Klubblad 2018 by Esbjerg Golfklub

2018/14

INDHOLD

Årsskrift Esbjerg Golfklub Sønderhedevej 11 6710 Esbjerg V Telefon Sekretariat, greenkeepergård, proshop og restaurant Emails Sekretariat Greenkeeperhuset Restaurant Proshop

kontor@egk.dk mt@egk.dk restaurant@egk.dk info@bjbettergolf.com

Klubens chefteam Trænermanager Greenkeeperchef

Johannes Eriksen Morten Terkelsen

Åbningstider 1. april – 14. oktober: Mandag-torsdag Fredag Lørdag-søndag+helligdage

kl. 8.30-18.00 kl. 8.30-17.00 kl. 8.30-15.00

15. oktober– 31. marts: Mandag-torsdag Fredag Lørdag-søndag Helligdage

kl. 9.00-16.00 kl. 9.00-14.00 kl. 9.00-13.00 Lukket

Redaktion Johannes Eriksen (ansvarlig) Ib Voss Redaktionens adresse Esbjerg Golfklub Sønderhedevej 11 6710 Esbjerg V Layout Ib Voss Produktion Grafisk Trykcenter · www.gte.dk Oplag: 1.000 Forside

Fotos Ib Corneliussen, m.fl.

7526 9219

Formandens.......................................................................... 3 Restauranten går en LYS tid i møde.............................. 6 Pigefnis under træningen.............................................. 11 Ecco Tour viser at EGK har foden indenfor............... 18 Hjertestarteren gør folk som Michael trygge.......... 21 Nyt tiltag for spillere med +36 i handicap................ 24 Hej piger! -datoen er sat for årets festligste velgørenheds turnering.................................................. 27 Kurt har slået græs i et kvart århundrede................. 28 Marbækbanen er fantastisk........................................... 30 Morten skal med i reklame og hjælpe nye chefgreenkee............................................... 37 Sandt eller falsk? Har Marbækbanen lignet en linksbane?......................39 Fakta om linksbaner......................................................... 46 Mange flere kunne have glæde af regionsgolf....... 48 Spillet om Marbæk kommer i modvind.................... 52 Esbjerg Golfklub ligger lunt i svinget......................... 58 Ben og Johannes har haft shoppen i 10 år............... 60 Nye Golfregler.................................................................... 72 Kender du stedet?............................................................. 79

FORMANDENS

klumme

Når man sidder her i årets første måned, hvor dagslyset allerede er væk ved 4-tiden om eftermiddagen, og det er klamt og småkoldt udenfor, ja så får drømmene rigtig næring. Drømme om grønt græs, lysegrønne træer og behagelige 23 grader. Ja, man kan såmænd blive helt salig, og blikket sløres, bare ved tanken. Så er det, at tankerne - og computeren - løber over med fantastiske billeder af solbeskinnede golfbaner, blot en 3-4 timers flyvetid fra nærmeste lufthavn. Nogle af os lader det ikke blive ved drømmen, men har fået en alder og muligheder, der gør, at vi kan lade drømmen blive til virkelighed. På destinationen glæder man sig over alt det, der nu tilsmiler én, men efter et par dage begynder tankerne også at kredse om det derhjemme i Esbjerg Golfklub. Nu ser man det hele fra en ny vinkel. Væk er vinter og sjaskvåde baner. Nu er det blevet tid til at tænke på alle de ting, vi deler i vores utrolige klub. Medens mange golfklubber i Danmark melder om nedgangstider, kan vi glæde os over, at nok mærkede vi også nedgangen, men ved fælles hjælp har vi fået skuden vendt, så den igen stolt er på ret kurs. Det har selvfølgelig, som altid, ikke kun været enkeltpersoners indsats, men en stor indsats fra rigtig mange medlemmers side. Vi har i fællesskab overkommet mange forandringer i klubbens drift, vi har i fællesskab fået tidsbookingen op at stå, vi har fået fremgang i medlemstallet,

økonomien er på plads, vi har fået råd til at friske vores klubhus, restaurant, omklædningsrum og toiletter op, og sidst men ikke mindst har vi fået overskud til igen at tage imod store nationale og internationale turneringer. Det er alt sammen kun lykkedes, fordi vi alle har trukket hver sin del af læsset. Tænk blot på alle de medlemmer, der rundt omkring fortæller om vores klub, alle de der for eksempel stillede op til danmarksmesterskaberne i slagspil, alle de der bruger mange mange timer på frivilligt arbejde for fællesskabets skyld. Tænk på alle de ansatte, vi har i klubben, som ligesom vi medlemmer brænder for, at Esbjerg Golfklub er og skal være noget helt specielt. Det sidste års tid har været de store omvæltningers tid. Uden at nævne nogen eller noget specielt, har det ikke altid været let, hverken for medlemmer, ansatte eller bestyrelse, men vi har klaret det i fællesskab. Drømme om grønne baner og lune forårsbriser behøver man ikke nødvendigvis at drage langvejs for at få indfriet. Lidt tålmodighed - og så venter en af Europas bedste baner på at tage imod medlemmer og gæster. Esbjerg Golfklubs Marbæk-bane ligger i top 100 i Europa og rates som Danmarks bedste klubdrevne bane. Så det gamle mundheld: ”Ude godt, hjemme bedst”, må vi igen og igen sande. Tak til alle for året, som svandt, og velkommen til et nyt spændende golfår.

Læs mere om ECCO tourens kalender på: http://eccotour.org/ecco-tour-2018-kalender-med-fire-europa-tour-baner-er-klar/ 3

Lokal ekspertise. Global rækkevidde. Uanset hvor du driver din forretning, er kravene til rådgivning det samme. Vores eksperter kombinerer lokal viden med global rækkevidde, så det styrker din gennemslagskraft præcis der, hvor du er. Se mere på deloitte.dk Dokken 8, 6700 Esbjerg, tlf. +45 79 12 84 44

Boliglån behøver ikke være sort snak Ring 4456 4900 og hør, hvordan vi gør det enkelt for dig.

Stormgade 65 / 6700 Esbjerg / tlf. 4456 4900 esbjerg@handelsbanken.dk / handelsbanken.dk/esbjerg

Johannes Eriksen Trænermanager je@egk.dk UDMELDELSE OG ÆNDRING AF MEDLEMSKATEGORI Medlemskab af klubben er bindende for et år. Udmeldelse af klubben eller overgang til anden medlemskategori skal meddeles skriftligt til bestyrelsen eller kontoret inden den 1. december. Ved udmeldelse eller skifte fra aktivt til passivt medlemskab, skal DGU-kortet afleveres til klubben.

Åbningstider i sekretariatet

1. april – 14. oktober: Mandag-torsdag kl. 8.30-18.00 Fredag kl. 8.30-17.00 kl. 8.30-15.00 Lørdag-søndag+helligdage 15. oktober– 31. marts: kl. 9.00-16.00 Mandag-torsdag Fredag kl. 9.00-14.00 kl. 9.00-13.00 Lørdag-søndag+helligdage Helligdage Lukket

Mange af de informationer som findes i dette klubblad og flere til, kan også findes på EGK’s hjemmeside, www.egk.dk. Her kan der ligeledes læses aktuelle og løbende nyheder.

Leje af bagskabe

Klubben råder over et større antal bagskabe, der udlejes til medlemmerne. Desværre har klubben ikke bagrum til alle medlemmer. Ønsker man et skab, skal man henvende sig på kontoret eller sende en mail på kontor@egk.dk, hvorefter man bliver skrevet på ventelisten. Det skal præciseres, at videreudlejning af bagrum ikke er tilladt, og at opbevaring af rekvisitter sker på eget ansvar.

Husk!

At kontoret er her for din skyld. Har du spørgsmål, stort eller småt, er du altid velkommen til at kontakte os på kontoret. Så vil vi gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe. Gæster der spiller med et EGK-medlem, kan nyde fordel af en medlemspris på greenfee. Som medlem kan man medbringe op til tre gæster (skal spille i samme bold), som betaler en fast pris i greenfee på Marbæk til kr. 300 og Myrtue til kr. 250. Denne pris er den samme hele året. Prisen er ikke gældende for Fleksmedlemmer, der betaler normal pris. Betaling af greenfee foregår ved skranken i lobbyen. Kommer man udenfor klubbens normale åbningstider, laver man en aftale om betaling inden runden påbegyndes.

SKRETARIAT

Information til medlemmerne

RESTAURANTEN GÅR EN LYS TID I MØDE

Klubbens 1. sal og Restaurant JC har fået sig en ansigtsløftning af de større. Lyst og venligt er der blevet, med blandt andet nye loftsplader, bordplader og stole. Undervejs blev der gjort noget nær et arkæologisk fund under baren – hvor et virvar af ledninger og dimsedutter afslørede den elektroniske udvikling siden 1972. Stort set uberørt af menneskehånd.

N D E

Forårsklargøringen har været af den helt grundige slags på 1. sal i klubhuset i år. Restauranten har fået sig noget af en ”make-over” med nye møbler, nyt gulv og gulvtæppe, ny belysning, nye gardiner, ny vægmaling, ændring af Baren, maling af toiletter og omklædningsrum og ikke mindst hvidmaling af de førhen mørke loftsplader. Renoveringen har der været talt om længe, men nu kunne det endelig lade sig gøre, og som nogle nok har bemærket, var det ikke muligt at komme op i restauranten i den første halvanden måned af året. Her var håndværkere og frivillige i gang med forvandlingen fra gulv til loft. Ægteparret Chi Nguyen og Jan Nielsen, der sammen driver Restaurant JC, er meget glade for de nye flottere omgivelser: - Det er skønt. Det er langt mere lyst og venligt nu. Vi har også haft restauranten i 10 år, uden at der var blevet lavet noget om, så det var tiltrængt. Men nu får vi da så også den helt store tur, det er virkelig dejligt. Chi og jeg vel nærmest det eneste i restauranten, som ikke er helt nyt længere, ler Jan Nielsen. Men skynder sig så at tilføje: - Chi hun ser dog trods alt stadig ny ud.

Skiftet fra mørke til hvide loftsplader har givet mere lys og luft til restauranten, og også i den såkaldte Baren er der sket en del. Her er der blevet skåret lidt af baren, så der er blevet plads til flere siddepladser. Nogle køleskabe er blevet flyttet og bygget ind i baren. Og det er tanken at sætte nogle skærme op, så der kan køre fjernsyn hele tiden. - Vi vil gerne integrere Baren lidt mere i klubhuset over for medlemmerne. Det skal være sådan et hyggeligt sted at være. Vi vil åbne dørene, så man får lyst til at gå derind, og i spidsbelastningstiden åbner vi baren derinde også. Det er blandt andet derfor, vi har flyttet de køleskabe. For at få mere flow i det, forklarer Jan.

En skjult kirkegård

Han og Chi og arbejdsfolkene fik sig noget af en overraskelse, da området under baren blev blotlagt. Et vanvid af ledninger, routere og andet ”skrammel” gemte sig inde under baren, fuldstændig hulter til bulter, og det meste uden at blive brugt. - Det var helt vildt. Jeg siger dig, der var simpelthen et hav af ledninger og alverdens ting, elektrikerne måtte fjerne. Nogle af dimserne var så gamle, at vi slet ikke anede, hvad det egentlig var. Og man kunne se alle de lappeløsninger, som har været lavet gennem årene, fordi den elektroniske udvikling har gjort, at vi måtte have nogle af de her ting. Alt foregår jo nærmet på

nettet nu om dage. Men der har aldrig været lavet noget ordentligt og gennemført, og i mellemtiden er internettet jo nærmest blevet ledningsfrit. Så der var meget for elektrikerne at slæbe væk, ler Jan Nielsen. Nu er der ryddet op og lavet moderne løsninger, og nu kan man sætte sig på stole, som ikke er ved at gå i knæ. Ligesom bordpladerne er nye og helt ens, så de ikke behøver at have dug på altid, og så de bedre kan flyttes rundt på og kombineres i nye opstillinger. Jan Nielsen og Chi Nguyen nyder synet, men ikke alle klubmedlemmer har tænkt over, at restauranten trængte så meget til en ansigtsløftning. - Der er faktisk mange, som lidt uforstående siger ”Nå? Trænger vi til dét?”, når de hører om alt det, man har kastet sig ud i at ændre heroppe. Men når de så kommer op ad trappen og kan se forskellen, kan de godt forstå, at det skulle ske. Vi har ventet på det her i mange år. For det HAR været slidt. Det har det virkelig. Nu er det blevet mere brugervenligt, siger Jan Nielsen.

Kantine, cafeteria eller restaurant? At JC Restaurant kalder sig netop en restaurant har parret af og til talt om. For ser man rundt på Danmarks øvrige golfbaner, er der mange forskellige bud på, hvordan man kan skrue et spise- og opholdsrum for klubmedlemmerne sammen – lige fra finere restauranter med duge på runde borde, til nogle rum, hvor det går stærkt og er forholdsvis billigt, og både indretning og udvalg leder tankerne hen på et IKEA-cafeteria eller en kantine i en mellemstor håndværkervirksomhed. JC Restaurant vil gerne være et sted derimellem. Finere end en kantine, men heller ikke dyr og eksklusiv som en ”rigtig restaurant”. - På den ene side er det vigtigt for os, at det ikke er en kantine, du kommer op i. Lokalet skal have mere charme, det skal ligne en restaurant og være indbydende. På den anden side skal vi først og fremmest have et klubhus, der kan bruges. Af alle. Her kan man godt sige, at begrebet ”restaurant” forpligter lidt på priserne, men der mener jeg ikke vi er prismæssigt, hvis jeg nu skal være lidt selvfed. Men et cafeteria synes jeg heller ikke, vi er. Så det er måske lidt svært at sætte en kategori på, hvad vi i grunden er, siger Jan Nielsen. - Måske handler det mest af alt om, at vi gerne vil kunne varetage mange forskellige behov og mange forskellige arrangementer. Nogle gange er det rart med et ”cafeteria”, hvor tingene bare går hurtigt, ikke? Andre gange vil folk gerne et sted hen, hvor der virker afslappet og med god tid til at sidde og nyde omgivelserne. Uanset hvad så håber jeg, at vi har så rart et sted, at folk vil blive og lige få en kop kaffe, siger Jan Nielsen.

Ros fra greenfee-gæster

Opbakningen til Restaurant JC vil værtsparret ikke klage over. Mange vælger at sætte sig op og nyde en kop kaffe, en øl eller en bid mad efter endt spil. - Jeg må rose dem, der kommer. Og så vil jeg sige til dem, der går forbi, at det er synd, at de ikke lige tager sig fem minutter til at komme op og se, hvad der sker heroppe. Generelt er vi nu godt tilfredse med medlemmernes opbakning til restauranten. I Begynderudvalget er de også gode til at tage nye spillere med herop og introducere dem, siger Jan Nielsen. I undersøgelsen ”Golfspilleren i centrum” får restauranten da også fortrinsvis positiv bedømmelse, ikke mindst af greenfee-spillere, som kommer til Esbjerg Golfklub. - De er rigtig godt tilfredse, kan vi se i undersøgelsen. Vi ligger over niveau i forhold til, hvad de oplever andre steder, og det er jo altid dejligt.

Klar til fester med dans på bordene Også andre end golfspillere er velkomne i restauranten, ligesom restaurantens to lokaler kan bruges til andet end at hælde vådt og tørt på sultne golfspiller-maver. Både Baren og det store lokale kan bookes til private fester. Jan og Chi har da også hver eneste weekend booket i hele marts. - Vi har især mange konfirmationer og barnedåb herude. Og mange, der bestiller brunch til familiefesten. Det er vi rigtig glade for. Hvis der endelig var noget, vi kunne tænke os lidt mere af, var det selskaber med fødselsdage og bryllupper og den slags. Det er selvfølgelig altid udfordringen, hvor ofte vi kan lukke restauranten ned, fordi der skal foregå en privat fest. Men det kommer an på tidspunktet, og så længe vi har forholdsvis få af den slags fester, skal det nok gå, siger Jan. Nu er møblerne så endvidere så stabile, at brud og gom sagtens kan turde stille sig op på stolene og for eksempel kysse, uden at frygte at stolen giver sig på grund af slid. For nyt og flot er det blevet i restauranten, til glæde for både gæster og forpagterpar: - Vi jubler, det må jeg sige. Og skulle klubben en dag komme og sige ”Nu bliver det køkkenets tur”, så jubler vi endnu mere. For køkkenet er godt nok heller ikke helt up to date. Men det virker, og vi ved jo også godt, at den slags ting koster. Så vi har besluttet at være tålmodige, smiler Jan Nielsen.

Træningsområder Driving Range, Indspilsgreens og Putting Green

1. Træningsbolde

4. Indspil greens (alle tre områder)

I udslagshuset findes en kasse med træningsbolde. Disse tilhører klubben og må ikke fjernes fra eller bruges til spil uden for træningsanlægget.

◊

Der må ikke anvendes træningsbolde fra Driving Range ved eller på indspil greens.

◊

Indspil green vest for klubhuset kan anvendes til alle former for indspil og efterfølgende putting, dog må der ikke øves langt indspil fra det gamle teested, når der er andre der øver kortere indspil.

◊

Indspil green bag Driving Range må kun benyttes til træning af kort spil til green og efterfølgende putting.

Esbjerg Golfklubs medlemmer har via kontingentet betalt for træningsbolde. Gæster skal betale for træningsbolde ved klubbens frontdesk i lobbyen. Efter brug af bolde skal spandene stilles på plads ved boldkassen.

3. Driving Range ◊

Træningsbanens udslagsområde vil være markeret med reb. Det sker for at fordele sliddet på græsset.

◊

Indspil green ved indkørselsvejen må kun benyttes til kort indspil og efterfølgende putting.

◊

Markeringen skal respekteres. Når det er påbudt at slå fra måtter på banerne skal udslagsmåtterne på Driving Range benyttes.

◊

Ved alle tre indspil greens er der bunkers til træningsformål.

◊

Efter træning af bunkerslag skal bunkeren forlades ny revet.

◊

Når der er påbudt brug af udslagsmåtterne, må der ikke op nogen måde slås fra græs (ej heller fra tees).

◊

Når der er spillere der putter på indspil green må der af sikkerhedshensyn ikke foretages indspil under nogen form.

◊

Når der er udspændt reb til markering af udslagsområdet, må udslagsmåtterne ikke anvendes.

◊

Indspil greens må ikke anvendes til puttetræning uden forudgående indspil.

◊

Drivning range er lukket når der arbejdes på banen, indtil greenkeeperne er færdig med den ugentlige græsklipning

5. Putting green

◊

Når der foretages boldopsamling, skal udslag foretages med størst mulig hensyn til boldopsamlingen.

◊

Træningsbolde må ikke anvendes på Putting green.

Pigefnis under træningen Før trænede de sammen med drengene, men der opstår noget særligt, når piger får lov til bare at være piger. Derfor tilbyder Esbjerg Golfklub nu ugentlig træning kun for piger mellem 7 og 21 år. Med plads til hygge, kage, tøsesnak – og fremvisning af det nyeste golf-bling-bling. Og det virker. En aften i efteråret 2017 skulle en pige gå lidt tidligere fra pigegolf-træningen i Esbjerg Golfklub, fordi hendes far blev kaldt på arbejde. Det huede hende ikke. Så hun beklagede sig hjerteskærende hele vejen ud til bilen på parkeringspladsen. Så meget, at hendes far til sidst blev blød i knæene. Pigen fik lov at blive det sidste kvarter. Så måtte far komme de minutter for sent på arbejde. - Den slags situationer viser os, at vi har fat i noget rigtigt. Golftræning kun for piger har et særligt greb i pigerne, for de råhygger sig, og vi slutter altid træningen af med at tale om, hvad de synes om dagens forløb, og hvad de gerne vil have mere af. Mens vi spiser kage. Det var den der afrundingsstund, pigen slet ikke kunne holde ud at gå glip af, smiler Linette Krell.

”Vi har ingen træning her i vintermånederne, for pigerne skal ikke få en dårlig oplevelse af, at det er koldt og vådt under golftræningen. Ikke desto mindre kan jeg huske en træningsdag i efteråret, hvor det regnede enormt meget, og jeg tænker: ”Okay, nu stopper pigerne vist snart med at putte”. Men de fortsatte. Så som træner måtte jeg ind og tage mere regntøj på.” Johannes Eriksen

Hun er formand for Juniorudvalget i Esbjerg Golfklub, og så er hun vindjakkepåklædt hjælper for træner Johannes Eriksen hver tirsdag, når klubbens unge pige golfspillere skal ud og svinge jernet. Juniorgolftræningen tager over, når børn er blevet for store til at gå til Kids Golf, eller når en ny spiller i folkeskolealderen starter i Esbjerg Golfklub. Men hvor de unge piger og drenge tidligere har haft fælles træning, forsøger klubben sig nu med at tilbyde pigerne en ”pigetræning” – med stor succes.

Sejt at gå på hold med de store - Vi har haft pigegolf, som vi kalder det, hver anden tirsdag i 2017, og det har vist sig at ramme plet. Mange af pigerne synes, det er hyggeligt kun at være piger, og det får dem til at føle sig mere trygge og fri. Så nu går vi over til at have pigetræning en gang i ugen. Derudover kan pigerne stadig være med til den aldersopdelte træning, hvor drengene også er, hvis de har lyst, fortæller Linette Krell. Træner Johannes Eriksen nikker. Han kan kun tilslutte sig, at pigerne har reageret meget positivt på at få deres egen træning: - Før havde vi nogle gange fri træning, hvor der kun kom to piger og 19 drenge. Og hvor der tilmed var massiv aldersforskel, sådan at det måske var to piger på syv

år, og så en masse drenge mellem 16 og 20 år. Det syntes hverken pigerne eller drengene var sjovt. På det rene pigehold er der også forholdsvis stor aldersforskel, men det gør ikke så meget, for pigerne kan godt tage sig af hinanden og få noget ud af hinanden på tværs af alder, siger Johannes Eriksen. Linettes datter Signe på 14 år møder af og til nogle af de små piger, som hun kender fra juniortræningen, henne på sin skole. - De er tydeligvis lidt stolte over at møde hende i skolen, fordi de går til golf med hende. Og hun lærer på sin side at drage omsorg for andre børn, siger Linette Krell.

Så kan far spille imens Der er 10-12 piger på pigegolfholdet lige nu, hvilket er færre end drengene i samme aldersgruppe, der går til golftræning i Esbjerg Golfklub. Håbet er da også at få tallet op, når flere får øjnene op for det gode fællesskab, der er blandt pigerne. - Nogle af pigerne kommer, fordi de elsker golf. Andre kommer lige så meget, fordi de nyder hinandens selskab. Og hos enkelte handler det nok også en lille smule om, at forældrene gerne vil have datteren til at spille golf, for så kan far se sit snit til at komme ud på golfbanen, mens pigen træner. Det er der som sådan heller

”Pigerne er blevet mere modige og fri af at blive skilt ud fra drengene. Nogle af dem, der før var meget stille i det, er pludselig blomstret op – så nu skal vi nærmest til at tysse på dem ind i mellem, så der også bliver spillet lidt golf.” Johannes Eriksen

ikke noget forkert i. Bare pigerne kommer, fordi de er glade for at være her og har mod på at spille golf, og det har alle de her piger, siger Linette Krell. Både hun, Johannes og den anden hjælpetræner, Bodil, har bemærket, hvordan der er forskel på både stemningen og dagens gang, alt efter om det er fællestræningen med de mange drenge, eller om det er pigernes træning. Drengene er i udgangspunktet mere konkurrencelystne og går op i at blive stærke spillere, mens pigerne i lige så høj grad vægter at få snakket livets op- og nedture igennem, mens de er på banen. Julegaveønsker, søskendeproblemer eller drømmen om at komme til en bestemt popkoncert kan være emner, der må diskuteres.

Lilla eller lyserøde golfbolde Trænerne skal også finde deres blødere side og lyttende ører frem, når det gælder pigerne: - Pigerne har meget større behov end drengene for at fortælle om et skuespil, de skal opføre, og alt det andet, de laver, og det er der plads til her. Altså jeg ved markant mere om, hvad pigerne laver i deres fritid, end hvad drengene laver. Det er ikke sådan, at vi går glip af noget, ler Johannes Eriksen.

Linette Krell nikker: - Ja, og inden vi overhovedet kan komme i gang med at spille, kan der godt gå noget tid med at finde ud af, om man i dag skal spille med lilla, lyserøde, orange eller selvlysende tees og bolde. Det er klart. Man kan jo få alverdens flotte pink bags og andet tøse-udstyr til golf, og det har nogle af pigerne fået fingre i, siger hun. Madonna-hittet ”I’m a material girl” kunne altså passende lyde ud af højttalerne, når juniorpigerne gør sig klar til golf. Trænerne har også oplevet en sjov ting. Hvis der er præmier i sigte, er pigerne pludselig ikke så tro over for veninderne. - Vi arbejder generelt lidt på, at pigerne ikke skal spille med de samme hver eneste gang. Selvfølgelig er det okay nogle gange, og især i starten, men efterhånden som trygheden indfinder sig, kan de godt ind i mellem blive opfordret til at spille med en anden end deres bedste golfveninde. Det pudsige er, at når de spiller om præmier, er pigerne ret villige til at skifte makker. Så handler det mere om at finde sammen med en, der er god, for så er der jo noget at vinde, ler Linette Krell.

Stor glæde for bedsteforældre Pigerne må gerne tage en veninde med ud at prøve golfsporten, også selv om veninden ingen udstyr har.

”I en eller anden forstand giver vi de unge mennesker, der har været igennem Esbjerg Golfklub, en opdragelse. De får et værdisæt omkring, hvordan man opfører sig herude, og hvad vi står for, og det får mange af juniorerne glæde af i deres videre liv, tror jeg.” Johannes Eriksen

Her finder klubben typisk en løsning. - En af vores piger, Malou, har nogle gange haft en veninde med, og hun er blevet ret grebet af golf. Malous bedsteforældre havde noget ekstra udstyr liggende, og de klarede også kørslen til og fra klubben Det er jo genialt, hvis det nu fører til et nyt klubmedlem. Det kunne det godt tyde på, siger juniorformanden. Børn og unge, hvor ingen andre i familien spiller golf, er ofte de sværeste at få ud i klubben. Dels skal barnet opdage golfsporten, dels skal forældrene være villige til at betale for medlemskabet og udstyret, og så er der transporten ud og hjem. Men Esbjerg Golfklub prøver, blandt andet gennem skolegolf, at nå ud til flere børn og unge. For fremtidens golfelskere – for ikke at tale om fremtidens golfstjerner – kan jo lige så vel findes blandt børn, som ikke er i familie med en golfer. For de familier, der omvendt har flere generationer som medlemmer i klubben, bliver det at spille golf tit til en skattet familiebegivenhed. Det kender en farfar, som klubbladet taler med, alt til. Han er bedstefar til to piger på 11 og 14 år, som går til netop pigegolf – og som desuden elsker at spille golf med farfar: - Det er virkelig guld værd at kunne spille golf sammen. Du får en pragtfuld oplevelse med dine børnebørn. Da jeg i julen talte om, at nu skulle vi snart ud at spille ni huller igen, lød det prompte: ”Hvornår kan du, farfar?” Herligt. Jeg kan kun anbefale, at mange andre bedste-

forældre opdager den mulighed, der ligger lige foran dem, og som er lige til at snuppe, siger farfaren.

Måske en elitespiller iblandt? Fra klubbens side er der også masser af bonus i at have hele familier blandt medlemmerne. Det er juniortræningen for piger med til at skabe grobund for. - Det er klart, at hvis vi kan få en familie herud, er det et enormt aktiv for os, siger Johannes Eriksen, og fortsætter: - Derudover er der jo nogle sportslige perspektiver i, at vi gør noget på pigesiden. Historisk har Esbjerg Golfklub altid været gode inde for damer på eliteniveau. Vi har haft rigtig dygtige damespillere og har vundet mesterskaber og været repræsenteret i den bedste række for damer. Hvis vi med juniortræningen for piger kan være med til at trække flere piger ind i klubben, skabes der jo automatisk større chance for, at enkelte af de her piger på sigt kommer til at drive det vidt, siger Johannes Eriksen. Der skal dog – med trænerens ord – ”tonsvis af piger igennem”, før en enkelt eller to bliver elitespillere. - Man siger, at ved drenge er det én ud af 10, som bliver virkelig dygtige golfspillere. Hos piger er det måske én ud af 30, eller én ud af 50. Piger er sværere at fastholde, og der er færre kvinder end mænd, som trives i den elitære golfverden med dens store fokus på den individuelle præstation

og teknik, og hvor man nok også skal have en anelse rundsave på albuerne for at klare sig, siger Johannes Eriksen. Ikke desto mindre er der ganske mange kvinder på billederne fra Esbjerg Golfklubs store golfsucceser, blandt andet guld-dameholdet fra 1990’erne.

Ingen Wozniacki-pisk Og står det til mange golfspillende fædre i klubben, må deres døtre da også godt få styr på slag og sving hurtigst muligt. Det mærker trænerne. - Nogle af fædrene vil gerne have, at pigerne skal blive teknisk gode hurtigt. Altså ikke sådan, at de står som Piotr Wozniacki og råber til deres døtre, men man kan godt mærke, at de gerne vil se fremskridt, og at de har ambitioner på deres døtres vegne. Her er kunsten for pigegolf at tilbyde golftræning på pigernes præmisser og at lege mange af tingene ind. På en måde, så der er plads til alle de forskellige typer pigespillere. For nogle af pigerne hygger sig med at tulle rundt og glæder sig mest til rundboldgolf og kage, mens andre går mere benhårdt op i at dygtiggøre sig, fortæller Linette Krell. Og med et smil slår hun fast, at hun nu ikke er bange for, at de ambitiøse fædre (eller mødre) kommer til at tromle pigerne. Det er i høj grad pigerne selv, der sætter dagsordenen, og fædrene må derimod underlægge sig, hvad en otteårig pige vægter højest inden for sin golf. Også når han slet ikke kan følge hende. - En uventet udfordring, vi fik på et tidspunkt, var, at Erhvervsklubben gjorde det muligt, at vi kunne skaffe klubtøj til små penge for juniorerne. Valget faldt på en blå polo. Men her måtte en far rejse et problem på sin datters vegne. Lille Silje var simpelthen ikke med på at skulle spille i blå. Det er jo en drengefarve! Så far henvendte sig forsigtigt og spurgte til, om vi måske kunne bestille hjem i rød, så hans datter også ville have en klubpolo på. Det ville vi selvfølgelig. Den slags er der plads til i Esbjerg Golfklub, smiler Linette Krell.

ECCO TOUR VISER AT EGK HAR FODEN INDENFOR

Esbjerg Golfklub vil gerne trække større og større turneringer og mesterskaber til, og med DM i Slagspil sidste år og nu Ecco Tour er klubben godt på vej. Formand og manager glæder sig over, Esbjerg Golfklub er tilbage på landkortet.

For de uindviede lyder det som et skomærke og eller lyden som kommer tilbage, når man råber i en tunnel. Men ved man noget om golfturneringer, ved man også, at ”Ecco Tour Qualifier” – som løber af stablen i Esbjerg i starten af august – er en ikke helt tosset ting at lægge græs til. Touren er for nogle af Danmarks dygtigste spillere på tredje niveau, som med Ecco Tour Qualifier kan kvalificere sig til Challenge Tour (2. niveau) eller ryge direkte med på Europatouren Made In Denmark (1. niveau). Og formand Per Fisker lægger ikke skjul på, at det er godt for Esbjerg Golfklub, at den eftertragtede turnering vil finde sted i Esbjerg: - Vi har jo altid kaldt os en mesterskabsbane, for det er vi, og det skal vi bruge. Ecco Tour Qualifier vil give os fornemt besøg af mange virkelig dygtige golfspillere fra både Danmark, men også resten af Norden, og det vil være en fantastisk PR og en dejlig begivenhed for Marbækbanen og for klubben. Desuden går det godt i tråd med bestyrelsens mål om, at Esbjerg Golfklub mindst hvert andet år skal danne rammen om et mesterskab eller en international turnering, siger Per Fisker.

Spadestikket til noget endnu større Også manager Johannes Eriksen glæder sig til, at Ecco Tour Qualifier rykker ind. - Det betyder jo, at vi er tilbage igen på det niveau, vi historisk har været i forhold til at have turneringer. Hvis vi går tilbage i tid, har vi jo haft mange turneringer, selv Challenge Tour – altså turneringer på 2. højeste niveau. Det var dengang i Ben Tinnings storhedstid. Og det havde vi i kraft af, at vi havde spillere her i klubben, der kunne være med, men også fordi, vi har banen, der kan bære det. Nu er vi så kommet lidt tilbage på sporet af de store turneringer, siger Johannes Eriksen. I en periode har der så været lidt dødvande, og Esbjerg Golfklub har ikke været vært for det helt store. Men dødvandet skal være slut. Og at det er netop golfpromotor Flemming Astrups Ecco Tour Qualifier, der er gæst i 2018, kan åbne nye muligheder: - Når vi vælger at huse Ecco Tour, handler det da også om, at man i klubben har nogle drømme og visioner om at ville noget meget større på sigt. Flemming Astrup, som ejer Ecco Tour, er jo også promotor for hele

Lars Larsens Europatour: Made In Denmark i Silkeborg. Det er ikke dårligt at få taget en kontakt der. Slet ikke når vi har jubilæum her i 2020-21. Så ingen tvivl om, at det her gerne må blive spadestikket til noget, der er meget større. Der stampes noget op, som måske kan være med til at få Esbjerg Golfklub på verdenskortet igen inden for turneringer.

Nøglen til drømmelandet En Ecco Tour Qualifier kan også godt vise sig at trække en del tilskuere ud til Esbjerg Golfklub. Altså hverken i størrelsesordenen 1000 eller 500 mand, men der vil sikkert være nogle, som finder det sjovt at komme og se Flemming Astrups felt, og hvordan de klarer sig. - Kan Flemming Astrup så ligefrem komme med nogle, som er 2.niveau-pro’er – altså nogle man kender fra Challenge Tour’en fra fjernsynet – så vil nogen helt sikkert finde det spændende, siger Johannes Eriksen. Om Esbjerg Golfklub også får spillere med på Ecco Tour er endnu uvist. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at der er rift om de 156 pladser. For idet der også udtages spillere til Made In Denmark, kan det blive et vendepunkt i karrieren hos dem, der er med. Både spillere på 3. niveau og på 2. niveau: - For mange af de her spillere, kan Ecco Tour Qualifier være et springbræt. Og selv om den mest er tænkt for tredjerangsspillere, vælger nogle andenrangsspillere også at være med. Måske er det ikke lykkedes dem at få spillet til at fungere godt nok i løbet af sæsonen, så derfor er de ikke rykket op, og nu får de så chancen for at hoppe direkte ind på det øverste niveau, hvis de gør det godt under Ecco Tour. Det motiverer mange. Kommer de det skridt højere op, åbner der sig en ny verden. Så åbner der sig det der drømmeland. Så er det, at sponsorer, penge og placeringer på ranglister bliver ikke bare tre gange større, men massivt meget større. Så kan man pludselig leve af sin golf, drømmen er blevet en realitet. Men det betyder så også, at det formentlig er nogle bedste spillere, der kommer, siger Johannes Eriksen.

HJERTESTARTEREN GØR FOLK SOM MICHAEL TRYGGE – han fik en blodprop på Marbækbanen

Han går videre til hul 4. Smerten fortsætter. Han prøver at drikke lidt vand, for nogle gange lider han af reflux, hvor mavesyren kommer retur, og det går væk med lidt vand. Måske er det dét, tænker han.

På væggen i klubhuset hænger der en hjertestarter, og de ansatte i Esbjerg Golfklub har været på kursus i førstehjælp. Enkelte klub-i-klubber har også sørget for at lære sig teknikken. Det skaber tryghed i klubben, og det sætter både 87-årige Tage Søndergaard og 54-årige Michael Paulsen pris på. Michael glemmer aldrig den dag, han fik en blodprop under spillet.

Men nej. Da han er fremme ved hul 5, har han derimod også fået smerter ind ved brystet.

Det var en helt almindelig søndag i 2015. Michael Paulsen havde et par hængepartier fra arbejde, han skulle have ordnet søndag eftermiddag, men først ville han lige gå ni huller på Marbækbanen. Få lidt luft til hjernen.

Det blev hans længste gåtur på Marbækbanen.

- Lige den dag var der ingen at spille med, så jeg gik bare en runde for mig selv. Så var det ved hul 3, at jeg pludselig fik en voldsom smerte i venstre skulder. Men først tænkte jeg bare, at jeg måtte have strakt armen på en dum måde i et slag, fortæller Michael Paulsen.

- Så var det, jeg begyndte at tænke, at det her vist ikke var helt godt. Smerter i brystkassen og ondt i skulderen. Så samlede jeg bolden op og gik indad, siger Michael Paulsen.

- Jeg husker, at jeg kiggede på klubhuset og sagde til mig selv, at jeg skulle fokusere på det. Det var så langt væk. Men for hvert skridt sagde jeg til mig selv, at nu er du kommet tættere på. Sådan gik jeg. Langsomt. Jeg kunne godt mærke, at den ikke var god, siger han. Michael Paulsen er bange, fordi han er alene. Han er bange for at falde om. Han siger til sig selv, at hvis han faldt, ville der være nogen, der så det på afstand.

Ba-buh til Odense

Endelig når han klubhuset. - Jeg kan huske endnu, hvor stor en lettelse det var, da jeg var fremme. Der sad fire gutter ved et bord. Dem bad jeg om at ringe 112. Men jeg følte næsten, at jeg fik det meget bedre, bare af at være fremme ved klubhuset og vide, at der var nogen tæt på mig til at holde øje med mig, siger Michael Paulsen. Ambulancen. Michael Paulsen bliver indlagt og undersøgt. Lægerne kan godt se, at der er noget galt, og Michael Paulsens infektionstal er voldsomt højt. Men først søndag nat viser det sig, at der er en blodprop i hjertet, i højre side af hovedkranspulsåren. Pludselig skal Michael Paulsen afsted til Odense. Hurtigt. - Jeg havde på det tidspunkt fået indtryk af, at der var nogen blodprop, men jeg var også lidt omtåget, så måske var jeg ikke helt skarp. I hvert fald kom det bag på mig, da lægen sagde ”Du skal til Odense. Du har en blodprop”.

Man har kun seks minutter I Odense bliver Michael opereret og fik lavet ballonudvidelse, og i dag – to år efter – er han okay. Der har ikke været flere blodpropper siden. Men han skal tage blodfortyndende og kolesterolsænkende medicin samt betablokkere, og nogle dage kan han mærke, at kroppen ikke er helt på toppen. Så inde bag det hele lurer oplevelsen med blodproppen stadig, både i mild grad fysisk, men især psykisk, hvor Michael Paulsen tænker mere over sin sikkerhed i dag. Derfor er han også en af dem, der sætter stor pris på, at Esbjerg Golfklub har en hjertestarter hængende på væggen i klubhuset. - Nu havde jeg ikke selv brug for en hjertestarter med den blodprop, jeg fik, fordi årerne aldrig lukkede sig helt. Men i princippet kunne det jo sagtens have endt med, at den skulle i brug. Så det betyder meget, at vi har sådan en i klubben. Der er langt herud for en ambulance, og man siger jo, at der tit skal handles inden for seks minutter med en blodprop, siger Michael Paulsen. Han har selv set en anden hjertestarter i brug på sit arbejde hos Hytor, hvor hjertestarteren genoplivede en kollega, der var faldet om.

Tage på 87 hjalp sin ven En anden, der udtrykker sin glæde ved hjertestarteren i Esbjerg Golfklub, er 87-årige Tage Søndergaard fra Torsdagsklubben: - Nu er der – 7-9-13 – aldrig sket mig noget herude, men når man som jeg ikke er helt ny mere, er det da en stor tryghed at vide, at der er en hjertestarter. Og folk, som kan finde ud af at bruge den. Det gør mig meget glad, at man har taget den forholdsregel. Så må vi bare håbe, at den aldrig skal i brug, siger Tage Søndergaard.

Han har også oplevet en dramatisk situation. - Jeg havde en grim oplevelse, en dag jeg spillede med en læge. Pludselig faldt han om ude på banen. Så fik jeg ham op at stå igen, og vi gik videre til 2. hul. Men så faldt han om igen. Og mobildækningen er jo så dårlig ude på banen, at jeg bare tog benene på nakken og løb op til klubhuset. Der tog daværende kontorchef Warrer hurtigt affære, og heldigvis viste det sig bare at være et ildebefindende, så min ven fik det godt igen. Men i den situation tænker man da, om der nu bliver brug for en hjertestarter. Man hører jo om mange steder, hvor sådan en maskine redder liv, siger han.

Klub-i-klubber kan også lære førstehjælp Inde fra sit kontor glæder manager Johannes Eriksen sig på samme måde over, at den røde redningsmaskine hænger på væggen og skaber tryghed for medlemmerne. Desuden er der planer om at trykke beredskabsplanen i flere eksemplarer og have den liggende som et fast stykke papir i klubhuset. Allerede i dag kan beredskabsplanen dog læses elektronisk på klubbens hjemmeside. Hermed kan alle se, hvad der skal gøres i tilfælde af en ulykke. Hvem ringer? Hvad skal man gøre ved den tilskadekomne person? Og hvordan guides ambulancen ud på banen? - Hjertestarteren – og også beredskabsplanen – er et signal, vi sender til medlemmerne om, at vi ønsker at passe på dem, også når de er ude at spille. Derfor vil jeg egentlig gerne have et par hjertestartere op ude på banerne også, og det håber jeg, vi får, siger Johannes Eriksen. I 2017 var alle fra personalegruppen på kursus i førstehjælp og dermed også i at bruge hjertestarteren. Derudover har nogle medlemmer fra forskellige klub-i-klubben’er selv taget initiativ til at få lært førstehjælp, gennem en pensioneret læge, og de har lavet forsøg med, hvor hurtigt det ville gå med at få hjælpen frem ude på banen. - Det kunne da også godt være, vi fra Esbjerg Golfklubs side skulle overveje at tilbyde et førstehjælpskursus til klub-i-klubberne på et tidspunkt. Det er så vigtigt, at nogen kan gøre det rigtige, når ulykken er ude, siger han.

Tids bestilling Tidsbestillingen omfatter begge baner. Marbæk og Myrtue. Reglerne er ens for begge baner. Tidspunkt for tidsbestilling: Kl. 06.00 – 21.00 Interval mellem starttider: 7/8 min.

Bestilling – Internettet: Medlemmer tidligst 14 dage før/senest 1 time før Gæster tidligst 7 dage før/senest 1 time før.

Bestilling – Touchscreen: Medlemmer tidligst 14 dage før/senest 10 min. før Gæster tidligst 7 dage før/senest 10 min. før.

Antal spillere pr. tid: Min. 1 spiller / max. 4 spillere

Antal bestillinger pr. medlem: Max. 7 bestillinger pr. bane indenfor de 14 dage. Der må ikke foretages bestilling af samme dato og tid på begge baner

Regler for afbestilling: Afbestilling – Internettet: senest 1 time før Afbestilling – Touchscreen: senest 10 minutter før

Rettigheder: Ingen har særlige rettigheder Spillerne til en starttid skal være klar ved teestedet senest fem minutter før starttid – ellers er tiden ledig. Der skal altid startes fra hul 1 for en 18 hullers runde. Start på hul 10 er kun tilladt for en ni hullers runde og når man har sikret sig at der ikke er spillere på hul ni. Banekontrollen kan dispensere fra denne regel.

Rangorden: 1. 2. 3. 4.

Banelukninger på grund af vejrlig og arbejder på banen Blokeringer til turneringer, Company Days og større gæstehold Tidsbestilling Spillere uden tidsbestilling

Interval mellem bestillinger: Min. 4½ time (mellem bestilte tider)

Regler for bekræftelse: Tidligst - 2 timer før alene på touchscreen Senest - 10 minutter før alene på touchscreen Hver spiller bekræfter sin bookede tid. Der henstilles til at alle bekræfter sin bookede tid. Ikke bekræftede tider optages automatisk på NoShow listen.

Nyt tiltag for spillere med +36 i handicap Mange melder sig ud af de danske golfklubber igen allerede inden for de første to år. Fordi de aldrig fandt nogen at spille med. Eller fordi de med et højt golfhandicap ikke føler sig gode nok til at spille ugeturneringer, selv om det er helt forkert at tænke sådan. Nu søsætter Esbjerg Golfklub en ny aktivitet, nemlig golf-aktiviteter for medlemmer med +36 i handicap. Hver lørdag. Egentlig er spørgsmålet så enkelt, og man skulle mene, at det bare var at stille det. Gå hen til et andet menneske, smile venligt og så sige ordene: ”Skal vi begynde at spille golf sammen ind i mellem?” Ikke desto mindre er dét lille spørgsmål omtrent lige så svært for de fleste af os, som det er at skulle invitere en hjertenskær på den allerførste date. For er interessen nu gengældt? Trænger jeg mig på? Hvad hvis jeg får et nej, hvor akavet vil det så ikke føles? Langt de fleste i Esbjerg Golfklub har nogen at spille golf sammen med, men der er også en gruppe, som ikke lige har fundet nogen, og dem vil klubben nu gøre en indsats for at hjælpe godt på vej. Der er primært tale om spillere med et golfhandicap på 36 eller derover, og derfor vil der med start i marts være en golfaktivitet hver lørdag mellem klokken 11 og 13 for spillere med +36 i handicap. Alle, som lever op til dét handicapkrav, er velkomne - uanset om man har nogen at spille med

til daglig eller ej, og uanset hvor lang tid man har været medlem i klubben. - Det hele udspringer af, at vi i Begynderudvalget gerne vil gøre noget for fællesskabet og de sociale relationer i klubben. Og så har vi også talt om, at det er synd for de nye medlemmer, som efter vores begynderkurser ikke har nogen at spille med. Dagen efter de har fået deres bagmærke, står de som Moses ved Det Røde Hav. Altså, mange har nogen at spille med, men langt fra alle, og her må vi simpelthen kunne gøre noget mere som golfklub, siger formand for Begynderudvalget, Jan Kroggaard.

Nogle kommer alene På landsplan melder hele 44 procent sig ud igen allerede inden for to år efter, at de har meldt sig ind i en golfklub. Statistikken viser også, at 47 procent af alle udmeldte har et golfhandicap på 37 eller derover. Der er ikke lavet specifikke opgørelser af tal for Esbjerg Golfklub, men oplevelsen er langt fra lige så galt fat i Esbjerg. Alligevel har man fundet det klogt at udvise rettidig omhu og rette blikket lidt mod to ”udsatte” grupper: Klubbens nye medlemmer og medlemmer med højhandicap. I Esbjerg Golfklub er der lige i øjeblikket (februar 2018) i alt 210 medlemmer med et handicap på 36 eller højere. Det vil sige knap 15 procent af klubbens samlede medlemstal. - Det er klart, at mange af dem, vi har igennem begynderkurset, er kommet herud, fordi de har familie eller venner, der spiller. De finder også hurtigt nogle at spille med. Men vi har altså en gruppe, som kommer helt alene, og som også er helt alene, når kurset er slut. De melder sig ud igen, ser vi, og det er ærgerligt, for det er nok ikke, fordi de ikke kan lide at spille golf. Der er selvfølgelig forskellige grunde, men jeg fornemmer, at

mange tænker ”Nu gider jeg ikke tage derud alene for 27. gang i år og bare stå på udslagsbanen og gå en tur rundt på par-tre-banen uden at have nogen at spille med”, siger Jan Kroggaard.

Alt fra indspil til putting på programmet Det bliver Birger Hvid, som er et andet medlem af Begynderudvalget, der sammen med Johannes Eriksen skal stå for aktivitetslørdagene. Da han blev meldt ind i klubben for fem år siden, kendte han allerede nogen i Esbjerg Golfklub, så han fik hurtigt spillemakkere. Men ”Vi er ikke som gennemsnittet af danske klubber, og der ikke så mange, der stopper hos os inden for to år, som der er i andre klubber. Alligevel er det godt at vise rettidig omhu fra klubbens side, for på landsplan er der en tendens til, at klubberne mister alt for mange medlemmer inden for de her to år, fordi de ikke bliver en del af klubben og fællesskabet.” Johannes Eriksen han genkender alligevel problemet: - Jeg kender selv til nogle, som ikke har nogen at spille med, og især nye golfspillere kan have det svært. Derfor tror jeg, der er behov for det her tiltag, siger han. Lørdagsaktiviteterne kommer slet og ret til at lyde navnet ”Plus36”, og de vil hver lørdag tage fat på et fokusområde, som trænes. For eksempel at slå langt, bunkerslag, indspil, putting osv. Som en slags genopfriskning af begynderundervisningen. Der vil blive lagt en årsplan, så man kan se, hvad der er fokusområde i de forskellige uger. - Derudover skal tilbuddet selvfølgelig også forstås sådan, at hvis nogen gerne vil ud at spille efter træningen på de lørdage, så tager vi gerne med. Vi vil også meget gerne have input fra deltagerne om, hvad det er, de har lyst til at lave i de her timer, siger Birger Hvid.

”Det var dæleme godt!”

I Begynderudvalget har de på forhånd en idé om, at lørdagsaktiviteterne kan gå hen og blive en succes. I hvert fald har der vist sig god tilslutning, når Esbjerg Golfklub tidligere har afholdt arrangementer for begyndere og spillere med højt handicap. Da klubben for to år siden inviterede til to lignende lørdagsarrangementer for +36-spillere, var forventningen, at omkring 20 ville møde op. Men der kom 72! Og når Begynderudvalget inviterer sidste års begyndere til en aktivitetsdag året efter deres begynderkursus, er der også typisk god opbakning og respons. - I 2017 inviterede vi således dem, der var startet i klubben i 2016, til sådan en dag. Bagefter skrev flere til os, at: ”Det var dæleme godt, I lavede den dag, for nu fandt vi nogle at spille med. Vi var faktisk ved at droppe ud, men nu har vi fået nogle golfmakkere og skal ud med dem i næste uge.” Den slags gør jo én rigtig glad, siger Jan Kroggaard. Allerede under begynderundervisningen opfordres de nye spillere til at oprette en Facebook-gruppe for alle kursisterne på holdet, så de kan holde kontakt med hinanden der. - Så har de den, når begynderkurset er slut, og så er man på nogenlunde samme niveau, når man går ud for at spille. Det har de taget til sig, og vi undervisere er tit med i gruppen og kan jo se, hvordan nogle skriver ”Hvem vil med ud at spille på onsdag?”, og så er der en flok, som melder sig. Det fungerer rigtig fint, siger Birger Hvid.

”Hvem ved, måske kan disse arrangementer være med til at lokke nye golfere fra vores naboklubber over til os, da de netop føler, at de mangler lignende tiltag i deres nuværende klub.” Johannes Eriksen

Jan Kroggaard nikker: - Hele tanken bag det er, at det er en social aktivitet. Man må gerne blive ved med at komme hver eneste lørdag fremover, men der vil måske også være nogle, der efter fem-syv gange har fundet sammen nogle stykker og vil begynde at spille sammen om tirsdagen for eksempel. Har de så lyst til at droppe lørdagsaktiviteterne derefter, gør de selvfølgelig bare det, siger Jan Kroggaard.

Angsten for en handicap-5’er Langt mere grænseoverskridende kan det være at skulle spørge ansigt til ansigt, selv om det burde være verdens mest oplagte spørgsmål, når man nu står midt i en golfklub, og man har fundet en, som det er hyggeligt at spille med. - Mange finder det enormt svært at stå ovre på udslagsbanen og spørge de tre, der står ved siden af: ”Må jeg gå med jer ud?” Eller ”Vil I med ud at spille en dag?”. Det

gør de færreste af os. Og det er synd. Her er det håbet, at aktivitetslørdagene kan give så trygt og socialt et miljø, at det bliver naturligt at finde sammen med nogen, man måske ikke engang kender endnu, men som man lige så stille lærer bedre at kende, siger Jan Kroggaard. Birger Hvid er enig. Det er ikke altid let at tage initiativet. Slet ikke når man er ny både i klubben og sporten. - Selv om det er voksne mennesker, kan man jo se, at mange er tilbageholdende fra starten. Også på vores begynderkurser. Der er mange, som ikke rigtig siger noget. Når vi så kommer hen gennem forløbet, så går snakken. Så har de vænnet sig til hinanden og til os, siger Birger Hvid. En anden problematik, der er hos nybegyndere og mange klubmedlemmer med højt handicap, er deres tilbageholdenhed med at deltage i for eksempel ugeturneringen. Selv om ugeturneringen netop er lavet, sådan at alle kan spille med hinanden i klubben, på tværs af alder, handicap og sociale sfærer, om man vil, tøver nogle ved at skulle spille med fremmede mennesker og med nogen, som har et lavere handicap end én selv. - Vi hører mange, der siger ”Jeg skal ikke ud at spille med nogen, jeg slet ikke kender. Det er jeg alt for dårlig til.” Andre siger ”Jeg vil ikke stå der med handicap 72 og komme ud og spille med nogen med handicap 5. Det er jeg ikke god nok til”. Men de skal bare vide, at det er de. Man bliver jo ikke bedre, hvis man ikke kommer ud at spille. Og det er i hvert fald synd, hvis det bunder i utryghed ved handicap-forskelle, at man vælger ugeturneringen fra, siger Jan Kroggaard.

Hvervede medlemmer på Marbækdagen Ved de kommende lørdagsaktiviteter kan man være helt sikker på kun at møde ligesindede med et handicap i den høje ende. Har man en god ven med et handicap på 33, 34 eller 35, kan der også godt gives dispensation til deltagelse. Lørdagene vil desuden være en lejlighed for medlemsaspiranter til at komme ud og komme i gang med sporten. Hvis nye medlemmer må vente på at kunne komme på begynderkurser, kan de bruge lørdagene til at få afløb for utålmodigheden. Her kan de tyvstarte med at lære at spille. - På den måde har vi noget at tilbyde, når der står en person ved disken og siger ”Hej, jeg er ny og vil gerne meldes ind herude”. Hvis der så er to måneder til næste begynderkursus, kan vi foreslå, at han eller hun begynder at komme om lørdagen indtil da. Det tror jeg vil blive opfattet som en god service, siger Jan Kroggaard. Begynderudvalget har egentlig ikke hvervning af nye medlemmer som sin opgave, men blev dog sidste år spurgt, om de ville tage ud og repræsentere klubben ved Marbækdagen. Det kom der nye medlemmer ud af. - Det var en meget positiv dag. Og en travl dag. Vi havde både børne- og voksenaktiviteter, og så lavede vil en

konkurrence, hvor folk – som oprigtigt var interesseret i at starte til golf – kunne vinde et golfkursus, og de tre, der vandt, kommer her så i år. Samtidig sendte vi mail ud til alle 16, der deltog i konkurrencen, så de også skulle føle sig velkomne herude, fortæller Jan Kroggaard.

Birger blev også bange for banen Begynderudvalget har nu fået som fast opgave at repræsentere klubben på Marbækdagen. Ligesom udvalget også fremover har ansvar for, at klubbens nye medlemmer trives, helt frem til to år efter deres indmeldelse. Det er en ny måde at tænke på i Esbjerg Golfklub. Men en rigtig måde, mener både Jan Kroggaard og Birger Hvid. - Ud af de 210 med højt handicap finder de fleste selv nogen at spille med. Men vi skal hjælpe dem, som ingen har, for det er da en virkelig ærgerlig grund til at stoppe med golf, siger Jan Kroggaard. - Ja, og samtidig en fair grund, siger Birger Hvid. - Da jeg startede, følte jeg mig hurtigt velkommen og følte, at jeg var en del af klubben. Det handlede meget om, at jeg var med i en gruppe, hvor vi spillede sammen. Men hold fast hvor er det angstprovokerende, første gang man står og kigger ned langs banen og tænker ”Hold kæft der er langt ned”. Og hvis man så ikke føler sig tryg med nogle rare personer at spille med, kan man nok hurtigt tænke: ”Nej, det er nok ikke mig, det her”. Lørdagsaktiviteterne for +36-spillerne starter efter planen op i starten af marts og kommer til at løbe de fleste lørdage hen over året, bortset fra i ferieperioder og på helligdage.

Ny Golfsæson starter op – Det vælger MUFFBYG at fejre Bestil håndværker og få 10% Rabat

Beskyt dit træværk Arsinol® træbeskyttelse er specielt udviklet til det danske vejr med skiftende mængder af sol, salt, regn og blæst. Arsinol® kommer fra Esbjerg Farve- og Lakfabrik, hvor man allerede i 1889 begyndte udviklingen af træpleje.

75 12 47 47 Tilbuddet gælder hele maj 2018

og gælder for timelønsarbejde – medbring denne annonce

Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 75 12 86 00 Esbjerg Farve- og Lakfabrik - Energivej 13 - 6700 Esbjerg

En stærk partner! Høgholm A/S er en moderne dynamisk el-virksomhed. Dette kommer vores kunder til gode gennem: • En høj kvalitet i alt vores arbejde. • Stor fleksibilitet. • Konkurrencedygtige priser. Vores kundekreds er alsidig og omfatter virksomheder, den offentlige sektor, boligforeninger samt private husstande. Vi dækker Esbjerg og Varde kommuner. Service og kvalitet til aftalt tid - dette er det vi lever af!

www.hogholm.dk

Med brugen af de nyeste værktøjer og teknologier, kan vi tilbyde vores kunder en optimal løsning i forbindelse med alle typer el-installation. Søger du en el-installatør med ovenstående kvaliteter, så kontakt os for mere information samt et godt og uforpligtende tilbud

Høgholm A/S

Dornen 4, Tarp · 6715 Esbjerg N · Tlf. 75 16 77 55

HEJ PIGER!

-datoen er sat for årets festligste velgørenheds turnering

Lørdag d. 9. juni 2018 Velkommen alle sammen

år

m u 25 æ l i

KURT HAR SLÅET GRÆS I ET KVART ÅRHUNDREDE 27 år som ansat i Esbjerg Golfklub. Det kan ikke mange prale af, men greenkeeper Kurt Tandrup Frank kan. Og så er han i virkeligheden B-menneske og kan slet ikke lide at stå op klokken 5. af Mai Christensen En påstand lyder, at en hundeejer ligner sin hund. Måske kan man også tale om, at man med årene går hen og får visse fællestræk med sin arbejdsplads. For Kurt Tandrup Frank gælder det, at man kan trække ikke så få linjer mellem ham og Marbækbanen: Begge har de en ro og stabilitet over sig, begge har de en længere anciennitet end de fleste, begge er de i fin form og meget sjældent plaget af sygdom, begge er de yderst værdsat, og endelig kan de begge to godt gøre modstand, hvis de mødes af nogen med lidt for friske nye idéer. Esbjerg Golfklub er Kurt Tandrup Franks arbejdsplads gennem hele 27 år. Så den 58-årige har været i klubben længere tid end alle andre ansatte og også længere tid

end de fleste greenkeepermaskiner. Siden han første gang satte foden i klubben i 1991, er han troligt vendt tilbage hver årle morgen og har lagt sin arbejdskraft på banerne, og til trods for, at han bare passer sit job uden de store armbevægelser, er den sindige vestjyde blevet en fast bestanddel af klubben. Det ville for mange være helt underligt at forestille sig klubben uden Kurt. Ikke mindst for hans chef, Morten Terkelsen: - Kurt er utrolig mødestabil og har ikke haft en sygedag i jeg ved ikke hvor mange år. Han er et roligt gemyt, som jo ikke slynger om sig med en helt masse ord, men passer sit arbejde. Det skulle da lige være, hvis klubben laver forandringer, som da man for eksempel indførte tidsbestilling

”Kurt er en rigtig god fyr. Han er en stille, pålidelig arbejdskraft. Han cykler også meget og kan godt lide at stå på ski. Hvis man har været det samme sted i 27 år, kan man kun være en god arbejdskraft og en pålidelig fyr.” Ben Tinning

sidste år. Så kan han sagtens sige noget, for den tidsbestilling brød han sig godt nok ikke om, det er vi andre slet ikke i tvivl om, siger Morten Terkelsen med et grin. Morten Terkelsen har tidligere cyklet sammen med Kurt Tandrup Frank, på motions- og racercykler, og kalder desuden kollegaen for en habil cyklist: - Han er også god på en cykel. Helt sikkert. Hurtig og med en god kondi. Derfor undrer det mig også nogle gange, at han skifter til et andet gear på to ben. Han er ikke typen, der kommer fem minutter før, men derimod er det altid Kurt, der kommer sidst. Også hvis vi skal ud at spille golf. Det er lidt sjovt. Når han samtidig er enormt stabil og med en mødepligt helt i top, fortæller Morten Terkelsen. Klubbladet traf Kurt Tandrup Frank til en snak om årene, der er gået, og om hans forhold til Esbjerg Golfklub. Dengang og nu.

Hvordan begyndte det hele i sin tid? - Det var faktisk tilfældigt. Jeg gik arbejdsløs en overgang og som så ud i en praktik i Esbjerg Golfklub i 1991. Som greenkeeper. Det kunne jeg godt lide, og så var jeg så heldig, at de manglede en mand lige der. Tjaeh – og så er jeg jo bare blevet her, ikke? Tiden var en anden dengang. Der var kun 8-900 medlemmer, der i starten af 1990’erne, og maskinerne var også nogle knap så smarte modeller, som dem vi har i dag. Vi var 4-5 greenkeepere. I dag er vi oppe på at være 12 greenkeepere, mens det er sæson.

Hvad er det, du godt kan lide ved at være greenkeeper? - Det er friheden. Du går jo og passer dig selv. Du har selvfølgelig noget, du skal lave, men du bestemmer selv, hvordan du griber arbejdet an. Desuden er det slet ikke så fysisk hårdt et arbejde, som nogle tror. Jo, hvis du sidder på en fairwayklipper en hel dag, så er det hårdt ved kroppen. Men hvis du som mig går meget op og ned fra maskinerne, er det ikke slemt.

Kræver dine arbejdsopgaver særlig erfaring? - Jeg klipper mest teesteder og forgreens. Det har jeg gjort tre gange om ugen i de sidste otte-ti år nu. Altså du skal selvfølgelig kunne klippe lige ud, ikke? For at holde et lige teested. Det er ikke det første, man kommer til at gøre, når man starter som greenkeeper i klubben, men jeg vil da sige, at alle kan lære det. Alle, der kan køre en bil, kan også lære at klippe.

Det vil så sige, at du er stået tidligt op i rigtig mange år? - Ja, ha ha. Det har jeg sådan set. I gamle dage startede vi klokken syv. Nu om dage møder vi klokken seks. Det var da lidt en overgang, da det blev rykket frem til endnu tidligere. Men det værste er, når vi har turneringer, Company Days og den slags. Så møder vi endnu tidligere, nogle gange klokken 4. Om jeg så er A-menneske? Nej, desværre. Jeg er faktisk B-menneske. Så jeg har ikke så nemt ved at gå tidligt i seng, og jeg kan da godt finde på at sove lidt længe i weekenden.

Hvad er hade-opgaven som greenkeeper? - Altså, noget man ikke er så glad for, er hvis man skal ud at klippe bunkerkanter. Det er ikke lige det mest spændende. Det gør du med en Flymo, hvor du klipper hen langsk kanten. Vi prøver at skiftes lidt til det. Det sjoveste er til gengæld, når vi arbejder os op mod noget stort. For eksempel de gange hvor vi ligefrem har haft europamesterskaber og Challenge Tour. Det er noget af det sjove. Så prøver vi at gøre vores bedste, og det varmer da, når folk kommer og os roser os.

Kan du nævne en begivenhed fra dit arbejdsliv, som gjorde særligt indtryk på dig? - Så må jeg sige stormen i 1999. Dengang det hele væltede derude. Der væltede rigtig mange tæer, for eksempel var hul 13 fuldstændig lagt ned. Der var det sådan set væk det hele. Og vi måtte gå for at komme ind til golfklubben, for hele indkørslen var spærret af væltede træer. Det var et voldsomt syn, der mødtes os. Jeg kan huske, at det skete en fredag, og jeg tog derud om lørdagen for at se til banen, og det var godt nok barsk. Vi startede om mandagen med at rydde væk, og hele hul 13 måtte plantes om. Skovens folk hjalp os, og det tog tre-fire måneder.

Spiller du selv golf? Tjooh… Det gør jeg da. Jeg prøver på det. Men jeg har 22 i handicap, så jeg er ikke en af de bedste, og jeg kunne nok godt spille noget mere. Men når man har været på arbejde ude på banerne en hel dag, så gider man ikke så meget mere. Så vil jeg egentlig gerne hjem. Men vi har da vores greenkeeperturneringer tre-fire gange om året, hvor vi spiller mod andre klubber. Der er jeg som regel med.

Hvor mange år tror du, at du fortsætter i Esbjerg Golfklub endnu? - Jeg bliver i hvert fald ved, til jeg stopper. Ha ha. Ej, det er svært at sige. Indtil videre har jeg ikke de store skavanker, og jeg er jo glad for mit job. Så jeg har i hvert fald ingen aktuelle planer om at stoppe.

ECCO TOUR-ARRANGØR:

MARBÆKBANEN ER FANTASTISK

Da Danmarks prestigefyldte ECCO Tour i 2003 blev søsat, var Esbjerg Golfklub udpeget som vært. Nu – 15 år senere – lægger tourens topspillere igen vejen forbi Marbækbanen, og det passer arrangøren, Flemming Astrup, aldeles godt. For han har en ting til fælles med Thomas Bjørn: Den udfordrende vestjyske golfbane er en favorit. 30

156 af Nordens allerbedste golfspillere indtager i august 2018 græsset på Marbækbanen. Esbjerg Golfklub er blevet valgt som vært for den store, danske golftour ECCO Tour, som kvalificerer i alt seks spillere til ”Made in Denmark 2018” i Silkeborg senere på året. De tre bedste spillere fra turneringen kommer med, og det samme gør de tre navne, der står øverst på ECCO Tour sæsonranglisten, når spillet i Marbæk er ovre. Det hele løber af stablen fra 1. til 3. august 2018, og bag ECCO Tour står Flemming Astrup, som er begejstret for, at Esbjerg Golfklub bød ind på at afholde turneringen. - Vi valgte Esbjerg Golfklub som vært, for det er min opfattelse – og den ved jeg, at jeg deler med mange – at netop Esbjerg Golfklub har en af Danmarks absolut

bedste golfbaner. En bane, som også er en af mine egne favoritter. Så det var meget naturligt, siger Flemming Astrup. ECCO Tour’en blev skabt i 2003 for at give danske golftalenter chancen for at udvikle sig og afprøve deres talent uden altid at skulle rejse til udlandet. Spillerne får altså chancen for at se, om talentet rækker, uden at det behøver at have store økonomiske konsekvenser. - Det er jo ikke alle, der har sponsorer i ryggen, forklarer Flemming Astrup. - I tidernes morgen, da man startede touren op, havde man ikke nogen idé om, hvor den ville ende henne. Der havde vi bare alle sammen nogle ambitioner om at prøve at få stor dansk tour op at stå. Nu her 15 år senere

kan vi så se, at den havde og har sin berettigelse, og den har været med til at hjælpe en masse unge talenter videre i deres karriere. Nogle var måske aldrig nået dertil, hvor de er, hvis det ikke var for ECCO Tour’en og lignende turneringer, siger Flemming Astrup. Han tilføjer, at der selvfølgelig også er golftalenter med så store talenter, at de sikkert var kommet ud i den store verden alligevel. For dem har Ecco Tour måske været med til at pege karrieren i den rigtige retning.

Fremtidens talenter kommer til Marbæk Navnet Ecco kommer af, at skofabrikanten Ecco hovedsponsor, og Ecco Sko har da også spillet en aktiv rolle i udviklingen af touren. Det er dog Flemming Astrup, der ejer Ecco Tour, efter at han i 2005 blev bedt af Ecco om at overtage. Flemming Astrup er desuden

promotor for Lars Larsens Made In Denmark-turnering i Silkeborg (Europatouren).

ikke sikkert, at alle disse kommer til Esbjerg, men en stor dem af dem gør helt sikkert, lyder det fra arrangørerne.

- Jeg var med til at starte Ecco Tour op i 2003 og havde nogle turneringer med på den. Men efter et par år havde jeg en snak med Ecco, hvor de bad mig om at køre den videre. Det gjorde jeg så fra 2006. Så man kan godt sige, at de sidste mange år af Ecco-touren, og sådan som man kender den i dag, er et resultat af mit samarbejde med Ecco Sko, siger Flemming Astrup.

Langt de fleste tilmelder sig fra april og frem til deadline, som er tre uger før turneringens start.

Der er allerede åbnet for tilmelding til Ecco Tour, og nogle af de navne, som forventes at være profiler på ECCO Touren i 2018 kunne være: Mads Søgaard, Daniel Løkke, Niklas Nøgaard Møller, Benjamin Poke, Rasmus Hjelm, Oliver Suhr, Frederik Dreier, Christian Gløët, Marcus Helligkilde, Nicolai Højgaard og Nicolai Tinning. Det er

- Så er der altid en del fra andet niveau med på Ecco Tour også, fordi de ser deres chance for at få et Europatour-kort ad denne vej. Men man skal ikke regne med at se nogen af de store stjerner. Det er fremti-dens talentmasse fra Danmark og de andre nordiske lande,

Ecco Tour henvender sig primært til spillere på tredje niveau, hvilket vil sige niveauet under Challenge Tour (2. niveau) og Europatouren – Made In Denmark (1. niveau).

Ecco Tour består af en række forskellige turneringer i forskellige lande året igennem. Den del af Ecco Tour, der kommer til at foregå i Esbjerg i år, er den såkaldte ”Made in Denmark Qualifier”, altså en turnering, der kvalificerer til hovedturneringen Made In Denmark i Silkeborg.

I 2014 vandt Jesper Gaardsdal ”Made in Denmark Qualifier” i Green Eagle Golfklub, og i I 2015 vandt Tapio Pulkkanen den i Silkeborg Ry Golfklub. I 2016 var turen kommet til Daniel Løkke, som vandt turneringen på Skjoldenæsholm Golf Center. Og på samme lokation vandt svenske Åke Nilsson i 2017.

I 2017 vandt Esbjerg Golfklub Vest-rækken Sportsjournalisternes Juniorturnering under Ecco Tour. Præmien er adgang til at spille pro-am ved Made In Denmark, så det var Jeppe Bang Olesen fra Esbjerg Golfklub oppe at deltage i. Det var ganske vist ikke ham, der vandt, men han kom med på et afbud.

man får at se. De allerbedste amatører, vi har, og så nogle professionelle, siger Flemming Astrup.

Begejstret Thomas Bjørn Da det blev offentliggjort, at Marbækbanen og Esbjerg Golfklub skal være lokationen for dette års Ecco Tour med ”Made in Denmark”-kvalificering, blev nyheden mødt med glæde og begejstring. - Folk kommer og siger, det er spændende, at de skal prøve Esbjerg. Det er jeg rigtig glad for, og jeg kan i øvrigt godt forstå dem. Jeg kommer selv oprindelig fra Varde og har spillet Marbækbanen rigtig mange gange. Det er en fantastisk bane. Jeg fornærmer i hvert fald ingen ved at sige, at den helt stensikkert er i top-ti i Danmark, og personligt vil jeg også sætte den endnu højere op, siger Flemming Astrup og fortsæt-ter: - De fleste, der har spillet banen, også til større turneringer, synes jo, det er en fabelagtig bane. Også når det kommer til spillere, der spillede den i ”gamle dage”. Jeg ved, at Marbækbanen er en af Thomas Bjørns yndlingsbaner endnu. Selv om han er fra Silkeborg. Det er en af de baner, han har tilbragt rigtig meget tid på sammen med Ben Tinning i sine unge dage, siger Flemming Astrup.

Når han skal komme lidt nærmere ind på, hvad det præcis er, der gør Esbjerg Golfklubs mesterskabsbane så efterstræbt, nævner han banens karakterskift: - Banen er god. Den er spilbar på alle niveauer. Den er sådan en jævnt svær bane fra amatør-tee og bliver så voldsomt tæt fra de bagerste tee-steder. Og så skifter banen jo totalt karakter. Det synes jeg kendeteg-ner et godt design, siger Flemming Astrup. - Derudover har Marbækbanen altid været i god stand til de gode turneringer. Og jeg synes, den tilbyder sådan lidt af hvert. Det er ikke en bane, der kun favoriserer dem, der slår langt, for der skal også noget præcision til. Samt en rolig hånd. Man kan sige, at tålmodighed nok er dyden i Esbjerg. At man ikke blive for ivrig og for begærlig. Banen er jo kendt for, at den kræver sit. Det er jo ikke en bane, der bliver vundet i 20 under par, det er der ingen chancer for, siger Flemming Astrup.

Frivillige kommer tæt på Selvom Ecco Tour i udgangspunktet er for de virkelig dygtige spillere, har andre dog også mulighed for at være med. Touren starter nemlig med et Pro-Am, hvor tre amatører, som sponsorerne kan melde til, spiller med en af tourens professionelle spillere.

På hjemmesiden eccotour.org beskrives Pro-Am’et således: ” Kort fortalt spiller man fire mand på et hold: Tre amatører og en professionel. Holdets to bedste scores på hvert hul er tællende til holdets samlede resultat, og holdet med flest point vinder. Det hele drejer sig om at skabe et fælles resultat. En Pro-Am match er derfor perfekt til networking, teambuilding og business.” Sponsorer kan altså tilmelde sig Pro-Am’et og give sig selv og sine kunder, forretningsforbindelser eller ansatte en stor golfoplevelse. Samtidig med, at ens firma bliver eksponeret under turneringsdagene. Endelig er der som en del af Ecco Tour også en lille ekstra turnering, Sportsjournalisternes Juniorholdturnering for de bedste juniorspillere i Østog Vestdanmark. Dermed bliver det samlede deltagerantal faktisk ikke 156, men i stedet 168. - De to grupper får lov at spille en lille finale blandet ind i vores turnering, afslører Flemming Astrup. Og så er der alle dem, som er med til Ecco Tour, men uden at have et jern eller en driver i hånden. Heriblandt de mange frivillige hjælpere, som klubben har brug for til at kunne gennemføre turneringen.Der skal bruges 6-8 frivillige pr. dag om mandagen og tirsdagen (under Pro-Am) og 12-20 frivillige onsdag til fredag, oplyser presse- og mediemanager for Ecco Tour, Brian Vester. - Heldigvis plejer det ikke at være svært at finde de frivillige hjælpere. Folk er søde til at hjælpe, og de frivillige plejer at hygge sig og have det virkelig sjovt, når de bliver en del af touren. De står i madtelte m.m. under mandag og tirsdags pro-ams og hjælper med scoring og det løse under turneringen fra onsdag til fredag. Efter min mening er de frivilliges indsats noget af det allervigtigste for klubben. Det er med til at gøre det til “klubbens turnering” og kan skabe et fedt sammenhold, siger Brian Vester. Flemming Astrup er enig, og nu er det bare med at vente, til kalenderen siger august: - Jeg glæder mig meget, og jeg tror, det bliver rigtig godt for touren at komme til Esbjerg Golfklub og Marbækbanen, siger Flemming Astrup.

Esbjerg Golfklubs velplejede baner og dygtige greenkeeperstab har et godt ry rundt om i Golfdanmark, og derfor har chefgreenkeeper Morten Terkelsen fået flere spændende henvendelser på det sidste. Samtidig har greenkeeperne taget hul på deres nye opgave med vedligehold af klubhuset. Mange har et godt øje til Esbjerg Golfklubs greenkeepere. Det bemærkes og omtales vidt omkring, når en golfbane tager sig godt ud og holder et flot niveau over længere tid, sådan som det er tilfældet med både Marbækbanen og Myrtuebanen. Og når en greenkeeperstab fungerer så godt, som den gør i Esbjerg Golfklub. Og den slags afføder henvendelser fra både folk, som gerne vil lure af, hvordan man griber tingene an derovre i Esbjerg, og folk, som gerne vil bruge Esbjerg Golfklubs succesgreenkeeping som formidling. Chefgreenkeeper Morten Terkelsen er således blevet kontaktet af flere forskellige interessenter på det se-

neste. En journalist fra Golfbladet, som interviewede Morten Terkelsen om græsarternes kvaliteter, når det kommer til greens-græs. En leverandør, som ville bruge samme Terkelsen i en reklamekampagne for – netop – græs. Og en anden leverandør, som ønskede, at han skulle være mentor for nyklækkede chefgreenkeepere. - Jeg har sagt ja til det hele. Det er spændende sådan at rode sig ud i noget nyt hele tiden, siger Morten Terkelsen og smiler sit sædvanlige lune og beskedne smil.

Ros fra DM-spillere Det med reklamekampagnen ved han ikke helt nøjagtig, hvad ender med, men der har da været en fotograf forbi og tage billede af ham ude ved golfklubbens skilt ved indkørslen. Det skal med i græsleverandørens katalog. For det er et kvalitetsstempel, når Esbjerg Golfklub siger god for et produkt. Mentor-funktionen skal han klædes på til hos en coach på et to dage langt seminar. - Det er noget, der kører i både England, Spanien og Portugal, og det hedder noget så fint som ”future turf manager”-initiativet. Jeg får fire chefgreenkeeper-aspiranter tilknyttet, som jeg skal give gode råd i forskellige situationer. Jeg skal ikke gå ind og give dem løsninger, men forklare, hvad jeg synes er rigtigt og virker. Det glæder jeg mig lidt til, siger Morten Terkelsen.

MORTEN SKAL MED I REKLAME OG HJÆLPE NYE CHEFGREENKEE Overskuddet til det nye projekt får han af, at det kører godt og stabilt for greenkeepingen. 2017 var igen en sæson, hvor banerne tog sig godt ud, og der var roser fra deltagerne ved årets store højdepunkt på Marbækbanen: DM i slagspil. - Igen har vi haft en god sæson, og banerne har efter omstændighederne stået – jaeh… – flot. Man skal jo passe på med ikke at blive for selvfed, men det kan være svært at holde armene nede engang i mellem. Og det er jo ikke kun os selv, der går og siger det. Så jo, jeg er egentlig ganske godt tilfreds, siger Morten Terkelsen. Hvorefter han skynder sig at dele æren med sine medarbejdere i greenkeeperstaben for en solid indsats. For ikke at tale om insekterne, som i store træk har ladet banen være i fred. - Når det kommer til sygdomme og skadedyr, har problemet ikke været stort. Den slags er meget positivt for os, og det tegner rigtig godt for 2018-sæsonen også.

”Dem” og ”os” Man skulle ellers mene, at hverdagen var blevet mere travl for greenkeeperne, efter at de sidste år fik vedligeholdelse af klubhuset som en ny arbejdsopgave. Det skete som led i den strukturændring, bestyrelsen foretog i 2017, og hvor Morten Terkelsen blev organisatorisk sidestillet med klubmanageren. Han har altså ikke længere nogen chef over sig, andre end bestyrelsen og generalforsamlingen, men har til gengæld fået større ansvar for klubben som helhed. - Selvfølgelig skal vi greenkeepere da lige vænne os til, at vi nu også skal tage os af klubhuset. Her har vi gået og haft blikket rettet kun på banerne, mens husudvalg og golfmanager tog sig af alt fra at skifte pærer til at male i klubhuset. Og så var HC flink til at lave en glidende overgang, hvor han fortsat tog sig af de fleste opgaver indendørs. Men nu er vi efterhånden kommet i gang, og jeg har da også haft to mand gående oppe i klubhuset for at renovere 1. sal, fortæller Morten Terkelsen. At han både skulle til at have ansvaret for bygninger og baner, som det hedder i den nye struktur, var noget, der krævede lidt omstilling i hovedet:

vil. Når det er sagt, så tror jeg, at det giver en større sammenhæng i det hele herude. Inden jeg fik ansvar for bygninger, kunne det godt være sådan lidt ”dem” og ”os” i forhold til folk oppe i hovedbygningen. Alt hvad der hed klubhus og rundt om klubhuset, var ”derovre”. Det havde vi greenkeepere ikke noget med at gøre. Og hvis nogen kom og spurgte mig om noget, sagde jeg, at så kunne de bare gå derop, smiler Morten Terkelsen og fortsætter: - Der kan man sige, at et eller andet sted er det måske mere rigtigt på den her måde. Nu er vi mere tvunget til at involvere os i det deroppe. Så bliver det mere samlet.

Fra træer til potteplanter På samme måde skal resten af golfklubben lære at tænke på deres greenkeepere som nogle, der kan meget andet end at tage sig kærligt af klipningen og den øvrige naturpleje. Der findes for eksempel både tidligere skovfolk og en tidligere anlægsgartner blandt EGK’s greenkeeperne, og anlæg og beplantninger hører også ind under greenkeeperuddannelsen. Så en opgave som at forskønne udearealet omkring klubhuset skulle det grønne folk nok kunne klare. Om end de må have gang i de lidt mindre maskiner, end de plejer. - Greenkeeping er ikke bare at slå græs. Det er egentlig et bredt spekter af alt, hvad der har med natur at gøre. Så det er ikke sådan, at det ligger os fjernt for, siger Morten Terkelsen. Med sin oprindelige uddannelse som tømrer er han også frisk på at klare småreparationer og andre ting i klubhuset. Ligesom han skal indhente tilbud på opgaver og materialer, når noget skal bygges om, som det eksempelvis er sket i restauranten i starten af året. - Den slags klarede HC jo før, men det er lagt over på mig nu. Hvis der er problemer i køkkenet, bliver det også mig, Jan og Chi ringer til. Det bliver interessant at se, hvor meget tid det vil tage. For jeg har jo trods alt også stadig nogle golfbaner, der skal passes. Og en Ecco Tour til sommer, hvor gæsterne da gerne må tænke, at Marbækbanen tager sig godt ud. Altså, det vil i hvert fald ikke gøre noget, smiler Morten Terkelsen.

- Det bliver spændende her i 2018, hvor vi nok først for alvor kommer til at mærke, hvad vores nye pligter indebærer. Hvor meget det kommer til at fylde, og om det bliver på bekostning af nogle andre ting, jeg gerne

Marbæk, Esbjerg Golfklub, Danmark

”Noget andet, som får mig til at tvivle på, at Marbækbanen har været linksbane, er placeringen af bunkers. For på en linksbane slår du aldrig ind over en bunker, når du skal på green. Du har ingen bunkere, der ligger foran greens. Desuden er en linksbane som regel så hård, at du faktisk skal lande bolden uden for green – for at have en chance for, at den bliver på green. Og hvis vi kigger lidt på hul 9, så skulle der i så fald være sket store forandringer, også med placeringer af bunkere og sådan, så det tror jeg ikke.” Morten Terkelsen, Chef greenkeeper, Esbjerg Golfklub

NYHOLM OG SPOGÁRD MED PÅ RÅD:

SANDT ELLER FALSK? HAR MARBÆKBANEN LIGNET EN LINKSBANE?

De er uforudsigelige, spændende, anderledes og mildt sagt tarvelige. Linksbanerne, altså. Danmark bryster sig af at have en enkelt linksbane, nemlig Fanø Golf Links, men har Marbækbanen også været ”klippet som en linksbane” engang? Det er der stemmer, der mener, i Esbjerg Golfklub. Klubbladet gik på jagt for at få be- eller afkræftet påstanden. Og for at blive klogere på, hvad en linksbane i grunden er.

”Links” er et gammelt engelsk ord, som af de fleste forbindes med kystnære golfbaner af den ”originale slags”. Dem, der var rå og vindblæste, som de lå der mellem klitterne på de tilsandede strandenge, og hvor de gæve skotter og siden irere gik først ni huller ud, vendte rundt, og så de samme ni huller hjem igen. Altså med vinden fra den ene side på udvejen. Og så lige modsat på tilbagevejen. Men udtrykket ”links” er også blevet udvidet gennem årene og har fået sådan en status, at også park- eller skovbaner nu benævnes links, som for eksempel Highland Links i Canada. Men hvis ikke længere, der er tale om en golfbane helt ud til vandet, hvad er så definitionen? Selv i Esbjerg Golfklub bliver ordet ”linksbane” af og til nævnt, og det er ikke kun i forbindelse med naboklubben derovre på Fanø – for faktisk er Fanø Golf Links den eneste bane i Danmark, som nyder officiel status af at være en linksbane. Nej, snakken går også blandt nogle af golfklubbens ældre medlemmer, om Marbækbanen faktisk på et tidspunkt har været klippet og set ud sådan, at man kunne betegne den som en linksbane. Den påstand satte Klubbladet sig for at få afprøvet. Og mysteriet skulle vise sig at føre os vidt omkring.

Nyholm: Marbæk var som britiske links

Vi starter med ham, der har overhørt linksdebatten i klubhuset. Nemlig klubmedlem Ib Voss. Han vil gerne vide, om der er noget om snakken, for han har hørt flere af dem med mange år på bagen i Esbjerg Golfklub nævne, at banen altså så ud som en linksbane dengang. - Jeg har hørt, at Marbækbanen var klippet som en linksbane oprindelig. Forstået på den måde, at der ikke var semirough, og det er der heller aldrig på en linksbane. Gode gamle Old Course i Skt. Andrews har for eksempel heller ingen semirough. Der er ikke noget forklæde og ikke noget skæg rundt om greenen. Altså kanten rundt om greenen mangler. Men har Marbækbanen set sådan ud? lyder det fra Ib Voss. Den første, vi spørger, er golfekspert Leif Nyholm, som er tidligere træner for Thomas Bjørn, damelandsholdstræner og golf-kommentator på TV. Han hælder til, at Marbækbanen i gamle dage havde flere fællestræk med en linksbane: - Nu er det jo et definitionsspørgsmål, og der er sikkert nogle helt snævre definitioner, på hvordan en linksbane klippes. Det er dog klart min opfattelse, at for omkring 40 år siden, da jeg spillede banen første gang, var der ingen forskel på Marbækbanen og de 25-30 linksbaner, jeg har spillet i Storbritannien. Og med en knaldtør sommer vil fairways formentlig stadigvæk i dag spilles som links-fairway, siger Leif Nyholm. Næste mand vi opsøger i jagten på svaret, er greenens førstemand, chefgreenkeeper Morten Terkelsen. Ham spørger vi alene til det med klippehøjden. Har Marbækbanen set ud som en linksbane? Helt uden semirough? Eftersom Morten Terkelsen hverken klippede eller spillede Marbækbanen tilbage i de første år i 1970’erne kan han ikke sige noget med sikkerhed: - Men jeg hælder til, at det har den ikke været. I hvert fald ikke sådan som ovre på Skt. Andrews, for der er det jo så kort overalt, at du næsten ikke kan skelne, hvor græsset skifter højde. Måske har de faktisk semirough, men vi kan bare ikke se det. Men så snakker vi klippehøjder så lave, at det tror jeg ikke, vi har haft herude. I Skt. Andrews står selv de professionelle og putter 20 meter uden for greenen, fordi bolden triller så godt på det græs, siger Morten Terkelsen, der anbefaler Klubbladet at spørge Ben Tinning i stedet.

Banen havde ikke semirough Rent klipningsmæssigt lader det altså til at være et nej. Men Klubbladet går dybere ind i sagen. Træner i Esbjerg Golfklub, Ben Tinning, viser sig at være ude at rejse, men han er flink til at svare på spørgsmålet på mail: - Hvad der lige definitionsmæssigt kendetegner en linksbane, har jeg ikke styr på, men det er rigtigt, at banen har været klippet meget anderledes end i dag. Al det semirough, der er på banen i dag, var der ikke førhen. Rundt om greens

Old Course St. Andrews, Scotland

var der fairway, og alle par3-huller havde ikke semirough. Greens på hul 3, 4 og 5 er lavet om, de var før i tiden noget mere ondulerede. På 1., 4., 5., 11., 15. og 18. hul er der lavet ændringer med bunkers, oplyser Ben Tinning i mailen.

links. Men i sin artikel ”De mystiske links”, som blev bragt i magasinet Dansk Golf i 2011, præsenterer skribenten Jesper Frigast Larsen to måder at opfatte linksbegrebet på: Den traditionelle måde og den moderne måde.

Interessant. Ben Tinning rører ved noget centralt, nemlig hvad der overhovedet er definitionen på en linksbane. Og her er svaret slet ikke så enkelt. Nogle definitioner lægger nemlig vægt på jordbundstypen, nogle på den geografiske placering nær kysten, nogle på vindforholdene, nogle på beplantningen, nogle på spillestiden, og nogle på, i hvor høj grad banen er uberørt af menneskehånd. Klippehøjden er i virkeligheden ikke væsentlig.

”Links-traditionalister” er dem, som holder på, at det er placeringen, jordbunden og økosystemet, der afgør, om man kan kalde en bane en linksbane. Altså skal banen ligge tæt på kysten og have det førnævnte klitlandskab. Det er også den traditionelle opfattelse, som præger Royal & Ancient’s Golf Course Committee, der lyder: ”Links er et stykke land nær kysten, på hvilket der spilles golf, og som er karakteriseret ved et bølgende terræn, ofte forbundet med klitter, ufrugtbar, sandet jord og oprindelige græsarter som hjælpe, marehalm, svingel og hvene, som ved rigtig pleje frembringer den finbladede, faste turf, som links er berømte for.”

I Politikens Store Golfbog defineres en linksbane på følgende måde: ”Links er de særlige klitlandskaber ved kysten, hvor de tidligste golfbaner blev anlagt. En ”links-bane” er derfor en bane i denne type landskab.” Her er der altså fokus på placeringen og landskabet. To definitionstræk, som er dominerende, når man taler

Hjulpet på vej af fuglelort og svingel

”Links-modernister”, derimod er åbne for at overføre nogle af de oprindelige kyst-golfbaners karakteristika til links længere væk fra vandet, ja der er ligefrem skabt

”Linksgolf er nærmest karakterudviklende. Man er nødt til at spille med banen og ikke imod den. Et højt indspil er ofte ikke noget værd i blæst mod en hård green. Det er til gengæld punchede jernslag, der holder retningen igennem vinden, og lave pitch and run-slag, der triller bolden ind til pinden i stedet for at flyve den. En bred stance får bolden til at stige næsten lodret i vejret fra de dybe pot-bunkers. Får man først fornemmelsen for disse linksslag, er de rigtig sjove at slå.” Jesper Frigast Larsen, i sin artikel ”De mystiske links”, Dansk Golf 2011

begrebet ”indlandslinks”. Den tidligere tourspiller og nuværende banearkitekt og direktør i Hørsholm Golf, Anders Sørensen, er en af de danskere, der har spillet flest linksbaner. I Frigast Larsens artikel udtaler han følgende, der viser, at han tænker som en links-modernist: - Det kan altid diskuteres, om en bane fuldt ud kvalificerer til betegnelsen linksbane. Nogle mener, at jordbunden er afgørende, men selv mener jeg, at det vigtigste er banetypen. Udformningen af bunkers, sparsom bevoksning, primært i form af rough og buske og vindens indflydelse er vigtige elementer. Men for eksempel Carnoustie har mange træer, og ingen vil vel påstå, at Carnoustie ikke er en linksbane, siger Anders Sørensen i artiklen om den gamle, skotske golfbane. Anders Sørensen benævner i øvrigt i selv samme artikel Rømøs golfbane som en linksbane – akkurat som de selv

gør på Rømø – men det er, fordi han er links-modernist. En traditionalist ville ikke kalde det en linksbane. Nogle mener, at ordet ”links” helt enkelt refererer til det engelske ord ”link”, som betyder ”forbindelse”, og som henviser til, at linkslandet – klitterne – er forbindelsen mellem havet og det dyrkede jord. Men i sin bog ”Journey through the links” fra 2017 kalder forfatter David Worley dette for en forsimpling: - Det er ikke nok at definere linksene alene ud fra, at de er forbindelsen mellem dyrkbar jord og havet. Der er derimod tale om, at linksbaner har et meget komplekst økosystem, som går tilbage til den sidste istid, hvor der blev blæst sand ind fra strandene, som sammen med små partikler fra skaller, førte til dannelsen af klitter. Med fri dræning og ikke mange andre næringsstoffer end fuglelort medførte dette en meget speciel flora.

Walton Heath, England

Græsarter og svingel voksede og hjalp med at bevare klitterne fra vindens ødelæggelse. I dag kan dette knæhøje græs betyde en tabt eller uspillelig bold for golfspilleren, men faktisk er græsset årsag til, at terrænet i det hele taget blev der, så der i dag kan være golfbane, skriver David Worley i sin bog. Det var i øvrigt får og kvæg, der skabte de første bunkers i Skotland, når de formede jorden i deres iver efter at finde ly fra den barske vind og regn i den skotske vinter. Eller er det også en af golfens mange skrøner og mysterier? Når talen falder på bunkers, er der nemlig dem, der mener, at bunkers er opstået som resultat af sandflugt på de blæsende linksjorde.

Den kulturhistoriske lyng Tilbage til Marbækbanen og dens mulige ligheder med en linksbane tilbage i 1970’erne. Leif Nyholm foreslår,

at Arne Tinning er manden, der kan give det endelige svar. Og det bliver et håndgribeligt svar. For Arne Tinning hører til dem, der mener, at en ægte linksbane skal ligge ved kysten: - Marbækbanen har aldrig været en linksbane. Der er jo ikke meget vand ude ved siderne af banen, må man sige. Så skal man langt ud. Ved en linksbane går man også typisk frem og tilbage langs kysten. Så på Fanø kan de kalde sig en linksbane, men det har vi aldrig kunnet her hos os, siger Arne Tinning. Da Klubbladet som den sidste kontakter den velrenommerede banearkitekt, Philip Spogárd, må han også i udgangspunktet give Arne Tinning, Morten Terkelsen og andre nej-sigere ret. Og så alligevel… - Det helt korte svar er: Marbækbanen er ikke en links-

”En ægte linksbane skal ikke bare se ud som en links, men den skal også spilles som en.” David Worley, i sin bog ”Journey through the links”, 2017

bane. I Danmark findes der kun én linksbane, og det er Fanø. Marbækbanen ligger ikke i klitterne, hvilket karakteriserer en linksbane. Desuden er den beplantningsmæssigt langt fra en linksbane, ligesom Esbjerg har ret forskellige dele af banen, der trækker i hver deres retninger: Fra hul 3 og frem er der åbent og med meget lyng. Mens andre huller mangler den karakter i forskelligt omfang, siger Philip Spogárd, men tilføjer: - Marbækbanen er dog – for det meste af banens vedkommende – en lyngbane, der kan lægge sig op ad den kulturhistorie, der er forbundet hermed, såsom de meget berømte lyngbaner i Surrey og Berkshire uden for London, som var det første sted, hvor golfsporten med succes ”flyttede” fra linksbanerne ved kysten og ind i landet. Det har primært at gøre med, at jordbunden i disse områder er sandede og dermed veldrænede, forklarer Philip Spogárd. Han minder om, at man skal tænke på, at denne overgang fra fjerne kystnære områder til mere befolkede bynære områder skete på et tidspunkt (1890-1940), hvor der ikke var bulldozere og gravemaskiner, som vi har i dag. Derfor var lyngområderne gode, da de var sandede, havde interessante naturlige terrænformer, var uden nævneværdig bevoksning i form af træer, der skulle fjernes, og var uegnede til jordbrug – og derfor tilgængelige.

Sunningdale, Walton Heath – og Marbæk - Det er denne type bane, Esbjergs Marbækbanen kan kategoriseres delvist som. Og det er ingen skam!

Kings Barns, Scotland

Nogle af verdens fineste og bedste baner er af denne type, som eksempel Sunningdale og Walton Heath i England. Og De Pan eller Hilversumsche i Holland. Eller Falkenstein i Tyskland, siger Philip Spogárd. - Ud fra de billeder, jeg har set, var Marbækbanen mere linksagtig i gamle dage. Men den vil aldrig kunne karakteriseres decideret som en linksbane. I Danmark er den sammenlignelig med Nordvestjysk Golfklub og Holstebro, der dog begge har et mere kuperet terræn og flere træer, siger Philip Spogárd. Vi indstiller efterforskningen der. Marbækbanen har altså ikke været linksbane. Den ligger hverken ved kysten eller har andre af de helt elementære kendetegn til fælles med en linksbane, og en bestemt måde at klippe en bane på er ikke nok til at definere den som sådan. Når det er sagt, så er det interessant, at Marbækbanen har set meget anderledes ud og været klippet på en måde, hvor der ikke var semirough, og hvor flere af hullerne havde en anden udformning, og nogle greens var mere ondulerede. Og så kan man jo bare glæde sig over Spogárds sammenkobling mellem Marbækbanen og nogle af verdens fineste og bedste baner. Fordi den er den lyngbane, den er. Se, dét er ikke at kimse ad.

VIDSTE DU DET:

FAKTA OM LINKSBANER Nogle baner kan godt minde om linksbaner uden at være det. I Danmark udpeger Jesper Frigast Larsen følgende danske baner som steder med linkskarakter på nogle eller mange af deres huller: Sct Knuds Golfklubs bane på Knudshoved, Læsø Seaside Golfklub, Holmsland Klit Golf og Line Mortensens Gyldensteen-bane ved Bogense.

Ligesom det i en årrække har været populært at søge tilbage til det gamle og autentiske inden for en lang række områder – lige fra at lave stenaldermad til dyrke asetro – har også golfen oplevet, at nogle i disse år søger tilbage til golfens rødder, og her må man så nødvendigvis spille på en linksbane. Som en modreaktion med den kraftige udvikling i golfudstyr søger disse golfere tilbage til de gammeldags køller med træskafter. På nettet kan alle købe både originale hickory-køller fra starten af 1900-tallet og nyfremstillede køller lavet efter de gamle forskrifter. Fordi Moder Natur ofte har bestemt hazarderne på linksbaner helt selv, er der nogle spøjse nogle rundt omkring i verden. For eksempel er der på linksbanen St. Enodoc i Cornwall en kirke begravet i sand midt på golfbanen. Den giver en bunker så stor, at der er en stige sat op, som du må gå op ad for at hente din bold. Det er tilsyneladende også det eneste sted i verden, hvor man må tage sig en straf på 1 for at

droppe bolden uden for bunkeren. Mange af de gamle linksbaner i Skotland og Irland ligger tæt på en jernbane, for golfspillet blev opfundet før bilen, og hvordan skulle man så komme ud at spille, hvis ikke toget gik lige forbi? Det betød så, at en bold out of bounce godt kunne havne på jernbaneskinner – til ikke så lidt ærgrelse for spilleren. Ikke alle linksbaner ligger tæt på havet og i klitter. Banen Carnoustic på den skotske østkyst har mange fyrretræer, og på samme måde skal man på banen Formby nær Liverpool spille huller inde i skove af fyrretræer. Royal Tytham og St. Ann’s linksbaner ligger ikke ved havet og er omgivet af huse. Men alligevel er det gode eksempler på linksbaner, for de er med i rotationen af Open Championship, og det afholdes kun på en linksbane. Linksbanen Old Course i St. Andrews, Skotland, er den ældste golfbane i verden. Den første skriftlige kilde, der angiver, at der blev spillet golf på Old Course, daterer sig til 1574, men dokumenter fra kong James 4.’s regeringstid viser, imidlertid, at han købte golfkøller i St. Andrews i 1506, så muligvis er Old Course langt ældre end først antaget. Kilde: ”De mystiske links”, 2011

Brillianter isættes på eget værksted, f.eks. som dette stjernestøv. Design: Henrik N. Nielsen

Design og kunsthåndværk

Unikt design Vi er kunsthåndværkere. Vi skaber unikke smykker. Og gerne af dit gamle guld. Kom ind og få lavet en skitse af dit helt personlige smykke. Og måske med en sten der er fundet, eller arvet. En der betyder noget helt specielt for dig.

Design: Henrik N. Nielsen

Skæve streger og unikke overflader. Design: Henrik N. Nielsen Kirkegade 18 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 88 25 Email: butik@guldsmedien.dk www.guldsmedien.dk

MANGE FLERE KUNNE HAVE GLÆDE AF REGIONSGOLF Alle kan deltage, for der er rækker efter niveau. Esbjerg Golfklub betaler for deltagelsen, så der er kun udgifter til kørsel og spisning. Man får spillet nye spændende golfbaner. Og ikke mindst får man masser af socialt samvær, lækker mad og nye gode venner. Arne Nørbæk, som var med i 2017, kan varmt anbefale regionsgolf.

Hygge og håneret. De to H’er fylder ikke så lidt, når der hvert år kaldes til start for en ny omgang Regionsgolf Danmark. Turneringen promoverer sig som ”Danmarks største holdturnering for klubgolfere” og det er netop den hyggelige klub-stemning, og det at alle kan spille med, der kendetegner regionsgolf. Selvfølgelig handler det også om at spille godt og vinde, men en mindst lige så stor oplevelse er det at komme rundt som hold og opleve andre baner og nye bekendtskaber.

Man skal være fire mænd og to kvinder på hvert hold, og da Arne Nørbæk sidste år havde fået samlet et hold, meldte de sig til. De kom i pulje med Ho Golfklub, Holmsland Klit Golfklub og Skærbæk Mølle Golfklub. En kamp ude og en kamp hjemme med hver af de tre andre klubber. Altså seks kampe i alt, og hvor hver kamp består af en damesingle, tre herresingler og en mix.

For man kommer ind på livet af hinanden, når man skal spille seks kampe sammen. For ikke at tale om al det spisesamvær og hyggen, der også præger regionsgolfkampene.

- Det der med at tilbringe en dag i selskab med hinanden og med et hold fra modstanderklubben, det giver så meget. Man får oplevet den her klub og dens bane og medlemmer helt tæt på. Selvfølgelig kan man til enhver tid tage ud og købe sig ind som greenfee i samme golfklub, men det er en anden oplevelse at komme ud som hold. Den der holdånd, når vi er mange om det, og vi står på en ny bane og skal snakke sammen om: ”Hvad gør vi nu?”. Det er en dejlig udfordring, siger Arne Nørbæk.

Arne Nørbæk og flere andre fra Esbjerg Golfklub er blevet bidt af Regionsgolf Danmark. De morer sig så meget med det, at de finder det ærgerligt, at mange ikke kender til turneringen og måske ikke ved, at der er rækker for alle handicaps. Selv deltog Arnes hold for første gang sidste år, og det skal de bestemt igen i år. - Jeg kan virkelig varmt anbefale flere at deltage, for det en rigtig god oplevelse. Det er lærerigt, og det giver sammenhold, når vi drager en flok afsted ud til en anden klub for at prøve kræfter med dens bane. Og for at møde dens klubmedlemmer, klubkultur om klubbens meritter – gode som sjove, siger Arne Nørbæk.

Meget mere end som greenfee Han opdagede selv regionsgolf, da der var slået en seddel op omkring det i klubhuset. Ellers lever turneringen et stille liv i Esbjerg Golfklub, hvor de færreste ved, at de kan deltage i denne regionale turnering. Og at Esbjerg Golfklub betaler deltagelsesgebyret.

Det blev starten på et helt lille eventyr for holdet fra Esbjerg.

Banket gul og blå Og han kan ikke beskyldes for at være så begejstret for turneringen, bare fordi det gik ham selv og hans holdkammerater godt. Det gjorde det nemlig ikke. Slet ikke. - Vi fik store bank sidste år, siger Arne Nørbæk med et skævt smil. Og tilføjer: - Men det skulle vi også have. Det kunne ikke være anderledes. Arne og hans hold var nemlig så uheldige, at selv om de havde tilmeldt sig i C-rækken, som er den næst-laveste række, blev de rykket op i A-rækken, fordi et andet hold

fra Esbjerg Golfklub trak sig fra turneringen. Den slags sker sjældent, men det skete altså. Så Arne Nørbæk og company, hvor mændene har et handicap mellem o. 17 og 23 måtte altså ud at spille med nogle, der havde et handicap under 10 – og enkelte endda ret lavt. - Så det måtte jo gå galt for os. Selvfølgelig. Det var uheldigt, ikke mindst for vores to piger, som med et handicap omkring 30 blev allermest tromlet. Men skidt med det, for vi vidste jo så på forhånd, hvad vi gik ind til, og det blev alligevel enormt hyggeligt. Vi havde et godt sammenhold, og modstanderne var rigtig hyggelige, smiler Arne Nørbæk. Regionsgolf Danmark er bygget op med et oprykningsog nedrykningssystem ligesom i fodbold. Man starter ud med at spille i en lavere række, men kæmper sig så – måske – op til at spille i en højere række. De dygtigste spillere ligger i A-rækken, herefter følger B og C, og endelig er der D-rækken for spillere med de højeste golfhandicaps.

Glæden ved hulspil Men her stopper så golfhandicappets betydning, for i Regionsgolf Danmark spilles der hulspil, så handicap har faktisk ikke noget at sige i selve spillet. Man går afsted parvis, og så er det ellers bare at bruge færrest slag på hvert hul. - Jeg kan godt lide hulspil. Det spiller man jo egentlig ikke særligt tit, men der er noget dejligt over ikke at skulle tage hensyn til ”du har tre slag mere end mig” og sådan. Et par-5 hul er pludselig ens for alle. Du har ingen fordele af at have højt handicap. Det er bare antallet af slag, der afgør hullet. Og der er afregning ved hvert hul. Hulspil betyder så også, at man risikerer at være færdige allerede ved hul 10 – for hvis der står 10-0, er resten af spillet i princippet omsonst. Sådan var det flere gange for nogle af deltagerne på Arnes hold, men det tog de alle med oprejst pande. - Vi spillede bare videre alligevel. Vi spillede igennem. Der var da ingen grund til at gå ind, når de andre stadig spillede. Vi ville gerne prøve alle hullerne, og der er jo også den sociale del. Og helt ærligt… Man kører da ikke helt til Holmsland Klit for så at gå ind efter hul 10, vel? ler Arne Nørbæk.

Skåltaler og sandskulpturer

Efter spillet spiser man sammen, og reglen er, at vinderne betaler for tabernes mad og drikke. - Der havde vi endelig en fordel af at være havnet i en række på et alt for højt niveau. Vi betalte ikke for vådt eller tørt under hele den turnering, siger Arne Nørbæk med et stort smil. Fællesspisningerne er krydret med morsomme taler og andet sjov og ballade. Alle er meget velkomne til at slå på glasset og holde en brandtale med ros til hinanden og måske promovering af ens egen klub. Men man kan også bare sidde og nyde maden og få talt sammen. - Spisningen er herlig og altid med en skøn stemning. Talen holder jeg gerne, men at stå og råbe hurra for os selv og de andres klub har jeg folk til, og de gør det gerne og højt. Hele fidusen med den spisning er også, at så kender vi hinanden godt næste gang, når de så kommer og spiller på vores bane. Og det er alle sammen hyggelige folk med meget menneskeligt overskud, siger Arne Nørbæk. Han havde prøvet at spille Skærbæk Mølle som greenfeespiller tidligere, men Ho Golfklub og Holmsland Klit Golfklub havde han aldrig spillet før. Alle tre steder bød på spændende oplevelser. - Der er både smalle og brede vandløb, og så kan man se de berømte sandskulpturer fra banen. Det blæser godt nok, som jeg ved ikke hvad, fordi der er så fladt. Det er værre end herhjemme faktisk. Men stadig en virkelig dejlig bane, siger Arne Nørbæk.

I skoven tog det en drejning - Ho er også bare en sjov bane, og temmelig svær, og der havde jeg en skæg oplevelse. Da jeg som første herresingle kom til deres 10’ende hul, var det faktisk lykkedes mig at føre med 2 over min modspiller, fordi det bare gik godt for mig ude på deres flade for-ni med en del vandkanaler og søer. Herefter skulle vi ind i skoven, og jeg tænkte: ”Nu skal vi ind i skoven, det er ligesom hjemme i Marbæk. Sejren er i hus!”. Men herefter tabte jeg 7 huller! Det var nemlig ikke en flad skovbane. Uanset hvor jeg spillede, så var der stejlt til den ene eller anden side. Øv, kampen tabtes, smiler Arne Nørbæk.

Det var rart at blive guidet rundt af modspilleren undervejs i spillet – og få tilhørende anekdoter og oplysninger om banens lunefulde steder. I dag ved holdet for eksempel alt om, hvem der etablerede og ejede Ho Golfklub. Nu er klubben solgt til blandt andre en rig kineser. Et emne, der naturligvis blev endt på mange måder. - Ingen spillerunde uden gode snakke og historier om banen. Det giver en ekstra dimension. Og det er lærerigt, når vi guider hinanden rundt på vores hjemmebaner. Man går op i at give en god guidning, og det er ikke sådan, at man holder noget hemmeligt. Vi fortæller hinanden, hvor problemerne er. Det er vi omhyggelige med, siger Arne Nørbæk. Han morede sig over, hvor andægtige de andre hold var over for Marbækbanen, da de kom til Esbjerg. - Nogle af gæsterne var simpelthen rystede. De kendte banens ry og tænkte, at den var frygtelig svær. Sådan tænker jeg ikke selv om den, og jeg tog mig i at sige under min guidning, at ”du skal bare slå ligeud og så lidt til højre mange gange”. For mig er Marbækbanen slet ikke vanskelig ved siden af Ho og Holmsland for eksempel. De har jo vand. Og kanaler. Og på Holmsland-banen blæser og blæser det. Det er 100 gange værre, synes jeg, siger Arne Nørbæk.

Kvinder og lange dage En stor udfordring i Regionsgolf Danmark er dog logistikken. Arne Nørbæk lægger ikke skjul på, at det er lidt af en opgave at få lagt en spilleplan. Når puljerne er lavet fra centralt hold, er det nemlig op til holdkaptajnen selv at finde ud af at få afviklet alle kampe – tre udekampe og tre hjemmekampe. - På vores hold har vi da også to holdkaptajner. Egon Hult Therkildsen og jeg taler sammen om opgaverne, siger Arne Nørbæk. Alle seks kampe skal være spillet i løbet af maj og juni, idet vinderne i rækkerne skal videre til regions- og eventuelt landsfinalerne. - Ved kampfinalerne er der mange behov at tilgodese. Hver kamp skal afstemmes med mange private kalendere, og endelig skal der også være en ledig spilletid i den pågældende golfklub. Det er heller ikke alle, der er lige fleksible. Jeg prøvede at lave et rul hen over ugedagene, så vi spillede på forskellige dage hver uge. På den måde skulle hver deltager kun opleve en enkelt gang, at det gik ud over den faste spilledag med deres klub-i-klubben. Alligevel var der nogle, der brokkede sig, og nogle ville have, at regionsgolf-spillet skulle foregå på de spilletider, de i forvejen havde booket i deres klub for lang tid siden. Men hvis man tænker sådan, kan kabalen ikke gå op. - Efter mange mails frem og tilbage lykkedes det os heldigvis til sidst at få kalenderne til at passe med vores kampe, siger Arne Nørbæk, som tilføjer, at Regionsgolf Danmark har et godt computerprogram, der giver overblik ved planlægningen, kampafviklingerne og resultatopgørelserne.

Der er også dem, som finder det voldsomt at bruge det meste af en dag hjemmefra, som det tager med kørsel, spil og spisning. Især kvinderne holder sig tit lidt tilbage og vil ikke bruge så megen tid. Eller det kan være svært for nogle, hvis de stadig er på arbejdsmarkedet. Men Arne Nørbæk understreger, at man gerne må bruge udskiftere, og det hjælper meget på logistikken. - De fire herrer og to damer, der udgør holdet, må gerne suppleres af udskiftere. Vi skiftede ud på holdet ved nogle kampe, for det er sjældent, at alle kan spille seks gange i løbet af foråret. Der skal altså helst være et par reserver, siger han.

Gæstespillere vender tilbage til EGK Arne Nørbæk håber, at Esbjerg Golfklub får øjnene op for de store PR-muligheder, der ligger i regionsgolfturneringen. Ganske vist betaler klubben selve deltagerprisen, men klubben kunne også overveje at betale for spisningen – som det var tilfældet i gamle dage – eller forære noget sponsortøj og sponsorbolde til de hold fra Esbjerg Golfklub, der drager afsted, foreslår han. - Der er slet ingen tvivl om, at den her turnering har reklamemæssig værdi for de deltagende golfklubber. De tre hold, vi spillede mod i 2017, har vi senere hilst på i vores klub. De ”ville da lige ville prøve den anden bane også!” Så det er noget, der rykker, og derfor tænker jeg også, at klubben kunne få noget ud af at sponsere nogle golfbolde med Esbjerg Golfklubs logo på og måske noget tøj til os. Man kunne også sagtens diskutere, om ikke klubben kunne give et bidrag til maden eller brændstoffet på turen. Vi er jo ude at repræsentere klubben og derigennem trække folk hertil, siger Arne Nørbæk. - Og hvis jeg kan sige det, uden at fornærme nogen, kan man også godt mærke, at nogle af de her spillere fra andre klubber gerne vil ind og prøve en stor, professionel klubbane som vores. De kommer ude fra en mindre klub, så det rykker virkelig i dem for at prøve noget, som er i en helt anden liga. Det bør Esbjerg Golfklub udnytte, siger han. Nu gælder det 2018-udgaven af Regionsgolf Danmark, og har man ikke nået at melde sig til i tide, må man være klar allerede i december og melde sig til 2019-udgaven. Arne Nørbæk og hans hold er selvfølgelig meldt til i 2018. I C-rækken, hvor de hører bedre hjemme, og denne gang vil de selv spille sig op i næste række. - Så nu går vi efter sejre denne gang, smiler Arne Nørbæk.

Foto: Kevin Murray

Der hvor du er når du vil lave hole-in-one Som selvejende institution har vi ingen ejere, og derfor kan vi tage udgangspunkt i vores kunder. Det gør vi med vores kundeløfter, og det gør vi, når vi eksempelvis siger nej til negative renter på indlån. En sparekasse handler nemlig om dig og ikke om os. Vi kan derfor love dig, at du hører fra os, du får nemt fat i os, du får hurtigt svar, og du får flere muligheder. Er du nysgerrig, så tag fat i os.

Esbjerg afdeling | Esbjerg Brygge 28 6700 Esbjerg | tlf. 76 88 92 10 sparkron.dk

Spillet om Marbæk kommer i modvind Danske mestre gang på gang. Europamestre i Cannes. Og med unge spillere helt ned til 15 år, der snupper de store pokaler. Da 1970’erne tager sin start, har Esbjerg Golfklub cementeret sig som en yderst stærk spiller i den danske golfverden. Sværere går det med kampen for at flytte ud på nye golfbaner i Marbæk. Her synes vejen beredt med hazarder, og flere gange strander planerne helt ude i roughen.

Armbevægelserne fejler ikke noget i Esbjerg Golfklub i slutningen af 1960’erne. Hverken de armbevægelser, der hver dag sender golfbolde afsted gennem Nørreskoven med rasende fart, så både folk og fugle med livet kært holder behørig afstand. Eller de armbevægelser, hvormed man energisk forklarer byrådet og lokalpressen om denne endnu lidt eksotiske sport, og om hvorfor det er så vigtigt med en ny golfbane. Snarest. Og gerne på et tiltænkt område i Marbæk.

ramt bolden med det helt rigtige smæk, fulgt dens luftbane med øjnene, og til sidst moret sig over, hvor den landede i forhold til sit bestemmelsessted?

Ønsket om en ny golfbane har været fremme i flere år, og både golfklubben og Esbjerg Kommune er enige om, at Marbæk Plantage – som kommunen har erhvervet i 1939 – er et oplagt sted at etablere en helt ny golfbane på 18 huller. Når nu sporten har fået sådan tag i byen, som den har.

”I Esbjerg er det almindeligt kendt, at vi har en af landets skønnest beliggende golfbaner – i Gjesing. Her holder Esbjerg golfklub til, har i øvrigt smukt indrettede klublokaler og som sagt en bane, hvor naturskønheden er legio.”

Eller har den – egentlig? I 1968 kommer medlemstallet op på 204, hvilket jo i virkeligheden stadig er yderst beskedent, men i Esbjerg Golfklub er overbevisningen, at det ene og alene må skyldes manglende formidling. For hvem kan da undgå at bliver fanget ind af denne fascinerende sport, når først man har mærket følelsen i kroppen efter at have

Iveren blandt de golfglade ildsjæle i det lille klubhus i Nørreskoven smitter af på de journalister, der kigger forbi, så også i spalterne agiteres der for golfsporten og de smukke forhold i Esbjerg. Allerede i 1961 har man i dagbladet Vestkysten slået fast, at:

Journalisten slutter sågar af med selv at afprøve spillet og direkte opfordre til læserne om at gøre det samme: ”Det lykkedes efter en halv snes gevaldige slag i luften. Bolden forsvandt ganske vist et eller andet mærkeligt sted i skoven, men jeg havde altså ramt. Om det er svært? Gå selv ud og prøv ude på banen i Gjesing. De vil nyde naturen og senere spillet, når De får nogenlunde greb på det.”

Eisenhower og Esbjerg Golfklub Rosen fortsætter op gennem 1960’erne. Ros af skovbanens fortræffeligheder med årets skiftende panoramaer. Ros af træningsbanen, som endelig bliver anlagt, og som giver Esbjerg de ”smukkeste og bedst beliggende træningsforhold i landet”. Ros af de ihærdige bestyrelsesmedlemmer, som kæmper for hele tiden at udvikle deres klub og bane. Og ros til de imponerende resultater, som Esbjerg-spillerne opnår ved diverse turneringer og mesterskaber. Samtidig påtager pressen sig at oplyse de mange, som endnu ikke helt har forstået, hvad det egentlig går ud på med det der britiske køllespil: ”Golf, ikke sandt, De har hørt navnet på denne sportsgren så tit, men egentlig ikke fæstnet Dem ved hvad det egentlig er. Meget populært sagt er hemmeligheden ved golf den at slå en lille hvid bold så langt bort som muligt på kortest mulig tid og i færrest mulige slag. En golfbane – med internationale mål – består af 18 huller, og den er ca. 6 kilometer lang – spillet kræver altså temmelig meget plads”, lyder det pædagogisk i Vestkysten under overskriften ”Vil De slappe helt af, er golf et godt middel”. Senere i artiklen holder journalisten sig ikke tilbage for at trække en tråd til selveste USA’s præsident midt i beskrivelsen af Esbjerg Golfklub: ”Og så er golf en sport, hvor man slapper af. Mange store mænd driver golf som afslapning – tænk blot på Eisenhower, der er lidenskabelig golfspiller og på de mange engelske stjerner i fodbold. Før en vigtig kamp slapper de ofte af med en golfmatch”, bedyrer journalisten. Se så. Mon ikke mangen en esbjergensisk husmor er stoppet op netop dér i artiklen og har tænkt på, om hun – eller hendes mand – skulle kaste sig ud i denne sport. For hvem vil da ikke gerne lade op, sådan som de store mænd gør?

Frimodig omgang med maskinerne I 1967 er K. G. Jasper formand i Esbjerg Golfklub. Det er ham, der står bag Jaspers Radio i Esbjerg. I bestyrelsen sidder desuden kasserer Arne Lassen, Erik Skaarup, Kylle Hansen og så sekretær Jens Wester-Andersen, der siden – i 1970 – skal blive ny formand. Bestyrelsen arbejder ufortrødent på hele tiden at skabe bedre forhold i den støt voksende golfklub, hvor klubhuset med fru Pedersen og hendes smørrebrød er det store samlingspunkt. Bestyrelsesarbejdet indebærer alverdens opgaver, lige fra at finde løsninger på de mudrede indkørselsforhold i skoven til at til at samle ind blandt

medlemmerne til et fjernsyn til søde fru Pedersen som tak for hendes store indsats. Bestyrelsen mødes jævnligt, enten i klubhuset eller privat, og gerne i selskab med god mad og procenter i glasset, og hver gang fører sekretær Wester-Andersen mødets forløb til referat med sirlig håndskrift i klubbens forhandlingsprotokoller. Udførlige er referaterne, som i dag kan læses på Byhistorisk Arkiv, og Wester-Andersen går ikke uden om at beskrive også de mindre flatterende emner. Som for eksempel den penible sag om klubbens prikkemaskine, som tages op i bestyrelsen i 1967. Det er sekretæren, der bringer emnet på banen, for han har fået kendskab til, at greenkeeper Larsen med klubbens maskiner har foretaget prikning af flere af medlemmernes græsplæner, så græsset vokser bedre, og at dette strider mod en tidligere bestyrelsesbeslutning, hvor man har besluttet ikke at udleje klubbens maskiner. Der må være blevet stille på mødet lige efter det indspark. For faktisk viser det sig, at både formanden og kassereren er blandt de medlemmer, som har haft prikkemaskinen en tur forbi baghaven: ”Formanden oplyste, at han havde fået greenkeeperen til at prikke sin græsplæne, og at han mente, at man skulle tillade greenkeeperen at anvende klubbens medlemmernes græsplæner, når det skete på et tidspunkt, der var foreneligt med golfbanens pasning, men han mente, at man ikke skulle annoncere med dette”, lyder det i referatet. Også kassereren går til bekendelse, og han kan desuden tilføje, at også skolepsykolog Mathiassen har fået prikket sin have, men at skolepsykologen dog skulle betale et beløb for det. Baneinspektøren er overrasket, for han kender ikke til al den private brug af prikkemaskinen. Han har dog selv lavet en byttehandel med håndværker Laurids Hansen, som gik ud på, at greenkeeperen skulle prikke Laurids Hansens græsplæne mod at sidstnævnte reparerer klubbens greenklipper. Sagen bliver diskuteret heftigt. Sekretæren og baneinspektøren er temmelig forbløffede og opponerer mod disse frynsegoder, men de er i undertal, så det besluttes at tillade greenkeeper Larsen at anvende klubbens maskiner på medlemmernes græsplæner, dog kun mod en nærmere fastsat betaling og kun med tilladelse af baneinspektøren. Ligesom baneinspektøren må sekretær Wester-Andersen altså underlægge sig flertallet, men han ser i denne nebengeschæft en ”fare for, at greenkeeperen kunne blive mere interesseret i at passe medlemmernes græsplæner end golfbanen”.

Hund på dagsordenen Det er i det hele taget ejendommeligt, hvordan Esbjerg Golfklub i de her år omkring 1970 på den ene side befinder sig indiskutabelt i toppen af i eliten inden for dansk golf, men samtidig på de indre linjer stadig famler sig vej frem til, hvordan man driver en moderne golfklub. Allerede i 1936 og 1937 er Esbjerg-spilleren Poul Wiberg Jørgensen blevet dansk seniormester, og senere opnås denne titel også af Ole Wiberg Jørgensen og Henry Knudsen. Alle tre kommer desuden på landsholdet og spiller en lang række landskampe. Også Knud Skaarup og Poul Grønning fra Esbjerg, og før dem Oscar Wilhelmsen, bliver landsholdsspillere. På juniorlandsholdet spiller Poul Grønning, Søren Steffensen og Henry Knudsen. Ole Wiberg Jørgensen vinder som den første skandinav det åbne tyske mesterskab i 1966, ligesom han et par år senere bliver vinder af det åbne græske mesterskab. Og det er bare et udpluk af sejrene. Det er da også de stærke spillere i Esbjerg, som Dansk Golf Union i 1971 beder om at repræsentere Danmark ved EM-kampene i Cannes. Et projekt, der ender med at gøre Henry Knudsen og Ole Wiberg til europamestre. Samtidig, hjemme i Nørreskoven, spiller disse elitespillere endnu lidt primitivt blandt picnic-gæster og rådyr på en bane, som kun er ni huller og derfor må spilles to gange, hvis der skal være turnering. Banerne gøder man aldrig, så græsset er nogle steder helt væk, og først i 1971 får man den idé at lukke banen lidt ned om vinteren for at undgå slid. Og på bestyrelsesmøder diskuterer man de jævne ting som, om der er råd til at indkøbe 40 kopper, ølkrus og snapseglas, og at det er noget skidt, at greenkeeperen ikke har fået brugt vertikalcutteren hele foråret. Samt om man skal tillade værtinden Fru Pedersen at beholde den hund, hun har haft i pleje. Sidstnævnte får hun i øvrigt lov til. Hvis den bare ikke render rundt i og foran klubhuset konstant.

Koldblodige Steffensen Men et eller andet må den lille klub i skoven gøre rigtigt, for sejrene fortsætter bare for esbjergenserne. Også når de gælder juniorerne. Her gør den kun 15-årige Peter Villemoes sig eksempelvis bemærket, da han til alles overraskelse vinder finalen om den store Fanø-pokal under årets Fanø-mesterskab i 1963. Ganske uimponeret slår han den erfarne englænder Gornall. En bemærkelsesværdig sejr, for Peter Villemoes er den yngste spiller, der nogensinde har vundet den eftertragtede pokal. Et andet ungt stortalt er Søren Steffensen, som Esbjerg

Golfklub skal komme til at høre meget mere om i årene, der venter. I 1972 vinder han danmarksmesterskabet i Silkeborg, bare 17 år gammel. Hans mesterskab kommer bag på alle eksperter, og han skriver golfhistorie ved at være den hidtil yngste DM-vinder i unionens historie. ”Ufatteligt at en knægt som Søren Steffensen kan spille så upåvirket, når så meget står på spil. Jeg er dybt imponeret, for han ”styrer” jo sin bold som en hærdet professionel. Mage til koldblodighed og koncentrationsevne skal man lede længe efter” udtaler formanden for DGU’s herrer, Jørgen Krøll, efter kampen, mens en anden tidligere modstander udtaler: ”Han er jo nærmest en maskine at spille mod. Jeg har i alt fald aldrig før mødt en spiller, der slår så lige og rent.” Da Søren Steffensen selv skal sætte ord på, hvorfor han vandt, takker han sin hjemmebane i skoven: - Det hænger nok sammen med, at jeg er vant til at spille på Danmarks smalleste fairways i Esbjerg, hvor det næsten også altid blæser, så man er tvunget til at slå rent, lige og lavt, udtaler den stilfærdige vestjyde til medierne oven på sejren.

Arne Tinnings chok-udmelding En del af æren har også Esbjerg Golfklubs dygtige, nye træner Arne Tinning, som bliver ansat i 1968. Han tager sig omhyggeligt af at forme klubbens blomstrende talenter, og lige så grundig sørger han for at træne menigmand. Desværre er det der med at træne stadig ikke noget, klubbens medlemmer ser den store fidus i. Så selv om Esbjerg Golfklub deler Arne Tinning med Kolding Golfklub, har træneren ikke nok lektioner. Han får et fast årligt beløb på 2500 kroner fra Esbjerg Golfklub, og må så selv tjene resten af sin løn ved at sælge træningstimer. Kun godt et år efter sin ansættelse kommer chokket, da Arne Tinning 30. november 1969 skriftligt opsiger sin stilling med den begrundelse, at han har for lidt at lave. Bestyrelsen bliver noget nervøse over denne udmelding, men tænker løsningsorienteret som altid, og det lykkes at finde en ordning, hvor Arne Tinning er i Esbjerg fra onsdag til søndag hver anden uge, og så kan han ellers bruge de andre dage på at træne golf i Kolding. Eller i Aabeenraa, som han også er begyndt at arbejde for. Det lykkes på den måde at beholde Arne Tinning, som mange i klubben er glade for som træner, og som i øvrigt også står for at bestille køller, bolde og andet udstyr hjem. I de første år dog uden at have hverken butik eller udstillingsmontre i klubhuset, som det fremgår af et bestyrelsesreferat fra marts 1969: ”Sekretæren redegjorde for sine forhandlinger med henblik på at lave et udstillingsskab til træneren og

kunne oplyse, at det ville koste 1100 kr. at indrette disse skabe. Men blev enige om, at træneren måtte klare sig med det bestående, dog således, at der skulle stilles et skab til rådighed for ham i vognskuret.” Først i 1972 bliver Arne Tinning bevilliget en skurvogn, som klubben kan købe for 800 kroner fra et konkursbo, og her kan træneren så åbne en shop. Han skal bare selv male skurvognen.

De dræbende kugler Det, man dog er allermest optaget af i disse år, er forhandlingerne med Esbjerg Kommune omkring en kommende, ny golfbane i Marbæk. En rigtig én med 18 huller og ingen skovgæster at tage hensyn til. Esbjerg Kommune ønsker i udgangspunktet også den nye bane, for sidst i 1960’erne ligger Nørreskoven ikke længere helt ude i udkanten af byen, men tværtimod er det nye boligkvarter Gjesing i heftig vækst, og så skal der være bedre plads til mennesker – og mindre plads til susende golfbolde – i skoven. Aviserne skriver også om disse ”golfkugler” der fyger gennem luften mellem træerne, og som jævnligt ryger ”til skovs”. Om det er gennemtænkt propaganda for en flytning vides ikke, men i hvert fald vælger Jens WesterAndersen i Vestkysten at udtale, at et velrettet golfslag i værste fald godt kan slå en skovgæst ihjel. Sjovt er det at bemærke, hvordan Wester-Andersen rettelig kalder det for en golfbold, men journalisten holder fast i ”kugle”: ”- Skovgæsternes antal er øget, og dermed øges risikoen for, at man rammer en sådan skovgæst – børn som voksne – med vores bolde. Ingen kan kontrollere en vildfarende bold, siger Jens Wester-Andersen. Og det er bestemt ikke nogen spøg at blive ramt af en golfkugle, der har en begyndelsesfart af 300 kilometer i timen. - Problemet er ret vanskeligt at løse – vi kan jo ikke forbyde folk at besøge de rekreative områder i Gjesing. Vi kan blot henstille, at de ikke kommer for nær banerne. Risikoen for, at der skal ske en eller flere ulykker – en golfbold, der rammer uheldigt, kan udmærket dræbe et menneske, f.eks. hvis man rammes i tindingen – er naturligvis vokset, efterhånden som flere og flere flytter nærmere og nærmere, og efterhånden som der kommer flere golfspillere.” Derfor er det også en glædens dag, da Esbjerg Kommune den 25. maj 1970 endelig vedtager en rammebevilling på 750.000 kroner til anlæg af en 18 hullers golfbane i Marbæk. Pengene skal dække selve anlæggelsen af banerne, mens Esbjerg Golfklub selv skal finansiere opførelsen af et klubhus. Og anlægspengene er med det forbehold,

at kommunen afventer regeringens aktuelle økonomiske overvejelser, hedder det. På byrådsmødet er det kulturudvalgsformand Poul Erik Bech (S), som fremlægger sagen, der er en del af en større plan om at gøre Marbæk til et rekreativt område. Også Venstres ordfører, gårdejer Jacob Sørensen, anbefaler projektet, og det samme gør bogtrykker Paul Rosendahl, som tilmed understreger, at den nye golfbane vil få turistmæssig betydning. Han ved, at Silkeborgs 18 hullers golfbane året før har haft besøg af 2000 turister. Til sammenligning har hele Esbjerg by samme år kun haft 200 turister.

Fru Pedersen fik kolde tæer I Esbjerg Golfklub tillader man sig trods forbeholdet at glæde sig over nyheden, og der bliver fluks sendt indbydelse ud til en ekstraordinær generalforsamling 10. juni 1970, så man kan drøfte den store nyhed med medlemmerne. Og der er ikke noget at sige til, at man er glad. Forud går et mangeårigt forløb, som har lært golffolket, at sagsgangen i diverse offentlige instanser – fra fredningsnævn til licitationskontor – ikke går nær så smidigt, som når man træffer beslutninger i golfklubben. Først er der gået flere år med overhovedet at få lokalsamfundet og kommunen til at se idéen med en større golfbane, og hvor kritiske røster har lydt fra både embedsværk, politikere og landmænd i Marbæk. Hernæst har plantør Thomsen fra Esbjerg Kommune skullet finde de helt rigtige arealer i Marbæk. Og så har Dansk Golf Unions baneudvalg flere gange været på besøg for at besigtige Thomsens forslag til arealer. Da denne del er faldet på plads, kommer Danmarks store golfbanearkitekt Frederik Dreyer på besøg i november og går området meget nøje igennem sammen med et par bestyrelsesmedlemmer og plantør Thomsen, hvorefter Dreyer tager hjem og tegner en grundskitse til en 18 hullers bane. Frederik Dreyer vender tilbage sammen med sine tegninger, og igen er det på med vandrestøvlerne og ud at tale om skitserne, mens man står i området. Og mens man lytter til arkitektens gestikulerende forklaring. Denne gang er det så spændende, at selv klubhusværtinden Fru Pedersen er taget med på turen. Hun vender dog om, da hun undervejs får våde tæer. Man tager nu kontakt til arkitekt Rudolf Lolk for at få ham til at lave et løst skitseudkast til brug for en ansøgning over for fredningsmyndighederne. Det gør han, og det lykkes at få Fredningsnævnet for Ribe Amtsrådskreds til at meddele dispensation til opførelse af et klubhus ”på matr. Nr. 3a Kravensø by”, som området hedder i kommunens brune mapper. Dispensationen er dog giver på betingelse af, at ”gulvhøjden i det planlagte byggeri sænkes, således at

denne placeres i niveau med den foran byggepladsen eksisterende vej.” Det er man i bestyrelsen ikke sikker på kan lade sig gøre, så man må tilbage og spørge Rudolf Lolk, om det er muligt, eller om afgørelsen skal appelleres. Samtidig skal der holdes møde mellem Dansk Golf Union, skovudvalget og bestyrelsen, og der skal søges penge hos forskellige fonde og virksomheder. Detailprojekteringen skal på plads og sendes ud i licitation, og der skal søges samlet om tilladelse til både baner og byggeri, og om penge til at anlægge golfbanerne, hos Esbjerg Kommune.

Hvis alle betaler 1000 kr. Så da Esbjerg Kommune endelig melder sin rammebevilling ud, er det en milepæl, og til den ekstraordinære generalforsamling på Palads Hotel 10. juni 1970 er der da også mødt hele 59 medlemmer op. Det er en 50 procent flere, end der plejer. Formand Jasper kan fortælle generalforsamlingen, at organiseringen i Marbæk vil blive ligesom i Nørreskoven, nemlig at kommunen stiller arealet vederlagsfrit til rådighed for golfklubben, så man slipper for at betale husleje. Havde man selv skullet købe den samme jord, ville det have kostet op mod 500.000 kroner. Desuden vil kommunen betale for anlæg af banen, en udgift beregnet til 740.000 kroner plus moms.

De gæve golfspillende esbjergensere lader sig som altid ikke lige slå ud. Heller ikke selv om man har en drøm, som man mangler en halv million for at kunne finansiere. Der snakkes derimod propagandaudvalg og indskudsfri indmeldelse, da kaffen senere på aftenen glider ned på Palads Hotel. I præcis to måneder og én dag når man at glæde sig og planlægge. På bestyrelsesmødet 11. august 1970 må Jens Wester-Andersen føre følgende til referat: ”Formanden meddelte, at Esbjerg Kommune havde givet meddelelse om, at anlægget af den nye bane sammen med oprettelsen af en biblioteksfilial i Jerne og etableringen af et levnedsmiddellaboratorium ind til videre er stillet i bero på grund af den skrantende økonomiske situation.” Øv. Det må have føltes som at føre på hul 17 for så at lide et afgørende nederlag på hul 18. Nu var man lige kommet så langt, og meget så endelig ud til at klappe. Men så er det godt, der er tale om golfspillere. Esbjergensiske golfspillere endda. De er vant til modvind, og de ved, at så må man jo bare tage en runde til.

Men golfklubben skal selv stå for at bygge og drive klubhuset, og Rudolf Lolks fine tegninger vil koste 870.000 kroner at føre virkeligheden. Så mange penge har klubben ikke. Bestyrelsen foreslår på generalforsamlingen, at hvert voksent medlem af klubben betaler 1000 kroner til klubhuset, og det giver følgende budget: Salg af nuværende klubhus: 160.000 kr. Indestående i bank: 13.000 kr. Lån fra Tholstrups Fond: 2000 kr. Lån fra DFDS: 15.000 kr. Lån fra DFF: 50.000 kr. Indsamling blandt voksne medlemmer: 140x1000 kr.: 140.000 kr. I alt: 380.000 kr.

Men alle kan se, at med dét beløb er man jo ikke engang halvvejs oppe mod de 870.000 kroner, så det bliver besluttet, at bestyrelsen må arbejde videre med at finde en løsning. Eventuelt kan man måske nøjes med at bygge den underste del af klubhuset først. Samtidig opfordrer formanden medlemmerne til at gå i gang med ”et agitationsarbejde blandt venner og bekendte, idet det må være målet, at hvert nuværende medlem skaffer et nyt medlem, hvilket ville løse alle driftsøkonomiske problemer”, som det lyder i referatet fra generalforsamlingen.

”Esbjerg Golfklubs historie I en føljeton i klubbladet fortæller vi Esbjerg Golfklubs historie, helt fra starten i Måde i 1921 og frem til i dag. I dette afsnit er vi kommet til slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne. Læs næste afsnit i næste nummer af bladet.”

61231

kom og se vores nye udstilling af fliser og trægulve

Kvaglundvej 81 • 6705 Esbjerg Ø • Tlf. 7676 6666

ESBJERG GOLFKLUB LIGGER LUNT I SVINGET Mens andre danske golfklubber går gennem en barsk tid, oplever Esbjerg Golfklub i øjeblikket, at medlemstallet stiger stille, at økonomien er fornuftig, og at klubben er ved at generobre sin gamle position som værtsklub for de helt store turneringer og mesterskaber. Formand Per Fisker vægter især, at klubben skal være et sted, hvor alle bakker op, og hvor nye medlemmer tages imod med åbenhed og interesse. Esbjerg Golfklub har et flot medlemstal, og flere nye medlemmer kommer stadig til. Sådan ser situationen ud i klubben lige nu, og det er ganske ulig mange andre danske golfklubber, som i disse år kæmper hårdt for at holde skindet på næsen. Esbjerg Golfklub kan da heller ikke hvile på laurbærene, men må blive ved med at udvikle sig og gøre sig attraktiv som klub og fællesskab, slår formand Per Fisker fast – samtidig med, at han dog også tillader sig at glæde sig lidt over den nuværende situation: - Tilgangen af helt nye golfere er stor lige nu. Forstået på den måde, at alle, der tager et begynderkursus, også melder sig ind, og det skal begynderudvalget have stor ros for. Derudover har vi en tilgang af allerede etablerede golfspillere. Allerede i 2016 havde vi grund til behersket optimisme omkring medlemstallet, og denne optimisme kan vi glædeligvis bibeholde, siger formanden. I skrivende stund (februar 2018) har Esbjerg Golfklub 1654 medlemmer. Og selv om en tommelfingerregel siger, at golfklubber maksimalt kan rumme 100 medlemmer pr. hul – det vil sige, at Esbjerg Golfklub skulle kunne komme helt op på 3600 medlemmer – er det nu langt fra planen at nå derop. Målet er at fastholde medlemmer, og en beskeden stigning vil være flot, er tanken i bestyrelsen. For det er ikke kun vigtigt med mange medlemmer, men også, at der er plads og god service til medlemmerne. Faktisk er netop medlemmerne og deres oplevelse af, at de er nummer ét i klubben, det helt store fokus i bestyrelsen og organisationen lige nu. Det er medlemmerne, klubben er til for. Og selv om greenfee-gæster, sponsorer og andre kommercielle tiltag bestemt også gavner klubben, skal medlemmernes trivsel og glæde ved klubben være det, der prioriteres over alt andet. - Vores fokus skal være meget skarpt på at levere det, som medlemmerne betaler deres kontingent for, siger Per Fisker.

Fokus på medlemmer

Derfor er fokus for klubbens nye trænermanager, Johannes Eriksen, også i højere grad medlemsplejen samt fast-

holdelse og tilgang af nye medlemmer i klubben, frem for at skaffe klubben indtægter gennem øget greenfeetilgang mv., som tidligere var mere i fokus. - Økonomien er en helt anden nu, end den var for nogle år siden. Med en medlemstilgang af den størrelse, vi oplever her i klubben, er det jo ingen hemmelighed, at vores økonomi ser markant bedre ud end tidligere. Andre klubber melder om røde tal, men dem har vi ikke mange af i de her år. Vi kom derimod ud med et solidt overskud i 2017, og det økonomiske fundament betyder, at vi kan realisere nogle planer om renovering mv., og væsentligst af alt kan jeg stille skarpt på medlemmerne. Jeg skal ikke bruge en masse kræfter på at skaffe ekstra indtægter til klubben, men kan fokusere på at tage mig godt af klubbens fundament: Medlemmerne, siger Johannes Eriksen. Han oplevede at forsvare netop dén indstilling udadtil, da en kvinde en dag i januar kom for at købe en greenfeebillet. Hun blev lidt overrasket over, at prisen var 450 kroner for at spille greenfee. Dog 300 kroner, hvis man var med som gæst for et medlem i klubben, hvilket kvinden og hendes gæst havde mulighed for. Stadig nævnte hun dog, at Breinholdtgård Golf Club få hundrede meter væk kun tager 200 kroner i greenfee for gæster fra Esbjerg Golfklub. - Så måtte jeg svare, at vores bestyrelse har kigget på det anlæg, vi har, og sagt ”Vi har et godt anlæg, og vi har mange medlemmer, der gerne vil spille. Så hvis vi sætter prisen til 200 kroner, kan der ikke blive plads til vores egne medlemmer.” Da jeg forklarede det, kunne hun godt forstå det. Men det er en lidt ny måde, vi alle sammen skal vænne os til at tænke på, siger Johannes Eriksen.

Tidsbestillingen gavner og frustrerer Både han og Per Fisker understreger dog samtidig, at greenfee-gæster bestemt stadig er meget velkomne, og at de også bidrager med et godt og vigtigt bidrag til klubbens økonomi. - Man kan jo på en måde sige, at indførelsen af tidsbestilling på banerne har gavnet både medlemmerne og greenfee-gæsterne. Hovedformålet var at gøre det lettere for medlemmerne at sikre sig en tid, men som greenfee-

spiller fra en anden by er det da også rart at kunne bestille en tid hjemmefra, så man ved, at det kan betale sig at køre til Esbjerg Golfklubs baner, Marbæk og Myrtue. Vi regulerer så med prisen, sådan at greenfee-betalingen er højest i primetime. På den måde sikrer vi, at banen stadig fortrinsvis bruges af klubbens medlemmer i de mest attraktive tidsrum af dagen, siger Per Fisker. - Vi har også medlemmer, ja hele klub-i-klubber fra andre golfklubber, som har meldt sig ind her hos os nu her, fordi vi nu har fået tidsbestilling. Det har de fortalt. Det er tankevækkende, siger Per Fisker. Der kommer altså nye medlemmer til, som sætter stor pris på, at der kan bestilles tid på banerne. Så ved man, at der er plads, når man kommer. Mange af de ”gamle” medlemmer er da også glade for tidsbestillingen, men enkelte finder det besværligt og har ønsket at få deres tider liggende fast som tidligere, uden at behøve at skulle plotte tiderne ind via Golfbox. Også fordi det for nogle ikke kan lykkes at få to sammenhængende spilletider på det ønskede tidspunkt. - I bestyrelsen anerkender vi, at det i primetime kan være en udfordring for enkelte klub-i-klubben’er at få sammenhængende tider, men vi kan ikke på retfærdig vis lave specielle regler eller fortrin for nogle medlemmer og ikke andre. Tilgængeligheden og måden at anvende tidsbestilling på må nødvendigvis være ens for alle medlemmer. Til gengæld vil kontoret fortsat hjælpe med at guide og vejlede i tidsbestilling, siger Per Fisker.

Baneservice og starter-funkion Generelt skulle medlemmerne dog gerne kunne mærke, at deres golfklub bliver en endnu bedre golfklub i løbet af 2018. Esbjerg Golfklub er i gang med flere nye tiltag ud fra ønsket om at pleje medlemmerne godt. Blandt andet vil der igen komme baneservice, hvor medlemmerne får besøg under spillet og med tilbud om at hjælpe, hvis de mangler noget, eller der er ”prop” i banen, og nogle spillere måske skal lukkes igennem. Der vil også komme en ny starterfunktion – på golfsprog en ”ranger” – der vil sørge for, at spillerne starter til tiden. Og de to trænere medvirker ved forskellige lejligheder kunne bruges gratis af medlemmerne, for eksempel med de tre gange gratis træning, som automatisk følger med, hvis man har tilmeldt sig turneringen Regionsgolf Danmark – som er for folk på alle niveauer, og som Esbjerg Golfkub i øvrigt betaler deltagergebyret for. Per Fisker glæder sig over, at klubben nu skal i gang med at gøre endnu mere for sine medlemmer. Og han håber, at velviljen går begge veje:

”Med ansættelsen af Johannes Eriksen som både træner og manager – slået sammen i ordet trænermanager – håber vi på at kunne kombinere den golffaglige viden med den trænerfaglige viden. Johannes ved noget om at træne golf, og når han nu samtidig kommer til at vide noget om administrationen herude, giver det en sammenhæng og en fleksibilitet. Vi vil gerne, at de ansatte kan varetage flere forskellige opgaver herude, og at mange kan tage rollen med at servicere medlemmer og gæster. Den fleksibilitet er vigtig.” Per Fisker, Formand i Esbjerg Golfklub - Vi har mange dygtige ansatte, men uden medlemmernes opbakning og frivilliges indsats, ville vi ikke fortsat kunne rangere blandt de absolut førende, foreningsdrevne klubber i Danmark. Det er det samlede klubmiljø, der understøtter udvikling og nytænkning til gavn og glæder for os alle som medlemmer og for vores gæster.

100-års-fejring skal byde på noget stort Samtidig med, at klubben har rettet blikket ind på medlemmerne som klubbens vigtigste fundament, skal sponsorer og andre dog langt fra glemmes, og her har Johannes Eriksen fået en god idé. Han ønsker, at klubben begynder at holde sponsordage, hvor sponsorer kan komme og få gratis træning. - Vi kunne arrangere en dag, hvor sponsorer kunne nyde godt af at komme ud og lære noget nyt om golf, samtidig med at de hygger sig. Dagen kunne omhandle for eksempel putting, eller med flere forskellige fokusområder på programmet, og så kunne de ellers komme herud – måske 10 ad gangen – og få mere værdi for deres sponsorat. Det tænker jeg, at vi skal kaste os ud i, siger Johannes Eriksen. Og ellers er det store højdepunkt i 2018, at der fra 1. til 3. august afvikles turneringen ”Made in Denmark Qualifier by EnergiMetropol Esbjerg” på Marbækbanen. En turnering, der kvalificerer direkte til europatouren Made In Denmark. Per Fisker er meget glad for, at touren valgte lige netop Esbjerg Golfklub som vært for turneringen, og den slags værtskaber skal gerne fortsætte: - Marbækbanen er en mesterskabsbane, og bestyrelsen har et mål om, at Esbjerg Golfklub mindst hvert andet år skal danne rammen om et mesterskab eller en international turnering. Desuden er det bestyrelsens drøm, at i 2021, når Esbjerg Golfklub fylder 100 år, skal vi dette år kunne præsentere en af danske forhold stor golfturnering, afslører han.

- Medlemstallet er afgørende for en klubs eksistens. Det er medlemmernes kontingenter, der er hovedindtægtskilde. Derfor er det vigtigt, at vi både som klub, men også som hvert enkelt medlem tager ansvar som medlem af et menneskeligt og økonomisk fællesskab. Det er vigtigt, at vi ikke lukker os om os selv, men at alle føler et medansvar for hinanden og for at tage godt imod nytilkomne medlemmer, siger formanden og tilføjer: 59

BEN OG JOHANNES HAR HAFT SHOPPEN I 10 ÅR Pro-shoppen i Esbjerg Golfklub blev allerede startet af Ellen og Arne Tinning i 1975, men i 2008 overtog sønnike Ben – og gik på jagt efter en god kompagnon. Ham fandt han som bekendt, og når BJ Better Golf i år fejrer 10 års fødselsdag, er det med både webshop og ny mediemedarbejder.

For dem, der har meldt sig ind i Esbjerg Golfklub inden for de sidste 10 år, er det sikkert helt svært at forestille sig klubhuset uden dens farverige og fængende proshop – BJ Better Golf – hvor alskens lækkert golftøj og -udstyr lokker og sætter drømme i gang. Og hvor udstyrsdelen og træningen går op i en højere enhed, når det er netop klubbens to trænere, der kan vejlede og hjælpe med at træffe det rigtige valg. Men faktisk har Ben Tinning og Johannes Eriksen ikke altid været der i hjørnet. Engang var det Ellen og Arne Tinning, man kunne finde bag kassen, for det var de to (Ben Tinnings forældre), som etablerede shoppen i år 1975. Generationsskiftet lå lidt i kortene efter årtusindeskiftet, og Ben var meget interesseret, men skulle lige finde sig en makker først. - Jeg vidste, jeg havde muligheden for at overtage shopdriften og undervisningsdelen fra mine forældre. Denne opgave var ikke mulig at løfte selv, så jeg gik i en længere periode og ledte efter en samarbejdspartner, fortæller Ben Tinning. Der gik lang tid med at undersøge og lede efter den rigtige person. Efter et par telefonsamtaler med en Johannes Eriksen fra Odense – og fra Blommenslyst Golfklub - kom Johannes Eriksen og hans kone Mette Randbæk til Esbjerg til en snak om et samarbejde. - Efter det møde gik alting meget stærkt. Johannes og Mette fandt hurtigt et hus i Esbjerg og flyttede hertil. Mine forældre arbejdede sammen med Johannes og jeg i en overgangsperiode. Det er en periode, vi skylder mine forældre en stor tak for, lyder det fra Ben Tinning.

Webshop på vej frem Når Ben Tinning husker tilbage på golfspillernes lille butik i klubhuset, som den så ud og fungerede, da han

som barn løb rundt i klubhuset, og til i dag, er der sket ikke så lidt. Ikke bare har golfmoden ændret sig, og jern og drivere udviklet sig. Der er også sket meget andet. - Golfbranchen har ændret sig markant siden den tid, hvor mine forældre drev golfen i Esbjerg Golfklub. Al undervisning er i dag blevet på funktionærbasis. Shoppen har et større udvalg end før, men samtidig er avancen på tingene blevet lavere, forklarer Ben Tinning. Så skal man overleve, må man holde sig i gang og være klar til at ændre kurs: - Branchen kræver hele tiden, man tænker anderledes og prøver nye ting af. Det er også en af grundene til, at vi i dag har et internetsalg ved siden af vores fysiske butik. For det første for at komme ud til et større marked, og for det andet for nemmere at komme af med de gamle varer, forklarer Ben Tinning. - Men da vi startede hjemmesiden med webshoppen op, havde vi ingen ide om, at det at drive en webshop var så omfattende og krævede så megen tid. Vores webshop er ikke baseret på billige priser, men mere på god service. Derfor besluttede han og Johannes Eriksen i starten af 2018, at de ville ansætte en såkaldt mediemedarbejder i BJ Better Golf. En, som kan tage sig af at vedligeholde og opdatere webshoppen, stå for markedsføringen og sikre en god placering i Googles søgelogaritme og på de sociale medier.

Shop og klub deler ansatte Personen bliver ansat i en såkaldt 80/20-stilling, hvor 80 procent af tiden lægges hos BJ Better Golf, mens de sidste 20 procent går til Esbjerg Golfklub, hvor det er håbet, at mediemedarbejderen kan stå for en del af kommunikationen i klubben også. Som eksempelvis at udsende nyhedsbreve, lægge på hjemmesiden, bidrage

Restauranten har også jubilæum Der har været godt med aktivitet i Esbjerg Golfklub i 2008, for ikke bare kom BJ Better Golf til verden, da Ben Tinning og Johannes Eriksen indledte et samarbejde og overtog shoppen fra Bens forældre. 2008 var også året, hvor Restaurant JC på 1. sal åbnede med Jan og Chi som værtspar. Både restauranten og shoppen holder i løbet af 2018 en jubilæumsreception, og muligvis holder de den sammen.

til Facebook og agere hurtigt på kampagner. Johannes Eriksen forklarer, at mediemedarbejderen vil blive ansat i BJ Better Golf, mens en anden BJ Better Golf-ansat, Anette Christensen, går over til at være ansat i klubben. - Det er en lidt speciel måde, vi på denne måde ”deler” den nye mediemedarbejders ressourcer med klubben på. Men jeg tror, det bliver godt. Anette Christensens stilling bliver på samme måde 80/20, bare med modsat fortegn. Altså hun vil lægge 80 procent af sin arbejdstid i funktioner for Esbjerg Golfklub, og 20 procent i funktioner for shoppen. Selvfølgelig er det lidt svært at sætte præcise procenter på, og det er også flydende, og måske er det 70/30 i stedet for. Men hele tanken er at skabe fleksibilitet for både klubben og shoppen, siger Johannes Eriksen. Anette Christensen vil få en række servicefunktioner over for medlemmer og greenfee-gæster, samtidig med at hun hjælper Johannes Eriksen med at administrere Golfbox. Og så vil hun også stadig være at finde bag frontdesken lige mellem shoppen og kontoret – netop for at betjene henvendelser til begge de to steder. Lige fra spørgsmål om ledige skabe til ønsket om at købe 10 nye golfbolde. - Ud over Anette Christensen og Sebastian Lykke Borg, som vores nye mediemedarbejder hedder, vil vi derudover stadig have nogle unge piger, som kommer og hjælper os i weekenderne. Dem er Anette Christensen også god til at støtte op om og give vejledning. Hele tanken er jo, at langt størstedelen af alle henvendelser godt kan klares ved frontdesken, siger Johannes Eriksen.

Japaneren og kasketten De to trænere har også selv fået nye opgaver. Som manager har Johannes Eriksen arbejdsmæssigt slået den helt store koldbøtte med en fuldstændig forandret hverdag i forhold til for få år siden. Men også Ben

Tinning har fået en anden arbejdsdag i forhold til ”i gamle dage”, ikke mindst siden de to trænere overgik til at blive funktionæransatte i stedet for selvstændige trænere for fem år siden. Ben Tinning ser det som en udvikling i tiden: - Fremtidens golftræner vil få lidt flere funktioner, man vil nok fungere lidt som en blæksprutte. Vi giver en hånd med, hvor der er brug for servicering af greenfeespillere. Eller hvis der mangler toiletpapir, eller et medlem har brug for en hjælpende hånd, siger Ben Tinning. Shoppen er stadig en privat forretning, de to trænere driver som selvstændige, og nu følger de spændt med i, hvordan selve webshop-delen udvikler sig og vil komme til det i fremtiden. At webshoppen henvender sig til hele landet, passer også BJ Better Golf ganske godt. De oplever nemlig ofte, stemplingen af vestjyder som krejlerfolk holder ganske meget vand: - Vestjyder vil gerne forhandle om prisen. Men at man ikke vil betale varens pris, går ikke helt i spænd med, at man gerne vil have en meget høj service, siger Ben Tinning. Han smiler, for han kommer til at tænke på et helt andet eksempel, hvor kunden var lige omvendt: - Vi har i dag kunder over hele landet, men også nogle gange ordrer til udlandet, og i november havde vi vores første ordre til Japan! En mand i Japan bestilte en cab (kasket) til en 149 kroner. Og betalte det dobbelte i fragt! Så hvem ved, måske kommer der japanere til Marbæk for at fejre rund fødselsdag hos deres yndlings-golfwebshop om nogle år….tillykke, i hvert fald, til Ben og Johannes og BJ Better Golf.

ACUBIZ EXPENSE MANAGEMENT Afregning af medarbejderudgifter på den nemme måde!

REGNING REGNING Mange tak Mange tak

Acubiz Expense Management er en digital og app-baseret løsning, som automatiserer og effektiviserer processerne for afregning af medarbejderudlæg og køb på kreditkort, kørsel og timer samt godkendelsesprocedurer. Acubiz One app’en gør det nemt og enkelt for medarbejder og godkender at registrere og godkende udgifter på mobilen! Resultatet er større gennemsigtighed og ingen tidskrævende manuelle processer! For medarbejdere. For finans. For ledelse.

Mere end 122.000 bruger Acubiz Expense Management! Skal I være de næste? Læs mere på acubiz.dk

180221_annonce 200x141,25 mm.indd 1

22/02/2018 09.28

Du behøver ikke råbe højt for at blive set Den ny Mercedes CLS. Tro mod sine rødder. Mod til at turde være sig selv. Det er rå kraft og elegance i smuk harmoni.

Autoriseret forhandler af Mercedes-Benz Storegade 244, 6705 Esbjerg Ø Glansager 1, 6400 Sønderborg Autoriseret Mercedes-Benz serviceværksted Jeppe Skovgaards Vej 1, 6800 Varde /BentPedersenAS

tlf. 75 14 03 55. tlf. 74 43 43 09. tlf. 75 21 21 33. www.bent-pedersen.dk

Tor erne

erne

pig dags

ren Tyve

s SVU

erbird

mm ne Su

øll irer agsk et Sp bben Sjakk Torsd y t n n e dagsklu a b rne Fre ers Sh klub je s a id h g R s a g h da g Torsd t Rou dies Fre erne -Eigh ing La i fire lay Fly gspig e Par 99 Q p a ir a d F hoppers Ti s Tir spigern oerne ns The Grass ee im gr k er s g Ev E a e TEAM H Th Onsd le Dreamers agshajerne Eag ferne Sønd Søndagsgol

Klub i Klubben Morgenfruer ne N.I.P. No Return Onsda 3 x 20 3 g kl. 17 Onsda up`s a x V Birdies Clu gsdrengene b 12 De nd do Klub Onsdagsgolfe a w 0 k a n 4 v re `s e de De m Vinke Gol KLUB orgenfr ljern V f Ch 16 K is interm ke De ti om b icks golfbud oster ar’do Gol VIP Go Dream Te fere Long lf Hjer am 201 årga Hitte 2 ting W ng 2 rs Lø interm rdag 016 asters sklub Gre Zhark en C ben s Marie lub Hæg høns ene klub Mille ben nniu Jern m Lad ies K FUM Mas ter K lub 007

I Esbjerg Golfklub har vi en stor mængde klubber i klubben.

deres spilledage udarbejder en turneringsliste med følgende oplysninger:

En meget stor del af det sociale liv i Esbjerg Golfklub foregår derfor naturligt i disse klubber.

DGU-nr.

Klubberne tæller fra ganske få medlemmer til de største med over halvtreds medlemmer. Klubberne kan efter eget ønske optages på listen over klubber i klubben.

Efternavn Fornavn Tee (hvilket teested spilleren har spillet ud fra)

For at blive optaget på listen skal klubberne oplyse følgende:

Stableford point (spillere der ikke afleverer scorekort efter runden noteres med NR-No return)

◊

Klubbens navn

◊

Spilledage og -tider

Spiller listen afleveres til handicapregulering i scorekort-postkassen i lobbyen eller pr. mail.

◊

Kontaktperson, email og telefonnummer

◊

Er klubben åben for modtagelse af nye medlemmer

◊

Har klubben en optagelsesprocedure

◊

Klubbens stiftelses år

Klubben i klubbens tider på listen giver IKKE klubben i klubben særlige rettigheder. Klubben i klubbens medlemmer er selv ansvarlige for at booke tid via Golfbox tidsbestilling.

Esbjerg Golfklub arrangerer hvert år en turnering for klubber i klubben – kaldet KIK CUP. Klubber i klubben der som minimum spiller i dens anden sæson kan deltage i KIK CUP. KIK CUP spilles om en evigt vandrende pokal, der er placeret i eller i nærheden af restauranten. Den vindende klub får sit navn indgraveret i pokalen og hver spiller får overrakt et personligt minde i forbindelse med klubmesterskabernes finaledag.

Esbjerg Golfklub ser gerne at klubber i klubben på

Regler for kørsel med buggy

Regler for leje og kørsel med buggier 1. Regler for kørsel på 18 hullers banen 1.1. Grusstierne på banen skal altid benyttes. 1.2. Der må aldrig køres på selve teestedet. 1.3. Der må ikke køres i eller tæt på nogen form for bunkers, hasarder eller beplantninger. 1.4. Der må ikke køres i selve roughen. 1.5. Der må ikke køres tættere på greens end 10 m. 1.6. Greenkeepernes anvisninger og skiltning skal altid respekteres og følges. 1.7. Der skal længst muligt køres på stierne og derefter i semirough indtil man er på høje med bolden, hvorefter der drejes 90 grader ind på fairway. Efter slaget køres korteste vej ud til semiroughen.

2. Drift stop og tekniske problemer med buggier 2.1. I tilfælde af drifts stop og tekniske problemer med buggierne kontaktes administrationen.

3. Lukning af banen for kørsel med buggier 3.1. Greenkeeperen kan afhængig af banens tilstand lukke for kørsel med buggier. 3.2. Lukning for kørsel med buggies vil blive meddelt på Klubbens hjemmeside og ved opslag i Golfbox

4. Overtrædelse af reglerne for kørsel med buggier 4.1. Baneservices anvisninger på banen skal altid følges. 4.2. Baneservice indberetter alle overtrædelser til Regel-, Etikette- og Handicapudvalg. 4.3. Ved overtrædelser af reglerne vil retten til at leje en buggy kunne fratages det enkelte medlem/gæst.

5. Skader 5.1. Det er til enhver tid lejere af buggien der har det fulde ansvar for et buggien leveres tilbage i samme stand som den blev modtaget i. 5.2. Der påhviler lejeren af buggien fuld erstatningspligt for skader forvoldt på buggien under lejemålet.

NIELS LAMBERTSENS VEJ 6 · 6705 ESBJERG Ø · TLF. 76 109 110 · WWW.GTE.DK

Ordensregler Ordens- & Etiketteregler Medlemmer og gæster skal bære synligt og gyldigt medlemskort/bagmærke eller greenfee tag på bagen.

◊

Knækkede eller slidte tees lægges i ”kopperne” på tee stederne.

◊

Der må ikke ledes efter bolde på banen udenfor spillerunderne, og der må ikke ledes efter bolde på banens tilstødende arealer

◊

Der skal altid startes fra hul 1 for en 18 hullers runde. Start på hul 10 er kun tilladt for en ni hullers runde og når man har sikret sig at der ikke er spillere på hul ni. Tilstødende marker må ikke betrædes.

◊

DGU - & PLUS kort eller andre banetilladelser skal fremvises på forlangende.

◊

Anvisningerne fra banekontrollen skal følges.

◊

Esbjerg Golfklubs dress code skal følges.

◊

Spillere bør sikre sig, at intet elektronisk apparat medbragt på banen forstyrrer eller sinker andre spillere.

◊

Hver spiller skal have sit eget udstyr.

◊

Greenkeepererne har fortrinsret på banen og skal give tegn, før der må spilles videre.

Spil med mere end 1 bold må kun finde sted, hvis det ikke er til gene for andres spil.

◊

Nedslagsmærker på greens skal rettes op – pitchfork er obligatorisk og opslåede turf på fairway skal genplaceres.

Lige store grupper giver det bedste flow på banen, og spillerne opfordres til, især i travle perioder, at søge sammen i 4-bolde.

◊

Spillere bør spille i et raskt tempo.

◊

Hvis en gruppe taber et helt hul og forsinker gruppen bagved, bør den opfordre gruppen bagved til at gå igennem; uanset hvor mange spillere, der er i denne gruppe.

◊

Hvis en gruppe ikke har tabt et helt hul, men det er klart, at gruppen bagved kan spille hurtigere, bør den opfordre den hurtigere spillende gruppe til at gå igennem.

◊

Bunkers skal rives efter brug – riven efterlades med hele riven i bunkeren – på tværs af spilleretningen.

◊

Buggies og trolleys må ikke køres eller trækkes over teesteder, greens og bunkers, samt mellem greens og greenbunkers og aldrig nærmere end 10 meter fra greens.

◊

Buggies må ikke køre i arealer med høj rough eller arealer, som er synligt udsatte.

◊

Hunde på banen er ikke tilladt.

◊

Følg skiltning og markeringer på banen og træn kun på de dertil anviste områder.

◊

Affald, flasker og dåser skal placeres i de dertil opsatte affaldsbeholdere.

Etikettereglerne for spilletempo:

Overtrædelse af Esbjerg Golfklubs Ordens- & Etiketteregler kan medføre bortvisning og/eller karantæne. Hjælp os med at overholde reglerne, så vi kan få en endnu bedre bane og endnu flere glade golfspillere.

Regler for benyttelse af lobby, terrasser og øvrige EGK områder

Vi gør endvidere vore gæster og klubbens medlemmer opmærksomme på:

Klubbens lobby er lokalet, hvor vores gæster og medlemmer kan mødes og eksempelvis få udleveret scorekort før en turnering. Her findes de nødvendige oplysninger om handicaps mm. I lobbyen findes klubbens kontor og Proshop. I lobbyen modtager klubben sine gæste spilllere, og her betales greenfee.

◊

at det ikke er tilladt at bruge stålspikes og snavsede golfsko på trapperne, terrassen mod 9. hul på Marbæk banen og i restauranten.

◊

at det ikke er tilladt at bære hovedbeklædning i klubhuset.

Det har aldrig været klubbens mening, at lobbyen og klubbens øvrige områder skal være spise- eller udskænkningssteder. Den opgave har klubben ansat værtsparret til at varetage.

◊

at man skal være behjælpelig med at holde lobbyen pæn og rydelig.

◊

at tobaksrygning ikke er tilladt i alle indendørs faciliteter på EGK’s område og at dette gælder alle former for aktiviteter i EGK’s lokaler

◊

at det ikke er tilladt at medbringe hund på anlægget.

Bestyrelsen har derfor udarbejdet nogle simple regler for benyttelse af området i og omkring lobbyen, på terrassen og øvrige EGK områder, hvor indtagelse af måltider og drikkevarer kan forekomme: Vi gør opmærksom på, at det er restauranten, der har spiritusbevillingen i EGK. Hvis der er tvivl omkring udskænkning af øl og spiritus i ovennævnte områder kontaktes restauratøren. Det accepteres, at man uden for restaurantens åbningstid spiser en medbragt madpakke i lobbyen. Drikkevarer kan trækkes i automaten. Det er ikke tilladt at servere måltider eller drikkevarer i lobbyen eller andre steder for et større antal personer. I sådanne tilfælde skal serveringen foregå i klubbens restaurant og under alle omstændigheder efter aftale indgået med restauratøren.

Benyttelse af omklædnings- og baderum Tøj, tasker og værdigenstande m.v. anbringes i skabene. Skabene aflåses og man opbevarer nøglen under spil på banerne. Efter endt spil tømmes skabene og nøglen efterlades i låsen. Mistes en nøgle, betales kr. 75 til genanskaffelse. Skabene skal tømmes og efterlades med nøglen i låsen samme dag. Sker dette ikke, vil skabene blive tømt på EGK’s foranledning.

LÆKKERIER

NYHED

MINI ABE 499,-

KOM OG BESØG VORES FLOTTE 500 M2 STORE BRUGSKUNST SHOP GLOBE VASER fra 249,KUBUS stage eller skål 999,-

GLAS fra 199,-

Åbningstider Mandag - fredag 10.00-17.30 Lørdag 10.00-14.00 Søndag* 10.00-14.00 *Åbent 1. søndag i mdr.

Adresse Strandby Plads 7 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 88 66 www.bo-bedre.com

Jakob Gladbjerg Indehaver

Ove Dahl Jensen Danny Lindgren Paula Jakobsen Mette Pontoppidan Trine Hansen Indehaver Butikschef Boligtilbehør Boligtilbehør Boligtilbehør

Lige til sagen Dokken 10 | 6700 Esbjerg | Tlf. 88 91 91 91 | www.dahllaw.dk

Jacob Stenstrup Møbelhandler

Mikael Lokjær Møbelhandler

Anders Duus Lennart Borgvardt Møbelhandler Møbelhandler

Morten Dam Møbelhandler

Guldsmed PECANI

PECANI Årssmykket 2018 2.995,-

Vi udfører unikasmykker, specialopgaver og reparationer. Vi køber gammelt guld ind til omsmeltning og kan også omdesigne dine gamle smykker.

14 kt. guldring med 0.03 ct. brilliant. Design: Guldsmed Torben Edens

Esbjerg • Bramming • Ribe

PLAY & STAY

VI STARTER MED AT LYTTE

GOLFOPHOLD Play and stay golfophold på Hotel Britannia i Esbjerg

• Overnatning i standard dobbeltværelse • Stor morgenbuffet • 1 Greenfee pr. person

Pris pr. person kun

DKK 695,-

BOOK OPHOLD www.britannia.dk

HOTEL BRITANNIA - Torvegade 24, 6700 Esbjerg, Tlf. 75 13 01 11, mail: info@britannia.dk

Dansk Revision Esbjerg Smedevej 33 6710 Esbjerg V Telefon 75 15 17 33 www.danskrevision.dk

Vi har egen urmager i butikken

Banekontrol og -service Banekontrol

Er det nu også nødvendigt?

Formålet med banekontrol er at sikre, at vores medlemmer og gæster får den bedst mulige oplevelse på alle Esbjerg Golfklub baner og facilitter.

Ja, banekontrollørerne kører rundt og har derfor et større overblik end den enkelte ”Bold”, så de kan sikre et bedre flow i spillet.

Banekontrollen kommer rundt på alle Esbjerg Golfklubs faciliteter på forskellige tidspunkter og dage.

De kan også sikrer, at vi ikke har ”gratister” på banen og at alle behandler vores bane pænt, så der altid vil være et veltrimmet anlæg til gavn og glæde for alle.

Hvad betyder det så? Banekontrollen hjælper til med at sikre, at: ◊

vores regler efterleves – uanset hvem du er.

◊

synligt bagmærke som viser medlemskab eller greenfeetag bæres på bagen, før man går på banen eller træningsområderne.

◊

flow og spilletempo er optimalt

◊

man har en pitchfork med og at den er klar til brug

◊

man retter sine nedslagsmærker op – hver gang

◊

man rydder op efter brug af driving range

◊

man ikke spiller med range bolde underfor driving range

Banekontrollen vil i ”prime time” også fungerer som startere, bl.a. for at hjælpe og vejlede medlemmerne i hensigtsmæssig brug af tidsbestillingen.

Egentlig er der ikke noget nyt i det. Det er bare de generelle golf- og etiketteregler. Det er ikke meningen at ”straffe” nogen, så som udgangspunkt vil Banekontrollen selvfølgelig blot opfordre til at reglerne efterfølges. Skulle det – mod forventning – ske, at en sådan opfordring ikke efterkommes, vil Banekontrollen overlade det til Regel-, Etikette- og Handicapudvalget at følge op. ”En banekontrol tager ca. 1 minut, hvis alting er i orden!” Så kære golfere – sørg for at jeres ting er i orden når I går på banen, og vær med til at gøre vores bane til et endnu bedre sted at være.

Baneservice Formålet med service er stort set det samme som banekontrol, bortset fra at baneservice kører i de tider, hvor der ikke er pres på banerne. Baneservice har dog ingen starterfunktioner, men har ofte chokolade og drikkevarer med rundt. Både Banekontrollen og Baneservice vil bære identifikationsskilte på både buggier og personligt.

Opgaver for banekontrollen i 2018 Det er vigtigt at slå fast fra start, at banekontrollens opgaver i 2018 nok er af kontrollerende karakter, men at vi hele tiden har det i tankerne, at vi gerne vil betragtes som det, man nogle steder i det store udland kalder ”Players Assistance”. Vi er der for at hjælpe spillerne og for at drage omsorg for, at vi alle kan komme ud at spille. Derfor vil vores opgaver i 2018 koncentrere sig om følgende:

Starterfunktion ◊

Hjælp til bedre udnyttelse af tidsbestillingen

◊

Hjælp til vores klubber om at bruge tidsbestillingen mest hensigtsmæssigt

◊

Påse at adfærdsreglerne for spil på banerne overholdes, både klubbens regler og de generelle etikette regler.

◊

Banekontrollen kan i mindre omfang også være spillerne behjælpelig med at besvare evt. regelspørgsmål.

◊

Banekontrol og baneservice har altid adgang til de aktuelle oplysninger om tidsbestillingen på en medbragt Ipad. På Ipad’en er der ligeledes installeret regelspørgsmåls software til hurtig hjælp for spillerne.

Vi har I Esbjerg Golfklub ikke tidligere haft en starterfunktion, så derfor er det nok på sin plads at få forklaret hvordan vi vil løse den opgave. Starteren har til opgave at checke om de der starter har reserveret en tid og hvis ikke om der så er en ledig tid til at de kan starte. Derudover er det selvfølgelig også starterens opgave at påse at en gruppe ikke har bestilt tider de ikke udnytter. Starteren vil ligeledes orientere spillerne om forhold på banen og eventuel gøre spillerne opmærksomme på stor trafik på banen. Starteren kan i særlige situationer bede enkelte bolde om at starte på hul 10. Start på hul 10 er ellers kun tilladt for bolde der kun vil spille 9 huller. Starteren vil kontakte grupper der efter starterens skøn bruger tidsbestillingen uhensigtsmæssigt. Dvs. at gruppen ikke udnytter de bestilte tider. Starteren kan i situationer hvor der er stor trængsel på banen og efter aftale med spillerne slå grupper på under fire spillere sammen, således af flest mulige kan tee ud. Husk venligst at Banekontrolen er ”Players Assistance”.

NYE GOLFREGLER - MÅSKE IKKE SÅ NYE ENDDA.

Golfreglerne bliver, som R&A skriver dem til den virkelighed, de indgår i. Således har reglerne siden 1899 gennemgået sådanne vurderinger i 1934, 1952, på deres hjemmeside moderniseret 1984 og altså så nu. Overordnet set har det altid været hensigten at tilrette læsbarheden og samtidig få tilrettet nogle i disse år. I den anledning har de ting, som har vist sig uhensigtsmæssige, men altid med skrevet en kort historisk udvikling henblik på at bevare spillets ånd og traditioner. omkring golfreglerne. I denne arRevisionerne af golfreglerne har altså til enhver tid til en tikel har jeg valgt ikke at bringe en vis grad afspejlet sin samtid. I det følgende vil vi derfor kaste os over perioderne 1744-1899, 1899-1934, 1934-1952, direkte oversættelse af R&A’s dokument, men i stedet hvad vi kan kalde 1952-1984, 1984- til i dag. 1744-1899 en genfortælling tæt på originalen. Golfreglernes historie Selvom golf er blevet spillet i mere end 600 år, er de første regler, vi kender til, fra 1744. De blev nedfældet af ”The Golfers of Leith”, eller som de senere kom til at blive hedde ”The Honorable Company of Edinburgh Golfers” i anledning af en match med en anden klub. Matchen blev spillet på ”Leith links”, og reglerne bestod af 13 paragraffer. Det blev grundlaget for det spil med de regler, vi i dag spiller over hele verden. Selv om golfreglernes formål er at definere og bevare den udfordring og karakter, som spillet er - rig på traditioner og historie - blev de første regler igennem årene og indtil i dag til stadighed udviklet, men hele tiden med udgangspunkt i at bevare spillets traditioner og særkende. De fleste mindre ændringer har da også været forårsaget af den uendelige række uforudsete unikke omstændigheder, der nødvendigvis må opstå i en sport, der foregår udendørs i naturen. Årsagerne til regelændringerne har være mange: Udvikling indenfor køller, jern og puttere, udviklingen af banerne, bolde og forskellighederne i de landskaber, hvor golf spilles. Ja, listen er sikkert meget længere, men revisionerne af reglerne har altid taget udgangspunkt i meget passionerede debatter blandt golfspillere. Trods mange hyppige mindre revisioner har det været nødvendigt med jævne mellemrum at gennemgå reglernes overordnede filosofi, struktur og præsentation for at tilrette

De 13 regler fra 1744 var blandt mange andre et forsøg på at få ensartet reglerne for golfspillet, så de mange golfklubber, der opstod i denne periode, kunne konkurrere efter de samme regler. De 13 regler opstod som en konsekvens af, at ”The Gentlemen Golfers of Leith” og ”Society of St. Andrews Golfers (senere kendt som ”The Royal and Ancient Golf Club of St. Andrews”) afholdt matcher mod hinanden.

I de næste hundrede år så mere end 30 regelsæt dagens lys. Alle var de lavet på baggrund af de første fra 1744, dvs. man lånte flittigt af disse første regler, tilrettede dem efter lokale forhold og spillede så efter disse lokale regelsæt i klubberne og ved indbyrdes matcher. I den periode blev mange af de begreber, der i dag indgår i spillet, grundlagt: ¾

1759 – St. Andrews. Reglen om uspillelig bold og anerkendelse af slagspil som spilleform. Indtil da havde kun hulspil været en anerkendt spilleform.

1773 – Edinburgh Burgess. Reglen om ”outside agencies” og bold i eget nedslagsmærke ”plugged ball”.

1775 – Gentlemen Golfers. Reglen om areal under reparation og bolden spilles som den ligger.

1783 – Aberdeen. Begrænset søgetid efter en bold og definitionen på et slag.

1812 – St. Andrews. Begreberne ”putting green” og ”bunker” da disse ting opstod på banerne som særlige træk ved banen.

1842 – St. Andrews. Definition af en match til at være 18 huller.

1812 – St. Andrews. Tee bolden bag hazarden og spil den derfra.

Men selvom disse begreber var med til at udvikle og styrke spillets principper, var der stadig store forskelle på, hvordan procedure og udførsel blev håndteret. F.eks. var der forskellige procedurer for, hvordan en bold skulle sættes i spil igen, efter at man havde taget lempelse for en vandhazard:

1809 – Honourable Company. Se mod hullet og drop den over hovedet.

1825 – Perth. Drop bolden over skulderen.

Et andet eksempel er, at der var forskellige procedurer for, hvad der skete, når en spiller spillede modstanderens bold. Altså ”spiller en forkert bold” i vores termer:

1828 – Blackheath. Modstanderen spiller sin bold, som den ligger, uden straf til spilleren.

1754 – St. Andrews. Kast bold mindst seks yards bag hazarden.

1776 – Bruntsfield Links. Kast bolden over hovedet (uden oplysning om retning og hvor langt).

1815 – Aberdeen. Modstanderen har mulighed for enten at tælle slaget som sit eller at genplacere bolden inden for en yard fra dens oprindelige position og spille derfra. 1812 – St. Andrews. Spilleren taber hullet.

Det, at golf havde så mange forskellige regelsæt eller helt mangel på samme, gjorde selvfølgelig, at man frit kunne eksperimentere med golfen på steder, som hverken var reguleret eller standardiseret, som så igen lagde grunden til en meget tidlig udbredelse af spillet. Men som tiden gik, blev netop manglen på fælles regler et stort problem:

Golf udbredtes efterhånden fra Skotland til resten af de britiske øer og derfra til f.eks. Indien, Australien, Canada og USA. De nye klubber i det fremmede langt væk fra Skotland vedtog deres egne regler, der tog hensyn til netop deres særlige forhold.

I sidste del af 1800-tallet tog udviklingen af materialer brugt i golfbolde og køller virkelig fart. Udvikling af udstyret førte automatisk til megen diskussion

om acceptabelt udstyr til at spille med og satte på den måde fokus på manglen af standarder. ¾

Golfspillerne blev i denne periode også mere og mere udfarende i den forstand, at de oftere spillede med medlemmer af andre klubber med andre regelsæt end deres egne, hvilket efterhånden udstillede manglen på fælles regler.

Efterhånden blev behovet for et fælles regelsæt så udtalt, at ”The Royal and Ancient Golf Club of St. Andrews”, herefter kaldt R&A, nedsatte et særligt udvalg, hvis eneste formål var at foretage en gennemgribende revision af klubbens regelsæt. Resultatet blev The Royal and Ancient regelsæt af 1891. Dette regelsæt blev meget hurtigt udbredt til at være det regelsæt, man brugte rundt omkring. Nogle år senere blev R&A anerkendt som den regelgivende klub, som så igen førte til, at R&A i 1897 nedsatte et udvalg, der skulle lave det første sæt autoriserede regler. Udvalget kom to år senere, i 1899, med verdens første egentlige golfregler. I disse regler var det første gang, at man så en straf for at bryde en regel. Det var her, man indførte reglen om, at en bold spillet inden for en afstand af 20 yards fra flagstangen ikke måtte berøre flagstangen. Straffen

blev ét slag tillagt spillerens score. I samme regelsæt blev også ”Out of bounds” introduceret og tre år senere kom reglen om provisorisk bold. En anden vigtig ting i disse sene år af 1800-tallet er dannelsen af United States Golf Association i 1894. Fra starten tilsluttede man sig R&A-regelsættet, dog med den vigtige tilføjelse, at man kunne modificere reglerne efter USGA’s behov, hvilket naturligt førte til, at man med tiden fik sit eget regelsæt, der på flere område adskilte sig væsentligt fra R&A’s regelsæt.

1899-1934 Den store vækst, golfen var ude for i starten af det tyvende århundrede, resulterede selvfølgelig i en stadig stigende strøm af nye regelsituationer. Det stod derfor hurtigt klart for både R&A og USGA, at der var et stort behov for retningslinjer til forståelse af golfreglerne. Allerede i 1897 var USGA begyndt at lave vejledninger til hver enkelt R&A regel, så amerikanske golfspillere forstod reglerne. Reglerne blev herved ændret på mange punkter, og de to regelsæt blev – som tiden gik – mere og mere forskellige.

I samme periode begyndte R&A at samle sine svar til golfspillerne i en bog, som sidenhen skulle live kendt som ”Decisions book”. Den første decisions-bog blev udgivet i 1908, hvorefter den med jævne mellemrum udkom i nye udgaver. I 1927 begyndte USGA at udgive en lignende bog. Det hele udviklede sig efterhånden til, at nok havde man et regelsæt, men Decisionsbogen var uundværlig, idet det faktisk var i den, reglerne blev præciseret og i mange tilfælde udvidet. Den voksende samling af afgørelser og udvidelser i Decisions-bogen gjorde det klart, at man havde brug for med jævne mellemrum at revidere golfreglerne, så Decisions-bogens nu mere end 230 afgørelser blev indarbejdet i golfreglerne. Den reviderede udgave kom i 1909. En udgave, hvor der samtidig var gjort store fremskridt med hensyn til læsbarheden. Den første del af det 20. århundrede var brydningernes tid, også i golf. På den ene side stod de, der havde spillet golf i mange år, med kun sparsomme regler, og på den anden side de nytilkomne, der lærte reglerne fra dag ét. Traditionalisterne, som vi kan kalde de første, hævdede, at hvis de spillede med en af de nye, der kunne regelbogen udenad, så spillede de to vidt

forskellige spil. Hvorfor nu det, fristes man til at spørge. Traditionalisterne hævdede, at spillets ånd gik fløjten med den store præcisering af reglerne, der efterhånden havde fundet sted.

for to år, der omstrukturerede reglerne på en helt anden måde end USGA, og som blandt andet indførte tab af afstandsreglen ved tre situationer – tabt bold, out of bounds og uspillelig bold.

Men uanset, om man nu var til det ene eller det andet, så fortsatte udviklingen. Man begyndte nu at fokusere meget på forbedringen af spillerens udstyr. Karakteristisk for perioden var det, at de to organisationer efterhånden indtog forskellige holdninger oftere og oftere. Oven i dette kom så, at spillet jo nu var så udbredt, at flere og flere store forbund begyndte at gå egne veje. For at stoppe denne udvikling tog R&A initiativet til sidst i 1920’erne at inkludere forbund fra England, Skotland, Irland og Wales, Ladies Golf Union samt Canada, Sydafrika, Australien og New Zealand i et rådgivende råd om golfreglerne. Rådets rådgivning førte endelig til den anden store revision af golfreglerne for både R&A og USGA i 1934.

Disse og andre store afvigelser i de to organisationers regelsæt forårsagede naturligt nok mange diskussioner og kontroverser i de år, og de blev først rigtigt løst, da man satte sig sammen med det formål at sammenskrive og forenkle de to organisationers regler.

I 1934-revision var der ikke de store ændringer i regler og procedurer, men golfreglerne fik sin første store omskrivning og reorganisation, for endnu engang af gøre reglerne mere lettilgængelige.

Stymie-reglen blev slettet

Udvidelse af de situationer, hvor en løftet blod måtte renses

Parallel vandhazard kom med sammen med lempelsesreglen på to køllelængder.

1934-1952

1952-1984

Revisionen i 1934 fjernede imidlertid ikke ønsket om en mere gennemgribende reform, og både R&A og USGA gennemførte da også flere regelændringer i de første år derefter:

Kort efter, at 1952-revision var udgivet, begyndte de to organisationer i fællesskab at arbejde på en revision, som udkom i 1954, og yderligere en udkom i 1956. Hyppigheden af disse regelændringer medførte en hed debat om, hvordan man skulle afbalancere behovet for regelmæssige opdateringer med udgivelse af revisioner. I 1960 aftalte man, at der fremover skulle indføres en fireårig cyklus. Den er blevet fuldt siden – næsten.

I mange år havde der været mange kontroverser gående ud på, hvor mange forskellige køller en spiller måtte benytte under en runde. Der var udviklet køller til alverdens forskellige slag og situationer, ja enkelte spillere brugte op mod 30 forskellige køller under en runde. Så i 1938 besluttede USGA, at en spiller højest måtte have 14 køller i baggen under en runde, og året efter fulgte R&A op med ved at indføre samme regel. I 1938 vedtog USGA ændringen af reglen om stymie.

(En stymie er en bold, der på greenen ligger direkte på modstanderens puttelinje. Ordet stymie er et gammelt engelsk udtryk, der bedst kan forklares som en forhindring.) Dog først efter lang tids debat om retfærdigheden i det historiske hulspil, hvor stymien jo var skabt. Nu tillod man, at bolden blev løftet, hvis den lå inden for 6 inches fra hullet. R&A holdt ved sit og ændrede ikke reglen om stymie, før den i 1952 faldt helt væk. Under Anden Verdenskrig holdt regelændringerne stort set pause både hos R&A og USGA, men straks freden var indtruffet, gik de to organisationer igen i gang med at gennemføre ændringer – på meget forskellige områder. I 1946 reviderede USGA med forskellige ændringer, f.eks. indførte man en regel om tab af afstand uden straf ved Out of Bounds. R&A udgav en ny regelsamling gældende

I 1952 udkom så en fuldstændig omorganiseret regelsamling, hvor f.eks. hulspil og slagspil blev omfattet af de samme regler. I snesevis af forskelle blev afstemt og mange nye ting kom med:

Slutningen af 1950’erne og hele vejen op gennem 1960’erne var en særlig frugtbar periode for regelændringer. De to organisationer vedtog, enten sammen eller hver for sig, en række væsentlige ændringer for derefter i nogle tilfælde at trække dem tilbage igen: I 1956 blev straffen for at ramme en ikke passet flagstang på greenen fjernet, men i 1968 genindførte R&A og USGA så igen straffen. I 1960 indførtes reglen om, at spilleren kunne markere, løfte, rense og genplacere bolden. I 1960 afskaffede USGA, i bare iver for at finde alternativer til tab af afstand for bold tabt eller out of bounds og provisorisk bold, begge begreber. Men allerede året efter blev begge genindført. I 1968 forsøgte man at få lidt mere fart i spillet så man indførte en ny regel der tillod spilleren én gang at rense bolden på putting green før første put og i slagspil skulle man putte kontinuerligt indtil bolden var i hul. Begge regler var meget upopulærere og blev fjernet igen allerede i 1970.

Reglerne fra 1968 fjernede også de væsentligste forskelle mellem de to regelsæt, som i alt væsentlighed har været identiske siden. Den næste store revision kom i 1980, hvor USGA og R&A begyndte at omorganisere regelsættet for at gøre det mere logisk og intuitivt. Arbejdet resulterede i, at man sendte det nye materiale ud til høring i klubber og spillere. I 1984 udkom så endelig den nye udgave med ny skrivestil og forskellige ændringer i reglerne: ¾

At droppe en bold bliver nu defineret sådan, at spilleren skal stå oprejst holde bolden en armslænge fra kroppen i skulderhøjde og slippe den fra denne position. Væk er kravet om at se mod hullet og kaste bolden over skulderen.

I 2008 blev straffen for at ramme eget udstyr, partner eller caddie reduceret fra to slag til ét slag.

I 2016 blev der indført en ny regel 14-1b, der forbød ankrede slag.

Andre ændringer i denne periode afspejler behovet for at håndtere en bred vifte af emner, såsom tempo i spil, miljøforvaltning og teknologiske udviklinger:

Regel 6-7 blev revideret i 1996 for at fremme kampen mod langsomt spil. Det blev tilladt at lave lokale retningslinjer for spil og fremme dem ved at kunne idømme straffeslag.

Forbuddet mod at lave øvelsesslag med to huller under en runde.

En række vigtige lokale regler blev tilladt f.eks. af miljømæssige årsager.

Bestemmelse om, at man kun må vente 10 sekunder på, at en bold, der ligger på kanten af hullet, falder i.

Afstandsmålere blev tilladt i 2006 ved en decision og i 2008 ved en regelændring.

Fjernelse af lempelse uden straf ved ikke flytbar forhindring og hul fra gravende dyr i vandhazard.

Spørgsmålet om, hvem eller hvad der fik en bold til at bevæge sig, blev mere og mere relevant at se på, idet tv-optagelser efterhånden blev bedre og bedre med f.eks. superslow, hvor selv den mindste bevægelse blev registreret, selv om spilleren ikke havde en chance for at se det. Resultatet blev flere regelændringer, som f.eks. fjernelse af regel 18-2c i 2004, der formodede, at spilleren var årsagen til, at en bold bevægede sig, når en løs genstand blev flyttet inden for en køllelængde.

Videoevaluering var efterhånden blevet en folkesport, i det mindste for de mange, der ser golf i fjernsynet. Spilleren havde ikke samme mulighed. Derfor indførtes ved decision i 2014, at det skal være synligt for det blotte øje at se, om en bold er flyttet, for at afgøre om den er flyttet eller ej.

I 2016 blev der indført en undtagelse til regel 6-6, der siger, at spilleren ikke automatisk bliver diskvalificeret ved at indlevere et scorekort med en for lav score på et hul, hvis spilleren ikke har haft mulighed for at vide, at han/hun har fået en straf på hullet. I stedet blev hullet pålagt straffen plus to strafslag.

Det var også i 1984, at man i fællesskab udsendte ”Decisions book”. De to organisationer havde hidtil hver især udgivet deres egne ”decisions books”, som mange steder afveg betydeligt fra hinanden. Siden 1984 er denne bog kun udkommet i et samarbejde mellem R&A og USGA og har fået større og større betydning for udvikling af reglerne og for den daglige anvendelse af dem i turneringssammenhæng

1984 til i dag Siden 1984 er mængden af spørgsmål om golfreglerne blot vokset. Fire-års-cyklussen resulterede hver gang i mange ændringer i hver udgave af reglerne. Så mange har ændringerne været, at man var nødt til at udgive en ny decisions-bog hvert andet år. I 1985 var der 933 afgørelser i bogen, i 2012 var dette tal vokset til 1275. Fra 1984 og til at arbejdet med moderniseringen af golfreglerne gik i gang, har golfreglerne undergået mange betydelige ændringer: ¾

I 1992 blev der indført en undtagelse i regel 13-4, så der ikke mere var straf, hvis en spiller for at forhindre, at han/hun faldt eller er ved at falde og derved kommer til at berører hazardens bund eller berører en løs naturgenstand.

I 2000 indførte man en regel om, at en caddie ikke må stå på spillerens spillelinje bag spilleren, mens spilleren udfører slaget.

I 2008 blev definitionen på råd revideret, så det nu var tilladt at få oplysning om afstand.

Denne korte gennemgang af golfreglernes historie viser klart, at der igennem tre århundreder har været et konstant behov for at ændre og tilføje nye ting til reglerne, hvilket den nu seneste proces også vidner om. Kilde: A Brief History of Revisions to the Rules of Golf 1744 to Present (R&A og USGA)

p Shop to S e n O in d r e i V – hvor og når du

har brug for det…

Arbejdstøj Profiltøj Fodtøj Værnemidler Faldsikring Overlevelsesudstyr Gaveartikler

Din medspiller siden 1946

comtecint.dk 7512 0930

Med erfaring og engagement laver vi skilteløsninger til kunder i hele landet. Besøg www.lundskilte.dk!

carlbacks.dk 7515 1177 Dette payoff bruger vi ikke mere. kun www

KROGH ROGH AR RKITEKTER - f r a vi si on t i l re r e a li l tet... professionel rådgivning - PRIVATE BOLIGER - ERHVERVSBYGGERI - OFFENTLIG BYGGERI - BYGHERRERÅDGIVNING - 3D VISUALISERING

krogharkitekter.dk | Gl. Guldagervej 25 | 6710 Esbjerg V | 7546 1038

Interesseret i en økonomisk sejr? I Skjern Bank giver vi dig rådgivning med handlekraft. - kontakt os og få økonomisk overskud! Kongensgade 58 • Esbjerg • tlf. 9682 1500

KENDER DU STEDET? -hvis ikke kommer du der for lidt

- med dig i fremtiden

Fordi høj sikkerhed og sublim performance er guld værd

Lindevej 8 | 6710 Esbjerg N Tel +45 70 122 123

www.mentor-it.dk

KVAGLUNDVEJ 82 · 6705 ESBJERG Ø · WWW.SYDVESTA.DK

Går du i byggetanker? Så kontakt os på 75 16 74 44 eller besøg liltarp.dk

Fritidshuse, nybyg, ombyg, tilbyg Privat, erhverv, totalprojekter Hammeren 2, Tarp - 6715 Esbjerg N - Tlf. 75 16 74 44 - www.liltarp.dk

PERSONGALLERI

BESTYRELSEN

Per Fisker Formand

Preben Schmidt Næstformand

Steen Møbjerg kasserer

Birgith Andersen

Osvald Majland Pedersen

Hans Gregersen Greenkeeper

Odd Fogh Greenkeeper

GREENKEEPERE

Morten Terkelsen Chefgreenkeeper

Kurt Frank Greenkeeper

RENGØRING

Ketty Gregersen rengøringsass

Asger Lauridsen Greenkeeper

RESTAURANT

Lidia Petersen

Chi Nguyen

Jan Nielsen

ADMINISTRATION, PRO’ER OG SERVICEMEDARBEJDERE

Johannes Eriksen Trænermanager

Ben Tinning Chefpro

Anette Paabøl Christensen

Lars Kronborg Thomassen

Sebastian Borg

TAK TIL VORE SPONSORER Acubiz

Arbejdsmiljø Eksperten

Bent Pedersen A/S

Bo Bedre

Butcher

Carl W. Reis

Carlsberg

Claus Sørensen A/S

Comtec Int.

Contea A/S

Dahl Esbjerg

Dansk Revision Esbjerg

Deloitte

Den Røde Okse

Deres Blikkenslager

E. Skov Jørgensen

EGK Erhvervsklub

Esbjerg Havn

Esbjerg Spa % Wellness

EY Esbjerg

Golf Copenhagen

Grafisk Trykcenter

Guldsmed Pecani

Guldsmedien

Handelsbanken Esbjerg

Hotel Britannia

HTH Køkkenforum

Høgholm A/S

Haahr & Co.

Invita Esbjerg

J. Lauritzens Eftf.

John Josefsen ApS

Kornvangens Maler

Krabbe Skilte

Krogh Arkitekter

Kurt Beier

LandSyd

Lund Skilte

M.I. Montage

Marius Pedersen

McDonald’s Esbjerg

Mentor IT

MH-O & Co

Moove

Muff Byg

N.P. Liltarp A/S

Nordea

Puma Tæpper

Quitzau VVS

Rattay DK ApS

Scandic Esbjerg

Share IT

Sign Partner

Skjern Bank

Slagter Theilgaard

Spar Nord

Sparekassen Kronjylland

SRI Sign Solution A/S

STARK

Steff-Byg

Sydbank

Sydvesta

Søren Espersen Holding ApS

Tekt Arkitekterne A/S

Telesikring

Thorbøll Bogholderi

Tjæreborg Malerforretning

Trivus

Ugeavisen Esbjerg

Valsemøllen A/S

Vase A/S

Würth Industri Danmark

Restaurant JC Esbjerg Golfklub

- udsigt til noget godt

Velkommen

Fester, selskaber, middage og gode oplevelser Her er alle velkomne, om du er golfspiller eller ej, om du er medlem af Esbjerg Golfklub betyder heller ikke noget. Som sagt alle er velkommen til at nyde udsigten fra restauranten eller fra de store terrasser, der omgiver Esbjerg Golfklubs restaurant. Her kan du stresse af, få lidt godt at spise og drikke, og lade op til en ny dag i dit pulserende liv. Eller måske er det din næste festlige begivenhed, vi skal arrangere for dig. Vi er klar til alle udfordringer, intet er for småt og kun lokalernes størrelse sætter grænser for, hvor mange I kan være. Vi har alt fra dagens ret over et udsøgt menukort til det helt store menukort til din fest. Er du golfspiller eller bare har lyst til at nyde en stund midt i vores fantastiske natur fra en af vore terrasser eller vore store dejlige lyse restaurationslokaler, så er du altid velkommen i restaurant JC.

www. restaurantegk.dk eller www. http://esbjerggolfklub.dk/da/esbjerg-golfklub/restaurant-jc/ Restaurant JC, Esbjerg Golfklub, Sønderhedevej 11, 6710 Esbjerg V Telefon: 75269219 / 28870186