Issuu

Nr. 4 · Efterår 2011 KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

KlubBladet Esbjerg Golfklub Sønderhedevej 11 6710 Esbjerg V Telefon Sekretariat Greenkeeperhuset Restaurant Proshop Emails Sekretariat Chefgreenkeeper Greenkeeperhuset Restaurant Proshop Klubsekretær Redaktionen Sekretariat Klubsekretær

Redaktionens adresse Esbjerg Golfklub Sønderhedevej 11 6710 Esbjerg V Layout Ib Voss Produktion Grafisk Trykcenter · www.gte.dk Oplag: 2.000 Fotos Ib Voss m. fl. Forside: Afstemning på Myrtue

KlubBladet · Nr. 4 3 · Efterår Forår 2011 2011

Fra greenkeepergården.............................................................. 4 Golfhistorien bliver vækket til live under Munkebjerg Hotel............................................................ 6 Begynderudvalget...................................................................... 10

7526 9219 7526 9808 7526 9214 7526 9272

Nationalpark Vadehavet........................................................... 12 Nikolaj - stjernespiller in spe.................................................... 16 Baneservice................................................................................... 18 Jan suger konkurrencemiljøet til sig bag disken.............20

kontor@egk.dk svk@egk.dk greenkeeper@egk.dk restaurant@egk.dk info@bjbettergolf.com hh@egk.dk klubbladet@egk.dk

Helen Hansen

Sekretariatets åbningstider 1. januar til 28. februar Mandag til torsdag................................................. kl. 10 – 15 1. marts til 30. april Mandag til fredag................................................... kl. 09 – 16 1. maj til 31. oktober Mandag....................................................................... kl. 09 – 16 Tirsdag........................................................................ kl. 09 – 16 Onsdag........................................................................ kl. 09 – 17 Torsdag....................................................................... kl. 09 – 16 Fredag......................................................................... kl. 09 – 15 1. november til 31. december Mandag til torsdag................................................. kl. 10 – 14 Redaktionsudvalg Claus Callesen (ansvarlig) Ib Voss Mads Dam Jensen Steen Damgaard Max Terpager

Formanden har ordet................................................................... 3

Ryder Cup 2011.............................................................................22 Træflis er løse naturgenstande............................................... 24 Turneringsudvalget....................................................................32 Baneudvalget...............................................................................36 Esbjerg Golfklubs sponsorer................................................... 37 Jernsættets udvikling................................................................38 Sports- og eliteudvalget........................................................... 41 Iben Tinning.................................................................................. 42 Det sportslige og det sociale gik op i en højere enhed til Esbjerg Pro-AM.......................44 Kan man spille golf om vinteren?...........................................49 Sekretariatet..................................................................................50 Deres bopæl er Green 4 og Hul 16......................................... 52 Regelhjørnet.................................................................................56 Her var liv længe før golfbanernes tid................................. 60 H.C. fra Onsdagsklubben bliver EGKs nye forretningsfører........................................................64 Persongalleriet i EGK..................................................................66 Juniorer høster sejre................................................................... 68 Juniorer der er i vejen................................................................69 Juniorudvalget informerer.......................................................70

FORMANDEN HAR ORDET Sæsonen er gået på hæld, og 2011 har været et strålende år på mange måder, men der har også været lidt turbulens. Vi gik ind i første sæson med de nye fleks-medlemmer – og en mindre frygt for medlemsflugt. Heldigvis blev det ikke til en medlemsflugt fra EGK – men vi oplevede et historisk højt frafald sammen med en stigning i antallet af passive medlemmer. I skrivende stund er vi status quo med hensyn til rekruttering af nye medlemmer, som skyldes en fornuftig markedsføring og et monsterarbejde af vores begynderudvalg. Vi er faktisk foran vores budget på medlemssiden – og det er rigtig flot i disse ”afmatningstider” for golfsporten. Jeg håber, at vi i 2012 kan fortsætte dette flotte arbejde sammen med andre initiativer, der kan være ved med til at gøre det endnu sjovere og bedre at spille golf i Esbjerg Golfklub. Husk at de bedste ambassadører for vores klub er os selv – så hvis naboen ikke spiller golf, så fortæl dem, at Esbjerg Golfklub er stedet.

FLOTTE BANER Begge baner har stået flot fra tidligt på sæsonen, og Myrtuebanen er begyndt at få god omtale lige som Marbæk har fået igennem mange år. Vi har fået mange rosende ord vedrørende Myrtuen fra både medlemmer og green-fee gæster. Lad os håbe vi fortsætter den gode trend i 2012. Med hensyn til banerne så har vi også fået sammensat et yderst engageret baneudvalg, så hvis I har gode ideer, så henvend jer til baneudvalget, og jeg er sikker på, at I vil få en seriøs behandling.

På de sidste to generalforsamlinger har spørgsmålet vedrørende tidsbestilling hos os været rejst. Svaret er enkelt – hvis I mener det, så skal det bestemmes af jer, og ikke af bestyrelsen. Personligt er jeg imod tidsbestilling grundet vi har to 18 hullers baner, men da vi har fået enkelte henvendelser i år vedrørende dette, så har jeg lovet, at det bliver bragt op på generalforsamlingen som forslag. Der er fordele og ulemper ved tidsbestilling, og bestyrelsen har valgt ikke at diskutere dette – det er jer der bestemmer. Jeg håber, at vi kan få dette drøftet henover efteråret ved en debat i en eller anden form.

GENERALFORSAMLING I FEBRUAR 2012 Under alle omstændigheder - så mød op på generalforsamlingen i februar 2012 og stem for eller imod. Tak til alle for en god sæson og en speciel tak til de frivillige, der yder en kæmpeindsats. Jeg håber også, at der bliver spillet vintergolf i større omfang end tilfældet har været de sidste par år.

På golfgensyn i 2012. Ulrik C. Jensen - Formand

TURBULENS Tilbage til den mindre turbulens. 2011 bød også velkommen til vores nye daglige leder André, der i august valgte at opsige sin stilling i klubben. Et sådant forhold er selvfølgelig rent professionelt et anliggende mellem bestyrelsen og André, jeg vil dog gerne røbe, at der var ikke samstemmende forventninger til et sådant job. Klubben skal videre, og vi har allerede afholdt samtaler med mulige kandidater, og bestyrelsen har ansat Hans Christian Warrer (HC) per 1. december som ny Golf Manager. Tag godt imod HC, der i forvejen er kendt af mange i klubben.

TIL NOGET HELT ANDET. Spille golf – hvad er det egentligt ensbetydende med for klubbens medlemmer? Jeg ligger ikke inde med en spørgeundersøgelse (det er måske en fejl), lad det være en opfordring til alle om at give jeres besyv med – det kunne være vi på nogle punkter skal sadle om? Skal vi være mere kommercielle eller skal vi værne om klublivet og klubånden? Jeg mener det sidste – det er medlemmerne der pt. står for 90% af vores indtægter.

KlubBladet KlubBladet· Nr. · Nr.4 3· Efterår · Forår 2011 2010

FRA GREENKEEPERGÅRDEN Bladene på træerne er ved at miste deres grønne farve og løvfaldet er i gang, efteråret er sat ind, det var den sommer, (har den været her??). Det har været den 2. vådeste sommer i den tid DMI har målt vejret, det har selvfølgelig haft indflydelse på arbejdet med greens, vi har ikke fået topdresset det der var planen, propning af greens 2. gang bliver ikke til noget da det kniber med tørvejr. Men tilstanden på greens er i en positiv udvikling, filtlaget, (uomsat organisk materiale), på greens er i dag 20-25 mm. Man siger max: 10-15 mm. Filt, så propning/eftersåning med kulturgræs, (alm.hvene+krybende hvene), samt tilførsel af nyt vækstmateriale er nødvendigt for at tage konkurrencen op mod det dårlige græs, (etårig rapgræs). På nuværende tidspunkt har vi ca: 20-25% kulturgræs på marbæk greens, og 45-50% kulturgræs på myrtue greens. Efterhånden som kulturgræsserne får etableret sig ordentlig vil vi vertikalskære, (tynde ud i græsset), oftere end vi har gjort i denne sæson, dette vil gøre greens lidt hurtigere selv i lidt højere klippehøjde, (3,5mm.). Klippehøjden på greens vil fra nu af hæves gradvist til 5 mm. over en periode på ca. én md. Det samme gøres på tee/forgreen og fairways. Vedr. bunkers på Marbæk har vi en renoverings plan over de mest kritiske bunkers, den behandles i baneudvalget snarest muligt. I oktober vil vi starte på afhøstning af den lange rough som vi har gjort tidligere, fairway og semirough vertidraines, (dybdeluftes). Skovpleje: nyplantning, udtynding vil ske i dialog med baneudvalg og med hensyntagen til den rapport vi fik lavet, (Conor Nolan, STRI), som anbefaler at få skabt luftgennemstrømning ved visse greens både på Marbæk og Myrtue, for at de ikke er alt for fugtige i toppen, (reducere risikoen for svampeangreb samt dårlig rodudvikling). Stier vil blive udbedret efter behov, vores transportveje vil ligeledes blive udbedret. Venlig hilsen Svend Villads Knudsen Chefgreenkeeper

KlubBladet · Nr. 4 3 · Efterår Forår 2011 2011

Investeringschef i Region Esbjerg Bente Borup tlf. 74 37 65 34

Ring til én af os og book et møde, hvor du kan få afdækket din investeringsprofil.

Hvad kan vi gøre for dine investeringer? Hvad kan vi gøre for dig i Sydbank, så du kan tilpasse dine investeringer til de skiftende finansmarkeder? For at hjælpe dig med at finde den rigtige investeringsprofil? Så du kan få det bedst mulige afkast? Du kan stille alle de spørgsmål, du vil, til vores investeringsrådgivere. Og vi har også ét til dig: Hvad kan vi gøre for dig?

Dennis W. Andersen investeringsrådgiver tlf. 74 37 65 36

Per Enevoldsen investeringsrådgiver tlf. 74 37 65 32

Jørn Pedersen investeringsrådgiver tlf. 74 37 65 35

Kig indenfor i dit lokale investeringscenter i Esbjerg I Kongensgade 62 i Esbjerg ligger et af Sydbanks 17 lokale investeringscentre – et af byens største. Her finder du syv erfarne rådgivere, der er specialiseret i at tilbyde investerings- og formuerådgivning til vores privat-, private bankingog erhvervskunder. Ring til en af os og få afdækket din investeringsprofil

Jørn Lind Poulsen investeringsrådgiver tlf. 74 37 65 30

Søren Thordsen investeringsrådgiver tlf. 74 37 65 31

Susanne Kierkegaard formuerådgiver tlf. 74 37 65 33

10343.0911

Tlf. 70 10 78 79 · sydbank.dk/esbjerg

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

Golfhistorien vækkes til live under Munkebjerg Hotel Af Lene Weber

Over jorden er der den smukkeste udsigt til Vejle Fjord, skov og bakker. Under jorden er der udsigt til alverdens golfudstyr - pudseløjerligt som det har set ud gennem tiderne - imponerende trofæsamlinger, plancher med interessante og overraskende fortællinger… kort sagt - golfhistorie en masse. Et sandt eldorado for enhver, der interesserer sig for golfsportens bemærkelsesværdige vandring fra en eksklusiv sport for en lille rig elite til en af landets mest udbredte sportsgrene i dag. Af Lene Weber Vi befinder os i kælderen under Hotel Munkebjerg i Vejle. Her holder Danmarks Golfmuseum til. Museet har skønsmæssigt mellem 5.000 og 10.000 besøgende om året og har gennem årene indsamlet og opbygget en meget stor udstilling, der omfatter såvel dansk som udenlandsk golfhistorie.

Man fornemmer straks det historiske vingesus - eller skal vi måske sige køllesus - fra omgivelserne. Men hele oplevelsen bliver dog mangedoblet i værdi takket være vores personlige guide: pensioneret læge Erik Halling - stifter af museet og et omvandrende leksikon ud i golfhistorien og - skal det vise sig – en person, der selv har oplevet meget inden for den forunderlige golfverden. Museet har ofte besøg af klubfraktioner, som Erik Halling giver en tour. Han samler som regel først gruppen til et lille foredrag om golfhistorien, inden de begynder at bevæge sig rundt på museet.

FIK SPIL OPKALDT EFTER SIG - Jeg stiftede Danmarks Golfmuseum i 1987 hjemme i kælderen. Efterhånden begyndte der at komme flere og flere besøgende og flere og flere udstillingsobjekter, og efter et halvt år dannede vi en bestyrelse af historisk interesserede golfspillere, Dansk Golfhistorisk Selskab, og vi fik lov at låne lokaler i midtbyen. Et par år senere - i 1995 – fik museet sin nuværende placering på Hotel Munkebjerg, der skulle i gang med at udvide. Her fik vi lov at indtage den gamle bar i kælderen, og ved samme lejlighed forærede Vejle Kommune os udstillingsskabe for over 100.000 kr. Vi er det eneste golfmuseum på det europæiske kontinent, og det eneste i verden som er beliggende på et hotel, fortæller Erik Halling. At han ikke er nogen hr. hvemsomhelst, afspejler sig bl.a. ved,

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

at stablefordvarianten Hallington-spillet såmænd er opkaldt efter ham. - Da jeg som formand for match-komiteen i Vejle Golf Club havde til opgave at udfylde scorekort med handicaptillæg, hvilket som bekendt godt kan tage lang tid, tænkte jeg, at der måtte være en nemmere måde at gøre det på. Med det som udgangspunkt opfandt jeg Hallington-spillet, hvor man er fri for at lægge tillæg til på forhånd, fordi hvert hul har sit faste tal. Det var omkring 1980, og Dansk Golf Union valgte sidenhen officielt at tage spillet til sig, beretter den sympatiske golfentusiast.

MØDTE BERØMT KØLLEMAGER I ST. ANDREWS - Golfhistorien byder på mange traditioner og meget skuespil og showoff, konstaterer Halling, inden han fremviser en rød Captains Jacket med gyldne knapper, der i slutningen af 1800-tallet fungerede som formandsjakke i skotske Tantallon Golf Club. Jakken skal ses som et eksempel på den dresscode, der herskede blandt de velhavende golfspillere, som meget gerne ville imponere hinanden. Efterhånden fik menig mand også lov at anskaffe sig jakkerne, og de er stadig i brug ved særlige lejligheder i de gamle klubber i England og Skotland. Netop Skotland, der af mange regnes for golfsportens moderland, og Royal and Ancients St. Andrews, der som bekendt er en af verdens ældste golfklubber, og styringsorgan for golf over store dele af verden, har Halling selv haft lejlighed til at stifte bekendtskab med. - Det skete første gang i forbindelse med, at min gode ven Hans Schack, daværende hofjægermester på Schakenborg, lagde sig syg, netop som han skulle være marshal i Royal and Ancients St. Andrews, så jeg blev hans afløser på The Open. Det var i 1984 og en fantastisk oplevelse. Iført hvid skjorte og slips fik jeg lov at komme ind i selve klubhuset, hvor jeg tog billeder, som i dag kan ses på museet. Jeg blev opfordret til at blive medlem af klubben, men det havde jeg ganske enkelt ikke råd til, fortæller Erik Halling. Det var også i St. Andrews, han mødte køllemageren Auchterlonie, klubbens sidste store køllemager, der virkede som ”Honorary Professional” fra 1963-1987. Da Auchterlonie nogle år senere gik bort, forærede enken nogle af hans enestående effekter til museet.

FANØ OG BJØRNEN Der er mange forskellige temaer på museet. Man kan lære om alt fra puttere til postkort og frimærker, og man kan lade sig imponere af Tove Palsbys autografsamling, eller af Tove Geertz, der vandt 15 DM-titler i årene 1948-62. Hendes imponerende bedrifter er nedfældet på museets store mesterskabstavle. Også autografsamlingen doneret af Svend Tholstrup, som har ydet en stor indsats for dansk golfsport, er imponerende.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

Erik Halling viser os hen til Fanømedaljen fra 1901, som museet har købt på auktion for ca. 8.000 kr. Den var førstepræmie i den første Open, spillet på kontinentet. Linksbanen på Fanø blev anlagt i 1900. Her spillede en ung Thomas Bjørn, fordi hans familie havde sommerhus på Fanø. Det samme gjorde sig gældende for Erik Halling, der samtidig var i golfklubbens bestyrelse fra slutningen af 70’erne til midten af 80’erne. – Mine to piger var også dygtige til golf og jævnaldrende med Thomas. De spillede junior golf sammen, og vi kom til at lære Bjørn-familien godt at kende, forklarer Erik Halling. Men faktisk var det en anden Fanø-kontakt, førnævnte Svend Tholstrup, medlem af Fanø Golfklub, Rungsted Golfklub og Royal and Ancient, der på et tidspunkt fik spurgt “Bjørnen”, om en del af hans præmier måtte gå til museet. Det sagde han - til stor glæde for hans kone - ja til, for de mange præmier og gaver fylder rigtig godt op i deres hjem! De mange udlånte effekter kan ses i ”Bjørnens Hule” - en udbygning, hvor hotellet oprindelig havde barbersalon. Den er spækket med Thomas Bjørns trofæer og gavepræmier.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

DYRE BOLDE MED FJERFYLD Danmarks Golfmuseum får løbende kataloger tilsendt og har købt en del effekter på auktion. Vi har bl.a. købt denne gamle golfbold på auktion i London, fortæller Erik Halling og peger på en besynderligt udseende tingest, som enhver levende golfspiller ville nægte man overhovedet kunne spille med. I golfens vår lavede man således bolde med fyld af kohår og senere fjer. - Disse gamle velbevarede golfbolde er sjældne. Vi har f.eks. kendskab til en bold i perfekt stand fra omkring 1830, som blev solgt for 28.000 pund. Vores golfbold er forsøgt syet sammen på en ikke-professionel måde, og derfor er den ikke så dyr. Vi har givet et par tusinde kroner for den, oplyser Halling. Så måske er der grobund for en ny dille i Nørreskoven, som indbefatter at gå rundt med hovedet bøjet for at lede efter tussegamle bolde, der også blev betragtet som sådan af dem, der spillede i skoven dengang. Efter æraerne med kohår og fjer fulgte æraen, hvor golfboldene blev fremstillet af en slags flydende gummi. Det kan også ses i museet.

ROYALE GOLFSÆT OG DRONNING INGRIDS CLOCKGREEN Godt beskyttet i en montre finder vi to sæt golfkøller, som er hentet til museet fra henholdsvis Marselisborg og Amalienborg. - Da jeg - efter et tip fra Hans Schack - var forbi Marselisborg for at hente det royale golfudstyr, som har tilhørt Dronning Alexandrine, fik jeg en lille sludder med Prins Henrik, hvor han bl.a. fortalte, at hans bedstefar var med til at starte kontinentets første golfklub, fortæller museumsstifteren. Dronning Alexandrine var gift med Kong Christian den 10. Hun spillede i Rungsted, Skagen, Århus og Cannes i Sydfrankrig. Kongen gad ikke spille golf – han nøjedes med at kigge på. Det andet golfsæt har tilhørt Dronning Ingrid, der var ud af en familie med stolte golftraditioner . Hun spillede især i Rungsted og Helsingør, og på slottet i Gråsten havde dronningen fået etableret den første danske clock-green med 12 teesteder og hvor hullerne flyttes rundt. Den har tjent som inspirationskilde og model til museets egen clockgreen, der kan opleves ude i hotellets skønne gårdhavemiljø, hvor man samtidig kan nyde den smukkeste udsigt over sundet.

SPILLEDE GOLF I FANGELEJR Tilbage i museet passerer vi en flagstang fra Københavns Golfklub anno 1935. Ved at være bøjelig var den sikret mod hjortegnubberi. Videre går det til en udstilling med Ping Puttere – en verdenskendt virksomhed startet fra ingenting, som blev opfundet i 1959 af Karsten Solheim. Navnet kom sig af den lyd, som den første putter lavede. Ping! Ved den minutiøst udarbejdede model af en tysk krigsfangelejr anno 1942, beretter Halling, modellens skaber, om de tilfangetagne britiske piloter , som fik lov at etablere ”golfbaner” i lejren for dernæst under påskud af at spille golf gravede en 120 meter lang tunnel, som det i 1944 lykkedes 83 mand at flygte igennem. Efter rundvisningen føler vi os meget klogere på det ædle spils historie. Udover de mange spændende historier og personlige anekdoter, som Erik Halling er leveringsdygtig i, ved vi nu f.eks også, at ordet caddie kommer af ordet kadet, og at tee er det skotske ord for ”tue”. Joh.., man bliver skam klog af at tage på en guidet museumstur rundt i golfens verden og historie.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

BEGYNDERUDVALGET Begynderudvalget har haft en travl sæson, vi har gennemført 5 hold med gennemsnitlig ca. 15 personer pr. hold.

lige gange haft brug for at lave dobbeltstarter på flere huller. Vi spiller hovedsaglig Greensome og derfor kan vi have rigtig mange personer på banen og alligevel afvikle turneringerne på fornuftige tider.

At det har kunnet lade sig gøre skyldes to ting - først og fremmest meget fleksible udvalgsmedlemmer, der var klar til at tænke nye tanker og gennemføre nye undervisningsforløb og dernæst at vi på grund af udvalgets fleksibilitet har været i stand til at samle alle der ønskede at lære at spille golf i Esbjerg Golfklub op.

Vi tager et turneringsfee på 10 kr. som straks omsættes til boldpræmier. Præmierne overrækkes i restauranten efter hver turnering og herefter afrundes dagen så med et par regeldetaljer, som dagens turneringsleder har iagttaget på banen den pågældende aften.

NY UNDERVISNINGSMODEL Den nye undervisningsmodel er meget intensiv og kræver at kursisterne møder op to dage om ugen i ca. seks uger og derudover selv sørger for at få gennemført lektioner hos pro'erne. Dertil skal de så lægge en ikke ubetydelig indsats i personlig træning, så alt i alt sidder man ikke med hænderne i skødet når man tilmelder sig et begynderkursus i Esbjerg Golfklub. Til gengæld får man så også en grundig indføring i golfspillet og ikke mindst golfreglerne. Fra dag ét spiller kursisterne på par 3 banen, hvor vi kan lære dem stort set alle de situationer de kan komme ud for, omkring dropperegler og muligheder i forbindelse med pæle af alle brugte farver. Her lærer de bl.a. den svære regel om at tage lempelse på nærmeste punkt for lempelse, en regel som selv spillere der har spillet i mange år, stadig ikke er rigtig fortrolig med. Fra anden kursusdag spiller vi turnering, dvs. vi har udviklet en handicap konverteringstabel og tilhørende scorekort, så kursisterne allerede fra starten af kurset, bliver fortrolige med, hvordan tildelte slag og udfyldelse af scorekort fungerer.

24-50 turneringerne spiller videre i en vinterspilleplan, som kan ses andet steds i bladet. Vinterturneringerne, der afvikles som Stableford, aflyses automatisk i tilfælde af sne og banelukninger.

24-50 TURNERINGERNE EFTERSPØRGES Vi er af en del medlemmer blevet spurgt om, hvorfor vi har lavet en handicapbegrænsning på 24,0 og svaret er: Når vi har helt nye spillere med ude, dvs. spillere der endnu ikke har fået bagmærke, så er det bedst at de går med andre spillere, der ikke slår helt så langt endnu. På den anden side har det også glædet os alle meget, at der er interesse for at spille med i 24-50 selv om man ligger under i handicap, så måske kan vi finde ud af at lave nogle af turneringerne åbne for alle klubmedlemmer.

EGK’s spiralKalEndEr - den helt rigtige golfkalender for 2012

Når kurset er ved at være gennemført så er det tid til at komme ud på lang bane. Denne del strækker sig over tre aftener, hvor vi kan gå igang med den svære kunst at lukke igennem, når chocket over, hvor langt der nu er til flaget, har lagt sig.

20,-

Der er nu ved at være gået ca. to måneder, med et meget intensivt forløb og holdet er så klar til at møde "virkeligheden" i turneringsform. Dertil har vi udviklet 24-50 turneringerne.

24-50 TURNERINGER 24-50 turneringerne afløser ikke bare tidligere tiders begynderturneringer, men er et tilbud til alle klubbens medlemmmer der ligger i handicapområdet 24 til 50 om at deltage. I 24-50 turneringer kan man således komme i bold med spillere der er helt nye og spillere der har været i gang i mange år. I sæson 2011 har vi fra april til ultimo september spillet 24-50 turnering én gang om ugen på Myrtues forni på skiftende ugedage. I perioden hvor vi har kunnet lave gunstart kl. 18.00 har vi adskil-

KlubBladet · Nr. 4 3 · Efterår Forår 2011 2011

erg Esbj

klubbladet har i samarbejde med grafisk Trykcenter og bj bettergolf fremstillet en helt ny golfkalender, som du bare må have. ud over at være kalender er bogen sprængfyldt med spændende ting om golf og om Esbjerg golfklub i særdeleshed. kalenderen følger kalenderåret og kan købes på kontoret, i proshoppen og i restauranten.

2012 lub k f l Go

EsbjErg golfklub

sønderhedevej 11 6710 Esbjerg V tlf. 75 26 92 19 e-mail: kontor@egk.dk

Menu 1 * Marinerede sild m. karrysalat & æg Pandestegte fiskefilet m. remoulade & citron Hj.lavet frikadeller m. stuvet hvidkål Leverpostej m. bacon & champignon Roast beef med peberrod Brød og smør Ris a la mande

kr.118,-

Menu 2 * 2 slags sild m. karrysalat & æg Pandestegt fiskefilet m. remoulade & citron Ribbensteg m. hjemmelavet rødkål Hamburgerryg m. grønlangkål & brunekartofler Leverpostej m. bacon & champignon Tarteletter m. høns i asparges Andebryst Brød og smør Ris a`la mande

kr.148,-

Menu 3 * 2 slags sild m. karrysalat Røget laks m. røræg & asparges Æg & rejer Pandestegte fiskefilet m. remoulade & citron Andebryst m. hjemmelavet rødkål Hamburgerryg m. grønlangkål & brunekartofler Ribbensteg m. hjemmelavet rødkål Mørbradbøf m. champignon a la creme Brieost Brød og smør Ris a la mande

kr.178,-

Juleplat et

HVORFOR SKAL MAN HAVE ANDESTEG MORTENSAFTEN? Den mest berømte Martinslegende er uden tvivl den, der handler om, hvordan han fik sit embede som biskop. Den meget hellige - men også ydmyge - Sankt Martin var ikke interesseret i denne forfremmelse, og da man kom for at overdrage ham værdigheden, skjulte han sig i en gåsesti. Da gæssene begyndte at gække og larme, blev han opdaget, hevet frem - og tvunget til at blive biskop. Angiveligt benyttede han sin nye værdighed til at dekretere en straf over de irriterende gæs, nemlig at man hvert år den 11. november skulle dræbe og spise dem. Fra 1500-tallets Köln kendes en beretning om Martinsgås, som nævner stegen som en overordentlig - og på det tidspunkt gammel - lækkerbidsken. Gåsen står på bordet som hovedret, sprødstegt, og fykdt med æbler, rosiner og kastanier. Da en gås imidlertid er et både temmeligt stort og dyrt måltid, er den her til lands efterhånden blevet erstattet af den både mindre og billigere and.

Mortens Aften * DEN 10. NOVEMBER

Fra kl.18

Andesteg med svesker/Gammeldags flæskesteg Brune og hvide kartofler Hjemmelavet rødkål, surt og brun sauce Ris a’la mande med lun kirsebærsauce Kaffe eller the

Pr. kuvert 189 kr.

(min. 2 kuv. og kun i restauranten)

Marinerede sild m. karryslat, æg, capers & løg Pandestegte fiskefilet m. remoulade & citron Lun postej m. champignon & bacon Roastbeef m. remoulade & peberrod Frikadelle m. hjemmelavet rødkål Ris a la mande Brød & smør

kr. 98,-

RESERVATION OG BESTILLING Reservation af bord til Mortens aften eller aftale om julefrost kan foretages på

tlf. 75 26 92 14 eller 28 87 01 86 * Leveres også som ”Take Away” eller Ud af huset (min. 10 kuverter) Vi glæder os til at se jer i restauranten Chi og Jan

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

Esbjerg Golfklub er del af

Nationalpark Vadehavet

Hensigten med Nationalpark Vadehavet er først og fremmest at synliggøre den enestående natur i vadehavsområdet, og hvad enten der er tale om golfspillende eller fuglekiggende nationalparkgæster, vil der fortsat være plads til alle. Fra Tønders marskland i syd til Skallingen og Varde Ådal i nord... Nationalpark Vadehavet er et af verdens mest værdifulde tidevandsområder. Det er her, en lang række fugle tanker op inden rejsen til yngleområderne i Nordskandinavien, Sibirien og Grønland - eller undervejs til overvintringslokaliteterne længere mod syd. Og det er her, den spættede sæl yngler uforstyrret på de tørlagte banker. Floraen er også helt speciel i det flade marsklandskab langs Vadehavet, og ikke mindst i Marbæk Plantage, der jo består af så varieret natur som ådal, enge, hede, strand og skov, finder man noget af Danmarks smukkeste natur.

IDEER TIL KOMMENDE NATIONALPARKPLAN Med sin placering midt i Marbæk Plantage er Esbjerg Golfklub en del af nationalparken, og set gennem bestyrelsesformand for nationalparken, Bent Poulsens optik, skaber det grobund for et interessefællesskab mellem golfklubben og Nationalpark

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

Vadehavet. Bestyrelsesformanden opfordrer derfor også Esbjerg Golfklub til at byde ind med ideer til den nationalparkplan, som han sammen med resten af nationalparkens bestyrelse i øjeblikket er i fuld gang med at få udarbejdet. Planen skal være færdig inden udgangen af 2012, og sammen med den eksisterende lovgivning vil den angive kursen for den videre udvikling af nationalparken i de følgende seks år. - Jeg vil se særdeles positivt på, at Esbjerg Golfklub markedsfører sig som en nationalpark-golfbane, og vi vil gerne i dialog med golfklubbens bestyrelse omkring markedsføringen, ligesom klubben er velkommen til at bidrage i idéfasen, konstaterer Bent Poulsen og understreger, at gæsterne i nationalparken lige så vel kan spille golf som kigge på fugle. - Det er bestemt ikke to uforenelige størrelser, slår han fast. Bestyrelsen bag Nationalpark Vadehavet indbød tidligere på året til idémøder i nationalparkens fire kommuner, og inden sommeren udsendte man materiale til tre måneders bred debat. - Vi har modtaget ideer fra mange forskellige foreninger, lokalsamfund og private - og selvfølgelig kommunerne. Men selvom den officielle deadline for modtagelse af idéforslag er overskredet, holder vi stadig døren åben for flere bidrag, fortæller Bent Poulsen.

Han forklarer, at nationalparkplanen både skal have et kort sigte (på de seks år) og et længere mere visionært sigte. Derfor er såvel små jordnære som store fremadskuende tanker velkomne.

samarbejdet rækker også ud over landets grænser.

ÆNDRER IKKE VILKÅR

- Den er kendt for sine partnerskabsaftaler med lokale erhvervsdrivende og foreninger - f.eks. golfklubber, og det skal vi over og høre nærmere til, fortæller Bent Poulsen.

Esbjerg Golfklub er i øvrigt ikke den eneste golfklub, der ligger i Nationalpark Vadehavet. Det samme gør både Fanø Golf Links og Rømø Golfklub. Sammenlignet med nabolandene er dette unikt, for de andre vadehavslande har ikke turdet tage øer og landområder med i deres nationalparker, der således kun omfatter vand. I Nationalpark Vadehavet er det dog også kun ca. 300 kvadratkilometer af parkens i alt 1.466 kvadratkilometer, der er landområde. - Naturen her må bruges med lige så stor ret som alle andre steder, og det er vigtigt at understrege, at nationalparkloven ikke ændrer på livsvilkårene i områderne. Det gælder også for golfbanerne, pointerer Bent Poulsen.

FREMHÆVER VADEHAVSPRODUKTER Bestyrelsesformanden kommer netop fra et besøg hos gourmetbutikken ”Hr. Skov” i Blåvand, hvor han har købt en appetitvækkende kurv, der bl.a. indeholder lam fra Varde Ådal, oksekød fra kvæg, der har græsset på vadehavsengene, og drikkevarer - bl.a. snaps og øl - tilsat forskellige vadehavsurter. - I nationalparkens område er der vokset en del småproducenter frem, som bestræber sig på at fremhæve det lokale særkende ved deres produkter. Jeg sætter stor pris på disse virksomheder, fordi de er med til at understrege, at etablereringen af en nationalpark ikke kun handler om beskyttelse af de natur- og landskabsmæssige og kulturhistoriske værdier men i endnu højere grad om benyttelsen af disse unikke værdier, lyder det fra Bent Poulsen.

Den 6. oktober tager Nationalparks Vadehavets bestyrelse således en uges tid til det nordlige England for at besøge nationalparken Yorkshire Dale, der har eksisteret i 25 år.

NY ADMINISTRATIV LEDER I NYT KRAFTCENTER Om den skønne ”vadehavskurv”, han købte hos ”Hr. Skov”, var en gave til Nationalpark Vadehavets nye sekretariatsleder, Thomas Holst Christensen, vides ikke, men det kunne den meget vel have været, da han netop er startet i sit nye job per 1. september. Efter de seneste fire år at have stået for ”Kommunernes Vadehavssekretariat” glider Thomas Holst Christensen naturligt ind i arbejdet med det velkendte stof. Nationalpark Vadehavets sekretariat har indtil videre lejet sig ind hos Lindet Statsskovdistrikt i Gram, men umiddelbart efter årsskiftet flytter det til Naturcenter Tønnisgaard ved Rømø. - Vi ser frem til at få fod under eget bord og håber, at vi i samarbejde med de mange aktører kan skabe et kraftcenter for udviklingen af nationalparken, afrunder Bent Poulsen. Har du ideer til nationalparkplanen, kan du gå ind på ”http://nationalparker.naturstyrelsen.dk/Vadehavet/ Nationalparkplanen/”. Her kan du læse mere om emnet, finde kontaktoplysninger og downloade et idéhæfte samt en idéskabelon.

- Vi har en tendens til at tage den natur, vi har lige udenfor, som en selvfølge, og det er selvfølgelig en skam på mange måder. Men også set i et større perspektiv kan vi bruge nationalparkerne til i endnu højere grad at fremme turismen, skabe flere arbejdspladser og gavne bosætningen, vurderer han. Et andet initiativ, der skal være med til at sætte fokus på vadehavsområdet, er “Vadehavets Formidlerforum” - et netværk bestående af en lang række offentlige og selvejende natur- og kulturinstitutioner, som formidler Vadehavets natur og kulturhistorie. Forummet arbejder for, at Vadehavet skal kunne opleves hele året af alle og på en måde, der tager hensyn til naturen, historien og lokale interesser.

KAN LÆRE AF ENGLÆNDERNE Nationalpark Vadehavet åbnede lørdag den 16. oktober 2010 og blev dermed Danmarks tredje og største nationalpark. Den første nationalpark, der blev etableret herhjemme, var Nationalpark Thy efterfulgt af Nationalpark Mols Bjerge. Siden er Kongernes Nordsjælland kommet til, og Nationalpark Skjern Å er undervejs. Parkerne udveksler jævnligt erfaringer, men

FAKTA OM VADEHAVET

- Vadehavet strækker sig over cirka 500 kilometer fra Blåvandshuk i Danmark til Den Helder i Holland.

- En kæde af øer adskiller selve Vadehavet fra Nordsøen. - Vadehavet dækker omkring 9.000 kvadratkilometer marsk, tidevandsflak, dyb, højsande, sandstrande og klitter. - Hele vadehavsområdet er påvirket af tidevandet og har en regelmæssig periode på 6 1/4 time mellem højvande og lavvande.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

Din lokale energikonsulent og bygningsagkyndige i Sydvestjylland Kronprinsensgade 32 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 43 11 6700@botjek.dk

Henny Nørgaard administration

Peter Ankersø

termografi/tæthedsprøver

Svend Erik Ankersø salg/marketing

Harry Olander

ingeniør/energikonsulent flerfamiliehuse

Mona Alslev

Jørgen Vrang Jørgensen

ingeniør/bygningssagkyndig/energikonsulent

bygningssagkyndig/ energikonsulent

Emil Stokkebæk

Hans Skjøth

bygningssagkyndig/ energikonsulent

arkitekt/bygningssagkyndig

www.botjek.dk Tilstandsrapporter

Energimærkning

Termografi

Tæthedsprøver

Årsring og Årsvedhæng 2010 Design fra eget værksted

Deres Håndværks guldsmed

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

Kirkegade 18 - 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 88 25 Din garanti for faglig ekspertise

Annette H. Christensen

ingeniør/bygningssagkyndig/energikonsulent

Byggeteknisk rådgivning

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

Nikolaj Elite-stjernespiller in spe

Af Lene Weber

Nykåret klubmester Nikolaj Rachlitz er i gang med sin fjerde sæson som golfspiller. Allerede efter to år i selskab med den lille hvide bold blev han elitespiller - en rivende udvikling, der også har præget ham som menneske. Golf er for ham, hvad manicure er for de danske Hollywoodfruer: en fuldstændig uundværlig del af livet. Den unge junior- og elitespiller, som mange andre end Nikolaj selv kalder et talent, er lige fyldt 17 år og i gang med sit andet år på Esbjerg Handelsskole. Når huen er i hus, regner han med at ville tage et sabbatår, hvor han kan tjene nogle penge men først og fremmest koncentrere sig udelukkende om golfen. - Jeg drømmer om at komme med på Challenge Touren og Europa Touren, men jeg vil have en uddannelse at falde tilbage på, fastslår Nikolaj.

TRÆNINGSNARKOMAN OG KONKURRENCEMENNESKE Netop den beundringsværdige selvdisciplin er en af hans forcer. Tre gange i ugen står der golftræning noteret i kalenderen - tre timer per gang, og derudover er Nikolaj at finde på golfbanerne stort set hver weekend fra kl. 9 til ca. 16. Og nå ja - så træ-

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

ner han lige seks timer i ugen på par-3-banen og klubbens indspilningsgreens. Dertil kommer timerne i fitnesscentret, som han besøger et par gange i ugen for at styrke musklerne omkring hofter og arme og alle de andre muskler, der - som mange andre golfspillere sikkert selv har erfaret - belastes betydeligt, når man bruger dem igen og igen til de samme bevægelser. - Jeg brænder for golf, og derfor tænker jeg egentlig ikke over, hvor mange timer jeg ligger i det. Jeg er vant til at skulle arbejde for resultaterne, og øvelse gør jo som bekendt mester, lyder det i bedste vestjyske beskedenhed fra Nikolaj. Præcis hvilke aspekter af spillet, han arbejder med, varierer. - Lige nu arbejder jeg på mit jern-spil, fortæller teenageren, der tidligere var en ivrig fodbold- og badmintonspiller. Og vinde det vil han. Selvom det er meget muligt, Nikolaj kan løbe stærkt, kan han ikke løbe fra at være et konkurrencemenneske.

TRÆNINGSIVEREN HAR FOR LÆNGST GIVET RESULTATER. - Jeg blev introduceret til nogle turneringer sidste år, men det gik ikke så godt. Forud for dette års sæsonstart i april havde jeg til gengæld fået trænet og forberedt mig grundigt hele vinteren, og så gik det pludselig anderledes godt med placeringer i top 15-20, fortæller Nikolaj. I sommer opnåede han to andenpladser og en tredjeplads ved henholdsvis Titleist & FootJoy West Coast Masters, Kolding Junior Open og Spar Nord Cup på hjemmebane. Som om det ikke havde stivet selvtilliden rigeligt af, kom han flødeskum oven på flødeskum ved at blive dobbelt klubmester. Først blandt juniorerne og dernæst i herrerækken, hvor han kunne

deltage, fordi han ligger under handicap 5. I alt har Nikolaj indtil videre deltaget i ni turneringer foruden de to klubmesterskaber i denne sæson.

VAR LIDT INDELUKKET Klubben lavede sidste år en opdeling af spillerne i kategori a, b og c. Fem spillere kom i kategori a - heriblandt Nikolaj. Hans udvikling som golfspiller er gået hurtig, og han tillægger meget af æren klubbens måde at tage hånd om elitespillerne på. - Trænerne yder en stor indsats og tager med ud til turneringerne, og så har vi et kanon godt venskab på junior eliteholdet. Jeg var lidt indelukket, da jeg startede i klubben, men nu er det blevet meget bedre, vurderer den dobbelte klubmester, der også lige skynder sig at anbefale Facebook-siden ”Juniorgolf i EGK” som en god måde at følge med i holdets bedrifter på - og et godt forum for spillerne selv.

GODE FORHOLD Der er ca. 15 spillere tilknyttet det kombinerede junior/elitehold i Esbjerg Golfklub. De får otte turneringer og ti gratis lektioner hos pro-trænerne betalt per sæson, og de tilbydes vintertræning, hvor to fysioterapeuter udarbejder et individuelt program, der skal hjælpe dem med at holde formen ved lige. Elitespillerne deltager desuden hvert år i Elite-AM med sponsorerne fra Erhvervsklubben. - En god dag, hvor sponsorerne får lejlighed for at se og høre om, hvad de betaler til, lyder vurderingen fra Nikolaj. Sammen med resten af junioreliteholdet har han netop deltaget i landsdelsfinalen. Det blev en utrolig tæt kamp, som kunne have faldet ud til begge sider, men i sidste ende var det Viborg der trak det længste strå.

Alle snakker om stilstand på boligmarkedet. Hos home samler vi ikke på boliger – vi sælger dem! Kontakt os for en gratis salgsvurdering - så er du godt i gang.

ESBJERG

v/ Behrendsen & Christensen Strandbygade 13, 6700 Esbjerg strandbygade@home.dk

Tlf. 75 13 70 11 www.home.dk

EJENDOMSMÆGLERKÆDE FOR DANSKE BANK KONCERNEN

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

BANESERVICE Siden sidst er Baneservice udvidet fra 7 til 8 medlemmer og arbejdet i den forløbne sæson har fungeret fint og uden problemer. Vi har haft en del greenfeegæster på banerne og Baneservice har været til stede ved starter med mange spillere, for at undgå større ophobninger på de første huller. Boldrørene fungerer stort set, blot reglerne overholdes, hvilket desværre kniber for både vore egne medlemmer, men også for gæsterne. At gæsterne har problemer med at forstå, hvordan man bruger boldrør kan sikkert forklares ved, at vi i Esbjerg Golfklub vel er en af de få tilbageværende dinosaurer, der stadig anvender denne museumsgenstand, så det er ikke hverdagskost for alle at bruge rør og spiraler, inden man er klar til at gå en golfrunde. Langt de fleste steder i ud- og indland er man for længst gået ind i teknologiens tidsalder, hvor der anvendes elektronisk tidsbestilling.

Finn Winther Formand

Hans Holm

Carl Laursen

Per Fisker

Hans Jørgen Ekmann

Kent Jørgensen

Steen Møbjerg Christensen

Ib Voss

Men blot for endnu engang at hjælpe de der stadig ikke har forstået rørenes og spiralernes forunderlige verden, så skal vi forsøge at forklare systemets enkelhed: Man lægger én bold i røret for det hold man har samlet indenfor synsafstand fra boldrøret/spiralen, når man er klar til at gå ud. Gæster anvender røret/spiralen der er mærket med ”Guests”. Medlemmer af EGK anvender røret/spiralen der er mærket med ”Members only”. Når holdets bold er første bold i røret/spiralen for enten ”Guests” eller ”Members only”, så er holdet i tur til at gå ud. Læg mærke til at der SKAL flettes mellem de to rør/spiraler. Med hensyn til begrebet ”at lukke igennem” opstår der af og til småproblemer. Vi prøver så godt det nu kan lade sig gøre, og når vi er på banen, at afhjælpe de problemer der kan opstå, hvis et hold glemmer at lukke igennem, men lad det være sagt med det samme, på travle dage, dvs. dage hvor der er hold på alle huller, kan vi godt komme frem til den konklusion, at det blot vil sinke flowet på banen at begynde at forlange gennemlukninger. Vi kører så rundt og fortæller spillerne at de ikke skal forvente gennemlukninger, med mindre et hold er gået en tur i lyngen eller skoven for længere tids søgning. Det er da heldigvis også sådan at de fleste har fundet ud af, at frustrationer og vrangvillighed ikke hjælper og at man i stedet kunne bruge tiden til at nyde vores smukke natur. Som sagt er der efterhånden kun småproblemer med at lukke igennem, hvilket måske kan skyldes at flere og flere af vore medlemmer efterhånden har fundet ud af at vi i Esbjerg

KlubBladet · Nr. 4 3 · Efterår Forår 2011 2011

Golfklub har ikke bare én klassebane men hele to af slagsen. Trafikken på Myrtue har taget ganske meget til i denne sæson, hvilket vi hilser med glæde. Et lille hjertesuk til jer alle, når I ser at vi kommer kørende, vil I så ikke godt se efter om jeres bagmærke er synligt for os, så er vi fri for at forstyrre jeres spil. Nedslagsmærker er der specielt efter weekends rigeligt af, ja vi vil faktisk godt påstå, at der ofte er så mange, at der er nedslagsmærker til at alle kan få pitchforken op af lommen på alle greens og få holdt genopretningstræningen ved lige. Vi ønsker ikke at være ”bussemænd”, men ind imellem føler vi at I tvinger os til at være det. Løse tørv, kan selvfølgelig skyldes at græsklipperne har taget dem op, så husk lige når du lægger din tørv på plads, at træde hælen godt ned i tørven. Det er ikke synd for den, men hjælper den til hurtigt at få fat i underlaget, så maskinerne ikke kan suge den op igen. Tilbage er så kun at ønsker jer alle på gensyn i 2012 og tak for en stort set problemløs sæson 2011.

HJØRNESOFA

Birdie-vin på Marbæk banen

28.999,-

SPAR 8.000,Vi KAN sælge din bolig

Kenn Hansen

Amarone Hjørnesofa med chaiselong og vippearm monteret med semianilinlæder. Inkl. 3 lændepuder og bakkefunktion i armlæn. 379/232 cm 36.999,-

NU 28.999,- Spar 8.000,-.

PUFF

Lændepude pr. stk. 999,-

999,-

DU KAN VINDE 1 FLASKE VIN V E D A T L A V E B I R D I E P Å H U L 17

Flasken kan afhentes hos DanBolig, Esbjerg. Du skal blot kigge forbi kontoret og aflevere scorekortet behørigt udfyldt og underskrevet. Det er naturligvis en betingelse, at man er seNiorspiller, og at birdien er lavet på sommergreen i en 18 hullers runde.

Puf kvadrat eller rund. Vendbar top med bakke. Fås i sort eller hvid læder. 999,-

Vi håber sæsonen byder på masser af god golf, og glæder os til at se dig i butikken.

DanBolig Esbjerg

KONGENSGADE 20 • 6700 ESBJERG

T L F. 7 5T1L2F.4 270501 2 4 2 0 0

WWW.DANBOLIG.DK • ESBJERG@DANBOLIG.DK WWW.DANBOLIG.DK • ESBJERG@DANBOLIG.DK

FORSTAND PÅ BOLIGM FORSTAND PÅ BOLIGMARKEDET

Strandby Plads 7 6700 Esbjerg Tlf: 75 13 88 66 www.bo-bedre.com Åbningstider: Mandag 10-19

●

Tirsdag-fredag 10-17.30

●

Lørdag 10-13

Nyt badeværelse? Vi gør drømme til virkelighed

Ø. Gjesingvej 5 . 6715 Esbjerg N 75 12 66 00 . www.quitzau.dk

vvs

SMED BLIK VENTILATION

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

Jan suger konkurrencemiljøet til sig bag disken Af Lene Weber

Få personer ved mere om, hvad der rører sig blandt medlemmerne og de forskellige hold i Esbjerg Golfklub end Jan Nielsen. Som den ene halvdel af restaurantens forpagterduo lægger han ofte øre til golfspillernes glæder og frustrationer og generelle tanker om stort og småt, når de kommer op på klubhusets førstesal for at tanke op og ta’ en slapper. Og som en anden bartender behandler han naturligvis oplysningerne fortroligt. - Jo, det er rigtigt. Jeg følger meget med i, hvordan det går spillerne. Især de unge er det sjovt at følge. Allerede når de kommer op ad trappen, kan jeg høre på deres snak, om vi har tabt eller vundet. De er altid i gang med at fortælle en eller anden historie fra ”det virkelige liv”, siger Jan Nielsen og smiler ved tanken.

BLEV TRÆNER FOR HOCKEYLANDSHOLDET Lige siden han var ung teenager har sport fyldt rigtig meget i hans liv, ja meget af tiden har det faktisk været omdrejningspunktet på den ene eller anden måde. Først var det inden for håndbold, Jan gjorde sig bemærket, men det endte med at blive hockey-sporten, som han ville satse på. Hjembyen Slagelse var dengang mekkaet for hockey herhjemme. Ud af de 16 spillere på landsholdet var de ti fra Slagelse - heriblandt Jan. De vandt alt, hvad der var værd at vinde i Danmark, men de blev slået af de andre lande. Det syntes Jan, var noget møg, så han tog kontakt til en kendt og dygtig tysk spiller og fik en aftale i stand, der gik ud på, at landsholdet kunne komme og træne hos ham en uge. - På den måde blev vi bedre og bedre, og pludselig lykkedes det os at vinde over et af de tyske tophold, ligesom vi senere vandt en stor international turnering. Vi havde bevæget os fra c til a-gruppen i Europacuppen, beretter Jan med slet skjult stolthed. Desværre havde den hårde træning og de mange kampe også en pris, og Jan pådrog sig en skade, der endte med at føre til, at han valgte at uddanne sig til diplomtræner. I en alder af ca. 31 år stod han nu uden for banen som landsholdstræner for det danske hockeylandshold.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

- Det havde jeg det rigtig godt med. Jobbet bragte mig hele verden rundt, og vi opnåede at blive nummer to og tre til henholdsvis EM og VM, fortæller Jan, der uden tøven meldte fra til samtlige venner og familiemedlemmers fødselsdage, bryllupper osv. for at hellige sig trænerjobbet. Sideløbende arbejdede han som sælger inden for kødbranchen, da det fint lod sig kombinere med at skulle rejse rundt i verden. Jan blev uddannet slagter som 18-årig, men han har med egne ord ”aldrig gidet bare at stå og skære i kød”.

SPOTTER DE KOMMENDE KLUBMESTRE Sidste tur med hockeylandsholdet blev EM for klubhold i 2000. - Jeg blev på det tidspunkt tilkaldt indimellem, og ville jo ikke sige nej, men da vi stod i finalen og jeg ikke havde fornemmelsen af, at vi kunne vinde, sagde jeg stop. Jeg havde ikke længere det nødvendige overblik og ville under ingen omstændigheder fortsætte med en halvhjertet indsats, fastslår Jan. Indimellem er der nogle af de gamle hockey-folk, der kigger forbi restauranten. - Nu lærer vi hinanden at kende som mennesker og ikke hockey-idioter, bemærker Jan. Det er ikke mindst hans baggrund i hockeymiljøet, der har bevirket, at han i dag nyder at befinde sig i golfmiljøet. Det giver ham følelsen af ikke helt at have sluppet gamet. - Og så kan jeg næsten se, hvem der bliver klubmester - det er dem, der stadig står og potter, når vi lukker.

BLEV STRAKS INDLEMMET I FAMILIEN Historien om hvordan Jan havnede som forpagter af restauranten i Esbjerg Golfklub, er også historien om, hvordan et langt venskab opstod. For det har ikke just ligget i kortene, at en sølle ø-bo fra Slagelse skulle ende i det alleryderste Vestjylland. Første gang, Jan hørte om Chi Nguyen, hans nuværende og mangeårige kompagnon var, da han kørte rundt som sælger og solgte kød én gros. Her stødte han ind i Chi’s lillebror, som spurgte om Jan ville gøre ham den tjeneste at hente hans søster i Varde. Det ville Jan da godt, men det endte med alligevel ikke at blive nødvendigt. Kort tid efter fik Jan dog en ny mulighed for at møde den tilsyneladende meget travle kvinde, nemlig da Chi ringede midt om natten, fordi hun stod i en akut situation, hvor hun skulle bruge en større leverance af kød hurtigst muligt. Hun forpagtede på daværende tidspunkt restauranten i Varde Golfklub, og de aftalte, at Jan kunne køre hjem til Chi’s forældre og aflevere kødet.

- Jeg mødte ikke Chi, men til gengæld blev jeg inviteret indenfor af forældrene, ja de var faktisk så gæstfrie, at jeg blev budt på mad og i det hele taget, taget imod, som om vi var i familie med hinanden. Vi havde fra første færd en fantastisk kemi, fortæller Jan, der ved samme lejlighed fik hilst på Chi’s søskende og børn, som stødte til middagsbordet. Først et halvt år senere mødte Jan og Chi omsider hinanden. I mellemtiden var Chi blevet en god kunde hos Jan, og en dag, hvor hun for alvor havde travlt, tilbød han at give en hånd med i restauranten. - Det udviklede sig til, at Chi spurgte, om jeg kunne tænke mig at være med til at drive restauranten - det kunne jeg godt, og i 2000 gjorde vi partnerskabet officielt og dannede et ApS, beretter Jan. Chi nåede i alt op på ti gode år bag disken i Varde Golfklub, inden hun sammen med Jan følte, det var på tide at søge nye udfordringer. Turen gik herefter over Næsbjerg Forsamlingshus, Guldager Forsamlingshus og Café Le Chi, inden makkerparret endte i Esbjerg Golfklub. - Chi har altid haft krudt i røven. Der skulle ske noget, bemærker Jan småklukkende.

OG SÅ GIK TUREN TIL ESBJERG GOLFKLUB Der var mange, der sagde til os: ”Nu skal I ud til de snobber i Esbjerg Golfklub. De er ikke til at snakke med!” Men lige fra første gang, vi trådte ind i klubhuset, er vi blevet taget godt imod, og vi har kun haft positive dage herude. Jo, her lugtede af traditionsrig klub, men vi blev varmt modtaget af først Helen på kontoret og dernæst Ben, Ellen og Arne Tinning. Senere mødte vi også klubbens nye træner, Johannes.

De var alle fantastisk søde og rare over for os. Det bevirkede, at vi straks følte os velkomne, og siden fik et godt sammenspil, fortæller Jan, der glæder sig over, at hele klubben er meget velfungerende. - Og så er det jo helt Morten Korch-agtigt, når man står og kigger ud over Marbæk. Det er fantastisk, og jeg nyder det hver dag!

BELØNNER DE TROFASTE KUNDER Til spørgsmålet om, hvad restauranten bør tilbyde, lyder Jans lettere sarkastiske svar: ”God mad til ingen penge på fem minutter!” Tilbage i det seriøse spor vurderer han, at det stort set er den samme mad, der serveres i alle klubberne. - Men en særlig grund til at kigge herop må bestemt være Chis hjemmelavede kinaruller!, siger han og tilføjer, at maden i buffeten skal være sund. - Vi skilter ikke med pomfritter og pølsemiks, men man kan få det, hvis man spørger. Her skal også være go’ gammeldavs dansk mad med sovs og kartofler, og alt er vel og mærke hjemmelavet, pointerer restauratøren. Som noget nyt har han og Chi udviklet en rabatkupon, som efter ni middage udløser en gratis middag. - Det er sjovere at give rabat til de trofaste kunder og samtidig forsøge at lokke flere til. For os handler det om, at folk skal trives, og når de går ud af huset, skal de glæde sig til at komme igen.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

ERHVERVSKLUBBEN

Ryder Cup 2011 - i lokalt tilsnit

Efter terrorangrebet i 2001 har Ryder Cup været spillet i lige år. Det gælder dog ikke i henholdsvis EGK Erhvervsklub og Breinholtgaard Erhvervsklub. Siden 2007 har de 2 klubber hvert år i slutningen af september sat hinanden i stævne for at få afgjort, hvilken klub der kunne få retten til at udstille den næsten 50 cm høje pokal i de næste 12 måneder. De første 2 år vandt EGK men i både 2009 og 2010 måtte EGK sande, at Breinholtgaard havde det bedste hold. I 2010 med lavest mulig margin – et halvt point! Forventningerne var derfor høje allerede inden matchen, der skulle løbe af stablen den 24. september. EGK havde i år hjemmebanefordel, og i ugen op til matchen blev der rundsendt opmuntrende emails imellem deltagerne. Holdene bestod i år af 22 spillere fra hver klub, og det var således 44 forventningsfulde golfere, der lørdag morgen var klar til årets dyst. For første gang i 1,5 måned oven i købet med høj solskin og vindstille. 4 foursomes, 3 fourballs og 8 singler skulle spilles inden dysten og placeringen af pokalen kunne afgøres. Der tegnede sig meget hurtigt et billede af, at EGK spillerne havde brugt et år på at komme i topform. På et tidspunkt blev der talt om dopingkontrol og andre tiltag,

KlubBladet · Nr. 4 3 · Efterår Forår 2011 2011

idet resultatet blev en suveræn sejr: 12,5 – 2,5 Som noget nyt deltog der i år 4 junior-/elitespillere på hvert hold, og det skulle vise sig at være en god fornyelse set med EGK-briller. Lars Juhl, Mark Callesen, Simon Lyngsø og Christopher Jensen bidrog med 3,5 af 4 mulige point til, at EGK Erhvervsklub fik håneretten i et helt år. En hulspilsmatch slutter jo som bekendt ofte før hul 18. Som en god tradition spilles på de sidste huller derfor om drikkevarerne under den efterfølgende middag. Her viste EGK sig meget gæstfrie og betalte den del af regningen! Ryder Cup er et af årets absolutte højdepunkter i Erhvervsklubben, og stemningen under denne match når næsten samme højder som under den rigtige turnering mellem Europa og USA. Beklædningen er ens, spillet er stort set på samme niveau og i hvert fald bliver der givet lige så lidt ved dørene, som man ser i fjernsynet. Vil du have muligheden for at deltage og dermed forsvare pokalen i 2012, hvor den lokale version af Ryder Cup spilles som optakt til det officielle slag, kan du kontakte Erhvervsklubbens formand Søren Aa på aa@vaseas.dk. Erhvervsklubben bruger ca. 20 % af indtægterne på medlemsarrangementer m.v. og den resterende del anvendes på junior- og elitearbejdet i Esbjerg Golfklub.

X GOLFANNONCE PDF

3KR DDERSYEDE 3KR DDERSYEDE YDELSER YDELSER3KR DDERSYEDE SYNLIGE RESULTATER SYNLIGE YDELSER 3KR DDERSYEDE X GOLFANNONCE PDF

X GOLFANNONCE PDF

YDELSER SYNLIGE ydelser Skræddersyede #-

RESULTATER

-9

SYNLIGE RESULTATER RESULTATER #9

-9

#-9

#9 ##-

+ #-9 -9 -9

K ALENDERFORL AG · UDSTILLINGSSYSTEMER · DIGITALTRYK WEBDESIGN · STORFORMAT · WEB TO PRINT · TRYKKERI #-9

2EVISION 3KAT /UTSOURCING

Niels Lambertsens Vej 6 · 6705 Esbjerg Ø · Tlf. 76 109 110 · Fax 76 109 111 info@gte.dk · www.gte.dk

2EVISION#-93KAT /UTSOURCING

&RODESGADE + %SBJERG 4EL 2EVISION 3KAT /UTSOURCING WWW DELOITTE DK

&RODESGADE %SBJERG 4EL WWW DELOITTE DK -EDLEM AF $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

2EVISION 3KAT /UTSOURCING &RODESGADE -EDLEM AF 4EL %SBJERG &RODESGADE WWW DELOITTE DK $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

%SBJERG 4EL -EDLEM AF WWW DELOITTE DK $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

-EDLEM AF $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

v. Jane & Dan Kongensgade 43 · 6700 Esbjerg · Tlf. 75 13 62 02

Eget værksted Landsdækkende bytteservice

mål • Vi ta´r r • Vi sy r ontere • Vi m

Ring efter bussen med gardiner og stoffer ombord

75 13 44 12

www.botexfjord.dk

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

Træflis er løse naturgenstande

Af Unionsdommer Niels Pein

Selvom træflis er noget der har været igennem en maskine, og derved kan siges at være en kunstig genstand, så behandles træflis i golfreglerne som løse naturgenstande (regel 23-1). Træflis behandles aldrig som flytbare forhindringer, med mindre en lokal regel siger noget andet. Det meste af denne tekst er skrevet ud fra den forudsætning, at der ikke er en lokal regel omkring træflis. Hvis bolden ligger i en hazard, f.eks. en bunker, må man ikke berøre eller flytte et stykke træflis, som ligger i eller berører den samme hazard (regel 13-4(c)). Andre steder må træflis gerne flyttes efter regel 23-1, men hvis bolden derved flytter sig skal den genplaceres, og med mindre bolden lå på green koster det 1 straffeslag efter regel 18-2a (bold i hvile flyttet).

TRÆFLIS SOM OVERFLADEBELÆGNING PÅ EN VEJ ELLER STI. En forhindring er noget der er tilvirket, og der er lempelse uden

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

straf for forhindringer efter regel 24, med mindre det er en ikkeflytbar forhindring, og bolden ligger i en vandhazard. En vej eller en sti er ikke en forhindring i sig selv, men hvis der er lavet en kunstig overfladebelægning på en vej eller en sti, så er denne belægning en forhindring der giver lempelse uden straf efter regel 24-2 (ikke-flytbar forhindring). Og en sådan belægning kan godt bestå af træflis (Decision 24/9) selvom træflis i sig selv er løse naturgenstande, og vedbliver at være løse naturgenstande selvom det ligger på en vej eller sti (Decision 23/14). Hvis bolden ligger på en vej eller sti der er belagt med træflis, og det ikke er i en vandhazard, så kan man; •spille bolden som den ligger, eventuelt fjerne alt det træflis man vil under regel 23-1 (løse naturgenstande), men i så fald koster det 1 straffeslag hvis bolden derved flytter sig (regel 182a), eller •gå frem efter regel 24-2 (ikke-flytbar forhindring) og tage lempelse uden straf, eller •gå frem efter regel 28 (uspillelig bold) og tage lempelse med 1 straffeslag. Hvis bolden i en vandhazard ligger på en vej eller sti der er belagt med træflis, så er der ingen lempelse uden straf. Spil bolden som den ligger eller gå frem efter regel 26 (vandhazarder).

TRÆFLIS SOM DEKORATION OG/ELLER

BESKYTTELSE RUNDT OM TRÆER ELLER I F.EKS. ET RHODODENDRONBED. Man kan argumentere, at når træflis er lagt ud rundt om et træ, så udgør det en kunstig overfladebelægning. Men når løse naturgenstande bruges som overfladebelægning, så er det kun i forbindelse med veje og stier, at det bliver til en forhindring. ”Rundt om et træ” har ikke noget at gøre med en vej eller sti, så her vedbliver træflis med at være løse naturgenstande og ikke andet. Hvis bolden ligger på noget træflis der er lagt ud rundt om et træ eller i et blomsterbed, og det ikke er i en vandhazard, så kan man; •spille bolden som den ligger, eventuelt fjerne alt det træflis man vil under regel 23-1 (løse naturgenstande), men i så fald koster det 1 straffeslag hvis bolden derved flytter sig (regel 182a), eller •gå frem efter regel 28 (uspillelig bold) og tage lempelse med 1 straffeslag. Hvis bolden i en vandhazard ligger på noget træflis, der er lagt ud rundt om et træ eller i et blomsterbed, så er der ingen lempelse uden straf. Spil bolden som den ligger eller gå frem efter regel 26 (vandhazarder). Vedrørende træflis i et rhododendronbed, så var der en dommerafgørelse i Bell Canadian Open 2003 der gik på, at der ikke er lempelse uden straf, andet end at det kan fjernes under regel 23-1. Altså ganske som beskrevet her.

HVIS TRÆFLIS ER FLYTBARE FORHINDRINGER. Hvis en lokal regel skulle sige at træflis defineres som flytbare forhindringer, så kan man komme ud for nogle lidt andre måder at kunne tage lempelse på: •Hvis bolden ligger på en vej eller sti belagt med træflis, kan man som sædvanligt droppe uden straf efter regel 24-2, undtagen hvis det er i en vandhazard. •Hvis bolden ligger på et lag af træflis, både hvis det er på en vej eller sti, og hvis det er andre steder som f.eks. i et blomsterbed, så kan man gå frem efter regel 24-1(b). Løft bolden, fjern træflisen og drop bolden så nær som muligt det sted der er direkte under hvor bolden lå. Og dette gælder også i en hazard. Da bolden ikke havde kontakt med banen før, kan der ikke blive tale om at genplacere. Dog skal bolden placeres, hvis det er på green, men på green kommer man normalt ikke ud for at ligge på et lag af træflis. Det er ikke påkrævet at markere bolden først, men det er en udemærket ide at gøre det. •I øvrige tilfælde må træflis (hvis det er flytbare forhindringer) fjernes efter regel 24-1(a). Hvis bolden i den anledning skulle flytte sig, så er der ingen straf og bolden skal genplaceres. Dette gælder også i en hazard. Igen er det ikke påkrævet at markere bolden først, men hvis man kan forudse bolden vil

flytte sig, er det en rigtig god ide at markere. •Og man kan selvfølgelig spille bolden som den ligger, eller dømme den uspillelig og gå frem efter regel 28 med et straffeslag, eller regel 26-1 hvis bolden er i en vandhazard.

LIGNENDE TILFÆLDE. Det som her er skrevet om træflis, gælder også for grus og muslingeskaller, undtagen den del med dommerafgørelsen i Bell Canadian Open 2003. Både træflis, grus og muslingeskaller bruges af og til som overfladebelægning, og med mindre en lokal regel siger noget andet, så gælder de samme regler for disse ting.

SPIDSFINDIGHEDER. Hvis man ligger på en sti belagt med træflis, så har man mulighed for at tage lempelse uden straf efter regel 24-2 (ikke-flytbar forhindring). Men måske er der højt græs der hvor der skal droppes, og man vil derfor hellere spille den som den ligger. • Hvad nu hvis man allerede har løftet bolden før man finder ud af, at droppemulighederne ikke er gode, kan man så genplacere den uden straf? Nej det kan man ikke. Hvis man har rørt bolden for at tage lempelse uden straf, og man ikke ønsker at tage lempelse efter regel 24-2 alligevel, så har man flere andre muligheder, men det koster mindst 1 straffeslag. Mulighederne er beskrevet i Decision 18-2a/12.5, og går på lempelse efter regel 24-2, genplacering, lempelse efter regel 28 (uspillelig bold) eller en kombination af disse. • Hvad nu hvis man forsøger at fjerne noget af træflisen som løse naturgenstande og bolden så flytter sig. Kan man så undgå straffeslaget efter regel 18-2a ved at sige at man gerne vil tage lempelse efter regel 24-2 alligevel? Nej. Enhver dommer vil gøre princippet fra Decision 18-2a/12.5 gældende her også. Og det støttes af svaret i Decision 18-2a/27.

Ang. Skema I skemaet på de følgende sider behandles træflis, men det samme gælder hvis det var grus eller muslingeskaller. Løsningerne er med forbehold for at der kan eksistere specielle lokale regler. Der er kun taget hensyn til to rimeligt normale lokale regler; 1) træflis er flytbare forhindringer, og 2) veje og stier er integrerende dele af banen. Men som udgangspunkt er træflis løse naturgenstande. Og hvis det er brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti er denne belægning desuden en ikkeflytbar forhindring.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

Der er gene fra træflis.

Du har følgende muligheder:

Hvad er mine muligheder?

· Spil bolden som den ligger, fjern eventuelt alt det træflis du vil under regel 23-1 (løse naturgenstande), men i så fald koster det ét straffeslag hvis bolden derved flytter sig (regel 18-2a), eller

Er der en lokal regel om træflis? Ja; gå til punkt 11 - nej; gå til punkt 2. 2

- Der er ikke en lokal regel om træflis.

· gå frem efter regel 28 (uspillelig bold) med ét straffeslag.

Der er gene fra træflis. 6

Der er gene fra træflis.

Hvad er mine muligheder?

- Der er ikke en lokal regel om træflis.

Ligger bolden i en vandhazard?

- - Bolden ligger ikke i en vandhazard.

Ja; gå til punkt 10 - nej; gå til punkt 3.

- - - Det træflis er ikke brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti.

Der er gene fra træflis. - - - - Bolden er på green. - Der er ikke en lokal regel om træflis. Hvad er mine muligheder? - - Bolden ligger ikke i en vandhazard. Du har følgende muligheder: Hvad er mine muligheder? · Spil bolden som den ligger, fjern eventuelt alt det træflis du vil under regel 23-1 (løse naturgenstande). Hvis bolden tilfældigvis flytter sig, og det er en direkte følge af at fjerne de løse naturgenstande, er der ingen straf, eller

Er det træflis brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti? Ja; gå til punkt 7 - nej; gå til punkt 4. 4

· gå frem efter regel 28 (uspillelig bold) med ét straffeslag.

Der er gene fra træflis. - Der er ikke en lokal regel om træflis.

Normalt vil man på green markere og løfte bolden, så man i ro og mag kan fjerne de løse naturgenstande, og under ingen omstændigheder gå frem efter regel 28.

- - Bolden ligger ikke i en vandhazard. - - - Det træflis er ikke brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti.

Der er gene fra træflis.

Hvad er mine muligheder?

- Der er ikke en lokal regel om træflis.

Er bolden på green?

- - Bolden ligger ikke i en vandhazard.

Ja; gå til punkt 6 - nej; gå til punkt 5.

- - - Det træflis er brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti.

Der er gene fra træflis. Hvad er mine muligheder? - Der er ikke en lokal regel om træflis. Er der en lokal regel der siger, at denne vej eller sti er en integrerende del af banen?

- - Bolden ligger ikke i en vandhazard.

Ja; gå til punkt 9 - nej; gå til punkt 8.

- - - Det træflis er ikke brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti. 8

Der er gene fra træflis.

- - - - Bolden er ikke på green. - Der er ikke en lokal regel om træflis. Hvad er mine muligheder?

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

- - Bolden ligger ikke i en vandhazard. - - - Det træflis er brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti.

· gå frem efter regel 26-1 (bold i vandhazard) med ét straffeslag. 11

- - - - Der er ingen lokal regel der siger, at denne vej eller sti er en integrerende del af banen.

Der er gene fra træflis. - Der er en lokal regel om træflis. Hvad er mine muligheder?

Hvad er mine muligheder? Går denne lokale regel ud på, at træflis betragtes som flytbare forhindringer (regel 24-1)?

Du har følgende muligheder: · Spil bolden som den ligger, fjern eventuelt alt det træflis du vil under regel 23-1 (løse naturgenstande), men i så fald koster det ét straffeslag hvis bolden derved flytter sig (regel 18-2a), eller

Ja; gå til punkt 12 - nej; gå til punkt 29. 12

Der er gene fra træflis. - En lokal regel går ud på, at træflis betragtes som flytbare forhindringer.

· gå frem efter regel 24-2 (ikke-flytbar forhindring) og tag lempelse uden straf (drop fri af vejen/stien), eller

Hvad er mine muligheder?

· gå frem efter regel 28 (uspillelig bold) med ét straffeslag.

Ligger bolden i en vandhazard?

Der er gene fra træflis.

Ja; gå til punkt 26 - nej; gå til punkt 13.

- Der er ikke en lokal regel om træflis.

- - Bolden ligger ikke i en vandhazard.

- En lokal regel går ud på, at træflis betragtes som flytbare forhindringer.

- - - Det træflis er brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti.

- - Bolden ligger ikke i en vandhazard.

- - - - En lokal regel siger, at denne vej eller sti er en integrerende del af banen.

Hvad er mine muligheder?

Er det træflis brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti?

Du har følgende muligheder:

Ja; gå til punkt 19 - nej; gå til punkt 14.

Der er gene fra træflis. - En lokal regel går ud på, at træflis betragtes som flytbare forhindringer.

· gå frem efter regel 28 (uspillelig bold) med ét straffeslag. 10

Der er gene fra træflis.

- - Bolden ligger ikke i en vandhazard.

Der er gene fra træflis.

- - - Det træflis er ikke brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti.

- Der er ikke en lokal regel om træflis.

Hvad er mine muligheder?

- - Bolden ligger i en vandhazard.

Ligger bolden udelukkende oven på træflis, uden at ligge på jorden/græsset under træflisen?

Hvad er mine muligheder? Ja; gå til punkt 16 - nej; gå til punkt 15. Du har følgende muligheder: 15 ·

Der er gene fra træflis.

Spil bolden som den ligger, eller

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

- En lokal regel går ud på, at træflis betragtes som flytbare forhindringer.

Hvad er mine muligheder?

- - Bolden ligger ikke i en vandhazard.

Du har følgende muligheder:

- - - Det træflis er ikke brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti.

· Spil bolden som den ligger, fjern eventuelt alt det træflis du vil, og som bolden ikke ligger oven på, under regel 24-1(a) (flytbar forhindring). Hvis bolden derved flytter sig skal den genplaceres, og der er ingen straf, under forudsætning af at bolden flyttede sig som en direkte konsekvens af at fjerne træflis, eller

- - - - Bolden ligger på jorden/græsset, eventuelt delvist oven på træflis. Hvad er mine muligheder?

· gå frem efter regel 24-1(b) (flytbar forhindring). Løft bolden, fjern det træflis som bolden ligger oven på, og drop bolden uden straf så nær som muligt ved det sted, der befinder sig direkte under det sted, hvor bolden lå på træflisen, eller

Du har følgende muligheder: · Spil bolden som den ligger, fjern eventuelt alt det træflis du vil under regel 24-1(a) (flytbar forhindring). Hvis bolden derved flytter sig skal den genplaceres, og der er ingen straf, under forudsætning af at bolden flyttede sig som en direkte konsekvens af at fjerne træflis, eller

· gå frem efter regel 28 (uspillelig bold) med ét straffeslag. 18

· gå frem efter regel 28 (uspillelig bold) med ét straffeslag. 16

Der er gene fra træflis. - En lokal regel går ud på, at træflis betragtes som flytbare forhindringer.

Der er gene fra træflis. - - Bolden ligger ikke i en vandhazard. - En lokal regel går ud på, at træflis betragtes som flytbare forhindringer.

- - - Det træflis er ikke brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti.

- - Bolden ligger ikke i en vandhazard. - - - Det træflis er ikke brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti.

- - - - Bolden ligger udelukkende oven på træflis, uden at ligge på jorden/græsset under træflisen. - - - - - Bolden er på green.

- - - - Bolden ligger udelukkende oven på træflis, uden at ligge på jorden/græsset under træflisen.

Hvad er mine muligheder?

Du har følgende muligheder:

Er bolden på green?

Ja; gå til punkt 18 - nej; gå til punkt 17. 17

Der er gene fra træflis. - En lokal regel går ud på, at træflis betragtes som flytbare forhindringer. - - Bolden ligger ikke i en vandhazard. - - - Det træflis er ikke brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti. - - - - Bolden ligger udelukkende oven på træflis, uden at ligge på jorden/græsset under træflisen. - - - - - Bolden er ikke på green.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

· gå frem efter regel 24-1(b) (flytbar forhindring). Løft bolden, fjern det træflis som bolden ligger oven på, og placer bolden uden straf så nær som muligt ved det sted, der befinder sig direkte under det sted, hvor bolden lå på træflisen, eller · gå frem efter regel 28 (uspillelig bold) med ét straffeslag. Normalt vil man på green markere og løfte bolden, så man i ro og mag kan fjerne forhindringerne, og under ingen omstændigheder gå frem efter regel 28.

Der er gene fra træflis.

- - Bolden ligger ikke i en vandhazard.

· Spil bolden som den ligger, fjern eventuelt alt det træflis du vil under regel 24-1(a) (flytbar forhindring). Hvis bolden derved flytter sig skal den genplaceres, og der er ingen straf, under forudsætning af at bolden flyttede sig som en direkte konsekvens af at fjerne træflis, eller

- - - Det træflis er brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti.

· gå frem efter regel 24-2 (ikke-flytbar forhindring) og tag lempelse uden straf (drop fri af vejen/stien), eller

Hvad er mine muligheder?

· gå frem efter regel 28 (uspillelig bold) med ét straffeslag.

- En lokal regel går ud på, at træflis betragtes som flytbare forhindringer.

Er der en lokal regel der siger, at denne vej eller sti er en integrerende del af banen?

- En lokal regel går ud på, at træflis betragtes som flytbare forhindringer.

Ja; gå til punkt 23 - nej; gå til punkt 20. 20

Der er gene fra træflis.

Der er gene fra træflis. - - Bolden ligger ikke i en vandhazard. - En lokal regel går ud på, at træflis betragtes som flytbare forhindringer.

- - - Det træflis er brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti.

- - Bolden ligger ikke i en vandhazard. - - - - Der er ingen lokal regel der siger, at denne vej eller sti er en integrerende del af banen.

- - - Det træflis er brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti.

- - - - - Bolden ligger udelukkende oven på træflis, uden at ligge på jorden/græsset under træflisen.

- - - - Der er ingen lokal regel der siger, at denne vej eller sti er en integrerende del af banen.

Hvad er mine muligheder? Hvad er mine muligheder? Du har følgende muligheder: Ligger bolden udelukkende oven på træflis, uden at ligge på jorden/græsset under træflisen?

Ja; gå til punkt 22 - nej; gå til punkt 21. 21

Der er gene fra træflis. - En lokal regel går ud på, at træflis betragtes som flytbare forhindringer.

- - Bolden ligger ikke i en vandhazard. - - - Det træflis er brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti.

· gå frem efter regel 24-2 (ikke-flytbar forhindring) og tag lempelse uden straf (drop fri af vejen/stien), eller

- - - - Der er ingen lokal regel der siger, at denne vej eller sti er en integrerende del af banen.

· gå frem efter regel 28 (uspillelig bold) med ét straffeslag.

- - - - - Bolden ligger på jorden/græsset, eventuelt delvist oven på træflis. 23

Der er gene fra træflis.

Hvad er mine muligheder? Du har følgende muligheder:

- En lokal regel går ud på, at træflis betragtes som flytbare forhindringer. - - Bolden ligger ikke i en vandhazard.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

- - - Det træflis er brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti.

Hvad er mine muligheder? Du har følgende muligheder:

- - - - En lokal regel siger, at denne vej eller sti er en integrerende del af banen.

Hvad er mine muligheder? Ligger bolden udelukkende oven på træflis, uden at ligge på jorden/græsset under træflisen?

Ja; gå til punkt 25 - nej; gå til punkt 24. 24

Der er gene fra træflis. - En lokal regel går ud på, at træflis betragtes som flytbare forhindringer.

· gå frem efter regel 28 (uspillelig bold) med ét straffeslag.

- - Bolden ligger ikke i en vandhazard. - - - Det træflis er brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti.

Der er gene fra træflis. - En lokal regel går ud på, at træflis betragtes som flytbare forhindringer.

- - - - En lokal regel siger, at denne vej eller sti er en integrerende del af banen.

- - Bolden ligger i en vandhazard. - - - - - Bolden ligger på jorden/græsset, eventuelt delvist oven på træflis.

Hvad er mine muligheder? Ligger bolden udelukkende oven på træflis, uden at ligge på jorden/græsset under træflisen?

Hvad er mine muligheder? Du har følgende muligheder:

Ja; gå til punkt 28 - nej; gå til punkt 27. · Spil bolden som den ligger, fjern eventuelt alt det træflis du vil under regel 24-1(a) (flytbar forhindring). Hvis bolden derved flytter sig skal den genplaceres, og der er ingen straf, under forudsætning af at bolden flyttede sig som en direkte konsekvens af at fjerne træflis, eller

Der er gene fra træflis. - En lokal regel går ud på, at træflis betragtes som flytbare forhindringer. - - Bolden ligger i en vandhazard.

· gå frem efter regel 28 (uspillelig bold) med ét straffeslag. 25

- - - Bolden ligger på jorden/græsset, eventuelt delvist oven på træflis.

Der er gene fra træflis. Hvad er mine muligheder? - En lokal regel går ud på, at træflis betragtes som flytbare forhindringer. - - Bolden ligger ikke i en vandhazard. - - - Det træflis er brugt som kunstig overfladebelægning på en vej eller sti. - - - - En lokal regel siger, at denne vej eller sti er en integrerende del af banen. - - - - - Bolden ligger udelukkende oven på træflis, uden at ligge på jorden/græsset under træflisen.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

Der er gene fra træflis. - En lokal regel går ud på, at træflis betragtes som flytbare forhindringer.

Et tilbud til klubber i klubben

- - Bolden ligger i en vandhazard. - - - Bolden ligger udelukkende oven på træflis, uden at ligge på jorden/græsset under træflisen. Hvad er mine muligheder? Du har følgende muligheder: · Spil bolden som den ligger, fjern eventuelt alt det træflis du vil, og som bolden ikke ligger oven på, under regel 24-1(a) (flytbar forhindring). Hvis bolden derved flytter sig skal den genplaceres, og der er ingen straf, under forudsætning af at bolden flyttede sig som en direkte konsekvens af at fjerne træflis, eller · gå frem efter regel 24-1(b) (flytbar forhindring). Løft bolden, fjern det træflis som bolden ligger oven på, og drop bolden uden straf så nær som muligt ved det sted, der befinder sig direkte under det sted, hvor bolden lå på træflisen, eller · gå frem efter regel 26-1 (bold i vandhazard) med ét straffeslag. 29

Regel- og etiketteudvalget tilbyder at afholde arrangementer af forskellig varighed og med forskelligt indhold. Vi stiller med en eller flere personer, alt efter arrangementets form og indhold. I kan vælge, at vi skal afholde et enkelt arrangement eller en serie af arrangementer. I bestemmer selv indholdet, blot det er emner indenfor golfreglerne eller beslægtede emner. I skal ikke holde jer tilbage, blot fordi I måske har svært ved at formulere et emne, fortæl os lidt om, hvad retning vi skal i, så sammensætter vi et forslag til jer. En anden mulighed er, at i fortæller os, hvor lang tid I har tænkt jer, at vi må bruge til at delagtiggøre jer i et emne, der ligger os på sinde og måske et regelrelateret emne der tales meget om i golfverden pt. Vi har selvfølgelig også færdige pakkeløsninger, som I kan gøre brug af, her er et par eksempler:

Der er gene fra træflis. •

En lille snak om golfreglernes etikette afsnit (ca. 1½ time)

- - Denne lokale regel går ikke ud på, at træflis betragtes som flytbare forhindringer.

•

De mest brugte golfregler, der ikke eksisterer. (ca. 1½ time)

Hvad er mine muligheder?

•

Nærmeste punkt for lempelse, hvordan gøres det rigtigt? (ca. 1½ time)

Der kan ikke gives et svar uden at kende den lokale regel.

•

Golfquiz, ti regelspørgsmål og svar med eksempler fra virkeligheden. (ca. 2 timer)

•

Pælenes betydning og hvordan gør vi det korrekt (ca. 1½ time på par 3 banen)

•

De nyreviderede golfregler 2012 (ca. 1½ time)

- Der er en lokal regel om træflis.

Der er den mulighed, at den lokale regel går ud på at træflis betragtes som løse naturgenstande. I så fald vil det give det rigtige resultat at starte forfra, og svare at der ikke er nogen lokal regel om træflis.

Når I har besluttet jeg for, hvad I gerne vil høre mere om, så ringer I til formanden for Regel- og etiketteudvalget, Ib Voss, på telefon 2334 4105 eller sender en mail til ib@ zehnia.com.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

TURNERINGSUDVALGET Så går sæsonen den ”forkerte” vej, vi nærmer os vinteren. Af Torben Lund Vi fik jo en helt fantastisk start på klub turneringerne, til åbningsturneringen havde vi 138 glade golfspillere, dobbelt start på 17 huller , og udvalget havde sørget for solskin og ca. 23 grader, der var heldigvis ikke den store ventetid, runden tog kun 4½ time og der blev scoret flot. Alle de vindende fik flotte præmier fra BJ Bettergolf, som også havde skaffet en lodtrækningsgevinst (en Titleist driver). Der blev trukket lod blandt alle deltagere, men de 2 første der blev trukket, var jo ”desværre for dem” taget hjem …. SÅ HUSK ALTID AT GÅ I RESTAURENTEN TIL PRÆMIE OVERRÆKKELSE. BUDSTIKKEN Greensome open, blev spillet i maj, og det var en god turnering med 90 golfere, vejret var igen super, og alle fra andre klubber roste banen/klubben meget.

PINSETURNERINGEN gik også rigtig godt, vi havde igen udsolgt (120), masser af dejlige golfere og igen et fantastisk vejr, vores sponsor (Britannia) havde linet en masser flotte gaver op, og var også rundt med kaffe & kage til de spillende. ÆGTEPARTURNERINGEN blev igen en succes. Der var 41 par tilmeldt, dvs. 82 personer, hvis man tæller helt rigtig, igen masser af glade golfere - og vejret, ja endnu engang helt super. Vores sponsor (Handelsbanken) havde sørget for at der kunne være store flotte præmier, samt en lodtrækningsgevinst af stor værdi. KLUBMESTERSKABERNE er også blevet færdigspillet, der var i år igen ikke den helt store tilslutning, og det skulle vi gerne have lavet om til sæson 2012 (der vil være et indlæg et andet sted i klubbladet). Det har været spændende at have med turneringer at gøre, det er jo min første sæson. Der har jo været nogle gode turneringer, og med stor tilslutning, tak til alle for dette. Jeg vil gerne takke de frivillige der har hjulpet med at få det hele til at fungere, og en meget stor tak til vores sponsorer. Så skal vi selvfølgelig også takke ”the Svennevigs” for hjælpen med at tage sig af Danmarksturneringen.

Sæsonafslutningen festen - mødet Uanset årsagen så kan det holdes hos os i eget lokale (20 til 140 personer) og kombineres med vore lækre frokost eller buffet tilbud, med eventuel efterfølgende dyst på vores indendørs 9 hullers minigolfbane!!

Kom ind og prøv den ny, mageløse C-Klasse coupé – med køreegenskaber, der mere end lever op til det legesyge ydre.

Autoriseret Mercedes-Benz forhandler: Storegade 244, 6705 Esbjerg Ø

Alle menuer kan også vælges som Take Away! Se vores hjemmeside eller ring for tilbud.

Tlf. 7514 0355.

Med venlig hilsen Esbjerg Legeland A/S, Eat & Play Tømrervej 13 6710 Esbjerg V Telefon 75 10 14 00 www.esbjerglegeland.dk info@esbjerglegeland.dk

Autoriseret Mercedes-Benz seviceværksted: Nordre Boulevard 205, 6800 Varde. Tlf. 7521 2133.

KlubBladet · Nr. 4 3 · Efterår Forår 2011 2011

3295 BP - C-coupe ann 95x130 mm.indd 1

05/09/11 11.12

RYK OP I ØVERSTE KØKKENLIGA

UDEN AT VÆLTE BUDGETTET

Inkl. elektrisk udtræk af skab med affaldsbeholder

montering

0 kr.*

10% mere plads i skufferne – du får ekstra dybe skuffer som standard

Inkl. sokkelskuffe – masser af indretningsmuligheder

Inkl. sokkelplateau – få børnene op i højden

Gå efter den ultimative køkkenopstilling FOR KUN 54.999 KR. En kompromisløs tankegang, i forhold til kvalitet og design, placerer Svane Køkkenet i en liga for sig. Vi står selv bag alle dele af produktionen, som er udført med følelse og knowhow. Vi leverer en exceptionel kvalitet til en særdeles attraktiv pris. Lige nu kan du få skræddersyet og monteret det elegante og klassiske UNIK Svanekøkken med markedets stærkeste og mest holdbare malede overflade til en konkurrencedygtig pris. Bordplade, armatur og køkkenvask følger med i prisen dog eksklusiv hvidevarer. *Tilbuddet ”Montering 0 kr.” gælder alle Svane køkkener/opstillinger indtil 30. nov. 2010. Svane køkkenet leveres samlet og monteres af certificerede Svane montører. Gælder ikke VVS og el-arbejde. Køkkenet skal være ryddet og klar til montering. Udsalgsprisen på elementer, bordplade og hvidevarer skal være min. kr. 50.000 inkl. moms. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter.

/lifa design design · •Stormgade Stormgade133 133· 6715 • Esbjerg N •N Tlf: 5 12 • butik@svane.com Svane Køkkenet Køkkenet/lifa Esbjerg · Tlf: 75 11 12 84 11 · esbjerg@svane.com

Bliv inspireret på svane.com

HABIT SPECIALISTEN n Bryllup n JoB n Fest Vi har et stort udvalg af kvalitetshabitter! Vi er eksperter i tilpasning - og vi slipper dig ikke, før habitten sidder som den skal...

TORVEGADE 42 - TLF. 75 45 02 66 6700 ESBJERG - www.mr-svanholm.dk Masser af p-pladser. Indkørsel fra Nørregade

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

AFTENSTEMNING MIDT I JULI 34

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

BANEUDVALGET Det er trist og skulle skrive det, men vi går i sæsonen 2011’s efterår, det har været et år, hvor jeg er indtrådt som baneudvlagsformand, det var været et spændende arbejde, med masser af nye ting man skal sættes ind i. Vi har fået sammensat et godt udvalg der udover vores chefgreenkeeper er sammensat af både nye og gamle golfere, Henrik Søholt, Johannes Poulsen, Peter Berg og Kent Stenhøj, som alle har ydet en super indsats.

MYRTUEBANEN: En af de ting vi har gået og puslet med er en omrating af Myrtuebanen. Flere medlemmer mener, at de mister for mange slag, når man spiller Myrtue kontra Marbæk. Det er også baneudvalgets holdning, at det er tilfældet. Vi har kigget på ændringer af enkelte huller, med det for øje at banen ikke skal ødelægges, dvs bunkers skal stadig være i spil fra tee-stedet, både for den langt slående og den knap så langt slående. Til at hjælpe os med dette har vi brugt klubbens egen rater Ib Nielsen, som kom med nogle rigtig gode indspil. Så det vi går videre med nu er følgende:

HUL 5 Bliver gul tee flyttet til hvid, hvilket giver et længere hul, hvor bunkers stadig er i spil.

HUL 6 Gul flyttes tilbage til hvid, det giver et langt par 3 hul, men oftes i medvind, sidegevinst bænken vil komme i brug igen.

MARBÆKBANEN: Efter vi i sidste sæson havde en meget hård opstart, hvor banen efter det meget snevejr, havde det meget skidt, og der ikke rigtig ville komme gang i græsset, har denne sæson budt på en bane, som vi næsten kender, med en høj standard. Der har været lidt blandet meninger omkring hastigheden på greens, men baneudvalget har i samarbejde med chefgreenkeeperen, valgt at vi vil have ”true greens”, og stort set samme hastighed igennem hele sæsonen, greengræsset kan stadig ikke holde til at blive klippet for langt ned over en længere periode. Så resultatet har været at greens har haft en højere kvalitet i år, i forhold til de foregående år, vi må også her kigge lidt på pengepungen, vi har desværre ikke uanede midler. Som jeg skrev indledingsvis er sæsonen ved at synge på sidste vers, det betyder også at vi i baneudvalget er ved at kigge på, hvad der kan og skal laves i vintermånederne, en af tingene der skal ske er bunkers, der skal kigges igennem over hele banen. Jeg vil gerne give en stor ros til greenkeeper staben som efter min mening har ydet en formidabel indsats igennem hele sæsonen. Sidst vil jeg gerne opfordre vores medlemmer til at komme med indspil til forbedringer på banen, så vil vi i baneudvalget kigge på tingene, og vurdere om det kan lade sig gøre. På vegne af baneudvalget Formand Lars V. Hansen.

VVS • BLIK • KLOAK

HUL 9 Gul flyttes tilbage til hvid.

HUL 10 Gul flyttes tilbage til hvid

HUL 15 Gul flyttes til hvid Vi håber med disse forandringer, at vi kan give de fleste spillere 2-3 slag mere, på vores meget udmærkede bane. Prøv at spil banen med det nye setup, og I må meget gerne give tilbagemeldinger på resultatet til baneudvalget. Den endelig afgørelse om vi vælger at få Myrtue ratet om, afgøres af bestyrelsen i samråd med medlemmerne.

KlubBladet · Nr. 4 3 · Efterår Forår 2011 2011

dste udgave Kom ind og få si adinteriør af magasinet b Aut. VVS-installatør og kloakmester

CARL W. REIS A/S Malervej 14

6710 Esbjerg V

Telefon 7515 6800

www.cwr.dk

ESBJERG GOLFKLUBS SPONSORER Esbjerg Golfklub siger mange tak til klubbens sponsorer. Uden denne støtte kunne mange ting ikke lade sig gøre. Klubbens medlemmer opfordres derfor til at benytte vore mange sponsorer, så vidt det er muligt. På www.egk.dk er der en oversigt over klubbens sponsorer, således at du nemt kan finde de virksomheder, der støtter EGK.

Advokatfirmaet Arnen

Allison A/S

Almeco A/S

Bang & Olufsen

Bent Pedersen A/S

Bilhuset

Billum Kro

BJ BetterGolf

Bo Bedre

Botex Fjord A/S

Botjek

Carl W. Reis A/S

Carlsberg

Claus Sørensen A/S

Cooltec

Copsø A/S

DAI Tapdrup

Danbolig

Danhostel Esbjerg Vandrerhjem

Dansk revision A/S

Danske Fragtmænd

Deloitte

Den Jyske Sparekasse

Den Røde Okse

Deres Blikkenslager Aps.

Dyrup & Co. Aps.

E. Marker A/S

E. Skov Jørgensen A/S

EGK Erhvervsklub

Eksprestrykkeriet

El-Giganten

Esbjerg Godstransport

Esbjerg Legeland

Fun World Esbjerg A/S

GE Oil & Gas

Glarmester Helmut Ottsen

Grafisk Trykcenter

Grand Park

Guldsmedien

Hallen & Nordby A/S

Handelsbanken

Hans Kjellerup A/S

Hjerting Badehotel

Home

Hotel Britannia

Hotel Tyrol

Hovborg Kro

HTH Køkkenforum

Høgholm A/S

Imerco

Ingvard Christensen

Jysk Akkumulator Service

Klimacompagniet

Klipoteket

KPMG

Landinspektørerne Syd I/S

Lauritzen’s Eftf.

Lodberg Plastvinduer A/S

Marius Pedersen A/S

Martinsen

Metax

MI Montage

Mr. Svanholm

Mærsk Drilling

N. P. Liltarp

Nordea

Nykredit A/S

Olesen & Jensen AS

Pernod Richard

Playhouse

PN Maskiner

Pon Power A/S

Puma Tæpper

Quitzau A/S

Realmæglerne Svenne Nielsen

Restaurant Jan og Chi

Rich

Rosendahls Bogtrykkeri

Scandic Olympic Esbjerg

Semco Maritime A/S

Share IT

Sign Partner A/S

Skiltehuset Esbjerg Aps.

Skind & Pels

Skjern Bank

SMC Biler Esbjerg

Smykkesmeden

Spar Nord Esbjerg

Statoil Sædding Ringvej

Steffensens Bygningsartikler A/S

Store Verden

SvaneKøkken

Sydbank A/S

Sydvesta Industri Agentur

Telesikring

Theilgaard Optik

Tjæreborg Malerforretning A/S

TripleNine Fish Protein a.m.b.a

Ugeavisen Esbjerg

Vase A/S

Vestjysk Låseservice Aps.

Victours

Vinoble

Volvo

Aakjærs

KlubBladet KlubBladet· Nr. · Nr.4 3· Efterår · Forår 2011 2010

Jernsættets udvikling De klassiske blade jern har stort set ikke ændret sig igennem de sidste 100 år. De er enkle både i designet og i deres effekt ved forskellige typer af slag. Og den dag i dag anses de for mange som de mest traditionelle og klassiske køllehoveder man kan få. De første udgaver blev fremstillet af træ for ikke at skade læderet på de fjer-udstoppede bolde. Men lige omkring miden af det 19. århundrede blev der udviklet en ny og hårdere bold, som var fremstillet af et gummiagtig materiale. Med disse nye og mere holdbare bolde blev det muligt, at benytte køllehoveder fremstillet af jern. Dog fortsatte man med træskafter indtil begyndelsen af 1900-tallet. Der var mange fordele ved køllehoveder fremstillet af jern. Det blev nu muligt at forme hovederne anderledes og man kunne få slagflader med forskellige grader, så det blev muligt at slå bolden i en højere kurve til de korte slag omkring green. Oprindeligt var disse køllehoveder smedet i hånden ved en smed. De får navnet blade, da de første modeller konstrueret på denne måde virkelig lignede klinger (Blades) på grund af deres kantede facon. Som årene gik blev denne proces med smedet køllehoveder mere og mere sofistikeret, men blade jern i dag bygger stadigvæk på de samme grundlæggende værdier. Fra 1940‘erne og frem til 1970‘erne var blade jern det man spillede med. Fra 1980‘erne og frem til i dag er man skiftet over til mere tilgivende modeller. De nye teknologier har nu gjort det muligt at fremstille køllehoveder, som ligger meget tæt op af de klassiske blade hoveder, men med endnu større tilgivelse. Ydermere er jernsæt i dag med helt andre loftgrader end de jernsæt man spillede med for 10 til 15 år siden. Et skifte i loftgraderne, som gør det muligt at slå bolden højere og længere. En udvikling som gør fremtiden for blade jern noget usikker samtidig med at jernsæt til midt og høj handicap golfspillerne bliver bedre og bedre. Selv blandt de professionelle er de traditionelle blade begyndt at miste deres popularitet. Alligevel bliver de store fabrikanter ved med at producere og udvikle på denne klassiske type af golfjern, da ingen anden type af jernsæt på markedet kan give spilleren den samme bløde fornemmelse for bold træffet som et smedet blade sæt. Den nyeste trend indenfor jernsæt er hybrid jernsæt eller endda en kombination mellem hybrider og de mere traditionelle jern. Konceptet med hybrid jern er ikke nogen ny ide, men er en videre udvikling af forskellige typer jern gennem de sidste 15 år. Hybrid jernsættene er blevet ekstremt populære da de gør det meget nemmere at slå gode slag med de længste jern. Den primære årsag skyldes muligheden for at placere tyngdepunktet lavt og forholdsvis langt tilbage i køllehovedet. Herved bliver det nemmere at få et bedre træf på bolden og en højere udgangsvinkel. Udviklingen af disse hybrid jernsæt fortsætter stadig, og de er ved at blive en fast del af både de professionelles og begyndernes golfsæt. Forskellen mellem traditionelle jernsæt og hybrid jernsæt er mange. Først og fremmest er hybrid jernsæt ofte med en anelse kortere skafter end de traditionelle jernsæt. Herved øges

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

kontrollen af slaget og det bliver nemmere at slå præcise slag. Skafterne er typisk grafitskafter specielt fremstillet til netop hybrid køllehoveder. Køllehovederne på hybrid jernene er noget større end de traditionelle jernsæt, hvilket øger tilgivelsen til et niveau som ingen traditionelle jernsæt kan følge med til. Ydermere er vægten i disse store køllehoveder placeret i midten og samtidig meget lavt, hvilket gør det muligt for golfspillere på alle niveauer at opnå en højere boldflugt selv fra et halv dårligt lie. Den centrale vægtplacering gør hybrid jernene mere tilgivende overfor boldtræf uden for sweetspot. Det giver altså hybrid jernene en høj MOI (Moment of Inertia) værdi, hvilket betyder at køllehovedet bevæger sig meget lidt sidevers ved træf offcenter og dermed mindsker risikoen for skæve slag. Men vigtigst af alt, så er denne øgede tilgivelse også med til at øge længden på dine jernslag. Og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at finde nogen andre jern typer på markedet, som slår længere og mere præcist end hybrid jernsæt. Uanset hvilket niveau du spiller på. Er du i tvivl om hvilket jernsæt som passer til dig eller har du blot lyst til at afprøve, hvad et af disse nyere hybridsæt egentlig kan give dig af ekstra glæde på golfbanen, er du altid velkommen til at spørge os i proshoppen. Fortsat god golfsæson Ben Tinning & Johannes Eriksen

24-50 r Turneringer e d n e l

ic and

a et h s k n r age ua e t Vin n delt

le k l a Dato

Tid

Spilformat

søn. 23. okt. 2011

11:00 – 13:30

Stableford & hold

søn. 20. nov. 2011

11:00 – 13:30

Stableford & hold

søn. 4. dec. 2011

11:00 – 13:30

Stableford & hold

søn. 15. jan. 2012

11:00 – 12:30

Stableford & hold

søn. 29. jan. 2012

11:00 – 13:30

Stableford & hold

søn. 12. feb. 2012

11:00 – 13:30

Stableford & hold

søn. 26. feb. 2012

11:00 – 13:30

Stableford & hold

søn. 11. mar. 2012

11:00 – 13:30

Stableford & hold

søn. 25. mar. 2012

11:00 – 13:30

Stableford & hold

NB!

Der spilles kun på søndage i lige uger

24-50 turneringer er et nyt tiltag i Esbjerg Golfklub. I 24-50 turneringerne i vinteren 2011-12 kan alle deltage, uanset handicap. I perioden oktober til april afvikles turneringerne på Myrtue banens for 9, på søndage i lige uger. Tilmeldingen foregår som sædvanligt på fremlagte lister i lobbyen eller via Golfbox. Der er et turneringsfee på 10 kr. Turneringsfee bliver omsat til præmier, der uddeles på hver turneringsdag i restauranten. Husk at møde op i god tid inden start og senest 20 minutter før start. Turneringsfee kan betales og scorekort bliver udleveret fra 1 time før turneringsstart ved skranken i lobbyen.

EsbjErg golfklub

sønderhedevej 11 6710 Esbjerg V tlf. 75 26 92 19 e-mail: kontor@egk.dk

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

VOLVO V50 OPEN AIR eventyret starter her

Volvo V50 Open Air er først og fremmest frihed til hele familien – og til dig. Den er din genvej til eventyr i byens trafik eller på de lange stræk under åben himmel. Volvo V50 Open Air er også økonomisk omtanke. Med den nye D2 dieselmotor, som kører op til 23,3 km/l, kommer du nemlig langt på din vej.Lad soltaget byde foråret velkommen og læn dig godt tilbage i verdens nok mest ultimative lædersæde – og glæd dig over al den kvalitet, komfort og sikkerhed, som omgiver dig.

VolVo V50 D2 open Air Inkl. soltag og læderindtræk KAmpAgnepris

VolVo V50 D2 Uden soltag og læderindtræk KAmpAgnepris

kR. 334.900

kR. 324.900

stAnDArDuDstyr og teKnisKe speCiFiKAtioner • Fuldt indfarvet karosseri • 6-trins man. gearkasse • Fartpilot • AQS • Læderrat/lædergearknop • Klimaanlæg (ECC) • Ratfjernbetjening • 15” alufælge • CO2 114 g/km • 115 hk • 270 Nm • 980 kr. i halvårlig grøn ejerafgift

Bilen er vist med ekstraudstyr. Priser eksklusiv leveringsomkostninger. Kampagnetilbud gælder så længe lager haves. Læs mere på volvocars.dk

Spil golf på 12 golfbaner

Play & Stay

Green fee, overnatning i dobbeltværelse og stor morgenbuffet Fra 598,- pr. person

Oplev naturen og nogle af Danmarks bedste golfbaner - de første inden for 15 minutters kørsel. Hotel Britannia har 108 moderne værelser, lækkert brasserie og bar, samt kælder restaurant med Engelsk Pub. Hotellet har 24 timers reception, trådløst internet og egen golfbane i Toftlund

Se mere på www.britannia.dk Eller ring 75 13 01 11

Hotel Britannia

Torvegade 24, 6700 Esbjerg Tel. 75 13 01 11 - mail. info@britannia.dk

KlubBladet · Nr. 4 3 · Efterår Forår 2011 2011

SPORTS- OG ELITEUDVALGET

Det var så første sæson med det nye koncept for eliteudviklingen. Et koncept som i højere grad tager hensyn til den enkelte spillers ambitionsniveau og tiden udenfor golfbanen. Der vil naturligt nok ved indførelsen af noget nyt være nogle børnesygdomme at kurere, men generelt er konceptet blevet godt modtaget af spillerne og trænerne. Som en del af konceptet blev der åbnet op for, at alle klubbens spillere med et handicap på 5 eller derunder, kunne spille sig til deltagelse på et af klubbens i alt 3 danmarksturneringshold for herrer. Lidt skuffende benyttede kun ca. en håndfuld spillere sig af dette tilbud, men glædeligt at disse tog udfordringen op og bidrog til en af de senere års bedste sæsoner hos herrerne. Målsætningen for herrernes 2. hold i 4. division var deltagelse i oprykningsspil, hvilket krævede en 1. plads i puljen. Nu viste det sig, at der slet ikke var noget oprykningsspil, så endelig, fristes man til at sige, lykkedes det for klubbens 2. hold at rykke en række op. Holdet har gennem de senere år hovedsageligt bestået af unge spillere med potentialet til oprykning, men der har lige manglet de sidste marginaler. Nu er disse unge så blevet lidt ældre og med backup fra et par ældre spillere, lykkedes det altså at sikre oprykning til næste sæsons 3. division. Herrernes 1. hold i 2. division havde også som målsætning deltagelse i oprykningsspil, men det blev ved, lige ved og næsten. Holdet sluttede á points med Varde, men afgørende var det, at Varde havde vundet begge kampe mod EGK og dermed nappede 1. pladsen i puljen som bedst i de indbyrdes kampe. Det kan måske vække undren hos nogle af klubbens medlemmer, at EGK’s bedste herrehold ”kun” befinder sig i 2. division, men folk med kendskab til dansk elitegolf vil vide, at der rundt om i landets golfklubber satses meget på succes i danmarksturne-

ringen, hvilket betyder at hovedparten af holdene i elitedivisionen og 1. division har deltagelse af professionelle spillere. I EGK satses der på udvikling af egne talenter og om dette er nok til at løfte holdet til de højere rangerede divisioner, kan kun tiden vise. Herrernes hold i kvalifikationsrækken har hovedsageligt bestået af de helt unge juniorer – boblerne – og de har til fulde levet op til forventningerne med en flot 2. plads i puljen, hvilket også var den måske lidt ambitiøse målsætning inden sæsonens start. Holdet har bevist, at det var rigtigt set, at tilmelde et ekstra herrehold. Det er gennem disse kampe mod ældre og mere rutinerede spillere, at de unge høster erfaring og det har været tydeligt, at det også har haft en effekt på deres individuelle præstationer. Godt gået drenge. Desværre må dameholdet i 1. division forlade rækken. Med spillerstop og diverse løbende afbud, var det en håbløs opgave for de helt unge piger som måtte træde til. Ærgerligt for EGK og holdet som for et par sæsoner siden viste så lovende takter, at en plads i elitedivisionen så absolut lå indenfor rækkevidde. Nu er det ligesom at skulle starte forfra, men med den rette indstilling og indsats fra de unge, er der dog håb om, at EGK på sigt igen vil have et damehold, hvor det er sjovt at være. Det er godt at se den store bredde, der er for herrespillernes vedkommende. Det giver en sund konkurrence om pladserne på divisionsholdene og er helt sikkert med til at øge spillernes træningsindsats og motivation. Nu kommer spillerne så ind i den lidt mere sure del af sæsonen, når vintertræningen, både den tekniske og fysiske, starter i november og slutter i udgangen af marts.

KlubBladet KlubBladet· Nr. · Nr.4 3· Efterår · Forår 2011 2010

IBEN TINNING Danmarks største kvindlige golfspiller gennem tiderne

Af Lene Weber

Det var tilbage i september 2010, det 37-årige golfidol valgte at meddele sit karrierestop. - Det havde været planlagt et års tid, og både hensynet til kroppen og familien spillede ind, siger Iben Tinning med tanke på de smerter i hoften efter en operation et par år tidligere, som hun aldrig helt er sluppet af med og som bliver ved med at hæmme hendes spil. Nu glæder hun sig først og fremmest til et mere harmonisk liv med familien og til at få ro og tid til at finde ud af, hvad fremtiden præcist skal byde på. - Min dreng er ganske tydeligt glad for, at mor er mere hjemme, smiler Iben Tinning, der dog ikke har tænkt sig at lægge golfspillet på topplan helt på hylden. Hun har nemlig spilletilladelse til Europa Tour’en fire år endnu, og kan ikke udelukke, at hun vil dukke op til en enkelt turnering i ny og næ.

SLUTTEDE AF MED MANÉR Iben Tinning kan se tilbage på en lang og glorværdig karriere med mange højdepunkter. Spørger man til hendes største sejrer, fremhæver hun ikke mindst hendes sidste turnering, Omega Dubai Ladies Masters.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

- Det var både en privat og professionel sejr, som jeg hver dag i et halvt år havde kæmpet for at opnå, bemærker hun og vurderer samtidig, at man skal være dygtig, men også lidt heldig, for at vinde en turnering som den i Dubai på Ladies European Tour. - Jeg oplevede en af de perioder, hvor det hele bare kører for en. Du ved - bolden springer altid lige til højre i stedet for til venstre, og i radioen spiller de din yndlingssang. Men når det er sagt, vil jeg også sige, at jeg var sindsygt klar. Jeg havde længe planlagt, at Dubai skulle være min sidste turnering, og da først det lykkedes mig at give slip og droppe tankerne om, hvad der ville ske, hvis det gik godt eller skidt, kørte det hele bare meget bedre. Det var fedt, og jeg er dybt taknemmelig for at få den oplevelse med, fortæller Iben Tinning, der dermed leverede endnu et eksempel på, at det meste faktisk sidder i hovedet. Turneringssejren, der var hendes første i næsten seks år og hendes sjette sejr på Ladies European Tour, indbragte 560.000 kr. i præmiesum. At være med til at vinde kvindernes mest prestigefulde turnering, Solheim Cup, over USA i 2003 er også en stor oplevelse, som Iben Tinning mindes med glæde. - Når man kigger på statistikken, er det jo ikke så tit, det lykkes os at slå dem, erkender hun og fortæller, at hun til fulde nød på ny at mærke elektriciteten i luften, da hun for nylig kommenterede årets Solheim Cup for Viasat Golf. Turneringen fandt i år sted på Killeen Castle i Irland.

Fakta om Iben Tinning Født den 4. februar 1974 i Holbæk. Gift med ishockeyspilleren Lasse Degn og mor til Mads (født i 2006). Kusine til golfspillerne Ben og Steen Tinning og nieche til Arne Tinning. Som barn var hun på ferie hos familien i Esbjerg hver sommer, og Marbækbanen er en af hendes absolutte favoritbaner. Seks sejre på Ladies European Tour siden den professionelle debut den 11. oktober i 1996: 2011: Omega Dubai Ladies Masters. 2005: Nykredit Masters. 2005: BMW Ladies Italian Open. 2005: Open de Espana. 2002: Irish Open. 2002: Italy Open. Solheim Cup: 2002, 2003, 2005, 2007. Ifølge ladieseuropeantour.info har Iben Tinning i alt deltaget i 184 turneringer og tjent 1.282.412 euro, hvilket svarer til lidt over 9,5 millioner kroner. Iben Tinning er 58 gange endt i top10 i de 184 turneringer

Energibesparelse!

Sundt og godt indeklima! Svaret er: En varmepumpe Nyd 365 dage om året med et energi-rigtigt klima-anlæg... - Når miljø betaler sig!

til p o r a p S

66%

Nye

ning g e r e m r l-va på din e

Panasonic 2011 modeller

6.850,- incl. moms NE 9 LKE, fra 7.850,- incl. moms HE 9 LKE, fra 10.850,- incl. moms

CE 9 LKE, fra

til kunder der Energitilskud ydes per eler til varmepum konverterer el-pan imaCompagniet... Kl ved montering af

KlimaCompagniet sælger og monterer varmepumper/aircondition, direkte til private og erhverv.

Hvis De har spørgsmål, sidder vi klar ved telefonen:

Vi sælger uden mellemled, til rene nettopriser og leverer fra dag til dag. Alle varer er på lager.

Fredag fra 10.00 til 15.00 samt mandag til onsdag aften fra 19.00 til 20.30, på telefon 32 50 60 00 eller 31 77 66 01.

KlimaCompagniets vision er at levere og montere indenfor 4 arbejdsdage. Vi yder 5 års total-garanti på vore varmepumper, ved dokumentation for serviceeftersyn inden de første 2 år og igen efter 4 år.

Mandag til torsdag mellem kl. 10.00 og 17.00.

Endvidere kan De maile os på: alex@klimacompagniet.dk

www.klimacompagniet.dk

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

Det sportslige og det sociale gik op i en højere enhed til Esbjerg Pro-AM af Lene Weber

SKAFFEDE 30 SPONSORER OG 30 PRO’ERE

Fra crepejern og neontøj i 1985 til glattejern og økomode i 2002. Meget ændrede sig i løbet af de 17 år, Esbjerg Golfklub afholdt Esbjerg Pro-AM. Men turneringen forblev gennem alle årene en fast institution i den danske golfverden.

Forløberen til den populære og - på et tidspunkt - pengemæssigt største pro-turnering i Danmark var den årlige Scania Bridgestone-turnering, som Haderslev Golfklub og Esbjerg Golfklub skiftedes til at afholde. Der var udelukkende tale om en åben amatørturnering. Men så - i 1984 - satte en gruppe af Esbjerg Golfklubs ildsjæle og markante personligheder sig sammen. Gruppen bestod af far og datter Tage og Birte Nyborg, Ellen og Arne Tinning, Kirsten og Bernhard Møller og Hans Henrik Larsen.

Den stolte historie om Esbjerg Pro-AM tegner ikke mindst et billede af pro’ernes udvikling. I 80’erne og 90’erne var det mindst lige så svært som i dag for de danske pro’ere at tage springet op til de store kanoner på European Tour. De manglede både turneringer og penge. På den måde kom Esbjerg Pro-AM til at fungere som talenternes kravlegård, og i fire år havde turneringen endda status af Challenge Tour - kvalifikationsturnering til netop den bedste europæiske række, European Tour.

- Vi tænkte: ”Nu har vi lavet det samme i mange år - lad os prøve noget nyt. Kan svenskerne lave en to-dags Pro-AM, kan vi vel også”, fortæller Birte Nyborg.

Der bliver stadig snakket om turneringen rundt omkring i golfklubberne blandt både amatører og pro’ere, som alle giver udtryk for, at de savner den. Derfor har Esbjerg Golfklub nu nedsat en styregruppe, som arbejder på at få Esbjerg Pro-AM i gang igen.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

HIDTIL VAR DER KUN BLEVET AFHOLDT SMÅ EN-DAGS PRO-AM-TURNERINGER I DANMARK Og som sagt så gjort. Gruppen lagde et budget med en betragtelig sum præmiepenge til pro’erne, og så gik gruppen - med Birte Nyborg i spidsen - ellers i gang med at finde 30 enkeltsponsorer, som hver kunne invitere to gæster med til turneringen, og ligeledes 30 klubpro’er, som blev tildelt sponsorholdene ved lodtrækning. Turneringen var udelukkende for danske pro’ere.

- Vi var så heldige at have en stor berøringsflade, så det lykkedes os at gøre Danmarks første to-dags Pro-AM til en realitet i 1985. Der var ikke så mange golfklubber dengang, så jeg vil tro at omkring en tredjedel af landets klubpro’er deltog, fortæller Birte Nyborg, der gennem alle 17 år, Pro-AM blev afholdt, var turneringens primus motor. Hun spillede naturligvis også selv med og strøg bl.a. til tops som individuel vinder af amatørernes A-række tilbage i 1997. Ovre på ”djævleøen”, nærmere betegnet Køge Golfklub, blev de inspireret af Esbjergs initiativ og startede året efter en to-dags Pro-AM. Der var mange gengangere blandt sponsorerne, som hvert år kom til Køge i juni og til Esbjerg i august. Matchformen var alle årene stableford.

FIRE GODE ÅR FOR DE DANSKE PRO’ERE Birte Nyborgs velbevarede scrapbøger fra Pro-AM-tiden i Marbæk fortæller historien om en kæmpe stor udvikling blandt de danske pro’ere, der med etableringen af Esbjerg Pro-AM fik en kærkommen mulighed for at tjene penge til pengelisten. I 1994 meddelte den danske proforening, at Esbjerg Golfklub kunne få lov af at opgradere turneringen til status af Challenge Tour. Det resulterede i fire gode år for de danske pro’ere fra 1994 til og med 1997. Den nye status krævede større præmiesummer, og Jyske Vestkysten og Superfos Construction a/s (som senere blev solgt til NCC) holdt ved som hovedsponsorer alle fire år. I sæsonen 1998 var Esbjerg Pro-AM den næststørste golfturnering i Danmark. Mange så frem til disse dage, hvor der blev spillet golf på meget højt plan i Marbæk. - Det er prisværdigt, at så mange danske virksomheder og enkeltpersoner støtter os professionelle golfspillere. Esbjerg Pro-AM er en turnering, mange af os professionelle ser frem til. Dels fordi det er en velarrangeret turnering på en krævende og udfordrende bane, og dels fordi der er en god stemning, lød det fra vinderen i 1997, Knud Storgaard. Sejren var med til at sikre ham Europa Tour-kortet. Citatet stammer fra et avisudklip, som Birte Nyborg har gemt i en af hendes scrapbøger.

banen i fantastiske 64 slag. Ben Tinning forstod at udnytte sit kendskab til banen og vandt turneringen tre gange foruden en andenplads. Også andre ”Tinninger” deltog i turneringen, nemlig far Arne Tinning, der deltog i flere år, og onkel Svend og fætter Steen, der begge var med et enkelt år. Med fire sejre, tre andenpladser og en enkelt tredjeplads blev René Michelsen den mest markante spiller gennem årene.

SPONSORERNE HOLDT VED - Mit incitament for at være med til at arrangere turneringen var først og fremmest, at jeg gerne ville være med til at skaffe penge til pro’erne. Og så var det rart for dem, at de kunne blive i landet og i hvert fald til denne turnering slap for at få store rejseomkostninger. Det var barskt at være ung professionel, fortæller Birte Nyborg. Samme holdning var udbredt blandt sponsorerne. De bidrog først og fremmest med sponsormidler af idealistiske grunde og for at kunne følge sporten på tæt hold. Pro-AM-turneringen var ikke bare en økonomisk betingelse for, at der hvert år kunne laves en stor professionel match i Esbjerg Golfklub. Den havde bestemt også en værdi i sig selv. Tilmeldingslisten var hvert år overtegnet. Sponsorerne kom fra hele landet – dog med en lille overvægt at vestjyder – og de holdt ved i mange år, så der kun var en lille udskiftning. Det førte naturligvis til, at deltagerne på Esbjerg Pro-AM lærte hinanden godt at kende. - Jeg bliver ved med at komme, fordi turneringen i Esbjerg er en af landets allerbedste. Nej, det er den bedste, lød det i et citat fra en JV-artikel. Mogens Bækgaard, indehaver af Jutlandia Døre i Herning og Hammerum Døre.

FIK HOLE IN ONE De første mange år var der en splinterny bil på højkant til den professionelle golfspiller, der under Esbjerg Pro-AM lavede den første hole in one på 9. hul. I 1997 var der 200.000 kr. og da ingen spillere havde succes med at ramme hullet i første hug, var præmien i 1999 steget til 500.000 kr. Til stor ærgrelse for Birte Nyborg var der aldrig nogen, der fik hole in one. Men blandt amatørerne præsterede Jørgen Eneqvist fra firmaet Eneqvist Kommunikation i København at få hole in one på hul 13. Det indbragte ham 12 flasker champagne og en flaske whisky, mens hans hold dansede krigsdans af glæde. Et symbol på at de professionelle danske spillere blev bedre, er banerekorderne fra backtee, der flere gange blev forbedret under den årlige Pro-AM-turnering. Banerekorden lød på 70 slag præsteret af Ole Eskildsen, men i 1995 klarede Thomas Bjørn

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

DM-ÅRENE I 1998 holdt ledelsesorganet for professionel golf i Europa, Professional Golfer’s Association i London, op med at tælle de præmier, spillerne vandt i lukkede nationale turneringer, med på den pengeliste, som afgør, hvilke spillere, der ved sæsonens afslutning kan avancere til European Tour. Esbjerg Golfklub betragtede dog stadig turneringen som en vigtig turnering. Den var opført på kalenderen og talte som en spillet turnering, som de nye professionelle skulle have seks af for at få en rangering og adgang til andre turneringer. Med nedgraderingen faldt præmiesummen fra 250.000 kr. til 200.000 kr.   - PGA of Denmark gav os lov til at lave DM for pro’erne under navnet Esbjerg Pro-AM. Det holdt ved i tre år: 1998, 1999 og 2000, hvorefter vi blev meddelt, at man syntes, kapaciteten i Esbjerg Golfklub var for lille. Det blev simpelthen vurderet, at 32 turneringspladser til pro’erne var for lidt, beretter Birte Nyborg og vurderer, at det såmænd var fair nok. Herefter vendte Esbjerg Pro-AM tilbage til sin oprindelige form i 2001 og 2002, inden æraen definitivt sluttede.

Esbjerg Pro-AMs vindere gennem årene: Esbjerg Pro-AM 1985: Roger Brown 1986: René Michelsen 1987: René Michelsen 1988: Ole Eskildsen 1989: René Michelsen 1990: Ole Eskildsen 1991: Roger Brown 1992: Ole Eskildsen 1993: Thomas Bjørn

Esbjerg Pro-AM / Esbjerg Danish Closed (de danske professionelles lukkede Challence Tour-afdeling af turneringen) 1994: Ben Tinning – nr.2: Thomas Bjørn 1995: Thomas Bjørn 1996: Ben Tinning 1997: Knud Storgaard

Esbjerg Pro-AM / DM for professionelle 1998: Ben Tinning – delt andenplads til Søren Kjeldsen og Jesper Kjærbye 1999: Jesper Kjærbye 2000: Jesper L. Nielsen

Esbjerg Pro-AM 2001: René Michelsen 2002: Jesper L. Nielsen

TÆTTEST PÅ FLAGET, VIN FRA AAKJÆRS

Aakjærs, Strandbygade sponserer også i sæsonen 2011 en flaske vin til de der kommer tættest på flaget på par 3 hullerne under vore klubturneringer.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

HANS KJELLERUP A/S • Håndværkervej 19 • DK-6710 Esbjerg V Tel.: (+45) 75 46 80 30 • Fax: (+45) 75 46 80 77 • E-mail: hkj@hkj.dk / service@hkj.dk

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

Hos Høgholm A/S bygger vi på traditioner,

tillid og visioner…

På hjemmebane Vores rådgiver er en af Nordens største banker - det kan ses i vores afkast! Handelsinvest Danmark

Handelsinvest Norden

Vi har mange specialister og dygtige medarbejdere inden for alle områder af el-arbejde. F.eks.  Bolig og sommerhusbyggeri  Installationer og processtyringer til industri  EDB og data - fejlfinding, test og certificering  Svagstrømsinstallationer  Teleinstallationer og intern kommunikation  Projektering, beregninger og tekniske løsninger

HØGHOLM A/S aut. el-installatør Dornen 4 · Tarp · 6715 Esbjerg N · Tlf. 75 16 77 55 · www.hogholm.dk

Rating hos Morningstar ultimo oktober 2009. Norden og Danmark rådgives af Handelsbanken.

info@handelsinvest.dk / www.handelsinvest.dk

Den eneste forskel er tøjet Energien, kompetencerne og fokus på det virkelige liv og din økonomi er altid med - både i banklokalet, hos grønthandleren og på golfbanen. Især på sidstnævnte er der tit mulighed for en snak med en bank, der forstår dig 

Spar N Christian, Pr ord Esbjergs golfhold eben, Bente og Henning

Spar Nord Esbjerg Strandbygade 20 6700 Esbjerg Telefon 72 25 03 00 www.sparnord.dk

tættere på

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

Røde bolde, hue og vanter m.v. – nogen elsker det og andre kunne ikke drømme om at besøge golfbanen, når temperaturen falder til omkring frysepunktet. Klubbladet har fået en snak med Ben & Johannes omkring vintergolf og de udfordringer, som de lave temperaturer og det ustadige vejr giver. Ben & Johannes er begge ivrige vintergolfere, og de nyder begge at se naturens farver ændre sig henover efterår, vinter og forår. De giver her i fællesskab en række tips til, hvordan du kan komme godt igennem den mørke tid og være bedre forberedt til den nye sæson.

PÅKLÆDNING Hvis vintergolf skal være en fornøjelse, er det vigtigt, at du er klædt rigtigt på. Temperaturen ændrer sig meget alt efter om solen er fremme eller ej. En runde golf tager lang tid, så temperaturforskellen kan sagtens være stor i løbet af runden. Det er derfor vigtigt, at man løbende kan tilpasse beklædningen efter temperaturen. Prøv derfor at tage flere tynde lag på. Undertøjet – trøje og bukser – skal være stramtsiddende. Materialet skal være åndbart og skal gerne via en termoregulering holde kroppen varm og tør, således at du kan præstere optimalt. Materialet skal være åndbart, idet man stadig sveder selv om det er koldt. Bliver sveden ikke transporteret væk, afkøler det kroppen i stedet. Det næste lag skal isolere og holde på varmen. Materialet skal gerne være blødt, let og tætsiddende, således at det bevarer fleksibiliteten, som et mellemliggende lag. Det yderste lag er vejrafhængigt. Regntøj, vindstoppere eller lignende er perfekt yderbeklædning om vinteren Derudover er det absolut vigtigste, at hænder og fødder er varme. Et par ekstra sokker i golfskoene kan gøre underværker og et par luffer er u-undværlige om vinteren. Det letteste er at bruge luffer, der er store nok til, at handsken ikke skal af. Er du meget kuldskær, kan et par vinterhandsker anbefales, således at der spilles med handske på begge hænder. Til fødderne kan et par golf-vinterstøvler være en rigtig god investering, for de der spiller meget. De holder fødderne varme og tørre, imens du stadig kan stå fast.

Kan man spille golf om vinteren? det råd, at man prøver at holde lidt længere nede på grippet for at kompensere for, at man synker lidt længere ned. Ben supplerer, at det samtidig hjælper med at sikre, at man ikke rammer jorden først. Ved våde jordbundsforhold er det ekstra vigtigt, at bolden rammes før jorden.

VEJRFORHOLDENES PÅVIRKNING PÅ SLAGENE Kulde og fugt gør i sig selv, at bolden flyver 10 – 15 % kortere end om sommeren. Samtidig giver påklædningen en naturlig begrænsning i de flestes sving, så regn med, at du i hvert fald skal slå 1 – 2 jern mere end dine sædvanlige længder. Det betyder til gengæld, at bolden flyver lidt lavere, og du får dermed hjælp til at undgå alt for stor vindpåvirkning.

INTENSIV TRÆNING Vintertid er træningstid! Det lyder måske ikke umiddelbart rigtigt, men faktisk er vinteren den bedste tid at lave om på svinget, hvis man gerne vil have ændret noget mere grundlæggende. Om vinteren er det lettere at acceptere, at man ikke laver 36 stablefordpoints hver gang, og en langsigtet svingændring er derfor tit lettest at ændre henover vinteren, hvis man er indstillet på at arbejde på det. Ben & Johannes er til rådighed hele vinteren, så alle muligheder for at stå stærkere til sæsonstarten er til stede. Også det korte spil kan sagtens holdes ved lige. Prøv at lave puttekonkurrencer på gulvtæppet derhjemme. Huset rundt i færrest slag uden at ramme væggene eller lignende er en god måde at få fordelt opvasken på.Og husk at træningsbanen er åben hele vinteren!

GODE TIPS TIL SOMMERGOLFERNE Er du én af dem, der absolut ikke spiller golf, når det ikke foregår i 20 graders varme har Ben & Johannes også et par tips til dig:

Endelig er en varm hat et must.

JORBUNDSFORHOLDENE De fleste er klar over, at man ved bunkerslag skal tænke over, at man synker lidt ned i sandet. Har du nogensinde tænkt over, at det samme er tilfældet, når det bliver vådt om vinteren? Når jorden er våd, bliver den samtidig blød, og Johannes giver derfor

Sørg for at dine køller er vasket og tørret af inden de bliver sat til side. Så burde du undgå at skulle bruge rustfjerner, når foråret kommer. Samtidig kan du checke, om vinteren måske skal benyttes til at få skiftet de slidte grips. Ben & Johannes ønsker god vintergolf til alle!

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

SEKRETARIATET Sæsonen går efterhånden på hæld, dagene bliver kortere og vi kan ikke længere nå at gå 18 huller efter fyraften. Til gengæld kan vi forhåbentlig alle se tilbage på et godt halvår med masser af god golf, så det bliver lettere at komme igennem de lange vintermåneder inden dagene bliver længere og vejret igen indbyder til golf. Sekretariatet vil blandt andet bruge efteråret og vinteren på: • at udsende- og opkræve kontingent for næste sæson • at planlægge klubbens turneringer i sæsonen 2012 • at planlægge medlemsaften 2012 • at forberede klubbens generalforsamling • at forberede næste nummer af EGK KlubBLADET • at planlægge info aften for nybegyndere m.m.. Vi ønsker alle klubbens medlemmer et godt efterår og en god vinter og ser frem til næste sæson med forventning om gode greens og flotte fairways.

HVORNÅR BLIVER MAN YNGLINGE, SENIOR ELLER VETERAN? • Ynglinge: bliver man i det år man fylder 19. • Senior: bliver man i det år man fylder 26. • Veteran: bliver man i det år man fylder 67, se dog vedtægterne § 3.

KONTINGENTSATSER FOR INDMELDELSE I LØBET AF ÅRET Inden 31.05. I løbet af juni I løbet af juli I løbet af august I løbet af september I løbet af oktober Efter 01.11.

100 % af det årlige kontingent 70 % af det årlige kontingent 50 % af det årlige kontingent 40 % af det årlige kontingent 30 % af det årlige kontingent 15 % af det årlige kontingent 0 % af det årlige kontingent

Hvis der er tale om et passivt medlem, som ønsker at være aktiv igen, fratrækkes frem til 31. juli det fulde passive kontingent. Fra 1. august fratrækkes kr. 500,00 i kontingentet, hvis et passivt medlem ønsker at blive aktiveret. Fra 1. november sker der ikke modregning af passivt kontingent i et eventuelt aktivt kontingent.

BETALING AF KONTINGENT

Helen Hansen Tlf. 7526 9219 Mail hh@egk.dk

KlubBladet · Nr. 4 3 · Efterår Forår 2011 2011

Kontingentet betales helårsvis forud, senest den 15. marts. Kontingentet kan dog, når ønske herom fremsættes overfor sekretariatet inden den 15. februar, finde sted halvårsvis. Intet medlem der er i kontingentrestance efter den 15. april har ret til spil på klubbens anlæg. Kontingentrestance ud over 1 måned fra forfaldsdatoen (15.marts) medfører eksklusion, medmindre bestyrelsen finder rimeligt grundlag til at dispensere herfra.

SEKRETARIATET INFORMATION TIL MEDLEMMERNE

Udmeldelse og ændring af medlemskategori Medlemskab af klubben er bindende for et år. Udmeldelse af klubben eller overgang til anden medlemskategori, skal meddeles skriftligt til bestyrelsen eller sekretariatet inden den 15. december.

Mange af de informationer som findes i dette klubblad og flere til, kan også findes på EGK’s hjemmeside, www.egk.dk. Her kan der ligeledes læses aktuelle og løbende nyheder.

HUSK! At sekretariatet er her for din skyld. Har du spørgsmål, stort eller småt, er du altid velkommen til at kontakte os på kontoret. Så vil vi gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe.

Ved udmeldelse eller skifte fra aktivt til passivt medlemskab, skal DGU kortet afleveres til klubben

ÅBNINGSTIDER I SEKRETARIATET 1. januar til 28. februar Mandag til torsdag....................................... kl. 10 – 15 1. marts til 30. april Mandag til fredag.......................................... kl. 09 – 16 1. maj til 31. oktober Mandag............................................................. kl. 09 – 16 Tirsdag.............................................................. kl. 09 – 16 Onsdag.............................................................. kl. 09 – 17 Torsdag............................................................. kl. 09 – 16 Fredag............................................................... kl. 09 – 15 1. november til 31. december Mandag til torsdag....................................... kl. 10 – 14

Nyhedsopslag For de medlemmer der ikke har adgang til internettet, eller som bare gerne vil se nyhederne på skrift, vil der løbende blive hængt nyhedsopslag op på informations tavlerne i lobbyen og i glasmontren ved indgangen til klubhuset fra parkeringspladsen. Hvis man ønsker en kopi af et opslag, kan man kontakte sekretariatet. Mange af nyhederne og den løbende information vil også kunne læses på GolfTV’et, som er opsat i lobbyen ved indgangen til damerne påklædningsrum.

Bo Godt SOv GODT SPIL GODT

Velkommen på Scandic Olympic Esbjerg

Book online: scandichotels.dk/olympic

KlubBladet KlubBladet· Nr. · Nr.4 3· Efterår · Forår 2011 2010

DERES BOPÆL ER GREEN 4 OG HUL 16 Af Mai Møller Christensen

Det er ikke kun dine golfvenner, der følger dig og dit slag med øjnene, når du sender bolden af sted ud over græsset. Fra trætoppene, fra busken, fra vandoverfladen og fra skovbunden kigger en helt masse andre øjne på dig. Det er golfbanernes indbyggere – dyrene – som lever op og ned af menneskets mærkelige sportsgren. Og som blander sig i spillet og løber med golfbolden, når chancen byder sig. Der har igennem mange år været et meget lavt jagttryk i Marbæk Plantage, og det er det ikke kun golfspillere i Esbjerg Golfklub, som nyder godt af. Græsset og skovarealerne ved Marbækbanen og Myrthuebanen er nemlig ikke kun hjemsted for et utal af herreløse golfbolde, der er kommet på afveje, men også for skovens vilde dyr. Hvis ”vilde” da overhovedet er den rigtige betegnelse. For ikke så få golfspillere har givetvis oplevet en ræv komme hen og se spillet an på nær hold, eller mødt et rådyr, som virkede tydeligt bevidst om, at ens golfbag ikke gemmer på noget skydevåben. Dyrene i Marbæk har vænnet sig til den der mærkelige golfsport, som menneskerne ynder at dyrke i deres baghave, så de kommer gerne tæt på og har kun et skuldertræk til overs for de harmløse hvide bolde, som flyver gennem luften uden at ramme noget bytte. Golfspillere, til gengæld, kan gå helt i stå af benovelse over den dyrerigdom, de kan være heldige at opleve undervejs i spillet.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

Vi har fået golfbanens plantør, Claus Løth, som selv bor som nabo til både dyrene og golfspillet, til at vise os rundt på banerne for at se de mange dyr og dyrespor. -

Se! Her har vi det første dyrespor!

Claus Løth bøjer sig ned over en lille græshøj, som ikke umiddelbart ser ud til at gemme på noget levende. Det er da også kun levnet fra noget levende, han har fundet. Og dens ejer lader til at være i bedste velgående. Det er en fjer, og det er formentlig fra en måge. Måske en sildemåge. Der må være tale om et fjerskifte, for fjeren er intakt. Der er ikke fysiske skader, siger Claus Løth og studerer den smukke hvid- og gråmønstrede fjer med en kirurgs akkuratesse. Mens dyr som haren og fasanen er gået kraftigt tilbage i antal i Marbæk de seneste år, og ræven har haft en lignende nedgangstid på grund af bølgen af sygdommen ræveskab, har måger og rovfugle det som blommen i et æg ved golfbanerne. Slørugler, musvåger og tårnfalke vælter sig i mus og andre smådyr, og duehøgen tynder ud i skovduerne. Det kan være et flot syn at se den rødlige tårnfalk stå helt stille i luften, eller musvågen cirkulere rundt i høj, høj afstand, før de pludselig styrtdykker og snupper deres fangst. - Der var engang en skovhornugle, der fulgte mig hele vejen hjem. Det var, som om den lige skulle være sikker på, at jeg gik inden døre og ikke forstyrrede dens jagt, fortæller Claus Løth. Men sidste vinter var en hård tid for mange af dyrene, også for rovfuglene. Claus Løth havde en slørugle boede i laden på 15. år, men den døde om vinteren, fordi den ikke havde et tykt nok fedtlag. Føden svandt ind, fordi musene levede under et tykt snelag og ikke kom op på overfladen.

EN FAMILIE PÅ TAGET Claus Løth kniber øjnene sammen og kigger op mod himlen, mens han går sydpå, og klubhuset forsvinder længere og længere væk bag hans ryg. Han kigger op i luften, hvor to måger hviler på vinden. Igen i år har vi haft en koloni af hættemåger i Marbæksøen. De har ellers været væk i tre år, men nu er de vendt tilbage. Det er lidt sjovt, og det har fået os til at sætte et par kortborde op ved søen, så nysgerrige kan læse om hættemåge-kolonien og de andre fuglearter ved søerne, siger Claus Løth. Han gætter på, at de hættemåger, der nu er vendt tilbage, har haft sommerophold på Langli i stedet for. Derovre var der først ikke en hættemågekoloni, men det er der nu. Det var som om, at lige på én gang i samme forår forsvandt alle hættemågerne. Som om de sagde ”Så kan vi godt tage vores gode tøj og gå”, siger Claus Løth. I gamle dage havde vi mellem 500 og 600 hættemåge-par i Marbæksøen. Når der kun er 300 par nu, så er det nok fordi, de andre foretrækker familien på Langli, siger han. Nogle hættemåger har gennem tiden forelsket sig i de små, flydende andehuse, som er blevet sat ud i søen for at ænderne kan yngle i dem. Ænderne bor i stueetagen, som det var planen, mens hættemågerne har fået den idé at bosætte sig på taget af andehusene. Ænderne har ikke noget imod denne spontane ”kvist” på deres hus med de hvidlige room mates. Faktisk er de ret glade for deres måger på taget. Ænderne og andre dyr nyder godt af at yngle tæt op af en hættemågekoloni, for hvis der så kommer rovfugle, ryger der pludselig 300 fuglepar op i luften. Dét er et sikkerhedssystem, der vil noget, smiler Claus Løth. Hættemågerne, derimod, nyder godt af de nærliggende landmænds pløjning. I store sværme flyver de ind over bugten og ind over land, og hurtigt opfanger de, hvis en af de lækre landbrugsmaskiner skaffer dem mad. Orme og insekter er lette at komme til, når jorden er blevet vendt, så at være måge bag en pløjemaskine er som at være til et fornemt tag-selv-bord. Det eneste problem er, at mågerne bidrager til algeforureningen i Marbæksøen. De kommer jo hjem med næringsstoffer i kroppen, når de har været på rov i bondens marker. Hvis der er 300 mågepar, er der jo hurtigt 1000 måger, når ungerne er født, og hvis du så tænker på, at hver måge skider flere gange om dagen… Så giver det virkelig mange alger, ler Claus Løth.

Claus Løth gerne se meget mere til. Det er harelort. Jeg træder tit i det, og jeg bliver i grunden glad for, at vi overhovedet har harer, siger plantøren og skifter ansigtsudtryk til bekymret. Det var nemlig bekymrende læsning, især for skovfolk som Claus Løth, da det i slutningen af 2009 kom frem, at haren var blevet en truet dyreart. Det danske agerlands hedengangne Fætter Langøre havde pludselig ikke kunnet finde føde nok i det mere og mere opdyrkede moderne landbrug og havde derfor taget sine brede bagben på nakken. Siden da er harebestanden ikke blevet mere stabil, tværtimod, så Claus Løth håber meget, at situationen snart vender. Det er et europæisk problem. Harerne er gået stærkt tilbage mange steder, og vi ser det også tydeligt her i Marbæk, siger han.

HAREN ER STUKKET AF

En håndsrækning mod haren og andre truede dyr som agerhønen og fasanen er de såkaldte vildt-agre, som dyrkes rundt om i Marbæk. Det er små strækninger, hvor der er sået planter alene ud fra dyrenes livretter. Det kan være hvede, havre, honningurt, blodkløver, gul lupin og ærter. Og buske med bær til glæde for blandt andet ræve, som har en sød tand.

Endnu et dyrespor titter frem bag totter af lyng. Et spor, der får smilet til at brede sig fra kind til kind på Claus Løths solbrændte ansigt. Det er ekskrementer, og ophavsmanden til dem ville

Håbet er, at disse natur-godteposer skal få dyrene til at føle sig godt tilpas i området og i øvrigt lokke dem tæt på golfspillerne,

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

som får noget at kigge på, mens dyrene guffer i vildtagrene. Det er trist med fasanerne og agerhønsene. For 40 år siden kunne vi have 100 agerhøns her i området, når jagten gik ind. I dag er der stort set ingen. Terrænet tiltaler dem ikke, siger Claus Løth.

KRONDYR KOMMER SVØMMENDE

Vi går videre gennem skovlysninger og skrår over golfbaner, og Claus Løths øjne fanger hver en sommerfugl og hver et synligt egern, der bevæger sig. Alle hører de med til golf-områdets dyrerige. Hov! Se! udbryder Claus Løth pludselig og peger på noget meget hvidt i et buskads.

Så er der til gengæld også de dyr, som har været der, men som man ellers ikke lige havde forventet at se. Til dem hører rensdyret.

Det er en golfbold, og det er der vel ikke noget mærkeligt i. Og så alligevel. Bolden befinder sig uhyre langt fra nogen bane, og ved siden af den ligger nogle muslingeskaller.

Arnkjær Hansen, en tidligere nabo til golfbanerne, var ved at få kaffen galt i halsen, da han en dag så et rensdyr gå rundt i sit korn. Det var midt i 1970’erne, og samme rensdyr tog sig også en gåtur på 2. green på Marbækbanen.

Det kan være en måge eller en krage, der er fløjet af sted med en golfbold. Dem stjæler de, fordi det ligner æg. Så kaster de dem ned på jorden for at de skal smadres, så fuglen kan spise indmaden. Men med golfboldene må det være en skuffelse hver gang, siger Claus Løth med et grin.

Vi så den flere gange, og vi morede os meget over det. Det viste sig senere, at den kom helt nede fra Vester Vedsted ved Ribe, hvor en mand holdt dem i en indhegning. Fire rensdyr var smuttet ud, og et var altså kommet helt op til os i Marbæk, mens et andet havde forvildet sig ud på Mandø, ler Claus Løth.

Det er fascinerende at tænke på, at kragen kan gabe over golfbolden, for den flyver med den i næbbet. Golfbladets fotograf, Ib Voss, oplevede engang, at han og hans golfvenner ikke kunne finde 4. mands bold. Mens de ledte efter den, stak fugle af med de tre andre bolde.

Rensdyret havde det fint på golfbanen, for selv om den har hjemme i nordlige tundraområder, trives den fint, så længe der er græs, urter og små løvtræer. Alligevel kom dyrlægen til sidst og hentede Rudolf hjem til sin indhegning.

På samme måde fanger kragerne muslingeskaller, som de også kaster ned på noget hårdt, så de flækker. Og vupti venter der kragen et lille, vitaminrigt muslingemåltid.

Kronhjortene kommer også af og til et smut forbi, men de er kun på besøg i et par dage – og altid i en passende flugtdistance.

Claus Løth samler golfbolden op fra fuglenes offerplads. Når ikke der er mad under skallen, kan han vel lige så godt stjæle den tilbage til klubben, så den kan bruges til at spille golf med.

I starten af 70’erne da man anlagde golfbanen, havde vi faktisk 12-15 krondyr stående fast i flere år. Nogle af dem kommer svømmende over bugten. Eller de kommer østfra fra Hoffmanns plantage, siger Claus Løth.

Claus Løth kigger grundigt på bolden og ryster så på hovedet med et glimt i øjnene.

Der er også krondyr, der har svømmet over Varde Å. Og jeg har også i år hørt landmænd fortælle, at de har set kronvildt ved Tarphagebroen, tilføjer han. Krondyret har kun én fjende, og det er jægeren, men afskydningen har i de seneste år været lavere end tilvæksten for at gøre det mere udbredt. Det har betydet større bestande af kronvildt rundt om i Jylland, hvor det tidligere mest fandtes i de store skovområder.

AT BIDE I EN GOLFBOLD

Nej, Mikkel har ikke været her. Men han kunne godt finde på det. Det, Claus Løth kiggede efter, var mærker efter tænder. Rævetænder. For ikke bare kragerne finder på at stjæle den lille, sjove bold. Ræve sætter også af og til tænderne i og lusker af sted.

COOLTEC HAR BEVARET DET KOLDE OVERBLIK I KØLEBRANCHEN I 30 ÅR

Endnu et medlem af hjortefamilien, dådyret, kan vandre roligt omkring. I hvert fald syd for motorvejen E20, hvor dyret er totalfredet. Så Claus Løth regner med at få flere dådyr ved golfbanerne i løbet af de kommende år, og både dådyr og golfspillere kan tage det helt roligt, selv om Claus Løth skulle komme gående med et jagtvåben.

Vi er også specialister i varmepumper. Der kan være rigtig mange penge at spare ved at anvende varmepumper til opvarmning af bolig og kontorer.

Jeg kommer jo nogle gange med min bøsse, hvis jeg for eksempel skal tage mig af et såret dyr. Men så kommer folk hurtigt i mod mig og siger ”Du må ikke jagte her”. Og det har de jo fuldstændig ret i, ler Claus Løth.

Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om hvad vi kan gøre for dig.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

V/ Raider Madsen Stærevej 9, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 18 08 88 Fax 75 18 08 02 Email: post@cooltec.dk

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

REGELHJØRNET Flagstangen er årsag til mange regelspørgsmål Første spørgsmål kunne være, om man altid må lade flagstangen stå i hullet, og dertil er svaret ”ja”. Må man godt lade flagstangen stå i hullet, når man putter fra green? Ja. Men – hvis man holer puttet, så får man to straffeslag (slagspil) eller tabt hul (hulspil) for at ramme flagstangen. Så derfor kan det bestemt ikke anbefales at putte med flagstangen stående i hullet – medmindre man har fået en anden til at passe den. Det næste typiske spørgsmål er, hvad der sker, hvis bolden puttet fra green rammer flagstangen, der forinden puttet er fjernet og fx ligger på green? Svaret hertil er, at også dette koster to straffeslag/tabt hul, og at man i slagspil skal spille bolden, som den ligger. Må man i denne situation skynde sig at fjerne flagstangen, når man ser, at bolden er på vej hen mod den? Ja, det må man godt.

Den er jo uspillelig At erklære bolden uspillelig er noget man som amatørspiller burde gøre i ny og næ. Men, alt for ofte tager man hovedet under armen og bruger 2-3-4 slag på at få bolden ud fra et dårligt leje. Hvornår er det lige, at man må erklære bolden uspillelig? Må man erklære bolden uspillelig, når den ligger: 1) I en bunker? 2) I en vandhazard? 3) Fint på fairway? Svarene er ja, nej og ja. Man må således erklære bolden uspillelig alle steder på banen, på nær i en vandhazard. Man må altså godt erklære den uspillelig, selvom den ligger fint på fairway. Når man erklærer bolden uspillelig koster det ét straffeslag, og man har tre muligheder: 1) Gå tilbage og slå en bold fra dér, hvorfra man slog sidst.

Et tredje spørgsmål er, om man må få flagstangen passet, når bolden ligger uden for green? Ja, det må man godt. Men man skal være opmærksom på, at bolden ikke må ramme flagstangen, når den er passet; heller ikke selvom man slår til en bold liggende uden for green. Et fjerde typisk spørgsmål er, hvad man kan gøre, hvis ens medspiller nægter at passe flagstangen? Svaret er, at det kan man ikke gøre noget ved; det er han for så vidt i sin gode ret til. Et femte og sidste spørgsmål er, om man må putte med putteren i den ene hånd og flagstangen i den anden? Det må man godt, så længe flagstangen ikke står i hullet.

KlubBladet · Nr. 4 3 · Efterår Forår 2011 2011

2) Droppe inden for to køllelængder af - ikke nærmere hullet det sted, hvor bolden ligger. 3) Droppe på forlængelsen væk fra hullet af den lige linje mellem hullet og der, hvor bolden ligger. Hvis man vælger mulighed to eller tre og bolden ligger i en bunker, må man ikke droppe ud af bunkeren.

REGELHJØRNET Forbudte handlinger i en hazard Når bolden ligger i en hazard er man typisk ikke alt for glad; for selvom ”hazard” ikke rimer på ”problemer”, så burde det nok gøre det. Udover at man skal forsøge at få noget godt ud af en skidt situation, så skal man huske på de mange forbud, man pludselig står over for; nogle af disse gennemgås i denne artikel. Bemærk indledningsvist at forbuddene gælder i både vandhazarder og i bunkere. For det første må man ikke inden et slag til sin bold i en hazard berøre hazardens bund – eller vandet i en vandhazard – med en kølle eller med sin hånd. Dette er i praksis ofte et problem i bunkere. Mange går lidt rundt i bunkeren og kigger sig skødesløst omkring med et jern i hånden, tjekker vinden og er ikke alt for koncentrerede; derfor forekommer det, at jernet lige rammer sandet. Det samme kan ske, når man er ved at slå slaget, idet man måske lige ”grounder” jernet i sandet inden man skal slå slaget… Begge dele koster to straffeslag i slagspil og tabt hul i hulspil. Så hvis du er lidt bagud i en match, så hold skarpt øje med din modspiller, når han er i bunker – måske der lurer en straf!

Nick Faldo kom for år tilbage i problemer med denne regel. Hans bold lå i en vandhazard, men vandet var så lavt, at han satsede på at slå til den derfra. Han slog et efter omstændighederne fantastisk slag, men i langsom gengivelse kunne man se, at han i tilbagesvinget ramte vandet med køllehovedet. To straffeslag. Øv. For det andet må man ikke før slaget i hazarden berøre eller flytte en løs naturgenstand, der ligger i eller berører den hazard, som bolden ligger i. De fleste er nok klar over, at man ikke må fjerne blade eller grene osv. i hazarden. Men hvad du måske ikke ved er, at man heller ikke i tilbagesvinget må berøre en løs naturgenstand. Michelle Wie lå for år tilbage i en bunker og slog fint ud af den. I langsom gengivelse kunne man dog se, at der lå et lille blad lige bag bolden i bunkeren… og at hun ramte bladet i tilbagesvinget. To straffeslag. Endnu mere øv. En tredje ting man ikke må før slaget i en hazard er at undersøge beskaffenheden af hazarden eller nogen anden tilsvarende hazard. Det kunne være, at man lige træder nogle gange for at finde ud af, hvor hårdt sandet er eller for at finde ud af, hvor meget vand der er under græsset. Også dette koster to straffeslag i slagspil eller tabt hul i hulspil.

RealMæglerne Svenne Nielsen A/S Claus Callesen - tlf. 40105414 Karsten Lund - tlf. 28602017 Michael Petersen - tlf. 40296580 Svenne Nielsen - tlf. 23276580 Salg af bolig? - så ring til os!

handler med omtanke..!

KlubBladet KlubBladet· Nr. · Nr.4 3· Efterår · Forår 2011 2010

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

Malaria-fri safari i sydafrika Matswani Safari lodge *****, afrejse hver tirsdag f.eks. 15/11, 22/11, 29/11 2011, 10/1 eller 7/2 2012, fra Aalborg, Kastrup og Billund, 10 dage/8 nætter Et ophold på Matswani Safari Lodge i Sydafrika er en oplevelse i sig selv. Store Verden har sammensat en særlig pakke indeholdende følgende:

Birdie på hul 9 Har du scoret en birdie på hul 9 på Marbækbanen og er du seniorspiller? Kan du svare ja til ovennævnte spørgsmål, vil Skjern Bank og Lene Langelund give dig 1 flaske vin, som du kan afhente i banken. Husk dit scorekort - Vi ses!!

Lene O. Langelund 9682 15 21

l Fly fra Aalborg, Kastrup og Billund til Johannesburg t/r l 7 nætter på det eksklusive Matswani Safari lodge i luksuriøse bungalows med eget bad og toilet, samt aircondition l 1 nat på Holiday Inn i Pretoria l Fuldpension med madoplevelser i særklasse l 4 dage med guidet fotosafari i åben safaribil i Matswani reservatet l Champagne og solnedgang over Sunset Rock l Rundvisning på reservatets avlsprojekter for næsehorn, nyala og sabelantilope l Traditionel afrikansk Champagne-brunch ved Leopard Rock l Guidet vandretur med fokus på den lokale flora og fauna l Cocktail og wildlife briefing l Dansk- og engelsktalende guide på stedet l Guidet rundtur i Pretoria med bl.a. Voortrekker monumentet, Union Building og i Johannesburg, med besøg i Soweto og Apartheid Museum

Priser fra kun kr.

14.490,-

pr. person ved to pers.

Rekvirer specialbrochure og komplet rejsebeskrivelse.

Store Verden A/S. Telefon 70 10 03 02. www.storeverden.dk KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

HER VAR LIV LÆNGE FØR GOLFBANERNES TID Af Lene Weber

Engang - for et par tusinde år siden - var det ikke anstrengelser for at få en dum lille golfbold til at makke ret, der optog folkene, som færdedes på nutidens golfbaner i Marbæk. Dengang var det anderledes praktiske gøremål såsom at passe kvæg, sy tøj og lave mad, der blev udført på stedet. Lige under den velplejede green findes adskillige vidnesbyrd om disse fjerne forfædre. Vi ved en hel masse om deres adfærd og levevis, fordi der er tradition for, at arkæologerne får lov at ”snuse” i jorden, inden de store maskiner kommer til og så at sige sætter tape over munden på historiefortælleren. Sådan foregik det også, da Myrtyebanens bag 9 skulle anlægges. Esbjerg Museum, som hører under Sydvestjyske Museer, var på pletten for at sikre sig arkæologiske spor fra de svundne tider. Det skete i vinteren 2005 og foråret 2006, og de arkæologiske undersøgelser afslørede, at her har boet mennesker helt tilbage til stenalderen og sikkert også før.

dersøgelserne med pincet og fine graveskeer, inden en række fund bliver bragt til konservering og indimellem også røntgentfotografering.

HUSE OG GRAVE Forundersøgelserne på Myrtuebanens bag 9 afslørede stolpehuller, væg- og hegnsgrøfter og tre brandgrave, og senere afdækkede entreprenørens maskiner yderligere en række områder med bebyggelse og brandgrave, der førte til flere arkæologiske undersøgelser. Disse blev alle finansieret af Esbjerg Golfklub i henhold til museumslovens paragraffer om jordarbejde på steder, hvor der findes fortidslevn. - Overordnet set havde vi et fint samarbejde med Esbjerg Golfklub, og den forholdsvis begrænsede økonomi taget i betragtning opnåede vi mange gode resultater, konstaterer museumsinspektør Palle Siemen. - Man kan sige, at vi fik nogle gode brikker til det store samlede puslespil, så vi på den måde får mere og mere indblik i Esbjerg og omegns historie.

STARTSKUDDET TIL KRAVNSØ Ved kun at koncentrere sig om de steder, hvor der skulle foretages større forandringer af terrænet, lykkedes det i fællesskab med golfklubbens entreprenør at gennemføre fire større udgravninger, uden at det forrykkede tidsplanen for udvidelsen af banen. Der er tidligere gjort fine fund i området - bl.a. på oldtidsbo-

De misundelsesværdigt tålmodige arkæologer starter ud med gravemaskiner, men kun ned til muldlaget. Herefter foregår un-

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

pladsen Mytue og i Houstrup, hvor der er fundet spor efter bebyggelse, som stammer helt tilbage fra vikingetiden. Derfor vurderede museet, at sandsynligheden for at finde noget på den kommende golfbane var ret god. Og det skulle vise sig at være rigtigt vurderet. På en østvendt skråning ned til Vestkystvejen fandt arkæologerne fra Esbjerg Museum spor efter mere end otte gårde. - Her har ligget en lille landsby - formentlig en forløber til Kravnsø, som faktisk flyttede lidt rundt i landskabet, inden den fik sin endelige og nuværende placering, oplyser Palle Siemen. Der fremkom desuden et par elipseformede grøfter, som var delvist fyldt med keramikskår. De har formentlig været brugt til begravelser. Såvel keramikken som anlæggenes udformning peger i retning af en datering til den sidste halvdel af Førromersk Jernalder, fra 250 år før Kristi fødsel til tiden omkring Kristi fødsel. På toppen af områdets flade bakketop blev der fundet spor fra to gårde, dateret til tiden lige før Kristi fødsel. De to huse var næsten ens og har begge haft beboelse i vest og stald i øst. - Dengang levede folk under samme tag som deres husdyr. De havde et blandet dyrehold bestående af køer, grise og får og måske fjerkræ. De gjorde sig ikke meget i fiskeri - landbrug var det bærende erhverv, men de er da sikkert gået ud på vaderne og har fanget lidt fisk i ny og næ og indsamlet muslinger, fortæller museumsinspektøren.

FOLK VAR IKKE ISOLEREDE Det ligger ham meget på sinde, at der kommer mere fokus på Vestjylland i den danske historieskrivning. De fleste historikere sidder nemlig i København og skriver med udgangspunkt derfra. Men historien bliver anderledes, hvis man vender den om geografisk, vurderer han: - Jeg støder ofte på den myte, at her ingenting var, før regeringen lavede loven om Esbjerg Havn, men det passer ganske enkelt ikke. Der var utrolig meget liv på de store enge og marsken - især i oldtiden, hvor den vestjyske jord var nemmere at dyrke med datidens primitive redskaber. Området har slet ikke været så isoleret, som man tror. Folkene havde mange forbindelser til andre egne og har sågar været nede sydpå at slås - dels sammen med germanerne og dels som lejesoldater for romerne. Det ved man fra fund af en række romerske genstande i det vestjyske. Germanerne bestod af en række stammer, der i krig kunne samle sig i større enheder og vælge en leder. Det var bl.a tilfældet i år 9, hvor tre romerske legioner under ledelse af den romerske politiker og feltherre Varus blev udslettet i slaget ved Teutoburger-skoven.

BRANDTOMTER UNDER TEE’EN TIL HUL 17 OG 18 Da anlæggelsen af golfbanen kom i gang, viste det sig, at den forhistoriske bebyggelse under tee’en til hul 17 spredte sig over et større areal, end de indledende undersøgelser pegede på. Her blev fundet spor af et hus fra det 2. århundrede efter Kristi fødsel, som der flere gange var blevet bygget nye huse ovenpå.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

De efterfølgende tre huse kom alle til syne i et område, hvor entreprenøren skulle hente undergrundsmateriale til opbygning af tees, greens og de mange forhøjninger, der indgår i en golfbane. De to første huse lignede de foregående. Men der var en række træk ved det tredje hus, som gjorde det særdeles interessant. For det første var der tale om en brandtomt og udgravningens største hus på 105 kvadratmeter, og for det andet fandt man en lille aflang stenbrolægning i staldenden. Den var ikke så veludført som de bevarede brolægninger, der kan ses på Myrtue bopladsen, men den var bevaret i hele sin udstrækning og lagt af jævnt store piksten, som vi kender det fra ældre gårdspladser i dag. Et stykke tid efter at huset med brolægningen var brændt, blev der bygget et nyt hus på samme sted. På den måde har udgravningen gjort det muligt at udforme en tidslinje over husenes udvikling, der viser nogle helt tydelige forskelle. Arkæologerne fandt også en lille grube nær en af de tagbærende stolper i et af husene. Den har måske været brugt til opsamling af affald, som en form for ”køleskab” eller et husoffer for at holde guderne venlig stemt. Mindre end en meter nede under tee’en til hul 18 fandt arkæologerne spor efter tre brændte gårde. Til alle gårdene knytter sig brolægninger af forskellige slags; staldgulve, indgangspartier og smalle stier imellem husene. Efter aftale med Esbjerg Golfklubs bestyrelse vil man forsøge at holde tee’en uden for fremtidige terrænforandringer, så fundene kan bevares. - Det ville koste temmelig meget at grave det ud, så i stedet indgik vi det kompromis, at der blev lagt en beskyttende forhøjning på stedet, forklarer Palle Siemen.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

SMÅ HØVDINGEDØMMER - Betragter vi den politiske udvikling i Danmark i tiden omkring Kristi fødsel, beretter museumsinspektøren, så peger mange fund på, at der var ved at opstå magtstrukturer, hvor magten var centreret omkring en høvding eller stormand. Desværre er der ikke noget egentligt begreb for denne struktur. Det skete i kraft af, at en person eller slægt havde fået samlet sig tilstrækkelig med rigdom og indflydelse til, at slægten eller personen - mod at forsvare et område mod udefrakommende fjender - fik ret til at opkræve en slags gebyr i form af levnedsmidler, arbejdskraft eller regulære værdigenstande. Tilstedeværelsen af en sådan høvding har på samme tid skabt en form for fællesskab blandt hans undersåtter, både fysisk og mentalt, så man har følt, man hørte til og kendte hinanden, til trods for man måske boede i hver sin ende af høvdingens område.

DEN HANNOVERANSKE FIBEL - ET SYDVESTJYSK KENDETEGN I løbet af de arkæologiske undersøgelser blev der som tidligere nævnt fundet adskillige brandgrave primært i form af urner men også i form af en enkelt brandpletsgrav, hvor resterne fra ligbålet var placeret direkte i en lille nedgravning, som kun indeholdt brændte knogler og trækul. I urnerne derimod lå flere af den afdødes personlige genstande, som man mente, den afdøde skulle have med sig i graven – bl.a. flere metalsager; en nål af jern med et øje, en enægget buet kniv og bøjlen fra en broncefibel, der er en kombineret smykke- og sikkerhedsnål til at holde dragten sammen med.

- Hvor husene fortæller noget om detaljerne i levevilkår og boligens udvikling, fortæller gravene om personlige træk såsom social prestige og geografisk tilhørsforhold, og de åbner for en række tolkningsmuligheder, forklarer Palle Siemen.

Et eksempel herpå er de fundne fibler, der tilhører en lille gruppe af fibler af samme type, som stort set kun er fundet i den nordlige del af Sydjylland. De kaldes de hannoveranske fibler og kan have været et synligt bevis på, at bæreren af denne type fibel, kom fra et bestemt område. Så allerede dengang - for to tusinde år siden - var beboerne stolte af deres sydvestjyske rødder.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

H.C. fra Onsdagsklubben bliver EGKs nye forretningsfører Som ung arbejdede Hans Christian Warrer to år ved Forsvaret, og den militære tankegang satte sit præg på den unge gut. Faktisk så meget at han i dag - i en alder af 45 år - stadig betegner sig selv som en strukturmand.

- Han gjorde mig opmærksom på, at Esbjerg Golfklub havde brug for en ny forretningsfører, og han mente, jobbet lå lige til mit højreben, fortæller Hans Christian Warrer, der efter at have forhørt sig lidt nærmere om jobbet var fuldstændig enig.

- Den strukturerede tilgang er brugbar i mange forskellige sammenhænge. Helt sikkert også i mit kommende job, vurderer Esbjerg Golfklubs nye forretningsfører fra den 1. december.

- Vi har brugt det sidste halve år på at renovere hus i Hjerting eller det vil sige brugt tid på at holde øje med håndværkerne, for jeg har ti tommelfingre, griner Hans Christian Warrer - eller H. C., som blandt andre klubkammeraterne i EGK kalder ham.

Den kommende forretningsfører befinder sig derfor lige nu imellem to jobs, og det passer ham faktisk perfekt.

Udover kvaliteter som orden og overblik får klubben en administrativ frontfigur, der kender klubben særdeles godt, har et solidt netværk i Esbjerg og omegn og besidder den erhvervsfaglige ekspertise og erfaring til at kunne lede og udvikle landets tredjeældste golfklub.

Huset, som håndværkerne netop er blevet færdige med, købte han sammen med sin bedre halvdel, Lea, af den professionelle golfer René Michelsen tilbage i 2003.

JOB LÅ LIGE TIL HØJREBENET

- Vi er glade for, at vi er kommet lidt længere væk fra iscafeen Stryhns, som vi før boede lige bag ved, bemærker Hans Christian igen med et smil. En udtalelse, som parrets to drenge på 6 og 8 år utvivlsomt ikke er enige i!

Han kontaktede selv bestyrelsesformand Ulrik C. Jensen og blev enig med bestyrelsen for en måneds tid siden. På grund af det - for alle esbjergensere dybt traumatiske - faktum at EfBs førstehold er rykket ned i 1. division, så EfB Elite sig nødsaget til at skære ned på omkostningerne. Det betød et farvel til salgsog marketingchefen gennem fem år, Hans Christian Warrer. Men i sommer blev han pludselig ringet op af sin tidligere chef, Søren Copsø.

HOLDT ØJE MED HÅNDVÆRKERNE

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

MEDLEM SIDEN 1994 Hans Christian Warrer er opvokset i Bramming. Han var lige kommet hjem fra et ophold i USA, da han fik lyst til at slå sin første golfbold i Kaj Lykke Golfklub, hvor forældrene også huserede.

- Klubben var helt ny, hvilket betød, at stort set alle var nybegyndere. Det gav et sjovt og specielt miljø. Men alle, jeg kendte, spillede i Esbjerg Golfklub, så her skiftede jeg til efter halvandet år, fortæller Hans Christian Warrer, der blev medlem af Esbjerg Golfklub i 1994 - samme år, som han blev færdig som cand. merc. i afsætning og fik job hos Ecco i Bredebro.

Nyheder

Lige siden starten af sit medlemskab har den habile golfer været medlem af Onsdagsklubben. - Jeg nyder stadig at gå ud med Onsdagsklubben. Det er mit ugentlige frikvarter hele sommerhalvåret - uanset vejret. Og om vinteren sørger jeg for at holde formen ved lige med spinning.

GØR SIG TANKER Selv om Hans Christian Warrer først sætter sig i kontorstolen over for Helen den 1. december, har han allerede gjort sig tanker om jobbet og de kommende opgaver. - Jeg tror, det er ganske naturligt, at man retter fokus mod det nye og fremadrettede. Esbjerg Golfklub er som en oase og et fristed. Når folk kommer herud, har de glædet sig. Sammen med kulturen og det sociale liv er det de bærende elementer, som jeg vil arbejde for at styrke til gavn for både medlemmer og gæster, lyder det fra den kommende forretningsfører, der glæder sig til at sætte sit præg på klubben. Som noget af det første skal han rundt og hilse ordentligt på. - Jeg kendte f.eks. greenkeeperteamet for ti år siden, men det gør jeg ikke i dag.

HOLDLEDER I SYV ÅR I perioden 1996 til 2003 var Hans Christian Warrer holdleder for først 2. holdet og dernæst 1. holdet, og i samme periode var han desuden medlem af sportsudvalget. Herigennem mødte han nogle af de bedste spillere dengang - blandt andre Anders Hansen og Søren Kjeldsen, som var på vej op ad ranglisterne. Den dag i dag synes han stadig, det er sjovt at følge danskerne på touren, og han er inde at tjekke resultater på tekst-tv eller internettet flere gange i løbet af dagen, når de danske pro'er spiller. Da den engagerede og strukturerede holdleder blev far, trak han sig stille og roligt ud af den tidskrævende tjans, fordi hans første barn skreg om kap med golfen og vandt. - Jeg lovede dengang, at jeg senere ville tage det frivillige arbejde op igen, og det bliver måske, når mine børn bliver ældre, og jeg får lokket dem med på golfbanen. De har været med et par gange og er allerede begyndt at vise interesse, fortæller Hans Christian Warrer, der nu under alle omstændigheder bliver en central person i Esbjerg Golfklub.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

PERSONGALLERIET I EGK BESTYRELSEN

Ulrik C. Jensen, formand

John Hansen Næstformand og husudvalg

Henrik Reinert, kasserer

Thorbjørn Jull begynderudvalg

Lars V. Hansen, baneudvalg

Torben Leth, juniorvalg

Lasse Sørensen, greenkeeper

GREENKEEPERE

Jørn Brodersen, eliteudvalg

Svend V. Knudsen, chefgreenkeeper

Preben Conradsen, greenkeeper

Hans Gregersen, greenkeeper

Kurt Frank, greenkeeper

Thomas Lilleøre, greenkeeper

Kent Andersen, greenkeeper

Asger Lauridsen, greenkeeper

Odd Fogth, greenkeeper

Erik Conradsen, vicevært

SEKRETARIATET

Hans Christian Warre Golfmanager

RENGØRING

Helen Hansen, klubsekretær

RESTAURANTEN

Leonnia Przybylkowicz, rengøringsass.

Ketty Gregersen, rengøringsass.

Arne Tinning, pro

Ellen Tinning, proshop

PROSHOP OG PRO’ER

Ben Tinning, chefpro

Johannes Eriksen, pro

KlubBladet · Nr. 4 3 · Efterår Forår 2011 2011

Chi Nguyen

Jan Nielsen

Nr. 4 · Efterår 2011 KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

JUNIORER HØSTER SEJRE Godt nok er det efterår i Danmark, men i Esbjerg Golfklub er der alligevel noget, som spirer, nemlig de unge juniortalenter. To af dem har høstet friske turneringssejre.

- Der er plads til at drikke alkohol - dog ikke lige inden en turnering, fastslår den unge talentfulde golfspiller, der gerne vil nå så langt som muligt med golfen.

JUNIORMESTER I FØRSTE HUG

Det meget kuperede terræn, som banerne i Himmelbjerget Golfklub er anlagt på, passer tilsyneladende glimrende til Simon Lyngsøs teknik og spillestil. Det 16-årige talent, der træner på EGKs junior-elitehold, havde taget turen til Midtjylland for at deltage i en ranglisteturnering i U19-rækken, og her strøg han helt til tops. - Banen er meget smal, så det handler om at tænke sig om, inden man slår, fortæller Simon Lyngsø. Med et handicap på 2,5 har han ikke problemer med at kvalificere sig til ranglisteturneringerne, selv om handicapcuttet som regel ligger et godt stykke under fem. Simon har spillet otte turneringer i år og vil forsøge at komme med til en mere, inden sæsonen går på hæld. Han er i gang med sin sjette sæson, og med træning 5-6 gange i ugen hele sommerhalvåret kan man bestemt ikke påstå, at han er kommet sovende til det flotte resultat. - Det varierer, om jeg træner i en enkelt time eller flere timer ad gangen, men det er bare vigtigt for mig hele tiden at holde spillet ved lige - ellers mister jeg lynhurtigt følingen, forklarer Simon, der for nylig begyndte på Rybners Gymnasium. Selv om giver han sig selv lov til at gå i byen og drikke Smirnoff og shots med vennerne, betegner han uden tøven sig selv som en seriøs golfspiller.

Også de esbjergensiske golfpiger forstår at gøre sig bemærket ude i det danske land. Tag nu for eksempel Cecilie Øbo fra EGK. Det 12-årige talent har denne sommer vundet juniormesterskabet for piger til ” Fanø ugerne”. “Fanø ugerne” er Danmarks største og ældste åbne golfturnering. Den afholdes de sidste to uger af juli, og der spilles om en række traditionsrige pokaler. - Det er en super hyggelig turnering, og linksbanen er noget anderledes og spændende at spille på, vurderer Cecilie. Hun får rig mulighed for at lære banen nærmere at kende, for familien har anskaffet sig et sommerhus på Fanø, og såvel hendes to lillesøstre som mor og far er efterhånden blevet bidt af en gal golfbold. Noget, der er meget praktisk, når familien også gerne vil finde tid til at hygge sig sammen. Den ambitiøse juniorspiller er i gang med sin tredje sæson, og denne sæson er såmænd den første, hvor hun prøver kræfter med turneringslivet. - Jeg har deltaget i 2-3 turneringer i år - bl.a. Juniorcup, hvor jeg røg ud i finalen. Derudover skal jeg til Fredericia for at deltage i udtagelsesprøven ”Talent piger”, som hører under Dansk Golfunion, oplyser Cecilie, der foreløbig ikke lader sig mærke af nerver. Vi krydser fingre for dig Cecilie!

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

Juniorer der er i vejen Lørdag d. 17.9.2011 havde vi, i juniorafdelingen, RAJT-turnering. I den anledning, oplevede jeg en lidt ”sjov” episode. Et medlem af EGK spørger, hvad det er, der forgår. Han får fortalt, at der er RAJTturnering, og at der er 76 juniorspillere på Myrtue. Til det svarer han: ”Der er godt nok mange børn” og jeg vælger at svare: ”Ja, er det ikke dejligt med alle de unge mennesker”. Til det får man svaret: Joooo, så længe de ikke er i vejen!!!!!

RAJT står for: Ribe Amts Junior Tour, og er et samarbejde mellem 10 klubber i det gamle Ribe Amt. Ud over Esbjerg Golfklub er følgende klubber med: Breinholtgård, Holsted, Vejen, Ribe, Kaj Lykke, Varde, Henne, Fanø og Skærbæk Mølle. Først på året lægges en plan for hvornår der skal spilles på hver bane i løbet af året.

I hver turnering spilles der i en A-, B-, C-og D-række, og det er alle spillere med bagmærke, der må være med. A-rækken (under 18,4) spiller slagspil, B-rækken (18,5 - 36) spiller stableford over 18 huller, C-rækken (37 - 54) spiller stableford over 9 huller og D-rækken (55 - 72) spiller stableford over 9 huller og alle fra rød tee. C-og D-rækken har desuden en markør med i hver bold, som tæller spillernes slag og hjælper spillerne igennem de 9 huller. RAJT er en rigtig god turnering for juniorer, der lige har fået bagmærke, fordi der netop er en markør med rundt på banen. Hver klub lægger bane til, én gang i løbet af en sæson, så det er vist lige til at overkomme for andre klubmedlemmer, at der er en masse juniorer, den ene dag i løbet af året. Skal vi ikke være stolte af at samle 76 juniorer fra handicap + 0,8 til 54 (Jo, vi er meget stolte af og glade for vore juniorer. RED.) Vil man vide mere om RAJT kan det ses på RAJT’s hjemmeside: www.rajt.dk

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

JUNIORUDVALGET INFORMERER

Af Torben Leth, formand for juniorudvalget

2011 skulle udfordres med nye tiltag på juniortræningen, og juniorudvalget havde andet i posen end blot at forlænge træningen til 3 timer. Konceptet omkring den nye træning var nemlig ikke kun en ide om at udvide træningen, men samtidig sætte fokus på nye metoder og forsøge at fremdyrke en større social tilknytning til klubben og større kendskab til hinanden. For at dette kunne lykkedes, allierede juniorudvalget sig i foråret med 10 af vores elite spillere, der indtil sommerferien skulle agere hjælpetrænere i tæt samarbejde med Johannes og Ben. Et større koordinationsarbejde blev planlagt, da der pludselig ikke kun mødte 10-12 spillere op til 1 times træning, men derimod 30-40 spillere i alle niveauer til 3 timers GOLF+. Ønsket fra juniorudvalget havde længe været at juniorer i EGK skulle spille noget mere, men med fiaskoen i baghovedet fra 2010 om Spil 9 huller efter træningen, lykkedes det nu at kombinere spil, leg og teknisk træning i samme træningsmodul. Den ønskede effekt om større kendskab til hinanden – på tværs af alle spiller niveauer – kom helt automatisk. Vores nybegyndere var meget unge i år og dermed til tider svære at fastholde i koncentrationen, men ros til elitespillerne for deres fine måde at tackle en krævende pædagogisk udfordring. Vurderingen fra kulissen er altid spændende at få præsenteret og her kan vi ikke klage over tilbagemeldinger fra forældrene, som stort set hele vejen igennem har givet positive tilkendegivelser. Enkelte har måttet trække deres 8-årige barn til side efter 2½ times træning, men ellers har det store spring fra 1 -> 3 timer ikke skabt væsentlige problemer. Og som enkelte forældre tillod sig at sige: ”Så kan vi jo selv nå at spille 9 huller imens træningen foregår”.

Den formelle træningsændring var et forsøg, der skulle afprøves frem til sommerferien, hvor vi i juniorudvalget så skulle evaluere resultatet. Det blev efter vores bedste overbevisning en SUCCES – endog med enkelte skønhedsfejl. Helt naturligt er denne ændring i træningen ikke uden omkostninger for en golfklub, men hvis vi havde en succes historie var holdningen, at vi nok skulle finde pengene. Dette budskab er nu bragt for bestyrelsen, så hvis økonomien og hjælpetræner-funktionen falder på plads, vil vi fortsætte ufortrødent denne positive udvikling i 2012. En stor tak til Jer spillere for en god træningsindsats – en endnu større tak til Jer hjælpetrænere der tog udfordringen og tak til træner duoen der koordinerede og planlagde træningen.

RESULTATER I ØVRIGT

Samtidigt vil jeg benytte lejligheden til at lykønske de nye juniorspillere i klubben der i år har fået deres bagmærke – som for nogen var en leg og for andre en sej kamp, men uanset har I alle gjort det godt. Til Jer der endnu kæmper derude – fortsæt kampen det vil kun blive bedre og bedre. Så har vi haft mange juniorer i turneringer af forskellige slags på klubplan og landet over, som med de flotte resultater fortjener en klapsalve og en hæder. Det er og bliver en utrolig ”fed” fornemmelse at stå med pokalen, præmien eller blot æren af en god runde, hvor de andre sakkede bagud og som samtidigt er med til at skabe mere motivation for spillet. Ved deltagelse i såvel interne som eksterne turneringer skabes kammeratskaber på tværs af klubber, som ikke skal glemmes. Uanset om det er til en Rajt-runde (Ribe Amts Junior Turnering) eller til en DGU Rangliste turnering, så dukker der nye kammerater op, og det er altid rart at mødes igen. Der er lige et par stykker jeg personligt vil nævne – ikke fordi deres indsats var bedre end andres, men fordi den sejr kunne have betydning for golfen fremover for netop denne spiller. Kristoffer Sørensen 12 år og fik bagmærke sidste år - vandt i

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

JUNIORUDVALGET INFORMERER

løbet af året sin første pokal, da han vandt Pokalturneringen på Myrtue. SUPER.

Camilla fra Breinholtgård løb med sejren på dame siden.

Trine Frank 16 år vandt DGU Junior Cup i egen klub – gik videre til kvalifikation og vandt – for dog at blive slået i finalen. SEJT

Vi vil ikke lade os slå ud af denne manglende tilmelding i år og Spar Nord vil fortsat bakke os solidt op til næste års Spar Nord Cup.

SPAR NORD CUP I EGK

JUINORUDVALGETS ARBEJDE.

Dette års DGU-rangliste turnering i EGK blev en succes set med resultat øjne, men med fokus på deltager antal måtte vi sande en ordentlig lussing. Hvad der var en perfekt dag i august for 2 år siden, blev ikke hvad vi forventede som arrangør af den største juniorturnering i EGK i årets løb. 42 elite juniorer tog kampen op på en flot solskinsdag, hvor Marbæk banen var trimmet til UG kryds og slange. (Ros til vores green keeper stab). Der var mange forklaringer undervejs og ikke mindst under og efter, men faktum var for ringe tilslutning. Det kan faktisk betyde en ændring i kategori for turneringen og dermed muligvis skabe dårlig karma for den kommende 2012 sæson. MEN i denne kedelige betragtning var det meget opløftende, at vi stort set tog alle de flotte præmier, der var sponseret af Spar Nord. Thomas, Mark, Nicolaj og Simon tog 2., 3., 4., og 5.pladsen., hvilket var en fornøjelse at slutte dagen af med. Nicolai Tinning var godt spillende og indkasserede derfor 1. pladsen.

Til sidst vil jeg benytte lejligheden til at sige ”tak for kampen” til juniorudvalget – for uden Jer er vi ilde stedt. Vi brugte igen i år en smule energi på at forklare os selv, hvorfor tilslutningen til arrangementer, interne, som såvel eksterne turneringer hænger. MEN konklusionen blev, at vi kun kan fastsætte rammerne, så må spillere og forældre klare resten. Det har vi desværre igen i år måtte sande. Motivation skabes ikke kun af os, men mere ved interaktion imellem de unge mennesker. Forældre support er en blivende og tvingende nødvendighed i en klub, hvilket ikke kommer bag på mange. Dette har givet mange gode diskussioner i juniorudvalget om organisering og større involvering af forældre. Kunne et juniorudvalg reelt bestå af 3-4 personer (forældre), som primært skulle koordinere i løbet af sæsonen? Kunne en masterplan, hvor små-opgaver blev tildelt forældre - allerede være rullet ud inden sæsonstart? Disse tanker vil juniorforældrene hører nærmere om ved et forældremøde inden næste sæson.

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

Se vores store udvalg af efterårstøj i proshoppen eller i webshoppen

Tøj

Daily SPORTS

Sko

Udstyr

Spiller man golf i den kolde tid er det vigtigt med den rigtige opbygning af beklædning og det starter ved undertøjet – trøje og bukser. Materialet skal være åndbart og skal via en termoregulering holde kroppen varm, men også tør så du kan præstere det optimale. Køb på www.bjbettergolf.com

Gratis fragt på alle ordrer over 1.100 kr.

Billige bolde

FootJoy Vinterstøvle

Køber du mere end 1 dusin kan du spare masser af penge:

Populær vinterstøvle fra FootJoy til både damer og herrer - kr. 799,-

Titleist Pro V1 1 dusin kr. 469,- | 2 dusin kr. 800,Titleist NXT Tour 1 dusin kr. 299,- | 2 dusin kr. 500,Titleist NXT 1 dusin kr. 269,- | 2 dusin kr. 400,Titleist DT Solo 1 dusin kr. 199,- | 2 dusin kr. 300,Køb dem i shoppen eller bestil dem på www.bjbettergolf.com

Besøg webshoppen på: www.bjbettergolf.com 72

KlubBladet · Nr. 4 · Efterår 2011

Prøv dem i shoppen eller bestil dem på www.bjbettergolf.com

Rosendahls.dk

Det inderste lag fra Galvin Green