Issuu

Nr. 6 · Efterår 2012 KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

KlubBladet Esbjerg Golfklub Sønderhedevej 11 6710 Esbjerg V Telefon Sekretariat, greenkeepergård, proshop og restaurant Emails Sekretariat Greenkeeperhuset Restaurant Proshop Klubsekretær Redaktionen Sekretariat Golfmanager Klubsekretær

Redaktionens adresse Esbjerg Golfklub Sønderhedevej 11 6710 Esbjerg V Layout Ib Voss Produktion Grafisk Trykcenter · www.gte.dk Oplag: 1.000 Fotos Ib Voss

KlubBladet · Nr. 6 3 · Efterår Forår 2011 2012

Han er Marbæks mand med eller uden løn........................................................................ 4 Vidste du at?.................................................................................... 8 Golf i fem generationer............................................................. 10

7526 9219

kontor@egk.dk greenkeeper@egk.dk restaurant@egk.dk info@bjbettergolf.com hh@egk.dk klubbladet@egk.dk

H.C. Warrer Helen Hansen

Sekretariatets åbningstider 1. januar til 28. februar Mandag til torsdag................................................. kl. 10 – 15 1. marts til 30. april Mandag til fredag................................................... kl. 09 – 16 1. maj til 31. oktober Mandag....................................................................... kl. 09 – 16 Tirsdag........................................................................ kl. 09 – 16 Onsdag........................................................................ kl. 09 – 17 Torsdag....................................................................... kl. 09 – 16 Fredag......................................................................... kl. 09 – 15 1. november til 31. december Mandag til torsdag................................................. kl. 10 – 14 Redaktionsudvalg H.C. Warrer (ansvarlig) Ib Voss Claus Callesen Mads Dam Jensen Steen Damgaard Torben Skov

Formanden har ordet................................................................... 3

H.C.: Tidsbestilling bliver svær at komme udenom......... 14 Hun vil lære de unge at tænke og træne som Tiger Woods......................................................................... 16 Hovedet er skruet forskelligt på os alle sammen. ................................................................................ 20 Backhausen: Tag varmt imod juniorer og fleks-medlemmer................................................. 24 Elitespillere blev forvandlet til greenkeepere................... 27 Nybegynder i Esbjerg Golfklub.............................................. 28 Spar Nord Cup i dansk sommervejr på ...............................30 Dengang hustruerne skulle spørges om lov...................... 32 De nye handicapregler blev ikke vedtaget med DGU’s gode vilje................................................................ 36 Det nye handicapsystem, der træder i kraft 2. juli, kan få store konsekvenser for dit handicap.......................38 Spar Nord Cup med hjemmebanefordel............................40 Deltager-gejst og dejligt vejr til danmarksturneringen.44 Vedligeholdelses-standarden har vi indflydelse på........48 Esbjerg Golfklubs sponsorer...................................................56 Man kan sagtens være nummer 1 med sukkersyge........60 Mini golferne er i gang.............................................................. 63

FORMANDEN HAR ORDET Efter en nogen blandet fornøjelse rent vejrmæssigt, har naturen omkring os nu åbenbart besluttet at skifte stil. Efter et delvist koldt forår og regnfuld sommer, er sommeren nu kommet med brask og bram. Hvad der for et par måneder siden ville have været en kold fornøjelse er blevet en dejlig varm sommeraften, hvor man kan sidde og foretage sig næsten hvad som helst på terrassen. I aften er det blevet til, at jeg vil benytte lejligheden til at lade tankerne flyve omkring klubbens ve og vel. Det, der således først falder mig i hu, er vel også det, der betyder allermest for os alle. Hvordan har vore baner det, kan vi stadig med overbevisning og troværdighed hævde, at vi har nogle af Danmarks alle bedste baner. Nogle vil nok trække lidt på skuldrene og gøre parat til indsigelser, men tøv nu lige en kende: Min påstand skal være, at en god bane er karakteriseret af flere forskellige elementer og først når alle disse elementer går op i en højere enhed, kan man virkelig tale om en banes kvalitet. Hvad er det så for elementer, der får mig til at mene, at vi har en af landets fineste anlæg. Lad mig nævne dem i flæng og så vende tilbage med en mindre uddybning: Græs, bunkers og vandhazarder, klubhus, personale, restaurant, sponsorer og ikke mindst medlemmerne. Det siger sig selv, at vi alle tænker meget på kvaliteten af greens, fairways osv. Men det siger også sig selv, at netop disse elementer kun delvist er underlagt vores vilje og ønsker, klimaet spiller også med og derudover er der så også lige lidt lovgivning mht. brug af pesticider, der spiller ind. Efter en noget speget sæsonstart, er det heldigvis igen lykkedes vor dygtige greenkeeperstab, at få banerne til at fremstå særdeles skarpe og flotte. Ja selv bunkers står lige nu med skarpe kanter og ser mere frygtindgydende ud en nogensinde. Et arbejde der er udført af elitespillerne, som i en uges tid i sommerferien stod tidligt op og gav et meget velkomment nap med.

Det er ikke meget vand vi har på banerne i Esbjerg Golfklub en på Marbæk og to på Myrtue. De to søer på Myrtue banen står i skrivende stund flotte i aftensolen. Ja faktisk så flotte, at der næsten burde uddeles ekstra strafslag for at hælde bolde i deres uforstyrrethed. Vores klubhus syder som sædvanligt af personalets ihærdige arbejde med at gøre det til en god oplevelse at være gæst eller medlem af Esbjerg Golfklub. At vi har et unikt klubhus kan vel også ses i, at vi i foråret blev kontaktet af et af golf medierne om et foto af klubhuset. De er ved at skrive en artikelserie om unikke klubhuse og her har man fået øje på græsset på taget på klubhuset. Ja græs fylder meget i Esbjerg Golfklub. En klub uden sponsorer er vel nærmest ikke til at forestille sig. I Esbjerg Golfklub er vi så heldige at vi igennem mange år har haft en stor kreds af velvillige sponsorer, der på mange leder og kanter yder et meget vigtigt bidrag til klubbens økonomi. Når talen falder på sponsorer så rummer klubben også en særdeles gavmild erhvervsklub som yder et ganske betragteligt bidrag til junior- og elitearbejdet. I foråret skænkede erhvervsklubben således et superudstyr til arbejdet med de mindste juniorer. Det er en fornøjelse at se de små poder boltre sig på deres egen seks-hullers bane, hvor hulkopperne er store nok til, at man bare kravler ned i koppen når de tennisbold store farvestrålende golfbolde skal hentes op. Den sidste ting jeg i flæng nævnte var – medlemmerne. I Esbjerg Golfklub betragter vi medlemmerne som vores guld. Det er medlemmerne, der skaffer en stor del af vores økonomi. Det er medlemmerne, der sætter liv og stemning i klubben. Det er medlemmerne, der med venlige hilsner og smil byder gæster og nye velkommen i klubben. Men trods medlemmernes store værdi, så vil vi nok heller ikke i den nærmeste fremtid undgå, at komme til at tale om, hvordan vi også fremover får råd til at vedligeholde vores image som en af landets bedste klubber.

KlubBladet KlubBladet· Nr. · Nr.6 3· Efterår · Forår 2012 2010

HAN ER MARBÆKS MAND MED ELLER UDEN LØN Han kender golfbanerne i Marbæk bedre end nogen anden, selv om han aldrig har spillet golf. Til gengæld har han sået græsset, fældet træerne og renset søerne. At han gik på pension i foråret forhindrer ikke Claus Løth i at være skovens mand i Marbæk, og han kan nu se tilbage på en spændende – grøn – karriere.

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

Duften af bakskuld fylder køkkenet på Sønderhedevej 23. Det er Claus Løth, der har forklædet på og paletkniven i hånden. Der er noget hytteagtigt over det hyggelige, halvmørke køkken, der er domineret af træ, naturbilleder og storsmilende børnebørn på væggene. På bordet er der dækket op med brød og smør og to øl af mærket ”Langli” og ”Røde Vagn”.

VELKOMMEN TIL SKOVMANDENS BOLIG. » Claus er jo vendelbo, fortæller hans kone Karen Margrete med et stort smil og med sjællandsk accent, mens hun sætter sig til bords og kaster et kærligt blik på Claus ved komfuret. » Og vendelboer har jo en vis reaktionstid. Det var måske derfor, jeg flyttede til Vendsyssel i 1957, men vi først blev kærester i 1962, griner hun.

Claus kommer hen til bordet med panden og ryster leende på hovedet af drillerierne. Han serverer bakskuld for Klubbladets fotograf og journalist. Noget, han i sine 42 år som plantør og leder ved Esbjerg Kommune ikke lige kunne gøre sådan en torsdag middag, men nu ser livet anderledes ud. Claus Løth gik på pension 1. maj i år. » Det er da en ny tilværelse. Helt sikkert. Men heldigvis er jeg ikke stoppet med alting. Jeg er for eksempel med til at bygge Hjerting-kaner med spanter af gammelt krumt bjergfyr fra Marbæk. Det foregår ude på Myrthuegård om onsdagen. Det er en særlig bådtype, som blev brugt gennem mange år, og hvor spanterne helst skal være krumme, så båden får den rigtige bue, fortæller Claus Løth engageret.

Siden 1981 har Claus Løth været Esbjerg Kommunes plantør. Fra 1991 blev han leder af skove og kirkegårde, og fra 2000 stod han desuden i spidsen for kommunens entreprenørafdeling. Selv om hans karrieres utallige projekter har foregået rundt om på alle Esbjerg Kommunes naturpletter, har Marbæk en helt særlig stjerne hos Claus Løth. Det er her, han og hans familie har boet, lige siden den dag, de kom til Esbjerg i 1970. Det er her, han kender alle træer, alle buske, bække og jordhøje. Og det var Marbæk og anlæggelsen af Marbækbanen, der var årsagen til, at Claus Løth overhovedet kom til Esbjerg.

ADVARET MOD AT BLIVE SKOVFOGED Som lille havde han ganske vist allerede en anelse om, at naturen skulle blive hans liv, men at det skulle blive med en sydvestjysk havneby som ramme, havde ingen kunnet gætte. Claus blev født i 1943 i en helt anden havneby, nemlig Hirtshals, hvor hans far var fiskeeksportør. Kjul Dambrug i ”baghaven” fascinerede Claus Løth, men der var nu også noget ved jorden, og efter en debut som medhjælper i moderens køkkenhave, begyndte Claus at komme på en stor gård. For at hjælpe med at passe de hele 24 køer. For at mærke vægten af de store mejerispande. For at slå sig løs med såning og høst. Og for at gå på jagt, straks han fyldte 16 år. »

Jeg kunne mærke, at jeg enten skulle være landmand eller gå ind i min fars firma. Hvorefter det stod klart for mig, at det der natur jo trak mere i mig, end det der vand, smiler Claus Løth.

Han blev tilmeldt skovfogeduddannelsen i Uggerby Plantage midt mellem Hirtshals og Tversted, og fordi han havde været inde som soldat, fik han lov at blive boende hos sine forældre i Hirtshals i det første elev-år. Han havde jo bevist, at han godt kunne klare at være hjemmefra, for hvis ikke, ville man blive tildelt et distrikt i den anden ende af landet. Til gengæld fik han et brev fra staten, som han aldrig glemmer, og som han har endnu. Claus Løth lægger kniv og gaffel og fisker et A4-ark ud af en mappe. » Det er Kommissionen, der skriver til alle os kommende skovfoged-elever. De advarer os imod at tage uddannelsen, fordi der ikke er nogen jobs, fordi det er en svær branche, og fordi man vil være ældgammel, før man får en blivende stilling.

Unge Claus så dog stort på advarslen og kløede på. Han blev blandt de 30, der bestod udskillelsesprøven efter første skoleforløb, blev elev i Rold Skov, kom derefter til Sorø Akademis Skovdistrikt og sluttede i Grib Skov på Skovskolen i Nødebo. » I søndags havde jeg en meget skæg oplevelse, fortæller Claus Løth. – Jeg stod for en natur-ekskursion med en gruppe fra Sydfyn og Tåsinge, og pludselig sagde en af deltagerne ”Du har haft min far som censor til skovfoged-eksamen”. Og ikke nok med det. Han kendte også historierne om, at vi elever skød med rifler mod Viborg Domkirkes klokketårn, hvilket vist desværre også er meget sandt, ler han.

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

KLITPLANTØR-DRØMMEN I mellemtiden havde Claus Løth for længst mødt Karen Margrete, som han var blevet kæreste med ved en jazzkoncert på Hotel Skandinavien i 1962, og som nu fulgte ham på afstand, mens han rejste rundt i landet og blev uddannet i landmåling, nivellering, maskintegning, skovdyrkning, økonomi, botanik og meget mere. » Claus var en gennemført naturmand, og det smittede af på mig. Hvad vi ikke har gået af ture i det ganske danske land og plukket vilde blomsterbuketter, siger Karen Margrete, eller ”KM”, som Claus kalder hende.

» På et tidspunkt mødte jeg i Guldager Plantage nogle af de nordmannsgraner, hvor jeg selv havde plukket koglerne og frasorteret frøene i 1963, siger Claus Løth og får et glimt i øjet over denne lille sortbørshandel med frø.

Den unge Løths første job med sin skovfoged-eksamen var hos bygningsentreprenør Jens P. Koch i Fredericia. Det var dog en kort karriere, for byggepladserne lukkede, og Claus Løth fyrede alle. Til sidst blev han selv fyret. Claus var dog så heldig at kende redaktøren af bladet Skovbrugstidende, og selv om det ikke var efter bogen, lod redaktøren layoutet til det kommende blad ligge fremme til Claus, mens han sagde ”Nå, men jeg skal lige ud og lave kaffe”.

Efter to år på Randbøl Skovdristrikt var det, Claus Løth så stillingen i Esbjerg blive opslået. Det var i 1970. Claus Løth syntes, det lød attraktivt at skulle være med til at anlægge en golfbane i noget, der hed Marbæk, og han slog op i sin bog, hvor meget skov og hvilke planter, der var derovre. Han og Karen Margrete havde aldrig været i Esbjerg mere end på en gennemrejse på vej fra Ulfborg til Tønder.

Claus Løth skyndte sig at bladre det endnu ikke trykte blad igennem. Der var én relevant annonce. Som skovfogedaspirant på Randbøl Skovdistrikt ved Vejle, men med tjenestested på den 3000 ha. store Nørlund Skovpark syd for Ikast. Claus Løth søgte den – og fik den. » Men fortæl nu, hvad det var, der var din virkelige drøm? siger Karen Margrete hen over spisebordet. – Din helt store drøm… » Ja, min store drøm var jo at blive klitplantør, siger Claus Løth. – Jeg brændte meget for at komme ind til Klitvæsenet med deres sandflugt og klitbeplantning og hvad der ellers hørte til der. Det er måske noget, der stammer fra min barndom oppe i Hirtshals. Jeg gik så vidt om til at holde øje med dødemandslisterne, hvor man kunne regne ud, hvornår der næste gang ville gå en klitplantør på pension, fortæller han. » Der var mange år, hvor vi sluttede ethvert godt måltid af med at sige ”Død over klitplantørerne”, supplerer Karen Margrete.

Men det flaskede sig ikke sådan, at Claus Løth kom ind til Klitvæsenet, og det kan Esbjerg Golfklub og resten af Esbjerg Kommune så glæde sig over. Det samme gør Claus Løth i øvrigt, for det attraktive, selvstændige klitvæsen blev nedlagt og lagt ind under statsskovvæsenet. » Jeg husker stadig det berømte ”stempel-møde” oppe i Thisted. Klitvæsenet holdt et årligt møde i et af de vest- eller nordjyske amter, og der var stort røre, for nu måtte de ikke bruge klitstemplet mere. Klitplantørstillingerne var attraktive, da plantørerne tidligere fik procenter af omsætningen oven i lønnen, og flere plantager havde store grusgrave, forklarer Claus Løth.

IKKE HAM UDEN SLIPS I det hele taget er skovens arbejdere ikke bedre end så mange andre, og Claus Løth kan flere historier om, hvordan skovar-

bejderne i Uggerby plukkede kogler på akkord, men snød og gemte kogler til dagen efter, hvor de så kunne tage på stranden i stedet. Eller da Madsen, som var leder af Uggerby Plantage, udvekslede træ-frø med plantør Thomsen fra Esbjerg Kommune, så der nu står nobilisgraner i Uggerby med esbjergensiske ”forældre”, mens Guldager Plantage fik sig nogle nordjyske nordmannsgraner.

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

Claus Løth kendte desuden lidt til plantør Thomsen, som selv i sin tid havde været elev i Uggerby Plantage. » Jeg søgte stillingen og blev så indkaldt til samtale sammen med to andre ansøgere, siger Claus Løth.

Jobsamtalen var med kontorchef Frederik Larsen, udvalgsformand Søren Mathiesen og plantør Thomsen, og nu viste der sig endnu en hindring for den sindige nordjyde. Frederik Larsen erklærede efter mødet – har Claus Løth senere fået fortalt – at ”Ja, det skal jo ikke være ham uden slips”. Det var Claus. Alligevel fik Claus Løth stillingen, og i foråret 1970 rykkede familien ind på Marbækgård. Her fik de lov at bo i den lejlighed der indtil marts 1970 havde huset den tidligere forpagter af landbruget, Peter Madsen. Marbækgård rummede også restauranten, hvor det legendariske værtspar ”Sokke” og ”Sokkelette” tidligere havde resideret, og senest familien Muusmann indtil efteråret 1970, hvor restauranten blev lukket.

FRØ, FRØ OG ATTER FRØ Claus Løth og hans kone rydder lidt til side på bordet. Der skal være plads til alle de sager, Claus henter ind til bordet, efterhånden som historien skrider frem. Der ligger allerede en stor klods bjergfyr, som er den type, der bliver bygget Hjerting-kaner af. Der ligger gulnede papirark fra de forskellige sjove eller højtidelige breve, Claus’ liv har budt på. Gamle sort-hvid-fotos af hans fødeegn, håndtegnede skitser fra hans studietid, og nu henter Claus Løth en sæk og spreder nogle frø i en tallerken. » De er fra 1974. Det er det originale green grass, som stammer fra den amerikanske krybende hvene. Det er så småt, at det kunne sås med en peberbøsse. Da vi såede greenen på par-tre-banen, brugte vi en cyklonspreder, og vi startede med at sprede frøene ud i greenkeepernes personalerum for at indstille sprederen. Da der blev vasket gulv bagefter, blev der efter fem dage en grøn kant langs fodpanelet fra de frø, vi ikke kunne feje op, ler Claus Løth.

Han havde aldrig spillet golf, da han blev en del af golfeventyret i Esbjerg, og han har heller ikke spillet golf siden. Han fascineredes over at skulle være med i spidsen i anlægsarbejdet med en helt splinterny golfbane i et fantastisk naturområde, men at slå til en bold har han aldrig dyrket.

samme måde var Sjelborg Hede blevet opkøbt af skovfoged Frederiksen i slutningen af 1920’erne. Under depressionen i 30’erne tilplantede man cirka 100 hektar af Sjelborg Hede. Claus Løth har set i de gamle regnskaber, hvordan arbejderne fik to øre per plantehul og halvanden øre per styk for at plante.

I stedet kastede han sig med stor lidenskabelighed over at forstå denne sport og hvad den krævede af sine omgivelser. Esbjerg Kommune havde alligevel ikke havde råd til at anlægge golfbanen med det samme, og efter en forsinkelse på to år, gik han og hans folk i gang med arbejdet.

I Marbæk stod Claus Løth også for at projektere Marbæksøerne. Der skulle anlægges tre søer og måles op, hvor højt vandet kunne stå. Når man opstemmer et vandløb for at lave en sø, må man ikke sætte naboernes marker under vand, så der blev indstøbt en messingbolt i betonen på den første sluse. Den markerer den maksimale vandhøjde, som Landvæsenskommissionen havde givet tilladelse til.

» Jeg har så mange gode minder fra dengang. Jeg husker den forårsdag, vi spredte superfosfat ud på hele området – ét kilo per kvadratmeter. Alt var hvidt. De mængder gødning brugte man jo dengang på de tidligere hedearealer. Jeg husker, hvordan et af vores rum på Marbækgård var fyldt op med syv ton græsfrø. Jeg husker, hvordan vi udviklede sjove redskaber til at så med, og hvordan jeg i de kolossale tørkeperioder var oppe om natten og flytte de små vandingsmaskiner, så vi kunne udnytte alle døgnets timer.

Esbjerg Kommune havde startet opkøbet i Marbækområdet ved køb af arealerne ved Sjelborggården i 1921, og på

DØTRE MED JAGTTEGN Golfbanen var hans karrieres helt store projekt, men Claus Løth har også haft mange andre store projekter. Han har været med til at anlægge Østskoven, dyrehaven, en række naturstier og skovbørnehaverne. Han har været med til at udbygge natur- og kulturformidlingscenteret Myrthuegård og til allerede i 1970 at etablere naturskolen i Guldager Plantage, som den første naturskole i Danmark. Knap 100 søer og vandhuller er blevet renset eller etableret med ham ved roret, Ådalens Camping er blevet

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

Undgå trætte fødder efter runden JOIN US! At Semco Maritime, we work as a team. Commitment, inspiration, reliability and responsiveness are the foundation of our culture. And these are the values that help make Semco Maritime a great place to work. www.semcomaritime.com

VIDSTE DU AT? Det gennemsnitlige antal nedslagsmærker på greens er 8 pr. spiller pr. runde. Antager vi blot 130 runder spillet pr. dag på en 18 hullers bane, betyder det at greens modtager 1.040 nedslag hver dag, 31.000 pr. måned eller mere 374.000 pr. år. Undrer du dig over, at det er svært at putte under disse forhold? Derfor reparér dine nedslagsmærker!

Vælg golfsko efter, hvordan du spiller. Spiller du kun i godt vejr, kan du vælge lidt lettere og mere luftige sko. Her er kravet om vandtæthed ikke så vigtigt. Spiller du stort set året rundt, skal du vælge sko, der tåler både vand og hårdt slid. Og spiller du ofte, bør du have mindst to par sko, så de får mulighed for at hvile og få lidt luft mellem runderne. Du finder alle modeller fra de førende kvalitetsmærker i vores sortiment, og vi hjælper dig gerne med råd og vejledning. Med det nuværende udbud af golfsko er der ingen grund til at have trætte fødder efter runden. Gode materialer og høj kvalitet betyder, at der findes golfsko til alle fødder og alt slags vejr.

Køb dine næste sko på: www.bjbettergolf.com Gratis fragt på alle ordrer over 1100 kr.

B&J Better Golf Sønderhedevej 11 6710 Esbjerg V www.bjbettergolf.com

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

anlagt af Produktionsskolen, mens han sad i bestyrelsen som Esbjerg Kommunes repræsentant, og frem til 1996 drev han en planteskole i Marbæk.

Dét vidste du ikke om Claus Løth: Da Claus Løth fyldte 30 år i 1973, var det midt i anlægsarbejdet med Marbækbanen. Den tidligere golfklubformand Jens Wester-Andersen benyttede da lejligheden til at gøre endnu et forsøg på at få Claus til at spille golf, nemlig ved at give ham bogen ”Golf – en sport for alle”. Wester-Andersen tilføjede et ”også for fødselarer” til bogens titel, men lige meget hjalp det. Claus Løth overgav sig ikke til golfsporten.

Da Claus Løths ene datter, Lise, havde fået jagttegn, tog han hende en dag med ud på sneppejagt, som jo er en af de fineste fugle for jægere. Claus løb hen mod snepperne for at få dem til at flyve op i luften, så Lise kunne skyde, men hun kunne ikke få ram på nogen af fuglene og affyrede derfor ikke noget skud. Det var en af de få gange, hvor den rolige Claus Løth blev ret irriteret og skændte på sin datter. De prøvede igen. Claus hvirvlede fuglene op, og denne gang lød der et skud – dog uden, at Lise ramte nogen sneppe. Først længe efter fortalte Lise sin far, at hun blot havde fyret et skud af op i luften, så hun slap for at høre på ham igen.

Claus Løth og Karen Margrete har høns og to ruhårede hønsehunde, der hedder Trine og Molly. Derudover havde de i lang tid et tamt rådyr, som til sidst kom ud på naturskolen. Claus fisker meget og har mange tørrede isinger – også kaldet dabs – hængende i laden. Da han var barn, fløj han med brevduer.

Det er Claus Løth, der sammen med arkitekt Frederik Dreyer står bag det legendariske svære hul på par-3-banen. Claus tegnede ”slangen” ind på arealet, og da han jo ikke var golfspiller, anede han ikke, hvor svært det hul egentlig blev. Men han har hørt mange brokke sig over det siden.

-- o0o --

Karen Margrete og børnene deler hans fascination for naturen. I 1977 flyttede familien fra Marbækgaard og til deres nuværende hjem på Sønderhedevej 23, som egentlig er den kommunale plantørs tjenestebolig, men som Karen Margrete og Claus har fået lov at blive boende i efter hans pension. Claus hører ganske enkelt sammen med naturen. Og på væggene i køkkenet spreder Karen Margretes mange akvarelmalerier af træer og fugle sig mellem fotografier med lige så meget natur på. » Prøv at se dét der billede, siger Karen Margrete og peger på et fotografi, hvor hun står op af en kæmpestor douglasgran. - Claus og jeg har rejst i Canada og på Vancouver Island og Queen Charlotte-øerne, hvor vi har set på store træer, thuja, douglasgraner og sitkagraner. De sidstnævnte har leveret frø til de store og over hundred år gamle sitkagraner i Marbæk Plantage. Men det er typisk, at det er mig ved træet, mens Claus nok går og skridter ud. Man kan se, når en mand skridter ud, og Claus skal altid måle, hvor lange de store træer er, ler hun.

Claus Løth lægger sin hånd på bordet. Han kan mange af sine krops mål. Han ved, at der er 20 centimeter mellem den yderste spids af tommel- og pegefingeren, når han strækker fingrene ud. Og han kan skridte en meter ret præcist, for sådan målte man jo tømmer op i gamle dage. I dag er verden fuld af elektroniske løsninger og mennesker, der lever et liv indenfor fjernt fra naturen, men Claus Løth nyder, at hans børn og børnebørn har arvet hans glæde ved det grønne. Både hans søn Søren og døtrene Lise og Dorte har alle tre taget jagttegn, og Søren er blevet landskabsingeniør. Barnebarnet Morten samler knogler til den helt store guldmedalje, når han er på besøg, og når han ikke har hovedet nede i relikvier, spotter han dyr fra sine bedsteforældres vindue. » Han var kun tre år da han så et rådyr tæt på huset, og så kom der et rigtig sødt udbrud fra ham. Han sagde ”Fine buk, bedstefar, fine buk”, siger Claus Løth og bryder ud i en varm latter.

Da han bliver spurgt, om han har andre laster end naturen, kigger han først skælmsk ned i bordet. Men så bryder Karen Margrete tavsheden, som hun har gjort det i så mange år, når den sindige nordjyde bliver lidt for sindig. » Så sig det da, Claus! Du har den mest søde tand!

Claus går smilende til bekendelse. En stor æske Anton Berg- bliver det sidste, der havner på spisebordet. Lige ved siden af de originale, 40 år gamle green-græsfrø, som dog mistede spireevnen for en del år siden. Og det kan godt være, at Claus Løth er gået på pension ligesom græsfrøene. Men hans lyst til naturen spirer endnu. Han er alt andet end færdig med at være skovens mand.

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

GOLF I FEM GENERATIONER Henrik Søholts familie strækker sig over fem generationers golfhistorie i Esbjerg. Fra morfaderens tid, hvor kvinder og caddier stadig var sjældne på golfbanen, og til lille fireårige Emil, som netop i år er begyndt som en af mini-golferne. Der er sket meget på de år. Og Henrik Søholt selv blev talentudvikler for DGU og rejste har rejst rundt i Europa med 90’ernes unge talenter som Thomas Bjørn og Morten Backhausen.

Af Mai Møller Christensen

I et hjørne i Henrik Søholts lejlighed i Esbjerg bor tre gamle golfkøller af træ. Den 64-årige revisor finder køllerne frem og stiller dem op af sofaen, mens han kærligt og drømmende betragter dem. » I dag smiler vi ad dem, men dengang jeg var dreng, var det jo helt utroligt, hvis man var ejer af sådan en. Vi spillede fint med jern af træ. Golfsko og golftøj havde vi ikke, men det skænkede vi ikke nogen videre tanke. Det vigtigste var, at det lykkedes os at få køller, siger Henrik Søholt.

Kort efter fortæller han, hvordan han og familien for tre uger siden købte et mini-bag-sæt til sin nieces søn, fireårige Emil, der netop er begyndt til det nye, såkaldte ”mini-golf” for de alleryngste medlemmer af Esbjerg Golfklub. Det er tankevækkende, hvordan han selv ventede til konfirmationsalderen med at få lidt golfudstyr. Mens Emil i dag har fået alt det grej, han kunne ønske sig, allerede inden han har lært at stave til golf. Og så bliver spændet mellem generationerne endda endnu større end spændet mellem Henrik Søholt og lille Emil. For allerede Henrik Søholts morfar, Johannes Højbjerg, begyndte i 1927 at spille golf og var altså med fra starten, da Esbjerg Golfklub startede i Måde. Mormoderen spillede også med. Begge to havde de nok været ret så stolte, hvis de havde hørt, at deres datters datters datters søn, Emil, skulle blive femte generation i golfsporten efter dem.

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

» Det var jo en helt anden tid for golfen på mine bedsteforældres tid. Min morfar var direktør for Dansk Andels Smøreksport, som lå der, hvor Metronomen ligger i dag, og fordi Esbjerg var udskibningshavn til England, fik eksportfolkene god kontakt med englænderne og den enkelte kultur, som for eksempel golfsporten. Samtidig var de jo på Fanø allerede begyndt at spille golf, og jeg tror, det var på grund af den der inspiration fra England og Fanø, at min morfar begyndte at spille golf, siger Henrik Søholt.

KAMP OM AT BLIVE NÆST-SIDST Hans mor og moster begyndte at gå caddie for forældrene og deres venner. Mormoderen stoppede helt med at spille, da hun en dag brækkede anklen, da hun skulle forcere stien fra 3. dametee til fairway i Nørreskoven. » Derefter slap hun for sporten, ler Henrik Søholt. » Golf var ikke det store sus for kvinder dengang, så mon ikke hun i virkeligheden har været lettet over at have en undskyldning for ikke at spille. Det var en mudret affære at gå rundt ude på banen i Måde, og da golfen så senere rykkede ud på Dyrskuepladsen og i Nørreskoven, havde kvinderne et transportproblem. Så det blev ikke nogen stor sport for kvinder på det tidspunkt, siger han.

Hans mor og moster kom dog senere i gang med at spille selv og med stor fornøjelse. Også Henrik Søholts far, Emil Søholt, sig begejstret over sin kones familiesport i 1948. » Det var samme år, som jeg blev født. Min far begyndte at spille sammen med Knud Haaning, og de var ikke specielt gode, men min far fik et ry som… Ja, du kan vel kalde ham underholdningschef ude i golfklubben. De skabte en tradition med en onsdagsmatch, hvor de spillede 9 huller, og hvor der var præmie til den, der blev næst-sidst! Det var jo let at blive nummer sjok, men at blive den næst-sidste er svært. Den, der opnåede denne fine status, vandt et friskbagt franskbrød fra Fru Petersen, som drev en restaurant i Esbjerg dengang, fortæller Henrik Søholt med et stort grin.

I løbet af 1950’erne voksede sporten mere og mere, og nu gjorde familien endnu et forsøg på at få et kvindeligt medlem til at spille golf: Henriks søster, Kirsten. Hun startede som 15årig, fordi forældrene ønskede det, men karrieren blev kort. Et halvt år, så sagde hun stop. » Der var ingen andre piger på hendes alder, og for piger skal altså være noget socialt i det. Det var der ikke. Dengang var det jo også stadig en upper class sport, så der var en masse snobberi omkring det, siger Henrik Søholt.

Derimod var han selv fra 14-års-alderen blevet fascineret af sporten. Først gik han caddie for sin morfar fra omkring de 10 år. Imens begyndte han og kammeraterne at slå til de slidte bolde, de kunne skaffe sig. » Vi børn var jo egentlig ikke velanset i klubben dengang. Der var nogle skrappe herrer, der sagde, at caddierne – hvis de var meget heldige - kunne spille søndag aften efter klokken 18. Men det var vi ligeglade med. Jeg,min skolekammerat Viggo Haaning og flere andre skaffede bolde ved at bytte os frem med de andre caddier, smiler Henrik Søholt.

Da konfirmationen bragte knægtene lidt mere udstyr, kunne de for alvor komme i gang med at spille golf, og de blev bidt. Det var sidst i 1950’erne og i starten af 1960’erne, og Henry Knudsen og Søren Steffensen og andre store golfspillere fra Esbjerg begyndte at komme frem.

”DEAR MR. H. SOEHOLT” Golfsporten greb for alvor ind i Henrik Søholts liv, da han som 16-årige var med i en sommerturnering i Rungsted, som han vandt. Samtidig vandt han sammen med Viggo Haaning selve holdturneringen for klubber. » Det var rigtig fedt. Både at vinde, men også at komme på sådan en turnering, for man lærte nogle tricks, og dengang var der jo ellers ikke nogen organiseret juniortræning, siger Henrik Søholt.

Han kom også på et andet sommerferieophold i England i 1965, fordi morfar havde forretningsforbindelser derovre. Og han kom med til danmarksmesterskaberne for juniorer i 1966, hvor han efterfølgende blev udtaget til juniorlandsholdet sammen

med Poul Grønning, men hvor det resultatmæssigt gik ”ad pommern til mod Sverige”, som Henrik Søholt udtrykker det. » Sverige var altså også langt foran os med golfsporten dengang, siger han med lidt varm sarkasme i stemmen.

Efter skolen holdt Henrik Søholt en pause fra golf på næsten 10 år. Han skulle uddanne sig og var inde som soldat, og årene gik. Midt i det hele fik han dog et stort ”tilbagefald” til golfen. Han var via Esbjerg Golfklubs tidligere formand, Jens WesterAndersen, kommet til Skotland et år. Wester-Andersens kone, Liselotte, havde en søster i Skotland, som fandt et job til Henrik som revisor i Dundee i Skotland. » Jeg rejste derover i 1969 med en enkeltbillet og en arbejdstilladelse. Det var egentlig totalt uansvarligt. Men så skete det helt fantastiske, at jeg kom til at bo meget tæt på St Andrews, og i 1970 var der British Open. Egentlig skulle jeg sammen med flere arbejdskolleger have været official, men da jeg fandt ud af, at det gik ud på at sidde i et telt ved en green i 12 timer og indtelefonere resultater til scoremasteren, fik jeg talt mig fri, så jeg i stedet kunne følge spillerne på banen. Det hele startede med et brev fra Royal & Ancient stilet til Mr. Soeholt og en VIPbillet. Det var stort. Større blev det dog i august, da jeg af min chef fik at vide, at jeg skulle i revisorteamet, der skulle revidere regnskabet for R&A, siger Henrik Søholt.

Han har stadig billetten fra British Open, og medlemsbeviset fra Scotscraig Golf Club, en af de ældste klubber i Skotland.

LEDER FOR HERREHOLD OG TALENTUDVIKLING Tilbage fra studietiden i Århus begyndte Henrik Søholt sidst i 1980’erne at hjælpe de unge spillere i Esbjerg Golfklub sammen med skoleinspektør Thune Jacobsen. De fornemmede, at der manglede nogen til at organisere de unge spilleres karriere og turneringsdeltagelse. Deres koncept blev at stille krav til de unge spillere om, at de skulle fokusere på enten uddannelse eller job ved siden af golfen, og var dét på plads, blev de bakket kraftigt op i at dyrke deres golfkarriere og komme af sted til eliteturneringer. » Det havde vi så stor succes med, at i 1992 spurgte Dansk Golf Union, om jeg ville komme ind hos dem og gøre det samme for de store, danske talenter. Det takkede jeg ja til, og nu var det så oppe på et niveau, hvor det var super super spændende. Vi var virkelig oppe at ringe, siger Henrik Søholt.

Han skiftede undervejs fra landsholdskaptajn til at være leder af talentudviklingen, og han var på rejser med Thomas Bjørn og de andre store, danske talenter. Når han tænker tilbage, kommer minderne væltende. Et af dem er EM Youth hold i Helsinki i 1992. Den turnering,som EGK har lagt bane til nogle gange. Holdet bestod af Thoms Bjørn, Morten Backhausen, Jesper Thuen, Jesper Rasmussen, Morten Gram-Hansen og Christian Rosenstand. Et superteam med rigtig gode vinderchancer.

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

Kvartfinalen mod England blev nervepirrende. 3 foursomes og 4 singles var afgjort, og stillingen var nu helt lige. Thomas Bjørn spillede sidste bold og var på 18. tee 1 up.

Og også Breinholtgård i Esbjerg fik glæde af hans golfviden, da der skulle engageres golfbanearkitekter, entreprenører, og kæmpes for retten til, at banen kunne blive golfbane.

» De engelske ledere kendte Thomas’ evner og var rystende nervøse. 18. hul var et overkommeligt par-5-hul, men med en højtliggende green, så pinplacering og green ikke kunne ses fra fairway. Thomas’ modstander, Carl Watts, var ikke særligt langtslående og lagde derfor andetslaget i position i dalen 50 meter fra green, fortæller Henrik Søholt.

» Det kan måske lyde underligt, at jeg var med i noget med Breinholtgård, nu hvor Esbjerg Golfklub var min klub. Men det var dengang, hvor der var en venteliste til Esbjerg Golfklub på 500 medlemmer, hold da op! Der manglede virkelig et sted mere, og så var det, Preben Christensen og Keld Droob tog initiativet til at bygge en golfbane.

» Thomas slog et formidabelt andetslag, der havnede tre meter forbi green. ”Carl Watts skal hole tredjeslaget”, siger den engelske holdkaptajn, ”ellers er vi ude af turneringen.” Og sørme om Carl Watts ikke gjorde det. Alle danskere var rystede, ikke mindst Thomas. Det lykkedes ikke at hole indspillet. Matchen blev afgjort på 19. hul til Englands fordel, siger Henrik Søholt, der aldrig glemmer denne følelsesladede match.

Da Breinholtgård var på skinner, var Henrik Søholt dog helt på det rene med, at han ikke kunne høre til to steder, og Esbjerg Golfklub er og bliver hans klub.

Som leder af talentudviklingen havde han ansvaret for lederne og trænerne af de fire store danske golfcentre i Aalborg, Vejle, Helsingør og Vallensbæk. Godt 35 ledere og trænere mødtes 10 gange årligt med mellem 80 og 100 spillere til træning og coaching. Derudover skulle der koordineres og planlægges med Team Danmark og sekretariatet i DGU og spottes nye, dygtige ledere rundt omkring, så der var nok at tage sig til. » Jo bedre ledere jeg fandt, jo bedre gik det. Når du har været leder i tre-fire år, går der lidt rutine og metaltræthed i det, og det var dét, jeg skulle bekæmpe. Jeg havde sådan en sort bog med navne på nye gode lederemner, smiler Henrik Søholt.

KRITIK FRA FIREÅRIGE EMIL Han var også via sit job som revisor i KPMG involveret i bygningen af Breinholtgård og golfanlægget på Rømø. Projektet på Rømø bragte ham i kontakt med kommunen, amtet, turisterhvervet, Rømø-boere, arkitekter miljøforkæmpere og turister.

På samme måde blev det hans søsters datters klub. Hun hedder Charlotte, og det er hende, der er mor til Emil, som er sidste skud på stammen af golfspillere i familien. Charlottes karriere i golf blev lige så kort som hendes mors. Der manglede simpelthen andre piger og et socialt pigemiljø. » Men Emil er rigtig glad for at gå ude på Ben og Johannes’ hold for de helt små golfspillere. Han har cirka samme alder som Bens sønner, Totte og Philipe, som jo også spiller der, og som han også er på EfB-hold med. Jeg synes, det er herligt, at Emil spiller. Bare han ikke kommet til at føle noget pres, nu hvor så mange i familien spiller golf, og vi går så meget op i det. Det er vigtigt, at han bare nyder det. Derfor lader jeg også være med at komme med ud til hans træning, for så ville han måske føle sig overvåget, smiler Henrik Søholt.

Til gengæld får han og fireårige Emil talt en del golf, når der er familie-tamtam. Og da Henrik Søholt en dag viste Emil et billede af sig selv som ung golfspiller, så Emil længe på billedet og kom så med en fantastisk analyse. » Han sagde ”Jamen. Du holder jo ikke rigtigt på jernet.” Og det har han da faktisk fuldstændig ret i, griner Henrik Søholt.

VVS • BLIK • KLOAK

nrik r har H e eratione n e nu g re I fi t golf, og ilie spille m fa e af s ls lt e o k Søh n – i skik eneratio g te m vej. er fe 4 år – p å Emil på

dste udgave Kom ind og få si adinteriør af magasinet b Aut. VVS-installatør og kloakmester

CARL W. REIS A/S Malervej 14

6710 Esbjerg V

Telefon 7515 6800

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

www.cwr.dk

TIL DRØMME -om gode slag...

ELEVATIONSSENG

24.999,SPAR 12.997,-

TEMPUR ELEVATIONSSENG Med 2 stk. Cloud 22 cm. madrasser med 15 års garanti. Madrasser er fremstillet i Tempur ES som giver en perfekt balance mellem blødhed og støtte. Elevationsbunde fra Danske Carl Thøgersen med trådløse fjernbetjeninger og 5 års garanti. Mål: 180 x 200 cm. Excl. ben. FØR 37.996,- NU 24.999,- Spar 12.997,-

Strandby Plads 7 6700 Esbjerg Tlf: 75 13 88 66 www.bo-bedre.com Åbningstider: Mandag 10-19

●

Tirsdag-fredag 10-17.30

●

Lørdag 10-13

Går du i byggetanker? Så kontakt os på 75 16 74 44 eller besøg liltarp.dk

Fritidshuse, nybyg, ombyg, tilbyg Privat, erhverv, totalprojekter Hammeren 2, Tarp - 6715 Esbjerg N - Tlf. 75 16 74 44 - www.liltarp.dk

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

H.C.: TIDSBESTILLING BLIVER SVÆR AT KOMME UDENOM

Efter sine første 10 måneder på pinden, kan golfmanager Hans Christian Warrer konstatere, at der er flot forståelse for at låne banen ud til kommercielle formål, at modellen med tidsbestilling er vejen frem, og at han faktisk er modstander er fleks medlemskaber. Han fortæller her, hvordan EGK’s store regnskab er skruet sammen.

Af Mai Møller Christensen Hans Christian Warrer – eller H. C., som han kaldes af de fleste – blev ansat på en supertanker, da han sidste år trådte ind som ny golfmanager i Esbjerg Golfklub. ”Supertanker” er det ord, han selv bruger om klubben, fordi det på én gang udtrykker noget solidt, men også noget, det kan være svært at vende kursen på. Og H. C. vil på én gang bevare respekten for Esbjerg Golfklubs solide styrker, men på samme tid også gerne skabe de nødvendige ændringer, og det er ikke altid lige let. På dette års generalforsamling blev forslaget om tidsbestilling af golfbanerne eksempelvis nedstemt, men ifølge H. C. Warrer kan modellen med elektronisk tidsbestilling af banerne ikke undgås, hvis Esbjerg Golfklub skal følge med tiden – og med budgettet: Vi skal i Esbjerg Golfklub opnå indtægter på 11-12 millioner kroner om året, hvis vi skal holde den høje standard, vi har nu. Det er dét beløb, vores budget lyder på. Her spiller de kommercielle indtægter fra blandt andet green-fee-gæster en stor rolle, og for green-fee-gæsterne er muligheden for at kunne booke en tid på nettet meget afgørende, siger H. C. Warrer. Hvis vi mistede de indtægter, vi har fra green-fee-gæster, company days og sponsorater, ville det betyde, at hvert klubmedlem skulle betale 500-1000 kroner mere i kontingent, og det tror jeg ikke, at alle ville være indstillet på, siger han.

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

H. C. Warrer har i de 10 måneder, han nu har været golfmanager, både sat sig grundigt ind i alle mekanismerne bag ”supertankerens” store budget, og hvad der skal til for at fremtidssikre golfklubben. Samtidig har han fået en god føling med klubbens styrker og svagheder, og selv om det lige nu er en svær tid, hvor en stagneret medlemsfremgang kalder på nytænkning, nyder han hver dag på jobbet: Det ER sjovt at få en stor og traditionsrig klub som Esbjerg Golfklub til at køre rundt. Det er utroligt spændende og udfordrende, og her er jo fyldt med skønne mennesker og trofaste klubber i klubben. Nu kan jeg jo ikke kalde mig ny mere, og nogle af mine tidlige visioner for Esbjerg Golfklub har efterhånden delt sig i idéer, som var gode og realiserbare, og dem, hvor jeg er blevet klogere og har måttet ændre mening, siger H. C. Warrer.

FLEKS HAR FANDEN SKABT Et af de områder, hvor han har indset, at han er blevet klogere, er området ”fleks medlemskaber”. Efterhånden som jeg har været her, har jeg kunnet se, at fleks medlemskaber ikke er det store vidunder, som jeg i starten havde troet. Jeg ved ikke, om du må citere mig for det, men fleks medlemskaber er virkelig noget, Fanden har skabt. Det er ikke foreneligt med den tankegang, vi har i Esbjerg Golfklub. Måske er det godt nok for den enkelte, at man kan få et billigere

medlemskab ved at komme mindre i klubben, men det var tænkt som for at aktivere de, der ellers var passive. Nu har det vist sig, at det får nogle fuldtidsmedlemmer til at skifte over til de billigere fleks-medlemskaber, og så er det for høj en pris for klubben, siger H. C. Warrer.

tidligere, og det har både været i et forsøg på at sælge nogle company days, og så har vi haft besøg af nogle andre klubbers klubber, og det er blevet mødt med stor velvilje, siger H. C. Warrer. Seniorerne fra Kaj Lykkes Golfklub og en damegruppe fra Varde har været blandt de klubber, som har gæstet Esbjerg Golfklub, og så er første tee blevet lukket en halv time, mens spillerne er startet forskellige steder på banen for af få spillet afviklet så hurtigt og smidigt som muligt.

Desuden synes jeg heller ikke, at EGK skal begynde at gøre som de andre. Nogle steder betaler man kun 750 kroner for et medlemskab, og så får man 4 green-fee-billetter, og hvad man spiller ud over dét, må man betale for. Jeg tror ikke, vi kan konkurrere med dét, men vi skal i stedet sætte vores kræfter ind og skabe en god klub for de fuldtidsmedlemmer, der er vores styrke, og de green-fee-gæster, vi kan tiltrække, siger H. C. Warrer.

Et andet besøg var fra Sydbank, som holdt deres egen cup, og hvor H. C. Warrer fik en glædelig oplevelse, da han om morgenen klokken 6.30 gik rundt og satte flag op på banen:

Det kan måske synes som et stort beløb, at man må betale både 6500 kroner i kontingent og spilleadgang for et fuldtidsmedlemskab i Esbjerg Golfklub, og derudover 6000 kroner i indskud, når man melder sig ind i klubben. 13.500 kroner er meget for nogle at lægge på én gang for at komme med i en klub, og H. C. Warrer er også opmærksom på dén problemstilling og ikke afvisende over for, om der en dag skal ændres på dét.

Der kom to herrer gående og ville ud og spille. Så sagde jeg til dem ”Det er jeg altså ked af, men Sydbank har banen her til formiddag.” Så svarede den ene ”Nå, det var da dejligt. Skal jeg lige hjælpe dig med at sætte flag op?” Det var virkelig en god oplevelse. Bagefter trillede de to mænd over på Myrtuebanen, for vi er jo så privilegerede, at vi har to baner. Hvis vi har dén indstilling til tingene, kan vi nå langt, siger H. C. Warrer.

Dengang der var venteliste, betalte folk jo gladelig de ”bompenge”, som man godt kan kalde indskuddet, og det er virkelig nogle penge, der er brug for i Esbjerg Golfklub. For en klub som Esbjerg Golfklub betyder det en forskel på 500.000 – 600.000 kroner i budgettet hvert år. Man kunne da godt overveje at sløjfe det indskud, eller måske trappe det ned over en årrække, sådan som andre klubber har gjort, men det er en stor sum penge, som lige nu er vigtig for at få økonomien til at hænge sammen. Det ER dyrt at drive en golfbane så stor som vores, siger han.

”SKAL VI HJÆLPE?” Det koster mellem 10 og 12 millioner kroner årligt at drive Esbjerg Golfklub. Frivilligt arbejde fra klubmedlemmerne kan sænke dét beløb, men her oplever H. C. Warrer, at det korps af frivillige, der i gamle dage slog græsset, malede klubhuset og lavede andet arbejde, er skrumpet gevaldigt ind. Opgaver, der i andre klubber bliver løst af frivillige, er der i Esbjerg Golfklub en forventning om ”bliver gjort for os, nu hvor kontingentet er så højt.” Og det er netop med til at holde prisen på et medlemskab oppe. Når H. C. Warrer kigger på budgettet for 2012, er han dog fortrøstningsfuld. Flere ting er gået efter planen. Dels er medlemstallet ikke så kritisk som frygtet: Et af målene var at fastholde det samme antal medlemmer som i 2011 for at generere en budgetteret indtægt på 9,1 million. Sammen med de 350.000 kroner, vi ville få ind i indskud, ville det ende på 9,45 millioner. Og der er vi længere fremme nu, end jeg havde turdet håbe på. Det kan vi blandt andre takke et aktivt begynderudvalg for, siger golfmanageren. Jeg er også meget positivt overrasket over den store forståelse, der hersker omkring det at lukke banen i korte perioder ind i mellem. Vi har jo gået ind og lukket banen flere gange end

BEHOV FOR TIDSBESTILLING Og så håber han bare, at der bliver fundet en løsning på greenfee-gæsternes behov for et tidsbestillingssystem. Hvis du vidste, hvor mange der ringer og skriver til mig, fordi de ikke kan finde Esbjerg Golfklub på Golfbox.dk. Jeg tror, at hvis du vækkede mig klokken tre om natten, ville jeg næsten i søvne kunne forklare dig, hvordan vi i Esbjerg Golfklub har valgt ikke at være med på Golfbox’ tidsbestilling, men at vi har to boldrør, og så kan du være ret sikker på at få en hurtig tid på dén måde. Det forklarer jeg godt nok til mange, og heldigvis har mange mod på at komme til Esbjerg og spille golf, når de har hørt dét. Men jeg tør ikke tænke på, hvor mange der så ikke ringer, men som bare opgiver os, når de ikke kan bestille tid hos os på Golfbox, siger H. C. Warrer. Han sætter stor pris på de mange klubber i klubben, som er en af Esbjerg Golfklubs helt store styrker, og han ved, at det er frygten for ikke at kunne få sin vante tid på skemaet, der fik klubmedlemmerne til at stemme nej til tidsbestilling ved generalforsamlingen. Men han mener, at mange har misforstået systemet, for det vil sagtens være muligt at beholde sin tid: Klubberne vil jo bare kunne gå ind og booke deres tider i systemet. Man kunne for eksempel lave det sådan, at klubberne i klubben havde indtil tre dage før til at booke deres tider ind. Så kunne Fredagsklubben stadig sagtens få sin almindelige tid om fredagen, og så videre. Hvis vi fik tidsbestilling, ville den eneste forskel faktisk være, at green-fee-gæster ville have nemmere ved at vælge Esbjerg Golfklub. Og det har vi virkelig brug for, siger H. C. Warrer. I det samme ringer telefonen på hans kontor. Det er en greenfee-gæst, der gerne vil vide, hvorfor man ikke kan finde Esbjerg Golfklub på Gofbox.dk.

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

HUN VIL LÆRE DE UNGE AT TÆNKE OG TRÆNE SOM TIGER WOODS Når man er teenager og gerne vil nå langt med sit golfspil, er det ikke nok at afsætte en masse timer i kalenderen. Det handler også om at lave styrketræning, at lave tankeøvelser, at have venskaber i golfsporten og at kyle bearnaisesaucen i skraldespanden. Dét skal unge have hjælp til at lære, og dét har Birgith Andersen lagt mange kræfter i.

Af Mai Møller Christensen Kan man få 16-årige drenge til at svinge hofterne til et hold med ”bodyflow” i fitnesscentret frem for at løfte jern? Kan man få 15-årige piger til at forstå, at de skal ligge stille på gulvet ved siden af deres veninder og ikke snakke, men forestille sig hul 1 på Marbækbanen? Kan man få en gruppe teenagere til at forstå, at et godt golfslag afhænger af, at de har trænet deres mavemuskler, og at de ingen Mars-bar har med ud på banen? Birgith Andersen kan. Hun er formand for Sports- og Eliteudvalget, og sammen med Torben Lund fra Turneringsudvalget og flere andre frivillige har hun gjort det til et projekt at arbejde med de unge spilleres trivsel i golfklubben og deres træning og indstilling til sporten. Både de unge, der allerede er elitespillere, og dem, der kunne gå hen og blive det. » Det er ufatteligt vigtigt for unge, at de har rammer. Der bliver curlet meget for dem i dag, og mange unge kan få en oplevelse af, at tingene nok bare lykkes, uanset hvad de gør. Men hvis man vil blive en rigtig god golfspiller, må man tage nogle aktive valg, man må træne ud over selve golftræningen, og der er mange ting om både kroppen og sindet, man skal lære. Udfordringen er at få det til at passe sammen med et ungdomsliv, siger Birgith Andersen.

træne en gruppe helt unge spillere. To gange om ugen mødte de unge spillere op i en gymnastiksal, hvor de trænede alt fra balance og stabilitet til kondition, samt muskelstyrke og muskeludholdenhed. De blev løbende målt om de forbedrede sig på de forskellige parametre, og på den måde kunne de rykke fra det, som blev kaldt ”rød zone” videre til ”gul zone” og til sidst havne i ”grøn zone”, hvis de højnede deres niveau tilstrækkeligt.

FRA HÆL TIL HÅNDLED » De unge nød det rigtig meget. De syntes, det var sjovt, for vi udformede en del af træningen som lege, hvor de fik en masse fællesskab og sjove øjeblikke sammen. Samtidig forbedrede nogle af dem sig markant. Idéen var, at de både skulle komme i fysisk form for at optimere deres golfspil og samtidig opdrages til at være sportsudøvere. De skulle lære at træne, og deri ligger jo også en stor kropsforståelse, så vi havde også en del teori, fortæller Birgith Andersen.

Det var en samtale mellem hende og træner Ben Tinning, der havde affødt idéen til et samarbejde omkring golfspillerne i elitetruppen.

Det er dén udfordring, hun og flere andre har taget op.

» Ben videofilmede spillerne under træningen. Her kunne vi med hver vores faglighed analysere spillerens bevægelser under et golfslag. Ben tog sig af den tekniske del, og jeg arbejdede med at styrke den fysiske del, fortæller Birgith Andersen.

I 2005 begyndte det hele med et spændende projekt, hvor Birgith Andersen, som er fysioterapeut, og en kollega fra fysioterapeutuddannelsen på UC Syddanmark begyndte at teste og

» Ben er hammergod til at se bevægelser, og på videoen kunne vi se præcis, hvordan nogle af de unge ikke havde god kropskontrol eller ikke muskelkraft nok til at lave det helt rigtige

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

slag, og kunsten var at få de unge til at forstå det og gøre noget ved det. Umiddelbart forbinder man måske ikke golfsport med, at man skal dyrke en masse fitness eller at have en ovenud god kondi for at have succes, men ethvert slag i golf starter jo helt nede i hælen, og det sidste svirp sidder i håndleddet. Så hele kroppen er med i slaget. Der skal hentes muskelkraft fra benene, fra maven og fra armene, forklarer Birgith Andersen.

Det var og er stadig Erhvervsklubben i Esbjerg Golfklub, der bakkede projektet med de unge økonomisk op. Det var også Erhvervsklubben, der gav tilskud til et medlemskab i et fitnesscenter for alle de unge deltagere skulle lære at gå i fitnesscenter. Nogle af de unge var 11-12 år, andre var 16-21 år. » Det er en myte, at 8-15 årige ikke må røre vægte og styrketræne. Det skal bare foregå under vejledning af en kyndig fagperson, som ved noget om træning og træning af børn. Det udløste skideballer, hvis de løb hen og ville træne biceps, triceps og brystmuskler med løse vægtstænger, for det var de ikke klar til. Derimod skulle de træne mest i maskinerne, for det er et lukket kredsløb, og der kan næsten ikke gå noget galt med kroppen, når man sidder i en maskine. Det kunne godt være lidt svært for de unge drenge at forstå. Og endnu sværere havde de ved at acceptere, at de skulle gå på fitness-holdet ”Bodyflow” og træne deres smidighed, kropsstabilitet og balance. Det er jo tit piger og de lidt ældre, der går på hold, ler Birgith Andersen.

Om Birgith Andersen Birgith Andersen overtog i oktober 2011 posten som formand for Sports- og Eliteudvalget i Esbjerg Golfklub efter Jørgen Brodersen. Hun er uddannet fysioterapeut og ”Master i fitness og træning”på Syddansk Universitet i Odense. Hun er desuden meget begejstret for bogen ”Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse” af Kristoffer Henriksen. Selv begyndte hun at spille golf som 40-årig i 2002, fordi hendes børn ville spille, men de spiller ikke mere. Som 25-årig mødte hun golfen første gang fog fandt ved første øjekast golfsporten ”dødssyg og uden at få pulsen op”, men blev så altså senere bidt af det. I dag spiller hun golf 1-2 gange om ugen.

Men drengene gjorde det, og de fik trænet deres smidighed og stabilitet. » De både grinede og svedte tran. Jeg tror nok, at nogle fik øjnene op for, at man altså ikke bare kan pumpe jern, siger Birgith Andersen.

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

ALLE TÆNKTE PÅ HUL 12 Hun smiler også ved tanken om, hvad der viste sig at være de unges helt store favorit: Afspænding og visualisering. Ofte blev træningstimerne afsluttet med, at de unge skulle ligge ned og slappe helt af, og nogle gange var der visualiseringsøvelser. ”Aarh, skal vi ikke have afslapning i dag?” kom de unge tit og spurgte. » De lå med lukkede øjne, mens de blev guidet igennem. Jeg kan især huske en dag, hvor de skulle forestille sig, at de stod foran et hul på Marbækbanen og skulle til at slå et drive. De måtte selv vælge, hvilket hul det var. Først et lettere, derefter et sværere hul. Så lød der pludselig et grin fra Ole Sand fra gulvet, og han udbrød: ”Er der nogen her, der ikke tænker på hul 12 på Marbækbanen?” Alle grinede, så det gjorde de vist, siger Birgith Andersen.

De unge fik også lært, at de ikke måtte have cola og Marsbar med til træningen, for blodsukkeret skulle ikke ryge op og ned. Energidrik og sunde bars kunne godt gå an. Og de lærte, hvordan bearnaisesauce, pomfritter og bøf nedsætter præstationsevnen betragteligt, mens kylling og grønsager og andre sunde sager er guf for både kroppen og hjernen. De blev også introduceret til, hvordan de kan tænke sig dygtigere ved at bruge mentaltræningens redskaber. Og de lærte, hvordan de senere i deres karriere kan skelne mellem gode og dårlige træningstilbud: » Hvis man går imod at blive den nye Iben Tinning eller Tiger Woods, så vil man få rigtig mange træningstilbud. Tusind firmaer og enkeltpersoner står i kø for at give én den optimale træning, og det er en jungle af både dårligere og bedre tilbud. Vores mål var, at de unge skulle være i stand til at vide nok om træning til at kunne vælge det bedste, siger Birgith Andersen.

DRENGE NØRDER MERE Fra projektets start i 2005 og til nu er de unge gået fra at træne i en gymnastiksal og til selv at kunne træne i et fitnesscenter under supervision. Et væsentligt element i det gode træningsmiljø for unge er desuden det sociale, og dét er lige nu en af Birgith Andersens helt store kæpheste. Som formand for Sports- og

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

Eliteudvalget arbejder hun kraftigt på, at Esbjerg Golfklubs unge skal føle sig godt tilpas i klubben. Her gør holdlederne og turneringskoordinatoren også et stort og vigtigt stykke arbejde. » Der er et stort frafald blandt unge i golfen. Både fordi unge får meget andet at se til, når de når op i teenagealderen, og fordi golfsporten nogle gange har haltet lidt bagud med de sociale rammer, som andre sportsgrene tilbyder. Derfor er vi gået ind og prøver virkelig at forbedre dén side af Esbjerg Golfklub. Vi har lavet sociale arrangementer som golfweekend med overnatning i telt i klubben, mountainbike, simulator-golf i Fun World, filmaftener, spillermøder, holdtræning og pigeklub. Det er især pigerne, der falder fra, fordi de virkelig har brug for den der hygge omkring sporten, mens drengene bedre kan stå og nørde med et slag. Men både pigerne og drengene har nok savnet mere socialt netværk omkring deres sport, og dét tager vi meget seriøst, siger Birgith Andersen.

Både hun og de unge spillere er meget taknemmelige for Erhvervsklubben, som fortsat bakker de mange aktiviteter økonomisk op. Hun er også glad for de mange kræfter i klubben, som sammen med hende arbejder på at holde fast i den positive holdning til de unge. » Golf er jo ikke en cigar- og whiskysport længere. Det er en sport for alle, og hvor alle er lige, og min drøm er, at alle tænker ”Jeg må være medlem af Esbjerg Golfklub, fordi det er en god klub med et godt miljø.” Jeg bliver så glad, når nogle af de ældre spillere spørger de unge lidt til deres studier eller deres liv. Og jeg bliver glad, når de unge er synlige i klubben og viser deres taknemmelighed over for de økonomiske bidrag ved at hjælpe til i klubben. Golfsporten har jo det problem, at den er en foreningssport og en kommerciel sport i én, siger Birgith Andersen. » Esbjerg Golfklub er en forening, og en forening karakteriseres ved at bygge på fællesskab, demokrati og frivilligt arbejde. Det er ikke et sted, hvor man for eksempel køber sig tid til spille-ret klokken 16 hver tirsdag. I virkeligheden bør vi jo alle, unge som gamle, tage hensyn til hinanden og sørge for, at vores klub er det bedste sted at spille golf og hygge sig, siger Birgith Andersen.

hOMe OF CeLL CULTUre

Celledyrkning • PL AST • KEMI •GL AS •REAGENSER • MEDIER

kATALOGer • prISer • INFOrMATIONer • vAreprØver kONTAkT OS pÅ TLF.: 76 30 76 00 eLLer INFO@ALMeCO.Dk

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

HOVEDET ER SKRUET FORSKELLIGT PÅ OS ALLE SAMMEN.

På vores humørspreder Erik Conradsen er det skruet på med venlighed, imødekommenhed og en altid løftet hilsende hånd. Af Ib Voss

Dengang jeg overvejede at blive medlem af Esbjerg Golfklub, kørte jeg en dag ind på klubbens parkeringsplads, for at se mig lidt omkring. Uden for klubhuset mødte jeg en meget smilende mand, der var travlt beskæftiget med at holde rent rundt om klubhuset. Som komplet uvidende om Esbjerg Golfklub fandt jeg det helt naturligt at henvende mig til denne fejende venlige mand og det har jeg aldrig fortrudt siden. Om det var Erik, der således blev indirekte årsag til mit valg af Esbjerg Golfklub, ved jeg ikke, men en ting er sikkert, den rundvisning jeg fik af Erik, tænker jeg tit på, når jeg i dag selv skal vise nye golfspillere rundt i klubben. Den glæde og stolthed Erik udviste var unik som personen selv. Erik blev født på en af de gårde der ligger umiddelbart overfor hærens kampskole i Oksbøl. Gården blev i 1969 eksproprieret og bruges i dag som depot for hæren. Familien flyttede derefter til Vrøgum, hvor man havde erhvervet en anden gård. Erik var blevet en ung mand og var i en længere årrække en værdifuld hjælp på gården, indtil den blev solgt en gang i firserne. Erik har to yngre brødre, hvoraf vi har fornøjelsen af at have den ene ansat her i klubben. Preben var også den direkte årsag, el-

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

ler i det mindste mellemledet, da Erik for 15 år siden blev ansat i klubben. I dag er Erik vel nærmest at betragte som en institution i klubben. Den 6. september fylder han 60 år og har gennem alle årene i klubben trofast taget bussen om morgenen ud til Sønderhedevej, hvor hans cykel stod parkeret på gården ved siden af hul 13 på Myrtue, for så ved 14-tiden, efter en dags veludført arbejde, at tage turen tilbage til Oksbøl, hvor han tilbringer tiden med kæresten og computeren. Da Sydtrafik i år lagde busforbindelserne om, var det lige før, vi kunne have mistet en trofast medarbejder, men så galt kom det heldigvis ikke til at gå. Efter lidt betænkningstid besluttede vores alle sammens Mister Venlighed , sig for at det ikke var Sydtrafik der skulle bestemme, om han kunne komme på arbejde, han købte en knallert med tre hjul. Det er nu rart med et ekstra hjul, sidevinden kan være hård på disse kanter. Hele Esbjerg Golfklub, ansatte og medlemmer er dig taknemmelige for denne beslutning, så vi kan beholde dig i mange år endnu og vil gerne benytte lejligheden til at ønske dig tillykke med dagen og alt godt i årene fremover.

60 År

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

r e t e t i v i t k a m 6000 2

I FunWorld finder du:

Prøv en af vores nye 3 - 5 eller 10 kampe

• 3.000 m2 go-kart hal • 16 bowlingbaner • 4 golfsimulatorer • Restaurant med 300 siddepladser • Minigolfbane med natursten og kunstgræs • Udendørs legeplads • Indendørs legerum • Bar med 75 siddepladser • Take Away • Raceroom med 10 racersimulatorer • 3 Møde/selskabslokaler

[ - stedet hvor firmaet og familien mødes ] Glarmestervej 6-12 · 6710 Esbjerg V · Tlf. 7546 8400 · www.funworld.dk

KlubBladet · Nr. 6 3 · Efterår Forår 2011 2012

SEKRETARIATET HUSK! At sekretariatet er her for din skyld. Har du spørgsmål, stort eller småt, er du altid velkommen til at kontakte os på kontoret. Så vil vi gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe. Helen Hansen Tlf. 7526 9219 Mail hh@egk.dk

GREENFEE AFTALER Esbjerg Golfklub har for 2012 indgået følgende greenfeeaftaler: Gensidig aftale om 50% greenfee-rabat med nedenstående klubber: Holstebro Golfklub Kolding Golf Club Trehøje Golfklub Sønderjyllands Golfklub Brundtland Golfcenter Barløseborg Golfklub

H.C. Warrer Mail hc@egk.dk

UDMELDELSE OG ÆNDRING AF MEDLEMSKATEGORI Medlemskab af klubben er bindende for et år. Udmeldelse af klubben eller overgang til anden medlemskategori, skal meddeles skriftligt til bestyrelsen eller sekretariatet inden den 15. marts. Ved udmeldelse eller skifte fra aktivt til passivt medlemskab, skal DGU kortet afleveres til klubben.

ÅBNINGSTIDER I SEKRETARIATET 1. januar til 28. februar Mandag til torsdag 1. marts til 30. april Mandag til fredag 1. maj til 31. oktober Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1. november til 31. december Mandag til torsdag

kl. 10 – 15 kl. 09 – 16 kl. 09 – 16 kl. 09 – 16 kl. 09 – 17 kl. 09 – 16 kl. 09 – 15 kl. 10 – 14

INFORMATION TIL MEDLEMMERNE Mange af de informationer som findes i dette klubblad og flere til, kan også findes på EGK’s hjemmeside, www.egk.dk. Her kan der ligeledes læses aktuelle og løbende nyheder.

LEJE AF BAGSKABE Klubben råder over et større antal bagskabe, der udlejes til medlemmerne. Desværre har klubben ikke bagrum til alle medlemmer. Ønsker man et skab, skal man henvende sig på kontoret eller sende en mail på kontor@egk.dk, hvorefter man bliver skrevet på ventelisten. Det skal præciseres, at videreudlejning af bagrum ikke er tilladt, og at opbevaring af rekvisitter sker på eget ansvar.

Kaj Lykke Golfklub Royal Oak Silkeborg Golf Club Skanderborg Golfklub Hjørring Golfklub

Gensidig aftale om 50,- kr. greenfee-rabat med nedenstående klubber (dog kr. 100,- i Ribe Golf Klub): Breinholtgård Golf Center Gyttegård Golf Klub Holsted Golf Klub Skærbæk Mølle Golfklub Vejen Golfklub

Blåvandshuk Golfbaner Henne Golfklub Ribe Golf Klub Varde Golfklub

Bemærk Ovennævnte ordninger kræver fuldt medlemskab af nævnte klubber. Der ydes således ingen rabat til spillere med F-medlemsskab. Der kan ikke fratrækkes rabat, når der spilles til nedsat greenfee. Lokale bestemmelser om f.eks. handicapbegrænsninger skal respekteres. Gæster der spiller med et EGK-medlem, kan i sæsonen 2012 fratrække følgende rabat: Bane Senior Junior Myrtue alle dage kr. 100,00 kr. 25,00 Marbæk alle dage kr. 150,00 kr. 50,00 Bemærk Der ydes ingen rabat til spillere med F-medlemskab. Der kan ikke samtidig fratrækkes anden rabat. Rabatten kan ikke fratrækkes, når der spilles til nedsat greenfee. Et medlem af EGK kan kun have en gæst med pr. runde, som opnår rabat. I greenfee-bogen skal medlemmets EGK-medlemsnummer angives sammen med gæstens navn, hjemmeklub og medlemsnummer.

KlubBladet KlubBladet· Nr. · Nr.6 3· Efterår · Forår 2012 2010

BACKHAUSEN: TAG VARMT IMOD JUNIORER OG FLEKS-MEDLEMMER Det har ikke været helt så sjove tider for golfsporten, efter at medlemstallet for nogle år siden stagnerede, og sponsorerne begyndte at tøve under finanskrisen. Men Dansk Golf Union har lært at tænke i nye baner, fortæller DGU-direktør Morten Backhausen. Juniorer og kvinder er en vigtig del af fremtidens golfklubber, og så skal ryet som ”overklasse-sport” for alvor sendes til tælling. Af Mads Dam Jensen Tiderne skifter, og også golfsporten må hele tiden være vågen og udvikle sig i takt med befolkningens krav og prioriterer, og i forhold til, hvordan samfundet og samfundsøkonomien ser ud. Golfens historie i Danmark har været en glanshistorie, hvor den lille hvide bold på 30 år har trillet derud af i en rivende udvikling. Medlemskaberne er tre gange så mange i dag som i 80’erne, og et utal af baner er skudt op rundt om i landet. De seneste år har golfklubberne dog pludselig oplevet, at ventelisterne tømtes, og at man pludselig måtte til at gøre en indsats for at tiltrække medlemmerne. Dén udfordring har KlubBladet taget en snak med DGUdirektør Morten Backhausen om. Han havde selv sin golfkarriere i 1990’erne, hvor golfen havde gyldne år, og hans daglige arbejde i DGU går nu ud på at handle på de nye tider: Golfbranchen i Danmark har været igennem et typisk forløb for en vækstbranche: En høj efterspørgsel gennem mange år, hvor

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

udbuddet af golfbaner ikke kunne følge med behovet fra golfspillerne. Det resulterede i en periode med høje priser og ventelister i mange klubber. Denne periode blev i 2006 afløst af en periode med overudbud af golf i forhold til antallet af spillere, simpelthen fordi der var blevet bygget for mange golfbaner i Danmark, forklarer Morten Backhausen.

30-50-ÅRIGE MED ANDRE BEHOV At ventelisterne er væk, får priserne på både indskud, kontingent og greenfee til at falde, og samtidig har klubbens investorer haft det svært efter finanskrisen. DGU-direktøren er dog fortrøstningsfuld, for overalt i landet er klubberne ved at indstille sig på den nye situation, og efter et fald i golfspillere i 2010, vendte kurven i 2011. Der er masser af udviklingsmuligheder. Aldersgruppen fra 30-50 år er nok det sted, sammenlignet med udlandet, hvor Danmark kan hente flest spillere, og det vil primært være gennem fleksible medlemskaber. Mange spillere i denne alders-

gruppe har ikke tid til at spille mere end 5-10 gange om året, og det vil de ikke betale et fuldtidsmedlemskab for, siger Morten Backhausen. Han ved, at ordet ”fleksmedlemskab” stadig skurrer i ørerne hos nogle klubbers ledelser, fordi de frygter, at medlemmer bytter deres fuldtidsmedlemskab ud med det noget billigere fleksible medlemskab. Cirka 3500 golfspillere valgte da også at ændre deres medlemskab til et fleksmedlemskab i 2011, og på landsplan er der nu 15.000 fleksmedlemskaber rundt om i landet. Et tal, der dog ikke ryster Morten Backhausen:

Morten Backhausen er født i 1972 i Herning-forstaden Tjørring. Han spillede i Herning Golfklub og blev i 1993 kåret til Årets Fund i den danske sportsverden, efter at han blev europamester i slagspil for amatører i Skotland samme år i august. Han blev derefter professionel golfspiller frem til 2001, men nåede inden at få sig en HA-uddannelse, som han siden har udvidet med en HD(O)- og en MBA-uddannelse. Siden 2009 har han været direktør i Dansk Golf Union.

De 3500 spillere, der konverterede deres medlemskab, var nok færre, end hvad de fleste havde forventet. Og ingen ved, hvor mange af disse, der havde meldt sig ud, hvis de ikke havde haft den fleksible mulighed, siger han. Der er ingen tvivl om, at den nemmeste måde at drive golfklub på, er at sende girokort ud i januar til en masse fuldtidsbetalende medlemmer – sådan ville vi alle helst have det. Men forbrugeradfærden inden for idræt og senest den økonomiske krise har tvunget golfklubberne til at finde på nye måder for golfspillere at være tilknyttet en golfklub på.

BILLIGE SVERIGE Selv om DGU på kort sigt ser de fleksible medlemskaber som en redningsplanke for golfsporten, lægger Morten Backhausen samtidig ikke skjul på, at han forestiller sig et mere frit og åbent marked inden for få år. DGU barsler ikke med justeringer, men i løbet af en kortere årrække kunne han godt forestille sig en ophævelse af fleks-ordningen, så klubberne kunne lave præcist de typer af medlemskab, som de har lyst til. Det er jo stort set kun i Danmark, vi har regler for, hvilke typer af medlemskaber, en klub kan have, siger Morten Backhausen. De danske klubber bør også holde sig for øje, at prisen for at spille golf fortsat er høj i Danmark i forhold til for eksempel Sverige. For høj, mener Backhausen. Det er sikkert derfor, at omkring 5000 danskere har et fleksmedlemskab i en svensk golfklub. Når det kommer til kontingentets størrelse, hører Morten Backhausen også jævnligt, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved juniorernes og elitespillernes lavere kontingent. Nogle finder det urimeligt, at kontingentet ikke er det samme for alle, og at menige medlemmer derved tvinges til at bakke op om de unges karrierer. For Morten Backhausen er denne imødekommenhed over for de unge spillere en nødvendighed for, at golf fortsat er en sportsgren og ikke kun en hyggeaktivitet. Det er vigtigt for klubberne at have en elite, som klubbens medlemmer kan se op til og få inspiration fra – og det er vigtigt for kulturen omkring golf i Danmark, at vi har verdensstjerne, som vi kan se på TV. Det er dog samtidig vigtigt, at klubberne stiller krav til deres elitespillere, så de ikke støtter spillere, der reelt ikke er interesseret i at gøre en indsats.

IKKE JUNIORVENLIGT For Morten Backhausen er golf en fantastisk sportsgren, også for unge mennesker. Han kunne godt ønske sig, at der var bedre plads til de unge i en traditionel dansk golfklub. Klubbernes udfordring er, at atmosfæren og træningsmiljøet i de danske golfklubber ikke er særligt juniorvenligt. Vi ser desværre ofte, at golfklubberne skaber en kultur, der er præget af en lang række golf- og etiketteregler frem for at have fokus på, hvad der er sjovt ved golf, siger Morten Backhausen. Han roser de klubber, som har et meget struktureret juniorarbejde med fokus på både sporten og det sociale samvær, og det ses også tydeligt, hvordan der er et sundere juniormiljø i disse klubber. En anden stor drøm, Morten Backhausen har for klubberne, er, at de langt om længe får vristet sig helt ud af deres ry som de ”bedrestillede modne mænds klub”: Desværre er det fortsat sådan, at en stor del af den danske befolkning anser golf for en sport for overklassen, præget af ældre mænd. Og de anser golfklubberne for at være meget lukkede og er i tvivl om, om man overhovedet må komme derud! siger Morten Backhausen. Sammen med større variationer i medlemskaber, flere 30-50-årige, flere kvinder og flere juniorer er ”et andet omdømme” altså også på ønskelisten hos DGU-direktøren. Nå ja, og så ville flere sponsorkroner heller ikke gøre noget, men her er økonomiens omdømme faktisk også skudt lidt forbi. Godt nok er Nykredit og Royal Unibrew i år stoppet som sponsorer i Dansk Golf Union, og kun 50 procent af indtægterne kommer fra kontingenter. Men der er også stadig en del penge ”udefra”: Hele det danske sponsormarked har det generelt meget skidt, men vi har kunnet opretholde en fornuftig sponsorindtjening og har samtidig kunnet skabe en bedre indtjening på magasinet Dansk Golf end forventet. Derfor er vores kommercielle indtægter fortsat på et fornuftigt niveau, slår DGU-direktøren fast. Nu skal de fremtidige år så bare vise, at det fortsætter sådan. Eller bliver endnu bedre.

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

Årsring 2012 Designet og fremstillet af Henrik Guldsmed

Guldsmedien Deres Håndværks guldsmed

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

Kirkegade 18 - 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 88 25 Din garanti for faglig ekspertise

ELITESPILLERE BLEV FORVANDLET TIL GREENKEEPERE Unge mennesker har det med at værne om deres ret til at sove længe om morgenen. Men de unge i Esbjerg Golfklub værner også om deres golfbane. Så tre dage i sommerferien stod de op for at møde i golfklubben klokken 6 om morgenen – og ordne græs. Af Mai Møller Christensen Det var et jern af en helt ny type jern, der tre dage i starten af august landede i hænderne på en flok unge elitespillere fra Esbjerg Golfklub. Det var nemlig et skuffejern. Som en hjælp til greenkeeperne og til klubben generelt, trak de unge i arbejdstøjet og gik ned på knæ for at fjerne senegræs og hakke bunker-kanterne skarpe. Spillerne var fra 13 år og op til 32 år, og nogle af dem havde vækkeuret til at ringe allerede før klokken 5 de dage, det stod på. » Vi blev spurgt af H.C. Warrer og Ben Tinning, om vi kunne hjælpe til, og det var der faktisk rigtig stor opbakning til. Det er selvfølgelig ikke rart at skulle tidligt op i sin sommerferie, og vi skulle møde ude på banen allerede klokken 6 om morgenen, men alle har bare gået til den, siger elitespiller Jonas Dyekjær på 32 år.

At det skulle være så tidligt var for at arbejde, inden dagens spillere ankom, og for nogle af de unge gjaldt det, at de skulle videre på arbejde bagefter. For andre har det bare været en brat opvågning midt i sommerferien, og en del har arbejdet helt fra klokken 6 til 14.30 hver dag.

EN FRODIG TID » Jeg tror, de spurgte os elitespillere, fordi vi godt kan se forskel på, når en bane er tiptop, og når den ikke er. Det vil den almindelige spiller måske ikke se på samme måde. Og vi spillere tænker jo også bare, at det er fedt at få en bane, der ser godt ud. Så vi er jo nærmest ude i en win-win-situation, siger Jonas Dyekjær med et smil.

Arbejdet falder på et tørt sted, for netop i juli og august vokser græs og ukrudt hurtigere og mere ustyrligt end på andre

tider af året. Samtidig er nogle greenkeepere som alle andre danskere på ferie - så hænder er netop på denne årstid en mangelvare. » Det med greenkeepernes situation ved vi jo godt i eliten, og hvis vi kan være bare en lille hjælp midt i den her tid, så er det jo fint,. Jeg har også et indtryk af, at greenkeeperne er meget taknemmelige, siger Jonas Dyekjær.

KNOKLERIET OPVEJES De unge spillere har været udstyret med kantklippere, river, skovle og skuffejern. De har været omkring et sted mellem 250 og 300 bunker-kanter, som er blevet renset for senegræs og har fået skarpe kanter. Der har skullet svedes og ligges på knæ for at få rodnet op, og nogle af de unge har givetvis også fået sig lidt mere viden om græs og havearbejde med på vejen. Nu får de måske også en lidt anden følelse, når de spiller på den bane, de selv har været med til at gøre flot. » For nogle har det været rigtig hårdt, og de har virkelig knoklet, de her unge mennesker, siger JonasDyekjær, der med sine 32 år selv er alderspræsident på arbejdsteamet. » Men når de kommer ud på mandag og oplever banen stå helt skarp og flot, så opvejer det nok det hele. Man nyder jo virkelig, når banen ser sådan ud, og det er lidt træls, når det ikke står helt skarpt, siger han.

Om det så ligefrem har fået nogle af de unge til at overveje en fremtidskarriere som morgenfrisk greenkeeper, er måske mere tvivlsomt.

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

NYBEGYNDER I ESBJERG GOLFKLUB De sidste par år har jeg overvejet at få nogle timer på en golfbane, men der var altid lige et eller andet, der skulle ordnes først. SÅ kom en Sweetdeal om golf til meget billig pris ind på mailen, og nu skulle det være. Til den pris ville gemalen sørme også prøve, men som han sagde: ”Jeg vil sikkert ikke melde mig ind - kun se hvad det er.” af Irene Hjelm Andersen

Vi var mange begyndere, så mange at der måtte laves hold mandag - onsdag samt tirsdag – torsdag. Begynderudvalget tog os kærligt under vingerne, og der blev forklaret om regler, etik og meget andet. Hurtigt skulle vi spille, og da opdagede jeg, at begyndere er mange ting: •

Nogle mennesker har ikke spillet golf flere år, hvorfor de genopfrisker med et begynderkursus

•

Nogle har en kæreste / bekendt, der er en god golfspiller, som har videregivet noget lærdom.

liv, og det man pænt havde udregnet til at være et langt lige slag bliver et slag ind i træerne eller man topper og bolden triller 20 cm - luftslag og slag i græsset kan såmænd også komme på tale. Der er mange fordomme, inden man melder sig ind i en golfklub, og nogle fordomme virker reelle nok, andre er ikke. •

•

Andre har prøvet at spille lidt med venner.

•

Så er der os Nybegyndere, der intet ved om golf.

Ja, det første år, hvor man skal betale indmeldelsesgebyr og kontingent samt investere i golfgrej er temmelig dyrt. •

Når man ikke ser golf i TV eller har interesseret sig for sporten, er der virkelig meget nyt. En Nybegynder er en, der kalder bolden for kuglen, siger skyder i stedet for slår og som står helt stille, når bolden ikke ligger på fairway, for man har glemt alt om hvide, gule, røde og blå pæle. Så er vi Nybegyndere også lidt længe om at slå, for først skal vi have benene til at stå rigtigt, give efter i knæene, vægten på det rigtige ben, holde rigtigt på jernet, fokusere på bolden og først derefter begynder vi at koncentrere os om, hvor bolden skal bevæge sig hen. Alt det, der sidder på rygraden af en golfspiller, der har spillet flere år, skal vi have igennem tankerne, før vi slår til bolden. Hvor utroligt det end lyder, ”bestod” jeg prøven og blev meldt ind i Golfklubben, og mere utroligt er det, at gemalen også er meldt ind! Så skulle vi prøve Myrtuebanen, og det er ligesom at skifte fra børnehaveklassen til 1. klasse. På en måde er man lidt glad for at komme ud på de ”rigtige” baner, men samtidig savner man det trygge ved par 3 banen.

Det er dyrt at spille golf.

Det er en snobbesport.

Måske i nogle klubber men i Esbjerg golfklub er der stor høflighed og imødekommenhed. Man hilser på hinanden, og selv de unge mennesker hilser. Det er virkelig rart, og man føler sig velkommen. •

De dygtige golfspillere bliver utålmodige, når man som begynder er langsom.

På Myrtuebanen, hvor jeg spiller indtil jeg bliver lidt bedre, er der STOR overbærenhed, og hvis man skulle være så heldig at lave et godt slag, bliver det undertiden kommenteret og rost. •

Golf giver god motion.

Alt er relativt. Sammenligner man med at sidde i sofaen og kigge på OL, så er det korrekt. Er man vant til at få pulsen op, giver golf mere motion for hjernen end for kroppen. MEN den friske luft, latter og sociale relationer opvejer de mange perioder, hvor man venter på tur eller leder efter bold. Nogle ting kan man forundres over:

Den første ”prøve” sker, når der står 3-4 garvede spillere og kigger på en. De er søde og vil gerne lukke os igennem, da vi kun er to og derfor hurtigere. Tror man! Ups, så lever bolden sit eget

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

•

Greenkeeperne laver et stort arbejde. Naturen er SÅ smuk, og det burde være en selvfølge, at vi alle sammen værd-

sætter det. MEN undertiden ser man cigaretskod, karamelpapir, plastlåg og andet ligge på banerne. Uforståeligt. •

•

De tamme ræve og deres henrivende unger var næsten nok til, at man meldte sig ind i klubben. Især på par 3 banen har vi haft fornøjelsen af de små unger, der ligner langhårede schæferhvalpe. Man står ved teestedet og skal til at slå, da der stille og roligt går 2 rådyr ud midt på fairway. Jamen, det er da lige til at blive glad over. Det er utroligt, hvor uensartet man kan spille! Et slag er så godt, at man bliver helt forbløffet. YES! Nu kommer det skjulte golftalent frem, og ens handicap vil rutsje ned. Ved

næste slag kommer man fuldstændig tilbage til virkeligheden!

STOR TAK TIL BEGYNDERUDVALGET. Begynderudvalget fortjener meget ros for deres store overbærenhed. Når man havde lavet 2 luftslag efterfulgt af et slag i græsset, tror man, man er helt uduelig, men tålmodigt bliver det forklaret, at sådan startede de fleste. Netop tålmodighed og venlighed har stor værdi for os Nybegyndere. Begynderudvalgets medlemmer er ikke ude på at vise, hvor gode de selv er, tværtimod holder de sig beskedent tilbage.

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

SPORT- OG ELITEUDVALGET Spar Nord Cup i dansk sommervejr på Marbæk banen. Spar Nord og Esbjerg Golf Klub var lørdag den 28. Juli værter for DGU Ranglisteturneringen ”Spar Nord Cup” for U/19 og U/22 spillere hvor der blev spillet to gange 18 huller på Marbæk banen. I DGU Junior Ranglisteturnering har spillere mulighed for at tilmelde sig og spille en række turneringer i DGU regi. Turneringen er åben for alle amatører der opfylder turneringens fastsatte alders- og handicapgrænse. Hensigten med Ranglisten er at give et retvisende billede af, hvor de bedste juniorer ligger i forhold til hinanden. Ranglisteturneringen på Marbæk banen stillede krav til de 46 junior- og ynglingespillere, da den danske sommer viste sig fra flere sider og Marbæk banen skiftede karakter fra formiddag til eftermiddag. Trods op- og nedture i spillet for nogle af spillernes vedkommende var der en god stemning på banen når man kom rundt. Der deltog kun to piger i Ranglisteturneringen, så de var jo begge sikre på at komme i præmierækken. Camilla Lund Kristensen, Breinholtgård Golf Klub vandt over Kartrine Fausing, Kolding Golf Klub.

I Herre rækken måtte tre spillere ud i omspil for at finde dagens vinder og der var spænding til det sidste. Omspillet skulle spilles på hullerne 1,2,8,9 på Marbæk banen. Der var en spændt stemning da spillerne slog ud og vi alle fulgte dem opad hul 1 i aftensolens skær. På hul 1 var det slut for Anders Stasiak, Alssund Golfklub og han fik dermed en tredje plads. Kampen om 1. og 2. pladsen stod nu mellem EGK spilleren Marc Callesen og Lars Amtkjær, Holstebro Golfklub. Et put blev forskellen og afgørelsen faldt på hul 2. Lars Amtkjær blev dagens vinder, og Marc Callesen indtog anden pladsen. Afholdelse af en turnering kræver meget arbejde og 21 EGK medlemmer var kommet for at hjælpe. Det er ofte de samme medlemmer som hjælper i forskellige sammenhænge. Her er Jane Frank Lund og Lena Nygaard to af dem som ofte er med og de fortalte, at det kan være svært at få frivillige. Man behøver ikke bruge hele dagen, et par timers indsats er også en rigtig god hjælp. Så lad det være en opfordring til alle os i klubben.

KlubBladet · Nr. 6 3 · Efterår Forår 2011 2012

v. Jane & Dan Kongensgade 43 · 6700 Esbjerg · Tlf. 75 13 62 02

Eget værksted Landsdækkende bytteservice

Økonomi, regnskab og administration • Bogføring inkl. afstemninger • Fakturering • Debitor- og kreditorbogholderi • Likviditetsstyring • Indberetning til offentlige instanser

• Kontakt til banker, revisor, skat m.fl. • Budgettering • Lønadministration • Personaleadministration • Øvrige administrative opgaver www.thorboll.dk

Kvalitetsvisitkort til fornuftige priser

Untitled-1 1

15-08-2012 13:46:39

250 stk. 295,- / 500 stk. 395,- / 1.000 stk. 495,Trykt i 4+4 fv. (cmyk) + lak på 350 gr. silk. Priserne er excl. moms og miljøtillæg på 75 kr.

NIELS LAMBERTSENS VEJ 6 · 6705 ESBJERG Ø · TLF.: 76 109 110 · FAX: 76 109 111 INFO@GTE.DK · WWW.GTE.DK

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

DENGANG HUSTRUERNE SKULLE SPØRGES OM LOV En historie om den første klub-i-klubben Traditionen med, at Esbjerg Golfklubs medlemmer danner små klubber fulde af socialt samvær og sjove regler, går langt tilbage. Klubmedlemmet Henrik Søholt har kastet et blik tilbage på den første klub i klubben, nemlig ”Mesterrækkeholdet”. Som især var mestre i at drille hinanden og snøre deres koner. Af Mai Christensen, efter materiale venligst udlånt af et klubmedlem

En runde hver søndag klokken 10. En årlig tre-fem dages tur til en fremmed bane. 25 ører for hvert point under 36 point, og 1 krone i fraværsgebyr. En bødekasse. Frokost én gang årligt med hustruer. Og så videre. Bortset fra, at beløbene i dag er noget højere, vil de fleste kunne genkende alt dette fra en typisk klub-i-klubben, hvor golfspillet, samværet og fælles oplevelser er i højsædet. Hovedingredienserne i det at være med i en af Esbjerg Golfklubs mange klubber er nemlig de samme i dag, som de var for 60 år siden. Samtidig er det underholdende at læse om, hvordan klublivet var dengang.

DEN FØRSTE KLUB I EGK Alle klubber-i-klubben har et navn, og mærkværdigvis ofte et noget særpræget navn. Klubben, som denne artikel handler om, hedder Mesterrækkeholdet. Når du aldrig har hørt om klubben, endsige mødt dets medlemmer på banen, er der en naturlig forklaring. Klubben eksisterede nemlig fra 1930 og vist nok frem til 1958 og var altså den første klub-i-klubben i EGK. Banerne, de spillede på, var først den i Måde, herefter på Dyrskuepladsen og til sidst i Nørreskoven. Medlemstallet svingede mellem 6 og 9. Lavt, ja, men forståeligt, når der i alt kun var cirka 50 medlemmer i EGK i Måde-perioden. Og ganske praktisk, set med nutidens øjne, for der var aldrig kø på 1. tee en søndag morgen. Når vi er i stand til at fortælle om klubben, dets medlemmer og aktiviteter, skyldes det, at klubbens præsident og sekretær førte en omhyggelig protokol over generalforsamlinger, udflugter og andre hændelser, ligesom kasseren har efterladt et

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

minutiøst regnskab over stablefordpoint og hvert medlems tab for hver runde. En protokol efter datidens standard, det vil sige en tung sag på næsten tre kilo.

PRÆSIDENTEN OG FØRSTE-SEKRETÆREN

FORSLAG KOSTEDE COGNAC

Lighedspunkterne med vor tids klub-i-klubber er mange. Der blev valgt en formand, en sekretær og en kasserer. Dog var titlerne mere højstemte: Præsident, Hoved-kasserer, Hovedrevisor, Juridisk Hovedkonsulent og Første-sekretær. Alle fik en titel, og forsamlingen blev benævnt ”Præsidiet”. Der blev aflagt beretning og et regnskab en gang om året. Protokollens tekst afslører, at den tids generation mestrede det danske sprog: Høfligt, elegant, men også fuld af ironi, humor og smådrillerier.

Vandrepræmien for den højeste sportslige præstation blev, nok med en vis risiko, kaldt: ”Svenska Flickors Ärenpris”, når der spilledes i Skåne, blandt andet i Falsterbo, og ”Damernes Ærespris” og de ”Unge Damers Præmie”, når det foregik indenlands.

Hvorfor det så lige blev navnet ”Mesterrækkeholdet” står hen i det uvisse. Spillestandarden var i hvert fald ikke særlig mesterlig, handicaps var nok mellem 20 og 30. På fotoet fra Nørreskoven kan det anes, at caddierne ikke ligefrem er imponerede over svingteknikken. Et godt bud på en forklaring er nok, at et navn som ”Mesterrækkeholdet” var et godt udgangspunkt, når de gode herrer skulle indhente tilladelse hos hustruerne til en tre eller fem dages tur til Nordsjælland eller Skåne. En sirligt ført resultatoversigt fra en fem dages tur til Eremitagen, Rungsted og Helsingør i 1942, hvor enkelte runder var slagspil, viser, at ingen scorede under 100 slag. Det ser dog ikke ud til at have spoleret humøret, for deltagerne spillede 36 huller hver dag.

Enhver begivenhed blev brugt til at få damernes tilladelse til nok en herretur. Blandt andet blev hustruerne inviteret med til den årlige sommermatch på Fanø. Helt nem var denne beslutning dog ikke. Af beretninger fremgår det, at medlemmet, som tog mod til at fremsætte idéen, blev idømt en bøde på en omgang cognac til kaffen efter frokosten på Fanø, fordi forslaget blev vurderet for aldeles utidigt. Under frokosten – der dog mest lignede en bedre middag – blev herretur-emnet taget op, med stil og humor.

GOLFEN KOM VIA HAVNEN Hvorfor begyndte de at spille golf? Et godt gæt indeholder to elementer. Esbjerg var dengang den centrale danske afskibningshavn for landbrugsprodukter til England, der var Danmarks helt store handelspartner. Mange af golfspillerne under opstarten i Måde var ledere af handelsfirmaer i Esbjerg inden for eksport af smør, kød, æg, fisk. Det betød, at medlemmerne ofte rejste til England, og her må de have set golf og talt om golf med handelspartnere. Det andet element er banen på Fanø, etableret omkring århundredeskiftet, og som også dengang var en populær sommerdestination. Rejserne til England gjorde det også muligt at få fat i udstyr og bolde, hvilket især efter krigen var noget besværligt blandet andet på grund af valutarestriktioner. Der er ingen tvivl om at golf i Esbjerg i de første mange år var for overklassen (Læs: Esbjergs overklasse, der var forskellig fra Københavns.). Medlemmerne var grosserer, konsuler, direktører, landsretssagførere osv. Og hustruerne var hjemmegående, ikke golfspillere, og havde stor magt på hjemmefronten. Det skinner igennem ved, at hustruernes tilladelse var afgørende, når klubben skulle på ture. Medlemmerne kombinerede her fantasi og snuhed. Blandet andet sørgede de for, at præmierne var af en art, der faldt i hustruerne smag. Ingen skulle komme tomhændet hjem. Sølvskeer, gafler og sølvbægre var blandt præmierne. En smuk, graveret lagkagegaffel er bevaret og i brug i dag. De blev købt på forhånd, og så sørgede man for, at alle medlemmer fik præmier med hjem. På en af turene var en præmie en dirigentklokke, der blev uddelt med kommentaren: ”…som vinderen kan bruge i sit hjem, for så vidt han har noget dér at dirigere.”

Da Jørgen Colding til sin 50 års fødselsdag blev ”tvangsindlagt” til at fejre fødselsdagen med sin kone på Hotel Skodsborg, drillede hans klubkammerater ham ved samtidig at holde en fest på Centralhotellet i Esbjerg, uden at han var med.

DRILLE-TELEGRAMMER Festivitas og godmodig mobning hørte med til klubben. Da et af medlemmerne, Jørgen Colding, grosserer og præsident for klubben, nærmede sig 50 års fødselsdagen, fandt medlemmerne ud af, at det måtte kunne udnyttes til en weekendherretur. Men ak, Fru Coldings ord overstiger langt seks herrers bøn. Fru Colding besluttede nemlig, at fødselsdagen skulle fejres med nogle dages ophold for hende og gemalen på Hotel Skodsborg. Og sådan blev det. Klubbens øvrige herrer ville

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

dog ikke lade en god anledning til lidt festivitas gå fortabt og fik en ide. De skrev til præsidenten, at de ville fejre ham på Centralhotellet, selv om han ikke var der. Valget af Centralhotellet på Torvet var ikke helt tilfældigt. Ud over at være et pænere spisested, var der også musik, dans og underholdning. Og så lå det i tilpas kort afstand af Postog Telegrafhuset på den anden side af Torvet. Med en halv times mellemrum sendte selskabet et telegram til Coldingægteparret på Skodsborg, hvor der berettes om de selskabelige aktiviteter. Tonen afslører, at de våde varer flød i en jævn strøm.

Det var godmodige drillerier mod Jørgen Colding, der nok har fortrukket det vestjyske selskab frem for det pænere borgerskabs i Nordsjælland. Man aner flere ligheder med livet i Matadors Korsbæk.

BRIDGE OM VINTEREN Hustruerne spillede ikke golf. Vi kan se på fotos, at de forsøgte, men den store passion var det nok ikke. Det kan undre, men en forklaring er måske, at kvinderne dengang havde et transportproblem. Det var ikke almindeligt, at kvinder havde kørekort, og slet ikke egen bil. Først da Esbjerg Golf Klub flyttede til Nørreskoven, blev det sædvanligt, at kvinder spillede regelmæssigt og organiseret golf i klub-i-klubber. Spil om vinteren var aldeles ukendt, men det var måske fordi, golfbanen var lukket. Det stoppede dog ikke det sociale samvær, der blev vedligeholdt med Lombre- eller Bridge-aftener, der gik på tur hos medlemmerne. Med cognac eller likør til kaffen. Det gav også lidt småører til klubkassen, kan man se på regnskabet. Vi kan ikke se, hvor lang tid klubben eksisterede, men det er sikkert og vist, at medlemmerne har haft stor fornøjelse af golfspillet og af samværet.

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

REGEL-, ETIKETTE- & HANDICAP De nye handicapregler blev ikke vedtaget med DGU’s gode vilje Af Thomas Vennekilde Når de nye handicapregler træder i kraft 2. juli, er det ikke længere muligt at blive reguleret i private runder. En regelændring der ikke er gennemført til DGU’s udelte begejstring. Ved formødet til EGA’s generalforsamling i efteråret gik DGU’s formand Søren Clemmensen på talerstolen for at tale imod regelændringen. - Jeg strittede imod beslutningen, siger formanden, der er lettere rystet over, at ændringerne ikke var på dagsordenen til generalforsamlingen. De var blevet besluttet på et bestyrelsesmøde forinden. Østrig og Danmark var de eneste lande, der var imod ændringen. - Vi fik fem minutter hver til at tale vores sag. Nogle af de lande, der var for, gik også på talerstolen. De havde også fået fem minutter, men talte i 15, fortæller Søren Clemmensen.

ACCEPTÉR DET HELE EGA’s argument for at lave ændringerne i handicapreglerne var, at man ikke anstrenger sig i private runder. Det gør man kun i turneringer. - Vi foreslog, at det kun skulle gælde i handicapgruppe 1 og 2, da de skal bruge deres handicap som adgang til internationale turneringer. Deres svar var, at vi skulle acceptere systemet i sin helhed. Hvis ikke, så ville vores spillere ikke kunne deltage i internationale turneringer og vores klubber kunne ikke få lov til at bruge handicapsystemet, siger formanden. Søren Clemmensen er heller ikke begejstret for udformningen af de nye regler. - Det ny system fylder 100 sider. For fire år siden fyldte det 22. Det bærer præg af, at det er nogle teknokrater, der har lavet det. Men det korte af det lange er, at nu har vi fået systemet, og så skal vi bruge det, siger Søren Clemmensen. På trods af modstanden havde Søren Clemmensen ikke skræmt EGA væk. På den efterfølgende generalforsamling blev han valgt ind i EGA’s bestyrelse. Kilde Golf.dk

KlubBladet · Nr. 6 3 · Efterår Forår 2011 2012

REGEL-, ETIKETTE- & HANDICAP En måned, godt og vel, har det nye handicapsystem nu været i kraft og som forventet er det ikke gået helt stille af. Efter de meldinger og spørgsmål vi har fået i udvalget har sindene enkelte steder været rigtig i kog, spillere er ligefrem blevet mødt med insinueringer om handicapfuskeri og lignende. Ja bølgerne har åbenbart gået højt, men lad os nu lige klappe hesten inden diskussionerne kører helt af sporet: 1.

Det er rigtigt, at det vi tidligere kaldte private runder er afskaffet for alle handicap mindre end 36.

Det er rigtigt, at man nu kan spille to EDS-runder pr. kalenderuge (mandag til søndag)

Det er rigtigt, at man kan spille EDS på fremmede baner.

Det er rigtigt, at spillere med handicap mellem 18,5 og 35,9 kan spille EDS på en ni hullers runde.

Det er rigtigt, at EDS nu bruges til regulering både op og ned.

Det er rigtigt, at man skal have krydset af på scorekortet i feltet EDS, inden man slår ud på første tee eller i det mindste have gjort sin markør opmærksom på at man spiller EDS.

Det er rigtigt, at man SKAL aflevere sit EDS-scorekort i scorekortkassen i lobbyen eller selv indtaste sit scorekort i Golfbox.

Det er rigtigt, at når man har spillet EDS to gange i en uge så kan man ikke spille EDS mere i den uge, men man kan godt spille en tællende klubturnering til regulering (Tællende klubturnering er en turnering arrangeret af Esbjerg Golfklub, IKKE af en klub i klubben)

stændig korrekt, idet han ikke spillede den tredje runde i EDS. Det kunne han simpelthen ikke. Scorekortet kan derfor kun anvendes af spilleren selv til personlig statistik eller simpelthen smides ud. Nogle vil hævde at det er handicapfuskeri, men heri har de selvfølgelig ganske uret. Fuskeri kan kun komme på tale, når man ikke anvender de muligheder EGA-reglerne giver for regulering, altså ikke udnytter sine EDS-muligheder. Og så til spørgsmålet som vi ikke kan besvare: Hvorfor må man kun gå to EDS-runder pr. kalender uge? Vi har forespurgt DGU allerede i maj måned, men endnu ikke fået et svar. Men lige så snart vi modtager et svar skal I nok få det viderebragt. Handicapudvalgets håb er, at vi stille og roligt i løbet af efteråret vender os til de nye regler og så sidst på året (når vi går over til vinterregler) indsamler spillernes erfaringer for evt. at lade det tilgå DGU’s handicapudvalg. Er der spørgsmål er I altid velkommen til at henvende jer til Regel-, Etikette- og Handicapudvalget på telefon 23344105 (Ib Voss).

LAD OS TAGE ET EKSEMPEL: En spiller har gået tre runder i en kalenderuge, de første to runder er spillet som EDS-score. Begge disse runder har spilleren spillet lavere end hans handicaps bufferzone, hvilket har medført at spilleren har modtaget to reguleringer opad. Den tredje runde spiller han rigtig godt og scorer 38 point for 18 huller. Da den sidste runde er spillet i samme kalenderuge, hvori de første to EDS-runder er spillet, så har spilleren opført sig fuld-

KlubBladet KlubBladet· Nr. · Nr.6 3· Efterår · Forår 2012 2010

Det nye handicapsystem, der træder i kraft 2. juli, kan få store konsekvenser for dit handicap af Jesper Frigast Larsen Igennem de sidste mange år har golfspillere og faldskærmsudspringere haft en væsentlig ting til fælles: Ned kommer man altid! Men snart er det slut med pligten til at sænke handicappet, når man går under handicap i private runder, uanset om man fyrer 37 eller 44 points af. Dermed er der håb forude for de alt for mange golfspillere herhjemme, der går rundt med alt for lave handicaps, opnået som følge af et par fantomrunder i tidernes morgen, men som de ikke har en chance for at spille til i dag, hvor runder på 24 points er normen, og skammegrænsen hedder 20 points - 16 points dårligere end det handicap, der skulle være udtryk for spillerens styrke på en god dag. Hidtil har de nordiske lande haft en særlig regel, der tillod handicapregulering i private runder. Men EGA har ønsket at harmonisere handicapsystemet i hele Europa, og derfor bortfalder den særregel pr. 2. juli. Med det nye handicapsystem følger en række ændringer, som vi handicapspillere skal vænne os til. Den måske største forskel er, at handicapregulering i private runder ophører. Til gengæld bliver det muligt for spillere med hcp. 4,5-36 at spille Ekstra Dags Scorer, kaldet EDS, to gange i en kalenderuge (mod før én), og nu også på fremmede baner, hvor det hidtil har været forbeholdt hjemmeklubben. Ved at spille en runde som EDS laver spilleren selv en privat runde om til en tællende runde, og scoren skal indberettes og bliver anvendt til handicapregulering - op eller ned. Man skal blot på 1. teested meddele sin markør, at runden er en EDS-runde. Almindelige tællende runder i klubturneringer bliver naturligvis behandlet som hidtil.

TO TYPER Groft sagt kan golfspillere i dag opdeles i ”klassiske” og ”moderne” klubmedlemmer - uden at der er lagt en værdiladning i de to ord. De ”klassiske” spiller det meste af deres golf i hjemmeklubben og deltager i klubbens turneringer, herre/damedag og så videre, og de får dermed spillet en masse tællende runder hvert år. For disse spillere gør det nye system næppe den store forskel. Det gør det derimod for det ”moderne” klubmedlem, der spiller selvorganiseret med andre spillere i sit netværk, i branchegolf, Company Days og lignende på mange forskellige baner, men som aldrig spiller tællende runder i sin hjemmeklub. Muligheden for to gange EDS-runder om ugen uanset bane -

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

og den manglende pligt til at indberette private scores under handicap - vil give disse spillere mulighed for at opnå et mere realistisk (højere) handicap, end de nuværende regler tillader.

SUPERSCORES Alt andet lige vil de nye regler betyde, at handicaps generelt vil bevæge sig opad i de kommende år. Dette må anses for positivt, fordi problemet med de mange, der har alt for lavt handicap, til at det er rigtig sjovt, må anses for langt større end problemet med de få spillere, der plejer et for højt handicap for at løbe med alle præmierne. Men selvfølgelig vil der komme eksempler på spillere i fremgang, der kan opnå superscores i turneringer, fordi de ikke længere skal reguleres ned i private runder. Sådanne spillere bør derfor udvise selvjustits og være flittige med at aflevere EDS-scores, så handicappet kan blive så realistisk som muligt. Klubbernes handicapkomiteer kommer også til at spille en mere aktiv rolle i denne forbindelse med hensyn til skønsmæssig fastsættelse af handicaps.

ÅRLIG REVISION Spiller man ikke turneringer, skal man fremover huske at spille EDS-runder, hvis man vil beholde sit handicap. En anden ny regel er nemlig, at klubberne ligesom for mange år tilbage skal foretage en årsrevision af alle handicaps. Alle spillere skal nemlig indlevere mindst fire scores om året for at kunne beholde et handicap. Gør man ikke det, beholder man sit handicap, men dette mister betegnelsen EGA-handicap, hvorefter man ikke længere kan deltage i turneringer forbeholdt spillere med EGAhandicap. Indleverer man mellem 4 og 7 scores, beholder man til den næste sæson det handicap, man har ved sæsonafslutningen - som et EGA-handicap. Indleverer man mere end 8 tællende scores på et år, vil ens handicap efter sæsonafslutningen blive reguleret efter et sindrigt system, hvor gennemsnitsscoren sammenholdes med en europæisk standard, og handicappet herefter bliver reguleret op eller ned. Det handicap, der herefter fremkommer, bliver det, man starter den nye sæson med. Her vil man også se nogle handicaps hoppe opad. Hidtil har man kun kunnet komme op i handicap med de 0,1 slag, en tællende runde dårligere end bufferzonen kunne give. De 0,1 slag pr. runde gælder stadig, men afleverer man f.eks. 8 scores på et år med meget dårlige scores, vil man kunne forvente en forhøjelse af sit handicap ved årsrevisionen, dog højst med to slag pr. år. Stabile spillere og spillere i fremgang vil omvendt kunne imødese en sænkelse af handicappet.

FLERE ÆNDRINGER Reglerne for bufferzonen (neutral zone) i turneringer ændres i øvrigt, så der tages højde for generelt gode eller dårlige scores, f.eks. som følge af godt eller dårligt vejr. Så først når alle turneringens scorer er analyseret ved man, om f.eks. en score på 33 points er inden- eller udenfor neutral zone. Der er flere ændringer i det nye handicapsystem, som det vil føre for vidt at komme nærmere ind på her. Det skal dog nævnes, at der pr. 1. juli bliver indført nye konverteringstabeller for

spillere med hcp. 37 og derover (hcp.gruppe 6), så disse spillere skal altså fra denne dato undersøge, hvad det nye spillehandicap er. Da spillere i denne handicapgruppe ikke kan spille EDS-runder, kan de i stedet spille en tællende runde blot ved at meddele markøren, at runden skal være tællende. Så kan runden anvendes til nedsættelse af handicappet. Den gode nyhed for både spillere og klubber er, at alle de nævnte beregninger bliver ordnet i Golfbox. Den dårlige er, om man vil, at man som spiller ikke længere selv kan beregne sit handicap i alle situationer. Så man må fremover løbende checke sit handicap i Golfbox, enten over nettet eller i klubhuset. Ønsker man at sætte sig mere detaljeret ind i de nye regler, findes de her pr. 2. juli.

TÆTTEST PÅ FLAGET, VIN FRA AAKJÆRS

Aakjærs, Strandbygade sponserer også i sæsonen 2010 en flaske vin til de der kommer tættest på flaget på par 3 hullerne under vore klubturneringer.

Kilde Golf.dk

1 5 • 0 9 • 2 0 1 2 www.generationA.dk

Lokal rådgivning med vindue til verden.

I Deloitte tror vi på vigtigheden af at være lokalt repræsenteret. En væsentlig del af vores rådgivning er netop den indsigt, som vi besidder lokalt. Læs mere på deloitte.dk.

Autoriseret Mercedes-Benz forhandler: Storegade 244, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 14 03 55

Frodesgade 125, 6700 Esbjerg Tlf. +45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

SPAR NORD CUP MED HJEMMEBANEFORDEL

Det regnede lidt, og der var tæt spil. Så sommerens Spar Nord Cup for de unge spillere bød på udfordringer, men også på hjemmebanefordele. Det foregik nemlig i Esbjerg, og KlubBladet har talt med EGK’s Jesper Thorsøe og Jonas Lykke Sørensen, der var med. Af Mai Møller Christensen Der var ikke tid til at sove længe hele sommerferien for juniorerne i Esbjerg Golfklub. Lørdag 28. juli bød på Spar Nord Cup, som er en ungdomsturnering, og blandt andre 13-årige Jonas Lykke Sørensen og 21-årige Jesper Thorsøe deltog fra Esbjerg Golfklub.

» Jeg var lige kommet hjem fra ferie, hvor jeg havde spillet golf i 13 dage i streg med min familie. Jeg var lidt træt, og det kunne mærkes på spillet. Men derfor var det alligevel en god oplevelse. Vi spillede med nogen fra Alssund, og det er sjovt at lære andre at kende. Faktisk var det kun ærgerligt, at der ikke var lidt flere med, siger han.

» Det var rigtig fedt, fortæller Jonas Lykke Sørensen. » Både det at deltage var fedt, men også det at man bliver stolt, når der kommer nogle udefra og skal spille på Marbækbanen her i Esbjerg. Det er jo en rigtig god bane, og den er i rigtig god stand. Den er jo også kåret til Danmarks tredjebedste golfbane, siger den 13-årige tilfreds.

Jesper Thorsøe hæfter sig også ved det med banens stand: » Banen var sat rigtig flot. Det hele stod skarpt, og så bliver man da lidt glad for at komme fra Esbjerg Golfklub. Man får sådan en speciel følelse, når man står på 1. tee. Jeg synes også, det er godt, at man lukker hele banen af. Nu har jeg været til en del rangliste-turneringer, og det er ikke altid, der er samme gode service som i Esbjerg, siger Jesper Thorsøe.

Jonas Lykke Sørensen deltog sammen med sin storebror, og han kunne godt fornemme hjemmebanefordelen. » Fordelen ved at kende banen godt, er at man for eksempel godt ved, hvor pinden står, smiler han.

Jesper Thorsøe, der med sine 21 år var med for sidste gang, rykkede op fra en 19. plads til en 13. plads, så han var godt tilfreds. » Det var tæt spil, og det kunne jeg godt lide. Det var ikke sådan, at man tænkte ”ham der er bare bedre end alle andre, så det kan bare være lige meget.” Jeg kendte også nogle af de andre fra tidligere, og det er med til at gøre det sjovt. Det var en rigtig god dag. Også selv om det startede med at regne lidt, siger Jesper Thorsøe.

Han har kun spillet golf i få år, men er gået meget hurtigt ned i handicap og har nu 3,7 i handicap. Hans historie er lidt skæg, for faktisk var han godt i gang med en karriere inden for tennis, da han pludselig skiftede bane. » Jeg har spillet tennis, siden jeg var helt lille. Men så var det, at min farmor spillede golf, og hun tog mig med ud til noget pay and play i Henne. I dag er jeg helt grebet af golf. Jeg har ikke rørt en tennisbold i flere år. Når man spiller tennis i 20-25 timer om ugen, kan man godt blive træt af det, siger Jesper Thorsøe.

Tre sekunder og fem minutter ”Ikke sådan helt vildt godt”

Fordelen kunne dog ikke hamle op med, at Jonas og hans bror var godt trætte efter netop at være kommet hjem fra ferie.

Nu spiller han i stedet golf fire til seks gange om ugen, og det er kæresten og familien så nogenlunde indforstået med, selv om det lægger beslag på meget af hans tid.

» Det gik ikke sådan helt vildt godt, siger Jonas Lykke Sørensen, som havnede på en 34. plads, hvor han ellers sidst lå på en 22. plads.

» Tennis og golf minder jo egentlig meget om hinanden. Både i tennis og golf er man alene. Den store forskel er nok, at i tennis har du tre sekunder til næste slag. I golf har du fem minutter.

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

Man når at tænke mere over tingene, og det er både positivt og negativt, siger Jesper Thorsøe.

Jonas Lykke Sørensen er også rigtig glad for golfsporten og har tænkt sig at nå så langt, han kan. » Jeg skal blive ved med at spille golf. Jeg går efter at blive en rigtig god golfspiller. Når jeg bliver ældre, skal jeg enten på efterskole eller på en golfskole i USA. Det er også rigtig dejligt, at vi alle sammen spiller i familien. Min mor, min far, min bror og jeg. Så har vi noget sammen, og der er altid nogen, du kan spille med, siger Jonas Lykke Sørensen med et smil.

Resultater fra Spar Nord Cup Førstepladsen gik til Anders Stasiak fra Alssund Golfklub, mens andenpladsen blev besat af Lars Amtkjær fra Holstebro Golfklub, og Marc Callesen fra Esbjerg Golfklub kom på tredjepladsen. Desuden deltog fra Esbjerg Golfklub: Alexander N. Jensen, Jesper Schmidt Thorsøe, Thoms Egholm Mouritsen, Capser Spangsberg Petersen, Christoffer N. Jensen, Jacob Lykke Sørensen, Sebastian Søndergaard, Jonas Lykke Sørensen, Lasse Lodberg Aafeldt og Simon Spangsberg Petersen.

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

GREENKEEPERGÅRDEN Der er som bekendt sket ændringer i greenkeepergården – vi har fået en fast konsulent tilknyttet. Et af EGK’s mangeårige medlemmer med god erfaring udi ”greenkeeping” er blevet tilknyttet som konsulent. KlubBladet har talt med Klaus Skeem om hans baggrund og om hans tanker for de næste måneder som konsulent. Mange af vore medlemmer har nok en viden om at du har været direktør for Royal Oak i Jels i en årrække, men det var vel et administrativt job, hvor man ikke sådan bare lige fik forstand på græs? » Nej det kan du sige, men da jeg kom til Royal Oak var det samtidig med at denne bane skulle genrejses til fordums niveau. Det var vildt spændende at være tovholder på og gav mig hen af vejen også en vis viden om greenkeeping.

Ja du må have samlet en del erfaring under denne proces og det er vel så denne erfaring du nu har tilbudt Esbjerg Golfklub? » Det er helt rigtigt. Jeg lærte blandt andet, at hvis man sparer alt for hårdt på budgettet til vedligeholdelse af anlægget, så får man bare regningen senere, men nu mangefold størrere. Men det er ikke bare økonomi der giver en flot bane, det er benhårdt arbejde fra greenkeepernes side, sammenholdt med en god planlægning og det er nok her jeg har min styrke, som planlægger.

banerne i almindelighed, udarbejdede jeg en kortsigtet genopretningsplan, der bestemt ville sætte vores greenkeepere på hårdt arbejde i perioden. Målet med denne plan var at leverer hurtige, ærlige greens samt at kunne præsentere en generel upgrading af niveauet på hele anlægget. Målet skulle være at medlemmerne efter sommerferien skulle opleve at banen stod flot og skarp. Takket være utrolig stor arbejdsindsats fra greenkeeperne synes jeg vi er nået i mål med denne første fase.

Så kan I vel godt puste ud nu og læne jer tilbage, nyde resten af året indtil næste forår? » Det er klart at vi ikke, på de få uger, kan genoprette de vækstbetingelser der, vel nok realistisk set, har været mere eller mindre forsømte/bortsparet de sidste 4-5 år. Derfor har jeg i samarbejde med greenkeeperne udarbejdet en mere langsigtet plan for renovering af EGK’s fantastiske anlæg. Denne plan vil kræve forståelse for og tålmodighed med de arbejder der fremadrettet vil være på banen. Genetableringen af vækstlagene og den bestand af græsser vi ønsker, kræver at vi propper, eftersår og topdresser med en meget hyppig frekvens. Det er generende for spillet mens det står på, men belønningen skulle gerne være, at vi i årerne fremover kan opleve Esbjergs baner i en meget bedre stand hen over hele sæsonen.

Malaria-fri safari i sydafrika

Hvad er det der skal planlægges, mange vil nok mene at det vel kommer mere eller mindre af sig selv. Man gøder, græsset vokser og så bliver det slået, næsten ligesom en villahaves græsplæne, bare lidt størrer? » Hvis det var så enkelt så var der jo ligesom ingen grund til at beskæftige faguddannet personale som greenkeepere og ingen grund til at have en chefgreenkeeper.

Chefgreenkeeper, er det det, du er blevet? » Nej, jeg er kun konsulent og meningen var sådan set også bare at jeg skulle fungere som sparringspartner for chefgreenkeeperen, men da vi nu ikke har en sådan pt. så hjælper Hans Gregersen og jeg hinanden med at få lavet de nødvendige kort- og langsigtede planer for vedligeholdelse af anlægget.

Kan du løfte sløret for hvad disse planer går ud på? » Det jeg kan sige er, at efter at Hans Gregersen og jeg havde haft en god snak om anlæggets tilstand samt hans tanker om

KlubBladet · Nr. 6 3 · Efterår Forår 2011 2012

Matswani safari lodge *****, afrejse hver tirsdag f.eks 26/6, 10/7, 11/9, 20/10 eller 13/11 2012, fra aalborg, kastrup og Billund, 10 dage/8 nætter Et ophold på Matswani Safari Lodge i Sydafrika er en oplevelse i sig selv. Store Verden har sammensat en særlig pakke indeholdende følgende: l Fly fra Aalborg, Kastrup og Billund til Johannesburg t/r l 7 nætter på det eksklusive Matswani Safari lodge i luksuriøse bungalows med eget bad og toilet, samt aircondition l 1 nat på Holiday Inn i Pretoria l Fuldpension med madoplevelser i særklasse l 4 dage med guidet fotosafari i åben safaribil i Matswani reservatet l Champagne og solnedgang over Sunset Rock l Traditionel afrikansk Champagne-brunch ved Leopard Rock l Guidet vandretur med fokus på den lokale flora og fauna l Cocktail og wildlife briefing l Dansk- og engelsktalende guide på stedet l Guidet rundtur i Pretoria med bl.a. Voortrekker monumentet, Union Building og i Johannesburg, med besøg i Soweto og Apartheid Museum

17.490,-

Pris fra kun kr. pr. person ved to pers. Rekvirer specialbrochure og komplet rejsebeskrivelse. Telefon 70 10 03 02. www.storeverden.dk

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

DELTAGER-GEJST OG DEJLIGT VEJR TIL DANMARKSTURNERINGEN

Solen smilede til gæsterne, og der blev både drillet og fokuseret under sidste afdeling af Danmarksturneringen, som blev spillet i Esbjerg Golfklub første weekend i august. KlubBladet var ude for at snuse til stemningen. Af Mai Møller Christensen

Umiddelbart ligner det en lørdag som alle andre, men det er det ikke. Ikke helt. På væggene hænger der nogle lister, som ikke plejer at hænge der. På banerne står der skilte, som ikke plejer at stå der. Dagen er nemlig oprundet for sidste afdeling af den årlige Danmarksturnering, så Esbjerg Golfklub har i dag besøg af deltagere fra Varde, Henne og Holsted golfklub golfklubber. » Kan man godt komme til at spille nu? Spørger en kvinde, som har set skiltene på banerne, hvor der står, at der i dag afholdes Danmarkssturnering, og at der derfor kan være lidt ventetid for andre spillere. » Ja, da. Det kan du sagtens men på Mytue banen, for Mærbæk bliver først åbnet senere på dagen, smiler Lene Svennevig hen over receptionsdisken ved kontoret.

Lene Svennevig er turneringsleder, men selv om hun har travlt med at holde styr på holdledere, deltager-informationer og indkommende resultater, har hun overskud til at tage sig af alle andre, der også mangler hjælp. » Jeg og min mand Jens har været turneringledere ved Danmarksturneringen i EGK i efterhånden mange år. Det er nogle lange dage, men det er både sjovt og hyggeligt.

Hun var holdkaptajn for Esbjerg Golfklubs damehold i deres glansår i 1998 og 1999, hvor klubens damehold først vandt sølv og året efter blev danske mestre med Karen Margrethe Juul,

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

Marie Louise Juul, Jane Kragh og Charlotte Svennevig på holdet.

FRA DANMARKSMESTER TIL HOLDKAPTAJN Udenfor på Marbækbanen skal man ikke køre ret langt i en buggy, før man støder på weekendens hovedpersoner. Danmarksturneringen er for henholdsvis 2. og 4. divisions herrer, for kvalifikationsrækken og for 2. division seniorer. De fire grupper kører efter hver deres spilleplan med single-runder og foursomes. » Ja, der er jo altid nogle, man hellere vil slå en andre, ler en mand og dunker en anden mand i ryggen, mens de går mod næste hul.

Der er en lun stemning blandt deltagerne, der for en dels vedkommende har mødt hinanden før. Danmarkssturneringen har ikke altid været delt op efter geografi, som den er i dag, men det har gjort det lettere, at det nu er klubber i lokalområdet, der tørner sammen. Ligesom det bestemt ikke gør kampånden mindre, at det er Esbjerg mod Varde, Holsted eller Henne. Det er i regi af DGU, Danmarksturneringen afholdes, og proceduren er enkel: De dårligste rykker ned. De bedste rykker op. » Arh, for hulen da, lyder det fra en mand, der har lavet et slag, han ikke er helt tilfreds med.

E YH

iPhone is a trademark of Apple Inc., registered in the U.S. and other countries.

LYDEN AF 2012 TIL DIN iPhone Bang & Olufsen er stolte af at kunne præsentere det nye brand B&O PLAY. Kig ind i butikken, og oplev det første produkt i B&O PLAY serien: den splinternye bærbare højttaler BEOLIT 12.

Beolit 12 194x130.indd 1

BEOLIT 12: 5.495,-

Bang & Olufsen Esbjerg Gl. Vardevej 237, 6715 Esbjerg N Tlf. 75 12 56 00, esbjerg@beostores.com

25-02-2012 15:38:45

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

Der er dog smil i hans øjne, og det gode vejr og den glade stemning på hans hold gør, at han alligevel ikke kan blive helt irriteret over det. På en bakketop står Torben Sørensen og spejder ud over sine 2. divisions-seniorer. Han er deres holdkaptajn, og han nyder turneringen i fulde drag. Han var selv med til at vinde Danmarksmesterskabet i 1999, for det var ikke kun Esbjerg Golfklubs kvinder, der havde succes i netop det år. Et blandet hold fra klubben hev også guldmedaljer hjem, og foruden Torben Sørensen var det Lise Juul, Inge Mikkelsen, Kaj Sindahl, Jens Arne Christensen og Svend Åge Rud Pedersen, som bare blev kaldet ”Rud”.

DE TRE VANDT ALTID Denne gang er Torben Sørensen ikke selv med til at spille, for han har lige været væk i 14 dage, og så har han også været kaptajn for holdet i otte år, så det er næsten en tradition. » Aarh, den så ikke godt ud, den der..., siger Torben Sørensen med øjet fikseret på en bold, der netop har lagt sig efter et slag. » Vi skulle jo gerne have spillet os op i 1. division denne weekend, siger Torben Sørensen og smiler. » I mange år var det altid Esbjerg, Helsingør og Ringsted, der på skift snuppede guld, sølv og bronzemedaljerne. De tre satte sig altid på de tre skamler, bare i forskellig orden. Men i Esbjerg er der ligesom lige nu et mellemrum ned til de næste, der kan tage over. Om 3-4 år begynder der at komme nogle, som kan klare sig, lyder 58-årige Torben Sørensens analyse.

Torben Sørensen giver et signal til Erling Krell, som er en af spillerne. » Der er helt klart en fordel i at spille på hjemmebane. Det har meget at sige. Ud over de vanskelige greens er det vinden, der gør Esbjerg Golfklub sværere end andre baner, og vinden overrasker ofte udefrakommende. Vi fra EGK kender den jo, siger Torben Sørensen.

Inden han må efter seniorerne, lader han igen tankerne flyve tilbage til dengang i stormagtsdagene, hvor han selv spillede, og det kørte derudaf. » Jeg glemmer aldrig dengang i Helsingør, da jeg lavede en eagle for første gang. Det glemmer man nok aldrig. Nu kan jeg jo mærke alderen, og det er ikke sjovt at opleve sit handicap gå fra 4-5 og så helt op til 10. Man kan godt mærke, at man bliver ældre, og golf handler jo ikke om mursten, men smidighed, siger Torben Sørensen med et lunt smil.

Så går spillet videre. Det handler jo om en oprykning, så fokus må der til.

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

Dansk Golf Unions holdturnering for damer, herrer, seniorer og veteraner. Danmarks Idræts Forbunds holdmesterskab i golf.

Danmarksturneringen spilles i en herre-, dame-, senior- og veteranrække. Rækkerne er opdelt i puljer á 4 hold. Alle matcher afvikles som hulspil uden handicap. Herrerækken består af Elite Division, 1., 2., 3. og 4. division og kvalifikationsrækken. Damerækken består af Elite Division, 1., 2. division og kvalifikationsrækken. Seniorrækken består af 1., 2. og 3. division og veteranrækken af 1. division. Senior- og veteranhold består af både damer og herrer. Grundspillet består for alle rækker og puljers vedkommende af 6 spillerunder fordelt på 3 week-ends i maj, juni og august. Hvert hold har en kamp på hjemmebane og en på udebane i relation til hvert af de andre 3 hold i puljen. Der gives point for vunden, tabt eller uafgjort match i hver enkelt kamp. Efter grundspillet rykkerne taberne i de enkelte puljer ned, medens puljevinderne spiller om oprykning til næste division på neutral bane i september. Mere info om turneringen på: www.danskgolfunion.dk/turnering/danmarksturneringen I år har EGK deltaget med 4 hold i Danmarksturneringen: 2. Division herrer, 3. Division herrer, Kvalifikationshold herrer samt 2. Division seniorer. Kvalifikationsholdet vandt deres pulje og skal således spille om oprykning til 4. Division. Klubbens seniorhold vandt også deres pulje og skal spille om oprykning til 1. Division seniorer. Esbjerg Golfklubs 2. divisionshold herrer sluttede som nr. 2 i deres pulje blot 1 point efter Varde og må blive endnu en sæson 2. division. Klubbens 3. divisionshold, som rykkede op sidste år, slutter som nr. 3 efter Kaj Lykke og Dejbjerg og spiller således også næste år i 3. division.

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

VEDLIGEHOLDELSESSTANDARDEN HAR VI INDFLYDELSE PÅ I nr. 10 2012 udgaven af Golf Magasinet har journalist Jan Frimodt efter at have spillet en runde på Myrthue skrevet en artikel om banen, og også lidt om Marbæk. Der er uforbeholden ros til banens layout, vedligeholdelsesstandard og naturomgivelserne. Så meget at han vurderer banen til at være blandt den bedste femtedel i Danmark. Vi har interviewet formand for baneudvalget og bestyrelsesmedlem Lars Hansen om hans reaktion på artiklen. Af Henrik Søholt

Får de meget rosende ord i artiklen BU formanden til at lægge sig i hængekøjen og nyde de rosende ord, eller er der udfordringer og planer om at gøre det endnu bedre? » Nej, Jeg og BU (Baneudvalget, Red.) hviler ikke på laurbærerne. BU og greenkeeperne taler konstant om, hvordan begge baner kan gøres bedre. Det er selvfølgelig dejligt at EGK får så stor ros af en kender af danske baner. Jeg får næsten røde kinder af stolthed på EGKs vegne. Naturomgivelserne har vi fået foræret og har i øvrigt kun til låns, og arkitekternes arbejde ved vi har stor kvalitet. Vedligeholdelsesstandarden har vi indflydelse på, og her vil jeg straks give den rosende omtale videre til greenkeeperne. De har knoklet i 2012 under især vanskelige vejrbetingelser i foråret. Jeg synes det er lykkes for dem fra sidst i juli, at ramme den standard, som vi ved begge baner kan nå. Stor tak til greenkeeperstaben.

Du siger at der er udfordringer og opgaver, som der skal tages hånd om på begge baner. Hvad skal der så ske i 2013? » Kort opridset har vi især følgende problemer og opgaver. Flere bunkers på Marbæk er efterhånden så vanskelige at spille ud fra, at de skal ombygges eller renoveres. Vi skal forsætte med naturplejen, som vi begyndte på for 5 år siden med opstamning af træer, fældning af træer og rydning af krat og buske. Så er der layoutet på 16. hul på Myrthue, som skal revurderes.

Hvad er problemet med kvaliteten af bunkers? » Desværre har kvaliteten af bunkers på Marbæk ikke været helt som den burde være i 2012. Der er sket det over mange år, at

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

græsarealerne har løftet sig, og især omkring greenområder. Det kan bla. ses ved at sprinklerhoveder på flere greens ligger mellem 5 og 10 cm under græsfladen. Effekten er, at bunkers opleves dybere, og for flere bunkers er der næsten 1½ trin, når man skal ned i bunkeren. Dybere bunkers gør også, at sandet ikke kan rives med vores bunkermaskine, men skal håndrives af greenkeeperne. I starten af august knoklede 6 juniorelite og juniorspillere i 2 dage med at skære bunkerkanter og flytte sandet, sådan at sandfladen hæver sig frem mod greenarealet. Stor tak for indsatsen. Skæring af bunkerkanter løser dog ikke problemet på sigt, da effekten er, at kanterne bliver stejlere og stejlere. Der er umiddelbart behov for at renovere 8 bunkers. Kanterne skal graves af, og forsynes med et nyt vækstlag, der giver en hældning på max. 45 grader, og bunden skal hæves og udvides, så de kan rives med bunkermaskinen. Det er et arbejde der kræver en gravemaskine, og mange mandetimer. Derfor udføres det etapevis i vintermånederne. Spillerne kan i øvrigt selv hjælpe med at få mere spilvenlige bunkers ved at rive sandet i retning mod flaget, og ikke bagud.

16. hul og wasteområdet roses som godt tænkt af arkitekten Henrik Jacobsen. Er du enig heri? » Det er rigtigt at 16. huls layout og især wasten ofte diskuteres på terrassen, og de fleste kommentarer jeg hører er negative. For at tage layoutet først. Hullet er let for de langslående spillere, der kan slå drivet over wasten direkte mod green. For mellem- og højhandicappere, der spiller ”uden om wasten” er sværhedsgraden betydelig større. Det er ulogisk. Jeg har hørt mange forslag fra medlemmer. F.eks. at flytte gul tee til hvid tee. Fra hvid tee kan man ikke se wasten, så det er udelukket.

Så byg hvid tee op på en høj. Jo, det kan lade sig gøre, men hvis man ombygger teesteder skal vandingsanlæg også flyttes, og det er ikke billigt. Så så græs i wasten; ja men så skal hullets længde måles i lige linie fra tee til green. Det koster nok 80 meter på hele banens totallængde, og dermed en lavere rating. En sø! er helt udelukket. Det vil blive rasende dyrt. I år har vi forsøgt at trække spillet mod venstre side ved at lave et semirough/rough areal lige over wasten i højre side.

Et andet problem er at vi ikke har fundet en ideel måde at vedligeholde wasten på. Andre baner har wastearealer. Vores problem er at spillerne går gennem arealet og efterlader fodspor og hjulspor i sandunderlaget. Sådan er det ikke på andre baner. At rive wasten med bunkermaskinen jævnligt kræver alt for mange greenkeepertimer. Sprøjte mod ukrudt er en mulighed, men vi er forpligtet af DGUs aftale om at sprøjte mindst muligt.

nogle bedre udsyn mange steder. På Marbæks signaturhul 4., er der ved fældning åbnet op ud mod engen og søen. Nu håber vi bare på at plantøren fjerner pil i arealet mellem 4. green og søen. Ud over at skov og buskads kræver konstant pleje, så har arbejdet et dobbeltformål. Som eksempel kan jeg nævne, at fældning af større træer og buske bag 1. og 10. green på Marbæk giver mere lysindfald og luftstrømning til greens. Herved forsvinder dug fra greens hurtigere, og dug er særlig befordrende for angreb af svampesygdomme. Det vil sige at vi sprøjter mindre mod svamp, og herved opfylder vi vores aftale med DGU.

Du kan læse artiklen fra Golf Magasinet andet steds i dette blad.

Har roughen ikke været rigelig sej i 2012? » Det kom som en overraskelse for mig og greenkeeperne, at væksten i rough fra juni har været så kraftig. Vi har aldrig set så store mængder af tidsler, rød og hvidkløver, ranunkel og vejbred. Det er som om naturen lige skulle hævne sig på nogle kolde forårsmåneder. Vi kan frygte at tidsler har spredt frø, der vil give en tidselplage i 2013. DGUs aftale med miljøministeren om begrænsning i brug af pesticider betyder, at det absolut ikke er tilladt at sprøjte mod ukrudt i rougharealer Eneste mulighed er at klippe arealerne, og det er med i planlægningen for 2013 på arealer, der er meget i spil. Men vi skal lige huske at vi i forvejen klipper ca. 1 mio. m2 græsarealer om ugen på hele anlægget, så det er ikke bare lige at lægge yderligere m2 til.

Klipning af semirough i 2 niveauer er nyt for Jan Frimodt. Hvad er baggrunden for det? » I 2012 har BU og greenkeeperne haft fokus på klippehøjder og klippegrænser ud fra et mål om, at spillerne skal have rimelige og fair betingelser. Klippegrænserne har mindre betydning for spilmulighederne, men den visuelle oplevelse af banerne og omgivelserne højnes betydeligt. Vi har i år reduceret antallet af buede fairwayklipninger og gået over til klipning i rette linjer. De buer, der er bibeholdt er så mere markante. Det vil vi fortsat arbejde med. Den positive synseffekt af klipning af semirough i to højder, er lidt af en tilfældighed, da anden klipning er indført, fordi rough i år har været særdeles kraftig. 2-højder af semirough er kun foretaget på Marbæk, men vil nok også ske på Myrthue i 2013.

Hvorfor foretager klubben naturpleje? Er det ikke plantørens opgave? » Jo det er plantørens opgave, og faktisk må vi ikke selv røre skov og lyngarealer. Men plantøren har ikke haft ressourcer til at varetage denne opgave. Så efter aftale med plantøren startede vi for 5 år siden med selv at vedligeholde skov, buskads og krat. Dette arbejde udføres kun i vintermånederne under kyndig ledelse af Asger Lauridsen, der har stor viden og mange års erfaring med skovarbejde. Ud over at mange arealer nu ser betydeligt pænere ud, har fældning og opstamning også givet

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

Artiklen er venligst stillet til rådighed af Forfatter , fotograf og Golf Magasinet

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

Artiklen er venligst stillet til rådighed af Forfatter , fotograf og Golf Magasinet

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

Artiklen er venligst stillet til rådighed af Forfatter , fotograf og Golf Magasinet

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

Artiklen er venligst stillet til rådighed af Forfatter , fotograf og Golf Magasinet

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

Artiklen er venligst stillet til rådighed af Forfatter , fotograf og Golf Magasinet

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

Artiklen er venligst stillet til rådighed af Forfatter , fotograf og Golf Magasinet

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

ESBJERG GOLFKLUBS SPONSORER

Esbjerg Golfklub siger mange tak til klubbens sponsorer. Uden denne støtte kunne mange ting ikke lade sig gøre. Klubbens medlemmer opfordres derfor til at benytte vore mange sponsorer, så vidt det er muligt. På www.egk.dk er der en oversigt over klubbens sponsorer, således at du nemt kan finde de virksomheder, der støtter EGK.

Almeco A/S

Bang & Olufsen

Bent Pedersen A/S

Billum Kro

B&J BetterGolf

Bo Bedre

Botex Fjord A/S

BoTjek

Carl W. Reis A/S

Carlsberg

Claus Sørensen A/S

Contea Assurance A/S

Cooltec

Dahl Advokatfirmaet

DanBolig

Danhostel Esbjerg Vandrehjem

Dansk Revision

Danske Fragtmænd

Deloitte

Den Jyske Sparekasse

Den Røde Okse

Deres Blikkenslager

E. Marker A/S

E. Skov Jørgensen A/S

EGK Erhvervsklub

Eksprestrykkeriet

El-Giganten

Esbjerg Havn

Esbjerg Paints A/S

Fjord Gardiner

Fun World Esbjerg A/S

Grafisk Trykcenter

Guldsmedien

H. Martinsen

Hallen & Nordby

Handelsbanken

Hotel Britannia

Hotel Tyrol

Hovborg Kro

HTH Køkkenforum

Høgholm A/S

J. Lauritzens Eftf.

Jysk Akkumulator Service

Krogh Arkitekter

Landsyd

Lodberg Plastvinduer A/S

Marius Pedersen A/S

MI Montage

Moove

Mr. Svanholm

Muff Byg

Mærsk Drilling

N.P. Liltarp A/S

Nordea

Pernod Richard

Playhouse

PN Maskiner

Puma Gulve og Gardiner

Quitzau A/S

Realmæglerne

Restaurant Jan & Chi

Rich

Rosendahls Bogtrykkeri

Scandic Olympic Esbjerg

Semco Maritime

Share IT

Sign Partner A/S

Skiltehuset Esbjerg

Skjern Bank

Slagter Theilgaard

Smykkesmeden

Spar Nord

SRI Sign Solution A/S

Statoil

Steff-Byg A/S

Store Verden

Svane Køkken Esbjerg

Sydbank

Sydvesta

Telesikring

Thorbøll

Tjæreborg Malerforretning

TripleNine

Ugeavisen Esbjerg

Vase A/S

Vestjysk Bank

Vestjysk Bilhus

Vinoble

Volvo

Aakjærs

KlubBladet · Nr. 6 3 · Efterår Forår 2011 2012

Julefrokost Bestil jeres julefrokost i god tid, så I er sikre på at vi har plads.

Menu 1 * Marinerede sild m. karrysalat Æg og rejer Kold Roast beef m. tilbehør Hjemmelavet sylte m. sennep og rødbede Lun fiskefilet m. remoulade & citron Ribbensteg m. rødkål Kryddermedister m. sønderjysk hvidkål 2 slags oste Brød og smør

kr.129,-

min. 10 kuverter

Menu 2 * Marinerede sild m. karrysalat Stegte sild Æg og rejer Kold Roast beef m. tilbehør Hjemmelavet sylte m. sennep og rødbede Lun fiskefilet m. remoulade & citron Ribbensteg m. rødkål Frikadeller m. julekål Glaseret hamburgryg m. brunede kartofler og sønderjysk grønlangkål Mørbradbeuf og svampe a al creme 2 slags oste Ris a la mande Brød og smør

kr.199,-

min. 20 kuverter

Tilvalg * Glaseret hamburgryg m. brunede kartofler og sønderjysk grønlangkål........................................... kr. 25 Mørbraddbeauf m. bløde løg...................................... kr. 25 Frikadeller m. rødkål....................................................... kr. 20 Andebryst m. rødkål....................................................... kr. 35 Lun leverpostej m. champigon og bacon............... kr. 15 Tartelet m. høns i asparges .......................................... kr. 15 Stegte sild m. purløg creme ........................................ kr. 15 Stegt blodpølse m. sirup............................................... kr. 20 Ris a la mande.................................................................... kr. 20

Juleplat et * Marinerede sild m. karryslat, æg og tomat Lun fiskefilet m. remoulade & citron Lun postej m. champignon & bacon Lun mørbradbeuf m. bløde løg Lune Frikadeller m. rødkål Brie ost m. druer og frugt Brød & smør

kr. 99,-

min. 2 kuverter

Mortens Aften * FREDAG DEN 9. NOVEMBER

Fra kl.18

Fisketallerken Gammeldags Andesteg/Flæskesteg m/ Rødkål, brunede og hvide kartofler, flødesovs og chips Kagebord med forskellige kager og tærter, Ris a la mande The og kaffe

Pr. kuvert 219 kr.

RESERVATION OG BESTILLING Reservation af bord til Mortens aften eller aftale om julefrost kan foretages på

tlf. 75 26 92 14 eller 28 87 01 86 * Leveres også som ”Take Away” eller Ud af huset (min. 10 kuverter) Vi glæder os til at se jer i restauranten Chi og Jan KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

PERSONGALLERIET I EGK BESTYRELSEN

Ulrik C. Jensen, formand

John Hansen Næstformand og husudvalg

Henrik Reinert, kasserer

Thorbjørn Jull begynderudvalg

Lars V. Hansen, baneudvalg

Jane Frank Lund, juniorvalg

Kurt Frank, greenkeeper

Lasse Sørensen, greenkeeper

Thomas Lilleøre, greenkeeper

GREENKEEPERE

Birgith Andersen, eliteudvalg

Hans Gregersen, greenkeeper

Preben Conradsen, greenkeeper

Asger Lauridsen, greenkeeper

Odd Fogth, greenkeeper

Erik Conradsen, vicevært

SEKRETARIATET

H.C. Warrer Golf Manager

RENGØRING

Helen Hansen, klubsekretær

RESTAURANTEN

Ketty Gregersen, rengøringsass.

Chi Nguyen

Jan Nielsen

Arne Tinning, pro

Anette Paabøl Christensen

Ellen Tinning, proshop

PROSHOP OG PRO’ER

Ben Tinning, chefpro

Johannes Eriksen, pro

KlubBladet · Nr. 6 3 · Efterår Forår 2011 2012

Nr. 6 · Efterår 2012 KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

MAN KAN SAGTENS VÆRE NUMMER 1 MED SUKKERSYGE 14-årige Stine Bruun Schlosser fik en kedelig nyhed denne sommer. Hun har diabetes, ligesom sin mor og morfar. Men Stine vælger at tage sygdommen i stiv arm, for samtidig er der også glæder i hendes liv. For eksempel at hendes golfspil går strygende.

Af Mai Møller Christensen

Først troede Stine Bruun Schlosser og hendes forældre, at det måske var blærebetændelse. 14-årige Stine havde været med sin familie på ferie her i sommer og badet i koldt vand, så det var måske derfor, hun følte sig skidt tilpas i kroppen. Men da Stine havde fået taget en blodprøve på sygehuset, og den var blevet undersøgt, var meldingen klar: Stine havde sukkersyge. – Et eller andet sted havde jeg nok regnet lidt med det, fordi vi har diabetes i min familie, men jeg troede alligevel ikke, at jeg ville få det allerede som 14-årig. Jeg blev rigtig ked af det, fortæller Stine Bruun Schlosser. Hun er en af juniorspillerne i Esbjerg Golfklub, og lige så sejt som hun på få år har kæmpet sig op til et højt niveau, lige så stædigt fik hun vendt sine negative tanker og fik hurtigt modet tilbage. – Jeg tænkte ”Det her skal tackles”. Og så satte jeg mig ind i, hvad jeg skal gøre. Jeg skal stikke mig selv, hver gang jeg skal spise, enten i maven eller i låret. Jeg er ikke den hårde type med nåle, men ét sted skal man jo lære det. Jeg havde også set,

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

hvordan min mor og morfar gjorde det, så det kom ret hurtigt, siger Stine Bruun Schlosser. Den gæve pige begyndte at spille golf, da hun var ni år. Hendes far havde lokket hendes mor med, og nu syntes Stine også, at det så sjovt ud med den sport, forældrene dyrkede. Hun startede til lidt træning på et blandet juniorhold, og i løbet af et par år blev hun en mere og mere seriøs golfer. – Det kræver lidt øvelse i starten, men da jeg begyndte at kunne noget og fik mere træning, gik jeg mere og mere op i det. Samtidig er der det med, at du får en masse nye venner til golf, for det er så let at få venner derude. Jeg kan også godt lide spændingen i sporten. Men det er faktisk meget det med vennerne, siger hun. Indlagt før golfcamp Mens KlubBladet taler med Stine Bruun Schlosser, ligger hun nummer 1 i JDT-konkurrencen, som er Junior Distrikts Tour. Blandt de 50 juniorer, som deltager i konkurrencen under U16, lader det altså til, at hun bliver en af de otte, som får lov at gå videre til landsdelsfinalen.

Hun spiller golf tre gange om ugen inklusiv træning om torsdagen, og hun nyder de mange timer i naturen.

en golfcamp, ligesom det var med mig. Jeg blev indlagt, så jeg ikke kom med på camp’en, siger Stine Bruun Schlosser.

– Jeg synes, det er afslappende at spille golf. Du kan gå og slappe af ude på banen, og du kan selv bestemme, hvor langt du vil gå. Jeg er tit ude at spille med min morfar, og det nyder vi meget, siger Stine Bruun Schlosser.

Der er andre 14 årige, som også har sukkersyge, og som hun kan netværke med. Men uanset om du har diabetes eller ej, så er der til gengæld ikke mange 14-årige, som spiller golf. Derfor er det rart, at hun og Cecilie går i klasse sammen, for så kan de hjælpe hinanden med at forklare om golfsporten.

Hun synes også, at golf er en heldig sport at dyrke, nu hvor hun skulle gå hen og få sukkersyge. I princippet kan hun – og morfar – ligefrem tjekke deres blodsukkertal, mens de er ude på banen. – Sukkersygen kræver bare lidt opsyn. Den skal ikke forhindre mig i at dyrke den sport, som jeg brænder for. Det er faktisk også vildt mærkeligt, for min veninde Cecilie og jeg har en anden veninde på vores alder, og hun spiller også golf og fik konstateret sukkersyge sidste år. For hende var det også lige før

– Der er mange på vores alder, der ikke forstår golf. De tror, det kun er for pensionister. Men Cecilie og jeg kan ligesom sætte os op imod de andre og slå fast, at det er en meget seriøs sport. Også for unge, siger Stine. Hun drømmer selv om at komme langt med golf. Om det skal være som professionel ved hun ikke. I første omgang går drømmene i retning af en dag at komme på damelandsholdet.

14-årige Stine Bruun Schlosser fik konstateret sukkersyge denne sommer. Det skal dog ikke forhindre hende i at dyrke sit elskede golf, og i det hele taget skal sygdommen ikke have lov til at ændre ret meget i hendes liv. Hun kan også fortsat spise slik – hun skal bare tage insulin.

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

MINI GOLFERNE ER I GANG

KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

MINI GOLFERNE ER I GANG KlubBladet · Nr. 6 · Efterår 2012

VolVo XC60 oCean RaCe

SkandinaViSk lukSuS VæSentligt ekStRadudStyR: • HigH Performance lydanlæg • rTi forberedelse & blueTooTH • læder indTræk • akTive xenon forlygTer • Paneler i aluminium

VolVo XC60 dRiVe vor fra kr. 612.000 VolVo CaR finance v/ variabel debiTorrenTe 4,0290 mdl. ydelse fra kr. 7.140* VolVia forsikring 1. års forsikring kr. 4.800**

Den viste model er en D5-model forsynet med ekstraudstyr.

oVeRdådigt udStyRede VolVo oCean RaCe modelleR Priser er eksklusiv leveringsomkostninger. Kampagnetilbud gælder så længe lager haves. Læs mere på volvocars.dk * Forudsætning: Volvo XC60 DRIVe inkl. levering kr. 615.680 med kr. 123.136 i udbetaling og en løbetid over 84 mdr. Samlet kreditbeløb kr. 492.544. Samlede omkostninger kr. 102.897. Samlet beløb, der skal betales tilbage, er kr. 595.441. ÅOP 5.6. Månedlig ydelse er beregnet pr. januar 2012 ud fra den på det tidspunkt gældende variable debitorrente på 4.02 %. Der tages forbehold for positiv kreditgodkendelse, trykfejl og prisstigninger. ** Første års forsikring inkl. Bil Super og Kasko Plus. Selvrisiko kr. 3.000. Tilbuddet er ikke gældende for kunder under 40 år. Under 40 år spørg om tilbud hos forhandleren. Tilbuddet er gældende indtil 31.12.2012.

31530_ann_194x130_XC60_NY.indd 1

13/03/12 14.52