbæk og Holsted. Det er langt for de fleste, men måske knap så langt, hvis drømmejobbet venter for enden af motorvejen. Nicolai Klindt Jørgensen, 29 år, stod i den gunstige situation, at han kunne vælge mellem to gode jobs, da han blev uddannet golftræner sidste år. Han kunne blive fastansat i Copenhagen Golf Center, CGC, hvor han allerede arbejdede og havde stået i lære under sin uddannelse. Eller han kunne tage imod tilbuddet fra Esbjerg Golfklub helt derovre på vestkysten, hvor en vis Ben Tinning havde kontaktet ham og haft en føler ude, allerede et år før han var færdig med sin uddannelse.

Nicolai Klindt Jørgensen valgte Esbjerg Golfklub. - Selv om jeg må tilstå, at jeg aldrig selv har spillet Marbæk- eller Myrtue, kendte jeg selvfølgelig til Esbjerg Golfklub og dens gode ry. Plus at det var her, Ben Tinning var. Og ingen tvivl om, at CGC er et udmærket sted, men det er ikke en golfbane som Marbæk, og det trak da i mig at komme hen et sted med baner i en klasse som herovre, siger klubbens nye træner, der startede sit virke i klubben 1. marts.

”Vi har her i klubben været gennem nogle spændende processer de seneste år, og Nicolai bliver nu en del af en klubtankegang, hvor klubbens medlemmer er i fokus, og hvor vi selvfølgelig gerne vil præstere godt, men samtidig er elitetankegangen ikke den vigtigste. Klubben skal først og fremmest være for alle vores medlemmer. Vi vil selvfølgelig gerne have greenfee-gæster, men ikke for enhver pris.” Johannes Eriksen

Han nævner også, at det talte med i beslutningen, at Esbjerg Golfklub er en foreningsdrevet klub på kommunal jord frem for en privatejet klub, hvor konkurrencen er hård, og man hele tiden må strække sig langt for at få penge i kassen fra forskellige kundetyper. Og så var det også attraktivt at komme til at arbejde tæt op og ned ad en tidligere pro-spiller som Ben Tinning. - Alle i Danmark, som interesserer sig bare en lille smule for golf, kender både Esbjerg Golfklub og Tinning-navnet. Og det var faktisk noget, der trak en hel del i mig, for jeg tror, jeg kan få meget ud af at arbejde tæt op ad Ben. Hvis man skal blive den bedste golftræner, man overhovedet kan blive, er der mange ting, man skal have styr på, og en af de ting, jeg så absolut mangler, er at få det aspekt med, man får som pro-spiller. Selv har jeg aldrig tænkt på at skulle leve af at spille golf, men det har Ben jo prøvet, og alt det han har lært ved det, finder jeg meget inspirerende, siger Nicolai Klindt Jørgensen.

Måtte ikke gå til golf I januar flyttede han, kæresten Nicoline og deres lille datter, Leonora, på knap halvandet år til Holsted. Byen valgte de ud fra, at så boede de lidt midt i det hele og med knap så langt til Fyn, hvor de kommer fra, og hvor forældrene bor. Og Nicoline havde et stort område at søge job i. Det gav hurtigt pote. Nicoline er dyrlæge og har fået job for fødevarekontrollen, hvor hun kontrollerer slagtedyr på vej ud af landet. - Det er selvfølgelig virkelig spændende, det vi har kastet os ud i. Det er jo lidt at starte på en frisk, sådan at flytte til en helt ny landsdel og starte en tilværelse op dér. Men vi havde begge mod på det, og det var jo et godt tidspunkt, her før Leonora bliver for gammel og skal hives væk fra sin hverdag. Faktisk var det en slem nok omvæltning at skulle skifte dagplejer, men det gik, smiler Nicolai Klindt Jørgensen. Da han selv var barn, voksede han op i Nyborg på Fyn, og den fynske dialekt kan da også sagtens anes i hans sprog. Hans far spillede også golf, men som den eneste i familien, så sporten fyldte ikke mere end så meget

andet, og lille Nicolai fik da også i første omgang nej, da han sagde, han gerne ville spille golf. - Jeg plagede faktisk længe, om jeg ikke måtte spille golf, men det måtte jeg ikke, for det var i den der periode, hvor man i et halvt år vil spille fodbold, og så bagefter badminton, og så pludselig tennis. Jeg tror, jeg har gået til stort set al sport, da jeg var ung. Så jeg kan egentlig godt forstå, at mine forældre sagde ”Nu stopper vi. Nu har du prøvet rigeligt”, da jeg også begyndte at tale om golf. Men efter to års tiggeri, overgav de sig og gav lov, og så har jeg stort set ikke lavet andet siden, ler Nicolai Klindt Jørgensen.

”Det tiltaler mig, at Esbjerg Golfklub passer så godt på banerne. Hvis du ser på udviklingen, er der ikke mange steder, hvor du har samme antal greenkeepere nu, som du havde for 10 år siden. Der skæres kraftigt ned, og det lider banerne under. Her i Esbjerg prioriterer man baneplejen meget højt og har mange greenkeepere. Det er et kæmpe plus.” Nicolai Klindt Jørgensen

så tænkte jeg ”Jamen skidt med det”, og så søgte jeg bare ind nogle af de steder, hvor de manglede elever, for bare at arbejde der til en start, siger Nicolai Klindt Jørgensen.

Uddannet til mere end at undervise Det var dengang, han fik job i Copenhagen Golf Center, CGC, i Vallensbæk. Han arbejdede med forskelligt forefaldende arbejde i klubben, blandt andet i shoppen, samtidig med at han trænede som en gal og fik sig spillet ned i handicap. I mellemtiden blev kravene ændret, så man skulle have under 2 i handicap for at starte på uddannelsen til golftræner, men til gengæld behøvede man ikke have bestemte turneringsresultater. - Det er jo slet ikke, fordi det er urimelige krav at skulle have under 2 i handicap som træner. Absolut ikke. Og for langt de fleste, som vil tage træneruddannelsen, er det slet ikke noget problem, for de har langt under 2. Så er der bare os andre, som lige skulle kæmpe lidt mere.

Han var 13 år, da han begyndte at spille golf i Sct. Knuds Golfklub i Nyborg. Spillet med den lille bold gik hurtigt helt i blodet på ham, og allerede tidligt begyndte han at drømme om at blive træner. Så kom der nogle år, hvor han prøvede andre ting, og træner-drømmen gled lidt i baggrunden, men da han var midt i 20’erne, flammede den op igen. - Jeg tænkte, at hvis jeg skulle nå at gøre alvor af min lyst til at blive golftræner, var det ved at være tid. På det tidspunkt opfyldte jeg dog ikke helt kravene til at starte på træneruddannelsen – på det tidspunkt skulle man have under 4 i handicap og derudover også have spillet et vist antal turneringer med et bestemt resultat – men

I to år knoklede Nicolai Klindt Jørgensen løs med golfspillet, og det gav pote. Han blev rigtig dygtig og kom ind på træneruddannelsen – med CGC som læreplads. Selve golftræneruddannelsen foregår i Ikast, hvor man er på internatophold fra mandag til torsdag i vinterens skoleperioder. Hvor træneruddannelsen før var mere snævert fokuseret på selve golftræningen, er den i dag en mere allround uddannelse, og der er indbygget en akademiøkonom-uddannelse i oplevelsesøkonomi i den. På skoleskemaet står der blandt andet reparation og shopdrift, boldflugtslovene, elektroniske hjælpemidler, psykologi, pædagogik, coaching, træningsprincipper, anatomi, fysiologi, biomekanik og selvfølgelig træning af alle slags spillere. Nicolai Klindt Jørgensens bredere uddannelse passer godt til den nye organisation i Esbjerg Golfklub, hvor man ikke længere ”kun” er træner eller ”kun” administrativ medarbejder, men hvor alle gerne skal kunne eksempelvis betjene skranken og hjælpe til med at få et godt flow i klubben. Så selv om Nicolai Klindt Jørgensen primært skal være træner i klubben –

i modsætning til Johannes Eriksen, som mest har opgaver som manager nu – skal han også indgå i andre af de daglige funktioner. Det fortæller Johannes: - Nicolai kan nogle ting, som Ben og jeg slet ikke er uddannet i med vores gamle golftræneruddannelse, og det skal vi da helt sikkert udnytte. Hele måden at drive golfklubber ændrer sig i de her år, og her har vi i Esbjerg Golfklub også valgt at få en ny struktur, hvor funktionerne rækker mere ind over hinanden. Selv om Nicolai især skal stå for træning, skal han ligesom os andre også være lidt en blæksprutte, der godt kan tage sig af spillere ved skranken eller hjælpe til ved en turnering. Det er sundt for klubbens sammenhængskraft og servicen i klubben, men det er også en anden og mere tryg tilværelse for træneren. Hvis man går tilbage i tid, var de fleste træner assistenter kun ansat i syv måneder om året, hvor der var brug for dem, og så måtte de have et andet job i årets øvrige fem måneder. I Esbjerg Golfklub har vi valgt at fastansætte vores trænere på fuld tid hele året, men til gengæld må man også have andre funktioner end at undervise. Hele filosofien er jo, at hvis vi er tre – Ben, Nicolai og jeg – kan vi meget mere end to, og vi kan bakke hinandens arbejde op, siger Johannes Eriksen.

Tæt samspil med juniorudvalget I første omgang skal Nicolai Klindt Jørgensen dog i gang med at bygge en kundekreds op blandt medlemmerne. Han skal have klubbens medlemmer til at booke træning hos ham, og han vil blandt andet få en del at gøre med de ny indmeldte medlemmer og klubbens juniorer, forklarer Johannes Eriksen med et smil: - Jeg er sikker på, at Esbjerg Golfklubs medlemmer nok skal tage godt imod Nicolai. Helt sikkert. Men samtidig er der jo mange ”erfarne medlemmer ” i sådan en klub som vores, og de kender Ben og jeg indgående efter mange års træning og skifter måske ikke lige over til sådan en ung mand – som tilmed taler fynsk og er flyttet hertil fra Sjælland. Derfor er det klart, at den bedste måde for Nicolai at komme ind i klubben på, er gennem de nye medlemmer som træner. Men selvfølgelig er alle andre er naturligvis også velkomne til at booke ham, siger Johannes Eriksen. Han ser også gerne, at Nicolai Klindt Jørgensen kommer til at spille en vigtig rolle for juniorspillerne. Her er tiltagene i dag båret af de stærke, frivillige kræfter i juniorudvalget, og det kører rigtig godt i disse år. Kobles der så yderligere en lønnet medarbejder fra klubben på juniorarbejdet, vil der skabes en stabilitet, som der ikke lige rokkes ved, hvis en hårdtarbejdende ildsjæl pludselig vælger at stoppe i udvalget. - Juniortræningen vil også være en vigtig del af Nicolais arbejdsopgaver her fra starten, for selv er jeg nødt til at trække mig på grund af alle de andre ting, der ligger i managerdelen. En ny mand vil også være en anledning til at ryste juniordelen godt og grundigt og sige: Hvad kan vi? Hvad skal vi? Juniorarbejdet kører rigtig godt i øjeblikket, og vi har en dygtig og engageret

formand for juniorudvalget i Linette. Men ildsjæle bliver ikke ved for evigt, og det er godt at stå rustet til den dag, hvor de nuværende frivillige i udvalget ikke længere ønsker at deltage. Vi har gennem årene oplevet alt for mange dyk på juniorområdet, når en ildsjæl eller to stoppede, og alt pludselig gik i stå i en periode, og den slags ”huller” kan en engageret medarbejder være med til at forhindre, siger Johannes Eriksen.

Sådan er han som træner Men hvad er det så for en træner, der gemmer sig inde bag Nicolai Klindt Jørgensens venligt smilende ansigt og charmerende fynske sprogtone? Det synes han selv er lidt svært at svare på, men nogle stikord kunne være, at han er engageret, konkret, kommunikerende og ikke tror på noget ”quickfix”, men på det lange seje træk, når det kommer til golftræning:

- Jeg er måske lidt firkantet, forstået på den rigtige måde. Det, mener jeg, er en god ting som underviser. Når jeg underviser, bruger jeg det meste af første lektion på at forklare, hvad vi rent faktisk arbejder hen imod, og hvordan vi kommer derhen. Og det kommer man typisk ikke på en uge eller 14 dage, men kræver, at man er villig til at gå ind i et forløb. Der er ingen sportsgrene, hvor der kan komme én og fortælle dig på 20 minutter, hvad du skal gøre, og så kan du gøre det. Det kan ikke lade sig gøre, slår Nicolai fast. - Dermed ikke være sagt, at vi ikke godt kan se på nogle ting, som kan virke lige her og nu, hvis man for eksempel står foran en turnering, eller man har et akut problem. Men min tankemåde er, at man ikke kan sige ”Jeg får lige et quickfix, inden jeg skal spille mod min ærkerival i morgen”. For problemet er, at det måske ikke

virker i morgen. Så man skal være villig til at investere noget tid i sin golftræning, hvis man skal have det til at virke. Til gengæld tror jeg på, at så kan alle lære at blive gode til golf. Det er ikke umuligt, men det er svært og kræver tålmodighed, siger Nicolai Klindt Jørgensen og skynder sig at tilføje: - Nu skal jeg så heller ikke skræmme flere væk end højest nødvendigt. Jeg tror egentlig, jeg er ganske rar som træner. Rar og retfærdig, ler han. Efter en lidt hård start på året, med den store flytning fra København til Holsted, og hvor han desuden var igennem en hård periode, fordi han oplevede den store sorg at miste sin mor, er Nicolai Klindt Jørgensen nu ivrig efter at komme i gang i Esbjerg Golfklub. Da Årsskriftets journalist møder ham sidst i februar, nærmest tripper han for at begynde at træne – og også lære Marbæk og Myrtue rigtigt at kende. - Indtil nu har jeg faktisk kun prøvet at spille de første seks huller på Myrtue. Og det var under julefrokosten i december og i silende regn. Banen lå praktisk talt under vand, men det var nu sjovt alligevel, og den virker god. En anden ting, jeg ikke kunne lade være med at bemærke, var, at selv sådan en dag med øsregnvejr, var der masser af biler på parkeringspladsen herude. Der er virkelig en god opbakning i Esbjerg Golfklub, kan man mærke, og folk er også meget stolte af deres gamle, flotte golfklub med de lækre baner – og med god grund. Den der stemning af stolthed og engagement minder mig om min gamle klub, Sct. Knuds Golfklub i Nyborg, der også er en af Danmarks ældste klubber. Den åbnede i 1954 som Danmarks 11. golfklub, og hvor Esbjerg jo var nummer tre, og de her gamle klubber har altså en særlig atmosfære, som jeg rigtig godt kan lide, siger Nicolai Klindt Jørgensen.

”Vi har ikke råd til, at juniorafdelingen falder sammen, når der i perioder ikke lige er nogen medlemmer, som brænder for juniorområdet og vil gøre et frivilligt arbejde. I de perioder har vi problemer med at få juniorer ind, og så dykker det hele, og det håber vi at kunne undgå fremover, blandt andet med Nicolais hjælp.” Johannes Eriksen

SPIL BANEN, SOM DEN ER Denne regel, og ikke mindst principperne bag den, er meget vigtig. Vi siger det lige en gang til: Spil banen, som den er, og som du finder den. Det betyder meget enkelt, at du ikke må flytte, knække eller bøje noget voksende, noget defineret som fastsiddende, integreret i eller afgrænsende banen for, at du bedre kan se bolden, se hvor du skal slå hen, tage opstilling på vanlig vis eller svinge, som du gerne vil.

Lad os tage et par eksempler: Din bold ligger på banen, men meget tæt ved en hvid out-of-bounds pæl. Pælen er i vejen for dit tilbagesving, så du tænker - kan jeg ikke lige fjerne den inden slaget. Jeg skal nok sætte den på plads igen! Den går ikke Granberg.

Der er dog (heldigvis) visse undtagelser. Gør dig selv den tjeneste og klik ind på den fulde ordlyd. Her vil du under punkt 8.1a finde en liste over de handlinger, som ikke er tilladte, og under punkt 8.1b dem, som du godt må udføre.

Handlinger, som ikke er tilladte: •

• • •

Flytte, bøje eller brække Flytte en løs naturgenstand eller en flytbar forhindring i position Ændre på banens overflade Fjerne eller nedpresse sand eller løs jord Fjerne dug, rim eller vand

På samme måde findes der en lang række ting man faktisk godt må. Det kan du læse mere om i Golfreglerne.

Regel8 32

BOLD SPILLET SOM DEN LIGGER... Hvordan skal man forholde sig, hvis ens bold, som har ligget stille, bliver flyttet (eller løftet) af den ene eller anden grund?

En kendsgerning eller så godt som sikkert betyder mere end muligt eller sandsynligt. Det betyder enten, at:

Først skal det sikres, at den faktisk flyttede sig. Bid mærke i følgende formulering. Den bruges også i andre sammenhænge i reglerne f.eks. til at afgøre, hvorvidt en bold er havnet i et strafområde eller unormale baneforhold.

•

Der er fuldbyrdet bevis for, at hændelsen skete med spillerens bold, f.eks. hvis spilleren eller andre vidner har set det ske, eller

•

Selvom der er en meget lille grad af tvivl, så viser alle rimeligt tilgængelige oplysninger, at der er mindst 95% sandsynlighed for, at hændelsen skete.

Det skal være: En kendsgerning eller så godt som sikkert, hvilket betyder mere end muligt eller sandsynligt. Definition: ”Kendsgerning eller så godt som sikkert”. Den normale måde at afgøre, hvad der skete med en spillers bold – f.eks. om bolden ligger stille i et strafområde, om den flyttede sig eller, hvad der fik den til at flytte sig.

“Alle rimeligt tilgængelige oplysninger” omfatter al information, spilleren kender, og al anden information denne kan få kendskab til med rimelig anstrengelse og uden unødig forsinkelse.

Hvis din bold ligger stille, og derefter bliver flyttet af naturkræfter såsom vind eller vand, skal du normalt spille den fra dens nye sted. Hvis din bold, der ligger stille, bliver løftet eller flyttet af nogen som helst eller af en ekstern påvirkning, før slaget udføres, skal din bold genplaceres på dens oprindelige sted. Du skal være forsigtig, når du er i nærheden af en bold, der ligger stille. Hvis du forårsager, at din egen bold eller din modstanders bold flytter sig, får du normalt en straf (undtagen på greenen).

Regel9 33

NICOLAI TINNING TRÆNER I ESBJERG PÅ SIN VEJ MOD STJERNERNE

Som søn af Steen Tinning og med barndommens årlige sommerferieophold hos Arne og Ellen i Esbjerg, var det naturligt for Nicolai Tinning at vælge sin fars fætter Ben som personlig træner. Derfor kører det unge stjernefrø nu fra Humlebæk til Esbjerg en gang om måneden. Den 26-årige prospillers karriere har fuld drøn på, og han elsker det. Men fortæller også åbent om, at hverdagen som professionel kan være hård.

Blå bog – Nicolai Tinning Nicolai Tinning er født i 1992 som barn af Anne og Steen Tinning. Steen Tinnings far hedder Svend og er bror til Arne Tinning. I alt var de syv børn i den søskende flok. En anden bror, Per Tinning, blev far til Iben Tinning, som er en af Danmarks dygtigste kvindelige golfspillere, og som altså er kusine til Ben og Steen. I 2013 kom Nicolai Tinning på herrelandsholdet for golf, og i august 2014 turnede han professionel, i en alder af 21 år. I 2015 vandt han ECCO Tour-turneringen Danæg PGA Championship på Skoldenæsholm Golf Center Igen i 2018 vandt han ECCO Tour, som dette år blev afholdt i Esbjerg Golfklub. Han har vundet otte junior/ynglinge turneringer, og i 2014 vandt han BMW KGC Masters i Kolding Golf Club. Som amatør opnåede han en 22. plads ved det individuelle EM og en 27. plads ved DM slagspil. Som landsholdsspiller er han bl.a. blevet nr. 5 ved EM for hold i Silkeborg, nr. 11 ved EM for hold og nr. 33 i British Amateur. Målsætningen er, at Nicolai skal spille Masters i år 2025.

Han har lige sat sig i bilen på Sønderhedevej i Esbjerg med kurs mod Sjælland. Om tre timer er han hjemme ved kæresten i Humlebæk. Om fire dage flyver han over til sine forældre – og golfbanerne – i Florida. Og om få måneder går han rundt i grønne omgivelser i Emiraterne og Kina og den slags steder. Men lige nu kører han gennem Marbæk, mens han bruger køreturen på at give et telefoninterview til Årsskriftet i Esbjerg Golfklub. Veloplagt og i højt humør. Også selv om dagens træning med Ben Tinning igen i dag bød på frustrationer omkring de der arme, som driller ham: - I dag har vi stået og trænet på, at jeg skal strække mine arme mere ud, når jeg svinger igennem. Jeg hiver mine arme lidt for meget til mig, og så er der en tendens til, at bolden går for højt op. Så vi har arbejdet rigtig meget med at få hænderne og armene strakt noget mere. Det lyder simpelthen så simpelt, og det er det i bund og grund også, men jeg har så svært ved det. Når du har spillet på en måde i 17 år, er det ikke noget, du bare lige ændrer, ler Nicolai Tinning Umiddelbart lyder han som enhver anden golfspiller i Esbjerg Golfklub, der lige er kommet fra træning. Noget driller, man prøver og prøver, men det virker stadig ikke. Ben hjælper. Man knokler. Lige så stille ændrer det sig, men man kan ikke forstå, at det kan se så let ud, men være så bøvlet. Og på en måde er Nicolai Tinning også en elev som alle andre. Og så alligevel ikke. For den 26-årige søn af Steen Tinning er ved at følge i sin fars fodspor med en professionel karriere i golf, og han har allerede mange imponerende resultater bag sig – senest på vinderskamlen under Ecco Tour i Esbjerg sidste år. Og når han hver måned drager tværs over landet og tilbringer nogle dage i Esbjerg, er det ikke kun fordi, at Ben

Tinning er sød og rar og fætter til hans far. Det er også, fordi Nicolai Tinning oplever, at lige præcis træningen hos Ben i Esbjerg kan give ham dét, der skal til, i forhold til hans spirende internationale karriere. - Jeg blev pro i slutningen af 2014, og i hele min prokarriere har jeg fået træning af Ben. Jeg kan enormt godt lide den struktur, han har, og hele den måde, han griber det an på. Det er faktisk lidt sjovt, for forleden kom en mand hen til mig ude i klubben i Søllerød og havde et forslag til en træner, han kunne anbefale. Men jeg svarede bare ”Jeg træner med Ben”. Det er det helt rigtige for mig, siger Nicolai Tinning.

Ben ved hvad jeg står i Ben Tinnings far og Steen Tinnings far er brødre, så de to er fætre. Og Nicolai bruger også udtrykket ”fætter Ben”, selv om der reelt er tale om hans fars fætter. Nicolai er ikke i tvivl om, at det tætte familiebånd også gør noget særligt ved træningen, og at Ben lige går skridtet videre med ham. Desuden er der en særlig forbindelse mellem de to, fordi Ben Tinning også selv har været pro og har oplevet det samme, som Nicolai står i nu. - Man kan selvfølgelig sagtens være en god golftræner, selv om man ikke har spillet professionel golf. Men når man selv har været spillende pro, er der bare lige det der ekstra indblik hos dem, som selv har prøvet at leve af det. Det er ligesom, når man siger til en cancerpatient ”Årh, hvor er det forfærdeligt. Jeg kan godt sætte mig ind i, hvordan du har det.” Men nej, det kan jeg altså ikke, før man har prøvet det selv. Ben HAR ligesom været ude på touren selv, og han ved, hvordan det foregår og hvordan det er, når man skal ud og hente sponsorer og økonomi, og tingene skal køre på en bestemt måde for at gå op i en højere enhed. Så det er et megastort plus, og jeg har på en eller anden måde bare en større naturlig respekt for ham, fordi han selv har oplevet det. Hans råd er ikke bare bygget på ren teori og træning i et træningslokale, siger Nicolai Tinning. Helt fra han var lille, er Nicolai Tinning kommet i Esbjerg og i Esbjerg Golfklub. Som barn var han nemlig hvert år en uge på sommerferie hos Ellen og Arne Tinning i Esbjerg.

”I min verden er Marbækbanen uden tvivl en af Danmarks tre bedste golfbaner. Mine egne to favoritbaner i Danmark er dem i Esbjerg og Silkeborg. Den måde, Marbækbanen er designet på, hvor man går rundt ude i ingenting – uden huse eller mennesker i nærheden – og så med den der kæmpe naturoplevelse og hullernes forskellige særpræg. Så kommer man forbi fem huller, der ligger i det åbne. Så kommer der lige to huller inde blandt nogle træer. Det er helt fantastisk, og så har chefgreenkeeper Morten bare holdt den i en vanvittig god stand de sidste mange år.” Nicolai Tinning

- Det var den bedste uge hver sommer. At komme over som feriebarn hos Arne og Ellen. Det var virkelig hyggeligt. På det tidspunkt var Arne cheftræner i Esbjerg Golfklub, så samtidig blev jeg ”opdraget” godt, mens min golfinteresse spirede frem. Som barn af en af Danmarks største sportsstjerner havde Nicolai Tinning ikke kunnet undgå at stifte temmelig meget bekendtskab med golfspillet. Der var dog ingen pres hjemmefra. Hans valgte selv, at han ville spille golf, og da han blev meldt ind i Søllerød Golfklub som niårig, var han ikke mere eller mindre end de andre juniorspillere. Og heller ikke fuldstændig grebet af sporten endnu.

Men så kom han på efterskole. - Jeg tog et år på Oure Idrætsefterskole efter 9. klasse, dér skete der noget. Jeg blev virkelig bidt af golfen. Jeg kan huske, at vi blev delt op i hold, og jeg havde et handicap omkring 4,5, men mange havde et endnu lavere handicap. Men det lykkedes mig at komme på eliteholdet på efterskolen, og dér gik op for mig, at det var det her, jeg gerne ville, siger Nicolai Tinning.

Første kølle i dåbsgave

”Jeg ser mange venner og bekendte, som begynder at falde fra med golf i de her år. Jeg tænker, om en del af grunden kan være, at de ikke har fået den samme indstilling med hjemmefra, som jeg har. At når man giver sig i kast med nogle ting, så gør man det færdigt, eller også lader man helt være. For det er åndssvagt at spilde tid på at gøre noget halvt. Det er noget af det mest fantastiske, mine forældre har lært mig.” Nicolai Tinning

Hjemvendt fra efterskolen kunne han pludselig ramme en golfbold ordentligt. Så tog det hele fart. Fodbold og badminton, som han ellers også havde dyrket, blev lagt på hylden, og den unge Tinning tunede sit fokus ind på golf. Han trænede og begyndte at spille turneringer, imens han dog tog en handelsuddannelse ved siden af. Blandt andet vandt han som 18-årig Rudersdal Open i 2011. Året efter kom han på herrelandsholdet. I 2013 vandt han den danske amatørrangliste, Titleist Ranglisten, og i 2014 vandt han BMW KGC Masters i Kolding Golf Club. Sideløbende vandt også otte turneringer for juniorer og ynglinge. En ny Tinning var trådt op på scenen. Oplevede du på det tidspunkt, at der var et forventningspres forbundet med at hedde Tinning til efternavn? Eller glædede du dig bare over, at du måske havde fået et godt sving med i generne?

- Der er ingen tvivl om, at man selvfølgelig mærker det, når man er født ind i vel nok Danmarks største golffamilie. Jeg fik sågar min første golfkølle i dåbsgave, så da jeg var lille, lærte jeg ikke at gå med en gåvogn ligesom andre børn. Jeg lærte at gå ved at støtte mig til en lille golfkølle. Så det har da fyldt meget, men det har altid været på den positive måde. Jeg har trænet enormt meget, men selvfølgelig tænker jeg da også over, om generne også har spillet lidt ind. Min kæreste er international dressur-rytter, og her taler man jo meget om at fremavle gode føl. Så der kan måske godt være lidt om, at det samme gælder for mennesker. At jeg er søn af en ikke helt dårlig avlshingst, ler Nicolai Tinning. Noget, han med sikkerhed har fået af sine forældre – og især sin far – er opdragelsen til at kæmpe for sine resultater. De har ikke villet bestemme, hvad han skulle, men når Nicolai Tinning er kommet og har fortalt om et mål, han havde sat sig, blev det bakket 110 procent op. Og snakket ærlig snak, hvis sønnike undrede sig over, at der ikke skete fremskridt hen mod målene.

- Hvis jeg har meldt ud, at jeg gerne ville på Challenge Touren, så har min far engageret sig i det og er kommet med forslag. Men han har så også kommenteret på det, hvis jeg har ligget på den lade side, og resultaterne derfor ikke er kommet. Så har han også været fuldstændig åben og ærlig omkring det og har sagt ”Prøv at høre her, du træner bare ikke nok. Længere er den ikke.” Det sætter jeg stor pris på, siger Nicolai Tinning. Mens Nicolai var lille, var hans far heller ikke typen, der lod ham vinde for at give ham en succesoplevelse. - Min far sagde: ”Jeg tryner dig i en hver sportsgren. I alt, hvad du overhovedet kan tænke dig til. For den dag du så slår mig, den dag du vinder over mig, der ved du, at du har fortjent det.” Og det gjorde han så. Det er klart, at da jeg var fire år, var det ikke sådan, at han lavede en glidende tackling på mig i fodbold, men der var heller ikke det der curling-noget med at lade mig tro, at jeg var meget bedre, end jeg reelt var. Nogle forældre siger jo ”Nej hvor flot lille Egon. Det var et flot golfslag”,

men det er jo ikke, for helvede. Man bør i stedet sige ”Godt, lille Egon, der slog du til bolden. Hvordan kommer vi videre herfra?” siger Nicolai Tinning. Og han husker det. Tydeligt. Den dag, han første gang slog sin far i golf. Han husker hvor, han husker hvordan, og han kan helt tydeligt genkalde sig sit eget spil og sin spillestil den dag. For det var stort.

Over 200 rejsedage om året Men Nicolai Tinning har også lært meget bare ved at se på sin far. Steen Tinnings imponerende golfkarriere satte han punktum for, da Nicolai var 11 år gammel, men også herefter blev han ved med at vise, at man når langt, hvis man giver sig fuldt ud for et mål. - Det, jeg beundrer min far for, er det her med, at han bare bliver ved. Hvordan han kan blive ved med at æde sig selv. Virkelig sætte alt ind på at nå hele vejen, også selv om det gør ondt. Da han var 47 år, satte han sig for at træne til en ironman. Derfor trænede han op mod 15 gange om ugen, skiftevis løb, svømning, cykling og styrketræning. Det vil sige minimum to gange om dagen havde han et træningspas, og nogle gange havde han tre eller fire træningspas på en dag. I dag har han gennemført en ironman fire gange. Tænk i en alder af 47 og sætte sig for man vil gennemføre en ironman og så endda i en så god tid som overhoved muligt, så man bliver nød til at træne op mod 15 gange om ugen. Det har jeg den dybeste og største respekt for. Nicolai selv er også ihærdig med sin træning. Han er ikke kommet sovende til sin succes, og han ved, at han hele tiden må yde sit maksimale for at holde niveauet, så både sponsorerne og han selv er tilfreds. Ud over træningen hos Ben Tinning i Esbjerg, får han træning af Christian Post fra hjemmeklubben i Søllerød, og han har han sin mentaltræner, Rasmus. At rejse rundt på Challenge Touren eller Europatouren som pro-spiller er en speciel tilværelse, hvor han i år kommer til at spille cirka 25 turneringer, hvilket betyder et sted mellem 200 og 250 dage i udlandet i løbet af året. Turneringerne er altid fra torsdag til søndag, og nogle gange når han hjem til sin kæreste i Danmark søndag aften eller mandag og har lige et par dage. Andre gange flyver han direkte videre til næste land og næste turnering. - Heldigvis er jeg lidt sådan en enspænder, som godt kan lide at rejse alene til turneringerne, og som godt kan lide at bo alene og være alene rigtig meget af tiden. Det har jeg det faktisk bedst med. Jeg befinder mig godt i mit eget selskab og nyder den side af golfen, og så kan jeg gå lidt ind i mig selv og koncentrere mig om at lave det her stykke arbejde. Men det er også nødvendigt at have det sådan, for selv om vi nogle gange er nogle stykker fra Danmark, der

går ud og spiser sammen under en turnering, er det jo en ”hver mand sin kamp”-sport. I sidste ende er det dig mod de 155 andre, og du er helt alene, og det hele afhænger af dig. Leverer du ikke, er der kontant afregning ved kasse 1. Det er der mange, der har knækket halsen på. Selv har jeg ligesom mentalt fundet en vej i det, og jeg kan godt lide det med, at jeg selv er herre over det, og at det er helt op til mig at præge, hvad der sker, siger Nicolai Tinning.

Bagsiden af gallafesterne Når det er sagt, så indrømmer Nicolai Tinning også, at golftilværelsen langt fra er en dans på roser. Han kan også blive rigtig frustreret ind i mellem, og rigtig træt af golf. Træningen kan hænge ham langt ud af halsen, enten fordi han skal stå på en drivingrange i seks timer, selv om det er minus fire grader, eller fordi svinget bare ikke fungerer. Eller han kan være sur og frustreret, fordi han spiller dårligt i turneringerne. - Når andre ser den her pro-verden udefra, ser de jo kun toppen. På Instagram og Facebook ser det hele så lækkert ud, og vi bliver hentet i Mercedes’er eller BMW’er og inviteret på store gallamiddage og så videre. Men det er jo kun to procent af det. De 80 procent er den træning, hvor jeg bare står og høvler bolde, og halvdelen af gangene er jeg ved at blive sindssyg og tror næsten, jeg er ved at blive skizofren, fordi jeg står og snakker så meget med mig selv og bliver så sur på mig selv, når det ikke lykkes, ler Nicolai Tinning. Han kan også blive misundelig, når han sidder på et hotelværelse i en fremmed by og ser billeder af vennerne, der går rundt og har det sjovt derhjemme, mens han selv er eddikesur efter en dårlig match. Det kan godt ”trykke mange steder”, som han udtrykker det, for der er heller ikke lige nogen til at give et kram. - Er der én turnering, hvor jeg ikke lige spiller godt, så er det okay. Det går også med to dårlige i streg. Men når det begynder at være i perioder, hvor spillet bare ikke fungerer, og man ikke laver resultater, så kan det godt begynde at blive barsk. Så begynder jeg at få de her tanker med ”Jeg dur ikke til det her, og hvad kan jeg egentlig ud over at spille golf? Jeg kan ingenting!”. Jo, jeg har jo en handelsuddannelse fra handelsskolen, men i virkeligheden kan jeg jo ikke så meget andet end golf. Men så må man hive sig selv op, for sådan går det ikke at tænke, og jeg kan heller ikke være bekendt over for Camilla og de andre derhjemme, hvis jeg ringer og lader det hele komme ud over dem i telefonen, siger Nicolai Tinning. - Jeg har selv valgt det her liv, og det er jo fantastisk på rigtig mange punkter. Så det går ikke at gå og være sur 6-7 timer efter en runde golf. Hvis jeg kommer til at spille golf de næste 30 år af mit liv, så vil jeg spille flere hundrede dårlige golfrunder, og så bliver det godt nok for mange timer af ens liv, man skal gå og være sur.

Og lige så træt jeg kan være af det nogle gange, lige så fantastisk er det jo, når det lykkes. Det er en sindssyg følelse, når man har slået 155 spillere. Når man er den bedste af 156, ikke? Kan man bare få én af den slags oplevelser om året, så kan man klare meget. Det er jo heldigvis ikke ligesom et fodboldhold, som skal vinde 30 kampe eller sådan noget, for at være i Superligaen. Jeg skal kun vinde en enkelt hist og her, ler Nicolai Tinning.

”Tillykke. Og bliv så bedre!” Hjemme i Danmark har han fundet et godt match i kæresten Camilla, som selv dyrker dressur-ridning på højt plan og tit er til stævner både i Danmark og Tyskland ved siden af sit krævende job i et stort IT-firma. Så hun har også drøntravlt og sidder ikke hjemme og triller tommelfingre og venter på Nicolai. Det er han glad for. Men tankerne kan godt strejfe i retning af fremtiden og familiestiftelse, når han går rundt og træner på alverdens golfbaner. - Jeg går ud fra, at på et eller andet tidspunkt inden for de næste ti år får jeg nok også børn. Så får man pludselig nogle, man skal tage sig af, og så vil man nok også gerne være med til fødselsdage og alle de her festlige ting. Men når man vælger et liv, som jeg har gjort, kommer det til at have mange konsekvenser for familielivet. Nu har jeg selv haft en far, der var væk stort set hvert år, når jeg havde fødselsdag, i de første mange år af mit liv. Og ikke at jeg har lidt nogen last, for jeg har verdens bedste far, men jeg kunne forestille mig, at det er meget hårdt at undvære de fødselsdage. Det er dog også noget, jeg selv må se i øjnene, når jeg har valgt det liv, jeg har valgt. For der kommer turneringerne altså i 1. række, hvis jeg vil tjene penge på det her. Så jeg ser det her som en spændende tid, som jeg må nyde nu her, hvor jeg ikke har børn, og hvor den eneste, jeg skal tage stilling til, er min kæreste, indtil vi får børn. Når Nicolai Tinning skal sætte ord på, hvilke øjeblikke der indtil nu har været de største i hans golfkarriere, nævner han først sin debut på Europatouren for tre år siden. Han husker helt tydeligt, hvordan han en morgen klokken 9 stod i solskinnet på banen i Himmerland og skulle slå det første slag på Europatouren. Der var et VIP-telt så stort, at det strakte sig over alle 150 meter, fra tee til green. Folk spiste morgenmad ved teltet, det var et par-3-hul, og Nicolai slog med et ottejern. Han husker alle detaljer helt tydeligt, og det var en kæmpestor og uforglemmelig oplevelse. Så nævner han også den dag i 2015, da han første gang vandt Ecco Touren og pludselig stod med en check på 67.000 kroner på i armene. Og anden gang han vandt Ecco Tour, i Esbjerg i 2018. - Det er klart, at nu hvor jeg er kommet i Esbjerg i hele mit liv næsten, så er Marbækbanen sådan lidt min anden hjemmebane. Så da jeg vandt Ecco Tour i Esbjerg i august, er det klart, at det var en kæmpeoplevelse. At

få lov at spille Made In Denmark igen, men også at få lov at vinde i Esbjerg, på Bens hjemmebane, hvor han er opvokset, og hvor Ben også stod og så det. Det var så stort. Esbjerg Golfklub jublede og festede da også så meget for Nicolai Tinning, at det var tydeligt, at mange så ham som ”en af klubbens egne”. Nicolai Tinning smiler, da han kommer i tanke om, hvordan ”fætter Ben” reagerede på det hele midt i jubelen. - En meget sjov detalje, som jeg aldrig glemmer fra den dag, var, da jeg kom hen til Ben Tinning efter sejren. Ben er fantastisk, men også meget kontant og nede på jorden. Eller måske bare, hvad nogle ville kalde en ”typisk jyde”. I hvert fald kommer jeg hen til Ben efter at have vundet, og det første han siger, efter at have sagt tillykke, er ”Prøv at høre her. Når du skal spille Made In

Denmark her om en måned, er det der bare ikke godt nok. Hvis du skal gøre dig nogen forhåbninger om at være med, så skal vi i gang med at træne.” Og jeg havde det sådan ”Okay, Ben, men jeg har lige vundet for otte minutter siden. Lad mig lige få hænderne ned.” Men det er jo præcis det, jeg godt kan lide ham for. Han vil hele tiden have mere. Det sætter jeg rigtig stor pris på, siger Nicolai Tinning. Han er nu nået et godt stykke tværs over Jylland, mens vi har snakket. Væk fra Marbæk, hjem til Camilla i Humlebæk. To dage har han der, før han flyver til Florida, og det hæsblæsende liv fortsætter. Med optageudstyr i kufferten, så han kan sende film af sit spil hjem til Ben og få feedback. Og med planer om at give sin far tæsk på golfbanen. For han har stadig en hel del år at tage revanche for dér.

Lokal ekspertise. Global rækkevidde. Uanset hvor du driver din forretning, er kravene til rådgivning det samme. Vores eksperter kombinerer lokal viden med global rækkevidde, så det styrker din gennemslagskraft præcis der, hvor du er. Se mere på deloitte.dk Dokken 8, 6700 Esbjerg, tlf. +45 79 12 84 44

DIN OFFSHORE LEVERANDØR

En stærk partner! p Shop Vi er din One Sto

Høgholm A/S er en moderne dynamisk el-virksomhed. Dette kommer vores kunder til gode gennem: • En høj kvalitet i alt vores arbejde. • Stor fleksibilitet. • Konkurrencedygtige priser.

har brug for det… – hvor og når du

Arbejdstøj Profiltøj Fodtøj Værnemidler Faldsikring Overlevelsesudstyr

Vores kundekreds er alsidig og omfatter virksomheder, den offentlige sektor, boligforeninger samt private husstande. Vi dækker Esbjerg og Varde kommuner. Service og kvalitet til aftalt tid - dette er det vi lever af!

www.hogholm.dk

Søger du en el-installatør med ovenstående kvaliteter, så kontakt os for mere information samt et godt og uforpligtende tilbud

comtecint.dk 7512 0930 carlbacks.dk 7515 1177

Med brugen af de nyeste værktøjer og teknologier, kan vi tilbyde vores kunder en optimal løsning i forbindelse med alle typer el-installation.

Høgholm A/S

Dornen 4, Tarp · 6715 Esbjerg N · Tlf. 75 16 77 55

EGK Erhvervsklub Golfsporten har bidt sig fast i det danske erhvervsliv. Mange aftaler knyttes sammen via miljøet, i og omkring golfklubberne og netværk skabes med udgangspunkt i lidenskaben for golfsporten. EGK Erhvervsklub er et initiativ, der arbejder for at styrke netværket mellem erhvervsfolk og samtidig yde støtte til junior- og elitearbejdet i Esbjerg Golklub. Som medlem af EGK Erhvervsklub bliver du og din virksomhed en integreret del af et netværk, hvor du får mulighed for at bakke op omkring en række ekstraordinære initiativer, der har til formål at styrke udviklingen af elitespillere. Udover de forretningsmæssige fordele ved medlemskabet sender man også et kraftigt signal om, at virksomheden støtter udviklingen af elitearbejdet i Esbjerg Golfklub. Men der er også en række konkrete modydelser i form af bla.: • • • • •

Navn+logo på sponsortavle i klubben Klubtrøje med logo Deltagelse i forskellige attraktive arrangementer Deltagelse i Elite-Am Årlig golfudflugt

Formål Erhvervsklubben i Esbjerg Golfklub har til formål at yde støtte til junior- og elitearbejdet i Esbjerg Golfklub Medlemskab og kontingent Ønsker du at blive medlem af EGK Erhvervsklub, koster det et årligt kontingent på 7.500 kr. + moms. Medlemskabet er ikke personligt, så netværksarrangementerne kan derfor benyttes af alle ansatte i medlemsvirksomheden. Fordeling af midler til junior- og elitespillerne Der er et tæt samarbejde mellem Sportsudvalget i Esbjerg Golfklub og Bestyrelsen i Erhvervsklubben. Midlerne fordeles fortrinsvis efter forud given indstilling fra Sportsudvalget og kan ydes til f.eks disse aktiviteter: • • • •

Træningslejre i ind- og udland Træningssamlinger Spilledragter Udstyr (eks. bolde til turneringer)

Kontakt info@egk-erhvervsklub.dk Mere information kan findes på www.egk-erhvervsklub.dk

EGK Erhvervsklub

FORBEREDE SIG TIL OG UDFØRE ET SLAG Når man udfører et slag, skal det være et reelt slag og ikke en skubben eller skraben til bolden.

Hvis den flytter sig, efter man er påbegyndt sit tilbagesving

Det er fortsat ikke tilladt under slaget at forankre køllen til kroppen, hverken direkte eller indirekte.

Hvis den falder ned ad tee’en

Her er en nyhed: Hvis du under udførelsen af et slag kommer til at ramme bolden mere end én gang, er der kun slået et slag, og der er ikke længere straf. Normalt må man ikke slå til en bold, der bevæger sig. Sker det i hulspil, tabes hullet. I slagspil tæller slaget og der skal tillægges 2 strafslag. Der er dog 3 situationer, hvor det er straffrit at slå til en bold i bevægelse:

Hvis bolden bevæger sig i vand - i de nye regler udvidet til også at omfatte midlertidigt vand. Råd og Hjælp: Det er ikke tilladt at give råd til nogen anden, som spiller på banen, og det er ligeledes forbudt at spørge om hjælp fra andre. Hvis du er så heldig at have en caddie, må denne dog godt spørges om og give hjælp. Det samme gælder, hvis du spiller med en partner.

Regel 10.1 fortæller hvordan man udfører et slag og flere handlinger, som ikke er tilladte, når dette udføres. Et slag udføres ved at slå reelt til bolden med køllehovedet. Den grundlæggende udfordring er at kontrollere bevægelsen af hele køllen ved at svinge køllen frit uden at forankre den.

Regel10 44

BOLD I BEVÆGELSE RAMMER TILFÆLDIGT... En lidt lang og kedelig overskrift til en regel, men på den anden side, vi bliver jo nødt til at vide, hvordan vi skal forholde os, hvis sigtekornet er rustent, og vi rammer noget andet, end det vi håbede på. Her er der sket noget nyt. Tidligere fik du straf, hvis du ramte din egen golfbag med din bold, din caddie (som nu for alvor bliver sur), eller dig selv efter et slag i bunkeren, hvor bolden røg tilbage fra bunkerkanten. Straffen er gået fra 1 strafslag til nu pure frifindelse. Ikke længere straf for noget af dette. Du må dog finde dig i, at næste slag skal slås fra det sted, hvor bolden ender – med 2 undtagelser: Hvis bolden ikke blev slået fra greenen, og ender på en person (f.eks. i en lomme), dyr eller genstand (f.eks. en buggy), som var i bevægelse, må den ikke slås videre der-

fra, hvor den kommer hen. Ja, en sjælden situation, tænker du med rette. I stedet skal der tages lempelse. Et referencepunkt skal findes (dette er et nyt begreb, som du snart vil høre mere om), og bolden eller en erstatningsbold skal droppes inden for lempelsesområdet og også inden for samme baneområde (bunker, strafområde osv.). Hvis denne hændelse sker på green, skal bolden genplaceres i stedet for at droppes. Indrømmet, det blev lidt indviklet, så det er ok at læse det igen. Hvis det samme sker på greenen, men efter at bolden blev slået fra greenen, annulleres slaget. Hvis I f.eks. er to, der ved uopmærksomhed putter samtidig, og boldene rammer hinanden. I så fald skal bolden(e) genplaceres. Dog, hvis din bold rammer et markeringsmærke, en bold der ligger stille, flaget eller den person, der passer det, så tæller slaget.

Regel 11 dækker, hvad man skal gøre, hvis spillerens bold i bevægelse rammer en person, et dyr, udstyr eller hvad som helst andet på banen. Når det sker tilfældigt, er der ingen straf, og spilleren må normalt acceptere resultatet, uanset om dette er favorabelt eller ej, og spille bolden derfra, hvor den kom til at ligge stille. Regel 11 begrænser også en spiller mod at foretage handlinger for at påvirke, hvor enhver bold i bevægelse kunne komme til at ligge stille.

Regel11 45

Klubbens koryfæer

SØREN STEFFENSEN VANDT DM SOM 18-ÅRIG 46

Ingen havde troet, det kunne ske, og de danske aviser fandt de fede typer frem den historiske dag i 1972, da Danmarksmesterskabet blev vundet af en blot 18-årig knøs fra Esbjerg. Søren havde det i blodet, for også hans mor Ellen var ivrig golfspiller og lavede flotte resultater, og ingen var i 1970’erne og 1980’erne i tvivl om, at efternavnet Steffensen rimede på golf. Det gør det i øvrigt stadig. Først kan man ikke se det. Stuen i Kollektivhuset ligner en helt almindelig indbydende og hyggelig stue, og 90-årige Ellen byder velkommen og skænker kaffe i tynde, muselmalede kaffekopper og byder på kanelstang, som sønnen Søren har medbragt. Mor og søn sidder over for hinanden og taler om ”Lille Ellen”, som er henholdsvis oldebarn og barnebarn, og om at hun snart skal have en lillesøster. Man skal helt ind i stue nummer to, før det bliver afsløret. I hjørneskabet med glaslågerne, der står de. Side ved side, ikke pralende, blot konstaterende og fine og som et ydmygt vidnesbyrd. Den imponerende samling sølvtøj, som Ellen gennem mange år har vundet på golfbanerne. - Ja ja. Sådan var det jo. Man fik sølvtøj hver gang. Det er da fint, men så var jeg heller ikke bedre altså. Søren, du må også have en hel masse, hva’?, kommer det leende og afværgende fra Ellen. For de to i sofaen er ikke bare to rare og beskedne mennesker, der er mor og søn. De er to utrolig dygtige golfspillere, der var med til at tegne Esbjerg Golfklub i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne. Igen og igen nævnes navnene ”Ellen Steffensen” og ”Søren Steffensen” i avisartikler og turneringsresultater fra dengang, og når man ved det, ser man pludselig på dem på en anden måde. Sørens imødekommende og varme væsen har også rummet en fuldstændig psykisk balance og kontrol, hvor han var i stand til at lukke alt ude og fokusere alle tanker og koncentration ind på den lille hvide bold.

Og Ellens elegante hænder kan ikke bare gribe nænsomt om hanken på en fin kaffekop. De kan gribe resolut om skaftet på et golfjern og køligt smække en golfbold langt og præcist hen til hendes bestemmelsessted. Beskedenheden gjorde, at mor og søn lige skulle overtales lidt, før de indvilgede i interviewet. Det er jo så mange år siden nu, og hvem synes da, det er spændende at høre om dem, lød det først. - Og når jeg sidder og ser de professionelle verdensstjerner på tv i dag, så tænker jeg ”Hold kæft hvor var du dårlig dengang”, ler Søren Steffensen. Det passer bare ikke. For i så fald skulle man på én gang kunne være dårlig og samtidig med største ro slå den danske golfelite af banen, så samtlige landets sportsjournalister var ved at æde deres blyant i 1972. For sådan gik det for Søren. 18 år gammel overrumplede han det bestående golfdanmark i en grad, så han blev døbt ”gulddrengen”. Og historien om golffamilien Steffensen rækker en

senere Søren. Dem skulle jeg jo passe, men så kan jeg huske, at da Søren var blevet ét år gammel, sagde jeg ”NU vil jeg altså også til at spille golf!”. Og sådan blev det. Altså i første omgang i det små, for der var grænser for, hvor meget jeg kunne spille, mens børnene ikke var ældre. Men jeg husker lige så tydeligt, hvordan jeg stak af ud på banen i Nørreskoven, når Søren sov til middag. Eiler havde klinik i kælderen, hvor vi boede, og så måtte han lige have et øre på Søren, mens jeg fór ud i skoven og lige spillede 6-8 huller med mig selv, eller hvad jeg kunne nå.

generation endnu længere tilbage end Ellen – og såmænd også en generation længere frem end Søren.

Ud at spille når barnet sov Ellen trækker et gammelt gulnet sort/hvid-foto ud af bunken af fotografier og avisartikler på sofabordet. Det forestiller et sommerhus på Fanø. Det var Sørens farfar, og Ellens første mands far, Aage Steffensen, som lod det opføre i 1930’erne, og det var en vigtig brik for den golfkærlighed, der spirede frem i familien. - Aage Steffensen var ham, der havde Bødtkers Tømmerhandel inde i midtbyen, hvor plejehjemmet Strandby ligger i dag. Jeg nåede aldrig at lære ham at kende, for han døde desværre, inden jeg mødte hans søn, Eiler. Men han var begyndt at spille det her golf, og den interesse var smittet af på Eiler. Og ja, så smittede Eiler mig, smiler Ellen, som faktisk startede ud med at spille med sin afdøde svigerfars gamle køller, herunder en med træskaft. Eiler Steffensen – Sørens far – var tandlæge og ganske bidt af golfspillet. Han spillede både på Fanø i sommerhuset, hvor familien tilbragte et par måneder hver sommer, men også i Esbjerg Golfklub. Først i Stormgade på den såkaldte ”dyrskueplads”, hvor Esbjerg Golfklub holdt til frem til 1952, og siden på banen i Nørreskoven. Men derudover var Eiler også tosset med fodbold. Så sammen med sin bror drog han rundt og fulgte Esbjerg Fodboldklubs kampe i det ganske land i glansårene i 1960’erne, og hjemme gik Ellen som ”fodboldenke” og kedede sig ind i mellem lidt. - Vi havde fået to små sønner, først Peter og så to år

Ellen var blevet ramt. Golf-feberen var ikke længere kun forbeholdt Eiler, og tilmed viste Ellen sig at have gode evner for spillet. Hun gjorde det godt i klubberne både i Esbjerg og på Fanø, og hun begyndte både at få et stærkt socialt fællesskab med de andre i klubberne, ligesom hun begyndte at vinde mere og mere – og få flotte placeringer, når hun ikke vandt. I alt blev hun to gange klubmester på Fanø og to gange klubmester i Esbjerg. - Nu skal man så også huske på, at så mange kvinder var vi heller ikke dengang, og de fleste var ældre end mig. På den måde var det lidt lettere at vinde. Men jeg tror da ikke, jeg var helt ringe. Først og fremmest var det hyggeligt. Man kan jo sige, at det nok lidt var ”Esbjergs pæne borgerskabs koner”, der spillede dengang, men der var nu en dejligt afslappet stemning. Vi havde det godt sammen, husker Ellen.

Lille Søren gravede selv sin golfbane Sideløbende begyndte også familiens små sønner, Peter og Søren, at blive nysgerrige på golfsporten. Søren var knap fyldt fem år, før han begyndte at grave huller rundt omkring på plænen ved Fanøsommerhuset og bagefter gik rundt og slog bolde ned i dem. Han havde jo set, når mor og far spillede. Til brug fik han en af sin farfars gamle golfkøller, som var skåret over, så den kunne fungere som børnekølle. - Så den var jo helt ude af proportioner. I dag har børn jo deres helt egne jern lavet til børn, men sådan var det ikke dengang. Men jeg nød det nu alligevel meget og tænkte slet ikke over, at den var tung, ler Søren. Storebror Peter ville også godt spille golf i starten, men blev på sigt mere optaget af at spille guitar. Det var snarere lille Søren, der stavrede og stavrede rundt på sin hjemmelavede golfbane i baghaven, med hovedet bøjet over bold og huller, så det lyse hår i den siden så karakteristiske grydefrisure dannede en krans om hans hoved. Håret blev i øvrigt altid klippet af klinikdamen i sin fars tandlægeklinik, fru Sørensen.

Søren blev dygtigere og dygtigere. I 1969 blev Ellen og Eiler skilt, og Ellen giftede sig senere med Ib Christensen, som var overlæge og med til at åbne ortopædkirurgisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus. Ham fik Ellen også til at spille golf. Ligesom golfspillet fristede Ibs søn, som også hed Peter, og som var jævnaldrende med Søren, så de to papbrødre fik masser af tid til at gå på banerne på Fanø og i Esbjerg, hvor de nu var blevet meldt ind. - Peter Brøgger Christensen hedder min papbror, og han blev også mægtig god og elitespiller og var med til at vinde nogle af de jyske mesterskaber. Han spillede med på Esbjerg Golfklubs firemandshold. Men han var ikke helt så hooked som mig på at drive det videre og droslede til sidst ned. Han var ellers dygtig, siger Søren Steffensen.

En vanvittig finale For hans egen golfkarriere blev 18. juni 1972 den helt store overskyggende dato. Den dag blev årets danmarksmesterskab afgjort i Silkeborg, og 18-årige Søren Steffensen var med for første gang. Han havde i årene forud gjort sig ganske godt bemærket som juniorspiller, men som debutant blandt seniorerne havde ingen tippet ham til at gå hele vejen til finalen. - De regnede ikke med, at jeg skulle gå så langt. Det er også lidt uvirkeligt, når jeg selv tænker tilbage. Jeg spillede jo bare. Tog en match ad gangen. Jeg husker det sådan, at jeg var rimelig rolig omkring det hele, og det kom også bag på mig selv, da jeg pludselig stod og skulle spille finalematchen mod John Nielsen. Det overraskede vist alle og egentlig også mig selv, ler Søren Steffensen. I avisernes referater dagen efter kan man læse, at han var mødt til danmarksmesterskabet ganske afslappet klædt, nemlig i et par forvaskede cowboybukser og ditto sommerbluse, og Politiken skrev, at han ”spillede sig ind i alles hjerter og i den danske elite, da han sensationelt spillede sig frem til finalen med sejre over to af dansk golfs største navne”. Og det var en ganske nervepirrende finale, som måtte ud i to hullers omspil, før den var afgjort. Først sikrede 18-årige Steffensen sig både i kvartfinalen mod den forsvarende danmarksmester Kjeld Fricke og i seminifinalen mod Niels Elsøe et forspring på to op efter ni huller, og det tvang hans modstandere til at forcere, hvilket ingen af dem magtede, med det resultat, at Kjeld Fricke allerede blev slået på 15. hul, og Niels Elsøe på 16. hul. De fik altså ikke engang lov at spille banen færdig mod realskoleeleven fra Esbjerg.

I finalen mødte Søren Steffensen John Nielsen fra Asserbo, og her måtte hen til gengæld spille alle 36 huller færdige – og mere til. Først i 38. hul kom mesterskabet hjem. Og mange holdt vejret, for i omspillet var John Nielsen så tæt på mesterskabet, som han overhovedet kunne blive. Hans lange put sendte bolden i hul, men med så stærk fart, at den besluttede sig til at hoppe op igen og rulle en anelse videre. Søren Steffensen lavede herefter en birdie på 38. hul, og sejren var hans. En sejr, han opnåede efter endda at have været bagud til John Nielsen undervejs i matchen – og desuden have spillet 118 huller og gået 44 kilometer. Bagefter kom Danmarks yngste danmarksmester nogensinde med følgende udtalelse til Politiken: ”Jeg er åbenbart ikke så gammel, at jeg kender til nerver. Der

var måske lidt sommerfugle i maven i starten, for det var jo trods alt mine forbilleder, jeg mødte. Men da jeg først var kommet foran, forsvandt nervøsiteten åbenbart”. Ellen husker også det hele, som var det i går. Hvordan hun og Ib Christensen kastede sig ind i bilen og kørte mod Silkeborg, da de hørte, at Søren var kommet i finalen. - Det rygtedes jo rundt om i Esbjerg. ”Nu ligger han sådan og sådan”. Så det halve af Esbjerg Golfklub valfartede pludselig til Silkeborg, og Ib og jeg kørte som død og helvede for at nå derop og se det. Og da vi kom derop, var det næsten ikke til at bære. Det var jo helt henne på 38. hul, det blev afgjort. På andet omspilshul. Jeg husker endnu, hvordan jeg stod og bed negle. Nej, hvor var det altså stort, udbryder Ellen og ligner én, der er helt tilbage og står dér på græsset og ser sin unge søn vinde DM.

Lille Thomas Bjørn var tilskuer En anden tilskuer til Sørens store finale i Silkeborg var en étårig fyr, som siden selv skulle gå hen og få sig en

heller ikke helt ubetydelig golfkarriere. Lille Thomas Bjørn kiggede såmænd med fra klapvognen og så Søren give de garvede spillere baghjul, for hans mor, Hanne Bjørn, kendte Ellen, så de to mødre fulgtes ad på banen deroppe den dag. - Jeg burde da have givet den lille fyr en signeret handske som tak for opbakningen, men det havde jeg ikke lige råd til, siger Søren. Mens Søren Steffensen bagefter havde travlt med at give interviews til de danske medier, som gerne alle sammen ville have noget med om sensationen, havde en anden person travlt med noget helt andet hjemme i klubhuset i Nørreskoven. Fru Pedersen, der drev restauranten i det lille klubhus, fik spontant stablet en fest på benene, så byens unge helt kunne vende hjem til en fejring med manér. Hun ringede rundt til klubbens medlemmer og bad dem møde op ude i klubhuset, og så havde hun ellers smurt smørrebrød og gjort klar til, at ølkapslerne og vinpropperne kunne springe. - Det var så fint med den fest. Den der helt utrolige opbakning. Alt ved den dag var bare sådan helt eventyrligt, husker Søren Steffensen.

- Ja, men så kom næsten det mest skøre ved det hele. Det var, da du to afsted i den der sovevogn til København, ler Ellen. Lige så mentalt køligt Søren havde spillet sig til titlen af danmarksmester tidligere på dagen, lige så fokuseret og pragmatisk brød han op fra festen hen på aftenen – for at tage nattoget til København, hvor et juniorkursus med bruttotruppen i Rungsted ventede ham næste morgen. Her ville de fleste, der lige er blevet danmarksmestre, nok have aflyst eller i hvert fald bevilget sig selv et par dage til at fejre sejren og slappe af i, men ikke Søren. Og i dag griner både han og hans mor af, at han praktisk talt tog direkte fra danmarksmester-hyldesten og på juniorkursus. - Jeg tænkte dengang, at selvfølgelig skulle jeg over til det kursus. Men dem fra kurset så godt nok lidt mærkelige ud, lige da jeg ankom i København, for de havde også forventet, jeg ville vente en dag eller to med at dukke op. ”Hvad vil du?” spurgte de, kan jeg huske. Og det sjove er, at da de så havde fundet ud af, at jeg vitterligt mente det, sagde træneren: ”I morgen piller jeg dig sving fra hinanden.” Det sagde han virkelig. Dagen efter jeg havde vundet DM! Og det gjorde han så, ler Søren Steffensen.

Det sidder der stadig På det tidspunkt, i starten af 1970’erne, var det sparsomt med træningslektioner til spillerne, og der var slet ikke noget samarbejde mellem juniorelitetruppens træner i København og så de lokale klubtrænere, som for Søren Steffensens vedkommende var Arne Tinning. Der var en enkelt times juniortræning hjemme i klubben, og så nogle gange lidt mere, når der kom gæstetrænere til området og tilbød lektioner. Ellen kan ikke lade være med at tænke på, om Søren kunne have drevet det endnu mere vidt, hvis han havde de samme forhold, som unge elitespillere har i dag, hvor mange klubber vælger at bakke deres unge talenter op med masser af gratis eller meget billig træning, samt coaching, godt udstyr og hjælp til at komme rundt til turneringerne. - Dengang skulle vi selv betale alt, når Søren skulle spille matcher. Ikke at det var uretfærdigt eller noget, men det var en anden tid. Søren måtte heller ikke beholde det tøj, som blev fremstillet til ham. Når han så var færdig med at spille på holdet, skulle de der lyseblå bukser pænt afleveres igen, smiler Ellen. Søren Steffensen er også i tvivl, om hans talent kunne være blevet udviklet yderligere, men i så fald har han selv skylden for det, mener han. - Efter jeg nåede dertil med DM, rakte mit talent nok ikke til at komme ret meget videre. I hvert fald ikke uden at jeg havde fået langt mere træning. Jeg tænker nogle

gange på, hvad der var sket, hvis jeg havde prøvet at tage til en udenlandsk turnering og måske vundet den og være kommet videre på den måde. Men det er slet ikke sikkert, at jeg var god nok til det. Når jeg ser de bedste amatører, som i dag går over og bliver professionelle og forsøger sig på Europa-touren, så spiller de til et handicap, som ligger omkring 5-6 stykker på den anden side af 0. Hvorimod det bedste handicap, jeg nogensinde har haft, er 2. Så de er altså reelt op mod otte slag bedre, end jeg var i dag, siger Søren Steffensen. Nu må mor Ellen bryde ind. - Ja ja, men tiden har jo også udviklet sig. Og den dag i dag kan du jo gå ud og slå, som om du aldrig har bestilt andet. Det sidder, siger Ellen.

Voldsomt skifte til Marbækbanen Det var nu heller ikke, fordi Søren Steffensens karriere stoppede efter højdepunktet ved DM i 1972, langt fra. Fra 1972 til 1975 spillede han på juniorlandsholdet ved europamesterskaberne. En oplevelsesrig tid, som rummede et socialt fællesskab så stærkt, at spillerne fra dengang den dag i dag stadig mødes og tilbringer en hyggelig weekend sammen med nogle års mellemrum. - Det er noget helt særligt, når vi mødes. Og en anden stor oplevelse af kammeratskab var i 1984, da EGK højst overraskende vandt Divisionsturneringen og dermed DM for klubhold, det første officielle DIF-mesterskab. De øvrige spillere var Henry Knudsen, René Michelsen, Lars Juhl, Niels Christensen og Ben Tinning. Muligvis var Henrik Søholt eller Marthin Jensen med i nogle af forårets matcher, indtil lille Ben var stor nok til at snuppe pladsen, det husker jeg ikke helt. Men det var helt fantastisk. Hele året snakkede vi sammen om stillingen og chancerne, og til den sidste afgørende match mod Kolding kørte den halve klub derover for at støtte os, og også dengang endte det med en stor fest i klubhuset herhjemme. Golf er en individuel og egoistisk sport, men at spille som et hold er helt unikt. Spørg bare Ryder Cup-spillerne, siger Søren Steffensen. Både Ellen og Søren Steffensen husker naturligvis det store skifte, da Esbjerg Golfklub flyttede fra Nørreskoven ud i det nuværende område i Marbæk i 1975. De var begge to meget glade for skovbanen, så det var sin sag at sige farvel til den. - Marbækbanen var noget helt andet, og faktisk har jeg aldrig rigtig syntes, den var god. Måske snarere lidt kedelig, især da vi lige kom derud, fordi der var en del gammel landbrugsjord, som lå mange steder. Jeg ved godt, at der i dag er lavet enormt mange ændringer, og banen er ført up to date. Men jeg har altid bedre kunnet lide banerne i Holstebro, Silkeborg og Nyborg, siger Søren Steffensen.

Ellen fortsatte med at spille i sin dameklub hver tirsdag klokken 8, også efter flytningen til Marbæk, men for hende var det også en stor omvæltning. - De havde sat mig til handicap 9 i Gjesing der i starten af 1970’erne, men reelt har jeg nok aldrig været handicap-9-spiller, tror jeg. I hvert fald var jeg på den med handicap 9, da jeg stod første gang ude på Marbækbanen. Sådan en STOR bane! Dét var svært! Så inden der var gået to år, var jeg oppe i handicap 11. Men det havde jeg også i mange år, siger Ellen.

Spillede med et ét-jern Søren Steffensen spillede eliteturneringer hele vejen op gennem 1970’erne, men så begyndte noget at gå galt. Esbjergs gulddreng, som ellers var blevet kendt som havende en ”iskold ro” og helt styr på nerverne, mistede lidt grebet. - Jeg begyndte at slå helt vildt skævt, når jeg fik nerver på. Jeg havde det med, at mit håndled knækkede helt sammen. Og så var det nærmest sidelæns golf, og det duede jo ikke. Men så kom Gerry Moran en dag hen til mig ude på golfbanen. Han var vores trænerassistent – en irer, som Ole Wiberg havde fundet i Spanien. Han sagde ”Søren, vil du virkelig det her?”. Og jeg sagde ”Ja! JA!” Så sagde han ”Har du en flaske whisky? Godt, så tager vi en nat hjemme hos jer, og så skal jeg lære dig det.” Den nat fik Søren Steffensen sit sving lagt fuldkommen om. Fik det låst. Og måtte så øve sig i det de næste to-tre år, før det virkede. Med det resultat, at han fik et comeback og i 1981 endte som nummer tre på ranglisten. - Så på det tidspunkt spillede jeg faktisk bedre end i 1972. Til gengæld var konkurrencen så også blevet det hårdere i mellemtiden, siger Søren Steffensen. Gennem golfspillet havde han mødt Jytte Lützhöft, som han blev kærester og senere gift med, og da de to fik døtrene Anita og Mette i 80’erne, droslede han lige så stille ned med golfsporten. Dog nåede han lige at kopiere sin mors trick med at spille under barnets middagslur, mens han fra 1983-84 havde orlov fra sit job som kommuneassistent i Esbjerg Kommune. - Der gik jeg hjemme og passede Anita. Men hende havde jeg så med ud på golfbanen i barnevogn. Så kunne jeg lige spille lidt, mens hun sov, og så stod jeg ellers der på banen og skiftede ble, ler Søren Steffensen. Et særligt karakteristika ved ham som golfspiller var i øvrigt, at han spillede med ét-jern. - Det var det vist kun Leif Nyholm og mig, der brugte. Det har en vinkel på syv-otte grader eller sådan noget i forhold til lodret, og mange finder det svært at spille med, men det passede rigtig godt til mig, siger Søren.

”Det er oldemor, Ellen” I dag spiller hverken Ellen eller Søren Steffensen golf mere. Ellen stoppede i 2012, hvor ryggen desværre begyndte at drille. Og Søren Steffensen er godt nok stadig medlem af Esbjerg Golfklub, men som passivt medlem i 15 år nu. Til gengæld er golfen smittet af på næste generation. For Sørens døtre gik også i krig med golfspillet, da de var 8-9 år gamle, og især den yngste datter, Mette Steffensen, blev grebet og meldt ind i både Esbjerg Golfklub og på Fanø. Hun er blevet Fanømester 2 gange og har været på eliteholdet i først Esbjerg Golfklub og siden Fanø VGK. Så den Steffensen’ske flair for golfspillet glider stadig videre fra generation til generation. Og da femårige Ellen, som er yngste generation og opkaldt efter sin oldemor, lidt efter kigger forbi i

Kollektivhuset, bliver der for alvor bladret i bunken med udklip og billeder. - Golf har givet mig nogle helt utrolige oplevelser. Det kan slet ikke beskrives. Og det allerstørste, min ”golfberømmelse” bragte mig, var Jytte, mine døtres alt for tidligt bortgangne mor, siger Søren Steffensen. Lille Ellen peger på et billede og kigger spørgende op på oldemor. - Ja, ved du hvem det er? Det er mig, Ellen. Det er oldemor som ung. Der står jeg og spiller i Nørreskoven. Hvor var det altså noget særligt i de gamle dage ude i Gjesing. Vi må ud, så jeg kan vise dig banen en dag. Måske vi kan gå på jagt efter de gamle huller, ler Ellen. Lille Ellen griner også. De er altså bare for tossede med det golf. Både oldemor, morfar og mor.

Foto: Kevin Murray

Der hvor du er når du vil lave hole-in-one Som selvejende institution har vi ingen ejere, og derfor kan vi tage udgangspunkt i vores kunder. Det gør vi med vores kundeløfter, og det gør vi, når vi eksempelvis siger nej til negative renter på indlån. En sparekasse handler nemlig om dig og ikke om os. Vi kan derfor love dig, at du hører fra os, du får nemt fat i os, du får hurtigt svar, og du får flere muligheder. Er du nysgerrig, så tag fat i os.

Esbjerg afdeling | Esbjerg Brygge 28 6700 Esbjerg | tlf. 76 88 92 10 sparkron.dk

BUNKERE Bunkere udgør en særlig bevidst udfordring i golf. Vi skal have testet vores færdigheder i at slå dette specielle slag, hvor det i forbindelse med selve slaget er forbudt at berøre sandet før end i nedsvinget. Altså ikke grounde køllen ved bolden og heller ikke ramme sandet på vej i opsvinget! Du skal vide, hvordan en bunker er defineret, og derfor vide hvornår din bold er i en sådan eller ikke. Se illustration. Det er egentlig tankevækkende, hvor overrendte disse steder er på trods af deres manglende popularitet. Meget sigende kaldes den meget store bunker på 14. hul på Old Course i St. Andrews for Hell’s Bunker. I øvrigt meget rart at få antydet, at der kan spilles golf ”dernede”.

Regel 12 er en specifik Regel for bunkere, som er specielt forberedte områder, beregnet til at teste spillerens evne til at spille fra sandet. For at sikre, at spilleren får denne udfordring, er der nogle begrænsninger mod at berøre sandet før slaget udføres, og for hvor lempelse kan tages for en bold i en bunker.

Regel12 54

GREENS På greenen er livet lettere - i hvert fald indtil du skal putte. På greenen er der flere handlinger, herunder en række nye, som er tilladte, modsat hvis du befinder dig på et af de andre 4 baneområder: Du må fjerne løs jord og sand. Du må nu reparere de fleste skader på greenen. Dette omfatter nedslagsmærker, spikemærker, dyrespor, fodaftryk og lignende, men ikke naturlige ujævnheder, almindelig slitage, ukrudt eller dårligt græsdække. Spor efter prikning af green og vertikalskæring skal også lades urørte. Du får ikke straf, hvis du ved et uheld kommer til at flytte en bold eller et markeringsmærke.

Hvad sker der, hvis en bold, der ligger stille på green, begynder at flytte sig f.eks. på grund af et kraftigt vindstød? Hvis bolden ikke forinden har været løftet, skal det næste slag slås derfra, hvor bolden ender. Også selv om den måske triller ned i en bunker. Hvis bolden forinden havde været løftet og genplaceret, skal den samles op uden straf og genplaceres, der hvor den trillede fra. Dette er nyt i de nye regler. En af de regelændringer, der på forhånd har opnået størst opmærksomhed, er den nye, eller rettere genskabte, mulighed for at kunne putte med flaget i hullet. Dvs. at blive fritaget for straf, hvis man rammer flaget i hullet. Den røde tråd. Vi sparer tid.

Lempelse for en forkert green skal tages, når: •

•

Nogen del af spillerens bold berører en forkert green eller ligger på eller i hvad som helst (f.eks. en løs naturgenstand eller en forhindring) og er inden for kanten af den forkerte green, eller En forkert green fysisk er i området for spillerens tilsigtede stance eller området for det tilsigtede sving.

Regel13 55

DE SKAL DÆMME OP FOR BARE MAVER OG FORBUDTE SLAG Der er kommet to nye regelundervisere i den lille stab, som tager godt imod klubbens nye golfspillere og lærer dem at begå sig på banen. Egon Therkelsen og Jens Hasager Kirk glæder sig til opgaven, som starter midt i en brydningstid – med helt nye golfregler og med en nutidig tøjmode, der udfordrer de klassiske etiketteregler inden for golf. Golfreglerne. For nogle lyder det som noget nær verdens kedeligste opslagsværk og pensum – et nødvendigt onde før det glade liv i solen. For andre er det en spændende rejse ind i golfspillets DNA, fuld af interessante levn fra spillets historiske og kulturelle rejse. Til den sidste gruppe hører Egon Therkelsen og Jens Hasager Kirk. De er begge nye medlemmer af regeludvalget i Esbjerg Golfklub, der desuden tæller Per Fisker, Ib Voss, og Gert L. Madsen og dermed er de nogle af de regelundervisere, der kommer til at lære kommende medlemmer af Esbjerg Golfklub om alt fra prøveslag til pligten til selv at rette nedslagsmærker. Og det glæder de sig til: - Jeg tror, det bliver hyggeligt. Man kommer til at gå og snakke en del med de folk, der er på regelkursus, så man vil lære mange af de nye i klubben at kende, og måske vil de også henvende sig til os senere, hvis de kommer i tvivl om noget, eller bare fordi de kender os. Det ser jeg meget frem til, siger Jens Hasager Kirk, der selv er tidligere folkeskolelærer. Egon Therkelsen er enig: - Jeg glæder mig til undervisningen. Jeg interesserer mig for regler og den slags, så jeg var frisk på det, da jeg

blev spurgt. Golfreglerne er jo i grunden rigtig spændende, og det er en udfordring – men samtidig en klar forbedring – at der nu er kommet ændringer til nogle af reglerne. Dem glæder jeg mig til at være med til at sætte spillerne ind i, siger Egon Therkelsen, som sammen med Jens Hasager Kirk har været på et intensivt regelunderviser-kursus på Nyborg Hotel. Egon Therkelsen har tidligere arbejdet i Grafisk Trykcenter, men er nu pensioneret. Dog stadig med trykkeri-tankegangen intakt, og han ser straks, når man kan ”trykke sig ud af” nogle udfordringer. Som for eksempel da han blev så træt af de evigt våde og slatne scorekort på en regnfuld turneringsdag, at han skred til handling og fik trykt nogle scorekort på vandfast papir. - Jeg havde noget specielt papir med, som jeg satte i vores printer herude, og det gav noget helt andet. Slut med at komme ind med et scorekort, som er fuldstændig gået fra hinanden, fordi det pisregner. Det er meget bedre at bruge til turneringer, og jeg håber, klubben vil tage løsningen til sig, smiler Egon Therkelsen.

Rør trygt bolden De to friske kræfter starter i udvalget i en tid, hvor der netop er kommet ændringer til en lang række af golfreglerne. Så regelunderviserne skal også have godt styr på deres kram og være klar til at svare på spørgsmål fra både nye, men også erfarne spillere. Eller rettere skal de være gode til at slå reglerne op, for de behøver ikke kunne det hele i hovedet. Heldigvis giver de nye regler god mening, synes de, for de har fokus på at skabe et godt flow og mindre spildtid på banen, og de luger ud i nogle områder, hvor de tidligere regler kunne virke fjollede. - Tag bare reglen om, at flaget skulle tages op af hullet, når man putter. Og at man fik to strafslag, hvis man glemte det og kom til at røre flaget med bolden. Det er jo en gammel, tåbelig regel, som ingen steder har hjemme i dag. Den er fjernet nu, og sådan er der luset ud i en hel del ting, som var åndssvage. Det er en klar forbedring, siger Egon Therkelsen. En anden regel, der er ændret, er at man nu ikke læn-

gere skal være bange for at lede efter sin egen bold, hvis den er blevet væk, for eksempel i lyngen. Før fik man straf, hvis man kom til at træde på eller ramme sin egen bold under eftersøgningen, så teoretisk set var det en dårlig idé selv at søge. - Så for at være på den sikre side skulle man faktisk helst have andre til at lede efter ens bold, for de måtte godt røre ved den uden straf. Det benyttede ikke mindst pro-spillerne sig af, for de skulle selvfølgelig ikke risikere noget. Så fandt caddien bolden og pegede, og så kunne spilleren ellers komme hen og slå. Igen en skør regel, som nu er væk, siger Jens Hasager Kirk. At spillerne nu selv må røre deres golfbold – og tage den op i hånden og undersøge, om det er deres bold, uden først at meddele det til medspillerne – er med til at spare tid på banen og dermed skabe mere tempo i spillet. Det samme er reglen om, at man nu kun må lede efter en forsvundet bold i op til tre minutter. Før var det op til fem minutter.

Mere beror på eget skøn Det er godt, at man på den måde har gjort spillet mere smidigt, og det var også de færreste, der brugte de sidste to minutter af søgetiden. Noget andet, jeg synes er væsentligt ved de nye regler, er, at man har lagt meget over til den enkelte spillers moral. Det er blevet mere op til én selv at foretage skøn, for eksempel når en bold er blevet væk, og man skal skønne, hvor den cirka er. Før skulle man konferere med sin medspiller, men nu er det helt op til en selv. Så man kan godt komme ud for en, som altid skønner sin bold 50 meter længere fremme, end den reelt er. Men hvis det er hans bedste skøn, så kan man faktisk ikke argumentere imod det. Så har man kun det alternativ, at man i sidste ende må holde op med at spille med ham, siger Jens Hasager Kirk. Men det er den slags, regelunderviserne vil forsøge at forebygge i deres undervisning, forklarer Egon Therkelsen: - Vi skal selvfølgelig forklare spillerne reglerne, men vi vil samtidig anbefale de nye spillere, at man ud over sit eget skøn også lige spørger den, man spiller med: ”Så du, hvor min bold løb hen?” Så får man den andens bud, og så kan man placere bolden der. Det vil jeg i hvert fald anbefale. Også selv om reglen siger, at man godt må nøjes med selv at skønne, siger han. Et andet sted, hvor reglerne ikke er helt håndfaste –

længere – men hvor regelunderviserne vil opfordre medlemmerne til at udvise god fornuft og etikette, er, når det kommer til påklædningen. Golfklubberne har ikke længere et særskilt sæt etiketteregler, men kun selve golfreglerne. Få regler omkring god opførsel er ført ind i golfreglerne, især omkring opførsel, der kan genere de andre spillere. Men selve delen omkring etiketterigtig påklædning er ikke med, og i Esbjerg Golfklub har man heller ikke valgt at skrive det ind i ordensreglerne. Det betyder dog ikke, at klubben ønsker, at folk skal dukke op i bare maver og bikiner på banerne. Håbet er, at spillerne under regelundervisningen også lærer noget om, hvad der er comme il faut inden for beklædning på en golfbane, så det slet ikke bliver et problem. Udfordringen er dog, at grænserne er glidende i disse år. - Altså vi vil jo ikke se nogen herude, der render rundt i murerbukser eller bar mave. Sådan er det bare. Måske står det ikke nogen steder, men det ønsker vi fortsat ikke i Esbjerg Golfklub, og det vil vi lære vores begyndere. Jeg tror nu ikke, det bliver noget problem, for de fleste folk dukker op i almindelig pænt tøj. Og faktisk er der også kommet lidt mere vide rammer for, hvad man kan have på. Det er blevet mere frit. For 20 år siden gik det nok ikke at gå ud og gå en runde i cowboybukser, men det kan man godt i dag, siger Egon Therkelsen.

Tanktops og bukser med lommer Jens Hasager Kirk nikker. - Ja, og pigerne går i shorts i dag, og det er bestemt ikke alle, der har poloer på. Problemet er, hvor man sætter grænsen. Der er nok ingen, der er i tvivl om, at det vil se mærkeligt ud, hvis en kvinde dukkede op i bikini og begyndte at spille i kun den. Men så er der de der tanktops helt uden ærmer. Dem går mange kvinder, og også nogle mænd, jo ofte i i dag, og de er blevet normale ude i samfundet. Her på golfbanen ser vi dem stadig helst ikke, men den er svær. For når udviklingen i samfundet går i en retning, skal vi så følge med, eller skal vi blive ved med at holde på formerne herude? siger Jens Hasager Kirk. Det er et område, der er i opbrud i hele verden, og som helt sikkert vil blive diskuteret igen og igen i Regeludvalget. For noget er der sket. - Hvis du følger internationale golfturneringer i fjern-

synet og for eksempel ser de damer, der spiller i PGA, så har de jo helt korte bukser og skjorter på. Og der er endda skuldre fri ind i mellem, uden problemer. Caddierne går også i shorts, men imens går mændene stadig rundt i lange bukser, men der er man også ved at snakke om at bløde op. Selv Tiger Woods har sagt, at han ikke ville have noget imod, hvis der blev givet grønt lys til, at mænd også kunne spille i shorts. Til trods for – påstår han – at han godt nok har meget grimme ben, ler Egon Therkelsen. I Tyskland er de generelt noget mere strikse med at kræve en bestemt påklædning af spillerne, og også i Portugal har Egon Therkelsen oplevet, at man antaster spillere, som ikke følger etiketten. Selv et par yderlommer kan gøre, at man må forlade banen. - Jeg spillede i Portugal, hvor en anden spiller dukkede op i trekvart-korte bukser med lommer udenpå. Han blev simpelthen bedt om at gå igen og få klædt om til noget andet. Han måtte gerne have shorts på, men ikke med de der lommer udenpå. Den slags skifter meget fra klub til klub. Vi er nok mest frie heroppe nordpå, men også klubberne i syden skifter meget – lige fra de meget strikse til de helt afslappede klubber, hvor du nærmest må gå i alt. Og sådan to klubber kan ligge med kun få kilometers afstand, siger Egon Therkelsen. I Esbjerg Golfklub er en mand for et par år siden blevet bedt om at tage noget andet tøj på næste gang, da han var mødt op i en tanktop, men ellers er der langt imellem spillere, som ikke klæder sig på, som det er kutyme. Manden kom i øvrigt aldrig i klubben igen. Så Regeludvalget er ikke færdige med at diskutere videre, hvor man skal lægge snittet, og hvad der skal påpeges og ikke påpeges. Med den rette balance mellem golfsporten som en nobel og respektfuld sport, men samtidig også et kig til samfundsudviklingen, hvor joggingbukser er blevet manges afslapningstøj efter arbejde, og hvor golfen kæmper med at komme helt af med sit ry som snob-sport, samtidig med at der heller ikke må gå helt ”morgenkåbe” i den.

Plads til hygge Ud over de mange håndfaste golfregler kan de to nye regelundervisere også godt forberede sig på spørgsmål om de lidt mere hjemmebryggede regler, der findes rundt om i mange af klub-i-klub’erne. Måtter i roughen er et eksempel. Her siger klubbens regler, at der om vinterens skal benyttes måtter på fairway og semirough. Men når det kommer til selve roughen, har

eksempelvis Torsdagsklubben besluttet altid at bruge måtter der også – uanset hvor bolden ligger. Mens de i Egon Therkelsens klub-i-klubben kun bruger måtter der, hvor det er absolut påkrævet. Det er et eksempel på et område, som altså kan variere lidt fra spiller til spiller til daglig, men hvor reglerne naturligvis ikke kan rokkes ved under turneringer, så derfor skal alle kende dem. - Til daglig tager nogle det nok ikke helt så højtideligt og laver måske lidt deres egne regler, så der i virkeligheden er tale om et tillempet spil og ikke rigtig golf. Men sådan har vi nok alle nogle unoder ind i mellem, som måske ikke helt holder i byretten. Det vigtigste er, at man ved, hvad der gælder ved turneringerne, så man kan holde alle regler dér. Eller ved, hvor man skal slå dem op, eller at man kan kontakte turneringsledelsen ved uenigheder, så det kan blive afgjort, siger Jens Hasager Kirk. Egon Therkelsen er enig: - De fleste spiller forhåbentlig også efter reglerne til daglig, men går nok ikke så højt op i, om de bliver 100 procent overholdt. For så bliver det sådan noget stift noget, hvor man skal ditten, datten, dutten. Så er der pludselig mere end en øl på højkant, og så er der ikke længere noget med, at når man dropper, så tager man lige en køllelængde eller to, eller hvad man har lavet sine egne regler om. Så spiller man efter reglerne og slut. Så der er en forskel. Det er mere afslappet, når vi spiller i det daglige, siger han. Nu glæder de to regelundervisere sig til at komme i gang med at lære fra sig og præge fremtidens golfspillere i Esbjerg Golfklub. Med regelaftener med hygge, sjov og quizzer, så selv dem, som ikke synes ”regelundervisning” lyder sexet, vil få en god aften. - Vi vil gøre vores til, at det bliver hyggeligt, for dybest set tror jeg da, at mange egentlig ikke gider de regler. Man er jo kommet for at spille golf, ikke for at sidde og læse brugsvejledningen. Men når man tager et stykke natur på fem kilometer, fyldt med buske og træer og græs og alt muligt, og hvor man skal ramme 18 huller med en bold og en kølle, så er der nødt til at være nogle regler. Både for naturen og for, at folk kan komme videre i deres spil. Det er jo ikke ligesom i en indhegnet tennisbane. Du kan komme ud for mange mærkelige ting i den vilde natur, smiler Egon Therkelsen.

PROCEDURER MED BOLDEN Som nævnt er Regel 14 ret omfangsrig, men den er ikke så svær at læse. Lad os tage nogle enkelte punkter fra reglen, men lad os først repetere, på hvilke 3 måder en bold, som er løftet fra banen, kan bringes tilbage i spil: I visse situationer skal bolden genplaceres. I disse situationer skal bolden altid markeres inden den løftes. Bolden skal tilbage på præcis det samme punkt på banen. Hvis du forsømmer at markere den, får du et strafslag. I andre situationer skal bolden blot placeres. Det kræver mindre præcision. Du kender situationen fra f.eks. vinterregler, hvor der er et scorekorts bredde at gøre godt med. Endelig er der en del situationer, hvor bolden skal droppes. I situation 2 og 3 tilrådes det altid at markere bolden,

inden den løftes, men det er ikke et krav.Hvis du løfter den for at tage lempelse efter en regel, uanset om det er med straf eller ej, må bolden rengøres. Klik ind på reglen, og bliv fortrolig med den. Der er gode illustrationer og sågar videohjælp. Du har tidligere hørt om begreberne referencepunkt og lempelsesområde. Nu defineres de i denne regel, og du skal kunne dem. Selv hvis du bliver vækket kl. 3 om natten, skal du kunne svare rigtigt. DGU bruger i den forbindelse frivillige A-mennesker, der inden sæsonstart vil ringe rundt til landets golfspillere for at sikre, at den sidder i skabet. Tænk på lempelsesområdet som en kæmpestor (1 køllelængde) citronhalvmåne og referencepunktet er der, hvor kniven krydser, når du skærer den midtover – et stykke til dig og et stykke til deling.

News! Fremover skal du droppe en bold fra knæhøjde. Hverken højere eller lavere. Den skal ramme citronhalvmånen, og den skal forblive inden for kagen. Ellers skal den droppes om. Hvis du slår til bolden, på trods af at den er trillet ud af lempelsesområdet, spiller du fra forkert sted.

Regel14 60

LEMPELSE FOR LØSE NATURGENSTANDE... Det har aldrig været meningen, at nedfaldne grene, visne blade, river, håndklæder og rustne barnecykler skal være en del af udfordringen ved golf. Dem slipper vi for på forskellig vis. Nyt! Løse naturgenstande må du flytte alle steder på banen, og det inkluderer nu også i bunkers og i strafområder. Du må anvende din kølle, arme og ben i bestræbelserne. Men du skal være forsigtig. Meget forsigtig. Bolden må ikke flytte sig, medmindre du er på greenen eller på teestedet. Sker det, får du 1 strafslag, og du skal genplacere bolden. Forsømmer du det, og spiller videre, har du slået fra et forkert sted, og nu løber regningen op.

Beredskabsstyrelsen, har du også ret til at fjerne uden straf alle steder på banen. Faktisk også uden for banen. Når du er på teestedet, må du dog ikke flytte teestedsmarkeringerne. Du må heller ikke flytte noget for at påvirke fart eller retning af en bold i bevægelse.

Flytbare forhindringer, som bl.a. adskiller sig fra ikkeflytbare ved, at de kan flyttes uden hjælp af Falck eller

Regel 15 dækker hvornår og hvordan en spiller må tage lempelse uden straf fra løse naturgenstande og flytbare forhindringer. Disse flytbare, naturlige og tilvirkede genstande anses ikke for at være en del af udfordringen ved at spille banen, og spilleren må normalt fjerne dem, når de er til gene for spillet. Men spilleren skal være forsigtig, når løse naturgenstande flyttes nær ved bolden uden for greenen, fordi der vil være straf, hvis flytning forårsager, at bolden flytter sig.

Regel15 61

ACUBIZ EXPENSE MANAGEMENT Afregning af medarbejderudgifter på den nemme måde! Acubiz Expense Management er en digital og app-baseret løsning, som automatiserer og effektiviserer processerne for afregning af medarbejderudlæg og køb på kreditkort, kørsel og timer samt godkendelsesprocedurer.

REGNING REGNING Mange tak Mange tak

Acubiz One app’en gør det nemt og enkelt for medarbejder og godkender at registrere og godkende udgifter på mobilen! Resultatet er større gennemsigtighed og ingen tidskrævende manuelle processer! For medarbejdere. For finans. For ledelse.

Små 1000 virksomheder og mere end 150.000 brugere anvender dagligt Acubiz! Skal I være de næste? Læs mere på acubiz.dk

Flotte

NYHEDER

SÆLER FRA 249,-

KOM OG BESØG VORES FLOTTE 500 M2 STORE BRUGSKUNST SHOP LOUISE SMÆRUP PUDER FRA 549,Flere størrelser

NIVO REOL 1.099,H59 x B118 x D15,5 cm. Sort ask. Reolen fås også i hvid.

SANGFUGL “GEORG” 699,-

Åbningstider Mandag - fredag 10.00-17.30 Lørdag 10.00-14.00 Søndag* 10.00-14.00 *1. søndag i måneden

Adresse Strandby Plads 7 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 88 66 www.bo-bedre.com

Jakob Gladbjerg Indehaver

Ove Dahl Jensen Danny Lindgren Paula Jakobsen Mette Pontoppidan Trine Hansen Indehaver Butikschef Boligtilbehør Boligtilbehør Boligtilbehør

Kaj Andersen Møbelhandler

Mikael Lokjær Møbelhandler

Anders Duus Lennart Borgvardt Møbelhandler Møbelhandler

Morten Dam Møbelhandler

KVAGLUNDVEJ 82 · 6705 ESBJERG Ø · WWW.SYDVESTA.DK

Går du i byggetanker? Så kontakt os på 75 16 74 44 eller besøg liltarp.dk

Fritidshuse, nybyg, ombyg, tilbyg Privat, erhverv, totalprojekter Hammeren 2, Tarp - 6715 Esbjerg N - Tlf. 75 16 74 44 - www.liltarp.dk

Esbjerg Golfklubs spillere har ikke noget imod ørkenvandringer. I hvert fald afskrækker det de færreste, at man på hul 16 på Myrtuebanen kommer forbi et stort sandområde fuld af græstotter og ujævnheder, som det er svært at slå videre fra. Faktisk skulle det gerne have været så besværligt, at spillerne valgte at slå uden om og dermed følge banens form som et dogleg. I hvert fald dem, som ikke lige kan slå hele vejen hen over waste area og til green, og dem er der et par stykker af i klubben. Men nej. Golfspilleres fornemmelser for fugleflugtslinjer skal man ikke tage fejl af, og derfor skyder langt de fleste genvej hen over det såkaldte ”waste area”, som den slags indbyggede ørkener af sand kaldes. En tendens, golfklubben nu vil forsøge at dæmme op for. - Der har været snakket om det i nogle år, og nu har vi besluttet at få gjort noget ved det område. Der er ingen, der synes, det er pænt, som det er, og det passer ligesom ikke ind. Så jeg tog den op og gav det som opgave til vores greenkeeper-elever. To og to skulle de udarbejde et oplæg til en omlægning af det område. Hvor det primære formål er at lede spillet den vej, som det var tiltænkt, siger chefgreenkeeper Morten Terkelsen. Han kalder det en ”hovsa-løsning”, sådan som området ser ud i dag. Det giver en forkert vej i golfspillet, det slider på golfspillernes grej, og tilmed er waste-området besværligt for greenkeeperne at holde. - En arkitekt tænker ikke på, om der skal være 100 eller 200 mand til at rive bunkers for at holde det område, man har anlagt. Det er en banearkitekt helt ligeglad med. Men det er vi ikke som greenkeepere, for det skal laves, så det er til at passe i det daglige, og her har jeg altså kun to mand til at rive bunkers. Og jeg kan ikke have nogle til at rende og håndrive, fordi vi ikke kan køre med maskiner i det. Den slags omkring plejen kan vi nok bedre tænke ind, for det skal også være til at passe, siger Morten Terkelsen.

En øjebæ Morten Terkelsen synes, det er spændende, at hans elever fik opgaven med at justere waste area, og det

synes de også selv. For hvad skal man egentlig gøre, for at golfspillerne vælger at slå den vej, man gerne vil have dem til? - De forslag, vi er kommet op med, er noget, vi selv kan lave. I store træk handler det om at gøre det for bøvlet for spillerne at vælge vejen hen over waste area. Så vi forestiller os, at der skal være bunkers og langt græs. Eller man kunne høste noget lyng og smide det ud derovre, så det begynder at gro. For hvis der gror lyng, er det fredet, og man må ikke tage sin vogn med derind, og så skal folk nok begynde at gå udenom, siger greenkeeper-elev Kim Weilkiens. Eleverne kunne godt tænke sig, at der blev anlagt en sø, for det var den perfekte forhindring, men sådan en er for dyr. I stedet må de bruge løs af den overskudsjord, de har liggende, og skal der plantes noget, kan de finde planterne i skoven. Et pludselig fund af et pesticid i Esbjerg Golfklubs vandboring er kommet ind fra højre og har skubbet lidt til arbejdet med waste area’en. Selv om pesticidet kun er til stede i mikroskopiske mængder, og dermed slet ikke er farligt, er det et lovkrav, at golfklubben så tilsluttes byvandet i stedet for, og det har lagt beslag på noget af greenkeepernes arbejdstid de seneste uger. Men snart er hænderne fri til at gå i gang med det drilske hul. - Det bliver godt at få det lavet om. Der var en mand fra et bedømmelsesudvalg herude, og han kommenterede det også. Marbæk elskede han. Fordi det var natur, og det var skønt og alt sådan noget. Det eneste, han havde at sige på begge baner, det var de der waste areas. Det var en øjebæ, mente han. Han kunne slet ikke have det. Og han har jo set tusindvis af baner og syntes simpelthen, det var så synd. Så det er, som om der er kommet lidt skub i det derefter, siger Kim Weilkiens. Så det er om at nyde det, hvis man er en af dem, der gerne tager en tur i ørkenen. For snart er det slut.

NU SKAL HUL 16 PÅ MYRTUE LAVES OM ”Waste area” kaldes det store område med sand og ujævnheder ved Myrtuebanens hul 16, som egentlig skulle have været så besværligt, at man spillede udenom – men de fleste går lige igennem det. Området har ærgret klubbens personale i årevis, og nu har klubbens greenkeeper-elever udarbejdet to forslag til et nyt look.

Det var golfbanearkitekt Henrik Jacobsen, der i sin tid var med til at tegne Myrtuebanerne og dermed også dens waste areas, som han egentlig fandt ganske fornuftige og rigtigt lavet. Men i et interview i Esbjerg Golfklubs årsskrift i 2013 medgav han, at mange golfspillere spillede hen over waste area-områderne frem for uden om den: ” Det med at tænke sig om vil golfspillere så bare ikke altid. Men prøv nu at forestille dig, at det var en sø i stedet for en ørken. Så var der slet ingen tvivl om, at man som ikke-elitespiller ville gå uden om den”, sagde han dengang. Udtrykket ”waste area” er amerikansk og kommer fra Arizonas ørken, hvor man på et tidspunkt lagde nogle golfbaner. Ordet betyder altså kort og godt ørken, men selv trods den meget varme og tørre sommer i 2018 kan man heller ikke helt tale om, at der findes en decideret ørken på Myrtuebanen. Udtrykket hænger dog ved.

LEMPELSE FOR UNORMALE BANEFORHOLD Begrebet ”unormale baneforhold” dækker ud over ikkeflytbare forhindringer også dyrehuller, areal under reparation og midlertidigt vand. Alle disse har hver sin definition, som det måske var værd for dig at se nærmere på. Bortset fra i strafområder kan du få lempelse fra unormale baneforhold. Men hvornår? •

Hvis din bold er i eller berører det unormale baneforhold.

•

Hvis forholdet er i vejen for din stance eller dit påtænkte sving.

•

Og hvis bolden er på greenen, tillige hvis forholdet kan forstyrre din spillelinje.

Når du tager lempelse efter denne regel, skal du være opmærksom på, at du skal tage fuld lempelse. Dvs. du skal helt væk fra genen. Du må f.eks. ikke have den ene fod på stien, i det midlertidige vand eller andet, du vil have lempelse fra. Du skal også tænke dig grundigt om, inden du tager lempelse. Du skal nemlig altid vælge nærmeste punkt for lempelse, som ikke er nærmere hullet. Det kan sagtens være i høj rough, på en skråning, eller noget der er værre, end der hvor bolden nu ligger. Hvis du er på greenen, kan det nærmeste punkt for lempelse være uden for green. I så fald skal det være i det generelle område – ikke i en bunker eller i et strafområde.

Definition: Unormale baneforhold Enhver af disse fire definerede forekomster: • • • •

Dyrehul Areal under reparation Ikke-flytbar forhindring, eller Midlertidig vand.

Figuren vises for en højrehåndet spiller. Lempelse uden straf for unormalt baneforhold (UBF), kan gives, når bolden berører eller ligger i eller på forholdet (B1), eller forholdet er i området for den planlagte stance (B2) eller det tilsigtede sving.

Regel16 66

STRAFOMRÅDER Et strafområde er det, du tidligere forstod ved en gul eller en rød vandhazard. Begrebet vandhazard findes ikke længere. I den nye definition af strafområde kan det yderligere omfatte områder, som komiteen vælger at definere som sådanne. Det kan være et ufremkommeligt område med f.eks. tæt vegetation, et område med ringe spilleforhold, f.eks. klipper, vulkanrester, eller et område, som det måske er farligt at færdes i. Fælles for disse er, at de defineres som enten røde eller gule strafområder med hver sit regelsæt for lempelse. Flere, men ikke alle områder, der tidligere var gule, vil være røde fremover. Bolden er i et strafområde, hvis noget af bolden ligger i eller rører ved strafområdet. Hvis din bold således bare rører

ved en rød (eller gul) pæl, er den i strafområdet. Hvis din bold sidder fast oppe i et træ, der hælder ind over grænsen til strafområdet, så er den inden for dette. Må du for øvrigt fjerne en rød eller gul pæl, der står i vejen for dit sving? Ja, det er straffrit. Dog kan der være en lokal regel der forbyder det. Ud over navneskiftet, er der andre ændringer? Ja. Modsat tidligere må du nu kun droppe ud til den side, hvor din bold gik ind i et rødt strafområde. Den anden, gamle mulighed med at droppe på den modsatte side, f.eks. fra en parallelt forløbende å, forsvinder fra Golfreglerne.

Komitéen kan indføre en lokalregel, der tillader sidelæns lempelse på den modsatte side af et rødt strafområde i samme afstand fra hullet).

En spiller spiller fra teestedet til punkt A i strafområdet. Spilleren spiller bolden fra punkt A til punkt B. Bolden forlader strafområdet, men krydser tilbage i strafområdet ved punkt X. Hvis spilleren vælger at tage lempelse med ét strafslag, er der fire muligheder.

Regel17 67

Kort om klubbens nye formand Navn: John S. Andersen Alder: 52 år Familie: Gift med Helle og bosat i Hjerting. Har tre drenge på 16-22 år fra tidligere ægteskab samt tre bonusbørn på mellem 22 og 26 år Golf: Startede med at spille golf i 1995 og har været medlem af Esbjerg Golfklub siden 1996. Spiller i klub-i-klubben ”20’erne” om tirsdagen. Handicappet er på 23.3 Arbejdsliv: Har arbejdet inden for olie og gas fra 1991 til 2016, herunder fem år i Singapore, to år i Norge og 18 år i Danmark. Er i dag direktør i CTV-rederiet (crew transfer vessels) KEM Offshore, som kort fortalt sejler medarbejdere ud til havvindmølleparken Horns Rev 1 Øvrige hobbyer: Træner fitness flere gange om ugen samt badminton i vintersæsonen. Er udpræget udemenneske og elsker skiferie i Østrig med familien. Siger om sig selv: ”Jeg har en meget åben tilgang til det meste, dog er konstruktiv debat mest givtigt til at skabe forandring. Vi skal huske, der er forandring konstant, og vi skal kunne følge med her.”

DEN NYE FORMAND VIL SATSE PÅ ENDNU MERE SERVICE 52-årige John S. Andersen er valgt som ny formand for Esbjerg Golfklub, da Per Fisker ønskede at stoppe. Den nyvalgte formand er glad for at overtage en klub med så god økonomi og medlemsfremgang, at der nu først og fremmest skal ro på oven på de seneste års omlægninger af organisationen. Men han har også drømme for en endnu bedre Esbjerg Golfklub.

Man skulle synes, der var nok at få tiden til at gå med som administrerende direktør i firmaet KEM Offshore, der transporterer personale ud til havvindmøllerparken Horns Rev 1, og som far til tre børn og yderligere tre bonusbørn. Men 52-årige John S. Andersen var alligevel ganske hooked på opgaven, da han for nogle måneder siden blev spurgt, om han kunne tænke sig at stille op til valg som ny formand for Esbjerg Golfklub. 18. marts 2019 blev han så valgt uden modkandidat, men med høje klapsalver ved generalforsamlingen i restauranten i Esbjerg Golfklub. I to år har han siddet i bestyrelsen som suppleant, og nu glæder han sig til fortsat og endnu mere at kunne præge udviklingen i sin golfklub: - Jeg har været medlem af Esbjerg Golfklub siden 1996 og har ligesom mange andre medlemmer altid haft en holdning til de ting, der foregik i klubben, og de beslutninger, der blev taget. Når man har det, må man også nogle gange selv stille op og prøve at påvirke tingene, og det har jeg så gjort. Men det er jo i øvrigt en utrolig sund og god klub, jeg bliver formand for, så det er jo til at gå til, siger John S. Andersen. Med dét hentyder han til den store organisationsændring, Esbjerg Golfklub var igennem for to år siden. Her blev der ændret i personalestaben, ændret i de ansattes ansvarsfordeling, skåret kraftigt ned på antallet af udvalg i klubben (baneudvalget, begynderudvalget og eliteudvalget er nu væk), og endelig blev antallet af bestyrelsesmedlemmer skåret ned fra syv til fem. Der blev samtidig under Per Fiskers formandskab udarbejdet en visionsplan for klubben, og mottoet ”Sund, sjov og seriøs” blev vedtaget som klubbens formålsmæssige

pejlemærker. Og så blev der indført tidsbestilling. Alt sammen nyskabelser, som det krævede tid og kræfter og til tider stor debat at gennemføre, og John S. Andersen glæder sig over, at klubben har fået de ting på plads. - Man kan på en måde sige, at det er et helt nyt kapitel for Esbjerg Golfklub, vi skal til at skrive nu. VI er en ret ny bestyrelse med kun to af de ”gamle” bestyrelsesmedlemmer tilbage, og efter den turn-around, der har været herude, kører tingene supergodt, og klubben har en super daglig ledelse i Johannes. Ikke forstået sådan,

at alting var dårligt i gamle dage, slet ikke, men man har fået vendt nogle sten, og det kører i hvert fald også rigtig godt i øjeblikket, og nu handler den næste tid primært om at skabe stabilitet og konsolidering i klubben. Der skal lidt ro på nu, siger John S. Andersen.

Beskedenheden må ikke bremse Et fokusområde for bestyrelsen bliver at fortsætte arbejdet for, at klubben arbejder sammen som en helhed, og at både kontor, proshop, restaurant, greenkeepere kommunikerer godt og bruger hinanden, så

golfklubben går i samme retning. Og så der kan udvikles nye spændende services og tilbud til medlemmer og gæster. Det kan være alt, lige fra at restauranten går sammen med trænerne om pakketilbud, til at greenkeeperne medvirker til at markedsføre klubben, for eksempel via klubbens nye web- og marketingsansatte, Sebastian. Og til helt nye og større satsninger, hvor man arbejder sammen på kryds og tværs og alle sætter ambitionerne og standarden højt. - Vi har Danmarks bedste golfbane, og det handler om at kunne leve op til i alle facetter. Så både banens, proshoppens og restaurantens standard skal være høj, og vi skal bevæge os i samme retning. Det kan ikke hjælpe noget, at man for eksempel begynder at skære ned på omkostningerne nogle steder i huset for at spare penge. Vi skal sige: ”Vi vil have den her klub på det her niveau, og det vil vi stå ved i alle ender og kanter”. Det er ikke nok, at banerne lever op til deres ry og er i verdensklasse. Det skal resten af driften også være, siger John S. Andersen. Han oplever, at den vestjyske beskedenhed nogle gange lægger lidt en dæmper på Esbjerg Golfklub, så man ikke kommer ordentligt ud over stepperne. Den hæmsko skal væk, og stoltheden og armbevægelserne skal mere frem, for klubben er fantastisk og feedback’en fra greenfee-gæsterne er i top, påpeger den nye formand. - Også derfor er det så utrolig vigtigt, at samspillet mellem vores forskellige serviceaktiviteter fungerer optimalt, og det vil vi arbejde meget hårdt på, at det kommer til. Banen er i god stand, og greenkeeperstaben har fuldstændig styr på de praktiske ting, så der, hvor vi kan sætte ind, er i vores kommunikation, og hvordan vi får serviceydelserne op. Kan vi gøre nogle andre ting? Kan vi yde andre services fra for eksempel restauranten eller vores pro-shop? Eller er der samarbejdsmuligheder med andre interessenter i området, som kunne gøre vores tilbud endnu mere interessante? Det vil vi kigge på, samtidig med at vi er obs på balancen med, hvor mange greenfee-gæster vi får ind, i forhold til hvor mange medlemmer vi har. For der skal være plads til alle, siger John S. Andersen.

Ikke turneringer for enhver pris Når det kommer til den tidligere bestyrelses klare fokus på at få store danske og udenlandske turneringer til Esbjerg Golfklub hvert år, forklarer John S. Andersen, at det i øjeblikket er et emne, der bliver diskuteret i bestyrelsen. For man kan fortsat sagtens se markedsføringsværdien i de store turneringer, men der skal ske en afvejning af, hvor meget det gavner medlemmerne og klubben i sidste ende – for det koster også mange kræfter, ressourcer og ikke mindst golfdage med lukkede baner, når de danske og udenlandske elitespillere rykker ind i Marbæk.

- Der er selvfølgelig stor PR-værdi i at få de store turneringer til Esbjerg, men på ingen måde må det jo gå ud over vores medlemmer. Og jeg tror heller ikke nødvendigvis, det er en prioritet for os at få ”ødelagt” vores anlæg og holde det lukket i mange, mange måneder som ved de helt store turneringer. Det skal være noget i en målestok, hvor medlemmerne kan acceptere det og være med i det, siger John S. Andersen. - Man kan sige, at dels er der den side, hvor vi som medlemmer er stolte af at kunne rejse turneringer og kunne få store spillere og interessenter til at komme her til Esbjerg Golfklub. Men der er også den anden side af medaljen, som betyder, at vi lukker banerne ned og eventuelt skal renovere dem bagefter. Det skal jo tages med i den ligning, så det handler ikke bare om at få en kæmpe kommerciel aktivitet i gang for enhver pris. For mig er det ikke nødvendigvis det største mål i verden at få en kæmpeturnering til Esbjerg, siger John S. Andersen. En urokkelig prioritet for ham er det derimod, at klubben hele tiden søger at få nye medlemmer, men også at fastholde de eksisterende, både når det kommer til seniorer og de unge spillere. De pensionerede klubmedlemmer er gode medlemmer, blandt andet fordi de benytter banerne i dagtimerne, så der sker et godt flow. Men også de unge, som forlader klubben i slutningen af teenageårene, vil John S. Andersen gerne sætte ind over for: - Der ligger en kæmpeopgave i at fastholde de unge mennesker i vores klub. Der forekommer jo altså et slip, når de går fra juniorer og over i voksenlivet, hvor de ligesom mister interessen. Det er noget, vi skal kigge ind i og forsøge at få løst. Og det er også noget, vi vil entrere med Erhvervsklubben omkring, for det har jo også deres interesse, og de må altså ikke forsvinder i så stor stil, som de gør i dag. Jeg ved godt, vi er oppe imod, at nogle også flytter på grund af studier, en kæreste i Århus eller et job i Nordjylland. Men der er også nogle, som bare stopper, og her må vi kunne gøre noget, siger formanden. Endelig glæder han sig over ansættelsen af klubbens nye træner, Nicolai Klindt Jørgensen, som formodes at kunne afhjælpe den efterspørgsel efter træningstimer, som har betydet lang ventetid til træning i 2018. Det er ikke meningen, at man i Esbjerg Golfklub først kan booke træning fire uger frem, slår han fast. Men mener samtidig, at en sådan pukkel er naturlig i en overgangstid efter store omrokeringer. - Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang som formand sammen med bestyrelsen. Den tidligere bestyrelse har i hvert fald givet os alletiders bedste afsæt, og det gør, at jeg bare glæder mig til de næste år, siger John S. Andersen.

...BOLD MISTET ELLER OUT... Du har altid ret til at tage lempelse med et strafslag fra det sted, hvorfra du slog dit forrige slag. Det lyder lidt kompliceret.

Hvornår en bold er mistet. En bold er mistet, hvis den ikke er fundet inden tre minutter efter, at spilleren eller dennes caddie begynder at lede efter den.

Uanset hvor din bold er havnet, om den er mistet, out-ofbounds, ligger i et strafområde, uspillelig et andet sted på banen, må du altid gå tilbage og sætte en ny bold i spil. Det koster et strafslag.

Hvis en bold er fundet i løbet af den tid, men det er usikkert, om det er spillerens bold:

Hvornår er en bold mistet? Læg mærke til, at det ikke længere hedder tabt. En meningsfuld sproglig opstramning. En bold er mistet, hvis den ikke findes inden for 3 minutter, efter at søgningen er påbegyndt. Du har således ikke 5, men kun 3 minutter. Den røde tråd slår til igen.

Skal spilleren straks forsøge at identificere bolden (se Regel 7.2), og tillades en rimelig tid til at gøre dette, selvom det sker, efter udløbet af de tre minutters søgetid. Dette omfatter en rimelig tid til at komme hen til bolden, hvis spilleren ikke er, hvor bolden findes. Hvis spilleren ikke identificerer sin bold i løbet af den rimelige tid, er bolden mistet.

Hvornår en bold er out of bounds. En bold, der ligger stille, er kun out of bounds, når hele bolden er uden for grænsen til banen. En bold er inde, når nogen del af bolden: Ligger på eller rører banen eller alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand) inden for grænsen, eller Er oven over grænsen eller nogen anden del af banen. En spiller må stå out of bounds for at spille en bold på banen.

Regel18 72

USPILLELIG BOLD Selv om ”spil bolden, som den ligger” stadig skal være vores ledestjerne, så havner din bold af og til i et så sådant leje, at det giver anledning til andre tanker. Du kan erklære bolden uspillelig. Det kan du gøre alle steder på banen, bortset fra i strafområder. Og beslutningen er helt og aldeles din. Det kan du f.eks. gøre, hvis du skønner, at det er med risiko for liv og lemmer, og med statsgaranti vil ødelægge dit ellers gode humør at forsøge at slå til bolden, fordi den ligger dårligt, eller hvis bolden ligger oven i et par våde gåselorte, og du lige har fået de nye, hvide golfbukser på (der har jeg da lempelse uden straf, tænker du, men nej). Det læser du mere om i Definitionerne under Løse naturgenstande. Hvis bolden er i det generelle område, har du 3 lempelsesmuligheder:

Sidelæns lempelse: Her er referencepunktet boldens oprindelige placering. Herfra udmåles et lempelsesområde på 2 køllelængder, ikke nærmere hullet. Her skal bolden droppes, forblive i og spilles fra.

Lempelse på flaglinjen: Du kan gå tilbage på flaglinjen (lige linje mellem flaget og der, hvor bolden ligger). Vælg et referencepunkt på denne linje og drop i et lempelsesområde på 1 køllelængde.

Forrige sted: Du kan gå tilbage til forrige sted og droppe derfra. Også her er citronhalvmånen på 1 køllelængde.

Du får 1 strafslag, når du følger denne fremgangsmåde.

Regel 19 dækker spillerens mange lempelsesmuligheder for en uspillelig bold. Dette tillader spilleren at vælge, hvilken mulighed, der skal bruges – normalt med ét strafslag – for at slippe ud af en vanskelig situation hvor som helst på banen (undtagen i strafområder).

Regel19 73

mer igen Ecco Tour kom hele lankommer i 2019 Spanien, Ecco Tour’en et i r at have spill det rundt. Ef te , Aalborg og mø, Silkeborg august Hamborg, Rø n den 21.-23. re u to er m m Odense ko til Esbjerg. beskrives det hjemmeside inær lang På Ecco Tours en ekstraord r te Ef ” : rd o rårsaget med disse rie, delvist fo fe er m m so r ECCO Tou ge, vender mark Challen age til af Made in Den 23. august tilb – . 21 a fr n re en ECCO Tou Marbæk-ban pragtanlæg, y b en p O det vestjyske jerg klub og til Esb i Esbjerg Golf ol Esbjerg.” EnergiMetrop

Igen i år vil Esbjerg Golfklub lægge græs til årets Ecco Tour-turnering. Sidste års afvikling af den prestigefyldte turnering gik rent hjem hos både gæster og klubmedlemmer, og frivillige kræfter stod nærmest i kø for at hjælpe til. Vi mødte seks af de frivillige, der fik sig en stor oplevelse under sidste års Ecco Tour i Marbæk.

Solen bader terrassen i så insisterende en varme, at snakken automatisk kommer til at handle om solcreme og beskyttende caps ved flere af bordene. Armene er brune. Humøret er højt. Restauratør Jan Nielsen kæmper en ulige kamp om at hælde nok væske i form af sodavand og øl på det svedende folk på terrassen. Vi er tilbage til 3. august 2018. En evighed siden nu, men alligevel står dagene og begivenhederne i starten af august 2018 lysende klart på nethinden hos mange medlemmer af Esbjerg Golfklub. I de dage løb årets Ecco Tour af stablen på Marbækbanen, i det flotteste sommervejr i mands minde, og med Thomas Bjørn og jubel og masser af smuk højklasse-golf ude på banerne. Journalisten fra Årsskriftet var selvfølgelig også forbi Ecco Tour. Og mødte en lille gruppe på seks af de frivillige hjælpere, der nød en kort pause på terrassen: Karin Hult Therkelsen, Jørgen Skovbjerg og ægteparrene Lisbeth og Peder Krogsgaard samt Lis og Svend Aage Petersen. - Jeg var da slet ikke i tvivl om, at jeg ville melde mig som frivillig. Vi er jo fra den generation, hvor man hjælper til, hvis man kan. Og de skulle da ikke stå og mangle folk, smiler Svend Aage Petersen.

Hans kone dasker kærligt til ham. Hun mener nu også, at der er et pænt antal frivillige fra de yngre generationer, men selvfølgelig har man ofte lettere ved at hjælpe i hverdagene som pensionist. Og alle seks er enige om, at det langt fra er nogen sur pligt, men derimod ganske spændende at være med helt inde i kernen af Ecco Tour. - Selv får vi jo også en stor oplevelse ved at være herude. Lige nu sidder vi for eksempel og kigger på nogle fantastiske golfspillere og kan se, hvordan de kæmper med de huller, som vi andre også kæmper med til daglig, siger Svend Aage Petersen og peger ud på banen. Peder Krogsgaard nikker: - Ja, og de spiller lige nøjagtig sådan, som man selv gerne vil spille, griner han.

Tæt på proffer og personale Arbejdsopgaverne har blandt andet været at hjælpe til i restauranten, hvor man skulle sørge for hele tiden at fylde op i buffeten, rydde af, dække borde og fylde øl og vand op. Nogle har stået i kaffe- og madboderne, nogle har gået til hånde udenfor, og nogle har været for-caddier eller haft andre funktioner på banen. Vi har typisk lavet to forskellige ting på to dage. Jeg var en dag i restauranten, og så sad jeg en dag ude på hul seks som observatør, når de drivede ud. Det syntes jeg var vældig fint. Det var spændende at se de dygtige golfspilleres sving helt tæt på og samtidig kunne hjælpe ved at være der, siger Karin Hult Therkelsen. - Ja, og os der har arbejdet i restauranten er også kommet tættere på det søde personale i køkkenet og Jan og Chi. Man kommer til at kende hinanden, når man arbejder sammen. Det kan jeg godt lide. Faktisk er vi blevet næsten lidt som en slags familie herude, siger Lis Petersen.

IMPONERENDE OPBAKNING TIL ECCO TOUR HAR GIVET MOD PÅ MERE Hendes mand, Svend Aage, nikker: - Desuden kommer man til at møde andre medlemmer i klubben, som man ikke lige kendte i forvejen. Jeg har været på vagt med to andre mænd, hvor jeg kendte den ene lidt, men den anden anede jeg ikke hvem var. Det viste sig, at han ellers har været medlem af Esbjerg Golfklub i over 40 år, og det var i grunden sjovt at møde ham, og vi fik da en vældig snak. Man lærer let helt nye mennesker at kende på den her måde, siger han. Jørgen Skovbjergs arbejde bestod i at være koordinator for alle de frivillige, men selv om han derfor var bundet meget til kontoret indenfor og ikke fik kigget så meget golf, var han alligevel godt tilfreds. De frivillige var nemlig ganske mødestabile og lette at arbejde sammen med, de sprang hurtigt til ved ekstraarbejde, og der havde meldt sig så mange, at de enkelte vagter måtte gøres kortere en først planlagt. Peder Krogsgaard har haft tjansen som parkeringsvagt begge dage, og han har også kun roser til deltagerne – professionelle som frivillige – som har opført sig godt på parkeringspladsen. Trafikken er også gledet problemfrit. Nogle gange var der tæt på at være fyldt helt op, men i det meste af tiden har der været 20-30 ledige p-pladser. - Jeg fik sågar lov at smutte om og se noget golf inde i mellem. For det er så ulempen ved at have fået parkeringspladsen. Der er ikke udsigt til ret meget golf deromme fra, ler han.

Thomas Bjørn sagde hej Lis Petersen fortæller, at det kom bag på hende, hvor mange svenskere og tyskere og andre nationaliteter, der var med på Ecco Tour. Så de tyske og engelske – og svenske – fraser blev lige støvet af, når man skulle tale med dem. Det største møde fik hun dog med én, som taler ganske fint dansk:

- Pludselig på min første dag som frivillig stod Thomas Bjørn lige i nærheden af mig. Han stod ligesom sådan helt alene og orienterede sig. Så sagde jeg hej til ham. Og han sagde sørme hej og smilede til mig. Det var helt perfekt, for det var faktisk min fødselsdag. Hold da op, han virkede godt nok meget sød og sympatisk, siger Lis Petersen. Flere af de frivillige så også på tæt hold, hvordan Thomas Bjørn gik rundt og rettede på juniorernes håndstilling, og hvordan en lykkelig lille dreng fik lov at gå caddie for ham. I det hele taget har det været så stor en oplevelse, at flere af de frivillige overvejer at melde sig til at hjælpe til ved Ecco Tour igen i 2019. Også selv om mange af dem har hjulpet til både ved Danmarksmesterskabet i slagspil i 2017 og nu altså ved Ecco Tour i 2018. - Vi kunne sagtens komme i tanke om at melde os som frivillige igen. Det har absolut været en fin oplevelse, og det er jo nærmest lidt win-win, når man selv får så meget ud af det som hjælper. Både med det sociale og i kontakten med spillerne, og så har vi jo bare haft det mest fantastiske vejr, siger Lisbeth Krogsgaard. Jørgen Skovbjerg understreger, at det for ham også betyder meget, at en stor turnering som Ecco Tour giver flot omtale af Esbjerg Golfklub: - Der kan da sikkert godt findes enkelte klubmedlemmer, som synes, det er brandirriterende, at de ikke selv kan komme til at spille på Marbækbanen i de her dage på grund af turneringen. Men langt de fleste accepterer, at det er en nødvendig ting for en klub som vores at kunne vær vært for Ecco Tour og andre flotte danske og internationale turneringer. Der er slet ingen tvivl om, at det gør klubben kendt ude omkring i det ganske danske land. Det er godt for klubben, og det kan vi være stolte af, siger Jørgen Skovbjerg.

AFKLARE REGELPROBLEMER UNDER... Det sker af og til (og frem over meget sjældnere), at der under en runde opstår problemer med at tolke en regel. Men der er hjælp at hente. Først må det naturligvis diskuteres i hele bolden. Nogen af jer er ofte bedre til reglerne end andre. DGU har fremstillet en forkortet og illustreret opslagsbog – den kaldes Lommeguiden. Den er let at have i sin golfbag sammen med den forkortede udgave af Golfreglerne Spillerversionen. Desuden er der lavet en app – Rules of Golf 2019 – som er meget brugervenlig. Du får på dansk direkte adgang til alle regler, og som noget helt nyt også grafisk hjælp via appen. Udspilles episoden, der er tvivl om, i en bunker,

kan du klikke på billedet af en bunker, og blive ledt videre derfra. I hulspil må man godt, selv om begge spillere er i tvivl om reglen, lave en aftale om resultatet på et givent hul. Dette resultat står ved magt, med mindre den ene spiller havde oplyst et forkert antal brugte slag, eller have forsømt at medregne strafslag. Også selv om spilleren ikke var klar over at han eller hun havde pådraget sig nogen!! Hvis I ikke kan blive enige om en aftale, kan I uden at forsinke spillet urimeligt meget, få fat i en dommer eller nogen fra f.eks. matchkomitéen til at træffe en beslutning.

Regel 20 dækker, hvad spillere bør gøre, hvis de har spørgsmål angående Reglerne under en runde, hvilket også omfatter procedurerne (som er forskellige i hulspil og slagspil), som tillader en spiller at beskytte sin ret til at få en afgørelse på et senere tidspunkt.

Regel20 76

ANDRE FORMER FOR INDIVIDUELT... Stableford. Det kender vi alle. Det var en engelsk læge, Frank Stableford, som allerede for næsten 80 år siden syntes, at en golfrunde tog for lang tid. Det var for svært for ham at klemme en runde ind imellem sygebesøgene. Han indførte dette pointsystem. 0 (en streg), 1, 2, 3 osv. Det sparer tid, når man samler bolden op, hvis points ikke kan opnås. Men husk - det er en form for slagspil, og det er de regler, der skal følges. Når der spilles stableford i dame-og herreklubber har der af og til indsneget sig en uvane. Der bliver givet putts både her og der uden det nødvendige hensyn til bolden bagved eller foran, hvor generøsiteten måske ligger på et helt andet niveau. Hold op med det. Hvis puttet er så let, at det kan gives, tager det kun et splitsekund at slå det i og der-

med følge reglerne. Strafslag efter slagspilsreglerne i stableford tillægges almindeligvis på det hul, hvor forseelsen fandt sted. Maksimum score. Den spilleform kender vi ikke. Ny slagspilsmodel, hvor komiteen kan fastlægge en maksimumscore pr. hul. Det kunne være par x 2, netto dobbeltbogey eller andet bestemt antal slag. Den røde tråd. Slut med 12’ere på kortet. Reglen omtaler også three-ball hulspil. Her spiller 3 spillere i samme bold hulspil mod hinanden. Hulspilsreglerne gælder naturligvis. Der er dog et par finurlige krøller. Forestil dig at spiller A giver B et put for en halvering af hullet, men spiller C ønsker at se samme put for en halvering i deres match, og B misser. A og B halverer hullet og C vinder hullet mod B.

Regel 21 dækker fire andre former for individuelle spil, herunder tre former for slagspil, hvor scoring er anderledes end i almindeligt slagspil: Stableford (scoring med point på hver enkelt hul); Maksimum Score (din score for hvert hul er begrænset til et maksimum); og Par/Bogey (f.eks. spil mod hullets par på hul-for-hul basis).

Regel21 77

EN MESTERSKABS hvert afsnit i historien t é d e r vi ie m ikelser rif tet fortælle destart i t r a n e I spæ ssk erien, er af År f r a d en numm rg Golfklub, r afsnit sy v i s e je om Esb il i dag. Dette 70’erne. t 1 g pi 9 1921 o r nået o e u n i hvor v

Der er morgenbitter og bakskuld. Der er hyggepianist under middagen og fri dans til et kassettebånd på fuld volumen bagefter. Og der er overnatning på Hotel Britannia til 50 kroner for et enkeltværelse og 82 kroner for et dobbeltværelse, for dem der vil sove fint. Da Esbjerg Golfklub i 1971 kan fejre sit 50 års jubilæum, er alle sejl sat til. Bededagsferien bliver revet ud af kalenderen, så man kan hylde og fejre sin golfklub i Nørreskoven. Og sende kærlige tanker tilbage til stifterne og den helt særlige aften den 2. marts 1921 på Palads Hotel. Den aften, hvor fire herrer – politimester Fritsche, direktør Melsing, konsul Okholm og stadsingeniør Nonboe – diskuterede en god idé og hen på aftenen skrev på en lap papir, at Esbjerg Golfklub var født. Meget er sket, siden den seddel, og siden den spæde opstart på en mark med køer i Måde. Alligevel er der ikke rigtig sket nok, for man havde – måske også lidt vel optimistisk – drømt om at fejre 50 års jubilæet på det nye langt større golfanlæg, som klubben nu i en årrække har kæmpet for at få etableret i Marbæk. Lyst og lovende så det ud, da kommunen i 1970 endelig meldte ud, at de ville finde pengene til at anlægge banen – og des mere nedslående var det, da planerne i efteråret blev sat på hold på rådhuset, fordi økonomien var presset. Klubben må vente lidt endnu. Klubformand Jens Wester Andersen lægger da heller ikke fingre imellem, men kalder kort og godt året 1970

for et ”skuffelsens år” i sin beretning på generalforsamlingen. Så nu har man brug for en fest til at få humøret op igen. En stor fest. ”Man forudså nødvendigheden af at skaffe mere plads til omklædning mv., hvorfor det må overvejes at leje telt(e), hvori bl.a etableres bænke og tøjstativer. Almindelige opholdsmøbler fjernes for at give tilstrækkelig plads til afvikling af frokosterne i klubhuset. Rengøring, udskiftning af håndklæder mv. må tages op, så man er sikker på en effektiv udførelse”, noteres det på et bestyrelsesmøde i april 1971, få uger før den store tre dage lange jubilæumsfejring.

BANE BLIVER TIL

Én golfbold havner i en barnevogn. En anden havner helt perfekt ved danmarksmesterskabet, og en tredje triller smukt i hul før de andre ved europamesterskaberne i Cannes. Det hele sker i starten af 1970’erne, hvor klubben samtidig runder et skarpt hjørne, og måske også af dén grund synes, det er på tide med mere plads. Og pludselig kommer der skred i tingene. En mesterskabsbane i Marbæk spirer lige så stille frem. mie, brillespecialisten Regli donerer en bordlighter af mærket Ronson som præmie, Premier Is giver is, Ceres giver fadøl, Tuborg kommer med en kasse danskvand, og Gallisk Vinhandel i Danmarksgade giver bitter til bakskulden samt ”støtter whiskypartiet i fornødent omfang”, som klubsekretæren skriver det. Den tidligere formand, K. G. Jasper, kommer med et stereoanlæg nede fra sin butik, Jasper Radio, og Esa Møbelværk indvilliger i at hente klubbens bløde møbler og opbevare dem fra onsdag til mandag, mens festlighederne løber af stablen. For ja, i klubhuset i Nørreskoven har man skam både lænestole og sofa.

Borgmester gav håb For fint skal det være, og blandt de inviterede gæster til selve jubilæumsmiddagen er borgmester Henning Rasmussen, kulturudvalgsformand Poul Erik Bech, golfarkitekt Frederik Dreyer og fru Ellen Melsing, der er enke efter klubbens første formand, direktør Melsing. Men samtidig er klubkassen ikke ligefrem tung, så man forsøger at få den størst mulige fest for færrest mulige penge, og det går faktisk ret godt. Som altid har klubben gode støtter rundt om i erhvervslivet, så det ender med, at Hermetikfabrikken leverer bulede dåser med sodavand og øl som tilskud til frokosten, Møller Thorgaard donerer to sølvlysestager som præ-

Endelig løser værtsparret i klubhuset, Hr. og Fru Pedersen, selv udfordringen med pladsmangel. Harry Pedersen, der er klubbens hyggeonkel og delvis invalid af Weills syge, har tidligere vist sig kreativ, når han udvider det lille klubhus med vægge af plastikplader ved Sankt Hans- og 2. juledagsmatcher og andre sociale trækplastre. Nu stiller han ægteparrets campingtelt til rådighed for golfklubben, for teltet kan da omdannes til omklædningsrum og ekstra køkkenrum. Helt omkostningsfrit. Pinsen oprinder, og det bliver et brag af en fest. Med taler, sange, dans og golf. Med biksemad og spejlæg, fiskefrikadeller og kartoffelsalat. Med masser af gammeldansk, snaps og bitter. Og med en jubilæumsmatch, som Henrik Søholt vinder, og en opsamlingsmatch for de stakler, som allerede første dag bliver slået af banen.

Der er gang i den, og blandt de inviterede festdeltagere er også ”guldholdet” i Esbjerg Golfklub i 1971, nemlig Ole Wiberg Jørgensen, Henry Knudsen og Poul Grønning, der sætter Esbjerg Golfklub på kortet både indenlands og i europæisk sammenhæng i disse år. Så gør det ikke så meget, at man måtte droppe at invitere Danmarks andre elitespillere – i erkendelse af, at de nok ikke gad komme til sådan en lille skovbane med kun ni huller for at spille match.

Ib Nielsen har i 1994 udarbejdet et flot materiale med oversigt over og beskrivelse af klubbens fem baner gennem tiden samt af bestyrelserne gennem alle årene. Dette værk har også været en stor hjælp som grundlag for at skrive historien om Esbjerg Golfklub.

Jubilæets dog nok allerstørste højdepunkt indfinder sig, da borgmester Henning Rasmussen rejser sig og holder en tale under middagen. Her får han sagt, at man vil komme i gang med at anlægge den nye bane i Marbæk i løbet af 1971. En udmelding, der begejstrer, men som man i golfklubben næsten ikke tør tro. Så borgmesteren hives til side hen på aften og adspørges direkte, hvor stor sandsynligheden for en snarlig etablering af Marbæk-banen egentlig er. ”90 procent” svarer borgmesteren. Dét bliver noteret.

Mestrene fra Esbjerg I det hele taget går 1971 hen og bliver et rigtig godt år. ”Det gyldne år”, som formand Jens Wester Andersen stolt benævner det i sin beretning året efter. For ikke alene stråler den 50-årige Esbjerg Golfklub ved sin jubilæumsfest. Det er også i 1971, klubben bliver bedt om at lade to af sine spillere repræsentere Danmark ved Europamesterskaberne i Cannes – hvorefter Ole Wiberg Jørgensen og Henry Knudsen drager troligt ned og vinder ”Guldputteren” hjem til Danmark. Jubelen er stor i hele landet. Sejren omtales i ikke mindre end 18 danske dagblade. Og sidst på året kan de to Esbjerg-spillere sammen med formanden drage til København og modtage ”Den Gyldne Golfbold”, som er sportsjournalisternes hæderspris til årets store golfpræstation. Og ikke bare 1971, men også 1972 bliver et uforglemmeligt år. Her er det især den kun 18-årige Søren Steffensen, der får samtlige sportsredaktioner til at rydde siderne og skrive om Esbjerg Golfklub og denne klubs mageløse unge talent. Som den yngste nogensinde vinder Søren Steffensen danmarksmesterskabet. Det store for seniorer, vel at mærke. Alle holder vejret, da den unge ”hvalp” fra Esbjerg slår landets største golftalenter af banen. Tilmed med en ro så stor, som gik han blot en golfrunde og fløjtede med fuglene på skovbanen hjemme i Esbjerg. Så ingen tvivl om, at Esbjerg Golfklub for andet år i træk må til Bellevue Teatret i København og modtage ”Den Gyldne Golfbold” under stor festivitas. Denne gang centreret om en skoleelev fra realskolen med grydefrisure og forvaskede jeans. Mens franskmændene altså klapper af golfspillerne fra den der danske by Esbjerg, og mens de sydvestjyske drives giver genlyd i hele golfdanmark, kæmper man en anden kamp hjemme i Nørreskoven. For hvad borgmesteren end har bedyret, kommer der ikke gang i det

videre arbejde med Marbæk-banen i 1971, og så må man i stedet vende blikket mod skovbanen, hvor der stort set ikke er noget græs tilbage. Man har slækket på gødningen i sin iver efter at komme i gang på den nye bane, og tilmed er der kun 8000 kroner disponibelt i perioderegnskabet efter jubilæumsfesten, så man drøfter, om det virkelig er nødvendigt at bruge de planlagte 4000 kroner på gødning. Til sidst vælger man dog at drysse noget kærlighed ud over skovbunden, og året efter kan formanden i sin beretning fortælle, at der i alt er gødet for hele 10.000 kroner i 1971: ”Det er mange penge, men til gengæld fik vi jo også for første gang i mange år græs på banen. Det gik endda sådan, at medlemmerne var ved at blive væk på banen. Dette blev dog reguleret, om end lidt langsomt, men jeg beder medlemmerne erindre, at det ikke er så let for klubben at reagere hurtigt i et sådant tilfælde, da det er kommunen, der står for klipningen af fairways.”

Flag af kosteskafter Hele samspillet med kommunen om pasningen af golfbanen er da også til debat i starten af 1970’erne, hvor man overvejer at få sin egen greenkeeper. Dels må man betale kommunen 38.000 kroner om året for at få banen passet, men mener at kunne ansætte sin helt egen

Historien er skrevet med udgangspunkt i skriftlige kilder, herunder de gamle forhandlingsprotokoller og referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger på Byhistorisk Arkiv i Esbjerg, samt tidligere klubblade, avisudklip og andre bevarede dokumenter.

Den 20. marts 1972 bliver en skelsættende dato i Esbjerg Golfklubs historie. Klokken 8 om morgenen er golfklubbens formand og sekretær, Jens Wester Andersen og Erik Knudsen, til møde på kommunen. Om bordet sidder kulturudvalgsformand Poul Erik Bech, kontorchef Larsen og plantør Thomsen. De kan overbringe golfklubbens to udsendinge den strålende nyhed, at Esbjerg Kommune nu har besluttet at gå videre med etableringen af den nye golfbane i Marbæk. Der jubles. Og der holdes bestyrelsesmøde samme aften, hvor man planlægger og har svært ved at få armene ned. Endelig sker der noget. Endelig går drømmen om en Marbæk-bane igen i retning af en realisering.

greenkeeper for en årsløn på 36.000 kroner – og altså på én gang spare penge og få råderet over greenkeeperen. Dels begynder der at opstå flere og flere verbale sammenstød mellem golfspillerne og greenkeeper Larsen, og man har måttet indskærpe over for ham, at det er nødvendigt at flytte huller og teesteder med jævne mellemrum. Valget af ny greenkeeper falder på lastvognschauffør Svend Andresen. Han sendes på fire måneders oplæring og teori i henholdsvis Nyborg og Holstebro er så klar som klubbens nye helt egen greenkeeper. Han bliver stillet i udsigt, at klubben forhåbentlig snart rykker ud i det smukke landskab i Marbæk, men til at begynde med må han gå løs i Nørreskoven. Her flytter han troligt hullerne, hvor bestyrelsen som noget helt nyt har fået fremstillet en plade, som skal anvendes ved hullets boring, så kanterne ikke trækkes op. En hulflytning, der foregår til fods, for klubben har endnu ikke nogen videre maskiner. Man har måtte droppe at have almindelige flag i hullerne, for nogle knallertbøller huserer i skoven og morer sig med at køre hen og sætte en fod på flagene, så de knækker. Så man har fremstillet sine egne robuste flag af oversavede kosteskafter, som der er sømmet nogle trekantede lapper på. Dem gider bøllerne ikke.

Da der er gået to år, siden man sidst indhentede priser, må man indhente på ny, og der er sket stigninger i både arbejdsløn og materialer. Kommunen har heldigvis forståelse for prisudviklingen og vedtager i juni 1972 en bevilling til den nye bane i Marbæk på i alt 1.025.000 kroner. Aftalen er fortsat, at kommunen stiller området til rådighed samt betaler for anlæggelsen af banen, mens Esbjerg Golfklub selv betaler opførelsen af et klubhus samt driften. Måske hjælper det også lidt på det hele, at Esbjerg Kommune mere end nogensinde før ønsker golfspillerne væk fra Nørreskoven. Der er opstået en drøm om en dyrepark med hjorte i skoven, og kræver både plads og vil sandsynligvis give endnu flere skovgæster – så de ihærdige golfspillere og deres flyvende golfbolde må væk. Det sker sågar en dag, at klubmedlemmet Fru Tholstrup ikke kan finde sin bold, fordi den er landet i en barnevogn på skovstien.

Landets største greens Begejstret går man i gang med at planlægge etableringen af den nye golfbane. En bane af en helt anden kaliber end skovbanen i Gjesing. Ingen er i tvivl om, at der kan anlægges en endog meget attraktiv golfbane i den flotte natur med hede og indlandsklit. Arkitekten Frederik Dreyer får at vide, at der nu er grønt lys til at arbejde videre, plantør Thomsen og skovtekniker Claus Løth begynder at optegne området og planlægge udførelsen, og man genoptager godkendelsesprocessen hos diverse myndigheder. For Esbjerg Golfklub er det helt nye tider med helt nye muligheder og i en helt ny størrelsesorden. Pludselig står man med et 70 hektar stort areal, som man kan indrette til at spille golf på. Og Frederik Dreyer tegner uden at blinke nogle af landets største greens på helt op mod 1500 kvadratmeter på sine skitser. I klubhuset arbejdes der hårdt på at løse udfordringen omkring klubhusbyggeriet. Klubben er nu kommet op på godt 300 medlemmer – hjulpet af et indskudsfrit jubilæumsår i 1971 og af en generel stigende interesse for golf. Men 300 medlemmer er stadig ikke meget, når der skal rejses over 800.000 kroner til et klubhus. Det er pludselig helt andre astronomiske beløb, man skal til

å en ar ogs , herih t i n s t f te nde a drage rvære ge kilder bi esen, Mere æ n l i r i T l d t n d mun lsen. end A række rimært Sv lt og Ib Nie p o t bland , Henrik Søh d Aalun

restskat og i år endog tvangsopsparing. Tænk hvis De, da De for nylig udfyldte selvangivelsen, kunne have trukket yderligere kr. 1000 fra, og tænk på, hvad det i sidste ende ville have kostet Dem at yde dette bidrag til byggefonden. Det kan imidlertid nås endnu, og jeg har taget en masse blanketter med her i aften.”

Man beslutter at bede medlemmerne bidrage af egen lomme til opførelsen af klubhuset. Der er oprettet en såkaldt byggefond, men der står i 1972 kun 55.632 kroner på kontoen i Varde Bank. Der måtte gerne være det tidobbelte. Der appelleres til medlemmerne om at hoste op, og på generalforsamlingen i 1973 skærper formanden tonen:

Jo, der bliver talt lige ud om tingene i starten af 70’erne, og der bliver udarbejdet en liste over de medlemmer, der ikke har bidraget til byggefonden. Man har regnet sig frem til, at man gerne skal nå op på en egenkapital på 675.000 kroner. De første tilbud på klubhuse, man har indhentet, beløber sig til henholdsvis 1.589.000 kroner og 1.550.000 kroner. Begge dele finder klubben håbløst dyrt, og man er med referentens ord en ”lidt fortvivlet situation” i 1974. Til sidst lykkes det at forhandle sig frem til en langt billigere mulighed med Esbjerg Totalbyg A/S. Her vil entreprenør Wejse, snedkermester Frøkjær godt udregne en god, lav pris for et klubhus, og med i prisen er, at d’herrer oppebærer vederlagsfrit familiemedlemskab i fem år regnet fra 1975. Dén lille regnskabskrølle er klubben med på.

at operere med i den lille golfklub, hvor man plejer at diskutere, om et stykke wienerbrød fortsat skal koste 1,25 kroner, og om det er rimeligt at hæve prisen for et glas mælk fra 1,50 til 2,00 kroner.

”Efter medlemsmødet den 28. november 1972, hvor der var en meget positiv stemning, er det nedslående at konstatere, at der kun er kommet kr. 34.500 ind. I alt har kun 34 af klubbens medlemmer bidraget (…). Bestyrelsen håber, at der i år vil fremkomme et betydeligt bedre resultat” lyder det i referatet. Man er heller ikke bleg for at tage direkte fat i de tøvende medlemmer: ”Der vil blive rettet henvendelse til medlemmerne for at få at vide, om klubben kan forvente at modtage bidrag i år, da det er absolut nødvendigt for bestyrelsen at vide, hvilket beløb man disponerer over, inden klubhusbyggeriet sættes i gang”, lyder det på generalforsamlingen. Året efter, i 1974, er byggefonden oppe på 83.000 kroner, indbetalt af i alt 54 medlemmer. Men formanden er stadig ikke tilfreds og må igen tale donner til medlemmerne: ”Disse 54 medlemmers indsats for byggefonden er særdeles tilfredsstillende, men det er ikke tilfredsstillende, at kun 54 medlemmer har ydet bidrag – det er kun 1/3 af klubbens aktive medlemmer over 21 år. Det kunne tyde på, at medlemmerne ikke helt har forstået, hvor betydningsfuldt det er, at klubbens byggefond er så stor som muligt. (..) Vi skulle derfor gerne ende med, at alle aktive medlemmer har ydet tilskud til byggefonden, til gode for kontingentets størrelse mange år frem i tiden”, siger formanden i sin beretning.

En bedre pris Det er en tid, hvor bestyrelsesmedlemmerne selv kautionerer privat for lån til klubben, og hvor de lægger et stort antal arbejdstimer i klubben, så man forventer ufortrødent mere, end at medlemmerne blot betaler deres kontingent, der nu lyder på 675 kroner for en seniorspiller om året. Det bliver i sidste ende også dyrere for medlemmerne, hvis det ender med et lån til en høj rente og deraf følgende kontingentforhøjelse på lang sats, forklarer bestyrelsen, mens de samtidig understreger fordelene: ”Husker De den lille seddel, hvor De kunne indberette årets skattefradrag? Med stigende inflation har de fleste

Prisen lyder nu på 1.082.800 kroner for et hus i to etager, hver på 338 kvadratmeter. Det er en pris, klubben forestiller sig at kunne klare. Med i prisen er der garderober, badefaciliteter, kontor, lobby, pro-shop og vognrum i stueetagen. På 1. sal er der køkkenfaciliteter, spisestue, opholdsstue, bar og bestyrerbolig. Græstørv på taget skal klubbens medlemmer selv lægge på. Så det lysner pludselig med alting på de mange møder inden døre, og før man får set sig om, sker det samme udenfor. I 1972 har man ryddet de 18 huller, og arkitekt Frederik Dreyer og DGU’s banekonsulent Werner Hansen har været rundt og afsætte teesteder, fairways og greens. Herefter er der blevet etableret fairways og semirough, og Esbjerg Kommunes folk har været ude at skove på de arealer, der skal være rough. I foråret 1973 bliver der afbrændt træer, gravet bunkers ud, fræset fairways og grovplaneret på greens og teesteder. Der er også blevet lagt hoved- og styreledninger ned til vandingsanlægget, harvet, renset, udlagt spagnum og store mængder kalk, finplaneret og opført et pumpehus. I sensommeren kan selve såningen begynde. Man starter i august 1973. To måneder senere, helt præcis den 14. oktober 1974, strøs de sidste græsfrø på fairways. Bedst, som man er færdig klokken 14, begynder det – nærmest helt symbolsk – at regne. Så bliver det november, og pludselig falder der sne. Overraskende tidligt på året og til nogles bekymring. Men græsfrøene ligger lunt under sneen, og da den smelter, kan miraklet ses. Et lillebitte grønt lag af græs er spiret frem. Lillebitte, men stærkt, som om græsset godt ved, at det er første generation af græs på en ægte mesterskabsbane, der skal give store golfstjerner med- og modspil. Fantastisk ser det ud, det grønne. Og klubmedlemmerne valfarter ud for at se det. Håbet er rigtignok lysegrønt.

Generalforsamlingen 2018:

ET BÅDE TØRT OG FRUGTBART ÅR Den afgående formand takkede af med mange roser og nedslag i klublivet, mens hans efterfølger var glad for valget og erklærede sig klar til at føre Esbjerg Golfklub godt gennem de næste år. Generalforsamlingen bød også på tre nyvalg til bestyrelsen, og kasserer Steen Møbjerg gjorde rede for, hvad den tørre sommer har kostet, og hvilke investeringer der venter i 2019. Det var en nærmest historisk stille forsamling, der 18. marts 2019 var mødt op til generalforsamling i klubhuset. Ikke en eneste lap røg i vejret, ikke et eneste spørgsmål blev stillet, og ikke et eneste emne blev taget op under ”Eventuelt”, så dirigent Holger Refslund havde en nem aften. En nærliggende og positiv tolkning er i den forbindelse, at medlemmerne var ganske godt tilfredse med både klubbens virke og informationernes tydelighed på generalforsamlingen. Positiv var i hvert fald den afgående formand Per Fisker, der til gengæld havde mange ord på hjerte. Efter sine fire år på posten og i alt fem år i bestyrelsen valgte han at gøre en undtagelse fra den tradition, det efterhånden er blevet, at beretningen kun gives til medlemmerne skriftligt. I år valgte Per Fisker at sætte mundtligt ord på de temaer, han synes, har kendetegnet 2018 og den tid, Esbjerg Golfklub befinder sig i nu. Først og fremmest understregede han, at medlemmerne – både for ham, men såmænd også ifølge klubbens formålsparagraf – er de vigtigste i klubben: - Vi er til for medlemmernes skyld. Det betyder selvfølgelig, at vi vil skabe de bedst mulige faciliteter. Vi er selvfølgelig glade for greenfee-gæster og andre gæster, og vi er glade for alle aktiviteterne i klubben, men hovedopgaven er at skabe nogle gode rammer og oplevelser for klubbens medlemmer, slog formanden fast.

At få medlemmer til at trives i deres klub, findes der mange veje til. En af dem er at have golfbaner af høj kvalitet, og her havde Per Fisker en stor cadeau til greenkeeperstaben og det fantastiske niveau, de formår at holde på begge baner. En anden vej er at skabe gode tilbud, og her blev blandt andet Juniorudvalget og juniorernes planlagte tur op til Made In Denmark nævnt. En udflugt, som Erhvervsklubben støtter økonomisk. Og også måden, man bliver taget imod på i Esbjerg Golfklub som helt grønt medlem, er af afgørende betydning: - Vi er her i Esbjerg Golfklub ikke ramt af nedgang i medlemstal, som andre golfklubber er. Vi har en beskeden fremgang på de fuldtidsbetalende medlemmer fra 1541 til 1563 medlemmer. Set i lyset af, at mange golfklubber i landet går den anden vej, er det meget, meget tilfredsstillende for os, sagde Per Fisker og fortsatte: - Lad mig i den forbindelse sige tak til begynderudvalget. I yder en god indsats for de nye begyndere. Tallene viser, at mellem 95 og 97 procent af dem, der starter på vores begynderuddannelse her i klubben, melder sig også ind i klubben. Det gør de, fordi de har fået en god modtagelse, og der er desuden gang i mange nyt tiltag, som skal tilgodese de helt nye medlemmer, herunder +36-træningen og fællestræningerne, sagde han. Formanden kom også ind på den store ommøblering i organisationen, der fandt sted i 2017, og som i 2018 skulle stå sin prøve, og han havde en stor ros til samtlige ansatte, der har båret klubben flot gennem omvæltningerne og fået bestyrelsens tanker omsat til en god og funktionel dagligdag. Faktisk er den nye struktur i Esbjerg noget, man har lagt mærke – og taget til sig – andre steder i landet. - Den måde, vi har grebet tingene an på, har vakt opmærksomhed rundt i Danmark. Det er der ikke noget mærkeligt i, for vi er en anerkendt og meget kendt klub i Danmark. Et af resultaterne af vores indsats i 2018 var, at vi blev kåret af Golfavisen som Årets Golfklub 2018. Og jeg kan tilføje den lille historie, at bestyrelsen fra Holstebro Golfklub var på besøg hos os i sommer og nu har ændret deres organisation, så den i store træk ligner vores organisation i Esbjerg Golfklub. Vi har også haft

besøg af andre formænd, der har set, hvordan vi har bygget tingene op. Det kan vi godt være stolte af, alle sammen, sagde Per Fisker. Værtskabet i forbindelse med Ecco Tour’ens besøg i sommer måtte formanden naturligvis også nævne, og han var især imponeret over det flotte antal frivillige, der meldte sig på banen og gjorde en stor indsats. Også Esbjerg Kommune fik en stor tak, for de var med formandens ord ”meget oppe på dupperne for at være med til finansiering og hvad der ellers skulle til for at gennemføre arrangementet”. Formanden hæftede sig også ved, hvor stort det var, at knap 160 virkelig gode golfspillere fik afprøvet Esbjerg Golfklubs anlæg. Og fik respekt for det, givetvis. For de fandt undervejs ud af, at selv om de spillede under de bedst mulige betingelser – nemlig høj sol og næsten ingen vind – var det stadig meget svært at opnå en lav score på Marbækbanen. Der var ikke mange, der kravlede under banens par. Og så var der Ecco Tour’ens mest publikumstunge ”duel”. Genskabelsen af den historiske match fra 1995 mellem Thomas Bjørn og Ben Tinning. En PR- og publikumsmagnet uden lige. - Vi var så heldige, at Thomas Bjørn, som på det tidspunkt var Ryder Cup-kaptajn, stillede sig til rådighed. Og når jeg siger det på den måde, betyder det ikke, at det var omkostningsfrit. Men heldigvis var der mange sponsorer, som var parate til at yde bidrag, så vi alligevel fik det til at løbe fornuftigt rundt. Og det var en stor oplevelse! Tilmed begunstiget af vejret, og vi havde masser af mennesker herude, og ikke mindst yngre spillere, der fik en god oplevelse med Thomas Bjørn. Han var i sit bedste hjørne, og det var en fantastisk oplevelse at se de to spille. Og så vandt han jo igen, Bjørn, men den revanche må vi så gemme til en anden gang, smilede Per Fisker. Elitens resultater blev nævnt. Esbjerg Golfklub har fortsat et herrehold i 1. division og et i 3. division. Holdet i 1. division var tæt på at avancere i år, og formanden fortalte, hvordan han og flere andre havde siddet og tænkt ”Bare, bare, bare det nu sker!”. - Men det er ikke altid, at marginalerne går helt, ligesom man gerne vil have det, og jeg synes, det er helt godkendt, at de forbliver i 1. og 3. division, sagde han. Trods et beskedent antal damer, formår klubben også fortsat at have et damehold i 2. division, og når det kommer til medaljer, gik 1. divisions-seniorerne hen og fik bronze. Sidste år fik de guld. - Så er der vores meget unge spillere, som har opnået ganske fremragende resultater. Vi kan tage en Casper Svejgaard. Til ham var der både en førsteplads ved

årgangsmesterskaberne og en førsteplads med det danske hold ved Nordic Juniormatch i Sverige, sammen med flere andre placeringer. Det gælder også for en lang række andre af vores unge spillere. De gør det rigtig godt, sagde Per Fisker. - Så var der også lige Sportsjournalisternes juniorholdturnering, hvor vores juniorhold klarede det aldeles fremragende. De nåede frem til finalen, som fandt sted her i Esbjerg i forbindelse med Ecco Tour’en. Alt i alt synes vi faktisk, at vores elitespillere klarer det rigtig fint. Endelig nævnte formanden, at der er grund til at glæde sig over den flotte renovering af restauranten, over det mangeårige medlem Henry Knudsens stjerneflise på Walk of Fame ved stadion. Og over de kommende forbedringer: Omlægning af waste area-arealerne på Myrtuebanen, lysanlæg på træningsbanen og shelters med lynafledere på Marbæk banen. Herefter var det kasserer Steen Møbjerg Christensens tur til at gennemgå regnskabet. Kontingenterne indbragte i 2018 klubben 9,6 mio. kroner, hvilket er 300.000 kroner mere end sidste år, men samtidig dog lavere, end hvad der var budgetteret med. - Vi har så været lidt for optimistiske, da vi lavede budgettet for 2018. Det hænger sammen med, at da vi sad og regnede på, hvor mange medlemmer der ville være i løbet af året, havde vi indtryk af, at der var flere nye klub-i-klubben’er på vej ind i klubben. De kom så ikke, i hvert fald ikke alle de mennesker, vi havde regnet med. På samme måde viser det sig, at vi var lidt for optimistiske omkring greenfee-indtægter. Vi havde regnet med at få 780.000 kroner ind på den konto, men landede på 713.000 kroner. Måske fordi det blev så varmt i sommer, at folk ikke gad tage ud at spille golf, sagde Steen Møbjerg Christensen. Han var nu også optimistisk, for desuden var der kommet øvrige indtægter ind på 2,3 mio. kroner – blandt andet fra Company Days, årets Pro-AM, skabsleje, udlejning af golfcars mv. – og det er mere end året før. - Alt i alt lander vi på 12,6 mio. kroner i indtægter, og det er fint. Vi ligger gerne på mellem 12 og 13 mio. kroner i indtægter om året. Udgiftssiden var forholdsvis tung i 2018. Det havde man nu også på forhånd regnet med, for dels var der Ecco Tour’en, der gav både større indtægter og større udgifter, og dels blev 2018 året, hvor man fik restaureret hele restauranten med nye møbler, tæpper, gardiner osv. Men at der så også lige skulle komme en helt utrolig lang varm og tør sommer, sendte udgifterne yderligere til vejrs. - Vi havde jo en kanon sommer, men også en sommer, der slugte godt med vand. Vi betalte i alt cirka 490.000

kroner i vandafgift i 2018, og det er 320.000 kroner mere end sidste år, fortalte Steen Møbjerg Christensen, som også kunne oplyse, at man i øjeblikket kæmper for, at få Skatterådet til at anerkende, at Golfklubben ikke skal betale vandafgift . Andre store udgifter har være den løbende vedligeholdelse af vores baneanlæg, med bl.a. gødning og græsfrø, diesel til vognparken og ikke mindst lønninger til klubbens personale. Vi fik også en større udgift end budgetteret i forbindelse med renoveringen af restauranten. Der sker jo nogle gange det, at når man begynder at røre ved sådan nogle gamle bygninger, så er der endnu mere galt inde bagved. Vi ville male de plader, der hænger i loftet, hvide, men da maleren gik i gang, dryssede de bare ned. De var fuldstændig møre. SÅ vi var nødt til at købe nogle nye hvide plader at hænge op i stedet. På samme måde viste det sig, at vores elsystem heroppe ikke var godt nok og måtte lægges om. Så der kom lige lidt ekstra uventede udgifter, siger Steen Møbjerg Christensen. Han betegner dog økonomien som fornuftig, for selv om der er investeret mange penge i 2018 så havde klubben på forhånd sparet pengene sammen til de mange aktiviteter. Årets resultat ender således med et overskud på næsten en halv million kroner, hvilket vi må betragte som godt, og tilstrækkeligt til at vi kan fortsætte med at drive klubben på det sædvanlige høje niveau. 2019 vil til gengæld blive et år hvor der holdes lidt igen med store investeringer. Kontingenterne blev besluttet hævet med 100 kroner for seniorer, som det også er sket de tidligere år. - Og så har vi været varsomme med, at vi ikke har overbudgetteret for 2019, sådan som vi kom til at gøre det for 2018. Vi har dog alligevel rimelige forventninger til greenfee-indtægterne, for med den presse, vi har fået i forbindelse med Thomas Bjørns besøg, burde vi få flere greenfee-gæster, skulle man mene. Jeg ved godt, at Per Fisker plejer at sige, at vi skal have en økonomi, så vi kan klare os uden greenfee-indtægter, men det er nok sådan lidt bob-bob, sagde Steen Møbjerg Christensen med et smil. I 2019 er der blandt andet sat penge af til en ny veranda i træ, som er nødvendig, efter at en første udskiftning med komposit ikke virkede. Derudover bliver der indkøbt en gravemaskine til greenkeeperne, så de selv kan grave vandrørene ned, i forbindelse med, at golfklubben skal kobles på det offentlige byvand.

den nye formand andet sted i Årsskriftet. Preben Schmidt og Osvald Majland ønskede at træde ud af bestyrelsen. Som nyt medlem blev Jan Toustrup indstillet. Han fortalte, at hans søn startede op i eliteafdelingen i sin tid, og at han var fuld af beundring over, hvordan trænerne fik uddannet de unge elitespillere. Arbejdsmæssigt er han ikke så hårdt ramt, men har en lille konsulentvirksomhed og har tidligere arbejdet hos Deloitte. Til den anden plads i bestyrelsen blev Birgitte Møller Jensen indstillet. Hun startede i golfklubben sammen med sine børn og ”hårdt presset af en svigerfamilie, der har spillet herude i 40 år efterhånden”. Hun afslørede, at hendes handicap ligger på 23,4, og at hun har en baggrund som advokat og derefter som HR-chef i Deloitte. I de sidste 10 år har hun været i bestyrelsen for Arctiko i Esbjerg. Endelig var Joan Hummelshøj indstillet som bestyrelsens forslag til en suppleant. Hun har spillet i Esbjerg Golfklub siden 2011 og er fuldstændig bidt af golfspillet. Før har hun spillet håndbold i mange år, men det stoppede, da hun mødte golfen. Hendes handicap er 15,1. Hun har tidligere været medlem af bestyrelsen i Kvik Håndbold og været aktiv håndboldtræner. Hun har fire piger og bor sammen med John, som har to børn. Ingen af deres børn er dog hjemmeboende længere. Alle de tre nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt uden modkandidater. Og fik klapsalver og ønsker om nogle gode år i bestyrelsen. Generalforsamlingen sluttede med en lille nyskabelse. De fremmødte medlemmer kunne på vej ud af klublokalet tage en lille kasse med et gratis prøvemedlemskab, som de må forære væk. ”En gave for livet” lød titlen på æsken, og den har en værdi af 900 kroner.

VVS • BLIK • KLOAK

dste udgave Kom ind og få si dinteriør ba et af magasin Aut. VVS-installatør og kloakmester

Under punktet ”Valg af ny formand” blev John S. Andersen, der havde siddet som suppleant i bestyrelsen i to år, foreslået. Der var ingen modkandidater, så efter en klapsalve var han valgt. Se et interview med

CARL W. REIS A/S Malervej 14

6710 Esbjerg V

Telefon 7515 6800

www.cwr.dk

FOURSOME Foursome, som omfatter 2 spillere som partnere, kan både spilles som slagspil og som hulspil, og følger de regler, der gælder for individuelt spil. Dog gælder, at de 2 spillere skal slå hvert andet slag, og at de for hvert hul skal skiftes til at slå ud fra teestedet. Hvis en spiller bryder en regel straffes siden. Hvis et slag annulleres, f.eks. bolden deler sig i flere stykker i slaget, skal samme spiller slå igen. Eventuelle strafslag ændrer ikke på rækkefølgen. En eventuel provisorisk bold, skal slås af den spiller, som står for tur til at skulle slå det næste slag.

Begge partnere må foretage enhver tilladt handling på sidens vegne, før slaget er udført, f.eks. markere, løfte, genplacere, droppe og placere bolden, uanset hvilken partners tur det er til at spille efterfølgende for siden. En partner og dennes caddie må hjælpe den anden partner på alle måder, som den anden partners caddie må hjælpe (f.eks. give og blive bedt om at give råd og foretage de andre handlinger, som er tilladte efter Regel 10), men må ikke give nogen former for hjælp, som den anden partners caddie ikke må give efter Reglerne. Enhver foretaget handling eller overtrædelse af Reglerne af nogen partner eller caddie, gælder for siden.

Regel 22 dækker Foursome (spillet enten som hulspil eller slagspil), hvor to partnere konkurrerer sammen som en side ved skiftevis at udføre slag til en enkelt bold. Reglerne for denne form for spil er stort set de samme som for individuelle spil, bortset fra at kræve, at partnerne skiftes til at starte på et hul og at spille hvert hul ved at skiftes til at slå.

Regel22 86

FOUR-BALL Her til sidst har det knebet lidt med at finde en god dansk overskrift til reglerne. Til gengæld er de blevet dejligt korte. 4-bold kunnet måske have passeret, men der er ikke helt den samme power i det. Firebold er klart for slapt. Enig? Lige som i foursome spilles four-ball af 4 spillere med 2 som makkere på hver side. Alle fire spiller hver med sin bold. Denne form kan også spilles som både slag-og hulspil.

I slagspil skal mindst én fra siden have en score på hvert hul. Ellers diskvalificeres denne side. Når scoren, og husk det er bruttoscoren, føres på kortet i slagspil, er det vigtigt, at den føres ud for den specifikke spiller, der har haft denne score. Det er dog tilladt at notere begges score. Kun én fra siden behøver at underskrive kortet.

Den af de 2 makkere, der har laveste score på et hul, tæller også for sidens score. Det er i hulspil ikke nødvendigt, at nogen fra siden kommer i hul. Så tabes hullet, hvis modstanderne får en score på hullet. Ellers er der laveste score for hver side, der afgør, hvilken side der vinder hullet.

Regel 23 dækker Four-ball (spillet enten som hulspil eller slagspil), hvor partnere konkurrerer som en side, og hvor hver spiller deres egen bold. En sides score for et hul er den laveste score af partnerne på det hul.

Regel23 87

Meget mere end revision

Din lokale sparringspartner, der arbejder ihærdigt på at tilføre din virksomhed størst mulig værdi og udbytte gennem løbende rådgivning.

Smedevej 33 6710 Esbjerg V Telefon 75 15 17 33 www.danskrevision.dk

Lysningen

63 kvalitetslejligheder med en fantastisk beliggenhed: Direkte adgang til Vognsbølparken, og kort afstand til by, sports- og kulturfaciliteter. Indflytning forår/sommer 2020. Se mere info på: www.lysningen.nu

Salget ER startet: Kontakt Home for yderligere oplysninger

Strandbygade 13, 6700 Esbjerg Tlf.: 7513 7011

DANMARKSPREMIERE C5 AIRCROSS SUV-klassens nye udfordrer NOMINERET TIL ÅRETS BIL I EUROPA 2019

DANMARKSPREMIERE KSPREMIERE C5 AIRCROSS

RCROSS

SUV-klassens nye udfordrer 90 års fødselsdagen

DANMARKSPREMIERE ns nye udfordrer NOMINERET TIL ÅRETS BIL I EUROPA 2019

C5 AIRCROSS DANMARKSPREMIERE DANMARKSPREMIERE C5 AIRCROSS DANMARKSPREMIERE C5 AIRCROSS SUV-klassens nye udfordrer C5 AIRCROSS SUV-klassens nye udfordrer SUV-klassens nyeudfordrer udfordrer SUV-klassens nye VÆRDI NOMINERETTIL TIL NOMINERET NOMINERET TIL ÅRETSBIL BIL ÅRETS ÅRETS BIL IEUROPA EUROPA 2019 II EUROPA 2019 2019

OPGRADER TIL PLATINUM FOR KUN 15.000 KR. EKSTRA

45.000,-

RET TILNOMINERET TIL ÅRETS BIL BIL I EUROPA 2019 A 2019

CITROËN C5 AIRCROSS 1.5 BlueHDi 130 AUT8 Iconic

INDIVIDUELLE BAGSÆDER

KUN 324.990,KUN 324.990,INDIVIDUELLE BAGSÆDER

VÆRDI P L A TIL T IPLATINUM N U M U D SCITROËN T Y RC5 AIRCROSS A OPGRADER 45.000,1.5 BlueHDi 130 AUT8 Iconic 19” alufælgeFOR • Bakkamera • 12” digital HD-skærm KUN 15.000 KR. EKSTRA MED P L Afor T I N• UM UDSTYR Parkeringssensor, Mørktonede ruder, bag AUTOMATGEAR 19” alufælge • Bakkamera • 12” digital HD-skærm Tågeforlygter m.forsvinglys Valgfri farvepakke Parkeringssensor, • Mørktonede• ruder, bag Tågeforlygter m. svinglys • Valgfri farvepakke 3designdetaljer ICONIC UDSTYR I N K L . I C O N I C U D S T YIR N K L . Krom • bakspejl Blændfrit bakspejl Krom designdetaljer • Blændfrit INDIVIDUELLE 17” alufælge • 8” Touch Screen • Apple CarPlay • Aut. klimaanlæg VÆRDI BAGSÆDER 17” alufælge • 8” Touch Screen • Apple CarPlayTM* • Aut. klimaa m. 2 zoner • 3 individuelle nedfældelige bagsæder • El-foldbare sidespejle CITROËN C5 AIRCROSS OPGRADER TIL PLATINUM 45.000,1.5 BlueHDi 130 AUT8 Iconic • Parkeringssensor, m. varme • Progressiv Hydraulisk Affjedring m. 2 zoner • 3bag individuelle nedfældelige bagsæder • El-foldbare s FOR KUN 15.000 KR. EKSTRA INDIVIDUELLE DAB+ radio m. 6 højttalere • Justerbar lændestøtte i førersædet • Active 3 MED *Apple CarPlayTM kræver iPhone 5 eller nyere version 3 3 AUTOMATGEAR Safety Brake • LED-kørelys • Læderrat • Tagrails • Regnsensor • Varme i INDIVIDUELLE m. varme •AktivProgressiv Hydraulisk AffjedringTM • Parkeringssensor, 18,5 km/l. CO 143 g/km. med mobildækning. BAGSÆDER KUN 324.990,VÆRDI INDIVIDUELLE INDIVIDUELLE forsæder • Ventilation v/ bagsæder • Aktiv Lane Assist • blindvinkelalarm BAGSÆDER Halvårlig ejerafgift 1.620 kr. Forbruget er angivet efter CITROËN C5 AIRCROSS VÆRDI CITROËN C5 AIRCROSS VÆRDI OPGRADER TIL PLATINUM den nye WLTP-norm. Du kan læse mere på wltp.dk.BAGSÆDER Fartpilot m. hastighedsbegrænser • Hill Assist • 3 radio Isofix-beslag UM 45.000,BAGSÆDER DAB+ m. 6 højttalere • Justerbar lændestøtte i førersædet • 1.5 BlueHDi 130 AUT8 Iconic CITROËN C5 AIRCROSS CITROËN C5 iPhone AIRCROSS 1.5 BlueHDi 130 AUT8 Iconic *Apple CarPlayTM kræver 5 eller nyere version FOR KUN 15.000 KR. EKSTRA OPGRADER TILPLATINUM PLATINUM OPGRADER TIL MED 45.000,1.5BlueHDi BlueHDi130 130AUT8 AUT8 Iconic Safety Brake • LED-kørelys • Læderrat • Tagrails • Regnsensor • 1.5 Iconic RA 45.000,AUTOMATGEAR 18,5 km/l. CO2 143 g/km. med mobildækning. 18,5 km/l. CO2 143 g/km. 31.620 FORKUN KUN15.000 15.000KR. KR. EKSTRA MED FOR EKSTRA KUN 324.990,MED MED Halvårlig ejerafgift kr. Forbruget forsæder • Ventilation v/ bagsæder • Aktiv Lane Assist • Aktiv bl INDIVIDUELLE YR Halvårlig kr. Forbruget er angivet efter AUTOMATGEAR AUTOMATGEAR AUTOMATGEAR PPL LAATTI INNUUMM UUDDSSTTYYRRejerafgift 1.620 ÆRDI er angivet efter den nye WLTP-norm. ærm 19”alufælge alufælge••Bakkamera Bakkamera••12” 12”digital digitalden HD-skærm 19” HD-skærm nye WLTP-norm. Du læse kanBAGSÆDER læse mere på wltp.dk. Fartpilot m. hastighedsbegrænser • Hill Assist • 3 Isofix-beslag CITROËN Parkeringssensor, for••Mørktonede Mørktonederuder, ruder,bag bag C5 AIRCROSS Du kan mere på wltp.dk. for bag OPGRADERParkeringssensor, TIL PLATINUM 000,Tågeforlygterm. m.svinglys svinglys••Valgfri Valgfrifarvepakke farvepakke Tågeforlygter 1.5 BlueHDi 130 AUT8 Iconic Walter med akke ICC UUDDSSTTESBJERG • HEDELUNDVEJ 11 • 6705 ESBJERGHjertelig Ø • 75 13 44 00tillykke • WWW.BENT-PEDERSEN.DK I INNKKL L. . I ICCOONNICITROËN YYRR Krom designdetaljer • Blændfrit bakspejl Krom designdetaljer • Blændfrit bakspejl FOR KUN 15.000 KR. EKSTRA INKL. ICONIC UDSTYR Aut.klimaanlæg klimaanlæg 17”alufælge alufælge••8”8”Touch TouchScreen Screen••Apple AppleCarPlay CarPlayMED spejl ••Aut. 17”

PL ATINUM UDST YR 19” alufælge • Bakkamera • 12” digital HD-skærm Parkeringssensor, for • Mørktonede ruder, bag Tågeforlygter m. svinglys • Valgfri farvepakke Krom designdetaljer • Blændfrit bakspejl

*Apple CarPlayTM kræver iPhone 5 eller nyere version 18,5 km/l. CO2 143 g/km. med mobildækning. A Halvårlig ejerafgift 1.620 kr. Forbruget er angivet efter den nye WLTP-norm. Du kan læse mere på wltp.dk.

INKL. ICONIC UDSTYR 17” alufælge • 8” Touch Screen • Apple CarPlayTM* • Aut. klimaanlæg m. 2 zoner • 3 individuelle nedfældelige bagsæder • El-foldbare sidespejle TM A m. varme • Progressiv Hydraulisk Affjedring • Parkeringssensor, bag DAB+ radio m. 6 højttalere • Justerbar lændestøtte i førersædet • Active Safety Brake • LED-kørelys • Læderrat • Tagrails • Regnsensor • Varme i forsæder • Ventilation v/ bagsæder • Aktiv Lane Assist • Aktiv blindvinkelalarm INKL. ICONIC UDSTYR Fartpilot m. hastighedsbegrænser • Hill Assist • 3 Isofix-beslag 17” alufælge • 8” Touch Screen • Apple CarPlayTM* • Aut. klimaanlæg m. 2 zoner • 3 individuelle nedfældelige bagsæder • El-foldbare sidespejle m. varme • Progressiv Hydraulisk AffjedringTM • Parkeringssensor, bag DAB+ radio m. 6 højttalere • Justerbar lændestøtte i førersædet • Active Safety Brake • LED-kørelys • Læderrat • Tagrails • Regnsensor • Varme i TM* TM* forsæder • Ventilation TM* v/ bagsæder • Aktiv Lane Assist • Aktiv blindvinkelalarm m.Assist zoner individuellenedfældelige nedfældeligebagsæder bagsæder El-foldbaresidespejle sidespejle m. 22zoner ••33individuelle ••El-foldbare Fartpilot m. hastighedsbegrænser • Hill • 3 Isofix-beslag AUTOMATGEAR

KUN 324.990,PL ATINUM UDST YR 19” alufælge • Bakkamera • 12” digital HD-skærm *Apple CarPlayTM kræverfor iPhone 5 eller nyere version Parkeringssensor, • Mørktonede ruder, bag 18,5 km/l. CO2 143 g/km. med mobildækning. Tågeforlygter m. svinglys • Valgfri farvepakke Halvårlig ejerafgift 1.620 kr. Forbruget er angivet efter designdetaljer • mere Blændfrit bakspejl den nyeKrom WLTP-norm. Du kan læse på wltp.dk.

TM*

KUN 324.990,324.990,KUN

KUN 324.990,Autoriseret Citroën forhandler

17” alufælge Screen • Aut. klimaanlæg P L A•T8” I NTouch UM U D S T Y•RApple CarPlay TMTM • Parkeringssensor, bag m. varme Progressiv HydrauliskAffjedring Affjedring 19” alufælge • Bakkamera • 12” digital HD-skærm • Parkeringssensor, bag Progressiv Hydraulisk m. 2 zoner • 3 individuelle nedfældelige bagsæder El-foldbare sidespejle CITROËN ESBJERG • HEDELUNDVEJ 11 • 6705•ESBJERG Ø •m. 75varme 13 44•• 00 • WWW.BENT-PEDERSEN.DK DAB+radio radiom. m.66højttalere højttalere••Justerbar Justerbarlændestøtte lændestøttei førersædet i førersædet••Active Active Parkeringssensor, for • Mørktonede ruder, bag DAB+ TM *Apple CarPlayTMkræver kræver iPhone5 5eller ellernyere nyereversion version m. varme •m.CarPlayTM Progressiv Hydraulisk Affjedring • Parkeringssensor, bag *Apple iPhone Safety Brake • LED-kørelys • Læderrat • Tagrails Regnsensor••Varme Varmei i Tågeforlygter svinglys • Valgfri farvepakke Safety Brake • LED-kørelys • Læderrat • Tagrails ••Regnsensor medmobildækning. mobildækning. 18,5km/l. km/l.CO CO g/km. 2 143 med 18,5 g/km. 2 143 I N K L . I C O N I C U D S T Y R DAB+ radio m. 6 højttalere • Justerbar lændestøtte i førersædet • Active forsæder••Ventilation Ventilationv/v/bagsæder bagsæder••Aktiv AktivLane LaneAssist Assist••Aktiv Aktivblindvinkelalarm blindvinkelalarm KromHalvårlig designdetaljer •1.620 Blændfrit bakspejl forsæder Halvårlig ejerafgift1.620 Forbruget angivetefter efter ejerafgift kr.kr.Forbruget ererangivet TM* klimaanlæg 17” alufælge • 8” Touch •hastighedsbegrænser Apple dennye nye WLTP-norm.Du Dukan kan• læse merepåpåwltp.dk. wltp.dk. Fartpilot m. hastighedsbegrænser Hill Assist••33Isofix-beslag Isofix-beslag den læse mere Safety Brake •WLTP-norm. LED-kørelys Læderrat • Tagrails • Regnsensor •Screen Varme i CarPlay • Aut. Fartpilot m. ••Hill Assist m. 2ESBJERG zoner •Ø3•individuelle nedfældelige bagsæder • El-foldbare sidespejle ESBJERG • HEDELUNDVEJ 11 • 6705 13 44 00 • WWW.BENT-PEDERSEN.DK www.bent-pedersen.dk forsæder •CITROËN Ventilation v/ bagsæder • Aktiv Lane Assist • 75 Aktiv blindvinkelalarm m. varme • Progressiv Hydraulisk AffjedringTM • Parkeringssensor, bag Fartpilot m. hastighedsbegrænser • Hill AssistDAB+ • 3radio Isofix-beslag m. 6 højttalere • Justerbar lændestøtte i førersædet • Active *Apple CarPlayTM kræver iPhone 5 eller nyere version Safety Brake • LED-kørelys • Læderrat • Tagrails • Regnsensor • Varme i med mobildækning. 18,5 km/l. CO2 143 g/km. forsæder • Ventilation v/ bagsæder • Aktiv Lane Assist • Aktiv blindvinkelalarm Halvårlig ejerafgift 1.620 kr. Forbruget er angivet efter den nye WLTP-norm. Du kan læse mere på wltp.dk. Fartpilot m. hastighedsbegrænser • Hill Assist • 3 Isofix-beslag A A

Esbjerg · 75 13 44 00 Hedelundvej 11

din store dag, den 11. maj og tak for dit altid smittende humør

HOLDTURNERINGER En holdturnering er ikke overraskende en turneringsform, hvori der indgår flere spillere, og hvor de forskellige spilleres individuelle scores lægges sammen til en samlet holdscore. Der kan spilles hulspil eller slagspil. Denne regel er mest relevant for dem, der spiller, eller potentielt kommer til at spille, på et hold. Reglen beskæftiger sig mest med, hvilke muligheder og ikke mindst hvilke begrænsninger, der gælder for at give råd til ens holdkammerater under en runde. Det skal du kunne, hvis du spiller på et hold.

Et ”hold” er en gruppe af spillere, der spiller som individuelle spillere eller som sider for at konkurrere imod andre hold. Deres spil i holdkonkurrencen kan også være en del af en anden konkurrence (f.eks. individuelt slagspil), som foregår på samme tid. Regel 1-23 gælder for en holdkonkurrence, som ændret af en række særlige regler i Regel 24

Vi må heldigvis give ubegrænsede råd til vores partner, men ikke til andre spillere på holdet.

Regel 24 dækker holdturneringer (spillet som hulspil eller slagspil), hvor flere spillere eller sider konkurrerer som et hold, og hvor resultaterne af deres runder eller matcher kombineres for at producere en samlet holdscore.

Regel24 90

GOLFREGLERNE 2019-KORT FORTALT I december måned 2018 bragte GOLF.DK en jule kalender på basis af de nye golfregler for 2019. Golfreglerne anno 2019 indeholder netop 24 hovedregler, altså en pr. låge i den traditionelle danske julekalender. Forfatter til alle 24 ”låger” er Hans Christian Colov. Teksterne og den store 24 spørgsmåls quiz, du kan deltage i på følgende internet adresse: http://regelundervisning.esbjerggolfklub.dk

bliver bragt efter tilladelse fra DGU. Hans Christian Colov’s originaltekster bringes øverst på siden og teksterne midtpå siden er uddrag af de relevante golfregler og eller definitionerne hertil. Fotos og tegninger er hentet fra R&A’s offentlige website om golfreglerne, suppleret med andre småtegninger. Golfquizen skal du have besvaret inden den 30. november 2019, hvorefter der vil blive trukket lod blandt alle rigtige besvarelser om en dejlig ”før julegave”.

SJOV SUND SERIØS e n r e l g Re 91

PERSONGALLERI

BESTYRELSEN

John S. Andersen Formand

Birgitte Møller Jensen Næstformand

Steen Møbjerg Christensen kasserer

Birgith Andersen

Jan Toustrup

GREENKEEPERE

Morten Terkelsen Chefgreenkeeper

Kurt Frank Greenkeeper

Asger Lauridsen Greenkeeper

Hans Gregersen Greenkeeper

Odd Fogh Greenkeeper

Thorwald Pedersen Greenkeeper

Henrik Jørgensen Greekeeperelev

Philip Madsen Greekeeperelev

Rune Hovedskou Greenkeeperelev

Kim Weilkiens Greenkeeperelev

RENGØRING

Mikael Thorup boldopsamling

Ketty Gregersen Rengøringsass

RESTAURANT

Lidia Petersen Rengøringsass

Chi Nguyen

Jan Nielsen

Charlotte Kenne Frontdesk assistent

Sebastian Borg Mediemedarbejder

ADMINISTRATION, PRO’ER OG SERVICEMEDARBEJDERE

Johannes Eriksen Trænermanager

Ben Tinning Cheftræner

Nicolai Klindt Jørgensen Træner assistent

TAK TIL VORE SPONSORER Acubiz

Arbejdsmiljø Eksperten

Bent Pedersen A/S

Bjørn K Blomster Erhverv

Bo Bedre

Carl W. Reis

Carlsberg

Claus Sørensen A/S

Comtec Int.

Contea A/S

Dansk Revision Esbjerg

Deloitte

Den Røde Okse

Deres Blikkenslager

EGK Erhvervsklub

Emcare Sundhed

Esbjerg Energimetropol

Esbjerg Farve og Lakfabrik A/S

Esbjerg Havn

Esbjerg Spa & Wellness

Golf Copenhagen

Guldsmedien

Handelsbanken Esbjerg

Hjerting Badehotel

HTH Køkkenforum

Høgholm A/S

Haahr & Co.

J. Lauritzens Eftf.

John Josefsen ApS

Kornvangens Maler

Krogh Arkitekter

Kurt Beier

LandSyd

Lund Skilte

M.I. Montage

Marius Pedersen

McDonald’s Esbjerg;

Mentor IT

MH-O & Co

Muff Byg

N.P. Liltarp A/S

Nordea

PharmaMenta

Puma Tæpper

Quitzau VVS

Scandi-Roc Aps

Share IT

Sign Partner

Skjern Bank

Slagter Theilgaard

Sparekassen Kronjylland

SRI Sign Solution A/S

Star VVS A/S

STARK

Steff-Byg

Sydbank

Sydvesta

Søren Espersen Holding ApS

Tekt Arkitekterne A/S

Telesikring

TS Tech A/S

Ugeavisen Esbjerg

Valsemøllen A/S

Vase A/S

Vissenbjerg Tryk A/S

West Diesel Engineering A/S

Würth Industri Danmark

61231

kom og se vores nye udstilling af fliser og trægulve

Kvaglundvej 81 • 6705 Esbjerg Ø • Tlf. 7676 6666

Brillianter isættes på eget værksted, f.eks. som dette stjernestøv. Design: Henrik N. Nielsen

Design og kunsthåndværk

Unikt design Vi er kunsthåndværkere. Vi skaber unikke smykker. Og gerne af dit gamle guld. Kom ind og få lavet en skitse af dit helt personlige smykke. Og måske med en sten der er fundet, eller arvet. En der betyder noget helt specielt for dig.

Design: Henrik N. Nielsen

Skæve streger og unikke overflader. Design: Henrik N. Nielsen Kirkegade 18 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 88 25 Email: butik@guldsmedien.dk www.guldsmedien.dk

Restaurant JC Esbjerg Golfklub

- udsigt til noget godt

Velkommen

Fester, selskaber, middage og gode oplevelser Her er alle velkomne, om du er golfspiller eller ej, om du er medlem af Esbjerg Golfklub betyder heller ikke noget. Som sagt alle er velkommen til at nyde udsigten fra restauranten eller fra de store terrasser, der omgiver Esbjerg Golfklubs restaurant. Her kan du stresse af, få lidt godt at spise og drikke, og lade op til en ny dag i dit pulserende liv. Eller måske er det din næste festlige begivenhed, vi skal arrangere for dig. Vi er klar til alle udfordringer, intet er for småt og kun lokalernes størrelse sætter grænser for, hvor mange I kan være. Vi har alt fra dagens ret over et udsøgt menukort til det helt store menukort til din fest. Er du golfspiller eller bare har lyst til at nyde en stund midt i vores fantastiske natur fra en af vore terrasser eller vore store dejlige lyse restaurationslokaler, så er du altid velkommen i restaurant JC.

www. restaurantegk.dk eller www. http://esbjerggolfklub.dk/da/esbjerg-golfklub/restaurant-jc/ Restaurant JC, Esbjerg Golfklub, Sønderhedevej 11, 6710 Esbjerg V Telefon: 75269219 / 28870186