Klubblad 2013-2

nr. 8 Efterår 2013

KlubBladet Esbjerg Golfklub Sønderhedevej 11 6710 Esbjerg V Telefon Sekretariat, greenkeepergård, proshop og restaurant Emails Sekretariat Greenkeeperhuset Restaurant Proshop Klubsekretær Redaktionen Sekretariat Golfmanager Klubsekretær

7526 9219

kontor@egk.dk mt@egk.dk restaurant@egk.dk info@bjbettergolf.com hh@egk.dk klubbladet@egk.dk

H.C. Warrer Helen Hansen

Sekretariatets åbningstider 1. januar til 28. februar Mandag til torsdag................................................. kl. 10 – 15 1. marts til 30. april Mandag til fredag................................................... kl. 09 – 16 1. maj til 31. oktober Mandag....................................................................... kl. 09 – 16 Tirsdag........................................................................ kl. 09 – 16 Onsdag........................................................................ kl. 09 – 17 Torsdag....................................................................... kl. 09 – 16 Fredag......................................................................... kl. 09 – 15 1. november til 31. december Mandag til torsdag................................................. kl. 10 – 14 Redaktionsudvalg H.C. Warrer (ansvarlig) Ib Voss Claus Callesen Mads Dam Jensen Steen Damgaard Preben Schmidt Redaktionens adresse Esbjerg Golfklub Sønderhedevej 11 6710 Esbjerg V Layout Ib Voss Produktion Grafisk Trykcenter · www.gte.dk Oplag: 1.000 Fotos Ib Voss, Preben Schmidt

2

INDHOLD En god sæson........................................................................ 3 Så du skiltet?.......................................................................... 5 Esbjerg Golfklub - en stor butik...................................... 8 Han er manden bag Myrtues ørken............................10 Paraplyer kom med i bag’en til Company Day......... 14 Landsstævne deltagere fik smagt på lyngen...........18 ”Og deres pomfritter er professionelt lavet!”...........23 En tidlig morgen i Greenkeeperland...........................26 En klub-i-klubben for både mænd og kvinder........32 Mariehønsene er op til 81 år gamle.............................36 Bandeord fra banen er med i vores slagsang...........40 Græsset lod sig brune lidt for meget......................... 44 Golfklubben kæmper ......................................................48 10 Golden Rules.................................................................. 51 Energi - også til bagni.......................................................52 Klubber i Klubben..............................................................56 hvad du bør vide - om skafter.......................................58 Tom Morris...........................................................................62 Juniorernes RAJT ..............................................................70

af Ulrik C. Jensen

I sidste nummer skrev jeg, ”så må vejret snart godt arte sig, så vi kan komme ud at spille golf under nogle mere lune forhold”, og det skal jeg love for, at vi kom til. Hele anlægget har stået flot længe, og det er første gang i lang tid, at antallet af klager over greens etc. har været forbavsende få. En klage er dog værd at nævne – nogle af vores egne klubmedlemmer klagede over, at nu var greens altså for hurtige!

Vi havde besøg af ca. 400 gæster i forbindelse med DGI’s landstævne – og der var udelukkende positive kommentarer til begge baner. En uvurderlig branding af EGK i hele landet – og i tillæg kunne både restuaranten, Proshoppen og klubben tjene en ekstra skilling på dette. Vi skal dog ikke hvile på laurbærene – vi vil gerne gøre banerne endnu bedre, og vi har pt. indledt et samarbejde med banearkitekt Phillip Spogaard omkring en visionsplan for Marbæk. Resultatet af dette arbejde vil selvfølgelig blive præsenteret for alle medlemmer med mulighed for diskussion etc. Præsentationen vil blive på en klubaften i 2014.

På grund af vores omrokeringer i greenkeepergården sammen med ansættelsen i år af vores nye chefgreenkeeper Morten har vi haft flere hænder i arbejde i højsæsonen, og jeg håber alle kan se resultatet heraf. Flot gået og tak for indsatsen indtil nu. Vi ser positivt frem mod næste sæson – men lad os nu nyde de gode forhold vi har, så længe klimaet tillader det. Vi afholdt

klubmesterskaber i uge 33 og 34 – tillykke herfra til alle de nykårede mestre, og held og lykke med oprykningspillet til 1. division for vores herrer, der afvikles i Aalborg den 31. august. Økonomien for klubben i 2013 ser rigtig fornuftig ud, men vi skal dog ikke sælge skindet før bjørnen er skudt. Pt. er vi meget tæt på den budgeterede kontingentindtægt, men vi forventer dog ikke at komme helt i mål. Set i lyset af ”golfmarkedet” så er der grund til tilfredshed, og vores begynderudvalg arbejder fortrøstningsfuldt videre med deres store fleksibilitet – 1000 tak for indsatsen. Vi tror på ca. 60 nye medlemmer i år mod 90 i 2012. Greenfeeindtægterne er begyndt at nærme sig – men sæsonen har simpelthen været for kort til, at vi tror, at vi når det fulde beløb.

Afslutningsvis vil jeg også tillade mig at genbruge noget tekst fra sidste nummer: Nok om ”kedelig” økonomi – lad os komme ud og nyde det dejlige spil med det efterfølgende sociale samvær i vores skønne omgivelser. Husk også at støtte op omkring det frivillige arbejde i klubben, og ønsker du/I at ændre på noget, så tag kontakt til de mange udvalg, vi har i klubben.

De vil altid lytte og behandle jeres anmodninger positivt og måske du selv kunne hjælpe?

Med håbet om en lang resterende sæson og på gensyn.

3

FORMANDEN HAR ORDET

EN GOD SÆSON

SÅ DU Klubben fik en henvendelse fra en af klubbens medlemmer, Jørgen Bjørnskov, der er medejer af Sign Partner, som tilbød klubben nye skilte, hvor Sign Partner ville sponsere den største del,typisk koster nye skilte til en 18-hullers bane i omegnen af kr. 150-200.000.

4

SKILTET? Som mange medlemmer efterhånden har bemærket, er der ved at blive sat nye teestedskilte op på Marbæk banen. De gamle skilte har efterhånden aftjent deres værnepligt, endda så rigeligt. Nu var tiden kommet til at skiltene skulle have en overhaling. Datidens fine skiltemalerarbejde havde sine begrænsninger, i dag stiller man meget højere krav til informationsmængden.

Mon ikke mange medlemmer vil synes, at det arbejde der er lagt i at lave de nye skilte, der med et nutidigt formsprog lever op til at være en fin guide, er lykkedes særdeles flot. Billedet af hullet er ikke mere en skitse, nu er det ”the real thing”. Et satelitfoto, hvor der er lagt ikke så lidt arbejde i efterbehandlingen. Afstandsmarkeringer er lagt ind, så det sammen med nutidens andre hjælpemidler til afstandsbedømmelse er et super værktøj.

Det behøver vi da ikke, vil en eller anden måske sige, og det kan man måske have ret i, hvis man har spillet banen i mange år. Det har vore gæster ikke, men de kan med rette forvente, at en bane der er så højt profileret som Marbækbanen er, også lever op til nutidens informationsbehov.

Men størrelsen. Er den ikke blevet rigelig stor. Samme argument som før. Med nutidens briller, satte de gamle skiltes størrelse jo en naturlig barrierer for informationsmængden. Hvad fik vi her af info: Hul nummer, nøgle nummer og længder fra de forskellige teesteder, dertil en lille tegning der kun med meget god vilje kunne bruges til noget. Med den stigende informationsmængde og læsbarheden i hu, justeres størrelsen automatisk.

Placeringen af skiltene er valgt ud fra den simple antagelse, at det er rart, at de kan læses af alle, medens der samtidigt bliver slået ud på hullet.

Tilbage står så kun det spørgsmål, om man kan lide skiltene eller ej. Det spørgsmål bliver man aldrig færdig med.

Nogen kan lide det, som det var, og andre kan lide det nye. Men en glæde er det, at rigtig mange har udtrykt stor tilfredshed med det nye tiltag, og at der er liv i meningsudvekslingen i klubben.

5

Bane Myrtue alle dage Marbæk alle dage

Helen Hansen Tlf. 7526 9219 Mail hh@egk.dk

Senior kr. 100,00 kr. 150,00

Junior kr. 25,00 kr. 50,00

Bemærk Der ydes ingen rabat til spillere med F-medlemskab.

Der kan ikke samtidig fratrækkes anden rabat.

Rabatten kan ikke fratrækkes, når der spilles til nedsat greenfee.

Et medlem af EGK kan kun have en gæst med pr. runde, som opnår rabat.

I greenfee-bogen skal medlemmets EGKmedlemsnummer angives sammen med gæstens navn, hjemmeklub og medlemsnummer.

H.C. Warrer Mail hc@egk.dk

UDMELDELSE OG ÆNDRING AF MEDLEMSKATEGORI

TOUCHSKÆRME I LOBBYEN

Medlemskab af klubben er bindende for et år.

Udmeldelse af klubben eller overgang til anden medlemskategori, skal meddeles skriftligt til bestyrelsen eller sekretariatet inden den 15. marts.

Ved udmeldelse eller skifte fra aktivt til passivt medlemskab, skal DGU kortet afleveres til klubben.

Der er opstillet touchskærme i lobbyen. Skærmene kan bruges af medlemmerne til indtastning af scorekort, udskrivning af scorekort med handicap og fordelte slag. Udskrivningen af scorekort foretages af printeren ved skranken.

ÅBNINGSTIDER I SEKRETARIATET 1. januar til 28. februar Mandag til torsdag 1. marts til 30. april Mandag til fredag 1. maj til 31. oktober Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1. november til 31. december Mandag til torsdag

kl. 10 – 15 kl. 09 – 16 kl. 09 – 16 kl. 09 – 16 kl. 09 – 17 kl. 09 – 16 kl. 09 – 15 kl. 10 – 14

INFORMATION TIL MEDLEMMERNE Mange af de informationer som findes i dette klubblad og flere til, kan også findes på EGK’s hjemmeside, www.egk.dk. Her kan der ligeledes læses aktuelle og løbende nyheder.

LEJE AF BAGSKABE Klubben råder over et større antal bagskabe, der udlejes til medlemmerne. Desværre har klubben ikke bagrum til alle medlemmer. Ønsker man et skab, skal man henvende sig på kontoret eller sende en mail på kontor@egk.dk, hvorefter man bliver skrevet på ventelisten. Det skal præciseres, at videreudlejning af bagrum ikke er tilladt, og at opbevaring af rekvisitter sker på eget ansvar.

HUSK! At sekretariatet er her for din skyld. Har du spørgsmål, stort eller småt, er du altid velkommen til at kontakte os på kontoret. Så vil vi gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe.

7

SEKRETARIATET

Gæster der spiller med et EGK-medlem, kan i sæsonen 2013 fratrække følgende rabat:

ESBJERG GOLFKLUB

- EN STOR BUTIK

Af Ib Voss, efter en samtale med H. C. Warrer Esbjerg Golfklub er i sæsonen en stor virksomhed, hvor omkring tredive mennesker i sæsonen har deres daglige virke. Virksomheden omsætter årligt for 11-12 millioner kroner.

Før finanskrisen var der lange ventelister for at blive medlem i klubben, økonomien kørte i højt gear, der var bestemt inden grund til, at bekymre sig særligt om fremtiden i økonomiske henseende. Det vendte finanskrisen op og ned på. Pludselig blev ventelisterne tømt, lånemulighederne i bankerne blev strammet gevaldigt op.

Selvfølgelig har skiftende bestyrelser og ledelser i Esbjerg Golfklub været ansvarlige mennesker der har taget tingene alvorligt, ingen tvivl om det. Men det er nu engang mere enkelt at lede en stor virksomhed i opgangstider end i krisetider. Tidligere kunne meget økonomi klares via ventelisterne – ønskede man at renovere eller nyanskaffe noget og økonomien ikke lige rakte til det, ja så var der altid et håndtag man kunne bruge – ventelisten. Stod man f.eks. lige at skulle bruge en halv million til et projekt, ja så havde man jo muligheden for at lukke 50 nye ind i klubben, og med datidens lange ventelister var det ikke noget problem. Selvfølgelig en forenklet fremstilling af økonomien, men blot medtaget for at tydeliggøre, at den type parametre har vi ikke mere. Ventelisten er ikke eksisterende, i dag tager vi imod alle der vil være med i fælleskabet i Esbjerg Golfklub.

8

Krisen gjorde det nødvendigt, at alle dele af klubbens økonomi og virke skulle og stadig skal gennemgå et grundlæggende eftersyn. Et eftersyn som til tider kan gøre ondt og komme til at ruske op i mange traditionelle arbejdsgange og tænkemåder. Dette eftersyn havde allerede i 2012 den konsekvens, at man gjorde op med tidligere tiders princip om, at alle greenkeepere var ansat 12 måneder om året. Styrken blev skåret ned til ca. det halve, så der nu kun er fuldtidsansat 6 mand og i sæsonen yderligere 6-7 mand. Når det tages i betragtning at de fastansatte bruger noget af vinteren til at afvikle overtid, så er det også klart at nedskæringerne har omkostninger. En af disse omkostninger er f.eks. at ambitionsniveauet mht. skovarbejdet i vintermånederne må sænkes en del.

MAN LØSER PROBLEMERNE OG UDFORDRINGERNE UD FRA DE RAMMER MAN ENGANG HAR. Esbjerg Golfklub er en forening, der har til opgave at stille golframmer til rådighed for sine medlemmer. Nogle vil måske sammenligne det med aktivitets tilbud man køber sig ind på i f.eks. danseskoler, fitnesscentre, bowlinghaller osv.. En sammenligning som er ganske forståelig, når man ser på faciliteterne i Esbjerg Golfklub, men der er en væsentlig forskel. De nævnte sammenlignings steder er alle forretninger med en ejer, der naturligt nok skal have et udkomme af sit arbejde og investering. Esbjerg Golfklub ejes af medlemmerne via den opsamlede formue i foreningen.

Men ligesom i de personligt ejede aktivitetstilbud har vi også i golfklubben en begrænset økonomi indenfor hvilken opgaverne skal løses.

I den forgangne vinter var der mange kritiske røster fremme om lukningen af Marbæk banen. Mange underholdt hinanden med historier om, hvordan banen i tidligere tider sagtens kunne holde til at blive spillet på, ja der var dem som mente at den næsten kun havde godt af at blive spillet på, når man bare spillede på måtter. Det sidste skal vi nok lægge hen til en diskussion med greenkeeperen og i stedet prøve at kigge lidt på forskellene på tidligere tiders muligheder for vinterspil, og hvad der var anderledes end i dag.

hundrede medlemmer, som alle besidder en eller anden form for ressource, som man kan tilbyde klubben. Mange tilbyder sig, og klubben gør også flittig brug af de tilbudte ressourcer, medens andre medlemmer desværre føler sig berettiget til at udtrykke utilfredshed med de tiltag, alle disse frivillige har gang i, til fælles glæde for hele klubben, som om tiltagene kun er lavet for at genere klubbens medlemmer.

I fremtiden bliver et krav til Esbjerg Golfklub, et krav om et højere serviceniveau på alle områder. Det krav skal vi alle, ansatte og medlemmer honorere. Det vi skal lære er, at vi i fællesskab skal servicerer hinanden på et højt niveau, så klubben bliver et værested for os alle og ikke kun et tilbud.

Igen engang kommer økonomien på banen. Medens økonomien kørte i højt gear, var der ikke de store problemer i at bruge rigtig mange penge hvert år på græsfrø, gødning og mandetimer. Maskinparken var heller ikke det store problem, man havde råd til at udskifte løbende. Nu er situationen anderledes, vi har ikke mere de midler som i fordums dage, men vi ønsker os stadig nogle baner, der har klasse og niveau til at blive nævnt som klassebaner, ikke bare i Danmark men også udenlands. Der må ikke herske nogen tvivl om at det er alles ambitioner. Som almindelige menige medlemmer kan vi alle gøre en indsats for at nå målet. Det er ganske enkelt: Pas på banerne når du færdes derude. Undgå unødvendigt slid på banerne, følg de ansvisninger dit eget personale har sat op.

Igennem en årrække har man forsøgt sig med at spare sig ud af problemstillingerne omkring banerne, og det har bestemt vist sig ikke at være en god idé. Vi kan omvendt heller ikke bare gøde os ud af problemerne, der må andre midler til, og her kommer så vinterlukning af Marbæk banen ind i billedet. Samtidig vil vi nok se, at Myrtue bliver lukket i frostperioder, og at der indføres et generelt påbud om spil fra måtter og til vintergreens i de hårdeste vintermåneder.

Nogle medlemmer har også snakket en del om det forhold, at medens vi havde lukkede baner, spillede man på nærliggende baner til sommergreens og enkelte steder endda også uden oplægning. Hvorfor gjorde vi ikke bare det samme. Svaret er ganske enkelt, fordi vi gerne ville prøve at beskytte Marbæk banen, for at kunne få den hurtigt på niveau efter vinteren, med de midler vi har til rådighed i dag. At vi så i samme periode holdt Myrtue åben på samme betingelser som hos andre, så vi resultatet af i foråret og langt hen i sæsonen. Kun takket være fagligt dygtigt arbejde fra vore greenkeepere lykkedes det at bringe Myrtue tilbage i flot stand indenfor en rimelig periode, men i en lang periode lignede f.eks. 9. hul en skaldet mand.

MAN LØSER OPGAVERNE I FÆLLESSKAB En helt anden side af økonomien er den skjulte økonomi, eller den økonomi der ligger i medlemmernes indsats i deres egen forening, Esbjerg Golfklub. Hvis man ser på den samlede medlemsskare, så er vi omkring femten-

9

HAN ER MANDEN BAG MYRTUES ØRKEN

Det er ham, du bander over, når du når til hul 10 og skal igennem det onde waste area. Men det er også ham, der har sørget for, at du får selvtillid ved det første hul, at du har et valg at træffe ved hvert teested, og at fairways og greens er synlige.

Henrik Jacobsen er nemlig arkitekten bag Myrtuebanens sidste ni huller.

Af Mai Møller Christensen Vorherre er den største golfbanearkitekt. Det er Henrik Jacobsen ikke et sekund i tvivl om, for selv om det var ham, der i 2007 var hoveddesigneren bag de ni nye huller på Myrtuebanen, var han helt i hænderne på naturen og de rammer, den satte for hans arbejde.

Golfbanearkitekt Henrik Jacobsen, der til daglig bor i Ebeltoft og egentlig er uddannet jurist, fik i 2007 opgaven med at udvide Myrtuebanen med ni huller mere, så det blev en 18-hullers bane, og samtidig rette op på de eksisterende ni huller. Og det blev en udfordring, der gav

10

ham masser af fornøjelse, hovedbrud og en hel ørken på samvittigheden.

- Det er jo ét stort puslespil, man skal have til at gå op. Det er det, der er så fascinerende ved at anlægge golfbaner, siger Henrik Jacobsen.

At tegne en helt ny golfbane er ikke bare sådan lige at gøre, og det var det bestemt heller ikke, da Henrik Jacobsen skulle finde opskriften på Myrtuebanens sidste ni huller. Som altid startede han med at få taget et luftfoto og at trække vandreskoene på. Og gå og gå og gå. ”Jeg vandrede rundt på det her stykke jord mange, mange gange, indtil jeg fik det ind i hovedet. Jeg skal kunne det udenad og ligesom kunne passe det ind i en rumlig opfattelse, så man kan gå rundt i rummet og opleve det tredimensionelt. Greens og fairways skal ikke kun passe til spillet, men også føje sig ordentligt i landskabet. Lige så snart man begynder at lave noget kunstigt, så skal man være meget varsom med at få det til at se naturligt ud,” siger Henrik Jacobsen.

Samtidig med, at han efterhånden fik hver en knold og bakkedal fra Myrtueområdet til at stå klart på nethinden, skulle han også ”trække på en masse andre golfbaner inde i hovedet”:

”For at kunne anlægge en golfbane, skal man nok have set rigtig mange andre golfbaner, så man kommer ind i de principper, der ligger bag de gode huller, de gode baner og kan bruge inspirationen fra andre baner, samtidig med at fantasien får frit løb. Man skal også have blik for landskaber og kunne forestille sig, hvad det kan blive til.

Man har selvfølgelig nogle huller inde i hovedet og nogle elementer, som man forsøger at ”lægge ind i landskabet”, men det er jo Vorherre, der i høj grad bestemmer. Du kan forbedre lidt på hans værk eller gøre det ringere, men han har lagt grunden,” siger Henrik Jacobsen.

DE BESKYTTEDE OG DE VINDBLÆSTE Da han havde vandret mange gange og betragtet, hvordan Gud har arrangeret naturen i netop Myrtue-terrænet, satte han sig igen ned med luftfotoet. Og begyndte at tegne. ”Så gælder det om, at prøve at få de tanker og idéer, man har fået om hullerne, til at passe ind i en helhed. Det lykkes typisk ikke første gang,” siger Henrik Jacobsen. ”Nogle steder giver det nærmest sig selv, hvor det vil være mest naturligt at få en green ind. Måske er der nogle træer at lege med eller noget andet, der virker oplagt for, at greenen skal ligge lige dér. Men det kan være både godt og skidt, for så bliver man voldsomt forelsket i det sted, og måske viser det sig, at det slet ikke passede ind i et balanceret hulforløb.”

Det er uden tvivl en kreativ proces at skabe en golfbane.

Og som en slags kunstner må en banearkitekt da også gå og simre over sine idéer. Noget hænger ikke helt sammen, men pludselig dukker løsningen op. Det er det puslespil,

der er det sjove, synes Henrik Jacobsen. Terrænerne er ikke firkantede, men har en masse forskellige faconer, og ved Myrtuebanen var der yderligere den faktor, at de nye ni huller skulle være i harmoni med de ”gamle” ni huller.

Sammenhængen skulle være så god, at man ikke ville opdage, at de 18 huller ikke var lavet samtidig. ”Sammenhæng skaber man for eksempel via beplantning og den måde, bunkers er formet på. At det går igen ude i terrænet. Der er dog den forskel, at de første ni huller ligger beskyttet inde i plantagen, hvor de sidste ni kom ude på det bare, hvor det sandføg. Det passer godt til Esbjerg Golfklub med noget vind og sand, men hullerne skal jo også hænge sammen. Så efterhånden som træerne kommer op, begynder det at hjælpe, for så får hullerne samme naturkarakter, omkranset af træer,” siger Henrik Jacobsen.

Der måtte flyttes ret meget om på jorden, fordi det nye område var temmelig fladt, så mange kuperinger er lavet kunstigt. ”Marbækbanen ligger jo i et fantastisk flot og kuperet og varieret terræn. Mens Myrtuebanen ligger på et mere fladt, landbrugsmæssigt terræn. Men tanken var jo også – og sådan var de første ni huller også – at der skal være en sværhedsgradsforskel. Altså der er ”mesterskabsbanen”, Marbækbanen, og så er der det, man kunne kalde ”klubbanen”, Myrtuebanen. Som ikke skal være kedelig, men måske skal være knap så svær og knap så lang.”

JURISTEN BEGYNDTE AT TEGNE Men selv om Myrtuebanen med Henrik Jacobsens ord skulle være lidt ”lunere og venligere” end Marbækbanen, og selv om den skulle kræve mindre kondi at gå, skulle

11

den samtidig kunne aflaste Marbækbanen, så kvalitetsmæssigt måtte den ikke stå tilbage for storebror.

Greensene skulle være lige så spændende. Teestederne skulle være lige så store. Vedligeholdelseskvaliteten skulle være den samme, og det stillede store krav til layoutet af de nye huller. ”Faktisk vil jeg sige, at greensene her på Myrtuebanen formentlig endda er endnu bedre i deres opbygning end dem ovre på Marbækbanen. For Marbækbanen er jo gammel. Og siden har man selvfølgelig udviklet nogle nye teknikker og anlægsprincipper, som så er lagt ind i Myrtuebanen,” siger Henrik Jacobsen.

Han har været arkitekt på godt 30 golfbaner i Danmark, som han har tegnet fra bunden, og derudover to baner i Norge og en i Sverige, og så har han justeret på omkring 20 andre baner. Det til trods for, at han egentlig er uddannet jurist og slet ikke golfbanearkitekt, for det kunne man slet ikke blive dengang i 80’erne, da Henrik Jacobsen begyndte at interessere sig for golfbanearkitektur.

Han begyndte ganske enkelt at følge i hælene på en arkitekt, som tegnede Holstebro Golfbane, hvor Henrik Jacobsen var træner dengang, og så begyndte Henrik at falde i snak med arkitekten og blande sig. ”Det næste, der skete, var, at arkitekten fik en opgave, som han ikke havde tid til, og som han så sendte videre til mig,”.

Han tog til England og Skotland flere gange, og så på de gode gamle baner derovre, for at lære af dem.. Og så gik han ellers i gang med at tegne golfbaner i den periode, hvor golfsporten voksede stærkt i Danmark.. Samtidig havde han en karriere som advokat, direktør i DGU og kommunaldirektør.

12

”Det er virkelig spændende at designe en golfbane. Og at komme til en stor, gammel og anerkendt bane som den i Esbjerg er noget helt særligt. Esbjergbanen, og det vil jo sige Marbækbanen, er kendt som en klassebane både herhjemme og i udlandet., så jeg gik da til opgaven med lidt ærefrygt, og man prøver at gøre sig ekstra umage..”

HUL 11 OG 12 BLEV FORSKELLIGE Designet og anlæggelsen af Myrtuebanen skete i tæt dialog med baneudvalget og i det hele taget gennem et godt samarbejde med klubben. Henrik Jacobsen lavede sine tegninger og diskuterede dem med bestyrelsen og med baneudvalget. Da de var enige, blev en entreprenør hyret, og så var det i gang. ”Entreprenøren udfører så anlægsarbejdet, mens jeg går og kritiserer det. Og så ryster entreprenøren fortvivlet på hovedet og siger ”Det KAN sgu da være ligegyldigt, Henrik.”

Men der er ikke noget, der er ligegyldigt. Træer og buske, vandløb og små forhøjninger, sænkninger, læbælter og bunkers, det hele havde sin meget vigtige funktion i det store puslespil. At anlægge en golfbane handler om at udnytte det givne terræn bedst muligt. At komme rundt på hele arealet og få hullerne til at hænge fint sammen efter hinanden. Men det handler også om, at terrænet skal udnyttes i forskellige vindretninger og i forskellige lysretninger. At hullerne varierer i længde og sværhedsgrad. Og at hvert eneste hul skiller sig så meget ud, at spilleren kan huske dem fra hinanden. ”Jeg bliver f.eks. glad, når jeg hører, at nogle oplever hul 11 og 12 som meget forskellige. Det var netop meningen.

I udgangspunktet ligger de jo meget ens, indhegnet af læbælter, og de kunne let gå hen og blive sådan noget

frem-og-tilbage . Så dem formulerede vi en del rundt på for at få dem til at adskille sig fra hinanden,” siger Henrik Jacobsen.

”ARKITEKTEN ER ÅNDSSVAG” Et andet hul, golfspillere utvivlsomt altid vil huske fra Myrtuen, er hul 10 med den udskældte ”waste area”. At Henrik Jacobsen og hans samarbejdspartnere fik den idé at lave sådan en ørken netop her, har mange siden revet sig i håret over derude, men Henrik Jacobsen synes, at det er både naturligt og eksotisk, at Myrtuebanen fik sig sådan en ”veludrustet bunker” i stil med Dubai. ”Ørkenen – waste area – er et alternativ til rough, og logikken her er jo så, at Marbæk-området er et sandet område.

Hvis man ikke havde dyrket marken her dengang, så var der sand. Flyvesand. Det er jo gamle sandmarker. I den forstand virker det for mig at se helt naturligt at tage sandet frem i spillet..

Et andet argument for hul-10-ørkenen er, at terrænet er så fladt og åbent, så det er naturligt at få noget til at bryde de store flader. Hvis der var masser af træer og kuperinger, havde han ikke behøvet at fylde fladerne ud, men nu skal de åbne partier fyldes ud, og så ville det være ensformigt med græs over det hele. ”Det er så nok der, spillerne ikke er enige med mig,” ler Henrik Jacobsen. ”Selv vil jeg hellere spille fra en waste area end fra en halv meter rough, og dét er jo alternativet.

Der, hvor der er waste area, ville der ellers have været træer eller højt græs.” Ørkenen giver spillerne en teknisk udfordring, og det er også det, Henrik Jacobsen godt kan lide. Egentlig er hullet formet som et dogleg, så man kunne sagtens vælge at følge fairway rundt om ørkenen, men de fleste vil forsøge at slå hen over ørkenen og lander så ude mellem de stride græstotter og ujævne sand. Slår man bolden ud i waste area, kan det være en udfordring overhovedet at finde bolden, og herefter skal man bruge en anden type slag for at få bolden rigtigt op fra sandet. ”Spillerne kunne jo lige så godt slå bolden langs med fairway, og så dreje derude og slå til greenen derfra. Men folk stiller sig ved teestedet og hamrer derudaf og rammer i waste’en. Folk vil slå ligeud, og så siger de ”Arkitekten er åndssvag, for mit pæne, lige drive ender derude”. Og så må jeg sige: ”Nej, dit drive er ikke lige og ikke pænt for det kan jo ikke komme over, gamle dreng. Så det gode drive er for dit vedkmmende udenom eller at acceptere, at du skal slå ude fra wasteland,”.

Han synes, opgaven med at anlægge ørkenen var en af de sjovere, især fordi den tvinger golfspillere til at tænke sig om. Den virkelig gode golfspiller kan slå over, men den mindre gode spiller har også en mulighed for at klare hullet ved at vælge en anden, mindre farefuld (om)vej. ”Det med at tænke sig alternativt om vil golfspillere bare

ikke altid. Men prøv nu at forestille dig, at det var en sø i stedet for en ørken. Så var forhindringen pludselig helt okay, selv om den er betydeligt mere straffende. Så var der slet ingen tvivl om, at man som ikke-elitespiller ville gå uden om den, eller acceptere straffen” siger Henrik Jacobsen.

PSYKOLOGIEN I HVERT HUL Alt i alt husker han tilbage på processen med at skabe hul 9 til 18 på Myrtuebanen som en meget spændende oplevelse. Der var også overraskelser, som da det viste sig, at nogle faktisk havde svunget med køller på banen før, nemlig stenaldermændene i oldtiden, for en landsby med bopladser dukkede frem, og så var museet på banen og gravede fortidsminderne ud, og golfbanen måtte smyge sig udenom.

En anden overraskelse var, at der viste sig at være et hårdt al-lag nede i jorden, som lukkede for vandgennemstrømningen, så det måtte brydes med en stor grubetand.

Ingen af delene blev dog til nogen stor bekymring, men blev arbejdet med ind i projektet. Det blev til en af de mange tråde, Henrik Jacobsen og de andre skulle have til at flette sammen. På samme måde, som selve ”spilpsykologien” også var en tråd i sig selv. Måske faktisk en af de allervigtigste. ”Typisk vil man sørge for, at det første hul på en bane er let og overskueligt. Folk har jo ikke varmet op, og de skal have en blid start. Så må det godt sådan stramme lidt til omkring midten af banen, og så skal de slappe lidt af igen, og så skal de presses lidt igen hen under slutningen. Par 3, par 4 og par 5 huller skal også helst fordeles jævnt Det er ikke altid, terrænet muliggør de principper, men det forsøger man at opfylde,” siger Henrik Jacobsen.

Derudover har han selv tre hovedpunkter, som er vigtige for ham, når han tegner eller justerer en golfbane: Valg, synlighed og variation. ”Jeg lægger vægt på, at folk skal tænke sig om på teestedet. De skal have forskellige veje og forskellige muligheder, som modsvarer forskellige spillestyrker og temperamenter. Der skal helst være flere måder at spille det samme hul på, så man bliver tvunget ud i strategisk tankegang og til at træffe et valg. Så finder jeg det også meget vigtigt, at hullerne er synlige. At man kan se opgaven for sig. Bunkers, fairway og greenen skal kunne ses i terrænet.

Det er selvfølgelig ikke altid100 procent muligt, heller ikke her i Marbæk, fordi terrænet er fladt, men man skal så vidt muligt kunne overskue skakbrættet.

Og endelig skal der være variation i hullerne. Hvert hul skal kunne huskes, de må ikke flyde sammen, når man har spillet en bane,” siger Henrik Jacobsen.

Selv husker han uden tvivl alle hullerne på Myrtue. Hver og en.

13

PARAPLYER KOM MED I BAG’EN TIL COMPANY DAY

Lidt regn slår ingen erhvervsmand af hesten. Da Esbjerg Golfklub i juni havde lokket 22 firmaer væk fra deres arbejdsplads og ud på greensene, var det ikke noget, vejrguderne billigede. Men humøret var alligevel i top ved Company Day – og lysten til at score en kasse øl på hul 9 var mere end stor.

Af Mai Møller Christensen Man kan fornemme det, allerede når man står på parkeringspladsen. Golf manager H.C. Warrer går rundt mellem bilerne for at ordne noget, da hans mobiltelefon ringer. ”Nej, jeg er ikke lige på kontoret i dag,” forklarer han personen i den anden ende, og et smil om hans læber afslører, at det passer ham helt godt.

For denne fredag er noget helt særligt. Ikke kun H.C. er ikke på sit kontor. Det er 88 ellers anstændige og arbejdsomme mennesker heller ikke. De har slået autosvaret til på computeren og givet sekretæren besked: Jeg er til Company Day og kommer derfor slet ikke på arbejde fredag.

Esbjerg Golfklubs tilbagevendende arrangement for firmaer, der kan få sig en dag med golf og med Marbæks skønne natur, har fået tag i erhvervslivet, og denne fredag den 21. juni er 22 virksomheder tilmeldt dagen. Der spilles en 18 hullers stableford-turnering for firemandshold, så i alt 88 heldige ansatte har altså sat kursen mod Sønderhedevej og ikke mod deres arbejdsplads denne morgen. ”Jeg ville da gerne have haft 25 hold, men at vi er kommet op over 20 hold er fint. Vi har deltagere, der kommer

14

fra Nymindegab og sågar helt fra København for at være med, så det er bare alle tiders, at vi får vist klubben frem til så mange. Nogle af dem var nok aldrig kommet til at spille på vores baner, hvis ikke det var for Company Day,” siger en tilfreds H.C. Warrer, da han er færdig med morgenens velkomst og information til gæsterne.

Snart er Marbækbanen fuld af energiske spillere. Lige så energisk falder desværre en tung regn fra himlen, men det tager gæsterne med ophøjet ro. Luften er lun, så at poloen bliver lidt våd gør ingenting, og der er paraplyer med i bag’ene. Frem for alt gør glæden ved en dag ”off the office” folk så kåde, at lidt nedbør ikke kan knække begejstringen. ”Jeg har indtalt på min telefonsvarer, at det ikke lige er i dag, man kan træffe mig,” smiler tidligere landsholdsspiller Jens Jørn Bertelsen, som i dag arbejder som forsikringssælger.

UDVALGTE HULLER Han er ikke den eneste fra fodboldverdenen, der har fået hang til de mindre bolde. Advokat Jørgen L. Jensen, tidligere formand for EfB Elite, står lidt derfra og putter, inden han skal ud og gå en runde med Arne Tinning og svigersønnen Ben Tinning.

”Jeg har spillet golf siden 1988, men sådan en dag som i dag er jo særligt spændende. Man kommer lidt under pres, for der er godt nok mange gode spillere her til Company Day. Det er i øvrigt et rigtig fint arrangement, der både gør noget godt for Esbjerg Golfklub og binder folk i virksomhederne godt sammen,” siger Jørgen L. Jensen og tilføjer:

Et andet sted gælder det om at komme tættest på flaget, og så er der hul 9, hvor man vinder en kasse øl, hvis en af spillerne kommer på greens i første slag,” forklarer H.C. Warrer.

”Golf er en dejlig sport, og jeg bruger det til at ”rense systemet ud” med. Ligesom fodbold handler teknikken jo om at få bolden i hul, og når man fokuserer på dét, glemmer man alt andet. Jeg spiller golf hver søndag morgen.”

”Vi skal simpelthen bare have det gode slag på hul 9,” siger en ung fyr fra Nic. Christiansen Gruppen.

I det samme begynder spillerne at myldre af sted ud til de huller, de skal starte ved. ”Hold fast mand! Der er kun fem minutter til start. Vi skal kraftstejleme da af sted,” lyder det nærmest desperat fra en ung fyr, og så halser han og kollegerne derudad.

Spillet går i gang. Bolde fyger gennem luften. Regnen holder pause, og paraplyerne pakkes væk. Latter og tilråb.

Det er slet ikke til at se, at det er fredag.

I stablefordturneringen er det de tre bedste scores på hvert hul, der giver point. Derudover spilles der også individuelt i to rækker. A-rækken har et handicap på højst 19, mens B-rækken har et handicap på 20 eller mere. Der kan vindes flotte præmier, blandt andet iPads, bærebags og sko. ”Vi har gjort konkurrencen lidt mere sjov ved, at der så på udvalgte huller gælder særlige regler. Ved hul 1 gælder det for eksempel, at den som kommer tættest på midten af fairway, får en præmie. Det skriver holdet ned, når de er derude, og vi har malet en linje, som de kan gå efter.

Og netop den kasse øl bliver der talt umådeligt meget om ude på banen.

”Jamen vi er jo også ”Hold 1” på papiret. Det er vi helt klart også, når vi kommer ind,” siger hans kollega.

DET MUNTRE KØKKEN I et lille telt ved netop hul 9 sidder Jens Borg og Ib Voss fra golfklubben med både forfriskninger i form af sandwiches, slik og spiritus til de hårdt kæmpende spillere.

Mens Jens Borg skænker op, tager Ib Voss holdbilleder af deltagerne, efterhånden som de kommer forbi, så de har et minde fra dagen. ”Jeg tror godt, de vil have en lille skarp, dem der kommer der,” siger Jens Borg og marcherer ud i regnen med en flaske snaps, som han svinger med.

Det er begyndt at regne igen, men gennem dråberne får spillerne fra tømrer- og snedkerfirmaet N.P. Liltarp øje på den skøre mand med flasken. ”Hvad er det, du står og lokker med her på hul 9?” råber de grinende. ”Det er en trøstepræmie til hul 9,” råber Jens Borg tilbage.

15

Din medspiller siden 1946 Med erfaring og engagement laver vi skilteløsninger til kunder i hele landet.

Besøg www.lundskilte.dk!

Dette payoff bruger vi ikke mere. kun www

Betaler du over 3,81% p.a. på dit andelsboliglån? Økonomi, regnskab og administration

Så ring 4456 4900 og hør mere

Rente pr. 13. august 2013 v/ lån kr. 500.000. ÅOP 4,2%.

3 måneders rentebinding.

30 års annuitetslån og ABF’s standardvedtægter.

• Bogføring inkl. afstemninger • Fakturering • Debitor- og kreditorbogholderi • Likviditetsstyring • Indberetning til offentlige instanser

• Kontakt til banker, revisor, skat m.fl.

• Budgettering • Lønadministration • Personaleadministration • Øvrige administrative opgaver www.thorboll.dk

Stormgade 65 / 6700 Esbjerg / tlf. 4456 4900 esbjerg@handelsbanken.dk / handelsbanken.dk/esbjerg

Untitled-1 1

15-08-2012 13:46:3

Da de har fået tanket lidt op i teltet, tager Ib Voss et billede.

VVS • BLIK • KLOAK

”Du må hellere have vidvinkel på, for de er da nogle store herrer, ”siger Jens Borg.

Men så får han travlt med at traktere de næste, der ankommer til teltet. Det er de fire spillere fra HTH Køkkener. ”Jamen, her har vi jo det muntre køkken,” råber Jens Borg og spørger til, hvordan det er gået derude på banen. ”Vi er kommet pænt fra start. Det vil sige: Vi er kommet fra start,” ler en af mændene og griber ud efter en banan.

dste udgave Kom ind og få si adinteriør af magasinet b Aut. VVS-installatør og kloakmester

FØRSTE FERNET BRANCA I ÅREVIS Snart er Jens Borg igen ude at fange forbipasserende ind i sit telt.

CARL W. REIS A/S Malervej 14

6710 Esbjerg V

Telefon 7515 6800

www.cwr.dk

”Kom indenfor! Her ligner godt nok lidt en fremmedarbejderbutik, men her er forstærkning, og det er godt for musklerne og for spillet lige at få nerverne dulmet lidt,” råber Jens Borg og vinker med en flaske Fernet Branca.

Mange af spillerne får sig et godt grin og en hyggelig lille pause, mens de kommer forbi Jens Borg og Ib Voss i teltet, og mange har en kommentar til forfriskningerne: ”Fernet Branca? Det må jeg smage! Det har jeg ikke fået i det her årtusinde. Der tror jeg, vi er helt tilbage i noget post-Skanderborg-Festival-agtigt,” siger en fyr fra Nordea. ”Er der hvidt pulver i dine bananer? Vi kunne godt trænge til lidt til næsen også. Men vand behøver vi ikke, vi kan jo bare lægge nakken tilbage,” ler en mand fra firmaet Carl W. Reis.

v. Jane & Dan Kongensgade 43 · 6700 Esbjerg · Tlf. 75 13 62 02

Eget værksted Landsdækkende bytteservice

Hos Steff-Byg har en mand startet dagen med at strege tre huller, så han ”tænker meget på hul 19”, som han siger.

Bedre er det gået for Mark Fialla fra Comtec Int., der har fået en birdie. Og så er der BoTjek, hvor mændene går og minder hinanden om en regel, de har aftalt: ”Vi må altså ikke snakke arbejde!” ”Vi har sgu da aldrig snakket arbejde...” ”Skal vi så snakke damer...” ”Vi har 12 bolde med ud, og nu er nogle af dem væk. Når vi ikke har flere, så går vi hjem.”

Og sådan er stemningen hele vejen gennem Company Day. Munter, drilsk og som om det slet ikke var en arbejdsdag.

17

LANDSSTÆVNE DELTAGERE FIK SMAGT PÅ LYNGEN For første gang i sin levetid prøvede Esbjerg Golfklub i år at være en del af DGIs store landsstævne. Det er kun tredje gang, at golfsporten er en del af stævnet, men DGI så rigtigt, da de gættede på, at gymnaster og deres pårørende godt kunne tænke sig at snuse til den kendte bane i Marbæk og Myrtue. Omkring 400 landsstævnefolk var forbi golfbanen og kunne bagefter fortælle om vestenvinden og den ”dumme lyng” – og om en spilleoplevelse af høj kvalitet. foto: Ib Corneliussen Nielsen

Af Mai Møller Christensen Armene er oppe i vejret. Tre kvinder står i vindfanget til Esbjerg Golfklub, og selv om de først lige lærte hinanden at kende for få timer siden, kan de godt finde ud af at juble sammen. Det har været en fornøjelig dag i solskin på Marbækbanen for Else Mærsk fra Ølgod, Erna Hvedemose fra Tønder og Karin T. Petersen fra Nordborg. ”Jeg stregede tre huller og lavede 31 point,” ler Else Mærsk. ”Ja, og vi smed én bold væk og fandt én bold, så regnskabet passer,” tilføjer Karin T. Petersen.

Alle de tre kvinder er kommet ud i Esbjerg Golfklub i forbindelse med DGIs Landsstævne i Esbjerg, for som noget nyt har landsstævnet de sidste par gange haft golfsporten med på sit program. Landsstævnedeltagerne kan så i stævnedagene tage ud og spille golf. Gymnaster, der aldrig har prøvet golf før, kan få et introduktionsforløb.

18

Øvede golfspillere kan få lov at prøve ”den der bane ovre i Esbjerg”, som jo har huset Europamesterskaberne og store begivenheder. Og de, der har lyst, kan deltage i tre matcher, som klubben har lavet særligt til landsstævnedeltagerne.

Preben Sørensen fra Nykøbing Mors og Niels Ole Olsen fra Skærbæk er to af dem, der faktisk primært er med i landsstævnet for at spille golf. ”Jeg har været med til alle landsstævner, siden landsstævnet i Esbjerg i 1976. Så nu er jeg tilbage igen. Ringen er sluttet,” siger Preben Sørensen med en så andægtig mine, at det får hans spillemakker til at ryste på hovedet med et smil. ”I gamle dage lavede jeg gymnastik, men nu er jeg med for at spille golf. Det er super, at man nu har taget golf med, for man vil jo gerne med til landsstævnet – og også gerne bevæge sig lidt. Min kone Karen dyrker stadig gymnastik, så hende var jeg inde at se optræde på

Museumspladsen i morges klokken 9, og nu er jeg så herude og har spillet en match med Niels Ole. Det kan da ikke blive en bedre dag,” siger Preben Sørensen.

Niels Ole Olsen og Preben Sørensen kendte ligesom mange af de andre matchdeltagere ikke hinanden på forhånd, men var blevet sat tilfældigt sammen på DGIs liste. Men de er glade for at have mødt hinanden og spillet sammen, for en del af glæden ved landsstævnematchen er også at møde nogle helt nye mennesker, synes de. ”Og det er lidt sjovt, for faktisk faldt Preben og jeg i snak, allerede da vi kom i morges. Vi kendte slet ikke hinanden, og ud af alle de mennesker var det lige os, der kom til at snakke sammen. Så fandt vi ud af, at vi skulle spille sammen. Det er da lidt sjovt,” siger Niels Ole Olsen.

OVER 100.000 KRONER Solen har kærtegnet hele landsstævnet og altså også de tre dage, hvor Marbæk- og Myrtuebanen har stået til

landsstævnedeltagernes disposition. Ikke kun ude på banen går de mange DGI-gæster rundt og suger omgivelserne til sig. De går også rundt og kigger nysgerrigt alle steder i klubhuset og ProShoppen, og restauranten er fyldt med nye ansigter fra de mange førstegangsbesøgende.

Midt i det hele finder man også golf manager H.C. Warrer, der er helt høj over at kunne få så mange gæster fra hele landet ind og stifte bekendtskab med Esbjerg Golfklubs faciliteter. ”Vi sagde ja med det samme, da vi blev kontaktet af DGI og spurgt, om vi kunne tænke os at være en del af landsstævnet. Dér skulle vi ikke betænke os ret meget. Dels skal man jo være stolt af, at landsstævnet overhovedet kommer til byen, for det er et stort aktiv for byen, og at vi så kunne få lov at være en del af det, det var vi egentlig bare både glade og stolte over. Det er rigtig, rigtig stort,” siger H.C. Warrer.

19

Til de tre turneringer har der været i alt cirka 300 deltagere, og derudover har omkring 25 personer mødt op til de to introduktionsforløb for ikke-golfere. Det er tal, golf manageren er godt tilfreds med. Både fordi landsstævnet indbringer over 100.000 kroner til klubben, restauranten og ProShoppen, og fordi rigtig mange mennesker fra både Sjælland, Fyn og hele Jylland får stiftet bekendtskab med Esbjerg Golfklubs greens.

Desuden har klubbens ”rigtige” medlemmer vist sig meget forstående over for landsstævnetiltaget – og den deraf følgende lukning af banerne og vrimlen af andre mennesker – og det betyder meget for H.C. Warrer: ”Vi møder meget stor anerkendelse og forståelse fra medlemmerne. Selv om det lige er i de her dejlige solskinsdage, at banerne er booket til landsstævnet, er der ingen, der går og brokker sig over, at det går ud over dem og siger ”Nu kan vi ikke være her”. Det er jeg virkelig glad for.

Man har den der stolthed over at være medlem af golfbanen, og man vil også gerne vise sig selv frem, når der kommer så mange til byen. Og så letter det jo også på det hele, at vi har to baner, så medlemmerne kan spille på den bane, der ikke er lukket,” siger H.C. Warrer.

EN KENDIS BLANDT GOLFBANER Inde i klubhuset strømmer spillerne hen forbi skranken, efterhånden som de bliver færdige ude på hullerne og skal ind og aflevere deres scorekort. Bag bordet står Steen Tinning og Henrik Jakobsen fra DGI. De er sammen med golfklubben arrangører af stævnedagene i Esbjerg Golfklub, og mens de tager imod de tilbagevendte spillere, får de mange sjove og meget direkte tilbagemeldinger på, hvad gæsterne har syntes om at spille Marbækbanen.

20

”Hold fast nogle svære greens. Jeg har sat 10-12 points til,” siger en mand grinende. ”Det er en fantastisk bane, og hvor står den bare helt perfekt! Den er så fin, at bolden godt nok løber hurtigt. Men så kan man også give den det, den skal have,” siger en anden mand. ”Ja. Jeg er helt enig. Jeg spillede den selv i går,” siger Steen Tinning og tager smilende imod scorekortene.

Steen Tinning og Henrik Jakobsen kan konstatere, at der bliver flere og flere deltagere i golfsporten for hver gang, der er landsstævne: ”Vi startede med golf ved landsstævnet i Haderslev i 2006, og så gentog vi det i Holbæk tre år efter. I Haderslev var der ikke ret mange, i Holbæk var der en del, og nu kommer det så her i Esbjerg tredje gang, og denne gang er der mange, der har meldt sig. Jeg tror så også, at noget af den store tilslutning hænger sammen med, at Marbækbanen i Esbjerg Golfklub er en kendt golfbane. Den vil folk gerne prøve. Man ved, at det er en god oplevelse, og at der har været Europamesterskaber og alt sådan noget, der kan trække de store til,” siger Henrik Jakobsen.

Han har været med i den arbejdsgruppe i DGI, der skulle fundere over, om golf kunne blive til en DGI-sport. Golf adskiller sig jo fra de mere traditionelle DGI-idrætter som fodbold og gymnastik ved at være en sport, der kræver voldsomme anlæg, som golfspillerne selv har skullet betale. ”Hvis badmintonspillerne selv skulle betale badmintonhallen, ville de nok undre sig. Så her er golfsporten noget lidt andet, men vi nåede frem til, at vi skulle prøve at lave

nogle DGI-tiltag med golf, og det blev så blandt andet til, at golf kom med på landsstævnet,” siger Henrik Jakobsen.

VI BEKLAGER RESULTATET Så står Else Mærsk, Erna Hvedemose og Karin T. Pedersen i skranken. ”Vi beklager resultatet”, lægger Erna Hvedemose ironisk ud, mens hun lægger scorekortene på bordet. ”Der var godt nok møj lyng på for-9”, tilføjer Else Mærsk. ”Så skal du se, når det blomstrer,” siger Henrik Jakobsen.

Efterhånden som spillerne kommer tilbage og har fået stillet bag’en fra sig, finder de sig en plads i restauranten, hvor der snart er præmieoverrækkelse og aftensmadsbuffet til alle. Udenfor sidder to ægtepar dog på bænken og skal lige have dagens sidste helt varme solstråler med.

Det er de ”to gange Larsen”, nemlig Lissi og Vagn Larsen og Birthe og Hans Jørgen Larsen, der kommer fra Billum og normalt spiller i henholdsvis Sandager Golfklub og Skjoldnæsholm Golf i Ebberup.

STÆDIGE ESBJERG-MÅGER Lissi Larsen har været med til hvert eneste landsstævne, siden hun var 16 år. Men først da der kom golf med på landsstævneprogrammet, kunne hun få sin mand lokket med. ”Det har været skønt at prøve at spille her i Esbjerg. En rigtig stor oplevelse. Også selv om der er alle de måger, der ikke gider flytte sig. Jeg prøvede endda at ramme dem, men de var ligeglade,” siger Lissi Larsen.

Der er også det unge par Käthe og Gregers Terp fra Hjarbæk Fjord Golfklub, som er mere vant til lyng og bare blev helt forelskede i Marbækbanen, og som kombinerer golfspillet med flere af landsstævnets andre programpunkter, som for eksempel en Johnny Madsen-koncert på Torvet i Esbjerg. ”Golf og Johnny. Det er bare den helt perfekte kombination,” siger Käthe Terp.

”Vi synes, jeres lyng er meget pæn. På hul 3! Vi har været i Esbjerg før, for mange år siden, og da jeg kom til hul 3, kunne jeg pludselig godt huske det,” ler Birthe Larsen.

Og der er de gamle håndboldveninder fra Sindal i Nordjylland – Annemarie Johansen, Susanne Nielsen, MaiBritt Kirkegaard, Lisbet Kveiborg og Ulla Magersholt – som nu har slået sig på golfsporten og aldrig vil glemme, at de fik oplevet Marbækbanen i Esbjerg Golfklub og de ”forfærdeligt gode” baner, hvor bolden løb hurtigere, end de var vant til.

”Det var sjovt nok, for i den lille klub i Sandager, som vi går i, kender jeg én, som har prøvet at spille i Esbjerg engang.

Det første han sagde, da jeg fortalte, at vi skulle herned, var: Der er lyng! Det har han så fuldstændig ret i. Jeg mistede to bolde midt i den lyng,” griner Lissi Larsen.

”Vi har virkelig nydt det. Og faktisk er vi lidt i tvivl om, om der overhovedet kommer en bus og fragter os ind til Præstegårdsskolen, hvor vi overnatter, her i aften. Men hvis ikke, så befinder vi os da bare et super sted her i Esbjerg Golfklub, om vi så skal sove her,” griner Annemarie Johansen.

21

…skift til Middelfart sparekasse

Gør soM Mette, Claus oG Mikael…

Vi ved godt, at det, der betyder noget for dig, er de personer, du møder ved kassen, i afdelingen eller over telefonen.

Derfor er vores filosofi baseret på nærhed og tætte relationer mellem kunder, medarbejdere og det lokale forenings-, erhvervs- og kulturliv.

Skal vi gøre en forskel for dig?

Middelfart Sparekasse er ny i Esbjerg, men det er vores medarbejdere ikke.

Mikael, Mette, Claus og alle de andre har mange års lokal erfaring i branchen, så kom ind i vores nyåbnede Esbjergafdeling og få en snak om, hvilken forskel vi kan gøre for dig.

Claus Dahlbom, erhvervsrådgiver og handicap 9,5 Mikael Juhl, afd. direktør og handicap 32,2

Mette Jepsen, erhvervsrådgiver og handicap 31,5

Book et møde på telefon 88 20 85 50 eller på midspar.dk/esbjerg

Esbjerg afd. · Skolegade 45 · 6700 Esbjerg 88 20 85 50 · midspar.dk/esbjerg

”OG DERES POMFRITTER ER PROFESSIONELT LAVET!”

Græsset i Esbjerg Golfklub fik en helt ny funktion i uge 31. Her slog 45 store og små nemlig teltpløkkerne i jorden på golfbanen og nød en uges familiegolf arrangeret af DGU. Egentlig skulle campen gå på skift mellem landets golfklubber, men Esbjerg er så ideel, at familiecampisterne kommer tilbage hertil år efter år.

Af Mai Møller Christensen Ved udslagsbanens ene ende løfter små arme de små køller og hugger efter bolden med en iver og et tempo, som de voksne i den anden ende ikke kan hamle op med.

Samtidig har de et vågent øje på sidemandens slag og husker at rose og kommentere hinanden i ét væk. Og der bliver da også tid til en enkelt lille pause, hvor dagens kommende højdepunkt diskuteres: Jeg glæder mig helt vildt til natgolf i aften. Det bliver nice, siger otteårige Lasse Lundgren Hersløv.

Du kan også godt glæde dig. Jeg har jo prøvet det før, og jeg glæder mig alligevel. Der bliver fuld af knæklys, og vi skal spille med golfbolde med lys i, og de sætter også lys ved hullerne, så man kan finde dem, forklarer niårige Morten Lund, som er med for fjerde år.

Vi befinder os midt i årets DGU FamilieCamp. Kalenderen siger uge 31, og en flok forældre og bedsteforældre har taget familiens yngre medlemmer med ud for på én gang at slå lejr og slå til bolde. En perfekt kombination, synes mange, så nu står der en lille lejr bestående af 14 telte på golfbanen.

Egentlig var det meningen, at DGU ville flytte sin årlige campinguge rundt mellem forskellige familievenlige golfbaner hvert år, men da de først oplevede Esbjerg Golfklubs anlæg og service, blev teltpløkkerne ligesom ikke længere stukket i anden muld.

Der findes ikke noget bedre anlæg i Danmark til det her, så derfor har vi de sidste tre år ikke skiftet bane,

også selv om folk må køre helt fra Ålborg og Farum for at komme frem. Det gør de gladelig. Her er ingen biler i nærheden, så børnene kan løbe frit, der er gode partre-baner, en fantastisk natur, og så er maden og imødekommenheden bare helt i top, siger tovholder Peter Lund Hansen.

EGOISTISKE ÅRSAGER Han er en af de i alt otte frivillige campledere, som bruger en ferieuge på at hygge sig med de golfglade familier. Det gør han for ottende år i træk, for selv om det er ubetalt arbejde for DGU, nyder han det i fulde drag..

Det allervigtigste for forældrene er, at det er trygt. Vi ser vores børn mandag, når vi ankommer, og så render de ellers rundt med de andre børn og voksne og trænerne og har deres egen undervisning og kan også gå på opdagelse i naturen. Forældrene ser deres børn om morgenen klokken 9 og så måske ikke ret meget resten af dagen, men de kan se, at børnene går rundt og nyder det helt vildt. Det får én som forælder til at slappe meget af, siger Peter Lund Hansen.

Der bliver nikket henne ved udslagsbanen. Thomas Brando, der er far til 10-årige Georg, er med på familiecampen for første gang, og både han og sønnen er helt solgt.

Da jeg tog af sted var det af pure egoistiske årsager. Jeg ville gerne have min søn i gang med at spille golf, eller i hvert fald introducere ham til spillet, så vi måske en dag kunne have det som en far-og-søn-ting sammen. Og så var det jo en aldeles god forklaring derhjemme, at jeg

23

gerne ville have en oplevelse med min søn. Min kone kunne slet ikke stå for denne mandetur, siger Thomas Brando.

Han er selv tilknyttet Dansk Golf Union som grafisk designer, og han opdagede familiecampen ved en lidt sjov tilfældighed. En dag i DGU udtrykte han sin ærgrelse over, at der dog ikke var lavet et eller andet arrangement, hvor forældre eller bedsteforældre kunne tage på en slags ferie og spille golf med deres børn eller børnebørn imens.

Så viste det sig, at sådan noget faktisk fandtes, og så måtte vi straks meldes til. Vores forventninger var ret høje, men er i dén grad blevet indfriet. Faciliteterne herude er helt fuldstændig suveræne, maden er vildt god, programmet er godt fyldt op, og jeg kan mærke på Georg, at han har fået blod på tanden. Så vi regner bestemt med at skulle af sted igen til næste år, siger Thomas Brando.

I det samme kommer en buggy kørende med en af camplederne og den lille dreng Lasse. Han har fået lov at køre med rundt på banen for at se, om alt er i orden.

Se, jeg har fundet en halv tee til min mor. Dem samler hun på, siger Lasse og viser de andre voksne den knækkede lille pind.

Ja, vi må se, om ikke vi også kan finde en hel tee til hende, for det skal hun vel også bruge, tror du ikke? smiler camplederen.

Der er 45 deltagere på årets familiecamp. Normalt er tallet helt oppe på 70, og vi forstår ikke, hvorfor det er faldet, men en lille del af forklaringen kan måske være, at DGU i år var kommet til at melde en forkert dato ud fra start.

Enkelte måtte aflyse, da den rigtige dato kom frem, fordi de havde bestilt ferie i uge 31.

Deltagerne er delt op i fire forskellige grupper: De øvede, de letøvede, de unge og børnegruppen. De skiftes til at få træning og til at spille og lave forskellige øvelser og lege.

Blandt forældre og bedsteforældre er der både erfarne golfspillere og nogle, som holder et jern i hånden for første gang i deres liv. Familiecampen er for alle.

MAN SPILLER DA MED VABLER Campen har da også trukket folk til fra alle dele af landet.

Fra Århus, Ålborg, Smørum og Middelfart. Og mange andre steder. De behøver ikke være tilmeldt nogen klub eller have bagmærke, men spiller en masse på Par-tre-banen og Myrtuebanen. For ikke at tale om, at børnene denne aften skal have lov at spille på Marbækbanen, og det glæder de sig til, som var det juleaften.

Det bliver mega nice. De borer et hul i et rør og lægger lys ind i det, og også i golfboldene, og så ser det flot ud, når de suser gennem luften, fortæller otteårige Georg Würtz, som også har været med før.

24

Og det er sådan en 18-hullers-bane, vi skal spille på. En voksenbane! udbryder Lasse Lundgren Hersløv, der slet ikke kan forstå, at man kan spille golf om natten.

Det kan 10-årige Georg Sevelius Petersen – der har fået tilnavnet ”Georg GPS” – heller ikke rigtig.

Hvad så hvis den rammer out of bounce? funderer han.

Det kan de andre heller ikke rigtig regne ud. De ved bare, at det er skønt at være på familiecamp.

Det er rigtig sjovt. Man spiller golf og får god mad og sover i telt med sin far eller mor eller bedsteforældre.

Jeg kan rigtig godt lide det, siger Morten Lund.

Ja, og præmierne er også gode! Og aftensmaden! Vi får kyllingenuggets og fiskefrikadeller, og deres pomfritter er professionelt lavet, siger Georg Würtz ivrigt.

Dén sætning får de to ledere af juniorgruppen, Sara Thye og Andreas Haas, til at le. De har netop givet niårige Noah Zætteberg Hald plaster på, for ligesom Georg Sevelius Petersen har han fået vabler i hånden, så meget har han spillet golf.

Men selv om jeg har vabler, vil jeg spille golf alligevel.

Man kan sagtens spille med plaster på, bedyrer Noah Zætteberg og løber tilbage til sin plads på udslagsbanen.

EN TIDLIG MORGEN I GREENKEEPERLAND Af Mai M. Christensen

Hvordan laver man egentlig et hul på en golfbane?

Hvor tidligt møder en greenkeeper? Og hvilket billede kommer frem på chefgreenkeeper Morten Terkelsens computer, når han tænder den? Klubbladet fik en sjælden indsigt i livet som greenkeeper, da journalisten satte uret til ”før fanden får sko på” og fulgtes med Esbjerg Golfklubs vigtige havemænd gennem deres arbejdsdag.

26

Selv om klokken kun er 5.55 denne tirsdag morgen, og det meste af Esbjerg først er ved at indtage slutspurten af deres REM-søvn, er bemærkningerne allerede yderst kvikke i greenkeepernes kantine. Én fortæller, at han glæder sig til at blive kysset af ”præmie-pigerne”, når han inden længe skal deltage i cykelløbet Blåvandshuk Rundt.

En anden sidder og driller de andre ved at blinke med et lysende neonarmbånd, som han har fundet på banen efter et børnearrangement. ”Hold nu op med det der, Odd, man bliver jo skør i hovedet af det diskolys”, ler kvinden Paula, som er den eneste af hunkøn i lokalet.

Eller, det vil sige den eneste af hunkøn ud over journalisten. For Klubbladet har fået lov at opleve en formiddag som greenkeeper, så undertegnede er stået forfærdeligt tidligt op og befinder sig nu i greenkeepernes ”barak” med en kop varm kaffe i hånden. En kaffe, som synes at have en overordentlig forfriskende virkning på de andre om bordet, for ingen af de 12 greenkeepere ser specielt trætte ud trods tidspunktet.

Kort efter fragter transportvognen både chefgreenkeeperen og Klubbladets journalist ud over de morgenstille golfbaner. Foran og bag os triller andre lignende vogne og andre maskiner af sted. Kent og Kenneth sidder på en tromle, for med den skal de i gang med at gøre greens helt fast og hurtig.

Det er Morten Terkelsen, der har skrevet på tavlen, hvad der er hver enkelt greenkeepers opgaver. Han står op allerede klokken 4.40 hjemme i Bramming, kører hjemmefra klokken 5.10 og er fremme i golfklubben klokken 5.30, hvor han låser op, tænder computeren, skriver på tavlen og sætter kaffe over. Fra klokken 5.45 begynder de andre at ankomme. ”Jeg er da nogle gange træt. Men det er sjældent, at jeg går senere i seng end klokken 22,” siger Morten Terkelsen, mens han sætter kursen mod hul 1 på Marbækbanen.

Tre til fem gange om ugen bliver der lavet nye huller på hver eneste green. Vi skal altså rundt til 18 huller og fylde dem ud med jord og lave et nyt hul. Det foregår efter et system, hvor hver green er delt ind i tre zoner: A, B og C. Greenkeeperen skal altså forestille sig greenen lidt som et ”Asger, kommer der vand i dag?” spørger Paula. stykke trefarvet is, og hullet skal så variere mellem at være i ”Spørg bare mig. Der kommer ikke regn, men e g n den røde, den hvide eller sol og sol og sol,” siger Odd. a g e ns måler vi trr en bold e re g å den brune zone – også p n e ”Hastighed d et stipmeter. Vi trille anden kaldet A, B eller C. Et ”Dig ved man jo ikke, om man e n om ugen m tre gange, derefter de to og scorekort viser, hvordan kan stole på, Odd. Vil du give is d j den ene ve e. Så dividerer man me m vi måhullerne skal flyttes, og på det?” siger Paula. g vej tre gan g så har du den ”fod”, so lfklub de skal alle laves i en o o med 0,30, hastighed i. Esbjerg G d.” anden zone, end den ”Ja da! Se her,” siger Odd og viser s n fo ler greene m en hastighed på ni de lige har ligget i. På Paula en vejrudsigt på sin moo har et mål hul 1 har hullet været biltelefon, der ganske rigtigt ser en ls e rk e T i zone B, men skal nu vældigt solrig ud. n e rt Mo være et sted i zone C. Så pludselig, som om alle har hørt ”Det er så mig, der bestemmer, hvor i zone C jeg vil lave et ellers lysløst klokkeslag for deres indre ører, rejser hele flokken om bordet sig op med et hullet. Jeg ved bare, at det skal ligge i den bagerste tredjedel af greenen, altså i zone C,” siger Morten Terkelsen, der ”Nåh!” tager zoneinddelingen på øjemål.

Dagen er i gang forude venter dagens opgaver, som står ”Grunden til, at vi flytter hullerne, er, at hullet er det mest skrevet op med tusch på whiteboard-tavlen: ”Kurt: Klippe belastede sted. Hvis ikke vi flyttede hullerne, ville det greens på Myrtue og turfe teesteder. Hans: Flytte huller blive slidt, og der ville stikke kanter op,” siger Morten på puttinggreen og par3-banen samt trimme ved bænke og skilte. Asger: Klippe og lave fairwayklipper. Paula og Terkelsen.

Ulrik: Skraldespande og bunkers og tromle greens.” Og så videre.

EN JORDKLUMP SKIFTER PLADS

STÅR OP KLOKKEN 4.40 I omklædningsrummet tager nogle en jakke på og skifter sko, og i redskabsrummet bliver transportvogne og andre maskiner pakket med det nødvendige grej. River, hakker, hulbor og skuffejern. ”Kom! Vi skal ud og flytte huller,” siger chefgreenkeeper Morten Terkelsen og hopper op på en af greenkeepernes transportvogne, der har alt grejet på ladet.

Han stiger ned af transportvognen ved hul 1. På ladet har han sit hulbor og en lille kasse, som han tager i hånden for derefter at vandre hen og finde et godt sted på greenen til det nye hul. Da han har bestemt sig, sætter han hulboret mod jorden og drejer så med hurtige ryk i håndtaget frem og tilbage, så boret skruer sig ned i jorden. Hulboret er formet som en lang cylinder, der borer sig ned i jorden og får fat om en jordklump, der til sidst trækkes op med et træk i hulboret – og vupti er der lavet et nyt hul.

27

Det smarte er så, at jordklumpen – også kaldet hulproppen – i hulboret har både den helt rigtige størrelse og tilmed græs på toppen, så den går Morten Terkelsen hen og putter ned i det ”gamle” hul. Først tager han dog selvfølgelig flaget op og trækker også den lille kop op, som sidder i bunden af hullet, og som flaget sidder fast i. ”Som regel passer hulproppen fint ned i det gamle hul, men ellers har jeg lidt jord her i kassen, som jeg kan få det til at passe med,” siger Morten Terkelsen og stamper godt på græsset, efter at klumpen er kommet ned i jorden.

Så tager han flaget og går tilbage til det nye hul og sætter hulkoppen ned og flaget i. Færdigt arbejde. Green på hul 1 har nu fået sig et nyt hul. ”Der er nogle helt klare regler for, hvor mange meter eller skridt der skal være hen til hullet fra greenkanten, og det er derfor, der er lavet sådan en meget udførlig plan med de zoner og så videre. Men i dag har nærmest alle golfspillere jo efterhånden en afstandsmåler, så det betyder ikke så meget,” siger Morten Terkelsen.

Han kører videre mod hul 2, og selv om vognen ikke brummer særligt højt, lyder den voldsom i den totale morgenstilhed, hvor kun naturen synes at være vågnet. Det er en utrolig smuk morgen. Solen kysser trætoppene, disen

28

ligger som en eventyrlig dyne nogle meter over græsset, og lidt væk står en flok hjorte og ser nysgerrigt på de to mennesker i transportvognen.

ET STÆVNEMØDE MED HUL 4 ”Vi burde næsten køre ud på hul 4, det er simpelthen så flot ved denne tid,” siger Morten Terkelsen, mens han borer hulboret ned i greenen på hul 2.

I det samme kommer en af de andre greenkeepere kørende. ”Åh nej,” smiler Morten Terkelsen. ”Det er aldrig rart, når de kommer sådan kørende. Så kan der let være noget galt.”

Der er dog kun tale om, at greenkeeperen gerne vil bytte vogn, fordi der ikke er det rigtige trailertræk på hans. Så der bliver flyttet redskaber fra det ene lad til det andet. Og så fortsætter Morten Terkelsen mod næste hul. ”Jeg kører altid ud om morgenen og laver noget ”i marken” ligesom de andre. Min force ligger på banen. Jeg ved godt, at jeg måske burde nøjes med at sidde ved skrivebordet hele tiden og lave planlægning, men jeg vil hellere være herude. Hen på formiddagen tager jeg så ind og går i gang med papirarbejdet,” siger Morten Terkelsen.

Normalt kan han flytte alle 18 huller på Marbækbanen på en god time, hvis han skynder sig. ”Men i dag tager det noget længere tid, fordi vi holder snak,” forklarer han leende og hentyder til de mange nysgerrige spørgsmål fra sin medpassager.

Ved hul 4s lækre panoramaudsigt bremser Morten Terkelsen vognen og nyder de flotte omgivelser et kort øjeblik. Der er virkelig blændende smukt. Lyngen står klar til at springe ud, dyrene er tæt på, og morgendisen får sin helt egen lyse tone i mosaikken af grønne, gule og blå farver. ”Den stilhed! Der er ikke mange golfbaner med sådan en stilhed. I dagtimerne kan man høre trafikken, men ikke så tidligt om morgenen som nu. Man får lyst til bare at sidde og nyde det,” siger Morten Terkelsen.

Men i det samme, som om han netop har lyttet til sine egne ord, retter han sig op og sætter vognen i gang igen. ”Det her går jo ikke. Ja, det går jo, men vi må nok hellere komme videre.”

golfspillere kigger på deres scorekort. Har de fået mange point, er det en god bane. Har de fået få point, er det en dårlig bane,” siger Morten Terkelsen. ”Og vi hører for det. Meget. Dagligt kommer der kommentarer om, at det og det hul var for svært. Men man tænker jo også, at det ikke må blive for let,” siger chefgreenkeeperen.

Klokken 8.30 er det blevet tid til formiddagspausen.

Greenkeepernes ”vicevært” Erik Conradsen har dækket bordet og stillet rundstykker frem på bordet.

Greenkeeperne indfinder

rundsen, der betaler give as ek ff ka et d er m at ”I dag har vi en regel o stykkerne. Ellers r i stedet for kvajebajer, og kvajerundstykketit rundstykker. For eksempel vi får faktisk ret et hak i en greenkant eller hvis én har lavet en bunker.” glemmer at rive n Morten Terkelse

Så fortsætter han rundt til de 18 huller, som alle får et nyt hul. En gylden regel siger, at når man laver huller på en 18-hullers golfbane, skal man lave seks lette huller, seks huller af middel sværhedsgrad, og seks svære huller.

sig igen, og der bliver snakket om, hvordan det går derude. Nogle må pille deres høreværn med indbygget radio af, før de sætter sig. Morten Terkelsen bruger aldrig sådan en radio, for så kan han ikke høre, om der er mislyde i maskinen, men for nogle er musikken med til at muntre op under arbejdet – og holde lyden fra maskinerne ude.

”Jeg har nok en tendens til at tænke ”Jo nemmere hullerne er, jo bedre omtale får klubben.” Det er jo sådan, at

”Er der sket noget?” spørger Morten Terkelsen ned langs det rundstykkespisende bord.

LETTE OG SVÆRE HULLER

29

”Ikke andet end der mangler nogle frøer på hul 4,” siger en ung fyr. Han sidder på tromlen i dag, og så kan det være usmart at være en lille frø, der sidder i græsset. ”Ja, det kan desværre ikke undgås, at vi tager en frø ind i mellem. Men dyr tilpasser sig og er ikke længere bange for os. Vi kan køre forbi en hare på en meters afstand, og den gider ikke engang flytte sig,” siger Morten Terkelsen.

Netop en frø sidder på en green, da Morten Terkelsen bagefter tager rundt for at bese Myrtuebanen og se, hvordan det går hos hans folk. Frøen er dog i sikkerhed, for lige dén green skal ikke tromles i dag.

Men ved klubhuset suser et par af de unge frem og tilbage på hver sin tromle. De ligner forvoksede krabber, fordi de kører sidelæns.

HAR DU FÅET MAKEUP PÅ? ”Det er fint, at vi har så mange forskellige arbejdsopgaver.

Nogle er nye og først ved at blive oplært, og nogle ved mere om bestemte områder end andre. Hvis man ikke er så god til at køre klippemaskinerne, så kan man lave noget af det andet arbejde i længere tid. Man kan sige, at det, man skal være mest akkurat med, er greenklipningen.

Sådan noget som at tromle er måske mere simpelt, men det er også utrolig vigtigt,” siger Morten Terkelsen. ”Mit udgangspunkt er, at det gælder om at lave mest og ødelægge mindst. Sådan en klippemaskine koster én million, så hvis man kører den i en bunker og ødelægger den, er det noget skidt,” siger han.

I bunkeren på hul 7 står Paula og Kurt og hakker kanten lige. ”Man får lidt lange arme, og i den her varme gælder det om ikke at have for meget tøj på,” siger Paula, der da også kun har en top på inde under sine overalls. ”Hvad med dig, Morten? Har du husket at tage makeup på i dag?,” siger hun med et stort grin og hentyder til, at der også bliver taget en masse billeder dagen igennem. Nogle af dem skal i Klubbladet.

Der har været en ræv eller hare i bunkeren, så Paula og Kurt må dække et hul til. Morten Terkelsen lader sit falkeblik glide ud over området, rynker lidt på næsen ad de gule plamager i græsset, hvor heden har været hård, men er ellers godt tilfreds.

Han kører videre, men nu hvor klokken har rundet 9, er der pludselig en del spillere på banen, og han må holde flere gange og vente på et slag. ”Det er helt fint. Sådan skal det jo være. Det, som kommer bag på os, er når der nogle gange kommer spillere herud, allerede før vi går i gang om morgenen. Altså inden klok-

30

ken seks. For os er det lidt bøvlet, for jo færre spillere der er, jo nemmere kan vi gøre det, vi skal,” siger Morten Terkelsen.

REGN ER EN GAVE Han er færdig med at inspicere og se til, at medarbejderne er ved godt mod, så nu går turen tilbage til kontoret i ”barakken”. Hans startbillede på internettet er selvfølgelig DMI’s vejrudsigt for netop Marbæk-området – en hjemmeside, hvis meldinger er altafgørende for hans og hans medarbejderes gøremål.

Det er også fra en computer, han styrer og holder øje med vandingsprogrammerne. ”I år har det været så varmt, at vi er begyndt at skilte med, at vi vander. Vi kan ikke være sikre på kun at vande, når der ikke er spillere, selv om vi bestræber os på det. Det tager syv timer og 32 minutter at vande fairways, og vi bruger 6-700 kubikmeter vand på de godt syv timer. Hver kubikmeter vand koster over seks kroner, så vi er meget interesserede i at lade være med at vande, hvis der kommer nedbør,” siger Morten Terkelsen.

Ud over arbejdet i hverdagene har greenkeeperne på skift klippeweekend hver tredje weekend. Der er altså stort set en greenkeeper på arbejde hver eneste dag i sæsonen.

Denne dag siger vejrudsigten, at der er ”risiko for 2 mm. regn omkring klokken 12”. Morten Terkelsen ser dog slet ikke regn som nogen risiko, men som en gave. Han er snarere ked af, at der kun kommer 2 mm., for det batter ikke rigtig noget.

Morten Terkelsen sætter sig ved skrivebordet. Tager sin røde kasket af og lægger en golfbold på bordet, som han fandt på banen. Han kan godt mærke det i armene, når han har flyttet 18 huller i rap. Der skal lægges kræfter i det manuelle hulbor, og der findes også en elektrisk, men det er kun ”for bøsser og damer”, som en af hans medarbejdere har udtrykt det.

Mens mandskabet stadig luger, buskrydder, reparerer, tromler, river og hakker, går Morten Terkelsen i gang med den ”kedelige” del af arbejdet. Det indendørs. Men fra vinduet kan han heldigvis se ud på den natur, som hele staben bruger al deres tid på at holde flot. Hver eneste hverdagsmorgen fra klokken seks.

EN KLUB-I-KLUBBEN FOR BÅDE MÆND OG KVINDER

Det er gået hen og blevet en vane, at Esbjerg Golfklubs mange små – og store – klubber i klubben henvender sig til kun ét køn. Mænd spiller sammen. Kvinder spiller sammen.

Men hvad nu hvis man rent faktisk gerne vil af sted sammen med sin bedre halvdel? Eller bare ikke har noget imod at spille i en blandet flok? Klubben 3x20 har gjort op med kønsdogmet og har golfspillere af begge køn som medlemmer.

Af Mai Møller Christensen Nogle ting kommer med tiden bare til at være på en bestemt måde, fordi ingen laver om på det. I de mange arrangerede spil-sammen-klubber i Esbjerg Golfklub, såvel som i golfsport generelt, er det blevet sådan, at golftid for kvinder er ”tid med veninderne”, ligesom golftid for mænd er ”at komme ud med drengene”. Det er også næsten blevet et uanfægtet dogme, at det at komme af sted til golf med sin klub-i-klubben er at få et pusterum væk fra opvasken og dagligdagen, ja måske ligefrem et pusterum fra ægteskabet.

Men klubben 3x20 tog helt fra starten en anden beslutning – og en beslutning, som kun få af Esbjerg Golfklubs

32

mange ”klubber-i-klubben”, har taget: Her er der plads til, at både XX- og YX-kromosomer kan spille golf. Oven i købet sammen. ”Min mand og jeg tager herud sammen, og vi nyder det, for det er en klub, hvor man kan følges ad som mand og kone. Man kan også sagtens være med uden ægtefælle.

Her er bare folk af begge køn, og det giver nok en anderledes stemning. Jeg tror, der er mindre fnidder-fnadder, og det gælder på begge sider,” ler 72-årige Lillian Gråkjær. ”Men det er så heller ikke sådan, at ægtepar kommer til at gå op og ned ad hinanden herude. Hvis man har sin mand eller kone med, kan man være sikker på ikke at komme til at spille med ham eller hende. Vi har sådan et system, hvor vi ved simpel lodtrækning trækker dem, man skal spille med den dag, og hvis man trækker sin ægtefælle, ja så trækker man om. Også ved vores månedlige greensomematch, hvor vi altid spiser bagefter, tilrettelægger vi det sådan, at ægtefæller ikke spiller sammen og derfor heller ikke sidder sammen ved den afsluttende spisning” fortæller klubbens formand, Jens Ole Okholm på 77 år.

HELT OK MED KUN NI HULLER Der findes papirer tilbage til 1980’erne, så formentlig er 3x20 etableret i dette årti. I 90’erne var Knud Østergaard formand, og han er stadig medlem og er i dag klubbens nestor.

Lillian Gråkjær og hendes mand har været med i klubben i 11 år, mens Jens Ole Okholm kom med for fem år siden, og nu kan de slet ikke forestille sig, hvordan livet ville være uden de faste onsdag og fredag formiddage med golf i

3x20. Der er cirka halv af hvert køn med i klubben, og navnet kommer af, at man skal være 60 år for at blive medlem.

stemningen bare en ekstra tand, når man står med jern, bag og bolde i hånden.

”Men der er også andre plusser end det med kønnene.

Klubben er måske også det eneste sted, hvor det ikke er ildeset, hvis man kun kan spille ni huller. Den tid kan jo komme for os alle,” ler Jens Ole Okholm.

”Golf er bare en suveræn sport. Du får både frisk luft, naturen og det at kunne være dig selv og få mærket efter.

Og så alt det sociale. Det betyder meget. Det er nok også det, at vi er sammen, der får én til at gå ud på det græs i nærmest al slags vejr. Jeg kan kun huske en enkelt fredag, hvor det regnede så meget, at vi blev inde,” siger Lillian Gråkjær.

”I det hele taget tager vi nok ikke tingene voldsomt højtideligt, og et kikset drive bidrager ofte mest til at fremme underholdningen,” tilføjer han.

EN TVEDELT KLUB At der undertiden ligefrem er en venteliste med folk, der gerne vil med ind i klubben, vidner om, at den er populær. Loftet er sat på 40 medlemmer, så der ikke bliver så mange, at man må lege navneleg, før man går ud. I 3x20 vil man gerne kende hinanden. Ordentligt.

Det sociale er den helt bærende søjle i 3x20, og derfor var det også lidt en øv-oplevelse for klubben, da en justering af EGK’s kontingenter medførte, at cirka en tredjedel af 3x20-spillerne foretrak alene at have adgang til Myrtuebanen, hvilket for dem indebar en betydelig kontingentnedsættelse. ”Vores klub er desværre blevet tvedelt. Når vi spiller, går nogle på Myrtuebanen og andre på Marbækbanen, og det er lidt irriterende – men giver på den anden side også mindre ventetid. Når vi spiller greensome, spiller vi dog altid alle på Myrtue, så dér er samling på tropperne,” fortsætter Jens Ole Okholm.

En anden anledning, hvor medlemmerne også spiller på samme bane, er ved de tre årlige besøg hos en nabo-golfklub. I år har de besøgt Ribe Golfklub og Skærbæk Mølle Golfklub, mens den sidste udflugt vil finde sted i efteråret.

Turene er om muligt fyldt med endnu mere hygge, sjov og kærlige drillerier end til daglig, og i det hele taget løftes

OPKALDT EFTER PARFUME Noget helt særligt for klubben 3x20 er deres specielle måde at fordele opgaverne på. Inspireret af navnet på en vis eau de cologne bruger de reglen ”4711”. Det betyder i al sin enkelthed, at de to, som i en måned ender som henholdsvis nummer fire og nummer syv, når pointene er gjort op, bliver til 1’ere. Og 1’erne står for alt det praktiske som at bestemme menuen og bestille maden samt sørge for at spisningen forløber i god ro og orden den første fredag i den kommende måned.

Nummer 4 og 7 bliver altså til nummer 1 og 1. Så talkombinationen 4711 fandt klubben helt passende, og systemet giver anledning til masser af sjov, fordi det ikke er lige til at gennemskue, hvem der lander på fjerde- og på syvendepladsen denne måned.

Et andet særkende for klub 3x20 er deres særlige pointgivningssystem. Når måneden er omme, får de fem bedste en præmie.

Pointtildelingen foregår på den specielle måde, at det antal points vinderen af en dags match får, afhænger af, hvor mange, der har deltaget i matchen. Hvis for eksempel 25 deltager, tildeles vinderen 25 points, men hvis kun 12 spillere deltager – for eksempel på grund af regnvejer – får vinderen kun 12 points.

33

Derudover opererer klubben med et system, hvor vinderen af en dags match ”belønnes” med at få tre slag fratrukket sin ATS. Tilsvarende får den, som bliver nummer sjok på en spilledag tildelt yderligere tre slag. ”Disse regler er i sin tid indført af vore forgængere, fordi de fandt ud af, at det ofte var de samme, som løb med vinpræmierne, og vi kan konstatere, at reglerne virker efter hensigten” siger Jens Ole Okholm.

Systemet virker også helt fint på den måde, at hvis man har en scoringsmæssig rigtig dårlig dag, kan man måske være så heldig at få tildelt yderligere tre slag til næste spilledag.

Og – for at gøre det hele endnu mere kompliceret – opererer klubben også med –2 og –1 slag for henholdsvis nummer to og tre samt + 2 og + 1 for nummer næstsidst og nummer tredjesidst.

LITTERÆRT MESTERVÆRK Alle medlemmer i 3x20 er højhandicappere og har et handicap på mellem 20 og 45. Alderspræsidenten i 3x20 er 85 år, så der er nærmest flere generationer på spil i klubben, hvor de yngste så er ”dem i 60’erne”. Men på tværs af for-

skellige aldre, handicaps og pointplacering har klubmedlemmerne én stor lidenskab ud over golfspillet: Den årlige julefrokost. ”Vi er ret gode til at feste. Den første fredag i december holder vi julefrokost i klubbens restaurant, og det er med både pakkeleg og gaver og vores lille slagsang, som vi altid synger, når vi spiser sammen. Vores tidligere formand Jørgen Detlefsen syntes, vi skulle have sådan en sang, og sangen er skrevet af vores nuværende formand, der ikke – om end med et glimt i øjet – viger tilbage for at betegne slagsangen som et litterært mesterværk. Der er ikke så meget at prale af omkring vores spil, så mange vil måske sige, at vi faktisk er bedre til at synge,” siger Lillian Gråkjær med et stort smil.

Ved julefrokosten kan stemningen, traditionen tro, godt blive lidt vidtløftig, men aldrig sådan, at der kommer knubbede ord eller skærmydsler. Tværtimod kan man blive i godt humør af at møde de andre, hvis man ikke lige var det i forvejen. ”Vi kan også se, at folk bliver ved med at gå i 3x20 i mange år. Det er rigtig dejligt. Min mand og jeg bliver også ved, lige så længe vi kan løfte golfkøllerne,” slår Lillian Gråkjær fast.

VI FORHANDLER DISSE MÆRKER...

Åbningstider: Mandag- Fredag Lørdag

10.00 - 17.30 10.00 - 14.00

Adresse: Strandby Plads 7 · 6700 Esbjerg Telefon 75 13 88 66 www.bo-bedre.com

Din lokale energikonsulent og bygningsagkyndige i Sydvestjylland Kronprinsensgade 32 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 43 11 6700@botjek.dk

Henny Nørgaard administration

Peter Ankersø

termografi/tæthedsprøver

Svend Erik Ankersø salg/marketing

Harry Olander

ingeniør/energikonsulent flerfamiliehuse

Mona Alslev

Jørgen Vrang Jørgensen

ingeniør/bygningssagkyndig/energikonsulent

bygningssagkyndig/ energikonsulent

Emil Stokkebæk

Hans Skjøth

bygningssagkyndig/ energikonsulent

arkitekt/bygningssagkyndig

www.botjek.dk Tilstandsrapporter

Energimærkning

LIGE TIL SAGEN

88 91 90 00

Dokken 10 | 6700 Esbjerg Telefon 88 91 90 00 | Fax 88 91 90 01 Email: esb@dahllaw.dk | www.dahllaw.dk

Termografi

Tæthedsprøver

Annette H. Christensen

ingeniør/bygningssagkyndig/energikonsulent

Byggeteknisk rådgivning

DAHL er et af Danmarks største

Vi er derfor altid tæt på vores klienter

advokat­firmaer­og­det­største­uden­for­

og­har­naturligt­et­stort­lokalkendskab,­

København. Vi tæller 200 medarbej-

som­giver­os­mulig­hed­for­en­hurtig,­

dere­–­heraf­100­jurister­–­og­holder­til­i­

smidig­og­ofte­mere­effektiv­juridisk­

Esbjerg, Herning, København og Viborg.

sagsbehandling.

MARIEHØNSENE ER OP TIL 81 ÅR GAMLE

Man får ikke et barnebarn, uden at alle de andre mariehøns skal høre om det.

Der er nemlig masser af tid til snak og engagement i hinandens liv hos ”klub-iklubben” Mariehønsene. Klubben har eksisteret i hele 25 år, og en enkelt gang om året får også mariehanerne lov at komme med ud at spille.

Af Mai Møller Christensen Hvis man taler om, at høns kagler en del, så snakker mariehøns altså endnu mere. Sådan en onsdag sen eftermiddag som denne, hvor Klubbladet har sat klub-i-klubben Mariehønsene stævne, er det svært for kuglepennen at følge med. Ikke kun den netop overståede runde, men også medlemmernes seneste rejser og kommende rejser og nyfødte børnebørn og kommende børnebørn og alt muligt andet skal vendes.

Det hele sker med en lattermild og ægte indlevelse i hinanden, som de sidder der i solen. Nogle med lagkage, andre med øl. For i Mariehønsene kan de lide at komme hinanden ved.

Vi er meget sociale, og det var også sådan, det hele startede. Mariehønsene opstod, fordi vi var nogle golfspillere, som var helt nye, og som gerne ville have nogle faste at spille med, forklarer formand Laila Frausing, som er en af de otte, der etablerede denne klub-i-klubben tilbage i 1988.

Der står syv på venteliste til at komme med i Mariehønsene, som har et maksimum på 25 medlemmer.

De går ud på Marbækbanen sammen hver onsdag klokken 13.45, og det nyder de så meget, at mange når en ganske pæn alder, før de hopper fra. Lige nu er det Lisbeth Sand, der med sine 81 år er alderspræsident, og hun ser bestemt ikke ud til at stoppe foreløbig.

Når vi andre ligger underdrejet, så fortsætter Lisbeth bare, ler Jytte Nielsen.

36

HAR JEG ET HANDICAP? I de første år var Mariehønsene lidt en ”lærerindeklub”, for af en eller anden grund var især lærerinder tiltrukket af Mariehønsene. I dag har de alverdens forskellige erhvervsmæssige baggrunde, og i øvrigt er alle på nær to stoppet på arbejdsmarkedet. Jane Lintrup på 61 år er en af dem, der stadig arbejder.

Jeg kan lige så tydeligt huske, da jeg var i 30’erne og nogle af vores venner begyndte at spille golf. Det sagde mig overhovedet ikke noget, og det gjorde det heller ikke i starten, da jeg prøvede være med ude på banen. Der var også nogle, der begyndte at tale om handicap, og så sagde jeg ”Jeg har fandme ikke noget handicap”. Jeg forstod slet ikke det der med golf. Men så pludselig kom bolden op at flyve, og så blev det spændende, fortæller hun.

De andre nikker bekræftende, og som altid, når en mariehøne har sagt noget, er der andre, der har noget at tilføje.

Flere andre kan huske deres fejltrin i starten, da de begyndte at slå til bolden, og det giver masser af grin rundt om bordet i solen.

Min mand havde spillet golf i 13 år, og en dag tænkte jeg ”Hvorfor gør jeg det egentlig ikke også?” Men hvad gør AG så den første dag? Hun vader bare ud på golfbanen og ind over en green. Jeg kunne da ikke vide, at den græsplæne ikke måtte betrædes, siger Anna-Grete Leth.

Mariehønsenes spillesæson varer fra den uge, hvor det bliver sommertid, til den uge i efteråret, hvor uret igen må stilles tilbage. Nogle af medlemmerne kan dog slet ikke holde til så lang en vinter uden golf, så de spiller i årets mørke måneder i klubben ”Vintermostrene”, der går fra 1. oktober til 1. april.

BESTIKKELSES-KAGE Selv mariehøns har brug for lidt organisering, så i formandsrollen sørger Laila Frausing for at holde styr på antallet af point hen over sommeren, og der holdes to afslutninger, hvor dem med de fleste point bliver hyldet.

Jeg fører pointene ned i min lille bog, for hver gang vi spiller, bliver der afsat 100 kroner til førstepræmien, 75 kroner til den med, og 50 kroner til tredjepræmien. Men beløbet udbetales først ved afslutningen – og så kan der altså være nogen, der får 800 kroner, mens andre kun får en 50’er. I gamle dage var præmierne glas Inspiration, sådan nogle små søde snapseglas. Senere gik vi over til at lave gavekort til Proshoppen, og i dag får man så bare pengene, siger Laila Frausing.

Pengene til præmierne kommer ind gennem kontingentet, som er på 300 kroner, men der går også penge i kassen, når man er sløv til at putte. Bruger man over tre slag, må man betale ”puttepenge”. Alle put på over to koster to kroner, og hvis man streger et hul, koster det også to kroner. I 2012 kom der ikke færre end 2282,50 kroner ind i klubkassen via puttepenge og stregede huller.

Alle de penge drikker vi så op, siger Jytte Nielsen med et stort grin, inden de andre kan nå at tysse på hende.

En sæson byder på flere yndede traditioner, blandt andet den årlige ”hane/høne-match”, hvor mariehønsene altså for engangs skyld godt vil have deres haner med ud at spille. Har man ikke en mand, finder man bare en mand, der er til låns, og mændene lader til at nyde dagen. Både fordi Mariehønsene er godt selskab, og fordi der er fast tradition for, at der står kage og kaffe klar på hul ni. Hvis altså ikke ræven har taget det.

Så kan vi også bestikke de andre, der går ude på banen, med lidt kaffe og kage, hvis de må vente på os ved hul 9. Så kan de sidde og drikke og spise lidt kage, og så bliver de ikke så sure på os, hvis det tager lidt tid for os ved hullet, ler Bitten Bachmann.

blandt andet har besøgt golfbanerne i Varde, Bramming, Ølgod, Ho og Jels. Turen er inklusiv en overnatning, og her har Jane Lintrup og Anna-Grete Leth fået en vane med at ville ”sætte godt gang i den”.

Kan I huske dengang, vi besluttede os for at bestige de der bigballer? Det var også der, hvor nogle af os bare ikke ville gå i seng. Jeg forstår godt, hvis de ikke vil have besøg af os en anden gang, ler Anna-Grete Leth.

Udflugterne er med til at fasttømre det sammenhold, der er i Mariehønsene, og som også viser sig ved, at kvinderne har let ved at beskrive, hvordan hinanden er. For eksempel er Bente Søndergaard Andersen kendt for at være utrolig rar at spille med, blandt andet fordi hun har et roligt gemyt og er svær at hyle ud af den, men derimod kan berolige og opmuntre sine medspillere. Jytte Nielsen er hende, der altid har en lommelærke klar og kaffe på termokanden, og som både kan være meget positiv, men også bande og svovle, når det tager hende.

Laila Frausing er kaptajnen, som har så meget styr på tingene, at uden hende går det hele i skuddermudder, og så var der slet ikke noget, der hed Mariehønsene. AnnaGrete er ”hende den frække”, som er fuld af krudt og narrestreger, og så er hun nok den med det laveste handicap.

Jane Lintrup er Mariehønsenes spirrevip, som altid er i godt humør og fiser rundt og følger med i alt på banen.

Og som den sidste af de seks kvinder om bordet denne onsdag er der Bitten Bachmann, som også bliver kaldt Bitten-ligeud, fordi hendes slag er så lige, for ikke at tale om, at hendes venlighed og erfaring og meget stabile fremmøde er en stor gevinst for Mariehønsene.

Så behøver vi ikke sige, at hun af og til fire-putter, driller Jytte Nielsen, og så er stemningen, som den altid er i Mariehønsene: Lystig, kærlig og med masser af pjat og pjank.

Høne/hane-matchen er den eneste gang, min mand og jeg spiller sammen. Ellers har vi aldrig spillet sammen – kun et par gange til ægteskabsmatch, og hver gang vi villet skilles bagefter, siger Jytte Nielsen.

En anden fast tradition er ”venindematchen”, hvor man må tage en veninde med ud at spille. Veninden kan være fra Breinholdtgård eller en anden klub, eller hun kan være helt klubløs, og ikke så få af de nuværende mariehøns er netop kommet med i Mariehønsene oven på sådan en venindematch. Derfor bliver det også sværere og sværere at finde nye veninder, der ikke allerede er medlem.

MARIEHØNS I HALMBALLERNE Men selv om Mariehønsene holder meget af deres hjemlige baner i Marbæk, flyver de også af og til på tur hos andre klubber. Det sker under den årlige udflugt, hvor de

37

Den nye generation

Friske kræfter til dansk erhvervsliv

Banebrydende teknologi og nyt design. Næste generation af firmabiler er klar. Med attraktiv erhvervsfinansiering, så du kan lease eller købe.

Beskatning fra kr. 500.000

Esbjerg Ø · Storegade 246 · Tlf. 76 13 85 00 · www.bn.dk

Bang & Olufsen Esbjerg

Gl. Vardevej 237, 6715 Esbjerg N Tlf. 75125600 esbjerg@beostores.com

Kr. 17.999,-* Vægbeslag kr. 2.299,-*

14

Alt til park og have!

A

Esbjerg Park- og Havemaskiner leverer, udlejer og reparerer alt, hvad du har brug for af maskiner til parkanlægget eller haven.

Vi har 25 års erfaring inden for salg, service og reparation af plæneklippere, hækkeklippere, fræsere, havetraktorer, trailere og andre værktøjer til brug i park og have - til både privat og professionel.

Udlejning af stort set alt materiel til brug i park og have • Reparation af trailers • Specialister i salg af gas • Vi henter og bringer!

Smedevej 17 l Sædding l 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 04 00 l Fax 75 15 29 63 www.park-have.dk

Åbningstider: Mandag - fredag kl. 7.00 - 16.00

BANDEORD FRA BANEN ER MED I VORES SLAGSANG Af Mai Møller Christensen

Nok er medlemmerne i klub-i-klubben Millennium nogle pæne, voksne mennesker, som behandler hinanden ordentligt. Men på banen forvandler de sig til iltre kamphaner og dårlige tabere, og både bolden og medspillerne kan få et par eder og forbandelser med på vejen.

Egentlig er et begynderhold jo bare en samling mennesker, som lærer golfsportens ABC på samme tid. Men for Alice Kynde, Leif Jensen, Annie Bruun Olsen og mange andre på begynderholdet i år 2000 blev glæden ved hinandens selskab så stor, at de ikke rigtig kunne undvære hinanden, da begynderundervisningen var slut.

Vi ville rigtig gerne fortsætte med at spille sammen.

Så da begynderholdet stoppede 13. juni 2000, betød det ikke, at vi stoppede, ler Leif Jensen, der i dag er formand.

Det var også ham, der fandt på navnet Millennium, som passede godt til klubben, nu hvor den netop blev dannet ved årtusindeskiftet. Først mødtes medlemmerne bare uden nogen videre organisering, men i september 2001 blev der holdt stiftende generalforsamling.

Vi tænkte, at nu skulle der ske noget. Vi ville gerne have, at folk blev registreret i klubben med navn og det hele, og at vi fik nogle vedtægter, siger Alice Kynde.

40

Samtidig var vi også nødt til at få nogle penge i kassen.

Dengang blev breve jo sendt ud med frimærker, så det kostede lidt, forklarer Leif Jensen.

TRYGT AT KENDE HINANDEN Kontingentet kom til at lyde på 150 kroner og fik nogle af de oprindeligt 40 begyndere til at hoppe fra. Men med en stadig flot opbakning på 28 medlemmer begyndte Millennium sit virke som en ”rigtig” klub-i-klubben. Med spilledage tirsdag og torsdag.

Det er bare så godt med Millennium, for så har man altid nogen at spille med. Nogle er par, mens andre er enlige, og nogles ægtefæller spiller måske ikke golf eller er stoppet med det. Vi kender hinanden utrolig godt og har set hinanden i alle mulige festlige lag gennem årene. Vist også et par gange hvor vi har haft en lille bimmelim på, ler Alice Kynde.

Man kan sige, at det er lidt golf og meget hygge, tilføjer hun.

For Annie Bruun Olsen er trygheden i at være blandt venner også stor. Det betyder meget for hende, at hun kender dem, hun spiller med, så godt, og at atmosfæren er varm og hjemlig: Jeg er tryg i min klub. Jeg kan godt have lidt præstationsangst, hvis jeg skal spille med eller mod nogle, jeg ikke kender. Så er det ikke sjovt længere. Jeg er først lige for nylig begyndt at spille nogle få matcher i Henne. Jeg har det allerbedst i Millennium, og det er sjovest at spille golf, når man er tryg, siger hun.

ÈN OVERNATNING ER FOR LIDT I dag er klubbens medlemmer nede på 16, så de vil egentlig gerne have flere ind. Man behøver altså ikke have været med på begynderholdet fra år 2000 for at blive med-

”Da vi startede, var vi alle på arbejdsmarkedet, men golfen var så vigtig for os, at vi bare SKULLE herud. Jeg kørte en overgang direkte på arbejde efter golf.”

Alice Kynde

lem, men skal dog anbefales af et klub-i-klubben-medlem og accepteres af de andre.

Det er vigtigt for os, at det er personer, der kan passe ind. Jeg anbefalede et par på et tidspunkt, fordi jeg kunne se, at de typemæssigt passede godt ind i Millennium, og jeg vurderede heldigvis rigtigt, siger Annie Bruun Olsen.

Ja, dén sang er lidt fræk og lidt grov. Men sådan lyder det altså ude på banen. Der bliver sagt mange stygge gloser derude, og så har jeg noteret dem ned på mit scorekort og derefter lavet en sjov slag-sang. Det er alt sammen ord, der er sagt på banen, bedyrer Annie Bruun Olsen.

Tit så hjælper det at slippe en enkelt ed for at komme af med sine frustrationer, hvis spillet ikke kører, tilføjer hu.

Og jeg har nok lagt ord til nogle af dem, indrømmer Leif Jensen med et grin. – Der er nogle, der ind i mellem kommer med forslag som ”I aften skal vi ikke have nogen eder”. Men den går ikke, slet ikke for mig.

Leif Jensen har et konkret eksempel, for han har netop været ude at spille golf med Alice Kyndes mand, Kaj Kynde. De to har en to-mands-klub sammen med en helt speciel jargon.

I dag mens vi spillede, sagde Kaj: ”Hold da op, jeg gider ikke spille med én, der er så ringe”, griner Leif Jensen.

Ud over aggressionerne på banen er klubmedlemmerne dog rigtig gode til også at rose hinanden og hilse på hinanden. De støtter også godt op om pro-shoppen, som match-præmierne bliver købt i, mange støtter restauranten ved at spise oppe i den efter spillet, og så støtter de i øvrigt også produktionen af Doktor Nielsen Bitter.

Doktor Nielsen er også et fast inventar i Millennium.

Ham finder vi frem, hver gang inden vi skal ud i en match, siger Leif Jensen.

Kontingentet er i dag steget til 200 kroner for et år, men så får man også et år med godt med aktiviteter. Ud over generalforsamlingen med tilhørende spisning er der en åbningsmatch, en årlig udematch, en afslutningsmatch med efterfølgende julefrokost, og så tager Millennium hvert år i bededagsferien på en udflugt med to overnatninger. De har blandt andet været i Vejle og i Fåborg og Svendborg på Fyn, og et år gik turen til Tambohus Kro, hvor de spillede hos Nordvestjysk Golfklub, Struer Golfklub og Trehøje på hjemturen om søndagen..

Vi er altid nødt til at have to overnatninger, for vi har det så sjovt, at én ville være alt for lidt, siger Annie Bruun Olsen.

INGEN GOLF UDEN EDER Hun er blevet til klubbens sangskriver, og som noget specielt for Millennium har hun skrevet en slagsang, som synges i festligt lag efter en match. Den handler om klubbens fornøjelige samvær, men også om et karakteristika, som er ganske markant for Millennium-medlemmerne: De mange eder og forbandelser på banen.

”Sangene om Millennium kommer nogle gange let til mig, især når jeg står under bruseren. Så ved min mand John godt, at han skal stå klar med en kuglepen.”

Annie Bruun Olsen 41

Expense reports are a waste of your time...

Claus Sørensen Ejendomme A/S

Acubiz EMS makes them go away quickly and easily

Auktionsgade 6-8, 6700 Esbjerg Tlf. 7512 9644 www.csgruppen.dk

Claus Sørensen Gruppen råder aktuelt over 158 boliglejemål på centrale placeringer i Esbjerg. Hovedparten af vore lejemål er gennemgribende renoveret med særlig respekt X GOLFANNONCE PDF for den oprindelige arkitektur, ligesom vi fokuserer på, at udenomsarealerne passes og holdes efter forskrifterne.

X GOLFANNONCE PDF

m2 Ejendomsporteføljen omfatter desuden godt 39.000 erhvervslejemål.

Hvis der er interesse for et af vore lejemål, så klik ind på X GOLFANNONCE PDF hjemmesiden og send os en skriftlig anmodning om at blive skrevet op.

3KR DDERSYEDE 3KR DDERSYEDE YDELSER YDELSER3KR DDERSYEDE SYNLIGE RESULTATER SYNLIGE YDELSER 3KR DDERSYEDE

Xoplysninger GOLFANNONCE PDF ejendomsinspektør

Yderligere kan fås hos Bent # Nielsen eller ejendomsadministrator Lene Wolff Larsen.

-

#

9

-

www.comtecint.dk

YDELSER SYNLIGE ydelser Skræddersyede #-

RESULTATER

9

#

-9

##

-

SYNLIGE RESULTATER RESULTATER #9

-9

-

9

#-9

9

#9 ##-

+ #-9 -9 -9

2EVISION 3KAT /UTSOURCING

+ #9

#9

#-9

2EVISION#-93KAT /UTSOURCING +

ComtecInt klæder dig på til enhver opgave uanset om du skal i fabrikshallen, på boreplatformen, på byggepladsen eller til et afgørende møde med en ny kunde!

Vi giver jer valget mellem produkter fra markedets bedste mærker eller fra vores egen systue, hvor vi skaber præcis de funktioner og design, der skaber tryghed og sikkerhed for jer.

Vi fo rh a n dle r Profilbeklædning Sikkerhedsfodtøj Sikkerhedsudstyr Faldsikringer Hjertestartere

ret Ce rtif ice kStEd SERVICEVæR · PETZL ECTA

· PROT CRESTO · SALA MuLLiOn

Respekt indebærer faglig stolthed - men også hensynet til den enkelte kunde. vi ønsker at løse alle opgaver med omhu - til rette tid og til en fair pris.

&RODESGADE + %SBJERG 4EL 2EVISION 3KAT /UTSOURCING WWW DELOITTE DK

-EDLEM AF $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

2EVISION 3KAT /UTSOURCING &RODESGADE -EDLEM AF 4EL

%SBJERG &RODESGADE WWW DELOITTE DK $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

%SBJERG 4EL

Arbejdstøj

Besøg www.comtecint.dk eller ring og hør hvad vi kan gøre for dig.

7512 0930

&RODESGADE %SBJERG 4EL WWW DELOITTE DK

Vesterhavsgade 153 dk-6700 esbjerg tlf.: +45 7512 0930 www.comtecint.dk

-EDLEM AF WWW DELOITTE DK $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

-EDLEM AF $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

MILLENNIUM-SANGEN Melodi: Marken er mejet Skrevet af Annie Bruun Olsen Vi har en klub og Millennium den hedder

End’lig et slag – hold da kæft – imponerende

og vi spiller golf – ja – alt det bedste vi har lært.

alle står og stirrer – hold da op, hvor er den lang.

Og vi kan alle en hel masse eder

Bunkers med sand i er pis-irriterende,

og de lyder højlydt, hvis at spillet falder svært.

alle drømme-slag de går deri hver en’ste gang.

Først vi teer op – drejer lidt vor krop,

Bolden fik nog’t kul – og den røg i hul,

og så slår vi med en driver, bolden får et gok.

men for helvede – det var et hul fyldt op med sand.

-

Hold da kæft et skud – men i roughen ud…

Op med den igen – men hvor røg den hen,

-

så for Fanden – Satans også – jeg det tænkte nok!!!

tværs hen over greenen – ned igen – for Satan mand.

Pyt med en ”skævert” – for fuglene kvidre,

Greenen er nået og nu skal der puttes,

der er nok at se til – 18 huller spilles ska’

for nu skal den Satans bold for Fanden da i hul

Nyt grib i køllen – for vi må jo vid’re,

stemningen spændt – for til scoren der skottes,

vi er klar til næste hul – og nu skal bolden ha’…

nogle får et enkelt, men de fleste får et nul

Og den får et dask – men det siger plask

Højt der siges ÆV – greenen den er skæv,

Hvorfor Fand’n i hede hule helved’ – gjord’ den det???

og så er den knoldet, den er prikket og lidt krum

Bolden den blev væk – i en Satans bæk.

Bolden går forbi – den vil ikek i

Det var fandme bare det – der ikke skulle ske.

bolden som vi spiller med er Fanden ras’me dum.

Hver er en skov og en sø, vi skal ud’nom,

Golfen er slut – ja – og nu skal der festes,

men for os så sku’ det næppe være et problem.

der skal skylles bajer ned og sig’s en enkelt ed.

Vi nupper syv’ren – og den får en svingom,

På et hotel eller hjem skal der gæstes,

vores jern og køller – de er nemlig i system.

dem der så har vundet eller tabt – de får besked.

Skoven den er smuk – bolden får et hug

Skål for vinderne – skål for kvinderne

drejer helt ad helved’ til og ender helt i skov’n

Skål for alle sammen og for vores sammenhold.

Hvo Fand’n røg den hen – ku’ Ifølge den??

Skål for mænderne – smil med tænderne

Satans fugle sidder bar’ og pipper der fororv’n.

Skål for vor’s Millennium – som er verdens bedste hold.

43

GRÆSSET LOD SIG BRUNE LIDT FOR MEGET AF SOMMERSOLEN

Sommerens hedebølge var hård ved greens og fairways – og hård ved greenkeepernes vandingsbudget.

Så wellness til græsset er et stort område hos chefgreenkeeper Morten Terkelsen lige nu, og samtidig er han i konstant krig mod mælkebøtter, tidsler, stankelben og gåsebiller. Selv et forsøg med afspændingsmiddel virkede ikke.

Af Mai Møller Christensen Golfspillere er ikke tossede med det, men greenkeepere elsker det.

Regn, selvfølgelig.

Men det blev golfspillernes sommer og ikke greensenes sommer i år, for frem til de kærkomne regnskyl sidst i juli og i august, var sommeren usædvanligt varm og tør. Så greenkeeperstaben i Esbjerg Golfklub fandt hurtigt ud af, at det ikke nyttede at lægge nakken tilbage og bønfalde

44

vejrguderne. Det var snarere om at komme ind i garagen og få vandingsanlægget hevet ud og sat i sving. ”Vi har vandet utroligt meget. Sommeren har været hård ved golfbanerne, og vi har også været ude at efterså nogle af de steder, hvor det har været værst. Jeg kan nævne et sted som hul 7 på Marbækbanen. Der havde græsset fået gulbrune pletter, selv om vi forsøgte at vande så meget, som vi kunne,” fortæller chefgreenkeeper Morten Terkelsen.

Omkring 10.000 kubikmeter vand er blevet tilført banerne som kunstig vanding alene i juli måned. ”Det er mere, end vi brugte på et helt år i golfklubben i Give, hvor jeg var før,” ler Morten Terkelsen.

I USA går nogle golfklubber så vidt som til at køle græsset ned med blæsere, når der er hedebølge, men de planer går hverken Morten Terkelsen eller nogen anden dansk golfklub vist med. Til gengæld vil chefgreenkeeperen forsøge at give greensene en tiltrængt wellnesskur i den kommende tid. Græsset skal stresse af, så en ellers planlagt ”prikkerunde”, hvor der skulle stikkes huller ned i jorden for at skabe luft, bliver udskudt. Der skal spredes gødning, og endelig venter der mere eftersåning rundt omkring.

”Planen er blandt andet, at efterså fairways på Marbæk og for-9 på Myrtuebanen. Her vil vi gerne have en renere græsart, for der er mange strå af den enårige græstype, som er den, vi gerne vil udkonkurrere. Den smider voldsomt med frø og ødelægger det for de andre græsarter, så vi håber på at kunne minimere den ned ved at efterså med de andre arter. Vi har faktisk også fået 100.000 kroner til eftersåning af fairways, og det med eftersåning er nok noget, vi skal forvente at gøre hvert år,” siger Morten Terkelsen.

SLØSERØVE Så det er altså kun i overført betydning, at greenkeeperne dette efterår lige ”stikker en finger i jorden”. Hver gang der prikkes huller i jorden, eller en maskine kører hen over græsset, slider det på både jordunderlaget og græsset.

Morten Terkelsen lægger da heller ikke skjul på, at han gerne ser en banelukning af Marbækbanen igen til vinter, så den kan gå i hi og få sin skønhedssøvn hen over vinteren. ”Det skåner jo banen helt vildt meget med noget lukning i vintermånederne. En runde golf uden for vækstsæsonen slider lige så meget som 10 runder inden for vækstsæsonen. Så hvis jeg kan få det tvunget igennem, lukker vi Marbæk igen. Og på Myrtue vil jeg gå ind for boldmåtter i vinterperioden. Både fordi det giver det optimale boldleje, men også fordi, at så slår man ingen tørv op. Så må folk kalde det en tøsedrengeordning eller hvad de vil,” smiler chefgreenkeeperen.

Han oplever generelt, at nogle spillere ikke er så gode til at huske at rette nedslagsmærker op. ”Folk er lidt nogle sløserøve til at rive bunkers og rette nedslagsmærker op. Når man har slået et stykke tørv op, skal man lægge det på plads igen og stampe lidt på det.

Reglerne siger, at man skal udglatte, når man har slået et slag, og i bunkers ligger der en rive for at gøre det lettere at udglatte,” siger Morten Terkelsen, der sammen med sine folk river bunkers med en maskine tre gange om ugen.

LOFT OVER UKRUDTSMIDLER Samtidig med, at greenkeeperstaben har kæmpet for at få græsset til at klare sig i den varme sommer, har der også været planter, som de hellere end gerne havde set svitset af i solen. Tidslerne i roughen på Myrtue var blevet lidt for udbredte i år, så her blev en tidseljagt sat ind, og på bag-9 blev roughen klippet ned. ”Hvis du skal bekæmpe tidsler, skal du have fat i dem, når de er på et stadie med 8-10 blade. Tidsler formerer sig nemlig både ved stængel og rod. Gør du det for tidligt, så breder de sig ved roden. Gør du det for sent, så spreder de sig ved frø. I år er vi nok nærmere kommet lidt for sent efter dem, og de nåede at sprede sig mere, end de havde behøvet.”

Normalt regnes roughen ellers for noget, der er uden for banen, og ikke noget, som greenkeeperne skal ”holde”.

Men tidsler generer spillerne tilpas meget, og det har da også affødt adskillige positive kommentarer, at den stikkende plante nu er tvunget i knæ. Dog bliver de afskårne tidsler liggende i roughen, og det tilfører jorden meget

”Vi håber på en fornuftig vinter. En fornuftig vinter vil være en vinter med noget klar frost. Vi vil prøve at lukke banen så sent som muligt og åbne den igen så tidligt som muligt.”

Morten Terkelsen næring, som så igen kan blive til for stor vækst af de uønskede gevækster.

Mælkebøtter giver også Morten Terkelsen hovedbrud nogle gange, og ligesom det gælder for tidsler, skal de helst bekæmpes uden for mange giftstoffer. ”Ukrudtsmidlerne bliver svagere og svagere, og mængden, vi må bruge, bliver mindre og mindre. Det gælder også for vores middel til mælkebøttebekæmpelse. På

45

nuværende tidspunkt – her i august – har vi brugt cirka tre liter ukrudtsmiddel i år, og det er ikke meget. Hvis vi kigger på kemisiden, ser det rigtig godt ud, men vi skal nok vænne os til, at der generelt bliver mere ukrudt,” siger Morten Terkelsen.

Når kun små mængder må sprøjtes ud, er det også vigtigt at kunne punkt-sprøjte, så en mand fra klubben kan jævnligt ses med en rygsprøjte på, når han går rundt og sprøjter ukrudtsmiddel på bestemte områder på golfbanen.

DE HARDCORE STANKELBEN Et andet sted, hvor greenkeeperne hele tiden må holde igen, er med insektsprøjtemidlerne. Stankelben og deres larver er en evig plage for golfbanerne, for de trækker måger til, og stankelbenslarverne spiser af moderskuddet, det vil sige, det er lige når græsset kommer op af jorden.

Gåsebillelarverne æder græssets rødder, så de er også ugleset. ”Vi har i år lavet et forsøg med afspændingsmiddel, ligesom man kender det fra opvaskemaskinen. Det er jo lavet til at fjerne overfladespænding, så vandet løber af, og der ikke kommer nogen striber. Når der i græsset opstår tørkepletter, er det fordi, der er kommet et vokslag, der er vandafvisende, men med afspændingsmiddel kan vandet bedre blive optaget. Desværre kunne stankelbenene og gåsebillerne sagtens overleve afspændingsmidlet,” siger Morten Terkelsen.

”Hen over vinteren vil vi få rettet lidt op på teestederne på Marbækbanen. Græsset er blevet ret gult på hul 3, og også hul 11 og 13 trænger til en kærlig hånd.”

Morten Terkelsen

Begrænsningen på midler til insektbekæmpelse er så streng, at der kun må bruges kemikalier mod stankelben i september. Alle årets andre måneder er det forbudt, og sker det alligevel, får klubben en bøde og bliver udstillet for offentligheden med sine ”røde tal”. Midlet, der bruges mod stankelben, er det samme som bruges mod gåsebillelarver. Gåsebillernes sværmningsperiode kan være lang eller kort, og mens nogle golfklubber har anskaffet sig en gåsebillefanger, som kan tælle antallet, tager man det i Esbjerg på øjemål. ”Men det er faktisk også værre med stankelben. Man kan godt se hen over en sæson, om der er mange eller få.

Men det er svært at se, om det bliver et problem. Sidste år var en stor sværmningsperiode, hvor man var meget belastede af stankelbenene og deres larver,” siger Morten Terkelsen.

I gamle dage lød reglen, at man skulle sprøjte mod larverne omkring 20. oktober, for der var de bittesmå. I dag

46

bruger man et middel, der tager længere tid om at opløses, så midlet ligger i jorden på forhånd, og når æggene klækkes, dør larverne straks. Det er også blevet til et granulat, som drysses ud i stedet for at sprøjtes, for så bliver bierne ikke ramt af giften, når de sætter sig i blomsterne.

Granulatet trænger ned i jorden, når det regner.

BITTESMÅ SANDKORN Når det kommer til gødning, er det greenkeeperne selv, der er varsomme med mængden. Gødning er vigtigt, fordi det styrker cellevæggene i græsstråene, men det er afgørende med en velplanlagt gødningsstrategi, og den sidste omgang spredning med højt gødningsindhold fandt sted i starten af august. For meget gødning er generende for golfspillerne, og så ødelægger det greenkeepernes grej og maskiner. ”Jernet i den gødning, vi kører ud, går ind og nedbryder vores redskaber. Derfor prøver vi at sprede gødningen ud, når det er knastørt på greens og fairways, og når så regnen kommer, renses jerndelen ud af gødningen. Men allerede når vi kører gødningen ud på det tørre græs, begynder det at læske,” siger Morten Terkelsen.

Af aktuelle projekter for greenkeeperne kan nævnes en hævning af klippehøjden hen på efteråret, hvor greengræsset altså ikke skal være helt så kort som normalt.

Der bliver arbejdet på at få et nyt vandingsanlæg, for det nuværende er tilbage fra dengang, Esbjerg Golfklub startede. Og så skal der opsættes nye teested-skilte, der er noget større end de nuværende. Her er chefgreenkeeperen spændt på spillernes reaktioner, som sikkert vil være meget forskellige fra person til person. ”Jeg vil også gerne have en arkitekt ud at se på vores bunkermuligheder på Marbæk. Vi skal have lavet noget, der passer ind i Marbækbanen, og vi er nok nødt til at have en uvildig part ind over. Hvis det stod til mig, ville jeg bare lavet bunkers sådan, at de var nemmest at passe. Hvis elitespillerne skulle bestemme bunkers, skulle de være nemme at slå ud fra. Og hvis det var højhandicappede, der bestemte, ville de sikkert slet ikke have bunkers,” ler Morten Terkelsen.

Han kan i øvrigt oplyse, at Esbjerg Golfklub kører med meget lidt sand i sine bunkers i forhold til andre golfklubber. Sandet er også meget finere. Almindeligt bunkersand er op til to millimeter i kornstørrelse, men i Esbjerg er sandkornene kun op til én millimeter. Jo mere kantet et sandkorn er, jo bedre kan det pakke sig, og Esbjergs sand er god til at pakke sig.

Så selv om det skal rives og flyttes lidt rundt på, har greenkeeperne i sandet et emne, som ikke kalder på så meget pasning: Det skal ikke klippes, det mætter ingen larver, og det har det fint med sol.

47

GOLFKLUBBEN KÆMPER FOR AT BRUGE MINDRE EL, VAND OG PESTICIDER Lige så grønne greensene står, lige så røde kan tallene ser ud for den mængde vand, el og pesticider, der skal til for at holde kvaliteten i top på baneren. Det er ikke specielt miljømæssigt grønt at holde en golfbane grøn. Men klubben er på vej med flere idéer til, hvordan miljøbelastningen kan mindskes, og med hjælp fra GREENET – som tidligere hed Miljønetværk Syd – har klubben adgang til professionel rådgivning i miljøledelse og – styring.

at miljøredegørelsen ikke bare er en opremsning af tal i en rapport, men et brugbart værktøj for virksomheden.

Folketinget indførte i 1998 en lov om udfasning af brug af pesticider i landbruget og på offentlige arealer. Loven førte til en aftale mellem Miljøministeren og DGU om

Af Mai Møller Christensen

delvis dispensation. Aftalen for-

69,5 kilo kemikalier. 20,5 tons gødning. 31.265 liter vand.

Tallene er Esbjerg Golfklubs forbrug i 2012, og listen fortsætter: 200.289 kWh el, 16.457 liter fyringsolie, 20.677 liter diesel og benzin, tre ton papir og pap…

pligtede klubberne til at anvende

Det koster en del på husholdningsbudgettet at drive en golfklub, og ikke bare er det hårdt ved pengepungen, når fakturaerne lyder på så store tal. Det er også hårdt ved miljøet, så Esbjerg Golfklub får hjælp af GREENET – som tidligere hed Miljønetværk Syd – til at se på muligheder for at reducere miljøbelastningen og blive en mere grøn klub.

Helt præcis er Esbjerg Golfklub et af de såkaldte virksomhedsmedlemmer, og det betyder, at golfklubben kan vælge frivilligt at udarbejde en miljøredegørelse hvert tredje år.

Næste år, i 2014, skal Esbjerg Golfklub næste gang aflevere en miljøredegørelse. Hele idéen med miljøredegørelsen er, at man kan få samlet sine miljødata ét sted og få et overblik over, hvor store mængder man bruger inden for

48

alt fra el til pesticider, og om udviklingen går den ene eller den anden vej. Hos GREENET forklarer de, at det er vigtigt, at miljøredegørelsen ikke bare er en opremsning af tal i en rapport, men et brugbart værktøj for ledelse og styring af virksomheden

max. 0,1 kg aktivt stof per hektar.

VI BANKER IKKE PÅ Mange virksomheder har svært ved at få overblik over deres forbrug og holde øje med nye lovkrav på miljøområdet. Især når en virksomhed skal lave deres første redegørelse, er mange ting uoverskuelige, så her kan virksomheden sætte sig ned sammen med en medarbejder fra GREENET og gennemgå de forskellige områder som vand-, el-, kemikalie- og gødningsforbruget.

Esbjerg Golfklub begyndte sit arbejde med at blive en mere miljøvenlig i foråret 2001. Klubben meldte sig ind i miljønetværket, og medlemsskabet betød også, at da et nyt sprøjteforbud trådte i kraft i januar 2003, havde klubben mulighed for at få dispensation. Det kan lyde helt ironisk, at et miljønetværk baner vejen til flere pesticider, men netop fordi medlemmerne viser, at de holder regn-

skab med deres forbrug og hele tiden forsøger at mindske det, opnår de dette ”frynsegode” hos myndighederne.

En anden stramning skete, da der fra 1. januar 2006 ikke længere måtte anvendes plantebeskyttelsesmidler hos golfklubber under Dansk Golfunion, dog med enkelte undtagelser nedskrevet i en aftale. Den var barsk for Esbjerg Golfklub, som døjer meget med stankelbenslarver og gåsebiller, som æder græssets rødder, så de store flager af græs løsner sig og går ud.

Hvis man læser Esbjerg Golfklubs seneste miljøredegørelse fra 2011, er det tydeligt, at klubben lider under en interessekonflikt mellem at bidrage til et sundt miljø og at have en pæn og spillevenlig bane.

Hos GREENET oplever de, at Esbjerg Golfklub har nogle rigtig fine initiativer omkring at ville sænke sit vandforbrug, som jo er meget stort, fordi banerne bliver vandet, og at klubben også ønsker at sænke sit energiforbrug generelt. Derudover er det oplagt at gøre noget ved pesticidforbruget, og her er der også forskellige planer, ligesom golfklubben i foråret har fået et jordvarmeanlæg og er ved at undersøge mulighederne for solcelle-energi.

Det er ikke sådan, at de fra GREENET banker på døren og kommer ind og tvinger virksomhederne til at gøre noget.

Og i hver redegørelse er der også altid et afsnit, som fortæller, hvad man har nået siden sidst – og hvad man ikke har nået. Der er altså også plads til at erkende, at ”Ok, det var måske lidt en stor mundfuld. Vi nåede ikke målene lige i denne omgang.”

STEGET, STEGET OG STEGET Netop den erkendelse måtte Esbjerg Golfklub nå frem til, da 2007-rapporten var skrevet. Et par år før havde man sat sig for, at klubben ved udgangen af 2006 skulle have reduceret forbruget af el med 10 procent, forbruget af vand med 20 procent og forbruget af brændstof med 10 procent. Ingen af de mål blev nået, derimod steg forbruget på alle tre områder: Man brugte i 2006 20 procent mere vand end tidligere.

Elforbruget var også steget, først 5 procent i 2005, så ni procent i 2006. Og brændstofforbruget til maskinparken var i 2005 og 2006 steget med henholdsvis 60 procent og 40 procent.

Det er vigtigt med ambitioner, men det er også vigtigt at lære at finde det niveau, som det er realistisk at lave forandringer på. GREENET hjælper vi også tit virksomheden med at prioritere, hvad der er vigtigst eller nemmest at tage fat på lige nu. For en golfklub er det tit nemmest at tage fat på el, varme og affald. Mens det er sværere og mere uoverskueligt at få et ordentligt registreringssystem til brugen af kemi, og finde frem til substituerende produkter, som kan erstatte de skrappeste kemiske midler.

Heller ikke pesticiderne lykkedes det at få ned på det ønskede leje frem mod 2007. Fra 2002 til 2006 var klubbens

Offentlige arealer omfatter fodboldbaner, parker, golfbaner mm., og da Esbjerg Golfklubs baner ligger på et areal ejet af Esbjerg Kommune, er klubben forpligtet over for kommunen. Kommunen har pålagt klubben at være medlem af Greenet, hvilket indebærer at der skal udarbejdes en miljøredegørelse hvert 3. år.

Til kommunen skal klubben årligt indlevere et miljøregnskab. Begge rapporter skal godkendes for at klubben kan opretholde dispensation fra kravet om et totalt forbud. brug af pesticider øget med 18 procent. Og når det kom til fyringsolie, brugte klubben i 2006 en tiendedel mere end i 2005.

Den seneste rapport fra 2011 fortæller om knap så store ”overtrædelser”, men til gengæld også mindre markante mål. Klubben arbejder fortsat ivrigt på at komme miljøet mest muligt i møde, og der er stadig grøde i planerne om

Miljøregnskabet skal endvidere indberettes til DGU, der samler miljøregnskaber for alle omfattede klubber i et fælles miljøregnskab – DGUs grønne regnskab.

Data herfra indberettes til en fælles europæisk miljødatabase, der benyttes i europæiske forskningsprojekter om græsvækst.

49

solceller, men ukrudt og skadedyr skal nu engang bekæmpes, og græsset må gødes for at holde sin styrke og glød.

GODE FREMTIDSUDSIGTER I Esbjerg Golfklubs miljøredegørelse fra 2011 kan man også læse, at der på grund af den generelle nedgang i golfklubber vil blive udskiftet maskiner langsommere, og at priserne på gødning vil vægtes højt. Man vil dog forsøge mest muligt at tænke miljøhensyn ind alligevel. I redegørelsen står der også, at bekæmpelse af svampe og ukrudt fortsat er vigtigt, og at der endnu ikke er fremkommet nye alternative midler og behandlingsformer, som er gode nok.

Endelig står der, at det har været nødt til at sprøjte for ukrudtsplanten Sagina i 2008, hvor især green 9 på Marbækbanen var slemt angrebet, og der har desuden været et overforbrug af fungicider i 2010 og 2011.

Fungicider er et pesticid, som bekæmper svampeangreb.

Cirka halvdelen af Esbjerg Golfklubs forbrug af pesticider går til svampeangreb, og det skal også være sådan, at uønskede dyr og planter fortsat kan holdes nede. Men der er også mange områder, Esbjerg Golfklub kan arbejde med, og generelt er klubben meget indstillet på at lave miljøforbedringer.

hvor de vil få vanskeligt ved at reducere det yderligere.

Sådan skriver de i miljøredegørelsen fra 2011, og en ny redegørelse er som nævnt på vej og skal ligge klar i 2014.

Esbjerg Golfklubs miljøredegørelse for 2010 og 2011 blev afleveret til Miljønetværk Syd i begyndelsen af februar 2013, og blev godkendt af godkendelsesudvalget i marts 2013. Klubben har siden februar gennemført miljøprojekter, der ikke er omtalt i artiklen.

Da klubberne i 00’erne ikke har været i stand til at overholde max.-forbruget af pesticider, er aftalen fra 2013 afløst af en bekendtgørelse, der væsentligt skærper kravene og pålægger hver klub et betydeligt ansvar. Hver klub skal fremover indberette forbruget direkte til ministeriet, og der er sanktioner blandt andet i form af bøde til bestyrelsen ved overtrædelse af max.forbrug og i værste tilfælde et totalforbud mod anvendelse af pesticider.

Til de gode nyheder hører, at det er lykkes Esbjerg Golfklub at få bragt gødning og vand ned på et niveau,

Nyt badeværelse?

Vi gør drømme til virkelighed

Ø. Gjesingvej 5 . 6715 Esbjerg N 75 12 66 00 . www.quitzau.dk

vvs 50

SMED BLIK VENTILATION

10 GOLDEN RULES The Honourable Company of Edinburgh Golfers udgav golfreglerne i 1744! - Tretten golfregler ialt!!

Nu har vi 34 regler med mere end 200 afsnit og underafsnit plus over 1000 regelfortolkninger i ”DECISIONS on The Rules of Golf”.

USGA lod i 1982 George Peper, chefredaktør på Golf Magazine, lave et simpelt sæt regler, der kunne dække 90 % af de situationer, som opstår undervejs, så spillerne kunne træffe den rigtige beslutning og spille korrekt efter reglerne!

LINKS Magazine har siden i samarbejde med USGA lavet opdateret udgave, der bragte antallet af regler ned på bare 10!

1. Spil bolden som den ligger.

2. Undgå at flytte, bøje eller brække noget fastsiddende eller groende undtaget når du skal indtage din stance på en fair måde - og undgå at presse noget ned, som forbedrer dine spillemuligheder. Dette koster to straffeslag. Hvis bolden tilfældigt flyttes, pådrager du dig et straffeslag og bolden skal genplaceres inden slaget.

3. Du må - uden straf - fjerne løse naturgenstande, som ikke er fastsiddende eller gror, bare det ikke er i en hazard eller en bunker.

4. Flytbare forhindringer må flyttes (pas på lokale regler).

Du må - uden straf - droppe fri af ikke-flytbare forhindringer - dog ikke i en vandhazard. Bolden må droppes indenfor 1 køllelængde fra nærmeste punkt for lempelse, dog ikke nærmere hullet. I en bunker skal bolden droppes i bunkeren.

7. Hvis bolden ender i en vandhazard, hvor den ikke kan findes eller spilles, må du - med et straffeslag - droppe en bold på linjen bagud fra det punkt, hvor den sidst passerede hazardens grænse, eller gå tilbage og slå en ny bold fra det sted hvor du sidst slog. På teestedet må bolden tees op. Hvis bolden ender i en parallel vandhazard, kan du også vælge at droppe bolden indenfor 2 køllelængder fra det punkt, hvor den passerede hazardens grænse eller på hazardens anden side i samme afstand fra hullet.

8. Hvis bolden slås Out of Bounds eller ikke kan findes indenfor 5 minutter, skal du - med et straffeslag - slå en ny bold fra det sted, hvorfra du sidst slog. På teestedet må bolden tees op. Hvis du mener, at bolden kan være Out of Bounds eller tabt udenfor en vandhazard, så slå en provisorisk bold inden du går frem for at søge efter den første.

5. Du må tage lempelse uden straf fra tilfældigt vand, areal under reparation, huller eller tuer efter gravende dyr, dog ikke i en vandhazard. Bolden må droppes indenfor 1 køllelængde fra nærmeste punkt for lempelse, dog ikke nærmere hullet. I en bunker skal bolden droppes i bunkeren.

På green må bolden placeres.

9. Hvis bolden ligger uspilleligt kan du vælge: at spille en ny bold fra det sted, hvorfra du sidst slog. På teestedet må bolden tees op. Eller vælge at droppe indenfor 2 køllelængder fra stedet, hvor den lå - selvfølgelig ikke nærmere hullet - eller på linjen bagud så langt du ønsker det. Hvis bolden ligger i en bunker, gælder samme muligheder, men bolden skal droppes i bunkeren. En bold kan ikke erklæres uspillelig i en vandhazard. Dér må den gyldne regel nr. 7 anvendes.

6. Inden slaget må du ikke berøre bunden i en vandhazard eller i en bunker med hånden eller køllen

10. På green må du reparere nedslagsmærker og oprette gamle hulpropper på puttelinjen, men ikke spikemærker.

51

ENERGI - OGSÅ TIL BAGNI

Af Maiken Beck, praktiserende klinisk diætist Kender du fornemmelsen af træthed og manglende koncentration på de sidste huller? Her har du værktøjet til at få et energiboost og bevare energiniveauet og koncentrationen til dit sidste slag Lækre grøntsagsretter og wokmad med et orientalsk pift er glimrende kost for mennesker med alsidige smagsløg.

Men har man gennem et langt liv med stor fornøjelse spist

52

masser af sovs og kartofler, kan et påbud om mere grønt og mindre fedt på tallerkenen forekomme noget nær en kulinarisk dødsdom.

De fleste kan uden større problem skrabe eller fjerne smør og andet fedtstof fra brødet og vælge en mager ost. Det er straks værre at skulle spise grøntsager, hvis man aldrig har gjort det før, eller undvære den fede sovs eller endnu værre at skulle sige ”nej tak”, når fristelserne byder sig.

Alle golfspillere kan få gavn af bedre kostvaner og den rigtige væskemængde. Ved at spise sundt og få tilstrækkeligt med væske vil du kunne opretholde et højt energi- og koncentrationsniveau under hele din golfrunde. For at spille op til dit bedste golfhandicap er det essentielt at forstå, at når du går på golfbanen bruger kroppen primært kulhydrater og vand. Kulhydrat er musklernes brændstof og vand forebygger via sved og udånding en for stor stigning i kroppens temperatur.

Golfsporten kræver store krav såvel mentalt som fysisk i ofte op til 5 timer ad gangen. Det betyder, at de ernæringsmæssige krav til golfsporten er anderledes end andre sportsgrene og det kræver energi til muskler og mental udholdenhed i mange timer.

Under en 4-5 timers golfrunde kan du derfor risikere, at dit blodsukkerniveau falder til under det normale. Dette betegnes lavt blodsukker eller lidt mere drastisk ”at gå sukkerkold”. Du bliver træt, irritabel, mister koncentrationsevnen.

Konklusion: du spiller rigtig dårligt!

KULHYDRAT – MUSKLERNES BRÆNDSTOF Det er vigtigt at spise før og under en golfrunde. Faktisk starter du din golf runde allerede dagen før! Kroppen skal tankes op og det starter senest til aftensmaden dagen før.

Der skal være balance på tallerken og det betyder en god blanding af kød eller fisk, kartofler, pasta eller ris og grøntsager. Gerne 1/3 af hver. Drop alle tanker om slankekur og kulhydratforskrækkelse. Musklerne skal have mad = kulhydrat + protein, hvis du skal spille dig igennem 18 huller.

Drop også alle former for alkohol 24 timer før tee-off.

Alkohol og golf er en rigtig dårlig kombination og påvirker dit spil negativt.

Glem alt om take-away, pizza, burgermad og lignende.

Det ligger mega tungt i maven og dræner dig for energi.

Spis lyst kød (kalv, kylling, kalkun eller fisk) med kartofler, ris eller pasta og en god salat. Så er du klar!

BRÆNDSTOF TIL GOLFKØLLEN! Tab af udholdenhed og koncentration mod slutningen af en atten-hullers runde golf sker for mange golfspillere, og kan ofte tilskrives for lidt kulhydrat. For at holde koncentrationen og distancen kræver det nemlig brændstof til musklerne.

Den nemmeste måde at få et energi-boost mens du er på banen er ved altid at have små ”golfsnacks” i bag’en. Hvis du sørger for dette, vil du bevare et højt energi – og koncentrationsniveau lige indtil det sidste vigtige slag.

Planlæg nøje, hvornår og hvad du skal spise på de enkelte huller og tag den med ind i din træning. En god grundregel er at spise en lille snack svarende til 10 g kulhydrat ved

hvert 3. hul plus en sandwich, når du er halvvejs dvs. cirka hul 10. Hvis man er inden start har spist et godt måltid kan man dog vente med at spise den første snack til hul 10 – se faktabox.

SNACK OG SPISEPAUSER: Snack: hul 6 – 8 – 13 – 16 Spisepause: hul 10 1 fuldkorns- eller rugbrødssandwich med magert pålæg eller ost Nedenstående faktabox viser eksempler på indhold af kulhydrat i golfsnacks .Hver portion svarer til 10-20 g kulhydrat. Minimumskravet for en lille golfsnack er 10 g kulhydrat.

Eksempler golfsnacks: Rosiner Mandler /nødder Tørret abrikos Tørret dadler/figner Æble, pærer, fersken mv.

Banan Alt i én kiks med / rodfrugt Nupo Snackbar Musli+ bar Müsli bar (Wasa)

15 g 20 g 20 g 15 g 125 g 100 g 1 stk 1 stk (29 g) 1 stk (21 g) 1 stk (35 g)

10 g kulhydrat 1 g kulhydrat 10 g kulhydrat 10 g kulhydrat 10 g kulhydrat 20 g kulhydrat 10 g kulhydrat 12 g kulhydrat 13 g kulhydrat 14 g kulhydrat

Golf-mix Rosiner Mandler

15 g 15 g

10 g kulhydrat 1 g kulhydrat

Mandler er en super kombination med rosiner til at holde blodsukkeret stabilt og denne blanding virker samtidig mættende. Lav eventuelt en lille plastikbox med i alt 50 g og spis løbende af den på hvert ”Snack-hul”.

DRIK VAND!!

Vand virker. Faktisk bedre end noget andet. Vand er sundt, koster næsten ingen ting og indeholder ingen kalorier.

Væske er vitalt for hvert enkelt af kroppens milliarder af celler. Vand udgør faktisk 55-60% af vores kropsvægt.

Bliver denne balance forskubbet, mærker du det straks!

En af væskens vigtigste funktioner er at transportere næringsstoffer ind i cellerne og affaldsstoffer ud. Herudover er væske en nødvendighed for kroppens temperatur regulering, fordøjelse mv. Væskebalancen er afgørende for dit almene velbefindende og kroppens basale funktioner.

Når du skal dække kroppens basale behov for væske, bør du drikke cirka 1-1½ liter i løbet af en almindelig dag uden træning.

53

TRÆNING OG VÆSKEBEHOV Når du træner har du et ekstra væskebehov, som du bør tage hensyn til. Typisk bør du under en golfrunde drikke 1-2 liter væske afhængig af temperatur og træningsintensitet. Det er vigtigt at huske at et væskeunderskud på kun 2% kan forringe din fysiske træningspræstation med 10-20%.

Det er og ikke altid nok at erstatte dit ekstra væskebehov med almindelig rent vand. Hvis du træner intensivt og har nogle lange match bør du indtage væske, der indeholder et ekstra tilskud af salt og elektrolytter. I forbindelse med din træning kan du derfor med fordel indtage en sportsdrik, der er tilsat elektrolytter. Det kunne f.eks. være Faxe kondivand, Maxim energidrik, Poweraide mv.

En god regel er at drikke cirka 150-200 ml væske ved hvert 2. hul. Hvis du supplerer med energi drink bør det være 50/50 – det vil sige 100 ml vand og 100 ml energidrik.

En god tommelfingerregel er, at du bør drikke så meget at din urin er meget lysegul og klar.

GOLFMAD Spis et godt og nærende morgenmåltid for at få masser af energi før du går på golfbanen. Morgenmaden kan f.eks. bestå af müsli,havregryn eller havregrød, yoghurt, æg, rugbrød, groft brød, samt lidt af årstidens frugt, f.eks. i form af grape, kiwi jordbær mv. En god ide at supplere med et glas appelsinjuice. Lad være med at spise noget nyt og helt anderledes end du plejer før en golfrunde. Hold dig derfor til det du kender og ved virker, og giver god energi til de første huller.

Hav altid nogle små plastikmadposer eller små plastikbokse i bag’en med et mix af nødder/mandler og abrikos/rosiner. Lav poserne på 20 g i alt – det svarer lige til en lyn snack og vil være genialt som en energiboost til dit blodsukker. Alternativt lav en lille box med 50 g snack og spis dem som minisnack fordelt over flere huller.

19. HUL Godt udmattet efter dagens runde og du når klubhusets restaurant. Drik ALDRIG alkohol ,før du er rehydreret og dit blodsukkerniveau er på plads. Alkohol nedsætter dit blodsukkerniveau og risikoen for, at du bliver yderligere dehydreret foreligger. Drik derfor altid en sodavand (almindelig med sukker) før du fejrer din sejr med en glas øl eller vin.

RESTITUTION Efter en hård runde er det vigtigt at få reetableret væskebalancen og fyldt glycogen depoterne (sukkerdepoterne) op igen. Det gøres optimalt indenfor ½ time efter slut på 18. hul. Her står musklerne så at sige åbne (populært kaldet musklernes ”åbne vindue”) klart til at tage imod næring.

54

Du opnår den hurtigste bedste restitution ved at spise hurtige kulhydrater som f.eks. 1 banan, en hånd fuld rosiner, 1 glas kakaomælk, mælk, faxe kondi, sodavand eller smothie eller lignende.

DIÆTISTENS BEDSTE RÅD En god og sund livsstil giver mulighed for en positiv udvikling af dit golfsving. Tænk på, at din krop skal fungere optimalt og faktisk er dit vigtigste aktiv, når du spiller golf.

Så det handler om at finde en sund livsstil, som tilgode ser din favoritmad, aktivitetsniveau og energibehov. Det vil sige, en kost der passer dig. Bevar din sunde fornuft. Lyt til din krop og giv den ekstra brændstof på hvert 3. hul kombineret med væske. Så har du værktøjet til et bedre energiniveau og bedre koncentration hele banen rundt.

Artiklen er bragt på Golf.dk den 14. maj 2013

MAD REGELSÆT Golfreglerne kender enhver golfspiller og kobler du dem sammen med nedenstående mad-reglement, så er du klar til at møde udfordringerne på banen.

REGEL # 1 Spis 3 hovedmåltider og 2-5 små mellemmåltider dagligt.

Sørg for at din mad er relativ fedtfattig og indeholder groft brød, kartofler, ris pasta og grøntsager.

Spis et let aftensmåltid, dagen før du skal gå 18 huller.

Undgå alle former for fastfood før en golfrunde, det ligger tungt i maven og tærer på din koncentration.

REGEL # 2 Spis altid et godt balanceret morgenmåltid den dag du skal spille. Det kunne være en portion yoghurt med frugt og müsli, groft brød med ost, æg eller en portion havregrød/havregryn med frugt og mælk. Suppler eventuelt med 1 stykke frugt eller et glas juice.

REGEL # 3 Hav altid en golf-snack med i din golfbag. Spis en lille snack på cirka 3. hul (se faktabox).

Vær proaktiv på banen. Spis før du bliver sulten.. Er du først sulten, så er dit blodsukker ved at falde, og så er det for sent.

REGEL # 4 Hold dig rehydreret igennem alle 18. huller. Sørg for at drikke en god slurk vand efter hvert hul. Gerne 150-200 ml pr hul. Hvis det er en anstrengende match så kombiner med sportsdrik (f.eks. faxe kondi vand). Fordelen ved sportsdrik er at det indeholder vand,elektrolytter, kulhydrat og er isotonisk. Det betyder lynhurtigt optagelse i kroppen og dermed bedre udnyttelse, når du har brug for ekstra energi.

Husk at kroppen består af 55-60 % vand - og kun en lille dehydrering kan få katastrofale følger på dit spil. Din koncentration falder, og du bliver træt.

REGEL # 5 Drik ALDRIG alkohol før du er rehydreret og dit blodsukker er på plads. Din sejr skal altid først fejres med en sodavand eller en sportsdrink. Herefter er der eventuelt plads til et glas vin, øl mv.

55

KLUBBER- enI hindring KLUBBEN eller en styrke

af Ib Voss Som det fremgår tydeligt af dette nummer af KlubBladet, har vi valgt at sætte spot på en af de ting, der gør Esbjerg Golfklub til noget helt specielt. Vi har helt sikkert Danmarksrekord og sikkert også verdensrekord i registrerede Klubber i klubben.

Tallet ligger i skrivende stund på omkring 60 klubber i klubben.

Klubberne har vidt forskellig størrelse fra ca. 10 medlemmer og op til 60 - 70 medlemmer. Mange af vore medlemmer er medlem af flere klubber i klubben for på den måde at have flere spilledage, hvor der er nogen at spille med.

Nogle klubber i klubben har flere officielle og uofficielle spilledage af samme grund.

Når man som jeg nu har, siddet på sidelinjen ved adskillige journalist interviews med klubberne, er det da også et gennemgående træk at mange af klubberne er opstået omkring ønsket, at have nogen at spille med. Kun nogle ganske få er opstået ud fra andre motiver.

56

Golfsporten er på mange måder en lidt underlig størrelse, som er svær at sammenligne med andre sportsgrene og i parentes bemærket, var det måske også en af grundene til, at golf i mange år ikke blev betragtet som sport, men en leg for velhavere.

Går man tilbage i golfens historiebøger, vil man naturligvis også finde belæg for denne påstand, at golf var noget velhavende mennesker brugte deres fritid på. At ganske almindelige mennesker, uden store formuer var ude af stand til at deltage i morskaben, kan selvfølgelig skyldes, at de der havde råd til at spille golf, ikke ønskede at andre end deres ligemænd skulle være med i legen. Men som i mange andre forhold, tror jeg at det der tidligere afholdt hr. og fru middelklasse dansker fra at spille golf, ikke var at man var ugle set, men snarere at golfudstyr var meget dyrt og dyrere end næsten alle andre sportsaktiviteter.

Når man så dengang, i de tidlige dage i Esbjerg Golfklub mødtes, var det ofte sammen med de mennesker man af erhvervsmæssige grunde dyrkede selskabelighed med. I de tidlige dage var det ikke almindeligt at både mand og

kone spillede golf. Golf var en mandesport, uden at det skal forstås, således at kvinder var udelukket. Så hvad var mere naturligt, at de mænd der i erhvervslivet mødtes også slog sig sammen i små selskabelige kredse i golflivet.

Disse små ”sammenrend” blev forløberne for vore dages klubber i klubben.

I holdsport som eksempelvis fodbold og håndbold kender man ikke umiddelbart til det samme fænomen, og dog. Her er det ikke ”klubber i klubben” der er tale om, men hold som er opstået ud fra ganske andre behov end klubberne i klubben i golfsporten. I holdsport er holdene opstået ud fra behovet om, at stå så stærk som muligt i forhold til en given modstander. Sådan er det ikke i golfsporten, her har man ikke en modstander men en medspiller. Jamen spiller de ikke mod hinanden? Nej det er kun hvis de spiller hulspil at det handler om at ”slå den anden spiller ud”. I slagspil, herunder stableford, spiller man sit eget spil, kæmper med sig selv om at være så god så mulig og først bagefter gøres regnskabet op, og den der har været bedst til at kæmpe med sig selv, får en behørig belønning af sine medspillere.

Så vi må altså konstatere at klubber i klubben ikke er opstået, som et behov for at vise styrke i forhold til en modstander, men alene er en social foreteelse, som tilgodeser to behov, ”man har nogen at spille med” og ”man har nogen at hygge sig med”. Tesen om at mange gode forretninger er blevet afsluttet på golfbanen, forbliver i mit optik en tese, som jeg tror man vil have svært ved at bevise. Hvis den skulle være sand, må det have været en forfærdelig runde og med de udslag af temperamenter, jeg selv og andre jeg spiller med udviser, når det går mindre godt, har jeg svært ved at forestille mig, at det vil være særlig befordrende for en god forretningsaftale.

Hvor er så status i dag på klubber i klubben. Som sagt tidligere i indledningen til denne artikel har det gennemgående træk i interviewene været, at klubberne er opstået for at man så havde nogen at spille med.

Men hvorfor har vi så fået så mange klubber i klubben i Esbjerg Golfklub, hvorfor har man ikke fået det i andre golfklubber. Sammenligner vi antallet af klubber i klubben med andre store danske golfklubber, ligger vi flere hundrede procent foran andre tilsvarende klubber. Men går vi så ind og ser på antallet af medlemmer i de enkelte

klubber i klubben så er forholdet omvendt. Her er tallene nok nærmere 1:2 i de andre klubbers favør, her er klubberne i klubben oftest i størrelsesorden 100 til 150 medlemmer. Vores klubber i klubben er altså ganske små sammenlignet med de andre og hvad kan det så skyldes.

Lad det være sagt med det samme, det er der nok mange forklaringer på og jeg tror ikke nogen kan hævde at de har den rigtige forklaring. Men jeg vil alligevel driste mig til at komme med et bud på en forklaring.

Esbjerg Golfklub er jo en gammel klub og i de første mange år var medlemsskaren begrænset. Som tidligere nævnt opstod der dengang små sociale klubber, for nu at bruge et moderne udtryk. Da klubben så flyttede ud i Nørreskoven blev medlemstallet samtidig forøget ganske betragteligt, og med den nye tilgang af medlemmer blev der igen skabt et akut behov for at have nogen at spille med. Klubben havde ikke i lighed med andre klubber oprettet nogle tilbud til medlemmerne i form af f.eks. ladies section og mens section, hvor man kunne være med og finde spillepartnere på bestemte ugedage og tider. Resultatet blev at de nye medlemmer ofte dannede egne små sections eller klubber i klubben. Denne tendens fortsatte da klubben flyttede til Marbæk, og der igen blev behov for at udvide medlemstallet ganske meget.

Tredje gang det skete var i forbindelse med udvidelserne i Marbæk, således at vi i dag er oppe på det astronomiske høje antal klubber i klubben.

Måske vil du nu stille det spørgsmål, som også ligger mig lige på tungen: Hvad gør så det, er det måske en hindring for noget, er det ikke bare en styrke?

Svaret på det spørgsmål er vel stærkt afhængig af hvilke øjne der ser på problematikken. Ingen kan være i tvivl om, at man i klubberne i klubben hygger sig ganske godt, og det må vel så være en styrke. Ja umiddelbart kan det se sådan ud, men hvis vi tager Esbjerg Golfklubs briller på, så er det en svaghed, hvis klubberne i klubben bliver sig selv nok, forstået på den måde at hvis moderklubben Esbjerg Golfklub bliver reduceret til at være et serviceorgan for klubben i klubben, som blot stiller en række faciliteter til rådighed for det indbetalte kontingent, så dør klubbens liv og så er klubben i klubben blevet en hindring.

57

HVAD DU BØR VIDE

- OM SKAFTER

Når du vælger dine køller er det vigtigt at du får de rigtige skafter, der passer til dit spil. Det er bogstavelig talt tusindvis af forskellige skafter at få med forskellige størrelser, flex og vægt. I det følgende skal vi prøve at forklare, hvad det er du skal se efter, når det kommer til at skulle vælge det rigtige skaft til dine nye køller.

Gammeldags køller er meget charmerende, men omkring skafter var der ikke tilnærmelsesvis de muligheder, vi har i dag. Afløseren for træskafterne var stålskaftet og senere kom så grafitskafterne til.

EN KORT FORTÆLLING OM SKAFTERNES HISTORIE. Da William Mayne i 1603 fik eneret på at fremstille golfkøller i Storbritanien så golfkøllernes skafter noget anderle-

58

des ud end i dag. Skafterne var lavet af træ, oftest af enten hassel eller ask, som begge er meget stive træsorter.

Skafterne var gjort fast på køllerne med en lille skinne tæt omviklet med læder for at holde køllehovedet på plads gennem svinget.

Senere introducerede den skotske køllemager den mellemamerikanske træart hickory, som i dag sidder i de køller der blandt andet bruges ved de årligt tilbagevendende hickory matcher verden over. Først sidst i 1890’erne begynder køllemagerne at eksperimentere med stålskafter.

Stålskafterne fik imidlertid ikke nogen modtagelse med hurraråb, tværtimod bandlyste R&A dem lige indtil prinsen af Wales i 1929 brugte et sæt på St. Andrews. Så kom der er regelændring. (Så det er såmænd ikke kun Tiger der kan fremtvinge regelændringer.)

Grafit skafter blev introduceret i 1973 og derefter er det gået slag i slag med introduktion af nye materialer der blandt andet skulle forhindre vridninger i skaftet under svinget.

MEN HVORFOR NU ALLE DE FORSKELLIGE TYPER SKAFTER? Det kan der skrives lange artikler om, og det er der såmænd også blevet, ligesom der er produceret tusindvis af videostrimler med problematikken. Men helt enkelt kan det siges, at jo hurtigere din svinghastighed er jo stivere skal dit skaft være. I princippet er de forskellige skafter lavet for at give dig mulighed for at slå bold i en lige linje så langt som muligt. Men desværre er der ingen magisk formel der sikrer at du rammer bolden perfekt hver gang.

FÅ DEN RIGTIGE FLEX TIL DIT SVING.

Ovennævnte betegnelser er hentet fra Callaway og du skal derfor altid undersøge, hvad de samme flextyper kaldes hos den producent du vil købe fra.

Sådan udregnes længden på dit skaft.

Længden på dit skaft har stor betydning for måden du rammer bolden på. Med den rigtige længde skaft har du lettere ved at slå bolden lige ud.

Når du står ret op skal du få en anden til at måle afstanden fra dit håndled og til gulvet. Med dette mål kan du gå ind i tabellen herunder og aflæse den nøjagtige længde dit 5-jern skal have. Herudfra vil dine øvrige jern så blive tilpasset af producenten.

Fra håndled til gulv

5-jernets længde

73 – 81 cm

37 tommer

83 – 86 cm

37½ tommer

89 – 92 cm

38 tommer

Bogstaverne der repræsenterer de forskellige flextyper er LARSX. Herunder gennemgået i flexorden, begyndende med det mest fleksible.

94 – 97 cm

38½ tommer

99 – 101 cm

39 tommer

L står for Ladies Flex: Det er det flex der giver den langsomme svinghastighed den størst mulige hjælp. Denne skafttype findes oftest på dame køller.

104 cm

41 tommer

Der er fem forskellige flextyper man kan få til sine golfkøller i dag. Hver type bliver benævnt med et bogstav men desværre er det ikke lavet så simpelt som ABCDE, så i det følgende vil der følge en forklaring på hver enkelt type, så du er i stand til selv at kunne bestemme, hvilken type der er bedst for dig og dit spil.

A står for Amatør Flex: Dette flex anvendes oftest på køllesæt der henvender sig til seniorer.

R står for Regular Flex. Dette flex henvender sig til de fleste almindelige golfspillere, der spiller sine hyggerunder med vennerne og som stadig har en del af ungdommens bevægelighed intakt.

Men endnu engang overnævnte er kun en vejledning, gå altid til din pro og få tjekket dine egne måleresultater.

At skifte et golfsæt ud kan være en bekostelig affære, så derfor vil det bedste råd være, tag evt. en opmålingssession ved din proinden du investerer og betragt blot ovenstående som et udviddelse af din viden om hvad det er du spiller med.

S står for Stiff Flex. Stiff Flex er for lavhandicapperen der har et hurtigere og kontrolleret sving og mere præcist boldtræf.

X står for Extra Stiff Flex. Disse skafter finder du i den professionelle golfspillers bag.

Husk at hvis du anskaffer et skaft, der er for feksibelt til dit sving, får du i teorien godt nok mere længde, men prisen er at du har sværere ved at slå lige og dermed har du faktisk kun opnået at du skal gå længere for at lede i et større område efter din bold. Det er ligeledes en god idé at tage en snak med din pro om dit valg af flex inden du investerer.

K ALENDERFORL AG · UDSTILLINGSSYSTEMER · DIGITALTRYK WEBDESIGN · STORFORMAT · WEB TO PRINT · TRYKKERI

Niels Lambertsens Vej 6 · 6705 Esbjerg Ø · Tlf. 76 109 110 · Fax 76 109 111 info@gte.dk · www.gte.dk

59

Super moderne golfsimulatorer Fun World har 4 golfsimulatorer Her kan du spille nogle af verdens bedste golfbaner bl.a. Pebble Beach. De kan lejes på timebasis. 9 Huller tager ca. 30 min pr. pers og 18 huller tager dermed ca. 1 time pr. pers.

Grillbuffet alle ugens dage

RealMæglerne Svenne Nielsen A/S Claus Callesen - tlf. 40105414 Karsten Lund - tlf. 28602017 Michael Petersen - tlf. 40296580 Svenne Nielsen - tlf. 23276580 Salg af bolig? - så ring til os!

Det er selvfølgelig også muligt at købe en samlet pakke hvor der er Grillbuffet inkluderet.

[ - stedet hvor firmaet og familien mødes ] Glarmestervej 6-12 · 6710 Esbjerg V · Tlf. 7546 8400 · www.funworld.dk

handler med omtanke..!

COOLTEC HAR BEVARET DET KOLDE OVERBLIK I KØLEBRANCHEN I 30 ÅR Vi er også specialister i varmepumper. Der kan

være rigtig mange penge at spare ved at anvende varmepumper til opvarmning af bolig og kontorer.

Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om hvad vi kan gøre for dig.

V/ Raider Madsen Stærevej 9, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 18 08 88 Fax 75 18 08 02 Email: post@cooltec.dk

TOM MORRIS Tom Morris er anerkendt som den person med den største enkeltstående indflydelse på udviklingen af den ​​ tidlige golf.

Uddrag fra Royal and Ancient’s hjemmeside.

Old Tom Morris var en golfspiller, arkitekt, business mand, men frem for alt Tom Morris var et familiemenneske, hvis liv blev berørt af triumf og tragedie i lige store mængder. Han var en mester i innovation samt et sportsligt idol og hans udvikling af de tidlige golfbaner har stået sin prøve over tid og er blevet kopieret over hele kloden.

THE GOLFER Han var en begavet spiller, vandt fire ”The Open” mesterskaber og så sin uhyre begavede søn Tommy (Young Tom) vinde yderligere fire i træk.

• Tom og søn Tommy vandt 8 af de første 12 Open Championships.

• Young Tom vandt den oprindelige præmie, The Challenge Belt tre gange i træk (1868 -70), og fik derfor lov til at beholde det.

• Tommy Morris fire gange i træk (1872 ... der var ingen The Open i 1871) og var den første til at få sit navn indgraveret på den nye Championship trofæ - The Claret Jug.

62

• Der er en række rekorder, som far og søn duoen stadig har herunder, Toms 13 slag sejr i 1862, som fortsat den største vindende margin i Open Championship.

• Tommy Morris har rekorden for at vinde fire åbne mesterskaber i træk og rekorden for den yngste vinder i alderen kun 17 på tidspunktet for hans første sejr.

• I det år 1868 var Tom runner-up til sin søn, en unik familie præstation, som sikkert nu er højst usandsynligt nogensinde vil blive tangeret.

ARKITEKTEN Tom var den første professionelle der designede og byggede en bane fra bunden. Hans første bane blev Prestwick. Hans udvikling af Old Course i St. Andrews er i bund og grund det, der blev til inspiration for andre banearkitekter og er fortsat den mest berømte golfbane i verden.

Ud over Prestwick, og de forbedringer der er foretaget på Old Course, har Tom også ansvaret for design og konstruktion af New Course, Muirfield, og Jubilee Course blandt mange andre.

Morris var også far til den moderne greenkeeping. Blandt hans mange nyskabelser var begrebet top-dressing af greens med sand, som i væsentlig grad har bidraget til græsvækst på greens. Han anvendte samme teknik flere steder på banen.

bedste ”Keeper of the Green” blev fast etableret over hele landet. Så meget, at omkring 14 år efter at han havde forladt St. Andrews, krævede medlemmerne af The Royal og Ancient hans tilbagevenden ’for at tage ansvar for The links’. Det gjorde han i 1864 under gunstige vilkår, og straks i gang med hårdt tiltrængte forbedringer af banen.

Samtidig oprettede han en virksomhed ,der sælger og reparerer køller og bolde.

Den første kendte reklame for Tom Morris’s, forretning kunne ses i 1865.

I 1866 købte The Links, butikken og de lokaler, man fortsat har den dag i dag.

I perioden 1870-77 forvandlede Tom Morris Old Course ved at bygge den nye green på første hul, ryddede Whins til højre mellem den nye 2. tee og sammenfaldet af 7. og 11. fairways, udvidede fairways og forstørrede greens således at der nu spilles mod uret. Desuden oprettede han separate teeing områder på hvert hul.

FORRETNINGSMANDEN

THE FAMILY MAN

Efter at have tjent som en lærling under Allan Robertson (anerkendt som den første professionelle golfspiller) som fjerboldmager, startede Tom sin egen virksomhed som en golfboldmager. Indførelsen af guttaperka bolden i 1846 menes at have ført til, at Tom forlader Allan Robertson.

Den nye bold blev lavet af saft fra guttaperka træer fundet på den malaysiske halvø, som når de opvarmes og indstilles giver et meget hårdt og slidstærkt materiale.

Ovenfor er Old Tom Morris stamtræ. Det er vigtigt at bemærke, at på trods, af at han havde fem børn, overlevede Old Tom Morris dem alle. Den sidste af hans børn, Jof, døde i 1906, to år før Tom selv døde i 1908.

Mens Tom accepterede udviklingen og indset betydningen af den nye bold, holdt Allan Robertson stædigt fast af hensyn til hans virksomhed, og nægtede at acceptere udviklingen. Da så Tom Morris samtidig ud på banen en dag løb tør for (fjer) golfbolde, tilbød hans spille partner ham den nye guttaperka bold at spille med. Som skæbnens ironi, mødte Tom sin arbejdsgiver på banen og efter en ordveksling senere på dagen, opsagde Tom sin ansættelse hos Allan Robertson.

Tom Morris og hans familie flyttede fra St Andrews til Prestwick i 1851 på foranledning af ”Gentlemen hensigtserklæring” om at danne en golfklub der. Efter udlægning og deltagelse i byggeriet med sine egne hænder af den flotte 12-hullers bane på Prestwick var hans ry som den

Morris Familien blev ramt af en række tragedier i hele Toms liv. Først dødede Tom og Nancys første barn Tommy, kun fire år gammel, men den død som blev unge Toms er nok den mest tragdiske af dem alle. ’Unge Tom’, som han ofte blev kaldt, giftede sig med Margaret i 1874. Næppe et år senere i September 1875, mens Tommy spillede en kamp i North Berwick med sin far, døde Margaret Morris i St Andrews, i barselsseng. Det siges at Tommy Morris, aldrig helt kom sig over at have mistet sin kone og barn, og døde selv tre måneder senere juledag 1875 i en alder af kun 24 år. Den foreliggende dokumentation tyder på at han døde af en bristet arterie på bagsiden af brystet, men populære folklore siger af knusthjerte.

63

MARBÆK EN STILLE SOMMERMORGEN

TURNERINGSUDVALGET

TURNERINGER DU KAN DELTAGE I Bane

Turnering

Spilform

Tid

Start

April

Dato Dag 2

Tir

Myrtue

Ugeturneringen

Stableford

18.00

Gun

*

6

Lør

Marbæk

Åbningsturnering #

Stableford ABCD

9.00

Gun

10

Ons

Myrtue

Ugeturneringen

Stableford

18.00

Gun

18

Tor

Myrtue

Ugeturneringen

Hold stableford

18.00

Gun

20

Lør

Myrtue

EGK Open Team Tour 2013

Fourball

14.00

Gun

22

Man

Myrtue

Ugeturneringen

Greensome

18.00

Gun

*

30

Tir

Myrtue

Ugeturneringen

Hold Stableford

16.00

Gun

Maj

8

Ons

Myrtue

Ugeturneringen

Foursome

18.00

Gun

* Juni

16

Tor

Myrtue

Ugeturneringen

Hold Stableford

18.00

Gun

18

Lør

Myrtue

EGK Open Team Tour 2013

Fourball

14.00

Gun

21

Tir

Myrtue

Ugeturneringen

Hold Stableford

16.00

Gun

29

Ons

Myrtue

Ugeturneringen

Greensome

18.00

Gun

6

Tor

Myrtue

Ugeturneringen

Hold Stableford

18.00

Gun

8

Lør

Myrtue

EGK Open Team Tour 2013

Fourball

14.00

Gun

11

Tir

Myrtue

Ugeturneringen

Foursome

18.00

Gun

18

Tir

Myrtue

Ugeturneringen

Greensome

18.00

Gun

*

26

Ons

Myrtue

Ugeturneringen

Hold Stableford

16.00

Gun

Juni

4

Tor

Myrtue

Ugeturneringen

Foursome

18.00

Gun

8

Man

Myrtue

Ugeturneringen

Hold Stableford

18.00

Gun

Aug.

*

Sept.

5

Man

Myrtue

Ugeturneringen

Hold Stableford

18.00

Gun

13

Tir

Myrtue

Ugeturneringen

Foursome

18.00

Gun

18

Søn

Myrtue

Ægteparturnering

Foursome

13.00

Gun

21

Ons

Myrtue

Ugeturneringen

Hold Stableford

16.00

Gun

29

Tor

Myrtue

Ugeturneringen

Hold Stableford

17.30

Gun

30

Fre

Marbæk

Esbjerg Havn

9.00

Gun

31

Lør

Myrtue

EGK Open Team Tour 2013

Fourball

14.00

Gun

2

Man

Myrtue

Ugeturneringen

Hold Stableford

17.30

Gun

Greensome

10

Tir

Myrtue

Ugeturneringen

17.00

Gun

14

Lør

Myrtue

EGK Open Team Tour 2013 Foursome+Single

14.00

Gun

18

Ons

Myrtue

Ugeturneringen

17.00

Gun

Greensome

26

Tor

Myrtue

Ugeturneringen

Hold Stableford

17.00

Gun

30

Man

Myrtue

Ugeturneringen

Hold Stableford

17.00

Gun

Sponsor Tefal

DAT

GolfTyskland.dk

Hotel Britania

Okt.

5

Lør

Marbæk

Afslutningsturnering

Greensome

13.00

Gun

Nov.

3

Søn

Myrtue

Gåseturnering

Stableford ABCD

9.30

Gun

Rest. v/chi & Jan

Dec.

14

Lør

Myrtue

Nissegolf

Texas

10:00

Gun

BJ Bettergolf

For alle turneringer der er arrangeret af Turneringsudvalget (ovennævnte) gælder Esbjerg Golfklubs Turneringsregler samt de til enhver turnering hørende propositioner.

Alle turneringer spilles med fuldt handicap og er dermed handicapregulerende turneringer. Undtagelse herfra er par- og holdturneringer, hvor der ikke noteres score for den enkelte spiller. Par- og holdturneringer hvor der sideløbende føres score for den enkelte spiller, er handicapregulerende (tællende turnering).

Turneringer med i Synoptik Cup er markeret med * .

66

Turneringsoversigten herover er også udgivet i en særskildt folder, hvor klubbens generelle turneringsbestemmelser er gengivet.

De generelle turneringsbestemmelser kan ligeledes læses på klubbens hjemmeside egk.dk.

Tilmelding til turneringer kan kun foretages via Golfbox.

Du kan logge ind på Golfbox via klubbens hjemmeside.

Hvis du har oplyst korrekt email-adresse til kontoret, vil du modtage en email med oplysninger om, hvilket hul du skal slå ud fra i den turnering du har tilmeldt dig, når turneringens startliste er oprettet af turneringsledelsen.

- Regulering af handicap Efter at reglerne for handicapreguleringer er blevet ændret, er der en del af medlemmerne, som har bedt os om at gøre rede herfor.

Hensigten med ændringerne er at gøre vores handicaps mere retvisende, mere retfærdigt, idet der tages højde for spillevilkårene på dagen.

DEN KORTE VERSION: De nye regler administreres af Golfbox, og spillerne behøver ikke fortage sig noget. Ens handicap vil altid fremgå af Golfbox.

Hcp. gruppe

Hcp.

Neutral zone

1

op til 4,4

35-36

2

4,5 til 11,4

34-36

3

11,5 til 18,4

33-36

4

18,5 til 26,4

32-36

5

26,5 til 36,0

31-36

6

37 eller derover 0-36

DEN LIDT LÆNGERE VERSION: Spillernes handicap bliver reguleret, hvis de scorer uden for den neutrale zone.

Handicappet bliver reguleret ned, hvis man spiller godt, dvs. scorer bedre end sin neutrale zone, og op, hvis man spiller dårligt, altså scorer lavere end sin neutrale zone. Sådan er det stadig.

Det nye er, at den neutrale zone ikke længere ligger fast, men justeres efter hvorledes alle spillere har scoret på dagen.

DEN KORTE VERSION: Den tidligere ’10%-regel’ betød, at hvis flere end 10 % af deltagerne i en turnering havde spillet i neutral zone eller bedre, blev turneringen anset for at være tællende til handicapregulering for alle deltagerne. Hvis der derimod var færre end 10 % af deltagerne, som havde spillet i neutral zone eller bedre, blev turneringen anset for at være spillet under vanskelige forhold, og derfor var det kun spillere, som spillede bedre end deres neutrale zone, som blev reguleret ned i handicap.

DEN LANGE VERSION: CBA, ”Computer Buffer Adjustment” kan betegnes som en ”flydende neutral zone”.

Tidligere var der faste bufferzoner, så spilerne altid blev reguleret ned ved scores over 36 point.

Denne faste grænse kan nu ændre sig i en turnering alt efter, hvor gode eller dårlige de samlede scores er i turneringen.

CBA beregningen leverer en værdi fra +1 til -4 for, hvor meget den neutrale zone skal forskydes i den pågældende turnering.

Giver CBA beregningen et resultat på -1 til -4 og RO (reduction only) betyder det, at grænsen for den neutrale zone sænkes tilsvarende. Et resultat på +1 betyder, at grænsen hæves med 1.

Eksempel: En spiller i handicapgruppe 1 scorer 33p, og en anden i handicapgruppe 1 scorer 35p.

CBA beregnes til -2. Den neutrale zone er normalt 3536p, men bliver nu sænket med 2 til 33-34.

Handicap for spilleren med 33p forbliver uændret.

Handicap for spilleren med 35p bliver reduceret med 0,1.

Hvis CBA er -1, bliver man altså allerede reguleret i handicap, hvis man scorer 36 point, hvor man i gamle dage skulle score 37. Hvis CBA er +1, skal man tilsvarende lave 38 point for at man bliver reguleret ned.

Samtidig flytter den nedre bufferzone med op eller med ned. Så spiller man i et handicap, hvor bufferzonen normalt hedder 33-36 point, og CBA er -1, så flytter hele bufferzonen ned til 32-35.

Det samme sker med +1, bare modsatte vej: så hedder bufferzonen 34-37.

Hvis du vil vide mere: http://www.golf.dk/node/10150

FORDELE OG ULEMPER Fordelen ved denne nye udregningsmetode er, at der nu i langt højere grad tages hensyn til forholdene ved hver enkelt turnering. Ulempen er dog, at deltagere i en turnering fremover ikke selv kan regne deres nye handicap ud umiddelbart efter turneringen. Det er først, når alle scores er tastet ind, at der kan laves en udregning af CBA, og dermed fastslå de neutrale zoner.

67

TURNERINGSUDVALGET

Hvad er CBA?

Denne 10 % regel er nu afskaffet og erstattet af en ny regel, Computed Buffer Adjustment (CBA).

VORE SPONSORER

ESBJERG GOLFKLUB SIGER MANGE TAK TIL KLUBBENS SPONSORER. UDEN DENNE STØTTE KUNNE MANGE TING IKKE LADE SIG GØRE. Klubbens medlemmer opfordres derfor til at benytte vore mange sponsorer, så vidt det er muligt.

På www.egk.dk er der en oversigt over klubbens sponsorer, således at du nemt kan finde de virksomheder, der støtter EGK.

68

10-4 Varde

Acubiz

Allison A/S

Bang & Olufsen

Bayern AutoGroup

Bent Pedersen

Bo Bedre

BoTjek Esbjerg

Carl W. Reis

Carlsberg

Claus Sørensen

Comtec Int.

Contea A/S

Dahl

Dansk Revision

Deloitte

Den Røde Okse

Deres Blikkenslager

E. Marker A/S

E. Skov Jørgensen

EGK Erhvervsklub

Eksprestrykkeriet

Esbjerg Havn

Europharma

Fun World Esbjerg A/S

Golf Copenhagen

Guldsmedien

Hallen & Nordby

Handelsbanken

Hotel Britannia

HTH Køkkenforum

Høgholm A/S

Haahr & Co.

J. Lauritzens Eftf.

Jysk Akkumulator Service

KPMG

Krogh Arkitekter

Kurt Beier

LandSyd

Lodberg Plastvinduer

Lund Skilte

M.I. Montage

Marius Pedersen

McDonalds

Mentor IT

Middelfart Sparekasse/MK

Moove

Mr. Svanholm

Muff Byg

Mærsk Drilling

N.P. Liltarp A/S

Nordea

Oltmann Arkitekt

PN Maskiner

Puma Tæpper

Quitzau

Rich

Rosendahls Bogtrykkeri

Scandic

Semco Maritime

SFF Denmark ApS

Share IT

Sign Partner

Skjern Bank

Slagter Theilgaard

Spar Nord

SRI Sign Solution A/S

Statoil/Esbjerg Park & Have

Steff-Byg

Sydbank

Sydvesta

Telesikring

Thorbøll Bogholderi

Tjæreborg Malerforretning

TripleNine

Ugeavisen Esbjerg

Vase A/S

Vestjysk Bank

PERSONGALLERI

BESTYRELSEN

Ulrik C. Jensen Formand

John Hansen Næstformand og husudvalg

Gert Amdi Sørensen kasserer

Thorbjørn Jull Begynderudvalg

Lars v. Hansen Baneudvalg

Preben Conradsen Greenkeeper

GREENKEEPERE

Jane Frank Lund Juniorudvalg

Birgith Andersen Eliteudvalg

Chefgreenkeeper

Hans Gregersen Greenkeeper

Kurt Frank Greenkeeper

Asger Lauridsen Greenkeeper

Odd Fogh Greenkeeper

Erik Conradsen Vicevært

SEKRETARIATET

H.C.Warrer Golf Manager

RENGØRING

Helen Hansen Klubsekretær

RESTAURANT

Ketty Gregersen regøringsass

Chi Nguyen

Jan Nielsen

Arne Tinning Pro

Anette Paabøl Christensen

Ellen Tinning

PROSHOP OG PRO’ER

Ben Tinning Chefpro

Johannes Eriksen Pro

69

JUNIORERNES RAJT BØD PÅ HØJ SOL OG GODE VENSKABER MELLEM BYERNE

Det er lige før, man ikke behøver noget bagmærke for at spille med i Ribe Amts Junior Tour (RAJT).

Det er nemlig en golfturnering for juniorspillere i det sydvestjyske område, hvor alle kan være med, uanset hvor lavt ens handicap er.

Det handler nemlig lige så meget om at knytte bånd blandt de unge i de sydvestjyske golfklubber, og de 13-årige tvillinger Victor og William Uth fra Esbjerg Golfklub er vilde med konceptet.

Af Mai Møller Christensen Fotos suppleret fra 2011 Solen stod højt på himlen, og der var masser af forventninger og gensynsglæde i luften, da juniorer fra 11 forskel-

70

lige golfklubber i Sydvestjylland mødtes i Ribe Golfklub lørdag 17. august. Det var nemlig tid for årets sjette turnering i Ribe Amts Junior Tour – også kaldet RAJT – som er en helt speciel turnering, der ikke er i DGU-regi, men arrangeret af klubberne selv.

Med grundingredienser som fællesskab, hygge, venskaber og selvfølgelig en god portion konkurrenceånd har de 11 golfklubber siden 1995 afholdt ni årlige RAJT-turneringer, som foregår på skift rundt om i klubberne, og hvor det ikke kræver noget bestemt handicap at være med. ”Tanken bag RAJT var, at man ville lave sin egen turnering, hvor klubberne selv kunne bestemme, hvad der skulle ske.

DGU har nogle andre tilbud, men vi syntes simpelthen, at der manglede noget, som vi kunne sætte vores eget præg på. Derfor lavede vi RAJT. DGU har så senere været ude med snøren og gerne villet overtage turneringen, men den kører ganske glimrende, så vi har valgt at beholde den på egne hænder,” siger Erik Bach-Andersen, der er webmaster og en af tovholderne i RAJT. Alle juniorer kan være med i turneringen, også inklusiv det år hvor de fylder 18 år. Hver match er både en individuel turnering, men samtidig en holdturnering, fordi man skraber point sammen til sin egen klub, alt efter hvordan det går deltagerne fra klubben.

VÆK MED NERVØSITETEN ”På den måde kommer der rimelig meget klubånd over det, næsten sådan lidt a la fodbold. Man vil gerne vinde pokalen hjem til ens egen klub. Og så er det vigtigt for os, at turneringen henvender sig til alle og ikke kun til dem, som spiller golf på et rimeligt niveau. Selv begyndere kan være med, ja det er lige før der er plads til dem, der dårligt nok har fået bagmærke. Andre turneringer henvender sig ofte til dem, som er nået op over handicap 36, men vi synes, det er vigtigt, at der er et sted, hvor alle juniorer kan være med,” siger Erik Bach-Andersen.

To af dem, som har deltaget i flere af årets RAJT-matches, er tvillingerne Victor og William Uth fra Esbjerg Golfklub.

De er 13 år, og i år er første gang, de er med. ”Det er fedt at være med i RAJT. Man får venner fra de andre klubber, som man er sammen med, når man ser dem igen til RAJT. Man lærer faktisk rigtig mange at kende.

Det hjælper, for så får man ikke så mange nerver på, når man skal ud og spille. Hvis du kender dem, du spiller med, bliver det sådan noget hyggeligt noget, hvor man går og snakker og har det fedt sammen,” siger William Uth. ”Ja. Det er helt vildt godt. Jeg var først bange for, at det var sådan noget, hvor man ville blive fuld af nervøsitet, og hvor der kom en masse mennesker og kiggede, så man blev hylet helt ud af den. Men det var helt stille og roligt og bare sjovt,” siger Victor Uth. Han har 38 i handicap, så han spiller ni huller ved RAJTturneringerne. De, der har 36 og i handicap, spiller 18 huller. ”Det er rart at komme ud at spille med andre unge. Især når der er gjort så meget ud af det, som der er til RAJT. Med maden og det hele. Det er rigtig flot. De arrangerer alt det, så vi kan komme ud og spille, det er et virkelig godt arrangement,” siger Victor Uth.

”DER ER MUFFINS!” Hvad angår maden har især én bestemt detalje ved august-matchen i Ribe gjort indtryk på hans bror William:

”Der var muffins! Det var virkelig lækkert. Vi fik kage og saftevand og så også ”rigtig mad” lidt senere. Det er fedt, at de sætter så meget pris på juniorerne. Det er også en stor oplevelse, når der bliver klappet af en. Altså hvis man vinder,” siger William Uth. For han oplevede netop at vinde, da der blev afholdt RAJT i Varde Golfklub tilbage i juni. William Uth løb simpelthen med førstepladsen i den individuelle turnering, og så blev der i dén grad klappet.

Juniorerne bliver delt ind i fire rækker – A, B, C og D – og A-rækken spiller 18 huller slagspil, mens de andre spiller stableford. De går ud i hold, hvor de er sammen med juniorer fra de andre klubber. ”Vi går ud, så der for eksempel er en fra Ribe, en fra Vejen og en fra Esbjerg. Det er sjældent, man kommer på hold med nogen fra ens egen klub, og det er fint nok. Jeg tror, de vil have os til at binde os lidt med de andre,” siger Victor Uth med et smil.

Og det har han helt fuldstændig ret i: ”Tanken bag RAJT er at få de unge fra klubberne til at lære hinanden rigtig godt at kende. Nogle får venner, som de ser på kryds og tværs. Og nogle af dem har måske været med fra de var helt små og til de bliver 17-18 år, og så kommer de til at kende hinanden rigtig godt,” siger Erik BachAndersen.

Samtidig med, at juniorerne kommer til at kende hinanden på tværs af byer, styrkes holdånden i klubben så også, når der kæmpes om at få pokalen hjem til ens egen klub, og det kan Victor og William også nikke genkendende til: ”Man vil da gerne have den pokal. Så selvfølgelig er der kampgejst, og vi går og driller hinanden lidt med det, men det er på en sød og sjov måde,” forklarer Victor Uth. Lige nu ligger juniorerne fra Breinholdtgård – desværre – på førstepladsen. Esbjerg Golfklub deler en femteplads med Skærbæk Mølle Golfklub. Men hjemmebanefordelen venter lige om hjørnet, for 21. september er det Esbjerg Golfklub, der lægger græs til RAJT-matchen.

71

Hvad kan vi gøre for dine investeringer?

Få tjekket din investeringsprofil i Sydbank

Hvad kan vi gøre for dig i Sydbank, så du kan tilpasse dine investeringer til de skiftende finansmarkeder? For at hjælpe dig med at finde den rigtige investeringsprofil? Så du kan få det bedst mulige afkast?

I Sydbank Esbjerg får du en investeringsrådgiver, som du kan stille alle de spørgsmål, du vil, om dine investeringer. Og vi har også ét til dig: Hvad kan vi gøre for dig.

Bente Borup investeringschef

Ring til Bente på 74 37 65 34 eller Per på 74 37 65 32 og book et møde,

tlf. 74 37 65 34 borup@sydbank.dk

hvor du kan få afdækket din investeringsprofil.

Kongensgade 62 · 6701 Esbjerg tlf. 74 37 65 00 · sydbank.dk/vestjylland Per Enevoldsen investeringsrådgiver

11793.0213

tlf. 74 37 65 32 enevoldsen@sydbank.dk