Ændringer af datoer, steder og programmer forbeholdes. Medmindre andet er oplyst, er Ensemble MidtVest arrangør af den pågældende koncert. For aktuel information se www.emv.dk
Nicolas Dautricourt, violin
Sanna Ripatti, bratsch
Vakant, cello
Martin Qvist Hansen, klaver
Charlotte Norholt, fløjte
Peter Kirstein, obo
Žilvinas Brazauskas, klarinet
Neil Page, horn
Yavor Petkov, fagot
Klara Bernat, ensemblechef
Morten Mosgaard, kontorleder
Sanne Helene Højbjerg, PR- og kommunikationsansvarlig
Sofie Kirk, producent
Jonas Hjerrild Weitling, administrativ medarbejder
Et kalejdoskop af musikalske oplevelser
Forestil dig at dreje et kalejdoskop – de samme få glasstykker, der folder sig ud i uendeligt mange mønstre af farve og lys. Det er noget af det, vi håber, denne sæson kan tilbyde; den samme dybe overbevisning om, at musik tilhører alle, udtrykt i så mange forskellige former, som vi kan finde.
Denne sæson inviterer vi publikum med på en karruseltur gennem skiftende farver, stemninger og følelser – en musikalsk pendant til det, der sker, når man kigger ind i et kalejdoskop og begynder at dreje det.
Vi præsenterer programmer, der viser Ensemble MidtVest fra mange sider: Vi begynder med en næsten symfonisk oplevelse, hvor vi tager en oktet og en nonet med på turné rundt i Danmark.
Gennem hele året byder vi på intime kammermusikprogrammer, et improvisationsprogram ved sæsonens afslutning med den anerkendte cellist og improvisator Matthew Barley samt barokmusik – og tango – med den fantastiske accordeonist Bjarke Mogensen.
Og for at vende tilbage til kalejdoskopets hvirvlen og bevægelse: I programmet "Dans dans dans" mødes musik og dans i mange forskellige former, når både unge og voksne professionelle dansere inviteres med på scenen.
Men drejningen stopper ikke ved koncertsalens dør. Denne sæson udforsker vi blandt andet også, hvad dansk musik kan betyde, når vi spiller på både gymnasier og højskoler med "Sannas Danmark."
Vi sætter desuden endnu mere fokus på vores arbejde med musik og sundhed gennem meditationskoncerter, yogakoncerter og hospitalskoncerter flere gange i løbet af sæsonen.
Vi fortsætter også samarbejdet med Kulturhuset Højhuset om fællesspisningskoncerter og med lokale kirker, hvor koncerterne bliver en anledning til at mødes.
Samtidig samarbejder vi med lokale kulturinstitutioner – blandt andre Operaen i Midten om en børneversion af Rossinis "Askepot" – og med bibliotekerne i Herning, Holstebro og Struer om at give lokale børnehavebørn et første møde med teater og klassisk musik.
Uanset om musikken når dig gennem kroppen, sindet eller ånden, håber vi, at denne sæsons kalejdoskop af musikalske oplevelser vil gøre livet en smule rigere.
Vi glæder os til at møde jer alle – både i Midt- og Vestjylland og i resten af Danmark.
Klara Bernat
Ensemblechef, Ensemble MidtVest
Sæsonåbning: Kalejdoskop
ONS 12.08 — KL 19.30
Folkets Hus, Struer
Warm-up talk kl. 19.00
TOR 13.08 — KL 19.30
HEART, Herning
Warm-up talk kl. 19.00
Et kalejdoskop tilhører øjet – men hvad nu, hvis det også kunne tilhøre øret?
Ensemble MidtVest åbner sæsonen med et program, der ser verden gennem den klassiske musiks fader, Johann Sebastian Bachs, linse – og herfra folder en farverig verden af musikalske traditioner, rytmer, klange og melodier sig ud.
Ligesom mønstrene i et kalejdoskop hele tiden forandrer sig, bevæger koncerten sig gennem forskellige musikalske stemninger og udtryk – fra Bachs klare linjer til Debussys farverige klangunivers, Glass’ hypnotiske puls og melodiske landskaber hos Grieg og Dvořák.
Luk øjnene, og lad musikken skabe sine egne billeder – præcis som når man ser hvirvlen af stadigt skiftende former og farver i et kalejdoskop.
Der spilles blandt andet uddrag fra følgende værker: Claude Debussy: Violinsonate, Ralph Vaughan Williams: "Household Music," Philip Glass: "Tales from the Loop," Edvard Grieg: "Peer Gynt," Antonín Dvořák: Klaverkvartet nr. 2 samt værker af Johann Sebastian Bach.
Et godt tip: Lyt til koncertens playliste på Spotify.
God for nye publikummer
Sensommertoner
SØN 02.08 — KL 15.00
Abildgård Kirke, Frederikshavn Vendsyssel Festival
FRE 14.08 — KL 16.00
Vejrum Fritidscenter Fredagshygge og koncert
LØR 15.08 — KL 10.15
Struer Rådhus SANS Festival
ONS 19.08 — KL 19.00
Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter, Struer Poetry slam med Jeppe Tomzak
LØR 22.08
Nykøbing Mors
Kulturmødet Mors
Se mere på emv.dk
LØR 29.08
Lystanlægget Holstebro
KALAS børnenes kulturfest
Se mere på emv.dk
MAN 24.08 — SØN 30.08
Herning Operafestival
Se mere på emv.dk
Vi byder sensommeren velkommen med en række koncerter og kulturoplevelser, hvor klassisk musik møder publikum i mange forskellige rammer – fra kirke til festivaler, byrumsoplevelser og kulturarrangementer under åben himmel.
Undervejs inviterer vi til både nærvær, fællesskab og nye møder med musikken. Publikum kan blandt andet opleve poetry slam med Jeppe Tomzak, fredagshygge med koncert og børnekulturfestivalen KALAS i Holstebro.
Vi glæder os til at deltage i Kulturmødet Mors, hvor vi sørger for festlig klassisk musik, pop-up-koncerter og “positive afbrydelser” i byrummet sammen med skuespiller Kai Bredholt. Her kan opleves levende og festlig musik i kirken, gaderne – og måske dér, hvor man mindst venter det.
Som altid ser vi også frem til Herning Operafestval – dage fyldt med musik, stemning og møder med publikum på tværs af genrer og kunstformer.
Ro & musik: Tid til fordybelse sammen
TIR 01.09 — KL 06.45
Mødested på p-pladsen ved Gødstrup Sø, Herning
Morgenstund med EMV og oplæsning
ONS 02.09 — KL 17.00
Holstebro Kunstmuseum
Yogakoncert
TOR 03.09 — KL 16.00
HEART, Herning
Yogakoncert med sund smoothie i caféen
FRE 04.09 — KL 17.00
Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter, Struer
Meditationskoncert
Det ligger i Ensemble MidtVests dna at bidrage til trivsel – både fysisk, mentalt og åndeligt.
Derfor inviterer vi igen til en særlig meditationsuge med fokus på ro, nærvær og musik, hvor tempoet sænkes, og der bliver plads til fordybelse.
Gennem en smuk morgenstund, yogakoncerter og en meditationskoncert møder vi publikum i forskellige rammer – fra naturens ro til kunstens rum. Her smelter musik, krop og åndedræt sammen i oplevelser, hvor man både kan lytte, mærke og være til stede.
Ugen er en invitation til at træde et skridt tilbage fra hverdagen og finde ind i et fællesskab, hvor musikken skaber ro og forbindelse – både til dig selv og til andre.
God for krop og sind
Efterårstoner
ONS 09.09 — KL 17.00
Holstebro Bibliotek
Koncert i forbindelse med Holstebro Pride
TOR 10.09 — KL 13.30
Skoven ved Aarhus Universitet, Herning
MakerFest
LØR 12.09
Herning Bibliotek
International Citizen Day
Se mere på emv.dk
MAN 21.09 — KL 17.30
Højhuset Kulturhotel, Herning Fællesspisning og koncert
FRE 25.09
Struer
Open by Night
Se mere på emv.dk
MAN 28.09 — SØN 04.10
Holstebro
Klassiske Dage
Se mere på emv.dk
ONS 21.10 — KL 17.30
Højhuset Kulturhotel, Herning Fællesspisning og koncert
ONS 28.10 — KL 19.00
Fermaten, Herning
Herning er Musik
Se mere på emv.dk
Efteråret byder på en lang række arrangementer, hvor Ensemble MidtVest møder publikum i mange forskellige fællesskaber og sammenhænge.
Vi glæder os blandt andet til igen at samarbejde med Holstebro Pride, hvor vi med en koncert på Holstebro Bibliotek er med til at markere mangfoldighed.
Derudover kan publikum opleve os til blandt andet MakerFest på Aarhus Universitet i Herning, Open by Night i Struer, Herning er Musik samt under festivalen Klassiske Dage i Holstebro.
Som altid glæder vi os også til de nære møder omkring fællesspisning i Højhuset – aftener hvor musik, samtaler og fællesskab smelter sammen.
Den klassiske serie #1
Næsten symfonisk oplevelse
MAN 21.09 — KL 19.30
Musikhuset Aarhus
Arr. Aarhus Musikforening
TIR 22.09 — KL 19.30
Kulturhus Trommen, Hørsholm
Arr. Hørsholm Musikforening
ONS 23.09 — KL 19.30
Helios Biograf og Kulturhus
Arr. Fåborg Musikforening
TOR 24.09 — KL 19.30
Herning Kirke
Warm-up talk kl. 19.00
SØN 27.09 — KL 15.00
Holstebro Musikskole
MAN 28.09 — KL 19.30
Sankt Markus Kirke, Aalborg
Arr. Aalborg Kammermusikforening
I det første program i Den klassiske serie præsenterer vi nogle hovedværker, der udgør kernen i vores repertoire: Schuberts oktet er et af mesterværkerne, der konstant står på repertoiret for Ensemble MidtVest, mens Mozarts kvintet for blæsere og klaver ofte kan høres af Ensemble MidtVest i den oprindelige version.
Nu præsenterer vi den dog i et arrangement af den franske komponist Jean Françaix, hvilket gør hele koncerten til en næsten symfonisk oplevelse.
I en (wiener)klassisk aften kan vi lytte til et kalejdoskop af form, melodi og instrumenter, mens vi bliver beriget og berørt af to ikoniske værker.
Program
WOLFGANG AMADEUS MOZART (1756-1791)
Arr. for strygekvintet og blæserkvartet af J. Françaix
Kvintet for klaver og blæsere i Es-dur, KV. 452
I. Largo – Allegro moderato
II. Larghetto
III. Rondo. Allegretto
Pause
FRANZ SCHUBERT (1797-1828)
Oktet for strygekvintet, klarinet, horn og fagot i F-dur, D. 803
I. Adagio – Allegro
II. Adagio
III. Scherzo. Allegro vivace
IV. Andante con variazioni
V. Menuetto. Allegretto
VI. Andante molto – Allegro
Et godt tip: Lyt til koncertens playliste på Spotify.
Temakoncert: Ved Schumanns kamin
MAN 26.10 — KL 19.30
Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter, Struer
TOR 29.10 — KL 19.30
Højhuset Kulturhotel, Herning
I efteråret sidder vi gerne ved kaminen og lytter til smuk musik med en kop te. Denne særlige stemning inviterer Ensemble MidtVest til med et program af klassiske kammermusikværker, der kredser om Robert Schumann og hans omgangskreds: hans kone Clara, hans nære ven Carl Reinecke – og Schumann selv –har alle værker på programmet.
Man kan næsten fornemme, at man sidder ved kaminen i Schumann-huset og lytter til disse musikalske perler. En perfekt efterårsstemning.
CLARA SCHUMANN (1819-1896)
Tre romancer for obo og klaver, op. 22
ROBERT SCHUMANN (1810-1856)
Adagio og allegro i As-dur for horn og klaver, op. 70
ROBERT SCHUMANN (1810-1856)
Seks studier i kanonisk form arrangeret af T. Kirchner for obo, cello og klaver, op. 56
ROBERT SCHUMANN (1810-1856)
Fem stykker i folkelig tone for cello og klaver, op. 102
CARL REINECKE (1824-1910)
Trio i a-mol for obo, horn og klaver, op. 188
Et godt tip: Lyt til koncertens playliste på Spotify.
Sannas Danmark
TIR 27.10 — KL 13.00
Silkeborg Højskole
ONS 28.10 — KL 19.30 Vestjyllands Højskole, Ringkøbing
Hvad er dansk musik – og hvordan føles det at finde et musikalsk hjem i et nyt land?
I koncerten "Sannas Danmark" inviterer Ensemble MidtVests bratschist Sanna Ripatti publikum ind i et personligt musikalsk univers. Sanna er født i Finland, men har gennem mange år haft sit liv og virke i Danmark – og i denne koncert har hun samlet danske værker, som på hver sin måde har fået særlig betydning for hende.
Koncerten bliver et møde mellem musik og identitet, hvor vi oplever Danmark gennem Sannas ører – med værker, der rummer både nærhed, klanglig skønhed og personlige fortællinger.
I løbet af Spil Dansk Ugen er flere gymnasier så heldige at få besøg af Sanna og flere musikere fra EMV med koncerten "Sannas Danmark." Her møder eleverne musikken helt tæt på i deres egen hverdag. Derudover kan publikum opleve "Sannas Danmark" ved flere offentlige koncerter. Vi glæder os til at dele musikken med både højskolemiljøet og andre nysgerrige gæster – og på Højskolen Skærgården er der mulighed for fællesspisning.
God for nye publikummer
Børneopera: Askepot
LØR 07.11 — KL 10 & 13
HEART, Herning
SØN 08.11 — KL 10 & 13
HEART, Herning
LØR 14.11 — KL 10 & 13
Holstebro Bibliotek
SØN 15.11 — KL 10 & 13
Holstebro Bibliotek
Operaen i Midten og Ensemble MidtVest præsenterer opera i øjenhøjde for børn. Det velkendte eventyr om Askepot kender de fleste allerede rigtig godt. Nu kan I opleve historien om Askepot som opera sat i musik af Gioacchino Rossini (1792-1868) – en af de mest betydningsfulde operakomponister i musikhistorien.
Opera opføres ofte med stort orkester på verdens store scener, men vi mener, at opera er for alle! Derfor bringer vi den helt tæt på med sangerne Gustav Wenzel Most, Emma Oemann og ensemblets blæserkvintet. Operaen præsenteres i skolerne til skolekoncerter, men heldigvis er der også flere offentlige koncerter, hvor alle er velkomne.
God for børn
Den klassiske serie #2
Det andet værk
MAN 16.11 — KL 16.00
MPV på Holstebro Bibliotek
TIR 17.11 — KL 19.30
Holstebro Musikskole
ONS 18.11 — KL 19.00
KunstCentret Silkeborg Bad
TOR 19.11 — KL 19.30
HEART, Herning
Warm-up talk kl. 19.00
I det andet program i vores klassiske serie fokuserer vi på "nr. 2'ere" fra den klassiske verden med tre værker, der alle er mesterværker fra deres komponisters fremtrædende perioder – samtidig med at de er kendetegnende for den æra, hvori de blev født.
Jaakko Kuusistos ”Play II” er et energisk tidsbillede: Man ser næsten en film udspille sig over musikken; Sjostakovitjs anden klavertrio blev skrevet under Anden Verdenskrig og maler tidens rædsler lige så levende som hans Leningrad-symfoni; hvorimod Dvořáks anden klaverkvartet bringer en anderledes, mere "naiv" form for energi, hvor han står på skuldrene af de "gamle mestre" fra Mozart til Brahms, men ser fremad mod en lys fremtid.
De tre værker tilbyder en rejse bagud gennem tiden, hvor vi ser et kalejdoskop af epoker gennem energiens og spændingens prisme.
Program
JAAKKO KUUSISTO (1974-2022)
”Play II” for klaverkvartet, op. 16
DMITRIJ SJOSTAKOVITJ (1906-1975)
Klavertrio i e-mol nr. 2, op. 67
I. Andante – Moderato
II. Allegro con brio
III. Largo
IV. Allegretto
Pause
ANTONÍN DVOŘÁK (1841-1904)
Klaverkvartet nr. 2 i Es-dur, op. 87
I. Allegro con fuoco
II. Lento
III. Allegro moderato, grazioso – Un pochettino più mosso
IV. Finale. Allegro ma non troppo
Et godt tip: Lyt til koncertens playliste på Spotify.
Jul & Nytår
Jul i Birk
LØR 21.11
Birk, Herning
Se mere på emv.dk
Vi glæder os til at nyde lidt julestemning sammen.
1. søndag i advent
SØN 29.11 — KL 15.15
Herning Kirke
Herning Kirkes Drengekor og Ensemble MidtVest giver koncert i kirken. Arrangementet fortsætter på Torvet, hvor juletræet tændes.
Julekoncert hos Struer Museum
SØN 06.12
Struer Museum
Se mere på emv.dk
Julen nærmer sig, og Ensemble MidtVest glæder sig til at fylde Struer Museum med musik, varme og stemning.
Publikum kan se frem til en hyggelig koncertoplevelse i smukke omgivelser, hvor musikken får lov til at samle os i den mørke vintertid og skabe lidt julestemning.
Julehygge & Juletoner
ONS 09.12 — KL 16.00 & 17.00
HEART, Herning Julehygge kl. 16 og juletoner kl. 17
Hvert år mødes støtteforeningen Ensemblets Venner i HEARTs café til gløgg, æbleskiver og fællessang.
Efterfølgende går vi ind i koncertsalen sammen, hvor ensemblet inviterer til juletoner. Alle er velkomne til koncerten.
Julekoncert på hospitalet
TOR 10.12 — KL 13.00
Regionshospitalet Gødstrup, Herning
Alle er velkomne til at opleve en stemningsfuld julekoncert på Regionshospitalet Gødstrup ved Herning. Koncerten foregår i foyeren, hvor ensemblet spiller flere velkendte juletoner.
Dejlig er Jorden
SØN 20.12 — KL 15.00 & 19.00
MCH Kongrescenter, Herning
Julestemningen er sikret, når nogle af Hernings dygtigste sangere og musikere slår tonen an til årets mest elskede højtid. Tonerne leveres igen af Herning Kirkes Drengekor, MidtVest Pigekor og Ensemble MidtVest – samt fremragende gæstesolister.
Der venter et overdådigt repertoire med både nyt og gammelt, klassisk og jazzet, muntert og melankolsk – kort sagt, hele paletten af julestemninger, så børn og voksne kan gå fra koncerten med velkendte toner i ørerne, flotte visuelle scenerier på nethinden og store oplevelser i julehjertet.
Nytårskur
TOR 28.01 — KL 16.30
HEART, Herning
Arr. for Ensemblets Venner og HEART Club
Ensemble MidtVest og HEART Club inviterer til nytårskur. Eftermiddagen indledes med nytårsforfriskninger, herefter en introduktion til aktiviterne i 2027 samt et musikalsk indslag fra Ensemble MidtVest fra kl. 17.00.
Er du ikke allerede medlem af ensemblets venneforening, så tilmeld dig via emv.dk og reserver en billet, så glæder vi os til at møde dig og byde det nye år velkommen sammen.
Forfatterkoncerter med Anne Skov Thomsen
ONS 13.01 — KL 18.30
Holstebro Bibliotek
Arr. Holstebro Bibliotek
TOR 14.01 — KL 19.30
Fællesskabets Hus, Nye, Aarhus
Arr. Elev Sogn
Forfatter Anne Skov Thomsen voksede op i et præstehjem i 1990’erne – en barndom hun skildrer med stor varme og sanselighed i sin debutroman Præstens.
I romanen følger vi en lille pige gennem nogle formative år i en mindre by i Vendsyssel, hvor hun lever et liv tæt på både tro, familie og de stille bevægelser i hverdagen.
Romanen emmer af musik – og i samspil med flere musikere fra Ensemble MidtVest folder Anne Skov Thomsen fortællingen ud, så ord og toner smelter sammen i en nærværende og stemningsfuld koncertoplevelse.
Morgendagens Stjerner
FRE 22.01 — KL 19.30
HEART, Herning
Morgendagens Stjerner er et tilbagevendende samarbejdsprojekt mellem unge klassiske musikelever i Midt- og Vestjylland, MGK MidtVest, OrkesterEfterskolen og EMV. Oplev de unge talenter i samspil med Ensemble MidtVests musikere.
Foto: Astrid Dalum
Vintertoner
Hver vinter dedikerer Ensemble MidtVest uge 5 til festivalen Vintertoner – en kulturel fejring i én af de tre støttekommuner, vi kalder vores hjem: Herning, Holstebro eller Struer.
I år vender Vintertoner tilbage til Holstebro, og vi glæder os til at skabe musikalske oplevelser og nye møder i samarbejde med både kulturinstitutioner, lokale aktører og engagerede ildsjæle. Publikum kan se frem til en weekend fyldt med musik, nærvær og fællesskab i hele Holstebro Kommune.
Hold øje med emv.dk, når festivalen nærmer sig – programmet byder også på flere koncerter.
ONS 03.02 — KL 16.00
Holstebro Bibliotek
Vintertoner Highlights
Vi folder nogle af årets kommende Vintertoner-oplevelser ud og giver et nærmere indblik i musikken og den kommende festival.
FRE 05.02 — KL 16.00
Holstebro
Fredagsbar
Se mere på emv.dk
Kom til fredagsbar med Ensemble MidtVest, hvor musik, fællesskab og hyggelig stemning sætter tonen for weekenden.
LØR 06.02 — KL 11.00
Holstebro Bibliotek
Familiekoncert
Tag hele familien med til en hyggelig koncertoplevelse på Holstebro Bibliotek, hvor børn og voksne kan opleve klassisk musik helt tæt på.
God for børn
LØR 06.02
Holstebro
Se mere på emv.dk
Et arangement i løbet af lørdagen med levende musik og gode oplevelser sammen som en del af årets Vintertoner Festival.
SØN 07.02
Holstebro
Musikgudstjeneste
Se mere på emv.dk
En musikalsk gudstjeneste med Ensemble MidtVest, hvor klassisk musik og kirkerum smelter sammen.
SØN 07.02 — KL 15.00
Holstebro
Dans dans dans
Se mere på emv.dk
I "Dans dans dans" mødes levende musik og bevægelse i et festligt og sanseligt samarbejde mellem Ensemble MidtVest, Balletskolen i Holstebro og Holstebro Dansekompagni. Publikum kan glæde sig til en eftermiddag, hvor musik og dans smelter sammen, og hvor rytmer, energi og fællesskab får lov til at fylde rummet.
Der spilles blandet andet: Danse fra Tjajkovskijs "Nøddeknækkeren," Sjostakovitjs "Vals nr. 2" og Bartóks "Rumænske folkedanse."
Et godt tip: Lyt til koncertens playliste på Spotify.
Efterklang: Dans dans dans
ONS 10.02 — KL 19.30
Musikværket Nykøbing Mors
Arr. Morsø Teaterkreds
TOR 11.02 — KL 19.30
HEART, Herning
Glæd dig til at opleve de samme smukke værker fra koncerten "Dans dans dans" på Mors og i Herning.
Classix Festival
MAN 22.02 — SØN 28.02
Iași, Rumænien
Vi glæder os til igen at deltage i Classix Festival i Rumænien – en international kammermusikfestival, hvor musikere og publikum mødes på tværs af lande og traditioner. Årets festivaltema er humor.
Her bringer vi vores musik ud i en ny sammenhæng og indgår i et levende kunstnerisk fællesskab med kolleger fra hele verden.
Stjernestunder med Bjarke Mogensen
TOR 04.03 — KL 19.30
HEART, Herning
Warm-up talk kl. 19.00
SØN 07.03 — KL 15.00
Struer Kirke
Oplev en koncert med en af Danmarks mest markante solister, når accordionist Bjarke Mogensen gæster Ensemble MidtVest.
Med sin virtuositet, musikalitet og stærke scenetilstedeværelse skaber han intense og nærværende koncertoplevelser – fra det helt intime til det kraftfulde og ekspressive.
Programmet byder på oplevelser fra barokkens arkitektur til Buenos Aires' gader – det bevæger sig gennem tid og stemning, med Piazzolla og tangoen som en uundgåelig kraft midt i det hele.
En koncert, hvor musikken får lov til at stråle, og hvor publikum kan glæde sig til ægte stjernestunder.
Ro & musik: Mærk nærværet sammen
ONS 10.03 — KL 17.00
Holstebro Kunstmuseum
Yogakoncert
TOR 11.03 — KL 16.00
HEART, Herning
Yogakoncert med sund smoothie i caféen
FRE 12.03 — KL 13.00
Hospitalskirken på Regionshospitalet Gødstrup, Herning
Mindfulnesskoncert
Det er en vigtig del af Ensemble MidtVests arbejde at skabe rum for ro, trivsel og fordybelse gennem musikken. I denne særlige meditationsuge inviterer vi igen til koncerter, hvor musik, krop og sind mødes i nærværende oplevelser. Gennem yogakoncert og mindfulnesskoncert åbner vi op for et rum, hvor tempoet sænkes, og hvor der er plads til både stilhed, eftertanke og fordybelse hjulpet på vej af smuk og mediativ musik.
Koncerterne finder sted i forskellige rammer – fra kunstens rum til hospitalets stille kirkerum – og giver publikum mulighed for at opleve musikken på en ny måde, hvor den ikke kun høres, men også mærkes. Alle er meget velkomne.
God for krop og sind
Forårstoner
ONS 10.03 — KL 17.30
Højhuset Kulturhotel, Herning Fællesspisning og koncert
LØR 13.03
Holstebro
OrkesterEfterskolens Kammermusikfestival
Se mere på emv.dk
ONS 19.05 — KL 17.30
Højhuset Kulturhotel, Herning Fællesspisning og koncert
Vores forårstoner er fyldt med forskellige arrangementer, der åbner både hjerter og sind. Vi ser frem til at byde velkommen til dem alle - lige fra fællesspisninger på Højhuset Kulturhotel og OrkesterEfterskolens Kammermusikfestival.
Foto: Ulie Wouvenaar
Den klassiske serie #3
Musik fra ØstrigUngarn
SØN 04.04 — KL 15.00
Odense Valgmenighed
Arr. Kammermusik Odense
MAN 05.04 — KL 19.30
Christians Kirke, København K
Arr. Kammermusikforeningen af 1887
ONS 07.04 — KL 19.30
Nørrelandskirken, Holstebro
TOR 08.04 — KL 19.30
HEART, Herning
Warm-up talk kl. 19.00
Denne koncert fører os tilbage til Det Habsburgske Riges dage, et kalejdoskop af mangfoldige sprog og kulturer, som alle påvirkede hinanden både i livet og i kunsten.
Joseph Haydns klavertrio, også kaldt "Gypsy," var påvirket af både kroatisk og ungarsk såkaldt sigøjnermusik, mens Dvořák og Dohnányi begge fremmede deres egne traditioner inden for henholdsvis tjekkisk og ungarsk musik.
Amon, en outsider i denne sammenhæng, blev født i Bayern, men havde tætte forbindelser til både Haydn og Mozart.
Programmet bringer både hovedværker af store komponister og glemte perler i instrumentkombinationer, der er både traditionelle og unikke, samt et helt nyt arrangement af ensemblets egen oboist, Peter Kirstein.
Program
JOHANN ANDREAS AMON (1763-1825)
Kvintet for strygetrio, fløjte og horn nr. 2 i e-mol, op. 118
I. Allegro moderato
II. Minuetto
III. Romanza
IV. Adagio - Tema - Air juif varié
JOSEPH HAYDN (1732-1809)
Klavertrio nr. 39 i G-dur, Hob.XV:25, "Gypsy"
I. Andante
II. Poco adagio, cantabile
III. Finale. Rondo all'Ongarese
Pause
ANTONÍN DVOŘÁK (1841-1904)
Arr. for strygetrio og blæserkvintet af Peter Kirstein
Bagatelles, op 47
I. Allegretto scherzando
II. Tempo di menuetto. Grazioso
III. Allegretto scherzando
IV. Canon. Andante con moto
V. Poco allegro
ERNST VON DOHNÁNYI (1877-1960)
Sextet for violin, bratsch, cello, klarinet, horn og klaver, op. 37
I. Allegro appassionato
II. Intermezzo. Adagio
III. Allegro con sentimento
IV. Finale Allegro vivace, giocoso
Et godt tip: Lyt til koncertens playliste på Spotify.
Temakoncert: Big Bang
SØN 18.04 — KL 15.00
Kulturcenter Mantzius, Birkerød
Arr. Ny Musik Birkerød
MAN 19.04 — KL 16.00
MPV på Herning Bibliotek
TIR 20.04 — KL 19.30
Holstebro Musikskole
Arr. Nordvestjysk Musikforening
ONS 21.04 — KL 19.30
Søstrehuset, Christiansfeld
Arr. Klassisk Christiansfeld
TOR 22.04 — KL 19.30
HEART
Warm-up talk kl. 19.00
SØN 25.04 — KL 15.00
Teaterbygningen Køge
Arr. Køge Klassisk
I begyndelsen var der kaos – sådan fortælles det i den græske mytologi. Ser vi på det videnskabeligt, må vi erkende, at vi intet ved om, hvad der skete før Big Bang.
Til gengæld kan vi følge, hvordan universet har udviklet sig siden den første eksplosion – fra de tidligste stjerner, til den anden og nu tredje generation, som banede vejen for vores solsystem og livet på Jorden.
Astrofysikerne har også en teori om universets afslutning: hvordan energien langsomt fortabes, indtil alt bliver til ingenting.
Denne kosmiske fortælling fortolker Ensemble MidtVest i musik – gennem syv stationer, syv værker og syv øjeblikke i et kalejdoskop af tidens og rummets historie.
Før Big Bang:
JOHN CAGE (1912-1992) 4’33
Eksplosion og opståen af elementerne:
JEAN-FÉRY REBEL (1666-1747)
Les Élemens for fløjte, klarinet, violin og cello
I. Le Cahos
Stjernestøv og opståen af orden:
PER NØRGÅRD (1932-2025)
Spell for klarinet, cello og klaver
Opståen af Jorden:
OLIVIER MESSIAEN (1908-1992)
Kvartet til tidens ende for klarinet, violin, cello og klaver
I. Liturgie de cristal
Livets lyde:
GEORGE CRUMB (1929-2022)
Vox Balaenae for fløjte, cello og klaver
Evolution og energi:
KAIJA SAARIAHO (1952-2023)
Cendres for altfløjte, cello og klaver
Universets ende:
ARVO PÄRT (f. 1935)
Spiegel im Spiegel for cello og klaver
Et godt tip: Lyt til koncertens playliste på Spotify.
Musik i kirkerummet
TOR 15.04 — KL 19.00
Gjellerup Valgmenighedskirke, Herning
SØN 18.04 — KL 15.00
Resen Kirke, Struer
TIR 2O.04 — KL 19.00
Vinderup Kirke, Holstebro
ONS 21.04 — KL 19.30
Rind Kirke, Herning
TOR 22.04 — KL 19.00
Råsted Kirke, Holstebro
I denne kirketurné inviterer Ensemble MidtVest indenfor i kirkerummets særlige ro og klang – og bringer musikken ud i alle vores støttekommuner.
Her får musikken lov til at folde sig ud i samspil med rummet og skabe en stund til fordybelse og eftertanke. Programmet bevæger sig fra barokkens elegante linjer hos Bach og Graun til nyere klange hos blandt andre Reena Esmail og Gunther Schuller.
Koncerterne er en invitation til fællesskab – til at mødes om musikken, være til stede og lade tankerne flyde frit i et rum, hvor stilhed og nærvær går hånd i hånd.
CARL HEINRICH GRAUN (1704-1759)
Trio sonate i E-dur for oboe d'amore, horn og fagot
REENA ESMAIL (f. 1983)
Side by Side for obo og bratsch
JOHANNES MATTHIAS SPERGER (1750-1812)
Cassation nr. 3 for bratsch, horn og fagot
GUNTHER SCHULLER (1925-2015)
Trio for obo, horn og bratsch
JOHANN SEBASTIAN BACH (1685-1750)
Orgelsonate nr. 5, BWV 529 for obo, bratsch og fagot
Et godt tip: Lyt til koncertens playliste på Spotify.
God for fællesskabet
Børnenes musikverden
FRE 30.04 — KL 15.00
Herning Bibliotek
FRE 14.05 — KL 15.00
Holstebro Bibliotek
FRE 28.05 — KL 15.00
Struer Bibliotek
Hvordan lyder klassisk musik for første gang?
I dette projekt inviterer Ensemble MidtVest – i samarbejde med Struer Bibliotek – de yngste børn ind i musikkens verden i deres egne trygge rammer. Projektet foregår i alle tre støttekommuner: Herning, Holstebro og Struer, og er målrettet børn i alderen 3–6 år.
Her møder børnene musikken gennem sanserne – med fokus på lytning, sprog og fællesskab. I samspil med skuespiller Torben Guldberg og børnebibliotekarer udvikler vi et koncept, hvor en udvalgt børnebog danner rammen for en oplevelse, hvor klassisk musik, teater og fortælling smelter sammen.
Resultatet er en sanselig helhedsoplevelse, hvor musikken ikke blot høres, men mærkes – og hvor børnene får deres første møde med klassisk musik som noget levende, nærværende og fælles.
Projektet afsluttes i hver kommune med en offentlig koncert på biblioteket, hvor familier og andre nysgerrige inviteres med.
God for børn
Foto: Theresa Daewaell Grønning
Den klassiske serie #4
Mozart og venner
TIR 11.05 — KL 19.30
Bagsværd Kirke
Arr. Musikforeningen UTZON
ONS 12.05 — KL 19.30
Kulturhuset Galaksen, Furesø
Arr. Furesø Musikforening
TOR 13.05 — KL 19.30
Herning Valgmenighedskirke
Warm-up talk fra kl. 19.00
TIR 18.05 — KL 16.00
MPV på Struer Bibliotek
ONS 19.05 — KL 19.30
Struer Kirke
I vores projekt med blæserkvintet inviterer vi publikum til et imaginært middagsselskab arrangeret af Wolfgang Amadeus Mozart, hvor to (næsten) nutidige komponister også deltager.
Efter invitationerne er sendt ud via musik lånt fra en af de mest berømte Mozart-operaer, "Figaros bryllup," medbringer gæsterne deres egne visitkort: Ligetis "Ti stykker" blev skrevet for at fremhæve alle fem instrumenters virtuositet både individuelt og i ensemble, samtidig med at komponistens excentriske, kalejdoskopiske stil vises frem. Vasks kvintet gør (som mange andre af Vasks kammermusikværker) sig til talsmand for hans kærlighed til naturen og kamp for miljøsager.
Som en storslået finale byder mesteren selv på et hovedværk, hans serenade (oprindeligt for blæseroktet), der giver charme og legesyge til en vidunderlig aften.
Program
WOLFGANG AMADEUS MOZART (1756-1791)
Arr. for blæserkvintet af Bill Holcombe
Ouverture fra ”Figaros Bryllup,” KV. 492
GYÖRGY LIGETI (1923–2006)
"Ti stykker" for blæserkvintet
I. Molto sostenuto e calmo
II. Prestissimo minaccioso e burlesco
III. Lento
IV. Prestissimo leggiero e virtuoso
V. Presto staccatissimo e leggiero
VI. Presto staccatissimo e leggiero
VII. Vivo, energico
VIII. Allegro con delicatezza
IX. Sostenuto, stridente
X. Presto bizzaro e rubato.
Pause
PETERIS VASKS (f. 1946)
Blæserkvintet nr. 1, ”Music for fleeting birds”
WOLFGANG AMADEUS MOZART (1756-1791)
Arr. for blæserkvintet af M. Rechtman
Serenade i c-mol, KV. 388
I. Allegro
II. Andante
III. Menuetto in canone
IV. Allegro
Et godt tip: Lyt til koncertens playliste på Spotify.
Portrætkoncert: Nicolas Dautricourt
ONS 26.05 — KL 19.00
Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter, Struer
TOR 27.05 — KL 19.00
HEART, Herning
Som en del af vores tradition præsenterer vi i år vores violinist Nicolas Dautricourt – medlem af Ensemble MidtVest siden 2023 – i sin egen portrætkoncert.
Her inviterer Nicolas publikum ind i et personligt musikalsk univers med et program, der ligger ham særligt på sinde. Programmet afspejler både hans rolle som en del af ensemblet og hans kunstneriske identitet som violinist – også uden for Danmark.
Første del af koncerten byder på intime klassiske værker i samspil med hans kolleger i Ensemble MidtVest. Efter pausen skifter stemningen, når Nicolas inviterer til en mere uformel og energisk jazzdel med særlige gæster, som han spiller sammen med uden for ensemblet.
Koncerten afrundes i hyggelige rammer med samvær på terrassen i den tidlige sommersol, hvor publikum inviteres til at nyde god mad og vin – og fejre musikken, fællesskabet og de gode øjeblikke.
Vi byder sommeren velkommen med en række koncerter, hvor vi spiller klassisk musik, der får publikum til at åbne ører og hjerter sammen med os.
Stjernestunder med Matthew Barley
TOR 03.06 — KL 19.00
KunstCentret Silkeborg Bad
FRE 04.06 — KL 17.00
Strandingsmuseum St. George, Thorsminde
Den anerkendte engelske cellist Matthew Barley vender tilbage til Vestjylland, og vi glæder os til at tilbringe en hel uge sammen med ham.
Sammen udforsker vi grænselandet mellem det skrevne og det improviserede – og arbejder med, hvordan klassisk musik og improvisation kan mødes i nye koncertformer. Med udgangspunkt i nogle af musikhistoriens smukkeste melodier undersøger vi, hvordan de kan inspirere til nye, spontane musikalske øjeblikke skabt i nuet på scenen.
Ugen rummer både workshops og koncerter, hvor Ensemble MidtVest og Matthew Barley sammen udvikler og deler denne særlige tilgang til musik – en fejring af både tradition, nysgerrighed og glæden ved at skabe musik sammen. Glæd dig til selv at opleve det ved en af koncerterne sammen med os.
Foto: Nick White
Nørre Vosborg
Ensemble MidtVest afslutter sæsonen med vores traditionsrige kammermusikfestival på den smukke herregård Nørre Vosborg ved Holstebro. I fire dage hylder vi den klassiske musik med intense koncertoplevelser i intime og inspirerende omgivelser.
Årets gæst er den norske pianist Christian Ihle Hadland – en solist i absolut topklasse. Han har optrådt på nogle af verdens førende koncertscener og er kendt for sit poetiske og nuancerede spil.
Vi glæder os til at byde velkommen til Christian Ihle Hadland på årets Nørre Vosborg Kammermusikfestival. Glæd dig til det ypperste inden for kammermusik – tæt på, intenst og uforglemmeligt.
Et godt tip: Lyt til koncerternes playlister på Spotify.
TOR 01.07 — KL 17.00
Koncertmenu
TOR 01.07 — KL 19.30
Best of 2026/2027 koncert og reception
God for nye publikummer
FRE 02.07 — KL 17.00
Koncertmenu
FRE 02.07 — KL 19.30
Koncert med EMV og Christian Ihle Hadland
GYÖRGY KURTÁG (f. 1926)
Fra Johann Sebastian Bachs koraler, transskriberet til firhændig klaver
ARNOLD SCHÖNBERG (1874-1951)
Kammersymfoni nr. 1, op. 19, arr. af Anton Webern for violin, fløjte, klarinet, cello, og klaver
Pause
LUDWIG VAN BEETHOVEN (1770-1827)
Klaversonate nr. 10 i G-dur, op. 14, nr. 2.
LUDWIG VAN BEETHOVEN (1770-1827)
Kvintet i Es-dur for klaver og blæsere, op. 16
FRE 02.07 — KL 22.00
Late night med EMV
LØR 03.07 — KL 10.00
Godmorgen-yoga for alle med musik
God for krop og sind
LØR 03.07 — KL 14.00
Arrangement med EMV
Se mere på emv.dk
LØR 03.07 — KL 17.00
Koncertmenu
LØR 03.07 — KL 19.30
Koncert med EMV og Christian Ihle Hadland
Warm-up talk kl. 19.00
JEAN FRANÇAIX (1912-1977)
Blæserkvintet nr. 1
LOUISE FARRENC (1804-1875)
Trio for fløjte, cello og klaver
Pause
CAMILLE SAINT-SAËNS (1835-1921)
Sonate for fagot og klaver i G-dur, op. 168
GABRIEL FAURÉ (1845-1924)
Klaverkvartet i g-mol, nr. 2, op. 45
SØN 04.07 — KL 10.00
Godmorgen-yoga for alle med musik
God for krop og sind
SØN 04.07 — KL 14.30
Afslutningskoncert inklusiv kaffe og kage
PAUL HINDEMITH (1895-1963)
Sonate for bratsch og klaver, op. 11, nr. 4
ALEXANDER VON ZEMLINSKY (1871-1942)
Trio for clarinet, cello and klaver, op. 3
Pause
SAMUEL BARBER (1910-1981)
"Summer Music," for blæserkvintet, op. 31
ERNST VON DOHNÁNYI (1877-1960)
Sextet for violin, bratch, cello, klarinet, horn og klaver, op. 37
Foto: Nikolaj Lund Kammermusikfestival
Børn & Unge
En af vores fornemmeste opgaver er at sikre, at børn og unge har mulighed for at opleve klassisk musik af høj kvalitet og møde professionelle musikere. Det sker både, når vi spiller familiekoncerter, deltager i talentudviklingsprojekter og giver skolekoncerter ude i klasseværelserne.
Skolekoncerter
Ensemble MidtVests skolekoncerter henvender sig primært til elever på mellemtrinnet i folkeskolen og tilpasses løbende og efter behov. Skolekoncerterne udbydes både som en selvstændig musikalsk oplevelse og en integreret del af et undervisningsforløb.
Ensemble Midtvest samarbejder desuden med Levende Musik i Skolen og spiller skolekoncerter i Herning, Holstebro og Struer kommuner. I sæson 2026-2027 spiller vi denne skolekoncert:
Den klassiske musiks instrumenter og komponister
Koncerten præsenterer de klassiske instrumenter og ikke mindst de store komponister, der har skrevet musik til dem. Gennem levende formidling og fortælling opleves, hvordan de enkelte instrumenter lyder hver for sig og sammen. Musikken og komponisterne præsenteres på en engagerende måde, der både underholder og styrker forståelsen for musik.
Til koncerten findes frit tilgængeligt undervisningsmateriale og videopræsentationer på emv.dk, som kan anvendes før og efter koncerten i diverse undervisningsforløb. Skolekoncerterne understøtter både faglige mål og elevernes kreative udvikling – og åbner døren til nye koncertoplevelser med musik.
Ungdomsuddannelser
Vi tilbyder improvisationskoncerter til de unge på erhvervsskolerne og ungdomsuddannelserne. Formatet og indholdet kan tilpasses den enkelte institutions ønsker og behov ved henvendelse til info@emv.dk.
Denne sæson spiller vi blandt andet "Sannas Danmark" på flere gymnasier i vores lokalområde.
Vi er også ved at udvikle et nyt mindfulnesskoncept rettet mod unge på ungdomsuddannelser og har du lyst til at bidrage med viden, tanker og ideer til os, så skriv gerne på info@emv.dk. Vi samarbejder også med UngHerning ved elevrådsmøder.
Familiekoncerter
Flere gange om året inviterer vi både store og små til at gå på opdagelse i musikken, når vi spiller koncerter for hele familien. Denne sæson afholdes der f.eks. familiekoncert i forbindelse med Vintertoner samt flere koncerter på lokale biblioteker med projektet "Børnenes musikverden."
Morgendagens Stjerner
FRE 22.01 — KL 19.30
HEART, Herning
Morgendagens Stjerner er et tilbagevendende samarbejdsprojekt mellem unge klassiske musikelever i Midt- og Vestjylland, MGK MidtVest, OrkesterEfterskolen og EMV.
Forløbet består af tre dele:
→ En audition
→ Undervisning, hvor de unge talenter bliver undervist af og spiller sammen med ensemblets musikere
→ En afsluttende offentlig koncert på HEART, hvor publikum kan opleve de unge talenter i samspil med Ensemble MidtVest
Talentudvikling
Vi vil gerne være med til at sikre et højt kunstnerisk niveau for den næste generation af musikalske talenter. Derfor samarbejder vi jævnligt med talentfulde unge og giver bl.a. masterclasses for elever på OrkesterEfterskolen og MGK i Holstebro, ligesom vi deltager i talentudviklende samarbejder med bl.a. lokalområdets ungdomskor, herunder Herning Kirkes Drengekor og MidtVest Pigekor. Vi samarbejder også med musikskolerne i Herning, Holstebro og Struer. Ensemble MidtVest er desuden en del af dommerpanelet hos "Unge spiller klassisk" via MGK Midtvest. Vi samarbejder også med andre talentlinjer – blandt andet med Dansk Talentakademi.
Om EMV
EMV spiller kammermusik og skaber musikalske oplevelser helt udover scenekanten. Vi lever i spændingsfeltet mellem traditionelle kammerkoncerter og nye innovative formater, hvor vi udfordrer kammermusikkens udtryksmuligheder og udfolder de sidste 500 års klassiske repertoire og fri improvisation. EMV blev etableret i 2002 og består af 9 klassiske musikere, der tilsammen udgør en besætning bestående af en strygetrio, en blæserkvintet og en pianist.
Traditionelle kammerkoncerter
Vores traditionelle kammermusikkoncerter byder på både velkendte og mindre kendte værker fra kammermusikrepertoiret, portrætkoncerter af ensemblets musikere samt koncerter med internationalt anerkendte solister og samarbejdspartnere fra ind- og udland.
Den klassiske serie
Koncertserien, hvor vi præsenterer de bedste og mest populære værker fra kammerrepertoiret. I hver sæson har vi altid fire koncertrækker i den klassiske serie, som er ensemblets signaturbegivenheder.
Kammermusikfestivaler
Vi arrangerer to årlige kammermusikfestivaler: ”Vintertoner,” som finder sted hvert år i uge 5 i en af vores tre støttekommuner samt vores sommerfestival ”Nørre Vosborg Kammermusikfestival,” der finder sted i uge 26 på herregården Nørre Vosborg i Vestjylland.
Stjernestunder
Vi inviterer verdensstjerner til Midt- og Vestjylland til glæde for vores lokale publikum. Når vi rejser på turné i udlandet, skaber vi et netværk og kan på den måde tiltrække stjernesolister til koncerter i vores område.
Turnéaktiviteter i ind- og udland
Vi turnerer regelmæssigt i hele landet og også i udlandet. I denne sæson rejser vi blandt andet til Rumænien. På den måde reklamerer vi for Midt- og Vestjylland og sætter fokus på vores støttekommuner, den danske basisensemblemodel samt dansk musik generelt. Ensemblet samarbejder ofte med koncertforeninger, når koncerterne foregår i Danmark.
Outreach-program
Med vores outreach-aktiviteter giver vi publikum mulighed for at møde musikken i anderledes rammer. Oplev f.eks. klassiske toner foldet ud i boligforeningen, på hospitalsstuer eller i dagligstuen.
Hospitalskoncerter
I samarbejde med Region Midtjylland, Regionshospitalet Gødstrup, Aalborg Universitet og Syddansk Musikkonservatorium har EMV udviklet et musikalsk format rettet mod hospitalspatienter. Hospitalskoncerterne er en del af et sundhedsprojekt, der bruges i videnskabeligt forskningsøjemed og har til formål at undersøge musikkens helende effekt. I denne sæson kan det opleves i ugerne 50 og 10.
Musikken på vrangen
Med musikken på vrangen (MPV) kan du blive klogere på musikken, når vi vender den på vrangen og ser den efter i sømmene. Med udgangspunkt i et enkelt værk fortæller vi om komponisten, perioden og værkets form. MPV gør udfordrende musik tilgængelig for alle.
Oplev musikken på vrangen (MPV) her i 2026/2027:
MAN 16.11 — KL 16.00
Holstebro Bibliotek
MAN 19.04 — KL 16.00
Herning Bibliotek
TIR 18.05 — KL 16.00
Struer Bibliotek
Yoga og mindfulness
Gennem guidede yogaøvelser, instruerede åndedrætsteknikker og musik skaber vi rum for ro og fordybelse. Yoga- og mindfulnesskoncerterne afholdes ofte i forbindelse med improvisationsprojekter og er en fast del af programmet for Nørre Vosborg Kammermusikfestival, men også på andre tidspunkter af sæsonen. I denne sæson kan det opleves i ugerne 36 og 10.
Hus- og foreningskoncerter
Vi rykker ud af koncertsalen, hjem i dagligstuen, til lokale medborgerhuse eller ud i foreningslivet til en uformel kammermusikkoncert. Mulighederne er mange. Som ambassadør for ensemblet er det værtens opgave at invitere venner, bekendte, naboer og beboere, der ellers ikke ville finde vej til koncertsalen. Send en mail til info@emv.dk, hvis du er interesseret i at være vært.
Store arrangementer og samarbejder
Ensemble MidtVest medvirker gerne og ofte til de store arrangementer, der foregår i Midt- og Vestjylland. Det gælder alt lige fra festuger, til festivaler og begivenheder som eksempelvis Royal Run. Vi samarbejder også med biblioteker, restauranter, erhvervslivet, foreninger, idrætslivet og alverdens kulturaktører.
Warm-up talks
Til flere af vores koncerter har vi en warm-up talk inden koncerten. Her sætter vi fokus på værket, komponisten eller de musikere, som skal spille. Her kommer publikum tættere på musikken og musikerne.
Søren Juul Baunsgaard Kultur- og fritidschef i Herning Kommune, tilforordnet
Lisbet Gormsen
Ensemblets Venner, observatør
heart
HEART - Herning Museum of Contemporary Art
Bitten og Aage Damgaards Plads 2, 7400 Herning heartmus.dk
HEART - Herning Museum of Contemporary Art
Med den internationale stjernearkitekt Steve Holls prisvindende arkitektur som ramme tilbyder HEART kunstneriske oplevelser i verdensklasse.
Museet, der i 2016 blev kåret som et af de 125 væsentligste bygningsværker i de seneste 125 år af Architectural Record, ligger i det naturskønne Birk-område, der emmer af kunst- og kulturhistorie. Året igennem byder HEARTs eventprogram HEARTbeat indenfor til koncerter, workshops, talks, performances og et væld af sjove aktiviteter for store og små.
HEART Café — Tag en kunstpause
HEART Café ligger i museets sydvestlige hjørne i smukke åbne lokaler med store panoramavinduer og en smuk udendørs terrasse. Herfra kan man nyde udsigten over parken, spejlbassinet og skulpturerne på plænen.
HEART Shop — lækre designprodukter
HEART Shop har et eksklusivt udvalg af design og lækkerier samt et velassorteret udvalg af bøger om kunst, arkitektur, mode, fotografi og film, samt børnebøger og tegneartikler.
Udstillinger på HEART
Form I Aftryk
Gun Gordillo, Gunnar Aagaard Andersen, Charlotte Brüel, Paul Gadegaard 24.01.26 - 29.11.26
Everything is wrong 25.05.24 - 18.10.26
Smittet af bacillen 11.10.25 – 18.10.26
For opdateret udstillings- og eventprogram se heartmus.dk
Der tages forbehold for ændringer.
Ensemblets Venner
Ensemblets Venner er en forening, der støtter ensemblet i dets aktiviteter, og hvis medlemmer fungerer som ambassadører for den klassiske musik i regionen. Medlemmerne kan i øvrigt træde til med praktisk hjælp, når der er brug for det.
Medlemsfordele
Som medlem af støtteforeningen Ensemblets Venner får du adgang til særlige oplevelser og tilbud som bl.a.:
→ 50% på koncertbilletter på hjemmebane
→ Invitation til særarrangementer
→ Fribillet til en valgfri koncert som EMV arrangerer til nye medlemmer
→ Man modtager jævnligt nyhedsbreve med information om koncerter, arrangementer m.m.
Tilmelding og betaling
Det koster 175 kr. pr. pers. årligt at være medlem af Ensemblets Venner. Sæsonen løber fra 1. august til 31. juli. Kontingent skal betales senest den 1. august. Medlemskort udleveres til medlemmerne med sæsonprogrammet fra juni.
Indmeldelse kan ske:
→ Online via emv.dk
→ Ved henvendelse til Ensemble MidtVest på info@emv.dk
Betaling via bankoverførsel til reg. nr. 7604, kontonr. 137 73 26 eller via MobilePay på 467489
(Skriv navn & adr. i meddelelsesfelt)
Se mere på emv.dk
Vennekredsens bestyrelse
Lisbet Gormsen (formand)
Jørgen Bruun Christensen (næstformand)
Birgit Hesselvig Nielsen (kasserer)
Niels Peter Baadsgaard (sekretær)
Niels Hybholt
Linda Fanø Clausen
Troels Johansen
Thomas Olesen (suppleant)
Carsten Dalgaard (suppleant)
Arrangementer
Vennernes koncertudflugt 2027
SØN 13.06
Information om koncertudflugten udsendes gennem nyhedsbreve og på emv.dk.
Julehygge & Juletoner
ONS 09.12 — KL. 16.00
HEART, Herning
Pris: 75 kr. inkl. gløgg & æbleskiver.
Tilmeldingsfrist d. 05.12 på emv.dk.
Nytårskur
TOR 28.01 — KL. 16.30
HEART, Herning
Se mere på emv.dk
Generalforsamling
TOR 08.04 — KL. 17.00
HEART, Herning
Fri entré, men tilmelding nødvendig af hensyn til traktementet senest d. 01.04 på emv.dk.