Klubblad 2014-2

nr. 10 Efterår 2014

KlubBladet Esbjerg Golfklub Sønderhedevej 11 6710 Esbjerg V Telefon Sekretariat, greenkeepergård, proshop og restaurant Emails Sekretariat Greenkeeperhuset Restaurant Proshop Klubsekretær Redaktionen Sekretariat Golfmanager Klubsekretær

Formandens ord................................................................. 3 7526 9219

kontor@egk.dk mt@egk.dk restaurant@egk.dk info@bjbettergolf.com hh@egk.dk klubbladet@egk.dk

VI er blevet partner med Vadehavet............................ 6 Backstage med Jan og Chi.............................................. 8 Naturen i nationalparken..............................................14 En dag som GolfManager..............................................18 En god bane at blive gammel på................................24 Pionérånd i en tid med både pigtråd og pokaler.26 Esbjerg Golfklub har fået sin egen Dynamit-Harry...................................................................30

H.C. Warrer Helen Hansen

Det skulle være så skidt - ..............................................34

Sekretariatets åbningstider 1. januar til 28. februar Mandag til torsdag................................................. kl. 10 – 15 1. marts til 30. april Mandag til fredag................................................... kl. 09 – 16 1. maj til 31. oktober Mandag....................................................................... kl. 09 – 16 Tirsdag........................................................................ kl. 09 – 16 Onsdag........................................................................ kl. 09 – 17 Torsdag....................................................................... kl. 09 – 16 Fredag......................................................................... kl. 09 – 15 1. november til 31. december Mandag til torsdag................................................. kl. 10 – 14

Esbjerg Golfklub på alles hjerner................................38

Redaktion H.C. Warrer (ansvarlig) Ib Voss Redaktionens adresse Esbjerg Golfklub Sønderhedevej 11 6710 Esbjerg V Layout Ib Voss Produktion Grafisk Trykcenter · www.gte.dk Oplag: 1.000 Forside Dame Klubmester Rikke Svejgaard Nielsen Fotos Ib Voss, m.fl.

2

INDHOLD

Nyt udvalg skal få Stymie...................................................................................40 I Club 12 er de –selvfølgelig–13 medlemmer........42 Her risikerer man at blive årets PIA............................48 Hun vil gerne spille ”drengegolf” ...............................52 Syvårige Alexander vartil US Kids Golf med far som caddie.........................................................56 beretning fra Varderama Open ..................................58 The 1939-45 War Rules...................................................61 Forslag: Halvér greenfee-prisen og tjen det dobbelte........62

Man kan blive helt stum, når tanken falder på alder. Nej ikke i de unge år, der er verden en rigdom af muligheder, der bare venter på at blive afprøvet. Så kommer Mid-age alderen, hvor alting går forrygende travlt. Børn kommer til og børn vokser sig store og pludselig er man blevet bedstefar eller -mor. Man er gået over i seniorrækkerne, hvor der pr. definition skulle være tid til at fordybe sig i alle de ting man i mid-age lagde til side til en anden gang. Men som senior har man også travlt, blot har livet nu fået et nyt indhold, nu er der for alvor blevet tid til golf og det gerne livet ud.

Sådan former livet sig for mange af os og ved nærmere eftertanke har det vel også formet sig sådan for vores klub, Esbjerg Golfklub. Efter en stille og rolig barndom og ungdom, godt nok med lidt flytteri - flyttede klubben i halvtresserne til Nørskoven. Mid-age alderen indfandt sig, så ni huller var nok. Men da så voksenalderen, seniortiden pressede på og Esbjerg Kommune syntes at tiden var kommet til, at golfspillere sagtens kunne finde til Marbæk, så tog tingene fart. Marbækbanen blev indviet for 39 år siden, hvilket - helt uden brug af computer - betyder at banen fylder 40 år til næste år. En begivenhed, som selvfølgelig skal fejres med manér. Lillesøster Myrtue skal selvfølgelig være i sit flotteste dress, når storesøster Marbæk skal have gæster og rumme al den festivitas, vi kan finde på og på vestjysk manér har råd til.

Men Esbjerg Golfklub er nu efterhånden ved at være godt inde i veteran alderen og om blot otte år skal vi fejre den gamle dames 100 års dag.

Det er derfor ikke uden stolthed, vi kan ser tilbage på historien og ganske særligt det sidste år. Nok kiksede

oprykningen til 1. division for elite herrer, men først efter en flot indsats, som de selv og vi alle sammen kan være godt tilfredse med. Senior herrer gik det bedre for, de har vundet deres oprykningsmatch og spiller således i 1. divison næste år. På den individuelle front er der også skabt gode resultater af både Nikolaj Puggaard Rachlitz og Rikke Svejgård Nielsen.

Også på medlemssiden er det blevet et udmærket år, Udvalget for nye golfspillere har været meget om sig i år og taget alle ind. Det har betydet, at der i løbet af sæsonen er udviklet nye kursusformer, så udvalget til næste år kan tilbyde undervisning i hele tre forskellige forløb.

Også på indtægtssiden omkring greenfee har vi haft fremgang. Muligheden for at få grupper optaget på vores banekalender er blevet rigtig godt modtaget, vi har haft mange greenfee spillende klubber på besøg i år.

Og sådan kan man så blive ved med at nævne gode possitive ting, men en ting springer nok os alle mere i øjnene end andet. Sikke nogle flotte baner vi har haft i år. Tak til vejrguderne og vore dygtige greenkeepere.

Den gamle dame er lykkeligt langt inde i veteranalderen og intet tyder på, at det ikke bliver en veteranalder, der får brug for mange nye aldre i fremtiden.

På gensyn på banerne og til generalforsamling den 23. februar 2015 Ulrik C. Jensen Formand for Esbjerg Golfklub

FORMANDENS ORD

V/Kim Jepsen Jyllandsgade 45-49 Kongensgade 100 6700 Esbjerg 7545 1099 esbjerg@vinoble.dk www.smag-vin.dk

At sekretariatet er her for din skyld. Har du spørgsmål, stort eller småt, er du altid velkommen til at kontakte os på kontoret. Så vil vi gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe.

Helen Hansen Tlf. 7526 9219 Mail hh@egk.dk

Gæster der spiller med et EGK-medlem, kan i sæsonen 2015 fratrække følgende rabat: Bane Myrtue alle dage Marbæk alle dage

H.C. Warrer Mail hc@egk.dk UDMELDELSE OG ÆNDRING AF MEDLEMSKATEGORI Medlemskab af klubben er bindende for et år.

Udmeldelse af klubben eller overgang til anden medlemskategori, skal meddeles skriftligt til bestyrelsen eller sekretariatet inden den 15. marts.

Ved udmeldelse eller skifte fra aktivt til passivt medlemskab, skal DGU kortet afleveres til klubben.

ÅBNINGSTIDER I SEKRETARIATET 1. januar til 28. februar Mandag til torsdag 1. marts til 30. april Mandag til torsdag Fredag 1. maj til 31. oktober Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1. november til 31. december Mandag til torsdag

kl. 10 – 15 kl. 09 – 16 kl. 09 – 15 kl. 09 – 16 kl. 09 – 16 kl. 09 – 17 kl. 09 – 16 kl. 09 – 15

Senior kr. 100,00 kr. 150,00

Junior kr. 25,00 kr. 50,00

Bemærk Der ydes ingen rabat til spillere med F-medlemskab.

Der kan ikke samtidig fratrækkes anden rabat.

Rabatten kan ikke fratrækkes, når der spilles til nedsat greenfee.

Et medlem af EGK kan kun have en gæst med pr. runde, som opnår rabat.

I greenfee-bogen skal medlemmets EGKmedlemsnummer angives sammen med gæstens navn, hjemmeklub og medlemsnummer.

TOUCHSKÆRME I LOBBYEN

Der er opstillet touchskærme i lobbyen. Skærmene kan bruges af medlemmerne til indtastning af scorekort, udskrivning af scorekort med handicap og fordelte slag. Udskrivningen af scorekort foretages af printeren ved skranken.

Derudover kan skærmene også anvendes til tilmelding til ugeturneringer. Tilmelding til øvrige turneringer foregår via golfbox fra egen computer eller på liste fremlagt i lobbyen.

kl. 10 – 14

INFORMATION TIL MEDLEMMERNE Mange af de informationer som findes i dette klubblad og flere til, kan også findes på EGK’s hjemmeside, www.egk.dk. Her kan der ligeledes læses aktuelle og løbende nyheder.

LEJE AF BAGSKABE Klubben råder over et større antal bagskabe, der udlejes til medlemmerne. Desværre har klubben ikke bagrum til alle medlemmer. Ønsker man et skab, skal man henvende sig på kontoret eller sende en mail på kontor@egk.dk, hvorefter man bliver skrevet på ventelisten. Det skal præciseres, at videreudlejning af bagrum ikke er tilladt, og at opbevaring af rekvisitter sker på eget ansvar.

5

SKRETARIAT

HUSK!

VI ER BLEVET PARTNER MED VADEHAVET Et farverigt skilt lyser nu op til venstre for indgangspartiet i Esbjerg Golfklub. Helt uden at røre en finger blev golfklubben nemlig en del af Nationalpark Vadehavet, da denne nationalpark blev indviet for nogle år siden, for golfbanerne ligger 100 procent inden for nationalparkens grænser. Men Esbjerg Golfklub har nu alligevel tænkt sig at ”røre en finger” i den forbindelse, og derfor blev klubben i september nationalpark-partner.

Af Mai Møller Christensen

6

Naturens Dag var rammen, da Esbjerg Golfklub 14. september fik en helt ny titel: Partner i Nationalpark Vadehavet. Og den var til at høre og føle på, naturen, der sendte en ruskende vind ind over golfbanerne og ind over den mobile ”Nationalpark Vadehav-udstillingstrailer”, som i dagens anledning var stillet op på parkeringspladsen ved klubhuset.

Traileren blev åbnet og fungerede som en slags scene, hvorfra forskellige taler blev holdt. Per Fisker var som næstformand i klubben oppe at sige et par ord, Nationalpark Vadehavets formand, Bent Poulsen, var også mødt op med en tale, og endelig tog områdets tidligere plantør, Claus Løth, ordet og lavede en lille guidet tur rundt i golfbanernes prætige vadehavsnatur.

I 2008 blev Vadehavets lange kyststrækning udpeget som en af Danmarks nationalparker. For et år siden besluttede bestyrelsen i Nationalpark Vadehavet at indgå partnerskaber med en række virksomheder og organisationer, som har forbindelse til nationalparken, for eksempel ved at forhandle vadehavsprodukter som kød fra marksken

eller østers fra Vadehavet. Esbjerg Golfklub opfylder kritierierne for at blive partner alene i kraft af sin beliggenhed inde i selve nationalparkområdet.

Ansøgningen gik derfor let igennem, og sammen med omkring 120 andre partnere kan Esbjerg Golfklub nu profilere sig på, at være nationalpark-partner, ligesom nationalparken vil få gavn af, at golfklubben gør opmærksom på den.

- Der kommer utrolig mange gæster på Esbjerg Golfklubs baner, og de tænker måske ikke lige på, at de går rundt i en nationalpark, når de spiller golf. Det behøver de som sådan heller ikke, og så alligevel... Vi vil gerne gøre gæsterne opmærksom på den ekstraordinære natur og kulturhistorie, de er vidne til, når de er inden for Nationalpark Vadehavet, og at området hænger sammen i et væld af gode oplevelser og produkter i hele strækningen, siger Bent Poulsen.

- Er man ude at spille golf i Marbæk, skal man blive opmærksom på, at man faktisk er tæt på den smukke Ho Bugt, at man kan opleve Hjerting lige rundt om hjørnet, at Langli ligger tæt på, og at Skallingen også kun er en lille køretur væk. Når man så har samlet østers, set på fuglevildt og oplevet skønne solnedgange, så melder sulten sig også, og så skal man kunde fuldende oplevelsen med også at smage på Vadehavet på en af de mange lækre restauranter med vadehavsspecialiteter. Det kunne for eksempel være på Hjerting Badehotel. På den måde kan man få en totaloplevelse, og det har en enestående værdi, siger Bent Poulsen.

GOD ”NATIONALPARK-SERVICE” Rent praktisk har Esbjerg Golflklub fået en stak magasiner omhandlende Nationalpark Vadehavet til at ligge fremme, så gæsterne kan snuppe et blad. Og uden for klubhusets indgang, på muren til venstre, blev et farverigt skilt sat op, som viser klubbens nye status som partner i parken.

Per Fisker og Bent Poulsen skruede skiltet fast i muren, og også skiltet skal være med til at minde om, at man befinder sig i intet mindre end en nationalpark.

- Med de 120 partnere har vi fået et enestående netværk langs Vadehavet, og vi er rigtig glade for, at Esbjerg Golfklub er en af partnerne. Golfklubben vil ligesom de andre partnere blive inviteret til en konference én gang om året, hvor man bliver briefet om, hvad vi arbejder særligt meget med, og vi vil drøfte, hvad vi mener er god ”nationalpark-service”. Her har partnerne også mulighed for at netværke og finde nye samarbejder og måder at hjælpe nationalparken frem på, siger Bent Poulsen.

Det er en herligt spraglet gruppe, der er Nationalpark Vadehavets nye våbendragere, og Esbjerg Golfklub kommer i selskab med alt fra billedkunstnere til produktionsvirksomheder. Per Fisker ser det som et plus for både nationalparken og klubben, at de to nu har koblet sig sammen:

- Golf, natur og miljø hører naturligt sammen som forbundne kar. Naturen giver plads for golfanlæg, og golfklubben plejer naturen og giver et fristed for dyr og fauna. Med vor unikke placering i Marbæk i Nationalpark Vadehavet er det klart, at vi gerne vil være partner i dette fællesskab, så vi opnår synergieffekter og kontakter ned til Nordtyskland og Holland, sagde Per Fisker i sin tale.

Da det blev Claus Løths tur, kom dagens fremmødte rundt på golfbanerne og fik små anekdoter og spændende fakta undervejs. De hørte om, hvordan golfbanerne er anlagt oven på gamle indlandsklitter, og hvad istiden har gjort ved terrænet. De hørte om, hvordan varmen rasede helt oppe på 32-33 grader om sommeren i de år – fra 1972 til 1975 – da banerne blev anlagt. Og de hørte om planteriller, parallel-klitter og områdets karakteristiske planter som øjentræst og vild gulerod.

- Man kan tit se tidens udvikling på naturen. For eksempel kan man sagtens se, hvordan planterne har groet ekstra godt lige der, hvor højspændingsledningerne gik. Det skyldes, at her sad stærene altid og sked, så det gav god gødning og dermed god vækst nedenunder, sagde Claus Løth undervejs på turen.

SÅ MEGET AT SANSE - Terrænet har jo været udnyttet til landsbrugsareal, og så har der været skov. Jeg er meget imponeret over, hvordan arkitekt Fredrik Dreyer formåede at se, hvordan banen kunne anlægges. For området så jo helt anderledes ud, mens det var beplantet. I øvrigt er det utroligt at tænke på, at her har været landbrug, for her er godt nok masser af ”Sjelborg-muld”, som jeg plejer at kalde det. Altså sand.

Men jeg har hørt, at jorden herude blev kaldt ”noget af det bedste jord i Hostrup Sogn”. Så tænkte jeg: ”Så må det ikke have været sjovt at have det dårlige jord”, lo Claus Løth.

Turen gik også forbi de bjergfyr, som Claus Løth og flere andre i Hjerting Kanelaug i dag bruger til at bygge kanoer af. Der blev plukket friske bær fra buske og diskuteret, hvordan man kan lave snaps og andre lækkerier med Marbæks planter. Og publikum blev klogere på, hvordan man anlægger en bane med bare 1,1 millioner kroner, hvor man river fyrretræer op med rode og alverdens andre ting.

Men det var ikke kun Claus Løth, der havde naturoplevelser at dele ud af på Naturens Dag. I sin tale kom Bent Poulsen ind på, hvordan han selv har oplevet Marbæk Plantage på en cykeltur hele vejen gennem området. Og også på selve dagen havde han smagt på stedets imponerende natur: - Jeg holdt stille lidt ved Tarphagebroen, da jeg var på vej hertil i dag. Det første, jeg så, var en rørhøg. Den flaksede lidt rundt. Så kom der den tårnfalk, og den fløj også nogle gange rundt og søgte efter føde. Det var så smukt. Der er så meget at sanse herude. Tak for partnerskabet, lød det fra Bent Poulsen.

7

MED JAN OG CHI De satsede stort, da de i 2008 afhændede deres spisesteder i Varde for i stedet at kaste sig ud i tilværelsen som værtspar i Esbjerg Golfklub. Heldigvis lykkedes projektet over måde for ægteparret Chi og Jan, som har lært mange af golfspillernes navne, ligesom golfspillerne til gengæld har lært ”kylling i rød karry” at kende. Vi tog med Jan og Chi på arbejde.

Af Mai Møller Christensen Man mærker den straks. Familiefølelsen. Restaurant JC i Esbjerg Golfklub er ikke bare Jan og Chi. Den er også kokken Jacob, den er Jans far, smeden Jørgen Holm Nielsen, og den er serveringspigerne, de to søstre Anne og Lise.

Det er en helt lille familie, der får Esbjerg Golfklubs restaurant til at fungere, og de har hver deres funktioner, som i enhver anden familie.

- Årh, Anne, hvor er du, når man har brug for dig? griner Jan, mens han bakser med at få infoskærmen i restauranten til at gøre, som han vil.

Der skal gerne stå ”Velkommen til Restaurant JC” på skærmen sammen med et billede, når golfspillerne ankommer.

Det skal se godt ud. Men det driller Jan at få det sat grafisk op og derefter fremvist på skærmen. Til sidst må han kapitulere og ringe Anne op, selv om klokken kun er 7. Men hun tager ikke telefonen.

- Syvsover! mumler Jan og roder videre med skærmen.

KlubBladet i Esbjerg Golfklub har fået lov at komme med parret på arbejde i dag. Som en flue på væggen, som kan iagttage, hvordan en dag i golfklubben er for det aktive restauratørpar. Dem, som ikke så få er blevet betjent af gennem de seneste år, men hvor de fleste kun oplever ægteparrets glade smil eller sjove kommentarer fra bag baren, mens de færreste oplever travlheden i restaurantens styrehus – køkkenet – og de øjeblikke, hvor der ingen gæster er.

Ikke alle står for eksempel lige tidligt op. Allerede klokken 5.30 denne morgen har Jan og Chi været ude af fjerene i gang, for der skal være Company Day for 100 spillere fra 25 virksomheder i dag, og klokken 8 skal et stort og lækkert morgenbord stå klar. Men der går ikke så lang tid, før Jans far dukker op, og Anne er der også brug for – selv om hun først skal møde senere.

HUN ER KØKKENCHEFEN Klokken er 7.05. I køkkenet har Chi fra morgenstunden sat brød i ovnen til bagning. Alt brød, både rugbrød, franskbrød og boller, bager de selv. Frugter er skåret i skiver og lagt på fade, der nu har fået film omkring og står klar i køleskabet. Ostefade og pålægsfade er også klar. Nu skal hun i bad, og så kommer turen til æg og bacon.

8

senere. Den sjællandske accent går klart igennem hos begge de to mænd, for de kommer fra Slagelse, men bor nu i Marbæk-området. Jørgen Holm Nielsen lod sig lokke med til vestkysten og fandt et hus i Kokspang, når nu hans søn partout skulle finde både job og kone på vestkysten.

Desuden var Jans mor død efter et barsk sygdomsforløb, og Jørgen Holm Nielsen trængte til at starte på en frisk.

- Jeg går altid i gang med maden først, når jeg er stået op.

Så bader jeg, når brødene er sat i ovnen og andre ting er ordnet. Det fungerer bedst sådan. Det er bedst at komme i gang hurtigt, smiler Chi. Dejen til brødene gik hun og Jan i gang med at lave klokken 23 om aftenen dagen før. Først da var restauranten tømt og rengjort, og de kunne begynde at tænke på næste dags store event. Bordene blev også dækket om natten, og Chi erkender, at det kun blev til fire timers søvn i nat.

- Men når der er travlt, mærker man det ikke. Heller ikke at man er sulten. Det er dumt, at vi nogle gange glemmer at spise. Vi står med alt det mad, men det går så stærkt, og så får man ikke selv lige spist noget, siger hun.

Jan kalder også sin far for ”Danmarks ældste bydreng”, fordi han er 76 år og gerne render ærinder for sin søn og svigerdatter. Der er da også en opgave til ham i dag. Han skal opstille og opstarte grillen, som skal stå foran klubhuset og agere pølse-pitstop for dagens deltagere. Efter at grillen har drillet en hel del, lykkes det endelig at tænde den, og nu er Anne også ankommet. Hun skal stå for at servere pølser og hotdogs til gæsterne, som kommer forbi grillen undervejs i spillet.

- Nu begynder de vist at ankomme, siger Jan efter et kig ude af vinduet inde i ”den private”, som er Jan og Chis lejlighed, der grænser op til køkkenet.

Her står bor de en stor del af tiden, men de har også et hus i Sønderris.

- Godt. Men vi er også klar, konstaterer Chi, uden at hun dog vælger at sætte sig ned og puste ud af dén grund.

Tværtimod går hun straks i gang med at feje gulvet i køkkenet, som hun gør det flere gange hver dag. Og så videre til grønsagerne og de andre fødevarer, der allerede nu kan blive klargjort til frokosten senere.

Da hun lidt efter kommer ud med vådt hår, er klokken 7.15, og sammen hjælper hun og Jan hinanden med at få det sidste mad klar til gæsterne. Som de altid gør. Altid sammen. Altid i køkkenet og restauranten. Altid hinandens støtte.

- Må jeg tage de her ud? spørger Jan og nikker med hovedet mod brødene i ovnen, og Chi svarer ja, mens hun vender cocktailpølser, bacon og røræg på industrikogepladen.

Der er ingen tvivl om, at hun er den, der er bossen i køkkenet og Jan har det fint med at parere ordre, for han er ikke så ferm til det med mad som sin kone. Han har dog fået lært en del gennem tiden, så han kan gå til hånde, og når det kommer til at anrette borde og passe baren, er han helt på hjemmebane.

FARVEL TIL VARDE

- Hvordan går det, smed? spørger han sin far, som egentlig lyder det borgerlige navn, Jørgen Holm Nielsen, men som af sin søn altid er blevet kaldt ”smed”. Efter sin tidligere profession.

- Chi er en værre hønemor. Hun laver stadig mad til sine børn, selv om de er 24, 27 og 30 år gamle. Så kører hun hjem med maden til dem hver dag, på nær dog den yngste, som for tiden bor i Århus, men ellers var hun også kommet med mad til hende. De skal ikke mangle noget.

Hun kommer med mad til dem hver dag. HVER dag, siger Jan med en kærlig, opgivende mine.

Far og søn får sig en snak, mens Jan sætter salt og peber på bordene. Om morgenen har faderen været på havnen for at hente frisk fisk, som skal tilberedes til frokosten

Jan og Chi har ikke børn sammen, men Chi har de tre børn fra et tidligere ægteskab. Jan og Chi mødtes for 16 år siden, hvor Chi drev Købmandskroen i Varde, og Jan

DANMARKS ÆLDSTE BYDRENG

9

tog rundt og solgte kød til restaurationerne. Det slog klik mellem de to, som siden kom til at drive caféen i Varde Golfklub, Café det 19. Hul, sammen. Samtidig havde de fortsat Købmandskroen, de havde et brødudsalg, og så var de forpagtere på Næsbjerg Forsamlingshus og Guldager Forsamlingshus. De startede også en lille hyggelig café, ”Café le Chi” op i centrum af Varde.

- Vi var glade for at være i Varde, og det var en stor beslutning at forlade vores liv dér og tage til Esbjerg. Jeg savnede Varde meget i det første år, siger Chi. - Ja. Og første gang vi fik chancen for at overtage restauranten i Esbjerg Golfklub, sagde vi også nej. Vi ville egentlig gerne herud, men vi var splittede, for vi holdt også meget af de ting, vi havde gang i i Varde. Men så kom der nogle andre til Esbjerg og drev restauranten i to år, og da de så ville stoppe igen, var tiden moden for os. Vi var blevet klar. Der slog vi til, og det har vi ikke fortrudt, siger Jan.

der sine gæster, og mange smiler fornøjet over den lille morgenmadssjus.

- Har I fået en lille skvis?

- Ja tak. Og nu må vi vist hellere komme ud og spille, før du hælder mere på os.

- Kan I have en god tur derude i samfundet! Husk nu, at det kun er golf! siger Jan. Gæsterne begynder at sive ud på banen. Man må tage drikkevarer og slik med ud.

- Jeg tager en kold bajer med, siger en mand.

- Godt valg, siger Jan.

En afgørende faktor for flytningen var, at Varde Golfklub havde indført tidsbestilling. Det gav en anden stemning i klubben, oplevede restauratørparret. Et helt andet klubliv, og det var ikke godt for caféen. Pludselig fokuserede spillerne meget på tiden. Når de skulle spille klokken 15, ankom de til golfklubben klokken 14.45 og gik direkte ud og spillede. Købte de endelig noget i caféen, lod det til at irritere dem at stå i kø. Der var hele tiden et øje på tiden, frem for – som tidligere – at nyde lejligheden til at hyggesnakke med de andre i køen.

- Det kunne vi som restauratører ikke så godt lide, forklarer Jan og kaster samtidig et blik ud over restauranten, hvor dagens 100 gæster nu har fået sat sig rundt ved bordene med morgenmad og kaffe foran sig.

- Nå. Arbejdet kalder, smiler Jan og griber fat i en lille vogn, som han har forskellige typer spiritus stående på. Snaps, ”Små Blå” og Fernet Branca.

BAJER OG CHOKOLADE En del af gæsterne vil godt lige have en opstrammer at starte dagen på. Fernet Branca er mest populær. Jan nø-

10

- Ja, man er sgu lidt brugt. Jeg var ovre i Odense til koncert med et band, der spillede gamle Led Zeppelin-numre i nat, siger manden.

- Nå for søren. Tror du så ikke også, du skal have lidt chokolade med, dit lille pus? Og der er valgmuligheder, hvis du kan overskue det Tag et stykke chokolade! Ja, vi vil i hvert fald ikke have skylden, hvis I ikke spiller godt, driller Jan. Jans far har overladt grillen til Anne, og ligesom Jan og Chi, golfmanager HC og holdet af greenkeepere går han nu op af trappen til restauranten, hvor de bænker sig om bordet. Nu er det personalets tur til at få morgenmad.

Smeden nyder at se sin søn og svigerdatter få noget at spise i dag, for han kan godt være bekymret for dem: - De arbejder sgu hele tiden. Altid. Det kan ikke være sundt. Jeg bor to kilometer væk, men det kniber for dem at komme forbi til den der kop kaffe, vi altid snakker om.

Så er det godt, jeg kan se dem herude i stedet. De siger, de holder fri om mandagen, men det gør de jo ikke rigtigt alligevel. Jeg kan dog huske vores ferier til Vietnam og Australien sammen. Dér slappede de pludselig af. Det var dejligt at opleve, smiler han.

ALLE ELSKER RØD KARRY Jan oplever det ikke som surt arbejde, men som en livsstil, de har valgt. De nyder livet med restauranten, golfspillerne og årets rytme i klubben, og den dag, det ikke længere er sjovt, der vil de stoppe.

- Det her er jo vores liv. Vi nyder det. Vi skulle lige vænne os til det nye område, for selv om folk er utrolig flinke – og det er de sgu – så er man jo vestjyde og skal lige finde sig til rette med omgivelserne. Selvfølgelig kan der være en dag, hvor det hele bare bøvler, og man tænker ”Årh, det gider jeg ikke.” Men så kommer den næste op af trappen, og så er det glemt, siger Jan. Chi sidder over en kop kaffe og funderer over, at der blev spist meget i dag.

- De var rigtig glade for røræg. Jeg måtte lave ekstra to gange. 12 æg mere til hver portion. De spiser meget røræg, siger Chi. Så rejser alle sig igen. Tilbage til arbejdet. Jan rydder bordene sammen med Anne og hendes søster Lise, der nu også er mødt ind. Chi går i gang med at lave pastasalat, kyllingesalat, tunsalat og andre typer salat til frokostboret.

Kokken Jacob ankommer.

- Hej Jacob! hilser Chi glad.

Jacob skal stå for alt lave det varme mad – oksefilet, skinke og flødekartofler – mens Chi tager sig af alt det kolde. På nær den varme ret ”Kylling i rød karry”, som er en vietnamesisk specialitet, der er blevet et stort hit i Esbjerg Golfklub.

- Vi sælger rigtig, rigtig meget kylling i rød karry. Vi har både almindelig kylling og karry og så en udgave med den stærke, røde karry, men den er mange helt vilde med.

Nogle ønsker den ekstra stærk. Jeg laver typisk 50 portioner kylling i karry ad gangen, og de er altid udsolgt, siger Chi forundret.

- Ja, det havde vi ikke lige set komme. Det er klart topsællerten her. Folk er jo ellers konservative og hælder meget til golfburgeren, clubsandwichen og et stjerneskud. Men ”kylling i rød karry” slår alt. Det er sådan en ”Chi-ting”, og hvis en restauratør har noget på menuen, som er hans særlige kendetegn, så må vores være ”kylling i rød karry”, siger Jan.

SKINKETÆRTEN BLEV STEMT HJEM Mindre populært var det, da Jan og Chi en dag forsøgte sig med at lave sunde skinketærter til golfklubbens børn.

Dét faldt ikke i god jord – hverken hos børn eller forældre.

- Jeg havde det sådan: ”De får ALTID pølser og pomfritter herude. Nu skal det være løgn, nu skal de have noget sundt mad i dag”, og så lavede vi de her skinketærter. Men de tærter stod der altså også, da børnene var gået, og nogle forældre sagde ”Det der, det skal mine børn ikke spise”, ler Jan.

Jan og Chi bærer pølser og spiritusflasker ned ad vindeltrappen til Anne, som står og serverer grillpølser og hotdogs i massevis. På vejen ned ad trappen driller parret kærligt hinanden, og pludselig midt i det hele får Chi et kys af sin mand.

ANNE BLIVER GLAD FOR FORSYNINGERNE. - De har spist to kasser pølser allerede! siger hun.

- Jamen, så er det godt, vi kommer med nogle pølser til dig, Pølsemutter, siger Jan. Chi går tilbage i køkkenet og blancherer asparges og tager fat på at lave en rejsesalat.

- Mange mennesker kan godt lide salat. Rigtig mange damer. Men også mænd. Nogle mænd er på slankekur, siger Chi. Hun sætter kyllingekøller og bacontern i ovnen. Fylder ris i riskogeren. Forretten laver hun også altid selv.

ANKOM SOM BÅDFLYGTNING I en ramme på væggen hænger et billede af Chi sammen med sin far og mor, hvor de er sammen på Hotel Britannia i Esbjerg. Her arbejdede Chi i køkkenet for mange år siden.

Hun er glad for det billede.

Hun og hendes forældre kom til Danmark som bådflygtninge i år 1979. Dengang Chi var 17 år gammel. Hun husker endnu tydeligt rædslen den nat, de gik om bord i bådene for at flygte.

- Det var frygteligt. Jeg bliver ked af det, når jeg tænker på det. Alle skubbede til hinanden. Alle ville med i bådene.

Der kunne være 70 personer i hver både, men der var mange, mange flere, der gerne ville med. Samtidig var vi bange for at blive opdaget. Det var uhyggeligt. Og min søster kom ikke med. Hun blev skubbet af nogen, så hun ikke nåede ned i bilen, og senere kom hun i fængsel og blev tortureret, fortæller Chi.

11

Hendes far var en højtstående embedsmand i Vietnam, så familien levede et luksusliv med et stort, flot hus, veteranbiler og sportsvogne, tjenestefolk og privatchauffører.

Men han arbejdede sammen med amerikanerne, og da det var på vej til at blive opdaget, måtte familien flygte.

De mistede al deres ejendom, men beholdt livet.

- Min søster overlevede også. Men det var et stort traume for hende, ingen tvivl om det. Nu er hun kommet til Danmark, og hun har det godt i dag. Men jeg har ikke lyst til at komme til Vietnam. Der er mange dårlige minder fra den sidste tid dernede, siger hun.

Hendes barndom var dog god. Lys og lykkelig. Chi levede som en prinsesse i det store hus, og hun var sin fars kæledægge. De var fem børn, og hvor de andre søskende blev sendt på kostskole, fik Chi lov at blive boende hjemme, mens hun blev hentet og bragt til skole hver dag.

- Så det var nok ikke så stor en overraskelse at ankomme til Danmarks velfærd for mig, som det var for andre vietnamesere, konstaterer Chi, der sammen med Jan også driver caféen ”Café le Chi” i Englandsgade, hvor flere familiemedlemmer er ansat.

- Hvordan går det? spørger Helen Hansen fra kontoret, der er kommet op.

- Han er på skadestuen. Men vi har ikke fundet fingeren endnu, siger Jan. - Jeg vil altså gerne lige vide, hvilken ret den havnede i, før jeg spiser, ler Helen.

Klokken er blevet 14.30. Dagens gæster begynder at ankomme til restauranten igen. I køkkenet er der travlhed, og midt i det hele lyder en sjov hundebjæffen. Det er lyden på restaurantens telefon. Jan og Chi’s har dog også selv en hund ved navn Vicktor, og den står klar i døråbningen sammen med smedens puddel, Lady. I håb om af få en godbid.

Restauranten summer af liv. Der bliver spist. Der bliver fyldt op i fadene. Der bliver spist og spist og spist. Bag baren står Jan og skænker øl og lytter til, hvordan gæsternes dag på banen er gået.

- Du har haft en ret god dag, hva’ Thomsen?

- Ja, for satan, det er da helt vildt. Det er bare penge i kassen. Jeg har også sagt, at de godt må invitere mig med til sådan noget en anden gang, ler gæsten.

Sådan fortsætter eftermiddagen. Med glad og veloplagt service, godmodige jokes og pingpong med gæsterne, madopfyldning og til sidst ostebord. Og oprydning. Og opvask. Og endelig, ved 20-tiden denne aften, er dagen slut, og Jan og Chi sætter sig og får den kop kaffe og den bid mad, de som regel runder dagen af med.

De er færdige tidligere end dagen før. Til gengæld venter golfturneringen Pink Cup i morgen, så der er de på igen.

Meget. Men det gør slet ikke noget, for de kan lide det.

HVOR ER FINGEREN? Pludselig lyder der et brøl fra den anden ende af køkkenet. Kokken Jacob har skåret sig i fingeren. Et dybt hug, så det bløder voldsomt, og han må køres på skadestuen.

Jans far kører af sted med ham. Chi overtager selv at få lavet oksefileter, skinke og flødekartofler. Roligt og professionelt og mens hun samtidig organiserer, hvad de andre skal gøre for at hjælpe, så det hele kan lykkes.

- Jan, vil du tage dét bord først, når du dækker bord? Anne og Lise, vil I tage blomstervaserne og sætte ind? Husk salt og peber, siger Chi.

dste udgave Kom ind og få si dinteriør ba af magasinet

- Ja, svarer Jan og henter det antal salt- og peberbøsser, der mangler.

Aut. VVS-installatør og kloakmester

Ingen situation bliver dog så anspændt eller alvorlig, at der ikke er plads til humor:

12

VVS • BLIK • KLOAK

CARL W. REIS A/S Malervej 14

6710 Esbjerg V

Telefon 7515 6800

www.cwr.dk

Samtale fremmer forståelsen.

(Hvis man fatter, hvad den anden siger).

✓ IT outsourcing ✓ Hosting ✓ IT rådgivning Valg af it-partner handler i høj grad om mennesker. Om kemi.

Samtidig har du brug for fagfolk, der kan formidle deres rådgivning, så det giver mening. Uanset om du er it-ekspert … eller det modsatte.

Ring til os på

70 122 123

Lindevej 8 . 6710 Esbjerg V . Tlf: 70 122 124 www.hostcenter.dk . www.mentor-it.dk

NATUREN I NATIONALPARKEN

Vadehavet er et af verdens mest værdifulde tidevandsområder. Og for en lang række vandfuglearter er Vadehavet både den vigtigste rasteplads og det vigtigste overvintringsområde i Europa. Desuden yngler en stor bestand af den spættede sæl i Vadehavet.

Vadehavets betydning som rasteplads er altafgørende for de millioner af fugle, der hvert forår og efterår trækker mellem yngleområderne mod nord og overvintringsområderne mod syd. Flere end 10 millioner vandfugle passerer hvert år Vadehavet under trækket.

Vadehavet strækker sig over ca. 500 km fra Blåvandshuk i Danmark til Den Helder i Holland og dækker omkring 9.000 km2 marsk, tidevandsflak, dyb, højsande, sandstrande og klitter. En kæde af øer adskiller selve Vadehavet fra Nordsøen. Regnes havet ud til 3 sømil fra land med, udgør det samlede vadehavsområde 13.500 km2, hvoraf den danske del udgør ca. 10 %. svarende til ca. 1.350 km2. Hele det samlede trilaterale Vadehav i Danmark, Tyskland og Holland har status som UNESCO verdensarv.

ØER OG TIDEVAND Det samlede Vadehavsområde rummer mere end 30 øer, heraf fire i Danmark: Langli, Fanø, Mandø og Rømø.

14

Mange steder i Vadehavet findes vadeflader: sandflader, der oversvømmes ved højvande, hvor blandt andet sæler opholder sig. På de mere tørre områder, hvor planter har kunnet slå rod, står vandet så stille, at materialer, der bliver ført med vandet, kan synke til bunds.

I RYTMEN MELLEM EBBE OG FLOD Tidevandets rytme mellem højvande og lavvande to gange i døgnet skaber gode forudsætninger for Vadehavets dynamiske økosystem med mange mikroskopiske planter og dyr, der danner fødegrundlaget for en bundfauna af orme, muslinger og krebsdyr. Der kan være flere tusinde af disse dyr på blot en kvadratmeter vadebund.

Under lavvande, når vaderne tørlægges, tanker fuglene op inden rejsen til yngleområderne i Nordskandinavien, Sibirien og Grønland - eller undervejs til overvintringslokaliteterne mod syd.

Den spættede sæl er det eneste havpattedyr, der med sikkerhed yngler i Vadehavet. Sælerne er især i yngletiden og under pelsfældningen afhængige af at kunne ligge uforstyrrede på tørlagte banker.

LANDSKAB

Hele Vadehavsområdet er påvirket af tidevandet, som skyldes månens tiltrækningskraft. Tiltrækningskraften giver tidevandet en regelmæssig periode på 6 1/4 time mellem højvande og lavvande.

I den nordlige del af det danske Vadehav findes en række landskabstyper, der på en overskuelig måde repræsenterer Vadehavets natur.

Vejret indvirker også på tidevandet. Vind fra vest presser vand ind mod Vadehavskysten og forstærker højvandets virkning med op til fire meter ved orkan. Almindeligvis er forskellen på højvande og lavvande ved Ho Bugt cirka halvanden meter.

SANDSTRAND, KLITTER OG MARSK I en profil fra Vesterhavet til øen Langli i Ho Bugt bevæger man sig fra sandstrand og klitter langs Skallingens nordsøkyst over halvøens inder- og ydermarsk med talrige, forgrenede losystemer til slikvader og dyb.

Længere mod nord – i bunden af Ho Bugt – har Varde Å sit udløb omkranset af uinddiget marsk og eng. Området er nok det landskab i hele vadehavsområdet, der er mindst påvirket af mennesker.

GEOLOGI Vadehavets oprindelse går tilbage til istidens afslutning.

På den tid strakte store smeltevandssletter sig fra den Midtjyske Højderyg langt ud mod vest, ud i den nuværende Nordsø.

Efterhånden som kulden tog af, og temperaturen steg, smeltede de store isskjolde over Skandinavien og Nordamerika, og vandstanden i havene steg. Det trængte ind over de flade smeltevandssletter, samtidig med at der blev aflejret store sandmængder som revler langs kysten.

I takt med at sandmængderne blev større og større, begyndte øer og halvøer at dukke op ud for kysten.

Skallingen, Fanø og de andre øer var skabt. med et lavvandet område mellem sig og kystlinien.

Men det er tidevandet, der sætter sit markante præg på området. Det skaber dybene mellem øerne, så de ikke smelter sammen til en lang sandbarriere, og det er også tidevandet, der er forudsætningen for den rigdom af former og liv, der findes i de lavvandede områder bag øerne.

SPISEKAMMERET PÅ HAVBUNDEN Tidevandets rytme mellem højvande og lavvande to gange i døgnet skaber gode forudsætninger for Vadehavets dynamiske økosystem med mange mikroskopiske planter og dyr, der danner fødegrundlaget for en bundfauna af orme, muslinger og krebsdyr. Der kan være flere tusinde af disse dyr på blot en kvadratmeter vadebund.

Nordsøens bestande af fladfisk er helt afhængige af, at yngelen kan tilbringe den første tid af deres opvækst i det beskyttede vadehavsmiljø. Man regner med, at en væsentlig del af rødspættebestanden i Nordsøen vokser op i Vadehavet.

10 MILLIONER FUGLE PÅ TRÆK Vadehavets forskellige levesteder for dyr og planter har hver deres særlige betydning for ynglende og trækkende vandfugle. For over 50 vandfuglearters vedkommende er Vadehavet af afgørende betydning. Man regner med, at mere end 10 millioner individer passerer vadehavet under trækket.

TØRLAGTE VADER Under lavvande, når vaderne tørlægges, opsøges de føderige områder af tusindvis af vadefugle, f.eks. almindelig ryle, islandsk ryle og lille kobbersneppe samt af flere arter af svømmeænder og gæs. Fuglene ”tanker op” inden rejsen til yngleområderne i Nordskandinavien, Sibirien og Grønland eller undervejs til overvintringslokaliteterne længere mod syd.

De store muslingebanker i Vadehavet er en vigtig føderessource for bl.a. Ederfugl og Strandskade. Også forlandsarealer og lokaliteter bag digerne har stor betydning som ’spisekammer’ for især Gråand, Pibeand og Spidsand samt for kortnæbbet gås, Knortegås og Bramgås.

YNGLENDE SÆLER Den spættede sæl er det eneste havpattedyr, der med sikkerhed yngler i Vadehavet. Sælerne er hele året, men især i yngletiden og under pelsfældningen, afhængige af at kunne ligge uforstyrret på tørlagte banker. Sælerne søger føde i Vadehavet, men den nyeste forskning har vist, at de også svømmer flere kilometer ud i Nordsøen for at fange fisk.

15

NATURA2000 På grund af de store naturværdier, der er knyttet til Vadehavet, er det udpeget både som Habitatområde og Fuglebeskyttelsesområde i henhold til EU’s naturdirektiver (Natura 2000). Det er endvidere udpeget som Ramsarområde i henhold til konventionen om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle.

NATURA 2000-OMRÅDERNE ERHVERV I dag bor der ca. 210.000 mennesker i de fire vadehavskommuner, Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder.

Befolkningstætheden i området er 1/3 lavere end i resten af landet.

Befolkningstallet har været stigende de seneste 20 år (+ 4%), men i flere landkommuner har der været en tilbagegang. Affolkning har især ramt landdistrikterne og forventes også at ramme de små landsbyer i fremtiden.

Omvendt har byer mellem 1000 og 5000 indbyggere kunnet tiltrække nye borgere.

Beregninger viser, at der om 25 år vil bo ca. 10.000 mennesker færre i Vadehavsregionen end i dag (- 6.5%).

Erhvervslivet domineres af landbrug og følgeerhverv samt turisme og industri, bla. off-shorevirksomheder.

LANDBRUG Landbruget er et dynamisk erhverv, der udvikler sig som i det øvrige Danmark - større bedrifter, øget svineproduktion og faldende kvægproduktion.

16

Et særligt træk er de mange hollandske indvandrere, som bl.a. dominerer inden for mælkeproduktionen. Store landbrugsarealer (marsken) er omfattet af internationale bestemmelser om beskyttelse af naturen og EU’s støtteordninger er særligt udbredt her.

ØKOLOGI Økologisk jordbrug dominerer især i regionens sydlige del, og Sønderjyllands Amt er blandt de områder i Danmark, hvor denne driftsform fortsat er høj (ca. 10%).

Dog med vigende tendens på grund af problemer med afsætningen.

Den samlede omsætning (2001) er godt 4 mia. kr. med ca.

5.000 heltidsansatte.

FISKERI Fiskeri foregår især fra Esbjerg og fra Havneby på Rømø.

Langt den største del af omsætningen - 2.3 mia. kr. i 2001 - stammer fra industrifiskeri i Nordsøen og omsættes fortrinsvis i Esbjerg.

Fiskeriet i selve Vadehavet er (blå)muslinge- og rejefiskeri, som varierer meget fra år til år. Landinger af blåmuslinger i Vadehavsregionen er ca. 3.700 tons og omsætningen ca.

8,5 mio. kr. (gennemsnit for 1994-2002). Omsætningen af hesterejer er steget fra 30 mio. kr. i 1993 til ca. 125 mio. kr. i 2002 I 2001 var der ansat ca. 1.100 mennesker inden for fiskeriet (500 i fiskeflåden og 600 i forarbejdningsindustrien).

X GOLFANNONCE PDF

X GOLFANNONCE PDF

TURISME

X GOLFANNONCE PDF

Turismen omsætter ca. for 2 mia. kr. om året i Vadehavsregionen (Blåvandshuk, Fanø, Ribe og Rømø) og # har ca. 2.000 ansatte. (tal fra 2001).

3KR DDERSYEDE 3KR DDERSYEDE YDELSER YDELSER3KR DDERSYEDE SYNLIGE RESULTATER SYNLIGE YDELSER 3KR DDERSYEDE X GOLFANNONCE PDF

#

-

9

-

Selv om indtægter fra turismen kun udgør ca. 3% af regio9 nens totale omsætning, er den meget vigtig for en række lokalområder. ##

-9 opHer skaber den både beskæftigelse og omsætning, og retholder indkomst- og handelsmuligheder.

-

9

RESULTATER YDELSER Skræddersyede SYNLIGE ydelser #-

#

-9

-

SYNLIGE RESULTATER RESULTATER #9

9

#-9

#9 ##-

+

OFF-SHORE

#-9 -9 -9

+ Off-shorebranchen er en branche i vækst og af stor betydning for regionen - med Esbjerg som Danmarks offshoreby nr.1 (olie- og gasfelterne på Nordøsen men også havvindmøller bl.a. på Horns Rev). #9

2EVISION 3KAT /UTSOURCING

+

I 2001 var antal ansatte ca. 700 mennesker, men relaterede fuldtidsbeskæftigede i regionen var i 1999 knap 3.000 personer.

KULTUR

#9

#-9

2EVISION#-93KAT /UTSOURCING

&RODESGADE + %SBJERG 4EL 2EVISION 3KAT /UTSOURCING WWW DELOITTE DK

&RODESGADE %SBJERG 4EL WWW DELOITTE DK -EDLEM AF $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

2EVISION 3KAT /UTSOURCING &RODESGADE -EDLEM AF 4EL

%SBJERG &RODESGADE WWW DELOITTE DK $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

%SBJERG 4EL -EDLEM AF WWW DELOITTE DK $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

-EDLEM AF $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

Arkitekturen, traditionerne og de kulturhistoriske værdier viser tydeligt, at man er kommet til et helt specielt og anderledes område. Med Ribe som Danmarks ældste by og Tønder som Danmarks ældste købstad får man rigtig syn for sagen, når man går på jagt efter områdets kulturværdier.

I Vadehavsområdet tilbydes spændende naturoplevelser hele året rundt. Hertil kommer de mange udstillinger, friluftsaktiviteter, besøgsparker, museer og små private spisesteder, kunsthåndværkere og fritidstilbud der kan opleves og afprøves. En kombination der tiltrækker både endags- og overnatningsgæster fra nær og fjern.

17

En dag som ...

GOLFMANAGER Kloakrenser, præmieuddeler, dankort-tekniker, flagmand og rullende tjener. Alle de titler – og mange flere – havde golfmanager H.C. Warrer, da der i juni var Company Day i Esbjerg Golfklub. For det er et ganske alsidigt job at være H.C. sådan en dag, og den vigtigste titel af alle er at være den gode vært.

KlubBladet tog med golfmanageren på arbejde.

Af Mai Møller Christensen

Det er morgen. Tidlig morgen. Golfmanager i Esbjerg Golfklub, H.C. Warrer, ruller ud over Marbækbanen i en buggy, mens han holder en bunke papirer og et par dannebrogsflag af stof i den ene hånd og styrer bilen med den anden hånd. En strid blæst pisker flagets røde stof op mod hans ansigt, så han hver tredje sekund ikke har det bedste udsyn, men heldigvis går det jo ikke vildt stærkt i sådan en golfbil.

På hul 1 ryger alle papirerne pludselig ud af hånden på ham og blafrer rundt, indtil han får samlet dem op.

- Årh for hulen da. Jeg kunne da også lige have lavet huller i, så de sad fast i et eller andet, ler han.

Det er fredag, det er forsommer, og der er dømt en af årets Company Days i Esbjerg Golfklub. Klokken siger 7.15, og H.C. Warrer har begivet sig ud på banen for at gøre seks af hullerne klar til de særlige konkurrencer, de hver især skal byde på. Ved et af hullerne skal der ligge et målebånd, for her er der præmie til den, der i løbet af dagen rammer tættest på hullet i første slag. Et andet sted ligger der en snor i græsset, for her gælder det om at slå længst, og længden kan så aflæses i forhold til snoren.

En lang og spændende dag for H.C. Warrer har netop taget sin start. Og KlubBladet har fået lov at følge ham gennem dagen for at opleve, hvordan sådan en dag forløbet i en golfmanagers sko.

18

- Godmorgen, Thorvald, hilser H.C. på en af greenkeeperne, der også kommer rullende på en maskine.

- Godmorgen, H.C.!

Selv om H.C.’s kone og børn sov, da han tog afsted ved 6-tiden denne morgen, er han godt klar over, at han møder sine overmænd i greenkeeperne. Allerede klokken 5.30 er de mødt ind denne morgen. For alt skal være trimmet og tjekket, når 100 golfspillere fra i alt 25 virksomheder om lidt parkerer ude på p-pladsen. Hver har de betalt 4500 kroner for at få et hold på fire spillere med på dagen.

Det må og skal blive en god dag.

DEN VIGTIGE SYNLIGHED - Sidste år regnede det voldsomt ved en af vores Company Days. Det blev ved og ved med at sile ned, og selv om vi ikke kan gøre for det, er det bare ikke optimalt sådan en dag. Så jeg må indrømme, at jeg godt nok har kigget vejrudsigten ekstra grundigt hver dag i de sidste otte dage.

Jeg kan bare ikke lade være, smiler han og tilføjer, at dmi. dk og den norske vejrtjeneste yr.no ligger i top-fem blandt favorit-hjemmesider på hans computer.

Vejrudsigten siger heldigvis tørvejr i dag. Men også blæst.

Meget blæst. Den har allerede godt fat i hår og græs og trækroner, den iltre blæst, og H.C. må holde på hat og briller, mens han stikker flaget i jorden på hul 13. Her gælder det om at komme tættest på flaget.

- Tager du billeder af mig sådan her? Det bliver da godt nok et ømt billede, lyder H.C.’s leende stemme i blæsten, mens han bøjer ned i knæ for at trykke flaget ordentligt fast i græsset.

Da han er færdig med runden, parkerer han buggyen og går ind for at hente Dannebrog. Imens forklarer han, hvorfor han ser en stor værdi i selv at komme ud og være synlig på banen. For eksempel når han gør huller klar som i dag.

- Det handler meget om at komme ud og kigge til greenkeeperne. At være synlig som leder og vise, at jeg interesserer mig for deres arbejde. For det gør jeg. Jeg har fuld tillid til, at de klarer opgaven, men ironisk nok er det ofte kontoret, der får roserne for greenkeepernes arbejde, og så skal den ros jo bringes videre, siger H.C. Warrer.

Han bakser voldsomt med Dannebrog, da han skal hejse det op i flagstangen. Hvis de små flag i buggyen drillede ham, så er denne store fane endnu mere løssluppen.

Vinden trækker flagdug og flagline i en stor bue ud fra flagstangen, og der må godt med både kræfter og balancekunst til, før stoffet makker ret.

DRILLERIER OG OVERBLIK Da han endelig kan surre linen fast og gå tilbage mod klubhuset, er dagens første gæster på vej ude fra parkeringspladsen. Klokken er kvart i otte. H.C. tager sig tid til en lille snak med parret, som er på besøg helt fra Sjælland.

- Hvad søren er der sket med dig? spørger H.C. og nikker mod mandens forslåede pande.

- Det er vist det, man kalder asfalt-eksem, siger manden og ler, mens hans kone ryster på hovedet med en blanding af bekymring og overbærenhed.

- Kom med op! Vil I ikke lige have en kop kaffe? Jeg skal lige sætte bordkort på, siger H.C. Få minutter efter står han klar i døren, da gæsterne for alvor begynder at ankomme. Mænd i skotskternede veste og kasketter giver hånd til H.C. og udveksler en morgenfrisk bemærkning. Nogle har endda vovet sig ud i shorts,

på trods af vejrudsigten. Måske har de ignoreret, at menuen står på blæst og tørre baner. En vestkystgolfbane, der viser sit sande ansigt.

- Godmorgen! Godmorgen! Godmorgen!

H.C. får trykket mange hænder. Han får også svaret på en del praktiske ting. Ja, man kan godt låne en trolley, man tager bare én lige derhenne. Ja, dine andre kolleger er kommet. De sidder oppe i restauranten, og de har taget dit scorekort med. For en udeforstående at se på mestrer H.C. et imponerende overblik. Han kan også langt de flestes navne.

- Godmorgen Lars. Hvad satan, har du sneget dig forbi mig? Du plejer da ellers ikke sådan at tage bagdøren, men det klæder dig da, driller H.C., da Lars Johansen fra Q8tanken i Sædding kommer ind.

- Ja, det er vel kun de kønne, der må tage fordøren, siger Lars Johansen.

H.C. trykker den næste i hånden.

- Har du set min fjerde mand? Jeg kan ikke fange ham på telefonen, og det kan lige passe, at han har sovet over sig, siger manden.

19

- Han er deroppe! Jeg har i hvert fald set ham.

- Nå. Dét lyder godt. Tak skal du have.

ONDE GREENS En mand får hjælp til at betale med dankort for lån af en buggy. En kvinde bliver guidet hen, hvor hun kan stille sine ting. Det summer pludselig af mennesker alle vegne i klubben, men efterhånden får de sig centreret omkring morgenmadsbuffeten oppe i restauranten. Der er morgenmad fra klokken 8, og klokken 9.30 går starten, hvor spillerne er fordelt rundt om på hver sit starthul.

Inden da får H.C. alles opmærksomhed i restauranten og får budt officielt velkommen og forklaret dagens regler.

- Jamen, velkommen til jer alle! Her til Esbjerg Golfklub. Jeg havde håbet på, at vi i dag blev over 100, og det sørgede Johan for. Han er nummer 101, og han vil køre rundt på banen og sørge for moralsk backup, siger H.C. og nikker mod manden Johan, der har fået skadet benet og derfor ikke kan spille med.

- Det er med en vis portion både glæde, spænding, bekymring og ærgrelse, at jeg ser frem til en dag som i dag, siger H.C. Warrer og har nu alles fulde opmærksomhed.

Det er som om, alle i forsamlingen tænker: Ærgrelse? Hvad mon han ærgrer sig over? Heldigvis afslører H.C. hurtigt, at hans ærgrelse går på, at han ikke selv kan spille med, og at spændingen og bekymringen går på vejret.

- Med hensyn til banen, så ved jeg ikke, om I så US Open her i weekenden. Der går man efter en ny model, som hedder ”back to basics”, og det er også den model, vi praktiserer herude for tiden. For det har været TØRT. Selv om vi vander for 6-7000 kroner hver nat i de her dage, er vores greens lidt onde for tiden. Bolden ruller altså næsten 11 fod. Og med den blæst, der er i dag, skal I nok få det sjovt, advarer H.C. med et skælmsk smil.

Det lader nu til, at dagens deltagere er ved godt mod, og der mumles heftigt om den kasse øl, men vinder, hvis man er på greenen i sit drive på hul 9.

L.O.C. OG SUSHI PÅ HJEMMEFRONTEN Da klokken passerer 9.30, er klubhuset som blæst.

Virksomhedernes dyst mod hinanden er gået løs. Men der er ikke mulighed for, at H.C. kan sætte sig ned og hvile lidt.

Han skal have overblik over præmierne, som ligger klar på et bord på kontoret, og sammen med Helen får han også styr på et par hvide kuverter med penge, som nogen har stukket ham i hånden. Det er sweepstake-indsatser.

Penge, som et firma kan satse på, at deres eget hold vinder.

- Vi skal da vist snart have et større arkivrum, når vi også skal opbevare cykler og alt muligt, ler Helen Hansen, mens hun henter en ny kuvert i arkivrummet.

20

- Ja, den cykel ryger heldigvis i morgen, siger H.C. med et blik på den flotte racercykel, som er hovedpræmien ved næste dags Pink Cup. Et akut problem er dukket op. Der stinker. Kloaken er begyndt at lugte fra en rist udenfor, og H.C. begriber det ikke, for der har lige været en håndværker for at se på det for nylig. Nu må han selv gribe til handling, og alt godt fra rengøringsrummet bliver fundet frem. Efter nogle skvæt wc-rens, citronsyre og klorin er lugtgenerne dæmpet en hel del, men golfmanageren har en bekymret rynke i panden, mens han står og kigger lidt på risten med en dunk i hver hånd efter indgrebet.

- Det er virkelig noget skidt. Det skal vi bare have stoppet.

Folk skal jo ikke sidde oppe på balkonen og føle sig generet af sådan en lugt, så det skal vi have fundet en løsning på. Også en mere holdbar én end det her, siger H.C. med et smil og kigger på de to rengøringsdunke i sine hænder.

Andre opgaver kalder også. Der skal koordineres med køkkenet om tidspunktet for frokosten. Der skal gøres klar til at tælle point sammen med Helen, når spillerne kommer ind. Sønnen derhjemme skal også lige have et opkald, for H.C.’s kone er til L.O.C.-koncert, så han passer drengene i dag. De er hos hver deres legekammerat i dag, og den ene skal overnatte, mens den anden skal hygge med far, når han kommer hjem.

- Vi skal på sushi-restaurant. Det insisterer han på at prøve.

9 år og så vil man på sushi-restaurant, det forstår jeg ingenting af, konstaterer H.C., mens han går ud for at tage en buggy ud på dagens anden banetur.

Nu skal spillerne derude besøges.

EN ENKELT RISTET - Jeg er nok tilbage om en times tid, når han at sige til Helen på kontoret, men de ved begge to godt, at dét tidsperspektiv sjældent holder stik.

Og ganske rigtigt. Hele to timer går der, før H.C. igen er tilbage på sin pind. Han vælger at køre rundt til samtlige 25 hold, og hvert sted skal han lige høre, om de trænger til forfriskninger, for så har han øl og vand med i buggyen.

Hvert hold skal også lige fortælle, hvordan det går dem i spillet, og hvis der er praktiske spørgsmål eller udfordringer, skal de løses. Det tager 3-5 minutter hvert sted.

- Folk hygger sig derude. De sagde, at vinden selvfølgelig driller lidt, og nogle greens driller, men humøret er højt, siger H.C. til Helen, mens han rækker hende et par kuverter.

- Her er et par mere, der havde meldt sig til sweepstake.

- Super. Dem får vi lige gaflet, siger Helen.

En mand står ude ved skranken og skal bruge hjælp, så ham må H.C. ud til. En anden mand skal venligt have at

vide, at man ikke må ryge ude på balkonen, men manden kan godt tåle lidt gas, så H.C. siger bramfrit: - Pædagogerne skulle komme herud en dag. SÅ kunne de blive uddannet, og manden griner og slukker sin cigaret.

Golfmanageren når også lige at få en enkelt ristet pølse ved dagens pitstop-grill ved klubhuset, inden de første begynder at komme ind ude fra banen. H.C. tager imod både scorekort og dramatiske fortællinger om, hvordan de forskellige huller var. Jubel. Nederlag. Skøre oplevelser derude. Dum rough og god rough og svære greens og ”jern der havde en god dag”. Alt sammen fortalt af glade deltagere med røde kinder og vindblæst hår.

ET PERSONLIGT FARVEL Senere, da alle har spist frokost, tager H.C. ordet for at slutte dagen af med præmieoverækkelse. Dagens spil har været stableford og med reglen ”Sokrates”, som er golfsprogets ord for, at man må se bort fra pointene fra holdkammeraten med den laveste score.

Der lykønskes og pjattes. Lune bemærkninger falder, mens navne bliver råbt op, og H.C. og Helen i fællesskab får overrakt præmierne til dagens vindere og vinderhold.

Virksomheder jubler. Alle klapper. Arne Tinning holder

en spontan tale. Der er godt humør, og mange bliver siddende, også efter at den officielle del er ovre, og barhyggen tager over.

Da de sidste begynder at sive hjemad, er klokken tæt ved 17. H.C. står og giver hånd til alle og siger farvel, ligesom han tidligere på dagen sagde goddag. Som en venlig steward i enden af et fly får han hilst ordentligt af med hver enkelt deltager. Dog med en noget mere personlig afsked, end man får i et fly.

- Tak for i dag. Det var da ikke så skidt med dig i dag, hva’?

- Farvel og tak for i dag. Jeg håber, I har hygget jer?

- Kom godt hjem. Det var dejligt at se jer herude. Jeg håber, jeg ser jer næste år. Der slår i dem, det ved jeg.

Dagen er ovre. Godt og vel 11 timer efter, at H.C. Warrer mødte ind klokken 6.30 den morgen, kan han nu køre hjem. Glad og tilfreds. For han nyder Company Days, selv om han er meget på.

Og nu venter sushi-restauranten så. Den er mindst lige så vigtig.

21

Oplev hyggen, stemningen, atmosfæren...

- og nyd lækker julemad til dejlig musik! * Julefrokosten på kroen begynder kl. 19.00, hvor vi byder velkommen.

Derefter er der tid til

"JULE-TAG-SELV-BORDET"

*

Bent Junker & Co spiller fra velkomsten - og ca. kl. 22.30 spiller musikken op til dansen.

*

Aftenen slutter kl. 01.07.

Ring og reservér allerede nu.

Datoer for julefrokoster: Lørdag d. 22/11 Lørdag d. 29/11 Lørdag d. 6/12 Lørdag d. 13/12 Lørdag d. 20/12

Fredag d. 28/11 Fredag d. 5/12 Fredag d. 12/12 Fredag d. 19/12

*

Husk vore populære julefrokoster for børn og voksne på følgende datoer: Søndag d. 30/11 Søndag d. 14/12

Søndag d. 7/12 Søndag d. 21/12

fra kl. 12.00 til ca. kl. 16.00

*

Overnatninger i forbindelse med disse arrangementer: Dobbeltværelse kr. 700,Enkeltværelse kr. 520,incl. morgenmad

vinen Køb juleorg Kro b på Hov

Holmeåvej 2, 6682 Hovborg - Tlf. 75 39 60 33 - Fax 75 39 60 13 info@hovborg-kro.dk - www.hovborg-kro.dk

Støt ”3literrentvand” og hjælp os med at hjælpe børn i Afrika Sidste år indsamlede vi 130 millioner liter rent drikkevand til Afrika takket være alle, der købte Kildevæld®.

Indsamlingen gjorde det muligt for os at hjælpe tusindvis af børn, som er tvunget til at drikke vand fra floder, vandløb og mudderhuller.

I år vil vi gerne hjælpe endnu flere. Ambitionen er at indsamle 150 millioner liter rent drikkevand. Skal vi nå målet, er din støtte afgørende. Hver gang du køber en Kildevæld®, giver du 3 liter rent vand til indsamlingen. Støt kampagnen på Facebook og spred budskabet til venner og familie, så flere børn i Afrika kan slukke tørsten uden at sætte livet på spil.

I samarbejde med

Gør en forskel på facebook.com/3literrentvand

“Kildevæld®” er et registreret varemærke for Refreshment Products Denmark ApS. Alle rettigheder forbeholdes 2008 Refreshment Products Denmark ApS

Julefrokost

Børn skal ikke drikke vand af mudderhuller, vel?

FAMILIE-SAFARI I SYDAFRIKA

Salg af bolig i Esbjerg området?

RealMæglerne EsBo A/S

Matswani Safari lodge *****, afgang hver tirsdag året rundt, fra Aalborg, Kastrup og Billund, 10 dage/8 nætter Et ophold på Matswani Safari Lodge i Sydafrika er en oplevelse i sig selv. Store Verden har sammensat en særlig pakke indeholdende følgende: l Fly fra Aalborg, Kastrup og Billund til Johannesburg t/r l 7 nætter på det eksklusive Matswani Safari lodge i luksuriøse bungalows med eget bad og toilet, samt aircondition l 1 nat på Holiday Inn i Pretoria l Fuldpension med madoplevelser i særklasse l 4 dage med guidet fotosafari i åben safaribil i Matswani reservatet l Champagne og solnedgang over Sunset Rock l Traditionel afrikansk Champagne-brunch ved Leopard Rock l Guidet vandretur med fokus på den lokale flora og fauna l Cocktail og wildlife briefing l Dansk- og engelsktalende guide på stedet l Guidet rundtur i Pretoria med bl.a. Voortrekker monumentet, Union Building og i Johannesburg, med besøg i Soweto og Apartheid Museum

Claus Callesen - tlf. 40105414 Karsten Lund - tlf. 28602017 Svenne Nielsen - tlf. 23276580 Michael Petersen - tlf. 40296580

Vi tilbyder en gratis salgsvurdering og arbejder efter "solgt eller gratis". Ring til os eller mail til 6700@mailreal.dk

15.990,-

Pris fra kun kr. pr. person ved to pers.

Rekvirer specialbrochure og komplet rejsebeskrivelse.

Telefon 70 10 03 02. www.storeverden.dk

97x141_zebrasafari_4f.indd 1

12/09/14 11

EN GOD BANE AT BLIVE GAMMEL PÅ!

Det nyeste skud på stammen af greenfeeaftaler er Give Golfklub, som vi derfor har sat os for at besøge.

Hvad er det nu for en bane der ude på den jyske hede. En dejlig bane, hverken let at ”brænde af” eller svær at score på. af Ib Voss Efter en sommer med hede og varmebølger, skulle vores valg af dato til at spille og berette om Give Golfklubs bane, vise sig at blive en våd en af slagsen.

Fuldmånen skinnede lystigt ind af vinduet natten før vi skulle afsted og midt på natten lød en heftig torden, der med flittige lyn rullede henover Esbjerg. Regnen piskede ned, så selv min hund pludselig følte sig i sin gode ret til at ligge rystende midt på ”fars mave”.

Nå, når man så alligevel er vågen så skævede jeg lige til DMI’s radar. Ikke noget kønt syn – regn over det meste af Jylland garneret med hundredevis af lynsymboler.

24

Morgenlyset gryede frem og henad syv begyndte mine nattunge øjne at vænne sig til, at nu var det tid til at komme til Give Golfklub. Denne gang, havde fruen fået makkerpladsen, det var jo trods alt midt i hendes ferie denne beretning skulle skrives.

Afsted gik det, opad den gamle Tingvej, forbi Grindsted og to kilometer før Give drejes der fra mod golfklubben.

Første tror man at det må være en fejl både med skiltene og i GPS’en, for pludselig befinder man sig i et nydeligt villakvarter med forholdsvis nye ens rækkehuse, men heldigvis har jeg lært at GPS’en som regel er klogere på det med vejvisning end jeg er, så efter endnu et par sving dukkede en nydelig velfriseret golfklub’s parkeringsplads op. Store smukke løvtræer indrammede drivingrange og klubhus.

Ganske få biler på parkeringspladsen, så her åndede det af fred og jo, ingen spillere der lige havde tid til at gå en runde, men de der var der gik afslappede rundt og hyggede sig. Vejret var skiftende sol og oveskyet, så alt tegnede nu til en dejlig golfdag på heden.

Indenfor i det dejlige klubhus emmede det også af fred og ro, og i sekretariatet sad en storsmillende dame som venligt tog i mod os. Golfbuggyen, som vi altid har til rådighed på disse ture, var kørt frem og efter lidt instruktion

i at dreje nøglen i tændingslåsen, var vi klar til at indtage banen.

Puttinggreen blev prøvet af, den var lidt langsommere end vi er forvent med, med ærlig.

På første tee står man lidt med en fornemmelse af, at man vist, ved at kravle op på en ølkasse, kan overskue hele baneanlægget. Meeen, jeg skulle blive klogere. Da denne tur nu skulle spilles sammen med fruen, så besluttede jeg mig for at spille fra rød sammen med hende, det er vores erfaring, at det nu er hyggeligere, når vi er sammen. Og så er det blevet tid til at rose Give Golfklub, her findes farverne rød, blå, gul og hvid ligesom vi har det på Marbæk, og så tænker de fleste af os automatisk dame, elite dame, herre og elite herre. Det har Give Golfklub gjort op med, man har taget konsekvensen af, at vi ikke i pensionsfasen af vores liv ikke mere slår, som i ungdommens vår.

Teestedernes farvede klodser har nu også fået talbetegnelser, rød havde således betegnelsen 48 hvilket i runde tal betyder at banen fra dette teested er ca. 4800 meter og hvid hed så 60, altså ca. 6000 meter. Ja, ja det er meget godt tænker du sikkert, men hvad har det lige med noget at gøre. Jo, det skal jeg sige dig, her kom det geniale, i den lille let overskuelige baneguide, står så en vejledning i hvordan man vælger teested, der passer til ens handicap.

Super let, smart, og det skal være denne skribents stille håb, at denne ide vil blive fulgt op af mange flere golfklubber, ja faktisk helst alle. Tænk hvilken betydning det vil for for flowet på banen, at vi alle spiller med afstande, vi behersker.

Hullerne er på intet tidspunkt langt væk fra klubhuset, og det var vi glade for, da et stort sigsag lyn flængede udsigten ned af hul 8. I løbet af ca. 10 minutter stod alle der var på banen i klubhuset. Desværre åbnede restaurantren først kl. 13, men hvad gør det, når bare der er mulighed for venlig og høflig selvbetjening, ved drikkevare automaten og automaten med alverdens kaffevarianter og to chokolade ditto.

Efter tre kvarter var det stilnet så meget, af at vi igen kunne begive os afsted og inden vi kom ind var alt vores udstyr igen blevet tørt. Restuarnten var åben og en dejlig dag på en golfbane, der absolut er ikke bare ét besøg men flere værd, blev rundet af med lidt godt til ganen.

Tak til Give Golfklub, der efter eget udsagn har en bane, der er god at blive gammel på. Den er ikke flad som en pandekage, men det er tæt på. Går turen nordpå, så er Give et rigtig godt bud på en god oplevelse.

Nå afsted gik det ud af brede fairways, dogleggede huller og forhindringer der er til at spille udenom, men er man så uheldig at man kommer til at stifte bekendtskab med en af de velplejde bunkers, så er det en god oplevelse, at der faktisk er sand i bunkers, også så meget at man ikke pludselig har slået bunden af bunkeren op. Apropos bunkers, så er en af de ting der springer i øjnene, at greens er dækket fint ind med bunkers, med flere steder høje forkanter der tester din teknik. Fairwaybunkers er virkelig fair, flade i bunden med sider der ikke forhindrer, at du kan komme fremad.

Semirough er mange steder meget bred og absolut ikke svær at slå fra. Roughen derimod er rough af samme type som vi har så rigeligt af på Myrtues bagni. Foreskellen er bare, at her er bredden på denne rough ikke særlig stor, så man finder forholdvis let bolden og tænker man sig om, kommer man også ud men ikke ret langt frem.

På forni mødte vi en enkelt lille sø/dam, det var alt hvad der var af vand. På bagni er et par huller krydret med et par grøfter med dekorative hvide broer henover. Så vand er såmænd ikke Give Golfklubs varemærke, men smukke huller der sine steder smyger sig op ad lidt skov, et lille par tre hul i skoven og huller hvor greens smukt er omkranset af store majestætiske granner, syntes vi var varemærket.

25

PIONÉRÅND I EN TID MED BÅDE PIGTRÅD OG POKALER Efter værnemagtens maltraktering af golfbanen i Måde i starten af 1940’erne fulgte en hjemløs og usikker periode for Esbjerg Golfklub.

Dyrskuepladsen blev klubbens tilholdssted fra 1945, men snart stod det klart, at denne løsning måtte være midlertidig. Midt i al modgangen blev den lille golfklubs viljestyrke og pionérånd dog bare endnu tydeligere, og medlemmerne ofrede alt fra benzin til havemøbler til deres klub. Her følger afsnit 2 i KlubBladets tilbageblik på Esbjerg Golfklubs Historie.

Af Mai Møller Christensen Køer på golfbanen kunne man leve med. Værre var det med tyske soldater.

Stemningen var trykket i Esbjerg Golfklub på klubbens generalforsamlinger i 1943 og 1944. Nu var det lige gået så godt med at anlægge Danmarks tredje golfbane i Måde i 1921, og flere og flere sprang ud i den nye golfdille.

I USA pustede superstjerner som Bobby Jones og Ben Hogan til golf-entusiasmen. Herhjemme var Tove Geertz fra Københavns Golf Klub (og senere Rungsted Golf Klub) med sine utallige sejre et forbillede og med til at lokke flere kvinder ud på golfbanen. Lysten til den hvide bold var i top.

Men så skulle tyskerne komme og forelske sig i lige netop den plet i Måde, hvor Esbjerg Golfklub residerede. Dét var en streg i regningen. ”Gennem hele Foraarssæsonen var der ingen Tilslutning til Klubbens Matcher, hvilket sikkert skyldtes Forholdene i det hele taget – herunder Tyskernes opstilling af ”Batterier

26

på Banen”, fremgår det allerede i 1941 i referatet fra generalforsamlingen. Året efter bemærkes det, at tyskerne nu har bygget nye barakker og opstillet kanoner, og at det er ”umuligt at foretage noget under disse Forhold.”

I 1943 vedtager generalforsamlingen, at baneinspektionen må forhandle med den tyske værnemagt om adgangen til golfbanen. Indtil det er sket – nævner referatet – lyder følgende opfordring til medlemmerne: ”For at undgaa Vanskeligheder med den tyske Værnemagt henstilledes det til Medlemmerne at benytte Golfvej, at paabegynde Spillet fra 2. Tee, ikke at passere mellem Kanonstillingerne og Pigtraadsspærringerne paa vej til 2. Tee, men at gaa langs Grøften.”

Det kan synes ikke så lidt op ad bakke, at de golfglade esbjergensere altså må forcere grøftekanter, spille uden om pigtråd og kanoner og droppe banens første hul, fordi de deler matrikel med en militærbastion. Men en golfklub på vestkysten kan godt klare modvind. Årene, der følger, bliver dér, hvor Esbjerg Golfklub for alvor viser sin vilje til overlevelse og sin stædige pionérånd fuld af opfindsomhed og stor opbakning fra medlemmerne.

FARVEL TIL TYSKE NABOER Allerede sidste i 1930’erne har klubmedlemmerne fået øje på Marbæk Plantage som et sted, der kunne anlægges en golfbane. Så fremsynede er de, og formand P. Jæger vil tage et møde med borgmesteren om det. Noget tyder dog på, at mødet enten ikke finder sted eller er ufrugtbart, for året efter har Esbjerg Golfklub i stedet rettet blikket mod kommunens arealer ved Hjertingvejen.

I 1944 kommer et trekantet område ved Fourfeldt i spil, men der bliver ikke udført den slags anlægsarbejder i disse år, så golfspillerne, der tripper for at komme på nyt græs, må slå koldt vand i blodet og fortsætte med at bruge de enkelte tilgængelige huller i Måde. Da klubhuset samme år bliver ødelagt af de tyske soldater, begynder det for alvor at se sort ud. Det kan virke helt absurd, når man læser i referatet fra 1944, hvor ustoppelige golfspillerne er: ”Banen er gennemgravet af en bred Tankgrav med Minefelter på den ene Side og Pigtraadsspærringer på den anden Side. Det er højest tvivlsomt, om det bliver muligt at benytte 3-4 Huller, men det vil blive forsøgt.”

På samme tid bliver også Københavns Golf Klub, landets ældste golfklub, udsat for værnemagtens indblanding. De får deres klubhus på Eremitagen sprængt i luften af tyske soldater. I Esbjerg er man opmærksom på, hvordan man kan hjælpe københavnerne med at forære eller sælge dem golfudstyr, nu hvor de har mistet deres. Til forskel fra Københavns Golf Klub, der mister alle gamle optegnelser og protokoller under sprængningen, når man i Esbjerg at tømme klubhuset før ødelæggelsen.

Modet stiger i Esbjerg, da det sidst i 1944 viser sig, at der vil blive udbetalt erstatning for både tyskernes nedrivning af klubhuset, okkupering af terrænet og ødelæggelse af manges tasker og golfudstyr i skabene i klubhuset. Vredt har den lille golfklub opgjort sit krav til den tyske værnemagt, og det virker. Klubben får 800 kroner i erstatning ”i Afsavn for vor Gamle Bane” og derudover 2500 kroner for det ødelagte klubhus. Medlemmerne modtager hver især kontantbeløb svarene til de effekter, de har mistet.

INDFLYTNING PÅ DYRSKUEPLADSEN Pengene giver Esbjerg Golfklub, der nu tæller 32 medlemmer, bevægelsesfrihed til at finde et sted, hvor man kan leje et areal, anlægge en bane og bygge et klubhus.

Den bedste mulighed viser sig at være en græseng på Spangsbjerg Møllegårds jorder. Et areal mellem den nuværende Niels Bohrs Vej, Stormgade og naturstien langs Møllebækken, nærmere betegnet der, hvor Esbjergs to universiteter i dag er placeret: Syddansk Universitet Esbjerg og Aalborg Universitet Esbjerg.

Men golfklubben skal dele pladsen med det dyrskue, der har hjemme på grunden, og som skal fortsætte med at

finde sted der. Esbjerg Golfklub, der er vant til græssende køer i Måde, tør dog godt binde an med dyr som naboer, og ambitionerne og optimismen stiger hen over foråret 1945. Halvanden måned før Danmarks befrielse, 22. marts 1945, lyder det i referatet fra generalforsamlingen: ”Vi fik sidste sommer lavet en træningsbane ved Spangsbjerg Mølle, og selv om banen ikke var meget bevendt, kunne medlemmerne dog vedligeholde deres træning. I år har vi sammesteds lejet et betydeligt større areal for en pris af kr. 500., og vi mener at kunne placere 6 huller, således at vi kan få en pæn lille træningsbane. Der skal ofres en del penge, men det har klubben også råd til.”

Det er nye tider på alle måder i 1945. Danmark er frit.

Esbjerg Kommune slipper for at bruge mange ressourcer på at gebærde sig i forhold til besættelsen, men kan tænke mere i udvikling og opbygning igen. Referaterne i Esbjerg Golfklub er stadig håndskrevne i en fin notesbog,

som i dag kan ses på Byhistorisk Arkiv, men hos nogle referenter skrives navneord ikke længere med stort begyndelsesbogstav.

Energien i de tidligere efterkrigsår er stor, og på bare tre år fordobles Esbjerg Golfklubs medlemstal og lander på 64 i 1948.

Navne på dygtige Esbjerg-golfspillere begynder at pryde vandrepokaler og avisnotitser. Nogle af dem, der går igen, er Tandlæge Sloth, Poul Wiberg-Jørgensen, Henry Knudsen, Ib Steen Rasmussen og Oscar Wilhelmsen.

27

TO TABURETTER OG EN STOL MED RYGLÆN I bestyrelsen i 1945 sidder formand P. Jæger, sekretær H. Jæger og kasserer R. Hansen samt bestyrelsesmedlemmerne Johs. Høgbjerg, Fru de Molade og Lærer Thornsberg. Året efter kommer Jens Sloth og H. Prip i bestyrelsen, og året efter J. W. Palludan og Harald Eriksen.

Bestyrelsesmedlemmerne får deres sag for med det nye baneanlæg på dyrskuepladsen. Én gang om året bliver hele arealet omdannet til dyrskue, så her må spillerne se deres bane trampet til ukendelighed af både mennesker og dyr, og året rundt står der en række dyrskuebåse ved hul 6. Hullet må derfor spilles som dog-leg.

Man bruger 200 kroner på at opføre et hus, hvor medlemmerne kan opbevare køller og andet udstyr, og desuden et skur til haveredskaber og maskiner. Slåmaskinerne har et af medlemmerne, Hr. Frikke, sørget for en gratis reparation af. I det hele taget summer tiden af kollektiv tankegang og alles bidrag til at få golfklubben til at fungere. Under besættelsen har alle, der kunne, skaffet benzin fra deres opklodsede biler til brug for Esbjerg Golfklubs havemaskiner.

Der arrangeres adskillige pengeindsamlinger, blandt andet under generalforsamlingerne, for klubbens regnskab giver underskud sidste i 1940’erne, ligesom der ringes rundt til ”dem der ikke gav noget til klubben sidste år”.

Det ligger i ånden at hjælpe til, at bidrage. På et tidspunkt stiller direktør Chr. Christensen et parti gulvfliser til rådighed for klubben, og en grosserer Jensen skænker et askebæger. Klubbens samlede inventar består omkring år 1946 af to taburetter og en enkelt stol med ryglæn, og i et af referaterne efterlyses det, om nogen mon har havemøbler stående, man vil forære klubben.

Det er også klubmedlemmerne selv, der står for at passe banen og dens seks primitive huller. Bestyrelsesmedlem Prip er udnævnt til baneinspektør og har derfor ansvaret for alt fra oprydning af sten og affald til at anlægge startsteder og stå for at holde sandet i bunkers pænt og rent.

Han får dog hjælp af de andre. I 1947 nævnes for første gang begrebet ”greenkeeper”. Man taler om, at det måske kunne være en idé for Prip at få en sådan greenkeeper til hjælp. Emnet er oppe at vende igen i 1948, hvor baneinspektøren pålægges at ”finde en mand, der til en rimelig betaling kan påtage sig den daglige pasning af banen – især klipning af greens og tromling af fairways.”

PROPAGANDA PÅ PLAKATEN Drømmen om en velholdt kvalitetsbane, og en bane med ni huller i stedet for stadig kun seks, retter sig sandsynligvis især mod fremtiden og en helt ny bane. Residensen på dyrskuepladsen er og bliver en upraktisk og i længden uholdbar affære. På generalforsamlingen 9. april 1948 nævner formanden i sin beretning, at ”dyrskuet havde medført en del ubehageligheder og griseri.”

Der tænkes i PR-tiltag og synlighed. Ordet ”propaganda” begynder at dukke op. Man beslutter at invitere borgme-

28

steren, kommunaldirektøren og eventuelt andre interesserede fra byrådet ud til en forevisning af banen og spillet.

I den forbindelse skal banen naturligvis stråle og funkle, så ud over en ansigtsløftning af selve teester, fairways og greens, bliver der også valgt folk til at rengøre parkeringspladsen ved klubhuset, og Fru de Molade lover at tage sig af klubhuset, så det fremtræder pænt og ordentligt.

Tiden er også pokalernes tid. Enhver storborger med respekt for sig selv skænker i disse år en pokal, og det kan næsten se ud som om, at den lille klub har flere pokaler end medlemmer en overgang. For eksempel donerer Harald Prip i 1944 klubben et sølvfad, som skal være en vandrepræmie ved hulspilsmatcher, ligesom der er en Esbjerg Pokal og en jubilæumspokal. Og senere sætter direktør P. Brinch en ”Gjesing-pokal” i spil, tandlæge Sloth bidrager med en pokal for spillere over 39 år, man indstifter ”Skovridder Frederiksens Pokal”, og konsulinde Melsing skænker efter sin mands død ”Konsul Melsings Mindepokal”, som er åben for herrer med et handicap på max 28 og damer med et handicap på max 40.

LIGE VED OG NÆSTEN Igen i 1948 har Esbjerg Golfklub et PR-stunt på bedding, denne gang hvor også pressen inviteres, og hvor det er håbet at hverve nye medlemmer. Sideløbende er bestyrelsen i dialog med kommunen om at få forbedret forholdene. Man ønsker sig en god ni-hullers bane på terrænet ved Spangsbjerg. Altså stort set der, hvor Esbjerg Golfklub i forvejen har til huse.

Det hele starter positivt. Borgmester Højer-Nielsen og stadsdirektør Borchorst beder klubben komme med planer og overslag over ”en virkelig 9-hullers bane”, som der så sigende står i referatet, og dertil indretning af klubhus. ”Man stillede os en kontrakt på et længere åremål i udsigt”, lyder det begejstret i referatet, og Esbjerg Golfklub kontaktede omgående Aalborg Golfklubs engelske træner, Wally Marks, for at han kunne komme og give gode råd om en god golfbane. ”Desværre gik det sådan, at Mr. Marks døde den første dag, han var i Esbjerg”, fortsætter referatet. Altså måtte Esbjerg Golfklub selv stå for skitserne: ”Et udvalg bestående af Kier, Vedel-Pedersen og Wilhelmsen udarbejdede planerne, som var færdige til november og blev indsendt. Efter et møde med magistraten i sidste måned så det desværre ud til, at kommunen ikke ville sætte penge i en golfbane derude, så længe der skal tages hensyn til dyrskuet og eventuelle udvidelser af dyrskuets faste bygninger, ridebanen m.m.”

Slaget var tabt. Dyrskuet havde vundet. Det var en nedslående besked, men de slukørede golfspillere var vant til udfordringer, så snart kom de op på hesten igen. Eller rettere – væk fra hesten, for nu skulle der bogstaveligt talt tænkes i helt nye baner.

Golfbaner i Nørreskoven, for eksempel. Hvorfor ikke? I dag forekommer tanken helt umulig, men tiden sidst i 40’erne var tiden en anden. Og ivrige var de, de esbjergensiske golfere.

Spangsbjerg Mølle Spangsbjerg Mølle og dens ejere har op gennem tiden spillet en stor rolle for lokalsamfundet. I landet som helhed har møllerne haft en afgørende funktion i industrialiseringen af landbrug og håndværk.

Spangsbjerg Vandmølle Der er omtalt vandmøller her på egnen siden 1400-tallet, nemlig i Spangsbjerg (omtalt første gang1427), Guldager (1433), Kokspang(1446) og Sønderris (første halvdel af 16. århundrede).

Spangsbjerg Mølle blev nedlagt1936, og møllesøen blev udtørret, engarealet afvandet. Møllesøen er i de senere år blevet genetableret. Møllehusets ruin er fjernet, og på stedet er der rejst en bolig afdeling med navnet ”Spangsbjerg Møllegård”.

Mølleren har været kongelig privilegeret. Ifølge bevillingsbrevet kunne bevillingen ikke fratages ham, så længe han ikke nægtede at male for bønderne. Hans betaling for at male var en toldkop fuld. Dette svarede til 1/18 af det malede korn. Møllen brændte 1834 og blev opbygget i mere tidssvarende skikkelse. Møllesøen var på det tidspunkt godt 18.000 m2.

Toldkornet anvendtes til studefedning i det tilhørende landbrug. Studene gav gødning, som forøgede det dyrkede areal. Der afgik en vogn til Varde én til to gange om ugen indtil Esbjerg fik betydning. Da afsendte man to gange om dagen en fuldt belæsset vogn til byen. Før Esbjerg Valsemølle kom, forsynede Møller Hansen omtrent hele Esbjergs befolkning med brødkorn.

29

ESBJERG GOLFKLUB HAR FÅET SIN EGEN DYNAMIT-HARRY

Efter at have huset grankogler og jord frem for krudt i omkring 12 år, har Esbjerg Golfklubs salutkanon gjort sit comeback. Tidligt pinsemorgen genlød braget ud over Marbækbanen, for gunstart’en havde igen fået knald på, og manden bag lunten og ladningen er intet mindre end ammunitionsrydderen Jan Kroggaard, der kan lave bomber ud af æggeure og lure afghanernes sprængladninger af.

Af Mai Møller Christensen Det hele skete på den obligatoriske rundvisning. Jan Kroggaard var nyt medlem i Esbjerg Golfklub og skulle til at have sit bagmærke sammen med resten af sit begynderhold. Det var forår 2014, og begynderholdet gik rundt og så området an, mens Ib Voss fortalte. De gjorde holdt foran den lille kanon foran klubhuset, og Ib fortalte om kanonen og sluttede af med ”... men den må vi ikke skyde med, for vi har ikke tilladelse til at affyre kanoner.”

Der gik tre sekunder.

30

”Men det må jeg da”, lød så Jan Kroggaards stemme fra gruppen.

De gik videre.

- Og mens vi gik, kom Ib hen og spurgte mig ”Må du dét?”.

Så snakkede vi lidt videre. Klubben har jo en række turneringer, som starter med gunstart, som de kalder det, men der havde ikke lydt noget skud helt siden 2002. Og ja, jeg må da godt affyre sådan en kanon, siger Jan Kroggaard og smiler skævt og underspillet.

For at fyre en lille salutkanon af må siges at være barnemad for en mand, der er militæruddannet inden for sprængstof. Jan Kroggaard har bogstaveligt talt levet et liv med krudt og kugler. Som uddannet ammunitionsrydder, som værkstedsleder på Danmarks missioner i Kosovo og Afghanistan, som censor på bombekurser, og som manden, der forsøgssprængte 950 typer raketter oven på Seest-ulykken.

Salutkanonen er dog ikke bare barnemad, men også en herlig lækkerbisken for Jan Kroggaard: - Det er da sjovt, sådan efter ens pension, at få lov at skyde igen, siger han – med glimt i de øjne, der har set flere eksplosioner, flammer og røgsøjler end de fleste mennesker.

SORT KRUDT PÅ SILKEPAPIR Mens Jan Kroggaard altså endnu var grøn som golfspiller, røg han derimod lige ind på en plads som mere end erfaren ”hus-kanonær”, og pinsemorgen klokken 6 – kun

få dage efter snakken under rundvisningen – satte Jan Kroggaard ild til lunten for første gang.

stoffer, krudt og ammunition de sidste mange år, siger han.

- Det var en formiddagsturnering, og alle var ude på hullerne på Marbækbanen. Godt og vel 70 personer. Det kunne de godt høre ude på selv de fjerneste huller. Der var ingen problemer dér, ler Jan Kroggaard.

Det var Jan Kroggaard, der oven på Seest-ulykken i november 2004 fik til opgave sammen med en inspektør fra Sikkerhedsstyrelsen at teste alt, hvad der var godkendt af ammunition og fyrværkeri i Danmark. Et helt år brugte han på at affyre og rapportere i alt cirka 950 rakettyper.

Da han var blevet bedt af klubben om at genoplive traditionen med ægte kanonsalut ved gunstart, var han kørt ud på sit gamle arbejde og havde hentet noget renseværktøj.

Og noget krudt, luntesnor og silkepapir.

FØRST SKULLE DEN GAMLE KANON RENSES. - Der var jo grankogler og jord og alt muligt i den. Et godt stykke ned i løbet var den stoppet til med alverdens ting.

Løbet cirka samme diameter som det på et jagtgevær, så jeg brugte et rensesæt til jagtgevær plus et bor til at få boret hul i de der grankogler. Så borede jeg også luft til fænghullet, som er der, hvor man tænder, siger Jan Kroggaard.

Kanonen blev renset og fin, og hvad der måtte være tilbage af rester, forsvinder helt automatisk efter de første par gange, en kanon bliver skudt af. Herefter gik Jan Kroggaard i gang med at lave ladningen.

- Jeg laver altid selv mine lunter og ladninger. Lunten klippede jeg ud af en stor rulle luntesnor, som var i overskud fra mit tidligere arbejde. Ladningen laver jeg ved at lægge sort krudt på et stykke silkepapir, kaldet linsepapir, som jeg folder sammen til en lille kugle. Krudtet har jeg fra nogle gamle kasserede kanonslag, og så bruger jeg sådan en fin vægt, der kan måle helt ned til 0,01 gram, fortæller Jan Kroggaard.

Han målte først fire gram af og prøvede med dét. Så seks gram. Så otte gram. Og så ti gram.

- Jeg fandt frem til, at otte gram er det, der passer bedst til denne salutkanon, siger Jan Kroggaard, der nu er blevet fast indslag ved Esbjerg Golfklubs gunstart’er fremover.

- Jeg har simpelthen fået en liste over de næste mange turneringer, hvor man gerne vil starte med en kanonsalut, siger Jan Kroggaard.

TESTEDE EFTER SEEST-ULYKKEN Han har en spændende karriere i militæret bag sig. I 1974 startede eventyret, da Jan Kroggaard blev soldat, dernæst sergent, og hvor han via sin uddannelse som elektromekaniker endte som leder af forskellige værksteder. Han var blandt andet i en lang årrække leder af forsøgsværkstedet i Varde, og da de også skulle lave forsøgssprængninger, fik Jan Kroggaard en uddannelse til ammunitionsrydder oveni.

- Så jeg har sådan set ikke rodet med andet end spræng-

- Jeg brændte i alt 38 containere med fyrværkeri af det år.

Vi fyldte 1 eller 2 tons fyrværkeri i en tyve-fods-container på det militære område ude på Kallesmærsk Hede, og så tændte jeg ild i den via et luntesystem. Det skulle svare til, hvis en person smed en cigaret ind. Så brændte vi dem simpelthen af, forklarer Jan Kroggaard.

Det blev iagttaget og skrevet ned, hvordan containerne reagerede på eksplosionerne. Konklusionen var, at det især var de store raketter, der fik containerne til at eksplodere.

Der blev derefter, på Vejers Strand, lavet test af hele papkasser med op til 96 raketter i. Der blev sat lunte på én raket i en papkasse, som så blev tapet sammen igen. Der var rigtig mange af kasserne med 96 raketter i, som eksploderede på én gang. Og så voldsomt, at der intet var tilbage af hverken store træpinde eller papkasser.

Enden blev, at ikke færre end 550 ud af de 950 rakettyper skulle kasseres. En afgørelse, der betød et tab på omkring 52 millioner kroner for de importører, der havde raketter liggende på lager rundt omkring. Importørerne var en overgang på vej til at lægge sag an omkring afgørelsen.

Men det ville i sig selv være svært at opdrive en dommer, der ville tage en sag, som kunne koste menneskeliv.

- Det var spændende at teste fyrværkeriet, og der kom jo alle mulige firmaer med forskellige typer containere.

Nogle med sprinklersystemer i, andre med sensorsystemer i, og nogle med gitter i bund og loft, som vi også skulle lave forsøg med. Men lad mig sige det sådan: Jeg gad IKKE fyre ret mange raketter af nytårsaften dét år, ler Jan Kroggaard.

DJÆVELSKE ”PRESSURE PLAIDS” I dag er han glad for, at de mange tests var med til at skabe en revolution inden for håndteringen af fyrværkeri i Danmark. Med ét blev man opmærksom på, hvordan en 40 meter lang disk med fyrværkeri i et større varehus kunne rydde hele matriklen på et splitsekund. Nu drømmer Jan Kroggaard bare om, at der kunne blive sat lige så hårdt ind over for det salg af ulovligt fyrværkeri, der finder sted foran nogle tekniske skoler. Med bagsmækken oppe på en kassevogn fyldt med fyrværkeri skal der bare en lille gnist fra en cigaret til, at mange unge mennesker kan ryge i luften.

- Sort krudt er noget farligt stads. Jeg vil ti gange hellere arbejde med sprængstoffer. Sprængstoffer ved man, hvad er, siger Jan Kroggaard.

31

Han tænker tilbage på sin tid i forsvaret. På missionerne og de sprængstoffer, de mødte dér. I 1992 var han med på det første hold i Kroatien. I 1993-94 var han i BosnienSarajevo. I 1999-2000 i Kosovo. I 2008 i Afghanistan. Og i 2010 i Kosovo igen. Hver gang som værkstedsleder, hvor han skulle reparere både våben, elektronik og køretøjer og være med til at gennemskue og uskadeliggøre fjendens skjulte sprængstoffer.

- I Afghanistan hjalp jeg for eksempel med at lave handlebaner, hvor vi gik igennem områderne med minesøgere og alt det sjov. Man kunne godt se, at afghanerne havde lært noget af iranerne. Der havde været instruktører ovre og lære dem at sætte vejsidebomber op, og så bruger afghanerne også meget de såkaldte ”pressure plaids”, hvor man lægger to stykker metal med et eller andet imellem, som isolerer dem. Når man så jokker på dem, er der kontakt, og så ligger der en bombe ved siden af, som detonerer. De kan også være forbundet til otte-ti gamle granater eller hjemmelavede sprængstoffer, som sprænger bagved og rammer hele gruppen. Det er noget djævelskab, kommer det fra Jan Kroggaard.

- Vi vidste, at de brugte pressure plaids og også fjernstyrede bomber, som kunne aktiveres med mobiltelefoner, portåbnere og så videre. Så vi havde sådan noget radioudstyr på, som lagde en boble uden om os, når vi gik eller kørte. Så stoppede det signalerne.

EN BOMBE I KAFFEKANDEN På langt fredeligere måde lærte Jan Kroggaard sine kursister selv at lave bomber, da han i en årrække var underviser og censor på et kursus i bombebygning. Her lærer soldater og politifolk, hvordan en bombe er bygget op, så de kan aflæse og vurdere en bombe. På otte dage bliver der bygget alverdens forskellige slags bomber, som kan være bygget ind i alt fra attachémapper til kaffekanders kolber, og som detoneres via alt fra æggeure, mobiltelefoner til kviksølvskontakter.

- Det er meget sjovt at se. Når folk starter den første dag, og man fortæller dem om de forskellige komponenter, er de meget forsigtige, men så bliver de i løbet af ugen meget mere maniske. Og det sjove er, at ikke to kursister bygger bomber på samme måde. Det er derfor, man tit kan genkende en bombemager, der slår til for anden gang. Det er rigtigt, når man siger, at en bombemand har sit eget ”fingeraftryk”, siger Jan Kroggaard.

I efteråret 2013 fyldte han 60 år, og dermed udløb hans kontrakt med militæret. På nær en markant høreskade, hvor hans ene øres hørelse er nedsat med 65 dB og det andet øre med 45 dB – og han derfor bruger høreapparat – er Jan Kroggaard dog frisk og rask og fuld af mod på at lade golfslagene være de nye ”knald” i hans liv.

Hos Høgholm A/S bygger vi på traditioner,

tillid og visioner…

Vi har mange specialister og dygtige medarbejdere inden for alle områder af el-arbejde. F.eks.  Bolig og sommerhusbyggeri  Installationer og processtyringer til industri  EDB og data - fejlfinding, test og certificering  Svagstrømsinstallationer  Teleinstallationer og intern kommunikation  Projektering, beregninger og tekniske løsninger

Og han er ret godt tilfreds med, at der også stadig er en kanon i hans liv.

HØGHOLM A/S aut. el-installatør Dornen 4 · Tarp · 6715 Esbjerg N · Tlf. 75 16 77 55 · www.hogholm.dk

COOLTEC HAR BEVARET DET KOLDE OVERBLIK I KØLEBRANCHEN I 30 ÅR Vi er også specialister i varmepumper. Der kan

være rigtig mange penge at spare ved at anvende varmepumper til opvarmning af bolig og kontorer.

Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om hvad vi kan gøre for dig.

V/ Raider Madsen Stærevej 9, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 18 08 88 Fax 75 18 08 02 Email: post@cooltec.dk

DET SKULLE VÆRE SÅ SKIDT FØR DET IGEN BLEV GODT

Sæson 2014 skulle blive året hvor alle medlemmer og gæster fik den helt store golfoplevelse på vore baner.

Flere år var gået forud med hærgede fairways og greens af skimmelsvamp og stankelbensangreb.

Af Ib Voss efter samtale med Morten Terkelsen og H.C. Warrer

34

Når vi nu tænker tilbage på sæson 2014, er det ikke uden en smule vemod, men også med en forsigtig optimistisk tro på at vore greenkeepere er på det rette spor, for at gøre begge baner til baner man snakker om i golf Danmark.

I den netop afsluttede sæson skortede det ikke på roser fra vore gæster. Den varme tørre sommer til trods, stod begge baner i de smukkeste grønne nuancer og ikke mindst klubbens stolthed Marbækbanen stod med greens der løb mere end 10 på grønne greens. Ja det er værd at bemærke, at vore greens var grønne af græs, og at de der til trods, var yderst glatte. Her blev ikke sandet og tromlet for at opnå så fine resultater, men i stedet var det frugten af flere års gedingt håndværk.

Marbæk er blevet en flot kvalitetsbane med grønne fairways, men har vi haft råd til det?

I forhold til budgettet er svaret, ja det har vi haft råd til.

Men set i lyset af foregående år, har vi brugt mere vand i år af naturlige årsager og det kan selvfølgelig ses på forbruget og udgiften hermed, men det har vel været prisen værd.

BUNKERS MANGLER SAND! Det er ikke rigtigt, siger Chefgreenkeeper Morten Terkelsen, man kører med jævne mellemrum sand ud i bunkers, men selvfølgelig vil der kunne forekomme tider hvor der er mindre sand end på andre tider. Der skal være 5 centimeter sand i bunden af vore bunkers og er der mindre kørers der altså sand ud.

Sand i bunkers er kun en af flere problemstillinger ved bunkers. På Marbækbanen er nogle bunkers placeret forkert, set i forhold til dagens standarder for slaglængder og andre steder er forkanten af bunkers vokset temmelig meget gennem årene. Det er der, det manglende sand i bunkers er blevet af. Ikke meget på et enkelt slag men med tusindvis af slag bliver det til ordentlig bunke. Eksempelvis på hul 2. På gamle billeder af hullet set fra teestederne, kan man se green, hvor man i dag kun ser greenen pletvis.

Den skjules delvist at de høje bunkerkanter.

Når man skal renovere bunkers, så kunne man forestille sig mange forskellige løsninger, men over dem alle kommer økonomien ind, ikke bare det det koster at renovere bunkeren, men nok så meget den økonomi der efterfølgende skal bruges til at vedligeholde bunkers. I dag kan vi de fleste steder sende en rivemaskine ned i bunkers, men laver vi alt for fancy bunkers mister vi måske den mulighed, med efterfølgende merforbrug af mandetimer med en rive i hånden.

En anden problemstilling omkring bunkers er kanterne.

På begge vore baner har vi bunkers som passer utrolig godt ind i det omliggende landskab. De kunne se ud som om det er den barske vestenvind der har fået slået hul på græsset og med tiden har lavet store ar i alt det grønne – eller er det skovens dyr, græssende får eller noget helt tredje der har gravet læhuller for vinden. Vore bunkers er altså ikke store amerikanske bunkers, som fyldt med vand kan give plads til en mindre regatta eller skotske potbunkers, der mest af alt ligner efterladenskaber fra en tørveproduktion, stablet flot i snorlige rækker med kanter der er hullet på greenen værdig. Naturlighed er kendetegnet for vore bunkers, men trods det så er det hele tiden nødvendigt, løbende at vedligeholde naturligheden.

Kanterne skal skæres når der tilstrækkeligt mange gange er slået til bolde der ligger tæt på forkanten. Forkanten bliver udhulet og så kommer skærekniven frem.

ER BUNKER PLACERET RIGTIGT Det har banearkitekt Philip Spogárd set på i sin visionsplansforslag. Uden at gå ind i detaljer om visonsplanen her, så er det korte svar, nej de ligger forkert i dag, eller også er teestederne placeret for langt fremme set i forhold til dagens slaglængder. En problemstilling der ikke bare sådan lige løses med en lille hurtig beslutning om at vi bare gør sådan eller sådan, her skal der virkelig mange faktorer med i spillet og derfor er en visionsplan noget man laver for fremtiden, det vil sige en plan vore de fremtidige greenkeepere og økonomifolk kan læse køreplanen.

Nu er der nok en eller anden, der vil spørge, hvordan klubbens medlemmer får indflydelse på visionsplanen. Det er

35

derfor på sin plads lige at ridse op, hvordan det kommer til at foregå. I oktober i år mødes baneudvalget for at gennemgå Philip Spogárds visionsplan fra side 1 til færdig.

Derefter kommer økonomi og bestyrelse ind over og endelig går ønskerne så tilbage til arkitekten, som efterfølgende laver en masterplan.

er nye græsfrø. Det skal gøres med jævne mellemrum og jo dårligere greens har det, jo oftere og derfor kunne vi nøjes med at blive generet af dette nødvendige arbejde to gange i år.

Masterplanen vil så blive præsenteret på en klubaften, hvor alle medlemmer bliver indbudt og planen gennemgået og kommenteret. Medlemmerne vil denne aften få mulighed for at ytre sig med både spørgsmål og gode idéer, som baneudvalget derefter kan tage med i sine overvejelser inden det hele går i gang.

Heller ikke teestederne går upåagtet forbi baneudvalgets og greenkeepernes skarpe åsyn. Enkelte steder er der store hunredårige graner der efterhånden sender sine kæmperødder ind på teestederne, så disse nogle steder er ved at blive lidt for meget bulet. Teestederne på vore baner er ikke store kvadratiske boldbaner, men praktisk afrundede af hensyn til klipningen. Men da vi har baner med stort pres på, går det selvfølgelig også ud over teestederne og derfor flyttes teesteds afmærkningen også engang i mellem lidt rigelig langt tilbage. Det kan selvfølgelig synes irriterende, men alternativet vil nok være mere irriterende, at vi står på den bare jord på teestederne.

NATURENS EGET LUGE SYSTEM Ud over utrolig flotte greens i den forløbne sæson, så har vi også haft fairways, der har stået flotte med et tæt græstæppe og skarpe kanter. Men sådan er det ikke blevet af sig selv og en flittig plæneklipper. Der skal meget mere til.

Nu er tiden kommet til at der skal skæres, prikkes, klippes og eftersås.

Eftersås? Jamen fairways står jo så flotte, så hvorfor skal vi så bruge dyre græsfrø, der er jo masser af dejligt grønt græs derude. Den korte forklaring på det spørgsmål er, at der skal tilføres kulturgræs hvert år til fairways, idet disse græstyper ikke kan sætte frø før de er cirka 40 centimeter høje og det vil vi jo nok betakke os for at have på fairway.

Hvis vi ikke gjorde noget ville krybende græstyper tage over og da disse netop er krybende vil de ikke kunne bære bolden oppe til et godt slag. Man kan altså sige, at vi tilfører den græs vi ønsker på fairway og på den måde luger naturen så selv ud i de uønskede græstyper. Men det er en evig kamp. Naturen ligger på lur og venter kun på at overtage, hvis vi giver op. Det gør vi ikke, selv om det koster os omkring hundrede tusind kroner hvert år blot for at efterså fairways.

Tilbage er så at håbe at vi får vintere der ikke ødelægger det gode forarbejde. Det var det der skete for et par år siden, en lang og hård vinter med sneskimmel. I 2012 et efterår med angreb af stankelben, som fik nogle huller til at se ud som en fiskerihavns kaj, hvor mågerne holdt festmåltid. For i den slags tilfælde er vi næsten magtesløse.

NU ØDELÆGGER I GREENS IGEN Der vel ikke en golfspiller der ikke har prøvet at blive irriteret over at nu skal de (greenkeeperne) altså igen til at ødelægge greens, nu var de lige så flotte, hurtige og man har efterhånden vænnet sig til, at man bare skal kigge på bolden, så løber den langt forbi hullet.

For også her at gøre en lang faglig forklaring kort, svarer denne ”rengøring” til, når vi selv derhjemme trænger til at få rengjort og måske endda slebet vore trægulve. På greens består rengøringen i, at man hver gang fjerner en lille smule af greenen og putter nyt vækstmateriale ned i hullerne sammen med den nye ”lak”, som i dette tilfælde

36

TEESTEDER

VINTERBANER Når dette blad udkommer er vinteren ubønhørligt rykket mærkbart tættere på. Som golfspiller har man to ønsker – En hvid jul og en god golfbane at overvintre på. Det kan man godt få – en tur til Norge eller Østrig skulle med rimelig garanti kunne klare den hvide jul og en tur med longstay under varmere himmelstrøg skulle ligeledes med rimelig garanti kunne klare den gode grønne golfbane.

Men bliver vi hjemme, så må vi nok se i øjnene, at den danske natur i vinterhalvåret ikke er den bedste til gode golfrunder. Måtterne skal frem, generel lejeforbedring, ingen handicap regulering. Vinterstøvler med spikes, lune trøjer og lange underbukser, det hele pakket godt og grundigt ind i en vandtæt yderbeklædning og endelige en god strikket hue, der når godt ned over ørene og ikke at forglemme, vinterhandsker for at beskytte de følsomme fingre, der skal holde om det iskolde grib. Således formummet til ukendelighed er vi så klar til den gode golfrunde. Skuffelsen er til at føle på, når man så kommer ud i klubben og erfarer at banerne er lukket på grund af frost eller hvad det nu måtte være.

Jo, men lad os huske, at banerne kun er lukket for at give os maksimale oplevelser, når det i foråret igen bliver golfvejr og vi igen ligner golfspillere, når vi går ud.

Vi skal altså være forberedt på at Marbækbanen, der er den sarteste af de to baner, bliver permanent lukket i en periode i den kommende vinter og at myrtue bliver lukket ved frost. Selvfølgelig en stærk indsnævring i vores frie valg af bane, men et nødvendigt tiltag hver vinter, nu og i fremtiden. Vi har ganske enkelt ikke de midler til rådighed, som man havde tidligere, så brug energien på en hyggesnak med hinanden, og hold jer orienteret på hjemmesiden om banestatus.

DET SKULLE VÆRE SÅ SKIDT FØR DET IGEN BLEV GODT

37

NYT UDVALG SKAL FÅ ESBJERG GOLFKLUB PÅ ALLES HJERNER Uanset om man er feriesøgende eller golfspiller og mødt op på ferie- og golfmessen i Herning for at kigge på et nyt feriemål eller nyt golfudstyr, eller man er en børnefamilie på tur til Myrtuegård på Marbækdagen, sker der det samme: Man møder Esbjerg Golfklub. Et nyt udvalg, Markedsføringsudvalget, skal skaffe flere medlemmer og skabe større kendskab til klubben.

Af Mai Møller Christensen For en klub af Esbjerg Golfklubs størrelse og med så markante fortrin inden for naturidyl og banekvalitet, som det er tilfældet, kan det virke pudsigt, at klubben ikke har haft et egentligt markedsføringsudvalg til at få hele herligheden eksponeret og forklaret til de endnu ikke indviede.

Før nu. For i år har klubbens helt nye markedsføringsudvalg set dagens lys, og de er allerede godt i gang med at sætte klubben fast på by- og landkortet. For ikke at

38

tale om ”Europa-kortet”, for golfklubbens unikke placering i Vadehavet må kunne generere golfere fra både Nordtyskland og Holland, er det tanken.

Markedsføringsudvalget består af repræsentanter fra Esbjerg Golfklubs forskellige organer: Golfmanager HC Warrer, kasserer i bestyrelsen, Sten Møberg Kristensen, Ben Tinning og Johannes Eriksen fra proshoppen, restauratør Jan Ravnsbæk Holm Nielsen fra Restaurant JC, chefgreenkeeper Morten Terkelsen og golfklubbens næstformand, Per Fisker. Sidstnævnte er formand for udvalget.

- Det er oplagt at have et markedsføringsudvalg, for der er helt klart områder, hvor EGK kan komme langt mere ud og gøre opmærksom på sig selv. Samtidig er det i sig selv frugtbart, at klubben har et forum, hvor man mødes på tværs. Hvor der er et samarbejde mellem husets faste folk, lige fra restauranten til greenkeeperstaben, om at sætte projekter i søen. Tidligere lå markedsføringen kun hos golfmanageren, men så opstod tanken ”Hvorfor ikke arbejde sammen om det her som en helhed?”, siger Per Fisker.

Siden udvalgets tilblivelse i marts i år, har der allerede været godt gang i aktiviteterne. 24. april holdt klubben et åbent hus, som fik navnet ”familiegolfdag”, og som resulterede i 10 nye golfere i klubben, heraf fire unge. 25. maj deltog Esbjerg Golfklub for første gang i Marbækdagen,

som er en aktivitetsspækket dag med Myrtuegård som omdrejningspunkt, og som trækker især mange børnefamilier ud i det grønne. Og få dage efter, den 1. juni, blev der i samarbejde med DGI og virksomheden Hyundai afholdt en familiedag.

FOR LANGT PÅ CYKEL På nær familiedagen, som kun nåede op på cirka 30 fremmødte – sikkert på grund af konkurrencen fra Vestkystløbet – var der flotte besøgstal ved arrangementerne. Og evnen til både selv at lukke dørene op og til at koble sig på andre lokale arrangementer er netop et af udviklingspunkterne hos Markedsføringsudvalget. Esbjerg Festuge og midtbyens Late Night-arrangementer er diskuteret som de næste steder, Esbjerg Golfklub måske skulle prøve at være synlig.

- Med i vores overvejelser er det også, at vi gerne vil have det ry, at vi er til for alle. Både for den brede skare af helt almindelige fritidsgolfspillere, for elitegolfspillerne, for unge og ældre – og for hele familien. Det med at dyrke golf som familie er en mulighed, der godt kan slås mere på tromme for, så det prøver vi. For eksempel har vi udvidet det traditionelle DGU-begreb ”Golfens Dag” til at blive til ”Familiens Dag”, siger Per Fisker.

- På samme måde havde vi fokus på de forskellige aldersgrupper, da vi deltog i Marbækdagen i år. Vi fik øje på arrangementet og tænkte ”Jamen, hov, hvorfor stiller vi ikke op på Marbækdagen?” Så kom vi med, og vi fik arrangeret en indspilsbane og puttingbane ude ved Marbækgård, og der viste sig at være en stor søgning derude. Vi fik et kæmpebesøg, og dét er en måde at markedsføre os anderledes på. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at folk fra dagen efterfølgende begynder at spille i Esbjerg Golfklub, men det prøver vi da på at få dem til, siger Per Fisker.

- I det hele taget har klubben en udfordring, når det kommer til alder. Nu skal jeg selvfølgelig passe på med at sige, at sådan nogle som jeg selv er et problem, men det er jo præcis dér, humlen er. Klubbens ældre medlemmer er guld værd, for uden dem var der ingen golfklub, men vi vil også gerne have lidt flere yngre med. Det er bare kompliceret at finde en model for dét, for vi ligger et sted, hvor ingen unge golfspillere lige selv kan tage cyklen ud. Så bliver det mor og far, der må hente og bringe, for det er jo ikke, som i USA, naturligt, at man hele tiden kører hinanden og hinandens børn. Det kan godt få nogle familier til at synes, at det er lidt besværligt, siger Per Fisker.

ENESTE I NATIONALPARKEN Drømmen om en golfklub, der summer af golfere i alle aldre er den ene store retningspil for Markedsføringsudvalget. Den anden kongstanke er at bruge beliggenheden og forholdet til naturen langt mere effektivt som en del af klubbens værdisæt og selvforståelse. Esbjerg Golfklub skal blive bedre til at promovere sig på sit samspil med naturen.

Klubben er for eksempel med i organisationen Greenet, det tidligere Miljønetværk Syd, hvor den skal levere årlige handleplaner og opgørelser på miljøområdet, så det bliver kontrolleret, om klubben har begrænset brugen af pesticider, formået at slanke elregningen, lært at bruge regnvand i stedet for vand fra hanen, og flere andre ting.

- Dét kunne vi slå mere på, og vi kunne også markedsføre os langt mere på at være medlem af Nationalpark Vadehavet. Vi tror meget på, at specielt Nordtyskland er interessant i den sammenhæng, og måske også hollænderne. Nationalpark Vadehavet går jo hele vejen langs vestkysten og ned til Tyskland og Holland, så derigennem kunne vi lave noget PR. Også fordi det er unikt. Vi er den eneste golfklub, der ligger inden for Nationalpark Vadehavet. Man skulle tro, at golfklubben på Rømø også gjorde det, men øerne er ikke med i nationalparken, siger Per Fisker.

Søndag 14. september fik Esbjerg Golfklub overrakt det officielle brev om optagelse i Nationalpark Vadehavet. Det skete på Naturens Dag, og her formåede klubben netop at skabe en event ud af dén overrækkelse, og med blandt andet en rundvisning i naturen af den tidligere plantør, Claus Løth, blev områdets betagende flora og diversitet sat i centrum.

DET SKAL IKKE VÆRE GRATIS Når det kommer til arbejdet med at få navnene på klubbens medlemslister til at yngle, prøver udvalget at tænke nyt. I sommeren blev der uddelt flyers i sommerlandet, hvor solbadende turister blev præsenteret for et godt tilbud. De kunne spille til en langt billigere pris i juli måned, og det samme kunne andre, der opdagede de flotte slagtilbud på hjemmesiderne Spotdeal.dk og Jydedeal.dk.

Man kunne for eksempel kombinere sit spil med to golfburgere i restauranten – og få 40 procent rabat.

Fra DGU kom der et forslag om, at landets golfklubber kunne tilbyde ikke-medlemmer at spille resten af året for 500 kroner. Den idé formede Esbjerg Golfklub for sit eget vedkommende om til, at man kunne købe sig til at bruge træningsfaciliteterne og spille på par-tre-banen resten af året for 500 kroner, hvis man ikke havde bagmærke.

Havde man ikke kunne dette erhverves for 1000 kr.

- I forbindelse med at skaffe nye medlemmer arbejder vi med attraktive ordninger, men det er en balanceakt uden lige. Man kan sige: Skal vi hoppe på vognen ligesom andre golfklubber og sige ”ingen indskud” og alt sådan noget gratis-halløj? Vi siger nej. Selv uddannelsen af nye golfspillere tilbyder andre klubber gratis, men når noget er gratis, kan det let blive venstrehåndsarbejde, og her vil vi hellere holde på kvaliteten, siger Per Fisker.

- Vi har en filosofi om, at tingene godt må koste noget.

Og kvalitet koster. Vi giver for eksempel byens studerende flotte rabatter, men vi giver dem ikke mulighed for at spille golf helt gratis, tilføjer han.

39

En PR-mæssig nyhed er det også, at proshoppen har lagt en lille billet ved de postordre-pakker, de sender ud, så pakkens modtager får et godt greenfee-tilbud. Pakkerne kommer ud i hele landet, og modtageren vil både få en oplevelse af at få noget ekstra i sin pakke – altså en gestus, der gavner proshoppen – ligesom klubben forhåbentlig vil vrimle med nye, fremtidige medlemmer eller greenfeegæster.

EGK TOG FORSIDEN Næste år byder på en deltagelse i den store, årlige ferieog golfmesse i Herning Hallerne. Det har Esbjerg Golfklub heller ikke prøvet før, men Markedsføringsudvalget har booket sig ind på en stand. Sammen med både Hovborg Kro og proshoppen skal klubben vise sin bedste side frem på dagen og have tilbud med til nysgerrige forbipasserende.

Ikke mindst venter også Esbjerg Golfklubs 40-års jubilæum på den anden side af nytår. En opgave, der passer som fod i hose til Markedsføringsudvalget. De er allerede godt i gang med at tænke tanker, og måske en ægte kendis lægger vejen forbi klubhuset.

Her kan det være, at noget af PR-arbejdet sker helt automatisk, når medierne får opsnappet, at jubilæumsdagen er nær. Omtale i en avisartikel eller i radio, tv eller på nettet er aldrig dårligt, og senest skete det med JydskeVestkystens besøg under træningslørdagene i vinter.

- Vi er lidt forsigtige med avisannoncer, men da vi annoncerede i JydskeVestkysten med et nyt tiltag med vintertræning for nye golfere, blev det en succes. En del mødte op, til trods for, at vi var nogle der havde været lidt skeptiske over for konceptet, og ikke nok med at JydskeVestkysten ud over annoncen havde nævnt arrangementet i deres dagsliste og med et billede af en golfbold som blikfang.

De troppede også op med en journalist og en fotograf den allerførste gang, vi havde sådan en træningslørdag – og satte historien på forsiden. På den måde skal vi også huske kontakten til medierne, når vi har noget nyt, siger Per Fisker.

Markedsføringsudvalget holder møde cirka en gang i måneden.

Markedsføringsudvalget

Et udkast til en formulering af Markedsføringsudvalgets formål ligger klar: ”Markedsføringen af Esbjerg Golfklub har til formål at skabe størst mulig synlighed, respekt og kendskab til klubben, medlemmerne, anlæg og arrangementer, events og tilbud hos gæster, nye potentielle medlemmer, sponsorer, partnere, medierne og myndigheder.”

S T Y M IE En Stymie var en del af putningen intil det blev afskaffet fra regelbogen i 1952. I single turneringer blev en modstanders bold ikke markeret og løftet, med mindre den lå indenfor 6 engelske tommer fra modstanderens bold.

I stedet skulle spilleren som var længst væk fra hullet forsøge at slice eller draw hans put rundt om modstanderens bold, hvis han ikke ligefrem forsøgte at chippe hans bold over modstanderens bold og i hul.

Hvis spilleren fejlede eller ramte modstanderens bold, skulle hans næste slag tages hvorfra hans bold nu lå.

Hvis hans ramte modstanderens bold, havde modstanderen to muligheder når det blev hans tur til at slå: At genplacere bolden eller slå hvorfra den nu lå.

Hvis modstanderens bold faldt i hullet ved at blive ramt af den anden spillers bold, så var bolden i hul, på spillerens sidste slag.

Expense reports are a waste of your time...

Acubiz EMS makes them go away quickly and easily

I CLUB 12 ER DE –SELVFØLGELIG– 13 MEDLEMMER Der hersker en vis rebelskhed over dameklubben Club 12. Ingen match kan blive så alvorlig, at den vinder over glæden og lysten til kaffeslabberas bagefter. Intet handicap kan blive for højt til at svinge køllen med største Tiger Woods-attitude. Og de må af og til minde hinanden om, at golfregler ikke er noget, man lige kan bøje, når det passer én.

Mai Møller Christensen - Hvis jeg ikke har set pigerne i lang tid, for eksempel fordi jeg har været på ferie, så savner jeg dem. Vi har kendt hinanden i så lang tid, at vi efterhånden ved alverdens ting om hinanden, og den slags mennesker er guld værd at have i sit liv.

Sådan lyder det fra Inger, et af medlemmerne i dameklubben Club 12 i Esbjerg Golfklub. Klubben, der trods sit navn i virkeligheden har 13 medlemmer. Men skidt med det. I Club 12 er det ikke formen og formaliteterne, man hænger sig i. Det er indholdet, der er det vigtige. Samværet, hyggen, glæden og det at more sig sammen. Så pyt, om der lige kommer et ekstra medlem, og i øvrigt har navnet

42

også skiftet undervejs, for det er navnet, der må indrette sig efter medlemmerne – og ikke omvendt.

Da de nåede op på otte medlemmer, kaldte de sig Q8. Da de så pludselig var 12 i stedet for, skiftede de navn til Club 12. Og nu er de altså 13.

- Den eneste grund til, at vi måske bør holde det på omkring 12, er, at vi jo gerne skal kunne være rundt om bordet, når vi mødes hjemme hos hinanden privat, siger en af pigerne.

- Ja, og så er 12 også et godt tal, når man skal spille golf. Så kan man både spille i hold på to, tre og fire.

- Nogle vil jo også mene, at det bringer ulykke Med 13 til bords og så videre, funderer en anden.

- Ulykke? Ja, så tror da pokker, at vi spiller så ringe for tiden. Det er jo på grund af antallet og kun derfor, siger en tredje, og det får alle dagens fremmødte piger til at le hjerteligt rundt om bordet.

For det med at sidde sammen om et bord og hygge sig er en af kerneværdierne i Club 12. At komme ud på banen og slå til bolden og så bagefter komme ind og sidde og snakke om, hvordan det gik og få sig et godt grin sammen. Dét er kvalitet for de golfglade piger.

HEADHUNTET I FOYEREN Historien bag Club 12 går tilbage til 1987, hvor fire kvinder begyndte til golf sammen.

- I og med at vi skulle være gode nok til at spille, forlangte golfklubben jo, at vi øvede os. Så vi var på sådan nogle begynder-matcher sammen, så vi kunne lokke træneren til at godkende os til at komme ud og spille selv. Det var nok egentlig her, det startede op. Med os fire. Så kom der efterhånden flere og flere til, siger Birthe.

- Jeg var den første, der kom til, efter at de fire første havde etableret sig. Jette kom hen til mig og sagde ”Vi mangler en med baneerfaring”, og jeg svarede: ”Jamen det er da fint. Det er lige mig.” Og godt nok havde jeg været i Esbjerg Golfklub i to år på det tidspunkt, men det var nu ikke fordi, jeg havde spillet ret meget, ler Jonna.

Der var ikke nogen diger optagelsesprocedure. Kendte man en, som var flink, og som man gerne ville have med i klubben stolede de andre på ens dømmekraft, og det nye klubmedlem blev taget godt imod. Nogle kom med ved et tilfælde. Som for eksempel Ulla, der bare blev headhuntet i klubbens foyer en dag.

- Jeg var helt tilfældigvis ude i klubben den dag og stod i foyeren. De manglede så hårdt en til deres spil, og så var der kun mig, og så fik jeg lov at spille med. Jeg kendte slet ikke nogen af dem, siger Ulla med et smil.

Straks kommer den kvindelige omsorg over de andre:

- Gud, det er da rigtigt, Ulla. Du kendte slet ikke nogen af os?

- Ej, det var da synd for Ulla. Der var slet ikke nogen, der kendte hende!

- Ulla, tog vi egentlig godt nok imod dig?

Ulla skynder sig at tilføje, at hun blev taget rigtig godt imod. Og at hun ved nærmere eftertanke også kendte Kirsten en smule, omend ”lidt langt ude”.

HJÆLPER HINANDEN I LYST OG NØD Også Inger kom med på et afbud, nemlig da der skulle spilles Ribe-match, og klubben stod og manglede folk nok til at stille et hold mod ripenserne. Andre søgte selv om optagelse.

- Det gjorde jeg for eksempel. Og så var jeg på prøve et helt år bagefter, ler Hanne.

- Hvem siger, du ikke stadig er på prøve, Hanne, driller Birthe.

- Men til gengæld er der tradition for, at når der kommer en ny ind, bliver vedkommende straks indstillet til at blive formand næste gang. Det tør man ikke sige nej til, for så kan det være, at man slet ikke kommer med, ler Jonna.

- Og på den måde myldrede de nye medlemmer jo bare til. Så havde én fundet én og så videre. Og tænk, så er vi landet på sådan en flok dejlige piger i dag. Det er simpelthen skønt, siger Lis.

43

Pigerne sidder over en kop kaffe i golfklubbens restaurant. Interviewet med KlubBladet har byttet lidt om på den traditionelle rytme, for normalt plejer de at gå ud og spille først og så snakke bagefter. I dag er det omvendt, men alle er opsat på at komme i gang. Det er første tirsdag i måneden, så der er match med præmie til nummer 1 og 2 – det er spændende præmier sponsoreret af Matas på Torvet, oplyser Eva, der i år er kaptajn for Club 12.

Lokalet emmer af lattermildhed og lune. Her er tale om piger, der kender hinanden rigtig godt, og knap har den ene fået et spørgsmål, før de andre også godt kan svare.

Både for sig selv og for den, der bliver spurgt.

- Vi ved nogle gange mere om hinanden, end man selv ved om sig selv. Og vi har også brugt hinanden en del, for eksempel til at vende svære ting med, eller hvis man kan hjælpe hinanden med noget praktisk.

JYTTE TOG FLAGET MED Som mange andre klub-i-klubber har Club 12 også tradition for at tage på udflugter. En gang om året tager de på tur med overnatning, og der er altid fuldt fremmøde.

- Altså vores første udflugt, den var rigtig god, og den var rigtig lang. Der tog vi helt til Breinholdtgård og spillede.

Bagefter sluttede vi af med at komme endnu længere væk, det var helt vildt. Vi tog nemlig på Billum Kro. Der sad vi så og underholdt, og det flød med gode råd. Vi var vist lidt højlydte der i 90’erne, ler Eva. - Men vi er da trods alt ikke blevet smidt ud nogen steder fra, eller er vi? siger Kaja lidt bekymret.

- Nej da. Men tømmermænd.... dét må nogen vist have haft i denne her klub, ler Irene.

44

En enkelt gang om året får pigernes ægtefæller et dagspas til at spille med i Club 12. Det sker ved den traditionsrige, årlige ”Vorherre Match”. En anden tradition, som går 25 år tilbage, er at spille med en venskabs-dameklub fra Ribe i en såkaldt Ribe-match.

- Da vi nybegyndere skulle spille med dem første gang, fandt vi til vores store skræk ud af, at de er sådan halvprofessionelle alle sammen. De kender alle reglerne – forfra og bagfra, lyder det fra forsamlingen.

- Ja, der kom vi ud i noget værre morads den første gang.

De sagde noget med, at jeg ikke måtte ”grounde”. Og jeg tænkte: ”Grounde? Hvad for noget?”, siger Birthe.

- Og kan I ikke også huske, da Jytte kom til at tage flaget med? Helt automatisk tog hun det bare op og satte det i sin bag og gik af sted.

”V gode i hoverer a komm. Jeg vil så ltid, når v er på ende, få sige, at fo i har være at de hold medr jeg mest r mit ege t frisk l t er godt a nogen. D præmier t vedså er uft og go t komme et er lidt , når jeg d det e s n side t selskab. ud og få n ådan, o G gevin Ulla H st.” år det så gget ansen odt,

EN NIHALET KAT I BAG’EN Latteren bølger igen gennem lokalet. Kaffekopper bliver tømt for anden eller tredje gang. Det er svært for en journalist at følge med i, hvem der siger hvad, for snakken går tjept, som den kan gøre mellem mennesker, der kender hinanden godt.

- Der er en rigtig god jargon i klubben her. Vi kan sige meget til hinanden. Også mobbe hinanden lidt. Og grine sammen, når det går galt, siger Hanne.

Man kan også høre det på den måde, pigerne taler om hinanden på.

- Kaja, du er sådan en indpisker. Man har en fornemmelse af, at du har en nihalet kat med i bag’en. Det er supergodt.

- Lis, du er og bliver vores ”Doktor Nygaard”. Det er dig, der hjælper, når spillet går galt.

- Eva er holdt op med at ryge. Så hun bliver aldrig nogensinde glad mere. Sådan er det bare.

Nu begynder golfkløen for alvor at have fat i flokken.

Kaffekopper bliver skubbet til side. Nu er det ud at spille.

Der bliver kastet bolde, for det er den måde, man finder makkere på i Club 12.

Et af dagens hold bliver Kaja, Birthe og Eva. De triller af sted og kan kendes på lang afstand på grund af Evas golftøj, der er pink fra top til tå.

Spillet er i gang. Og den sidste ordveksling, KlubBladet får med sig på blokken denne dag, siger alt om den herlige jargon i Club 12: - Nu strammer I ballerne piger! Husk at der er præmier i dag!

45

TAK TIL VORE SPONSORER Acubiz

Allison A/S

Arbejdsmiljø Eksperten

Bang & Olufsen

Bent Pedersen

Bo Bedre

BoTjek Esbjerg

Carl W. Reis

Carlsberg

Claus Sørensen

Comtec Int.

Contea A/S

Cooltec

Dahl

Dansk Revision

Deloitte

Den Jyske Sparekasse

Den Røde Okse

Deres Blikkenslager

E. Skov Jørgensen

EGK Erhvervsklub

Eksprestrykkeriet

Esbjerg Havn

Esbjerg Paints

Europharma

Fun World Esbjerg A/S

Golf Copenhagen

Grafisk Trykcenter

Guldsmedien

Hallen & Nordby

Handelsbanken

Hovborg Kro

HTH Køkkenforum

Høgholm A/S

Haahr & Co.

Invita

J. Lauritzens Eftf.

Krabbe Skilte

Krogh Arkitekter

Kurt Beier

LandSyd

Lintrup Guldsmed

Lodberg Plastvinduer

Lund Skilte

M.I. Montage

Marius Pedersen

Mentor IT

Middelfart Sparekasse

Moove

Muff Byg

N.P. Liltarp A/S

Nordea

Oltmann Arkitekt

Puma Tæpper

Quitzau

Realmæglerne EsBo

Rich

Scandic

Semco Maritime

Share IT

Sign Partner

Skjern Bank

Slagter Theilgaard

Spar Nord

SRI Sign Solution A/S

Stark

Statoil

Steff-Byg

Store Verden

Sydbank

Sydvesta

Telesikring

Terminalen Esbjerg

Thorbøll Bogholderi

Tjæreborg Malerforretning

Ugeavisen Esbjerg

Vase A/S

Vinoble

YE 46

HER RISIKERER MAN AT BLIVE ÅRETS PIA

Mandeklubben N.I.P. kan føres helt tilbage til en casinotur i Las Vegas.

Her mødte den nuværende ”president” og ”vice president” nemlig hinanden, og selv om klubben først skulle opstå i Esbjerg mange år efter, er der stadig en stemning af spillelyst, satsninger, sejrssmil - og et gyseligt, glimtende trofæ i den lille klub.

Af Mai Møller Christensen Det hele startede i Las Vegas. Med to mennesker, der mødte hinanden og havde en uforglemmelig weekendtur, og derefter ikke så hinanden igen før ved en ren tilfældighed og i en helt anden by 23 år senere.

Det lyder som en klassisk, amerikansk film, men det er det slet ikke. Det er derimod historien om, hvordan det første spæde kim til klub-i-klubben ”Nobody Is Perfect” – også kaldet N.I.P. – blev lagt.

48

- Det var i 1986, og jeg arbejdede i Los Angeles i et halvt år.

En dag blev vi danskere inviteret på en tur til Las Vegas af Skandinavisk Skiklub sammen med andre danskere til Las Vegas, og her mødte jeg Torben for første gang. Vi endte nede bag i den store camperbus, der skulle køre os til Las Vegas, og vi var ret enige om at skulle have det rigtig sjovt.

Vi faldt i hak med det samme, fortæller Lars Johansen.

Torben Skov arbejdede på det tidspunkt for flyselskabet SAS i Los Angeles.

- Hold fast mand, ja, det var en sjov tur. Med casino og overnatning. Bagefter tænkte jeg tit på Lars, for vi havde simpelthen haft det så skægt, siger Torben Skov.

- VI vandt ikke noget i Vegas. Men vi havde det sjovt, smiler Lars Johansen.

Han tog hjem fra Los Angeles igen, mens Torben Skov bliver, for han er på en fireårig kontrakt. De to har ikke mere med hinanden at gøre end den ene, sjove weekend i byen. De holder ikke kontakten. At de begge kom fra Esbjerg havde ikke fyldt det store, for de var jo begge væk hjemmefra, og efter USA tog Torben Skov til Sverige og Schweiz og arbejdede nogle år.

Men så, i 2009, sker det pludselig. Det er første dag på et begynderkursus i Esbjerg Golfklub, og midt i flokken af grønne golfspillere øjner to deltagere pludselig hinanden.

Noget dukker op i hukommelsen. Jamen, er det ikke...??

Las Vegas-weekenden dukker op langt tilbage i hukommelsen hos de to mænd, og i nogle herlige minutter handler begynderholdet pludselig ikke om golf, men om gensynsglæde.

SÆTTER PRIS PÅ FORSKELLIGHEDEN - Jeg husker det lige så tydeligt. Vi står ved par-tre-banen, og så kan jeg pludselig genkende Torben, og han genkender mig. Så står vi begge to sådan bare og kigger og tænker ”Dét var pokkers!”

- Ja, det er godt nok lidt pudsigt. Alle de år, hvor vi ikke har set hinanden, og at vi så lige melder os til det samme begynderhold i den samme golfklub i Esbjerg. Der starter jo mange begynderhold, så det er lidt utroligt, siger Torben Skov.

Da den sidste dag i begynderundervisningen lakker mod enden, er det Lars Johansen, der bryder den lidt usikre tavshed blandt deltagerne med ordene: ”Nå men nu skal vi jo stoppe. Er der nogen, der har lyst til at begynde at spille med mig fremover?”. Fem rækker hånden op, og de fem spiller den dag i dag stadig sammen. Klubben Nobody Is Perfect er en realitet. Senere kommer yderligere fem med, så klubben når op på ti deltagere, hvorefter to siden må stoppe igen på grund af skavanker, så i dag er de otte medlemmer.

Lars Johansen er manden, der kommer på navnet: - ”Nobody is perfect” handler ikke kun om, at ingen er perfekt ude på golfbanen. Det handler også om os selv, når vi er sammen. Det sociale i det. Der er plads til forskellighed, siger Lars Johansen.

- Ja, for vi er otte vidt forskellige personer. Alderen er nogenlunde den samme, men vores baggrund er forskellige, og det giver en fantastisk vennekreds, hvor man får input og hører synspunkter fra folk fra andre brancher og med andre livsforløb end én selv. Det er en stor værdi. Ellers kender man jo ofte mest nogle fra ens eget fagområde, siger Torben Skov.

Selv er Torben Skov lektor, handelsgymnasielærer i økonomi, og Lars Johansen er selvstændig med farvehandel og malerfirma. Derudover tæller N.I.P. også Steen Larsen, som driver firmaet NHI, Jørgen Pedersen, tidligere shippingman men nu pensionist, Palle Lauridsen, der er VVSinstallatør, Flemming Høgholm, som er elinstallatør og desuden sponsor i EGK, Bent Pedersen, som er lektor i IT på Erhvervsakademiet Sydvest og endelig Lars Rønn med titel af lektor og handelsgymnasielærer.

US OPEN I MARBÆK/MYRTUE På tværs af de forskellige erhversbaggrunde bliver der diskuteret alt fra landspolitik til Tall Ship’s Race, når medlemmerne mødes på banen. Tonen er let, vittighederne mange, og alvoren træder kun frem, når der skal slås et

godt slag, men med Torben Skovs ord ville det ”nok være et dårligt match, hvis man kom med i vores klub og var sådan en superambitiøs en, der kun tænker på spil, spil og spil”.

Handicapniveauet spænder fra cirka 15 til 30. Humoren spænder fra 15 til 3000. Der er festlig stemning, godt humør, masser af pingpong og masser af lyst til nye sjove oplevelser, når N.I.P.-medlemmerne mødes. Det gør de hver mandag, hvor de som noget lidt specielt spiller turnering hver eneste uge. Klubbens event manager, Bent Pedersen, har nemlig lavet et sindrigt system, hvor N.I.P. faktisk følger den amerikanske golfturnering og altså afvikler i alt 32 turneringer om året. Har der været US Open eller en master i weekenden, er det dén turnering, spillerne spiller mandagen efter. Alt efter resultatet på banen får medlemmerne point til årets N.I.P.-ræs.

- Det er så dejligt, at Bent gør det store arbejde. Det er et kæmpeprogram, og folk går op i det. Det giver også en sjov variation, for så skal vi for eksempel lige pludselig spille en tre-jerns-turnering, eller vi skal spille uden køller, eller fra hvid eller gul fortæller Lars Johansen. Én gang om året er der en turnering, hvor vi kårer årets champ, og han får overrakt N.I.P.’s trofæ. Det er lige nu en stor pokal, og mens KlubBladet interviewer de to N.I.P.medlemmer, falder talen pludselig på, om ikke den pokal også snart skal skiftes ud: - Vi har sådan en pokal, der ikke er det kønneste at have stående derhjemme på kaminhylden. Vi må snart finde en, der er mere køn, Lars, det bør vi altså. Sådan en træfigur af en art. Jeg så en ude på Hotel Hjerting, der måske kunne gå an. Den vi har nu er simpelthen så ugly bugly. Konerne vil ikke have den stående fremme, siger Torben Skov.

- Ja, den er godt nok grim. Gad vide, hvem der har købt den. Er det dig, Torben?

- Ja, det er faktisk mig. Men den var heller ikke dyr.

TURE MED MERE END GOLF Den stiftende generalforsamling i ”Nobody is perfect” fandt sted 21. oktober 2010, efter at den nye klub-iklubben havde spillet ”på gule plader” i et års tid. Allerede i invitationen kan humoren og de store armbevægelser anes: ”Kære golf-venner. Vi står over for en stor beslutning og kommende æra – stiftelsen af vores golfklub”, indledes invitationen, og længere nede fremgår det, at ”Vi starter med et traktement bestående af to velsmurte stykker smørrebrød + to styk velassorterede ostesnitter kunstnerisk udført. Til måltidet nydes velskænket kold øl samt en eller flere behørige, kolde snapse. Den fine snaps er sponsoreret af El-Installatør Flemming Høgholm. Ham vi alle ka li !”

Senere blev netop Flemming Høgholm tildelt øgenavnet ”Høgen” i klubben – og fik posten som kasserer.

Lars Johansen er ”Vice-president”, og Torben Skov er

49

GOD LYD FORTJENER BANG & OLUFSEN BEOLAB 18 OPLEV DEN I BUTIKKEN NU

BANG & OLUFSEN ESBJERG GL. VARDEVEJ 237 6715 ESBJERG TEL 75125600 esbjerg@beostores.com www.bang-olufsen.dk/esbjerg

DA_Wireless_BLab18_266x180_4C_NEWS_NW_DA.indd 1

2013/11/5 21:15:12

Din lokale energikonsulent og bygningsagkyndige i Sydvestjylland Kronprinsensgade 32 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 43 11 6700@botjek.dk

Henny Nørgaard administration

Peter Ankersø

termografi/tæthedsprøver

Svend Erik Ankersø salg/marketing

Harry Olander

ingeniør/energikonsulent flerfamiliehuse

Mona Alslev

ingeniør/bygningssagkyndig/energikonsulent

Emil Stokkebæk bygningssagkyndig/ energikonsulent

Jørgen Vrang Jørgensen

bygningssagkyndig/ energikonsulent

Hans Skjøth

arkitekt/bygningssagkyndig

www.botjek.dk Tilstandsrapporter

Energimærkning

Termografi

Tæthedsprøver

Annette H. Christensen

ingeniør/bygningssagkyndig/energikonsulent

Byggeteknisk rådgivning

”President”, og så er der event manager Bent Pedersen.

De andre har ikke titler, men man kan sagtens risikere at få et øgenavn. For eksempel er der ”Trædræber 1” og ”Trædræber 2” og ”Storebror og lillebror”.

- Trædræberne er nogle, der skyder til højre og venstre.

Så slår man træer ihjel, du. Den ene trædræber er rigtig god, og den anden er på vej. Storebror og lillebror ligner hinanden ret meget. Der er bare 20 kilo til forskel, og så er lillebror altså ældst. Mig kalder de også nogle gange El Presidente, men det kan jeg godt leve med, ler Torben Skov.

Hvert år byder på en rejse til udlandet, for ”Vi går både indland og udland”, som de siger i præsidenttoppen i N.I.P. Med udland menes Tyskland, og her finder klubben gerne et eller flere arrangementer at koble sig på foruden golfspillet. Til foråret går turen til Rom Regatta Festival i

Flensburg, hvor hele havnen er omdannet til et festivalområde med telte overalt og små, gamle skibe i havnen.

Her skal N.I.P. først nyde havnestemningen fredag aften, overnatte og så spille på Gut Altenhoff om lørdagen.

Senere lørdag går turen videre til Hamburg, hvor der er vinfestival, og søndag spilles Falkenberg-banen.

- Så det bliver to superlækre klubber, vi kommer til at opleve. Plus at vi får nogle gode oplevelser – i stedet for at sidde på et slot et sted og kigge på hinanden, siger Lars Johansen.

EN PAKISTANSK KAPTAJNSKASKET En anden hyggelig udflugt har været at tage til Fanø og spille golf og samtidig hygge i Lars Johansens sommerhus derovre. Næste gang går turen måske til golfbanen i Ho,

hvor Bent Pedersen har sommerhus i nærheden.

- Men Torben, kan du huske, at du glemte dit golfudstyr, da vi tog til Fanø? Du glemte at tage det ud af bilen, og så stod du pludselig ovre på første hul uden golfudstyr og iført dansesko. Så måtte vi låne tre køller derovre, af Fanø Golfklub. Men du fik lov at gå rundt i dine dansesko hele dagen, ler Lars Johansen.

Han hiver også et billede frem af Torben Skov i en anden uheldig situation. Nemlig da Torben lagde sig ned på sine knæ og gravede efter en golfbold i en sø på Gut Altenhoff – en af Tysklands bedre baner – mens en flok tilskuere så ivrigt til fra en balkon.

Dermed risikerer Torben Skov at blive en af kandidaterne til årets PIA-pris, som også er et fast årligt indslag hos N.I.P. Forkortelsen står for ”Pain In the Ass”-prisen, og den

uddeles i forbindelse med julefrokosten til en N.I.P.ér, der har gjort sig særligt uheldig bemærket i årets løb.

Julefrokosterne/Generalforsamlingen holdes normalt hos Lars Rønn.

- Det er selvfølgelig kærligt ment. Og der har Lars og jeg en sjov idé, for hvis vi kunne få fat på sådan en kaptajnskasket fra Pakistan International Airlines, for de hedder jo lige netop også PIA, siger Torben Skov. – Lars har set en afdeling af Pakistan International Airline nede i Amsterdam et sted, men den var desværre lukket, men vi jagter videre, forsikrer Lars Johansen.

For selvfølgelig skal årets PIA da have sådan en kasket. Det største hædersbevis, når det handler om, at ”nobody is perfect”.

51

HUN VIL GERNE SPILLE ”DRENGEGOLF” Historien om 17-årige Rikke Svejgård Nielsen er historien om en pige, der for to år siden for første gang tog om et golfjern, og som på ingen tid er gået fra handicap 32 til handicap 2,8. For nylig vandt Rikke Svejgård Nielsen turneringen Varderama Open, og den tidligere elitesvømmer har nu tabt sit hjerte helt til golfspillet.

Af Mai Møller Christensen Nogle teenagere vil mene, at et liv som gymnasieelev i 2.g og med en enkelt fritidsinteresse en time om ugen kan være noget nær uoverkommeligt, og at der ikke er timer nok i døgnet – ikke mindst når også alderens venner, fjernsynsudsendelser og ungdomsfester skal passes.

Men ikke 17-årige Rikke Svejgård Nielsen fra Sønderris.

Hun blev tværtimod lidt bekymret for al den tid, hun havde i overskud, da hun for to år siden valgte at lægge en tilværelse som elitesvømmer på hylden.

52

- Jeg havde det sådan: Nu må jeg finde noget andet at bruge min tid på, ler Rikke Svejgård Nielsen.

Hun går i dag i 2.g som STX-gymnasieelev på Rybners, men da hun kvittede svømningen, var hun 9. klasses-elev på Esbjerg Realskole. Hun havde en kæreste, der spillede golf i Varde, og efter at have deltaget i et prøvekursus på golfbanen i Outrup, besluttede den unge pige sig for at lade sportsgrenen med den lille bold og de store armbevægelser få en chance.

Hun meldte sig ind i Esbjerg Golfklub, og til hendes store overraskelse gik det stærkere end stærkt med at blive rigtig dygtig.

- Jeg kunne rimelig hurtigt mærke, at det ikke var helt ved siden af med mit spil, for jeg gik hurtigt ned i handicap.

Først var jeg på juniorholdet, men i år startede jeg så på eliteholdet ”sammen med alle drengene”, siger Rikke Svejgård Nielsen med et smil – og en hentydning til, at de for tiden kun er to piger på Esbjerg Golfklubs elitehold.

- Men det er fint for mig at spille med mange drenge. Du lærer at spille golf af det. Jeg tror, du lærer mere, end hvis der var et flertal af piger på eliteholdet. Drenge spiller anderledes. De er mere aggressive, de går efter pinden. Piger kan godt fedte sig lidt rundt, siger Rikke Svejgård Nielsen.

MINDST TO TIMER DAGLIGT Hun vil med andre ord gerne selv gå i retning af det mere offensive spil og altså komme til at spille ”drengegolf”.

Noget tyder på, at hun allerede er godt på vej, for hendes handicap er fra april 2013 til nu raslet ned fra 32 og til 2,8.

Ligesom hun for nylig vandt turneringen Varderama Open i Varde.

- Det var stort. Det var første gang, jeg oplevede at vinde en turnering. Ugen efter spillede jeg juniorcup, og der vandt jeg også!

I gymnasiet er Rikke Svejgård Nielsen kommet med på ”Esbjerg-ordningen”, hvor unge med et sportstalent kan få lovligt fravær på grund af træning og turneringer. Rikke Svejgård Nielsen har fået en såkaldt ”buddy” i klassen, der tager noter til hende i de lektioner, hun må misse på grund af sporten.

- Jeg er ude på golfbanen hver dag og træner mindst to timer.

Nogle gange er min familie også med, for min mor og jeg startede faktisk til golf sammen dengang for to år siden. Efter noget tid kom min far og lillebror også med, så nu spiller vi alle fire i Esbjerg Golfklub. Det er dejligt. Så kan vi også være sammen som familie ved at spille sammen, i stedet for at man altid ser på butiksvinduer eller sådan noget, siger Rikke Svejgård Nielsen.

Hun er den eneste i sin gymnasieklasse, der spiller golf, men også her møder hun for det meste forståelse. Også selv om mange andre jævnaldrende ikke ville ofre så meget tid på en sportsgren, som hun gør.

- Det er jo golf og skole og så ikke så meget andet, min tid går med. Jo, så ser jeg selvfølgelig mine venner ind i mellem, men der er ikke tid til så meget andet. Jeg kan rigtig godt lide at dyrke sport. At bruge sin krop til noget, siger Rikke Svejgård Nielsen.

”KOM-IGEN”-TANKEGANGEN Beslutningen om at stoppe som elitesvømmer tog hun i erkendelse af, at hun var nået til et stadie, hvor hendes høje nationale niveau ikke var nok for hende, på trods af 300 medaljer.

- Jeg var god på landsplan og har vundet en del danmarksmesterskaber og været på årgangslandsholdet.

Men så missede jeg kvalifikation til Ungdoms OL og Nordiske Mesterskaber med en tiendedel. Jeg var altid ”lige ved og næsten”. Og så begynder det at blive træls. Du træner enormt meget i et halvt år for så at præstere i kun ét minut, og når du så gang på gang mangler en tiendedel, så er det for mange kræfter at lægge i det. Man får ikke det ud af det, som man føler, man putter i det, siger Rikke Svejgård Nielsen.

Så hun hoppede ud af badedragten og ned i shorts og polo, og hun sætter stor pris på golfsportens mere sammensatte måde at kvalificere sig på. Her afgøres alt ikke på ét minut, men derimod over et længere forløb og med en lang række faktorer og taktiske beslutninger – og der kan ske store overraskelser undervejs.

- Jeg har det sådan, at det er da sjovest at vinde. Og konkurrenceånden er faktisk kommet endnu mere til mig, efter at jeg er begyndt til golf.

Nu har jeg det sådan, at jeg bare SKAL vinde. Sådan var det ikke helt til svømning.

Når du svømmer, kan du have et godt minut eller et dårligt minut, lige der hvor du skal præstere. På golfbanen kan du lave en masse lort, men derfor er runden ikke nødvendigvis ødelagt.

For hvis du så også får lavet en masse godt, så kan du stadig nå at komme rundt i en god score, siger Rikke Svejgård Nielsen.

Hun mener selv, at hendes force i golfspillet er, at hun netop ikke lader sig hyle ud af noget modgang.

Eksempelvis slappede hun af ved at nynne en lille sang inde i hovedet, da spillet en overgang drillede ved Varderama Open. Og så kom hun igen.

- Min styrke er nok det mentale. At jeg ikke skejer ud, hvis det går dårligt. Jeg kan være +5 efter bare tre huller, og det er da ærgerligt og træls, men jeg går typisk ikke helt i stå over det. Og på den måde ender jeg måske alligevel med at spille godt og få vendt stillingen. Jeg har meget den der ”kom igen”-tankegang. At man ikke skal give op, selv om det ser sort ud, men prøve at få noget fornuftigt ud af situationen, siger den unge successpiller.

53

Nyt badeværelse?

Vi gør drømme til virkelighed

Ø. Gjesingvej 5 . 6715 Esbjerg N 75 12 66 00 . www.quitzau.dk

vvs

SMED BLIK VENTILATION

PERSONGALLERI

BESTYRELSEN

Ulrik C. Jensen Formand

Per Fisker Næstformand

Steen Møbjerg kasserer

Thorbjørn Jull

Lars v. Hansen

Hans Gregersen Greenkeeper

Odd Fogh Greenkeeper

GREENKEEPERE

John Hansen Husudvalg

Birgith Andersen Eliteudvalg

Kurt Frank Greenkeeper

Asger Lauridsen Greenkeeper

SEKRETARIATET

H.C.Warrer Golf Manager

Chefgreenkeeper

RENGØRING

Helen Hansen Klubsekretær

RESTAURANT

Ketty Gregersen regøringsass

Chi Nguyen

Jan Nielsen

Arne Tinning Pro

Anette Paabøl Christensen

Ellen Tinning

PROSHOP OG PRO’ER

Ben Tinning Chefpro

Johannes Eriksen Pro

55

SEKRETARIATET

SYVÅRIGE ALEXANDER VARTIL US KIDS GOLF MED FAR SOM CADDIE

Dognuts til morgenmad, en flot zoologisk have og – ikke mindst – nogle lækre golfbaner. De kan et eller andet, de skotter, og både Alexander Damsgaard Thomsen og hans far, Rasmus, fra Esbjerg Golfklub fik en stor oplevelse af at deltage i US Kids Golf i Edinburgh.

Af Mai Møller Christensen Syv år gammel og med masser af energi og fart over feltet.

Sådan er Alexander Damsgaard Thomsen. Men når han står ved et teested, kommer roen og fokuset over ham, og han er godt på vej til at blive en dygtig ung golfspiller.

Derfor valgte han og hans far at tage med, da der først på sommeren blev afholdt en mesterskabsturnering i Edinburgh i Skotland med organisationen US Kids Golf.

56

Som navnet lyder, er US Kids Golf egentlig en amerikansk opfindelse, men det har spredt sig ud over verden og holder turneringer forskellige steder, så børn og deres forældre ikke behøver rejse så langt.

Det gør nogle dog alligevel, for mesterskabet bød på deltagere fra et væld af lande, blandt andet fra Sydafrika.

Alexander synes dog, at rejsen fra Esbjerg til Edinburgh var lang nok.

- Det tog ti timer, fra vi tog afsted, og til vi var på hotellet.

Jeg synes, det var lidt kedeligt at rejse i så lang tid. Men da vi så kom derover, så var det så sjovt, at det ikke gjorde noget med rejsen, fortæller Alexander.

Han havde sin far, Rasmus Damsgaard Thomsen, med som caddie. Og det er også Rasmus’ egen interesse for golfsporten, der smittede af på sønnike, så han også startede i Esbjerg Golfklub i foråret 2013.

- Min far har spillet golf i lang tid. Rigtig lang tid. Han startede som 10-årig, og nu er han 32, fortæller Alexander ivrigt og ligner en, der slet ikke kan forholde sig til SÅ mange år.

POPULÆR MORGENMAD US Kids Golf-turneringen foregik på en række forskellige baner i Edinburgh-området. Alexander spillede på Longniddry -banen sammen med de andre fra hans årgang. Den lå 20 kilometer væk fra Edinburgh, hvor far og søn var tjekket ind på et hotel, så det var nødvendigt at leje en bil derovre og lære at køre i venstre side af vejen.

Ramsus Damsgaard Thomsen smiler ved tanken om, at Alexander fik en positiv overraskelse på hotellet. Nemlig at der IKKE var morgenmad.

- Det betød, at vi måtte køre forbi en café eller bager og købe noget morgenmad hver morgen, og der valgte Alexander en dognut. Det var han ret glad for. Og på golfbanen serverede de primært fastfood og pomfritter, og det passede ham også ganske fint, ler Rasmus, der dog også hev sin søn med på restaurant, så de kunne få noget ordentligt mad.

Far og søn var afsted i seks dage, hvoraf tre af dagene var afsat til golfturneringen.

- Men det gik ikke så godt for mig. Jeg spillede ikke så godt og fik ikke nogen særlig god placering, siger Alexander, der dog blev nummer 16 ud af 53.

Men selve turneringen var en kæmpemæssig oplevelse for både far og søn. De fik hilst på børn og voksne fra en lang række forskellige lande, og hele turneringen var bygget op på børnenes præmisser. Således var teestedet også rykket frem, så banen fik en bestemt længde svarende til det pågældende alderstrin.

I august var Alexander endnu en gang ude at rejse med sin golfbag. Denne gang i Tyskland for at spille European Open.

I søndagens stableford-turnering lavede han 50 point og vandt en overlegen førsteplads blandt de i alt 70 deltagere i alderen 5-18 år.

OGSÅ TID TIL ZOO - Det er et rigtig spændende koncept, hvor det virkelig er børnene, der er i centrum. Og vi forældre fik også nogle supergode dage ud af at være med. Det var en dejlig oplevelse at få sammen. Som en anderledes måde at tage på ferie på, siger Rasmus Damsgaard Thomsen.

Ud over golfen var Alexander og hans far også ude at se sig om i området. På spilledagene måtte Alexander hver dag vælge, om han helst ville blive på golfbanen resten af dagen og træne, eller om han ville ud at se noget. En dag var de i zoologisk have, og en anden dag var de ude på en ø. Ingen af de to havde været i Skotland før.

- Zoologisk have var rigtig sjovt. Det var sådan en vildt stor en, siger Alexander, som især nød at have sin far helt for sig selv på denne ”herretur”: - Min far og jeg plejer at spille golf sammen tit, men lige for tiden er min far meget på arbejde. Han har fået sådan et job, hvor han skal arbejde fra klokken 6 til 17 hver dag, så jeg spiller alene i Esbjerg. Men det er også ok. Men det var dejligt at have en masse tid sammen med ham, siger Alexander.

Rasmus slår også fast, at sådan en far-og-søn-oplevelse meget gerne må gentage sig. Måske allerede til US Kids Golf næste år.

57

MIN MENIG

FORSLAG: HALVÉR GREENFEE-PRISEN OG TJEN DET DOBBELTE Klubmedlem Finn Bruun mener, der er basis for bedre købmandsskab, når det kommer til Esbjerg Golfklubs greenfee-gæster. Statistikken viser, at når prisen sænkes, stiger indtægterne, påpeger han, og han vil have medlemmers venner ind til halv pris og juli gjort markant billigere for alle gæster. Målet er at få flere indtægter i klubben.

Af Mai Møller Christensen

at jeg med mit forslag kan pege på en million kroner i indtægt til klubben. Den million ligger ude i græsset, lige for foden af os og klar til at blive samlet op, siger Finn Bruun.

STATISTIKKEN TALER

Finn Bruun er glad for Esbjerg Golfklub. Begejstret for indsatsen fra bestyrelsen og de ansatte, og her ikke mindst greenkeeperne for de flotte golfbaner, de har skaffet klubben i 2014.

- Esbjerg Golfklub er blevet en stor butik, der omsætter for mange penge. Det betyder også, at vi har mange udgifter, og vi kan se rundt omkring, hvor golfklubber lukker ind ad en kant. Det skal vi ikke udsættes for her.

Derfor er det vigtigt, at vi griber ind og ændrer noget, siger Finn Bruun.

Men når Finn Bruun har besøg af sine to gode venner, der kommer udenbys fra, og som godt kan lide at spille golf, vægrer han sig ved tage dem med ud i Esbjerg Golfklub. Han bryder sig ikke om, at de dermed bliver tvunget til at punge ud med det, han opfatter som høje beløb.

Han er optaget af statistikken over Esbjerg Golfklubs greenfee-indtægter gennem de seneste år. I 2000, hvor der var 18 huller på Marbækbanen og 9 huller på Myrthuebanen, havde klubben 712.000 kroner i indtægt. Det beløb faldt i 2001 og faldt igen i 2002, hvor det landede på 638.000 kroner.

- Hvis jeg siger ”Vil I med mig ud at spille golf på Marbækbanen?”, så pålægger jeg dem en høj udgift, også selv om de trods alt sparer 150 kroner på Marbækbanen ved at følges med mig. Jeg synes, rabatten skal være højere. Hvorfor ikke halv pris på greenfee ved at følges med et klubmedlem, det vil sige 225 kroner? Og for to gæster, der slet ikke kender nogen i klubben, men bare lige er på ferie og gerne vil spille en runde, koster det 900 kroner for dem tilsammen alene at spille. Dertil kommer det, de køber i restauranten, og dermed har de brugt minimum 1000 kroner, før de går herfra igen, også selv om de ikke engang har spist. Så er der ikke noget at sige til, hvis de vælger andre steder at spille, siger Finn Bruun.

På den efterfølgende generalforsamling blev idéen om halv pris til greenfee-gæster i følge med et medlem faktisk vedtaget, og Finn Bruun påpeger, at herefter steg indtægten.

Han foreslår klubben, at greenfee-gebyret sættes ned til det halve for gæster, der følges med et klubmedlem ud for at spille. Og det er uanset hvor mange greenfeegæster, der er tale om per person. Ligesom han synes, at man i klubbens stille periode i juli bør sætte taksten ned for alle gæster, for eksempel til halv pris. Med andre ord mener han, at greenfee-taksten på 450 kroner ligger over smertegrænsen for, hvad mange vil betale.

- Det er blevet for dyrt at spille golf. Ganske enkelt. Økonomien skranter i Esbjerg Golfklub, som den gør i mange andre golfklubber, men det farligste i sådan en situation er at begynde at hæve priserne. Jeg mener,

58

- Dengang blev det besluttet, at man kunne have gæster med, og de skulle så kun betale halv pris. Præcis som jeg ønsker, at vi skal gennemføre det. For se nu, hvad der sker med greenfee-indtægterne. De stiger med 230.000 kroner i 2003, siger Finn Bruun - Og se så, hvad der sker efterfølgende. Vi åbner de sidste huller på Myrthuebanen, og så kommer vi helt op på 1,2 millioner kroner i greenfee-indtægter. Da er vi oppe på noget, der begynder at være rimeligt, synes jeg. Stigningen i indtægter har helt klart noget med halvpris-ordningen på gæster at gøre, siger Finn Bruun.

LIGESOM FØTEX OG NETTO Det kan dog ikke ses ud af statistikken, hvor mange af de pågældende greenfee-gæster, der fulgte med et medlem ud på banen og dermed benyttede halvprisordningen. Men Finn Bruun henviser til, at siden ordningen med halv pris er sløjfet, er greenfee-indtægten faldet.

- Først falder den. Så er den lige oppe at klikke igen.

Men så falder den til 800.000 og derefter til 717.000 kroner.

Og hvad er budgettet i år? Har man ambitioner på det her område? Nej! Man har ikke budgetteret med at få mere end 700.000 kroner ind her. Det mener jeg simpelthen er for dårligt. Vi har to golfbaner, og vi får kun 700.000 kroner ind fra greenfee-gæster. Jeg mener, at budgettet bør være på 1,5 millioner kroner, siger Finn Bruun.

- Hvorfor går folk i Netto og handler i stedet for at gå i Føtex og Bilka? Netto lever da også, og så vidt jeg ved lever de bedre end både Føtex og Bilka, tilføjer han.

Men så er der jo arrangementer som Company Days, hvor banen bliver lukket, og Esbjerg Golfklubben tjener 25.000 kroner på én dag. Vil de ikke være mindre attraktive for virksomhederne, hvis folk alligevel let kunne komme ud og spille som greenfee-gæster til billige penge?

- Company Days og den slags er rigtig fint, og det skal vi også blive ved med. Men jeg kan ikke se, at det ene skulle udelukke det andet. Hvorfor skulle de mennesker, der kommer herud som greenfee-gæster være de samme, som kommer med virksomhederne? Det tror jeg ikke. Greenfeegæsterne kommer fra rundt omkring i landet eller fra omegnen. De kommer måske fra Breinholdtgård nogle af dem. Jeg kan ikke se problemet.

Men er det ikke vigtigere for klubben at være god ved medlemmerne, i stedet for at bekymre sig så meget om at få flere greenfee-gæster ind?

- Hvis vi i stedet for flere greenfee-indtægter vil forhøje kontingentet med 500 eller 1000 kroner om året, vil det medføre, at flere melder sig ud, og det bliver endnu vanskeligere at få nye medlemmer ind. Hvis der er vare, du går og køber jævnligt, og de så en dag sætter prisen op på den vare, så tænker du på et tidspunkt ”Nej, nu er det nok” og holder op med at købe den, siger Finn Bruun.

HALV PRIS TIL HELE VENSKABSKLUBBEN Han mener heller ikke, der skal være loft over, hvor mange greenfee-gæster hvert medlem må invitere med. I dag er der faktisk genindført en rabatordning, hvor ens gæst godt nok ikke får halv pris, men derimod 150 kroners rabat ved at spille Marbækbanen. Men Finn Bruun mener ikke, at 150 kroner er godt nok. Det skal være 225 kroner, for så er det 50 procents rabat.

Og han vil væk fra, at det kun er én gæst per person. Det skal være sådan, at når en klub-i-klubben som for eksempel hans egen klub, Lørdagsklubben, inviterer en klub fra en anden by, kan alle medlemmer i dén klub-i-klubben spille til halv pris. Uanset om der kun er seks golfspillere fra Lørdagsklubben sammen med 14 spillere fra gæsteklubben.

Desuden skal juli gøres meget billig at spille i, mener Finn Bruun:

- I juli kan greenfee-prisen med fordel sænkes, for det vil give flere gæster, og der er meget god plads i dén periode.

Der er nogle huller, hvor der ingen er på. Så der kan man godt være modig og tænke ud af boksen og sige ”Nu kommer vi med et tilbud og sætter prisen markant ned i den måned”, og lad os så se, hvad der sker. Greenfee-spillerne kommer jo ikke for at gå ud klokken 16, hvor de arbejdsramte i sommeren gerne vil ud, siger Finn Bruun.

Endelig ser han gerne, at EGK fik nogle venskabsklubber i nærmområdet. De nuværende venskabsklubber ligger langt væk, og så udligner rabatten på greenfee nærmest bare benzinprisen.

- Det er værd at bemærke, at der vil være mange greenfee-indtægter at hente i nærområdet, hvor golfspillere ofte ville benytte muligheden af en runde på Marbæk eller Myrtue, når deres egne baner er lukkede, eller de bare ønsker at spille en anden og rigtig god bane.

Greenfee-indtægter, der kommer fra Varde, Ribe, Vejen eller Breinholtgaard, er lige så gode som dem, vi får fra Holstebro, Silkeborg eller øvrige nuværende venskabsklubber. Det er fint med venskabsklubber, der har gode spændende baner, men nogle gange var det rart, hvis man kunne have samme aftaler i nabolaget - og det vil der være flere penge i, siger Finn Bruun.

Hans forslag skal forstås som konstruktive forslag til klubbens næste generalforsamling om at give halv-pris-rabatter til gæster i følge med et medlem samt at sænke prisen for alle greenfee-gæster i juli.

Meddelelse fra redaktionen: I artiklen henvises der til tal taget fra regnskaberne og ved henvendelse til de respektive klubber.

Redaktionen skal i den anledning gøre opmærksom på at klubberne har forskellige måder at opgøre greenfee indtægterne på og at sammenligninger derfor kan hvile på forskellige forudsætninger.

I Esbjerg Golfklub har man til og med 2009 opgjort tallet bl. a. inklusive indtægter fra Company Days. Fra 2010 ændres opgørelsesmetoden, hvorfor tallene ikke er direkte sammenlignelige.

59

Meddelelse: v. Jane & Dan Kongensgade 43 · 6700 Esbjerg · Tlf. 75 13 62 02

Eget værksted Landsdækkende bytteservice

I KlubBladets forårsnummer bragte vi en artikel efter interview af Laust Poulsen og i dette nummer en artikel efter interview af Finn Bruun.

For begge de interviewede gælder at de egentlig ønskede at få et læserbrev optaget i KlubBladet.

Lige fra starten af KlubBladet har det været en del af konceptet, at bladet ikke optager læserbreve, men gerne vil lave artikler der bygger på interviews af medlemmerne, med emner de interviewede selv har bestemt.

Til dette nummer af KlubBladet har der også været henvendelser om optagelse af læserbreve og vi har derfor tilbudt, at lave artikler over emnet efter interviews, hvilket som allerede nævnt kun en enkelt har ønsket at gøre brug af.

KlubBladets koncept kunne af kritiske røster opfattes som censur, hvilket på ingen måde er hensigten. Det eneste vi vil sikre er, at alle emner får samme muligheder for at blive hørt.

Vi erkender dog at der kan være et behov i forbindelse med særlige følsomme emner for at medlemmerne kan ytre sig direkte omkring emnet. Da KlubBladet kun udkommer to gange årligt er bladet ikke egnet til den type diskussioner. Vi vil derfor hurtigst muligt prøve at finde en model for, hvor diskussionen kan foregå i et sobert sprogbrug.

K ALENDERFORL AG · UDSTILLINGSSYSTEMER · DIGITALTRYK WEBDESIGN · STORFORMAT · WEB TO PRINT · TRYKKERI

Niels Lambertsens Vej 6 · 6705 Esbjerg Ø · Tlf. 76 109 110 · Fax 76 109 111 info@gte.dk · www.gte.dk

Claus Sørensen Ejendomme A/S Auktionsgade 6-8, 6700 Esbjerg Tlf. 7512 9644 www.csgruppen.dk

Claus Sørensen Gruppen råder aktuelt over 158 boliglejemål på centrale placeringer i Esbjerg. Hovedparten af vore lejemål er gennemgribende renoveret med særlig respekt for den oprindelige arkitektur, ligesom vi fokuserer på, at udenomsarealerne passes og holdes efter forskrifterne.

Ejendomsporteføljen omfatter desuden godt 40.000 m2 erhvervslejemål.

Hvis der er interesse for et af vore lejemål, så klik ind på hjemmesiden og send os en skriftlig anmodning om at blive skrevet op.

Yderligere oplysninger kan fås hos ejendomsinspektør Bent Nielsen eller ejendomsadministrator Lene Wolff Larsen.

THE 1939-45 WAR RULES During the Battle of Britain, players on golf courses were attacked

by German bombers. To meet the conditions the following ’Rules’ were written by Major G. L. Edsell, Secretary of St Mellons Golf and County Club and generally adopted:-

4. Shell and/or bomb splinters on the greens may be removed without penalty. On the fairways or in bunkers within a club’s length of a ball they may be moved without penalty and no penalty shall be incurred if a ball is thereby caused to move accidentally.

1. Players are asked to collect bomb and shell splinters from the fairways to save these causing damage to the mowers.

5. A ball moved by enemy action may be replaced as near as possible to where it lay, or if lost or destroyed a ball may be dropped not nearer the hole without penalty.

2. In competitions, during gunfire or while bombs are falling, players may take cover without penalty for ceasing play.

6. A ball lying in any crater may be lifted and dropped not nearer the hole, preserving the line to the hole, without penalty.

3. The positions of known delayed-action bombs are marked by red and white flags placed at reasonably, but not guaranteed safe distances from the bombs.

7. A player whose stroke is affected by the simultaneous explosion of a bomb or shell, or by machine-gun fire, may play another ball from the same place. Penalty one stroke.

RIKKE SVEJGÅRD NIELSEN:

BERETNING FRA VARDERAMA OPEN Jeg havde ikke de store forventninger, da jeg gik ind til turneringen, da jeg tidligere i år har misset en del cuts. Derfor var målet at gå to runder lige under 80 og klare cuttet.

Jeg var spændt og forventningsfuld, da jeg stod på 10. Tee klar til at slå ud. Jeg ville gerne godt fra start med en par, og efter et perfekt syv-jern på green, som resulterede i en par var runden i gang. Det gode ball strike forsatte på hele bagni, og jeg blev ved med at give mig selv gode birdiechancer, men fik dem ikke i, så det blev til sikre pars. På 18. ligger jeg den op til en meter i mit tredje slag fra 93 m og jeg siger til min medspiller, at hvis det ikke er nu jeg laver den birdie, så bliver det aldrig. Jeg holer puttet, og går de første ni huller i -1, hvilket er første gang nogensinde jeg går ni huller under banens par.

62

Det gode spil forsætter og med en bogey på 2. hul og med et holet bunker slag for birdie på hul 4, holder jeg mig under banens par. På 5. Teested, begynder jeg at blive nervøs, for hvor længe mon det fantastiske spil forsætter?

Jeg hiver min 4-wood op af baggen, for at slå den sikkert i banen og undgå fairwaybunkeren, men sender i stedet bolden dybt i højre ud i skoven. Jeg finder bolden som ligger op af et nyspirende træ og en afsavet træstub. Jeg forsøger at slå bolden ud, men den rammer den sidste træstolpe der står i vejen for mig og fairway og bolden flyver baglæns og længere ind i skoven. Jeg finder bolden og den ligger om muligt endnu dårligere denne gang. Jeg står længe og overvejer mine muligheder, indtil jeg hurtigt går hen, stiller mig op og slår bolden ud på fairway.

Det rystede mig lidt og hul 5 ender med en trippel bogey, så jeg nu pludselig er i +2 til banen. Jeg hiver op i mig selv og får lavet tre gode pars på 6.,7.,8., men en dårlig bogey på 9.

Da alle pigernes scores var blevet tastet ind, fandt jeg mig selv på toppen af leaderboardet i +3 med et slag ned til anden pladsen, endnu en first time. For mig var en runde i +3 en fantastisk runde og derfor kunne det blive svært at følge op på i anden runde. Det gjaldt om ikke at lave for mange fejl og ikke tage for mange chancer i anden runde og se hvad det kunne blive til. Jeg går en stabil anden runde i +4 og fører nu med 6 slag ned til anden pladsen.

Hele lørdagen havde jeg overrasket mig selv utallige gange. Jeg har kun spillet golf i to år, så jeg er rimelig ny i gamet. Indtil videre havde denne sæson ikke været noget at skrive hjem om, så lige pludselig at gå to så gode runder til en turnering og føre med seks slag, var ikke hvad jeg havde forventet før turnerings start. Lørdag aften tænkte jeg at uanset hvordan det kom til at gå om søndagen, var det jeg havde præsteret om lørdagen rigtig godt, og noget som ingen kunne tage fra mig. Jeg ville gerne vinde, men jeg vidste det kunne svært, fordi det var første gang jeg stod i situationen og jeg vidste ikke hvordan jeg ville reagere.

Lørdag aften var jeg meget cool med det hele, men det var der vendt helt om på søndag morgen.

Sommerfuglene fløj rundt i maven på mig og jeg var nervøs. Jeg formår alligevel at få banket et kanon drive af sted på 1. Tee og jeg starter med en sikker par. Forket jernvalg på hul 2 sender mig i bunkeren, hvor jeg ligger i spejlæg.

Jeg får den op og redder en bogey. Nervøsiteten er stadig høj og hjertet hamrer af sted og det bliver ikke bedre da jeg trækker mit teeslag på 3. i søen. Jeg finder bolden, som ligger ude på øen og der er ikke andet for end af med skoene og ud at slå bolden. Det lykkes næsten at få den

ud af hazarden, men den sætter sig ind i søens bred, så et drop er nødvendigt. Tredje hul bliver til en dobbeltbogey og jeg har allerede tabt halvdelen af mit forspring. Den nervøse start forsætter på 4. og 5. Hul, hvor forspringet kommer helt ned på to slag. Da jeg gik over mod 6. Tee grinte jeg af mig selv indeni, for jeg tænkte at nu var der snart ikke mere at være nervøs for, hvis jeg alligevel skulle smide det hele væk. Jeg tænker at nu må jeg prøve at slappe lidt af og begynder at synge en sang i mit hoved, for at få tankerne væk fra golfen og det virker. Jeg får reddet par på de sidste fire huller, samtidig med min forfølger begynder at lave fejl. På bagni ændrer spillet sig fra slagspil til hulspil, det bliver en kamp om at lave færrest fejl. På 13. går forspringet fra to til fem slag, og fra da af ved jeg at jeg nok skal klare den. Der er mere ro på de sidste huller, og da jeg går op af 18. er sejren sikret.

Da sidste bold puttes i hul er jeg utrolig glad for at have vundet, men samtidig er det ikke gået op for mig, hvad det er der lige er sket. Hele turneringen var en vild oplevelse, hvor jeg gang på gang overraskede mig selv og hvor jeg fik lov til at stå i nogle situationer jeg aldrig havde stået i før. Jeg fik prøvet mig selv af og det har helt sikkert udviklet mig som golfspiller. Sejren var uventet og det gjorde det endnu federe at vinde.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til Varde Golfklub for et rigtig godt arrangement, som kun fortjener ros, og en rigtig god bane, som var udfordrende og stod skarpt. Man følte sig velkommen i klubben og turneringsledelsen og de frivillige var rare, imødekommende og hjælpsomme, jeg kommer helt sikkert igen næste år

63